MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 83
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Levering på bestillingen ”Vidensyntese om Conservation Agriculture”

Følgebrev

Dato 29. oktober 2020

Journal 2019-760-001099

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 3. december 2019 bedt DCA – Natio-

nalt Center for Fødevarer og Jordbrug – om at lave en vidensyntese om Conservation

Agriculture. I bestillingen var ønsket en erhvervsøkonomisk redegørelse som sidste ka-

pitel. Denne del er udgået af bestillingen. AU deltog i et opstartsmøde med interes-

senter, afholdt af MFVM d. 2/12 2019, dvs. inden modtagelse af bestillingen.

Landbrugsstyrelsen har ønsket en delleverance i form af en oversigtstabel over effek-

ter af CA på drivhusgasser og biodiversitet. Et udkast til tabellen er indsendt til kom-

mentering d. 31/1-20. Der er ikke modtaget kommentarer til tabellen. Den endelige

version af tabellen findes som Tabel 9.1 i nærværende rapport.

Besvarelsen i form af vedlagte rapport er udarbejdet af projektgruppen: professor

Lars J. Munkholm, seniorforsker Elly Møller Hansen, Lektor Bo Melander, professor Per

Kudsk, seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, seniorforsker Goswin J. Heckrath og lektor

Sabine Ravnskov fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt seniorforsker

Jørgen Aagaard Axelsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. I hvert en-

kelt kapitel er det angivet hvem der er forfatter(e). Professor Bent T. Christensen fra In-

stitut for Agroøkologi og seniorrådgiver Morten T. Strandberg fra Institut for Bioscience

har været fagfællebedømmere, og rapporten er revideret i lyset af deres kommenta-

rer.

MFVM har kommenteret på et udkast til denne rapport. Kommentararket kan findes

via dette

LINK.

Bevarelsen blev første gang indsendt d. 23. oktober 2020. I denne ver-

sion er der foretaget en mindre rettelse ift. overensstemmelse med listen over forkor-

telser.

Som en del af denne opgave er der indsamlet og behandlet nye data, og rapporten

præsenterer resultater, som ikke ved rapportens udgivelse har været i eksternt peer

review eller er publiceret andre steder. Ved en evt. senere publicering i tidsskrifter med

eksternt peer review vil der derfor kunne forekomme ændringer.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ID

8.08 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2019-2022”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

29.10.2020

Vidensyntese om Conservation Agriculture

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Forord til Vidensyntese om Conservation Agriculture.

Denne vidensyntese er udarbejdet af en gruppe forskere ved Aarhus Universitet på basis af en bestilling fra

Landbrugstyrelsen (LBST), Miljø-og Fødevareministeriet om at udarbejde ”en videnssyntese om

dyrkningsformen, som FAO betegner Conservation Agriculture (CA)”. Som beskrevet i bestillingen er

formålet med syntesen todelt: dels at producere en rapport, der samler tilgængelig viden om CA, og dels

at fremstille en oversigt over klima- og miljøeffekter ved CA med tydelig indikation af, i hvilken retning

effekterne peger (positiv, negativ, eller neutral). Dette angives af LBST som værende afgørende for bl.a. det

fremtidige arbejde ift. regeringens målsætninger på området. Desuden angives formålet at være at

fremme konsensus blandt forskere og interessenter omkring definitioner, effekter af CA og effekternes

usikkerheder.

Der er taget udgangspunkt i litteratur fra Danmark og sammenlignelige lande – først og fremmest nordvest

Europa. Hvor det har været relevant, er litteratur fra den øvrige verden inddraget. Litteraturen er blevet

udvalgt af forfatterne på basis af litteratursøgning i relevante internationale databaser og fra kendskab til

nationale rapporter og dokumenter, som ikke fremgår af disse databaser. I rapporten indgår også resultater

fra ikke publiceret – primært dansk – forskning, og der er medtaget erfaringer fra praksis publiceret i

tilgængelig litteratur og fra personlig kommunikation. Der er primært fokuseret på litteratur udkommet efter

publicering af DJF rapport nr. 65 ”Miljøeffekter af pløjefri dyrkning” (Olesen et al., 2002). Rapporten er

disponeret med udgangspunkt i forslag til disposition fra bestillingen.

Rapporten er fagfællebedømt af Bent T. Christensen, Institut for Agroøkologi, AU og Morten Tune

Strandberg, Institut for Bioscience, AU.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Indholdsfortegnelse

1. Generelt om Conservation Agriculture (CA) ............................................................................................. 7

1.1

Definition CA ................................................................................................................................. 7

Minimal jordbearbejdning .................................................................................................... 9

Permanente jorddække med planterester eller levende planter ....................................... 10

Alsidige sædskifter .............................................................................................................. 10

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.2

Referencer ................................................................................................................................... 10

Dyrkningsformerne under CA inden for konventionelle og økologisk landbrug ................................ 11

2.1

2.2

2.3

Udbredelse af CA i Danmark ....................................................................................................... 11

Udbredelse i vores nabolande og globalt ................................................................................... 13

Udbytter, typiske sædskifter set i forhold til konventionel og økologisk dyrkning .................... 15

Økologisk dyrkning .............................................................................................................. 15

Typiske sædskifter og deres fordele og udfordringer ......................................................... 15

Udbytte i forhold til afgrøder .............................................................................................. 20

Jordtype og vejrforhold....................................................................................................... 21

Varighed af reduceret jordbearbejdning ............................................................................ 22

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

2.3.5

2.4

Forskning vs. praksis ................................................................................................................... 23

Generelle erfaringer fra forsøg og praksis .......................................................................... 23

Udbytter i de langvarige danske (CENTS) forsøg ................................................................ 24

2.4.1

2.4.2

2.5

Referencer ................................................................................................................................... 28

Ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA ....................................................................................... 33

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Indledning ................................................................................................................................... 33

CA versus vendende jordbearbejdning (pløjning) ...................................................................... 33

Frøprædation ved CA .................................................................................................................. 33

Ukrudtsarter knyttet til CA .......................................................................................................... 34

Sædskiftets betydning................................................................................................................. 35

Efterafgrøder og plantedække .................................................................................................... 36

Ukrudtsbekæmpelse i omlægningsperioden til CA..................................................................... 37

Herbicidforbrug ved pløjefri dyrkning......................................................................................... 38

Referencer ................................................................................................................................... 42

Effekter på svampesygdomme og skadedyr af dyrkningsformerne indenfor CA ............................... 46

4.1

Svampesygdomme i relation til jordbearbejdning...................................................................... 46

Problemer med bladsygdomme.......................................................................................... 46

4.1.1

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

Problemer med akssygdomme ........................................................................................... 49

Jordbårne sygdomme.......................................................................................................... 49

Diskussion af CA effekt på sygdomme ................................................................................ 50

Skadedyr...................................................................................................................................... 50

Generelle effekter på jordboende skadedyr ....................................................................... 50

Generelle effekter på nyttedyr og bestøvere ..................................................................... 52

4.2.1

4.2.2

4.3

Referencer ................................................................................................................................... 53

Drivhusgaseffekter af dyrkningsformerne ved CA .............................................................................. 57

5.1

5.2

5.3

5.4

Effekten på kulstoflagringen i jorden .......................................................................................... 57

CA effekt på lattergasemissionen ............................................................................................... 61

Udledning af CO2 fra brændstofforbrug ..................................................................................... 63

Referencer ................................................................................................................................... 63

Miljøeffekter af dyrkningsformerne under CA – tab af næringsstoffer.............................................. 66

6.1

Effekt på udvaskning af kvælstof ................................................................................................ 66

Reduceret jordbearbejdning isoleret set ............................................................................ 66

Permanente jorddække med planterester eller levende planter ....................................... 68

6.1.1

6.1.2

6.2

6.3

Effekt på fosfortab ...................................................................................................................... 72

Referencer ................................................................................................................................... 75

Effekter på jordressourcen af dyrkningsformerne indenfor CA ......................................................... 82

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Strukturstabilitet ......................................................................................................................... 82

Pakkede jordlag og jordstyrke .................................................................................................... 83

Kvalitet i forhold til planteetablering .......................................................................................... 84

Porøsitet, luftskifte og afdræning ............................................................................................... 85

Vandholdende evne og jordtemperatur ..................................................................................... 86

Jorderosion ................................................................................................................................. 87

Vanderosion ........................................................................................................................ 87

Vinderosion ......................................................................................................................... 89

7.6.1

7.6.2

7.7

Referencer ................................................................................................................................... 89

Biodiversitetseffekter af dyrkningsformerne under CA ...................................................................... 94

8.1

Introduktion til biodiversitet og dens betydning i og på jorden ................................................. 94

Mikroorganismer ................................................................................................................ 94

Højere organismer .............................................................................................................. 95

8.1.1

8.1.2

8.2

Effekt af CA dyrkningsformer på jordens mikrobielle biodiversitet ........................................... 96

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

8.3

Effekt af CA dyrkningsformer på forekomst af mikrober i jorden .............................................. 97

8.4

Effekt af CA dyrkningsformer på jordens mikrobielle funktion som økosystemservice til

planteproduktionen ................................................................................................................................ 98

8.5

Effekt af CA på diversitet og tæthed (dyr og fugle) .................................................................... 99

enerelle effekter af CA ........................................................................................................ 99

Effekt af minimal jordbearbejdning .................................................................................. 101

Effekt af planterester ........................................................................................................ 103

Effekt af efterafgrøder ...................................................................................................... 104

8.5.1

8.5.2

8.5.3

8.5.4

8.6

Effekt af CA på funktion/økosystemtjenester (dyr og fugle) .................................................... 104

Generelle effekter af CA.................................................................................................... 105

Effekt af minimal jordbearbejdning .................................................................................. 106

Effekt af permanent jorddække med planterester eller levende planter ........................ 106

Effekt af alsidige sædskifter herunder samdyrkning af afgrøder og brug af efterafgrøder

106

8.6.1

8.6.2

8.6.3

8.6.4

8.7

Referencer ................................................................................................................................. 106

Opsummering og konklusion ............................................................................................................ 116

9.1

Oversigt over CA effekter på drivhusgasser, miljø, jordressource og biodiversitet ................. 116

Drivhusgasser .................................................................................................................... 116

Miljøeffekter ..................................................................................................................... 117

Jordressourcen .................................................................................................................. 118

Biodiversitet ...................................................................................................................... 119

9.1.1

9.1.2

9.1.3

9.1.4

9.2

9.3

CA med fokus på minimale klima- og miljøeffekter .................................................................. 122

Referencer ................................................................................................................................. 122

Perspektivering ............................................................................................................................. 124

10.1 Udfordringer, muligheder, svagheder og styrker ved dyrkningsformerne under CA eller

variationer/delelementer deraf i Danmark .......................................................................................... 124

10.2

10.3

Forskningsbehov ....................................................................................................................... 125

Referencer ................................................................................................................................. 127

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Liste over forkortelser

CA: Conservation Agriculture

CT: Conservation Tillage

DS: Direkte Såning

PL: Pløjning

RA: Regenerative Agriculture

RJ: Reduceret Jordbearbejdning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

1. Generelt om Conservation Agriculture (CA)

Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

1.1

Definition CA

Conservation Agriculture (CA) beskriver et dyrkningssystem, der omfatter: 1. minimal jordbearbejdning, 2.

permanent jorddække med planterester eller levende planter og 3. alsidige sædskifter og herunder

samdyrkning af afgrøder og udbredt brug af efterafgrøder (Figur 1.1) (FAO 2017). CA er nært beslægtet

med Conservation Tillage, som beskriver et system, som mindsker følsomheden over for vind- og

vanderosion og indbefatter generelt, at der er minimum 30% dække med afgrøderester på jordoverfladen

efter høst (Carter, 2005). CA adskiller sig således fra Conservation Tillage ved krav om alsidigt sædskifter

og øget krav til permanent jorddække. I de senere år har der været en del opmærksomhed vedr. begrebet

Regenerative Agriculture (RA), som har sin oprindelse ved Rodale Institute, USA (Rodale Institute 2014) set

i forhold til økologisk jordbrug. De bærende principper er: 1. mere lukkede næringsstofkredsløb, 2. Større

biodiversitet,3. højere andel af flerårige planter og 4. større afhængighed af interne frem for eksterne

ressourcer. Dyrkningselementerne for RA set i forhold til klima er meget sammenfaldende med CA

(Conservation Tillage, efterafgrøder, efterladelse af planterester, alsidige sædskifter), men suppleret med

specifik fokus på roddybde, mykorrhiza svampe, kompost og kompleksitet i dyrkningssystemet (Rodale

Institute 2014). I økologien er der ved implementering af CA behov for også at have fokus på centrale RA/

økologiske dyrkningselementer som RA principperne 1. mere lukkede næringsstofkredsløb og 4. større

afhængihed af interne frem for eksterne ressourcer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Minimum mechanical soil disturbance:

Minimum soil disturbance refers to low disturbance no-tillage

and direct seeding. The disturbed area must be less than 15 cm wide or less than 25% of the cropped

area (whichever is lower). There should be no periodic tillage that disturbs a greater area than the

aforementioned limits. Strip tillage is allowed if the disturbed area is less than the set limits.

Permanent soil organic cover:

Three categories are distinguished: 30-60%, >60-90% and >90% ground

cover, measured immediately after the direct seeding operation. Area with less than 30% cover is not

considered as CA.

Species diversification:

Rotation/association should involve at least 3 different crops. However,

repetitive wheat, maize, or rice cropping is not an exclusion factor for the purpose of this data collection,

but rotation/association is recorded where practiced.

Figur 1.1. Dyrkningselementerne ved Conservation Agriculture Principles (gengivet fra FAO factsheet on

Conservation Agriculture (FAO 2017)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

1.1.1 Minimal jordbearbejdning

Minimal jordbearbejdning er pløjefri dyrkning med en lav intensitet af jordbearbejdning i forhold til et

konventionelt system med stubbearbejdning og pløjning Ifølge FAO (FAO 2017) tilstræbes at anvende

direkte såning (no-tillage) (figur 1.2) ved CA. Ved direkte såning etableres afgrøden uden forudgående

jordbearbejdning før såning og ved minimal jordforstyrrelse ved såningen.

FAO beskriver, at den

maksimale tilladte jordforstyrrelse under CA som: “The disturbed area must be less than 15 cm wide or less

than 25% of the cropped area (whichever is lower) Mechanical disturbance should be limited to the purpose

of placing seed or fertilizer.“ (FAO 2017). Højere intensitet af jordbearbejdningen (sammenlignet med

direkte såning) i form af reduceret jordbearbejdning kan ifølge andre kilder indgå som en del af CA (Farooq

& Siddique 2015). Det kan praktiseres ved enten at foretage én eller flere overfladiske harvninger –typisk

maks. 5-10 cm dybde - forud for såning. Traditionel jordbearbejdning under danske forhold består af

pløjning (vendende jordbearbejdning) til 20-25 cm dybde, såbedstilberedning i 5-10 cm dybde og derefter

såning. Pløjefri dyrkning kan også omfatte systemer med dybere ikke-vendende jordbearbejdning (10-30

cm dybde), som vil være for intensiv i forhold til definitionen af CA. I rapporten vil vi fokusere både på

effekten af direkte såning og af reduceret jordbearbejdning med overfladiske harvninger – sammenlignet

med pløjning.

Figur 1.2. Illustration af forskelle mellem konventionel jordbearbejdning med pløjning, reduceret

jordbearbejdning og direkte såning. Pløjefri dyrkning inkluderer både reduceret jordbearbejdning og

direkte såning – i figuren benævnt Conservation tillage. Fra Hallett &Bengough (2013).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

1.1.2 Permanente jorddække med planterester eller levende planter

Dyrkningselementet “permanent soil organic cover” inkluderer dække af jorden med planterester og/eller

afgrøder/efterafgrøder (FAO 2017). Umiddelbart efter såning skal jorddækket være minimum 30% for at

mindske ukrudtsproblemer og risikoen for tilslemning og erosion, som beskrevet ovenfor for Conservation

Tillage. Jorddække med planterester opnås typisk med halm og stubrester fra forudgående afgrøde eller

nedvisnet efterafgrøde. Jorddække med levende planter sker i form af hovedafgrøde, efterafgrøder og

mellemafgrøder. I rapporten vil vi fokusere på effekter af efterladelse af halm og efterafgrøder.

1.1.3 Alsidige sædskifter

CA dyrkningselementet Alsidige sædskifter indbefatter dyrkning af minimum tre forskellige afgrøder i

sædskfttet (FAO 2017). Det betyder, at ensidige sædskifter med korn, majs, bælgsæd mm. ikke indgår som

en del af CA. Kravet til mindst tre forskellige afgrøder er i tråd med ”greening”-ordningen under EU

Common

Agricultural

Policy

(CAP)

(

https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-

policies/common-agricultural-policy/income-support/greening_en).

Heraf fremgår, at et af kravene for at

opnå EU arealstøtte er, at der dyrkes minimum tre afgrøder for landbrug over 30 ha og den dominerende

afgrøde ikke må optage mere end 75% af det dyrkede areal. I denne rapport vil vi fokusere på effekten af

alsidige vs. ensidige kornbaserede sædskifter.

1.2

Referencer

Carter, M. R. (2005). Conservation Tillage.

In:

Hillel, D. (ed.)

Encyclopedia of Soils in the Environment.

Oxford: Elsevier

FAO (2017) Conservation Agriculture. © FAO, 2017 I7480EN/1/06.17 - Revised version.

http://www.fao.org/3/a-i7480e.pdf.

Set maj 2020.

Farooq M., Siddique K.H.M. (2015) Conservation Agriculture: Concepts, Brief History, and Impacts on

Agricultural Systems. In: Farooq M, Siddique KHM (eds) Conservation Agriculture. Springer

International Publishing, Cham, pp 3-17. doi:10.1007/978-3-319-11620-4_1

Hallet, P. D. & Bengough, A. G. (2013). Managing the soil physical environment for plants.

Soil Conditions

and Plant Growth.

Blackwell Publishing Ltd.

Rodale_Institute (2014) Regenerative Organic Agriculture and Climate Change, A Down-to-Earth Solution

to Global Warming.

https://rodaleinstitute.org/wp-content/uploads/rodale-white-paper.pdf.

Set maj

2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

2 Dyrkningsformerne under CA inden for konventionelle og økologisk

landbrug

Elly Møller Hansen, Lars J. Munkholm og Bo Melander, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

2.1

Udbredelse af CA i Danmark

Ifølge Danmarks statistik blev der i 2018 dyrket 317.865 ha med ikke vendende jordbearbejdning (pløjefri

dyrkning) og 38.415 ha med minimal jordforstyrrelse (direkte såning) ud af et samlet dyrket areal på

2.632.432 ha (Danmarks Statistik, landbrugs- og gartneritællingen). Hvis arealet med afgrøder udenfor

omdrift og græs indenfor omdriften fratrækkes, er der 1.948.724 ha, hvor der årligt etableres en afgrøde

(potentielt pløjet areal). Arealet med hhv. reduceret jordbearbejdning og direkte såning udgør således ca.

16% og 2% af det årligt bearbejdede/tilsåede areal mens resten (1.592.444 ha) antages at være pløjet i

2018. Det betyder, at der i 2018 er max 2% af det dyrkede areal som dyrkes i følge CA retningslinjerne. De

2% af arealet med direkte såning opfylder sandsynligvis også kravene til alsidigt sædskifte

(Landbrugsstyrelsen, 2020), mens det er mere usikkert om permanent jorddække med planterester eller

levende afgrøder også har været gennemført.

Der praktiseres pløjefri dyrkning i alle dele af landet uden for København og omegn (figur 2.1). Det største

areal findes i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end 70.000 ha blev dyrket pløjefrit i 2018. Relativt set er

pløjefri dyrkning mest udbredt i Østsjælland og på Fyn (>16%) efterfulgt af Bornholm, Vest- og Sydsjælland

og Vestjylland (12-16%) (Figur 2.2). Den betydelige udbredelse i Østdanmark stemmer overens med, at det

normalt angives at være lettest at praktisere pløjefri dyrkning på veldrænede lerholdige jorde (typisk JB4-

8), ”idet sandjord og jorde med et højt indhold af silt har lettere ved at pakke sammen. Det er lettest at

opbygge og vedligeholde en god struktur på lerjord” (Andersen og Nielsen 2017). Men den betydelige

udbredelse i Vest- og Nordjylland viser, at pløjefri dyrkning også vinder frem på de sandede jorde. Den

typiske pløjefri landmand, er yngre og dyrker et større areal end gennemsnittet (Engmann 2019). Kun 2%

(godt 6.000 ha) af det pløjefri areal blev dyrket økologisk i 2018. Det svarer også til omkring 2% af det

økologiske areal i Danmark.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Figur 2.1. Areal med pløjefri dyrkning fordelt på landsdele i Danmark (Engmann 2019)

Figur 2.2. Den relative udbredelse af pløjefri dyrkning i Danmark (Engmann 2019).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

2.2

Udbredelse i vores nabolande og globalt

Udbredelsen af direkte såning, som er antaget at svare til udbredelsen af CA, er sammenstillet af European

Conservation Agriculture Federation (ECAF) på baggrund af nationale indberetninger til ECAF vedr. areal

med direkte såning og EU statistikker vedr. areal i omdrift (ECAF 2020). Data fra vores nabolande er vist i

tabel 2.1. Nye data vedr. areal med direkte såning er indføjet på basis af indberetninger ved ECAF’s

generalforsamling 2020 (Hans Henrik Pedersen, personlig meddelelse). Data fra Norge har vi ikke kunnet

finde. Som det fremgår af tabellen har direkte såning opnået begrænset udbredelse (<5%) i vores

nabolande med undtagelse af Finland og Storbritannien. I Finland har der været en lang tradition for direkte

såning, men interessen er aftagende og særligt blandt de yngre landmænd. Derimod er interessen markant

stigende i Storbritannien, hvor udbredelsen et steget fra 8,3 til 12,8% fra 2016 til 2019. En ny undersøgelse

viser at det fortrinsvis er yngre, veluddannede planteavlere på større landbrug, som anvender pløjefri

dyrkning i England (Alskaf et al. 2020), hvilket er i overensstemmelse med de danske resultater.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 2.1. Statistik vedrørende udbredelse af Conservation Agriculture i vores nabolande.

* Areal i omdrift angivet som for 2016.

Land

Areal

direkte

såning

med

Areal i omdrift

Direkte

såning

andel

År

Kilde

1000 Ha

Danmark

Sverige

Finland

38,4

15,8

200

120

1.949

2.325

2.165

2.165*

2,0

0,7

9,2

5,5

2018

2016

2019

Danmarks Statistik 2018

ECAF (2020)

Hans Henrik Pedersen,

personlig meddelelse

Holland

Belgien

Tyskland

Storbritannien

0,3

146

362

562

670

613

10.904

4.376

4.376*

1,0

0,0

1,3

8,3

12,8

2016

2019

ECAF (2020)

Hans Henrik Pedersen,

personlig meddelelse

Frankrig

300

720

17.167

17.167*

1,7

4,2

2016

2019

ECAF (2020)

Hans Henrik Pedersen,

personlig meddelelse

Globalt er interessen for CA (direkte såning) vokset stærkt i løbet af de seneste 12 år fra et areal på 106

millioner ha i 2008/09 til 180 millioner ha i 2015/16 (Kassam et al. 2018). Fem lande (USA, Brasilien,

Argentina, Canada og Australien) dominerer denne statistik med i alt 148 millioner ha og mere end 20

millioner ha per land.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

2.3

Udbytter, typiske sædskifter set i forhold til konventionel og økologisk dyrkning

2.3.1 Økologisk dyrkning

Reduceret jordbearbejdning er en del af CA og ifølge Ingvorsen (2019), konsulent i SEGES Økologi

Innovation, er et stigende antal økologer optaget af reduceret jordbearbejdning ud fra bl.a. et ønske om at

begrænse CO

-aftrykket fra produktionen. Ifølge konsulenten er det dog vanskeligt at implementere

reduceret jordbearbejdning i økologisk produktion, hvor herbicider ikke må benyttes til bekæmpelse af

ukrudt. Tilsvarende gør sig gældende i udlandet, f.eks. USA (Anderson, 2015). I forskellige igangværende

danske projekter er der er ifølge Ingvorsen (2019) fokus på netop reduceret jordbearbejdning i økologisk

produktion.

I Nielsen (2019a) svarer chefkonsulent i Økologisk Landsforening på spørgsmålet, om CA og økologisk

landbrug kan kombineres. Chefkonsulentens svar er ”ja”, men svaret specificeres efterfølgende til, at det

kan lade sig gøre om en årrække, når der er opnået mere viden og praktiske erfaringer. Blandt andet skal

man have ”knækket koden for”, hvordan ukrudt kan styres med minimal jordbearbejdning og brug af

efterafgrøder. Svaret stemmer overens med, at CA i økologisk produktion i Danmark ikke har stor

udbredelse for nærværende, som nævnt ovenfor. Det udelukker dog ikke, at visse økologer

eksperimenterer med CA på en del af deres bedrift.

Ifølge Casagrande et al. (2016) findes der ingen europæiske studier, der har undersøgt CA-praksis i

økologiske dyrkningssystemer. I et litteraturstudium konkluderer Vincent-Caboud et al. (2017), at

vedvarende kontrol af ukrudt og efterafgrødehåndtering er to udfordringer, der begrænser udbredelsen af

CA i økologisk produktion. Af problemer nævnes, at det kan være vanskeligt at opnå hæmning af ukrudtet

gennem hele en salgsafgrødes vækstsæson, og at det kan være vanskeligt at destruere efterafgrøder uden

at benytte herbicider eller jordbearbejdning.

I betragtning af at der er meget få økologer, der benytter CA, inddrages økologisk produktion ikke

yderligere i dette afsnit.

2.3.2 Typiske sædskifter og deres fordele og udfordringer

Forskellige sædskifter giver forskellige udfordringer mht. praktisering af reduceret jordbearbejdning og

direkte såning. I Tabel 2.2 er taget udgangspunkt i typiske sædskifter på sand- og lerjord for konventionelle

kvæg-, svine- og planteavlsbedrifter, som de er opgjort af Sørensen et al. (2019). Tabellen viser fordelingen

af afgrødetyperne vårkorn, vinterkorn, majs, sædskiftegræs og raps i 13 typiske konventionelle sædskifter.

I det følgende inddrages offentligt tilgængelige erfaringer fra landmænd, der praktiserer reduceret

jordbearbejdning. Da disse landmænd pga. gældende lovgivning forventes at dyrke en vis mængde

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

efterafgrøder, opfylder de nogle af kravene til CA, men det er ikke altid muligt ud fra de tilgængelige

oplysninger at vurdere, hvor mange af landmændene, der kan henregnes til fuldt ud at parktisere CA.

Kvægbrug

Som det fremgår af Tabel 2.2 er kvægbrug ved mere end 1,7 DE/ha karakteriseret ved høje andele af majs

og sædskiftegræs. I Stougaard og Filsø (2019) fortæller en kvægbruger ved Billund (JB1 jord), at majs efter

majs ikke kunne praktiseres pga. svampesygdomme, men i et mere varieret sædskifte sår han nu majs

direkte i en ikke-nedsprøjtet efterafgrøde af bl.a. overvintrende arter. Hansen (2019) beskriver derimod en

kvægbruger ved Gilleleje, der, selvom han generelt praktiserer CA med mindst mulig jordbearbejdning,

mener, at jorden før majs skal løsnes i ca. 15 cm dybde. Sidstnævnte kan være i overensstemmelse med

Van den Putte et al. (2010), der i en sammenstilling af 47 forsøg med CT/CA på 75 lokaliteter i Europa fandt

størst udbyttereduktion under reduceret jordbearbejdning, herunder direkte såning, på sandjord - især for

majs til modenhed. Udbyttenedgangen var dog ikke signifikant for majs til ensilage, og forfatterne nævner,

at udbyttenedgangen for majs til modenhed kan skyldes, at denne afgrøde mest dyrkes på sandet jord, der

i Van den Putte et al. (2010) defineres som hovedparten af de jordtyper, vi har i Danmark. Lyngvig (2017)

kalder majs (og raps) for strukturfølsomme afgrøder, men hvorvidt majs behøver dyb jordløsning afhænger

formentlig af mange lokale forhold, f.eks. jordens indhold af organisk stof.

Kvægbrugsmarker vil ofte have et forholdsvist højt indhold af organisk stof. Erfaringer fra en landmand, der

har dyrket både sand- og lerjord med CA (Stougaard og Filsø, 2019) er, at på lerjorden (JB6-7) kunne de i

højere grad gå fra pløjning til direkte såning end på sandjorden (JB1). Forklaringen angives at være, at den

”taknemmelige” lerjord tidligere havde været en del af et gammelt kvægsædskifte med meget græs, gylle

og dybstrøelse, mens sandjorden var præget af kompakt jord under pløjelaget. Hvorvidt sandjorden ville

have været lige så ”taknemmelig” som lerjorden, hvis den havde indgået i et tilsvarende sædskifte,

diskuteres ikke. Det er dog ikke blot pløjelaget men også underjordens beskaffenhed, der har betydning for

afgrødevæksten. På grund af natulig jordbundsdannelse vil underjorden ofte være mere kompakt under

en JB1 end under en lerjord. Desuden vil dybere rodvækst på en JB1 oftest være begrænset af mangel på

ler og kulstof under pløjelaget (Askegaard og Eriksen, 2007; Petersen et al. (2015).

I typiske kvægbrugssædskifter indgår som nævnt ofte en stor andel sædskiftegræs. Plantedækket kan

nedvisnes med herbicidbehandling, men hvis det ikke er muligt eller ønskeligt, er det nødvendigt med

pløjning, som Schjønning et al. (2002) konkluderede ud fra deres sammenligninger af pløjefri

jordbearbejdning og pløjning ved økologisk dyrkning. Hvis omlægning af græsmarker kan foretages efter

nedvisning er der mulighed for direkte såning af den efterfølgende afgrøde. Christensen (2011) citerer

jordbrugsforsker W.G. Sturny for at mene, at en to-tre år gammel græsmark, der er nedvisnet, er et fint

udgangspunkt for direkte såning. Kelstrup (2013) omtaler dog en landmand, der valgte direkte såning af

korn efter nedvisnet rødsvingel, hvor det gik fint med havre men ikke godt med vårbyg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Svinebrug og planteavlsbrug

Af de forskellige bedriftstyper i Tabel 2.2 er svinebrug generelt den bedriftstype, der har den største andel

af vinterkorn. Planteavlsbrug på ler har dog omtrent samme andel vintersæd som svinebrug (Tabel 2.2).

Sandal et al. (2017) mener, at sædskiftet er nøglen til at klare ukrudtsproblemer ved reduceret

jordbearbejdning. De anbefaler, at der skal være mindst 20 procent og gerne 40 procent vårsæd i

sædskiftet, for at undgå opformering af græsukrudt og for at have plads nok til efterafgrøder. Desuden

anbefales 20 procent bredbladede afgrøder (f.eks. raps eller hestebønner). Anbefalingerne stemmer

overens med oplysninger om sædskiftet på en planteavlsbedrift, hvor der gennem en længere årrække

har været praktiseret CA (Ilsøe, 2013). På den pågældende lerjord dyrkes der 40% vårsæd, 40% vinterhvede

og 20% raps. Anbefalingerne og omtalte sædskifte adskiller sig markant fra et typisk planteavlsbrug på

lerjord, der ifølge Tabel 2.2 har 55% vintersæd, 25% vårsæd og 15% raps. Det adskiller sig ligeledes fra et

typisk svinesædskifte på både sand og ler, hvor vintersæd udgør henholdsvis 55% og 60% (Tabel 2.2). Hvis

et typisk svinesædskifte eller et planteavlssædskifte på lerjord skal omlægges til CA efter ovennævnte

anbefalinger, vil det derfor kræve, at der foretages sædskifteændringer i retning af en større andel vårkorn.

Efter høst af kornafgrøder er det vigtigt, at halmen snittes og spredes ensartet over hele marken, og man

kan evt. foretage stubbearbejdning parallelt med markens diagonaler for at fordele halmen, jævne marken

og udviske spor (Lyngvig, 2017; Nielsen et al., 2001).

Alternative sædskifter

Af de i Tabel 2.2 angivne alternative sædskifter er sædskifter med frøavl og fabrikssukkerroer karakteriseret

ved en stor andel af vinterkorn. Nielsen et al. (2001) nævner, at pløjefri etablering efter frøgræs er vanskelig,

men at der blandt de 15 landmænd, der indgik i deres undersøgelse, næsten ikke var erfaringer med

pløjefri etablering efter frøgræs eller efterafgrøder. Efterfølgende synes der at være opnået mere erfaring

med frøgræs, idet Sandal et al. (2017) mener, at frøgræs kan indgå i sædskiftet med godt resultat, men at

man skal være opmærksom på spildfrø-problemer, og at det er bedst at lade stubben ligge urørt til foråret

og så vårsæd.

Kartoffelsædskiftet, der oftest findes på sandet jord, er foruden kartofler karakteriseret ved en større andel

vårkorn end nogle af de andre sædskifter. Sandal et al. (2017) nævner, at kartofler generelt kvitterer positivt

på et pløjefrit system, hvor der er opbygget en organisk pulje. Rasmussen (1999) citerer ældre norske forsøg

som viste, at kartoflerne udviklede sig langsommere i begyndelsen ved direkte lægning, men at de fortsatte

væksten længere i efteråret og ofte gav højere udbytter end konventionelt dyrkede kartofler. Møller (2001)

citerer nyere norske resultater fra forsøg med direkte lægning af kartofler, hvor erfaringerne er, at der ikke

er grund til at bearbejde jorden mere end de 10 cm som læggeren bearbejder. Udbytter og kvalitet adskilte

sig ikke fra traditionel lægning, men det pointeres, at det er vigtigt, at der efter direkte lægning udføres en

god hypning. Derved bearbejdes jorden, ligesom der fortages en yderligere bearbejdning, når kartoflerne

tages op. Ulempen ved direkte lægning er, som nævnt ovenfor, at jorden uden dyb jordbearbejdning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

opvarmes lidt langsommere og derfor kan medføre forsinket fremspiring. De gode erfaringer med direkte

lægning af kartofler stemmer dog ikke overens med resultater fra et svenske forsøg, hvor man fandt

udbyttenedgang i forhold til pløjning, og hvor man som gennemsnit af 14 forsøg med reduceret

jordbearbejdning ligeledes fandt udbyttenedgang i kartofler (forsøg sammenstillet af Arvidsson et al.,

2014).

Stougaard og Filsø (2019) omtaler en landmand, der har erfaringer med CA, men som stadig bruger ploven

før såning af roer. Efter roehøsten bliver der desuden harvet for at få jævnet de spor, som optagningen ofte

medfører. Der angives ikke en begrundelse for, at der stadig pløjes før roerne, og der er sparsomt med

forsøgsresultater for direkte såning af roer, men Nielsen (2019b) rapporterer et forsøg med såning af

sukkerroer ved bl.a. direkte såning i kamme, som var anlagt det foregående efterår. Ved denne såmetode

var der betydeligt større stokløbningstendens end ved forudgående pløjning og såbedsharvning. En mulig

forklaring på dette angives at kunne være, at den pløjefrit dyrkede jord har været mere kompakt og har

haft en lavere jordtemperatur om foråret (kapitel 6), som kan medføre øget tendens til stokløbning. Lavere

udbytter i roer ved reduceret eller direkte såning stemmer overens med de svenske forsøg, der indgår i

Arvidsson et al. (2014).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 2.2. Afgrøders andele (%) i forskellige konventionelle sædskifter ved forskellig husdyrbelastning

(DE/ha). Efter Sørensen et al. (2019).

Kvæg

Sand

DE/ha

<1,7

1,7-

2,3

Vårkorn

Vinterkorn

Majs

Græs

Raps

Rest

2,3

Ler

<1,7

1,7-

2,3

Svin

Sand

Ler

Frøavl

Roer

Kartofler

Alternativ (svin)

Planteavl

Sand

Ler

1. Fabrikssukkerroer. 2. Sædskiftegræs. 3. Frøafgrøder. 4. Heraf 20 % fabrikssukkeroer. 5. Heraf 30 % kartofler.

50-60

40-49

30-39

20-29

Sædskifter med husdyrgødning

Udnyttelse af fast husdyrgødning herunder dybstrøelse er en udfordring ved pløjefri dyrkning og især ved

direkte såning. I en undersøgelse fra 2002 konkluderer Schjønning et al. (2002) ud fra deres

sammenligninger af pløjefri dyrkning og pløjning, at ploven er nødvendig ved tilførsel af fast staldgødning,

dybstrøelse og kompost. Hansen (2019) beskriver udfordringer med udnyttelse af dybstrøelse ved

praktisering af CA på en kvægbedrift, hvor dybstrøelsen, der muges ud om foråret, lægges i markdepot

indtil det følgende efterår, hvor den nu mere omsatte dybstrøelse kan udbringes før såning af majs i det

følgende forår. Ammoniaktab forhindres dog bedst ved nedpløjning. Ved visse former for reduceret

jordbearbejdning kan husdyrgødningen indarbejdes med tallerkenharve. Da kapaciteten normalt er højere

ved harvning end ved pløjning, vil ammoniaktabet kunne reduceres mere ved samtidig indarbejdning med

tallerkenharve end ved hurtig nedpløjning (Hansen og Birkmose, 2005).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Langt den største del af husdyrgødningen i Danmark udbringes som gylle, hvor gyllen kan nedfældes,

forsures mm. Ifølge Nyord (2011) kan dette nedbringe ammoniakfordampningen i forhold til udbringning

med slæbeslanger. Der savnes dog oplysninger om, hvilke metoder der benyttes af landmænd, der

praktiserer direkte såning. I Stougaard og Filsø (2019) fortæller en landmand, at jordbearbejdning forud for

vårkorn ikke helt kan undgås, hvis der nedfældes gylle. Det stemmer overens med, at en anden landmand

fortæller, at i hans vårsæd kan nedfældning af gylle gøre det ud for den øverlige harvning, han normalt

fortager før såning (Solhøj, 2010).

2.3.3 Udbytte i forhold til afgrøder

Van den Putte et al. (2010) fandt i en metaanalyse af europæiske forsøg, at overgang til reduceret

jordbearbejdning kan reducere udbyttet, men at udbyttenedgangen afhænger af afgrødeart foruden

teknik, jordens tekstur og sædskifte. Ifølge Van den Putte et al. (2010) er der i Europa udført en betydelig

mængde forsøg vedrørende udbytteeffekt af pløjefri dyrkning/CA. Forfatterne anfører, at resultaterne fra

forskellige studier ofte synes modstridende og vanskelige at tyde, og de mener, at dette er forventeligt, idet

både de dyrkningsmæssige omstændigheder og typen af pløjefri dyrkning/CA varierer betydeligt fra

forsøg til forsøg. Dette støttes af Derpsch et al. (2014), der ønsker mere standardiserede forsøg med direkte

såning og CA, samt flere oplysninger om metoder og forudsætninger i publicerede artikler.

Van den Putte et al. (2010) fandt, at den gennemsnitlige udbyttereduktion i Pløjefri dyrkning sammenlignet

med konventionel dyrkning i de undersøgte 47 europæiske studier var 4,5%. Rodfrugt-afgrøder var

tilsyneladende mindst påvirket af pløjefri dyrkning under forudsætning af, at der blev benyttet en tilpas stor

jordbearbejdningsdybde, således at rødder og knolde kunne udvikles. Det betyder, at der i disse forsøg ikke

har været foretaget direkte såning/lægning, som i analysen af Pittelkow et al. (2015), der fandt en betydelig

udbyttenedgang for rodfrugter.

Pittelkow et al. (2015) sammenlignede udbytter ved direkte såning og konventionel jordbearbejdning i en

global metaanalyse. De fandt ingen udbyttereduktion for olieafgrøder (herunder raps) og bælgplanter

(bl.a. ærter, bønner og lupin), men som nævnt betydelige udbyttenedgange for rodfrugter (bl.a. kartofler

og sukkerroer) på 21%. For majs fandt de en udbyttenedgange på 8% og for hvede og øvrige kornafgrøder

(bl.a. byg havre, rug og triticale) 3%. I metaanalysen indgik 678 studier med 6005 parvise observationer,

der repræsenterede 50 afgrøder og 63 lande.

Metaanalysen illustrerer, at det på trods af et meget stort antal forsøg kan være vanskeligt at finde

tilstrækkeligt med forsøg for hver afgrøde. For eksempel indeholdt gruppen af olieafgrøder i Pittelkow et al.

(2015) bl.a. raps, bomuld, hør, sennep, tidsel og solsikke. At bomuld blev kategoriseret i denne gruppe

skyldtes, at der var for få observationer for bomuld (188) til at denne afgrøde kunne få sin egen kategori.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at gruppere meget forskellige afgrøder i samme gruppe, blot fordi

afgrøderne bruges til samme type produkt.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

I Rasmussen (1999) opnåede reduceret jordbearbejdning de mest tilfredsstillende udbytter i vinterhvede,

vinterraps og sent høstede kartofler i forhold til pløjning. Vårbyg, som indgik i en stor del af forsøgene,

klarede sig mindre godt. Dette er i modsætning til Arvidsson et al. (2014), som for et stort antal svenske

forsøg fandt, at vårsæd ved reduceret jordbearbejdning (jordbearbejdning i 5-12 cm) gav omtrent samme

udbytte som pløjning, mens direkte såning af vårsæd gav betydeligt mindre udbytter. Ligeledes

konkluderede Vestergaard (2019) på baggrund af to langvarige forsøg på henholdsvis lerjord i

Vestsjælland (fosøget påbegyndt 1999) og finsandet jord i Vestjylland (forsøget påbegyndt 2001), at

vårbyg synes at være en god afgrøde i pløjefri dyrkningssystemer, mens vinterhvede synes mindre sikker.

Der var dog ikke statistisk sikker udbytteforskel mellem pløjning og reduceret jordbearbejdning/CA.

I Arvidsson et al. (2014) gav vinterhvede efter vinterhvede udbyttetab på ca. 13% ved reduceret

jordbearbejdning, mens udbyttet var omtrent på samme niveau som pløjning, når vinterhvede havde

forfrugt af vinterraps eller ærter. Begge afgrøder er kendt for at være gode forfrugter til hvede, og resultatet

viser, at for vinterhvede er det vigtigt med gode forfrugter. Forfrugterne i sig selv, især ærter, klarede sig dog

relativt dårligt ved både reduceret jordbearbejdning og direkte såning.

2.3.4 Jordtype og vejrforhold

Teksturen i overjorden, dvs. indholdet af ler, sand og silt, har effekt på udbytterne ved reduceret

jordbearbejdning (Van den Putte et al. (2010). JB-nummeret er en dansk betegnelse for teksturen i de

øverste 20 cm, hvor JB1 er en grovsandet jord med under 5% ler, en JB6 er en fin sandblandet lerjord med

10-15% ler og en JB7 er en lerjord, der kan have op til 25% ler. Arealer med mere end 25% ler udgør ca. 1%

af det dyrkede areal i Danmark og JB7 udgør ca. 7% (Jensen og Pedersen, 2019). Størstedelen af Danmarks

areal udgøres derfor hovedsagelig af arealer med mindre end 15% ler.

l en litteraturgennemgang af skandinavisk litteratur konkluderer Rasmussen (1999), at reduceret

jordbearbejdning synes at lykkes bedst på de mest lerede jordtyper (op til 70% ler i store dele af Sverige og

Finland), som er vanskelige at bearbejde med konventionel jordbearbejdning. I gennemsnit over alle

jordtyper var udbyttetabet ved reduceret jordbearbejdning betydeligt mindre end 10% af udbyttet ved

konventionel jordbearbejdning. Fordelen ved pløjefri dyrkning på lerjord fremgår ligeledes af landmænds

begrundelser for at benytte denne metode: ”lerjord er for besværlig at pløje” (Nielsen et al., 2001).

