MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 86
Offentligt

BASELINE 2027

FOR UDVALGTE ELEMENTER

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 184

2020

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

BASELINE 2027

FOR UDVALGTE ELEMENTER

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 184

2020

Gitte Blicher-Mathiesen

(redaktør)

Peter Sørensen

(redaktør)

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Datablad

Serietitel og nummer:

Kategori:

Titel:

Redaktører:

Forfattere:

Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 184

Rådgivningsrapporter

Baseline 2027 for udvalgte elementer

Gitte Blicher-Mathiesen

& Peter Sørensen

Gitte Blicher-Mathiesen

, Peter Sørensen

, Troels Kristensen

, Hans Estrup Andersen

Ramus Jes Petersen

, Joachim Audet

, Henrik Tornbjerg

, Jesper H. Christensen

Thomas Ellerman

, Ole-Kenneth Nielsen3, Johannes L. Jensen

, Ingrid K. Thomsen

Jørgen E. Olesen

, Birger Faurholt Pedersen

, Goswin Heckrath

, Per Gundersen

Aarhus Universitet,

Institut for Bioscience,

Institut for Agroøkologi,

Institut for

Miljøvidenskab &

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

2020

se under hvert kapitel

Signe Jung-Madsen

Anne Mette Poulsen

Miljø- og Fødevareministeriet. Kommentarerne findes her:

http://dce2.au.dk/pub/komm/TR184_komm.pdf

Miljøstyrelsen

Blicher-Mathiesen, G. & Sørensen, P. (red). 2020. Baseline 2027 for udvalgte

elementer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 120 s. -

Teknisk rapport nr. 184

http://dce2.au.dk/pub/TR184.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Denne rapport udgør en vurdering af ændring i nitratudvaskning fra rodzonen og i

fosforudledning til ferskvand i 2027 for udvalgte baselineelementer. Vurderingen

viser et forventet fald i nitratudvaskningen for baseline elementerne atmosfærisk

deposition, nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning og øgede udbytter og ændring

i den økonomisk optimale norm frem mod 2027. I forhold til fosforudledningen

forventes der et fald i udledningen for de to baselineelementer nedgang i det

dyrkede areal og forventet øget skovrejsning. Rapporten giver desuden en vurdering

af potentialet for kvælstof og fosforfjernelse ved at vådlægge dyrkede

lavbundsarealer på jord med højt indhold af organisk stof samt mulig kvælstofeffekt

af skovrejsning med et klimaformål

Baseline, kvælstof, kvælstofudvaskning, udvikling i landbrug, virkemidler,

tidsforsinkelse

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Kathe Møgelvang

978-87-7156-529-4

2244-999X

120

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/TR184.pdf

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Ekstern kommentering:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Indhold

Forord

Sammenfatning

Summary

Indledning

Udvikling og fremskrivning af landbrugs udvikling, metoder,

forudsætninger og usikkerhed for analysen

2.1

2.2

2.3

2.4

Udviklingen i landbrugets gødningsforbrug og norm for

kvælstofgødning 2011-2018

Fremskrivning af udvikling i husdyrhold og

afgrødefordeling 2019-2027

Tidshorisont og tidsforsinkelse for hvornår ændringer kan

måles i vandløb

Metode, forbehold, usikkerheder og virkemidlers

skyggeeffekt

Virkemidler, prognose for udvikling og effekt 2027

Effekt af nedgangen i det dyrkede areal

Skovrejsning

Økologisk jordbrug

Effekter af bioforgasning og genanvendt organisk affald

Fosforlofter

Husdyrefterafgrøder fra husdyrregulering

Fremskrivning af atmosfærisk deposition af kvælstof til

2027

Estimering af betydningen af reduceret deposition af

kvælstof for nitratudvaskningen

3.8 Efterafgrøder

3.9 Slæt i stedet for afgræsning på konventionelle

kvægbrug

3.10 Udvikling i udbytter og i den økonomisk optimale

kvælstofnorm

Samlet effekt på kvælstofnorm

Kvælstofudbytter, kvælstofbalance og nitratudvaskning

3.11 Reference for nitratudvaskning i 2017

3.12 Samlet effekt af opdatering af baseline i 2027 fordelt på

hovedvandområder

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Klima

4.1

4.2

4.3

Udtagning af lavbundsarealer fra landbrugsproduktion

Klimaets påvirkning af kvælstofudledning

Skovrejsning med et klimaformål

101

104

Konklusion

Referencer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Bilag 1a: Opgavebeskrivelse fra Miljøstyrelsen

Bilag 1b: Tillæg til opgavebeskrivelsen fra Miljøstyrelsen

113

118

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Forord

Miljøstyrelsen (MST) har primo 2019 bestilt en baselinefremskrivning til 2027,

hvor effekter af udvalgte elementer på udvikling i nitratudvaskning fra rodzo-

nen og udledning af fosfor til ferskvand opgøres. Med baseline menes i denne

sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt

øvrig udvikling i erhvervet og i klimaet, som kan få indflydelse på næringsstof-

tab fra de dyrkede arealer i 2027. Bestillingen fremgår af bilag 1 og 2.

Effekten af de udvalgte baselineelementer, som Aarhus Universitet vurderer,

skal sammen med effekten af øvrige virkemidler, som Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet vurdere, danne et samlet grundlag for, hvor meget nitratudvaskning

og fosforudledningen forventes at ændre sig frem til 2027. Disse tal er vigtige,

når der skal fastlægges et indsatsbehov og program, der skal sikre den reduk-

tion i udledning af næringsstoffer, som er nødvendig for at opfylde vandram-

medirektivets målsætning om god økologisk tilstand.

I baseline udarbejdes en fremskrivning for ændring i næringsstofudlednin-

gerne i 2027, og dermed er baseline 2027 et vigtig afsæt i forhold til Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering af om der skal implementeres flere virkemid-

ler i specifikke vandoplande, der afvander til sårbare kystvande, eller om mål-

sætning for næringsstofudledningen forventes opfyld med allerede vedtagne

initiativer. Viser den samlede baselinefremskrivningen, at målet for reduktion

i næringsstofudledningen forventes at blive nået i 2027, skal der ikke imple-

menteres yderligere virkemidler. Og omvendt, hvis udledningen af nærings-

stoffer er for høj, skal der implementeres yderligere virkemidler for at redu-

cere udledning af nitrat og fosfor. Derfor er det også vigtigt at se på den geo-

grafiske fordeling af virkemidlernes effekt. Virkemidlernes effekt på nitratud-

vaskning og fosforudledning er derfor beregnet for 23 hovedvandoplande.

I forbindelse med udarbejdelse af de nye vandområdeplaner er der justeret i

afgrænsningen af de 23 hovedvandoplande for de seks oplande: 1.10 Vadeha-

vet, 2.3 Øresund, 2.5 Smålandsfarvet, 2.6 Østersøen og 4.1 Vidå-Kruså (se fi-

gur F.1). I nærværende baselinerapport er effekterne generelt fordelt ud fra

samme oplandsafgrænsning som i vandområdeplaner 2015-2021, men for at

illustrere betydningen af den justerede afgrænsning for de seks oplande til

næste vandområdeplan er der suppleret med beregning af referenceudvask-

ning og effekt af nedgang i det dyrkede areal med de justerede oplandsaf-

grænsninger (se desuden afsnit 3.1 og 3.11).

I februar 2020 udgav Aarhus Universitet en opdatering af baseline 2021

https://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf.

Heri blev den generelle udvikling i

landbrugsproduktionen og udvalgte virkemidlers effekt på nitratudvaskning

vurderet for perioden 2012-2021.

I nærværende baseline 2027 indgår en fremskrivning af landbrugsproduktionen

og afledt effekt på husdyrhold og afgrødefordeling i perioden fra 2018 til 2027.

Som en central del af baseline indgår fremskrivningen på nitratudvaskning for

følgende virkemidler: nedgang i det dyrkede areal, skovrejsning, økologisk jord-

brug, bioforgasning og genanvendt organisk affald, deposition af kvælstof, ud-

vikling i udbytter og afgrøders kvælstofnorm for gødningstildeling. For alle de

nævnte elementer og virkemidler er der udarbejdet en fremskrivning for effekt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

på nitratudvaskning i 2027, beregnet som den ændring i nitratudvaskning fra

rodzonen, der forventes at ske inden for en 5-10 års tidshorisont.

Figur F.1.

Geografisk

afgrænsning af de 23 hovedvand-

oplande. De farvede oplande viser

den geografiske afgrænsning i

vandområdeplaner 2015-2021.

Den grå linje i oplandene 1.10, 2.5

og 2.4 viser ændringen i den geo-

grafiske afgrænsning i vandområ-

deplaner 2021-2027.

Det betyder, at AU ikke har inkluderet følgende specifikke virkemidler: MFO,

udtagning af lavbund, vådområder, P-vådområder og minivådområder, som

blev vedtaget med vandområdeplaner 2015-2021. Vurdering af målrettede ef-

terafgrøder og en mulig fortsættelse af disse indgår heller ikke i nærværende

baseline 2027. Det betyder, at nærværende rapport ikke giver en samlet frem-

skrivning for alle relevante virkemidler, men alene for de førnævnte udvalgte

elementer.

For nedgang i dyrket areal, skovrejsning og fosforlofter er der udarbejdet en

fremskrivning for effekt på fosforudledning. Det vurderes, at de øvrige base-

lineelementer kun i begrænset omfang vil påvirke fosforudledning, fordi fosfor

generelt bindes i jorden, og der derfor ikke, som for kvælstof og nitrat, er en

entydig robust sammenhæng mellem tilført næringsstof og udvasket fosfor.

Desuden indgår en beskrivelse af klimaets udvikling og mulige afledte effekter

på nitratudledning, og der er hertil desuden udarbejdet en beskrivelse af poten-

tialet for kvælstoffjernelse ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorde gennem

hævet vandstand m.v. på disse arealer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Fremskrivningen af effekt af virkemidler kan være behæftet med betydelig

usikkerhed, særligt hvor effekten afhænger af internationale økonomiske

konjunkturer, og om andre lande opfylder vedtagne konventioner. Derfor an-

befaler Aarhus Universitet, at der gennemføres en midtvejsevaluering, i takt

med at der sker ændringer i landbrugets udvikling og regulering, som kan

påvirke de beregnede estimater for nitratudvaskning og fosforudledning. Der

kan desuden forekomme en skyggeeffekt af ét virkemiddel på effekten af et

andet virkemiddel. Denne skyggeeffekt er kun overordnet beskrevet i denne

rapport i afsnit 2.4.

Den fulde effekt af virkemidlerne på rodzoneudvaskning vil ske med en vis

tidsforsinkelse. Derfor vil effekten af baseline ikke have den fulde estimerede

effekt inden for baselineperioden frem til 2027 og ej heller med ligelig fordeling

over årene. Den fulde effekt af virkemidlerne på udledning af næringsstofferne

vil først opnås efter nogle år på den anden side af 2027.

I løbet af projektperioden har der været afholdt statusmøder med deltagelse af

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen, hvor data og forudsætninger anvendt i

nærværende rapport om baseline 2027 blev drøftet. Desuden har der i forbin-

delse med projektet været afholdt møder i en nedsat følgegruppe for interes-

senter med deltagelse fra SEGES, Danmarks Naturfredningsforening, Land-

brug og Fødevare, Bæredygtigt Landbrug, Orbicon, Danske Vandløb og Lim-

fjordsrådet, hvor datagrundlag og foreløbige resultater er blevet præsenteret.

Miljø- og Fødevareministeriet har haft mulighed for at kommentere på udkast

til rapporten.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Sammenfatning

Miljøstyrelsen (MST) har primo 2019 bestilt en baselinefremskrivning til 2027,

hvor effekter af udvalgte elementer på udvikling i nitratudvaskning fra rod-

zonen og udledning af fosfor til ferskvand opgøres. Med baseline menes i

denne sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer samt øvrig ud-

vikling i erhvervet og i klimaet, som kan få indflydelse på næringsstoftab fra

de dyrkede arealer i 2027. Bestillingen fremgår af bilag 1a og 1b.

Effekten af de udvalgte baselineelementer, som Aarhus Universitet her vur-

derer, skal sammen med målbelastning og effekten af øvrige virkemidler, som

Miljø og Fødevareministeriet vil vurdere, danne et samlet grundlag for, hvor

meget nitratudvaskning og fosforudledningen forventes at ændre sig frem til

2027. Disse tal er vigtige, når der skal fastlægges et indsatsbehov og program,

der skal sikre reduktion i udledning af næringsstoffer, som er nødvendig for

at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand.

Miljøstyrelsen har desuden bedt om en vurdering af kvælstofeffekter ved an-

vendelse af virkemidlerne skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer med

klimaformål.

I nærværende baselinerapport er effekterne generelt fordelt ud fra samme op-

landsafgrænsning som i vandområdeplaner 2015-2021, som også blev an-

vendt i Baseline 2021. I forbindelse med udarbejdelse af de nye vandområde-

planer er der justeret i afgrænsningen af de 23 hovedvandoplande for føl-

gende seks oplande: 1.10 Vadehavet, 2.3 Øresund, 2.5 Smålandsfarvet, 2.6

Østersøen og 4.1 Vidå-Kruså (se figur F.1). For at illustrere betydningen af de

justerede afgrænsninger for de seks oplande er der suppleret med beregning

af referenceudvaskning og effekt af nedgang i det dyrkede areal med de ju-

sterede oplandsafgrænsninger (se desuden afsnit 3.1 og 3.11).

I nærværende rapport er effekterne beregnet for tre scenarier for fremskriv-

ning af husdyrholdet og afledte effekter på afgrødefordeling og produktion

af husdyrgødning. Ved den gennemsnitlige udvikling i den animalske pro-

duktionen øges kvælstof i husdyrgødning med 8 mio. kg N, mens det for de

to øvrige scenarier vil være henholdsvis et fald på 20 mio. kg N og en stigning

på 35 mio. kg N til i alt 258 mio. kg N. Mængder i disse beregninger er N ab

dyr, hvorfor der skal fratrækkes tab i stald og lagre for at få ændringen i N

tildelt markerne. Generelt angives et tab fra kvæg og svin på 21,7 mio. kg N,

svarende til 10 % af N ab dyr. Det forudsættes, at antallet af husdyrefterafgrø-

der også fremover fastsættes, så disse kompenserer en øget udvaskning ved

anvendelse af mere ikke udnyttet husdyrgødning og at der derfor ikke vil

komme øget nitratudvaskning grundet et forbrug af husdyrgødning.

Der er gennemført en vurdering af baselineelementerne: Nedgang i det dyr-

kede areal, skovrejsning, øget økologiske produktion, anvendelse af biofor-

gasning og af genanvendt affald, nedgang i atmosfærisk deposition, slæt frem

for afgræsning, udvikling i udbytter og i de økonomisk optimale kvælstofnor-

mer. Scenarier for den animalske produktion er indarbejdet i fremskrivning

af slæt frem for afgræsning og i udvikling i udbytter og den økonomiske op-

timale gødningsnorm. Der er vurderet to scenarier for skovrejsning henholds-

vis en stigning på 17.100 ha, hvor skovrejsningen har samme stigning som

hidtil samt en stigning på 28.800 ha, som er et scenarie for en politisk målsæt-

ning om, at skovrejsningen fordobles frem til 2070-2090. De to scenarier for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

skovrejsning har betydning for beregningen af nedgang i det dyrkede areal,

hvorfor der også er beregnet to scenarier for dette virkemiddel.

Vurdering af effekt på nitratudvaskning for de enkelte baselineelementer er

sammenfattet i tabel 1. Forventede ændringer i nitratudvaskningen er, hvor det

er muligt, angivet som et usikkerhedsinterval, hvor minimum indikerer ”den

mindst mulige reduktion af udvaskningen”, og maksimum indikerer ”den hø-

jest mulige reduktion af udvaskningen”. Udvikling i udbytter er opgjort sam-

men med udviklingen i de økonomisk optimale kvælstofnormer, idet der er en

kobling mellem øgede udbytter og øgede normer. Det vurderes endvidere som

i seneste baseline for 2021, at udvaskningen bedst estimeres på grundlag af for-

skellen mellem udviklingen i kvælstofnormer og kvælstofudbytter. Fremskriv-

ning af effekten af øget bioforgasning, øget anvendelse af organisk affald og af

mere slæt frem for afgræsning ligger under bagatelgrænsen på 100 ton N og er

derfor ikke medtage i oversigten for effekt på nitratudvaskning i tabel 1. For

disse elementer er ændring i nitratudvaskning fra rodzonen ej heller fordelt på

de 23 hovedvandoplande.

Nærværende vurdering af baselineelementer (tabel 1) viser et forventet fald i

nitratudvaskningen frem mod 2027 som følge af nedgang i den atmosfæriske

deposition af kvælstof, som afhænger af, hvorvidt prognoserne for udviklin-

gen i emissionerne af kvælstof holder stik, og af at EU-landene overholder de

med NEC-direktivet vedtagne emissionslofter for 2027/2030. Derudover for-

ventes det især, at udvikling i det økologiske areal og nedgangen i det dyr-

kede areal og skovrejsning bidrager til en mindre udvaskning frem mod 2027.

Der er betydelig usikkerhed omkring effekter af udvikling i kvælstofnormer

og kvælstofudbytter på nitratudvaskningen, især i forhold til udvikling i af-

grødesammensætningen. Derimod forventes en øget nitratudvaskning grun-

det øget afstrømning betinget af klimaændringer.

Tabel 1.

Fremskrivning af effekten på landsplan af udvalgte baselineelementer på nitratudvaskningen i 2027. Positive værdier

angiver et fald i nitratudvaskningen og negative værdier en stigning i nitratudvaskningen. For elementerne ”skovrejsning” og

”økologi” er der angivet flere scenarier, hvor valg af scenarier afhænger af den politiske beslutning, der træffes om f.eks. mere

økologi eller tilskud til skovrejsning. Hvad ”kvælstofdeposition” angår, repræsenterer scenarierne en usikkerhed i forhold til, om

de enkelte lande kan overholde de fastsatte lofter for udledning.

Kvælstof

Arealændring

2017/18-2027

( ha)

Virkemiddel mm.

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 1)

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 2)

Skovrejsning Scenarie 1

Skovrejsning Scenarie 2

Økologi høj vækst (politisk målsætning)

Økologi middel vækst

Økologi lav vækst

Kvælstofdeposition Scenarie 1

Kvælstofdeposition Scenarie 2

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (standard)

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (lav)

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (høj)

91.900

80.200

17.100

28.800

208.000

153.000

46.000

hele arealet

landbrugsarealet

min.

4.460

3.900

887

1.495

2.080

1.523

458

1.718

2.728

-121

1.155

-1.941

Prognose for udvaskningseffekt

i rodzonen i 2027

(ton N)

maks.

4.680

4.090

887

1.495

3.536

2.590

779

2.050

3.256

1.378

3.178

-304

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

I forhold til fosforudledningen forventes der et fald i udledningen for begge

baselineelementer nedgang i det dyrkede areal og forventet øget skovrejsning

(tabel 2.). Også her afhænger størrelsen af den politiske målsætning, der læg-

ges til grund for beregningen.

Tabel 2.

Fremskrivning af effekten på landsplan af baselineelementerne ”nedgang i dyrket

areal” og ”skovrejsning” på fosforudledningen i 2027. For baselineelementet ”nedgang i

dyrket areal” er der angivet to scenarier, idet effekten afhænger af, hvor stort arealet med

skovrejsning forventes at blive i 2027. Positive værdier angiver et fald i fosforudledningen.

Fosfor

Arealændring

2018 -2027

(ha)

Baselineelement

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 1)

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 2)

Skovrejsning Scenarie 1

Skovrejsning Scenarie 2

91.900

80.200

17.100

28.800

24.900

21.700

800

1.300

24.900

21.700

800

1.300

Prognose for udled-

ning til ferskvand i

2027

(kg P)

En væsentlig del af den forventede baselineeffekt vil ikke have fuld virkning

i 2027, idet den forventede effekt på nitratudvaskningen er vurderet som ef-

fekten, der fremkommer inden for en tidshorisont på 5-10 år. Hertil skal yder-

ligere lægges, at der optræder en vis tidsforsinkelse fra, at virkemidler imple-

menteres, til de reelt har en effekt på udvaskning fra rodzone og udledning

til kystvande, samt at den aktuelle udledning desuden er påvirket af år-til-år-

variation i vejrforhold.

Baselineeffekten er udarbejdet som en fremskrivning for udviklingen, og der

er derfor knyttet en vis usikkerhed til, om den aktuelle udvikling afviger fra

denne forudsatte udvikling. Derfor anbefaler AU, at der løbende følges op på,

om udviklingen sker som forventet. I nærværende vurdering indgår ikke ef-

fekt af at udnyttelseskravene for husdyrgødning er blevet skærpet fra plan-

perioden 2020/2021, idét vedtagelse af dette element indtraf efter afgræns-

ning af nærværende bestilling.

Det er vigtig at se på, om der kommer nye tiltag, der vil reducere nitratud-

vaskning og fosforudledning, bl.a. nye tiltag til at opfylde Danmarks målsæt-

ning om mindre CO

-udledning. I denne baseline 2027 indgår en overordnet

beskrivelse af potentialet for kvælstoffjernelse ved at vådlægge og udtage kul-

stofrige lavbundsjord fra landbrugsproduktion, som forventes at udgøre væ-

sentlige tiltag i forhold til at opfylde målsætningen om reduktion af landbru-

gets klimabelastning. Desuden beskrives, at der i dag er begrænset viden om

udvaskning ved klimatilpasset skovrejsning på landbrugsjord, og effekt af

dette baselineelement kan ikke opgøres mere specifikt end den vurderede ud-

vaskningseffekt fra almindelig skovrejsning på landbrugsjord.

I denne baseline er det desuden vist, at øget afstrømning samt store år-til-år

variationer i bl.a. nedbør og temperatur kan modvirke og skygge for effekten

af virkemidler og baselineelementer, og at forsinkelser i kvælstofomsætning

og i vandets transportveje fra mark til kystvande kan have en betydning. Re-

gionale opgørelser af den afstrømningsvægtede total N- og nitratkoncentra-

tion i det afstrømmende vand til kystvande for målte oplande viser, at netop

år-til-år variationen er stor i de to regioner Fyn og Sjælland, og at ændringer i

disse koncentrationer derfor bør ses over en årrække for til at kunne evaluere

virkemidlers effekt på kvælstofudledning til kystvande.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Summary

In the beginning of 2019, the Danish Environmental Protection Agency (EPA)

requested a baseline projection for 2027, predicting the effects of selected ele-

ments on the development of nitrate leaching from the root zone and the load

of phosphorus to streams and lakes in Denmark. In this context, the term “base-

line” covers the effect of measures already adopted (instruments etc.) and other

developments in agriculture that may affect the loss of nitrogen (N) and phos-

phorous (P) from cultivated areas. (See appendices 1a and 1b for details).

The effect of the selected baseline elements as assessed by Aarhus University

will together with the effect of other measures assessed by the Danish Minis-

try of Environment and Food form an overall basis for the expected change in

nitrate leaching and phosphorus load from agriculture up to 2027. These esti-

mates are important when assessing the need for action and a programme to

ensure a reduction in nutrient loads, which is necessary in order to comply

with the EU Water Framework Directive’s objective of good ecological status.

The Danish Environmental Protection Agency has also requested an assess-

ment of the effects on nitrogen loss using the measures “afforestation” and

”stop of cultivation of agricultural areas located on soil having high organic

matter“ for a climate mitigation purpose.

In this baseline report, the effects are generally allocated based on the same

catchment delineation as in vandområdeplaner 2015-2021, which was also

used in baseline 2021. In connection with the preparation of the new water

area plans, the delineation of the 23 main water catchments was adjusted for

the following six catchment areas: 1.10 The Vadehavet, 2.3 Øresund, 2.5

Smålandshavet, 2.6 Baltic Sea and 4.1 Vidå-Kruså (see figure F.1). In order to

illustrate the importance of the adjusted delineation for the six catchment ar-

eas, estimations of the reference leaching and the effect of the reduction of the

cultivated area were made relative to the adjusted catchment delineation (see

also sections 3.1 and 3.11).

In this report, a prognosis for three alternative scenarios for the projection of

agricultural production and the derived effect on crop distribution and the

production of animal manure has been used as basis. With the scenario “av-

erage development of animal production”, nitrogen in animal manure will

increase by 8 million kg N, while for the two other scenarios there will be a

decrease of 20 million kg N and an increase of 35 million kg N to a total of 258

million kg N in excreted manure. These numbers describe excretion of N from

animals, and therefore loss in stables and storage must be deducted in order

to obtain the change for fields. Albrektsen et al. (2017) estimates a loss in sta-

bles and storage from cattle and pigs corresponding to 10% of N excreted from

livestock. In the calculation it is assumed that the number of catch crops, pres-

ently used for counteracting increased nitrate leaching losses by use of animal

manure, are adjusted to the future change in production of animal manure N.

The following baseline elements have been assessed: decrease in the culti-

vated area, afforestation, increased organic production, use of anaerobic di-

gestion (biogas) and recycled wastes, decline in atmospheric deposition, har-

vesting of grass silage rather than grazing, development in crop yields and

economically optimal nitrogen norms. The different scenarios for forecasted

animal production have been incorporated into the projection of cutting of

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

grass silage rather than grazing and in the development of yields and the eco-

nomically optimal fertiliser norm. Two scenarios are assessed for afforesta-

tion, one with an expected increase in afforestation of 17,100 ha, which is

equivalent to the growth rate in afforestation since 2000 until 2017 and a sec-

ond scenario with an increase of 28.800 ha, which is the political target for

increase in forests.

The two scenarios for afforestation affects the element decrease in cultivated

area, thus this element is also calculated with two scenarios.

The assessment of the effect on nitrate leaching for the individual baseline ele-

ments is summarised in table 1. Expected changes in nitrate leaching are, where

possible, indicated as an interval on the basis of an uncertainty assessment,

where minimum indicates “the least possible reduction of leaching” and maxi-

mum indicates “the highest possible reduction of leaching”.

Table 1.

Projection of the national impact of selected baseline elements on nitrate leaching in 2027. Positive values indicate a

decrease in nitrate leaching and negative values an increase in nitrate leaching. For the elements “afforestation" and "organic

farming", several scenarios are shown, where the selection of scenarios depends on the political decisions made about, for ex-

ample, more financial support to organic farming or afforestation. As far as "nitrogen deposition" is concerned, the scenarios

represent uncertainty as to whether the individual neighbour countries can comply with the established discharge limits.

Nitrogen

Area change

2017/18-2027

(ha)

Measure etc.

Decrease in cultivated area (afforestation Scenario 1)

Decrease in cultivated area (afforestation Scenario 2)

Afforestation Scenario 1

Afforestation Scenario 2

Organic farming high growth (political objective)

Organic farming mean growth

Organic farming - low growth

Nitrogen deposition Scenario 1

Nitrogen deposition Scenario 2

Development in crop yields and economic optimal norm (standard)

Development in crop yields and economically optimal norm (low)

Development in crop yields and economically optimal norm (high)

91,900

80,200

17,100

28,800

208,000

153,000

46,000

Whole area

Cultivated area

min.

4,460

3,900

887

1,495

2,080

1,523

458

1,718

2,728

-121

1,155

-1,941

Prognosis of the effect of leaching

in the root zone in 2027

(ton N)

max.

4,680

4,090

887

1,495

3,536

2,590

779

2,050

3,256

1,378

3,178

-304

The development of crop yields is calculated together with the development

of the economically optimal nitrogen norms as there is a link between in-

creased yields and increased norms. It is also assumed that the leaching is best

estimated on the basis of the difference between the development of nitrogen

norms and nitrogen yields (change in surface field nitrogen balance).

This assessment of baseline elements (table 1) shows an expected decrease in

nitrate leaching up to 2027 as a result of a reduction in the atmospheric depo-

sition of nitrogen, which depends on the prognosis for the development of

nitrogen emissions and on the EU countries’ complying with the emission

ceilings adopted by the NEC directive for 2027/2030. In addition, it is ex-

pected, in particular, that development in the organic farming area and the

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

decline in the cultivated area and afforestation will contribute to lower nitrate

leaching towards 2027. There is considerable uncertainty about the effects of

the development of nitrogen norms and nitrogen yields on nitrate leaching,

especially in relation to the development of the crop composition. However,

increased nitrate leaching is expected due to increased climate-related nitro-

gen load. Expected decrease in nitrate leaching for further use of biogassing

and of waste product as well as increase in cut of silage instead of grazing was

evaluated to be below 100 t N and is therefore below an unsecure minimum

target. The numbers for those baseline elements are not include in table 1 and

the effect is neither distributed to the 23 main catchments.

A significant part of the expected baseline effect will not have full impact in

2027 as the expected impact on nitrate leaching is assessed as the effect ap-

pearing within a time frame of 5-10 years. It should also be added that there

will be a certain time delay from the implementation of the measure until an

actual effect can be observed on the leaching from the root zone and the load

to coastal waters, and the actual leaching is also affected by year-to-year var-

iations in weather conditions, cf. section 2.6 on time frame and time delay.

Table 2.

Projection of the effect of the baseline elements "decrease in cultivated area" and

"afforestation" on the phosphorus load in 2027. For the baseline element "decrease in cul-

tivated area", two scenarios are given as the effect depends on how large the area of af-

forestation is expected to be in 2027. Positive values indicate a reduction of the phospho-

rus load.

Phosphorus

Area change

2018-2027

(ha)

Measure

Decrease in cultivated area (afforestation Sce-

nario 1)

Decrease in cultivated area (afforestation Sce-

nario 2)

Afforestation Scenario 1

Afforestation Scenario 2

80,200

17,100

28,800

21,700

800

1,300

21,700

800

1,300

91,900

24,900

Projection for load

into freshwater 2027

(kg P)

In relation to phosphorus, a decline of the load is expected for both of the

baseline elements “cultivated area” and “afforestation” (table 2). Also here,

the extent of the decrease depends on the political objective forming the basis

for the calculation.

The baseline effect has been assessed as a future projection, and there is there-

fore a certain degree of uncertainty as to whether the actual development will

deviate from the projected development. Therefore, AU recommends follow-

up assessments to be made of whether the development follows the expecta-

tions. It is also important to look at whether new measures will be introduced

to reduce the nitrate leaching and phosphorus load, including new measures

to meet Denmark’s objective of lover CO

emissions. In this baseline 2027, an

overall description is included of the potential for nitrogen and phosphorous

removal by wetting and removing carbon-rich lowland areas from agricul-

tural production, two expectedly significant measures for achieving the objec-

tive of reducing the agricultural climate impact.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

In this baseline, it has also been shown that increased runoff and large year-

to-year variations in e.g. precipitation and temperature can counteract and

overshadow the effect of measures and baseline elements and that delays in

nitrogen turnover and in the water's transport routes from field to coastal wa-

ters may have an impact as well. Regional calculations of flow-weighted total

N and nitrate concentrations in the discharged water to coastal waters for

catchments with gauging stations show that the year-to-year variation is large

in the two regions of Funen and Zealand and that changes in the flow-

weighted concentrations therefore should be seen over a number of years to

evaluate the effect of measures on the nitrogen load into coastal waters.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Indledning

Denne baseline 2027-rapport udgør AU’s vurdering af udvalgte virkemidlers

effekt på nitratudvaskning fra rodzonen og på fosforudledning til ferskvand

til og med 2027 i forhold til deres effekt i 2018. Med baseline menes i denne

sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.)

samt øvrig udvikling i erhvervet og i klimaet, som kan få indflydelse på æn-

dringer i næringsstoftab fra de dyrkede arealer i perioden 2018 til 2027. Bestil-

lingen frem går af Bilag 1.

I denne baseline fremskrives udviklingen frem til 2027 for landbrugsproduk-

tionen og baselineelementerne; nedgang i dyrket areal, skovrejsning, udvik-

ling i økologisk dyrkning, udvikling i deposition af kvælstof samt udvikling i

udbytter og kvælstofnormer. Det betyder, at året 2018 udgør et referenceår

både for landbrugsproduktionen, det dyrkede areal og forbruget af gødning,

mens den gennemsnitlige nitratudvaskning foreløbigt er opgjort for 2017.

Den gennemsnitlige nitratudvaskning anvendes som reference til at beregne

effekt af elementernes nedgang i det dyrkede areal og skovrejsning, idet bag-

grundudvaskning for skov rejst på landbrugsjord og andre naturarealer træk-

kes fra den gennemsnitlige udvaskning knyttet til det dyrkede areal. Det be-

tyder, at baseline udgør ændringer i de udvalgte baselineelementer i de ni år

fra 2019 til 2027. AU’s vurdering af baselineelementers effekt på nitratudvask-

ning udgør den effekt, som forventes inden for 5-10 år, efter at virkemidlet er

implementeret på dyrkningsfladen. Det betyder, at en væsentlig del af den af

AU vurderede effekt først vil kunne måles på kvælstofudledning til havet se-

nere end slutåret for baseline i 2027.

Det vil altid være vanskeligt at forudse, hvordan landbrugsproduktionen ud-

vikler sig. Den danske landbrugsproduktion vil påvirkes af udsving i ver-

densmarkedets priser på korn og animalske produkter, der bl.a. er betinget af

husdyrsygdomme og dårlige vækstbetingelser for væsentlige salgs- eller fo-

derafgrøder. Netop disse udsving kan være vanskelige at forudse. I nærvæ-

rende baseline er der udarbejdet tre scenarier for, hvordan landbrugsproduk-

tionen i forhold til antal husdyr og den afsmittende påvirkning på afgrøde-

fordelingen ser ud i 2027. Udgangspunktet er, at størrelsen for det dyrkede

landbrugsareal fastholdes for 2018, og den procentvise ændring i afgrødefor-

delingen er herefter vurderet. Denne fremgangsmetode er anvendt for ikke at

beregne effekt af nedgang i det dyrkede areal flere gange.

Scenarier for udvikling i husdyr og afgrødefordeling er indarbejdet i udvik-

ling af det økologiske areal og også indarbejdet i, hvordan slæt frem for af-

græsning ser ud i 2027 og i udvikling af udbytter og kvælstofnormer for gød-

ningstildeling. Det vil dog alligevel være vanskeligt fuldstændigt at adskille

kombinationer af udvikling i afgrøder, økologi, udbytter og kvælstofnormer.

Ud over en vurdering af udvalgte virkemidler har Miljøstyrelsen også ønsket

en vurdering af effekt på kvælstofudledning af ændringer i klima og i forhold

til en øget udtagning af kulstofrige lavbundsarealer knyttet til en eventuel kli-

maindsats. I nærværende rapport er potentialet for kvælstoffjernelse og den

muligt afledte effekt på fosfor og drivhusgasemission for dette virkemiddel

vurderet i forhold til, at lavbundsarealer vådlægges.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

I nærværende baseline 2027 gives indledende en oversigt over udviklingen i

landbrugets forbrug af gødning og udviklingen i det dyrkede areal og afgrø-

defordelingen for perioden 2011-2018. Herefter diskuteres tidshorisont ift. til

den forsinkelse, der må forventes at være fra et virkemiddel implementeres,

til effekten kan måles i hhv. rodzone og vandløb, hvorefter forbehold og usik-

kerheder ved baselineberegningen gennemgås.

Efter disse indledende afsnit følger beskrivelsen af de enkelte virkemidler,

hvor effekten i 2027 fordeles på 23 hovedvandoplande. Sidst i dette afsnit fin-

des en samlet tabel over baselineeffekten fordelt på hovedvandoplande (afsnit

3.12), et kapitel om betydning af vejr og klima og påvirkning af kvælstofud-

ledning i målte oplande (kap. 4.) samt en samlet konklusion (kap. 5). Rappor-

ten indeholder desuden opgavebeskrivelsen fra Miljøstyrelsen (bilag 1).

Der sker løbende en udvikling i nye initiativer, f.eks. mindre kvælstofnormer

til humusjorde, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning, en række mulige

præciseringer i forhold til husdyrgødning og mindre ammoniakfordamp-

ning. Derfor anbefaler AU, at der følges op på, om udviklingen sker som for-

ventet. Det er desuden vigtigt at se på, om der kommer nye tiltag til at opfylde

Danmarks målsætning om mindre CO

–udledning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udvikling og fremskrivning af landbrugs

udvikling, metoder, forudsætninger og

usikkerhed for analysen

2.1 Udviklingen i landbrugets gødningsforbrug og norm for

kvælstofgødning 2011-2018

Gitte Blicher-Mathiesen

Fagfællebedømt af Peter Sørensen

Det dyrkede areal

Det dyrkede areal er opgjort med udgangspunkt i landbrugets indberetning

til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om EU-landbrugsstøtte

(enkelt- eller grundbetalingsordningen). Afgrøderne er i videst muligt om-

fang grupperet efter samme liste, som Danmarks Statistik anvender. For at

kunne vurdere på udviklingen i det dyrkede areal er data vist for hvert af

årene 2011-2018 i tabel 2.1.1 Året 2011 er medtaget, da afgrødefordelingen for

dette år indgik i afsnit om teknisk justering og udvikling i gødningsforbrug i

”Opdatering af baseline 2021” (Blicher-Mathiesen et al., 2020).

Det indberettede areal i landbrugsmæssig drift er faldet fra 2.693.000 ha i 2011

til 2.602.000 ha i 2018 (tabel 2.1.1), en nedgang på ca. 91.000 ha. Nedgangen

indeholder udtagning til byer, veje, natur, skovrejsning m.m. Faldet varierer

over årene, hvilket kan skyldes, at der er en reel forskel i udtagning til motor-

veje fra år til år. En udvikling i udtagning af landbrugsjord bør derfor ses som

en trend over en længere årrække, som det er gjort i afsnit om ”Effekt af ned-

gang i dyrket areal ” (kap. 3.1). Her udgør den gennemsnitlige nedgang i det

dyrkede areal 12.200 ha pr. år for perioden 2008-2018.

Tabel 2.1.1.

Det dyrkede areal fordelt på afgrødegrupper for perioden 2011-2018 samt forskel mellem de to år (1.000 ha). Data

er fra landmændenes indberetning til hektarstøtte/grundbetaling.

(1.000 ha)

Vårkorn

Vinterkorn

Korn i alt

Bælgsæd til modenhed

Frø til udsæd

Industrifrø i alt

Rodfrugter i alt

Majs

Helsæd og foderroer

Lucerne

Græs og kløvergræs i omdrift

Varig græs

Brak

Øvrige afgrøder

I alt

2011

554

941

1.495

151

176

333

207

107

2.693

2012

723

771

1.495

130

186

330

212

2.679

2013

682

746

1.428

177

183

320

198

159

2.702

2014

552

884

1.436

166

190

312

195

154

2.691

2015

576

868

1.444

193

181

253

248

106

2.663

2016

680

783

1.463

164

176

274

212

2.634

2017

625

816

1.441

179

167

276

204

2.610

2018

841

575

1416

102

144

180

264

214

2.602

Forskel

2011-2018

287

-366

-7

-3

-5

-69

-35

-91

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Salgsafgrøder

Arealet med korn har været nogenlunde konstant i perioden 2011-2018, dog

med en lille nedgang på 79.000 ha (figur 2.1.1 og tabel 2.1.1). Derimod har der

været en betydelig variation mellem vårkorn og vinterkorn. Yderpunkterne er

et ekstremt lille areal med vinterkorn på 575.000 ha i 2018 og det største areal

på 941.000 ha i 2011, en forskel på 366.000 ha. Netop arealforholdet mellem vår-

korn og vinterkorn har stor betydning for gødningsforbruget, idet den økono-

misk optimale norm er ca. 37 kg N/ha større for vinterkorn end for vårkorn.

Hvor stort arealet med vintersæd udgør de enkelte år, påvirkes af de dyrknings-

tekniske forhold som f.eks. sen høst, og om det er for vådt at køre på markerne

til, at landmændene kan så vinterkorn om efteråret. I år med dyrkningstekniske

vanskeligheder vil et større areal tilsås med vårsæd.

Arealet med kartofler har været nogenlunde konstant over årene 2011-2018,

mens arealet med frøgræs og bælgsæd er øget med henholdsvis 36.000 og

24.000 ha. Arealet med vinterraps var størst i 2015 med 193.000 ha, men ud-

gjorde i 2018 næsten det samme areal som i 2011.

