MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 87
Offentligt

Udvikling i afstrømningsnormaliseret total-

kvælstoftransport fra målt opland mellem

2018 og 2019

Fagligt notat fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 27. oktober 2020 |

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

Datablad

Fagligt notat fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Rådgivningsnotat

Udvikling i afstrømningsnormaliseret total-kvælstof transport fra målt opland mellem

2018 og 2019

Hans Thodsen, Henrik Tornbjerg & Søren E. Larsen

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Gitte Blicher-Mathiesen

Signe- Jung-Madsen

Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:

Miljøstyrelsen

Thodsen, H., Tornbjerg, H. & Larsen, S.E. 2020. Udvikling i afstrømningsnormaliseret

total-kvælstof transport fra målt opland mellem 2018 og 2019. Aarhus Universitet,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 6 s.

–

Fagligt notat nr. 2020|64

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/N2020_64.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Colourbox

Forfattere:

Institution:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Ekstern kommentering:

Rekvirent:

Bedes citeret:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

Indhold

Baggrund

Metoder

Resultater

Konklusion

Referencer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

Baggrund

Miljøstyrelsen har den 15. september 2020 sendt følgende forespørgsel:

”Er

det muligt at få opgjort udviklingen i kvælstofudledningen alene i det målte opland,

for at få en indikation på om den normaliserede udledning for 2019 er stigende/fal-

dende/stagnerende.”

Spørgsmålet besvares på baggrund af en beregning af den

afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport fra målt opland for perioden

1990 til 2019.

Baggrunden for denne forespørgsel er, at NOVANA-rapporten om stoftrans-

port i år forventes forsinket, da der er opstået tvivl om, hvorvidt der er inho-

mogenitet i de nedbørsdata, Aarhus Universitet årligt modtager fra DMI, og

som bruges til beregning af stoftransporten fra den del af landet, hvor der ikke

findes målinger (umålt opland) (Svendsen og Jung-Madsen 2020). Derfor kan

der pt. ikke beregnes en samlet kvælstoftilførsel fra hele landet til havet.

Kvælstoftransporten fra det målte opland er beregnet udelukkende på bag-

grund af vandføring- og kvælstofkoncentrationsmålinger foretaget i vandløb,

og er således ikke påvirket af en eventuel inhomogenitet i nedbørsdata. Det

er således mulig at vurdere udviklingen i kvælstoftilførslen til havet ud fra

opgørelsen for det målte opland.

Metoder

Der anvendes månedlige stoftransporter af vandafstrømning og total kvæl-

stof (TN) for perioden januar 1990 til december 2019 fra 103 vandløbsmålesta-

tioner placeret længst nedstrøms i vandløbene, og hvor der er kontinuerte

målinger af TN og vandføring/afstrømning. Stationerne dækker ca. 47 % af

Danmarks areal (20.337 km

). Alle data er trukket i Overfladevandsdatabasen

(ODA) 30/9 2020 (https://odaforalle.au.dk/).

Afstrømningsnormaliseringen er beregnet på diffuse TN-transporter, bereg-

net som total transport minus punktkilder. Punktkilderne tillægges igen efter

normaliseringen af den diffuse kvælstoftransport for at få den normaliserede

totale kvælstoftransport for de 103 målestationer. Afstrømningsnormaliserin-

gen foretages efter den anbefalede metode angivet i Larsen m.fl. (2020).

Resultater

Transporten af TN fra det målte opland var i 2019 33.300 ton N mod 23.200

ton N i 2018, mens gennemsnittet for de foregående 5 år (2014-2018) udgør

27.300 ton N. Den afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport fra målt op-

land er fundet at være højere i 2019 end i 2018, 29.000 ton N i 2019 mod 24.400

ton N i 2018, hvor gennemsnittet for de foregående 5 år (2014-2018) udgør

24.400 ton N. Den afstrømningsvægtede TN-koncentration, er ligeledes steget

fra 3,4 mg N/l i 2018 til 4,0 mg N/l i 2019, hvor gennemsnittet for de foregå-

ende 5 år (2014-2018) er 3,3 mg N/l. Forøgelsen i den normaliserede TN-trans-

port fra 2018 til 2019 er større end år-til-år variationen har været de senere år,

hvor udsvingene har været forholdsvis små sammenlignet med variationerne

i fx 1990erne (Figur 1) (Thodsen m.fl. 2019).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

Figur 1.