Tilsvarende Rasmussen (1999) fandt Van den Putte et al. (2010), at direkte såning reducerede udbytterne,

undtagen på lerjord, der blev defineret som jorde med et for Danmark meget højt lerindhold. Udbytterne

blev mest reduceret på sandet jord, der med definitionen i Van den Putte et al. (2010) svarer til stort set alle

danske jorde. At det kan være vanskeligt at praktisere direkte såning på sandede jordtyper stemmer med

Andersen og Nielsen (2017), som nævner, at pløjefri dyrkning er lettest på lerjord, fordi sandjord og jorde

med et højt indhold af silt har lettere ved at pakke.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Sandsynlig spiller indholdet af organisk stof en rolle for hvor godt direkte såning lykkes på hovedparten af

de danske jorde. Petersen et al. (2017) fremhæver, at et højt indhold af organisk stof i jorden er en

forudsætning for at opnå succes med pløjefri dyrkning. En landmand fra Gørlev har den tilsvarende

opfattelse, at hans jord uden sten og med et stort indhold af organisk stof og et underlag af ler er en jord,

der er oplagt til CA (Stougaard og Filsø, 2019).

Vejrforhold og klima kan have betydning for udbyttet ved reduceret jordbearbejdning. Rasmussen (1999)

citerer norske forsøg, hvor der er blevet observeret bedre resultater ved reduceret jordbearbejdning i tørre

år end i våde år. Det stemmer overens med Hansen et al. (2002), der på baggrund af landsforsøg med

vinterhvede i perioden 1981-1998 kunne beregne, at det relative udbytte ved direkte såning faldt med

0,75% hver gang nedbøren i april-juni blev forøget med 10 mm. Van den Putte et al. (2010) fandt en mindre

sikker sammenhæng til nedbørsforholdene, idet resultaterne ved reduceret jordbearbejdning var bedst

under tørre betingelser på leret og sandet jord, mens det modsatte var tilfældet på lermuldet jord. I analysen

af Van den Putte indgik udelukkende europæiske forsøg. I en global metaanalyse (Sun et al., 2020) fremgår,

at det først og fremmest er under tørre klimaforhold, der er opnået merudbytter ved CA, mens der under

kølige klimaforhold, som bl.a. i det nordlige Europe og Canada, er forekommet udbyttetab.

Afgrødernes udvikling og udbyttepotentiale afhænger ikke blot af jordtypen i overjorden (JB-nummeret),

men også af teksturen i de dybere jordlag, fordi den har afgørende betydning for, hvor dybt både afgrøder

og efterafgrøders rødder kan udvikle sig (se afsnit om efterafgrøder). Selvom underjorden har en tekstur,

der betinger god rodvækst, kan et kompakt lag i form af en pløjesål udgøre et rodstandsende lag

umiddelbart under pløjelaget. Holland (2004) fremhæver, at jorden må være fri for kompakte lag før

overgang til reduceret jordbearbejdning, da situationen ellers kan forværres. Dette stemmer overens med

praktiske erfaringer om, at en pløjesål kan besværliggøre overgang til CA, og at det er vigtigt først at tjekke

markerne for pløjesål inden man går over til CA (Stougaard og Filsø, 2019).

2.3.5 Varighed af reduceret jordbearbejdning

Erfaringer fra praksis (f.eks. Stougaard og Filsø, 2019) og forsøg (Van den Putte et al., 2010) viser, at

sædskiftet kan have betydning for udbytterne ved reduceret jordbearbejdning herunder direkte såning. I

den forbindelse har varigheden af reduceret jordbearbejdning i et givent sædskifte betydning. Men

varighed synes at kunne medføre to modsatrettede effekter afhæng af hvilket sædskifte, der benyttes

gennem længere tid. Udbytterne i visse sædskifter kan falde ved længere tids reduceret jordbearbejdning,

mens der er forsøg som tyder på, at udbytterne kan stige ved længere tids reduceret jordbearbejdning.

Med hensyn til faldende udbytter fandt Van den Putte et al. (2010), at i ensidige kornsædskifter var der med

tiden faldende udbytter ved reduceret jordbearbejdning, sandsynligvis pga. øget sygdomstryk og muligvis

mere kompakt jord. Sygdomstrykket kan mindskes ved et varieret sædskifte, som anbefalet ved CA. I en

litteraturgennemgang henviser Holland (2004) til artikler som viser, at ved langvarig benyttelse af reduceret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

jordbearbejdning, der i visse situationer kan føre til mere kompakt jord og dermed lavere udbytte, kan især

dyrkning af efterafgrøder medvirke til at forbedre jordstrukturen (se også kapitel 6).

I nogle internationale artikler (f.eks. Kassam et al., 2014) fremføres, at efter et vist antal år med lavere

udbytter ved reduceret jordbearbejdning end ved konventionel jordbearbejdning, vil udbytterne stige igen

til et konventionelt niveau (Soane et al.,2012) noterede efter en litteraturgennemgang af europæiske

forsøg, at udbytterne ofte var betydeligt lavere umiddelbart efter overgang til direkte såning i

sammenligning med pløjning, men at udbytterne bedrede sig efter ca. 3 år pga. bedre jordstruktur. I

fastliggende forsøg med forskellige typer jordbearbejdning kan det dog være vanskeligt at afgøre, om en

tendens til relativt stigende udbytter ved en given jordbearbejdning skyldes andre forhold (f.eks.

vejrforhold), som begunstiger netop denne jordbearbejdning. Giller et al. (2015) er kritisk over for artikler

som f.eks. Kassam et al (2014), hvor der forventes positiv effekt af længerevarende forsøg, idet Giller et al.

(2015) mener, at forfatterne blot henviser til, at en udebleven stigning i udbytterne skyldes, at forsøgene

befinder sig i en overgangsperiode. Forventningen er således i disse tilfælde, at reduceret jordbearbejdning

altid vil resultere i stigende udbytter, som det også kommer til udtryk hos Derpsch et al. (2014).

2.4

Forskning vs. praksis

2.4.1 Generelle erfaringer fra forsøg og praksis

Pløjefri dyrkning blev introduceret i Skandinavien først i 1970’erne (Rasmussen (1999). I mange af de tidlige

forsøg med pløjefri dyrkning blev reduceret jordbearbejdning herunder direkte såning undersøgt i de på

daværende tidspunkt gængse sædskifter, som ofte bestod af ensidig vårbyg, hvor halmen blev fjernet eller

brændt (Rasmussen (1999). Det vil sige, at der ikke har været fokus på alsidige sædskifter og permanent

jorddække med planterester eller levende planter. Der vil derfor kunne argumenteres for, at eventuelt

opnåede udbyttetab ved reduceret jordbearbejdning i forhold til pløjning ville kunne vendes til uændrede

udbytter eller merudbytter, hvis forsøgene havde fundet sted under CA.

Den udbyttemæssige effekt af CA afhænger af en lang række forhold som afgrøde, jordtype, vejr- og

klimaforhold samt de benyttede maskiner. Ifølge Van den Putte et al. (2010) afhænger en succesfuld

introduktion af CA desuden af lokal ekspertise og know-how, og de mener, at dette kan forklare en

betydelig del af den variation mellem lokaliteter, der blev identificeret i deres studium af 47 forsøg med

pløjefri dyrkning/CA på 75 lokaliteter i Europa. Denne opfattelse deles af Holland (2004), som anfører, at

generelt kræver dyrkning ved reduceret jordbearbejdning større dygtighed af landmanden men også

adgang til maskiner, der kan klare at så i afgrøderester, samt dygtighed til at udføre jordbearbejdning, når

jorden er tjenlig til netop den pågældende behandling.

FAO oplyser på deres hjemmeside (FAO, 2017), at de promoverer udbredelsen af CA-principperne (omtalt

i afsnit 1.1), som de mener er universelt anvendelige i alle former for dyrkningssystemer. Dette udsagn

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

genfindes i Friedrich et al. (2012), hvor forfatterne (herunder Friedrich, som oplyses at være ansat i FAO)

uden dokumentation angiver, at udbytteniveauerne ved CA er sammenlignelige med og enddog højere

end udbytterne under konventionel jordbearbejdning. I en artikel (Derpsch et al., 2014), der har Friedrich

som medforfatter forklares, at hvis der observeres udbyttereduktion i forsøg skyldes det en lang række

forhold, som samlet set kan betegnes som fejl og mangler ved de udførte forsøg. For eksempel nævnes

utilstrækkeligt maskineri til direkte såning, etablering af forsøg på arealer med meget lavt indhold af

organisk stof, utilstrækkelig bekæmpelse af sygdomme og ukrudt, utilstrækkelig variation i sædskiftet,

mangel på viden og ekspertise hos forskere og forsøgsmedarbejdere og manglende forståelse for, hvordan

direkte såning fungerer optimalt.

Forskning i CA som dyrkningssystem er i følge Derpsch et al. (2014) en stadig udfordring for forskere, og de

mener, det er årsagen til, at udviklingen i CA over hele verden drives fremad af landmænd og ikke forskere.

Landmænd er ifølge Derpsch et al. (2014) bedre til at implementere nye dyrkningssystemer end de fleste

forskere og universitetsprofessorer. Landmænd kan hurtigere foretage ændringer i deres praksis end man

kan i forsøg, hvor resultaterne skal kunne generaliseres, hvis de skal kunne bruges af andre. Ulempen er, at

landmænd, der ændrer praksis fra år til år ikke kan være sikre på, om det var den ændrede praksis eller

det enkelte år, der havde betydning for resultatet.

At landmænd, der praktiserer reduceret jordbearbejdning, ofte ændrer praksis fremgår af bl.a. Solhøj

(2010), som har interviewet en landmand, der har mere end 20 års erfaring med pløjefri dyrkning og som

ikke lægger skjul på, at der har været lærepenge at betale undervejs. For eksempel gav øverlig harvning

på et tidspunkt ’harvesål’ som måtte brydes ved dybere harvning. Ved at læse beretninger fra de 13

landmænd i Stougaard og Filsø (2019) får man ligeledes indtryk af, at mange landmænd prøver sig frem

med reduceret jordbearbejdning herunder direkte såning og CA. Som Ilsøe (2019) skriver ”Vi med

Conservation Agriculture skal drage vores egne erfaringer”.

At drage sine egne erfaringer indebærer ofte, at man ikke omlægger hele sit dyrkningsareal til en ny type

jordbearbejdning på en gang. Lyngvig og Nielsen (2017) anbefaler, at landbrugere skal have flere års

erfaring med pløjefri dyrkning, før de overvejer direkte såning, og at direkte såning kræver stor dygtighed

mht. driftsledelse. Som eksempel kan nævnes en planteavler, som fire år tidligere begyndte at så direkte,

men endnu ikke har omlagt 100 procent til CA: ”Jeg harver stadig nogle marker afhængigt af forholdene.

Jeg prøver mig lidt frem og får erfaringer. Jeg har ikke is nok i maven til at droppe harven helt, da jeg er lidt

bange for græsukrudt ved fuld omlægning til CA.”

2.4.2 Udbytter i de langvarige danske (CENTS) forsøg

Der er ikke fortaget mange forsøg med CA i Danmark. Men i CENTS-forsøget indgår CA i nogle af

sædskifterne. Ved Flakkebjerg og Foulum har der således siden 2002 været udført forsøg med forskellige

typer jordbearbejdning i fem forskellige sædskifter (R1-R5). I sædskifterne R3 og R4 er afgrøderækkefølgen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

ens, men i R3 fjernes halmen, mens den efterlades i alle andre sædskifter. I alle sædskifter er jorden

plantedækket om efteråret af enten en vinterafgrøde eller en efterafgrøde. Siden 2017 har der været

dyrket mellemafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2019) før såning af vintersæd. Afgrøderne er sædvanligvis ikke

vandede, men i 2018 blev forsøget på Flakkebjerg vandet med 25 mm pga. tørke.

Sædskifterne R3 og R4 opfylder kravene til CA ved at have et varieret sædskifte med 38% vårkorn, 50%

vinterkorn og 12% bredbladede afgrøder i form af enten raps, ærter eller hestebønner (Tabel 2.3). I R5 har

der været en meget høj andel af vårsæd, idet der i årene 2007 til 2015 blev dyrket ensidig vårbyg med

efterafgrøder.

Udbytterne i perioden 2003-2011 er beskrevet af Hansen et al. (2015). Alle relative udbytter i perioden

2003-2018 er vist i Figur 2.3 og 2.4. På grund af dårlig etablering og vækst i visse år i de ikke-pløjede

parceller i starten af forsøgene (Hansen et al., 2010) blev Gaspardo Scan-Seeder DP300 (skiveskær-

såmaskine), der benyttedes til reduceret jordbearbejdning, udskiftet med Horsch Airseeder CO 3

(tandsåmaskine). I det harvede forsøgsled (Jordbearbejdning 2) blev der skiftet til en Horsch Terrano 3 FX

harve og derefter såning med Horsch Airseeder CO 3. Behovet for at skifte fra såning med skiveskær, som

er den mest ekstreme form for direkte såning, til tandskær viser, at det på visse jordtyper kan være en

udfordring at ændre jordbearbejdning fra pløjning til direkte såning med skiveskær, selvom der dyrkes

efterafgrøder, nedmuldes halm og afgrøderne indgår i et varieret sædskifte,

Generelt har der sjældent været signifikant forskel på udbytterne ved direkte såning og pløjning, men oftest

har der været en tendens til udbyttetab ved direkte såning og reduceret jordbearbejdning (Figur 2.3). I de

fleste sædskifter varierer de relative udbytter ved direkte såning blot lidt i forhold til pløjning, idet kurverne

’bølger’ omkring x-aksen som repræsenterer de pløjede udbytter. I særligt et sædskifte (R1, Flakkebjerg) er

der dog større udsving i de relative udbytter (Figur 2.3). I dette sædskifte blev der i de første otte år dyrket

ensidig vinterhvede, og sædskiftet blev derefter ændret, først og fremmest pga. ukrudtsproblemer.

Sædskiftet belyser derfor, at ensidige vinterhvedesædskifter ikke er optimale til pløjefri dyrkning.

I 2018 var der i de uvandede afgrøder (vårbyg i alle sædskifter) på Foulum ikke signifikante forskelle

mellem direkte såning og pløjning i nogen af sædskifterne. Men det gennemsnitlige udbytte (hkg tørstof pr.

ha) af alle fire sædskifter var ved direkte såning (35,7) signifikant større end ved pløjning (32,6), som

derimod ikke var signifikant forskelligt fra harvning i 8-10 cm dybde (31,9). Det tyder således på, at under

de ekstremt tørre forhold i 2018 klarede direkte såning sig lidt bedre end pløjning, som det ofte er fundet

(se afsnittet Jordtype og vejrforhold). Dette er i overensstemmelse med flere udenlandske studier, som

nævnt ovenfor. I visse tilfælde kan tendensen synes at være bedre og mere stabile udbytter med tiden ved

pløjefri dyrkning i forhold til pløjning (Figur 2.3). Som nævnt ovenfor kan det dog ikke afgøres, om det skyldes

andre forhold som f.eks. vejrforholdene.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

År

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Foulum R2, Vinterafgrøder

Pløjet

Harvet 8-10 cm

Direkte sået

Foulum R5, Primært vårbyg

Uudbytteforskel i fht. pløjet, hkg

-20

-40

-20

-40

Foulum R3, Alsidigt, uden halm

Foulum R4, Alsidigt, med halm

-40

-20

-40

-20

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

År

Figur 2.3. Udbytte i CENTS sædskifte-jordbearbejdningsforsøgene 2003-2018 for Foulum. Stjerne angiver

signifikant forskel mellem jordbearbejdningsbehandlingerne i det pågældende år. Sædskiftet R4 opfylder

kravene til CA.

Udbytteforskel i fht. pløjet, hkg

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

År

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Flakkebjerg R1, Vinterhvede primært

Pløjet

Harvet 8-10 cm

Direkte sået

Flakkebjerg R2, Vinterafgrøder

Uudbytteforskel i fht. pløjet , hkg

-20

-40

-20

-40

2017:Vinterhvede, men vårhvede i harvet

-20

-40

2015: Vinterbyg, men vårbyg i direkte

2017:Vinterhvede, men vårhvede i harvet

Flakkebjerg R4, Alsidigt, med halm

Flakkebjerg R3, Alsidigt, uden halm

* *

-20

-40

2017:Vinterhvede, men vårhvede i harvet

2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

År

Figur 2.4. Udbytte i CENTS sædskifte-jordbearbejdningsforsøgene 2003-2018 for Flakkebjerg. Stjerne

angiver signifikant forskel mellem jordbearbejdningsbehandlingerne i det pågældende år. Sædskiftet R4

opfylder kravene til CA.

Udbytteforskel i fht pløjet, hkg

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

abel 2.3. Afgrødefordeling i sædskifter i CENTS-forsøget ved Flakkebjerg og Foulum gennem 16 år (2003-

2018).

Flakkebjerg og Foulum

Halm

Vårkorn

Vinterkorn

Bredbladet

Efterladt

Fjernet

Efterladt

Flakkebjerg

Efterladt

Foulum

Efterladt

1. Fra 2011 (2003-2010 blev der dyrket ensidig vinterhvede). 2. Fra 2007 til 2015 blev der dyrket ensidig

vårbyg med efterafgrøde. 3. vinterraps, ærter eller hestebønne

> 60

50-60

40-49

30-39

20-29

2.5

Referencer

Alskaf, K., Sparkes, D.L., Mooney, S.J., Sjögersten, S., Wilson, P. (2020) The uptake of different tillage

practices in England. Soil Use and Management 36, 27-44. doi:10.1111/sum.12542.

Andersen, B., Nielsen, J.A. (2017). 5. Forudsætninger for pløjefri dyrkning. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen,

H.H. (redaktører). Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning. 2. udgave. SEGES, pp 9-10.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf

Anderson, R.L., (2015). Integrating a complex rotation with no-till improves weed management in organic

farming. A review. Agron. Sustain. Dev. 35:967–974.

Arvidsson, J., Etana, A., Rydberg, T., (2014). Crop yield in Swedish experiments with shallow tillage and no-

tillage 1983–2012. Europ. J. Agronomy 52, 307–315.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Askegaard, M., Eriksen, J. (2007). Growth of legume and nonlegume catch crop and residual-N effects in

spring barley on coarse sand. J. Plant Nutr. Soil Sci. 170, 773-780.

Casagrande, M., Peigné, J., Payet, V., Mäder, P., Sans, F.X., Blanco-Moreno, J.M., Antichi, D., Bàrberi, P.,

Beeckman, A., Bigongiali, F., Cooper, J., Dierauer, H., Gascoyne, K., Grosse, M., Heß, J., Kranzler, A., Luik,

A., Peetsmann, E., Surböck, A., Willekens, K., David, C. (2016). Organic farmers’ motivations and

challenges for adopting conservation agriculture in Europe. Org. Agr. 6:281–295.

Christensen, O.H. (2011). Gammel frøgræsmark er perfekt til direkte såning. Landbrugsavisen, 17. Juni

2011. https://landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2011/6/17/Gammelfroegraesmarkerperfek

ttildirektesaaning.htm.

Danmarks Statistik, landbrugs- og gartneritællingen (https://www.statistikbanken.dk/AFG5 Set Juni 2020.

Derpsch, R., Franzluebbers, A.J., Duiker, S.W., Reicosky, D.C., Koeller, K., Friedrich, T., Sturny, W.G., Sá, J.C.M.,

Weiss, K., (2014). Letter to the Editor. Why do we need to standardize no-tillage research? Soil Till.

Res. 137, 16–22.

ECAF (2020) Uptake of Conservation Agriculture in Europe. http://www.ecaf.org/ca-in-europe/uptake-

of-ca-in-europe. Accessed May 2020

Engmann, T.S. (2019) Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet

og klimaet. Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-08-26-flere-

danske-landmaend-dropper-ploven.

FAO (2017). Conservation Agriculture - Revised version. AG Dept factsheets. Food and Agriculture

organization of the United Nations.

http://www.fao.org/publications/card/en/c/981ab2a0-f3c6-

4de3-a058-f0df6658e69f/,

2 pp.

Friedrich, T., Derpsch, R., Kassam, A. (2012). Overview of the Global Spread of Conservation Agriculture.

Field Actions Science Reports.

The journal of ﬁeld actions.

Special Issue 6. URL:

http://journals.openedition.org/factsreports/1941.

ISSN: 1867-8521.

Giller, K.E., Andersson, J.A., Corbeels, M., Kirkegaard, J., Mortensen, D., Erenstein, O., Vanlauwe, B., (2015).

Beyond conservation agriculture. Front. Plant Sci. 6:870. doi: 10.3389/fpls.2015.00870.

Hansen, N.D. (2019). Pløjefrit grovfoder med godt resultat. FRDKnyt, januar 2019, pp 6-7.

https://22762cd5-1f7c-41b2-9fd1-

45069af8f0e.filesusr.com/ugd/59510c_5c986c2cfb34493f8cb7516059c43ab4.pdf.

Hansen, M.N, Birkmose, T.S., (2005). Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning – betydning for

ammoniakfordampning og økonomi. Grøn Viden, Markbrug nr. 311, 2005.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Melander, B. & Olesen, J.E. (2010). Can non-inversion tillage and straw

retainment reduce N leaching in cereal-based crop rotations? Soil Tillage Res. 109, 1–8.

Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B. (2015). Nitrate leaching, yields and carbon

sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental

Quality 44, 868-881.

Hansen, J.P., Petersen, C.T., Hvid, S.K. (2002). Pløjefri dyrkning af hvede klarer sig dårligt i våde år.

Agrologisk, nr. 2, pp 26-27.

Ingvorsen, T.S. (2019). Reduceret jordbehandling i økologien. Momentum+ nr. 4, pp 9-11.

Holland, J. (2004). The environmental consequences of adopting conservation tillage in Europe: reviewing

the evidence. Agriculture Ecosystems and Environment 103, 1–25.

Ilsøe, S. (2013). Direkte såning kræver helt nyt dyrkningssystem. Magasinet Mark, oktober 2013, pp 20-21.

Ilsøe, S. (2019). Vi med Conservation Agriculture skal drage vores egne erfaringer. Magasinet mark, april

2019, pp 24-25.

Jensen, J.E., Pedersen, J.B. (2019). Sorter, priser, midler og udviklingsstadier. I J.B. Pedersen (redaktør),

Oversigt over Landsforsøgene, 2019, pp 371-392. SEGES, Aarhus.

Kassam A., Friedrich T., Shaxson, F., Bartz, H., Mello, I., Kienzle, J., Pretty, J. (2014). The spread of

Conservation Agriculture: policy and institutional support for adoption and uptake. Field Actions

Science Reports [Online], Vol. 7 | 2014, URL: http://journals.openedition.org/factsreports/3720.

Kassam A., Friedrich T., Derpsch R. (2018) Global spread of Conservation Agriculture. International Journal

of Environmental Studies:1-23. doi:10.1080/00207233.2018.1494927

Kelstrup, L. (2016). Græs før majs skal nedvisnes hurtigst muligt. Mark PLUS, 19. februar 2016.

https://landbrugsavisen.dk/node/66243.

Landbrugsstyrelsen, (2019). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2019 til

31. juli 2020. 1. revision, august 2019.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejlednin

g_om_goedsknings-_og_harmoniregler_i_planperioden_2019_2020.pdf.

Landbrugsstyrelsen (2020). Vejledning om grøn støtte 2020. Landbrugsstyrelsen, Miljø- og

Fødevareministeriet, København.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-

_grundbetaling_mm/2020/Vejledning_om_groen_stoette_2020.pdf.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Lyngvig, H.S., (2017). 6.2 Jordbearbejdning. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen, H.H. (redaktører). Inspiration og

vejledning til pløjefri dyrkning. 2. udgave. SEGES, ppside 22-28.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf.

Lyngvig, H.S., Nielsen, J.A., (2017). 6.4 Planteetablering. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen, H.H. (redaktører).

Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning. 2. udgave. SEGES, ppside 29-35.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf.

Nielsen, J. Aa. (2019a). Kan Conservation Agriculture og økologisk landbrug kombineres? Momentum+ nr.

4, ppside 21-23.

Nielsen, O., (2019b). Tidlig såning af sukkerroer. Annual Report, Nordic Beet Research Foundation, 3

ppsider.

Nielsen, K.V., Bastholm, K., Høy, J.J., Sandal, E., (2001). Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner.

FarmTest-Planteavl nr. 1, SEGES, Aarhus.

Nyord, T., (2011). Virkningen af forsuring af gylle under udbringning (SyreN). Bilag ved Plantekongres 2011

i Herning. https://pure.au.dk/portal/da/persons/tavs-nyord(d19cd2ec-db2f-4b10-861b-

b233c3fae653)/publications/virkningen-af-forsuring-af-gylle-under-udbringning-syren(fcea71a5-

51fa-44a7-88d6-71a2b7c54652).html.

Møller, L. (2001). Direkte lægning af kartofler. Planteavlsorientering, 22. maj 2001, nr. 04.296, arkiv

31.71.SEGES.

Petersen, C., Hansen, E., Haugaard-Nielsen, H. (2015). Effekter af halmkoks på fysiske egenskaber i

grovsandet jord. Sammendrag af indlæg på Plantekongres 2015, sppide 31-33.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2015_prog_te

ma_jord.aspx#session_5.

Petersen, H.H., Bjorholm, S.R., Kristensen, K.H., (2017). 5.2 Efterafgrøder. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen, H.H.

(redaktører). Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning. 2. udgave. SEGES, ppside 13-16.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf.

Pittelkow, C.M., Linquist, B. A., Lundy, M. E., Liang, X., van Groenigen, K. J., Lee, J., van Gestel, N., Six, J.,

Venterea, R.T., van Kessel, C., (2015). When does no-till yield more? A global meta-analysis. Field

Crop Res. 183, 156–168.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Rasmussen, K.J., (1999). Impact of ploughless soil tillage on yield and soil quality: A Scandinavian review.

Soil & Tillage Research 53, 3-14.

Sandal E., Hansen, C., Søndergaard, S., (2017). 5.1 Sædskifte. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen, H.H.

(redaktører). Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning. 2. udgave. SEGES, ppside 9-10.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf.

Schjønning, P., Rasmussen, K.J., Munkholm, L.J., Nielsen, P.S., (2002). Jordbearbejdning i økologisk jordbrug

-pløjedybde og ikke-vendende jordløsning. DJF rapport Markbrug nr. 82, november 2002, Aarhus

Universitet, 45 ppsider.

Soane, B.D., Ball, B.C., Arvidsson, J., Basch, G., Moreno, F., Roger-Estrade, J., (2012). No-till in northern,

western and south-western Europe: A review of problems and opportunities for crop production and

the environment. Soil Tillage Res. 118, :66–87.

Solhøj, C., (2010). På den ene side, plov og traditionel jordbehandling, på den anden side pløjefrit. Mark,

april 2010, ppside 38-39.

Stougaard, K., Filsø, S.S., (2019). Store besparelser i tid og brændstof. I Pedersen, B. (redaktør),

Conservation Agriculture i praksis. Danske landmænd fortæller om deres erfaringer med

conservation agriculture. SEGES.

Sun, W., Canadell, J.G., Yu, L., Yu, L., Zhang, W., Smith, P., Fischer, T., Huang, Y., (2020) Climate drives global

soil carbon sequestration and crop yield changes under conservation agriculture. Global Change

Biology n/a (n/a). doi:10.1111/gcb.15001.

Sørensen, P., Poulsen, H.D., Rubæk, G.H., Vinther, F.P., Pedersen, B.F., Kristensen, I.S. (2019). Udredning om

anvendelse af gødning i dansk landbrug i relation til indførslen af fosforlofter. DCA rapport nr. 160,

august 2019.

Vincent-Caboud, L., Peigné, J., Casagrande, M., Silva, E.M. (2017). Overview of organic cover crop-based

no-tillage technique in Europe: Farmers’ practices and research challenges (review). Agriculture

2017, 7, 42; doi:10.3390/agriculture7050042.

Van den Putte, A., Govers, G., Diels, J., Gillijns, K., Demuzere, M., (2010). Assessing the effect of soil tillage on

crop growth: A meta-regression analysis on European crop yields under conservation agriculture.

Europ. J. Agronomy 33, 231–241.

Vestergaard, A.V., (2019). Udviklingen i udbytter og frugtbarhed i de langvarige jordbearbejdningsforsøg.

Indlæg 12-1, Plantekongres 2019. Herning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

3 Ukrudtseffekter og herbicidforbrug ved CA

Bo Melander og Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

3.1

Indledning

Ukrudt opformeres via frø og knopdannelse på jordstængler (f.eks. Grå bynke), pælerødder (eks.

skræppearter og Mælkebøtte), underjordiske udløbere (rhizomer, f.eks. Alm. kvik og Følfod), overjordiske

udløbere (stoloner, eks. Krybhvene) og rødder (eks. Agertidsel og Ager-svinemælk). Enårige ukrudtsarter

spredes kun fra frø, hvorimod flerårige ukrudtsarter (her kaldet rodukrudtsarter) kan spredes både via frø og

knopdannelse på vegetative organer. For frøenes vedkommende gælder det, at de skal placeres øverligt

i jordprofilen for at kunne etablere nye og livskraftige ukrudtsplanter. Langt de fleste ukrudtsfrø i Danmark

spirer fra 0-3 cm’s jorddybde (f.eks. de småfrøede arter: Alm. fuglegræs, Ager-stedmoder, ærenprisarter og

de fleste græsarter), mens enkelte arter med større frø med mere oplagsnæring kan spire frem fra 5-6 cm’s

dybde (f.eks. Burre-snerre og Ager-rævehale) (Melander, 1994). Etablering fra vegetative organer kan

foregå fra større dybder afhængig af mængden af oplagsnæring (fruktaner) i de underjordiske strukturer;

eksempelvis kan skud fra Ager-tidsel og Ager-svinemælk komme fra dybder større end 25 cm (f.eks.

Thomsen et al., 2013).

3.2

CA versus vendende jordbearbejdning (pløjning)

Den helt store forskel på CA dyrkning og vendende jordbearbejdning i form af pløjning med muldplader

PL er påvirkningen af jordprofilen svarende til pløjelagets dybde (0-25 cm). Ved CA ophobes nykastede

ukrudtsfrø på jordoverfladen og i de allerøverste 0-3 cm (Scherner et al., 2016; Nichols et al., 2015).

Vegetative organer påvirkes kun i ubetydelig grad og kan bevare deres struktur og udbredelse i og under

pløjelaget. PL derimod vil opblande opformeringsmaterialet i hele jordvolumenet 0-25 cm samt medfører

en fragmentering af vegetative organer (Melander 1994; Scherner et al., 2016). Hermed kan et

ukrudtsproblem i nogen grad fortyndes og forsinkes, foruden at flerårige ukrudtsarters underjordiske

organer svækkes. Effekterne af pløjning er velkendt og har været udnyttet i landbruget i århundreder.

3.3

Frøprædation ved CA

Jordbearbejdningsmæssigt kan CA på mange måder sammenlignes med direkte såning (DS), men

resultater og erfaringer fra DS er ikke nødvendigvis opnået under CA-principperne om mest muligt

plantedække ved hjælp af hyppig efterafgrødedyrkning og varierede sædskifter. De to systemer har dog

den øverlige placering af ukrudtsfrø til fælles, og frø føres kun ned til dybere jordlag (> 5 cm) via revner,

jordbundsdyr og frost/tø effekter. Efter 11 år med DS i et dansk studium var 57% af de levedygtige frø af

tokimbladede ukrudtsarter placeret i 0-5 cm jordlaget sammenlignet med 43% i 5-20 cm’s laget, som

dækker over et noget større jordvolumen. For frø af græsukrudtsarter var 77% placeret i 0-5 cm’s laget og

kun 4% i 10-20 cm laget (Scherner et al., 2016).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

CA-dyrkningsformens øverlige placering af ukrudtsfrø betyder, at de udsættes for et betydeligt henfald –

noget større, end hvis de var indarbejdet nogle få centimeter i jorden (Nichols et al., 2015). Henfaldet kan

skyldes spiring på ugunstige tidspunkter, typisk før etableringen af næste afgrøde. CA-systemets brug af

glyphosatbehandling før afgrødeetablering vil fjerne de spæde frøplanter. Ukrudtsfrø på jordoverfladen

fortæres desuden i betydelig grad af fugle, invertebrater og gnavere. Flere studier peger på, at CA fremmer

den frø-prædaterende fauna, både hvad angår antal, diversitet og aktivitet (f.eks. Trichard et al., 2014;

Blubaugh & Kaplan, 2015). Især det kontinuerte plantedække og den begrænsede mekaniske påvirkning

af jorden fremmer faunaen. Melander et al. (2013) giver en række eksempler på ukrudtsarter, hvor der kan

forventes et meget større henfald, hvis frøene efterlades på jordoverfladen, end hvis de indarbejdes i jorden

efter frøkast. Eksempelvis har danske undersøgelser vist, at henfaldet af frø på jordoverfladen af

konkurrencestærke ukrudtsarter som Ager-rævehale, Vindaks, Alm. rajgræs, Alm. rapræs og Stor væselhale

kan være tæt på100 % i løbet af ét år. Ukrudtsgræsser, som alle er kendt for deres evne til at kunne nedsætte

udbyttet betragteligt i vintersæd, se bl.a. Melander (1995).

3.4

Ukrudtsarter knyttet til CA

CA skaber et relativt uforstyrret miljø for plantevækst, som i nogen grad minder om vækstforholdene, der

kendes fra vedvarende græsmarker, vejkanter og lignende arealer (Moyer et al, 1994; Nichols et al., 2015).

Afhugningen af afgrøder i forbindelse med høstarbejdet og vegetationsnedvisningen med glyphosat før

afgrødeetablering er de to væsentligste vegetationsforstyrrelser på et CA-areal, mens såarbejdet kun

medfører meget begrænset jordbearbejdning. Indvandring af uønskede plantearter til CA-marker fra

omkringliggende arealer uden for den almindelige omdrift kan derfor være betydelig og af et meget større

omfang, end det kendes for PL. Især arter med mobile frø som f.eks. mælkebøtte, svinemælksarter og

mange dueurtsarter kan nemt etablere sig på CA-arealer (Moyer et al, 1994). Tilsvarende gælder for

Canadisk bakkestjerne, hvor herbicidresistente frø menes at være blevet introduceret på pløjefri arealer

(Shields et al., 2006).

Litteraturen er rig på eksempler med enårige græsukrudtsarter, der fremmes af pløjefri dyrkning (Melander

et al., 2013). Tabsvoldende arter som Ager-rævehale (Clarke et al., 2000), Vindaks (Melander et al., 2008),

Stor væselhale (Scherner et al., 2016) og Burre-snerre (Wilson & Wright, 1991) kan danne bestande af stor

økonomisk betydning, når sædskiftet samtidig fremmer deres opformering (bl.a. Melander, 1995; Melander

et al., 2008). CA vil specielt kunne fremme ukrudtsarter med frø med stor villighed til at spire direkte på

jordoverfladen (Moyer at al., 1994; Menalled et al., 2001), forudsat at der efter et frøkast dyrkes en afgrøde,

i hvilke arten kan fortsætte sin livscyklus. Det vil typiske være tilfældet ved kontinuerlig dyrkning af

vinterhvede. Dyrkes der ikke en ’værtsafgrøde’, eksempelvis vårsæd, kan tabet af frø til gengæld være

ganske stort. En egenskab, som især kendes fra Stor væselhale (Jemmett et al., 2008), og som i Danmark

har ført til store ukrudtsproblemer i marker med rødsvingel (Jensen & Kristensen, 2008) og vinterhvede

dyrket ved DS (Scherner et al., 2016). I de langvarige CENTS-forsøg ved Aarhus Universitet udlagt på to

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

lokaliteter (Flakkebjerg og Foulum) har DS i perioder medført meget dominerende bestande af stor

væselhale på Flakkebjerg-lokaliteten. Burre-snerre har også etableret markante bestande under DS på

begge lokaliteter trods intensiv anvendelse af fluroxypyr i kornafgrøderne (Melander B., personlige

observationer). Det er rimeligt at antage, at CA kan føre til lignende problemer.

Blandt rodukrudtsarterne er det specielt arterne Ager-tidsel, Alm. kvik og Ager-padderokke, som er i fokus

under konventionel CA-dyrkning. Er der tale om økologisk CA-dyrkning skal arterne Ager-svinemælk og

Følfod også føjes til listen. Den manglende forstyrrelse af jordprofilet i dybden er med til at holde

rodukrudtsarternes regenerationsorganer (rødder, udløbere og jordstængler) intakte og skulle umiddelbart

sikre en opformering af arterne. Nok er der referencer, som bekræfter dette for CA, men der er også

litteratur, som ikke gør (Nichols et al. 2015). Varierede sædskifter, vellykkede efterafgrøder og præcis

anvendelse af glyphosat til nedvisning af vegetationen før afgrødeetablering kan nedbringe

rodukrudtsproblemer, hvilket bl.a. er observeret for Alm. kvik i det langvarige NT-led i CENTS-forsøgene,

som har stor lighed med CA.

Trichard et al. (2013) undersøgte 52 franske CA-marker med vinterhvede og observerede også en gradvis

ændring af ukrudtsfloraen mod mere rodukrudt og græsukrudt, og jo længere tid CA havde været

praktiseret, desto større var tendensen. Ukrudtsfloraen ændredes også mod ukrudtstyper, som i højere grad

allokerede kulhydrater fra fotosyntesen til underjordiske strukturer (udløbere, rødder og jordstængler) end

til produktion af frø. Armengot et al. (2016) observerede også ændringer i ukrudtsfloraens fænotypiske

udtryk under pløjefri dyrkning, men afgrødesammensætningen havde større betydning for ukrudtsfloraens

sammensætning og fænotypiske udtryk end jordbearbejdningen.

3.5

Sædskiftets betydning

Et varieret sædskifte er en af de tre grundpiller i CA, hvilket også er helt nødvendigt, hvis dyrkningsformen

skal lykkes i praksis (Nichols et al., 2015). Ensidige sædskifter med en stor andel af samme afgrødeart (eks.

vinterhvede) eller afgrødetyper (f.eks. vintersæd) fører nemt til store og tabsgivende ukrudtsproblemer, når

de kombineres med pløjefri dyrkning. Der er mange eksempler på, hvad denne uheldige kombination kan

føre til af problemer med tabsvoldende enårige græsukrudtsarter og Burre-snerre (gennemgået i bl.a.

Melander et al., 2013), herunder risikoen for udvikling af herbicidresistens (Moss, 2017). Under danske

forhold er det især stor væselhale, som kan optræde nærmest eksplosivt under NT, samtidig dyrkning af

efterårssåede afgrøder og varmt og fugtigt vejr i fremspringsperioden (Scherner et al. 2016; Scherner et al.

2017; Melander B., personlige observationer). En tilsvarende vækst kan også forventes under CA.

Diversificering af rækkefølgen af afgrøder i et sædskifte forhindrer, at tabsvoldende ukrudtsarter

opformeres i afgrødearter, der passer til deres livscyklus, f.eks. vinterannuelle ukrudtsgræsser i vintersæd. En

balancering af forårssåede og efterårssåede afgrøder i sædskiftet kan selvfølgelig dæmpe problemer med

ukrudtsarter, der enten er stærkt sommer- eller vinterannuelle (Melander et al., 2017). Effekten kan blive

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

særlig god ved anvendelsen af ’stacked rotations’ (Garrison et al., 2014), hvor hver afgrøde eller

afgrødetype i et sædskifte dyrkes flere år i træk fremfor i ét år. Eksempelvis, dyrkes samme afgrøde to år i

træk i et seks års rotationsforløb med tre afgrøder, vil det betyde, at der går fire år mellem hver gang samme

afgrødeart/-type dyrkes frem for kun to år med ét år ad gangen. Ud over den tidslige forskel er

mekanismerne bag de positive effekter af ’stacked rotation’ ikke helt klarlagt. Mange ukrudtsarter har

evnen til etablering både forår og efterår (eks. Lugtløs kamille og Alm. fuglegræs), og disse arter kræver en

endnu højere grad af diversificering af sædskiftet, hvis de skal undertrykkes mærkbart. Det samme kan siges

om rodukrudtsarterne Ager-tidsel og Alm. kvik, som f.eks. ikke hæmmes af en 50:50 blanding af vårsæd og

vintersæd. Forskellige såtidspunkter om foråret [f.eks. april (vårbyg) versus maj (majs)] og efteråret

[vinterraps (august) versus vinterrug (oktober)], større blandinger af afgrødearter (korn, bælgsæd og

korsblomstrede arter) samt ikke mindst afgrøder med forskellige livsvarigheder er alle elementer, som kan

øge diversificeringsgraden af et sædskifte. En 2-3 årig periode med f.eks. kløvergræs eller lucerne kan mere

end halvere frøbanken i de efterfølgende afgrøder – en effekt, som stadig er tilstede i op til 3 år efter

afslutningen på en flerårig afgrøde (Melander et al. 2020; Nichols et al. 2015). Flerårige afgrøder til

bioenergi og bioraffinering (eks. planteproteiner) rummer et stort potentiale som ukrudtssanerende

afgrøder i de fleste dyrkningssystemer herunder CA. Flerårige bioafgrøder, der afhugges én eller flere

gange i vækstsæsonen, vurderes at kunne bekæmpe ager-tidsel og ager-svinemælk ganske effektivt.

Jordens indhold af levedygtige ukrudtsfrø vurderes også at falde markant, fordi der ikke tilføres jorden nye

ukrudtsfrø, så længe den fleårige afgrøde dyrkes. Og fordi de fleste ukrudtsfrø kun har kort levedygtighed

ved ophold i jord. Desto længere tid bioafgrøden dyrkes, desto større vil effekten være. Resultatet kan blive

betydeligt renere afgrøder – og dermed et mindre behov for herbicider – i de første år efter en flerårig

bioafgrøde.

3.6

Efterafgrøder og plantedække

Et kontinuerligt plantedække er den tredje grundpille i CA foruden et varieret sædskifte og minimal

forstyrrelse af jorden. I perioderne med efterafgrøder er det vigtigt, at de danner en tæt og

konkurrencedygtig stængel- og bladmasse. Efterafgrødearter med en god etableringsevne og hurtig

tilvækst konkurrerer bedst med ukrudtet. Især arter indenfor korsblomstfamilien har sådanne egenskaber,

men også arter med allelopatiske egenskaber både under væksten, og senere som dødt plantemateriale

efter nedvisning, kan hæmme ukrudtet i betydelig grad (Teasdale, 2018). Flere rodukrudtsarter kan

opformeres betragteligt i perioden efter høst og frem til næste hovedafgrøde etableres (f.eks. Permin, 1982).