Græs og grøntfoder

Arealet med grovfoder er blevet noget mindre i perioden. Arealet med majs

og helsæd har været nogenlunde konstant, mens arealet med græs i omdrift

er blevet 69.000 ha mindre. Det er sandsynligt, at en del af brakarealet, der

kom til i 2015, tidligere har været græs i omdrift.

Forbrug af kvælstofgødning og kvælstofnorm

Den samlede mængde kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning og anden

organisk gødning udgjorde i 2011 433.000 ton N, mens det i 2018 udgjorde

454.000 ton N (tabel 2.1.2). Det samlede forbrug af kvælstof i gødning er såle-

des øget med 21.000 ton N i denne syv-års periode.

Kvælstofmængden i husdyrgødningen var omtrent den samme i 2011 og 2018,

men var knap 12.000 tons N mindre i 2014 end i disse to år. Det ses af tabel 2.1.2,

at forbruget af kvælstof med handelsgødninger steg efter 2015 som følge af Fø-

devare- og landbrugspakken (FLP)’s aftale om at udfase de underoptimale gød-

ningsnormer. Herved øgedes forbruget af kvælstof i handelsgødning fra

210.000 tons N i 2015 til 242.000, 237.000 og 224.000 ton N i henholdsvis 2016,

2017 og 2018. I 2016 blev det tilladt at anvende 2/3 af forskellen mellem den

reducerede og den økonomisk optimale gødningsnorm. Og fra og med 2017

blev det tilladt at anvende den fulde økonomisk optimale gødningsnorm.

Landets samlede kvælstofnorm afhænger af de enkelte afgrøders normer

samt af afgrødernes fordeling på jordtyper, og om afgrøderne er vandet. Selve

fastsættelse af afgrødernes gødningsnormer følger en fastlagt procedure, der

er beskrevet i ” Procedure for indstilling af kvælstof- og udbyttenorm” (Dre-

jebog, 2018).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 2.1.1.

Udvikling i det dyrkede areal (øverst) og opdelt på salgsafgrøder, grovfoder og udyrkede arealer for perioden 2011-

2018. Data er fra indberetning til hektarstøtte/grundbetaling.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 2.1.2.

Forbrug af kvælstofgødning og kvælstof i gødningsnorm for det dyrkede areal i perioden 2011-2018 (1.000 ton N).

Forbrug af gødning er fra landmændenes indberetning af gødningsregnskaber. Kvælstofnormen er beregnet ud fra de enkelte

års gødningsvejledning og afgrøder indberettet til hektarstøtte/grundbetaling.

(1.000 ton N)

Forbrug af kvælstofgødning

Handelsgødning GR

Husdyrgødning GR

Anden organisk gødning GR

Total forbrug af kvælstofgødning

Udnyttet husdyr og anden org. gødning GR

Ikke udnyttet husdyr- og org. gødning

Teoretisk beregnet kvælstofnorm uden udlæg og

forfrugt

Aktuel grundnorm, reduceret i 2012-2016

Økonomisk optimal norm

Reduktionspct.

Kvælstofprognosen

390,5

464,0

15,9

379,6

446,0

14,9

374,1

433,5

13,7

374,6 369,2

444,8 450,2

15,8

18,0

425,9

456,7

6,8

447,2

-7

433,5

2011

203,9

223,3

6,0

433,2

152,3

75,8

2012

198,2

220,4

6,8

425,4

150,4

75,7

2013

199,1

215,4

7,0

421,5

147,1

74,1

2014

2015

2016

241,9

219,3

7,8

469

150,1

77,3

2017

237,1

217,7

8,0

462,8

148,9

76,8

2018

223,5

7,1

454,1

152,5

78,3

--------------------------------------(1.000 ton N)------------------------------------------

203,4 210,0

211,9 216,4

6,8

7,2

422,1 433,6

146,0 148,9

73,0

74,8

1 Kvælstofnormen udgør den aktuelle norm for hver afgrøde, også for det økologiske areal, og er ganget på afgrødefordeling, jordtyper og arealer med og

uden vanding. Der er ikke korrigeret for N-prognose og eftervirkning af efterafgrøder. Beregningen er gennemført af AU BioScience.

2. Reduktionsprocenten er forskellen mellem den økonomisk optimale norm og den reducerede grundnorm til hver afgrøde.

2.2

Fremskrivning af udvikling i husdyrhold og afgrødeforde-

ling 2019-2027

Troels Kristensen

Fagfællebedømt af Ib Sillebak Kristensen

Udviklingen i husdyrholdet påvirker bl.a. produktionen af husdyrgødning og

arealet med foderafgrøder. Den antalsmæssige udvikling i husdyrholdet fra

2018 til 2027 er baseret på markedsanalyser af Jensen (2019). Udviklingen i

produktivitet er baseret på oplysninger i de danske gødningsnormer omkring

produktivitet, foderforbrug og den beregnede udskillelse af N ab dyr (Ano-

nym, 2020). Udviklingen i perioden 2012 til 2018 er brugt som grundlag for en

vurdering af niveauet i 2027. Der er en mindre afvigelse mellem effektivitets-

tal i 2018 fra de danske normer og de tal, som fremgår af Jensen (2019). Det er

valgt at bruge de danske normer, dels fordi de danner grundlag for regulerin-

gen af gødningsanvendelse i praksis, dels fordi tallene for 2012 til 2018 der-

med er sammenligelige som grundlag for fremskrivningen til 2027.

Nøgletal for effektivitet, foderforbrug og gødningsudskillelse for svineproduk-

tionen er vist i tabel 2.2.1 og for kvægproduktionen i tabel 2.2.2 i henholdsvis

2012, 2018 og 2027. Foderforbruget i FE til søerne er faldet markant fra 2012 til

2018 trods det stigende antal fravænnede grise. Vægten på de fravænnede grise

er dog også faldet i perioden fra 7,3 til 6,7 kg (Anonym, 2020), hvorfor der kun

er en stigning på 10 kg i fravænnet kg i alt. Det er antaget, at fravænningsvæg-

ten fastholdes, hvorfor det årlige fald i foderforbruget er antaget halveret frem

til 2027. For de øvrige grise er det antaget, at der vil være en fortsat reduktion i

foderforbruget pr. kg tilvækst, mens der er regnet med samme koncentration af

protein og fosfor i foderrationen i 2027 som 2018 til alle grise.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 2.2.1.

Produktivitet – svineholdet

2012

Sohold, pr. årsso

Smågrise, stk.

Foderprotein, Kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

Smågrise, pr. produceret

FE pr. kg tilv.

Foderprotein, Kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

Slagtesvin, pr. produceret

Afgangsvægt, kg

FE pr. kg tilv.

Foderprotein, Kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

107

2,87

215

2,83

0,59

113

2,82

231

3,05

0,66

113

2,75

226

2,91

0,64

1,98

0,51

0,14

1,89

0,47

0,12

1,84

0,44

0,12

28,1

1540

205

26,0

5,4

32,2

1484

197

24,0

5,0

38,4

1442

192

22,1

4,8

2018

2027

Tabel 2.2.2.

Produktivitet – kvægholdet

2012

Malkekøer, pr årsko

Ydelse, kg mælk

Foderprotein, kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

Opdræt, pr. årsdyr

Foderprotein, kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

Slagtekalve, pr. produceret

Foderprotein, kg

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

Ammekøer, pr. årsko

Foderprotein, kg N

Gødning, kg N ab dyr

Gødning, kg P ab dyr

2207

456

2207

456

2207

456

1899

289

1909

291

1909

291

1852

322

1852

322

1852

322

8916

6824

1179

138

10100

7403

1309

153

11875

8271

1462

168

2018

2027

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Foderforbruget i FE til malkekøerne er reguleret svarende til energibehovet

til den øgede produktion af mælk ved en effektivitet på 85 %. Det øgede optag

af foderprotein følger udviklingen i energi, da der er regnet med samme pro-

tein- og fosforkoncentration i foderet. For de øvrige kategorier af kvæg er der

antaget et uændret behov i 2027 i forhold til 2018, hvilket er baseret på, at der

har været samme behov i 2012 som i 2018, undtagen for slagtekalve.

Der er regnet på tre scenarier i forhold til antallet af dyr, se tabel 2.2.3. Stan-

dard 2027 er husdyrhold i antal malkekøer og søer i Jensen (2019), mens lav

og høj er det beregnede antal ved et 90 % konfidensinterval. Der er således en

sandsynlighed på mindre end 10 % for, at den faktiske værdi vil ligge lavere

end det antal, der er anvendt i scenariet ”lav”, eller højere end det antal, der

er anvendt i scenariet ”høj” (Jensen, 2019).

Tabel 2.2.3.

Produktionsomfang i svine- og kvægholdet og samlet i 2018 og tre scenarier for omfanget i 2027

Scenarie

År

Årssøer, 1000 stk.

FE, mio.

Foderprotein, mio. kg

Prod. smågrise, 1000 stk.

Eksport, stk.

Prod. sl svin, 1000 stk.

Gødning, mio. kg N ab dyr

Gødning, mio. kg P ab dyr

Malkekøer, 1000 stk.

Ammekøer, 1000 stk.

Mælk, mio. kg

Tilvækst, mio. kg

FE, mio.

Foderprotein, mio. kg

Gødning, mio. kg N ab dyr

Gødning, mio. kg P ab dyr

DK – kvæg og svin

FE, mio.

Foderprotein, mio. kg

Gødning, mio. kg N ab dyr

Gødning, mio. kg P ab dyr

13.104

2.109

223

13.627

2.213

231

12.137

1.961

202

15.038

2.451

259

2018

1.026

7.022

1.042

32.319

14.544

17.365

578

5.604

284

6.082

1.067

130

standard

2027

889

6.698

997

32.982

14972

17477

611

6.965

296

6.929

1.216

146

lav

2027

842

6.343

944

31.238

14.180

16.553

510

5.814

251

5.794

1.017

122

høj

2027

934

7.037

1.048

34.651

15.730

18.361

706

104

8.048

338

8.002

1.404

170

Den samlede produktion af N i husdyrgødning fra kvæg- og svineholdet er

beregnet til 223 mio. kg N i 2018, hvilket er lidt højere end i den sidste opda-

tering af baseline (Blicher-Mathiesen et al., 2020), hvilket skyldes, at der er lidt

forskel i antal køer og søer i den opgørelse sammenlignet med Jensen (2019).

Ud over N fra svin og kvæg er der et bidrag fra de øvrige husdyr (fjerkræ,

mink, heste mv.), som i Albrektsen et al. (2017) angives til 36 mio. kg N ab dyr

i 2015. Antages denne mængde uændret i perioden frem til 2027, vil forskellen

mellem 2018 og de tre scenarier udtrykke den variation, der under tre anta-

gelser omkring udviklingen i husdyrholdet vil være i mængden af N ab dyr.

Ved det gennemsnitlige scenarie øges N i husdyrgødning med 8 mio. kg N,

mens det for de to øvrige scenarier vil være henholdsvis et fald på 20 mio. kg

N og en stigning på 35 mio. kg N til i alt 258 mio. kg N. Mængder i disse

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

beregninger er N ab dyr, hvorfor der skal fratrækkes et tab i stald og lagre for

at få ændringen tildelt markerne. Albrektsen et al. (2017) angiver et tab fra

kvæg og svin på 21,7 mio. kg N, svarende til 10 % af N ab dyr. Det forudsættes,

at antallet af husdyrefterafgrøder fastsættes, så disse kompenserer en øget ud-

vaskning ved anvendelse af mere ikke udnyttet husdyrgødning og at der der-

for ikke vil komme øget nitratudvaskning selvom mængden af husdyrgød-

ning stiger.

Udviklingen i P-indholdet i husdyrgødningen følger samme trend som for N,

med en lille stigning ved standard 2027 i forhold til 2018, mens der er en reduk-

tion på 3 mio. kg P ved lavt antal husdyr og en stigning til 45 mio. kg P eller 6

mio. kg P mere i 2027 ved højt antal husdyr i forhold til 2018 (tabel 2.2.3).

Sædskiftemæssige ændringer

I standardscenariet sker der en øgning i foderbehovet (FE) på 523 mio. FE,

fordelt på en reduktion i behovet i svineholdet på 324 mio. FE til en øgning

med 847 mio. FE i kvægholdet, svarende til 15 % mere end i 2018.

Det øgede behov til kvæget vil i betydeligt omfang skulle dækkes af grovfo-

der, som i en typisk foderration udgør 60 % af FE (Kristensen et al., 2015),

svarende til et merbehov på 508 mio. FE grovfoder. Ved uændret udbytte pr.

ha og sammensætning af foderrationen vil der derfor ske en udvidelse af

grovfoderarealet med 15 % i 2028, hvilket er væsentligt højere end de 4 % be-

regnet af Jensen (2019).

Den resterende del af det øgede foderbehov til kvægholdet vil være fordelt

primært på importeret protein-foder og dansk korn. Ved en fordeling 50/50

betyder det et merbehov på 169 mio. FE korn til kvægholdet. Modsat vil der

være et lavere behov i svineholdet. Antages 60 % af foderbehovet at være dan-

ske afgrøder, primært korn, vil der være et lavere behov på 194 mio. FE, såle-

des at det samlede forbrug af korn til foder kun reduceres marginalt.

Ud fra de samme antagelser vil der ved scenariet med lavt antal husdyr være

et fald i grovfoderbehovet på 173 mio. FE og i behovet for korn på 465 mio.

FE. Ved scenariet med højt antal husdyr vil der være et samlet merbehov på

1934 mio. FE, fordelt med 1151 mio. FE grovfoder og 393 mio. FE korn, samt

en øget import på 390 mio. FE.

Græs og majs inkl. helsæd udgør iflg. Jensen (2019) henholdsvis 273.000 ha og

236.000 ha af sædskiftearealet i 2018 (Jensen, 2019). Hertil kommer et areal

med vedvarende græs på 232.000 ha, der har en mindre reduktion frem til

2027, og som i indeværende beregninger antages af have den samlede foder-

produktion uændret.

Tabel 2.2.4.

Ændringer i areal til foder i 2027 i forhold til 2018 ved tre scenarier for udvik-

ling i husdyrholdet, 1000 ha.

Afgrøde

standard

2027

Græs

Majs

Vårbyg

Vinter hvede

I alt

+28

-2

lav

2027

Ændringer – foderbehov (1.000 ha)

-38

-10

-96

+33

+64

+194

høj

2027

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Ved et udbytte på 9.000 FE pr. ha i grovfoder fordelt 50/50 på græs og majs og

6.000 FE pr ha korn fordelt med 50/50 på vårbyg og vinterhvede er de areal-

mæssige ændringer som følge af ændret foderbehov estimeret i tabel 2.2.4.

Andre proteinkilder

Gylling & Hermansen (2018) har opgjort forbruget af foderprotein til hen-

holdsvis kvæg, svin og fjerkræ til 2176 mio. kg i 2015, heraf 963 mio. kg fra

importeret foder fordelt med 30 % til kvæg og 70 % til svin og fjerkræ (tabel

2.2.5). En fremskrivning til 2030 viste, i overensstemmelse med ovenstående

beregninger, et højere forbrug af forderprotein og en lidt højere andel til

kvæg. Ændringer i forbruget af importeret foderprotein må desuden antages

at blive påvirket af omfanget af økologisk produktion samt af udviklingen i

markedsføring af produkter baseret på non-GMO foder. I begge situationer

må det forventes, at andelen af importeret foder falder, og at dyrkningen af

danske proteinafgrøder øges.

Tabel 2.2.5

Beregning af forbruget af foderprotein, opdelt i danskproduceret korn, grovfoder og andet, samt importeret foderpro-

tein i den danske animalske produktion fordelt på husdyrarter i henholdsvis 2015 og fremskrevet til 2030, mio. kg protein. Kilde

Gylling og Hermansen (2018).

DK korn

2015

Kvæg

Svin

Fjerkræ

125

388

544

2030

138

356

524

DK grovfoder

2015

556

2030

631

DK andre afgrøder

2015

113

2030

113

Importeret foder

2015

288

618

963

2030

325

569

946

I alt foderprotein

2015

1.032

1.050

2.176

2030

1.163

963

2.214

Hestebønner og græsprotein er alternativer til importeret protein. Gylling og

Hermansen (2018) angiver et potentiale på henholdsvis 230 og 630 mio. kg

“sojaprotein” ved dyrkning af henholdsvis hestebønner og græs til

bioraffinering i Danmark, men at der er betydelige udfordringer omkring den

teknologiske udvikling, forædling og økonomisk konkurrenceevne.

Jørgensen et al. (2020) har beregnet, at der med det nuværende udbytte i græs-

dyrkning kræves knapt 1 mio. ha græs for at producere proteinkoncentrat til

erstatning af hele importen af foderprotein. Hvis udbyttet øges, og effektivi-

teten af proteinekstraktion i bioraffineringsanlægget øges, kan arealkravet re-

duceres til lige godt 500.000 ha. Det skal også bemærkes, at arealerne til pro-

duktion af proteinkoncentrat også vil kunne levere græsfiberensilage i et om-

fang, der vil kunne erstatte den nuværende grovfoderproduktion af græs og

muligvis også en del af majsensilagen. Med den nuværende udvikling af tek-

nologien vurderes omfanget af græsprotein i 2027 til at være beskedent.

Hestebønne har et udbytte på ca. 5 t pr. ha, med et protein indhold på 25-28

%, svarende til et udbytte af foderprotein på 1.150 kg pr. ha. I 2018 blev der

dyrket 26.577 ha med hestebønner. Hestebønner er således en velkendt

afgrøde, hvorfor arealet relativt hurtig kan øges. såfremt det fodringsmæssigt

er fordelagtigt. Antages det, at 10 % af den nuværende import af foderprotein

kan erstattes af hestebønner, vil det kræve et yderligere areal på 87.000 ha,

som typisk vil fortrænge dyrkningen af korn. Hestebønner skal dyrkes i et

sædskifte med mindst fire frie år, hvorfor udbredelse kan afhænge af

indpasningen i et sædskifte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

2.3

Tidshorisont og tidsforsinkelse for hvornår ændringer kan

måles i vandløb

Gitte Blicher-Mathiesen og Peter Sørensen

Fagfællebedømt af Jørgen E. Olesen

Indledning

Baselineopgørelsen giver en prognose for effekten af allerede vedtagne virke-

midler på ændring i nitratudvaskning fra rodzonen og for nogle virkemidler

på fosforudledning til vandløb.

De fleste virkemidler virker ikke 100 %, dagen efter at de er implementeret. Æn-

dringer i landbrugspraksis og gødningsforbrug påvirker afgrødevæksten, og

efter høst vil den optagne kvælstof i den underjordiske biomasse, bl.a. efter om-

pløjning, blive omsat over tid og vil i de efterfølgende år give anledning til

kvælstofudvaskning i perioder med afstrømning. Udvaskning af dette kvælstof

vil især ske, hvis der ikke vokser efterafgrøder, fodergræs, vinterraps eller vin-

terkorn, som vil kunne optage noget af den omsatte kvælstof i det tidlige efterår.

I dette afsnit beskrives den forventede tidshorisont for effekten af virkemid-

ler:

i. Fra virkemidler vedtages til det er implementeret

ii. Den forventede tidshorisont, fra der sker en ændring i nitratudvaskningen

på dyrkningsfladen, og den forventede tid inden den angivne effekt slår

igennem på kvælstofudvaskning fra rodzonen.

iii. Den naturgivne tidforsinkelse i transporten af kvælstof fra bunden af rod-

zonen til vandløbet.

Alle tidsaspekter giver en naturlig forklaring på, at den samlede effekt i base-

line ikke kan forventes at ske i slutåret 2027, hverken hvad angår udvaskning

fra rodzonen eller udledning af kvælstof til kystvande. I baseline beskrives de

virkemidler, der forventes at blive implementeret i baselineårene 2019-2027,

men selve effekten på kvælstofudvaskning og udledning til kystvande vil

have en tidshorisont, der rækker længere end slutåret 2027. Tidseffekten vil

endvidere variere mellem vandoplande som følge af variationer i den natur-

givne tidsforsinkelse (ovenstående punkt iii).

Tidshorisont fra virkemidler politisk er besluttet til de er implementeret

Virkemidler ligger ikke på dyrkningsfladen eller i et vandløbsopland dagen

efter, de er politisk vedtaget. Ofte går der to til tre år, fra der politisk er ved-

taget ændringer i jordbrugets gødningsanvendelse, til at landmændene reelt

har fulgt bekendtgørelsen til årets aktuelle gødningsforsyning til afgrøderne.

Responsen på udvaskning vil da ofte være i afstrømningsåret efter at afgrø-

derne er høstet i sensommeren eller efteråret.

Effekten af andre virkemidler, som f.eks. reetablering af vådområder, kan tage

endnu længere tid, idet dette virkemiddel ofte er afhængig af enighed blandt

flere lodsejere om, at deres jord kan overgå til et vådområder eller lignende.

Tidshorisont for angivet effekt af virkemidler på dyrkningsfladen

Omsætning af organisk stof i jorden er en proces, der tager tid. Organisk bundet

kvælstof, der tilføres jorden, f.eks. med husdyrgødning, frigives gradvist over en

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

længere årrække. Det har naturligvis betydning for, hvornår der kan ske nitrat-

udvaskning fra den tilførte organiske gødning. Sørensen et al. (2017) har udvik-

let en simpel empirisk baseret model, der beskriver nettomineraliseringen fra

organisk bundet N i svine- og kvæggylle i de første år efter tilførslen (tabel 2.3.1).

Efter de første fem år er mineraliseringen langsom og på niveau med øvrigt

organisk bundet N i jorden. I tabel 2.3.1 er antaget en årlig mineraliseringsrate

fra det resterende N i jorden på 2 % pr. år i år 5 til 10. Det betyder, at der efter

10 år samlet er frigivet ca. 56 % N fra kvæggylle og ca. 75 % fra svinegylle.

En række andre virkemidler har også betydning for omfanget af inputtet af

organisk stof til jorden og dermed for ændringer i puljen af organisk kvælstof

i jorden. Det gælder bl.a. dyrkning af græs, efterafgrøder og energiafgrøder.

Tidshorisonten for effekten heraf varierer med kvaliteten af det organiske

stof, der indgår, og dermed hvor hurtigt mineraliseringen foregår. F.eks. kan

der for nogle typer af efterafgrøder være en mineralisering på omkring 50 %

inden for det første år, mens mineraliseringen er langsommere for andre typer

af efterafgrøder (Thomsen et al., 2016). Andre organiske input har en N-mi-

neralisering, der mere ligner den for organisk N i husdyrgødning.

Tabel 2.3.1.

Kumuleret netto-mineralisering af organisk bundet kvælstof i svine- og kvæggylle i de første fem år efter tilførslen

ifølge model beskrevet af Sørensen et al. (2017) – samt forventet mineralisering efter 10 år.

År

Mineralisering af organisk N i kvæggylle %

Mineralisering af organisk N i svinegylle %

Kulstof og organisk bundet kvælstof fra husdyrgødning og ændringer i orga-

nisk input, der stabiliseres i jorden, bidrager til jordens samlede pulje af orga-

nisk stof, der er vigtig for at opretholde en frugtbar jord med gode dyrknings-

egenskaber. Det er ikke muligt at kvantificere denne effekt, men det må for-

ventes, at en frugtbar jord bidrager til dybere rodvækst, der også kan bidrage

til en reduktion af kvælstofudvaskningen. Der tages ikke hensyn til denne ef-

fekt ved beregning af kvælstofudvaskningen, da der ikke findes noget godt

grundlag for at estimere denne.

Tidsforsinkelse i kvælstoftransport fra bunden af rodzone til vandløb

Data fra landovervågningen viser, at drænede oplande naturligt har en hurtig

transportvej fra mark til vandløb (Blicher-Mathiesen et al., 2019). Her bidra-

ger den overfladenære transportvej bl.a. via dræn forholdsvis meget til vand-

løbstransporten af kvælstof (figur 2.3.1). Modsat tager transporten til ikke-

drænede oplande, som ofte også er domineret af sandjord, længere tid, idet

den overfladenære transportvej er forholdsvis mindre.

I lerjordsdominerede oplande afstrømmer en betydelig andel af det nedsivende

vand til vandløb via overfladenær afstrømning. Afstrømningen via dræn sker

hurtigt, og i løbet af et par år vil en betydelig del af det vand, der forlader rod-

zonen, være nået ud til vandløbet. En effekt af reduceret kvælstofudvaskning

fra rodzonen vil derfor inden for få år kunne måles i lerjordsområder.

I sandjordsdominerede oplande sker afstrømningen til vandløb for en stor dels

vedkommende gennem grundvand. Der vil typisk gå 12-15 år, inden ca. halv-

delen af det vand, der forlader rodzonen, når ud til vandløbet, men da en stor

del af det ældste grundvand allerede er reduceret for kvælstof, vil det kvælstof,

der strømmer til vandløb, have en kortere transporttid end den transporttid,

der kan opgøres for alt grundvand.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 2.3.1

Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for

årene 2013/14-2017/18. Kvælstofbalancen er fra interviewundersøgelsen 2013-2017, mens udvaskningen er NLES4-modelbe-

regnet for alle marker i oplandene, hvor der i beregningen er kompenseret for, at klimaet varierer fra år til år. Vandløbstransport

for oplandene er korrigeret for spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer den diffuse udledning fra dyrkede arealer

inkl. spredt bebyggelse og baggrundsbidrag (Blicher-Mathiesen et al., 2019).

For nogle oplande tager det meget længere tid for vand og kvælstof at

strømme fra rodzonen til vandløb. Eksempler herpå er oplandet til Mariager

Fjord, hvor vandet i vandløbet formentlig i gennemsnit er 20-30 år gammelt

(Wiggers et al., 2002).

Den nationale kvælstofmodel er blevet anvendt til at beregne alder for det iltede

vand i vandløb og dermed for det vand, der bærer kvælstof frem til overflade-

vandet og senere til kystvande (Højbjerg et al., 2015). I nogle oplande tager det

mere end otte år for vandet nå fra rodzonen til vandløbsoplande, men denne

relative lange transportvej findes især i Himmerland og på Djursland (figur

2.3.2). Oplande med en hurtig transport fra mark til vandløb på et til to år udgør

bl.a. kystnære oplande med afstrømning til østvendte fjorde i Jylland og områ-

det nord for Limfjorden i det vestlige hjørne omkring Thisted.

Den lange transportvej fra rodzone til kystvande betyder, at den fulde respons

i kvælstofudledning til kystvande ikke vil kunne registreres i det samme af-

strømningsår, hvori der kan registreres en ændring i nitratudvaskningen fra

rodzonen. Her er simpelthen nogle naturgivne forhold, der betyder, at der sker

en vis forsinkelse. Dog kommer 75 pct. af det iltede grundvand inden for 1-4 år,

mens transportvejen for de næste 20 pct. tager længere tid. Det skal dog tages

det forbehold, at beregningerne er modelberegnet og netop de lange tidsforsin-

kelser har været svære at kalibrere i modellen (Pers. medd. A.L. Højberg).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 2.3.2.

Alder af det iltede grundvand, når 75 % (kort t.v.) og 95 % (kort t.h.) af det iltede grundvand er strømmet til vandløb

for de 15 oplande (topografiske oplande (polygoner) med en størrelse på ca. 1500 ha) (baseret på data fra kvælstofmodellen i

Højberg et al. 2015 og Blicher-Mathiesen et al. 2020).

Regionale forskelle i tidsserier for udledning af total kvælstof og nitrat er vist

for fem regioner i Danmark i figur 2.3.3. Af figuren fremgår det, at der er stor

forskel i år-til-år variationen i de viste afstrømningsvægtede koncentrationer

opgjort for 77 havbelastningsstationer mellem de fem regioner. De største år-

til-år variationer forekommer i de to regioner Fyn og Sjælland, hvor drænaf-

strømningen vil påvirke de målte koncentrationer. For Nordjylland, som har

den største tidsforsinkelse i kvælstoftransporten mellem rodzone og vandløb

(se figur 2.3.2), ses et kontinuerligt fald i nitratkoncentrationen i hele perioden

1990/91-2017/18, mens faldet for de øvrige regioner aftager efter 2005/06. For

de sidste 10 år ses der desuden et større fald i den afstrømningsvægtede kon-

centration af nitrat end i total kvælstof, hvilket formentlig skyldes, at total

kvælstof ikke er målt med den samme metode i hele perioden, primært i pe-

rioden 2009-2014 (Thodsen et al., 2019).

Regionale opgørelser af den afstrømningsvægtede total kvælstof- og nitrat-

koncentration i det afstrømmende vand til kystvande for målte oplande viser,

at netop år-til-år variationen er stor i de to regioner Fyn og Sjælland, og at

ændringer i disse koncentrationer derfor bør ses over en årrække, når man

skal evaluere virkemidlers effekt på kvælstofudledningen til kystvande. Dette

gælder særligt, når også klimaparametre, som nedbør og temperatur, kan give

anledning til store år-til-år variationer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 2.3.3.

Afstrømningsvægtet koncentration af total kvælstof og nitrat opgjort for 77 målte havstationer med en fuldstændig

tidsserie for begge koncentrationer vist for fem regioner i Danmark (t.v. og øverst). Data er opgjort for det hydrologiske år 1. juni til

31. maj for perioden 1990/91-2017/18. Oplande med data for de opgjorte målestationer er vist med mørke farver på kortet.

2.4

Metode, forbehold, usikkerheder og virkemidlers skygge-

effekt

Baseline udgør en fremskrivning af udviklingen i landbrugets produktionsfor-

hold, virkemidler og mulige effekter af internationalt vedtagne konventioner,

altså en fremskrivning eller prognose for de udvalgte virkemidler, der tænkes

implementeret frem til og med 2027. Den fulde effekt af virkemidlerne på rod-

zoneudvaskningen vil ske med en vis tidsforsinkelse, og det giver sig selv, at

effekten af baseline ikke vil have den estimerede effekt på kvælstofudledningen

til kystvandet inden for baselineperioden og heller ikke vil have en ligelig for-

deling over årene. Prognosen for virkemidler kan være behæftet med betydelig

usikkerhed, særligt hvor effekten er afhængig af internationale økonomiske

konjunkturer og andre landes opfyldelse af konventioner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Metode

For hvert virkemiddel består effektvurderingen dels af en vurdering af virke-

midlets udbredelse og dels af selve vurderingen af ændringen i udvasknin-

gen. Udbredelsen af virkemidlet kan være baseret på arealer, f.eks. nedgang i

det dyrkede areal, andelen økologi, areal med konventionelt græs eller areal

med energiafgrøder. For perioden 2013-2018 er disse baseret på landmænde-

nes indberetninger til enkelt- eller grundbetalingen, og hvor disse arealer dan-

ner grundlaget for den af AU-udarbejdede prognose for perioden 2019-2021.

For biogas og husdyrgodkendelse er grundlaget forbruget af husdyrgødning

og andelen af denne, der bioforgasses. Trend i udbytter og i gødningsnormen

er baseret på en analyse af eksisterende data fra 1990 og frem eller alene for

baselineperioden.

Effektvurderingen af ændring i udvaskningen er baseret på det eksisterende

videngrundlag. Dette omfatter gennemførte målinger fra forsøg, der primært

er foretaget under danske forhold. De anvendte forsøgsdata vil ofte være ret

begrænsede i antal og i regional eller tidsmæssig dækning. De vil derfor ikke

i alle henseender være fuldstændig repræsentativt dækkende i forhold til en

opskalering til hele landet eller en nedskalering til de 23 hovedvandoplande.

De anvendte forsøgsdata vil dog være det bedst mulige eksisterende faglige

grundlag for den fremkomne effektvurdering.

For enkelte af virkemidlerne anvendes modelberegninger. Det gælder for æn-

dringer i deposition, for effekten af bioforgasning og organisk affald og effek-

ten af øget forbrug af handelsgødning ved udfasning af de underoptimale

gødningsnormer. Det har ikke været muligt at anvende den opdaterede em-

piriske udvaskningsmodel NLES5, og der er derfor anvendt samme NLES4-

model som i opdatering af baseline 2021. Den nye NLES5-model er usikker-

hedsvurderet og valideret på uafhængige måledata, og marginaludvasknin-

gen er specielt kalibreret på forsøgsdata fra forsøg med tilførsel af stigende N-

mængde (Børgesen et al., 2020). Den gennemsnitlige marginaludvaskning på

landsplan ved N-tilførsel omkring normen i NLES4-modellen er estimeret til

18 % med en femårig tidshorisont, mens NLES5 estimerer en gennemsnitlig

marginaludvaskning på 17 % med en treårig tidshorisont. Usikkerheden på

marginaludvaskningen i NLES5, angivet som standardafvigelsen, er estime-

ret til 2,6 % point (Børgesen et al., 2020). Det betyder, at forskellen i estimater

på marginaludvaskningen med de to modeller ligger inden for usikkerheden

på modellen. I forhold til den treårige marginaludvaskning, der beregnes med

NLES5, har Sørensen et al. (2019) vurderet, at der sker en yderligere margi-

naludvaskning på i alt 1-2 % point i år 4-10 efter en tilførsel af mineralsk N.

I effektvurderingen af de enkelte virkemidler er der taget hensyn til, at effek-

ten vurderes at være indtruffet inden for en afgrænset tidshorisont på 5-10 år.

Det betyder, at en del af effekten for de implementerede virkemidler eller æn-

dringer i dyrkningsforhold må forventes først at påvirke udvaskningen og

dermed kvælstofudledningen til kystvande efter 2027.

Det har ikke været muligt at gennemføre aktuelle usikkerhedsberegninger for

effektvurderingen af de enkelte virkemidler, da datagrundlaget hertil har væ-

ret begrænset af antallet af forsøg, der kunne indgå i den type af beregninger.

Der er derimod angivet et interval for udvaskningseffekten, hvor dette har

været muligt.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Den regionale fordeling af virkemidlernes effekt på de 23 hovedvandoplande

er baseret på vandoplandenes aktuelle arealer, en fordeling af arealer eller det

opgjorte forbrug af gødning baseret på landmændenes indberetning til enten

enkelt- eller grundbetalingen eller fra gødningsregnskaberne. For perioden

2019-2027 har AU opgjort en prognose for disse arealer.

2.4.2 Vurdering af virkemidlers skyggeeffekt

Som nævnt i indledningen er det vanskeligt at adskille effekterne af virkemid-

ler fra effekter af den generelle udvikling i landbruget, f.eks. kan effekten af

mere husdyrgødning ved øget husdyrhold påvirke andelen af økologi og bi-

oforgasning. Andelen af økologi kan påvirke fordelingen af græsarealer mel-

lem afgræsning og slæt. Her kan endvidere henvises til en beskrivelse af skyg-

geeffekter i N-virkemiddelkataloget (Eriksen et al. 2020).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Virkemidler, prognose for udvikling og ef-

fekt 2027

3.1

Effekt af nedgangen i det dyrkede areal

Gitte Blicher-Mathiesen & Hans Estrup Andersen

Fagfællebedømt af Gitte Rubæk

Størrelsen af det dyrkede areal er ikke konstant, men bliver gradvist mindre.

Det skyldes, at landbrugsarealer inddrages til skovrejsning, byudvikling og

infrastruktur som f.eks. motorveje. Landbrugsareal er her defineret som det

areal, der får landbrugsstøtte, men hvor arealer, hvorpå der dyrkes juletræer,

også indgår.

Prognosen for nedgang i det dyrkede areal er estimeret af IFRO til i alt 109.000

ha for perioden 2019-2027 (Jensen, 2019). For denne ni-års periode bliver den

gennemsnitlige årlige nedgang 12.111 ha, hvilket er næsten det samme niveau

som den årlige nedgang på 12.221 ha for perioden 2008-2018, som blev an-

vendt i opdatering af baseline 2021 (Blicher-Mathiesen et al., 2020). Det dyr-

kede areal var i 2018 i alt 2.619.000 ha. Prognosen for nedgangen i dyrket areal

fordeles på de 23 hovedvandoplande i forhold til det dyrkede areal i oplan-

dene i 2018. En del af nedgangen i dyrket areal forventes at skyldes skovrejs-

ning. Effekten af skovrejsning er estimeret selvstændigt. Arealet, der fragår til

skovrejsning, fratrækkes derfor i den samlede nedgang i det dyrkede areal.

Der regnes på to scenarier for udvikling i arealet med skovrejsning 2019-2027.

Det første scenarie antager en fortsættelse af den hidtidige stigning i areal

med skovrejsning opgjort til 1.900 ha årligt (Johannsen et al., 2019), det andet

scenarie antager en årlig stigning i skovarealet på 3.200 ha, som er den ved-

tagne politiske målsætning om, at skovarealet skal udgøre 20-25 % af Dan-

marks areal i 2070-2090. Arealet med skovrejsning fordeles på de 23 hoved-

vandoplande i forhold til skovarealet i 2018.

Effekt på nitratudvaskning

Reduktionen i nitratudvaskningen ved udtagning af landbrugsarealer, som er

korrigeret for det areal, der overgår til skovrejsning, opgøres som den gen-

nemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealer fratrukket baggrundsud-

vaskningen på 12 kg N/ha jf. kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen et al.,

2020). Nitratudvaskningen for hele landets landbrugsareal udgør knap 61 kg

N/ha og for omdriftsarealet 66 kg N/ha. Disse udvaskningstal er også an-

vendt i kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2020).

I nærværende rapport gennemføres de samme to beregninger for baggrunds-

udvaskning ved udtagning som i opdatering af baseline 2021 (Blicher-Mathi-

esen et al., 2020). Beregning A, hvor baggrundudvaskningen udgør 12 kg

N/ha, uanset hvor i landet landbrugsarealet ligger, og beregning B, hvor bag-

grundsudvaskningen varierer, og hvor datagrundlaget udgøres af den målte

nitratudvaskning fra arealer, der tidligere har været landbrug.

Generelt er der meget få målinger af udvaskningen efter permanent udtagning.

Alligevel viser målingerne, at det er ret afgørende for udvaskningens størrelse,

om arealet tidligere er dyrket intensivt med tilførsel af husdyrgødning, eller om

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

der kun er anvendt handelsgødning, og om arealet ligger i et område med høj

eller lav nedbørsmængde (Eriksen et al., 2020). Der er derfor i nærværende be-

regning foretaget en skalering af baggrundsudvaskningen i forhold til udvask-

ningens størrelse i forhold til landbrugsarealet. Det er antaget, at for hoved-

vandoplande med den gennemsnitligt laveste årlige udvaskning fra landbruget

vil baggrundudvaskningen ved permanent udtagning være lavest, og tilsva-

rende vil baggrundudvaskningen for hovedvandoplande med den højeste år-

lige udvaskning være på det høje niveau. Herved fås to punkter med lav og høj

baggrundudvaskning, hhv. 1,5 og 18 kg N/ha/år, hvor baggrundsudvasknin-

gen er opgjort som middel af udvaskningen ved permanent udtagning med en

4-14 års tidhorisont (jf. de røde tal i tabel 3.1.1). Relationen mellem de to punkter

anvendes til at beregne baggrundudvaskningen for de øvrige hovedvandop-

lande. Beregningen er forholdsvis simpel, men giver formentlig et mere korrekt

regionalt niveau for baggrundsudvaskningen og dermed en bedre forventet ef-

fekt af permanent udtagning af landbrugsarealer. Men det er meget usikkert,

hvor præcise disse antagelser og beregninger reelt er.

Det anbefales derfor, at der fremadrettet gennemføres mere systematiske må-

linger af baggrundsudvaskningens størrelse fra arealer, der udtages af land-

brugsproduktion – dvs. målinger, som kan bidrage til at kvalificere oven-

nævnte antagelser og beregninger.

For hele landet forventes der som før nævnt et knapt 92.000 ha mindre land-

brugsareal i perioden 2019-2027 – eksklusiv arealet, der fragår til skovrejsning i

scenarie 1 med en skovrejsning på 1.900 ha årligt. Nedgangen vil give en min-

dre udvaskning på mellem 4.460 og 4.680 ton N. Ved en større skovrejsning på

3.300 ha årligt forventes landbrugsarealet at blive 80.200 ha mindre. Nedgangen

vil give en mindre udvaskning på mellem 3.900 og 4.090 ton N. Den mindre

udvaskning for hele landet ved begge scenarier for nedgang i landbrugsarealet

er uafhængig af, om de 23 hovedvandoplande er afgrænset i forhold til Vand-

områdeplaner 2015-2021 eller vandområdeplaner 2021-2027 (tabel 3.1.1).