Udvikling i ferskvandsaf-

strømning (øverst), den totale

kvælstofafstrømning samt af-

strømningsnormaliseret kvælstof-

afstrømning markeret med linje

(midten) og vandføringsvægtet

kvælstofkoncentration (nederst) i

det afstrømmende vand fra det

målte opland, 1990-2019. Perio-

den 2007 til 2015 er mere usik-

ker, da TN-analyser for denne

periode er under udredning for at

være udført med en forkert me-

tode, der sandsynligvis underesti-

merer kvælstofkoncentrationen.

De anvendte koncentrationer er

korrigerede med en foreløbig kor-

rektionsfaktor (Thodsen m.fl.

2019).

Forøgelsen i den normaliserede TN-transport på målt opland skyldes sand-

synligvis flere forhold. Følgende betragtninger vil have forskellig betydning i

forskellige dele af landet:



Den meget tørre sommer i 2018 gav i store dele af landet en dårlig høst,

hvor afgrøderne ikke havde optaget så mange næringsstoffer fra jorden

som i år, hvor væksten ikke er så begrænset af vandmangel. Derfor var der

flere næringsstoffer tilgængelige for udvaskning efter høst 2018 end nor-

malt. Samme fænomen ses fx i året 1992, der ligesom 2018 var et år med

tørke, lav høst af landbrugsafgrøder og derfor en øget kvælstofmængde i

landbrugsjorden til udvaskning



Den tørre sommer og det tørre efterår i 2018 gjorde, at vandafstrømningen

og udvaskningen af kvælstof i store dele af landet var meget begrænset i

den sidste del af 2018. Der var således forholdsvis meget kvælstof tilbage

i jorden, som kunne udvaskes og tilføres vandmiljøet i første del af 2019,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

da afstrømningen og udvaskningen kom i gang. Dette resulterede i for-

holdsvis høje TN-koncentrationer i vandløbene. Højt markoverskud for

det tørkeramte år 2018 ses af de nationale kvælstofbalancer for de dyrkede

marker i Blicher-Mathiesen et al., (2019). Markoverskuddet udgjorde

265.400 ton N, mens dette overskud lå i intervallet 208.600-247.500 i de fem

foregående år 2013-2017. Det er især den lave kvælstofhøst i 2018, der med-

virker til det høje markoverskud. Kvælstofhøsten var således på 261.400

ton N i 2018, hvilket er væsentligt lavere end i perioden 2013-2017, hvor

høstet kvælstof lå i intervallet 291.700

–

316.700 ton N. Øvrige forhold, som

afgrødesammensætning og gødningsforbrug, vil ift. den mindre høst,

være af mindre betydning ift. det høje markoverskud i 2018.



Der ses tilsvarende forøgelser af både den normaliserede TN-transport og

den afstrømningsvægtede TN-koncentration, efter andre tørre år, fx i 1998.



De sidste 4 måneder af 2019 var meget våde. Herved skete en stor del af

kvælstoftabet for udvaskningssæsonen 2019/2020 sandsynligvis i efteråret

2019.



Der har således i store dele af landet været næsten to kvælstofafstrøm-

ningssæsoner på et kalenderår i 2019. Dette forstået sådan, at hovedparten

af kvælstofafstrømningen i vinterhalvåret 2018/2019 forekom i 2019 og ho-

vedparten af kvælstofafstrømningen i vinterhalvåret 2019/2020 sandsyn-

ligvis også forekom i 2019 pga. det våde efterår i 2019.