Da CA kan fremme rodukrudtsarter er det helt afgørende for en god ukrudtsbekæmpelse, at

efterafgrøderne hæmmer rodukrudtets opformeringsmuligheder mest muligt. Hvor stor betydning

efterafgrøderne har for det enårige ukrudt er imidlertid mindre klart og vil helt afhænge af, om ukrudtet er

i stand til at producere levedygtige frø i perioden mellem hovedafgrøderne. Under alle omstændigheder

vil en veletableret og konkurrencedygtig efterafgrøde kunne hæmme både rod- og frøukrudt.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

CA undersøges for nuværende under økologiske forhold i projektet CarbonFarm. De foreløbige erfaringer

viser, at der er betydelige udfordringer med at få etableret tilstrækkeligt konkurrencedygtige efterafgrøder

til at hæmme ukrudtet i perioden mellem hovedafgrøderne (Nielsen, 2019). Tilsvarende erfaringer er der

også gjort i et finsk studium, hvor især rodukrudt blev opformeret i efterafgrøder etableret ved pløjefri

dyrkning sammenlignet med etablering under PL-forhold (Salonen & Ketoja, 2020). Grundet de milde

danske vintre er der flere efterafgrødearter, som overvintrer og forstætter væksten det følgende forår og

videre ind i næste afgrøde, og de kan dermed blive et ukrudtsproblem i sig selv. Lignende udfordringer blev

også fremhævet i en større europæisk spørgeundersøgelse blandt 159 økologiske landmænd, som

praktiserede en eller anden form for reduceret jordbearbejdning (Peigné et al., 2016). Meget få økologer

praktiserede alle tre CA principper samtidigt. Mange anvendte ploven lejlighedsvis bl.a. ved afslutning af

grøngødningsafgrøder og bekæmpelse af besværligt ukrudt. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er ikke muligt

i CA, og udfordringen med at holde afgrøderne nogenlunde fri for ukrudt er markant (Peigné et al, 2007,

2016). I USA har man i en årrække arbejdet med et såkaldt ’roller crimper system’, hvor efterafgrøden rulles

ned med en tung tromle med knivblade. Herved knuses stænglerne, hvorved efterafgrøden dør, og en ny

afgrøde kan derefter sås direkte i den nedrullede og døde ’måtte’. Laget af dødt plantemateriale fra

efterafgrøden forhindrer fremspiringen og etableringen af ukrudt i hovedafgrøden (Melander et al., 2013).

Teknikken har dog nogle klare begrænsninger i forhold til danske dyrkningsbetingelser (Peigné et al., 2016;

Ryan M., Cornell University, personlig kommunikation). Efterafgrøderne skal være ret veludviklede før en

knusning vil være effektiv og dermed kunne forhindre genvækst af efterafgrøden. For eksempel skal rug

være på blomstringstidspunktet, hvilket først sker sidst i maj her i landet. Det sene nedrulningstidspunkt

begrænser altså spektret af afgrødearter, der kan dyrkes efterfølgende. Efterafgrøder uden bælgplanter vil

beslaglægge megen kvælstof under deres nedbrydning, hvilket kan føre til kvælstofmangel i

hovedafgrøden. I det hele taget er der stadig mange uløste problemer med ’roller crimper metoden’, og

med den nuværende viden anses den ikke for relevant til CA under danske forhold.

3.7

Ukrudtsbekæmpelse i omlægningsperioden til CA

Tilsvarende økologisk planteproduktion vil CA også kræve en omlægningsfase fra hidtidig

dyrkningspraksis, og til CA er fuldt implementeret. En fuld implementering vil bl.a. indebære, at sædskiftet

er tilpasset, afgrødeetableringen generelt lykkedes, efterafgrødedyrkningen er sat i system, og

ukrudtsbekæmpelse og pesticidforbrug har fundet et stabilt niveau. I omlægningsfasen er ukrudtstrykket

ofte større end ved fuld implementering (Friedrich & Kassam 2012). Forbruget af bredspektrede

ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudtsarter er større i omlægningsfasen end senere, hvor mere

specialiserede herbicider kommer i anvendelse mod rod- og græsukrudtsarter (Trichard et al., 2013). Ifølge

et større fransk studium af 425 franske landmænds valg af ukrudtsbekæmpelsesmetode under omlægning

til CA og ved fuld implementering, går der typisk 5 år fra omlægningen igangsættes og til

ukrudtsbekæmpelsen anses for optimeret mht. brugen af forebyggende, kulturtekniske og direkte

bekæmpelsesmetoder (Derrouch et al., 2020). I omlægningsfasen anvendes der typisk en bred vifte af

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

metoder uden et entydigt mønster, hvorefter metodevalgene bliver mere stringente, når CA er bedre

implementeret. Ved fuld implementering falder antallet af herbicidsprøjtninger, hvor de selektive

sprøjtninger helt overvejende udføres efter afgrødens fremspring. Herbicidanvendelse før fremspring anses

for usikker pga. af faren for nedsat effekt ved store forekomster af organisk materiale i de øverste jordlag

(Melander et al., 2013). Optimering af sædskiftet og brugen af skiftende såtidspunkter med henblik på at

begrænse fremspiringen af ukrudt er først fuldt virksomme, når CA er velintegreret i planteproduktionen

(Friedrich & Kassam 2012; Derrouch et al., 2020). Valget af efterafgrødearter, deres etablering og videre

vækst er også vigtige elementer til ukrudtshæmning ved fuld implementering af CA. De adspurgte

landmænd anså derimod en optimering af afgrødens konkurrenceevne via øgede udsædsmængder,

ændrede rækkeafstande og f.eks. udsatte såtidspunkter som værende af mindre betydning (Derrouch et

al., 2020).

3.8

Herbicidforbrug ved pløjefri dyrkning

Fra dansk side har vi tidligere gennemgået litteraturen angående effekter af pløjefri dyrkning på

ukrudtsforekomsterne i de større landbrugsafgrøder herunder forbruget af herbicider rapporteret i flere

nord- og centraleuropæiske studier (Melander et al., 2013). Gennemgangen viste entydigt, at

herbicidforbruget stiger ved pløjefri dyrkning. Som et groft gennemsnit skal der regnes med et 20% højere

forbrug, som især skyldes forbruget af glyphosat til bortsprøjtning af overlevende ukrudt og/eller

efterafgrøde, før næste afgrøde etableres. Adgangen til glyphosat anses for helt afgørende for en effektiv

og økonomisk realistisk gennemførelse af ukrudtsbekæmpelsen i CA (Gonzalez-Sanchez, 2017). Forbruget

af græsherbicider er også større ved pløjefri dyrkning, men der er betydeligt variation, og dyrkningshistorien

er meget afgørende for sprøjtebehovet.

I et nyere og meget omfattende tysk studium kom man også frem til, at pløjefri dyrkning fører til et markant

højere forbrug af glyphosat, i nogle tilfælde mere end 100% højere, end ved PL (Andert et al., 2018).

Undersøgelsen omfattede i alt 6813 marker med vinterhvede, vinterbyg, vinterraps, sukkerroer og majs

fordelt på fem delstater i Nordtyskland. Generelt førte forbruget af glyphosat ikke til et mindre forbrug af

selektive herbicider. I tre af distrikterne – dem med de højeste udbytter – var der endog et højere forbrug af

selektive herbicider i vinterhvede, vinterraps og sukkeroer ved pløjefri dyrkning på trods af et øget forbrug

af glyphosat. Årsagen skyldes bl.a. delstaternes generelle anbefalinger til forebyggelse af herbicidresistens.

I undersøgelsen skelnes der kun mellem pløjning og ingen pløjning forud for den undersøgte afgrøde. Om

der er tale om erfarne pløjefri dyrkere, som kontinuerligt undlader PL, fremgår ikke af undersøgelsen.

I andet studium udført af den samme gruppe forskere undersøgtes herbicidforbruget i vinterhvede,

vinterbyg, vinterrug, majs og sukkerroer vha. data indhentet fra 19.876 marker fra 60 forskellige landbrug i

det nordlige Tyskland (Andert et al., 2016). Fokus var sædskiftets betydning for herbicidforbruget, og til det

formål blev afgrøderne grupperet efter risiko for ukrudtsopformering vurderet ud fra hvilke afgrøder, der var

dyrket i de to foregående år. Eksempelvis blev vinterhvede klassificeret til ’meget høj risiko’, hvis de to

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

foregående afgrøder også havde været vinterhvede (stor risiko for opformering af græsukrudt). Modsat var

klassificeringen ’meget lav risiko’ gældende, når de to foregående afgrøder tilhørte en af kategorierne rod-

eller knoldfrugter, majs eller vårsæd, som alle er afgrøder, der etableres om foråret. Igen blev der skelnet

imellem, om marken havde været pløjet eller ikke pløjet forud for den undersøgte afgrøde, men uden

nærmere informationer om den pløjefri metode og dens kontinuerlighed. Resultaterne fra undersøgelsen

er ret entydige med et signifikant højere herbicidforbrug for afgrøder tilhørende sædskifterne ’høj risiko’ og

’meget høj risiko’ og ingen forudgående vending af jorden. Eksempelvis var behandlingshyppigheden (TFI

treatment frequency index) for sædskiftet ’meget høj risiko’ 18% højere i hvede (TFI 2,0), 33% højere i byg

(TFI 1,6), 50% højere i rug (TFI 1,5) og 31% højere i majs (TFI 1,7), når jorden ikke blev vendt sammenlignet

med PL. Kun for sædskiftekategorierne ’lav risiko’ til ’meget lav risiko’ var herbicidforbruget sammenligneligt

mellem PL og pløjefri dyrkning, undtagen for majs, hvor forbruget fortsat var signifikant højere ved pløjefri

dyrkning. Undersøgelsen viste endvidere, at størstedelen af markerne med vintersædsafgrøderne kunne

henføres til kategorierne ’høj risiko’ eller ’meget høj risiko’; et mønster som også kan findes under danske

forhold (Melander et al., 2013).

I Frankrig gennemfører det fransk landbrugsministerium med års mellemrum en spørgeskemaundersøgelse

om bl.a. pesticidforbruget hos landmændene. Det er obligatorisk at svare på spørgeskemaet, hvis man

udvælges til at deltage i undersøgelser. Udvælgelsen af landmænd er tilfældig. Den seneste undersøgelse

gennemført

2017

(Bonin,

pers.

kom.).

Landmændene

har

bl.a.

svaret

på,

hvilken

jordbearbejdningsmetode, de anvender. I undersøgelsen skelnes mellem følgende metoder: pløjning,

pseudopløjning, dekomprimering, ”strip tillage”, reduceret jordbearbejdning til 8-15 cm’s dybde, reduceret

jordbearbejdning til 0-8 cm’s dybde og DS, som også omfatter CA. I tabel 3.1 er vist resultaterne for fire

jordbearbejdningsmetoder og fem afgrøder, som også dyrkes i Danmark. Herbicidforbruget er opgjort som

behandlingshyppighed, men resultaterne kan ikke umiddelbart sammenlignes med de danske

behandlingshyppigheder, da standarddoseringerne og beregningsmetoderne ikke er identiske.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 3.1. Behandlingshyppighed for herbicider inklusiv glyphosat i Frankrig for udvalgte afgrøder dyrket

ved fire forskellige jordbearbejdningsmetoder. Behandlingshyppighed angiver det antal gange et areal i

gennemsnit kan behandles med en given mængde pesticider i løbet af en vækstsæson, hvis pesticiderne

bliver udbragt med standarddoseringer. Direkte såning (DS) omfatter CA. Tallene i parentes angiver antal

landbrug (Bonin, pers kom.).

Jordbearbejdningsmetode

Afgrøde

Pløjning

(PL)

Vinterhvede

Triticale

Vinterraps

Vårbyg

Fodermajs

1,69 (891)

1,09 (1571)

1,63 (613)

1,12 (257)

1,38 (1729)

2,01 (364)

1,26 (328)

2,05 (401)

1,22 (45)

1,40 (112)

1,84 (278)

1,27 (219)

2,04 (325)

1,49 (30)

1,39 (83)

8-15 cm’s dybde

0-8 cm’s dybde

Direkte såning

(DS)

1,79 (67)

1,49 (46)

2,41 (42)

2,36 (4)

1,11 (83)

Som det kan ses af tabel 3.1, så varierer antallet af landbrug meget imellem de fire

jordbearbejdningsmetoder, og især antallet af landbrug, der praktiserer DS, er mindre end for de øvrige

grupper, hvilket skal tages i betragtning, når metoderne sammenlignes. Med undtagelse af fodermajs og

direkte sået vinterhvede har der generelt været et højere forbrug af herbicider i forbindelse med reduceret

jordbearbejdning sammenlignet med pløjning, og denne opgørelse understøtter således konklusioner fra

de tyske undersøgelser (Andert et al., 2016; 2018). Der er derimod ikke observeret entydige forskelle

imellem de tre former for reduceret jordbearbejdning.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende vidensyntesen blev det aftalt med Miljøstyrelsen, at der

skulle udtrækkes pesticidforbrugsdata fra SJI databasen for landbrug, som praktiserer CA eller er ved at

omlægge til CA. Formålet var at sammenligne belastningen fra herbicidforbruget på disse ejendomme

med den gennemsnitlige belastning på landsplan. Med bistand fra FRDK blev der udtrukket

pesticidforbrugsdata fra 29 landbrug fra årene 2014, 2017, 2018 og 2019. Samlet omfattede de 29

landbrug et areal på ca. 7.400 ha. Bedrifterne er jævnt fordelt over landet, men der er forskelle på, hvor

længe de har praktiseret CA, og hvorvidt hele ejendommen er omlagt til CA. Der er dyrket mange

forskellige afgrøder på de 29 landbrug inklusiv en række frøafgrøder, hvilket betød, at det kun var for

afgrøderne vinterhvede (inklusiv brødhvede), vinterraps og vårbyg, at det blev vurderet, at der var et

tilstrækkeligt antal observationer til at der kunne beregnes gennemsnitlige pesticidbelastninger. I tabel 3.2

er resultaterne for de fire år sammenfattet henholdsvis for glyphosat og andre herbicider. Denne opdeling

er foretaget, fordi glyphosatforbruget opgøres separat i Bekæmpelsesmiddelstatistikken.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 3.2. Pesticidbelastning fra herbicidforbruget på 29 danske bedrifter, der praktiserer CA i varierende

omfang. Pesticidbelastningen er beregnet på grundlag af midlernes formulering og anvendelse samt deres

indhold af aktivstoffer. Tallene i parentes angiver antallet af landbrug. I kursiv er vist pesticidbelastningen

fra herbicider (forbrugstal) på landsplan (Miljøstyrelsen 2015; 2019; 2020). Bekæmpelsesmiddelstatistik

2019 er endnu ikke publiceret. For vinterhvede og vårbyg er referenceværdierne for henholdsvis vintersæd

og vårsæd.

År

Afgrøde

Vinterhvede

2014

1,64 (25)

2017

1,00 (29)

2018

0,62 (24)

2019

1,10 (28)

1,24

Vinterraps

1,21 (21)

1,10

1,37 (21)

0,77

1,21 (16)

1,17 (23)

1,32

Vårbyg

0,48 (23)

1,26

0,39 (24)

1,02

0,38 (27)

0,33 (25)

0,38

Glyphosat

0,09 (25)

0,28

0,15 (28)

0,23

0,10 (28)

0,15 (29)

0,06

0,05

0,04

Resultaterne i tabel 3.2 er det første danske eksempel på en sammenligning af herbicidforbruget og den

tilknyttede belastning på bedrifter, der praktiserer reduceret jordbearbejdning, med den tilsvarende

belastning på landsplan. I Bekæmpelsesmiddelstatistikerne opgøres pesticidforbruget for afgrødegrupper

og ikke enkelte afgrøder, så herbicidforbruget for vinterhvede og vårbyg er sammenlignet med værdierne

for vintersæd og vårsæd. Da vinterhvede og vårbyg udgør hovedparten af henholdsvis vintersæds- og

vårsædsarealet, vurderes det ikke at påvirke sammenligningen nævneværdigt.

I den danske opgørelse af pesticidforbrug i CA er der anvendt pesticidbelastning som parameter, da det er

den indikator, der i dag anvendes i forbindelse med fastsættelse af fremtidige reduktionsmål. I 2013 blev

pesticidafgiften omlagt, således at beskatningen primært afhænger af pesticidets sundheds- og

miljøbelastning. Formålet var at understøtte et skift i pesticidvalg imod mindre belastende midler. I årene

forud for omlægningen af pesticidafgiften var der sket hamstring af nogle af de produkter, der steg mest

som følge af omlægningen, dvs. at forbrugsmønstret i 2014 var stort set upåvirket af omlægningen af

afgiften. I perioden 2017-19 kan det forventes, at effekten af den omlagte pesticidafgift er slået igennem.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Der foreligger p.t. kun landsdata fra 2014, 17 og 18. De eneste konsistente forskelle er en højere belastning

i vårbyg og fra glyphosat på CA ejendommene. Den højere belastning i vårbyg kan eventuelt skyldes en

større andel af udlægsmarker, da en række af de mindst belastende herbicider ikke kan anvendes i vårbyg

med udlæg. Derimod kan den større belastning fra glyphosat tilskrives et større forbrug på CA

ejendommene.

Med tanke på pløjningens sanerende effekt over for ukrudt er det højere forbrug af herbicider ved reduceret

jordbearbejdning forventelig. De tyske og franske resultater, der er citeret i dette kapitel, viser, at

målsætningen om en øget implementering af IPM herunder en mindre afhængighed af herbicider kan

blive en særlig stor udfordring at opfylde på ejendomme, der praktiserer reduceret jordbearbejdning. Den

danske undersøgelse af herbicidforbruget på 29 CA ejendomme har vist, at når herbicidforbruget opgøres

som belastning, er forskellene imellem CA og bedrifter med konventionel jordbearbejdning mindre

entydige. Forbruget og belastningen af glyphosat er markant højere på CA ejendommene, men da

glyphosat vægter meget lidt i den totale belastning fra herbicider, spiller dette en mindre rolle i det samlede

pesticidregnskab

3.9

Referencer

Andert S., Bürger J., Stein S. & Gerowitt B. (2016). The influence of crop sequence on fungicide and herbicide

use intensities in North German arable farming. European Journal of Agronomy 77, 81-89.

Andert S., Bürger J., Mutz J.E. & Gerowitt B. (2018). Patterns of pr-crop glyphosate use and in-crop selective

herbicide intensities in Northern Germany. European Journal of Agronomy 97, 20-27.

Armengot L., Blanco-Moreno J.M., Bàrberi P., G. Bocci G., Carlesi S., Aendekerk R., Berner A., Celette F., Grosse

M., Huiting H., Kranzler A., Luik A., Mäder P., Peigné J., Stoll E., Delfosse P., Sukkel W., Surböck A.,

Westaway S. & Sans F.X. (2016). Tillage as a driver of change in weed communities: a functional

perspective. Agriculture, Ecosystems and Environment 222, 276-285.

Blubaugh C.K. & Kaplan L. (2015). Tillage compromises weed seed predator activity across developmental

stages. Biological Control 81, 76-82.

Clarke, J., S. Moss, and J. Orson. (2000). The future for grass weed management in the UK. Pesticide Outlook

– April 2000: 59-63.

Derrouch D., Chauvel B., Felten E. & Fabrice Dessaint (2020). Weed Management in the Transition to

Conservation Agriculture: Farmers' Response. Crop Protection (submitted).

Friedrich T. & Kassam A. (2012). No-till farming and the environment: Do no-till systems require more

chemicals? Outlooks on Pest Management – August 23, 153-157.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Garrison A.J., Miller A.D., Ryan M.R., Roxburgh S.H. & Shea K. (2014). Stacked Crop Rotations Exploit Weed-

Weed Competition for Sustainable Weed Management. Weed Science 62, 166-176.

González-Sánchez, E. J., Garcia, M.M., Kassam, A. & Carera, A.H. (2017). Conservation Agriculture: Making

Climate Change Mitigation and Adaptation Real in Europe, European Conservation Agriculture

Federation (ECAF): 184pp.

http://www.ecaf.org/downloads/books/23-conservation-agriculture-

climate-change-report/file

Jemmett E.D., Thill D.C., Rauch T.A., Ball D.A., Frost S.M., Bennett L.H., Yenish J.P, & Rood R.J. (2008). Rattail

fescue (

Vulpia myuros

) control in chemical-fallow cropping systems. Weed Technology 22, 435-441.

Jensen P.K. & Kristensen K. (2013). Annual grasses in crop rotations with grass seed production–a survey

with special focus on

Vulpia

spp. in red fescue production. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B-

Soil & Plant Science 63, 604-611.

Melander B. (1994). Impact of non-inversion tillage on weeds in temperate regions. Pages 49-58 in F. Tebrügge

and A. Böhrnsen eds. Workshop I of EU Concerted Action 27-28 June: Experiences with the applicability

of no-tillage crop production in the West-European Countries. Wissenschaftlicher Fachverlag, Giessen,

Germany.

Melander B. (1995). Impact of drilling date on

Apera spica-venti

L. and

Alopecurus myosuroides

Huds. in winter

cereals. Weed Research 35, 157-166

Melander, B., N. Holst, P.K. Jensen, E.M. Hansen, & Olesen, J.E. (2008). Apera spica-venti population

dynamics and impact on crop yield as affected by tillage, crop rotation, location and herbicide

programmes. Weed Research 48, 48-57.

Melander B., Munier-Jolain N., Charles R., Wirth J., Schwarz J., van der Weide R., Bonin L., Jensen P.K. & Kudsk

P. (2013). European Perspectives on the Adoption of Non-Chemical Weed Management in Reduced

Tillage Systems for Arable Crops. Weed Technology 27, 231-240.

Melander B., Liebman M., Davis A.S., Gallandt E.R., Bàrberi P., Moonen A.C., Rasmussen J., von der Weide R.

& Vidotto F. (2017). Non-Chemical Weed Management. Chapter 9 in: Weed Research. Expanding

Horizons, (Editors: P.E. Hatcher & R. Froud-Williams). John Wiley & Sons Ltd, West Sussex, UK, 245-270.

Melander B., Rasmussen I.A. & Olesen J.E. (2020). Legacy effects of leguminous green manure crops on the

weed seed bank in organic crop rotations. Agriculture, Ecosystems and Environment (submitted 7

February 2020).

Menalled F.D., Gross K.L., & Hammond M. (2001). Weed aboveground and seedbank community responses

to agricultural management systems. Ecological Applications 11, 1586-1601.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljøstyrelsen (2015). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning

baseret på salgsstatistik og sprøjtejournaldata. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/12/978-87-93435-00-1.pdf

Miljøstyrelsen (2019). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2017. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning

baseret på salg og forbrug. Revideret udgave. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 32.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/06/978-87-7038-077-5.pdf

Miljøstyrelsen (2020). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2020. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning

baseret på salg og forbrug. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 45.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/09/978-87-7038-233-5.pdf

Moss S. (2017). Herbicide Resistance in Weeds. Chapter 7 in: Weed Research. Expanding Horizons, (Editors:

P.E. Hatcher & R. Froud-Williams). John Wiley & Sons Ltd, West Sussex (UK), 181-214.

Moyer, J., Roman, E., Lindwall, C., Blackshaw, R., (1994). Weed management in conservation tillage

systems for wheat production in North and South America. Crop Protection 13, 243–259.

Nichols V., Verhulst N., Cox R. & Govaerts B. (2015). Weed dynamics and conservation agriculture principles:

A review. Field Crops Research 183, 56-68.

Nielsen J.A. (2019). Kan conservation agriculture og økologisk landbrug kombineres? Momentum

nr. 4, 21-

23.

Peigné, J., B.C. Ball, J. Roger-Estrade, & C. David. (2007). Is conservation tillage suitable for organic farming?

A review. Soil Use Manage. 23: 129-144.

Permin O. (1982). Produktion af underjordiske udløbere hos alm. kvik ved vækst i konkurrence med byg og

andre landbrugsafgrøder. Tidsskrift for Planteavl 86, 65-77.

Salonen J. & Ketoja E. (2020). Undersown cover crops have limited weed suppression potential when

reducing tillage intensity in organically grown cereals. Organic Agriculture 10, 107-121

Scherner A., Melander B. & Kudsk P. (2016). Vertical distribution and composition of weed seeds within the

plough layer after eleven years of contrasting crop rotation and tillage schemes. Soil & Tillage

Research 161, 135-142.

Scherner A., Melander B., Jensen P.K., Kudsk P. & Avila L.A. (2017). Germination of Winter Annual Grass

Weeds under a Range of Temperatures and Water Potentials. Weed Science 65, 468-478.

Shields E., Dauer J., VanGessel M. & Neumann G. (2006). Horseweed (Conyza canadensis) seed collected

in the planetary boundary layer. Weed Science 54, 1063-1067

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Teasdale, J.R., (2018).

The use of rotations and cover crops to manage weeds.

Chapter 12 in: Integrated

weed management for sustainable agriculture. Editor R.L. Zimdahl. Burleigh Dodds Science Publishing

(www.bdspublishing.com), Cambridge, UK, 227-260.

Thomsen M.G., Brandsæter L.O. & Fykse H. (2013). Regeneration of Canada Thistle (

Cirsium arvense

) from

Intact Roots and Root Fragments at Different Soil Depths Weed Science 61, 277-282.

Trichard A., Alignier A., Chauvel B. & Petit S. (2013). Identification of weed community traits response to

conservation agriculture. Agriculture, Ecosystems and Environment 179, 179-186.

Trichard A., Ricci B., Ducourtieux C. & Petit S. (2014). The spatio-temporal distribution of weed seed

predation differs between conservation agriculture and conventional tillage. Agriculture, Ecosystems

and Environment 188, 40-47.

Wilson, B. J., and K. J. Wright. (1991). Effects of cultivation and seed shedding on the population dynamics

of Galium aparine in winter wheat crops. Pages 813-820 in Proceedings of the Brighton Crop

Protection Conference, Weeds, Vol. 2: British Crop Protection Council.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

4 Effekter på svampesygdomme og skadedyr af dyrkningsformerne

indenfor CA

Lise Nistrup Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

4.1

Svampesygdomme i relation til jordbearbejdning

Med hensyn til plantesygdomme anses inkorporering af planterester med pløjning traditionelt, som en

effektiv metode til at minimere angreb i efterfølgende afgrøder (Page et al., 2013, Bockus & Shroyer, 1998).

Dette gælder dog kun, når der er tale om sygdomme som spredes via planterester eller er jordbårne

patogener (Page et al., 2013; Bockus & Shroyer, 1998). Jordbearbejdning har således ringe indflydelse på

patogener, der overlever på alternative værter mellem høst og såning og har ingen indvirkning på

vindspredte patogener som rust (Puccinia spp) og meldug (Blumeria graminis).

4.1.1 Problemer med bladsygdomme

Der findes flere kilder, der beskriver øgede angreb af bladsygdomme i korn ved ensidig dyrkning af byg

eller hvede kombineret med reduceret jordbehandling, fordi plante patogene svampe overlever på

planterester (Yarham og Hirst, 1975). Der findes dog også indikationer på, at angreb af visse

plantesygdomme er lavere når der praktiseres reduceret jordbearbejdning, hvilket man bl.a. har set for

meldug og septoria (Jørgensen og Olsen, 2007). I tabel 4.1 er vist en kort oversigt over, hvordan

jordbearbejdning kan påvirke specifikke kornsygdomme.

Et eksempel på en sygdom, der spredes via halm og stubrester, er hvedebladplet (Pyrenophora tritici-

repentis), som hovedsageligt angriber hvede.

Der findes flere såvel danske som udenlandske

undersøgelser, som har vist et signifikant højere angreb af hvedebladplet i parceller med reducerede

jordbearbejdning og direkte såning i forhold til konventionel pløjning (Bankina et al., 2015; Jørgensen &

Olsen, 2007). Bankina et al. (2015) fandt i et 3-årigt forsøg fra Letland med vedvarende hvede, et højere

angreb af hvedebladplet efter reduceret jordbearbejdning sammenlignet med konventionel pløjning.

Derimod fandt man ingen signifikante forskelle mellem de to systemer, når den tidligere afgrøde var vårraps

eller vinterraps.

I byg er set en stigning i angreb af bygbladplet (Pyrenophora teres) og skoldplet (Rhynchosporium

commune) (Rasmussen, 1984; Rasmussen, 1988), hvor der er praktiseret reduceret jordbearbejdning og

dyrkning af byg efter byg. Tilsvarende er der set stigning i angreb af både bygbladplet og skoldplet i irske

undersøgelser (Fortune et al., 2003). Man har ligeledes i norske undersøgelser set en stigning i angreb af

skoldplet, når byg blev dyrket kontinuerligt kombineret med reduceret jordbearbejdning (Elen, 2003). I de

norske undersøgelser fandt man ligeledes en stor stigning i angrebene af havrebladplet (Stagonospora

avenae) ved kontinuerlig havre og reduceret jordbearbejdning, hvor alene ændring til en anden afgrøde

reducerede angrebene svarende til 17 gange.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hvedegråplet (Zymoseptoria tritici) overlever på planterester, men spredes også med vinden, så virkningen

af jordbearbejdning på Septoria kan variere afhængigt af placeringen af inokulum. Hvedegråplet anses

for den mest udbredte sygdom i Danmark. Generelt for denne sygdom gælder, at uanset jordbearbejdning

vil der være smitstof til rådighed i alle marker. Hvorvidt der vil ske tabsgivende angreb afhænger derfor ikke

alene af jordbearbejdningen, men også af de efterfølgende smittebetingelser (nedbørshændelser). I

marker med vedvarende hvede og reduceret jordbearbejdning vil hvedebladplet typisk udkonkurrere

hvedegråplet, hvilket tilskrives at hvedebladplet har en meget kortere livscyklus, 5-7 dage –som er 3-4

gange hurtigere end hvedegråplet. Hvedebladplet vil derfor hurtigere tager pladsen op på bladene.

Stover et al. (1996) fandt i et 3-årig forsøg foretaget i North Dakota, USA, at graden af bladsygdomme i

hvede var højere under reduceret jordbearbejdning sammenlignet med konventionel jordbearbejdning

først på vækstsæsonen, mens der senere på sæsonen ikke blev fundet nogen væsentlige forskelle. Dette

resultat kan potentielt indikere, at jordbearbejdningssystemerne kan være vigtigere i den tidlige sæson,

end i den sene sæson. Dette vil dog afhænge af klimatiske forhold i den tidlige og sene sæson. Generelt

vurderes reduceret jordbearbejdning at øge jordens fugtighed på grund af større indhold af organisk

materiale (kapitel 7), hvilket kan favorisere plante patogenernes udvikling, især i det tidlige forår, når

afgrøden er tættere på jordoverfladen (Gruber et al., 2011).

To af de vigtigste sygdomme i majs er majsbladplet (

Exserohilum turcicum

) og majsøjeplet (

Kabatiella zea

)

og begge disse sygdomme øges ved forfrugt majs og pløjefri dyrkning (Jørgensen 2012).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 4.1: Risiko for sygdomme og skadedyr ved pløjefri dyrkning sammenlignet med pløjede systemer og

muligheder for at reducere/forebygge skader ved hjælp af sortsvalg, sædskifte og afgrødevalg. Skemaet

fortæller ikke hvad der vil ske, men hvilke risici, man skal være opmærksom på. (Fra Thorsted et al. 2017).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

4.1.2 Problemer med akssygdomme

Fusariumsvampe kan angribe akset hos alle vores kornarter (Jørgensen et al., 2014). Angrebene øges efter

pløjefri dyrkning og ensidig korndyrkning (Krebs et al., 2000). Komplexet af fusariumsvampe giver

anledning til angreb af aksfusarium og flere af arterne producere samtidig mycotoksiner.

Fusarium

graminearum og Fusarium culmorum

anses for de vigtigste fusariumsvampe i Danmark bl.a. fordi de

producere skadelige mycotoxiner (Nielsen et al., 2011). I Danmark har man set de højeste niveauer af

fusariumtoxiner i marker med reduceret jordbearbejdning og forfrugt majs eller hvede (Jørgensen et al.

2014). Tilsvarende har man i en undersøgelse foretaget af Váňová et al. (2011) fundet at der i løbet af et

4-årig projekt gennemført i Tjekkiet, var et betydeligt højere indhold af deoxynivalenol (DON) produceret

F. graminearum

i korn som kom fra reduceret jordbearbejdning sammenlignet med konventionel

jordbearbejdning med pløjning til 20 cm dybde. Ligeledes fandt, Dill-Macky & Jones (2000) i en 3-årig

undersøgelse gennemført i Minnesota, USA, et betydeligt højere angreb af Fusarium efter reduceret

jordbearbejdning sammenlignet med konventionel jordbearbejdning. Den gode effekt af pløjning på

risikoen for fusarium tilskrives nedpløjning af inficerede planterester, som mindsker risikoen for spredning af

både kønnede og ukønnede sporer (Dill-Macky & Jones, 2000; Bockus & Shroyer, 1998).

Fusariumtoksinet deoxynivalenol (DON) kan give nedsat tilvækst og diarreproblemer hos grise, mens

toksinet zearalenon (ZEA) kan være årsag til reproduktionsproblemer. Der er fastlagt EU grænseværdier for

DON og ZEA i korn til human ernæring (Jørgensen et al., 2014). Mycostoxinerne nivalenol, T2 og HT-2 er

også af betydning, men generelt er niveauerne lavere. For T2 og HT-2 er problemerne mest kendte fra byg

og havre (Nielsen et al 2014), da de fusariumarter der producere disse toxiner har præference for disse

kornarter. I Danmark vurderes problemerne med fusarium toxin i kornet er være begrænset (Nielsen et al.,

2011). Hvis man ved CA afstår fra såning af hvede efter majs og hvede vurderes problemerne med

aksfusarium kun at give problemer i år med meget fugtige forhold under blomstring – ca. 1 år ud af 10

(Olesen et al., 2002).

4.1.3 Jordbårne sygdomme

Angrebsgraden af jordbårne patogener, der inficerer gennem rødder eller sidder på de nedre stængeldele

påvirkes af jordbearbejdning, men effekten er dog langtfra entydig. Visse kilder beskriver, at der er en

forøgelse af angreb efter reduceret jordbearbejdelse, mens andre viser det modsatte eller ingen effekt.

Goldfodsyge (

Gaeumannomyces graminis

) er en frygtet sygdom i sædskiftet og kendt for at kunne

reducere udbyttet med 10-20% (Bødker et al. 1990). Hos denne svamp fungerer myceliet som inokulum og

overlever på rester, og kan derfra spredes til rødder af nye planter. Uden pløjning menes den mikrobielle

nedbrydning at være langsommere, og dermed har patogenet en større chance for at overleve mellem

værterne (Bockus & Shroyer, 1998). Selv om patogenet kan have en højere chance for at overleve uden

pløjning, kan patogenet med tiden reduceres, hvis der dyrkes kontinuerlig hvede på grund af det såkaldte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

declinefænomen. Med kontinuerlig hvede, øges populationen af antagonistiske mikroorganismer som vil

bidrage til at holde angrebene af goldfodsyge i nede (Alabouvette et al., 2004).

Angreb af knækkefodsyge (

Oculimacula yallundae

) er ligeledes beskrevet til både at kunne stige og falde

i angrebsniveau efter reduceret jordbearbejdning. Mantanari et al., (2006) fandt en stigning i angrebene

af knækkefodsyge efter reduceret jordbearbejdning i et 3 årigt forsøg fra Norditalien. Modsat disse

resultater fandt man i Tjekkiet, et signifikant højere niveau efter konventionel pløjning i et 4 årigt studie, hvor

man sammenlignede med en mere overfladisk jordbearbejdning (Vanova et al., 2011).

Angreb af rodråd forårsaget af

Bipolaris sorokiniana

har man set blive reduceret under reduceret

jordbearbejdning. Infektioner af

B. sorokiniana

er kendt for at stige under tørke perioder, muligvis på grund

af mere modtagelige rødder under tørkestress. Med den øgede vandtilgængelighed under reduceret

jordbearbejdning sammenlignet med konventionel jordbearbejdning har man således observeret et fald i

angrebene (Bockus & Shroyer, 1998).

4.1.4 Diskussion af CA effekt på sygdomme

Som konsekvens af erfaringerne med kraftigere angreb af visse sygdomme i hvede efter reduceret

jordbearbejdning er det i dag relativt sjældent, at der dyrkes hvede efter hvede hos landmænd, der dyrker

jorden pløjefrit. Der findes desuden artikler som belyser at en biologisk aktiv jord medvirker til at begrænse

skadelige sygdomme ligesom der er en vis dokumentation for at regnorme, som typisk forekommer

hyppigere under CA forhold kan have en positiv effekt på nedbrydningen af halm og samtidig hjælpe til

at kunne reducere angreb af fusarium og nedsætte indholdet af mycotoxiner (Wolfarth et al., (2011).

De forskellige måder at praktisere reduceret jordbearbejdning kan påvirke svampesygdommenes

udvikling forskelligt. De fleste undersøgelser har fokuseret på at sammenligne forskellige typer af reduceret

jordbearbejdning med konventionel pløjning. Da CA fokuserer meget på at holde jorden plantedækket

kan det ikke udelukkes at man ikke umiddelbart kan overføre resultaterne fra reduceret jordbehandling til

CA. Sammenfattende kan man konkludere, at problemerne med plantesygdomme i forbindelse med

reduceret jordbearbejdning og CA afhænger af mange forskellige faktorer, hvor af sædskiftet og klimatiske

forhold er af største betydning.

Pløjefri dyrkning i kombination med en stor andel af korn i sædskiftet vurderes at øge risikoen for et angreb

af en række blad- og akssygdomme. Men der findes ingen dokumentation for om fungicidindsatsen hos

landmænd, der praktisere CA, er større end hos avlere med konventionel jordbearbejdning.

4.2

Skadedyr

4.2.1 Generelle effekter på jordboende skadedyr

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Pløjning har generelt været brugt som et element, der kan hjælpe til at bekæmpe visse jordbårne skadedyr,

idet en pløjning vil kunne ødelægge deres levesteder. Således er det nævnt, at reduceret jordbearbejdning

vil øge bestanden af visse arter, som trives godt ved mindre jordforstyrrelse, hvorved leve- og

overvintringssteder beskyttes. Det gælder bl.a. for majshalvmøl, som overlever i planterester på

jordoverfladen. Reduceret jordbearbejdning kan også ændre ukrudtssamfund sammenlignet med

konventionel jordbearbejdning, hvilket kan medfører en ændring i sammensætningen af skadedyr på

grund af en stærk forbindelse til ukrudt for visse arters vedkommende (Stinner & House, 1990; Thorbek &

Bilde, 2004)

I ”No-till” systemer med permanent plantedække, som karakteriserer CA, observeres der større forekomster

af insekter sammenlignet med reduceret jordbearbejdning (se også kapitel 8). Dette skyldes, at der over en

længere periode både er uforstyrrede forhold samt næring fra plantedække. Effekterne afhænger dog af

hvilke insektarter, der specifikt er tale om og deres livscyklus. I en meta-analyse udført af Stinner & House

(1990) fandt man fra 45 studier, at 28% af de skadelige arter og deres skader blev forøget ved CA, 43%

blev reduceret, mens resten ikke var påvirket signifikant med hensyn til tæthed og skader på afgrøden. Den

reducerende effekt på skadedyr i CA, kan medvirke til sænkining af behovet for sprøjtning med insecticider,

men der findes ikke data der underbygge dette forhold.

Der findes litteratur, som beskriver, at agersnegle fremmes af pløjefri dyrkning, blandt andet fordi sneglene

ikke forstyrres og har mange planterester til rådighed (Voss et al., 1998). Sneglene vil ved en pløjning i stort

omfang blive slået ihjel eller skadet så meget, at de ikke er i stand til at bevæge sig tilbage til de øverste

jordlag efter at være blevet placeret ca. 20 cm nede i jorden. Der findes dog også praktiske erfaringer som

viser, at problemer med snegle kan mindskes ved reduceret jordbehandling (Nielsen, GC 2019), hvilket

tilskrives, at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre hulrum), når pløjning undlades.

En pløjning vil således ofte efterlade flere hulrum end harvninger, alt afhængig af jordtype og udførsel.

Findes der mange snegle på jordoverfladen, er det dog velkendt, at en pløjning med pakning kan reducere

bestanden betragteligt.

På de fleste pløjefri arealer harves der straks efter høst. En indsats der også er god imod snegle. Foretages

der harvning før såning, og vinterhveden sås relativt dybt (4 cm contra 2 cm), minimeres risikoen for

snegleangreb væsentligt. Alvorlige angreb af snegle i pløjefri systemer kan mindskes, hvis der anvendes en

ret intensiv stubbearbejdning før etableringen. Dette giver dels en direkte bekæmpelse af sneglene, men

det giver også en langt bedre mulighed for at så kernerne i ca. 4 cm's dybde og dække dem med jord,

hvilket minimerer risikoen ganske betydeligt. Der er større problemer med snegle i raps, hvor der er

grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel er urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få

rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved

grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning (Thorsted et al 2017).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

4.2.2 Generelle effekter på nyttedyr og bestøvere

Som en effekt af den mindre forstyrrelse af jorden ses en positiv effekt på antallet af gavnlige insekter

(naturlige fjender af skadedyrene), idet der sker mindre direkte skade på dyrene og mindre forstyrrelse af

levesteder i jorden (Thorbek & Bilde, 2004). Thorbek & Bilde (2004) viste i en dansk undersøgelse, at der var

et fald forekomsten af i jordboende edderkopper og løbebiller, både under konventionel jordbearbejdning

og reduceret jordbearbejdning med ukrudtsharvning i de øverste 1-2 cm af jorden sammenlignet med

ubehandlede arealer uden jordbearbejdninger. Imidlertid var habitatforstyrrelsen ved reduceret

jordbearbejdning sammenlignet med pløjning mindre, hvilket resulterede i et mindre fald i forekomsten

sammenlignet med traditionel jordbearbejdning. Specifikt har pløjning vist sig i modsætning til reduceret

jordbearbejdning at nedsætte forekomsten af rovbiller sammenlignet med reduceret jordbearbejdning

(Holland & Reynolds 2003). Ligeledes fandt Andersen (1999) og Andersen (2003) i norske undersøgelser

store forskelle i både antallet af skadedyr og nyttedyr inden for forskellige jordbearbejdningssystemer i de

første 4 år af deres forsøg, mens forskellene var mindre efter denne periode.

I flere undersøgelser har der specifikt været fokuseret på, at CA øger forekomsten af nytte-insekter, som

følge af den mindre bearbejdelse og den længere periode med plantedække, som giver beskyttelse og

føde til insekter igennem hele sæsonen (Nawaz & Ahmad, 2015; Stinner & House, 1990; Landis et al., 2000).

Nilsson (1985) fandt i et 3 årigt studie fra Sverige et større antal af snyltehvepse i led med ingen

jordbearbejdning sammenlignet med konventionel jordbearbejdning. Tilsvarende blev fundet af Shearin

et al., (2007) i et 1-årigt studie udført i Pennsylvania, U.S., hvor en højere tæthed af løbebiller blev fundet i

led med ingen jordbearbejdning sammenlignet med konventionel jordbearbejdning. Snyltehvepse og

løbebiller fungerer sammen med andre insekter som naturlige fjender af skadedyr (Navntoft et al., 2016;

Landis et al., 2000).