Beregninger for nedgang i det dyrkede areal og effekten på udvaskning for 23

hovedvandoplande fremgår af tabel 3.1.2, hvor afgrænsning af de 23 oplande

er for vandområdeplaner 2015-2021, og i tabel 3.1.3 vises tilsvarende effekter,

hvor de 23 hovedvandoplande er afgrænset i forhold til vandområdeplaner

2021-2027. Der er ændringer i arealer og effekter i forhold til afgrænsningerne

i vandområdeplaner 2015-2021 og vandområdeplaner 2021-2027 for de seks

oplande: 1.10 Vadehavet, 2.3 Øresund, 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvet, 2.6

Østersøen og 4.1 Vidå-Kruså.

Tabel 3.1.1.

Prognose for nedgang i dyrket areal uden skovrejsning og effekt på nitratudvaskning for baselineperioden 2019-

2027 beregnet ved to forskellige scenarier for skovrejsning og udvaskning fra udtaget areal.

Nedgang i dyrket areal

Sce.1 skov

17.100 ha

Vandområdeplaner

2015-2021-oplande

Vandområdeplaner

2021-2027-oplande

91.900

Sce.2 skov

28.800 ha

80.200

Sce.1 A

Ens værdi

12 kg N/ha

4.460

Udvaskning for udtaget landbrugsareal

Sce.1 B

Variabel

2,7-19,7 kg N/ha

4.680

Sce.2 A

Ens værdi

12 kg N/ha

3.900

Sce.2 B

Variabel

2,7-19,7 kg N/ha

4.090

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.1.2.

Nedgang i det dyrkede areal og effekt på udvaskning for 2019-2027 og fordelt på 23 hovedvandoplande med geografisk afgrænsning til vandområdeplaner 2015-2021. Reduk-

tion i udvaskning beregnet på basis af henholdsvis fast baggrundsudvaskning (A) og variabel baggrundsudvaskning for hvert opland (B) ved to scenarier for skovrejsning; scenarie 1: årlig

skovrejsning 1.900 ha (i alt 17.100 ha), scenarie 2: årlig skovrejsning 3.200 ha (i alt 28.800 ha). Positiv tal for udvaskning angiver en mindre udvaskning fra rodzonen.

Fremskrivning 2019-2027

Dyrket

2018

(1.000 ha)

1.1

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Nordlige Kattegat, Skager-

rak

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Total DK

135

285

143

493

184

207

104

229

2592

Nedgang i dyrket areal og ift.

skov

Skov

Dyrket

(Sce. 1)

(Sce. 2)

(ha)

5.684

11.979

6.030

2.683

2.973

1.478

2.129

20.712

1.486

4.071

7.731

2.249

1.729

8.701

2.185

2.344

4.377

836

1.940

9.612

3.255

1.421

3.392

109.000

(ha)

973

1.579

964

325

415

183

269

2.458

344

711

1.773

696

241

1.653

253

360

704

492

378

1.257

403

362

305

17.100

(ha)

1.638

2.660

1.624

547

699

309

453

4.140

580

1.198

2.986

1.172

407

2.784

427

607

1.186

828

637

2.118

678

609

514

28.800

Landbrug

Udvaskning

Bag. ud-

vask.

(kg N/ha/år)

Effekt

af udtag-

ning

Sce.1

Udtaget

Areal

(ha)

4.711

10.400

5.066

2.358

2.558

1.295

1.860

18.254

1.142

3.360

5.958

1.553

1.488

7.048

1.932

1.984

3.673

344

1.562

8.355

2.852

1.059

3.087

91.900

Sce.1

Udvaskning

(tons N)

249

688

255

103

993

237

277

510

111

202

190

4.460

267

622

246

112

115

1.012

215

300

532

105

147

283

169

4.680

Sce.2

Udtaget

Areal

(ha)

4.046

9.319

4.406

2.136

2.274

1.169

1.676

16.572

906

2.873

4.745

1.077

1.322

5.917

1.758

1.737

3.191

1.303

7.494

2.577

812

2.878

80.200

Sce.2

Udvaskning

(ton N)

214

616

222

901

203

221

428

181

177

3.900

229

557

214

101

102

919

184

239

447

128

253

157

4.090

(kg N/ha/år)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.1.3.

Nedgang i det dyrkede areal og effekt på udvaskning for 2019-2027 og fordelt på 23 hovedvandoplande med geografisk afgrænsning til vandområdeplaner 2021-2027. De seks

oplande med ændret geografisk afgrænsning, 1.10 Vadehavet, 4.1 Vidå-Kruså, 2.3 Øresund, 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen er vist med fed skrift. Reduktion i

udvaskning er beregnet på basis af henholdsvis fast baggrundsudvaskning (A) og variabel baggrundsudvaskning for hvert opland (B) ved to scenarier for skovrejsning; scenarie 1: årlig

skovrejsning 1900 ha (i alt 17.100 ha), scenarie 2: årlig skovrejsning 3.200 ha (i alt 28.800 ha). Positiv tal for udvaskning angiver en mindre udvaskning fra rodzonen.

Fremskrivning 2019-2027

Dyrket

2018

(1.000 ha)

1.1

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Nordlige Katt. Skagerrak

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Total DK

135

247

143

493

184

207

104

217

118

2594

Nedgang i dyrket og ift. skov

Dyrket

(ha)

5.681

10.382

6.030

2.683

2.973

1.476

2.128

20.711

1.484

4.071

7.729

2.250

1.728

8.701

2.183

2.342

4.378

877

1.939

9.097

3.827

1.423

4.954

109.046

Skov

(Sce. 1)

(ha)

973

1.579

964

325

415

183

269

2.458

344

711

1.773

696

241

1.653

253

360

704

492

378

1.257

403

362

305

17.100

Skov

(Sce. 2)

(ha)

1.638

2.660

1.624

547

699

309

453

4.140

580

1.198

2.986

1.172

407

2.784

427

607

1.186

828

637

2.118

678

609

514

28.800

Landbrug

Udvaskning

Bag. ud-

vask.

(kg N/ha/år)

Effekt af

udtagning

Sce.1

Udtaget

Areal

(ha)

4.708

8.803

5.066

2.358

2.558

1.293

1.859

18.253

1.140

3.360

5.956

1.554

1.487

7.048

1.930

1.982

3.674

385

1.561

7.840

3.424

1.061

4.649

91.900

Sce.1

Udvaskning

(ton N)

249

581

256

101

992

239

277

510

111

189

294

4.460

267

525

247

110

115

1.012

217

300

532

105

147

265

263

4.680

Sce.2

Udtaget

Areal

(ha)

4.043

7.722

4.406

2.136

2.274

1.167

1.675

16.571

904

2.873

4.743

1.078

1.321

5.917

1.756

1.735

3.192

1.302

6.979

3.149

814

4.440

80.200

Sce.2

Udvaskning

(ton N)

214

510

222

901

204

220

428

168

281

3.900

229

461

215

102

919

185

239

447

128

236

251

4.090

(kg N/ha/år)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Effekt på fosforudledning

Det samlede fosfortab fra et opland kan opdeles i forskellige bidrag. Land-

brugsbidraget er det fosfortab, som antages direkte at skyldes dyrkning og

dyrkningsrelaterede aktiviteter i landskabet. Landbrugsbidraget antages at

blive reduceret i samme omfang, som det dyrkede areal reduceres. Land-

brugsbidraget er sammensat af en række enkeltbidrag: tab ved erosion, tab

ved udvaskning gennem jordmatricen, tab via makroporer til dræn og tab fra

dyrket, organisk lavbund. Disse bidrag er kortlagt af Andersen & Heckrath

(2020). Hertil kommer en række mindre bidrag, som kun er skønnet på lands-

niveau: tab via vinderosion, overfladisk afstrømning og grundvand fra dyr-

kede arealer. De rumligt distribuerede bidrag er summeret pr. hovedvandop-

land og opjusteret relativt med de bidrag, som det kun har været muligt at

skønne på landsniveau. Det samlede bidrag er derefter omregnet til et areal-

vægtet landbrugsbidrag ved at dividere med størrelsen af det dyrkede areal

pr. hovedvandopland. Effekten er slutteligt fundet ved at gange nedgang i

dyrket areal efter fradrag af areal til skovrejsning med det arealvægtede land-

brugsbidrag. Opgørelsen af landbrugsbidraget er behæftet med en betydelig

usikkerhed. Således beregner Andersen & Heckrath (2020) det samlede, dan-

ske landbrugsbidrag til 683 tons P/år med et 95 %-konfidensinterval på 293-

888 tons P/år. Ved regionale opgørelser må der forventes større usikkerhed.

Fordeling af effekt på 23 hovedvandoplande

Fordelingen af effekt på fosforudledning af reduktion i det dyrkede areal på

de 23 hovedvandoplande fremgår af tabel 3.1.3 med de to skovrejsningssce-

narier indregnet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.1.3.

Prognose for kumuleret effekt på fosforudledning af nedgang i det dyrkede areal frem til 2027 i forhold til 2018

under inddragelse af to scenarier for skovrejsning, scenarie 1: årlig skovrejsning 1900 ha (i alt 17.100 ha), scenarie 2: årlig

skovrejsning 3200 ha (i alt 28.800 ha). Positiv tal for effekt angiver en mindre udledning til ferskvand.

Effekt efter

fradrag af

Dyrket areal

Landbrugs-

Nedgang dyrket

skov, sce.2

skov, sce.1

Hovedvandopland

2018

bidrag

areal

1000 ha

Nordlige Kattegat, Ska-

1.1 gerrak

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Aarhus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

2.1 Kalundborg

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvandet

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Vidå-Kruså

Total DK

135,1

284,8

143,4

63,8

70,7

35,1

50,6

492,5

35,3

96,8

183,8

53,5

41,1

206,9

51,9

55,7

104,1

19,9

46,1

228,5

77,4

33,8

80,6

2591,6

kg P/ha/år

0.37

0.25

0.32

0.23

0.24

0.26

0.29

0.16

0.22

0.34

0.32

0.22

0.24

0.28

0.36

0.25

0.27

0.21

0.23

0.21

0.06

0.32

5.684

11.979

6.030

2.683

2.973

1.478

2.129

20.712

1.486

4.071

7.731

2.249

1.729

8.701

2.185

2.344

4.377

836

1.940

9.612

3.255

1.421

3.392

109.000

Kg P

1.733

2.626

1.639

546

620

313

490

5.342

180

744

1.997

496

334

1.668

547

710

924

325

1.905

604

996

24.900

Kg P

1.488

2.353

1.426

494

551

283

442

4.850

143

636

1.591

344

297

1.401

498

622

803

272

1.709

546

929

21.700

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

3.2

Skovrejsning

Gitte Blicher-Mathiesen, Hans Estrup Andersen & Goswin Heckrath

Fagfællebedømt af Gitte Rubæk

Der regnes på to scenarier for udvikling i arealet med skovrejsning 2019-2027.

Det første scenarie antager en fortsættelse af den hidtidige stigning i arealet

med skovrejsning opgjort til 1.900 ha årligt (Johansen et al., 2019), det andet

scenarie beregnes med en årlig stigning i skovarealet på 3.200 ha, som er den

vedtagne målsætning om, at skovarealet skal udgøre 20-25 % af Danmarks

areal i 2070-2090. Arealet med skovrejsning fordeles på de 23 hovedvandop-

lande i forhold til skovarealet i 2018.

Fordelingen af effekten på de 23 hovedvandoplande er foretaget svarende til an-

delen af skov i de enkelte vandoplande i 2018. Arealet af skov er opgjort på basis

af skovlaget i det fælles offentlige datagrundlag GeoDanmark, version 2018.

Effekt på kvælstofudvaskning

Kvælstofudvaskningen fra gammel skov er generelt væsentligt mindre end fra

landbrugsjord. Landbrugsjord indeholder typisk meget organisk bundet kvæl-

stof, der efter skovtilplantning kan omsættes og udvaskes. Derfor udvaskes der

mere kvælstof fra skov rejst på landbrugsjord end fra gammel skov. Udvask-

ning fra skov rejst på landbrugsjord vurderes med det nuværende datagrund-

lag at ligge på 8 kg N/ha som gennemsnit for en omdrift og inden for et interval

på 5-15 kg N/ha (Eriksen et al., 2020; Gundersen et al., 2020). Baggrunden for

det viste interval er, at udvaskningen bl.a. afhænger af jordtype, herunder jor-

dens organiske kvælstofindhold og C/N-forhold, hvilke træarter skoven er

plantet med samt jordens dræningsforhold. På baggrund af datagrundlaget kan

årsagerne til det viste interval ikke udredes specifikt.

Pløjning før tilplantning og renholdelse de første to-tre sæsoner frigiver mi-

neralsk kvælstof, og derfor kan kvælstofudvaskningen de første år være på

niveau med den fra landbrugsmæssig drift. Så snart træer og især græs og

urter kommer i god vækst, falder kvælstofudvaskningen imidlertid. Vegeta-

tionens kvælstofbehov er afgørende i denne fase. Træerne vokser især i de

kvælstofrige dele som bark, grene og kviste, indtil kronetaget bliver lukket

(efter 20-25 år). Herefter falder kvælstofbehovet, når træerne mest vokser i

vedmassen, som indeholder meget lidt kvælstof. På grund af kvælstoftilførs-

len fra luftforurening forventes der at forekomme et kvælstofoverskud, der

udvaskes. Den vurderede baggrundudvaskning er derfor en gennemsnitlig

udvaskning for en hel omdriftsperiode for skov rejst på landbrugsjord med

forholdsvis høj udvaskning. Denne udvaskning ligger på niveau med den

gennemsnitlige udvaskning for landbrugsjord i de første fem år. En noget

mindre udvaskning på 2 kg N/ha forventes, når grene og løvmassen vokser i

årerne 5-19, og herefter stiger udvaskningen lidt til 8 kg N/ha.

Hvis arealet for skovrejsning stiger med 17.100 ha og 28.800 ha for hele landet

i perioden 2019-2027, er prognosen for reduktionen i nitratudvaskningen hen-

holdsvis 890 og 1.500 ton N (tabel 3.2.1).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.2.1.

Prognose for effekt på nitratudvaskning af skovrejsning for perioden 2019-2027 ved fremskrivning af scenarie 1:

årlig skovrejsning 1.900 ha (i alt 17.100 ha), scenarie.2: årlig skovrejsning 3.200 ha (i alt 28.800 ha). Positive tal for effekt af

skovrejsning angiver en mindre udvaskning fra rodzonen.

Skovrejsning

(Sce. 1)

(ha)

1.1

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Nordlige Kat. Skagerrak

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Total DK

973

1.579

964

325

415

183

269

2.458

344

711

1.773

696

241

1.653

253

360

704

492

378

1.257

403

362

305

17.100

(Sce. 2)

(ha)

1.638

2.660

1.624

547

699

309

453

4.140

580

1.198

2.986

1.172

407

2.784

427

607

1.186

828

637

2.118

678

609

514

28.800

Landbrug

Udvaskning

(kg N/ha/år)

Skov

Udvaskning

(kg N/ha/år)

Effekt af skovrejsning

Sce1.

17.100 ha

( ton N)

111

143

126

887

Sce2.

28.800 ha

( ton N)

187

242

151

213

1.495

I vandområdeplaner 20215-2021 indgår skovrejsning med en forventet effekt på

150 t N og et areal på 5.000 ha. Denne forventede effekt i vandområdeplaner

20215-2021 kan ikke udskilles af den vurderede ovenfor fremskrevne effekt for

perioden 2019-2027.

Effekt på fosforudledning

Skovrejsning kan modvirke fosfortab ved erosion og kan også reducere risi-

koen for tab af fosfor via makroporer og eksisterende dræn, idet mobiliteten

af opløst og partikelbundet fosfor i jorden reduceres, når jorden ikke længere

dyrkes og gødes. Med andre ord kan virkemidlet have effekt i risikoområder

for erosion og i risikoområder for makroporestrømning til dræn. Hvis skov-

rejsning foretages på erosionstruede arealer, kan man forvente, at fosfortabet

ved erosion reduceres 100 %. Effekten på tab via makroporer er skønnet til en

reduktion i størrelsesordenen 25–50 %, hvis skovrejsning sker på et areal med

risiko for fosfortab ad denne tabsvej (Rubæk et al., 2020).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Da den præcise placering af skovrejsningen ikke er kendt, kan det ikke afgø-

res, i hvilket omfang skovrejsningen foretages på risikoområder for fosfortab.

Det vil sige, at den reelle effekt kan variere fra ingen effekt (skovrejsning fo-

regår uden for risikoområder) til en høj effekt (skovrejsning foretages på risi-

koområder). I nærværende arbejde har vi derfor anvendt en teoretisk, gen-

nemsnitlig effekt, som er beregnet på baggrund af de estimater for tab via

erosion og makroporer til dræn, som indgår i den nationale kortlægning af

fosfortab (Andersen & Heckrath, 2020). Ved beregningen fordeles de tab, der

i kortlægningen observeres i risikoområder, jævnt ud over hele arealet.

Dette gøres ved for hvert hovedopland at summere tabene for oplandet og re-

latere disse til oplandets samlede, dyrkede areal. Herved fås et gennemsnitligt

tab for hver tabsvej og for hvert hovedopland (kg P/ha/år). Effekten af den

opnåede erosionsbeskyttelse ved skovrejsning fås herefter ved at multiplicere

med den relative effekt (100 %), som er angivet i Rubæk et al. (2020), med det

gennemsnitlige fosfortab ved erosion for oplandet og med det areal, hvor der

forventes plantet skov. Tilsvarende fås effekten af den opnåede beskyttelse mod

fosfortab via makroporer og dræn ved at multiplicere den relative effekt på 25-

50 % (Rubæk et al., 2020) med det estimerede, gennemsnitlige fosfortab for

denne tabsvej og det areal, hvor der forventes rejst skov. Slutteligt adderes tabs-

reduktionerne (kg P) for de to tabsveje. Eksempelvis er det samlede, årlige fos-

fortab for hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat for hhv. erosion og via ma-

kroporer opgjort til 7163 kg P og 4910 kg P baseret på kortlægningerne i Ander-

sen & Heckrath (2020). Det dyrkede areal i oplandet er 135.100 ha, hvorfor de

gennemsnitlige fosfortab fra det dyrkede areal ved erosion og via makroporer

er 0,053 kg P/ha/år og 0,036 kg P/ha/år. Reduktionen i fosfortab ved erosion

som følge af 973 ha ny skov (108 ha pr. år, sce. 1) frem til 2027 er: 100 % x 9 år x

108 ha x 0,053 kg P/ha/år = 52 kg P. Tilsvarende er reduktionen i fosfortab via

makroporer som følge af 973 ha ny skov: 25-50 % x 9 år x 108 ha x 0,036 kg

P/ha/år = 13 kg P. Dette giver i alt en reduktion i fosfortab for hovedvandop-

land 1.1 som følge af skovrejsning (sce. 1) på 65 kg P.

Kortlægningen af fosfortab ved erosion er baseret på en modelberegning af se-

dimentransport til overfladevand (Andersen & Heckrath, 2020). Sedimenttrans-

porten anses for at være relativt godt bestemt, men derimod er der stor usikker-

hed knyttet til fosforindholdet i det eroderede sediment. Fosfortab via makro-

porer er baseret på kortlægninger af hhv. potentielt aktive makroporer og af-

strømning via dræn opdelt på makropore- og matricestrømning (Andersen &

Heckrath, 2020). Fosforkoncentrationen i makroporestrømningen er estimeret

som mediankoncentrationen målt i en række dræn. Estimater over fosfortab via

makroporestrømning er dermed også behæftet med stor usikkerhed.

Prognosen baseret på den hidtidige stigning i arealet med skovrejsning er et

samlet areal med skovrejsning på 17.100 ha for perioden 2019-2017. Effekten

heraf vil være en reduktion i fosforudledningen på 783 t P (tabel 3.2.2).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.2.2.

Kumuleret effekt på fosforudledning af skovrejsning frem til 2027 i forhold til 2018 ved fremskrivning af to scenarier,

scenarie 1: årlig skovrejsning 1.900 ha (i alt 17.100 ha), scenarie 2: årlig skovrejsning 3.200 ha (i alt 28.800 ha). Positiv tal for

effekt angiver en mindre udledning til ferskvand.

Skovareal,

Hovedvandopland

Nordlige Kattegat,

1.1

Skagerrak

37.107

60.237

36.782

12.394

15.838

6.988

10.249

93.768

13.124

27.136

67.620

26.542

9.210

63.057

9.664

13.740

26.852

18.755

14.417

47.960

15.361

13.791

11.644

652.236

5,7

9,2

5,6

1,9

2,4

1,1

1,6

14,4

2,0

4,2

10,4

4,1

1,4

9,7

1,5

2,1

4,1

2,9

2,2

7,4

2,4

2,1

1,8

100

973

1.579

964

325

415

183

269

.2458

344

711

1.773

696

241

1653

253

360

704

492

378

1.257

403

362

305

17.100

1.638

2.660

1.624

547

699

309

453

4.140

580

1198

2.986

1172

407

2.784

427

607

1.186

828

637

2.118

678

609

514

28.800

116

Ca. 800

109

161

139

196

101

Ca. 1.300

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Total DK

2018

Andel af skov- Skovrejsning Skovrejsning

areal

sce. 1

sce. 2

Effekt sce. 1

kg P

Effekt sce. 2

kg P

3.3

Økologisk jordbrug

Troels Kristensen

Fagfællebedømt af Ib Sillebak Kristensen

Den seneste opgørelse fra Landbrugsstyrelsen (2020) viser, at der i 2018 var

279.000 ha økologisk produktionsareal i Danmark og med en forsat stigning

til 301.000 ha i 2019. Der har, som det fremgår af figur 1, været en markant

stigning i det økologiske areal i perioden 2015 til 2019, svarende til en årlig

øgning på godt 30.000 ha. Det årlige økologiske produktionsareal er baseret

på indberetninger til Fællesskemaet. Det økologiske produktionsareal udgø-

res af omlagte arealer, arealer under omlægning og arealer tilknyttet en be-

drift med økologisk autorisation, som ikke er omlagt. Den sidste kategori ud-

gjorde i 2018 8.642 ha eller 0,3 % af det samlede produktionsareal.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udvikling i økologisk areal – scenarier.

Der er opstillet tre scenarier – med basis i 2018.

Høj: Et scenarie med høj vækst, baseret på de politiske udmeldinger om en

fordobling af det økologiske areal i 2030 med udgangspunkt i 2018. Det bety-

der en årlig stigning på 23.250 ha fra 2020 til 2030, når der tages højde for, at

arealet i 2019 var steget til 301.000 ha. I dette scenarie bliver det økologiske

areal i 2027 på 487.000 ha, svarende til 19 % af det samlede landbrugsareal.

Middel: Et scenarie med middel vækst, hvor væksten er baseret på udviklin-

gen i økologisk areal i perioden fra 2012 til 2018. I denne periode var der en

årlig vækst på 16.900 ha, hvilket giver et areal i 2027 på 432.000 ha, svarende

til 17 % af landbrugsarealet.

Lav: Et scenarie med lav vækst på 4.900 ha årligt, svarende til væksten i peri-

oden fra 2005 til 2015, hvilket giver 325.000 ha i 2027, svarende til 12 % af

landbrugsarealet.

Figur 3.3.1.

Udviklingen i det

økologiske produktionsareal i

Danmark fra 2012 til 2019 (Land-

brugsstyrelsen, 2020) samt tre

scenarier for fremskrivning af are-

alet til 2027.

Med udgangspunkt i det økologiske areal i 2018 på 279.000 ha giver det en

ændring på henholdsvis 46.000, 153.000 og 208.000 ha i scenarierne lav, mid-

del og høj i perioden frem til 2027.

Effekt på udvaskning

Som i den oprindelige baseline og den foregående revurdering anvendes en ef-

fekt af økologiske produktion i forhold til konventionel på 10 til 17 kg N/ha i

reduceret udvaskning (Børgesen et al., 2013). Olesen et al. (2020) fandt en re-

duktion i udvaskningen på 16 kg N / ha ved sammenligning mellem typiske

konventionelle og økologiske sædskifter baseret på beregninger med NLES5 og

arealet med de typiske sædskifter i Danmark i 2017. Korrigeret for forskelle i

omfanget af afgræsning i de to produktionsformer blev den modelestimerede

effekt af økologi reduceret til 11 – 12 kg N / ha i reduceret udvaskning.

Den opdaterede effekt er således inden for den variation, som tidligere er fun-

det (Børgesen et al., 2013), hvorfor effekten af økologi i tidligere baseline er

fast holdt i indeværende baseline. Ved en effekt på 10 til 17 kg N / ha vil en

omlægning til økologi betyde en reduktion i 2027 i forhold til 2018 på mellem

460 og 3.536 ton N på landsplan ved henholdsvis den mindste areal ændring

i kombination med den laveste reduktion i udvaskningen og den største are-

alændring i kombination med den højeste reduktion i udvaskningen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.3.1.

Effekt af arealændring ved tre scenarier for udvikling fra 2018 til 2027 i det økologisk produktionsareal på udvaskning

fra rodzonen fordelt på vandoplande ud fra økologisk produktionsareal i 2012 og to estimater for effekt i kg N pr ha og estimeret

samlet effekt i ton N. Positive tal for effekt af økologi angiver en mindre udvaskning fra rodzonen.

Effekt i rodzonen, tons N

Vandopland

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

Andel

øko-areal

0,03

0,18

0,02

0,06

0,02

0,14

0,01

0,16

0,05

0,01

0,00

0,01

0,02

0,05

0,01

0,02

0,01

0,08

1,00

Scenarie Høj

10-17 kg pr. ha

73 - 123

379 - 645

46 - 78

131 - 223

122 - 207

36 - 61

31 - 53

292 - 497

21 - 37

339 - 576

94 - 159

23 - 40

28 - 48

10 - 17

16 - 28

42 - 71

95 - 162

24 - 41

15 - 26

48 - 81

31 - 53

14 - 24

160 - 271

2.080 - 3.536

Scenarie Middel

10-17 kg pr. ha

53 - 91

279 - 474

34 - 58

96 - 164

90 - 152

26 - 45

23 - 39

215 - 366

16 - 27

249 - 423

69 - 117

17 - 29

21 - 35

7 - 12

12 - 20

31 - 52

70 - 119

18 - 30

11 - 19

35 - 59

23 - 39

10 - 18

117 - 199

1.523 - 2.590

Scenarie Lav

10-17 kg pr. ha

16 - 27

84 - 143

10 - 17

29 - 49

27 - 46

8 - 14

7 - 12

65 - 110

5 - 8

75 - 127

21 - 35

5 - 9

6 - 11

2 - 4

4 - 6

9 - 16

21 - 36

5 - 9

3 - 6

11 - 18

7 - 12

3 - 5

35 - 60

458 - 779

Reduktionen i udvaskning fra rodzonen for de fire kombinationer fordelt på

hovedvandoplande ud fra det økologisk produktionsareal i 2012 fremgår af

tabel 3.3.1 Estimaterne for ændringer i udledningen pr ha ved overgang fra

konventionel drift til økologisk er baseret på fordelingen af økologisk drift på

driftsgrene som var gældende i perioden op til 2013. Både i 2012 og i 2018

(Landbrugsstyrelsen, 2020) udgjorde mælkeproduktion, defineret som bedrif-

ter med over 40 malkekøer, den største andel af det samlede økologiske pro-

duktionsareal svarende til 38 % i begge år. Trods samme fordeling af den øko-

logiske produktion på driftsgrene kan der dog være forskelle på effekten pga.

ændringer i såvel den konventionelle produktion der omlægges og den øko-

logiske produktion i 2012 sammenlignet med 2018 og 2027. Problemstillingen

er nærmere diskuteret i notat til Landbrugsstyrelsen af Olesen et al. (2019) og

analyseret af Olesen et al (2020). Her konkluderes det, at det areal vægtede

estimat for reduktionen i udvaskning ”i ringe grad er påvirket af, om der sam-

menlignes mellem typiske konventionelle og økologiske bedrifter, eller om

der tages udgangspunkt i faktisk omlagte bedrifter”. Som den eneste drifts-

form adskiller svineproduktion sig fra det generelle estimat ved, at økologi

ikke reducerer udvaskningen, men til gængæld er arealet med økologiske svi-

neproduktion beskedent.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Konklusion

Der er udregnet scenarier baseret på en stigning i det økologiske areal fra

279.000 ha i 2018 til mellem 325.000 og 487.000 ha i 2027. Ved scenariet med

den højeste vækst i det økologiske areal er der en reduktion i udvaskningen

fra rodzonen i 2027 i forhold til 2018 på mellem 2.080 og 3.536 ton N på lands-

plan afhængigt af estimatet for reduktion pr. ha. Tilsvarende er der ved mid-

del vækst i det økologiske areal en reduktion på mellem 1.523 og 2.590 ton N

og på mellem 458 og 779 ton N ved lav vækst i det økologiske areal.

3.4

Effekter af bioforgasning og genanvendt organisk affald

Peter Sørensen og Birger Faurholt Pedersen

Fagfællebedømt af Jørgen Eriksen

Effekten af bioforgasning er, som tidligere i Blicher-Mathiesen et al. (2020),

estimeret på basis af effektberegninger fra Sørensen & Børgesen (2015). Ved

bioforgasning sker der en omsætning af organisk bundet N i gødningen til

mineralsk N, og da der generelt er en større udvaskning af kvælstof fra orga-

nisk bundet N, der løbende mineraliseres, end fra mineralsk N tilført om for-

året, kan der i de efterfølgende år forventes en lavere udvaskning fra den af-

gassede gødning i forhold til ubehandlet gødning (Jensen et al., 2016). Der er

indregnet en tiårig effekt heraf i det følgende.

Ved revurderingen af Baseline i 2015 (Jensen et al., 2016) blev der ikke taget

højde for, at mængden af N i input og output fra biogasanlæg, der angives i

gødningsregnskaber, er forskellig. Det skyldes, at anlæg kan anvende normtal

for kvælstofindhold i input, mens mængden af N i den afgassede gødning kan

estimeres ud fra aktuelle kemiske analyser (min. 12 stk. pr. år) og mængden

af afgasset gødning (tons), der afsættes. Normalt antages tab af N med gassen

at være uden betydning, men et lille tab af ammoniak fra den lagrede gødning

må forventes. Her er hentet de nyeste data fra Landbrugsstyrelsen med N-

input og N-output registreret på de enkelte biogasanlæg (tabel 3.4.1). I gød-

ningsåret 2017-2018 var der et samlet input på 38.762 tons N svarende til 17,3

% af den samlede mængde N i husdyrgødning. Ved samlet opgørelse af alle

anlæg var output 14 % lavere end input med meget stor variation mellem an-

læggene. I 2017-2018 skete der imidlertid en udvidelse af kapaciteten på nogle

anlæg, der kan betyde, at lagre har været under opbygning. Udtræk af data

udelukkende fra anlæg med næsten ens N-input i 2016-2017 og 2017-2018 vi-

ste en differens svarende til 9,9 % af tilført N. Denne differens er større end

differencen på 4,3 %, der blev antaget i Opdatering af Baseline 2021 (Blicher-

Mathiesen et al., 2020), hvor der kun var adgang til data frem til 2017. I det

følgende er antaget, at der i gennemsnit vil være 9,9 % mindre kvælstof, der

forlader anlæg, end der kommer ind. Årsagen til denne store forskel kan bl.a.

være, at normindholdet i gødning ikke er i overensstemmelse med det fakti-

ske indhold, men det kan heller ikke udelukkes, at nogle bedrifter afgiver en

mindre andel af produceret husdyrgødning til biogasanlægget end angivet i

gødningsregnskabet. Der kan endvidere være usikkerhed om indholdet af

kvælstof i øvrige input så som i organisk affald og i energiafgrøder. Afvigelser

fra det faktiske kvælstofindhold i tilført biomasse er uden betydning for bio-

gasanlægget.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.4.1.

Samlet mængde kvælstof registreret som tilført og fraført på biogasanlæg i gødningsåret 2017-18 og den registre-

rede udnyttelsesprocent (udtræk af data fra Landbrugsstyrelsen) samt beregnet effekt af den øgede tilførsel af handelsgødning

som følge af den regnskabsmæssige forskel mellem kvælstoftilførsel og -fraførsel (ved beregning af gødningsregnskab) ved en

gennemsnitlig marginaludvaskning på 18 % (gns. for sand- og lerjord).

Gødningsperiode 2017-18

Tilført N, tons N/år

Fraført N, tons N/år

Differens tilført - fraført, tons N/år

Differens tilført - fraført, % af tilført N

Vægtet udnyttelsesprocent

Marginaludvaskning (handelsgødning, %)

Øget N-udvaskning fra øget handelsgødning, tons N/år

Øget N-udvaskning kg N/kg N tilført

Andel af al organisk gødning til biogas, %

Alle biogasanlæg

38762

33349

5413

14,0

614

0,0158

17,3

Anlæg uden stor ændring i N-

input (2017-2018)

31046

27980

3065

9,9

348

0,0112

13,9

Det er mængden af afsat gødning fra biogasanlæg, der anvendes som grund-

lag ved tildeling af gødningskvoter til den enkelte bedrift. Det betyder, at der

gennemsnitligt kan anvendes mere handelsgødning, når gødningen har pas-

seret biogasanlægget, idet lovgivningens krav til udnyttelsesprocenten er den

samme før og efter afgasning (udnyttelsesprocenten beregnes ud fra et vægtet

gennemsnit af udnyttelsesprocenten i de gødninger og biomasser, som bio-

gasanlægget modtager). Den øgede kvote medfører øget udvaskning og er

beregnet med antagelse af en marginaludvaskning på 12 % på lerjord og 24 %

på sandjord, gennemsnitligt 18 % (Sørensen og Børgesen, 2015). h

Efter behandling i biogasanlæg har gødningen et højere potentiale for gød-

ningsvirkning. Ved revurderingen af baseline (Jensen et al. 2016) blev det anta-

get, at landmænd ville tage højde for den højere gødningsvirkning og tilføre

mindre handelsgødning, hvis der blev indført N-kvoter på det økonomisk op-

timale niveau, som det skete med implementeringen af landbrugspakken fra

2017. Denne antagelse blev lavet med forventning om, at landmænd vil gøde til

det økonomisk optimale niveau. Der blev imidlertid ikke taget højde for, at

gødskning under kvoten kan ombyttes til et mindre areal med efterafgrøder.

Dette fungerer i praksis ved, at jordbrugere automatisk får en kvotereduktion,

hvis de registrerer mindre efterafgrøder end krævet. Samkøring af data for kvo-

tereduktion på bedrifter med afgasset gødning og arealer, der modtager ube-

handlet husdyrgødning, har vist, at hyppigheden af kvotereduktion er ca. 10

gange større på bedrifter med afgasset gødning. Kvotereduktionen justeres au-

tomatisk ud fra det registrerede areal med efterafgrøder på den enkelte bedrift.

Det tyder på, at en del landmænd vælger at konvertere uudnyttede kvoter til

reduktion i efterafgrøder. Dermed neutraliseres effekten på N-udvaskning af

reduceret N-tilførsel ved afgasning, idet et mindre forbrug af N, og dermed re-

duceret udvaskning, modsvares af øget udvaskning på markniveau ved min-

dre brug af efterafgrøder på bedrifter med bioforgasning. Det er ikke muligt at

udtrække det samlede omfang heraf, idet vi kun kan isolere bedrifter, der ude-

lukkende modtager afgasset gødning. Omfanget af ombytning af kvotereduk-

tion til mindre efterafgrøder er derfor usikkert, men på basis af materialet skøn-

nes det at være udbredt. Derfor vurderes det her og i sidste baselinerapport

(Blicher-Mathiesen et al., 2020), men i modsætning til tidligere (Jensen et al.,

2016), at bioforgasning kun i ubetydeligt omfang medfører en uudnyttet N-

kvote (reduktion i gødning) uden samtidig reduktion i efterafgrøder, og der

indregnes derfor ikke en effekt af reduceret handelsgødning i det følgende.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Dette kan også forventes at være en driftsøkonomisk optimal strategi, idet der

dermed kan spares penge på etablering af efterafgrøder og evt. ændringer i

sædskifte i forbindelse med efterafgrøder. Effekten af ombytning af kvotere-

duktion til mindre efterafgrøder var ikke medregnet i Blicher-Mathiesen et al.

(2020). Det skal bemærkes, at den generelle skærpelse af udnyttelseskrav for

husdyrgødning implementeret 1. august 2020 generelt medfører mindre luft til

at konvertere uforbrugt kvote til reduktion af efterafgrøder.

Anvendelse af energiafgrøder på biogasanlæg, som f.eks. majsensilage, med-

fører samlet set et større input af kvælstof med gødning, idet der kun er et

udnyttelseskrav på 40 % tilknyttet kvælstof i energiafgrøden. Det betyder

også samlet set en lavere reduktion i nitratudvaskning ved bioforgasning (Sø-

rensen og Børgesen, 2015). På basis af udtræk fra gødningsregnskaber fra

2017-18 fra alle biogasanlæg er det beregnet, at det gennemsnitlige input af

kvælstof i energiafgrøder udgør 2,3% af det samlede N-input. På basis af mo-

delberegninger i Sørensen og Børgesen (2015) kan beregnes en ekstra udvask-

ning på 0,11 kg N/kg N-input i energiafgrøde som en ti-års effekt på lerjord

og tilsvarende en ekstra udvaskning på 0,22 kg N/kg N-input på sandjord.

Effekten heraf er indregnet i tabel 3.4.2. Effekten af øget tilførsel af organisk

affald, der ikke tidligere er tilført landbrugsjord, er analog hermed.

Som det fremgår af ovenstående, kan effekten af biogas på N-udvaskning op-

deles i fire separate effekter:

Reduktion i organisk N, der medfører lavere udvaskning på længere

sigt.

Nedskrivning af mængden af N i afgasset gødning (administrativt), der

giver mulighed for at bruge mere handelsgødning og dermed øget N-

udvaskning.

Anvendelse af energiafgrøder, der medfører øget N-input og dermed

øget N-udvaskning.

Højere tilgængelighed af N i afgasset gødning end udnyttelseskra-

vene foreskriver, hvilket potentielt kan medføre mindre brug af han-

delsgødning og dermed mindre udvaskning. Med de nuværende reg-

ler forventes denne effekt imidlertid at blive neutraliseret af reduceret

etablering af efterafgrøder (øget udvaskning).

ii)

iii)

iv)

Tabel 3.4.2.

Effekter af bioforgasning på reduktion i N-udvaskning (ti-års perspektiv) beregnet af Sørensen og Børgesen (2015)

samt effekt af tilførsel af energiafgrøder og effekt af forskel i tilført og fraført kvælstof. Alle effekter er angivet som kg N/100 kg N

i husdyrgødning. Estimater er vist for sandjord med høj nedbør og lerjord med lav nedbør samt vægtet gennemsnit (20 % på

lerjord og 80 % på sandjord). Positive tal angiver en reduktion i N-udvaskning.

Komponent

Lerjord

Sandjord

Vægtet gns. ler-

og sandjord

2,0

-0,4

-1,3

0,2

Effekt af bioforgasning *

Effekt af energiafgrøder til biogas

Effekt af forskel i tilført og fraført N på anlæg

Samlet effekt

1,2

-0,26

-0,75

0,19

2,2

-0,49

-1,50

0,21

* 75 % kvæggylle og 25 % dybstrøelse (Sørensen & Børgesen, 2015).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Der er som nævnt sket en kraftig udbygning af biogasanlæg i de senere år,

men det er politisk besluttet, at den økonomiske støtte til biogas reduceres for

anlæg, hvor byggeri ikke er opstartet ved udgangen af 2019. Det forventes i

praksis at betyde, at der ikke opstartes nye byggeprojekter med biogas efter

2019. På baggrund af de registrerede input af N til biogasanlæg i 2017-18 (ta-

bel 3.4.1) er det skønnet, at 17,5 % af den producerede husdyrgødning blev

afgasset ved starten af 2018.

I ”Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020”er det aftalt, at der

afsættes 200 mio. kr./år til biogas fra 2024 og i årene derefter (aftalen er ikke

gennemført endnu). På den baggrund er her opstillet to scenarier for den

fremtidige udvikling i biogas frem til 2027.