En sammenligning af den afstrømningsnormaliserede TN-transport beregnet

for agro-hydrologisk år (1. april til 31. marts) 2017/2018 og 2018/2019 viser

en mindre stigning end for kalenderårene 2018 til 2019. Det agro-hydrologiske

år har den fordel, at det kun indeholder en kvælstofudvaskningssæson (vinter

halvåret) modsat kalenderåret, som indeholder dele af to kvælstofudvask-

ningssæsoner. Det er pt. ikke muligt, at beregne TN-transporten for det agro-

hydrologiske år 2019/2020, da data for 2020 endnu ikke er oparbejdede. Den

afstrømningsnormaliserede TN-transport for agro-hydrologisk år stiger fra

25.700 ton N i 2017/2018 til 26.500 ton N i 2018/2019. Gennemsnittet for de

foregående 5 år (2013/20114-2017/2018) udgør 24.400 ton N. En tilsvarende

udvikling ses for den afstrømningsvægtede TN-koncentration, der er steget

fra 3,5 mg N/l til 3,7 mg N/l. Gennemsnittet for de foregående 5 år

(2013/20114-2017/2018) udgør 3,3 mg N/l.

Konklusion

Den afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport fra målt opland er fundet

at være højere i kalenderåret 2019 end i 2018, 29.000 ton N i 2019 mod 24.400

ton N i 2018. Dette indikerer, at kvælstoftilførslen for hele landet, sandsynlig-

vis også bliver højere for 2019 end for 2018. Den endelige kvantificering heraf

må afvente rapporteringen i NOVANA-rapporten. Den anførte stigning i den

afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport skyldes sandsynligvis primært

den tørre sommer og det tørre efterår i 2018, som gjorde, at vandafstrømnin-

gen og udvaskningen af kvælstof i store dele af landet var meget begrænset i

den sidste del af 2018. Der var således forholdsvis meget kvælstof tilbage i

jorden som kunne udvaskes og tilføres vandmiljøet i første del af 2019, da

afstrømningen og udvaskningen kom i gang, resulterende i forholdsvis høje

TN-koncentrationer i vandløbene. Efteråret 2019 var meget vådt, hvilket

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 87: Notat om kvælstofudledning for det målte opland og statusnotat fra DMI, fra miljøministeren

sandsynligvis medførte stor udvaskning og tilførsel af kvælstof til vandlø-

bene. Der er således næsten to afstrømningssæsoner i kalenderåret 2019.

Den afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport for det agro-hydrologiske

år 2018/2019 er lidt højere end for 2017/2018, men stigningen er langt mindre

end for kalenderåret. Den normaliserede TN-transport for det agro-hydrolo-

gisk år stiger fra 25.700 ton N i 2017/2018 til 26.500 ton N i 2018/2019.

Referencer

Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E.,

Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. 2019.

Landovervågningsoplande 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, 241 s. - Videnskabelig rapport nr. 352

http://dce2.au.dk/pub/SR352.pdf

Larsen, S.E., Thodsen, H., Tornbjerg, H. & Windolf, J. 2020. Klimanormalise-

ring af kvælstofafstrømning. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 30 s. - Videnskabelig rapport nr. 393.

http://dce2.au.dk/pub/SR393.pdf

Svendsen, L.M. & Jung-Madsen, S. (red.) 2020. Homogenitetsbrud og poten-

tielle fejl i nedbørsdata. Eksempler på konsekvenser for myndighedsbetjenin-

gen, Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 28 s. -

Fagligt notat nr. 2020|51 https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivel-

ser/Notatet_2020/N2020_51.pdf

Thodsen, H., Tornbjerg, H., Rasmussen, J.J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Ove-

sen, N.B., Blicher-Mathiesen, G., Kjeldgaard, A. & Windolf, J. 2019. Vandløb

2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi,

Videnskabelig

rapport

nr.

353.

http://dce2.au.dk/pub/SR353.pdf