I danske afgrøder anses bladlus som de mest økonomisk betydende skadedyr. Som det fremgår af

litteraturen er der god grund til at tro, at der er væsentlig flere naturlige fjender i pløjefrie systemer.

Mængden af bladlusprædatorer har specifikt vist sig at være 16% højere under reduceret jordbearbejdning

sammenlignet med konventionelt drevne marker (Tamburini et al., 2016). Blandt CA praktikerne vurderer

man da også generelt, at der er færre problemer med bl.a. bladlus (Thorsted et al., 2017).

En ny dansk undersøgelse som endnu ikke er færdig publiceret har vist,

at jo mere jordbearbejdning der

finder sted, jo flere nytteinsekter dør eller får deres levesteder ødelagt (Jacobsen, 2018). Denne

undersøgelse peger også på, at den bedste måde at opformere nyttedyr som fx regnorme, løbebiller,

tusindben og edderkopper på i marken er ved CA.

CA vil også på grund af den store periode med plantedække potentielt kunne øge bestanden af

bestøvende insekter. Dette er dog afhængigt af, hvilke plantearter der vælges som ”cover”, men afhænger

også af om jordboende bier slår sig ned (Kovács-Hostyánszki et al., 2017; Shuler et al., 2005). En forøgelse

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

af insektbestøvende arter kan potentielt lede til en udbytteforøgelse i bibestøvede afgrøder (Blauuw &

Isaacs, 2014).

4.3

Referencer

Alabouvette, C., Backhouse D., Steinberg C., Donovan N.J., Edel-Hermann V. & Burgess L.W. (2004):

Microbial diversity in soil – Effects on crop health. Chapter 8, Managing soil quality: Challenges in

modern agriculture. CAB International, 2004.

Andersen, A. (1999): Plant protection in spring cereal production with reduced tillage. II. Pests and

beneficial insects. Crop protection. 18, 651-657.

Andersen, A. (2003): Long-term experiments with reduced tillage in spring cereals. II. Effects on pests and

beneficial insects. Crop Protection. 22, 147-152.

Bankina, B., Bimsteine G., Arhipova I., Kaneps J. & Stanka T. (2018): Importance of agronomic practice on

the control of wheat leaf diseases. Agriculture, 56, doi:10.3390/agriculture8040056.

Blaauw, B.R. & Isaacs R. (2014): Flower plantings increase wild bee abundance and the pollination

services provided to a pollination-dependent crop. Journal of Applied Ecology. 51, 95, 890-898.

Bockus, W.W. & Shroyer J.P. (1998): The impact of reduced tillage on soilborne plant pathogens. Annual

Review of Phytopathology. 36, 485-500.

Bødker, L.; Schulz, H. & Kristensen, K. (1990). Influence of cultural practices on incidence of take-all in

winter wheat and winter rye. Tidsskr. Planteavl 94,201-209.

Dill-Macky, R. & Jones R.K. (2000): The effect of previous crop residues and tillage on Fusarium head blight

of wheat. Plant Disease. 84,71-76.

Elen, O (2003) Long-term experiments with reduced tillage in spring cereals. III. Development of leaf

diseases. Crop Protection 22(1):65-71

Fortune, T., Kennedy, T., Mitchell, B. and Dunne, B. (2003). Reduced cultivations – agronomic and

environmental aspects. Teagasc National Tillage Conference Proceedings, Carlow, January 2003,

70-82.

Gruber, S., Möhring J. & Claupein W. (2011): On the way towards conservation tillage-soil moisture and

mineral nitrogen in a long-term field experiment in Germany. Soil and Tillage Research. 115-116, 80-

87.

Holland, J.M., Reynolds, C.R. (2003). The impact of soil cultivation on arthropod (Coleoptera and Araneae)

emergence on arable land. Pedobiologia 47, 181–191,

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0031405604701912

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Jacobsen, S.K. (2018) Løbebiller giver liv i agerlandet. til Effektiv Landbrug 15-10 2018.

Jørgensen, L.N., Thrane, U., Collinge, D.B., Jørgensen, H.J.L., Jensen, J.D., Spliid, N.H., Nielsen, G.C.,

Rasmussen, P.H., Nicolaisen, M., Justesen, A.F., Giese, H., Bach, I. C. (2014) Fusarium på korn skader

planter, husdyr og mennesker. http://planteforskning.dk.linux117.unoeuro-server.com/wp-

content/uploads/2014/05/Fusarium-svampe-pa-korn_ny-version.pdf

Jørgensen, L.N. (2012) Leaf diseases in maize – and overlooked problem?! Outlooks of Pest Management.

August 2012 23 (4), pages 162-165.

Jørgensen, L.N. & Olsen L.V. (2007) Control of tan spot (Drechslera tritici-repentis) using host resistance.

Tillage methods and fungicides. Crop Protection, 26: 1606-1616.

Holland, J.M., Reynolds, CR. (2003). The impact of soil cultivation on arthropod (Coleoptera and Araneae)

emergence on arable land. Pedobiologia 47, 181–191,

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0031405604701912

Kovács-Hostyánszki, A., Espíndola A., Vanbergen A.J., Settele J., Kremen C. & Dicks L.V.(2017): Ecological

intensification to mitigate impacts of conventional intensive land use on pollinators and pollination.

Ecology Letters. 20, 673-689.

Krebs, H., Dobbois, D., Külling, C. & Forrer, H.R., (2000). Fusarium- und Toxisbelastung des Weizens bei

Direktsaat. Getreide 6 (3).

Landis, D., Wratten S.D. & Gurr G. (2000): Habitat management to conserve natural enemies of arthropod

pests in agriculture. Annual Review of Entomology. 45, 175-201. 101

Montanari, M., Innocenti G. & Toderi G. (2006): Effects of cultural management on the foot and root

disease complex of durum wheat. Journal of Plant Pathology. 88, 149-156.

Navntoft, S., Kristensen K., Johnsen I., Jensen A.M., Sigsgaard L. & Esbjerg P. (2016): Effects of weed

harrowing frequency on beneficial arthropods, plants and crop yield. Agricultural and Forest

Entomology. 18, 59-67.

Nawaz, A. & Ahmad J.N. (2015): Insect pest management in conservation agriculture. Conservation

Agriculture, Springer, Cham 2015.

Nielsen, G.C. (2019) Forebyggelse og bekæmpelse af snegle

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/Skadedyr/Kemisk-

bekaempelse/Sider/pl_pn_18_2439_Forebyggelse_og_bekaempelse_af_snegle.aspx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Nielsen, L.K. Jensen, J.D. Nielsen, G.C, Jensen, J.E, Spliid NH, Thomsen K. Justesen AF, Collinge D.B &

Jørgensen, L.N. (2011) Fusarium Head Blight of Cereals in Denmark: Species Complex and Related

Mycotoxins. Phytopathology, Vol 101, 8, 960-969

Nilsson, C. (1985): Impact of ploughing on emergence of pollen beetle parasitoids after hibernation.

Journal of Applied Entomology. 100, 302-308.

Rasmussen, K.J., (1984). Jordbearbejdningsmetoder til vårbyg på grov sandjord. Tidsskr. Planteavl 88, 443-

452.

Rasmussen, K.J., (1988). Pløjning, direkte såning og reduceret jordbearbejdning til korn. Tidsskr. Planteavl

92, 233-248.

Olesen, J.E. Schjønning P. Hansen E.M., Melander B. Felding G. Sandal E. Formsgård I. & Jørgensen, L.N

(2002) Miljøeffekter af pløjefri dyrkning. DJF rapport nr 65. pp106

Page, K., Dang Y. & Dalal R. (2013): Impacts of conservation tillage on soil quality, including soil-borne

crop diseases, with a focus on semi-arid grain cropping systems. Australasian Plant Pathology. 43,

363-377.

Shearin, A.F., Reberg-Horton S.C. & Gallandt E.R. (2007): Direct effects of tillage on the activity density of

ground beetles (Coleoptera: Carabidae) weed seed predators. Environmental Entomology. 36,

1140-1146.

Shuler, R.E., Roulston T.H. & Farris G.E. (2005): Farming practices influence wild pollinatorpopulations on

squash and pumpkin. Journal of Economic Entomology. 98, 790-795.

Stinner, B.R. & House G.J. (1990): Arthropods and other invertebrates in conservation-tillage agriculture.

Annual Review of Entomology. 35, 299-318.

Stover, R.W., Francl L.J. & Jordahl J.G. (1996): Tillage and fungicide management of foliar diseases in a

spring wheat monoculture. Journal of Production Agriculture. 9, 261-265.

Thorbek, P. & Bilde T. (2004): Reduced numbers of generalist arthropod predators after crop

management. Journal of Applied Ecology. 41, 526-538.

Thorsted, MD, Nielsen, G.C., Petersen, P.H. Sandal,E. (2017). Planteværn. Kapitel i: Inspiration og vejledning

i reduceret jordbehandling. SEGES Agro Food Park 15 8200 Aarhus N

Tamburini, G., De Simone, S., Sigura, M., Boscutti, F. Marini, L., (2016). "Conservation tillage mitigates the

negative effect of landscape simplification on biological control." Journal of Applied Ecology 53(1):

233-241. http://dx.doi.org/10.1111/1365-2664.12544

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Váňová, M., Matušinsky P., Javůrek M. & Vach M. (2011): Effect of soil tillage practices on severity of

selected diseases in winter wheat. Plant, Soil and Environment. 57, 245-250.

Voss, M.C., Ulber, B. & Hoppe, H.H., (1998). Impact of reduced and zero tillage on activity and abundance

of slugs in winter oilseed rape. Z. Pflanzenkr. Pflanzensch. 105, 632-640.

Wolfarth, F., et al. (2011). "Earthworms promote the reduction of Fusarium biomass and deoxynivalenol

content in wheat straw under field conditions." Soil Biology and Biochemistry 43(9): 1858-1865.

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0038071711001957

Yarham, D. & Hirst, J.M., (1975). Diseases in reduced cultivation and direct drilling systems. EPPO Bull. 5,

287-296

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

5 Drivhusgaseffekter af dyrkningsformerne ved CA

Lars J. Munkholm og Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

5.1

Effekten på kulstoflagringen i jorden

Pløjefri dyrkning blev i mange år opfattet som et omkostningseffektivt virkemiddel til at øge jordens

kulstofindhold

(Smith

al.

2008).

Denne

antagelse

var

primært

baseret

på

studier

jordbearbejdningseffekt på jordens kulstofindhold i pløjelaget (0-25 cm) (West og Post 2002) og på studier,

som viste, at intensiv jordbearbejdning øger omsætningen af organisk stof i jorden kort efter

jordbearbejdning (Reicosky og Archer 2007; Chatskikh og Olesen 2007). Som følge af bl.a. disse studier

inkluderede IPCC pløjefri dyrkning som en del af deres 2006 ”guidelines” for opgørelse af kulstofændring i

jord (Eggleston et al. 2006) og pløjefri dyrkning er fortsat inkluderet i den reviderede 2019 udgave (Ogle et

al. 2019). I den danske indrapportering vedr. drivhusgasemissioner indgår pløjefri dyrkning imidlertid ikke

som en faktor, da CO

udledningen fra landbrugsjord beregnes på basis af statistik over arealanvendelse

og C-TOOL modellering (Nielsen et al., 2019). Nyere studier viser imidlertid, at pløjefri dyrkning primært

forårsager en omfordeling af kulstoffet imellem jordlagene – mere kulstof nær jordoverfladen og mindre i

underjorden (Ogle et al., 2012) - og at den samlede effekt af pløjefri dyrkning har været overvurderet

(Powlson et al. 2014; Meurer et al. 2018). Sidstnævnte angiver en effekt for direkte såning på < 0,1 t C/ha/år

for jorde med nordligt tempereret klima. Effekten er dog variabel og vil være afhængig af de specifikke

forhold (Ogle et al., 2019). En ny metaanalyse viser, at effekten af direkte såning aftager med øget

nedbør/koldere klima og er lille eller ubetydelig under kolde og nedbørsrige forhold som de danske (Sun

et al. 2020). Analysen viste desuden sammenhæng mellem effekt af direkte såning på udbytte og

kulstoflagring – jo større problemer med at opretholde udbytteniveauet i forhold til pløjning des mindre

effekt på kulstoflagringen. Generelt har det vist sig, at direkte såning klarer sig bedst udbyttemæssigt under

varme og tørre forhold og at udbyttetabet stiger med øget nedbør/koldere klima (se kapitel 2). Sun et al.

(2020) viser klart, at det er af afgørende betydning for kulstoflagringen, at udbytter ved pløjefri dyrkning er

på linje med eller højere end ved traditionel jordbearbejdning. Det er også vigtigt at fremhæve, at en given

effekt på kulstoflagringen vil være aftagende over tid, da jordens kulstofindhold vil finde en ny ligevægt i

løbet af nogle årtier (Chenu et al., 2019).

Danske studier har vist en variabel og generelt set beskeden effekt af pløjefri dyrkning på kulstoflagringen

under det generelt set våde og kolde danske klima (Hansen et al. 2015; Nielsen og Jensen 2014; Schjønning

og Thomsen 2013; Rasmussen 1999). Schjønning og Thomsen (2013) undersøgte effekten af reduceret

jordbearbejdning i 11 danske og sydsvenske forsøg, som havde været dyrket med forskellig

jordbearbejdning i 2-36 år, og som primært var på lerjord. Der blev taget prøver i pløjelaget/tidligere

pløjelag. Der var tendens til et øget kulstofindhold i den bearbejdede zone (typisk 0-5 eller 0-10 cm) for

reduceret jordbearbejdning og tendens til mindre kulstofindhold i den underliggende ubearbejdede zone

(typisk 5-20 eller 10-20 cm). Samlet var der en tendens til højere kulstoflagring for reduceret (64,8 t C/ha)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

end for pløjet (62,0 t C/ha) i 0-22 cm dybde. Der var dog kun en sikker forskel mellem pløjet og reduceret

jordbearbejdning i ét ud af de 11 forsøg. Det var for det 8-år gamle Bramstrup forsøg, som var på en JB5

jord med lavt kulstofindhold som udgangspunkt (1,0 g C/100 g jord i de pløjede led). Nielsen og Jensen

(2014) fandt også en tendens til øget kulstofkoncentration i overjorden (0-25 cm dybde) ved reduceret

jordbearbejdning sammenlignet med pløjning for 17 markpar fra praksis. Tendensen var stærkest for 0-5

cm laget, selvom den heller ikke for dette jordlag var signifikant.

Sammenligninger af direkte sået, reduceret jordbearbejdning og pløjning er foretaget i CENTS forsøgene,

som startede i 2002 og er placeret på en østdansk sandblandet lerjord (JB6) ved Forskningscenter

Flakkebjerg og på en lerblandet sandjord (JB4) ved Forskningscenter Foulum. I CENTS forsøgene bliver

pløjefri dyrkning undersøgt i fire forskellige kornbaserede sædskifter varierende fra ensidig vinterafgrøder

til sædskifter med 50/50 % vinter- og vårafgrøder og brug af efterafgrøder forud for alle vårafgrøder. Det

mest alsidige sædskifte indgår to gange – i det ene er halmen efterladt og i det andet er den fjernet.

Flakkebjerg jorden havde et relativt lavt kulstofindhold da forsøget blev påbegyndt (1,2 g C/100 g jord) i

forhold til Foulum (1,9 g C/100 g jord), hvilket er typisk for henholdsvis østdanske og midtjyske

morænejorde. Der er udtaget prøver ved start (2002), efter 7 år (2009) og efter 17 år (2019). I 2019 er der

indtil videre kun resultater for pløjet og direkte sået for et alsidigt sædskifte med og uden fjernelse af halm.

Der er målt volumenvægt i alle parceller og mange dybder i 2019. Vi har anvendt vægt af jorrd (0-50 cm

dybde) fra pløjet uden halm i 2019 til beregning af kulstoflagring over tid for en ensartet mængde jord.

Resultater for behandlinger fra alle tre udtagninger er vist i tabel 5.1. I 2009 blev målt højere koncentration

af C for reduceret jordbearbejdning og direkte såning i 0-25 cm dybde for Flakkebjerg, som blev modsvaret

at et fald i koncentrationen i 25-50 cm dybde (Hansen et al., 2015). Samlet var der ingen forskel i 0-50 cm

mellem behandlingerne i 2009. Dog bemærkes, at kulstofkoncentrationen generelt set mindskes for Foulum

og øges for Flakkebjerg, hvilket kan relateres til forskel i kulstofindhold fra starten af. I 2009 var der en

tendens til at efterladelse af halm mindskede tabet af kulstof i Foulum og at direkte såning øgede

kulstofkoncentrationen i Flakkebjerg. Denne tendens blev forstærket i 2019, hvor der er fundet signifikant

effekt af halm i Foulum og af jordbearbejdning i Flakkebjerg. Halm har således resulteret i, at

kulstofkoncentrationen kunne opretholdes i Foulum på samme niveau som i 2002, mens fjernelse af halm

har resulteret i en nedgang på 0,21 g C/g jord, som svarer til et tab på 14,4 t C/ha (Tabel 5.2). I Flakkebjerg

øgedes kulstofkoncentrationen i alle behandlinger fra 2002 til 2019. Der var en tendens til større stigning for

direkte sået end for pløjet (p=0,10) (Gómez-Muñoz et al., 20xx), som svarer til en forskel i kulstoflagring på

3,9 t C/ha efter 17 år. Bemærkelsesværdigt, var der i Flakkebjerg en svag tendens til større

kulstofkoncentration for fjernelse end for efterladelse af halm. Sidstnævnte relaterer sig til en ikke-signifikant

tendens til nedgang i kulstofkoncentrationen i underjorden (25-50 cm) ved tilførsel af halm, som er svær at

forklare. I Foulum var der en meget svag tendens til en nedgang i kulstofkoncentrationen for pløjet (-0,09 g

C/g jord), mens det blev opretholdt for direkte sået efter 17 års forsøg. Det svarer til en forskel i kulstoflagring

på 6,1 t C/ha efter 17 år (tabel 5.2). Samlet var effekten af jordbearbejdning på ændringen i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

kulstofindholdet 2002-2019 tæt på signifikant (p=0,07) (Gómez-Muñoz et al., 20xx). Der er brug for flere

undersøgelser for at afdække, om det også er tilfældet på andre jordtyper og for mere vådt klima.

Spørgsmålet er desuden, om de mineralske partikler i de øvre jordlag hurtigt bliver ”mættet” med kulstof

(Hassink 1997) ved ingen eller meget overfladisk jordbearbejdning, og om det kan begrænse lagringen af

kulstof (Chenu et al. 2019).

Den positive kulstofeffekt af efterladelse af halm i CENTS forsøget i Foulum i 2019 er i overensstemmelse

med en række andre danske studier (Thomsen og Christensen 2004; Schjønning 2004). I 2009 - efter 7 års

forsøg - var der ikke sikker forskel i kulstofindhold mellem vinterafgrøde-baserede og mere alsidige

sædskifter med efterafgrøder. Andre forsøg har vist, at særligt efterafgrøder kan øge kulstoflagringen i

jorden (Thomsen og Christensen 2004). Der regnes med en effekt på 0,27 t C/ha/år i virkemiddelkataloget

vedrørende klimagasser fra landbruget (Olesen et al. 2018). Et stort internationalt metastudie har vist

tilsvarende resultater (0,32 Mg C/ha/år) (Poeplau og Don 2015). Det er fælles for planterester tilført med

halm eller efterafgrøde, at de vil blive mineraliseret og vil efterlade en mindre del af kulstoffet på mere

stabil form. Typisk vil omkring 15% af det tilførte kulstof være tilbage efter 20-30 år (Thomsen et al. 2013).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 5.1. Koncentration af kulstof i CENTS (g C/100 g jord) forsøget i alsidigt sædskifte med og uden

fjernelse af halm og målt før start (2002), efter 7 år (2009) og efter 17 år (2019). Med fed skrift er angivet,

hvor der er statistisk sikker forskel mellem behandlingerne. Data fra 2002 og 2009 er fra Hansen et al., 2015

og data fra 2019 er fra

Gómez-Muñoz

et al. 20xx.

0-25 cm

25-50 cm

0-50 cm

Ændring i 0-50

2002

2009

2019

2002

2009

2019

2002

2009

2019

2002-

2009

2002-

2019

Foulum

Uden

halm

Med halm

2,0

2,1

1,3

1,4

1,7

1,6

1,7

-0,04

0,05

1,8

1,7

1,2

1,0

1,1

1,5

1,4

1,3

-0,11

-0,21

Pløjet

Direkte

1,9

1,3

1,2

1,1

1,6

1,5

1,6

-0,06

-0,09

0,00

Flakkebjerg

Uden

halm

Med halm

1,2

1,4

0,8

0,6

1,0

0,00

0,01

1,2

1,3

1,4

0,7

1,0

0,04

0,08

Pløjet

Direkte

1,2

1,3

1,5

0,7

0,8

0,7

0,8

0,6

1,0

1,1

0,01

0,03

0,02

0,07

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 5.2. Kulstoflagring i 0-50 cm (t C/ha) dybde baseret på jordmasse som for pløjet uden halm i 2019.

Data fra 2002 og 2009 er fra Hansen et al., 2015 og data fra 2019 er fra

Gómez-Muñoz

et al. 20xx.

2002

2009

2019

Ændring

2002-2009

Foulum

Uden halm

Med halm

106.1

118,6

98,3

116,1

91,7

121,8

-7,8

-2,5

-14,4

3,2

-0,9

0,2

Ændring

2002-2019

Årlig ændring

2002-2019

Pløjet

Direkte

114,0

110,7

110,2

104,3

107,5

110,3

-3,9

-6,3

-6,5

-0,4

0,0

Flakkebjerg

Uden halm

Med halm

73,6

76,7

76,9

76,5

79,6

77,3

3,3

-0,2

5,9

0,6

0,3

0,0

Pløjet

Direkte

73,6

76,7

74,3

79,2

75,0

81,9

0,6

2,5

1,3

5,2

0,1

0,3

5.2

CA effekt på lattergasemissionen

Lattergas bidrager med ca. 45% af den total klimabelastning fra dansk landbrug (Nielsen et al., 2019). Det

meste af lattergassen tabes i marken i forbindelse gødskning og omsætning af husdyrgødning og

planterester. Ved omsætningen af organisk stof i husdyrgødning og planterester kan der dannes lattergas

i forbindelse med både nitrifikation og denitrikation af kvælstof. Sidstnævnte kræver iltfattige forhold for at

være at betydning. Det antages, at 1% af kvælstoffet i tilført organiske stof udledes som lattergas ifølge

IPCC (Eggleston et al. 2006), men det konkrete tab vil afhænge af sammensætning af organisk stof,

jordtype, klima og jordbearbejdning. Tilførsel af organisk stof under våde forhold, hvor jordens indhold af

luftfyldte porer er lav, vil alt andet lige give større risiko for udledning af lattergas.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Et internationalt metastudie af (Mei et al. 2018) viser, at minimal jordbearbejdning generelt set øger tabet

af lattergas fra dyrket jord. Dog aftager effekten med faldende kulstof og lerindhold og er lavere for koldt

end for varmt klima. Der ses særligt et øget tab på dårligt drænede, og dermed iltfattige, lerede jorde

(Rochette 2008). For veldrænede jorde er det almindeligvis iltforbruget ved omsætning af organisk stof,

som er af betydning for udledningen af lattergas (Duan et al. 2018). Det betyder, at mængden og

fordelingen af det tilførte organiske stof spiller en stor rolle for udledningen. Danske jorde er set i

internationalt perspektiv sandede, veldrænede og har et lavt til moderate kulstofindhold, hvorfor man ikke

vil forvente en betydelig større udledning af lattergas for pløjefri dyrkning sammenlignet med pløjet.

Effekten af jordbearbejdningsintensitet er dog kun undersøgt i få studier under danske forhold (Chatskikh

et al. 2008; Petersen et al. 2011; Mutegi et al. 2010; Chatskikh og Olesen 2007). De viser, at tabet af lattergas

var størst i pløjet og mindskedes med reduceret intensitet af jordbearbejdning (pløjet > reduceret

jordbearbejdning > direkte såning). Det gælder særligt, når der var planterester fra efterafgrøder til stede

(Mutegi et al. 2010; Petersen et al. 2011). Petersen et al. (2011) fandt f.eks. at tabet af lattergas var 3,9, 3,0

og 2,2 kg N

O/ha for henholdsvis pløjet, reduceret jordbearbejdning og direkte såning fra september til maj

i et sædskifte med en olieræddike-efterafgrøde forud for vårbyg. De fundne forskelle kan relateres til

forbrug og tilgængelighed af ilt i forhold til omsætning af planterester. Ved direkte såning ligger

planteresterne på overfladen med stor tilgængelighed af ilt. Ved pløjning nedmuldes planteresterne i et

koncentreret bånd i bunden af plovfuren, hvilket alt andet lige mindsker tilgængeligheden af ilt til

omsætning. Der er stærkt behov for nye studier til at afdække betydningen af tidspunkt for

indarbejning/nedvisning og jordbearbejdningsbetingede rumlig fordeling af afgrøderesterne for tabet af

lattergas.

Ved CA er der et stærkere fokus på at øge tilførslen af planterester til jorden i form af halm og efterafgrøder

end på bedrifter, der ikke dyrker efter CA-principperne. Det vil alt andet lige øge tabet af lattergas fra jorden

jf. antagelsen om at 1% af det tilførte kvælstof tabes som lattergas. Mei et al. (2018) viste, at tilførsel af

planterester øgede tabet af lattergas ved pløjefri dyrkning. Mutegi et al. (2010) viste en vekselvirkning

mellem jordbearbejdning og efterafgrøde idet pløjefri dyrkning kun reducerede tabet, hvor der var

planterester fra en efterafgrøde under omsætning.

Mei et al. (2018) fandt i deres meta-analyse et større udledning af lattergas for ensidigt sædskifte (typisk

korn eller majs i monokultur) sammenlignet med mere varieret sædskifte for pløjefri dyrket jord. De angiver

ikke en mulig forklaring på dette. Effekten af sædskifte må forventes at være afhængig af afgrøder,

jordtype og klima. Sædskifter og dyrkningsforhold, som giver gode betingelser for lattergasdannelse (f.eks.

omsætning af planterester med lettilgængeligt kulstof og kvælstof under fugtige forhold), bør undgås, hvis

risikoen for lattergasudledning skal mindskes.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

5.3

Udledning af CO2 fra brændstofforbrug

Pløjefri dyrkning begrænser energiforbruget til jordbearbejdning. En tidligere dansk undersøgelse

skønnede reduktionen i det fossile energiforbrug til jordbearbejdning til 22-60% og for direkte såning til 70%

(Olesen et al., 2005). Sørensen et al. (2014) estimerede den gennemsnitlige reduktion i dieselforbrug for

reduceret jordbearbejdning til 21% og for direkte såning til 43% under danske forhold. Dieselforbruget til

markarbejde udgør cirka 70% af det totale direkte fossile energiforbrug i planteproduktionen. Reduktionen

i brændstofforbrug svarer til en reduktion på 31-91 kg CO

ækv/ha/år for reduceret jordbearbejdning og

til 100 kg CO

ækv/ha/år for direkte såning (Olesen et al. 2018). Reduktionen i energiforbrug forventes at

være mindre for økologiske end for konventionelle CA dyrkere, da økologerne vil have behov for ekstra

energi til mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse.

5.4

Referencer

Chatskikh D., Olesen J.E. (2007) Soil tillage enhanced CO2 and N2O emissions from loamy sand soil under

spring barley. Soil and Tillage Research 97 (1):5-18

Chatskikh D., Olesen Jr.E., Hansen E.M., Elsgaard L., Petersen Br.M. (2008) Effects of reduced tillage on net

greenhouse gas fluxes from loamy sand soil under winter crops in Denmark. Agriculture, Ecosystems

& Environment 128 (1-2):117-126

Chenu C., Angers D.A., Barré P., Derrien D., Arrouays D., Balesdent J. (2019) Increasing organic stocks in

agricultural soils: Knowledge gaps and potential innovations. Soil and Tillage Research 188:41-52.

doi:https://doi.org/10.1016/j.still.2018.04.011

Duan Y-F, Hallin S., Jones C.M., Priemé A., Labouriau R., Petersen S.O. (2018) Catch Crop Residues

Stimulate N(2)O Emissions During Spring, Without Affecting the Genetic Potential for Nitrite and

N(2)O Reduction. Frontiers in microbiology 9:2629-2629. doi:10.3389/fmicb.2018.02629

Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K., Ngara T., Tanabe K. (2006) 2006 IPCC Guidelines for National

Greenhouse Gas Inventories. ; IPCC National Greenhouse Gas Inventories Programme,

Intergovernmental Panel on Climate Change IPCC, c/o Institute for Global Environmental Strategies

IGES, 2108 - 11, Kamiyamaguchi, Hayama, Kanagawa (Japan),

Gómez-Muñoz, B. Jensen L.S., Munkholm L.J., Olesen J.E., Hansen E.M., Bruun, S. (20xx). Long-term effect of

tillage and straw incorporation in conservation agriculture systems on soil carbon storage. Soil

Science Society of America Journal (afsendt).

Hansen E.M., Munkholm L.J., Olesen J.E., Melander B. (2015) Nitrate leaching, yields and carbon

sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental

Quality 44 (3):868-881. doi:10.2134/jeq2014.11.0482

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hassink J. (1997) The capacity of soils to preserve organic C and N by their association with clay and silt

particles. Plant and Soil 191 (1):77-87

Mei K., Wang Z., Huang H., Zhang C., Shang X., Dahlgren R.A., Zhang M., Xia F. (2018) Stimulation of N2O

emission by conservation tillage management in agricultural lands: A meta-analysis. Soil and Tillage

Research 182:86-93. doi:https://doi.org/10.1016/j.still.2018.05.006

Meurer K.H.E., Haddaway N.R., Bolinder M.A., Kätterer T. (2018) Tillage intensity affects total SOC stocks in

boreo-temperate regions only in the topsoil—A systematic review using an ESM approach. Earth-

Science Reviews 177:613-622. doi:https://doi.org/10.1016/j.earscirev.2017.12.015

Mutegi J.K., Munkholm L.J., Petersen B.M., Hansen E.M., Petersen S.O. (2010) Nitrous oxide emissions and

controls as influenced by tillage and crop residue management strategy. Soil Biology & Biochemistry

42 (10):1701-1711

Nielsen J.A., Jensen J.L. (2014) Miljøeffekter ved reduceret jordbearbejdning. Planteavlsorientering 213,

revideret 09-05-2014.

Nielsen O-K., Plejdrup M.S., Winther M., Nielsen M., Gyldenkærne S., Mikkelsen M.H., Albrektsen R., Thomsen

M., Hjelgaard K.H., Fauser P., Bruun H.G., Johannsen V.K., Nord-Larsen T., Vesterdal L., Callesen I.,

Caspersen O.H., Bentsen N.S., Rasmussen E., Petersen S.B., Olsen T.M., Hansen M.G. (2019) Denmark's

National Inventory Report 2019: Emission Inventories 1990-2017 - Submitted under the United

Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol.

Ogle S., Wakelin S., Buendia L., McConkey B.G., Baldock J., Akiyama H., Kishimoto-Mo A., Chirinda N.,

Bernoux M., Bhattacharya S., Chuersuwan N., Goheer M., Hergoualc'h K., Ishizuka S., Lasco R., Pan X.,

Pathak H., Regina K., Sato A., Yan X. (2019) Cropland – Chapter 5. In: Volume 4 - Agriculture, Forestry

and Other Land Use. 2019 Refinement to the 2006 Guidelines for National Greenhouse Gas

Inventories. In. pp 5.1-5.102

Olesen J.E., Petersen S.O., Lund P., Jørgensen U., Kristensen T., Elsgaard L., Sørensen P., Lassen P. (2018)

Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 130. Aarhus

Universitet, 115s

Petersen S.O., Mutegi J.K., Hansen E.M., Munkholm L.J. (2011) Tillage effects on N(2)O emissions as

influenced by a winter cover crop. Soil Biology & Biochemistry 43 (7):1509-1517

Poeplau C., Don A. (2015) Carbon sequestration in agricultural soils via cultivation of cover crops - A

meta-analysis. Agriculture, Ecosystems and Environment 200:33-41. doi:10.1016/j.agee.2014.10.024

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Powlson D.S., Stirling C.M., Jat M.L., Gerard B.G., Palm CA, Sanchez PA, Cassman KG (2014) Limited

potential of no-till agriculture for climate change mitigation. Nature Climate Change 4 (8):678-683.

doi:10.1038/nclimate2292

Rasmussen K.J. (1999) Impact of ploughless soil tillage on yield and soil quality: A Scandinavian review.

Soil & Tillage Research 53:3-14

Reicosky D.C., Archer D.W. (2007) Moldboard plow tillage depth and short-term carbon dioxide release.

Soil and Tillage Research 94 (1):109-121. doi:https://doi.org/10.1016/j.still.2006.07.004

Rochette P. (2008) No-till only increases N2O emissions in poorly-aerated soils. Soil and Tillage Research

101 (1-2):97-100

Schjønning P. (2004) Langtidseffekter af halmnedmuldning. Grøn Viden Markbrug nr. 295:1-8

Schjønning P., Thomsen I.K. (2013) Shallow tillage effects on soil properties for temperate-region hard-

setting soils. Soil and Tillage Research 132 (0):12-20

Smith P., Martino D., Cai Z., Gwary D., Janzen H., Kumar P., McCarl B., Ogle S., O'Mara F., Rice C., Scholes B.,

Sirotenko O., Howden M., McAllister T., Pan G., Romanenkov V., Schneider U., Towprayoon S.,

Wattenbach M., Smith J. (2008) Greenhouse gas mitigation in agriculture. Philosophical Transactions

of the Royal Society B: Biological Sciences 363 (1492):789-813. doi:10.1098/rstb.2007.2184

Sun W., Canadell J.G., Yu L., Yu L., Zhang W., Smith P., Fischer T., Huang Y. (2020) Climate drives global soil

carbon sequestration and crop yield changes under conservation agriculture. Global Change

Biology n/a (n/a). doi:10.1111/gcb.15001

Sørensen C.G., Halberg N., Oudshoorn F.W., Petersen B.M., Dalgaard R. (2014) Energy inputs and GHG

emissions of tillage systems. Biosystems Engineering 120:2-14

Thomsen I.K., Christensen B.T. (2004) Yields of wheat and soil carbon and nitrogen contents following

long-term incorporation of barley straw and ryegrass catch crops. Soil use and Management 20

(4):432-438

Thomsen I.K., Olesen J.E., Møller H.B., Sørensen P., Christensen B.T. (2013) Carbon dynamics and retention

in soil after anaerobic digestion of dairy cattle feed and faeces. Soil Biology and Biochemistry 58

(0):82-87

West T.O., Post W.M. (2002) Soil Organic Carbon Sequestration Rates by Tillage and Crop Rotation: A

Global Data Analysis. Soil Science Society of America Journal 66 (6):1930-1946

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

6 Miljøeffekter af dyrkningsformerne under CA – tab af næringsstoffer

Elly Møller Hansen, Goswin J. Heckrath og Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

6.1

Effekt på udvaskning af kvælstof

6.1.1 Reduceret jordbearbejdning isoleret set

Det har over en årrække været velkendt, at forsøg med sammenligning af direkte såning med konventionel

jordbearbejdning ofte giver modstridende effekter mht. udvaskning af nitrat. Randall og Iragavarapu

(1995) citerer således Gilliam og Hoyt (1987) for at henvise til modstridende resultater og citerer selv

resultater, der er i modstrid med hinanden: Kanwar et al. (1985) fandt større udvaskning fra konventionel

jordbearbejdning end fra direkte såning, Kanwar et al. (1988) fandt det modsatte resultat, mens Kitur et al.

(1984) ikke fandt nogen effekt af jordbearbejdning. Hansen & Djurhuus (1997) citerer ligeledes resultater

med modstridende effekter af jordbearbejdning, hvor Harris og Colboume (1986) samt Goss et al. (1988)

fandt større udvaskning fra konventionel jordbearbejdning i forhold til reduceret jordbearbejdning, mens

Tyler og Thomas (1977) samt Goss et al. (1990) fandt det modsatte, hvorimod Groffman et al. (1987) og

Angle (1990) ikke fandt nogen signifikant forskel. Som et sidste eksempel kan nævnes Couto-Vázques &

González-Prieto (2016), som citerer Jordan et al. (2000) for at finde større udvaskning under konventionel

jordbearbejdning, Dowdell et al. (1987) og Eck og Jones (1992) for at finde det modsatte og endelig Lamb

et al. (1985) og Sharpley et al. (1991) for ikke at finde nogen forskel.

Mulige årsager til modstridende effekter

Reduceret jordbearbejdning praktiseres i større eller mindre grad over det meste af verden, og

modstridende effekter på nitratudvaskning kan skyldes, at forsøgene er udført under vidt forskellige

betingelser. Effekten er afhængig af jordtype og –struktur, klimaforhold og måden hvorpå metoderne

praktiseres (Farahani et al., 2020), afgrøde (Daryanto_et al., 2017) mm. Forskellig praktisering af metoderne

kan f.eks. være relateret til jordbearbejdningsdybde og intensitet samt tidspunkt for jordbearbejdning i

forhold til, hvornår jorden er ’tjenlig’ til den pågældende jordbearbejdning eller direkte såning. På grund af

de forskellige processer og vekselvirkninger, der kan have indflydelse på effekt af jordbearbejdning på

udvaskning af nitrat, er det ikke overraskende, at det er vanskeligt at bestemme en universel effekt

(Daryanto et al., 2017).

Afgrødens etablering og efterfølgende kvælstofoptagelse har betydning for størrelsen af den efterfølgende

udvaskning. Af kapitel 2.3 om ”Udbytter” fremgår, at afgrødetype, arealernes forhistorie mht. input af

organisk stof og formentlig varighed af den pågældende praksis spiller en rolle for hvor godt

afgrødeetableringen lykkes ved forskellige former for jordbearbejdning eller direkte såning. Hvor stor

succes, der opnås med afgrødeetablering, har ikke blot betydning for størrelsen af det udbytte, der

efterfølgende kan høstes, men også for afgrødens kvælstofudnyttelse og dermed efterfølgende risiko for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

udvaskning. Hvis for eksempel dårlig jordstruktur ved den ene type jordbearbejdning medfører ringere

afgrødevækst end ved den anden, vil det betyde, at mindre kvælstof optages i afgrøden end under mere

optimale betingelser (Munkholm, et al. 2008). Større angreb af sygdomme og skadedyr samt støre

ukrudtstryk kan ligeledes føre til ringere udnyttelse af tilført og mineraliseret kvælstof. Det øger risikoen for

udvaskning.

Modstridende resultater mht. udvaskning ved forskellige former for jordbearbejdning kan desuden skyldes,

at der i forskellig grad er tabt kvælstof fra systemerne på anden måde end ved udvaskning. For eksempel

kan der være denitrificeret mere kvælstof ved den ene jordbearbejdning end ved den anden, som

resultater fra Constantin et al. (2010) indikerer for direkte såning i forhold til konventionel jordbearbejdning.

Desuden kan der være forskel på, hvor meget gødningskvælstof der immobiliseres i planterester ved

forskellig jordbearbejdning. Kitur et al. (1984) og Groffman et al. (1987) fandt således øget

kvælstofimmobilisering i planterester på jordoverfladen ved direkte såning som den mest sandsynlige

forklaring på reduceret udnyttelse af kvælstof ved lave kvælstofniveauer. I sammenligning af systemer som

tilføres gylle eller anden husdyrgødning kan det desuden ikke udelukkes, at ammoniakfordampning kan

være forskellig (se kapitel 2).

En mulig årsag til, at der er fundet øget udvaskning ved reduceret jordbearbejdning i visse forsøg (f.eks Tyler

og Thomas, 1977; Goss et al., 1990; Tan et al. 2002) menes at være forskelle i tilstedeværelse af makroporer.

Ved høj nedbørsintensitet (Quisenberry og Phillips, 1976) i forbindelse med tilførsel af gødning, kan gødning

vaskes gennem makroporer i direkte såede parceller og medføre større tab fra disse end fra pløjet jord,

hvor eventuelle makroporer i pløjelaget ødelægges, når der pløjes. Udenlandske jorde adskiller sig ofte

meget fra danske jorde mht. indhold af ler og makroporer (se kapitel 2 og 7), og en eventuel effekt af

makroporestrømning kan derfor ikke umiddelbart overføres til danske forhold. Da gødskning i Danmark

desuden sjældent foretages om efteråret, hvor der er størst risiko for afstrømning, vurderes

makroporestrømning at være af ringe betydning for udvaskningen af nitrat under danske forhold, men

muligvis for udvaskning af visse pesticider (Petersen et al. 2016) (se kapitel 7).

Praksisnære forsøg

Traditionelle jordbearbejdningsforsøg med de maskiner og kørselshastigheder, som anvendes i praksis,

kræver store forsøgsarealer (Derpsch et al., 2014), og det er f.eks. ikke muligt at køre ”på tværs”, som det

ofte kan være en fordel at gøre i praksis (Lyngvig, 2017; Nielsen et al., 2001). Cooper et al. (2017) angiver

som årsag til deres valg af et alternativt forsøgsdesign, at traditionelle forsøg ikke kan vise, hvor effektive

forskellige behandlinger vil være i praksis på store kommerciel landbrug. Hvis man i traditionelle forsøg

derudover vil kunne afsløre signifikante langtidseffekter af forskellige typer jordbearbejdning, har man

behov for langvarige forsøg, som er både tidskrævende og omkostningstunge. Et alternativ hertil kan være

at undersøge f.eks. to forskellige jordbearbejdningsmetoder på marker, hvor de pågældende metoder har

været praktiseret over længere tid. Dertil kan man have behov for et stort antal ”markpar” med hver af de

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

to typer jordbearbejdning. Men det kan være en udfordring at finde tilstrækkeligt mange markpar, således

at der kan afsløres signifikante forskelle. Som et eksempel kan nævnes Nielsen (2014), der til en begyndelse

havde udvalgt 34 markpar, men 17 markpar levede ikke op til de stillede krav, hvorfor der i undersøgelsen

blot indgik de resterende 17 markpar, som dog kan synes at være et betydeligt antal.

Muligvis i erkendelse af at det er ressourcekrævende at udføre den ovenfor beskrevne type forsøg,

rapporteres der et stigende antal forsøg, der blot inkludere et enkelt område eller en enkelt mark med hver

af f.eks. to jordbearbejdningsmetoder, der ønskes undersøgt (f.eks. Tan. et al., 2002; Couto-Vázques og

González-Prieto, 2016; Cooper et al., 2017). I Tan et al., 2002 sammenlignes to 2-ha marker, der enten

havde været pløjet i fire år eller direkte sået i seks år før sammenligningen blev påbegyndt. De var

beliggende med 0,5 km afstand. Selvom den afstrømningsvægtede gennemsnitlige nitratkoncentration i

drænvandet var 13% lavere ved direkte såning end ved pløjning gennem en 5-årig periode, havde direkte

såning et større totalt kvælstoftab end pløjning. I Cooper et al. (2017) blev et 143 ha stort opland i UK opdelt

i fire blokke som først blev fulgt over et år og derefter fik hver sin forsøgsbehandling. Resultaterne viste, at

direkte såning og reduceret jordbearbejdning ikke gav en sikker effekt på udvaskningen i forhold til

konventionel pløjning. I artiklen er der ingen oplysninger om eventuel statistisk analyse af data. I Couto-

Vázques og González-Prieto (2016) blev benyttet to marker med samme sædskifte men med forskellig

jordbearbejdning gennem en årerække. Forfatterne konkluderede, at resultaterne tydede på, at

jordbearbejdning havde ringe eller ingen effekt på den uorganiske N-pulje i jorden.