Scenarie 1) baseret på nuværende love: Det forventes, at andelen af organisk

gødning der behandles i biogasanlæg, stiger fra 17, 5% i 2018 til i 19 % 2021,

og derefter er konstant frem til 2027, svarende til en stigning i behandlet N-

input på i alt 3.300 tons N.

Scenarie 2): Som scenarie 1, men med en årlig stigning i biogasbehandling fra

2024 til 2027 med en stigningstakst på 4.800 tons N/år (svarende til den årlige

stigning i perioden 2014-18). I alt stiger mængden af behandlet - input med

22.500 tons N.

Ved beregning af udvaskning fra bioforgasset og ubehandlet husdyrgødning

er der anvendt en udvaskningsfaktor for mineraliseret kvælstof, der er sat i

forhold til udvaskningen fra kvælstof i handelsgødning tilført om foråret, der

beregnes med NLES4-modellen. Sørensen og Børgesen (2015) antog, at ud-

vaskningen fra mineraliseret N er dobbelt så høj (= faktor 2) i forhold til mi-

neralsk N tilført om foråret, idet frigivelsen af det organisk bundne N også

sker i perioder uden afgrøder på marken. Udvaskningsfaktoren på 2 er nær-

mere diskuteret i ”Opdatering af Baseline 2021” (Blicher-Mathiesen et al.,

2020). Udvaskningsfaktoren for mineraliseret N vil være afhængig af efterårs-

bevoksningen og kan dermed også ændre sig i fremtiden. Den gennemsnitlige

effekt af bioforgasning på reduktion i N-udvaskning over en 10-årig horisont

er estimeret til 0,2 kg N pr. 100 kg N i behandlet husdyrgødning (tabel 3.4.2).

Effekten skyldes det reducerede indhold af organisk N i gødningen, men

denne effekt modvirkes stort set af forskellen i N-tilførsel og N-fraførsel fra

biogasanlæg og effekten af energiafgrøder.

Den samlede reduktion i N-udvaskning er her beregnet til at ligge i intervallet

-54 (øget udvaskning) til +66 (mindre udvaskning) tons N fra rodzonen i sce-

narie 1 og fra -180 til +270 tons N i scenarie 2. Effekten af biogas ligger således

under bagatelgrænsen på 100 ton. Usikkerheden på estimatet er betydeligt

større end den estimerede middeleffekt. Det skyldes, at der både er faktorer

med usikkerhed, der trækker op, og andre, der trækker ned, og den samlede

effekt derfor fremkommer som en differens.

Effekt af organisk affald

Øget anvendelse af organisk affald i biogasanlæg, f.eks. i stedet for forbræn-

ding, medfører også en forventet øget N-udvaskning (Sørensen og Børgesen,

2015; Jensen et al., 2016). Den øgede udvaskning skyldes bl.a., at der samlet

set tilføres mere kvælstof til landbrugsarealet, idet udnyttelseskravet til N i

affaldet kun er 40 % i forhold til den handelsgødning, den erstatter. Denne

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

effekt må tilskrives ønsket om øget recirkulering og er ikke en effekt af biofo-

rgasning i sig selv (Jensen et al., 2016). I nogle tilfælde vil den øgede mængde

af recirkuleret affald blive komposteret og ikke anvendt til biogas. Effekten er

derfor ikke medregnet her i effekten for biogas.

Ved anvendelse af samme forudsætninger som Sørensen og Børgesen (2015)

kan øget anvendelse af affald forventes at medføre en stigning i N-udvask-

ning svarende til ca. 11 % af N i affaldet på lerjord og 22 % på sandjord (tabel

3.4.3.). Det vurderes, at tilførsel af ekstra affald til biogasanlæg vil have til-

nærmelsesvis den samme effekt som beregnet for ekstra tilførsel af majsensi-

lage, og at ca. 60 % af kvælstof i affald omdannes til ammonium i biogasanlæg

(Tampio et al., 2016).

Tabel 3.4.3.

Beregning af øget N-udvaskning (ti-års perspektiv) ved øget anvendelse af organisk affald i biogasanlæg ved et

udnyttelseskrav på 40 % for affald (Blicher-Mathiesen et al., 2020).

Lerjord

Tilført N med affald (kg N/ha)

Øget N udvaskning (kg N/ha)*

Udnyttelseskrav affald (%)

Netto øget N-udvaskning (kg N/kg N i affald)

* Effekter for majs til kvæggylle (Sørensen og Børgesen, 2015).

38,6

4,4

0,114

Sandjord

38,6

8,3

0,215

0,165

Gns. ler og sand

Det vides ikke, hvordan afgasset organisk affald fordeles, men her antages en

ligelig fordeling på sandjord og lerjord, idet størstedelen af affaldet produce-

res i de tættest befolkede områder i den østlige del af Danmark.

Miljøstyrelsens affaldsfremskrivningsmodel, FRIDA, opdeler affaldet i hus-

holdningsaffald, affald fra serviceerhverv og affald fra erhverv, der ikke er

serviceerhverv (tabel 3.4.4). Ifølge beregninger i denne model kombineret

med et skøn for kvælstofindhold i affaldet sker der en stigning i mængden på

145 tons N i genanvendeligt affald i perioden 2018 til 2027. Det antages her, at

den øgede mængde af genanvendeligt affald vil blive tilført til biogasanlæg.

Fremskrivningen i FRIDA bygger på historiske trends koblet sammen med

data fra den makroøkonomiske model ADAM, der anvendes af Finansmini-

steriet. Stigningen fra 2018 til 2027 på 145 tons N kan give en stigning i ud-

vaskningen på 24 tons N med en skønnet usikkerhed på +/- 12 tons N fra

rodzonen. Det er ikke muligt at opdele denne effekt på oplande, da det er

meget usikkert, hvor gødningen vil blive udbragt.

Tabel 3.4.4.

Fremskrevne mængder af genanvendeligt organisk affald ifølge Miljøstyrelsens affaldsmodel FRIDA (Marie Louise

Nygaard, Miljøstyrelsen, personlig meddelelse) og beregnet indhold af kvælstof i genanvendeligt affald.

Affald

Organisk affald (husholdninger)

Organisk affald (serviceerhverv)

Organisk affald (erhverv, bortset fra service)

I alt

*Tørstof i affald og % N i affald baseret på Oelofse et al. (2013) og Poulsen et al. (2019).

%TS*

% N i TS*

1.9

0.15

1.000 tons 1.000 tons

2018

2027

Tons N

2018

Tons N

2027

138

164

304

547

934

327

654

1079

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Konklusion

Effekten af ændret bioforgasning i perioden 2018 til 2027 er estimeret til at

være ubetydelig. Den beregnede effekt af bioforgasning er betydeligt lavere

end i tidligere baselineberegninger. Det skyldes, at det med adgang til gød-

ningsregnskaber fra 2017-18 er blevet klart, at den registrerede fraførsel af

kvælstof fra biogasanlæg er ca. 10 % lavere end tilførslen. Dette giver mulig-

hed for en højere kvælstofkvote og tilsvarende større risiko for nitratudvask-

ning, således at den samlede effekt af biogas gennemsnitligt er tæt på 0.

Øget genanvendelse af 145 tons N i organisk affald fra 2018 til 2027 forventes

at øge N-udvaskningen med 24 tons N +/- 12 tons N over en 10-årig horisont.

3.5

Fosforlofter

Hans Estrup Andersen & Goswin Heckrath

Fagfællebedømt af Gitte Rubæk

Fra 1. august 2017 blev der i Danmark indført lofter for, hvor meget fosfor der

må tilføres på landbrugsbedrifter med mineralske og organiske gødninger

(tabel 3.5.1). Disse lofter blev indført i forbindelse med fjernelsen af de skær-

pede harmonikrav (1,4 DE/ha svarende til 140 kg N/ha), der før 1. august

2017 udgjorde en indirekte begrænsning af tildelingen med fosfor fra organisk

gødning. Fosforlofterne erstatter også de tidligere krav til fosforoverskuddet

i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Formålet med regulerin-

gen af fosfor er at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af

fosfor i landbrugsjorden, der på længere sigt kan medføre øget risiko for tab

af fosfor til vandmiljøet.

Tabel 3.5.1.

Oversigt over maksimal fosfortildeling på harmoniarealet fordelt på gødningstyper (efter Landbrugsstyrelsen,

2019). For søoplande omfattet af vandområdeplanerne gælder et skærpet fosforloft. Søoplandene udgør cirka en fjerdedel af

det samlede landbrugsareal.

Gødningstype

Fosforloft 2019/2020

(kg P/ha)

Generelt

Fjerkræ og pelsdyr

Slagtesvin

Søer og smågrise

Kvæg

Kvæg omfattet af kvægundtagelsen (230 kg N/ha)

Anden organisk gødning

Vegetabilsk biomasse og bioaske

Kunstgødning

Skærpet

Fosforloft 2020/2021 og

2012/2022

(kg P/ha)

Generelt

Skærpet

Sørensen et al. (2019b) har opstillet fosforbalancer for en række bedriftstyper

ved maksimal tilførsel i forhold til et generelt og skærpet fosforloft. For kvæg-

brug er det kvælstofreguleringen, der sætter den øvre grænse for fosfortilførs-

len, mens det for de øvrige brugstyper er fosforlofterne (tabel 3.5.2 til 3.5.4).

Som eksemplerne viser, er der for alle bedriftstyper mulighed for relativt store

fosforoverskud inden for den grænse, fosforlofterne udstikker.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.5.2.

Årlig fosforbalance på kvægbrug ved maksimal tilførsel af kvælstof med husdyrgødning (Sørensen et al., 2019b).

170 kg N/ha

Tilførsel med husdyrgødning, kg P/ha

Fraførsel med afgrøder, kg P/ha

Balance, kg P/ha

230 kg N/ha

35,2

21,8-25,8

9,4-13,4

26,0

18,0-25,9

0,1-8,0

Intervallet mellem laveste og højeste fraførsel afhængig af jordtype og adgang til vanding.

Tabel 3.5.3.

Årlig fosforbalance på svinebedrift ved maksimal tilførsel af fosfor i forhold til generelt og skærpet fosforloft, slagte-

svin (Sørensen et al., 2019b).

Generelt

Tilførsel med husdyrgødning, kg P/ha

Fraførsel med afgrøder, kg P/ha

Balance, kg P/ha

Skærpet

14,7-26,9

3,1-15,4

14,7-26,9

8,1-20,3

Intervallet mellem laveste og højeste bortførsel afhængigt af jordtype og adgang til vanding.

Tabel 3.5.4.

Årlig fosforbalance på fjerkræbedrift ved maksimal tilførsel af fosfor i forhold til generelt og skærpet fosforloft (Sø-

rensen et al., 2019b).

Generelt

Tilførsel med husdyrgødning, kg P/ha

Fraførsel med afgrøder, kg P/ha

Balance, kg P/ha

Intervallet

Skærpet

14,7-26,9

3,1-15,4

14,7-26,9

8,1-20,3

mellem laveste og højeste fraførsel afhængig af jordtype og adgang til vanding.

Forud for indførelsen af fosforlofterne beregnede Andersen & Rolighed (2016)

landsdækkende fosforbalancer dels for situationen før fosforlofterne, dels for

situationen i 2020 med både generelle og skærpede fosforlofter. Beregnin-

gerne tog udgangspunkt i landsdækkende data fra 2013 fra registret for gød-

ningsregnskab og det generelle landbrugsregister. Konklusionen på arbejdet

var, at de allerstørste overskudstilførsler med fosfor elimineres med indfø-

relse af fosforlofterne. Der vil dog stadig efter indførelse af fosforlofterne

kunne være overskudstilførsel og dermed fosforakkumulering i jorden på ca.

60 % af harmoniarealet mod før ca. 64 %, ligesom arealet, der har en over-

skudstilførsel på mindst 10 kg P/ha, kun falder fra 22,5 % af harmoniarealet

til 19,8 %.

Ophobning af fosfor i jorden betyder, at jordens kapacitet for binding af fosfor

falder, og risikoen for udvaskning af fosfor til vandmiljøet stiger. En forhøjet

koncentration af fosfor i det øverste lag af landbrugsjorden øger også de fos-

fortab, der kan ske i forbindelse med vand- og vinderosion. Da der stadig efter

indførelse af fosforlofterne forekommer fosforakkumulering på størstedelen

af harmoniarealet, kan fosforlofterne ikke i sig selv forventes at føre til et re-

duceret fosfortab til vandmiljøet. Imidlertid vil stigningstakten i fosforakku-

mulering være væsentligt nedsat på en række arealer, der tidligere modtog

meget store fosfortildelinger. Dette betyder ikke, at fosfortabsrisikoen på

disse arealer nedsættes, blot at det tager længere tid at opbruge jordens bin-

dingskapacitet for fosfor.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

3.6

Husdyrefterafgrøder fra husdyrregulering

Gitte Blicher-Mathiesen

Fagfællebedømt af Hans Estrup Andersen

I august 2017 blev der indført en ny regulering af husdyr. Den nye regule-

ringsmodel beror på udlægningen af husdyrefterafgrøder, som udlægges som

kompensation for, at flere husdyr og dermed mere husdyrgødning giver øget

udvaskning i forhold til, hvis afgrøder kun blev tildelt handelsgødning.

Siden 2007 har der været stillet særlige krav om flere efterafgrøder eller andre

virkemidler på arealer, der grundet flere husdyr vil få tilført mere husdyrgød-

ning jf. bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse

m.v. af husdyrbrug. I administrationen af øgede husdyr blev reguleringen af

miljøgodkendelser frem til 2017 vurderet i forhold til, om arealer lå i oplande

til Natura2000-områder og oplande til kvælstofsårbare kystvande, og derfor

afhang reguleringen af, hvilket kystvandopland husdyrbruget var placeret i.

I den nye husdyrregulering fra 2017 er Danmarks areal opdelt i 135 oplande, og

heraf klassificeres 85 oplande som nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura

2000-områder. Endvidere er der i Danmark 90 kystvandoplande, og ud af disse

har 74 et indsatsbehov i forhold til kvælstof udbragt via organisk gødning (Mil-

jøstyrelsen, 2017). I de oplande, hvor den uudnyttede andel af husdyrgødnin-

gen stiger, vil der være krav om, at der etableres husdyrefterafgrøder.

Der er altså forskel på, hvad kravet til husdyrefterafgrøderne er; det varierer

mellem de forskellige oplande, som de skal udlægges i, og afhænger af, om

den uudnyttede del af husdyrgødningen stiger, samt om bedriftens arealer

ligger i et kystvandopland, hvor der er et kvælstofindsatsbehov. Mængden af

det uudnyttede kvælstof i husdyrgødningen består både af det organisk

bundne kvælstof og af ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødningen.

Referenceåret for mængden af organisk gødning er for husdyrgødning 2007

og tager således udgangspunkt i data fra gødningsregnskaberne for planåret

2006/2007. For anden organisk gødning er referenceåret 2015, som tager ud-

gangspunkt i data fra gødningsregnskaberne for planåret 2014/2015. Anden

organisk gødning omfatter spildevandsslam, komposteret husholdningsaf-

fald m.v. jf. indberetningerne til gødningsregnskaberne.

Husdyrefterafgrøderne følger reglerne for lovpligtige efterafgrøder. De kan

inden for samme areal i dag overlappe med efterafgrøder til at opfylde krav

vedr. MiljøFokusOmråder, men de kan ikke overlappe med lovpligtige eller

målrettede efterafgrøder. Ligesom de lovpligtige efterafgrøder kan husdyref-

terafgrøderne erstattes af alternative virkemidler.

Husdyrefterafgrøderne blev trinvist indfaset fra planperioden 2017/2018 og

vil være fuldt indfaset fra planperioden 2021/2022. Den trinvise indfasning

fremgår af tabel 3.6.1. I planåret 2017/2018 blev der etableret godt 19.000 ha

husdyrefterafgrøder i oplande, der afvander til nitratfølsomme Natura 2000-

områder eller i kystvandsoplande med kvælstofindsatsbehov. Det er målet, at

der ved fuld indfasning af husdyrefterafgrøderne i planperioden 2021/2022

etableres ca. 34.000 ha med husdyrefterafgrøder i de pågældende oplande.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.6.1.

Oversigt over indfasning af husdyrefterafgrøder i planperioderne 2017/2018-2021/2022 (Madsen, I., Fuld-

mægtig, Miljø- og Fødevareministeriets Departement, pers. korrespondance, 2019).

Planperiode

Samlet niveau af efterafgrøder (ha)

2017/2018

19.250

2018/2019

24.250

2019/2020

27.500

2020/2021

30.750

2021/2022

34.000

Der er indført et maksimalt loft over husdyrefterafgrødekravet i det enkelte

opland på 34 %.

I den tekniske beregning af husdyrefterafgrøder findes først antal efterafgrøder,

der skal fordeles til oplande, der afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper

i Natura 2000-områder grundet øget forbrug af uudnyttet husdyrgødning og

anden organisk gødning. Når disse er beregnet, vil de resterende efterafgrøder

fordeles til kystvandoplande med et kvælstofindsatsbehov. For indfasning af

husdyrefterafgrøder i 2020/2021 fordeles 16.330 ha husdyrefterafgrøder i op-

lande til Natura 2000-habitater og 14.420 ha i kystvandoplande med kvælstof-

indsatsbehov beregnet af Landbrugsstyrelsen (I. Madsen, 2019 pers. kom.).

Mulig effekt af husdyrefterafgrøder i 2027

I forhold til en vurdering af husdyrefterafgrøders effekt på udvaskning i 2027

vil det indgå, at antallet af husdyrefterafgrøder stiger fra 19.250 ha i 2017/18 til

34.000 ha i 2021/22, en stigning på 14.750 ha. Med samme beregningsforudsæt-

ninger med en reduktion i udvaskning på gennemsnitlig 33 kg N/ha, som i den

tekniske beskrivelse af beregningsgrundlaget for husdyrefterafgrøder (Miljø-

styrelsen, 2017), vil det øgede antal husdyrefterafgrøder på 14.750 ha give en

mindre udvaskning på ca. 487 ton N.

Imidlertid er der forslag om at øge krav til udnyttelse af husdyrgødning jf. hø-

ring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden

2020/2021 (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64051). Heri fore-

slås det, at krav til udnyttelsen af svinegylle øges fra 75 til 80 %, for kvæggylle

fra 70 til 75 %, for fjerkrægylle sættes krav til udnyttelse af husdyrgødning til

80 %, for dybstrøelse fra kvæg og svin øges kravet fra 45 til 50 %, og for dybstrø-

else fra fjerkræ og anden husdyrgødning fra fjerkræ sættes kravet til 60 %, mens

fiberfraktion efter forarbejdet gødning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke

er omfattet af disse fornævnte kategorier, får et krav på 55 %.

Miljø- og Fødevareministeriet har estimeret, at de øgede krav til udnyttelse af

husdyrgødning vil medføre en reduktion i forbruget af handelsgødning på ca.

11.000 ton N (Pers. Komm. Miljø- og Fødevareministeriets departementet,

2020). En øget udnyttelse af husdyrgødning vil give en mindre mængde af uud-

nyttet husdyrgødning, og det vil igen medføre, at fordelingen af husdyrefteraf-

grøderne mellem oplande til Natura 2000-habitater og kystvandoplande med

kvælstofindsatsbehov bliver anderledes end hidtil. Reelt vil der blive færre hus-

dyrefterafgrøder, hvilket vil modvirke effekten af en øget mængde uudnyttet

husdyrgødning siden 2007, og derfor vil husdyrefterafgrøderne formentlig

overvejende blive lagt i kystvandoplande med behov for en kvælstofindsats.

I fremskrivning af husdyrholdet i afsnit 2.2 anslås det, at antallet af køer og svin,

og dermed husdyrgødning ab dyr for disse to dyregrupper, vil stige fra 223.000

ton N i 2018 til mellem 202.000-259.000 ton N, med et middel på 231.000 ton N

i 2027, en stigning på ca. 8.000 ton N. Korrigeret for ammoniaktab fra stald og

lager på ca. 10 % giver det en stigning på ca. 7.200 ton N som husdyrgødning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

ab lager. Husdyrefterafgrøder vil derfor skulle etableres for at modvirke en øget

udvaskning fra den uudnyttede husdyrgødning.

Det er ikke muligt inden for rammen af denne rapport at fremskrive en prog-

nose for fordeling og effekt af husdyrefterafgrøderne, som både indeholder ef-

fekten af, at husdyrefterafgrøderne formentlig omfordeles grundet de øgede

krav til udnyttelse af husdyrgødning, samt at mængden af uudnyttet husdyr-

gødning vil stige grundet flere svin og køer i 2027.

3.7

Fremskrivning af atmosfærisk deposition af kvælstof til

2027

Thomas Ellermann, Jesper H. Christensen & Ole-Kenneth Nielsen

Fagfællebedømt af Ole Hertel

I det følgende præsenteres resultaterne af en fremskrivning af den atmosfæ-

riske deposition af kvælstof til de 23 danske hovedvandoplande. Fremskriv-

ningerne er foretaget frem til henholdsvis 2021 og 2027. Beregningerne er en

opfølgning på de i 2019 gennemførte scenarieberegninger i forbindelse med

opdatering af baseline 2021 (Blicher-Matthiesen et al., 2020). Der er sket en

række ændringer i fremskrivningerne set i forhold til den seneste fremskriv-

ning med henblik på at basere disse på det bedst mulige grundlag og de bed-

ste og nyeste tilgængelige data. Disse ændringer og resultaterne af beregnin-

gerne fremgår af de følgende afsnit.

Metode og anvendte emissioner

Modelberegninger af deposition til hovedvandoplandene foretages med luft-

forureningsmodellen DEHM (Dansk Eulersk Hemisfærisk Model). I DEHM be-

regnes emission, luftbåren transport, kemisk omsætning og DEposition af luft-

forurening i et tredimensionelt net af gitterceller. Beregningerne i de præsente-

rede fremskrivninger er foretaget med den seneste version af DEHM, som er

opdateret på en lang række punkter set i forhold til den version, som blev an-

vendt i forbindelse med Delprogram for luft under NOVANA ved rapporterin-

gen for 2017 (Ellermann et al., 2019a). Der henvises til Ellermann et al. (2019b)

for en kortfattet og let tilgængelig beskrivelse af opdateringen af modellen.

Beregningerne af deposition foretages med en geografisk opløsning på 6 km

x 6 km i det horisontale plan, som dækker hele Danmark. Vertikalt dækker

modellen de nederste 15 km af atmosfæren i form af 29 lag gitterceller, hvor

det nederste lag er relativt tyndt (12 m), mens lagene herefter stiger i tykkelsen

op til de øverste lag, som er relativt tykke (2000 m). Denne fordeling skyldes

ønsket om en god beskrivelse af forhold tæt ved jordoverfladen.

Alle modelberegningerne er udført med meteorologiske data fra den meteo-

rologiske model WRF (Weather Research and Forecasting model). For samt-

lige beregningsår (2017/2018, 2021 og 2027) er der anvendt samme meteoro-

logiske data, således at den beregnede udviklingstendens alene afspejler ud-

viklingen i emissioner og ikke er en følge af naturlige variationer i meteoro-

logi fra år til år. Endvidere er der for hvert beregningsår gennemført model-

beregninger baseret på meteorologiske data for årene 2017, 2018 og 2019. Re-

sultaterne for de tre meteorologiske år er herefter midlet for derigennem at

reducere effekten af de naturlige variationer i de meteorologiske forhold.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Modelberegningerne er baseret på bedst tilgængelige danske og internatio-

nale emissionsopgørelser og omfatter alle væsentlige kemiske komponenter

af betydning for beregning af depositionen af kvælstof. For Danmark anven-

des detaljerede emissionsopgørelser med høj geografisk opløsning (1 km x 1

km) udarbejdet af DCE (Nielsen et al., 2020; Plejdrup et al., 2018). For de øv-

rige lande anvendes emissionsopgørelser, som er samlet og distribueret af det

europæiske samarbejdsprogram EMEP (EMEP, 2020). Modelberegninger for

referenceåret (2017/2018) er udført på basis af de enkelte landes nationale op-

gørelser over de faktiske emissioner i de pågældende år. For Danmark anven-

des emissioner for 2018 (Nielsen et al., 2020), mens emissionsopgørelserne for

de øvrige europæiske lande er fra 2017. Disse data repræsenterer de mest op-

daterede tilgængelige emissionsopgørelser. For yderligere information om

emissionsopgørelserne henvises til Ellermann et al. (2019b).

Der er lavet beregninger for to scenarier for udviklingen frem til 2021 og 2027

baseret på følgende:

1. Ændringer i emissionerne svarende til landenes prognoser for 2021 og

2027 (tabel 3.7.1).

2. Ændringer i emissionerne svarende til, at landene overholder emissionslof-

terne angivet i forbindelse med NEC-direktivet (EU, 2016) og Gøteborgpro-

tokollen (UNECE, 2013), som forpligter landene til at reducere emissionerne

i 2020 og 2030 (kun for NEC-direktivet) med en fastlagt procentsats set i for-

hold til emissionerne i 2005. For de lande, som forventes at opnå en ”over-

implementering” af kravene, anvendes dog landenes egne prognoser.

I det følgende angives udviklingen i kvælstofdepositionen på basis af spæn-

det mellem disse to scenarier. I forbindelse med den tidligere opdatering af

baseline 2021 var det kun scenarie 2, der blev anvendt (Blicher-Matthiesen et

al., 2020).

Fremskrivningen af emissionerne til 2021 og 2027 er beregnet ved interpolation

mellem fremskrivningerne af danske og europæiske emissioner til 2020 og 2030.

Dette er foretaget dels ud fra landenes prognoser, dels ud fra landenes fremti-

dige forpligtelser i relation til NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen.

I forbindelse med det europæiske samarbejde om emissionsopgørelser har DCE

indsamlet informationer om EU-medlemslandenes egne basisfremskrivninger

af emissionerne for årene 2020 og 2030. I det foreliggende projekts fremskriv-

ning til årene 2021 og 2027 anvendes de mest opdaterede tilgængelige progno-

ser, som blev indrapporteret til EU i 2019. I den tidligere fremskrivning til 2021

blev der anvendt prognoser, som var indrapporteret til EU i 2017.

Tabel 3.7.1.

Oversigt over de anvendte emissioner i Scenarie 1 for en række af de lande, som bidrager mest til depositionen af

kvælstof i Danmark, samt de samlede emissioner for de 28 EU-medlemslande. Emissionerne er angivet i 1.000 ton. NO

er an-

givet som kvælstofdioxid (NO

Danmark*

2017/2018

2021

2027

*Tal for 2018.

Tyskland

673

606

573

1.174

979

805

Storbritannien

283

291

288

881

736

624

Holland

132

117

108

248

182

143

3.887

3.692

3.705

EU-28

10.527

6.668

5.692

106

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Emissionslofterne i NEC-direktivet er angivet i form af relative reduktioner i

emissionerne beregnet på baggrund af landenes officielt indmeldte emissio-

ner for 2005. De absolutte emissionslofter beregnes derfor ud fra de relative

reduktioner og emissionerne i 2005. De absolutte emissionslofter for 2020 og

2030 er samtidig blevet justeret i forbindelse med den nye fremskrivning. De

i tabel 3.7.3 angivne absolutte emissionslofter er baseret på de senest tilgæn-

gelige data for emissionerne i 2005 (EMEP, 2020). Bemærk, at emissioner fra

landbrug (3B og 3D) er undtaget fra NEC-direktivets (EU, 2016) regulering af

emissioner af kvælstofoxider (NO

). De i tabel 3.7.3 angive absolutte emissi-

onslofter er imidlertid korrigeret, således at landbrugsemissionerne (3B og

3D) er inkluderet, og det har den fordel, at værdierne dermed er sammenlig-

nelige med værdierne angivet for Scenarie 1 og 2.

Tabel 3.7.2.

Oversigt over de anvendte emissioner i Scenarie 2 for en række af de lande, som bidrager mest til depositionen af

kvælstof i Danmark, samt de samlede emissioner for de 28 EU-medlemslande. Emissionerne er angivet i 1.000 ton. NO

er an-

givet som kvælstofdioxid (NO

Danmark*

2017/2018

2021

2027

*Tal for 2018.

Tyskland

673

573

484

1.174

616

486

Storbritannien

283

256

242

881

736

591

Holland

132

117

108

248

182

143

3.887

3.518

3.337

EU-28

10.527

6.270

5.172

106

Tabel 3.7.3.

Oversigt over de absolutte emissionslofter for en række af de lande, som bidrager mest til depositionen af kvælstof

i Danmark, samt de samlede emissioner for de 28 EU-medlemslande. NEC-direktivet angiver relative krav til reduktionen af

emissionerne baseret på emissionen i 2005. De absolutte emissionslofter er baseret på de seneste tilgængelige data for emissi-

onerne i medlemslandene i 2005 (EMEP, 2020). Værdierne inkluderer emissionerne af NO

fra landbrug (3B og 3D). Emissio-

nerne er angivet i 1.000 ton. NO

er angivet som kvælstofdioxid (NO

Danmark

NEC 2020

NEC 2030

110

Tyskland

588

439

638

421

Storbritannien

258

236

823

504

Holland

133

121

240

167

3.631

3.207

EU-28

6.457

4.616

Tabel 3.7.1 viser en oversigt over de anvendte emissioner i Scenarie 1 fra de

lande, som er vigtigst for depositionen af kvælstof i Danmark. Tabellen viser

ligeledes de samlede emissioner for de 28 EU-medlemslande (Storbritannien

er her medregnet, selv om de netop er trådt ud af EU). Tabel 3.7.2 viser en

oversigt over de anvendte emissioner i Scenarie 2, og til sammenligning viser

tabel 3.7.3 de konkrete emissionslofter for 2020 og 2030.

I figur 3.7.1 illustreres udviklingen i emissionerne for de to scenarier for Dan-

mark, Storbritannien og de samlede EU-medlemslande. De to lande illustrerer

nogle vigtige forskelle mellem situationerne for de forskellige lande. For emis-

sionerne af NO

fra Danmark ses det, at Danmarks prognoser peger på en

forventet overholdelse af NEC-emissionslofterne, så derfor er der ikke forskel

på Scenarie 1 og 2. For emissionerne af ammoniak (NH

) forventes til gengæld

overskridelse af emissionslofterne, og dermed er der en forskel mellem de to

scenarier.

For emissionen af NO

fra Storbritannien ses det, at prognoserne peger på

overholdelse af emissionsloftet for 2021, men ikke af det tilsvarende emissi-

onsloft for 2027. Bemærk i øvrigt, at for NH

viser Storbritanniens fremskriv-

ninger en stigning frem mod 2021 og 2027.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

For EU-medlemslandene ses det, at landene samlet set næsten kommer til at

overholde emissionslofterne for NOx, og at der forventes et stort fald i perio-

den frem mod 2021 og 2027. Til sammenligning ses kun et lille fald i emissio-

nerne af NH

, hvor prognoserne tilmed peger på en let stigning fra 2021 til

2027, og det fremgår, at medlemslandene på nuværende tidspunkt samlet set

ikke forventes at komme til at overholde NEC-emissionslofterne.

For de øvrige europæiske lande (ni lande, som ikke grænser op til Danmark)

er emissionerne taget fra ”Policy Scenarios for the Revision of the Thematic

Strategy on Air Pollution, TSAP Report # 10” (se

https://ec.europa.eu/en-

vironment/air/pdf/TSAP-Report-10.pdf

(tabellerne 4.6 og 4.7).

Figur 3.7.1.

Illustration af Scenarie 1 og 2 samt NEC-emissionslofter for emissionerne af NO

og NH

fra Danmark, Storbritan-

nien og de samlede EU-medlemslande. Bemærk, at for emissionerne af NOx fra Danmark er Scenarie 1 og 2 identiske, hvilket

er årsag til, at man ikke kan se den blå linje.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Skibsemissioner for de forskellige scenarier er for 2015 i alle de foretagne sce-

narieberegninger og er ligeledes identiske med de data, der blev anvendt i

forbindelse med NOVANA 2018.

Udviklingstendens fra 2017/2018 til 2021 og 2027

I forbindelse med scenarieberegningerne er der foretaget modelberegninger

for tre år af depositionen af kvælstof med emissioner for 2017/2018, 2021 og

2027 ved brug af metereorologiske data for 2017, 2018 og 2019. Resultaterne

for de tre meteorologiske år er herefter midlet for på den måde at udglatte

effekterne af de naturlige variationer fra år til år.

Den samlede deposition af kvælstof til danske landområder i referenceåret

(2017/2018) er på ca. 58.000 tons kvælstof (tabel 3.7.4). Dette er omkring 6 %

højere end beregnet i forbindelse med opdateringen af baseline 2021 (Blicher-

Matthiesen et al., 2020). Årsagen til denne forskel er følgende:

•

De meteorologiske beregningsår er opdateret fra 2016-2018 til 2017-

2019.

De danske emissioner er opdateret fra 2017 til 2018 og genberegnet i

overensstemmelse med internationale anbefalinger. Lignende juste-

ringer er foretaget for de øvrige landes emissioner.

Der er foretaget en nødvendig forbedring af de anvendte meteorolo-

giske data på baggrund af ændringer foretaget af dataleverandøren.

Der er blevet rettet en mindre fejl i forbindelse med beregning af luft-

båren havsalt.

•

Den samlede effekt er således en ændring i depositionen på omkring 6 %.

Denne ændring ligger imidlertid inden for usikkerheden på beregningerne.

Tabel 3.7.4 og figur 3.7.2 præsenterer resultaterne for beregningerne for Sce-

narie 1 og 2 og for henholdsvis 2021 og 2027. For Scenarie 1 ses et fald til 52.000

tons kvælstof frem til 2027, hvilket er et fald på 6.000 tons kvælstof (svarende

til ca. 10 %). For Scenarie 2 ses et fald på 9.000 tons kvælstof (svarende til ca.

15 %), hvilket harmonerer med, at de største emissionsreduktioner ses for

dette scenarie.

I tillæg til resultaterne for Scenarie 1 og 2 viser figur 3.7.2 ligeledes resulta-

terne for opdateringen af baseline 2021, som er baseret på Scenarie 2. Der ses

et parallelt forløb frem til 2021, hvor der i den nye og gamle fremskrivning er

et fald på omkring 6.000 tons kvælstof, hvor de nye beregninger dog ligger på

et niveau, der er omkring 6 % højere.

Tabel 3.7.4.

Den samlede deposition af kvælstof (1000 tons N) til danske landområder i

2017/2018 og for Scenarie 1 og 2 for henholdsvis 2021 og 2027. Endvidere angives den

procentvise ændring frem mod 2021 og 2027 set i forhold til 2017/2018. Tallene angiver

gennemsnit for de meteorologiske forhold for 2017, 2018 og 2019

2017/2018

2021

2027

Scenarie 1

1000 tons N/år

Scenarie 2

1000 tons N/år

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 3.7.3 viser den geografiske fordeling af depositionen af kvælstof til danske

landområder dels for 2017/2018, dels for Scenarie 2 for 2027. I store træk ses

samme fordeling af depositionen med den højeste deposition i den vestlige og

sydlige del af Jylland og den laveste deposition på Sjælland, hvor der navnlig

er lav deposition i Hovedstadsområdet. De to figurer viser den største forskel

mellem referenceåret og scenarieberegningerne. De øvrige scenarier (2021 Sce-

narie 1 og 2 samt 2027 Scenarie 1) ligger mellem disse to yderpunkter.

Figur 3.7.2.

Udviklingstendens for den samlede deposition af kvælstof til danske landom-

råder for Scenarie 1 og Scenarie 2. Referenceåret (2017/2018) er angivet ud for 2017, da

emissionerne hovedsageligt er for dette år. Endvidere angives de tilsvarende tal beregnet

i forbindelse med projektet med beregninger af baseline 2021, hvor et scenarie tilsvarende

Scenarie 2 blev anvendt (Blicher-Matthisen et al., 2020). Ved sammenligningen mellem de

nye og gamle beregninger skal det tages med i betragtning, at beregningerne er foretaget

med lidt forskelligt grundlag.

Figur 3.7.3.

Gennemsnitlig årlig deposition af kvælstof til danske landområder angivet som deposition af kvælstof pr. arealenhed

(kg N/ha) for 2017/2018 (venstre) og for 2027 Scenarie 2 (højre). Tallene angiver gennemsnit for beregninger med de meteorologi-

ske forhold for 2017, 2018 og 2019. Den geografiske opdeling over Danmark svarer til en gitterstørrelse på 6 km x 6 km.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabellerne 3.7.5 og 3.7.6 angiver depositionen fordelt efter den samme geo-

grafiske opdeling af hovedvandoplandene, som er anvendt i forbindelse med

opdateringen af baseline 2021 (Blicher-Matthiesen et al., 2020). Der er en min-

dre geografisk gradient i faldet i depositionerne for de forskellige scenarier.

De største ændringer beregnes for de sydlige hovedvandoplande i Jylland (op

til 18 % for Scenarie 2 i 2027), og de mindste ændringer ses i nord (ned til 14

%). Årsagen til denne ændring er formentlig, at de danske emissioner udgør

den største andel af depositionen i nord, samtidig med at faldet i de danske

emissioner forventes at være mindre end for landene syd for Danmark (figur

3.7.1). Forskellen er dog lille.

Tabel 3.7.5

Gennemsnitlig årlig deposition af kvælstof til hovedvandoplandene angivet som deposition af kvælstof pr. arealen-

hed (kg N/ha). Beregningerne for 2017/2018 er baseret på faktiske emissioner, mens 2021 og 2027 er fremskrivninger baseret

på Scenarie 1 og 2. Depositionerne er gennemsnit beregnet for de meteorologiske forhold i perioden fra 2017 til 2019.

2017/2018

Hovedvandopland

1,1

Nordlige Kattegat, Skagerak

1,2

Limfjorden

1,3

Mariager Fjord

1,4

Nissum Fjord

1,5

Randers Fjord

1,6

Djursland

1,7

Aarhus Bugt

1,8

Ringkøbing Fjord

1,9

Horsens Fjord

1,10

Vadehavet

1,11

Lillebælt/Jylland

1,12

Lillebælt/Fyn

1,13

Odense Fjord

1,14

Storebælt

1,15

Det Sydfynske Øhav

2,1

Kalundborg

2,2

Isefjord og Roskilde Fjord

2,3

Øresund

2,4

Køge Bugt

2,5

Smålandsfarvandet

2,6

Østersøen

3,1

Bornholm

4,1

Vidå-Kruså

Internationalt Vidå-Kruså

Samlet for Danmark

kg N/ha

12,2

13,6

13,7

14,7

13,3

11,5

11,4

14,7

13,5

15,8

14,8

13,9

13,4

12,2

12,7

10,7

10,5

10,3

11,0

11,5

10,9

12,0

17,5

17,3

13,4

2021

Scenarie 1

Scenarie 2

kg N/ha

11,6

11,0

12,6

12,0

12,6

12,1

13,9

13,3

12,5

11,9

10,7

10,2

10,7

10,3

13,9

13,2

12,8

12,2

14,8

14,1

13,4

13,1

12,5

12,6

12,0

11,4

10,9

12,0

11,5

10,0

9,5

9,9

9,5

9,7

9,3

10,2

9,8

10,8

10,3

9,8

11,2

10,7

16,2

15,4

16,0

15,2

12,6

12,0

2027

Scenarie 1

Scenarie 2

kg N/ha

11,2

10,5

12,2

11,5

12,2

11,5

13,4

12,7

12,0

11,3

10,3

9,7

10,3

9,7

13,4

12,6

12,4

11,6

14,3

13,4

13,5

12,6

11,8

12,1

11,3

11,0

10,2

11,5

10,7

9,6

8,9

9,5

8,9

9,2

8,6

9,7

9,1

10,3

9,6

9,8

9,1

10,8

10,1

15,6

14,3

15,1

13,5

12,1

11,3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.7.6.

Gennemsnitlig årlig deposition af kvælstof til hovedvandoplandene angivet som samlet deposition til hovedoplan-

det (1000 ton N). Beregningerne for 2017/2018 er baseret på faktiske emissioner, mens 2021 og 2027 er fremskrivninger base-

ret på Scenarie 1 og 2. Depositionerne er gennemsnit beregnet for de meteorologiske forhold i perioden fra 2017 til 2019.