Ovennævnte forsøg (Tan. et al., 2002; Couto-Vázques og González-Prieto, 2016; Cooper et al., 2017)

medtages i nærværende rapport selvom der kan være tvivl om, hvorvidt en eventuel statistiske analyse i

forsøgene er valid. Webster og Lark (2018) advarer om at bruge pseudo-gentagelser, som det kan være

tilfældet, hvis man f.eks. tager mange jordprøver fra et eksperiment, der har få eller måske slet ingen

gentagelser, og tror, at det kan kompensere for manglende gentagelser i en statistisk analyse.

6.1.2 Permanente jorddække med planterester eller levende planter

Hovedparten af dyrkningselementerne i CA, dvs. varieret sædskifte, dyrkning af efterafgrøder og

efterladelse af halm, er som pointeret af Knowler og Bradshaw (2007) velkendte dyrkningselementer, som

allerede anvendes i vid udstrækning i pløjede dyrkningssystemer.

Efterafgrøde

Under CA anbefales udbredt brug af efterafgrøder, som udgør et levende plantedække om efteråret og

som derefter overgår til at være planterester efter udvintring eller herbicidbehandling. I dansk lovgivning er

efterafgrøder et væsentligt virkemiddel til reduktion af udvaskning fra landbrugsarealer uanset hvilken

jordbearbejdningssystem, der praktiseres. Den udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder, der bl.a.

kan benyttes som pligtige efterafgrøder (Landbrugsstyrelsen, 2019) er beskrevet af Hansen et al. (2020).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Halm som virkemiddel til reduktion af udvaskning er beskrevet af Thomsen et al. (2020), men er vurderet

ikke-egnet som kvælstofvirkemiddel. Det skyldes, at halmens potentiale til kvælstofimmobilisering, som er

fundet under kontrollerede betingelser, ikke kommer til udtryk ved udvaskningsmålinger (se afsnit

nedenfor).

At det udvaskningsmæssigt er formålstjenligt at dyrke efterafgrøder i forbindelse med pløjefri dyrkning

fremgår bl.a. af Cooper et al. (2017), som på baggrund af et forsøg i stor skala konkluderede, at reduceret

jordbearbejdning i sig selv ikke var effektiv til at reducere udvaskningen i sammenligning med pløjning.

Men ved at benytte olieræddike som efterafgrøde blev udvaskningen reduceret 75-97% i forhold til arealer

uden olieræddike. Ligeledes foreslog Daryanto et al. (2017) på baggrund af en metaanalyse, at man for at

reducere udvaskningen bør kombinere direkte såning med andre dyrkningsmæssige foranstaltninger som

f.eks. efterafgrøder.

I et igangværende projekt ”Grønne marker og stærke rødder” undersøges effekter af forskellige typer

jordbearbejdning (pløjning, harvning og CA) i tre nabomarker på Sjælland, hvor forskellig jordbearbejdning

har været praktiseret gennem en årrække (pløjet ”altid”; harvet ca. 7 år; CA i 7 år, men pløjefri i 18 år)

(Thorup-Kristensen, 2019). Ifølge Thorup-Kristensen (2019) tyder de foreløbige resultater mht. til

kvælstofudvaskning på, at den vigtigste faktor vil være omfanget af dyrkning af efterafgrøder.

Udvaskning i CENTS-forsøget

Conservation Agriculture indgår i CENTS-forsøgene ved Foulum (JB 4) og Flakkebjerg (JB 6), som tidligere

omtalt. Resultater fra 2003 til 2011 er beskrevet af Hansen et al. (2015). I Munkholm et al. (2020) er vist

gennemsnitlig udvaskning for pløjet, reduceret jordbearbejdning (harvet 8-10 cm) og direkte såning for to

perioder: 2003-2011 og 2012-2018 som gennemsnit af sædskifterne i forsøget på hver af de to lokaliteter.

Resultaterne viser, at der ikke i hverken første eller anden periode har været signifikant forskel på

udvaskningen ved de forskellige jordbearbejdninger, og forskellene i udvaskningen ved pløjet og direkte

såning har i gennemsnit maksimalt været 3 kg N/ha/år.

Af de fem sædskifter i CENTS opfylder sædskiftet R4 i høj grad CA-principperne om et varieret sædskifte,

dyrkning af efterafgrøder og efterladelse af halm, selvom andelen af vinterkorn er højere end de specifikke

anbefalinger for CA under danske forhold (kapitel 2). Sædskiftet R3 er identisk med R4 med undtagelse af,

at halmen i R3 fjernes. Resultaterne fra R4 viser, at der ikke i hverken første eller anden periode har været

signifikant forskel på udvaskningen ved de forskellige jordbearbejdninger på de to lokaliteter (Tabel 6.1).

Derimod var der for R3 i anden periode signifikant større udvaskning fra pløjet end fra direkte såning på

Foulum.

For det vintersædsbaserede sædskifte R2 er effekten af jordbearbejdning modsatrettet i forhold til R3/R4. I

R2 er der således ved Foulum i første periode signifikant større udvaskning ved direkte såning end ved

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

pløjning (Tabel 6.1). Det skyldes formentlig signifikant lavere udbytter ved direkte såning end ved de øvrige

jordbearbejdninger (Hansen et al., 2015).

Effekt af halmhåndtering kan ses ved at sammenligne sædskifterne R3 (halm fjernet) og R4 (halm efterladt),

hvor der i ingen af perioderne har været signifikant forskel på udvaskningen (Tabel 6.1).

Sædskiftets betydning fremgår ved sammenligning af R3/R4 med R2, som er et vintersædsbaseret

sædskifte med blot 12% vårkorn og dermed betydeligt færre efterafgrøder (kapitel 2) end i R3/R4.

Udvaskningen er signifikant større i R2 ved Foulum i anden periode og signifikant større i begge perioder

ved Flakkebjerg end i R3/R4. Forskellen skylde først og fremmest, at der i R3 og R4 dyrkes flere efterafgrøder,

der har vist sig effektive til at reducere udvaskningen (Hansen et al. (2015).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 6.1. Udvaskning (kg N/ha) i CENTS forsøgene 2003-2011 (Hansen et al., 2015) og 2011-2018

(upubliceret) for sædskifterne R2, R3 og R4. Sædskiftet R2 er et vintersædsbaseret sædskifte med 12%

vårkorn, mens R3 og R4 har 38% vårkorn og blot adskiller sig mht. halmhåndtering (fjernet eller efterladt).

Desuden er vist det gennemsnitlig udbytte for hvert sædskifte. LSD.95 angiver ”Least Significant Difference”

på 95 % niveau. Værdier efterfulgt af bogstaverne ”a” og ”b” er signifikant forskellige fra hinanden inden

for hvert sædskifte. Nederst i tabellen angiver forskellige bogstavber, at der er signifikant forskel mellem

sædskifterne. Forkortelsen ”ns” betyder, at der ikke er signifikant forskel.

Jordbearbejdning

Foulum (JB4)

Flakkebjerg (JB6)

2003-11

R2 (vinterafgrøder, halm efterladt)

Pløjet

Red. Jordb. (harvet 8-10 cm)

Direkte såning

LSD.95

R3 (alsidigt, halm fjernet)

Pløjet

Red. Jordb. (harvet 8-10 cm)

Direkte såning

LSD.95

R4 (alsidigt halm efterladt)

Pløjet

Red. Jordb. (harvet 8-10 cm)

Direkte såning

LSD.95

R2 gennemsnit

R3 gennemsnit

R4 gennemsnit

LSD.95

2011-18

2003-11

2011-18

43b

45b

61a

100

120

65a

52ab

50b

99a

58b

61b

37a

23b

34a

23b

25b

. Inklusive en jordbearbejdning, hvor der er skiftet jordbearbejdningsintensitet i løbet af perioden 2003-

2011 (Hansen et al., 2015).

Signifikant vekselvirkning mellem sædskifte og jordbearbejdning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

6.2

Effekt på fosfortab

Tab af fosfor fra landbrugsjord udgør et væsentlig bidrag til eutrofiering af overfladevand i Danmark

(Andersen og Heckrath, 2020). Fosfor bindes som regel hårdt i jord, dog er jordens bindingskapacitet

begrænset. På grund af jordbundsdannende processer og især stor overskudstilførsel af fosfor igennem det

sidste århundrede aftager fosforindholdet i landbrugsjord typisk eksponentiel med dybden (Rubæk et al.,

2013). Således er det fosforberigede pløjelag kilden til fosfortabet. Fosfortab fra landbrugsjord til

vandmiljøet foregår overvejende ved overfladisk afstrømning og erosion eller udvaskning fra pløjelaget til

dræn eller grøfter. I begge tilfælde transporteres både opløst eller og partikelbundet fosfor (Andersen et al.,

2016). Fosfortab ved vinderosion anses derimod for mindre betydningsfuld (Andersen et al., 2016). Idet CA

kan mindske risikoen for vinderosion markant (kap. 7.6), bliver emnet ikke yderligere behandlet her.

Udvaskningen af opløst fosfor kontrolleres af balancen mellem fosforbinding og –frigivelse til jordvæsken,

når vand strømmer igennem jordprofilet (Barrow, 2008). Overskudstilførsler øger fosformætningsgraden i

jord, dvs forholdet mellem bundet fosfor og bindingskapaciteten, hvorved balancen flyttes til fordel for

fosforfrigivelse. Et særtilfælde er fosformobiliseringen i organisk lavbundsjord, hvor biokemiske reaktioner

under iltfattige forhold uafhængigt af fosformætningsgraden kan frigive jernbundet fosfor også i dybere

jordlag (Forsman og Kjærgaard, 2014). Findes der et system af sammenhængende makroporer i

jordprofilet såsom sprækker, regnormegange eller gamle rodkanaler, der forbinder overjorden med

drænrør, kan fosfor også udvaskes i partikelbundet form (de Jonge et al., 2004; Heckrath et al, 1995).

Således kan fosforudvaskningen i jordens makroporesystem være stor, da processen fremmer både opløst

og kolloidbåren fosfortransport (Glæsner et al, 2011; Andersen et al, 2016). Sandsynligheden for forekomst

af makroporetransport varierer som funktion af jordens tekstur, organisk stof og klimavariable. Idet risikoen

for makroporetransport stiger i takt med lerindholdet, er processen mere udbredt på leret morænejord i

Østjylland og på øerne (Kotlar et al., 2020). Derudover påvirkes makroporetransport af dyrkningstiltag, især

jordbearbejdning og jordpakning (Petersen et al., 2001; Etana et al., 2013; Abdollahi and Munkholm 2017).

Afstrømmer vand på jordens overflade tabes også opløst fosfor, der frigives fra aggregater (Vadas et al.,

2005) eller planterester i kontakt med vandet (Bechmann et al., 2005). Imidlertid falder den relative

betydning af tab af opløst fosfor typisk eksponentielt med stigende erosionsrater (Sharpley et al, 1993). Ved

større jordtab – som følge af rilleerosion - er tabet af opløst fosfor til vandmiljøet generelt af underordnet

betydning sammenlignet med tabet af partikelbundet fosfor... Betydningen af overfladeafstrømning for tab

af opløst fosfor til vandmiljøet er ikke kendt under danske forhold. Det skønnes dog, at tabet af

partikelbundet fosfor ved vanderosion er af klart større betydning (Andersen og Heckrath, 2020). Derfor

gælder principielt, at tiltag, der reducerer erosion og overfladeafstrømning på marker også reducerer

fosfortabet. Conservation Agriculture øger typisk vandinfiltration i jord og fremmer aggregatstabilitet,

hvorved jordens modstandskraft mod erosion stiger. Men det vil især være det permanente jorddække, som

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

kraftigt reducerer erosionsrisikoen ved at beskytte jordoverfladen mod nedbørens erosionsvirkning, forsinke

afstrømningen og reducere dens hastighed (Verhulst et al., 2010; kap. 7.6).

Effekten af minimal jordbearbejdning eller CA på fosfortab er ikke undersøgt under danske forhold, hvorfor

det ses bort fra kvantificeringer i det følgende. En tidligere redegørelse konkluderede, at pløjefri dyrkning

kan have modstridende konsekvenser for fosfortabet (Olesen et al., 2002). De fleste studier rapporterer

kraftigt reduceret tab af partikelbundet fosfor ved overfladisk transport i forbindelse med minimal

jordbearbejdning, hvorimod tab af opløst fosfor kan øges (Soane et al., 2012). Ligeledes observeres i nogle

tilfælde større fosforudvaskning ved makroporetransport i forhold til pløjning (Gramlich et al, 2018).

En række ældre undersøgelser fra Nordamerika har vist, at direkte såning kan mindske fosfortabet ved

overfladeafstrømning og erosion markant i forhold til konventionel jordbearbejdning (Andraski et al., 1985;

Mostaghimi et al., 1988; Deizman et al., 1989). Det var oftest forbunden med en tydelig reduktion i

koncentrationen af totalfosfor i afstrømningen. Forsøgsbetingelserne har været meget forskellige

angående nedbørsforhold (kunstig eller naturlig), størrelsen af forsøgsarealet, jordbearbejdningen,

afgrøden, håndtering af afgrøderester og længden af undersøgelsesperioden. Ikke desto mindre blev tabet

af totalfosfor reduceret med typisk mere end 80% ved direkte såning, selvom det årlige tabsniveau kunne

udgøre flere kilogram fosfor per hektar ved intensiv jordbearbejdning (McDowell og McGregor, 1984;

Sharpley og Smith, 1994). I flertallet af disse undersøgelser foregik fosfortabet overvejende i partikelbundet

form ved intensiv jordbearbejdning og beskedent jorddække. Reduktionen i fosfortabet kunne således

forklares igennem den erosionsbegrænsende virkning af direkte såning. Kraftige tabsreduktioner ved

direkte såning rapporteres også fra Østrig (Rosner og Klik, 2001), Norge, Sverige og Finland (Ulén et al,

2010).

Imidlertid medførte direkte såning øget tab af opløst fosfor i forhold til intensiv jordbearbejdning i nogle af

de amerikanske studier (McDowell og McGregor, 1984; Sharpley og Smith, 1994), hvor koncentrationen af

opløst fosfor steg i takt med stigende mængder af planterester på jordoverfladen. Dette blev forklaret med

udvaskningen af fosfor fra nedbrudte planterester (McDowell og McGregor, 1984; Sharpley og Smith, 1994).

Ulén et al (2010) rapporterer lignende resultater fra skandinaviske studier og henviser til frigivelsen af opløst

fosfor efter nedsprøjtning af ukrudt. Også frost-tø cycler nedbryder urteagtig vegetation, hvilket kan bidrage

til fosforfrigivelsen til overfladeafstrømning (Kieta et al, 2018). Selvom der i Danmarks tiltagende mildere

klima typisk er kun få frostdage, indikerer nordiske laboratorieforsøg et tabsbidrag fra udvintring af

efterafgrøder (Bechmann et al, 2005; Øgaard, 2015), som kan være relevant i forbindelse med CA.

Derudover kan øget tab af opløst fosfor ved overfladeafstrømning skyldes en berigelse af lettilgængeligt

fosfor i det øverste jordlag ved pløjefri dyrkning og CA, når gødningen ikke indarbejdes dybere i jorden

(Puustinen et al. 2005; Franzluebbers, 2008).

Selvom direkte såning med god jorddække reducerer den totale tabsmængde af fosfor ved overfladisk

transport og dermed truslen for vandmiljøet, kan øget tab af opløst fosfor fra mark til vandområder modvirke

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

en forbedring af vandmiljøets tilstand, da opløst fosfor umiddelbart er bio-tilgængeligt for alger til forskel til

partikelbundet fosfor (Heathwaite et al., 2000).

De fleste nordamerikanske og skandinaviske studier er gennemført på siltrige eller tungere lerjorde og

under klimaforhold, der udgør en større risiko for overfladeafstrømning og erosion sammenholdt med

Danmark. For fosfortab ved overfladisk transport forventes den relative reduktionseffekt af CA at være på

samme niveau for Danmark som for de udenlandske undersøgelser.

Der findes kun få studier og ingen danske, der har undersøgt betydningen af pløjefri dyrkning og især

direkte såning for fosforudvaskning til dræn. Christianson et al (2016) har gennemført en meta-analyse af

publicerede data over fosfortab i drænvand, der blev genereret i flerårige markforsøg med adskillige

dyrkningssystemer i en række stater i det østlige USA og Canada. De fandt, at tabet af opløst fosfor var på

0.12 kg P/ha for direkte såning som gennemsnit af 21 studier, hvilket var tre gange større end tabet ved

konventionel dyrkning i 52 studier (Christianson et al 2016). Tabet af totalfosfor viste tilsvarende tendens

(0,36 og 1,18 kg P ha

-1

i gennemsnit for henholdsvis konventionel jordbearbejdning og direkte såning). Der

indgik dog kun et fåtal af studier med direkte såning og behandlingsforskellen var ikke sikker. Analysen

forholdt sig ikke til forholdet mellem opløst og partikelbundet fosfor i de enkelte studier.

Et eksempel fra Ontario belyser fosforudvaskning ved forskellig jordbearbejdning mere detaljeret. Den

flerårige undersøgelse på en tung lerjord med majsdyrkning opgjorde fosfortabet i drænvand for

konventionel jordbearbejdning og direkte såning (Gaynor og Findlay, 1995). Der var ikke forskelle i

overjordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Ved direkte såning blev dobbelt så meget totalfosfor (ca.

2 kg P ha

-1

år

-1

) tabt som for konventionel jordbearbejdning. For opløst fosfor var tabet 2.3 gange større for

direkte såning end for konventionel jordbearbejdning. Der blev udvasket mere opløst ved direkte såning

end partikelbundet fosfor, mens det for konventionel jordbearbejdning var omvendt. Drænafstrømningen

var i gennemsnittet 15% mindre og tabet af suspenderet sediment i drænafstrømningen 56% mindre for

direkte såning i forhold til konventionel jordbearbejdning. Sidstnævnte er i tråd med forventningen om et

større potentiale for partikelmobilisering på grund af nedbrydelse af jordaggregater ved intensiv

jordbearbejdning (Le Bissonais, 1996). Gaynor og Findlay (1995) konkluderede, at det tætte jorddække af

planterester ved direkte såning reducerede partikelmobilisering i det øverste jordlag effektivt. Samtidig

udgjorde planteresterne en kilde for udvaskning af opløst fosfor, som blev transporteret til dræn i jordens

veludviklede makroporesystem ved præferentiel strømning, som forhindrede fosforbinding i underjorden

(Gaynor og Findlay, 1995). Øget udvaskning af opløst fosfor ved direkte såning i forholdt til konventionel

jordbearbejdning er også beskrevet af Djodjic et al (2002). I dette studie blev fosforgødning

overfladeudbragt på en tung lerjord, der udviste udpræget makroporetransport.

Flere rapporter slår fast, at direkte såning og CA fremmer udviklingen af sammenhængende lodretgående

makroporer på lerede jorde på grund af øget biologisk aktivitet og den manglende forstyrrelse ved

jordbearbejdning (Shipitalo et al, 2000; Verhulst et al, 2010). Således skabes velvarende, hurtige

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

transportveje mellem det øverste jordlag og dræn. Da direkte såning ofte medfører øget pakning og mindre

porøsitet i det øverste jordlag stiger også sandsynligheden for igangsætning af makroporestrømning nær

jordoverfladen). Samtidig øger direkte såning eller CA fosforophobning i de øverste få centimeter af jorden

grundet i gødningstilførslen på overfladen eller i det øverste jordlag (Hussain et al, 1999; Essington og

Howard, 2000; Franzluebbers, 2008). Kombinationen af disse forhold forbinder fosforkilden med en effektiv

transportproces og forklarer i mange tilfælde øget fosforudvaskning ved direkte såning (Ulén et al., 2010).

Ud fra de publicerede studier kan det ikke umiddelbart konkluderes, hvilken nettoeffekt en udbredt

implementering af CA vil have for fosfortabet under danske forhold. Det estimeres, at fosfortab ved

makroporetransport til dræn er omtrent tre gange større end overfladisk tab til vandområder i Danmark

(Andersen og Heckrath, 2020). Der er således en risiko for at et CA forårsaget mindsket tab ved overfladisk

transport opvejes af øget tab ved udvaskning til drænene. Det vil dog være afhængig af, hvor og hvordan

CA praktiseres, men der mangler undersøgelser, som belyser dette.

6.3

Referencer

Abdollahi L., Munkholm L.J. (2017) Eleven Years’ Effect of Conservation Practices for Temperate Sandy

Loams: II. Soil Pore Characteristics. Soil Science Society of America Journal 81 (2):392-403.

doi:10.2136/sssaj2016.07.0221

Andersen H.E., Baatrup-Pedersen A., Blicher-Mathiesen G., Christensen J.P., Heckrath G., Nordemann Jensen

P. (red.), Vinther F.P., Rolighed J., Rubæk G. & Søndergaard M. (2016) Redegørelse for udvikling i

landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af Vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE –Nationalt

Center for Miljø og Energi, 86 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77

http://dce2.au.dk/pub/TR77.pdf

Andersen H.E., Heckrath G.H. (red.) (2020) Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark.

DCE rapport. Under udfærdigelse.

Andraski B.J., Mueller D.H. Daniel T.C. (1985) Phosphorus losses in runoff as affected by tillage. Soil Sci. Soc.

Am. J. 49:1523-1527.

Angle, J.S., (1990). Nitrate leaching losses from soybeans (Glycine max L. Merr.). Agric. Ecosyst. Environ., 31:

91-97.

Barrow N.J. (2008) The description of sorption curves. European Journal of Soil Science, 59(5):900–910.

doi:10.1111/j.1365-2389.2008.01041.x.

Bechmann M., Kleinman P.J.A., Sharpley A.N., Saporito, L.S. (2005) Freeze–thaw effects on phosphorus loss

in runoff from manured and catch-cropped soils. J. Environ. Qual. 34:2301–2309.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Christianson L.E., Harmel R.D., Smith D., Williams M.R., King K. (2016) Assessment and synthesis of 50 years

of published drainage phosphorus losses. J. Environ. Qual. 45:1467–1477.

Constantin, J., Mary, B., Laurent, F., Aubrion, G., Fontaine, A., Kerveillant, P., Beaudoin, N., (2010). Effects of

catch crops, no till and reduced nitrogen fertilization on nitrogen leaching and balance in three long-

term experiments. Agriculture, Ecosystems and Environment 135, 268–278.

Cooper, R.J., Hama-Aziz, Z., Hiscock, K.M., Lovett, A.A., Dugdale, S.J., Sünnenberg, G., Noble, L., Beamish, J.,

Hovesen, P., (2017). Assessing the farm-scale impacts of cover crops and non-inversion tillage

regimes on nutrient losses from an arable catchment. Agriculture, Ecosystems and Environment 237,

181–193.

Couto-Vázques, A., González-Prieto, S.J., (2016). Fate of 15N-fertilizers in the soil-plant system of a forage

rotation under conservation and plough tillage. Soil & Tillage Research 161, 10-18.

Daryanto, S., Wang, L., Jacinthe, P.-A., (2017). Impacts of no-tillage management on nitrate loss from corn,

soybean and wheat cultivation: A meta-analysis. Scientific reports 7:12117.

de Jonge L.W., Moldrup P., Rubaek G.H. Schelde K., Djurhuus J. (2004) Particle leaching and particle-

facilitated transport of phosphorus at field scale. Vadose Zone Journal 3:462-470.

Derpsch, R., Franzluebbers, A.J., Duiker, S.W., Reicosky, D.C., Koeller, K., Friedrich, T., Sturny, W.G., Sá, J.C.M.,

Weiss, K., (2014). Letter to the Editor. Why do we need to standardize no-tillage research? Soil Till.

Res. 137, 16–22.

Deizman, M.M., Mostaghimi S., Dillaha T.A., Heatwole C.D. (1989) Tillage effects on phosphorus losses from

sludge-amended soils. J. Soil Wat. Cons. 44(3): 247-251.

Djodjic F., Bergström L., Ulén B. (2002) Phosphorus losses from a structured clay soil in relation to tillage

practices. Soil Use Manage. 18:79–83.

Dowdell, R.J., Colbourn, P., Cannell, R.Q., (1987). A study of mole drainage with simpliﬁed cultivation for

autumn-sown crops on a clay soil. 5. Losses of nitrate-N in surface run-off and drain water. Soil Tillage

Res. 9, 317–331.

Eck, H.V., Jones, O.R., (1992). Soil-nitrogen status as affected by tillage crops, and crop sequences. Agron. J.

84, 660–668.

Essington M.E., Howard D.D. (2000) Phosphorus availability and speciation in long-term no-till and disk-till

soil. Soil Sci. 165(2):144-152.

Etana A., Larsbo M., Keller T., Arvidsson J., Schjønning P., Forkman J., Jarvis N. (2013) Persistent subsoil

compaction and its effects on preferential flow patterns in a loamy till soil. Geoderma 192:430–436.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Farahani, S.S., Asoodar, M.A. Moghadam, B.K., (2020). Short-term impacts of biochar, tillage practices, and

irrigations ystems on nitrate and phosphorus concentrations in subsurface drainage water.

Environmental Science and Pollution Research, 27:761–771.

Franzluebbers A.J. (2008) Linking soil and water quality in conservation agricultural systems. Electronic

Journal of Integrative Biosciences 6(1):15-29.

Gaynor J.D., Findlay W.I. (1995) Soil and phosphorus loss from conservation and conventional tillage in corn

production. J. Environ. Qual. 24:734-741.

Gilliam, J.W., Hoyt, G.D., (1987). Effect of conservation tillage on fate and transport of nitrogen. p. 217-240.

I: T.L. Logan et al. (redaktør). Effects of conservation tillage on groundwater quality. Lewis Publ.,

Chelsea, MI.

Glæsner N., Kjærgaard C., Rubæk G.H., Magid J. (2011) Interactions between soil texture and placement of

dairy slurry application: II. Leaching of phosphorus forms. J. Environ. Qual. 40:344-351.

Goss, M.J., Colbourn, P., Harris, G.L., Howse, K.R., (1988). Leaching of nitrogen under autumn-sown crops and

the effect of tillage. I: D.S. Jenkinson and K.A. Smith (redaktører). Nitrogen Efficiency in Agricultural

Soils. Elsevier Applied Science, Barking, UK, side 269-282.

Goss, M.J., Howse, K.R., Harris, G.L. and Colbourn, P., (1990). The leaching of nitrates after spring fertilizer

application and the influence of tillage. I: R. Merckx, H. Vereecken and K. Vlassak (redaktører).

Fertilization and the Environment. Leuven University Press, Leuven, Belgien, side 20-25.

Gramlich A., Stoll S., Stamm C., Walter T., Prasuhn V. (2018) Effects of artificial land drainage on hydrology,

nutrient and pesticide fluxes from agricultural fields–a review. Agric. Ecosyst. Environ. 266:84-99.

Groffman, P.M., Hendrix, P.F., Crossley, D.A., (1987). Nitrogen dynamics in conventional and no-tillage

agroecosysterns with inorganic fertilizer or legume nitrogen inputs. Plant Soil, 97: 315-3.

Forsman D., Kjærgaard C. (2014) Phosphorus release from anaerobic peat soils during convective

discharge 1434 — Effect of soil Fe:P molar ratio and preferential flow. Geoderma 223-225:21-32.

Hansen & Djurhuus (1997). Nitrate leaching as influenced by soil tillage and catch crop. Soil & Tillage

Research 41, 203-219.

Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Olesen, J.E., Melander, B., (2015). Nitrate leaching, yields and carbon

sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention. Journal of Environmental

Quality 44, 868-881.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Pedersen, M.F., Strandberg, B., Bruus, M., (2020).

Efterafgrøder. I: Eriksen, J. Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B. (redaktører)

Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet DCA Rapport nr. 174. pp.33-58.

Harris, G.L., Colboume, P., (1986). Effect of cultivations on removal of rainfall and nitrate from a mole drained

site. I: J.F. de L.G. Solbe (redaktør). Effects of Land Use on Fresh Waters: Agriculture, Forestry, Mineral

Exploitation, Urbanisation. Ellis Horwood, Chichester, UK, side 528-532.

Heathwaite L., Sharpley A.N., Gburek W (2000) A conceptual approach for integrating phosphorus and

nitrogen management at watershed scales. J. Environ. Qual. 29:158-166.

Heckrath G., Brookes P.C., Poulton P.R., Goulding KWT (1995) Phosphorus leaching from soils containing

different phosphorus concentrations in the Broadbalk experiment. J. Environ. Qual. 24:904–910.

Hussain I., Olson K.R., Ebelhar S.A. (1999) Long-term tillage effects on soil chemical properties and organic

matter fractions. Soil Sci. Soc. Am. J. 63:1335-1341.

Jordan, V.W., Leake, A.R., Ogilvy, S.E., (2000). Agronomic and environmental implications of soil

management practices in integrated farming systems. Asp. Appl. Biol. 62, 61–66.

Kanwar, R.S., Baker, J.L., Laflen, J.M., (1985). Nitrate movement through the soil profile in relation to tillage

system and fertilization application method. Trans. ASAE 28: 1802-1807.

Kanwar, R.S., Baker, J.L., Baker, D.G., (1988). Tillage and split N-fertilization effects on subsurface drainage

water quality and crop yields. Trans. ASAE 31:453-460.

Kieta K.A., Owens P.N., Lobb D.A., Vanrobaeys, J.A., Flaten D. (2018) Phosphorus dynamics in vegetated

buffer strips in cold climates: a review. Environ. Rev. 26:255–272.

Kotlar A.M., de Jong van Lier Q., Andersen H.E., Nørgaard T., Iversen B.V. (2020) Quantification of macropore

flow

Danish

soils

using

near-saturated

hydraulic

properties.

Geoderma

375,

doi.org/10.1016/j.geoderma.2020.114479.

Kitur, B.K., Smith, M.S., Blevins, R.L., Frye, W.W., (1984). Fate of 15N-depleted ammonium nitrate applied to

no-tillage and conventional tillage com. Agron. J. 76:240-2.

Knowler, D., Bradshaw, B., (2007). Farmers’ adoption of conservation agriculture: A review and synthesis of

recent research. Food Policy 32, 25-48.

Lamb, J.A., Petersen, G.A., Fenster, C.R., (1985). Fallow nitrate accumulation in a wheat-fallow rotation

affected by tillage system. Soil Sci. Soc. Am. J. 49, 1441–1446.

Landbrugsstyrelsen, (2019). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2019 til

31.

juli

2020.

revision,

august

2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejledni

ng_om_goedsknings-_og_harmoniregler_i_planperioden_2019_2020.pdf.

Le Bissonais Y. (1996) Aggregate stability and assessment of soil crustability and erodibility: I. Theory and

methodology. European Journal Soil Science 47:425-437.

McDowell L.L., McGregor K.C. (1984) Plant nutrient losses in runoff from conservation tillage corn. Soil Till.

Res. 4:79-91.

Lyngvig, H.S., (2017). 6.2 Jordbearbejdning. I: Bennetzen, E.H. og Pedersen, H.H. (redaktører). Inspiration og

vejledning

til

pløjefri

dyrkning.

udgave.

SEGES,

side

22-28.

https://www.landbrugsinfo.dk/Afrapportering/innovation/2017/Sider/pl_po_17_1020_2706_Inspi

ration_og_vejledning_til_ploejefri_dyrkning_Samlet.pdf.

Mostaghimi S., Dillaha T.A., Shanholtz V.O. (1988) Influence of tillage systems and residue levels on runoff,

sediment and phosphorus losses. Transactions ASAE. 31(1):128-132.

Munkholm, L.J., Hansen, E.M., Olesen, J.E., (2008). The effect of tillage intensity on soil structure and winter

wheat root/shoot growth. Soil Use Manage. 24, 392–400.

Munkholm, L.J., Hansen, E.M., Kudsk, P., Olesen, J.E., Buus, M., Strandberg, B., Rubæk, G.R., Hutchings, N.,

(2020). Reduceret jordbearbejdning og direkte såning. I: Eriksen, J. Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C.,

Hasler, B., Jacobsen, B. (redaktører) Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet.

DCA Rapport nr. 174. pp.185-198.

Nielsen, J.A., (2014). Miljøeffekter ved reduceret jordbearbejdning. Planteavlsorientering nr. 213, revideret

9. maj 2014, SEGES, Aarhus.

Nielsen, K.V., Bastholm, K., Høy, J.J., Sandal, E., (2001). Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner.

FarmTest-Planteavl nr. 1, SEGES, Aarhus.

Olesen J.E., Schjønning P., Hansen E.M., Melander B., Felding G., Sandal E., Fomsgaard I., Heckrath G.,

Axelsen J.A., Nielsen V., Jacobsen O.H., Petersen S.O., Christensen B.T., Jørgensen L.N., Hansen L.M.,

Jørgensen M.H. (2002) Miljøeffekter af pløjefri dyrkning. DJF rapport nr. 65, Markbrug. 106 s.

Petersen C.T., Jensen H.E., Hansen S., Koch C.B. (2001) Susceptibility of a sandy loam soil to preferential flow

as affected by tillage. Soil and Tillage Research 58:81– 89.

Petersen, C.T., Nielsen, M.H., Rasmussen, S.B., Hansen, S., Abrahamsen, P., Styczen, M., Koch, C.B., (2016).

Jordbearbejdningens

indflydelse

på

pesticidudvaskning

til

markdræn.

Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 167. Miljøstyrelsen, 157 sider.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Puustinen M., Koskiaho J., Peltonen K. (2005) Influence of cultivation methods on suspended solids and

phosphorus concentrations in surface runoff on clayey sloped fields in boreal climate. Agric. Ecosys.

Environ. 105:565–579

Quisenberry, V.L., Phillips. R.E., (1976). Percolation of surface-applied water in the field. Soil Sci. Soc. Am. J.

40: 484-489.

Randall, G.W., Iragavarapu, T.K., (1995). Impact of Long-Term Tillage Systems for Continuous Corn on

Nitrate Leaching to Tile Drainage. J. Environ. Qual. 24:360-366.

Rosner J., Klik A. (2001) Wirkstoffabtrag bei konventionell, konservierend und direkt bewirtschafteten

Ackerflächen. In: 9. Gumpensteiner Lysimetertagung, 24. und 25. April 2001. Bundesanstalt für

alpenländische Landwirtschaft Gumpenstein. s.219-220.

Rubæk G.H., Kristensen K., Olesen S.E., Østergaard H.S., Heckrath G. (2013) Phosphorus accumulation and

spatial distribution in agricultural soils in Denmark. Geoderma 209-210:241-250.

Sharpley, A.N., Smith, S.J., Williams, J.R., Jones, D.R., Coleman, G.A., (1991). Water quality impacts associated

with sorghum culture in the southern plains. J. Environ. Qual. 20, 239–244.

Sharpley A.N., Daniel T.C., Edwards D.R. (1993) Phosphorus movement in the landscape. J. Prod. Agric.

6(4):492-500.

Sharpley, A.N., Smith S.J. (1994) Wheat tillage and water quality in the Southern Plains. Soil Till. Res. 30:33-

48.

Shipitalo M.J., Dick W.A., Edwards W.M. (2000) Conservation tillage and macropore factors that affect water

movement and the fate of chemicals. Soil and Tillage Research 53:167–183.

Soane B.D., Ball B.C., Arvidsson J., Basch G., Moreno F., Roger-Estrade J. (2012) No-till in northern, western

and south-western Europe: A review of problems and opportunities for crop production and the

environment. Soil and Tillage Research 118:66-87.

Tan, C.S., Drury, C.F., Reynolds, W.D., Gaynor, J.D, Zhang, T.Q., Ng, H.Y., (2002). Effect of long-term

conventional tillage and no-tillage systems on soil and water quality at the

ﬁeld

scale. Water Science

and Technology 46: 183–190.

Thomsen, I.K., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Bruus, M., Strandberg, B. (2020).

Nedmuldning af halm før vintersæd. Kvælstofvirkemiddelkatalog 2020. Under udarbejdelse.

Tyler. D.D., Thomas, O.W., (1977). Lysimeter measurements of nitrate and chloride losses from soil under

conventional and no-tillage corn. J. Environ. Qual. 6: 63-66.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Thorup-Kristensen, K., (2019). Conservation Agriculture, betydning for afgrøder og miljø. Momentum+ nr. 4,

side 28-30.

Ulén B., Aronsson H., Bechmann M., Krogstad T., Øygarden L., Stenberg M. (2010) Soil tillage methods to

control phosphorus loss and potential side-effects: A Scandinavian review. Soil Use and Management

26:94-107.

Vadas P., Kleinman P.J.A., Sharpley A.N., Turner B.L. (2005) Relating soil phosphorus to dissolved phosphorus

in runoff: A single extraction coefficient for water quality modeling. J. Environ. Qual. 34:572–580.

Verhulst N., Govaerts B., Verachtert E., Castellanos-Navarrete A., Mezzalama M., Wall P., Deckers J., Sayre

K.D. (2010) Conservation Agriculture, Improving Soil Quality for Sustainable Production Systems? In:

Lal, R, Stewart, BA (eds.) Advances in Soil Science: Food Security and Soil Quality. CRC Press, Boca

Raton, FL, USA. pp. 137–208.

Webster, R., Lark, R.M., (2018). Analysis of variance in soil research: let the analysis fit the design. European

Journal of Soil Science 69, 126-139.

Øgaard A.F. (2015) Freezing and thawing effects on phosphorus release from grass and cover crop species.

Acta Agriculturae Scandinavica, Section B — Soil & Plant Science 65(6):529–536.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

7 Effekter på jordressourcen af dyrkningsformerne indenfor CA

Lars J. Munkholm og Goswin J. Heckrath, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Dyrkningselementerne i CA påvirker alle jordens struktur – med jordbearbejdning som det element, som har

størst direkte betydning. Pløjning og andre former for dyb intensiv jordbearbejdning påvirker umiddelbart

og markant jordens struktur ved at løsne jorden og derved markant ændre jordens styrke, porøsitet og

afdræningsevne (Kay and Munkholm 2011; Håkansson 2000). Herved vil pakningsskader i pløjelaget blive

repareret, jorden forberedt til etablering af et godt såbed, ukrudt bekæmpet og planterester indarbejdet.

Den jordløsnende effekt vil aftage over tid i takt med, at jorden ”sætter sig” ved naturlige processer eller

genpakkes som følge af kørsel i marken (Kay and Munkholm 2011; Håkansson 2000). Pløjefri dyrkning har

markant indflydelse på jordens struktur indenfor og mellem dyrkningssæsoner som beskrevet nedenfor.

Efterladelse af halm, intensiv brug af efterafgrøder og alsidige sædskifter vil øge tilførslen af organisk stof

som kan fremme dannelsen og stabiliseringen af jorden struktur (Totsche et al. 2018). Der er generelt set

mange studier af effekten af jordbearbejdning på jordens struktur men få studier, hvor minimal

jordbearbejdning er kombineret med de øvrige CA dyrkningselementer (Blanco-Canqui and Ruis 2018).

Dette afsnit skal ses som en opfølgning på en tidligere litteraturudredning af Olesen et al. (2002) om

effekten af pløjefri dyrkning på jordkvaliteten med tilføjelse af resultater fra nyere danske og udenlandske

undersøgelser. I den internationale litteratur henvises særligt til litteraturudredninger af Soane et al. (2012);

Blanco-Canqui and Ruis (2018).

7.1

Strukturstabilitet

En jord med høj strukturstabilitet i våd tilstand (herefter betegnet vådstabilitet) er vigtig for at minimere

tilslemning og skorpedannelse af overfladen hvilket mindsker risikoen for overfladeerosion og nedvaskning

af partikler i jorden og dermed tabet af partikelbårne miljøpåvirkende stoffer. En høj strukturstabilitet i tør

tilstand (herefter betegnet tørstabilitet) er vigtig på særligt de sandede jorde for at mindske risikoen

vinderosion. En høj strukturstabilitet forbedrer også forholdene for planteetablering og fremspiring og giver

bedre vand- og luftledningsevne. Den forbedrede vandledningsevne er særligt vigtig i forhold til jordens

infiltrationsevne ved ekstreme nedbørshændelser.

Mange danske og udenlandske undersøgelser viser entydigt, at mindsket jordbearbejdningsintensitet øger

jordens strukturstabilitet i de overfladenære jordlag (0-10 cm) som konkluderet af Olesen et al. (2002) og

Blanco-Canqui and Ruis (2018). Nyere danske undersøgelser fra CENTS forsøgene bekræfter dette i forhold

til vådstabilitet selvom forskellene mellem pløjet, reduceret jordbearbejdning og direkte såning ikke var

sikre i alle tilfælde (Abdollahi et al. 2017; Abdollahi and Munkholm 2014). Der var en mere entydig positiv

effekt af pløjefri dyrkning på vådstabiliteten i 0-10 cm dybde på den kulstoffattige Flakkebjerg lerjord ((JB6)

end på den mere kulstofrige lerblandede sandjord på Foulum efter 10-11 års forsøg. Derimod var der en

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

sikker positiv effekt af pløjefri dyrkning på vådstabiliteten i 10-20 cm dybde i Foulum, men ikke på

Flakkebjerg.

Øget vådstabilitet i de øvre jordlag for pløjefri dyrkning kan dels skyldes forbedret strukturdannelse pga.

øget kulstofindhold (Jensen et al. 2019b; Jensen et al. 2017) og dels være en direkte effekt af mindsket

intensitet af jordbearbejdning (Daraghmeh et al. 2019; Jensen et al. 2020). Blanco-Canqui and Ruis (2018)

angiver at det også kan relateres til mindsket variation i temperatur og vandindhold ved direkte såning

med planterester på overfladen. I CENTS forsøgene er der generelt set ikke fundet sikker forskel mellem

direkte sået og reduceret jordbearbejdning med harvning til 10 cm efter 11 års forsøg (Abdollahi et al.,

2017). Det kan skyldes, at den direkte såning forud for målingerne blev foretaget med brede tandskær, som

inkluderede en del jordforstyrrelse.

Alsidige sædskifter med omfattende brug af efterafgrøder og efterladelse af planterester øger tilførslen af

organisk stof til jorden, hvilket - alt andet lige – vil forbedre jorden strukturstabilitet ved pløjning såvel som

ved pløjefri dyrkning. Blanco-Canqui et al. (2011) fandt en positiv effekt af efterafgrøde på vådstabiliteten

i et 14 årigt forsøg med pløjefri dyrkning fra Kansas, USA. I CENTS forsøget fandt vi efter 11 år en

vekselvirkning mellem jordbearbejdning og sædskifte i et enkelt tilfælde. Vi målte lavere vådstabilitet for

pløjet uden halm end for de øvrige behandlinger (Abdollahi et al. 2017).

7.2

Pakkede jordlag og jordstyrke

Udbedring af pakningsskader er formentlig den væsentligste årsag til at praktisere intensiv dyb

jordbearbejdning. Pløjning eller dyb harvning løsner jorden effektivt og modvirker dermed pakning i

pløjelaget (0-25 cm dybde) forårsaget af fortrinsvis kørsel i marken i den forgange dyrkningssæson.