2017/2018

Hovedvandopland

1,1

Nordlige Kattegat, Skagerak

1,2

Limfjorden

1,3

Mariager Fjord

1,4

Nissum Fjord

1,5

Randers Fjord

1,6

Djursland

1,7

Aarhus Bugt

1,8

Ringkøbing Fjord

1,9

Horsens Fjord

1,10

Vadehavet

1,11

Lillebælt/Jylland

1,12

Lillebælt/Fyn

1,13

Odense Fjord

1,14

Storebælt

1,15

Det Sydfynske Øhav

2,1

Kalundborg

2,2

Isefjord og Roskilde Fjord

2,3

Øresund

2,4

Køge Bugt

2,5

Smålandsfarvandet

2,6

Østersøen

3,1

Bornholm

4,1

Vidå-Kruså

Internationalt Vidå-Kruså

Samlet for Danmark

1000 ton N

3,3

10,3

0,8

2,4

4,3

1,2

0,9

5,2

1,1

7,0

3,5

1,4

1,6

0,7

1,0

2,0

0,8

1,1

3,9

1,2

0,7

1,9

0,4

57,7

2021

Scenarie 1

Scenarie 2

1000 ton N

3,1

2,9

9,6

9,1

0,7

2,3

2,2

4,1

3,9

1,1

1,0

0,8

4,8

4,6

1,0

6,6

6,3

3,3

3,2

1,3

1,2

1,5

1,4

0,6

0,9

1,0

0,9

1,9

1,8

0,8

1,0

3,7

3,5

1,1

0,7

0,6

1,8

1,7

0,4

54,1

51,6

2027

Scenarie 1

Scenarie 2

1000 ton N

3,0

2,8

9,3

8,7

0,7

2,2

2,1

3,9

3,7

1,0

0,8

4,7

4,4

1,0

0,9

6,3

5,9

3,2

3,0

1,3

1,2

1,4

0,6

0,5

0,9

0,8

0,9

1,8

1,7

0,7

1,0

0,9

3,5

3,3

1,1

1,0

0,6

1,7

1,6

0,4

0,3

52,1

48,8

Figur 3.7.4 viser den geografiske fordeling af depositionen af kvælstof til ho-

vedvandoplandene. Størst deposition ses i det sydlige Jylland med en afta-

gende gradient op mod det nordlige Jylland. Den mindste deposition pr. are-

alenhed ses på Sjælland, mens depositionen pr. arealenhed på Bornholm er

en anelse større.

Konklusion og diskussion af usikkerheder

Fremskrivningerne til 2027 viser, at den samlede deposition til danske land-

områder vil ligge på omkring 49.000-52.000 tons kvælstof, hvor det angivne

spænd er baseret på forskellen mellem Scenarie 1 og Scenarie 2. Det forven-

tede fald i depositionen beregnes til omkring 6.000-9.000 tons kvælstof, hvil-

ket svarer til et fald på 10-15% set i forhold til referenceåret 2017/2018. Det

største fald ses for hovedvandoplandene i det sydlige Jylland og det mindste

fald i nord. De geografiske forskelle i faldet er dog små.

Fremskrivninger af emissionerne til 2021 og 2027 for de to scenarier er den

faktor, som giver den største usikkerhed. Det er også derfor, at der er anvendt

to scenarier i de præsenterede fremskrivninger. De to scenarier kan anvendes

til at vurdere, hvor stor betydning det har, om EU’s medlemslande kommer

til at overholde de direktivbundne reduktionskrav.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 3.7.4.

Den forventede geo-

grafiske fordeling af kvælstofde-

positionen til Vandområdeplaner

2015-2021 hovedvandoplande i

2027 for Scenarie 2. De sorte tal

viser hovedvandoplandenes

nummer og herunder navn, og de

sorte tal i kursiv angiver kvælstof-

deposition pr. arealenhed (kg

N/ha).

Usikkerheden på selve fremskrivningerne af emissionerne kan illustreres ved

at sammenligne medlemslandenes fremskrivninger fra EU-indrapporterin-

gen i 2017 med den tilsvarende indrapportering i 2019. Eksempelvis er de ty-

ske indberetninger af den forventede emission af NOx i 2021 øget med 15 %

mellem indberetningen i 2017 og indberetningen i 2019 (Nielsen, 2019). De

tyske fremskrivninger følger internationale standarder på området, så eksem-

plet skal alene tjene til at illustrere, hvor hurtigt viden på området samt ud-

vikling i samfundsmæssige forhold kan ændre sig.

Alt i alt vurderes det, at usikkerhederne på fremskrivningerne af emissioner

er store, hvilket igen betyder, at usikkerheden på beregningen af den forven-

tede deposition i 2027 er stor og formentligt større end det angive spænd i

depositioner. Hvor stor er vanskeligt at vurdere, men umiddelbart vurderes

det, at usikkerheden på fremskrivningen vil være mindst lige så stor eller

større end den ændring, som forventes fra 2017/2018 til 2027. Endvidere skal

det bemærkes, at det er en meget stor opgave at vurdere usikkerhederne på

fremskrivningerne, og at det ikke ligger inden for dette projekts rammer at

foretage en sådan vurdering.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Estimering af betydningen af reduceret deposition af kvælstof

for nitratudvaskningen

Jørgen E. Olesen

Fagfællebedømt af Ingrid K. Thomsen

Kvælstof afsættes på hele landarealet, og effekten af den afsatte kvælstof-

mængde må forventes at afhænge af både arealtype og tidspunkt på året for

afsætningen. Blicher-Mathiesen et al. (2020) vægtede udvaskningen i forhold

til fordelingen af arealanvendelsen i 2016. Dette er i tabel 3.7.7 opdateret til

arealanvendelsen i høståret 2018. Denne opdeling af arealanvendelsen reflek-

terer forskelle i udvaskning af kvælstofdepositionen. På grund af et meget

vådt efterår i 2017 var andelen af vintersåede afgrøder meget lav i 2018. Are-

alet med vinter- og vårsæd er derfor fastholdt med samme relative andel på

landbrugsarealet som i 2016.

Her skelnes mellem udvaskningen i vækstperioden (marts til juli) og den re-

sterende periode (august til februar). Opgørelse af depositionens gennemsnit-

lige fordeling over året med udgangspunkt i de modellerede data af N-depo-

sitionen (Blicher-Mathiasen et al., 2020) viser, at 54,8 % af kvælstofdepositio-

nen afsættes i perioden marts til juli, mens de resterende 45,2 % afsættes i pe-

rioden august til februar.

For hver type arealanvendelse er der i tabel 3.7.7 angivet en udvaskningsfak-

tor for deponeret kvælstof for henholdsvis perioden marts til juli (vækstsæso-

nen) og august til februar. Udvaskningsfaktorer angiver, hvor stor en del af

kvælstoffet, der udvaskes fra rodzonen. Der er fastholdt de samme udvask-

ningsfaktorer for de enkelte arealanvendelsestyper, som beskrevet i Blicher-

Mathiesen et al. (2020). Samlet fås en areal- og tidsvægtet udvaskningsfaktor

på 34 %. Der er dog knyttet en usikkerhed til dette estimat, og der benyttes i

det følgende et usikkerhedsinterval for udvaskningsfaktoren på 31-37 %.

Tabel 3.7.7

Fordeling af arealanvendelse i 2018, dog med fordeling mellem vintersåede

afgrøder og areal med barjord/spildkorn som for 2016, og tilhørende udvaskningsfaktorer

for de to perioder marts-juli og august-februar.

Areal andel

Arealanvendelse

Byer og kunstige overflader

Veje og jernbaner

Skov og natur

Søer og vandløb

Landbrug, bar jord/spildkorn

Landbrug, efterafgrøder

Landbrug, græs

Landbrug, vinterraps

Landbrug, vintersæd

(%)

8,2

5,7

22,3

2,7

13,2

11,5

14,9

3,8

17,6

Udvaskningsfaktor (%)

Marts-juli

100

August-februar

100

Reduktionen i depositionen er beregnet under to scenarier: 1) Landenes egne

fremskrivninger for ammoniakemissioner, 2) Overholdelse af NEC-direkti-

vet, men med anvendelse af landenes egne fremskrivninger for ammoniak-

emissioner, hvis disse ligger under NEC-direktivet. Den samlede reduktion i

depositionen er beregnet til 5.597 og 8.898 ton N/år over perioden 2018 til

2027 for henholdsvis scenarie 1 og 2 (tabel 3.7.6). For scenarie 1 giver dette en

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

reduktion i udvaskningen på mellem 1.718 og 2.050 ton N/år og for scenarie

2 en reduktion på mellem 2.728 og 3.256 ton N/år (tabel 3.7.8). Usikkerheden

for hvert scenarie afspejler usikkerheden i udvaskningsfaktoren. Denne usik-

kerhed medtager dog ikke usikkerheder i vejrforhold, der også påvirker de-

positionen.

Tabel 3.7.8.

Fordeling af effekt på reduceret nitratudvaskning fra reduceret deposition på

oplandene i 2027 i forhold til 2018. Positive tal for effekt af mindre deposition angiver en

mindre udvaskning fra rodzonen.

Reduceret udvaskning (ton N/år)

Scenarie 1

Opland

1.1 Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt – Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Hele landet

Min.

321

126

146

214

125

1.718

Scenarie 2

Min.

104

383

150

174

255

111

149

2.050

140

487

104

198

232

339

162

202

110

2.728

Maks.

168

581

125

237

277

404

193

117

241

132

3.256

Konklusion

Den reviderede nationale udvaskningsfaktor for ændring i nitratudvaskning

i forhold til ændring i deposition ligger på niveau med udvaskningsfaktoren

i Blicher-Mathiesen et al. (2020). Der er opstillet to scenarier for reduktion i

depositionen, og der er desuden anslået usikkerhed på udvaskningsfaktoren.

Samlet giver dette et usikkerhedsinterval på mellem 1.718 og 3.256 ton N/år

i reduktion i nitratudvaskning fra rodzonen i 2027.

3.8

Efterafgrøder

Effekten af de målrettede efterafgrøder skal ikke inddrages i denne opdate-

ring af baseline 2027 jf. projektbeskrivelsen i bilag 1.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

3.9

Slæt i stedet for afgræsning på konventionelle kvægbrug

Troels Kristensen

Fagfællebedømt af Ib Sillebak Kristensen

I konventionel kvægproduktion har der været en udvikling mod, at en stigende

andel af græsarealet udnyttes til slæt i stedet for afgræsning. Denne udvikling

vil reducere udvaskningen fra rodzonen, primært fordi afsætningen af urin og

gødning under afgræsning giver en stor markvariation i N-koncentrationen,

som trods en kun lidt højere N-balance på markniveau sammenlignet med slæt,

bidrager til en højere udvaskning (Kristensen et al., 2011).

Ændringer i andelen af græs, som afgræsses, er udelukkende beregnet for de

konventionelle malkekvægsbedrifter, idet ændringer af udnyttelsen i græs-

marken ved overgang til økologiske drift er indregnet i estimatet for ændrin-

ger i udvaskningen ved omlægning til økologi.

Ændringer i omfang af afgræsning

Der er lavet beregninger for fire scenarier i 2027 med varierende antal malke-

køer baseret på de tre scenarier for udvikling i husdyrholdet i afsnit 2.2 i denne

rapport og to niveauer for øget areal med økologi svarende til henholdsvis den

lave og middel stigningstakt frem til 2027 (se afsnit 3.3 i denne rapport). I dette

afsnit er andel økologi på 12 % af landbrugsarealet ved lav vækst og 17 % ved

middel vækst (se afsnit 3.3) anvendt i forhold til den samlede mælkeproduktion

i Danmark. Scenariet med høj vækst i økologiarealet, der ikke er medtaget her,

ville kun øge det økologiske areal med yderlig 2 %-point.

De produktionsmæssige forudsætninger er fastholdt i perioden fra 2018 til og

med 2027 og er baseret på udredningen i den sidste baselinerapport (Blicher-

Mathiesen et al., 2020). De væsentligste af disse forudsætninger er, at der an-

tages en årlig optagelse af græs på 750 FE for konventionelle køer på græs og

på 650 FE for konventionelt opdræt på græs samt et årligt udbytte på 6000 FE

pr. ha fra græsmarken. Herudover er det antaget, at andelen af køer og op-

dræt, der kommer på græs i 2027, er den samme som i 2018. Der kunne argu-

menteres for, at en fortsat struktur- og produktivitetsudvikling i kvægsekto-

ren ville føre til en reduktion i andelen af dyr på græs, men der er også tiltag

fra branchen, som indirekte og direkte tilskynder at have dyrene på græs så-

som udelukkende brug af non-GMO foder og introduktion af hjerteordnin-

gen, som er et dyrevelfærdsmærke, der tilskynder til afgræsning

(https://www.arla.dk/artikler/dyrevelfardsmarket-pa-malk). Derfor er det

valgt udelukkende at se på effekten af den udvikling, der er beskrevet i for-

hold til antallet af husdyr og andelen af økologi (se afsnit 2.2 og 3.3).

I tabel 3.9.1 er effekten af variation i andelen af økologi og det forventede antal

køer i 2027 beregnet. Ved standard antal køer, svarende til antal som gennem-

snit af fremskrivningerne, viser beregningerne, at ved en lille stigning i ande-

len af økologi, svarende til at økologi udgør 12 % af den samlede produktion

i 2027, så vil stigningen i det totale antal malkeøer bevirke, at der kommer

flere konventionelle køer og opdræt på græs. Det medfører, at det konventio-

nelle afgræsningsareal stiger med 1.779 ha, mens det falder med 326 ha, så-

fremt der regnes med en middel vækst af det økologiske areal, svarende til at

økologi udgør 17 % af den samlede produktion i 2027.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udfaldsrummet kan dog blive større, såfremt man også inddrager de to scena-

rier for en udvikling i antal husdyr, henholdsvis lavt antal, som svarer til 516.000

malkekøer, eller højt antal, som svarer til 706.000. Kombineret med en middel

andel af økologi vil det afgræssede areal med konventionelle dyr blive henholds-

vis reduceret med 5.753 ha eller øget med 5.145 ha i 2027 i forhold til 2018.

Tabel 3.9.1.

Beregninger af areal, der afgræsses af konventionelle dyr i 2027 i forhold til 2018 afhængigt af udviklingen i antal

malkekøer og den økologiske andel heraf.

År

Scenarie, husdyr, antal

Økologi, vækst

Antal malkekøer, 1000 stk.

Andel økologi, % af mælk

Andel konventionelle køer på græs, %

Optag af græs konv. køer ude, FE pr. årsko

Andel konventionelle ungdyr på græs, %

Optag af græs konv. opdræt ude, FE pr. årsdyr

Afgræsning, konventionel, ha

Effekt i forhold til 2018, ha

578

750

650

35.277

2018

Standard

lav

611

750

650

37.056

1.779

Standard

Middel

611

750

650

34.951

-326

2027

Lav

middel

516

750

650

29.524

-5.753

Høj

middel

706

750

650

40.422

5.145

Baseret på disse forudsætninger er det samlede areal med afgræsset græs på

de konventionelle malkekvægsbrug beregnet til 35.277 ha i 2018 og mellem

29.524 og 40.422 i 2027 alt afhængigt af udviklingen i antal køer og andelen af

økologi. Ved samme antal malkekøer vil en stigning i økologi fra 12 til 17 %

af den samlede mælkeproduktion reducere afgræsningen på konventionelle

brug med 326 ha pga. af færre konventionelle dyr. Ved samme andel økologi,

17 %, så er der en forskel på 10.898 ha i omfanget af afgræsning med konven-

tionelle dyr mellem scenariet med mange dyr (høj) og få dyr (lav).

Tabel 3.9.2.

Effekt af ændringer i areal med afgræsning på konventionelle kvægbrug ved henholdsvis en lav og høj udvikling i

antal husdyr i 2027 i forhold til 2018, kombineret med middel vækst i økologi og variation i kvælstofeffekt pr. ha, på de estime-

rede ændringer i udvaskning i 2027 i forhold til 2018 fordelt på sandjord, lerjord og i alt. Positive tal indikerer en reduktion af

kvælstofudvaskningen og negative tal en merudvaskning.

lav husdyr – middel økologi

Sandjord

Ændringer i areal med afgræsning (ha)

Reduktion i udvaskning fra rodzonen ved

slæt i forhold til afgræsning (kg N/ha)

Ændring i udvaskning

fra rodzonen (tons N)

49 - 293

0 - 22

49 - 315

-44 - -262

0 - -19

-44 - -281

4.890

10 - 60

Lerjord

863

0 - 25

I alt

5.753

høj husdyr – middel økologi

Sandjord

4.373

10 - 60

Lerjord

772

0 - 25

I alt

5.145

Effekten på udvaskning

Ved beregning af kvælstofeffekt på konventionelle kvægbrug er der anvendt

samme effekt som i tidligere baselineberegninger baseret på Jensen et al.

(2016) og samme fordeling mellem jordtyper, svarende til 85 % af græsarealet

på sandjord (JB1‐4) og 15 % på lerjord (>JB4). Effekten på udvaskning fra rod-

zonen er i Kristensen et al. (2011) beregnet til mellem 10-60 kg N/ha i sandjord

og 0-25 kg N/ha i lerjord.

I tabel 3.9.2 vises effekten ved de to scenarier med henholdsvis lavt og højt

antal køer, kombineret med en middel andel økologi, som illustration af det

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

udfaldsrum, der er blandt de fire scenarier. Ved lavt antal husdyr er der, af-

hængigt af estimatet for udvaskningsreduktion pr. ha, en estimeret reduktion

i udvaskning på mellem 49 og 315 ton N, mens der ved et højt antal køer er

en øget udvaskning på mellem 44 og 281 ton N i 2027 sammenlignet med 2018.

Konklusion

Arealet, der afgræsses med konventionelle malkekøer og opdræt, vil ud fra

fire scenarier for udvikling i antal malkekøer og andelen af økologi og en va-

riation i reduktionen i udvaskningen pr. ha have en effekt på udvaskningen

fra rodzonen, der viser et spænd fra en merudvaskning på 281 ton N til en

reduktion på 315 ton N. Denne variation, med et gennemsnit omkring uæn-

dret udvaskning fra konventionelle afgræsningsarealer, i udvaskning i 2027 i

forhold til 2018 bevirker, at virkemidlet ”slæt i stedet for afgræsning” ikke er

indregnet i baseline 2027.

3.10 Udvikling i udbytter og i den økonomisk optimale kvæl-

stofnorm

Kvælstofnorm

Johannes L. Jensen & Ingrid K. Thomsen

Fagfællebedømt af Jørgen Eriksen

Analysen af udviklingen i den økonomisk optimale kvælstofmængde med

indregning af værdien af protein (ØKOP) tager afsæt i det eksisterende norm-

system, som er beskrevet i detaljer i Drejebogen (Anonym, 2018). Tabel 3.10.1

viser de data, der ligger til grund for udregningen af ØKOP for hvert af høst-

årene fra 2018til 2029.

I normsystemet anvendes som udgangspunkt forsøgsdata fra de seneste 10

år, dvs. at ØKOP fastsættes som et glidende gennemsnit af de seneste 10 års

forsøg. I efteråret 2019 blev det besluttet, at kvælstofnormerne fremover skal

være treårige i stedet for etårige. Derfor vides det på nuværende tidspunkt, at

forsøg fra årene 2016-2025 vil indgå i udregningen af ØKOP for planperioden

2026/27-2028/29 (tabel 3.10.1). Således er forsøgsresultaterne fra fire af årene

(2016-2019) kendte, mens de resterende seks år (2020-2025) ikke kendes.

ØKOP for de resterende seks år er estimeret ved at udregne minimum, 1.

kvartil, median, 3. kvartil eller maksimumværdien for perioden 2010-2019 (se

figur 3.10.1 for eksempel med vårbyg og vinterhvede).

Anvendelsen af medianværdien for de resterende seks år vurderes at give det

bedste bud på, hvad ØKOP bliver i 2027, mens brugen af minimum- og maksi-

mumværdierne angiver det udfaldsrum, som ØKOP kan forventes at falde in-

denfor. Til udregning af ØKOP for vinterhvede, vårbyg, vinterbyg, majs, vin-

terraps, vinterrug og kartofler er der benyttet priser anvendt ved Normudval-

gets indstilling af kvælstofnormer for 2020/21-2022/23. Værdien af protein pr.

pct. enhed pr. hkg er fastsat til 3,15 kr., som ved nærværende indstilling. Til

udregning af ØKOP for 2007-2016 er benyttet de prisrelationer, som blev an-

vendt til indstillingen 2017/18. Resultatet af analysen på de afgrøder, hvor der

er gennemført forsøg med stigende N under Landforsøgene, ses i tabel 3.10.2.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.10.1.

Sammenhæng mellem høstår, planperiode for normindstilling, forsøgsgrundlag til udregning af den økonomisk

optimale kvælstofmængde (ØKOP) samt udbytter fra Danmarks Statistik, som anvendes til udbyttekorrektion.

Høstår

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2026/27-2028/29

2016-2025

(gns. 2020-2024)-(gns. 2019-2023)

2023/24-2025/26

2013-2022

(gns. 2017-2021)-(gns. 2016-2020)

2020/21-2022/23

2010-2019

(gns. 2014-2018)-(gns. 2013-2017)

Planperiode

2017/18

2018/19

2019/20

Forsøgsgrundlag fra Landsforsøgene Danmarks Statistiks udbytter

2007-2016

2008-2017

2009-2018

(gns. 2011-2015)-(gns. 2010-2014)

(gns. 2012-2016)-(gns. 2011-2015)

(gns. 2013-2017)-(gns. 2012-2016)

Figur 3.10.1.

Til venstre ses den økonomisk optimale kvælstofmængde for vårbyg (grå symboler) og vinterhvede (sorte symbo-

ler) i perioden 2010-2019. SEM er angivet. Til højre vises boxplot for de økonomisk optimale kvælstofmængder angivet for vår-

byg og vinterhvede.

Der er ikke forsøgsgrundlag til at angive værdier for kløvergræs og rent græs.

Basisnormerne for disse afgrøder har været uændret siden 2015, hvorfor der

forventes uændret ØKOP også indtil 2027 (Anonym, 2018). Tilsvarende har

basisnormen været uændret siden 2014 i frøgræs og siden 2009 i sukkerroer,

hvorfor det også forventes, at ØKOP for disse afgrøder vil være uændret. For

vårhvede og triticale er ØKOP baseret på ældre forsøg – kun hvis der igang-

sættes nye forsøg, forventes ØKOP at ændre sig.

Ved at sammenligne ØKOP for hhv. 2007-2016 (gældende for høstår 2018) og

2010-2019 (gældende for høstår 2021) kan det udledes af tabel 3.10.2, at en stor

del af ændringen i ØKOP fra 2018 til 2027 kan tilskrives perioden fra 2018 til

2021. Således blev ØKOP for vinterhvede eksempelvis reduceret med 8 kg N

pr. ha fra 2018 til 2021, mens den stiger med 1 kg N pr. ha fra 2021 til 2027 ved

anvendelse af medianværdien (tabel 3.10.2). Faldet i ØKOP fra 2018 til 2021

skyldes dels et fald i proteinværdien, dels at ØKOP udregnet for forsøgene i

2007, 2008 og 2009 generelt var højere end i 2017, 2018 og 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.10.2.

Estimerede økonomisk optimale kvælstofmængder (ØKOP, kg N pr. ha) for afgrøder i 2027 baseret på enten mi-

nimum, 1. kvartil, median, 3. kvartil eller maksimumværdien for perioden 2010-2019. Den viste gennemsnitlige ØKOP for perio-

derne 2007-2016 og 2010-2019 ligger til grund for Normudvalgets indstilling for planperioderne 2017/18 og 2020/21-2022/23.

Desuden er forskellen mellem ØKOP for afgrøder i 2027 baseret på medianværdien og ØKOP for perioden 2007-2016 angivet i

sidste kolonne. Afgrøderne er listet efter udbredelse (gennemsnit 2010-2019, Danmarks Statistik).

Afgrøde

Min.

Vinterhvede

Vårbyg

Kløvergræs, omdrift

Majshelsæd

Vinterraps

Vinterbyg

Vinterrug*

Frøgræs

Rent græs, omdrift

Havre**

Kartofler

Sukkerroer

Vårhvede

Triticale

181

126

104

151

134

179

Estimeret ØKOP 2027

1. kvartil Median 3. kvartil

185

132

118

160

152

150

191

137

128

197

171

156

102

204

199

148

134

205

174

160

110

214

Maks.

204

159

160

244

181

166

113

216

Gns.

2007-2016

198

146

327

110

203

181

166

183

407

104

197

120

170

165

Gns.

2010-2019

190

146

327

121

194

169

155

183

407

107

201

120

167

156

Udvikling fra

2018 til 2027

-6,1

-9,9

17,3

-5,9

-10,3

-10,6

-2,8

6,9

-3,0

-8,3

* Kun udført forsøg fra 2013-2019.

** Forsøg fra 2000 og frem indgår, da forsøgsgrundlaget ellers er sparsomt.

Ud over udviklingen i værdien for ØKOP bestemt i Landsforsøgene påvirkes

ØKOP i normsystemet også af, hvordan Danmarks Statistiks høstudbytter ud-

vikler sig (Anonym, 2018). Det er primært ændringen i det glidende gennem-

snit af høstudbytterne i en fem-års periode, der benyttes til at korrigere

ØKOP. På grund af de treårige normer vil forskellen mellem høstudbytter fra

årene 2017-2021 og 2016-2020 være bestemmende for, hvad korrektionen skal

være for planperioden 2023/24-2025/26 (tabel 3.10.1). Ligeledes vil forskellen

mellem høstudbytter for årene 2020-2024 og 2019-2023 være bestemmende

for, hvad korrektionen skal være for planperioden 2026/27-2028/29 (tabel

3.10.1), dvs. hvor høståret 2027 indgår. Således er høstudbytterne fra fire af

årene (2016-2019) kendte, mens de resterende fem år (2020-2024) ikke kendes.

Udbytter fra Danmarks Statistik korrigeret for den tidligere normreduktion

ud fra Drejebogen (Anonym, 2018) for de resterende fem år er estimeret ved

enten at udregne minimum-, 1. kvartil-, median-, 3. kvartil- eller maksimum-

værdien for perioden 2010-2019 (se figur 3.10.2 for eksempel med vårbyg og

vinterhvede).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 3.10.2.

Til venstre ses det korrigerede udbytte uden kvælstofrestriktion (Anonym, 2018) for vårbyg (grå symboler) og vin-

terhvede (sorte symboler) i perioden 2010-2019. Til højre vises box-plot for det korrigerede udbytte uden kvælstofrestriktion

angivet for vårbyg og vinterhvede.

Ændringen i det forventede udbyttepotentiale er udregnet for de ovennævnte

perioder som beskrevet i Drejebogen (Anonym, 2018). Den samlede effekt af

ændringer i det forventede udbyttepotentiale for planperioderne 2017/18,

2018/19, 2019/20 og 2020/21-2022/23 samt for de to kommende normindstil-

linger, og dermed til 2027, er angivet i tabel 3.10.3.

Tabel 3.10.3.

Den samlede korrektion (kg N pr. ha) grundet udbytteudvikling for afgrøderne fra 2018 til 2027 baseret på enten

minimum-, 1. kvartil-, median-, 3. kvartil- eller maksimumværdien for perioden 2010-2019.

Afgrøde

Vinterhvede

Vårbyg

Kløvergræs, omdrift*

Majshelsæd*

Vinterraps

Vinterbyg

Vinterrug

Frøgræs**

Rent græs, omdrift*

Havre

Kartofler*

Sukkerroer*

Vårhvede***

Triticale

** Justering foretages ikke for frøgræs.

*** Beregnes ud fra den procentvise ændring af vårbyg.

Min.

3,2

-0,6

0,8

1,8

0,9

1,1

2,1

1,9

0,2

1,2

0,6

-0,5

1,9

1. kvartil

5,3

1,4

2,5

5,1

1,3

2,7

3,8

5,6

1,9

3,5

1,8

1,2

3,8

Median

kg N pr. ha

8,8

2,7

3,9

8,1

3,5

5,0

6,0

8,9

2,2

5,6

2,8

2,2

5,0

11,5

3,4

4,9

10,0

4,9

6,8

7,0

11,0

3,5

6,9

3,5

2,8

6,0

12,9

5,4

5,9

12,1

5,4

8,0

8,3

13,3

4,2

8,3

4,2

6,7

3. kvartil

Maks.

* Beregnes ud fra den procentvise ændring af vårbyg og vinterhvede.

Det skal understreges, at der er store usikkerheder knyttet til fremskrivningen

af udbytteudviklingen, da udbytterne i de seneste år har været påvirket af

flere typer vejrekstremer.

I tabel 3.10.4 ses den samlede effekt af udviklingen i værdien for ØKOP be-

stemt i Landsforsøgene (tabel 3.10.2) og udbytteudviklingen (tabel 3.10.3) i

kvælstoftilførslen for afgrøderne fra 2018 til 2027 baseret på medianværdien

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

for perioden 2010-2019. Der skal dog bemærkes, at udfaldsrummet for udvik-

lingen i kvælstoftilførslen er stort, hvilket er angivet i tabel 3.10.2 og 3.10.3.

Der er dermed knyttet betydelig usikkerhed til disse værdier.

Tabel 3.10.4.

Den samlede korrektion (kg N pr. ha) grundet dels udvikling i de estimerede

økonomisk optimale kvælstofmængder (ØKOP), dels udbytteudvikling for afgrøderne fra

2018 til 2027 baseret på medianværdien for perioden 2010-2019.

Afgrøde

Vinterhvede

Vårbyg

Kløvergræs, omdrift*

Majshelsæd*

Vinterraps

Vinterbyg

Vinterrug

Frøgræs**

Rent græs, omdrift*

Havre

Kartofler*

Sukkerroer*

Vårhvede***

Triticale

ØKOP

-6,1

-9,9

17,3

-5,9

-10,3

-10,6

-2,8

6,9

-3,0

-8,3

Udbytteudvikling Samlet korrektion

8,8

2,7

3,9

8,1

3,5

5,0

6,0

8,9

2,2

5,6

2,8

2,2

5,0

2,7

-7,2

3,9

25,4

-2,4

-5,3

-4,6

8,9

-0,6

12,5

2,8

-0,8

-3,3

Samlet effekt på kvælstofnorm

Troels Kristensen

Fagfællebedømt af Peter Sørensen

Den kombinerede effekt af ændringer i normen til de enkelte afgrøder og æn-

dringer i behovet for foderafgrøder (afsnit 2.2) er beregnet for tre scenarier for

udviklingen i husdyrholdet; et standardscenarie for udvikling i husdyrholdet,

og et lavt og højt estimat for husdyrhold.

Tabel 3.10.5 viser afgrødefordelingen i 2018 opgjort som den gennemsnitlige

afgrødesammensætning for perioden fra 2012 til 2018 (Danmarks Statistik)

opdelt i de samme kategorier af afgrøder som i tabel 3.10.2, suppleret med

brak og vedvarende græs og afstemt til det samlede areal fra Baseline 2019-

rapporten på 2.602.000 ha (Blicher-Mathiesen et al., 2020) med et areal af ”An-

dre afgrøder”. Herefter er afgrødefordelingen i 2027 beregnet for de tre sce-

narier med udgangspunkt i de marginale ændringer, der er estimeret i afsnit

2.2 for grovfoder, græs og majs. Kategorien græs er antaget at være med 25 %

rent græs og 75 % kløvergræs. Ud fra Jensen (2019) er der regnet med et fald

i arealet med vedvarende græs, mens arealet for de andre afgrøder, undtagen

korn, er antaget uændret i 2027 i forhold til 2018. For at afstemme til samme

total areal som i 2018 er arealet med korn justeret med samme faktor på tværs

af arter, således at forholdet i arealet med de enkelte kornarter er det samme

i 2018 og i 2027 for de tre scenarier. Ændringer i kornarealet forårsaget af for-

skelle i husdyrholdet er således ikke direkte medtaget, idet det i alle tre sce-

narier forventes, at Danmark vil være selvforsynende med korn.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Kvælstofnormen til de enkelte afgrøder i 2018 stammer fra tabel 3.10.2 (gns.

2007-2016), mens kvælstofnormen for 2027 er beregnet ved at lægge den sam-

lede korrektion fra tabel 3.10.4 til normerne fra 2018. Herefter er kvælstofnor-

merne fra 2018 og 2027 koblet med afgrødefordelingen til beregning af den sam-

lede norm for Danmark i henholdsvis 2018 og ved de tre scenarier for udvikling

i antal husdyr i 2027. Som det ses, er der ved standard en beregnet stigning i

normen på 9.746 ton N, mens der ved lavt husdyrhold er en stigning på 4.119

ton N og en stigning på 15.434 ton N ved højt husdyrhold. Ved uændret afgrø-

defordeling (som i 2018) fås en stigning i kvælstofnormen på 2.316 ton N.

Tabel 3.10.5.

Afgrødefordeling i 2018 (gennemsnit af perioden 2012 til 2018) og ved tre scenarier for udvikling i husdyrholdet i

2027 og tilhørende kvælstof (N)-norm. De tre scenarier refererer til standard, lav og høj udvikling i husdyrbestand.

Afgrøde

Scenarie

År

Vinterhvede

Vårbyg

Kløvergræs

Majshelsæd

Vinterraps

Vinterbyg

Vinterrug

Frøgræs

Rent græs

Havre

Kartofler

Sukkerroer

Vårhvede

Triticale

Andet

Brak

Vedv. græs

Forskel til 2018

2018

198

146

327

110

203

181

166

183

407

104

197

120

170

165

2027

201

139

331

135

201

176

161

183

416

103

210

123

169

162

2018

536

574

208

177

175

110

100

113

247

2602

N-norm,

(kg N pr. ha)

Areal

(1.000 ha)

stand

2027

523

560

229

205

175

107

113

227

2602

lav

2027

551

590

200

167

175

113

103

113

227

2602

høj

2027

495

530

258

241

175

102

113

227

2602

2018

106.128

83.804

68.016

19.470

35.525

19.910

16.600

14.274

28.083

6.240

8.668

4.080

3.400

2.475

416.673

stand

2027

104.914

77.701

75.776

27.757

35.105

18.849

15.741

14.274

31.193

6.051

9.218

4.175

3.300

2.366

426.419

9.746

N-norm i alt

(ton N)

lav

2027

110616

81923

66180

22612

35105

19873

16596

14274

27865

6379

9218

4175

3480

2494

420.792

4.119

høj

2027

99.365

73.590

85.372

32.631

35.105

17.852

14.908

14.274

34.520

5.730

9.218

4.175

3.126

2.240

432.107

15.434

Kvælstofudbytter, kvælstofbalance og nitratudvaskning

Jørgen E. Olesen

Fagfællebedømt af Peter Sørensen

Udviklingen i forskellen mellem tilførte kvælstofmængder i gødning og fra-

ført kvælstof i høstede udbytter giver anledning til ændringer i den samlede

kvælstofbalance, som også vil påvirke nitratudvaskningen. Her opgøres

denne effekt ved separat at se på 1) udviklingen i kvælstofnormen skaleret op

med den forventede udvikling i afgrødefordelingen, og 2) udviklingen i kvæl-

stof i udbytter fraført marken. Dette giver en forventet ændring i kvælstofba-

lancen (eller kvælstofoverskuddet), der er udgangspunkt for estimering af ef-

fekt på nitratudvaskning.

Blicher-Mathiesen et al. (2020) benyttede data for udbytter fra Danmarks Sta-

tistik til at belyse udviklingen i udbytter i praksis. Det er nødvendigt med

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

sådanne data for en længere årrække for at estimere udviklingen, og der blev

i den pågældende rapport benyttet data for perioden 1990 til 2017. Denne ana-

lyse er bibeholdt her, da de efterfølgende år er påvirket af både ændringer i

gødningsnormer og den ekstreme tørke i 2018. Med udgangspunkt i Blicher-

Mathiesen et al. (2020) benyttes derfor en stigning i høstede kvælstofudbytter

på mellem 0,4 til 0,6 kg N/ha/år. Denne udvikling var baseret på udbytter fra

Danmark Statistik kombineret med udvikling i afgrødernes proteinindhold.

Fremskrivning af denne udvikling giver over perioden fra 2018 til 2027 en

stigning i det samlede årlige kvælstofudbytte på 9.367 til 14.051 ton N. Dette

er i princippet under forudsætning af uændret afgrødefordeling. Her er denne

udvikling dog benyttet for alle scenarier i tabel 3.10.5.

Med udgangspunkt i scenarierne for udvikling i normer for kvælstoftilførsel

og scenarierne udvikling i kvælstofudbytter fås en variation i ændring i N-

overskud (input minus output) for perioden 2018 til 2027 på -9.932 til 6.067

ton N/år (tabel 3.10.6). Dette varierer dog mellem de forskellige scenarier for

husdyrholdet i 2027 (se afsnit 2.2).

Tabel 3.10.6.

Ændring i kvælstofoverskud (ton N/år) for de tre forskellige scenarier for

husdyrhold i 2027 ved en lav og høj trend i kvælstofudbytter.

Ændret balance i 2027 (ton N)

Scenarie for

husdyrhold

Standard

Lav

Høj

Lav

(Øget høst 0,4 kg N/ha/år)

379

-5.248

6.067

Høj

(Øget høst 0,6 kg N/ha/år)

-4.305

-9.932

1.383

Marginaludvaskningen fra ændring i kvælstofoverskuddet som følge af æn-

drede udbytter og ændringer i N-gødskning vil i stort omfang være knyttet til

omsætningen af organisk bundet kvælstof, og denne ændring vil være knyttet

til ændringer i jordens organiske kvælstofpulje. Blicher-Mathiesen et al. (2020)

vurderede effekten på nitratudvaskning af ændringer i overskuddet til at være

på 22 til 32 %. Eriksen et al. (2020) vurderede tilsvarende effekten af mineralise-

ret organisk N til at give en udvaskningseffekt på 18 % over en 10-årig periode.

De Notaris et al. (2018) fandt på grundlag af langvarige forsøg med dyrknings-

systemer en udvaskningseffekt på 19 til 25 %, med den største effekt i dyrk-

ningssystemer uden anvendelse af efterafgrøder. Dette vurderes at være i over-

ensstemmelse med estimaterne fra Blicher-Mathiasen et al. (2020), og udvask-

ningseffekten af ændret kvælstofoverskud er således her vurderet til 22 til 32 %.

Variationen i udvaskningseffekt er vist i tabel 3.10.7. En reduktion i kvælstof-

balancen medfører også en reduktion i nitratudvaskningen.

Tabel 3.10.7.

Ændring i nitratudvaskning (ton N/år) for de tre forskellige scenarier for

husdyrhold i 2027 ved en lav og høj trend i kvælstofudbytter og 22-32 % udvasknings-

effekt af overskud. Positive tal angiver en mindre og negative tal en øget udvaskning

fra rodzonen.

Ændret udvaskning i 2027 (ton N)

Scenarie for

husdyrhold

Standard

Lav

Høj

Lav

(Øget høst 0,4 kg N/ha/år)

83 - 121

-1.679 - -1155

1.335 - 1941

Høj

(Øget høst 0,6 kg N/ha/år)

-1.378 - -947

-3.178 - -2.185

304 - 443

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

For hvert scenarie for husdyrhold er der med udgangspunkt i variationsbred-

den i kvælstofoverskuddet fra tabel 3.10.6 og variationen i udvaskningseffek-

ten på 22 til 32 % beregnet maksimal variation i nitratudvaskningen for peri-

oden 2018 til 2027 (tabel 3.10.8). På tværs af scenarier giver dette en maksimal

variation i reduktionen i nitratudvaskningen på -1.941 (øget udvaskning) til

3.178 (reduktion i udvaskning) ton N/år over perioden. Dette usikkerhedsin-

terval afspejler således usikkerheder i udvikling i afgrødefordeling, udbytte-

udvikling og udvaskningseffekten. For standardscenariet med hensyn til hus-

dyr ligger reduktionen i nitratudvaskningen på -121 til 1.378 ton N/år over

perioden. Der har ikke været inddraget samspil mellem disse faktorer.