Pakningen ses som øget jordstyrke, nedsat porøsitet og luftskifte samt dårligere afdræning, hvilket giver

dårligere betingelser for planteetablering, rodvækst og øger risikoen erosion og tab af lattergas. Ved

pløjning til ensartet dybde dannes typisk en kompakt pløjesål lige under pløjedybden i ca. 25-35 cm dybde

(Olesen et al. 2002). Ved pløjefri dyrkning vil problemerne med pløjesåls pakning mindskes over tid som

følge af mindre kørsel i marken, ingen kørsel direkte på furebunden (som ved traditionel pløjning) og

stimulering af den naturlige strukturdannelse i jorden (Abdollahi and Munkholm 2017; Schjønning and

Rasmussen 2000).

Ved pløjefri dyrkning vil de øverste 25 cm blive mere kompakt som følge af naturlig sætnng af jorden og

pakning på grund af kørsel i marken og jordbearbejdning (Soane et al., 2012). Der vil i mange tilfælde

dannes en ny bearbejdningssål under den nye bearbejdningsdybde som opsummeret af Olesen et al.

(2002) og ligeledes fundet i nyere danske studier (Schjønning and Thomsen 2013; Abdollahi et al. 2017),

som indeholder resultater fra såvel kortvarige (3 år) til langvarige (op til 36 år) forsøg. Det gælder særligt for

jorde med lavt kulstofindhold (Schjønning and Thomsen 2013).

Problemer med pakning tæt på

jordoverfladen er angivet som en af de væsentligste forklaringer på den begrænsede udbredelse af pløjefri

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

dyrkning i nordvest Europa (Soane et al. 2012). Blanco-Canqui and Ruis (2018) viste at

pakningsproblemerne har en tendens til at mindskes jo længere tid jorden har været direkte sået. Det er

sandsynligt at det også vil være tilfældet under danske forhold, men der er ikke nogen undersøgelser, som

har set nærmere på dette.

Problemerne med skadelig pakning i det tidligere pløjelag kan mindskes ved at anvende skånsom kørsel

på marken (gode dæk med lavt tryk, undgå kørsel når jorden er våd) og ved at stimulere den naturlige

strukturdannelse af jorden (Abdollahi og Munkholm, 2017; Soane et al., 2012). Øget tilførsel af organisk stof

til jorden ved efterladelse af halm og intensiv brug af efterafgrøder, som praktiseret via CA

dyrkningselementerne permanent jorddække med planterester eller levende planter og alsidige

sædskifter, vil alt andet lige stimulere dannelse af jordstruktur og mindske problemerne med pakning ved

pløjefri dyrkning (Abdollahi og Munkholm, 2017; Abdollahi et al., 2014). Minimal jordforstyrrelse i

kombination med øget tilførsel af planterester vil også forbedre betingelserne for regnorme – særligt de

dybdegående som laver lodrette bioporer – effekterne kan forekomme allerede efter tre år (Johnson-

Maynard et al 2007). Resultater fra CENTS forsøgene har vist en tendens til mindre jordstyrke, hvor halmen

blev efterladt på tværs af jordbearbejdningssystemerne (Abdollahi et al. 2017). De fandt en vekselvirkning

mellem jordbearbejdning og halm – halm havde særligt en gunstig effekt ved direkte såning. I CENTS er

der også fundet at en olieræddike efterafgrøde reducerede jorden styrke – særligt under normal

pløjedybde i alle jordbearbejdningsbehandlingerne (Abdollahi & Munkholm 2014). De vurderede, at det

var af særlig betydning ved direkte såning og minimal jordbearbejdning, hvor man ikke har mulighed for

at løse pakningsproblemerne med dyb intensiv jordbearbejdning.

7.3

Kvalitet i forhold til planteetablering

Optimal planteetablering afhænger både sådybde og af betingelserne for vandoptagelse og luftskifte

omkring frøet og den nyfremspirede plante. En passende fordeling af små og mellemstore jordaggregater

sikrer gode betingelser for vandforsyning og luftskifte. Ved konventionel og reduceret jordbearbejdning

skabes dette optimale såbed ved pløjning og harvning. Ved direkte såning kan selve såningen bidrage til

et godt såbed – det gælder særligt ved såning med tandskær, som involverer mere jordforstyrrelse end

skiveskær. Dog vil jordforstyrrelsen i alle tilfælde være begrænset og derfor er man meget afhængig af at

jorden har en god struktur på forhånd og smuldrer let ved en let jordforstyrrelse. Ved overgang til direkte

såning ses ofte at jorden i de øverste jordlag bliver mere kompakt som omtalt ovenfor. Det giver sig også

udslag i en mere knoldet jord, som særligt kan være et problem på kulstoffattige lerjorde (Munkholm et al.

2008). I den internationale litteratur benævnes dette ”hardsetting” (Daniells 2012) i modsætning til en jord

med en god naturlig smuldreevne ”self-mulching” (Grant and Blackmore 1991). Jo mere jorden har tendens

til ”self-mulching” jo nemmere vil det være at få succes med direkte såning fra starten af. Over tid vil jordens

struktur i de overfladenære jordlag i mange tilfælde forbedres (VandenBygaart et al. 1999a;

VandenBygaart et al. 1999b) - især hvor den naturlige strukturdannelse og stabilisering fremmes ved høj

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

tilførsel af organisk stof via planterester, efterafgrøder mm. Munkholm et al. (2013) fandt at CA

dyrkningselementerne Permanent jorddække med planterester eller levende planter og Alsidige

sædskifter var nødvendige for at optimal succes med direkte såning i et langvarigt canadisk forsøg.

7.4

Porøsitet, luftskifte og afdræning

Den øgede pakningsgrad i det tidligere pløjelag efter overgang til pløjefri dyrkning vil give sig udslag i

mindre volumen af særligt grove makroporer, som har stor betydning for luft- og vandtransporten i jorden

(Schjønning & Thomsen, 2013; Abdollahi & Munkholm, 2017). Til gengæld vil makroporerne i højere grad

være sammenhængende og lodret gående, hvilket modvirker den negative effekt af mindre volumen af

makroporer på luft- og vandtransporten (Abdollahi & Munkholm, 2017; Soane et al., 2012). Olesen et al.

(2002) beskriver en række danske og udenlandske undersøgelser, som viser divergerende effekter af

pløjefri dyrkning på luft- og vandtransporten. Der er særligt fundet negative effekter ved reduceret

jordbearbejdning (f.eks. fræsning), hvor der opbygges et meget kompakt lag lige under den nye

bearbejdningsdybde (Schjønning 1989). Blanco-Canqui and Ruis (2018) konkluderer i en nyere global

oversigtsartikel, at direkte såning – i forhold til intensivt bearbejdet jord - øgede infiltrationsevnen for vand i

de fleste tilfælde, men havde varierende effekt på den hydrauliske ledningsevne.

Nyere resultater fra CENTS forsøgene viser, at både reduceret jordbearbejdning og direkte såning

reducerer mængden af grove porer og de afledte funktioner af disse i forhold til luft- og vandtransport efter

11 års forsøg (Abdollahi and Munkholm 2017). Det var særligt et problem på den kulstoffattige

sandblandede lerjord i Flakkebjerg. I langvarige danske forsøg med pløjefri dyrkning udført af SEGES

er der ikke fundet forskel i infiltrationsevne mellem pløjet og upløjet for en østdansk lerjord (Filsø and

Vestergaard 2019).

Langvarige danske halmforsøg (18-36 år) 5 karakteristiske danske jorde (JB1-7) har tidligere vist en mindre

positiv effekt af halm på jordens porøsitet og evne til at lede luft- og vand i forsøg med konventionel

jordbearbejdning (Schjønning 2004). CENTS målingerne har også vist, at både efterafgrøde og efterladelse

af halm øger mængden af grove porer og forbedrer luft- og vandtransport egenskaberne. For halm var

denne effekt størst for direkte såning. CENTS forsøgene viser således at CA dyrkningselementerne –

Permanent jorddække med planterester eller levende planter og Alsidige sædskifer med efterafgrøder kan

afbøde negative effekter af pløjefri dyrkning på porøsiteten og luft- og vandlednings egenskaberne.

I praksis oplever mange, at jordens afdræningsevne er bedre ved pløjefri dyrkning og særligt direkte såning

i forhold til pløjning (Hans Henrik Pedersen, personlig meddelelse). Det kan formentlig forklares med at en

god afdræningsevne for en nyligt bearbejdet jord hurtigt kan aftage i takt med, at jorden sætter sig, bliver

pakket på grund af kørsel og overfladen tilslemmes (Daraghmeh et al. 2008).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

7.5

Vandholdende evne og jordtemperatur

Mange studier har vist at vandindholdet generelt set er højere i løbet af vækstsæsonen for pløjefri dyrkning

end for pløjning i de overfladenære jordlag som opsummeret af Olesen et al. (2002) og Blanco-Canqui

and Ruis (2018). Det kan relateres både til en højere indhold af vandholdende porer – dvs. mere

plantetilgængeligt vand – og reduceret fordampning på grund af planterester på overfladen (Olesen et al.

2002). Et større indhold af plantetilgængeligt vand i de øvre jordlag (0-10 cm) kan forklares med et øget

indhold af organisk stof i dette jordlag og en højere pakningsgrad (færre grove porer og flere medium

størrelses vandholdende porer). Resultater fra CENTS forsøgene bekræfter at volumen af vandholdende

porer var højest for pløjefri og lavest for pløjet i 4-8 cm dybde, mens billedet var mere uklart i 12-16 cm

dybde (Abdollahi and Munkholm 2017). I Flakkebjerg gav direkte såning højest indhold af vandfyldte porer

(direkte såning>reduceret jordbearbejdning>pløjet) i 4-8 cm dybde, mens der ikke var sikker forskel mellem

de pløjefri behandlinger i Foulum. I 12-16 cm dybde var der størst volumen af vandfyldte porer i pløjet i

Foulum, mens det var højest for direkte såning i Flakkebjerg. Schjønning and Thomsen (2013) fandt

ligeledes et højere indhold af vand ved markkapacitet for pløjefri dyrkning end for pløjet i de

overfladenære jordlag (0-4 cm) i deres undersøgelse af 11 danske og sydsvenske forsøg. Derimod var det

højest for pløjet i de nedre del af pløjelaget (14-18 cm). Samlet set fandt de, at mængden af

plantetilgængeligt vand i 0-22 cm dybde udtrykt i mm for ensartet jordmængde var højere for pløjet end

for upløjet (61,6 vs. 57,7 mm).

Indholdet af vandfyldte porer i jorden øges generelt set med indholdet af organisk stof i jorden (Jensen et

al. 2019a). Således forventes CA dyrkningselementerne Permanent jorddække med planterester eller

levende planter og Alsidige sædskifter med efterafgrøder at have positiv effekt på indholdet af

plantetilgængeligt vand i jorden som følge af den høje tilførsel af organisk stof til jorden. Langvarige danske

halmforsøg har dog ikke vist en sikker effekt af halm på plantetilgængeligt vand (Schjønning 1985) og

CENTS forsøgene viste heller ikke nogen sikker effekt af halm eller alsidigt sædskifte efter 11 års forsøg

(Abdollahi and Munkholm 2017).

Vi konkluderer, at CA dyrkningselementerne generelt set fremmer planternes vandforsyning på grund af

mindsket fordampning og til dels øget vandholdende evne i de øverste jordlag (0-10 cm dybde). Derimod

vurderes, at CA har begrænset effekt på mængden af plantetilgængeligt vand i hele jordprofilen.

En lang række danske og udenlandske undersøgelser viser at pløjefri dyrkning – og særligt direkte såning -

mindsker jordtemperaturen om foråret (Olesen et al. 2002; Blanco-Canqui and Ruis 2018). Planterester på

jordoverfladen har en isolerende virkning og mindsker fordampning og den generelt højere vandholdende

evne i de overfladenære jordlag. Pløjefri dyrkning – og særligt direkte såning med planterester på

overfladen – vil også mindske den daglige temperaturvariation. Den lavere jordtemperatur om foråret

forsinker planternes fremspiring og vækst, hvilket særligt giver problemer i år med sen vækststart om foråret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

(kolde, våde forhold). En forsinket afgrødeudvikling om foråret ved pløjefri dyrkning er også vist i CENTS

forsøgene (Munkholm et al. 2008) og i en række ældre forsøg som opsummeret af Olesen et al. (2002).

7.6

Jorderosion

Erosion på dyrkningsjord er udbredt i Danmark (Kuhlman, 1986; Schjønning et al. 2009; Onnen et al. 2019),

omend dens effekt på jordkvalitet og det langsigtede dyrkningspotentiale ikke er undersøgt til bunds. Under

danske forhold er processerne vand-, vind- og jordbearbejdningserosion relevante. På kraftigt eroderede

områder medfører jorderosion tab af muldjord og dermed organisk stof og næringsstoffer. Inden for marken

er områder med sedimentaflejringer fra vand eller vind typisk kendetegnet som værende sandede og med

svag struktur. På langt sigt mindsker disse forhold dyrkningspotentialet (Lal, 2001). Både vand- og

vinderosion kan desuden medføre negative konsekvenser for det omgivende miljø, navnlig transport af

næringsstoffer som fosfor men også pesticider til vandområder (Rekolainen et al. 2006; Reichenberger et

al. 2007). Et nyligt landsdækkende modelleringsstudie estimerer, at 155.000 ha landbrugsjord årligt er udsat

for mere end 2.5 t/hajordtab ved vanderosion (Onnen et al. 2019). Baseret på studier igennem 1960erne

blev risikoarealet for vinderosion, eller jordfygning, den gang opgjort til ca. 500.000 ha (Kuhlman, 1986).

Erosionsraterne blev ikke kortlagt. Imidlertid blev jordtab over 10 tons ha

-1

ikke anset for usædvanlig

(Kuhlman, 1986). Det forventes dog, at risikoarealet for vinderosion er mindre i dag pga. større udbredelse

af vintersæd (Schjønning et al. 2009) og pløjefri dyrkning. Omfanget af jordbearbejdningserosion i

Danmark er heller ikke kendt. Den opstår, når et kuperet areal pløjes eller på anden måde bearbejdes

intensivt (Van Oost et al. 2006). Jordbearbejdningserosion fungerer således som en effektivt

transportproces, der flytter jord fra bakketoppe til lavninger inden for marken. I bakkede danske

morænelandskaber er denne erosionsform udbredt, og danske studier antyder, at årlige erosionsrater tit

overstiger 10 tons ha

-1

(Heckrath et al. 2005). Således anses jordbearbejdningserosion for en vigtigere årsag

til jordforringelse end vand- og vinderosion i Danmark (Schjønning et al. 2009). Reduceret jordbearbejdning

i forbindelse med CA er det åbenlyse tiltag mod jordbearbejdningserosion. Conservation agriculture kan

desuden mindske risikoen for vand- og vinderosion betydeligt (Verhulst et al. 2010; FAO, 2015). Dette vil

også være gældende under danske forhold, selvom der ikke foreligger specifikke undersøgelser. Imidlertid

har danske studier dokumenteret effekter af CA på en række faktorer, der har central betydning for

omfanget af jorderosion (kap 6.1, 6.2, 6.4).

7.6.1 Vanderosion

Forekomst og intensitet af vanderosion afhænger af samspillet af fire hovedfaktorer: klima, landskabsform,

jordens fysiske tilstand og vegetation (Morgan, 2005). Plantedyrkningen påvirker i allerhøjeste grad de to

sidstnævnte. Dyrkningselementerne i CA kan således reducere vanderosion ved at i) øge infiltration af

nedbør i jorden; ii) gennem vådstabilitet øge jordens modstand mod løsrivelse af små partikler, der nemt

kan transporteres; iii) gennem jorddække og planterødder beskytte jordoverfladen mod erosionsvirkningen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

af regndråber og afstrømning. Prasuhn (2012) har demonstreret en markant reduktion i vanderosion ved

CA på mark og oplandsniveau i forbindelse med langtidsstudier i Schweiz. Effekten af CA på jordens fysiske

tilstand er beskrevet i detalje oven for.

Jordens struktur og porøsitet kontrollerer infiltrationen af nedbør. Ved høj infiltration mindskes risikoen for

overfladeafstrømning og dermed erosion. Selvom pløjefri dyrkning har en tendens til at reducere

porøsiteten i de øverste jordlag (kap. 6.4; Morris et al. 2010), medfører CA ofte øget infiltration (Verhulst et

al., 2010; Blanco-Canqui and Ruis, 2018). Derimod kan minimal jordbearbejdning eller direkte såning uden

etablering af permanent jorddække resultere i nedsat infiltrationsevne (Rasmussen, 1999). Effekten af CA

på vandinfiltration blev forklaret med mindre skorpedannelse og især et bedre udviklet makroporesystem

i overjord som følge af øget organisk stof indhold, biologisk aktivitet, ikke mindst makrofaunaens, samt

biologisk jordløsning ved eftergrøder med kraftigt udviklet rodsystem (Gyssels et al. 2005). Derudover øger

afgrøderester ruheden af jordoverfladen, som derved temporært kan opmagasinere nedbør og dermed

give mere tid til infiltration (Kwaad et al. 1998).

Løsrivelse af små partikler fra aggregater som følge af regndråbernes påvirkning er det første trin i

vanderosionsprocessen (Le Bissonais, 1996; Issa et al. 2006). Desuden bidrager intensiv jordbearbejdning

til nedbrydning af jordens aggregater, som øger potentialet for partikelmobilisering. Løse partikler kan

derefter transporteres med det afstrømmende vand over længere distancer i forbindelse med fladeerosion.

Den del af partiklerne, der ikke fjernes, indgår i skorpedannelsen, hvorved infiltrationen reduceres og

afstrømningsrisikoen øges med tiden (Le Bissonais, 1996; Kuhn et al. 2012). Når afstrømningen bliver mere

koncentreret og hurtigt strømmende kan den udgrave små erosionsriller og tranportere større jordmængder

(Morgan, 2005). Det er veldokumenteret, at både løsrivelsen og udgravningen af riller falder i takt med

stigende aggregatstabilitet (Meyer and Harmon, 1984; Le Bissonais, 1996). Således reducerer CA også

erosionsrisikoen igennem dens positive effekt på aggregat- og vådstabilitet samt minimal mekanisk

påvirkning af jorden (kap. 6.1; Tebrügge and Düring, 1999; Verhulst et al. 2010).

Jorddække i form af planternes overjordiske dele og døde planterester kan både absorbere noget af

regndråbernes energi og bremse det afstrømmende vand (Carter, 1994). Derved mindskes såvel

nedbrydning af overfladestrukturen og løsrivning af små jordpartikler som forsegling af overfladen (Le

Bissonais, 1996), til gavn for vandinfiltration sammenlignet med ubeskyttet jord. Konsekvensen er kraftig

reduceret vandafstrømning (Armand et al. 2009; Sasal et al. 2010). Vanderosionsrisikoen aftager således

eksponentiel med stigende jorddække, men ligeledes også med tætheden af rodnettet (Gyssels et al.

2005). Et betydende jorddække (minimum 30%) i perioder med erosiv nedbør er således afgørende og kan

i kombination med veludviklet rodnet forklare en stor del af CA’s erosionsbegrænsede effekt (Verhulst et al.

2010).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

7.6.2 Vinderosion

Vinderosion eller jordfygning har historisk set udgjort en risiko for de danske jorde på sletteområder

(Kuhlman, 1986), men en langsigtet læplantningsindsats har begrænset truslen (DFFE, 2005). Ligesom

vanderosion afhænger vinderosion af klimafaktorer, landskabsform, jordbundsforhold og dyrkningstiltag

(Munkholm & Sibbesen, 1997). Vinden eroderer jord, når tre forhold opstår samtidig: vindhastigheden

overstiger en kritisk grænse for at flytte jordpartikler, jorden har en lav tørstabilitet som typisk gælder

sandjord (kap. 6.1) og jordoverfladen er forholdsvis tør og har kun et spinkelt jorddække (Nordstrom & Hotta,

2004). Disse forhold indtræder regelmæssigt om foråret på sandede områder i Jylland og i forbindelse med

intensiv jordbearbejdning og dyrkning af vårafgrøder. Da CA også fremmer aggregatstabilitet på sandede

jorde vil det reducere sårbarheden for vinderosion. Det kommer til udtryk i en betydelig mindre andel af

vinderoderbare jordpartikler ved anvendelse af CA på sandede eller siltede jorde i en årrække i forhold til

konventionel dyrkning (Verhulst et al. 2010). Mindst lige så vigtigt er det tætte jorddække ved CA for

effekten på vinderosion (Morgan, 2005). Under danske forhold er afgrøderester afgørende, som direkte

beskytter jordoverfladen mod vindens påvirkning. Samtidig nedsætter de udtørringen af det øverste

jordlag, hvorved aggregaterne bliver mere kohæsive (Munkholm & Sibbesen, 1997).

7.7

Referencer

Abdollahi L., Getahun G.T., Munkholm L.J. (2017) Eleven Years’ Effect of Conservation Practices for

Temperate Sandy Loams: I. Soil Physical Properties and Topsoil Carbon Content. Soil Science

Society of America Journal 81 (2):380-391. doi:10.2136/sssaj2016.06.0161

Abdollahi, L., Munkholm, L. J. & Garbout, A. (2014). Tillage system and cover crop effects on soil quality: II.

pore characteristics. soil Science Society of America Journal, 78, 271-279.

Abdollahi L., Munkholm L.J. (2014) Tillage system and cover crop effects on soil quality: I. chemical,

mechanical, and biological properties. Soil Science Society of America Journal 78 (1):262-270.

doi:10.2136/sssaj2013.07.0301

Abdollahi L., Munkholm L.J. (2017) Eleven Years’ Effect of Conservation Practices for Temperate Sandy

Loams: II. Soil Pore Characteristics. Soil Science Society of America Journal 81 (2):392-403.

doi:10.2136/sssaj2016.07.0221

Armand R., Bockstaller C., Auzet A.V., Van Dijk P. (2009) Runoff generation related to intra-field soil

surface characteristics variability: Application to conservation tillage context. Soil & Tillage

Research 102:27-37.

Blanco-Canqui H., Mikha M.M., Presley D.R., Claassen M.M. (2011) Addition of cover crops enhances no-

till potential for improving soil physical properties. Soil Science Society of America Journal 75

(4):1471-1482. doi:10.2136/sssaj2010.0430

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Blanco-Canqui H., Ruis S.J. (2018) No-tillage and soil physical environment. Geoderma 326:164-200.

doi:10.1016/j.geoderma.2018.03.011

Carter M.R. (1994) A review of conservation tillage strategies for humid temperate regions. Soil and

Tillage Research 31:289-301.

Daniells I.G. (2012) Hardsetting soils: a review. Soil Research 50 (5):349-359.

doi:https://doi.org/10.1071/SR11102

Daraghmeh O.A., Jensen J.R., Petersen C.T. (2008) Near-saturated hydraulic properties in the surface

layer of a sandy loam soil under conventional and reduced tillage. Soil Science Society of America

Journal 72 (6):1728-1737. doi:10.2136/sssaj2007.0292

Daraghmeh O.A., Petersen C.T., Munkholm L.J., Znova L., Obour P.B., Nielsen S.K., Green O. (2019) Impact

of tillage intensity on clay loam soil structure. Soil Use and Management 0 (0):12.

doi:10.1111/sum.12501

DFFE, (2005). Rapport om effektvurdering af læplantningsordningen. Direktoratet for Fødevareerhverv,

77 p.

FAO (2015) Agricultural and Consumer Protection Department. Conservation Agriculture. Food and

Agriculture Organization of the United Nations. http://www.fao.org/ag/ca/index.html.

Filsø S.S., Vestergaard A.V. (2019) Infiltrationstest og penetrologger. In: Oversigt over Landsforsøgene

2019. SEGES, Aarhus, Denmark, pp 233-235

Grant C.D., Blackmore A.V. (1991) Self-mulching behaviour in clay soils: its definition and measurement.

Australian Journal of Soil Research 29 (2):155-173

Gyssels G., Poesen J., Bochet E., Li, Y. (2005) Impact of plant roots on the resistance of soils to erosion by

water: a review. Progress in Physical Geography 29(2):189–217.

Heckrath G., Djurhuus J., Quine T.A., Van Oost K., Govers G., Zhang Y. (2005) Tillage erosion and its effect

on soil properties and crop yield in Denmark. Journal Environ. Qual. 34:312-324.

Håkansson I. (2000) Packning av åkermark vid maskindrift, vol Rapporter från

Jordbearbetningsavdelningen Nr. 99. Institut för Markvetenskap Uppsala, Uppsala

Issa O.M., Le Bissonnais Y., Planchon O., Favis-Mortlock D., Silvera N., Wainwright J. (2006) Soil

detachment and transport on field- and laboratory-scale interrill areas: erosion processes and the

size-selectivity of eroded sediment. Earth Surf. Process. Landforms 31:929–939

Jensen J.L., Schjønning P., Christensen B.T., Munkholm L.J. (2017) Suboptimal fertilisation compromises

soil physical properties of a hard-setting sandy loam. Soil Research 55, 332-340.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Jensen J.L., Schjønning P., Watts C.W., Christensen B.T., Munkholm L.J. (2019a) Soil water retention: Uni-

modal models of pore-size distribution neglect impacts of soil management. Soil Science Society of

America Journal 83 (1):18-26. doi:10.2136/sssaj2018.06.0238

Jensen J.L., Schjønning P., Watts C.W., Christensen B.T., Obour P.B., Munkholm L.J. (2020) Soil

degradation and recovery – Changes in organic matter fractions and structural stability. Geoderma

364. doi:10.1016/j.geoderma.2020.114181

Jensen J.L., Schjønning P., Watts C.W., Christensen B.T., Peltre C., Munkholm L.J. (2019b) Relating soil C

and organic matter fractions to soil structural stability. Geoderma 337:834-843.

doi:https://doi.org/10.1016/j.geoderma.2018.10.034

Johnson-Maynard, J.L., Umiker, K.J., Guy, S.O., (2007). Earthworm dynamics and soil physical properties in

the first three years of no-till management. Soil Till. Res. 94 (2), 338–345.

Kay B.D., Munkholm L.J. (2011) Managing the interactions between soil biota and their physical habitat

in agroecosystems. In: The Architecture and Biology of Soils: Life in Inner Space. pp 170-195

Kuhlman, H. (1986) Vinden og landbruget. I: Jensen, K.M. og Reenberg, A. (red.) Landbrugsatlas

Danmark, pp. 17-23. København, C.A. Reitzels Forlag.

Kuhn N.J., Armstrong E.K., Ling A.C., Connolly K.L., Heckrath G. (2012) Interrill erosion of carbon and

phosphorus from conventionally and organically fared Devon silt soils. Catena 91:94–103.

Kwaad F.J.P.M., Zijp M.V.D., Dijk P.M.V. (1998) Soil conservation and maize cropping systems on sloping

loess soils in the Netherlands. Soil & Tillage Research 46:13–21.

Lal R. (2001) Soil degradation by erosion. Land Degrad. Develop. 12: 519-539.

Le Bissonais Y. (1996) Aggregate stability and assessment of soil crustability and erodibility: I. Theory and

methodology. European Journal Soil Science 47:425-437.

Meyer L.D., Harmon W.C., 1(984) Susceptibility of agricultural soils to interrill erosion. Soil Science Society

of America Journal 48:1152–1157.

Morgan R.P.C. (2005) Soil erosion and conservation. 3rd ed. Blackwell Publishing, Oxford, UK.

Morris N.L., Miller P.C.H., Orson J.H., Froud-Williams R.J. (2010) The adoption of non-inversion tillage

systems in the United Kingdom and the agronomic impact on soil, crops and the environment—A

review. Soil and Tillage Research 108: 1-15.

Munkholm L.J., Sibbesen E. (1997) Tab af fosfor fra landbrugsjord. Miljøforskning Nr. 30, 63 p.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Munkholm L.J., Hansen E.M., Olesen J.E. (2008) The effect of tillage intensity on soil structure and winter

wheat root/shoot growth. Soil use and Management 24 (4):392-400

Munkholm L.J., Heck R.J., Deen B. (2013) Long-term rotation and tillage effects on soil structure and crop

yield. Soil and Tillage Research 127:85-91

Nordstrom K.F., Hotta S. (2004) Wind erosion fromcropland in the USA: a reviewof problems, solutions

and prospects. Geoderma 121:157–167

Olesen J.E., Schjønning P., Hansen E.M., Melander B., Felding G., Sandal E., Fomsgaard I., Heckrath G.,

Axelsen J.A., Nielsen V., Jacobsen O.H., Petersen S.O., Christensen B.T., Jørgensen L.N., Hansen L.M.,

Jørgensen M.H. (2002) Miljøeffekter af pløjefri dyrkning. DJF rapport nr. 65 Markbrug. 106s.

Onnen N., Heckrath G., Olsen P., Greve M., Pullens J.W.M., Kronvang B., Van Oost K. (2019) Distributed

692 water erosion modelling at fine spatial resolution across Denmark. Geomorphology 342, 150-

162.

Prasuhn V. (2012) On-farm effects of tillage and crops on soil erosion measured after10 years in

Switzerland. Soil Till. Res. 120:137–146.

Rasmussen K.J. (1999) Impact of ploughless soil tillage on yield and soil quality: A Scandinavian review.

Soil and Tillage Research 53:3-14.

Reichenberger S., Bach M., Skitschak A., Frede H.G. (2007) Mitigation strategies to reduce pesticide

inputs into ground- and surface water and their effectiveness: A review. Science Total Environ. 384:

1-35.

Rekolainen S., Ekholm P., Heathwaite L., Lehtorante J., Uusitalo R. (2006) Off-site impact of erosion:

Eutrophication as an example. In: J. Boardman, J. Poesen (eds.) Soil Erosion in Europe. Wiley & Sons,

Chichester, pp. 775-789.

Sasal M.C., Castiglioni M.G., Wilson M.G. (2010) Effect of crop sequences on soil properties and runoff on

natural-rainfall erosion plots under no tillage. Soil & Tillage Research 108:24-29.

Schjønning P. (1985) Soil pore characteristics. II. Effect of incorporation of straw and soil tillage. Tidsskrift

for Planteavl 89 (5):425-433

Schjønning P. (1989) Long-term reduced cultivation. II. Soil pore characteristics as shown by gas

diffusivities and permeabilities and air-filled porosities. Soil & Tillage Research 15:91-103

Schjønning P. (2004) Porøsitetsforhold i landbrugsjord II. Effekt af halmnedmuldning og

jordbearbejdning. Tidsskrift for Planteavl 89:425-433

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Schjønning P., Rasmussen K.J. (2000) Soil strength and soil pore characteristics for direct drilled and

ploughed soils. Soil &TillageResearch 57:69-82

Schjønning P., Thomsen I.K. (2013) Shallow tillage effects on soil properties for temperate-region hard-

setting soils. Soil and Tillage Research 132 (0):12-20

Schjønning, P., Heckrath, G., Christensen, B.T. (2009). Threats to soil quality in Denmark. DJF report Plant

Science no. 143, Aarhus University.

Soane B.D., Ball B.C., Arvidsson J., Basch G., Moreno F., Roger-Estrade J. (2012) No-till in northern, western

and south-western Europe: A review of problems and opportunities for crop production and the

environment. Soil and Tillage Research 118:66-87

Tebrügge, F. Düring, R.A. (1999) Reducing tillage intensity - a review of results from a long-term study in

Germany. Soil and Tillage Research 53:15-28.

Totsche K.U., Amelung W., Gerzabek M.H., Guggenberger G., Klumpp E., Knief C., Lehndorff E., Mikutta R.,

Peth S., Prechtel A., Ray N., Kogel-Knabner I. (2018) Microaggregates in soils. Journal of Plant

Nutrition and Soil Science 181 (1):104-136. doi:10.1002/jpln.201600451

VandenBygaart A.J., Protz R., Tomlin A.D. (1999a) Changes in pore structure in a no-till chronosequence

of silt loam soils, southern Ontario. Canadian Journal of Soil Science 79 (1):149-160

VandenBygaart A.J., Protz R., Tomlin A.D., Miller J.J. (1999b) Tillage system effects on near-surface soil

morphology: observations from the landscape to micro-scale in silt loam soils of southwestern

Ontario. Soil & Tillage Research 51:139-149

Van Oost K., Govers G. (2006) Tillage erosion. In: J. Boardman, J. Poesen (eds.) Soil Erosion in Europe.

Wiley & Sons, Chichester, UK. pp. 599-608.

Verhulst N., Govaerts B., Verachtert E., Castellanos-Navarrete A., Mezzalama M., Wall P., Deckers J., Sayre

K.D. (2010) Conservation Agriculture, Improving Soil Quality for Sustainable Production Systems? In:

Lal, R., Stewart, B.A. (eds.) Advances in Soil Science: Food Security and Soil Quality. CRC Press, Boca

Raton, FL, USA. pp. 137–208.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

8 Biodiversitetseffekter af dyrkningsformerne under CA

Jørgen Aagaard Axelsen

og Sabine Ravnskov

1. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

2. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

8.1

Introduktion til biodiversitet og dens betydning i og på jorden

Da der er mange opfattelser af, hvad biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er, giver det mening at

starte med at definere det. Biodiversitet kom for alvor på banen i forbindelse med FNs

biodiversitetskonvention fra Rio-topmødet i 1992, der definerer den biologiske mangfoldighed således:

”

Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer,

både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed

omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer”

(Miljø- og

fødevareministeriet, 2020). Denne definition betyder, at begrebet biodiversitet (biologisk mangfoldighed)

gælder for både dyrkede og udyrkede økosystemer. Da biodiversitet omfatter alle organismegrupper er

det nødvendigt at koncentrere denne videnssyntese til de mest relevante grupper, dvs. de grupper der

spiller en rolle for økosystemtjenester i landbruget, de grupper som spiller en afgørende rolle i

agroøkosystemerne, og de grupper som har offentlighedens interesse.

8.1.1 Mikroorganismer

Jordens mikroorganismer har en afgørende betydning for jordens fertilitet og struktur, og dermed for jordens

dyrkningspotentiale. Generelt har høj forekomst og biodiversitet af jordens mikroorganismer en

økosystemservice funktion for planteproduktionen, så en bæredygtig planteproduktion bør derfor værne

om de gavnlige mikroorganismer (Schröder et al., 2019). Jordens gavnlige mikroorganismers funktion i

forhold til plantedyrkning er dels at øge jordens fertilitet ved at omsætte organisk materiale til uorganiske

næringsstoffer, der bliver tilgængelige for planterne, dels ved direkte at optage næringsstoffer og

transportere den ind i planten (især arbuskulære mykorrhizasvampe, Rhizobium bakterier) (Parniske, 2008;

Sanderson et al., 2013). Mikroorganismerne spiller også en afgørende rolle i forhold til jordens struktur, da

der for eksempel er en korrelation imellem forekomsten af makroporer i jorden og kvantiteten af

arbuskulære mykorrhizasvampe (AMS) (Singh et al, 2013), og mange makroporer i jorden øger jordens

dyrkningspotentiale.

Overordnet stimulerer CA med minimal jordbearbejdning, permanent jorddække og alsidige sædskifter

jordens mikrobielle forekomst og biodiversitet og dermed mikroorganismernes positive funktion i jordens

dyrkningspotentiale (Sanderson et al., 2013).

I den følgende tekst angående mikroorganismer vil effekten af CA dyrkningsformer på hhv. mikrobiel

biodiversitet, kvantitet og funktion blive gennemgået i separate afsnit. Der er begrænset litteratur, der

dækker effekten af CA på jordens mikrobiologi i sin helhed, derfor vil der i hver af de tre afsnit først blive

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

inddraget studier, der inkludere CA i helhed og derefter studier der indrager en eller flere af delelementer i

CA; minimal jordbearbejdning, permanent jorddække og alsidige sædskifter. I analysen vil der være særlig

fokus på AMS, da disse gavnlige svampe ikke blot gavner jordstrukturen (Morris et al., 2019), men danner

symbiose med 72% af alle plantearter (Brundrett & Tedersoo, 2018), hvor de har en integreret funktion i

planternes næringsstofoptagelse (Smith & Smith, 2011), vækst (Ravnskov & Larsen, 2016) og

modstandsdygtighed over for biotisk stress som sygdomme (Yu et al. 2012; Ravnskov & Larsen, 2020) og

skadedyr (Cabral et al. 2018) samt abiotisk stress som varmestress (Cabral et al., 2016), tørkestress (Zhou et

al., 2015) og salt stress (Eroğlu et al., 2020), og derfor bliver betragtet som en afgørende økosystemservice

for bæredygtig planteproduktion (Gianinazzi et al., 2010; Schröder et al., 2019).

8.1.2 Højere organismer

En betydningsfuld fødekæde, eller nærmere et fødenet, i forbindelse med CA starter med døde plantedele

i form af afgrøderester (halm), døde rødder, og døde efterafgrøder. Disse døde plantedele koloniseres af

mikroorganismer (svampe og bakterier), der danner fødegrundlaget for mesofaunaen (mider og

springhaler), der igen danner en del af fødegrundlaget for overfladelevende prædatoriske edderkopper

og biller (f.eks. Holland, 2004, og de Vries et al., 2013). Disse prædatorer udgør sammen med herbivore

insekter og frø fra afgrøder og ukrudt fødegrundlaget for nogle af agerlandets fugle, såsom sanglærker og

agerhøns. En anden fødekæde har regnormene, som også lever af døde plantedele, som et centralt

element, og regnormene udgør en del af fødegrundlaget for nogle af agerlandets fugle og dyr, såsom

solsort, sangdrossel, vibe, og grævling (Cunningham et al., 2004). Regnormene har, udover at indgå i

fødekæder, to overordnede funktioner i økosystemet, nemlig mineralisering af organisk stof, påvirkning af

jordbundens struktur (økosystemingeniører) (Blouin et al., 2013). Regnormene påvirker først og fremmest

mineraliseringen af organisk stof ved at spise døde planterester som f.eks. blade og halmrester fra

jordoverfladen. Dette frigør i sig selv organiske molekyler i regnormenses tarm, der udtømmes til jorden eller

på jordoverfladen i form at regnorme”casts”, men den vigtigste effekt fremkommer ved at ædeaktiviteten

findeler blade og halmrester, hvorved der fremkommer en meget større overflade som mikroorganismerne

kan angribe. Denne proces hjælper med til at frigøre de næringsstoffer som er bundet i døde blade og

halmrester (Blouin et al., 2013). Regnormene påvirker jordens struktur ved at lave gange, der spiller en rolle

for jordens afdræning. Denne effekt skabes overvejende af de aneciske arter, som er større arter med

lodrette gangsystemer. Derudover fremmer regnormene dannelsen af stabile aggregater i jorden, som

fremmer jordens vandretentionsevne. Dette betyder at regnormene på samme tid kan fremme jordens

infiltrationsevne og forbedre jordens evne til at tilbageholde vand (Blouin et al., 2013).

I CA fjernes halmen ikke, og der er udbredt anvendelse af efterafgrøder som slås ned før såning. Dette

medfører en betydelig tilførsel af døde plantedele til markens økosystem, hvilket kan anses for at være en

”fodring” af de ovennævnte fødekæder. Der er derfor god grund til at forvente en effekt af CA igennem

disse fødekæder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Der findes ingen publicerede videnskabelige artikler fra Danmark angående biodiversitetseffekter af CA

på højere organismer, men der er en hel del upublicerede, som vil blive suppleret med resultater fra

internationale undersøgelser, metanalyser og reviews. Med hensyn til internationale undersøgelser er der

anvendt reviews og metaanalyser i så stor udstrækning som muligt, og da sådanne undersøgelser er

baseret på en lang række detaljerede undersøgelser er de også blevet tillagt stor betydning i

konklusionerne.

8.2

Effekt af CA dyrkningsformer på jordens mikrobielle biodiversitet

Generelt vil alle elementer af CA dyrkningsformer; minimal jordbearbejdning, permanent jordække og

alsidige sædskifter alle øge jordens mikrobielle diversitet, men der er få artikler, der inddrager alle

elementer Forsøg viser for eksempel, at pløjefri dyrkning (no tillage) generelt øger diversiteten af svampe

(Wang et al., 2020). Især er effekten af reduceret jordbearbejdning på diversiteten af AMS blevet studeret

i forskellige dyrkningssystemer, og undersøgelserne viser, at jo mindre jordbearbejdning, jo større diversitet

af AMS (Cruz-Ortiz et al., 2020; de Pontes et al., 2017; Oehl and Koch, 2018; Säle et al., 2015; Wetzel et al.,

2014). Derimod er der påvist forskellig effekt af reduceret jordbearbejdning på diversitet af bakterier.

Således viste Tyler (2019), at mens 14 år med pløjefri dyrkning generelt øgede den mikrobielle diversitet i

jorden, så faldt diversiteten af bakterier, som følge af de færre forstyrrelser i jorden. Wang et al. (2020) fandt

ligeledes, at den generelle mikrobielle diversitet i jord med pløjefri dyrkning blev stimuleret, mens der ikke

var effekt af pløjefri dyrkning på diversiteten af bakterier. I samme forsøg fandt de, at jorddække med

planterester i pløjefri dyrkning øgede diversiteten af svampe, mens der ikke var effekt på diversiteten af

bakterier (Wang et al., 2020). Generelt stimulerer alsidige sædskifter, efterafgrøder og samdyrkning af

afgrøder den mikrobielle biodiversitet i jorden (Schroeder et al., 2019). Således registrerede Figuerola et al.

(2015), at diversiteten af bakterier i pløjefri jord med sædskifte var højere end i marker med monokultur. De

fandt også, at der i marker med monokultur var tab af endemiske bakteriearter, man kunne finde i pløjefri

marker med sædskifte og i de omkringliggende urørte enge. Et fransk studie undersøgte effekten af

forskellige efterafgrøder på diversiteten af bakterier i jorden og fandt, at den vigtigste faktor for jordens

diversitet af bakterier var arten af efterafgrøde (Alahmad et al., 2018). I et forsøg med fire forskellige

sædskifter fra monokultur-diverse sædskifter gennem 50 år blev diversiteten af AMS undersøgt og

resultaterne viste, at sammensætningen af AMS arter var meget forskellige afhængig af sædskiftet

(Magurno, Sasvári and Posta, 2014), så sker der en selektion af AMS arter over tid i forskellige sædskifter.

Det blev også underbygget af et studie af, hvordan efterafgrøder i forskellige sædskifter med majs

påvirkede diversiteten af AMS (Hontoria et al., 2019). De undersøgte, hvordan sammensætningen af AMS

arter blev påvirket efter ti år med majssædskifter med hhv. ingen efterafgrøde, byg eller vikke som

efterafgrøde og fandt størst diversiteten med byg som efterafgrøde.

Diversiteten af AMS blev undersøgt i et forsøg med fire forskellige sædskifter gennem 50 år, og resultaterne

viste, at sammensætningen af AMS arter afhang af sædskiftet (Magurno, Sasvári and Posta, 2014), hvilket

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

illustrerer en selektion af AMS arter i forskellige sædskifter. Det blev også underbygget af et studie af,

hvordan efterafgrøder i forskellige sædskifter med majs påvirkede diversiteten af AMS (Hontoria et al.,

2019). De undersøgte, hvordan sammensætningen af AMS arter blev påvirket efter ti år med majssædskifter

med hhv. ingen efterafgrøde, byg eller vikke som efterafgrøde og fandt størst diversitet med byg som

efterafgrøde.