Konklusion

Jørgen E. Olesen

Fagfællebedømt af Peter Sørensen

Kvælstofudvaskningen vil være afhængig af udviklingen i optimal gødnings-

mængde og kvælstofudbytter. Disse effekter er her estimeret med udgangs-

punkt i udviklingen over de seneste år samt den forventede udvikling i hus-

dyrbestanden frem til 2027. Der beregnes en ændring i N-overskuddet i peri-

oden fra 2018 til 2027 på -9.932 til 6.067 ton N/år. Med usikkerheder på ud-

vaskningsfaktoren for N-overskuddet fås en variation i reduktionen i nitrat-

udvaskningen på -1.941 til 3.178 ton N/år over perioden fra 2018 til 2027.

Tabel 3.10.8.

Estimeret rodzoneeffekt (reduktion i N-udvaskning, ton N/år) af ændringer i kvælstofbalancen ved tre scenarier for ud-

vikling i husdyrholdet i 2027 og tilhørende N-norm (standard, lav og høj udvikling i husdyrbestand) samt variation i udvikling af kvæl-

stofudbytter og udvaskningsfaktor (min. og maks). Positive tal er ensbetydende med en reduktion i nitratudvaskning fra rodzonen.

Scenarie for husdyrhold

Standard

Opland

1.1 Nordlige Kattegat

1.2 Limfjorden

1.3 Mariager Fjord

1.4 Nissum Fjord

1.5 Randers Fjord

1.6 Djursland

1.7 Århus Bugt

1.8 Ringkøbing Fjord

1.9 Horsens Fjord

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt – Jylland

1.12 Lillebælt – Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Sydfynske Øhav

2.1 Kalundborg Fjord

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

2.3 Øresund

2.4 Køge Bugt

2.5 Smålandsfarvand

2.6 Østersøen

3.1 Bornholm

4.1 Kruså og Vidå

Hele landet

Arealandel

0,05

0,11

0,06

0,02

0,03

0,01

0,02

0,19

0,01

0,04

0,07

0,02

0,08

0,02

0,04

0,01

0,02

0,09

0,03

0,01

0,03

1,00

Min.

-6

-13

-7

-2

-4

-1

-2

-23

-1

-5

-8

-2

-10

-2

-5

-1

-2

-11

-4

-1

-4

-121

Maks.

152

262

110

124

1.378

Min.

127

219

104

1.155

Lav

Maks.

159

350

191

604

127

222

254

127

286

3.178

Min.

-97

-214

-116

-39

-58

-19

-39

-369

-19

-78

-136

-39

-155

-39

-78

-19

-39

-175

-58

-19

-58

-1.941

Høj

Maks.

-15

-33

-18

-6

-9

-3

-6

-58

-3

-12

-21

-6

-24

-6

-12

-3

-6

-27

-9

-3

-9

-304

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

3.11 Reference for nitratudvaskning i 2017

Gitte Blicher-Mathiesen

Fagfællebedømt af Hans Estrup Andersen

For at beregne, hvor meget nitratudvaskningen falder ved at tage landbrugs-

jord ud af produktion og ved skovrejsning, er det nødvendigt at kende den

gennemsnitlige udvaskning fra landbrugsjorden.

I nærværende rapport for baseline 2027 anvendes referenceudvaskning for

landbrugsjord for året 2017.

Nitratudvaskningen er beregnet med modellen NLES4, der er en statistisk

model for N-udvaskningen fra rodzonen (Kristensen et al., 2008). Modellen er

baseret på målte data for nitratudvaskning fra marker, hvor målingerne over-

vejende omfatter jordvandets nitratkoncentration målt i sugeceller, der er pla-

ceret i den nedre grænse af rodzonen på typisk omkring 1 m’s dybde). De

målte nitratkoncentrationer ganges med perkolationen, altså vandafstrøm-

ning fra rodzonen, for at opgøre den samlede årlige nitratudvaskning.

NLES4-modellen beregner en årlig nitratudvaskning ud fra en række input-

variable, der omfatter tilførsel af handelsgødning og husdyrgødning, N-fik-

sering, perkolation, jordtype og jordens indhold af organisk stof og ler. Desu-

den indgår en beskrivelse af sædskiftet i forhold til forfrugt og afgrødedække

om sommeren, efteråret og vinteren. Afstrømningen er modelberegnet med

Daisy-modellen, som beskrevet i Børgesen et al. (2013).

Modelberegninger af nitratudvaskningen fra rodzonen er gennemført for

landbrugsdata for 2017. Hertil anvendes data fra de landsdækkende land-

brugsregistre, herunder det Generelle LandbrugsRegister (GLR), som omfat-

ter landmændenes indberetninger af bl.a. afgrøder i forbindelse med ansøg-

ning om hektarstøtte, samt indberetning af gødningsregnskaber til Land-

brugsstyrelsen (LBST).

Indberetning af gødningsforbrug i gødningsregnskaberne omfatter det sam-

lede forbrug på bedriftsniveau. For at fordele gødningen til hver bedrifts mar-

ker anvendes en fordelingsalgoritme for de enkelte afgrødegrupper, som er

beskrevet i Børgesen et al. (2009).

Der er her beregnet nitratudvaskning for alle landets marker med data for

afgrøder og forbrug af gødning i 2017 kombineret med en tidsserie over kli-

madata for perioden 1990-2010. Herefter er der beregnet en gennemsnitlig ni-

tratudvaskning, som således repræsenterer udvaskningen for dyrkningsdata

for 2017 ved et gennemsnitsklima, hvorved effekten af vejret det enkelte år er

udjævnet. Nitratudvaskningen for hele landets landbrugsareal udgør knap 61

kg N/ha og for omdriftsarealet 66 kg N/ha. Disse udvaskningstal er også an-

vendt i kvælstofvirkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2020).

Den geografiske afgrænsning af de 23 hovedvandoplande er vist i figur 3.11.1.

De farvede oplande viser den geografiske afgrænsning af de 23 hovedvand-

oplande i Vandområdeplaner 2015-2021. Denne geografiske afgrænsning er

ændret Vandområdeplaner 2021-2027 og vises med grå linje for opland 1.10,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

2.5 og 2.4 i figur 3.11.1. Der er ændringer i afgrænsningen af oplandenes are-

aler mellem Vandområdeplaner 2015-2021 og Vandområdeplaner 2021-2027

for de følgende seks oplande: 1.10 Vadehavet, 2.3 Øresund, 2.4 Køge Bugt, 2.5

Smålandsfarvet, 2.6 Østersøen og 4.1 Vidå-Kruså.

Nitratudvaskningen er efterfølgende opgjort både for de 23 hovedvandop-

lande afgrænset til Vandområdeplaner 2015-2021, som vist i tabel 3.11.1, samt

for de 23 hovedvandoplande afgrænset til Vandområdeplaner 2021-2027, som

vist i tabel 3.11.2. Med hensyn til den gennemsnitlig udvaskning er denne ens

for de fire oplande 1.10 (Vadehavet), 2.4 (Køge Bugt), 2.5 (Smålandsfarvet) og

2.6 (Østersøen), mens den er 1 kg N/ha lavere i oplandet til 2.3 (Øresund) og

2 kg N/ha højere i oplandet til 4.1 (Vidå-Kruså) i afgrænsningen til Vandom-

rådeplaner 2021-2027 end til Vandområdeplaner 2015-2021 (tabel 3.11.1 og

3.11.2).

Figur 3.11.1.

Geografisk

afgrænsning af de 23 hovedvand-

oplande. De farvede oplande viser

den geografiske afgrænsning i

Vandområdeplaner 2015-2021.

Den grå linje i oplandene 1.10, 2.5

og 2.4 viser ændringen i den geo-

grafiske afgrænsning mellem

Vandplan 2 og 3.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.11.1.

Dyrket areal, tildelt handelsgødning, udbragt husdyrgødning, udbinding, fiksering og klimanormaliseret nitratud-

vaskning beregnet med NLES4 for 2017 og fordelt på 23 hovedvandoplande afgrænset til Vandområdeplaner 2015-2021.

Dyrket areal

(1.000 ha)

1.1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

133

282

144

488

182

208

104

227

146

105

279

123

117

217

108

100

101

100

1.10 Vadehavet

1.11 Lillebælt/Jylland

1.12 Lillebælt/Fyn

1.13 Odense Fjord

1.14 Storebælt

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Handelsg.

Husdyrg.

Udb.

Fiks.

Udvask.

(kg N/ha/år)

Tabel 3.11.2.

Dyrket areal, tildelt handelsgødning, udbragt husdyrgødning, udbinding, fiksering og klimanormaliseret nitratud-

vaskning beregnet med NLES4 for 2017 og fordelt på 23 hovedvandoplande afgrænset til Vandområdeplaner 2021-2027.

Dyrket areal

(1.000 ha)

1.1

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

133

246

149

488

181

205

104

215

117

108

100

102

Handelsg.

Husdyrg.

Udb.

Fiks.

Udvask.

(kg N/ha/år)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

3.12 Samlet effekt af opdatering af baseline i 2027 fordelt på

hovedvandområder

En samlet oversigt over baselineeffekter beskrevet i de foregående kapitler og

neddelt på de 23 vandoplande er vist for effekten på nitratudvaskning fra rod-

zonen i tabel 3.12.1. Eftersom effekten på nitratudvaskning af baselineelemen-

terne af ”bioforgasning og organisk affald” samt ”slæt frem for afgræsning”

begge er under 100 ton N og dermed under en fastsat bagatelgrænse, indgår

disse ikke i fremskrivningen af baselineelementer til 2027. Da fordelingen af

husdyrefterafgrøder er påvirket af øgede krav til udnyttelse af husdyrgød-

ning, er disse ej heller fremskrevet til 2027. Effekt af ændret klima indgår hel-

ler ikke i tabel 3.12.1.

Tabel 3.12.2 viser en oversigt over baselineelementerne ”nedgang i dyrket

areal” og ”skovrejsning” på fosforudledningen fordelt på 23 hovedvandop-

lande. En samlet oversigt over baselineeffekten på landsplan kan ses i kapitel

5, tabel 5.1 og tabel 5.2.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.12.1.

Fremskrivning af effekten af udvalgte baselineelementer på nitratudvaskningen i 2027 fordelt på 23 Vandområdeplaner 2015-2021 hovedvandoplande. For effekten af baselineelementerne ”biogas” og ”organisk

affald” samt ”slæt frem for afgræsning” er effekten under 100 ton N, og den er derfor ikke delt op på hovedvandoplande. Positive værdier angiver et fald i nitratudvaskningen og negative værdier en stigning i nitratudvaskningen.

For elementerne ”nedgang i dyrket areal”, ”skovrejsning” og ”økologi” er der angivet flere scenarier, hvor valget af scenarie afhænger af den politiske beslutning, der træffes om f.eks. mere økologi og tilskud til skovrejsning. Hvad

elementet ”kvælstofdeposition” angår, repræsenterer scenarierne en usikkerhed ift., om de enkelte EU-lande kan overholde de fastsatte lofter for udledning.

Nedgang i dyrket areal

Opland

skovrejsning 1

min.

1,1

Nordlige Kattegat,

Skagerrak

249

688

255

103

993

237

277

510

111

202

190

4.460

267

622

246

112

115

1.012

215

300

532

105

147

283

169

4.680

214

616

222

901

203

221

428

181

177

3.900

229

557

214

101

102

919

184

239

447

128

253

157

4.090

111

143

126

887

187

242

151

213

379

131

122

292

339

160

123

645

223

207

497

576

159

162

271

3.536

279

215

249

117

474

164

152

366

423

117

119

199

458

143

110

127

779

321

126

146

214

125

1.718

104

383

150

174

255

111

149

140

487

104

198

232

339

162

202

110

168

581

125

237

277

404

193

117

241

132

3.256

-6

-13

-7

-2

-4

-1

-2

-23

-1

-5

-8

-2

-10

-2

-5

-1

-2

-11

-4

-1

-4

-121

152

262

110

124

1.378

127

219

104

1.155

159

350

191

604

127

222

254

127

286

3.178

-97

-214

-116

-39

-58

-19

-39

-369

-19

-78

-136

-39

-155

-39

-78

-19

-39

-175

-58

-19

-58

-1.941

-15

-33

-18

-6

-9

-3

-6

-58

-3

-12

-21

-6

-24

-6

-12

-3

-6

-27

-9

-3

-9

-304

maks.

skovrejsning 2

min.

maks.

Skovrejsning

min.

høj

maks.

Økologi

middel

min.

maks.

lav

min.

maks.

Kvælstofdeposition

Scenarie 1

min.

maks.

Scenarie 2

min.

maks.

Trend i udbytter og kvælstofnorm

standard

min.

maks.

middel

min.

maks.

høj

min.

maks.

1,2 Limfjorden

1,3 Mariager Fjord

1,4 Nissum Fjord

1,5 Randers Fjord

1,6 Djursland

1,7 Århus Bugt

1,8 Ringkøbing Fjord

1,9 Horsens Fjord

1,10 Vadehavet

1,1 Lillebælt/Jylland

1,1 Lillebælt/Fyn

1,1 Odense Fjord

1,1 Storebælt

1,2 Det Sydfynske Øhav

2,1 Kalundborg

2,2

Isefjord og Roskilde

Fjord

2,3 Øresund

2,4 Køge Bugt

2,5 Smålandsfarvandet

2,6 Østersøen

3,1 Bornholm

4,1 Vidå-Kruså

Hele landet

1.495 2.080

1.523 2.590

2.050 2.728

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 3.12.2.

Fremskrivning af effekterne af baselineelementerne ”nedgang i dyrket areal” og ”skovrejsning” på udledningen af

fosfor i 2027. For baselineelementet ”nedgang i dyrket areal” er der angivet to scenarier, idet effekten afhænger af, hvor stort

arealet med skovrejsning vil være i 2027. Positive værdier angiver en mindre fosforudledning.

Nedgang i dyrket areal

Opland

Scenarie 1

Kg P

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

1,10

1,11

1,12

1,13

1,14

1,15

2,1

2,2

2,3

2,4

2,5

2,6

3,1

4,1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Århus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidå-Kruså

Hele landet

1.733

2.626

1.639

546

620

313

490

5.342

180

744

1.997

496

334

1.668

547

710

924

325

1.905

604

996

24.894

Scenarie 2

Kg P

1488

2353

1426

494

551

283

442

4850

143

636

1591

344

297

1401

498

622

803

272

1709

546

929

21.725

Skovrejsning

Scenarie 1

kg P

116

783

Scenarie 2

Kg P

109

161

139

196

101

1.319

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Klima

4.1

Udtagning af lavbundsarealer fra landbrugsproduktion

Rasmus Jes Petersen, Joachim Audet, Ane Kjeldgaard, Hans Estrup Andersen & Gitte

Blicher-Mathiesen

Fagfællebedømt af Carl Christian Hoffmann & Poul Erik Lærke

Indledning

Udtagning af kulstofrige jorde fra landbrugsproduktion har stor opmærk-

somhed, fordi dette virkemiddel vil kunne reducere emissionen af CO

samtidig fjerne kvælstof fra dræn eller grundvand inden udledning til fersk-

vand. Derfor har MFVM i denne baseline 2027 bedt AU om en vurdering af

dette virkemiddel i forhold til effekten på kvælstof- og fosforudledningen. Il-

ten i grundvand, som transporteres igennem kulstofrig jord, forbruges hur-

tigt, og samtidig er diffusionen af ilt ned i den vandmættede jord meget lang-

som. De iltfrie områder og det organiske stof som energikilde faciliterer de-

nitrifikation, en bakteriel omsætning af nitrat til fri kvælstofgas.

ationale

emissionsopgørelser viser, at dyrkede organiske lavbundsjorde (jorde med

mere end 6 % organisk kulstof) i Danmark udleder 5,6 mio. ton CO

-ækviva-

lenter om året, svarende til 11 % af Danmarks samlede emission af drivhus-

gasser (Gyldenkærne & Greve, 2020). Emissionen af CO

fra drænede organi-

ske jorde skyldes, at det organiske kulstof (i form af tørv) iltes og mineralise-

res, hvorved tørvetykkelsen og kulstofindholdet bliver mindre. Udtagning af

lavbundsarealer fra landbrugsdriften med henblik på at reducere klimabelast-

ningen forudsætter vådlægning af arealerne.

I dette afsnit præsenteres vandets forskellige strømningsveje gennem lav-

bundsarealer og perspektivet ved at udtage lavbundsjord som virkemiddel til

fjernelse af kvælstof og fosfor, inden vandet strømmer til vandløb.

Langsom vandtransport kan i områder med stor omsætning af organisk stof

også medføre uønsket emission af metan, som er en stærk drivhusgas. Der

kan tilstræbes en god balance mellem CO

- og metanemission bl.a. ved at re-

gulere, hvordan lavbundsarealer vådlægges.

Lavbundsområder: definition, kulstofindhold, typer og datatilgængelig-

hed

Lavbundsjorde har typisk et højt kulstofindhold. Det totale landbrugsareal på

kulstofrige (>6 % organisk kulstof) lavbundsområder i Danmark udgør ca.

171.700 ha (tabel 4.1.1, figur 4.1.1). Det antages, at alle dyrkede lavbundsare-

aler er drænede og/eller pumpede, mens dette ikke nødvendigvis gælder for

arealer, som kun anvendes til afgræsning. Det nuværende omfang af pum-

pede arealer er usikkert. Det totale pumpede areal, på både mineraljorde og

organiske jorde, blev i en rapport fra 1987 (Madsen & Horst, 1987) estimeret

til at udgøre 103.167 ha.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Det største areal af dyrkede kulstofrige jorde findes i hovedvandoplandet

Limfjorden med ca. 47.500 ha (ca. 28 % af det totale dyrkede lavbundsareal i

Danmark) (tabel 4.1.2).

Landbrugsjorde med højt kulstofindhold er fordelt på landskabstyperne

pumpede arealer, hævet havbund og drænede ådale. Et ophør med dræning,

gensnoning af åerne og tilbagevenden til en mere naturlig hydrologi vil til en

vis grad kunne tilbageføre arealerne til deres oprindelige økosystemer, her-

under moser, lavvandede søer og naturlige ådale.

Analyserne, som danner grundlag for tabel 4.1.1 og figur 4.1.1, er baseret på

følgende data:

GIS kort Kulstof_3_6_12 (Greve et al., 2019). Jordens kulstofindhold er opgjort

i fire klasser: 0-3 %, 3-6 %, 6-12 % og 12-60%. I denne analyse defineres orga-

nogen jord som jord med kulstofindhold >=6 %.

Kort over pumpede arealer er fra Madsen & Horst (1987) og kan ses som bilag

5 i

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/jan/marginaljorder-og-

miljoeinteresser/

Arealet af de pumpede områder er i Madsen og Horst (1987) desuden opgjort

pr. amt.

Information om landbrug er fra IMK-markkort2018 Version_20200608 fra

https://kortdata.fvm.dk/download/

Afgrødeinformationen fra dette kortlag er i nærværende rapport grupperet i

to overordnede klasser, hhv. intensiv og ekstensiv drift.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Figur 4.1.1.

Kulstofindhold i lavbundsjorde i Danmark.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.1.1.

Oversigt over dyrket areal opdelt på intensivt i omdrift og ekstensivt uden for omdrift for afgrødedata indberettet til

hektarstøttet i 2018 og opgjort for jorde med mere 6 % organisk kulstof. Data er desuden opgjort for 23 hovedvandoplande.

Opland

Dyrket areal for jorde med mere end 6 % organisk kulstof

(ha)

Dyrket areal

1.1

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

4.1

Nordlige Kattegat, Skagerrak

Vadehavet

Lillebælt/Jylland

Lillebælt/Fyn

Odense Fjord

Storebælt

Det Sydfynske Øhav

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Randers Fjord

Djursland

Aarhus Bugt

Ringkøbing Fjord

Horsens Fjord

Kalundborg

Isefjord og Roskilde Fjord

Øresund

Køge Bugt

Smålandsfarvandet

Østersøen

Bornholm

Vidaa-Krusaa

Sum

15.286

21.347

4.463

1.628

2.138

1.057

1.354

47.491

1.823

6.751

12.924

5.918

788

16.035

1.305

5.630

5.301

1.159

1.037

6.662

2.155

248

9.176

171.676

Intensivt

9.672

13.866

1.650

551

780

424

646

25.038

623

3.713

5.632

3.079

254

10.730

411

2.752

2.321

437

360

3.285

954

176

6.231

93.583

Ekstensivt

5.614

7.481

2.813

1.077

1.358

633

708

22.453

1.200

3.038

7.293

2.840

534

5.305

893

2.878

2.980

722

678

3.378

1.201

2.945

78.093

Der findes kun få målinger af kvælstof- (N) og fosfor- (P) udledning fra land-

brugsarealer på lavbundsjorde (tabel 4.1.2). De få eksisterende målinger viser

en stor variation i både N- og P-udledning, som afhænger af både dræningens

type, alder, dybde og tæthed samt af gødningsmængder, sædskifte og tørve-

jordenes nedbrydningsgrad. Et antal af de undersøgte lokaliteter var for-

holdsvis nydrænede, da moniteringen begyndte, hvilket kan have resulteret i

særligt høje udledningskoncentrationer. Det bemærkes, at P-udledningen

ikke blot varierer stærkt fra lokalitet til lokalitet, men at den for flere lokalite-

ter er særdeles høj. Denne før-udledning bør derfor indgå i risikoberegningen

for øget P-udledning som følge af hævet vandstand ved genopretning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.1.2.

Målt N-udvaskning fra humusholdige lavbundsjorde med og uden dræning. Areal angivet i ha i tabellen referer til selve lavbundsarealet og ikke til oplandsarealet. Nedsivningen er

estimeret eller beregnet vha. EVACROP. Opdatering af tabel 2 fra Blicher-Mathiesen (2012).

Lokalitet

Areal Landskabstype

Jordtype

År siden Antal

måleår

dræ-

ning

Ned-

bør

mm/år

Pumpet inddæmmet

ådal/brakvandsområde

Pumpet inddæmmet ådal

Drænet marsk

Drænet ådal

Dræn-

afstrøm-

ning

N-

tilførsel nedsivning

fra rodzone

kg N/ha/år

P-

N-

udledning, udledning via

dræn

kg P/ha/år

Gødet og drænet i omdrift

Aborg Minde

(Puge Mølle Å)

Skovsbjerggård

Å)

(Lindenborg

116

2.7

Blandet organisk og mineraljord

78-89 % humus

85-91 % humus

0-29 % humus

Saltvandsklæg, 0.6-2 % humus

0,45-57 % humus

>100

703*

626

940

327

853

915

240

324

100

110-285

100

50-225

30-120

289

Lav

579

230

>28

>126

8,9

1,1

5,7

1,2

Volsted

(Lindenborg Å)

Gøderup

(Langvad Å)

Højer

Hedebybro

(Skjern Å)

Gødet og drænet, vedvarende græs

Gjern

4,5

Gjern

4,5

Tørv

1-3

459

10,6

1,3

0,61

0,39

Ikke-drænet, vedvarende græs eller mose

Kærhuset

(Lindenborg Å)

Gøderup Mose

Deloplande

Fussingø, vest

5,6

Fussingø, øst

5,6

109

287

Skov 50 ha, eng 59 ha

Lavbund 122 ha, skov 95 ha, landbrug 70 ha

0,67

1,3-3

3.9

Ådal

70-86 % humus

44 % humus

626

1,9

*30 års normværdi

Sum af NO

-N og NH

-N (organisk N ikke inkluderet).

Udledningen er opgjort til 0.92 kg P/ha/år for hele oplandet, mens den for lavbundsarealerne alene er vurderet til 1.3-3 kg P/ha/år.

Hoffmann & Zak (2019),

Hansen et al. (1990),

Pedersen (1985),

Hoffmann & Grant (2004),

Kronvang et al. (2005),

Hoffmann & Ovesen (2003).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udtagning af lavbundsareal: vådlægning og restaurering

Den samlede effekt på næringsstofbalancen ved udtagning af lavbundsjord

og genopretning af en mere naturlig hydrologi vil være en kombination af

fem delelementer:

1) Den direkte effekt af ophør med gødskning og evt. ophør af høst (fjernelse

af næringsstoffer bundet i biomasse).

2) Mindsket næringsstoftransport fra dræn og grøfter som følge af sløjfning

af disse.

3) Ændring af stofomsætningsprocesser i lavbundsområderne som følge af

ændrede iltmætningsforhold (hævet vandstand, jf. pkt. 4.1.2).

4) Fjernelse eller tilbageholdelse af næringsstoffer fra det bagvedliggende

(direkte) opland, som under et mere naturligt hydrologisk regime vil gen-

nemstrømme lavbundsarealerne.

5) Fjernelse eller tilbageholdelse af næringsstoffer fra vandløbsoplandet (in-

direkte opland) under periodevise oversvømmelser, hvormed suspende-

ret stof i vandløbsvandet kan sedimentere, og opløst stof kan omsættes i

lavbundsarealerne.

Betydningen af de enkelte delelementer vil være forskellig fra areal til areal

afhængigt af den hidtidige arealanvendelse, jordtype, strømningsveje, vand-

stand, vandstandsdynamik, topografi og karakteristika af de arealer, som af-

vander til lavbundsarealerne.

Genopretning af naturlig hydrologi

Formålene med udtagning af lavbundsarealer fra landbrugsproduktion er at

reducere næringsstofudledningen til vandmiljøet, at reducere emissionen af

klimagasser og at genoprette naturområder. Dette kræver en genopretning af

den naturlige hydrologi i arealerne, hvilket inkluderer ophør af pumpning,

fjernelse af diger, tilkastning af grøfter og sløjfning af dræn i selve lavbunds-

arealet samt en tilbageføring af vandløbet til de naturlige dimensioner. En

genopretning kræver ydermere, at det bagvedliggende opland genforbindes

hydraulisk med lavbundsarealerne. Det bagvedliggende opland vil i mange

tilfælde afvande direkte til et vandløb, ved at vandet ledes forbi lavbundsare-

alerne via grøfter eller dræn. Disse grøfter og dræn skal ved en genopretning

afbrydes ved skellet mellem mark og lavbundsareal, hvorved vandet kan

trænge igennem lavbundsarealet – enten direkte på overfladen eller via for-

delingskanaler, fordelingsdræn eller nedsivningsdamme afhængigt af jord-

type og hydraulisk belastning. Dræning af kulstofholdige jorde vil i mange

tilfælde have medført en sammensynkning af jorden, en øget volumenvægt

og en mindsket hydraulisk ledningsevne (Liu & Lennartz, 2019). Disse æn-

dringer er ikke reversible, og der vil derfor ikke kunne opnås en fuld genop-

retning af den naturlige hydrologi og en naturlig vandledningsevne i de or-

ganiske sedimenter.

Naturlige lavbundsjorde i ådalene har en kompleks hydrologi, som kan klas-

sificeres ud fra de dominerende strømningsveje (figur 4.1.1): diffus gennem-

strømning (Q1), overfladeafstrømning (Q2), direkte grundvandsafstrømning

gennem vandløbsbunden (Q3) og oversvømmelse af lavbundsarealet ved høj

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

vandløbsstand (Q4). Fordelingen mellem disse strømningsveje har stor betyd-

ning for lavbundsarealernes påvirkning af vandkvaliteten og vil variere fra

område til område og være dynamisk i forhold til nedbørsmængder og –in-

tensiteter.

Q1: Den diffuse gennemstrømning er afhængig af størrelsen af det direkte op-

land samt lavbundssedimenternes tykkelse og hydrauliske ledningsevne.

Denne strømningsvej vil således være forholdsvis stor i lavbundsområder

med tykke, sandede sedimentlag med et stort direkte opland, mens den vil

være lille i lerede oplandsarealer. Lavbundsarealerne vil i mange områder

være domineret af tørv, som kan udvise en meget stor variation i hydraulisk

ledningsevne. Tørven kan visse steder være underlejret af gytje, som ofte har

en meget lav hydraulisk ledningsevne. Størrelsen af diffus gennemstrømning,

Q1, vil i disse områder i høj grad afhænge af tørvens type (højmose/lavmose)

og nedbrydningsgrad (Liu & Lennartz, 2019). Denne diffuse afstrømning sik-

rer den størst mulige kontakt mellem lavbundssedimenterne og de nærings-

stoffer, som der evt. måtte være i det gennemstrømmende vand.

Figur 4.1.2.

Overordnede strømningsveje i en ådal med genoprettet hydrologi. Nedbør samt tilstrømmende grundvand og

drænvand kan infiltrere lavbundssedimenterne og gennemstrømme disse som diffus grundvandsstrømning (Q1) eller løbe til

vandløbet som overfladeafstrømning (Q2) gennem lavbundsarealet. Konstruktion af fordelingskanaler eller -søer kan sikre, at

indkommende drænvand kan strømme via Q1 i stedet for Q2. Hvis der er kontakt imellem et dybere grundvandsmagasin og

vandløbet, kan grundvand strømme direkte til vandløbet (Q3) uden kontakt med lavbundssedimentet. Ved høj vandstand kan

vandløbet oversvømme lavbundsarealet (Q4). Modificeret efter Dahl et al. (2007).

Q2: Overfladeafstrøming kan genereres, hvis tilstrømningen af grundvand fra

det direkte opland overstiger afvandingskapaciteten af lavbundssedimen-

terne. Overskydende grundvand vil dermed strømme til overfladen via dif-

fuse siveflader eller veldefinerede kildevæld. Q2 kan ligeledes opstå som

følge af afskæring af dræn fra omkringliggende marker i skræntfoden til lav-

bundsarealet. Hvis dette vand ikke er i stand til at infiltrere ned i lavbundsse-

dimenterne, vil det løbe til vandløbet direkte på overfladen. Afstrømnings-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

densiteten (dvs. størrelsen af afstrømningen divideret med arealet af eksem-

pelvis sivefladen for grundvandsopsivning) vil være meget varierende af-

hængigt af, om kilden til Q2 eksempelvis er diffus grundvandsopsivning, som

dækker et stort areal, eller om Q2 stammer fra et veldefineret kildevæld eller

fra drænvand, hvor store vandmængder udledes i et enkelt punkt. Alt af-

hængigt af denne afstrømningsdensitet samt lavbundsarealernes topografi

kan overfladeafstrømningen foregå som en diffus overfladeafstrømning

(Q2

diffus

), hvor vandet strømmer i et tyndt lag over et stort areal i lavbunden

eller via mere eller mindre veldefinerede afstrømningskanaler (Q2

direkte

). Kon-

taktarealet med lavbundssedimentet samt transporttiden vil typisk være me-

get lavere for Q2

direkte

end for Q2

diffus

Q3: Direkte tilstrømning af grundvand til vandløbet gennem vandløbsbun-

den kan forekomme, hvor et grundvandsmagasin er i direkte kontakt med

vandløbet (f.eks. i kildeområder – vandløbenes udspring). Omsætning af næ-

ringsstoffer vil langs denne strømningsvej være begrænset til processer, som

foregår i selve grundvandsmagasinet samt processer i vandløbsbunden.

Q4: Oversvømmelse af lavbundsarealer ved høj vandløbsstand er generelt af

mindre betydning i små opstrøms vandløb med stor hældning, mens den vil

være mere udbredt langs større vandløb med lav hældning nedstrøms (Brin-

son, 1993).

Eksemplet i figur 4.1.2 viser strømningsveje i ådale med en genoprettet hy-

drologi. De aktuelle strømningsveje vil variere fra område til område, hvor

f.eks. genoprettede lavvandede søer oftest vil modtage vand fra opstrøms

vandløb (Q4) eller fra omkringliggende dræn (Q2). Højmoser bør i princippet

kun modtage nedbør, og Q4 vil selvsagt heller ikke være relevant i lavmoser

uden for ådalene.

Ændring i udledning af kvælstof, fosfor og kulstof som følge af vådlæg-

ning

Mindre mineralisering

Nedbrydning af organisk materiale kan foregå ca. 50 gange hurtigere under ae-

robe forhold end under anaerobe forhold (Clymo, 1983). Et sænket vandspejl

som følge af dræning øger ilttilgangen til jorden, hvorved mineralisering af or-

ganisk materiale øges. Denne mineralisering frigiver både kulstof (C), kvælstof

(N) og fosfor (P), som er bundet i det organiske materiale (Holden et al., 2004).

Dræning favoriserer mineralisering af C over N, hvorved jordens C:N-forhold

falder med øget mineralisering (Wells & Williams, 1996). Forøgelsen af N-mi-

neralisering efter dræning i forhold til før dræning er i udenlandske studier op-

gjort til en faktor 0.5-10 (Grootjans et al., 1985; Humphrey & Pluth, 1996). Ved

en genopretning af lavbundsarealernes naturlige hydrologi vil vandstanden

hæves og give en mindre hastighed af mineralisering. På sigt vil en netto-mine-

ralisering kunne vendes til en netto-ophobning af organisk materiale i vand-

mættede lavbundsområder. Tidshorisonten for dette omslag er dog forbundet

med stor usikkerhed og kan endnu ikke kvantificeres.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tilbageholdelse og frigivelse af redoxfølsomt fosfor

Tilbageholdelse og frigivelse af fosfor i vådlagte lavbundsjorde er i høj grad

koblet til områdets tidligere dyrkningshistorik og den pågældende jords bio-

geokemiske karakteristika. Hvis en lavbundsjord har været dyrket og har

modtaget et overskud af fosfor fra gødning, vil vådlægning af lavbundsjorder

ofte føre til frigivelse af opløst fosfat. Det skyldes, at jordens evne til at fast-

holde opløst fosfat – dvs. jordens adsorptionskapacitet – forringes. Vådlæg-

ningen medfører iltfrie forhold i jorden, som fører til reduktion af jernholdige

forbindelser (jern med iltningstrinnet 3, ferri-forbindelser). Når ferri-jern re-

duceres til ferro-jern, bliver det lettere opløseligt, og fosfat frigives til jordvæ-

sken og kan ende med at blive udvasket. Fosfat kan også bindes til alumi-

nium, som ikke ændrer iltningstrin under reducerede forhold, og aluminium-

forbindelser forbliver stabile under iltfrie forhold. Ligeledes udfældes fosfat

med calcium ved pH>7. Det er uklart, hvor længe fosfatfrigivelse ved våd-

lægning kan vare, men genetablerede søer og vådområder har frigivet fosfat

flere år efter vådlægning (Audet et al., 2020). Der er dog mulighed for at mind-

ske fosfatfrigivelsen (se afsnit Minimering af uønskede sideeffekter).

Potentiale for næringsstoffjernelse

Genskabelse af den naturlige hydrologi har en stor effekt på kvælstofbalancen

og fremmer N-fjernelse primært via denitrifikation, som er en mikrobiel pro-

ces, der omdanner nitrat (NO

) opløst i vand til dinitrogen (N

). Processen

kræver tilgængeligt organisk C og iltfrie betingelser. I pyritholdige jorde kan

denitrifikationen desuden foregå med oxidation af pyrit (FeS

) i stedet for or-

ganisk C. Andre processer som dissimilatorisk nitrat-reduktion til ammo-

nium (DNRA) samt anaerob oxidation af ammonium (anammox) kan også

bidrage til N-omsætningen i lavbundsjordene, men vil sandsynligvis være af

mindre kvantitativ betydning (Petersen et al., submitted). Ydermere kan de-

nitrifikation være koblet til oxidation af ferro-jern (Fe

), potentielt med en

stor risiko for øget lattergasproduktion (Petersen et al., submitted).

En oversigt over målte N- og P-fjernelsesrater i genoprettede lavbundsområ-

der ses i tabel 4.1.3, 4.1.4 og 4.1.5.

Forudsat tilstedeværelsen af pyrit, ferro-jern eller biologisk tilgængeligt C vil

næringsstoffjernelsen i lavbundsområder i høj grad være styret af vandets

strømningsveje, mængder og opholdstider. Generelt vil en større N-belast-

ning medføre en større absolut N-fjernelse og en mindre relativ N-fjernelse.

Næringsstoffer, som transporteres som diffus grundvandsstrømning (Q1, fi-

gur 4.1.2), vil have en stor berøringsflade med lavbundssedimenterne og en

lang opholdstid, hvormed der langs denne strømningsvej er optimale betin-

gelser for N-omsætning. For at denne N-fjernelse kan have en kvantitativ be-

tydning forudsættes det, at N-transporten finder sted langs denne strøm-

ningsvej.

Vand, som strømmer overfladisk gennem lavbundsarealet (Q2+Q4, figur

4.1.2), vil ofte have en kortere opholdstid og en mindre kontaktflade med lav-

bundssedimenterne end vand, som strømmer langs Q1. Både opholdstiden og

kontaktfladen vil dog i høj grad være styret af, om overfladeafstrømningen er

fordelt over et stort areal, eller om den foregår i mere eller mindre kanalise-

rede forløb. Da overfladeafstrømningen ikke nødvendigvis fysisk gennem-

strømmer lavbundssedimenterne (infiltration efterfulgt af eksfiltration), vil

især N-omsætningen langs denne transportvej være styret af diffusiv udveks-

ling mellem overfladevandet og lavbundssedimeterne. Vand, som stammer

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

fra dræn og grøfter (Q2, figur 4.1.2), vil kunne udgøre en stor hydraulisk be-

lastning på lavbundsområdet. Det er derfor vigtigt at fordele denne belast-

ning med fordelerkanaler eller sjapvandssøer/damme (figur 4.1.2) for at op-

timere den diffusive udveksling og mindske risikoen for erosion. Ved en gen-

opretning, hvor drænvand strømmer igennem vandløbsnære arealer, regnes

der med, at der kan tilbageholdes 0.062 kg P/ha/år (Hoffmann et al., 2018).

Omsætning af næringsstoffer, som strømmer direkte igennem vandløbsbun-

den fra et underliggende grundvandsmagasin (Q3, figur 4.1.2), vil være be-

grænset til processer, som foregår i selve grundvandsmagasinet, samt proces-

ser i grænsefladen mellem grundvandsmagasinet og vandløbsbunden.

Det ses af tabel 4.1.1, at de relative N-fjernelser er størst, hvor grundvands-

gennemstrømning (Q1) er dominerende, mens den relative N-fjernelse er

mindst i områder domineret af oversvømmelse fra vandløbet. Da N-belast-

ningen til gengæld ofte er lavest i områder, hvor Q1 dominerer, og størst, hvor

Q4 dominerer, forholder det sig omvendt med den absolutte N-fjernelse.

Kvantitativt fjernes der altså mest N i områder domineret af Q4 efterfulgt af

Q2 og Q1.

Der ses generelt en frigivelse af P i områder, hvor Q2 og Q1 dominerer (tabel

4.1.4). Netto-retentionen af P er derimod tæt på 0 i genoprettede mosearealer

gennemstrømmet af åvand og overvejende positiv for områder domineret af

oversvømmelse fra vandløbet. Denne positive retention kan i høj grad tilskri-

ves sedimentation af partikulært P på de oversvømmede arealer (tabel 4.1.5).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.1.3.

Kvælstoffjernelse i lavbundsområder udtaget af produktion og med genoprettet hydrologi. Tabel modificeret efter

Hoffmann et al. (2020a).

Lokalitet

N-

fjernelse

(kg N/ha/år)

Overrisling med dræn og/eller grøftevand

Egeskov

(Fyn, 2 års målinger)

Stor Å

(Fyn, 2 års målinger)

Ulleruplund

(Sydjylland)

Lindkær

(Fyn)

Geddebækken

(Fyn)

Syv Bæk

(Sjælland)

Fensholt

¤4

(Østjylland)

Middel ± standardafvigelse

Genoprettet moseareal

Snaremose

2,5

(Langeland)

Grøngrøft (Sydjylland)

Sandskær (Sydjylland)

Middel ± standardafvigelse

Ådale med oversvømmelse

Odderbæk

(Midtjylland, 2 års målinger)

Hjarup Bæk

(Østjylland)

Nagbøl Å

(Østjylland)

Karlsmosen

(Fyn)

Lyngbygårds Å

8,5

(Østjylland)

Gammelby bæk

(Sydjylland)

Egebjerg Enge

(Østjylland)

Middel ± standardafvigelse

Gennemstrømning af grundvand

Brede Å

(Sønderjylland) )

Gudenåens kilder (Midtjylland)

Middel ± standardafvigelse

Genetablerede søer

Årslev Engsø

(Østjylland)

Vilsted Sø

2,5

(Nordjylland)

Hals sø

(Østjylland)

Nakkebølle

(Fyn)

Skibet

(Østjylland)

Slivsø

(Sydjylland)

Wedellsborg

(Fyn)

Ødis Sø

(Sydjylland)

Gødstrup Enghave

(Sjælland)

Middel ± standardafvigelse

Ændret

arealanvendelse

(kg N/ha/år)

N-fjernelse

+ ændret

arealanvendelse

(kg N/ha/år)

125

243

170

226

125

300

12-289

Retention af

belastning

(%)

43-75

26-32

1-56

46 ± 22

Aktive

strømnings-

veje

28-121

157-229

133

191

24-90

300

12-289

137 ± 99

Q1+Q2

Q2+Q1

191-256

176

180 ± 65

241-306

148

226

31-39

38 ± 5

59-82

170

163

337

195-308

161 ± 104

89-112

200

187

372

220

105

53-56

8-12

32 ± 25

Q1+(Q2)

Q4+Q2

Q4+Q2+Q1

Q4+Q2

92 - 108

69 ± 54

117 - 133

71 - 96

75 ± 20

252-261

125

244

117

184

100

152 ± 79

302-311

119

175

284

176

234

150

15-20

43 ± 20

Q4+Q2

Hoffmann et al. (2012),

Hoffmann et al. (2006),

Ambus & Hoffmann (1990),

Petersen et al. (2020),

Audet et al. (2020),

Hoff-

Lavbundsarealet i Fensholt er ikke restaureret, men dræn fra oplandet er afskåret og overrisler lavbundsarealet.

mann et al. (2020a),

Jeppesen et al. (2011),

Hoffmann et al. (2011),

Hoffmann et al. (2014).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.1.4.

Fosforretention i lavbundsområder udtaget af landbrugsproduktion og med

genoprettet hydrologi. Negative tal er udtryk for en nettofrigivelse af fosfor. Tabellen er

modificeret efter Hoffmann et al. (2020a).

Lokalitet

P-retention

(kg P/ha/år)

Retention

(%)

Aktive

strømningsveje

Overrisling med dræn og/eller grøftevand

Egeskov

(Fyn, 2 års målinger)

Stor Å

(Fyn, 2 års målinger)

Ulleruplund

(Sydjylland)

Lindkær

(Fyn)

Geddebækken

(Fyn)

Syv Bæk

(Sjælland)

Fensholt

¤4

(Østjylland)

Middel ± standardafvigelse

Genoprettet moseareal

Snaremose

2,5

(Langeland)

Grøngrøft

(Sydjylland)

Sandskær

(Sydjylland)

Middel ± standardafvigelse

Ådale med oversvømmelse

Hjarup Bæk

(Jylland)

Nagbøl Å

(Jylland)

Karlsmosen

(Fyn)

Lyngbygårds Å

7,5

(Østjylland)

Gammelby bæk

(Sydjylland)

Egebjerg Enge

(Østjylland)

Middel ± standardafvigelse

Genetablerede søer

Årslev Engsø

(Østjylland)

Vilsted Sø

2,5

(Nordjylland)

Hals sø

(Østjylland)

Nakkebølle

(Fyn)

Skibet

(Østjylland)

Slivsø

(Sydjylland)

Wedellsborg

(Fyn)

Ødis Sø

(Sydjylland)

Gødstrup Enghave

(Sjælland)

Middel ± standardafvigelse

−0,15 - 0,08

−0,90 - −0,33

−0,43

−0,5

−0,5 - 0,5

0,07

−3,7

-0,6 ± 1,2

−25 - 6

−127 - −22

−88

−11

−8 - 21

−193

-45 ± 69

Q1+Q2

Q2+Q1

−0,6 - 2,6

−0,6

0,4 ± 1,5

−10 - 18

−5

0,8 ± 12

0,9

8,1 - 9

−1,6 - 6,4

−0,4 - 20

0,13

6,1 ± 7,1

53 - 60

−4 - 13

−7 - 75

28 ± 32

Q4+Q2

Q4+Q2+Q1

Q4+Q2

−1,43-10,3

−5-−1,4

−0,2

2,7

2,9

16,1

−2,3

0,9

2,3 ± 6,1

−5-18

−265-−29

−0,2

91,4

−66

−12 ± 93

Q4?

Q4+Q2

Hoffmann et al. (2012),

Hoffmann et al. (2006),

Ambus & Hoffmann (1990),

Petersen

Lavbundsarealet i Fensholt er ikke restaureret, men dræn fra oplandet er afskåret og

et al. (2018),

Audet et al. (2020),

Jeppesen et al. (2011),

Hoffmann et al. (2011).

overrisler lavbundsarealet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.1.5.

Igennem en årrække er der blevet målt sedimentation af partikulært fosfor

ved Brynemade langs den gensnoede del af Odense å (Hoffmann et al., 2020b).

Periode

2003-2004

2004-2005

2005-2006

2006-2007

2007-2008

2009-2010

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2015-2016

Total fosfor

(kg P ha

-1

)

78,3

75,3

20,1

101,6

36,6

55,5

123,8

61,8

64,8

214,3

Klimaeffekt

Klimagasser

Drænede organiske jorde er hotspots for drivhusgasemission (Maljanen et al.,

2010; Tiemeyer et al., 2016 og 2020). Den samlede danske udledning fra dræ-

nede organiske jorde svarer til 11 % af Danmarks samlede drivhusgasudled-

ning (Gyldenkærne og Greve, 2020). Vådlægning er en effektiv og velkendt

metode til at mindske CO

-emissioner fra drænet lavbundsjorde (Wilson et

al., 2016). Et vandspejl tæt på jordoverfladen kan sænke emissionen af CO

potentielt også emissionen af lattergas (N

O). Dog kan et vandspejl tæt på

jordoverfladen eller ved oversvømmelse samtidig fremme emissionen af me-

tan (CH

), særligt på næringsrige jorde med letomsætteligt organisk stof (Zak

et al., 2015). Et vandspejl tæt på jordoverfladen vil fremme både tørvedan-

nelse og CO

-binding, såfremt en ny tørvedannende vegetation er etableret

efter vådlægning. Et fluktuerende vandspejl, som er typisk for vådlagte om-

råder, er ydermere associeret med øget N

O-udledning (Kandel et al., 2019,

Tiemeyer et al., 2016). Mens vådlægning af lavbundsjorde vil begrænse CO

emissionen, kan der være en risiko for øget metanemission. Der er kun få dan-

ske undersøgelser af metanemission efter genetablering af den naturlige hy-

drologi i en ådal (Audet et al., 2013; Herbst et al., 2013; Kandel et al., 2019).

Kun den ene af disse dokumenterer udledningen både før og efter vådlæg-

ning (Audet et al., 2013). Dette studie fandt, at emissionen af metan var mar-

kant højere efter vådlægning, men at denne stigning blev kompenseret af la-

vere CO

- og N

O-emissioner. Dog sluttede undersøgelsen året efter vådlæg-

ningen, hvor den videre udvikling af metanemission er ukendt. Kandel et al.

(2019) viste betydelige metanemissioner 12 år efter vådlægning af det under-

søgte område. Ved genetablering af søer kan en kombination af eutrofiering

og et varmere klima desuden forårsage store metanemissioner (Davidson et

al., 2018). En metode til at bestemme drivhusgasemissioner fra danske lav-

bundsjorde er blevet udviklet for nylig (Gyldenkærne og Greve, 2020) og er

baseret på mere end 250 årlige drivhusgasbalancer målt i Tyskland (Tiemeyer

et al., 2020) og standardemissionsfaktorer fra IPCC (IPCC, 2014).

Klimatilpasning

Det forventes, at vådlægning af store arealer med lavbundsjord yderligere vil

få betydning for hydrologien på oplandsskala. En succesfuld restaurering af

den naturlige hydrologi vil bidrage til at afbøde effekten af ekstreme hydro-

logiske hændelser i vandløb ved at forsinke vandafstrømning under kraftig

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

nedbør, og en restaurering vil desuden øge tilbageholdelsen af vand i land-

skabet under tørke (Bullock & Acreman, 2003; Holden et al., 2004).

Minimering af uønskede sideeffekter (fosfortab og emission af klima-

gasser)

Generelt peger forskningen på, at en minimering af fosforfrigivelse og metan-

emission forudsætter, at indholdet af næringsstoffer i jorden mindskes før

vådlægning eller i de første år efter vådlægning. Til mindskning af nærings-

stofpuljen i jorden findes flere muligheder:

Afhøstning af vegetation: Vegetation, der vokser på vådlagte lavbundsjorde,

kan bidrage til at udtømme fosforpuljen i jorden, idet fosfor inkorporeres i

plantevæv. Afhøstning af vegetation én til to gange om året forhindrer ned-

brydning af plantemateriale og den medfølgende tilbageførsel af fosfor til mil-

jøet (f.eks. Zak et al. 2014, Andersen et al., 2020).

Fjernelse af topjord: Målet med dette tiltag er at bortgrave den næringsrige,

degraderede topjord, som potentielt vil kunne frigive store mængder fosfor

efter vådlægning. Dette vil samtidig reducere CH

-dannelsen markant (f.eks.

Zak et al., 2018; Huth et al., 2020; Andersen et al., 2020).

Langsom vådlægning: Langsom, progressiv vådlægning over flere år kan mu-

ligvis mindske det store fosfortab, som ofte forekommer efter vådlægning.

Forbedret økologisk tilstand i søer: Davidson et al. (2018) viser, at eutrofierede

søer med algevækst har meget højere metanemission end søer med akvatiske

planter og klart vand. Dette studie påpeger derfor, at en god økologisk til-

stand (klart vand med akvatiske planter) kan minimere metanemissioner (Da-

vidson et al., 2018).

Fosforfiltre: Afstrømning fra veldefinerede udløb på de vådlagte arealer kan

ledes igennem et fosforfilter for at mindske fosfortabet. Dette kræver udtag-

ning af et mindre areal til konstruktion af et sedimentationsbassin efterfulgt

af et reaktivt fosforfilter (Penn et al., 2017; Pugliese et al., 2020).

Konklusion

Effekten af udtagning af lavbundsarealer fra landbrugsproduktion på kvæl-

stofudvaskning, fosforudledning og potentiel emission af klimagasser er svær

at kvantificere, men eksisterende studier viser, at vådlægning af lavbundsare-

aler har potentiale til at reducere kvælstofudvaskningen. Der er dog stor va-

riabilitet i både de undersøgte systemer og af undersøgelsesresultaterne. Sam-

tidig kræver en kvantificering af potentialet for kvælstoffjernelse en kortlæg-

ning af de direkte og indirekte oplande til de enkelte lavbundsarealer, da op-

landsarealerne bestemmer N-belastningen af lavbundsområderne og dermed

også den potentielle N-fjernelse.

Effekten på fosfortab er særdeles svær at estimere, da forskningen viser meget

variable resultater: Nogle projekter viser frigivelse af fosfor, mens andre viser

tilbageholdelse af fosfor. Der mangler undersøgelser af fosforudledning før

genetablering for at kunne evaluere den fulde effekt af vådlægning på næ-

ringsstofudvaskning. Effekten på klimagasemission er ikke velundersøgt i

Danmark, og selvom vådlægning er en effektiv metode til at reducere CO

emission, kommer denne reduktion med en risiko for højere CH

-emissioner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Der er mulighed for at reducere dette med passende virkemidler, men forsk-

ningen heri er mangelfuld, især i en dansk kontekst.

4.2

Klimaets påvirkning af kvælstofudledning

Jørgen E. Olesen & Gitte Blicher-Mathiesen

Fagfællebedømt af Mathias Neumann Andersen

De klimatiske forhold påvirker kvælstofudvaskningen fra landbrugs- og na-

turarealer både direkte og indirekte. Udvaskningen kan opgøres som produk-

tet af den gennemsnitlige kvælstofkoncentration og mængden af afstrøm-

mende vand. Begge dele påvirkes af klima og dermed af klimaændringer.

Resultater fra både modelbaserede analyser (Doltra et al., 2014) og analyser af

langvarige forsøg med kvælstofudvaskning (Jabloun et al., 2015) viser øget

kvælstofudvaskning under de forventede klimaændringer. En del af dette

skyldes, at øget temperatur i efterårs- og vinterperioden øger omsætningen

og nedbrydningen af organisk stof i jorden. Dermed bliver mere kvælstof mi-

neraliseret og tilgængelig for udvaskning. Dette kan kun modvirkes gennem

dyrkning af afgrøder og efterafgrøder i efterårs- og vinterperioden. Der bliver

derfor med klimaændringer behov for stigende fokus på sammensætning af

sædskiftet med henblik på at minimere næringsstoftabet. En anden årsag til

øget kvælstofudvaskning er stigende nedbørmængder, som øger afstrømnin-

gen og dermed kvælstofudvaskningen.

Udvikling i temperatur og nedbør

Over de seneste 50 år er den globale middeltemperatur steget med 0,8

°C,

temperaturstigningerne i Danmark har på det seneste endda været endnu

større, svarende til ca. 1,5

°C

(figur 4.2.1). I Danmark har det forlænget vækst-

sæsonen med mere end en måned. Samtidigt har nedbørsmønstrene ændret

sig. For Danmarks vedkommende er nedbørsmængden steget med ca. 100

mm over de seneste 50 år. Ændringen er næsten udelukkende sket i vinter-

halvåret (figur 4.2.2). Begge disse effekter må alt andet lige forventes at have

øget kvælstofudvaskningen, og det må også forventes at øge kvælstofudvask-

ningen fremover.

Klimaet påvirker også kvælstofudvaskningen indirekte gennem effekter på

afgrødernes vækst og kvælstofoptag samt gennem effekter på effektiviteten

af virkemidler. Flere typer klimaekstremer (f.eks. tørke og ekstrem nedbør)

vil gennem påvirkning på afgrøders vækst og virkemidlers effektivitet kunne

øge kvælstofudvaskningen. Effekten af udviklingen af afgrødernes kvælstof-

udbytte er behandlet i afsnit 3.10. Kvælstofoptaget bliver især negativt påvir-

ket gennem tørke, som f.eks. i 2018, og dette vil kunne øge den kvælstof-

mængde, der er til rådighed for udvaskning, hvis det ikke modvirkes af effek-

tive efterafgrøder. God etablering og vækst af efterafgrøder er afgørende for

deres evne til at reducere kvælstofudledningen (De Notaris et al., 2018), og

dette kræver, at afgrøden høstes så tidligt, at efterafgrøden kan få en tilstræk-

kelig lang vækstperiode inden vinteren. Høsttidspunktet for kornafgrøder vi-

ser en betydelig geografisk variation i høsttid (12-18 dage) på tværs af landet

(Pullens et al., 2019). Den tidligste høsttid forekommer i den sydøstlige del af

landet (Øerne) og den seneste høsttid i den nordvestlige del (Nordjylland og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Thy). Kølige vækstsæsoner og våde høstforhold giver sen høst, og det medfø-

rer særligt vanskelige forhold for etablering af efterafgrøder i de dele af lan-

det, hvor klimaforholdene i forvejen giver sen høst.

De igangværende klimaændringer må således forventes at føre til øget kvæl-

stofudvaskning, både gennem direkte effekter på kvælstofudvaskningen fra

landbrugsafgrøder og gennem indirekte effekter af klimaekstremer på afgrø-

ders vækst og effekt af virkemidler. Der er dog knyttet betydelige usikkerheder

til disse effekter, og disse må forventes også at variere mellem dyrkningssyste-

mer afhængigt af afgrøder og virkemidler til reduktion af udvaskningen. Ole-

sen et al. (2020) benyttede en modelbaseret tilgang til at beregne effekten af kli-

maændringer for nitratudvaskningen for Norsminde-oplandet i Østjylland og

fandt en øget nitratudvaskning med klimaændringer frem til 2050, men med en

betydelig usikkerhed afhængigt af, hvilken klimamodel der blev brugt. Stignin-

gen i nitratudvaskningen blev beregnet til at være 20 til 60 %, og der er således

store usikkerheder på estimaterne, men mange forskellige studier indikerer en-

tydigt, at de forventede klimaændringer vil øge risikoen for øget nitratudled-

ning (Doltra et al., 2014; Bartosova et al., 2019). En del af den stigende udledning

vil kunne kompenseres ved en bedre effekt af virkemidler, som f.eks. efteraf-

grøder, men modelbaserede analyser har vist, at disse ikke fuldt ud kompense-

rer for den øgede nitratudvaskning (Doltra et al., 2014).

Figur 4.2.1.

Årlig middeltempera-

tur i Danmark i perioden 1874-

2018. Den optrukne linje viser 5-

års glidende gennemsnit. Den

grønne linje viser gennemsnit for

normalperioden 1961-1990, og

den røde linje viser stigningen si-

den 1981 (0,3

°C

pr. årti).

Figur 4.2.2.

Årlig nedbør i Dan-

mark i perioden 1874-2018. Den

optrukne linje viser 5-års glidende

gennemsnit. Den grønne linje vi-

ser gennemsnit for normalperio-

den 1961-1990, og den røde linje

viser stigningen siden 1981 (25

mm pr. årti). Der tages forbehold

for at DMI’s opgjorte nedbør kan

være inhomogen i perioden før

og efter 2011.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udvikling i afstrømning og nitratudledning i målte oplande

På 77 målestationer er der målt vandafstrømning og udledning af nitrat i pe-

rioden 1990-2018 og lavet opgørelser for det hydrologiske år 1. juni til 31. maj.

Udviklingen i afstrømning er opgjort både ved lineær regression og med

Mann-Kendall test (Hirsh & Slack, 1984) og er vist for fem regioner (figur

4.2.3). Størst stigning i den årlige afstrømning ses for de målte oplande i

Vestjylland og Nordjylland med en årlig stigning på henholdsvis 4,1-4,6 og

3,2-3,5 mm. Udvikling i afstrømning for perioden 1990/91-2017/18 er signifi-

kant på 0,05 pct. niveau (tabel 4.2.1). I de målte oplande i Østjylland og Fyn

stiger den årlige målte afstrømning mindre med henholdsvis 1,7-1,9 og 1,4

mm, mens der kun findes en meget lille årlig stigning på 0,12-0,02 mm for

oplandene på Sjælland. Udvikling i afstrømning for de sidst tre nævnte regi-

oner er ikke signifikant.

Figur 4.2.3.

Udvikling i afstrømning opgjort for 77 målte havstationer med en fuldstændig tidsserie for perioden 1990-2018.

Data er opgjort for dette hydrologiske år, 1. juni til 31. maj, for perioden 1990/91-2017/18. Oplande med data for de opgjorte

målestationer er vist med mørke farver på kortet. I de fem regionale figurer viser den blå linje trenden i udviklingen i afstrømnin-

gen opgjort ved lineær regression, og den orange linje viser middelafstrømningen for perioden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Udledning af kvælstof er især påvirket af afstrømning samt af de mange virke-

midler, der er implementeret for at reducere kvælstoftabet fra landbrugsjorden.

Det betyder, at det ofte kan være vanskeligt at adskille effekten af virkemidler

ift. de store årlige klimatiske ændringer i afgrøders vækst og høst samt nedbør.

Opgøres relationen mellem afstrømning og nitratudledning i kg N/ha, ses det,

at denne relation gradvist ændrer sig i takt med implementeringen af virkemid-

ler i de forskellige vandplanperioder (figur 4.2.4 og tabel 4.2.1).

Figur 4.2.4.

Relation mellem af-

strømning og nitratudledning til

havet (kg N/ha) for 77 målte hav-

stationer for det hydrologiske år,

1.juni til 31. maj, for perioden

1990/91-2017/18 og opdelt i tre

perioder 1990/91-1998/99,

1999/00-2006/07 samt 2007/08-

2017/18. Oplande med data for

de opgjorte målestationer er vist

med mørke farver på kortet i figur

4.2.3.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.2.1

Statistisk beregning af udvikling i afstrømning for målte vandløbsoplande i fem regioner. Afstrømningen er målt og

opgjort for det hydrologiske år, 1. juni-31.maj, for perioden 1990/91-2017/18. Placering og antal oplande fremgår af kortet vist i

figur 4.2.3. Beregningen er gennemført med to statistiske test, lineær regression og Mann-Kendall test.

Region

middel

Nordjylland

Vestjylland

Østjylland

Fyn

Sjælland

3,17

4,08

1,71

1,36

0,123

Lineær regression

Årlig stigning i afstrømning (mm pr. år)

95 % konfidensgrænse

0,574

0,207

-1,07

-2,86

-3,36

5,77

7,95

4,49

5,58

3,6

0,018

0,040

0,22

0,51

0,94

p-værdi

middel

3,51

4,62

1,86

1,36

0,022

Mann-Kendall test

Årlig stigning i afstrømning (mm pr. år)

95 % konfidencsrænse

0,233

-0,0452

-1,41

-3,26

-4,01

6,00

8,63

4,9

6,44

4,21

0,038

0,050

0,28

0,51

p-værdi

Tabel 4.2.2

Logaritmisk sammenhæng mellem q=årlig afstrømning (mm) og nitratudledning (kg N/ha) for målte vandløbsop-

lande opgjort for tre perioder – 1990/91-1998/99, 1999/00-2006/07 samt 2007/08-2017/18 – og fem regioner. Oplande med data

for de opgjorte målestationer er vist med mørke farver på kortet i figur 4.2.3.

Region

Fyn

Limfjord

Sjælland

Vestjylland

Østjylland

periode

1990/91-1998/99

1999/00-2006/07

2007/08-2017/18

1990/91-1998/99

1999/00-2006/07

2007/08-2017/18

1990/91-1998/99

1999/00-2006/07

2007/08-2017/18

1990/91-1998/99

1999/00-2006/07

2007/08-2017/18

1990/91-1998/99

1999/00-2006/07

2007/08-2017/18

ligning

-89.046 + 20.194*ln(q)

-84.000 + 18.021*ln(q)

-50.456 + 11.267*ln(q)

-93.262 + 19.553*ln(q)

-114.010 + 22.384*ln(q)

-64.350 + 13.523*ln(q)

-58.221 + 14.105*ln(q)

-54.036 + 12.427*ln(q)

-34.284 + 8.232*ln(q)

-117.166 + 22.807*ln(q)

-116.968 + 21.750*ln(q)

-84.250 + 16.035*ln(q)

-94.066 + 18.884*ln(q)

-104.340 + 19.864*ln(q)

-43.273 + 9.110*ln(q)

0,942

0,948

0,860

0,887

0,981

0,898

0,913

0,947

0,808

0,879

0,944

0,841

0,828

0,932

0,735

Relationen mellem ferskvandsafstrømning og nitratudledning for perioden

2007/08-2017/18 må forventes at være gældende under baselinebetingelser

frem til 2027. Disse relationer er benyttet til at beregne stigningen i nitratud-

ledningen til havet under forudsætning af, at afstrømningen udvikler sig over

de kommende år som i de foregående 30 år (tabel 4.2.3). For Nordjylland og

Vestjylland giver dette en stigning i nitratudledningen på over 7 %, hvor stig-

ningen ligger på ca. 4 % i Østjylland og Fyn, mens der ikke er nogen mærkbar

ændring på Sjælland.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Tabel 4.2.3.

Årlig nitratudledning til havet (kg N/ha) ved middelafstrømning og øget nitratudledning efter 9 år estimeret med en

beregnet stigning i afstrømning, forskel i nitratudledning ved middelafstrømning og efter 9 år med øget afstrømning samt den

procentvise stigning efter 9 år opgjort for målte oplande i fem regioner.

Afstrømning (mm pr.

hydrologisk år)

Region

Nordjylland

Vestjylland

Østjylland

Fyn

Sjælland

Middel

348

486

361

287

211

Årlig

ændring

3,17

4,08

1,71

1,36

1,12

9 års

ændring

28,6

36,7

15,4

12,3

1,1

14,8

15,0

10,4

13,3

9,8

Ved middelafstr.

Middelafstr.

plus 9 år

15,8

16,1

10,7

13,8

9,8

Forskel Middelafstr.

og efter 9 år

1,07

1,17

0,38

0,47

0,04

7,2

7,8

3,7

3,5

0,4

(%)

Nitratudledning (kg N/ha)

Ændring

Konklusion

Klimaændringer forventes at medføre højere temperaturer og øget vinterned-

bør. Over de seneste 30 år er afstrømningen steget betydeligt i Jylland og på

Fyn, mens der ikke har været mærkbare ændringer på Sjælland. Den stigende

afstrømning vil føre til øget udledning af nitrat til havet, og ved anvendelse

af relationerne mellem afstrømning og nitratudledning for de seneste 10 år fås

en stigning i nitratudledning på op til knap 8 % afhængigt af region. Da disse

estimater er baseret alene på data fra de målte oplande, er det ikke muligt

direkte at opskalere til et nationalt estimat for effekten på kvælstofudlednin-

gen. Disse estimater indeholder desuden kun den forventede effekt på større

vandafstrømning, mens eventuelle effekter på mineralisering som følge af hø-

jere temperatur eller indirekte effekter på afgrødevalg og dyrkningspraksis

ikke kan adskilles i den viste effekt.

4.3

Skovrejsning med et klimaformål

Per Gundersen

Fagfællebedømt af Lars Vesterdal, IGN, KU

Den almindelige skovrejsning på tidligere landbrugsjord har ofte rekreative

eller grundvandsbeskyttende formål. Derfor planter man fortrinsvis løvtræ-

arter og efterlader nogle åbne områder uden beplantning. Driften er ofte ikke

intensiv.

Skovrejsning på landbrugsjord med et klimaformål (klimaskove) må derimod

antages hovedsageligt at blive tilplantet med hurtigt voksende nåletræarter

(eller alternativt med hybrid poppel), der skal drives mere intensivt for at

opnå så stor CO2-binding som muligt.

Data for nitratudvaskning efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord i

Gundersen et al. (2020a) er hovedsageligt fra løvskove, men der indgår også

enkelte nåleskove med forskellig jordbund og forstlig drift. Ud fra dette nu-

værende datagrundlag blev der foreslået et normtal på 8 kg N/ha/år (5-15 kg

N/ha/år) som et langsigtet gennemsnit for N-udvaskning fra nye skove på

tidligere landbrugsjord (Gundersen et al. 2020b).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Hurtigt voksende træarter og intensiv forstlig drift med udtag af flere træpro-

dukter (bioenergi og tømmer) vil betyde en større eksport af kvælstof fra are-

alerne i disse produkter, end vi ser ved almindelig skovrejsning. Dette bør alt

andet lige medføre mindre N-udvaskning fra ’klimaskove’. Men nåletræer fil-

trerer luften mere effektivt for kvælstofgasser og –partikler (højere tørdeposi-

tion) end løvtræer (Gundersen, 2008). Dette kan, afhængigt af omfanget af lo-

kale og regionale N-emissioner, opveje eller overstige det øgede N-udtag. Ba-

lancen mellem øget N-tilførsel via tørdeposition og øget N-udtag med hugst

vil være afgørende for niveauet af N-udvaskning fra ’klimaskove’. Der eksi-

sterer ikke tilstrækkelige data til at kunne forudsige denne balance. Derud-

over vil jordtype, dræningstilstand, lokale kvælstofkilder og den konkret ud-

formning af skoven (træart, tæthed, drift mv.) have betydning.

I Danmark er der ikke målinger af nitratudvaskning på skov rejst med et kli-

maformål eller tilstrækkelig viden om nitratudvaskning fra andre nåleskove

på gammel landbrugsjord. Derfor kan der ikke for nuværende gives et andet

normtal for udvaskningseffekt af skov rejst med et klimaformål end for al-

mindelig skovrejsning på landbrugsjord.

100

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Konklusion

I dette kapitel sammenfattes resultaterne af de vurderede baselineelementer.

Vurdering af effekt på nitratudvaskning for de enkelte virkemidler er sammen-

fattet i tabel 5.1. Forventede ændringer i nitratudvaskningen er, hvor det er mu-

ligt, angivet som et interval på basis af en usikkerhedsvurdering, hvor mini-

mum indikerer ”den mindst mulige reduktion af udvaskningen”, og maksi-

mum indikerer ”den højest mulige reduktion af udvaskningen”.

I nærværende rapport er effekterne beregnet for tre scenarier med fremskriv-

ning af husdyrholdet og afledte effekter på afgrødefordeling og produktion

af husdyrgødning. Ved den gennemsnitlige udvikling i den animalske pro-

duktionen øges kvælstof i husdyrgødning med 8 mio. kg N, mens det for de

to øvrige scenarier vil være henholdsvis et fald på 20 mio. kg N og en stigning

på 35 mio. kg N til i alt 258 mio. kg N. Mængder i disse beregninger er N ab

dyr, hvorfor der skal fratrækkes tab i stald og lagre for at få ændringen i N

tildelt markerne. Albrektsen et al. (2017) angiver et tab fra kvæg og svin på

21,7 mio. kg N, svarende til 10 % af N ab dyr. Det forudsættes, at antallet af

husdyrefterafgrøder fastsættes, så disse kompenserer en øget udvaskning ved

anvendelse af mere ikke udnyttet husdyrgødning og at der derfor ikke vil

komme øget udvaskning selvom mængden af husdyrgødning stiger.

Udvikling i udbytter er opgjort sammen med udviklingen i de økonomisk op-

timale kvælstofnormer, idet der er en kobling mellem øgede udbytter og øgede

normer. Det vurderes endvidere, at udvaskningen bedst estimeres på grundlag

af forskellen mellem udviklingen i kvælstofnormer og kvælstofudbytter.

Der er gennemført en vurdering af baselineelementerne: Nedgang i det dyr-

kede areal, skovrejsning, øget økologiske produktion, anvendelse af bioforgas-

ning og af genanvendt affald, nedgang i atmosfærisk deposition, slæt frem for

afgræsning, udvikling i udbytter og i de økonomisk optimale kvælstofnormer.

De viste vurderinger af baselineelementer viser et forventet fald i nitratud-

vaskningen frem mod 2027 for elementerne nedgang i den atmosfæriske de-

position af kvælstof, som afhænger af, hvorvidt prognoserne for udviklingen

i emissionerne af kvælstof holder stik, og af at EU-landene overholder de med

NEC-direktivet vedtagne emissionslofter for 2027/2030. Derudover forventes

det især, at udvikling i det økologiske areal og nedgangen i det dyrkede areal

og skovrejsning bidrager til en mindre udvaskning frem mod 2027.

Scenarier for den animalske produktion er indarbejdet i fremskrivning af slæt

frem for afgræsning og i udvikling i udbytter og den økonomiske optimale

gødningsnorm. Der er vurderet to scenarier for skovrejsning henholdsvis

hvor skovrejsningen har samme stigning som hidtil samt et scenarie, hvor

skovrejsningen fordobles i 2030. De to scenarier for skovrejsning har betyd-

ning for beregningen nedgang i det dyrkede areal, hvorfor der også er bereg-

net to scenarier for dette virkemiddel.

Der er betydelig usikkerhed omkring effekter af udvikling i kvælstofnormer

og kvælstofudbytter på nitratudvaskningen, især i forhold til udvikling i af-

grødesammensætningen. Derimod forventes en øget nitratudvaskning grun-

det øget klimabetinget afstrømning (tabel 5.1).

101

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

I forhold til fosforudledningen forventes der et fald i udledningen for begge

baselineelementerne nedgang i det dyrkede areal og øget skovrejsning (tabel

5.2.). Også her afhænger størrelsen af den politiske målsætning, der lægges til

grund for beregningen.

En væsentlig del af den forventede baselineeffekt vil ikke have fuld virkning

i 2027, idet den forventede effekt på nitratudvaskningen er vurderet som ef-

fekten, der fremkommer inden for en tidshorisont på 5-10 år. Hertil skal yder-

ligere lægges, at der optræder en vis tidsforsinkelse fra, at virkemidler imple-

menteres, til de reelt har en effekt på udvaskning fra rodzone og udledning

til kystvande, samt at den aktuelle udledning desuden er påvirket af år-til-år-

variation i vejrforhold, jf. afsnit 2.6 om tidshorisont og tidsforsinkelser.

Baselineeffekten er udarbejdet som en fremskrivning for udviklingen, og der

er derfor knyttet en vis usikkerhed til, om den aktuelle udvikling afviger fra

denne forudsatte udvikling. Derfor anbefaler AU, at der løbende følges op på,

om udviklingen sker som forventet. Det er desuden vigtig at se på, om der

kommer nye tiltag, der vil reducere nitratudvaskning og fosforudledning,

bl.a. nye tiltag til at opfylde Danmarks målsætning om mindre CO

-udled-

ning. I denne baseline 2027 indgår en overordnet beskrivelse af potentialet for

kvælstoffjernelse ved at vådlægge og udtage kulstofrige lavbundsjord fra

landbrugsproduktion, som forventes at udgøre væsentlige tiltag i forhold til

at opfylde målsætningen om reduktion af landbrugets klimabelastning.

Desuden findes, at der i dag er begrænset viden om udvaskning ved klimatil-

passet skovrejsning på landbrugsjord, og effekt af dette baselineelement kan

ikke opgøres mere specifikt end den vurderede udvaskningseffekt af almin-

delig skovrejsning på landbrugsjord.

Tabel 5.1.

Fremskrivning af effekten på landsplan af udvalgte baselineelementer på nitratudvaskningen i 2027. Positive værdier

angiver et fald i nitratudvaskningen og negative værdier en stigning i nitratudvaskningen. For elementerne ”skovrejsning” og

”økologi” er der angivet flere scenarier, hvor valg af scenarier afhænger af den politiske beslutning, der træffes om f.eks. mere

økologi eller tilskud til skovrejsning. Hvad ”kvælstofdeposition” angår, repræsenterer scenarierne en usikkerhed i forhold til, om

de enkelte lande kan overholde de fastsatte lofter for udledning.

Kvælstof

Arealændring

2017/18-2027

( ha)

Virkemiddel mm.

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 1)

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 2)

Skovrejsning Scenarie 1

Skovrejsning Scenarie 2

Økologi høj vækst (politisk målsætning)

Økologi middel vækst

Økologi lav vækst

Kvælstofdeposition Scenarie 1

Kvælstofdeposition Scenarie 2

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (standard husdyr)

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (lav husdyr)

Udvikling i udbytter og økonomisk optimal norm (høj husdyr)

91.900

80.200

17.100

28.800

208.000

153.000

46.000

hele arealet

landbrugsarealet

min.

4.460

3.900

887

1.495

2.080

1.523

458

1.718

2.728

-121

1.155

-1.941

Udvaskningseffekt i rodzonen

i 2027

(ton N)

maks.

4.680

4.090

887

1.495

3.536

2.590

779

2.050

3.256

1.378

3.178

-304

102

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

I denne baseline er det vist, at øget afstrømning samt store år- til- år variatio-

ner i bl.a. nedbør og temperatur kan modvirke og skygge for effekten af vir-

kemidler og baselineelementer, og at forsinkelser i kvælstofomsætning og i

vandets transportveje fra mark til kystvande kan have en betydning. Regio-

nale opgørelser af den afstrømningsvægtede total N- og nitrat-koncentration

i det afstrømmende vand til kystvande for målte oplande viser, at netop år-

til-år variationen er stor i de to regioner Fyn og Sjælland, og at ændringer i

disse koncentrationer derfor bør ses over en årrække i forhold til at kunne

evaluere virkemidlers effekt på kvælstofudledning til kystvande.

Tabel 5.2.

Fremskrivning af effekten på landsplan af baselineelementerne ”nedgang i dyr-

ket areal” og ”skovrejsning” på fosforudledningen i 2027. For baselineelementet ”nedgang

i dyrket areal” er der angivet to scenarier, idet effekten afhænger af, hvor stort arealet med

skovrejsning forventes at blive i 2027. Positive værdier angiver et fald i fosforudledningen.

Fosfor

Arealændring

2018 -2027

(ha)

Baselineelement

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 1)

Nedgang i dyrket areal (skovrejsning Scenarie 2)

Skovrejsning Scenarie 1

Skovrejsning Scenarie 2

91.900

80.200

17.100

28.800

24.900

21.700

800

1.300

24.900

21.700

800

1.300

Udledning til

ferskvand i 2027

(kg P)

103

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Referencer

Albrektsen, R., Mikkelsen, M.H. & Gyldenkærne, S. (2017). Danish emission

inventories for agriculture. Inventories 1985-2015. Aarhus University, DCE –

Danish Centre for Environment and Energy, 190 pp. Scientific Report from

DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 250.

http://dce2.au.dk/pub/SR250.pdf

Ambus, P. & Hoffmann, C.C. (1990). Kvælstofomsætning og stofbalance i

ånære områder. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen nr. C13. Miljøministeriet.

Andersen, H. E. & Heckrath, G. (red.). (2020.) Fosforkortlægning af dyrk-

ningsjord og vandområder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, 338 s. - Videnskabelig rapport nr. 397

http://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf

Andersen, H.E. & Rolighed, J. (2016). Ændret husdyrregulering: Effekter af

loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning. Notat fra DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 46 s., 5. september 2016.

Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B. & Jacobsen, B.H. (red.) (2020). Virke-

midler til reduktion af fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr.

379. http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf

Anonym (2018). Procedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer

(”Drejebogen”). Rapport fra Normudvalget. Aarhus Universitet, SEGES og

København Universitet.

https://dca.au.dk/fileadmin/user_upload/NH/Myndighed/Dreje-

bog_Gaeldende_fra_november_2018.pdf

Anonym (2020). Normtal for husdyrgødning

https://anis.au.dk/forsk-

ning/sektioner/husdyrernaering-og-fysiologi/normtal/

Audet, J., Elsgaard, L., Kjaergaard, C., Larsen, S. E. & Hoffmann, C.C. (2013).

Greenhouse gas emissions from a Danish riparian wetland before & after res-

toration. Ecological Engineering, 57, 170-182.

Audet, J., Zak, D., Bidstrup, J. & Hoffmann, C.C. (2020). Nitrogen & phospho-

rus retention in Danish restored wetlands. Ambio, 49, 324-336.

doi:10.1007/s13280-019-01181-2

Bartosova, A., Capell, R., Olesen, J.E., Jabloun, M., Refsgaard, J.C., Donnelly,

C., Hyytiäinen, K., Pihlainen, S., Zandersen, M. & Arheimer, B. (2019). Future

socioeconomic conditions may have larger impact on nutrient loads to the

Baltic Sea than climate change. Ambio 48, 1325-1336.

Blicher-Mathiesen, G. (2012). Notat om status for N-udledning fra lavbunds-

arealer, 16 p., Feb. 22, 2012. Notat fra DCE - Nationalt center for Miljø- og

Energi.

Blicher-Mathiesen, G., Windolf, J., Larsen, S.E., Rolighed, J., Carstensen, M.V.,

Højbjerg, A.L., Tornbjerg, H. & Kronvang, B. (2020). The effect of nitrogen

104

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

mitigation measures evaluated by monitoring of nitrogen concentrations and

loadings in Danish mini-catchments – 1990-2015. Water Science and Techno-

logy. Water Supply, 20, 2, 586-593.

Blicher-Mathiesen, G., Holm, H., Houlborg, T., Rolighed, J., Andersen, H.E.,

Carstensen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2019).

Landovervågningsoplande 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, 222 s. - Videnskabelig rapport nr. 305

http://dce2.au.dk/pub/SR305.pdf

Blicher-Mathiesen, G., Olesen, J.E. & Jung-Madsen, S. (red.) (2020). Opdate-

ring af baseline 2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 140 s. - Teknisk rapport nr. 162 http://dce2.au.dk/pub/TR162.pdf

Brinson, M.M. (1993). Changes in the functioning of wetlands along environ-

mental gradients. Wetlands, 13, 65-74. doi:10.1007/bf03160866

Bullock, A. & Acreman, M. (2003). The role of wetlands in the hydrological

cycle. Hydrol. Earth Syst. Sci. 7, 358-389.

Børgesen, C.D., Kristensen, I.T., Grant, R. (2009). Landbrugsregisterdata an-

vendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab. I: Midtvejs-

evaluering af Vandmiljøplan III – hoved og baggrundsnotater. (eds. Børge-

sen, C.D., Waagepetersen, J., Iversen, T.M., Grant, R., Jacobsen, B. & Elmholt,

S.) Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser.

DJF rapport Markbrug 142. 233 s.

Børgesen, C.D., Sørensen P., Blicher-Mathiesen G., Kristensen M.K., Pullens,

J.W.M., Zhao J., Olesen J.E. 2020. NLES5 - An empirical model for predicting

nitrate leaching from the root zone of agricultural land in Denmark. Aarhus

University, DCA - Danish Centre for Food and Agriculture. 116 p. - DCA re-

port No. 163.