Pløjefri dyrkning, permanent jorddække og alsidigt sædskifte inklusiv efterafgrøder øger således generelt

den mikrobielle diversitet i jorden.

8.3

Effekt af CA dyrkningsformer på forekomst af mikrober i jorden

Studier viser, at CA dyrkningsformer generelt øger forekomsten (biomassen) af mikrober i jorden. Det er

eksemplificeret af Meriles et al. (2009), der viste, at forekomsten af mikrober var højere i pløjefri jord med

sædskifte end i jord med reduceret jordbearbejdning og monokultur. Ligeledes demonstrerede et studie af

Ferrari et al. (2015), at forekomsten af mikrober var højere i pløjefri jord med treårigt sædskifte samt

efterafgrøder end i pløje-fri jord med monokultur og uden efterafgrøder. Rosner et al. (2018) fokuserede på

effekten af fire forskellig typer jordbearbejdning fra konventionel pløjning til pløjefri, otte forskellige

efterafgrøder/efterafgrødeblandinger og hovedafgrøderne hvede og solsikke på forekomsten af AMS i

jorden. De fandt, at både jordbearbejdning og efterafgrøde havde betydning for forekomsten af AMS i

jorden, med flest AMS sporer i jord med pløjefri dyrkning og med bælgplanter som efterafgrøde, hvor der

var ca. 40% flere AMS sporer i jorden end i jord uden efterafgrøde og med pløjning.

Mange studier demonstrerer, at pløjning reducerer forekomsten af mikrober i jorden, f.eks. viste et tysk

studie, at der var 20% højere forekomst af mikrober i pløjefri jord til sammenligning med i pløjet jord

(Murugan, Koch and Joergensen, 2014). Et andet studie i majs- og bønne marker viste, at der var op til 87

% mere mikrobiel biomasse i pløjefri jord sammenlignet med i pløjet jord (Roldan et al. 2007), hvilket også

underbygges i en schweizisk undersøgelse, der viste, at reduceret jordbearbejdning resulterede i hhv. 59,

108 og 105 % mere biomasse af bakterier, svampe og protozoer i forhold til i jord med konventionel pløjning

(Kuntz et al. 2013). Et andet schweizisk studie demonstrerede, at reduceret jordbearbejdning øgede

forekomsten af AMS i de øverste 20 cm af jorden (Säle et al., 2015), hvilket blev underbygget af Zhong,

Zeng and Jin (2017), der fandt en højere forekomst af både AMS, bakterier og protozoer i pløjefri jord i

sammenligning med i pløjet jord. Sidstnævnte studie fandt også, at afgrøderester i marken, en anden del

af dyrkningspraksis i CA, øgede forekomsten af bakterier, svampe, actinobakterier og AMS i jorden.

Martinez-Garcia et al. (2018) undersøgte, hvordan forskelligt organisk materiale, som kompost, kitin og

afgrøderester af hhv. kløvergræs og morgenfrue, påvirkede jordens mikrobiologi, samt hvordan det

vekselvirkede med brug af efterafgrøderne havre eller rug i forhold til markjord, der lå brak. De fandt, at det

organiske materiale øgede forekomsten af bakterier, saprotrofe svampe og AMS i jorden, og denne effekt

blev forstærket ved brug af havre som efterafgrøde. Forskellige efterafgrøder; byg, rug, vinter-hvede, vinter-

triticale, havre, sort havre, vikke, kløver, vinter-ært, raps, majroe og radise påvirkede også forekomsten af

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

mikrober i pløjefri jord ved, at der generelt var signifikant højere forekomst af mikrober (bakterier, saprotrofe

svampe, AMS, protozoer) i jord med efterafgrøder end i jord uden , hvor der kunne være op til 40-50% mere

mikrobiel biomasse i marker, hvor der blev dyrket efterafgrøder i forhold til i marker uden efterafgrøder

(Rankoth et al. 2019).

Forekomsten af AMS sporer i jorden om foråret før såning af hovedafgrøden, kan anvendes som mål for

jordens AMS ”inokulum potentiale”, altså et mål for muligheden for afgrøden bliver koloniseret med AMS.

Njero et al. (2015) undersøgte, hvordan tre typer efterafgrøder påvirkede jordens AMS inokulum potentiale.

De havde en behandling uden efterafgrøde og dyrkede hhv. sarepta sennep, sandvikke samt en blanding

af alm. boghvede, hvid lupin, alm. honningurt, ært, alexandriner kløver, blodkløver og sandvikke i de øvrige

tre behandlinger. Resultaterne viste, at jord med sandvikke havde et signifikant højere AMS inokulum

potentiale før hovedafgrøden blev sået end de øvrige behandlinger, og i jord med efterafgrødeblandingen

var der et signifikant højere indhold af AMS sporer end i jord med sarepta sennep eller uden efterafgrøde.

Således havde både sandvikke og frøblandingen som efterafgrøde opformeret jordens AMS inokulum

potentiale til gavn for den følgende hovedafgrøde, mens sarepta sennep ikke havde nogle effekt. Det

skyldes formentlig, at sarepta sennep ligesom de øvrige korsblomstrede plantearter ikke danner arbuskulær

mykorrhiza. Under danske forhold betyder det, at hvis man dyrker f.eks. gul sennep, olieræddike eller andre

korsblomstrede som efterafgrøde, så vil det resultere i en lavere forekomst af AMS for hovedafgrøden end

hvis man bruger efterafgrøder, der danner arbuskulær mykorrhiza (f.eks. græsser og bælgplanter).

8.4

Effekt

dyrkningsformer

på

jordens

mikrobielle

funktion

som

økosystemservice til planteproduktionen

CA dyrkningsformer fremmer generelt diversitet og forekomst af gavnlige mikrober i jorden og derved også

de mikrobielle funktioner, der øger jordens fertilitet og dyrkningspotentiale (Sanderson et al. 2013; Schröder

et al. 2019). Da CA dyrkningsformer, som beskrevet ovenfor, generelt stimulerer diversitet og forekomst af

jordens gavnlige mikroorganismer, så understøtter de derved jordens saprotrofe mikrobiologi, der har en

afgørende funktion i jordens fertilitet ved, at de omsætter organisk materiale til uorganiske næringsstoffer,

der bliver tilgængelige for planterne, samt nogle af jordens biotrofe mikroorganismer, som AMS og

rhizobium bakterier (i bælgplanter), der spiller en integreret rolle i planternes optagelse af næringsstoffer.

Mange af jordens gavnlige mikroorganismer, som f.eks. plantevækstfremmende bakterier og AMS, har også

en afgørende betydning for planternes modstandsdygtighed over for både biotisk (sygdomme og

skadedyr) og abiotisk (f.eks. næringsstofmangel, tørke og varme) stress (Cabral et al., 2018; Cabral et. al

2016; Xu et al. 2012; Zhou et al. 2015). Endelig er det vigtigt, at CA dyrkningsformer øger forekomst af AMS,

som ved nedbrydning udskiller et protein, glomalin, der har en afgørende betydning for jordstrukturen

(Morris et al. 2019). Glomalin fra AMS gavner jordstrukturen både ved at øge jordens antal af makroporer,

samt ved at øge jordens vandholdningsevne, hvilket også bidrager til jordens dyrkningspotentiale (Morris

et al. 2019; Roldan et al. 2007). Gottshall, Cooper og Emery (2017) fandt 43% mere glomalin fra AMS i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

pløjefri jord til sammenligning med i jord, der var pløjet konventionelt. Ligeledes fandt Köhl et al. (2014)

signifikant mere biomasse af AMS i pløjefri jord sammenlignet med pløjet jord, og de fandt endvidere, at

den øgede mængde af AMS medførte et højere fosforoptag i planter dyrket i den pløjefri jord. Det blev

underbygget af Shi et al. (2013), der derudover også, ligesom Roldan et al. (2007), fandt, at pløjefri jord

havde en højere mikrobiel enzymaktivitet end jord med pløjning. Sanchez et al. (2019) viste, at

efterafgrøder dyrket i pløjefri jord øger den mikrobielle aktivitet i jorden, men at effekten afhænger af arten

af efterafgrøde. I samdyrkning af afgrøder kan jordens mikrobiologi have stor betydning for planternes

næringsstofoptagelse f.eks. ved, at bælgplanter, der har symbiose med rhizobium bakterier, der fikserer

kvælstof, transporterer en del af den kvælstof, de har fået fra bakterierne til naboplanten, f.eks. hvede eller

majs, via deres AMS der forbinder dem i jorden (Wahbi et al. 2016, Meng et al. 2015). På den måde øger

bælgplantens symbiose med rhizobium bakterier ikke kun kvælstofoptagelsen i bælgplanten, men også i

den hvedeplante, som den samdyrkes med. Udover at AMS faciliterer planternes næringsstofoptag og

spiller en rolle i fordelingen af næringsstoffer mellem planterne i marken, så argumenterer Cavagnaro et

al. (2015) for, at høj forekomst af AMS reducerer næringsstofudvaskning til det omkringliggende miljø.

Endelig er den høje forekomst af AMS i jord med CA dyrkningsformer vigtig i forhold til kulstofbinding i

jorden, idet mellem 4-20 % af det kulstof planterne fikserer i fotosyntese bliver bundet i biomassen af AMS i

jorden (Jakobsen og Rosendahl, (1990). AMS findes i alle landbrugsjorde, men dyrkningsformen er

afgørende for, hvor meget AMS der er., og dermed også for hvor meget glomalin i jorden (Singh et al. 2013),

Undersøgelser har vist, at glomalin bindes i jorden i mindst 6-42 år, men der er teori om, at den den kan

bindes i op til 200 år (Nicols & Wright, 2006). Det betyder, at når CA dyrkningsformer fremmer høj forekomst

af AMS i jorden, så er der mere AMS til at kolonisere planterne, og jo mere af det kulstof planterne fikserer i

deres fotosyntese, der bliver bundet i AMS, jo mere glomalin dannes og derved skabes en højere

kulstofbinding til jorden.

8.5

Effekt af CA på diversitet og tæthed (dyr og fugle)

8.5.1 Generelle effekter af CA

Der er generel enighed i videnskabelige undersøgelser om, at dyrkningssystemet Conservation Agriculture

virker fremmende på biodiversiteten både målt i antal arter og tæthed. I et dansk forsøg blev der fundet

imellem 3 og 106 gange flere overfladelevende (epigæiske) springhaler i CA-parceller end i

konventionelle parceller (Houlborg et al, 2019, Axelsen, 2019), med betydelig stedvis variation. Mht.

artsdiversitet af de overfladelevende springhaler viste de samme forsøg en gennemsnitlig forøgelse på

163% med en spændvidde i stigningen fra 7% til 600% imellem forsøgslokaliteterne. I en undersøgelse i

vårbyg hos private avlere i Danmark blev der fundet en forøgelse i tætheden af springhaler på 18% i CA

og 12% i reduceret jordbearbejdning (RJ, uden pløjning men med harvning) i forhold til konventionelt pløjet

system, og samtidig en forøgelse i antallet af edderkopper på 253% i CA og 29% i RJ (Jørgensen, 2017).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Der er i det centrale Frankrig blevet lavet en langtidsundersøgelse af effekterne af et pløjefrit system med

dækafgrøder på regnormefaunaen (Pelosi et al, 2009, Pelosi et al., 2015) og den øvrige invertebrat fauna

(Henneron et al. 2015). Pelosi et al. (2009) fandt efter 8-10 år flere af de store arter regnorme med lodrette

gange (aneciske) og flere overjordiske arter (epigæsike) i det pløjefrie system med dækafgrøder (hhv 57,9

og 16,5 m

-2

aneciske og epigæiske) end i både et konventionelt (hhv. 16,1 og 2,3 m

-2

aneciske og

epigæiske) og et økologisk system (hhv. 17,3 og 5,2 m

-2

aneciske og epigæiske). Denne forskel var endnu

mere udtalt efter 12 – 14 år (Pelosi et al. 2015). Omvendt fandtes der efter 8 – 10 år flest af de mindre til

mellemstore arter (endogæiske) med mere eller mindre vandrette gangssystemer i det konventionelle

system (130,4 /m

i forhold til det pløjefrie med dækafgrøder (46,2 m

-2

), men denne forskel var forsvundet

efter 12 – 14 år (Pelosi et al, 2015). Den største totale biomasse blev fundet i pløjefrit med dækafgrøder

(78,9 g/m

) i forhold til økologisk (37,6 g/m

) og konventionelt (32,1 g/m

), og den største artsdiversitet

(Shannon –Wiener index) blev fundet i det pløjefrie system med dækafgrøder i begge perioder (Shannon-

Wiener index 2,0; 1,6 og 1,6 i hhv. pløjefrit med dækafgrøder, økologisk og konventionelt). Forskellen i

biomasse var blevet klart større efter 12 – 14 år med hhv. 262,5 g/m

i pløjefrit med dækafgrøder imod 71,

8 og 45,6 g/m

i økologisk og konventionelt. Pelosi et al. (2015) prøvede ikke på at adskille betydningen af

pløjefri i forhold til betydningen af dækafgrøden. Tilsvarende fandt Henneron et al. (2015) i de samme

langtidsundersøgelser at de fleste invertebratgrupper (bænkebidere, tusindben, ederkopper, insektlarver

og snegle) var steget signifikant i antal og biomasse ved at undlade pløjning og anvende efterafgrøder i

14 år, mens der ikke blev fundet signifikante effekter på skolopendre, løbebiller og rovbiller. Omvendt fandt

Cunningham et al. (2004) større tætheder af rovbiller, løbebiller og edderkopper i pløjefri dyrkning, og

Holland (2004) konkluderede i et Europæisk review, at der forekommer flere regnorme i CA end i pløjede

systemer.

Søby (2020) har i Danmark lavet en sammenligning af fugletætheder og deres fødegrundlag (frøpulje og

arthropoder) i vinterhvede dyrket som CA og pløjet hos private avlere, og fandt gennemsnitlige

fugletætheder på 0.1 og 1.4 per ha i hhv. konventionelt pløjede – og i CA systemer i februar (14 gange

højere i CA), hvilket viste at CA-markerne var mere attraktive for fugle i vinterperioden end marker fra

pløjede systemer. Søbys (2020) resultater viste også tendenser (ikke signifikante) til højere fugletætheder

både før og efter jordbearbejdning/såning i august-september. Der var på dette tidspunkt ingen

signifikante forskelle i artsdiversitet for fugle selvom tendenserne pegede i retning af en større diversitet i

CA. Med hensyn til fugle i sommerperioden har Hundebøl (2020) undersøgt tætheden af fugle i CA og

pløjede systemer i vårbyg i juli i Danmark og fundet en 4,5 gange større tæthed af sanglærker (

Aleuda

arvensis

) i CA (1.1 ha

-1

) end i pløjet (0,2 ha

-1

). Disse to danske undersøgelser (Søby, 2020, og Hundebøl,

2020) peger på en positiv effekt af CA på fuglefaunaen. Dette understøttes af Holland (2004), som i en

oversigtsartikel hovedsagelig baseret på amerikanske undersøgelser, konstaterede, at CA har en positiv

effekt på tætheden af fugle. Konklusionen understøttes delvist af (Barré et al., 2018), som fandt positive

effekter af CA på tætheden af sanglærke (

A. arvensis

), bomlærke (

Emberiza calandra

) og gul vipstjert

100

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

(

Motacilla flava

) i vinterhvede og vinterraps i Frankrig. Dette resultat afhang dog meget kraftigt af hvordan

ukrudtet blev bekæmpet i CA systemerne. Hvis ukrudtet blev bekæmpet med herbicider var

fugletætheden for alle tre arter lavere end i konventionelt pløjet, men hvis ukrudtet blev bekæmpet ved

hjælp af dækafgrøder, var der klart højere fugletætheder i CA. Barré et al. (2018) konkluderede at jo mindre

forstyrret dækafgrøden var, og jo færre herbicider der blev anvendt, des større var tætheden af fugle i

markerne, og de forklarede det med effekter på ukrudtsfrø og arthropoder, som udgør fødegrundlaget for

fuglene. Barré et al., (2018) anvendte punkttæller og der kan derfor ikke angives en tæthed af fuglene.

Mht. fødegrundlaget for fuglene fandt Søby (2020) en signifikant større gennemsnitlig frøpulje og

arthropodtæthed i CA efter jordbearbejdning/såning, hvilket kan anses for en indikation for

fødetilgængeligheden igennem vinteren. Der var ikke signifikant forskel på frøpulje og arthropodtæthed

imellem CA og konventionelt før jordbearbejdning/såning (der var dog en tendens). Søby (2020) fandt ikke

signifikante forskelle på artsdiversiteten i hverken frøpuljen eller i arthropod-faunaen, selvom der var en

ikke-signifikant tendens til højere diversitet i CA, især for arthropoderne. Tilsvarende så Jørgensen (2017)

en signifikant forøgelse i tætheden af løbebiller på 69 % i vårbyg i CA (19,5 m

-2

) i forhold til pløjet system

(11,4 m

-2

), og Hundebøl (2020) fandt en signifikant større biomasse af arthropoder i vårbyg i CA (0,039

g/m

) mod 0.017 g/m

i pløjet. De danske resultater angående positive effekter af CA på arthropoder

støttes af resultaterne fra en international oversigtsartikel (Holland, 2004) og af Palma et al. (2014), der i et

internationalt overblik over effekterne af CA i forhold til konventionelt landbrug har fundet signifikant

positive effekter på arthropod-diversiteten (stiger mere for prædatorer end for phytophage). Garbach et al

(2017) har lavet en global oversigtsartikel om økosystemtjenester i forskellige typer landbrug, herunder i

CA, og har fundet at biodiversitet og habitatskabelse blev fremmet i 4 undersøgelser, var neutral i 1, og viste

ingen tilfælde af negative effekter.

Det kan konkluderes at CA har en positiv virkning på både tæthed og diversitet af regnorme (især de store

arter med lodrette gangsystemer), overfladelevende arthropoder, og fugle.

8.5.2 Effekt af minimal jordbearbejdning

Der er modstridende resultater i den internationale litteratur angående effekter af pløjning og pløjefri

dyrkning på edderkopper, løbebiller og rovbiller, hvilket skyldes undersøgelsesmetoderne (Holland and

Reynolds, 2003, Cunningham

et al.

, 2004), der i de fleste tilfælde er fangglas (pittfalls). Fangglas er

aktivitetsfælder, og resultaterne af undersøgelser med den fældetype er meget svært fortolkelige, da

forskellige fangster kan skyldes meget andet end reelle forskelligheder i tæthed eller diversitet, f.eks.

vegetationsdække der påvirker fremkommeligheden (Cunningham

et al.

, 2004). Derfor er de mange

undersøgelser af edderkopper, løbebiller og rovbiller, der udelukkende er baseret på fangglasfangster, ikke

medtaget i denne videnssyntese.

101

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

De før nævnte forsøg i Danmark, beskrevet af Houlborg et al. (2019) og Axelsen (2019), viste 385% større

tæthed af overfladelevende springhaler i CA (22.904 m

-2

) end i pløjet (4.726 m

-2

) på de forsøgslokaliteter,

hvor der var blevet pløjet ca 1 måned før prøvetagning. I parceller med overfladisk pløjning blev der fundet

tætheder midt imellem (13.257 m

-2

) (180 % højere i overfladisk harvet end i pløjet). I samme forsøg blev der

fundet signifikant flere rovbiller (661 % højere), løbebiller (181 % højere) og edderkopper (857% højere) i

CA (hhv. 5,3; 7,3 og 6,7 m

-2

) end i pløjet (hhv. 0,7; 2,7 og 0,7). Disse forskelle må i høj grad tillægges den

direkte effekt af pløjning. Disse resultater støttes af Holland and Reynolds (2003), som i England fandt klare

positive effekter på løbebiller, rovbiller og edderkopper af at undlade pløjning.

Med hensyn til effekten af reduceret jordbearbejdning fandt Coulibaly et al. (2017) i et firårigt forsøg i det

nordlige Frankrig og fundet en klar signifikant positiv effekt på både antal, artsdiversitet og Shannon-Wiener

diversitetsindeks af springhalefaunaen, en effekt der var stigende over fire år (Ca 2.000 m

-2

i pløjet, og ca

7000 m

-2

i reduceret jordbearbejdning). Dette resultat er umiddelbart i modstrid med en oversigtsartikel

baseret på tyske undersøgelser (van Capelle et al., 2012), hvor man fandt en lavere tæthed af springhaler

og mider i systemer med direkte såning ( ca 6.000 m-

og ca 1.500 m

-2

for hhv. springhaler og mider)

sammenlignet med pløjede systemer (13.500 m

-2

og ca. 16.000 m

-2

for hhv springhaler og mider). Dette

fald skyldtes de små euedaphiske (dybtlevende) arter, som har en hurtig reproduktion og derved hurtigt

kompenserer for en dødelighed i forbindelse med selve pløjningen. Disse små arter må samtidig antages

at have en fordel af del løsere jord i pløjede systemer, hvilket forklarer en højere tæthed af disse arter i

konventionelt pløjede marker. Disse arter blev ikke medtaget af Houlborg et al. (2019) og Axelsen (2020),

som udelukkende så på de overfladelevende arter, der tjener som fødegrundlag for overfladelevende

prædatorer.

Med hensyn til regnormefaunaen er der ingen tvivl om, at pløjning har en direkte negativ effekt på både

artsdiversitet og tæthed, hvilket er vist i mange undersøgelser (f.eks. oversigtsartikler af Cunningham et al.,

2004; van Capelle et al. 2012; Briones and Schmidt, 2017). Især er oversigtsartiklen af Briones and Schmidt

(2017) meget overbevisende ved at være baseret på datamateriale fra 165 publikationer over 65 år fra 40

lande. De fandt, at pløjefri dyrkning fremmede tæthed og biomasse af regnorme med hhv. 137% og 127%,

og at effekten var mest tydelig for de store (anæciske) arter med dybtborende lodrette gangsystemer.

Pløjning anses ofte for en metode til at kontrollere snegle, men resultaterne er meget variable, når det

undersøges grundigt. Således fandt Kennedy et al. (2013) i et niårigt studie i Irland, at der ikke generelt

kunne påvises flere snegle i upløjede systemer, da resultaterne varierede meget fra år til år. Dette

understøttes yderligere meget klart i en grundig international oversigt af bl.a. snegles afhængighed af

jordbearbejdningsintensitet (Rowen et al., 2020), hvor der heller ikke generelt blev påvist flere snegle i

upløjede systemer.

Der findes ikke mange undersøgelser af forekomsten af pattedyr i CA, men der findes en undersøgelse fra

det nordvestlige Spanien, hvor sydlig markmus (

Microtus arvalis

) viste sig at forekomme klart mere i CA end

102

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

i RJ med dyb harvning og specielt mere end i pløjede marker. (Roos et al

, 2019). Denne forskel skyldes

overvejende at musenes gangsystemer ødelægges ved jordbearbejdning, hvorfor musene får mulighed

for at trives i CA-systemer (Roos et al., 2019).

Baseret på danske undersøgelser og en international oversigtsartikel kan det konkluderes at pløjningen har

en særdeles negativ direkte effekt på frøpuljen og langt hovedparten af den jordtilknyttede fauna, hvor kun

de dybtlevende (euedaphiske) springhaler og mider ikke med sikkerhed bliver reduceret. Den negative

effekt af pløjning på frøpulje og overfladelevende fauna slår igennem ved at gøre pløjede marker mindre

attraktive for fugle end CA marker. Ca viste sig også mere attraktiv for mus. Overfladisk harvning har også

negative effekter på faunaen, men ikke så voldsomme som pløjning.

Da jordbearbejdning har en direkte negativ virkning på det meste af faunaen vil positive effekter af at

undlade eller stærkt reducere pløjning og harvning have effekter meget hurtigt, og arter, der ofte har en

livscyklus på mindre end et år, vil respondere positivt allerede det første år. For arter, der har en flerårig

livscyklus, f.eks. de store regnorme med lodrette gange, vil det naturligvis tage længere tid. Dette må

formodes afspejlet i markens fugle, hvor sanglærken kan formodes at respondere inden for en

dyrkingssæon, da den er afhænging af insekter til fodring af ungerne, mens viben, der i stor stil lever af

regnorme, må vente på de store regnormes respons og må derfor forventes respondere lidt langsommere.

8.5.3 Effekt af planterester

Effekterne af permanent jorddække af halmrester på regnorme er lidt modstridende. Således fandt

Coulibaly et al. (2017) ingen signifikante effekter af halmen på hverken antal, artsdiversitet eller Shannon-

Wiener diversitetsindeks i forsøg med sammenligning af normalt pløjet og RJ (harvning ned til 8 cm).

Omvendt fandt Verhulst et al (2010) i en international oversigtsartikel at tætheden af regnorme steg, hvilket

støttes af Menandro et al. (2019), der i sukkerrør i Brasilien fandt at regnormetætheden steg med mængden

af halm op til ca. 240 invivider/m2 ved 15 tons halm/ha. I majs i det nordlige USA fandt Karlen et al. (1994)

i et 10-årigt forsøg at regnometætheden steg fra 53 m

-2

til 78 m

-2

med tilbageførsel af halmen, men også

at tilførsel af den dobbelte mængde ikke medførte en yderligere stigning. Giannitsopoulos et al. (2020)

fandt i et vinterhvede-vinterraps sædskifte under minimal jordbearbejdning i England, at der var en lineær

sammenhæng imellem antallet af regnorme og dækningsgraden af halmrester således at for hver 10%

dække steg antallet af regnorme med 15 stk/m

. Dette resultat underbygges af i en grundig international

oversigtsartikel (Briones & Schmidt, 2017), der beskrev, at pløjefri dyrkning gav 137% flere regnorme, og at

denne positive effekt blev forstærket af at efterlade halmresterne på marken efter høst.

I en dansk undersøgelse af betydningen af jordtyper og nedmuldning af halmrester for jordbundens

springhaler og mider i et pløjet system fandt man en svag, men ikke statistisk sikker, stigning for både

springhaler og mider i parceller med halmnedmuldning, (Christensen et al, 1982). Artssammensætningen

af springhaler i denne undersøgelse var karakteriseret ved langt overvejende at bestå af små dybtlevende

103

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

arter (euedaphiske) og der var kun ganske få af de større overfladelevende arter, hvilket er karakteristisk

for pløjede systemer. Undersøgelsen siger derfor ikke ret meget om effekten af halmrester for faunaen i CA.

Det kan konkluderes, at der i de fleste undersøgelser (heriblandt en international oversigtsartikel) er fundet

en klar positiv effekt på regnorme af halmrester i marken, og at der findes stigende tætheder med stigende

mængder halm. Samtidig må det konkluderes, at der er et videnshul angående del-effekten af halmrester

for biodiversitet i CA-systemer i Danmark og resten af Europa.

8.5.4 Effekt af efterafgrøder

Der er ikke mange undersøgelser af efterafgrøders betydning for biodiversiteten. Axelsen og Thorup-

Kristensen (2000) undersøgte effekten af forskellige efterafgrøder i forhold til springhale- og midefaunaen

i vårbyg i forsøg i Danmark, hvor efterafgrøderne blev nedmuldet vha. almindelig pløjning kort før såning.

Her viste resultaterne helt op til 120.000 springhaler 90.000 mider pr m

i parceller med olieræddike, hvilket

var hhv. 6 og 2 gange højere for springhaler og mider end i kontrollen. De øvrige efterafgrøder, vinterrug og

håret vikke, viste også signifikant højere tætheder i den efterfølgende bygafgrøde end parceller der havde

ligget hen med bar jord igennem vinteren. Disse store tal skyldtes overvejende de små dybtlevende

(euedaphiske) arter, der klarer sig godt i pløjet jord. Det er derfor usikkert om disse resultater siger noget om

efterafgrøders effekt i et CA-system. Prøverne med disse høje tætheder blev taget i starten af juni. Crotty

and Stoate (2019) har sammenlignet regnorme- og springhalefaunaen i februar i England i tre forskellige

dækafgrødeblandinger med bar stubmark i et upløjet system med direkte såning, og de fandt ikke

signifikante effekter af de tre blandinger sammenlignet med bar stubmark, dvs. ingen betydende effekter i

vinterperioden.

Ligesom for halmresterne må det konkluderes at der er et videnshul angående del-effekten af

efterafgrøder for biodiversitet i CA-systemer.

8.6

Effekt af CA på funktion/økosystemtjenester (dyr og fugle)

Økosystemtjenester er i Millenium Ecosystem Assessment (Millenium Ecosystem Assessment, 2005) blevet

defineret som ”de fordele mennesker opnår fra økosystemer”, og der kan ligge mange emner under denne

definition. Således bliver emnerne: skadedyrskontrol, bestøvning, næringsstoffrigørelse, beskyttelse af

jordbundens struktur og fertilitet, beskyttelse af vand kvalitet og kvantitet, kulstoflagring og biodiversitet

anset for økosystemtjenester i en oversigtsartikel omkring økosystemtjenester i CA (Palm et al., 2014). Andre

forskere har inkluderet flere emner under begrebet økosystemtjenester, og (Daryanto et al., 2018) har

yderligere inkluderet produktion af biomasse og råmaterialer, fysisk og kulturelt miljø, og arkiv for geologisk

og arkæologisk arv. Nogle af disse emner er behandlet andre steder i denne rapport, men det vil alligevel

være helt umuligt at dække alt, hvad der kan sættes ind under betegnelsen økosystemtjenester. Derfor vil

hovedvægten i dette afsnit af rapporten blive lagt på de økosystemtjenester, som biodiversiteten er eller

104

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

kan være involveret i, hvilket vil sige bestøvning, næringsstoffrigørelse, samt kontrol af skadedyr og

sygdomme.

8.6.1 Generelle effekter af CA

Da CA jf. kapitel 8.5.1 og 8.5.2 virker fremmende på forekomsten af overfladelevende løbebiller, rovbiller

og edderkopper kan der forventes en bedre kontrol af skadedyr i CA end i pløjede systemer, hvilket også

er blevet nævnt i adskillige undersøgelser. Således har Jørgensen (2017) fundet at bladlusene var under

kontrol (tæthed under skadetærsklen) i vårbyg i CA i Danmark uden brug af insekticider, mens 5 ud af 7

konventionelle avlere havde fortaget kemisk bekæmpelse af bladlus. Dette resultat støttes af flere

internationale undersøgelser, bl.a. af Garbach et al (2017) der har lavet et globalt review af

økosystemtjenester i forskellige typer landbrug, herunder i CA, og fandt at skadedyrskontrol blev fremmet i

tre, var neutral i 2 og blev forringet i 2 undersøgelser. I de fleste tilfælde vil skadedyrskontrol som

økosystemtjeneste i landbrugsafgrøder i Nordeuropa dreje sig om bladlusekontrol, men (Symondson

et al.

1996) fandt også at der blev opnået en bedre kontrol med snegle vha. løbebiller

Pterostichus melanarius

direkte såede afgrøder end i pløjede.

CA virker jf. kapitel 8.5.1 og 8.5.2 fremmende for antal og biomasse af regnorme, og da regnorme sammen

med svampe, bakterier og springhaler deltager i nedbrydning af organisk stof og dermed bidrager til

mobilisering af kvælstof (Brussaard, 1997; Filser, 2002), kan det konkluderes at regnormene yder en

økosystemservice i form af at fremme tilgængeligheden af kvælstof i CA.

Med hensyn til bestøvning har Dupont (upubliseret) i Danmark undersøgt forekomsten af honningbier,

humlebier og solitære bier i hestebønne i blomst i forsøgsparceller dyrket med almindelig pløjning og CA,

og fandt ingen effekter af CA i forhold til pløjet.

Kulstoflagring i landbrugsjord sker ved at planterester såsom døde rødder, døde blade og halmrester

findeles og indlejres i stabile aggregater i jorden. Indlejringen i stabile aggregater betyder, at de omsatte

plantedele er beskyttet, hvorved de ikke nedbrydes og deres indhold af kulstof bliver oxideret til CO

tabes til atmosfæren. Dannelsen af vandstabile aggregater omkring findelte og delvist omsatte plantedele

fremmes jvf. afsnit 8.4 specifikt af arbruskulært mykorrhizasvampe (AMS), og af regnormeaktivitet (Blouin et

al., 2013). Regnormenes effekt kommer ved foring af gangene med kulstofholdige slimrester (Don et al.,

2008), og ved udskillelse findelte planterester (Bossuyt et al., 2005), planter), som kan indlejres i stabile

aggregater. Regnormegangene kan ifølge Blouin et al. (2013) bidrage til lagring af helt op til ca. 300 kg

kulstof pr ha, Effekten er dog afhængige af kontinuert tilførsel af organisk stof fra halmrester og/eller

efterafgrøder, og hvis regnormene forsvinder vil kulstoflagring i gangene ikke blive vedligeholdt. Don et al.

(2008) viste at det lagrede kulstof fra gangene vil blive oxideret i løbet 3 -5 år hvis regnormene forsvinder.

Don et al. (2008) konkluderer dog, at regnormenes aktivitet ikke spiller nogen substantiel rolle for

kulstoflagringen. En større lagring af kulstof i CA skal derfor nok ikke tilskrives en særskilt effekt af større

105

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

regnormeaktivitet, men først og fremmest tilskrives en større tilførsel af planterester fra halmrester og

efterafgrøder samt en øget stabilisering af kulstoffet i jorden som følge af øget mikrobiel aktivitet (specielt

af AMS). Der er dog samtidig stigende evidens for at regnorme kan forøge produktioen af lattergas med

helt op til 37% (Lubbers et al., 2013), hvilket antagelig skyldes at regnormene fremmer N-mineraliseringen.

8.6.2 Effekt af minimal jordbearbejdning

Det er ikke lykkedes at finde mere end en enkelt undersøgelse, der påviser en sammenhæng imellem

bestøvning og pløjning, og den er fra USA, hvor squash bien, der bestøver planter fra græskarfamilien,

havde tre gange større tæthed i upløjede marker end i pløjede (Shuler, Roulston & Farris, 2009). Denne

forskel skyldes, at squash bien ligesom de fleste solitære bier yngler i huller i jorden, og disse huller

ødelægges ved pløjning, så nyklækkede bier ikke kan komme op til overfladen.

Der kendes ingen undersøgelser af forekomsten af solitære biers rederhuller i CA i forhold til pløjede

systemer fra Europa, men da det er afgørende om bierne kan etablere blivende redehuller, der ikke

ødelægges af jordbearbejdning, må der forventes lignende effekter på solitære bier i Danmark.”

Der kendes ingen undersøgelser af solitære bier i CA i forhold til pløjede systemer fra Europa, men da det

er afgørende om der kan etableres blivende huller, må der forventes lignende effekter på solitære bier i

Danmark. Shuler, Roulston og Farris, (2009) fandt ikke effekter af CA på honningbier og humlebier.

8.6.3 Effekt af permanent jorddække med planterester eller levende planter

Der kan ikke umiddelbart forventes en effekt af CA på bestøvere med undtagelse af, hvis undersåede

efterafgrøder eller udlæg kan nå at komme i blomst i løbet af sommeren, hvilket pt. ikke er normal praksis.

Nogle kendte afgrøder kommer i blomst hen på efteråret, hvilket dog er for sent til at gavne de fleste

bestøvere.

8.6.4 Effekt af alsidige sædskifter herunder samdyrkning af afgrøder og brug af

efterafgrøder

Et alsidigt sædskifte, som er et af elementerne i CA, er et velkendt præventivt tiltag over for skadedyr og

sygdomme, og er et af de bærende elementer i integreret plantebeskyttelse (Barzman et al., 2015).

Sædskifter som involverer både vinter- og vårafgrøder anses for bedst i forhold til kontrol af både skadedyr,

og ukrudt, og ved at vælge afgrøder fra forskellige plantefamilier i sædskiftet optimeres den naturlige

kontrol af mange svampesygdomme (Barzman et al., 2015). Dette understøttes bl.a. af en oversigtsartikel

af Stinner og House (1990), som fandt at selvom nogle jordbårne sygdomme havde højere forekomst

vedpløjefri dyrkning, så var der flere som faldt i forekomst, og af (Palm et al., 2014), som fandt at sædskifter

medførte en reduktion i forekomsten af normalt tabsgivende patogene.

8.7

Referencer

106

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Alahmad, A., Decocq, G., Spicher, F., Kheirbeik, L., Kobaissi, A., Tetu, T., Dubois, F., Duclercq, J. (2018) Cover

crops in arable lands increase functional complementarity and redundancy of bacterial

communities.

Journal of Applied Ecology

56, 651-664.

Axelsen, J. (2019). Conservation agriculture - slå mange fluer med et smæk. Høring på Christiansborg i

Folketingets

Energi-,

Forsynings-

Klimaudvalg,

april

2019.

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/EFK/bilag/258/2048654/index.htm

Axelsen, J., Kristensen, K.T., (2000). Collembola and mites in plots fertilised with different types of green

manure. Pedobiologia, 44, 556 – 566.

Barré, K., Le Viol, I., Julliard, R., Kerbiriou, C., (2018) ‘Weed control method drives conservation tillage

efficiency on farmland breeding birds’,

Agriculture, Ecosystems and Environment

. Elsevier, 256(May

2017), pp. 74–81. doi: 10.1016/j.agee.2018.01.004.

Barzman, M., Barberi, P., Nicholas, A., Birch, E., Boonekamp, P., Dachbrodt-Saaydeh, S., Graf, B., Hommel, B.,

Jensen, J.E., Kiss, J., Kudsk, P., Lamichhane, J.R., Messean, A., Moonen, A. C., Ratnadass, A., Ricci, P.,

Sarah, J-L., Sattin, M. (2015) ‘Eight principles of integrated pest management’,

Agronomy for

Sustainable Development

, 35(4), pp. 1199–1215. doi: 10.1007/s13593-015-0327-9.

Blouin, M,, Hodson, M.E., Delgado, E.A., Baker, G., Brussaard, L., Butt, K.R., Dai, J., Dendooven, L., Peres, G.,

Tondoh, J.E., Cluzeau, D., Brun, J.J., 2013. A review of earthworm impact on soil function and

ecosystem services. European Journal of Soil Scence, 64, 161 – 182.

Bossuyt, H., Six, J., Hendrix, P.F., 2005. Protection of soil carbon by microaggregates within earthworm casts.

Soil Biology & Biochemistry, 37, 251 – 258.

Briones, M. J. I. and Schmidt, O. (2017) ‘Conventional tillage decreases the abundance and biomass of

earthworms and alters their community structure in a global meta-analysis’,

Global Change Biology

23(10), pp. 4396–4419. doi: 10.1111/gcb.13744.

Brundrett, M. C., Tedersoo, L. (2018). Evolutionary history of mycorrhizal symbioses and global host plant

diversity.

New Phytologist,

220, 1108-1115.

Brussaard, L. (1997) ‘Royal Swedish Academy of Sciences Biodiversity and Ecosystem Functioning in Soil

Biodiversity and Ecosystem Functioning i n Soil’,

Source: Ambio

, 26(8), pp. 563–570. Available at:

https://blackboard.au.dk/bbcswebdav/pid-1871100-dt-content-rid-5374393_1/courses/BB-Cou-

UUVA-72097/Biodiversity and Ecosystem Functioning in Soil.pdf.

Cabral, C., Ravnskov, S., Tringovska, I. & Wollenweber, B. (2016). Arbuscular mycorrhizal fungi modify

nutrient allocation and composition in wheat (Triticum aestivum L.) subjected to heat-stress.

Plant and

Soil,

408, 385-399.

107

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Cabral, C., Wollenweber, B., Antonio, C., Rodrigues, A. M., Ravnskov, S. (2018). Aphid infestation in the

phyllosphere affects primary metabolic profiles in the arbuscular mycorrhizal hyphosphere.

Scientific

Reports,

Cavagnaro, T. R., Bender, S. F., Asghari, H. R., van der Heijden, M. G. A. (2015). The role of arbuscular

mycorrhizas in reducing soil nutrient loss.

Trends in Plant Science,

20, 283-290.

Christensen, B. T., Jensen, M. B., Klausen, P. S., (1987). Springhaler og mider (mikroarthropoder) i forskellige

jordtyper med ensidig vårbygdyrkning og halmnedmuldning. Statens Planteavlsforsøg, Beretning nr.

S 1884.

Coulibaly, S. F. M., Coudrain, V., Hedde, M., Brunet, N. M., Recous, S., Chauvat, M., (2017). Effect of different

crop management practices on soil Collembola assemblages: A 4-year follow-up. Applied Soil

Ecology 119, 354–366

Crotty F.V., Stoate. C., (2019) The legacy of cover crops on the soil habitat and ecosystem services in a

heavy

clay,

minimum

tillage

rotation.

Food

Energy

Secur.

2019;8:e00169.

https

://doi.org/10.1002/fes3.169

Cunningham, H. M., Chaney, K., Bradberry, R.B., Wilcox, A., (2004)

Non-inversion tillage and farmland birds:

a review with special reference to the UK and Europe

Ibis

Daryanto, S., Fu, B., Wang, L., Jacinthe, P.-A., Zhao, W., (2018) ‘Quantitative synthesis on the ecosystem

services of cover crops’,

Earth-Science Reviews

. Elsevier, 185(June), pp. 357–373. doi:

10.1016/j.earscirev.2018.06.013.

de la Cruz-Ortiz, A. V., Alvarez-Lopeztello, J., Robles, C., Hernandez-Cuevas, L. V. (2020). Tillage intensity

reduces the arbuscular mycorrhizal fungi attributes associated with Solanum lycopersicum, in the

Tehuantepec Isthmus (Oaxaca), Mexico.

Applied Soil Ecology,

149.

de Pontes, J. S., Oehl, F., Pereira, C. D., Machado, C. T. D., Coyne, D., Da Silva, D. K. A., Maia, L. C. (2017).

Diversity of arbuscular mycorrhizal fungi in the Brazilian's Cerrado and in soybean under conservation

and conventional tillage.

Applied Soil Ecology,

117, 178-189.

de Vries, F.T., Thebault, E., Liiri, M., Birkhofer, K., Tsiafouli, M.A., Bjørnlund, L., Jørgensen, H.B., Brady, M.V.,

Christensen, S, de Ruiter, P.C., d’Hertefeldt, T., Frouz, J., Hedlund, K., Hemerik, L., Gera Hol, W.H., Hotes,

S., Mortimer, S.R., Setälä, H., Sgardelis, S.P., Uteseny, K., van der Putten, W.H., Wolters, V., Bardgett, R.,

(2013). Soil food web properties explain exosystem services across European land use systems. PNAS,

110, 14297 – 14301.

Don, A., Steinberg, B., Schöning, I., Pritsch, K., Joschko, M., Gleixner, G., Schultze, E-D., 2008. Organic carbon

sequestration in earthworm burrows. Soil Biology & Bichemistry, 40, 1803 – 1812.

108

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Eroğlu Ç., Cabral C., Ravnskov S., Topbjerg H., Wollenweber B.

(2020).

Arbuscular mycorrhiza influences

carbon-use efficiency and grain yield of wheat grown under pre- and post-anthesis salinity stress.

Plant Biology

doi: 10.1111/plb.13123.