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArap-

port163.pdf

Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G. og Schelde, K. (editors)

(2013). Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk

landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering af implementerede virkemidler

til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte vir-

kemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31, 153 s. Aarhus Universitet.

Clymo, R.S. (1983). Peat. I: Gore, A.J.P. (red.) Ecosystems of the world 4A.

Mires: swamps, bog, fen and moor. Amsterdam: Elsevier, 159–224.

Dahl, M., Nilsson, B., Langhoff, J.H. & Refsgaard, J.C. (2007). Review of clas-

sification systems & new multi-scale typology of groundwater–surface water

interaction. Journal of Hydrology, 344, 1-16. doi:10.1016/j.jhydrol.2007.06.027

Davidson, T.A., Audet, J., Jeppesen, E., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Søn-

dergaard, M. & Syväranta, J. (2018). Synergy between nutrients & warming

enhances methane ebullition from experimental lakes. Nature Climate

Change, 8(2), 156-160.

De Notaris, C., Rasmussen, J., Sørensen, P., Olesen, J.E. (2018). Nitrogen leach-

ing: a crop rotation perspective on the effect of N surplus, field management

and use of catch crops. Agriculture, Ecosystems and Environment, 255, 1-11.

105

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Doltra, J., Lægdsmand, M. & Olesen, J.E. (2014). Impacts of projected climate

change on productivity and nitrogen leaching of crop rotations in arable and

pig farming systems in Denmark. Journal of Agricultural Science, 152, 75-92.

Drejebog (2018). Procedurer for indstilling af kvælstof og udbyttenormer.

DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug, Aarhus Universitet.

http://dca.au.dk/fileadmin/user_upload/NH/Myndighed/Dreje-

bog_Gaeldende_fra_november_2018.pdf

Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,

Grundahl, L., Geels, C., Nilesen, I. E. & Poulsen, M. B., (2019a). Atmosfærisk

deposition 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. 84s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. xxx.

http://dce2.au.dk/pub/SRxxx.pdf

Ellermann, T., Brandt, J., Frohn Rasmussen, L.M., Geels, C., Christensen, J.H.,

Ketzel, M., Jensen, S.S., Nordstrøm, C., Nøjgaard, J.K., Nygaard, J., Monies, C.

& Nielsen, I. E. (2019b). Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status

2018. Notat fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi. august 2019: 28 s.

EMEP (2019). EMEP emissionsdatabase.

Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. (2020).

Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus

Universitet. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA

rapport nr. 174

https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf

EU (2016). Europaparlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. de-

cember 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende

stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv

2001/81/EF. Den Europæiske Unions Tidende 17.12.2016 L 344/1

Greve, M. H., Greve, Balslev, M. Pedersen, B.F. (2019). Kortlægning af jordens

kulstofindhold i Danmark. Redegørelse for metode og usikkerheder. Notat

fra DCA oktober 2019.

Grootjans, A.P., Schipper, P.C. & Van der Windt, H.J. (1985). Influence of

drainage on N-mineralization and vegetation response in wet meadows. Acta

Ecologica/Ecologica Plantarum, 6, 403-417.

Gundersen, P., de la Riva Valdés, P. & Christiansen, J.R. (2020a). N-udvask-

ning efter skovrejsning på to lokaliteter på Sjælland. Københavns Universitet.

IGN Rapport. (in press).

Gundersen, P., Blicher-Mathiesen, G., Strandberg, B., Bruus, M., Rubæk, G.

H., Hutchings, N. J. & Jacobsen, B. H. (2020b). Skovrejsning. I: Eriksen, J.,

Thomsen, I. K., Hoffmann, C. C., Hasler, B. & Jacobsen, B. H. (red.), Virkemid-

ler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. DCA - Nationalt Cen-

ter for Fødevarer og Jordbrug (DCA rapport; Nr. 174) s. 152-164.

Gundersen, P. (2008). Nitratudvaskning fra skovarealer – model til risikovur-

dering. Skov & Landskab, Arbejdsrapporter nr. 46, Skov & Landskab, 43 pp.

106

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Gundersen, P. (2018). Nitratudvaskning i nye skove på gammel landbrugs

jord. Københavns Universitet. IGN Rapport. 33 s.

Gyldenkærne, S. & Greve, M.H. 2020. Bestemmelse af drivhusgasemissionen

fra lavbundsjorde. Version 3.0. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 384.

http://dce2.au.dk/pub/SR384.pdf

Gylling, M & Hermansen, J. E (red). (2018). Kvantificering af forventede frem-

tidige proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye prote-

inkilder. IFRO Udredning 2018/08.

Hansen, B., Hansen, A.C., Hoffmann, C.C. & Nielsen, H. (1990). Vand- og stof-

balance på lavbundsjord. NPo-forskning fra Miljøstyrelsen no. C14. 74 s.

Herbst, M., Friborg, T., Schelde, K., Jensen, R., Ringgaard, R., Vasquez, V.,

Thomsen, A. G., and Soegaard, H. (2013), Climate and site management as

driving factors for the atmospheric greenhouse gas exchange of a restored

wetland. Biogeosciences, 10, 39-52.

http://www.doi.org/10.5194/bg-10-39-

2013Hirsch,

R.M.S. & Slack, J.R (1984). A non-parametric trend test for sea-

sonal data with serial dependance. Water Resources Research, 20, 727-732.

Hoffmann, C.C., Audet, J., Baatrup-Pedersen, A., Strandberg, B., Bruus, M.,

& Kusk, P. (2020a) Vådområder. I: Eriksen, J., Thomsen, I. K., Hoffmann, C.

C., Hasler, B., Jacobsen, B. H. (red.) (2020). Virkemidler til reduktion af kvæl-

stofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Nationalt Cen-

ter for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174

https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport174.pdf

Hoffmann, C.C. & Baattrup-Pedersen, A. (2007). Re-establishing freshwater

wetlands in Denmark. Ecological Engineering, 30, 157-166.

Hoffmann, C.C., Andersen, H.E., Kronvang, B. & Kjaergaard, C. (2018). Kvan-

tificering af fosfortab fra N og P vådområder. Notat fra DCE 15. oktober 2018.

Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Amsinck, S.L. & Clausen, P. (2006).

Overvågning af Vandmiljøplan II - Vådområder 2005. Miljøministeriet.

Hoffmann, C.C., Baattrup-Pedersen, A., Rasmussen, J., Hasler, B., Martinsen,

L. & Møller, F. (2014). Vådområder. 196-209. J. Eriksen, P. N. Jensen & B. H.

Jacobsen, red. Virkemidler til realisering af 2. Generations vandplaner og mål-

rettet arealregulering. DCA rapport nr. 052. Aarhus Universitet, DCA - Nati-

onalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Hoffmann, C.C. & Grant, R. (2004). Ophør af omdrift på lavbundsarealer. I: U.

Jørgensen (red.) Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for

reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen

af Vandmiljøplan III. DJF rapport Markbrug no. 103, Danmarks Jordbrugs-

forskning, Tjele. S. 180-187.

Hoffmann, C.C., Heiberg, L., Audet, J., Schønfeldt, B., Fuglsang, A., Kron-

vang, B., Ovesen, N. B., Kjaergaard, C., Hansen, H. C. B. & Jensen, H. S. (2012).

Low phosphorus release but high nitrogen removal in two restored riparian

wetlands inundated with agricultural drainage water. Ecological Engineer-

ing, 46, 75-87. doi:10.1016/j.ecoleng.2012.04.039

107

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Hoffmann, C.C., Kronvang, B. & Audet, J. (2011). Evaluation of nutrient re-

tention in four restored Danish riparian wetlands. Hydrobiologia, 674, 5-24.

doi:10.1007/s10750-011-0734-0.

Hoffmann, C.C. & Zak, D. 2019. Undersøgelser ved Aborg Minde Nor i As-

sens Kommune på Vestfyn. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 18 s. - Videnskabelig rapport nr. 326

http://dce2.au.dk/pub/SR326.pdf

Hoffmann, C.C., Kronvang, B., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N., Mar-

tinsen, L., Hasler, B (2020b). Fosfor-vådområder (P-ådale). I: Andersen, H.E.,

Rubæk, G.H., Hasler, B. & Jacobsen, B.H. (red.). Virkemidler til reduktion af

fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr. 379.

http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf

Holden, J., Chapman, P.J. & Labadz, J.C. (2004). Artificial drainage of peat-

lands: hydrological and hydrochemical process and wetland restoration. Pro-

gress in Physical Geography: Earth and Environment, 28, 95-123.

doi:10.1191/0309133304pp403ra

Humphrey, W.D. & Pluth, D.J. (1996). Net Nitrogen Mineralization in Natural

and Drained Fen Peatlands in Alberta, Canada. Soil Science Society of Amer-

ica Journal, 60, 932-940. doi:10.2136/sssaj1996.03615995006000030036x

Huth, V., Günther, A., Bartel, A., Hofer, B., Jacobs, O., Jantz, N., Meister, M.,

Rosinski, E., Urich, T., Weil, M., Zak, D. & Jurasinski, G. (2020). Topsoil re-

moval reduced in-situ methane emissions in a temperate rewetted bog grass-

land by a hundredfold. Science of the Total Environment, 721, 137763.

Højberg, A.L., Windolf, J., Børgesen, C.D., Troldborg, L., Tornbjerg, H., Bli-

cher-Mathiesen, G., Kronvang, B., Thodsen, H. & Ernstsen, V. (2015). National

Kvælstofmodel. Oplandsmodel til belastning og virkemidler. Metode rap-

port. Revideret udgang 2015. GEUS. 111 s.

https://www.geus.dk/me-

dia/13243/national-kvaelstofmodel-oplandsmodel-til-belastning-og-

virkemidler-sep2015.pdf.

IPCC 2014, s88

Jabloun, M., Schelde, K., Tao, F. & Olesen, J.E. (2015). Effect of changes in tem-

perature and precipitation in Denmark on nitrate leaching in cereal cropping

systems. European Journal of Agronomy, 62, 55-64.

Jensen, J.D., (2019). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 – de-

cember 2018, 14 s., IFRO Udredning, Nr. 2019/02

Jensen, P.N. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.D., Olesen,

J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T., Sørensen, P. & Vinther, F.V. (2016). Revur-

dering af baseline. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 67. 59 s.

Jeppesen, E., Kronvang, B., Olesen, J. E., Audet, J., Søndergaard, M., Hoff-

mann, C.C., Andersen, H. E., Lauridsen, T. L., Liboriussen, L., Larsen, S. E.,

Beklioglu, M., Meerhoff, M., Özen, A. & Özkan, K. (2011). Climate change ef-

fects on nitrogen loading from cultivated catchments in Europe: implications

108

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

for nitrogen retention, ecological state of lakes and adaptation. Hydrobiolo-

gia, 663, 1-21. doi:10.1007/s10750-010-0547-6

Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Bentsen, N.S. & Vesterdal, L. (2019). Danish

National Forest Accounting Plan 2021-2030 – resubmission 2019. IGN report,

December 2019. Department of Geosciences and Resource Management, Uni-

versity of Copenhagen, Frederiksberg. 112 p. ill.

Jørgensen, U., Kristensen, T., Jensen, S.K. & Ambye-Jensen, M. (2020). Bidrag

til MOF spg. 8 i forbindelse med beslutningsforslag 15. 4 s. Nr. 2020-0094295,

maj 20, 2020.

Kandel T.P., Laerke P.E., Hoffmann C.C., & Elsgaard, L. (2019). Complete

annual CO

, CH

, and N

O balance of a temperate riparian wetland 12 years

after rewetting. Ecological Engineering 127:527-535

https://doi.org/10.1016/j.ecoleng.2017.12.019

Kristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen, C.D., Vinther, F.P., Grant, R. &

Blicher-Mathiesen, G. (2008). Re-estimation and further development in the

model N-LES, N-LES3 to N-LES4. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsviden-

skabelige Fakultet, 2008. 25 s. (DJF Plant Science; 139).

Kristensen, T. (2015). Beregning af grovfoderudbytte på kvægbrug ud fra

regnskabsdata. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCA - Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 27 s.

Kristensen, T., Vinther, F.P., Søegaard, K. & Eriksen, J. (2011). Notat vedrø-

rende skrift fra afgræsning til slæt.

Aarhus Universitet.

Kronvang, B., Rubæk, G.H., Djurhuus, J., Heckrath, G., Hofmann, C.C &

Grant, R., Monitering og estimering af fosfortab fra danske landbrugsarealer.

I: Poulsen, H. D. & Rubæk, G. H. (red) (2005). Fosfor i dansk landbrug - Om-

sætning, tab og virkemidler mod tab. Danmarks JordbrugsForskning, Fou-

lum.

https://pure.au.dk/portal/files/309245/DJF_rapport_husdyr_nr._68.pdf

Landbrugsstyrelsen (2019). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

Planperioden 1. august 2019 til 31. juli 2020.

Landbrugsstyrelsen (2020.) Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2019.

Autorisation & produktion. Miljø- og Fødevareministeriet, København,

Marts 2020. ISBN 978-87-7120-143-7. 55 p.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaa-

ende/Oekologi/Statistik/Statistik_over_oekologiske_jordbrugsbedrif-

ter_2019.pdf

Liu, H. & Lennartz, B. (2019), Hydraulic properties of peat soils along a bulk

density gradient—A meta study. Hydrological Processes, 33, 101-114.

doi:10.1002/hyp.13314

Madsen, H. & Holst, K. (1987). Potentielle marginaljorde, appendix 4. Miljø-

ministeriets projektundersøgelser 1986, Teknikerrapport nr. 1, Landbrugsmi-

nisteriets Arealdatakontor.

109

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Maljanen, M., Sigurdsson, B.D., Guðmundsson, J., Óskarsson, H., Huttunen,

J.T. & Martikainen, P.J. (2010). Greenhouse gas balances of managed peat-

lands in the Nordic countries - present knowledge and gaps. Biogeosciences,

7, 2711-2738. doi:10.5194/bg-7-2711-2010

Miljøstyrelsen (2017). Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyr-

efterafgrøder i ny husdyrregulering. Miljø- og Fødevareministeriet. 10 s.

https://mst.dk/media/143671/notat-om-beregning-af-husdyrefterafgroe-

dekrav.pdf

Nielsen, O-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M., Gyl-

denkærne, S., Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H., Bruun, H.G. &

Thomsen, M. 2020. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.

Emission inventories from the base year of the protocols to year 2018. Aarhus

University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 559 pp. Scien-

tific Report No. 369

http://dce2.au.dk/pub/SR369.pdf

Oelofse, M., Jensen, L.S. & Magid, J. (2013). The implications of phasing out

conventional nutrient supply in organic agriculture: Denmark as a case. Or-

ganic Agriculture, 3, 41-55.

Olesen, J.E., Børgesen, C.D., Hashemi, F., Jabloun, M., Bar-Michalczyk, D.,

Zurek, A.J., Bartosova, A., Bosshard, T., Hansen, A.L. & Refsgaard, J.C. (2019).

Nitrate leaching losses from two Baltic Sea catchments under scenarios of

changes in land use, land management and climate. Ambio, 48, 1252-1263.

Olesen, J.E., Kristensen, T., Kristensen, I.S., Børgesen, C.D., Eriksen, J., Peder-

sen, B.F., Kongsted, A.G. 2020. Opdatering af kvælstofudvaskning fra økolo-

giske bedrifter. Notat DCA

Nr. 2019-760-001009, 36 s.

Olesen, J.E., Kristensen, T., Kristensen, I.S., Pedersen, B.F., Hansen, E.M.,

Thomsen, I.K. & Sørensen, P. 2019. Afklaring af om der er grundlag for en ny

faglig opdatering af kvælstofudvaskningen fra økologiske bedrifter.

https://pure.au.dk/portal/da/persons/joergen-e-olesen(d3bcf85c-a32d-

4169-8f78-b2bf7fe78102)/publications/afklaring-af-om-der-er-grundlag-for-

en-ny-faglig-opdatering-af-kvaelstofudvaskning-fra-oekologiske-bedrif-

ter(5e7e9c20-1fd6-42bc-bcfb-eac68be3b43b).html

Pedersen, E.F. (1985). Drænvandsundersøgelser på marsk- og dyb tørvejord

1971-84. Tidsskrift Planteavl 89: 319-329.

http://web.agrsci.dk/pub/planteavl_89_319.pdf

Penn, C., Chagas, I., Klimeski, A. & Lyngsie, G. (2017). A review of phospho-

rus removal structures: How to assess and compare their performance. Water,

9, 583.

Petersen, R. J., Prinds, C., Iversen, B. V. & Kjærgaard, C. (2018). Fosfortab fra

våde lavbundsjorde. Vand & Jord, 25, 131-134.

Petersen, R. J., Prinds, C., Jessen, S., Iversen, B. V. & Kjaergaard, C. (2020).

Riparian lowlands in clay till landscapes Part II: Nitrogen reduction and re-

lease along variable flow paths. Water Resources Research, 56,

e2019WR025810. doi:10.1029/2019WR025810

110

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Petersen, R.J., Prinds, C., Kjaergaard, C., Thamdrup, B., Iversen, B. V. &

Elsgaard, L. (submitted). Nitrate reduction pathways and interactions with

iron in the drainage water infiltration zone of a riparian wetland soil. Indsendt

til Biogeochemistry.

Plejdrup, M.S., Nielsen, O.-K., Gyldenkærne, S. & Bruun, H.G. (2018). Spatial

high-resolution distribution of emissions to air – SPREAD 2.0. Aarhus Uni-

versity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 186 pp. Scientific

Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 131

http://dce2.au.dk/pub/TR131.pdf

Poulsen, H.D., Møller, H.B., Klinglmair, M. & Thomsen, M. (2019). Husdyrs

fosforudnyttelse og fosfors værdikæde fra husdyrgødning, bioaffald og spil-

devand. DCE rapport nr. 325. 83 s.

Pugliese, L., De Biase, M., Chidichimo, F., Heckrath, G., Iversen, B.V., Kjaer-

gaard, C. & Straface, S. (2020). Modelling phosphorus removal efficiency of a

reactive filter treating agricultural tile drainage water. Submitted to Ecologi-

cal Engineering.

Pullens, J.W.M., Olesen, J.E., Sørensen, C.A.G. (2019). Model til udarbejdelse

af en prognose for høstdatoer. Aarhus Universitet, DCA Notat.

Rubæk, G.H., Gundersen, P., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N. & Jacob-

sen, B.H. Skovrejsning. I: Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B. & Jacobsen,

B.H. (red.). (2020). Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af vandmil-

jøet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. -

Videnskabelig rapport nr. 379

http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf

Sørensen, P. & Birkmose, T. (2002). Kvælstofudvaskning efter gødskning med

afgasset gylle. Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden, Markbrug nr. 266.

Sørensen, P. & Børgesen, C.D. (2015). Kvælstofudvaskning og gødningsvirk-

ning ved anvendelse af afgasset biomasse. DCA rapport nr. 65. 46 s.

Sørensen, P., Christensen, B.T. & Børgesen, C.D. (2019a). Langtidseffekter på

nitratudvaskning af mineralsk kvælstof i tilført gødning (10-års perspektiv).

Notat til Landbrugsstyrelsen fra DCA, Aarhus Universitet. 29. November

2019. 9 s.

Sørensen, P., Poulsen, H.D., Rubæk, G.H., Vinther, F.P., Pedersen, B.F. & Kri-

stensen, I.S. (2019b). Udredning om anvendelse af gødning i dansk landbrug

i relation til indførslen af fosforlofter. DCA rapport nr. 160, 61 s., august 2019.

Sørensen, P., Thomsen, I.K. & Schröder, J.J. (2017). Empirical model for min-

eralisation of manure nitrogen in soil. Soil Research, 55, 500-505.

Tampio, E., Tapio, S. & Rintala, J. (2016). Agronomic characteristics of five dif-

ferent urban waste digestates. Journal of Environmental Management, 169, 293-

302.

Thodsen, H., Tornbjerg, H., Rasmussen, J.J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Ovesen,

N.B., Blicher-Mathiesen, G., Kjeldgaard, A. & Windolf, J. (2019). Vandløb 2018.

NOVANA. Undertitel. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 2 s. - Videnskabelig rapport nr. 353. http://dce2.au.dk/pub/SR353.pdf

111

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Thomsen, I.K., Elsgaard, L., Olesen, J.E. & Christensen, B.T. (2016). Nitrogen re-

lease from differently aged

Raphanus sativus

L. nitrate catch crops during min-

eralization at autumn temperatures. Soil Use and Management, 32, 183-191.

Tiemeyer, B., Borraz, E.A., Augustin, J., Bechtold, M., Beetz, S., Beyer, C.,

Drösler, M., Ebli, M., Eickenscheidt, T., Fiedler, S., Förster, C., Freibauer, A.,

Giebels, M., Glatzel, S., Heinichen, J., Hoffmann, M., Höper, H., Jurasinski, G.,

Leiber-Sauheitl, K., Peichl-Brak, M., Roßkopf, N., Sommer, M. & Zeitz, J.

(2016). High emissions of greenhouse gases from grasslands on peat and other

organic soils Global Change Biology, 22, 4134-4149. doi:10.1111/gcb.13303

Tiemeyer, B., Freibauer, A., Borraz, E. A., Augustin, J., Bechtold, M., Beetz, S.,

Beyer, C., Ebli, M., Eickenscheidt, T., Fiedler, S., Förster, C., Gensior, A.,

Giebels, M., Glatzel, S., Heinichen, J., Hoffmann, M., Höper, H., Jurasinski, G.,

Laggner, A., Leiber-Sauheitl, K., Peichl-Brak, M., and Drösler, M. (2020), A

new methodology for organic soils in national greenhouse gas inventories:

Data synthesis, derivation and application. Ecological Indicators, 109, 105838.

https://doi.org/10.1016/j.ecolind.2019.105838

UNECE (2013). 1999 Protocol to Abate Acidification, Eutrophication and

Ground-level Ozone to the Convention on Long- range Transboundary Air Pol-

lution, as amended on 4 May 2012, ECE/EB.AIR/114, 6 May 2013.

http://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/docu-

ments/2013/air/eb/ECE.EB.AIR.114_ENG.pdf

Wells, E.D. & Williams, B.L. (1996). Effects of drainage, tilling and PK-fertili-

zation on bulk density, total N, P, K, Ca and Fe and net N-mineralization in

two peatland forestry sites in Newfoundland, Canada. Forest Ecology and

Management, 84, 97-108. doi:10.1016/0378-1127(96)03741-3

Wiggers, L., Bidstrup, J., Kronvang, B., Jørgensen, J.O. & Müller-Wohlfeil, D.

(2002). Mariager Fjord – Tilførsel af næringsstoffer fra land. Rapport fra Århus

Amt. 92 s.

Wilson, D., Blain, D., Couwenberg, J., Evans, C.D., Murdiyarso, D., Page, S.

E., .. & Tuittila, E.S. (2016). Greenhouse gas emission factors associated with

rewetting of organic soils. Mires and Peat, 17.

Zak, D., Goldhammer, T., Cabezas, A., Gelbrecht, J., Gurke, R., Wagner, C.,

Reuter, H., Augustin, J., Klimkowska, A. & McInnes, R. (2018). Top soil re-

moval reduces water pollution from phosphorus and dissolved organic mat-

ter and lowers methane emissions from rewetted peatlands. Journal of Ap-

plied Ecology, 55, 311-320.

Zak, D., Gelbrecht, J., Zerbe, S., Shatwell, T., Barth, M., Cabezas, A. & Stef-

fenhagen, P. (2014). How helophytes influence the phosphorus cycle in de-

graded inundated peat soils – Implications for fen restoration. Ecological En-

gineering, 66, 82-90.

Zak, D., Reuter, H., Augustin, J., Shatwell, T., Barth, M., Gelbrecht, J. & McIn-

nes, R.J. (2015). Changes of the CO

and CH

production potential of rewetted

fens in the perspective of temporal vegetation shifts. Biogeosciences, 12, 2455–

2468.

112

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Bilag 1a: Opgavebeskrivelse fra Miljøstyrelsen

113

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Østjylland

Ref. PEKJE

J.nr.

Den 3. januar 2019

Opgavebeskrivelse: Opdatering af baseline 2021 og beskrivelse

af Baseline 2027 til vandområdeplan III.

Problemstilling

MFVM ønsker foretaget 1) en opdatering af baseline 2021, som beskrevet af Aarhus Universitets i

rapport,

”Revurdering af baseline” nr. 67, 2015, og efterfølgende 2) udarbejdet et baselineestimat

for

landbrugets næringsstoftab til brug for 3. generation vandområdeplaner.

Dette skal bl.a. ses i lyset af at der ikke med de seneste udledningstal ser ud til at have været den

forventede baselineeffekt.

Da delopgave 1 kan danne grundlag for en del af besvarelsen af delopgave 2 beskrives begge

delopgaver i denne bestilling, men med forskellige tidsfrister.

Nedenfor er de to delopgaver beskrevet.

Delopgave 1

–

opdatering af baseline 2021

Baggrund og opgaveafgrænsning

Aarhus Universitets har i rapporten ”Revurdering af baseline” nr. 67, 2015, opgjort den forventede

effekt af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i landbrugserhvervet,

som kan få indflydelse på næringsstoftabet til vandmiljøet. For opgørelse af visse elementer i baseline

henvises til rapporten ”Fastlæggelse af baseline”, Aarhus Universitet, nr. 43, 2014.

Der er i revurdering

af baseline 2021 også taget hensyn til ophævelse af normreduktion m.m. Rapporten kan ses her:

https://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf

Rapporten er udarbejdet i 2015 med udgangspunkt i en fremskrivning for perioden fra 2012 til 2021.

Det fremgår i rapporten at der kan være behov for en revurdering af de opgjorte effekter:

”En

fremskrivning på 6-7 år af udviklinger m.m. kan for visse elementer være behæftet med en

væsentlig usikkerhed

–

en usikkerhed der hidrører bl.a. fra kommende politiske initiativer (både

danske og internationale) eller markedsændringer. Det betyder, at der kan være behov for en

revurdering af effekterne i perioden frem til 2021, såfremt de forudsætninger, der er lagt til grund for

denne revurderede baseline 2021, ændres væsentligt”

(side 8),

”Men

da beregningerne har sandsynliggjort, at udviklingen i den animalske produktion kan have en

afgørende indflydelse på baseline, anbefales det, at der senere i perioden frem mod 2021 laves en

revurdering af fremskrivningen samt en kvantificering af effekten på udvaskningen”

(side 19).

Med udgangspunkt i disse anbefalinger fra Aarhus Universitet ønsker MFVM foretaget en opdatering

af baseline 2021.

Der bør ved opdatering lægges vægt på revurdering i fh.t. udledningen af kvælstof, jf. rapporten

”Revurdering af baseline” nr. 67, 2015.

Vurdering af udledningen af fosfor indgår i delopgave 2.

Miljøstyrelsen • Vasevej 7 • 8920 Randers NV

Tlf. 72 54 40 00 • Fax 86 45 40 36 • CVR 25798376 • EAN 5798009883148 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Der bør inddrages de samme elementer som fremgår af rapporten fra 2015, og der tages stilling til den

forventede effekt i lyset af de tidshorisonter, som er anvendt for de forskellige elementer. I forhold til

vurderingen af effekten af depositionen skal også inddrages de målte værdier fra NOVANA

overvågningen.

I baselinerapporten angives, at ved en forøgelse af N-normen vil hovedparten af den øgede N-tilførsel

resultere i øgede kvælstofudbytter, som forventes at udgøre omkring 60 % af tilført N. Det øgede N-

udbytte vil i stort omfang substituere N i importeret proteinfoder. De resterende 40 % vil, under

forudsætning af, at der ikke over en årrække sker væsentlige ændringer i jordens kvælstofindhold,

fordele sig nogenlunde ligeligt mellem Nudvaskning og gasformige tab (især denitrifikation). Der

ønskes en evaluering af disse antagelser i lyset af de seneste kvælstofbalancer.

For kvælstofnormen beregnes dog i nærværende opgave kun konsekvens af årlig tilpasset økonomisk

optimal kvælstofnorm. I rapporten fra 2015 er regnet med konsekvens af to forskellige

reguleringssystemer, henholdsvis: (A) årlig tilpasset økonomisk optimal kvælstofnorm og (B) fastlåst

kvælstofnorm fra høståret 2017.

I forbindelse med vurdering af betydningen af ændret norm bør vurderes om forudsætningerne for

anvendelse af gødningsmængder beskrevet i rapporten fra 2015 fortsat er gældende. Specifikt ønskes

en vurdering af, om antagelsen om kvælstofnormernes vækst på 1 kg N pr. ha pr. år er korrekt. Hvis

ikke, bedes opgjort hvad den reelle ændirng har været samt dennes betydning for det samlede

kvælstofforbrug.

Derudover ønskes vurderet om der kan være elementer der ikke har indgået i baseline, det kunne fx

være ændringer i afgrødesammensætning,ændret mængder af genanvendt affald, samt ændret

anvendelse af efterafgrøder, der giver grundlag til ændringer i baseline. Endvidere ønskes en vurdering

af evt andre elementer, som kan give grundlag for en ændret baseline. Hvis sådanne kan identificeres

ønskes disse kvantificeret.

Aarhus Universitet bedes evaluere hvad baselineeffekten samlet set vurderes at have været for den 6

årige periode 2013-2018, og hvad effekten fra 2019-2021 forventes at være. I den forbindelse ønskes

vurderet om der kan være tale om en forsinkelse af at baselineeffekten slår igennem, idet der for

mange baselineelementer regnes med en langtidseffekt.

Endelig ønskes der for hvert element en opgørelse af usikkerheden hermed, fx som et spænd på

estimatet.

MFVM udarbejder primo 2019 en midtvejsevaluering af VPII til EU Kommissionen, hvor status for

implementering af virkemidler frem til 3. kvartal 2018 beskrives. Denne midtvejsevaluering kan stilles

til rådighed for projektet.

Leverancer, delopgave 1.

Som den første leverance udarbejdes et projektoplæg med bl.a. tidsplan, organisering m.v.

Som produkt af projektet forventes udarbejdet en rapport med beskrivelse af effekterne af hvert af

elementer i baseline fremskrivningen, herunder en kvantificering af den forventede effekt i 2021 med

den foreliggende viden. Effekten neddeles geografisk på hvert af de 23 hovedvandoplande, der

anvendes i vandområdeplanlægningen.

Tidsplan, delopgave 1.

Projektoplæg bedes udarbejdet så et udkast, der kan drøftes med MFVM senest d. 1. marts 2019.

Opgaven skal gennemføres, så projektet er afsluttet senest d. 1. september 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Delopgave 2

–

udarbejdelse af baseline for 2027

Baseline 2027 skal som udgangspunkt estimeres for kvælstof (N) og fosfor (P), men med kvalitative

beskrivelser af evt. synergieffekter i forhold til natur og klima.

Estimatet skal udarbejdes for perioden 2019 til og med 2027.

Baggrund og opgaveafgrænsning, delopgave 2

Med baseline menes i denne sammenhæng effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.)

samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet. Et væsentligt element i

baseline vil være de virkemidler m.m., der er indlejret i 2. generation vandområdeplaner, og hvor

effekten først kan forventes efter den periode, der ligger til grund for en ny statusbelastning.

Der skal opstilles baselineestimater for N og P udledningen ultimo 2027.

Statusbelastningen i

vandområdeplanerne forventes således udarbejdet med udgangspunkt i data til og med 2018, hvorfor

der er behov for en beskrivelse baseline for perioden 2019-2027.

I Vandområdeplan 2015-2021 er beskrevet en række virkemidler med effekt på udledningen af N og P

fra landbrugsarealer m.v., herunder bl.a. udtagning af lavbundsarealer, minivådområder,

skovrejsning, etablering af vådområder, miljøfokus arealer (MFO), målrettet regulering.

Særligt for fosfor er i vandområdeplanerne anført virkemidlet P-ådale.

Desuden er anført en række tiltag i fh.t. punktkilder, f.eks. opkøb af dambrug, forbedret

spildevandsrensning.

Opgaven forventes at sætte fokus på virkemidler, der reducerer udledning af N og P fra

landbrugsarealer m.v., mens reduktion i udledning fra punktkilder opgøres af MST i en parallel proces.

Foruden virkemidler til reduktion af udledningen af næringssalte bør effekten af den generelle

udvikling i landbrugserhvervet på udviklingen af udledningen af N og P beskrives. Der kan i den

forbindelse indgå f.eks.:

- den generelle udvikling i landbrugsarealet,

- udvikling i gødningsforbrug og gødningstyper (herunder brug af forskellige typer af hhv

husdyrgødning/anden organisk gødning/handelsgødning) efterafgrøder,

- effekten af omlægning til økologisk drift,

- effekt af bioforgasning af husdyrgødning,

- effekt af andre teknologiske løsninger til behandling af husdyrgødning,

- Sædskiftemæssige ændringer f.eks. udvikling i energiafgrøder, kartofler, græs og majs eller

andre afgrøder med afvigende udvaskning.

- Effekten af udviklingen i høstudbytterMVJ-ordninger eller andre tilskudsordninger til

miljøvenlig drift under Landdistrikstprogrammet,

- Anden ekstensivering

- den generelle udvikling i husdyrholdet på bedriftsgrene og driftsformer (fx udegående

husdyrhold), forbedret foderudnyttelse og den heraf følgende anvendelse af husdyrgødning,

- forventede ændring i kvælstofdepositionen, og

- Effekten af øget genanvendelse af affald.

Om muligt skal der også inddrages landbrugsfremskrivningen frem til 2030

, herunder forventning til

ændringer i afgrødesammensætning, husdyrhold og betydningen heraf for udvaskningen af kvælstof.

Udover effekten af det enkelte element skal foretages en samlede effektvurdering af alle elementerne i

kombination, hvor der bedst muligt tages højde for vekselvirkningerne.

https://static-curis.ku.dk/portal/files/186714395/IFRO_Udredning_2017_28.pdf

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

En række forhold medvirker til at forsinke effekten af tiltag på marken, i forhold til hvornår ændringen

i udledningen kan måles i havet. I det omfang en forsinkelse vurderes at være af afgørende betydning

for udledningen af N eller P beskrives en sådan forsinkelse og effekten af forsinkelsen estimeres. Der

skal anvendes samme beregningsprincipper i forhold til tidshorisonter for alle elementer, og denne

skal være relevant i forhold til målsætningen i 2027. Dette kunne f.eks. være tidshorisonten anvendt i

N-LES. Beregningerne kan evt. suppleres med konsekvensberegninger med kortere tidshorisont til

anvendelse ved vurderinger af effekten år til år, eller længere tidshorisont i forhold til de langsigtede

konsekvenser.

Desuden ønskes der for hvert element en opgørelse af usikkerheden hermed, fx som et spænd på

estimatet.

Leverancer

Som den første leverance udarbejdes et projektoplæg med bl.a. en oversigt over, hvilke elementer, der

forventes at kunne indgå i en kvantificering af baseline 2027 for hhv. N og P., tidsplan, organisering

m.v.

Som produkt af projektet forventes udarbejdet en rapport med beskrivelse af effekterne af hvert af

elementer i baseline fremskrivningen, herunder en kvantificering af effekten i 2027. Effekten neddeles

geografisk på hvert af de 90 kystvandoplande, der anvendes i vandområdeplanlægningen.

Tidsplan

Projektoplæg bedes udarbejdet så et udkast kan drøftes med MFVM senest d. 1. maj 2019. Opgaven

skal gennemføres, så projektet er afsluttet i første kvartal 2020 med henblik på anvendelse i forslag til

vandområdeplan 2021-2027, der forventes at skulle offentliggøres i december 2020. Af hensyn til

MFVM forberedelse af forslag til vandområdeplan skal opgaven derfor afsluttes senest ved udgangen

af første kvartal 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Bilag 1b: Tillæg til opgavebeskrivelsen fra

Miljøstyrelsen

118

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Vandmiljø og Friluftsliv

J.nr. 2019 - 8170

Ref. SUSHJ

Den 12. februar 2020

Tillæg til opgavebeskrivelse til brug for beskrivelse af Baseline 2027 til

vandområdeplan III

Problemstilling

Som opfølgning på ministeriets opgavebeskrivelse af 3. januar 2019 følger her MFVM ønsker til

justering af AU´s projektbeskrivelse af 13. januar 2020, idet der i denne projektbeskrivelse indgår en

række elementer, som afhænger af planlagte beslutninger i den kommende tid. Her skal især nævnes

regeringens klimaindsats, der kan omfatte udtagning af lavbundsjorde og udviklingen for det

økologiske areal, hvor der i regeringens forståelsespapir er en målsætning om en fordobling af det

økologiske areal i 2030. Dette skal videre ses i lyset af at AU skal færdiggøre baselinefremskrivningen

inden juli 2020, dvs., der ikke er mulighed for at afvente udfaldet af de politiske forhandlinger.

De elementer MFVM i så fald vil håndtere, vil indgå i kvælstofberegningerne bag

vandområdeplanerne, når der er truffet beslutninger om de enkelte elementer, hvor MFVM vil kunne

angive effekterne med anvendelse af effekttal fra det opdaterede kvælstofvirkemiddelkatalog.

Justeret opgaveafgrænsning

Med henvisning til bilag 1 forventer MFVM at håndtere følgende elementer: 2.1 (MFO), 2.4

(Vådområder), 2.5 (Minivådområder), 2.10 (Anden ekstensivering), 2.11 (MVJ ordninger), 2.12 (Andre

tilskudsordninger til miljøvenlig drift under Landdistriktsprogrammet), 2.14 (Effekt af andre

teknologiske løsninger til behandling af husdyrgødning) og 2.16 (Pligtige og målrettede efterafgrøder).

Disse elementer skal således tages ud af projektbeskrivelsen vedrørende baseline 2027.

Elementerne: 2.2 (Skovrejsning), 2.3 (Udtagning af lavbundsarealer), 2.8 (Økologisk areal) og 2.13

(Bioforgasning og genanvendt affald) skal fortsat indgå, men her er der behov for illustrative

scenariebeskrivelser hvor flere fremtidige scenarier for udvikling tages i betragtning og vurderes. I

disse scenarier kan indgå forventeringer til den fremtidige udvikling, effekter af virkemidler eller

baselineelementer og det forventede potentiale for de enkelte elementer på de 23 hovedvandoplande.

I den sammenhæng er der videre behov for en vurdering af i hvilket omfang en klimaindsats med

anvendelse af virkemidlerne skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer har betydning for den

kvælstofeffekt der vil fremgå af det opdaterede kvælstof virkemiddelkatalog.

Det bemærkes videre, at det særligt for den atmosfæriske deposition er nødvendigt at estimere en

forventet effekt da opgørelsen forudsætter, at der udføres atmosfære modelberegninger.

I lighed med opgavebeskrivelsen fra 3. januar 2019 ønskes både et landstal og en opgørelse på de 23

hovedvandoplande for samtlige elementer i baseline vurderingen.

Tidsplan og leverance

Tentativt - Interessentmøde den 3. marts 2020

Endelig leverance maj 2020

Økonomi

Den ændrede opgaveafgrænsning bedes ligeledes inddrages i det samlede tilbud.

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

5798000860810

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Bilag 1

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

Bilag 1

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 86: Aarhus Universitets rapport af 3/11-2020 om Baseline 2027 for udvalgte elementer, fra miljøministeren

BASELINE 2027

FOR UDVALGTE ELEMENTER

Denne rapport udgør en vurdering af ændring i nitratud-

vaskning fra rodzonen og i fosforudledning til ferskvand i

2027 for udvalgte baselineelementer. Vurderingen viser

et forventet fald i nitratudvaskningen for baseline ele-

menterne atmosfærisk deposition, nedgang i det dyrkede

areal, skovrejsning og øgede udbytter og ændring i den

økonomisk optimale norm frem mod 2027. I forhold til

fosforudledningen forventes der et fald i udledningen for

de to baselineelementer nedgang i det dyrkede areal

og forventet øget skovrejsning. Rapporten giver desuden

en vurdering af potentialet for kvælstof og fosforfjernelse

ved at vådlægge dyrkede lavbundsarealer på jord med

højt indhold af organisk stof samt mulig kvælstofeﬀekt af

skovrejsning med et klimaformål.

ISBN: 978-87-7156-529-4

ISSN: 2244-999X