Ferrari, A. E., Ravnskov, S., Larsen, J., Tonnersen, T., maronna, R. A., Wall, L. G. (2015). Crop rotation and

seasonal effects on fatty acid profiles of neutral and phospholipids extracted from no-till agricultural

soils.

Soil Use and Management,

31, 165-175.

Figuerola, E. L. M., Guerrero, L. D., Turkowsky, D., Wall, L. G., Erijman, L. (2015). Crop monoculture rather than

agriculture reduces the spatial turnover of soil bacterial communities at a regional scale.

Environmental Microbiology,

17, 678-688.

Filser, J. (2002) ‘The role of Collembola in carbon and nitrogen cycling in soil’,

Pedobiologia

, 46(3–4), pp.

234–245. doi: 10.1078/0031-4056-00130.

Garbach,K, Milder, JC,. DeClerck, FAJ, de Wit, MM, Driscoll, L, Gemmill-Herren, B, (2017). Examining multi-

functionality for crop yield and ecosystem services in five systems of agroecological intensification,

International Journal of Agricultural Sustainability, 15, 11-28, DOI: 10.1080/14735903.2016.1174810

Gianinazzi S., Gollotte A., Binet M.N., van Tuinen D., Redecker D., Wipf D. (2010). Agroecology: the key role

of arbuscular mycorrhizas in ecosystem services.

Mycorrhiza

20, 519-530.

Giannitsopoulos, M. L., Burgess, P. J. and Rickson, R. J. (2020) ‘Effects of conservation tillage drills on soil

quality indicators in a wheat–oilseed rape rotation: organic carbon, earthworms and water-stable

aggregates’,

Soil Use and Management

, 36(1), pp. 139–152. doi: 10.1111/sum.12536.

Gottshall, C. B., Cooper, M., Emery, S. M. (2017). Activity, diversity and function of arbuscular mycorrhizae

vary with changes in agricultural management intensity.

Agriculture Ecosystems & Environment,

241,

142-149.

Henneron, L, Bernard, L, Hedde, M, Pelosi, C, Villenave, C, Chenu, C, Bertrand, M, Girardin, C, Blanchart, E,

(2015). Fourteen years of evidence for positive effects of conservation agriculture and organic

farming on soil life. Agron. Sustain. Dev. DOI 10.1007/s13593-014-0215-8

Holland, J. M. (2004) ‘The environmental consequences of adopting conservation tillage in Europe:

Reviewing

the

evidence’,

Agriculture,

Ecosystems

and

Environment

pp.

1–25.

doi:

10.1016/j.agee.2003.12.018.

Holland, J. M. and Reynolds, C. J. M. (2003) ‘The impact of soil cultivation on arthropod (Coleoptera and

Araneae) emergence on arable land’,

Pedobiologia

, 47(2), pp. 181–191. doi: 10.1078/0031-4056-

00181.

109

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Hontoria, C., Garcia-Gonzalez, I., Quemada, M., Roldan, A., Alguacil, M. M. (2019). The cover crop determines

the AMF community composition in soil and in roots of maize after a ten-year continuous crop

rotation.

Science of the Total Environment,

660, 913-922.

Houlborg, T., Slotsbo, S., og Axelsen, J. A., (2019). Øget biologisk aktivitet i marken afløser behov for

sprøjtning mod skadedyr. Indlæg ved Plantekongres 2019.

file:///C:/Users/au3773/Downloads/plk19_28_01_Joergen_Axelsen_Tina_Houlborg_og_Stine_Slot

sbo.pptx.pdf

Hundebøl, N. R. G., (2020). Arthropods as food items for farmland birds in no tillage farming. Bachelor-

rapport, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Jakobsen, I., Rosendahl, L. (1990). Carbon flow into soil and external hyphae from roots of mycorrhizal

cucumber plants. New Phytologist 115, 77-83.

Jørgensen, T. H., (2017). Can reduced tillage in spring barley (

Hordeum vulgare, L.)

fields lead to a higher

density of beneficial predators and thereby a natural regulation of insect pests? Specialerapport,

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Karlen, D. L., Wollenhaupt, C. C., Erbach, D.C., Berry, E.C., Swan, J.B., Eash, N.S., Jordahl, J.L., (1994) ‘Crop

residue effects on soil quality following 10-years of no-till corn’,

Soil and Tillage Research

, 31(2–3),

pp. 149–167. doi: 10.1016/0167-1987(94)90077-9.

Kennedy, T. F., Connery, J., Fortune, T., Forristal, D., Grant, J. (2013) ‘A comparison of the effects of minimum-

till and conventional-till methods, with and without straw incorporation, on slugs, slug damage,

earthworms and carabid beetles in autumn-sown cereals’,

Journal of Agricultural Science

, 151(5),

pp. 605–629. doi: 10.1017/S0021859612000706.

Kohl, L., Oehl, F., van der Heijden, M. G. A. (2014). Agricultural practices indirectly influence plant productivity

and ecosystem services through effects on soil biota.

Ecological Applications,

24, 1842-1853.

Kuntz, M., Berner, A., Gattinger, A., Scholberg, J. M., Mader, P., Pfiffner, L. (2013). Influence of reduced tillage

on earthworm and microbial communities under organic arable farming.

Pedobiologia,

56, 251-

260.

Lubbers, I,M, van Groeningen, K.J., Fonte, S.J., Six, J., Brussard, L., van Groeningen, J.W. 2013. Greenhouse

gas emissions from soils increased by eathworms. Natur Clilmate Change, 3, 187 - 194. |DOI:

10.1038/NCLIMATE1692

Magurno, F., Sasvari, Z., Posta, K. (2014). From monoculture to the Norfolk system: assessment of arbuscular

mycorrhizal fungi communities associated with different crop rotation systems. Symbiosis, 64, 115-

125.

110

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Magurno, F., Sasvári, Z., Posta, K. (2014). From monoculture to the Norfolk system: assessment of arbuscular

mycorrhizal fungi communities associated with different crop rotation systems.

Symbiosis

64, 115-

125.

Martinez-Garcia, L. B., Korthals, G., Brussaard, L., Jorgensen, H. B., de Deyn, G. B. (2018). Organic

management and cover crop species steer soil microbial community structure and functionality

along with soil organic matter properties.

Agriculture Ecosystems & Environment,

263, 7-17.

Menandro, L. M. S., de Moraes, L. O., Borges, C. D., Cherubin, M. R., Castioni, G.A., Carvalho, J. L. N., (2019).

Soil macro fauna responses to sugarcane straw removal for bioenergy production. BioEnergy

Research 12, 944–957

Meng, L. B., Zhang, A. Y., Wang, F., Han, X. G., Wang, D. J., Li, S. M. (2015). Arbuscular mycorrhizal fungi and

rhizobium facilitate nitrogen uptake and transfer in soybean/maize intercropping system.

Frontiers in

Plant Science,

Meriles, J. M., Gil, S. V., Conforto, C., Figoni, G., Lovera, E., March, G. J., Guzman, C. A. (2009). Soil microbial

communities under different soybean cropping systems: Characterization of microbial population

dynamics, soil microbial activity, microbial biomass, and fatty acid profiles.

Soil & Tillage Research,

103, 271-281.

Miljø- og fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, (2020). Hvad er biodiversitet?

https://mst.dk/natur-

vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/

Millennium Ecosystem Assessment, (2005). Ecosystems and Human Well-being: Synthesis. Island Press,

Washington, DC.

Morris, E. K., Morris, D. J. P., Voget, S., Gleber, S. C., Bigalke, M., Wilcke, W., Rillig, M. C. (2019). Visualizing the

dynamics of soil aggregation as affected by arbuscular mycorrhizal fungi.

Isme Journal,

13, 1639-

1646.

Murugan, R., Koch, H. J., Joergensen, R. G. (2014). Long-term influence of different tillage intensities on soil

microbial biomass, residues and community structure at different depths.

Biology and Fertility of Soils,

50, 487-498.

Nichols, K., Wright, S. (2006). Carbon and nitrogen in operationally defined soil organic matter pools. Biology

and Fertility of Soils 43, 215-220.

Njeru, E. M., Avio, L., Bocci, G., Sbrana, C., Turrini, A., Barberi, P., Giovannetti, M., Oehl, F. (2015). Contrasting

effects of cover crops on 'hot spot' arbuscular mycorrhizal fungal communities in organic tomato.

Biology and Fertility of Soils,

51, 151-166.

111

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Oehl, F., Koch, B. (2018). Diversity of arbuscular mycorrhizal fungi in no-till and conventionally tilled

vineyards.

Journal of Applied Botany and Food Quality,

91, 56-60.

Palm, C., Blanco-Canqui, H., DeClerck, F., Gatere, L., (2014) ‘Conservation agriculture and ecosystem

services: An overview’,

Agriculture, Ecosystems and Environment

. Elsevier B.V., 187, pp. 87–105. doi:

10.1016/j.agee.2013.10.010.

Palma, C., Blanco-Canquib, H., DeClerckc, F., Gaterea, L., Graced, P. (2014). Conservation agriculture and

ecosystem services: An overview. Agriculture, Ecosystems and Environment 187, 87–105

Parniske, M. (2008). Arbuscular mycorrhiza: the mother of plant root endosymbioses.

Nature Reviews

Microbiology,

6, 763-775.

Pelosi, C., Bertrand, M., Roger-Estrade, J., (2009). Earthworm community in conventional, organic and direct

seeding with living mulch cropping systems.

Agron. Sustain. Dev. 29, 287–295

Pelosi, C., Bertrand, M., Thénard, J., Mougin, C., (2015). Earthworms in a 15 years agricultural trial. Applied

Soil Ecology 88 (2015) 1–8

Rankoth, L. M., Udawatta, R. P., Gantzer, C. J., Jose, S., Veum, K., Dewanto, H. A. (2019). Cover Crops on

Temporal and Spatial Variations in Soil Microbial Communities by Phospholipid Fatty Acid Profiling.

Agronomy Journal,

111, 1693-1703.

Ravnskov, S., Cabral, C., Larsen, J. (2020). Mycorrhiza induced tolerance in Cucumis sativus against root rot

caused by Pythium ultimum depends on fungal species in the arbuscular mycorrhizal symbiosis.

Biological Control,

141.

Ravnskov, S., Larsen, J. (2016). Functional compatibility in cucumber mycorrhizas in terms of plant growth

performance and foliar nutrient composition.

Plant Biology,

18, 816-823.

Roldan, A., Salinas-Garcia, J. R., Alguacil, M. M., Caravaca, F. (2007). Soil sustainability indicators following

conservation tillage practices under subtropical maize and bean crops.

Soil & Tillage Research,

93,

273-282.

Roos, D.

et al.

(2019) ‘Unintentional effects of environmentally-friendly farming practices: Arising conflicts

between zero-tillage and a crop pest, the common vole (Microtus arvalis)’,

Agriculture, Ecosystems

and Environment

. Elsevier, 272(August 2018), pp. 105–113. doi: 10.1016/j.agee.2018.11.013.

Rosner, K., Bodner, G., Hage-Ahmed, K., Steinkellner, S. (2018). Long-term Soil Tillage and Cover Cropping

Affected Arbuscular Mycorrhizal Fungi, Nutrient Concentrations, and Yield in Sunflower.

Agronomy

Journal,

110, 2664-2672.

112

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Rowen, E. K. , Regan, K.H., Barbercheck, M.E., Tooker, J.F. (2020) ‘Is tillage beneficial or detrimental for insect

and slug management? A meta-analysis’,

Agriculture, Ecosystems and Environment

. Elsevier,

294(February), p. 106849. doi: 10.1016/j.agee.2020.106849.

Sale, V., Aguilera, P., Laczko, E., Mader, P., Berner, A., Zihlmann, U., van der Heijden, M. G. A., Oehl, F. (2015).

Impact of conservation tillage and organic farming on the diversity of arbuscular mycorrhizal fungi.

Soil Biology & Biochemistry,

84, 38-52.

Sanchez, I. I., Fultz, L. M., Lofton, J., Haggard, B. (2019). Soil Biological Response to Integration of Cover Crops

and Nitrogen Rates in a Conservation Tillage Corn Production System.

Soil Science Society of

America Journal,

83, 1356-1367.

Sanderson, M. A., Archer, D., Hendrickson, J., Kronberg, S., Liebig, M., Nichols, K., Schmer, M., Tanaka, D.,

Aguilar, J. (2013). Diversification and ecosystem services for conservation agriculture: Outcomes from

pastures and integrated crop-livestock systems.

Renewable Agriculture and Food Systems,

28, 129-

144.

Schroder, P., Sauvetre, A., Gnadinger, F., Pesaresi, P., Chmelikova, L., Dogan, N., Gerl, G., Gokce, A., Hamel,

C., Milian, R., Persson, T., Ravnskov, S., Rutkowska, B., Schmid, T., Szulck, W., Teodosiu, C., Terzi, V.

(2019). Discussion paper: Sustainable increase of crop production through improved technical

strategies, breeding and adapted management - A European perspective.

Science of the Total

Environment,

678, 146-161.

Shi, Y. C., Lalande, R., Hamel, C., Ziadi, N., Gagnon, B., Hu, Z. Y. (2013). Seasonal variation of microbial

biomass, activity, and community structure in soil under different tillage and phosphorus

management practices.

Biology and Fertility of Soils,

49, 803-818.

Shuler, R. E., Roulston, T. H., Farris, G. E. (2009) ‘Farming Practices Influence Wild Pollinator Populations on

Squash and Pumpkin’,

Journal of Economic Entomology

, 98(3), pp. 790–795. doi: 10.1603/0022-

0493-98.3.790.

Singh, P. K., Singh, M., Tripathi, B. N. (2013). Glomalin: an arbuscular mycorrhizal fungal soil protein.

Protoplasma,

250, 663-669.

Smith S.E., Smith F.A. (2011). Roles of mycorrhizas in plant nutrition and growth: New paradigms from cellular

to ecosystem scales.

Annual Review of Plant Biology

62, 227-50.

Stinner, B. and House, GJ, (1990) ‘Arthropods And Other Invertebrates In Conservation-Tillage Agriculture’,

Annual Review of Entomology

, 35(1), pp. 299–318. doi: 10.1146/annurev.ento.35.1.299.

113

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Symondson, W. O. C.

et al.

(1996) ‘Effects of Cultivation Techniques and Methods of Straw Disposal on

Predation by Pterostichus melanarius (Coleoptera: Carabidae) Upon Slugs (Gastropoda: Pulmonata)

in an Arable Field’,

The Journal of Applied Ecology

, 33(4), p. 741. doi: 10.2307/2404945.

Søby, JM, (2020). Effect of agricultural practice on birds and their fodder in fields of winter wheat.

Specialerapport, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Tyler, H. L. (2019). Bacterial community composition under long-term reduced tillage and no till

management.

Journal of Applied Microbiology,

126, 1797-1807.

Wahbi, S., Maghraoui, T., Hafid, I. M., Sanguin, H., Oufdou, K., Prin, Y., Duponnois, R., Galiana, A. (2016)

Enhanced transfer of biologically fixed N from faba bean to intercropped wheat through mycorrhizal

symbiosis. Applied Soil Ecology 107: 91-98.

Wang, H. H., Li, X., Li, X., Wang, J., Li, X. Y., Guo, Q. C., Yu, Z. X., Yang, T. T., Zhang, H. W. (2020). Long-term no-

tillage and different residue amounts alter soil microbial community composition and increase the

risk of maize root rot in northeast China.

Soil & Tillage Research,

196.

Wetzel, K., Silva, G., Matczinski, U., Oehl, F., Fester, T. (2014). Superior differentiation of arbuscular mycorrhizal

fungal communities from till and no-till plots by morphological spore identification when compared

to T-RFLP.

Soil Biology & Biochemistry,

72, 88-96.

Xu, L. H., Ravnskov, S., Larsen, J., Nicolaisen, M. (2012). Linking fungal communities in roots, rhizosphere, and

soil to the health status of Pisum sativum.

Fems Microbiology Ecology,

82, 736-745.

Yu, L., Nicolaisen, M., Larsen, J., Ravnskov, S. (2012). Molecular characterization of root-associated fungal

communities in relation to health status of Pisum sativum using barcoded pyrosequencing.

Plant and

Soil,

357, 395-405.

Zhong, S., Zeng, H. C., Jin, Z. Q. (2017). Influences of different tillage and residue management systems on

soil nematode community composition and diversity in the tropics.

Soil Biology & Biochemistry,

107,

234-243.

Zhou, Q., Ravnskov, S., Jiang, D., Wollenweber, B. (2015). Changes in carbon and nitrogen allocation, growth

and grain yield induced by arbuscular mycorrhizal fungi in wheat (Triticum aestivum L.) subjected to

a period of water deficit.

Plant Growth Regulation,

75, 751-760.

Zhou, Q., Ravnskov, S., Jiang, D., Wollenweber, B. (2015). Changes in carbon and nitrogen allocation, growth

and grain yield induced by arbuscular mycorrhizal fungi in wheat (Triticum aestivum L.) subjected to

a period of water deficit.

Plant Growth Regulation,

75, 751-760.

114

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

van Capelle, C., Schrader, S., Brunotte, J. (2012) ‘Tillage-induced changes in the functional diversity of soil

biota - A review with a focus on German data’,

European Journal of Soil Biology

, pp. 165–181. doi:

10.1016/j.ejsobi.2012.02.005.

Verhulst, N., Govaerts, B., Verachtert, E., Castellanos-Navarrete, A., Mezzalama, M., Wall, P., Deckers, J., Sayre,

K.D., (2010). Conservation agriculture, improving soil quality for sustainable production systems?, in:

Lal, R., Stewart, B.A. (Eds.), Advances in Soil Science: Food Security and Soil Quality. CRC Press, Boca

Raton, FL, USA, pp. 137–208

115

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

9 Opsummering og konklusion

Lars J. Munkholm

, Elly Møller Hansen

, Jørgen Aagaard Axelsen

, Sabine Ravnskov

, Per Kudsk

, Bo

Melander

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

9.1

Oversigt over CA effekter på drivhusgasser, miljø, jordressource og biodiversitet

9.1.1 Drivhusgasser

I sammenligning med pløjede kornbaserede systemer vil Conservation Agriculture (CA) alt andet lige øge

kulstoflagringen. Det skyldes først og fremmest mere alsidige sædskifter med hyppigere dyrkning af

efterafgrøder og konsekvent efterladelse af halm. Tal fra kvadratnettet viser en effekt på 0,4 Mg C/ha/år

ved efterladelse af halm fra vinterafgrøder (Taghizadeh-Toosi et al., 2014), mens modelstudier beregner et

potentiale på 0,07-0,14 t C/ha/år (Taghizadeh-Toosi and Olesen, 2016). Taghizadeh-Taghizadeh-Toosi

and Olesen (2016) vurderede imidlertid, at potentialet for ekstra kulstoflagring ved efterladelse af halm var

beskedent i Danmark, da en stor del allerede efterlades (51% i 2014) og en stor del at det resterende

anvendes som foder og strøelse og tilbageføres som husdyrgødning (Taghizadeh-Toosi and Olesen, 2016).

For efterafgrøder regnes med en effekt på 0,27 t C/ha/år under danske forhold (Olesen et al., 2018). En vis

mængde efterafgrøder er obligatorisk for danske landmænd og bliver derfor allerede brugt i stort omfang.

Olesen et al. (2018) vurderede, at der var potentiale for 205.000 ha ekstra efterafgrøder, hvilket svarer til

170 kt CO

–ækv/år baseret på data fra 2014-16 (Ørum og Thomsen (2016), refereret i Olesen et al. (2018).

Ved ændringer i sædskifterne imod større andel af vårafgrøder vil det potentielle areal med efterafgrøder

kunne øges. Men samtidig har nye krav til efterafgrøder betydet, at en del af dette areal udnyttes allerede.

Vi henviser til Hansen og Thomsen (2020) for en nærmere redegørelse vedr. potentiale for efterafgrøder.

Det ekstra potentielle areal for efterafgrøder kan realiseres som et led i CA dyrkning, men også inden for

traditionelt pløjede systemer. Der er som estimeret af Taghizadeh-Toosi and Olesen (2016) et betydeligt

større potentiale for kulstoflagring ved at inkludere flerårig græs i sædskiftet (typisk 1 t C/ha/år). Det kan

gøres i både CA og traditionelt pløjede systemer. Den direkte effekt af direkte såning på kulstoflagringen

er generelt set begrænset for kolde og våde klimaforhold som de danske ifølge både internationale

metastudier (Meurer et al., 2018, Powlson et al., 2014, Sun et al., 2020) og danske undersøgelser fra forsøg

og praksis (Hansen et al., 2015, Nielsen and Jensen, 2014, Schjønning and Thomsen, 2013). Dog tyder nye

danske forsøg på, at direkte såning kan øge kulstoflagringen efter længere varende (17 års) praktisering af

direkte såning (kapitel 5). Der var tæt på signifkant (p=0,07) effekt af jordbearbejdning på ændring i

kulstofkoncentrationen i 0-50 cm dybde efter 17 år forsøg på to danske jorde (Flakkebjerg, JB6; Foulum,

JB4) (Gómez-Muñoz et al., 20xx) Omregnet til kulstoflagring svarede til en forskel på 3,9 t C/ha (0,2 t

C/ha/år) for Flakkebjerg og på 6,1 t C/ha (0,4 t C/ha/år) for Foulum efter 17 års forsøg (kapitel 5).

116

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Ud over effekt af CA dyrkningselementerne på kulstoflageringen vil der også være en

brændstofbesparelse på op til 0,1t CO

ækv/ha/år for direkte såning (kapitel 5). Denne effekt slår fuldt

igennem allerede fra 1. år.

Potentialet i at begrænse drivhusgasemissionen ved at øge kulstoflagringen i landbrugsjorden skal ses i

forhold til at landbruget bidrog med 11.041 kt CO

–ækv. i 2018 (Nielsen et al., 2020).

Som følge af øget mængde planterester under omsætning (fra halm og efterafgrøder) vil CA alt andet lige

øge udledningen af lattergas fra markerne sammenlignet med traditionelle kornbaserede systemer. Denne

effekt vil dog til en vis grad modvirkes af mindre tab på grund af mindsket tilførsel af kvælstof i kunstgødning

(forfrugtsværdi) og mindsket udvaskning på grund af efterafgrødernes udvaskningsreducerende virkning.

Desuden viser flere undersøgelser, at pløjefri dyrkning og især direkte såning kan mindske tabet af lattergas

ved omsætning af planterester under danske forhold. Den samlede effekt af CA på lattergasemissionen

vurderes som usikker, og vil være meget afhængig af de givne dyrknings- og klimaforhold. CA

dyrkningselementer forventes både at have en hurtig (1 år) og mere langsigtet virkning på

lattergasudledningen, men vi har ikke mulighed for at give en mere præcis beskrivelse af den tidslige

udvikling på basis af den nuværende viden. Lattergasudledningen fra dyrket jord var i 2018 beregnet til

4.073 kt CO

–ækv., hvoraf udledning i forbindelse med gødskning (husdyr og handelsegødning) og

planterester var de væsentligste poster (Nielsen et al., 2020). Der er således stort behov for at få kvantificeret

effekten af CA på lattergasudledningen og betydningen af tiltag til at mindske udledningen.

9.1.2 Miljøeffekter

9.1.2.1 Kvælstof

Reduceret jordbearbejdning herunder direkte såning praktiseres i større eller mindre grad over det meste

af verden under meget forskellige betingelser mht. klima og jordtype. Mange af forsøgsresultaterne for

effekt på nitratudvaskning er modstridende, dvs. der er opnået både reduceret udvaskning, øget

udvaskning eller ingen effekt ved reduceret jordbearbejdning i sammenligning med pløjning forud for

såning. Tilstedeværelsen af veletablerede afgrøder har betydning for risiko for efterfølgende udvaskning.

Udbytterne ved reduceret jordbearbejdning i forsøg, som har fundet sted under klimaforhold, der er

sammenlignelige med det danske, har oftest været lidt mindre eller på niveau med udbytterne i pløjede

systemer. I de tilfælde, hvor der opnås sammenlignelige udbytter, vurderes udvaskningen ikke at være

forskellig fra udvaskningen i pløjede systemer. Ved at kombinere direkte såning med efterafgrøder og

efterladelse af halm, som i CA, kan der opnås reduceret udvaskning tilsvarende udvaskning fra pløjede

systemer med efterafgrøder og halmnedmuldning. Effekten af efterafgrøder på udvaskning forventes fra

år 1 (Hansen et al., 2020).

117

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

9.1.2.2 Fosfor

Dyrkningsformerne indenfor CA mindsker stærkt risikoen for vind- og vanderosion og dermed tabet af

partikelbåren fosfor fra marken ved transport på jordoverfladen. Derimod kan tabet af opløst fosfor øges

ved overfladeafstrømning som følge frigivelse af opløst fosfor fra planterester og/eller gødning på

overfladen. Hvis der er betydelig erosion på marken vil tabet af partikelbåren fosfor være af langt større

betydning end tabet af opløst fosfor (kapitel 6). Nogle udenlandske undersøgelser har vist, at tabet til

drænene af særligt opløst fosfor er højere for direkte såning end for pløjet jord (kapitel 6). Det forklares med

øget forekomst af makropore transport ved direkte såning, som kan fungere som en hurtig transportvej for

opløst fosfor på jordoverfladen eller i overfladenære jordlag til drænene. Det bør dog nævnes, at flere

sammenhængende makroporer ved pløjefri dyrkning og særligt direkte såning ikke nødvendigvis giver en

større risiko for makroporetransport. Der er også behov for lokal vandmætning for at få transporten startet.

Særligt hjulspor med lav hydraulisk ledningsevne har vist sig af betydning for at igangsætte makropore

transport (Petersen et al., 2016). Petersen et al. (2016) fandt lavere værdier for hydraulisk ledningsevne for

hjulspor i pløjet jord end for pløjefri dyrkning. Vi konkluderer, at CA mindsker risikoen for fosfortab ved

erosion, men tab af specielt opløst fosfor ved overfladeafstrømning og til drænene kan modvirke denne

effekten. Nettoeffekten vurderes derfor at være stærkt afhængig af de givne forhold i forhold til topografi,

jordtype, dræn og ikke mindst klima og at variere meget over tid. På arealer med væsentlig risiko for

vanderosion, som udgør 6,1% af det dyrkede areal (Onnen et al., 2019) vil CA være et effektivt virkemiddel

til at mindske fosfortabet (Munkholm et al., 2020). Pløjefri dyrkning vurderes at have en umiddelbar effekt

på risikoen for tab af fosfor ved vind og vanderosion (Munkholm et al., 2020).

9.1.2.3 Pesticider

Der foreligger ingen undersøgelser, som sammenligner pesticidforbruget i CA med traditionelle pløjede

systemer. Derimod findes der en række europæiske undersøgelser, hvor herbicidforbruget ved pløjefri

dyrkning, som omfatter CA, er sammenlignet med blandt andet pløjede systemer. Disse undersøgelser har

alle vist et højere forbrug af herbicider herunder glyphosat ved pløjefri dyrkning, hvilket kan tilskrives dels

større ukrudtsproblemer og dels et øget behov for kemisk nedvisning af efterafgrøder. En opgørelse baseret

på data fra den danske SJI database viste samme tendens. Der foreligger ikke tilsvarende detaljerede

undersøgelser over fungicid- og insekticidforbruget.

9.1.3 Jordressourcen

Dyrkningsformerne indenfor CA vurderes samlet set til at have en gunstig effekt på jordens strukturen og

markant mindske risikoen for erosion. Elementerne ”Tilbageførsel af planterester” og ”Alsidige sædskifter

med efterafgrøder” vil øge tilførslen af organisk stof, hvilket vil stimulere den naturlige strukturdannelse. Ved

minimal jordbearbejdning vil det organiske stof blive koncentreret i de overfladenære jordlag, hvilket alt

andet lige forårsager en forbedret strukturstabilitet og vandinfiltrationsevne. Denne effekt forventes at vise

sig indenfor få år og udbygges over tid (schjønning og Rasmussen, 1989; Blanco-Canqui og Ruis, 2018).

118

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Derimod kan der opstå problemer med pakning under den nye bearbejdningsdybde, mens problemer med

pløjesål mindskes over tid. Pakning er særligt et problem for kulstoffattige sandblandede

lerjorde/lerblandede sandjorde som har nemt ved at pakke sammen (”hardsetting”). Pakningsproblemerne

vil typisk blive modvirket af dannelse af et mere sammenhængede system af lodretgående makroporer –

typisk bioporer dannet af rødder og regnorme, som det vil tage år at opbygge. Dyrkningselementerne

”Tilbageførsel af planterester” og ”Alsidige sædskifter med efterafgrøder” kan modvirke problemerne med

pakning nær jordoverfladen ved stimulering af naturlig strukturdannelse. Den forbedrede strukturstabilitet i

de overfladenære jordlag ved CA mindsker risikoen for vind- og vanderosion markant. Når dette

kombineres med permanent jorddække vil risikoen for vind- og vanderosion være stærkt begrænset ved

CA dyrkning. Den minimale jordbearbejdning vil samtidig stærkt mindske jordbearbejdningserosionen, som

kan være betydelig i bakkede områder for pløjet jord. CA dyrkningselementer forventes at have en

umiddelbar effekt på risikoen for erosion.

9.1.4 Biodiversitet

9.1.4.1 Mikroorganismer

Primært udenlandske studier viser, at CA dyrkningsformer med pløjefri dyrkning, permanent jorddække og

alsidige sædskifter stimulerer jordens diversitet, forekomst og funktion af gavnlige mikroorganismer.

Desværre er der ganske få studier, der belyser CA effekt på jordens mikrobiologi og funktion under danske

planteproduktionsforhold. En større viden om, hvordan CA dyrkningsformer kan facilitere den

økosystemservice jordens gavnlige mikrobiologi kan bidrage med i dansk planteproduktion, ville muliggøre

udvikling af en mere langsigtet, bæredygtig strategi til at øge jordens dyrkningspotentiale.

9.1.4.2 Dyr og fugle

Både danske og udenlandske undersøgelser viser at CA har en klar positiv effekt på biodiversiteten i

marken. Specielt er resultaterne meget klare for regnorme, overfladelevende springhaler, løbebiller,

rovbiller, edderkopper og fugle, som de fleste undersøgelser handler om. For jordlevende små

springhalearter ses der en nedgang i CA. Resultaterne gælder i de fleste tilfælde både tæthed og diversitet,

og der kan forventes klare effekter allerede efter den første dyrkningssæson.

9.1.4.3 Økosystemtjenester

Den stimulerende effekt af CA dyrkningsformer på biodiversiteten virker fremmende for flere

økosystemtjenester i planteproduktion. Den øgede biodiversitet fremmer økosystemtjeneste til

planteproduktionen ved mobilisering af næringsstoffer fra dødt organisk stof primært pga. øget forekomst

af regnorme, springhaler og mider, samt til skadedyrskontrol primært udført af løbebiller, rovbiller og

edderkopper. Den udbredte brug af sædskifter har i sig selv en reducerende effekt på både sygdomme og

skadedyr. Desuden fremmer CA dyrkningsformer forekomsten af AM svampe, der både bidrager til

planternes

næringsstofoptagelse

vækst

samt

til

forbedre

jordstrukturen,

så

jordens

119

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

dyrkningspotentiale øges. AM svampene bidrager også som økosystemservice til at modvirke effekter af

klimaforandringer ved at øge kulstoflagring i jorden.

120

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Tabel 9.1. Oversigt over effekter af CA dyrkningselementerne på drivhusgasser, miljøeffekter, jordressourcen og biodiversitet sammenlignet med

pløjede kornbaserede systemer. ”?” angiver at der formentlig er en effekt, men at den kan gå begge veje.

Drivhusgassser

Kulstof i

jord

Begrænse

latttergas

Samlet

effekt

Begrænse miljøeffekter

Kvælstof

Fosfor

Forbedre jordressourcen

Pesticider

Erosion

Jordstruktur

Forøge biodiversitet

Overjordisk

Underjordisk

Reduceret

jordbearbejdning

Direkte såning

Alsidigt sædskifte

og efterafgrøder

Tilbageførsel af

planterester

Samlet CA effekt

(

)

(

)

(

)

121

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

9.2

CA med fokus på minimale klima- og miljøeffekter

I forhold til drivhusgasser vil kulstoflagringen fremmes hvor halm efterlades, man har en høj andel af

efterafgrøder og eller flerårige afgrøder, har højt udbytteniveau, og har så kort tid med bar jord som

muligt for at optimere tiden til fotosyntese (evt. sået som udlæg) samt vælger efterafgrøder med en stor

produktion af biomasse. For lattergas udledning forøger en stor mængde planterester fra halm og

efterafgrøder risikoen for tab. Den kan mindskes ved høst af efterafgrøder, optimere tidspunkt for

afslutning af vækstforløb og ved at lade planteresterne ligge oven på jorden (direkte såning). Brug af

nitrifikationshæmmere kan sandsynligvis også mindske udledningen. For miljøeffekter vil tabet af

kvælstof ved udvaskning kunne reduceres ved at have en høj andel af høj andel af efterafgrøder og

eller flerårige græsafgrøder i sædskiftet. For fosfor er permanent jorddække med levende afgrøder og

planterester og direkte såning effektivt til at mindske tabet ved erosion. For pesticider er det afgørende

med alsidige sædskifter (vinter+vårafgrøder, korn vs. bredbladede) og gerne flerårige afgrøder for at

nedbringe problemer ukrudt og sygdomme ved overgang til pløjefri dyrkning. Biodiversitet vil fremmes

ved direkte såning, alsidige sædskifter, efterladelse af så meget halm som muligt efterlades, og

anvendelse af efterafgrøder, som har symbiose med arbuskulær mykorrhiza,

9.3

Referencer

Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rubæk, G.H., Kudsk, P., Pedersen, M.F., Strandberg, B., Bruus, M., (2020).

Efterafgrøder. I: Eriksen, J. Thomsen, I.K., Hoffmann, C.C., Hasler, B., Jacobsen, B. (redaktører)

Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet DCA Rapport nr. 174. pp.33-58.

Århus Universitet.

Hansen, E. M., Munkholm, L. J., Olesen, J. E., Melander, B. (2015). Nitrate leaching, yields and carbon

sequestration after noninversion tillage, catch crops, and straw retention.

Journal of

Environmental Quality,

44, 868-881.

Meurer, K. H. E., Haddaway, N. R., Bolinder, M. A., Kätterer, T. (2018). Tillage intensity affects total SOC

stocks in boreo-temperate regions only in the topsoil—A systematic review using an ESM

approach.

Earth-Science Reviews,

177, 613-622.

Munkholm, L. J., Kudsk, P., Jørgensen, L. N., Strandberg, B., Bruus, M., Hutchings, N. (2020). Optimering af

jordbearbejdning, fx pløjeretning, - tidspunkt og bearbejdningsintensitet, pløjefri dyrkning. I:

Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B., Jacobsen, B.H..

Virkemidler til reduktion af

fosforbelastningen af vandmiljøet

DCE Rapport nr. 379. pp. 75-87. Aarhus University.

Nielsen, J. A. & Jensen, J. L. (2014). Miljøeffekter ved reduceret jordbearbejdning.

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R.,

Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal,

L., Callesen, I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Olsen, T. M.,

Hansen, M.G. 2020. Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-

122

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and

the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 900

pp. Scientific Report No. 372

http://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf

Olesen, J. E., Petersen, S. O., Lund, P., Jørgensen, U., Kristensen, T., Elsgaard, L., Sørensen, P., Lassen, P.

(2018). Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet

Onnen, N., Heckrath, G., Stevens, A., Olsen, P., Greve, M. B., Pullens, J. W. M., Kronvang, B., Van Oost, K.

(2019). Distributed water erosion modelling at fine spatial resolution across Denmark.

Geomorphology,

342, 150-162.

Petersen, C. T., Nielsen, M. H., Rasmussen, S. B., Hansen, S., Abrahamsen, P., Styczen, M., Koch, K. B.

(2016). Jordbearbejdningens indflydelse på pesticidudvaskning til markdræn.

Bekæmpelsesmiddelforskning,

167. Miljø og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen.

Powlson, D. S., Stirling, C. M., Jat, M. L., Gerard, B. G., Palm, C. A., Sanchez, P. A. & Cassman, K. G. (2014).

Nitrate leaching, yields and carbon sequestration after noninversion tillage, catch crops, and

straw retention.

Nature Climate Change,

4, 678-683.

Schjønning, P. & Thomsen, I. K. (2013). Shallow tillage effects on soil properties for temperate-region

hard-setting soils.

Soil and Tillage Research,

132, 12-20.

Sun, W., Canadell, J. G., Yu, L., Yu, L., Zhang, W., Smith, P., Fischer, T. & Huang, Y. (2020). Climate drives

global soil carbon sequestration and crop yield changes under conservation agriculture.

Global Change Biology,

n/a.

Taghizadeh-Toosi, A. & Olesen, J. E. (2016). Modelling soil organic carbon in Danish agricultural soils

suggests low potential for future carbon sequestration.

Agricultural Systems,

145, 83-89.

Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J. E., Kristensen, K., Elsgaard, L., +Ÿstergaard, H. S., Lægdsmand, M.,

Greve, M. H. & Christensen, B. T. (2014). Changes in carbon stocks of Danish agricultural

mineral soils between 1986 and 2009.

European Journal of Soil Science,

65, 730-740.

Ørum, J.E., Thomsen, I.K. (2016). Vurdering af model og økonomiske beregninger af bedriftscases for

målrettet regulering (MR). Notat fra IFRO (Institut for Fødevare- og Ressourceøknomi). 14.

oktober. 2016.

123

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

10 Perspektivering

Lars J. Munkholm

, Elly Møller Hansen

, Jørgen Aagaard Axelsen

, Bo Melander

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

10.1 Udfordringer, muligheder, svagheder og styrker ved dyrkningsformerne under

CA eller variationer/delelementer deraf i Danmark

Nærværende rapport viser, at CA dyrkningselementerne samlet set og i nogle tilfælde hver for sig kan

bidrage til en udvikling af planteproduktion mod lav klimabelastning og forbedret klimatilpasning og

bæredygtighed.

Rapporten viser, at CA - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede

systemer med begrænset brug af efterafgrøder– giver muligheder for at forbedre jordressourcen, øge

kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor. Disse

fordele kan relateres til én eller flere af de tre CA dyrkningselementer dyrkningselementer (1. minimal

jordbearbejdning, 2. permanent jorddække med planterester eller levende planter samt 3. alsidige

sædskifter med samdyrkning og efterafgrøder) og forudsætter således ikke altid, at alle elementerne

anvendes på samme tid. For eksempel kan den gunstige effekt på kvælstofudvaskningen primært

relateres til effekten af efterafgrøder – som i mange år har indgået som et centralt virkemiddel i den

danske regulering vedrørende kvælstoftab. Systemer med pløjefri dyrkning og særligt direkte såning

lykkes dyrkningsmæssigt normalt bedst på veldrænede lerrige jorde, som har et moderat til højt

kulstofindhold.

Rapporten viser også, at der er udfordringer ved CA dyrkning - sammenlignet med langvarige

kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder - i forhold til afhængighed og

forbrug af herbicider, udledning af lattergas og planteetablering og vækst. Det er særlig vanskeligt at

praktisere CA i økologisk jordbrug på grund af problemer med ukrudt. Ved CA i konventionelt jordbrug

er der stor afhængighed af at kunne anvende herbicider og særligt glyphosat. Som beskrevet i kapitel

3 er det en udfordring at holde forbruget af herbicider nede på samme niveau som i traditionelt pløjede

systemer. Meget tyder dog på, at CA-dyrkning efter nogen tid kan føre til færre ukrudtsproblemer end

reduceret jordbearbejdning. I forhold til lattergas er der udfordringer i forhold til at begrænse

udledningen ved omsætning af planterester i systemer med intensiv brug af efterafgrøder og

konsekvent efterladelse af halm. Der kan være dyrkningsmæssige udfordringer i forhold til

planteetablering og vækst på særligt kulstoffattige lerjorde og meget sandede jorde. Udfordringer, som

i mange tilfælde kræver en overgangsperiode før CA dyrkningen er fuldt gennemført. Systemer med

minimal jordforstyrrelse som ved direkte såning kan ikke praktiseres ved dyrkning af kartofler og hvor

der skal indarbejdes fast husdyrgødning. Det bør også nævnes, at udbytter – og dermed input af kulstof

i planterester - på niveau med udbytterne i konventionelle kornbaserede pløjede systemer i mange

tilfælde er en forudsætning for optimal effekt af CA dyrkning i forhold til kulstoflagring. Internationale

124

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

studier på lerede jorde angiver endvidere at det kan være en udfordring at begrænse tabet af fosfor

ved udvaskning på drænede arealer, men det er ikke belyst under danske forhold (kapitel 6).

Styrkerne ved at praktisere CA er - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med

begrænset

brug

efterafgrøder

sparede

arbejds-

maskinomkostninger,

mindsket

brændstofforbrug, øget kulstoflagring og biodiversitet samt mindsket kvælstofudvaskning og

erosionsrisiko. CA har også potentielle styrker set i relation til tilpasning til et mere vådt og variabelt klima

– som følge af øget infiltrationsevne, mindsket risiko for tilslemning og erosion.

Den vigtigste svaghed ved CA dyrkningen - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede

systemer med begrænset brug af efterafgrøder - er den store afhængighed af herbicider og særligt

glyphosat. Kravene til varieret sædskifte giver mindre mulighed for at have en høj andel af vintersæd

(med højere udbyttepotentiale end vårsæd) i sædskiftet. Pløjning – eller anden form for intensiv

jordbearbejdning - mangler som en mulighed ved dyrkning af afgrøder med særligt behov for

jordløsning og ved udbringning af fast husdyrgødning. Af andre svagheder kan nævnes problemer med

agersnegle og etablering og vækst under særligt våde og kolde forhold om foråret.

Der vil

endviderevære større krav til driftsledelse, da succes med CA afhænger af et frugtbart samspil mellem

CA dyrkningselementerne og god timing af operationerne.

10.2 Forskningsbehov

Der er behov for at udvikle CA til at forstærke ovennævnte positive aspekter og mindske eller eliminere

ovennævnte negative aspekter under danske jord og klimaforhold. Hidtil har forsknings- og

udviklingsindsatsen mest fokuseret på individuelle CA dyrkningselementer– særligt jordbearbejdning,

efterladelse af halm og efterafgrøder. Der er brug for en koordineret indsats, som både fokuserer på at

optimere enkeltelementerne – f.eks. timing og intensitet af jordbearbejdning i forhold til

lattergasudledning – og det samlede CA dyrkningssystem. Det kræver en fokuseret forsknings- og

udviklingsindsats, som kombinerer langvarige forsøg med CA dyrkning med kortvarige detailstudier og

undersøgelser i praksis.

De langvarige forsøg ved Århus Universitet (CENTS forsøgene) blev etableret i 2002 som en opfølgning

på Olesen et al. (2002), hvor behovet for forsøg med pløjefri dyrkning i alsidige sædskifter blev påpeget.

CENTS forsøgene udgør en unik forskningsplatform (også internationalt set), hvor sædskifter,

jordbearbejdningsintensitet, efterafgrøder og efterladelse af halm bliver undersøgt individuelt og i

kombination. Forsøgene bliver endvidere brugt til detailundersøgelser i de 6 og 10 underparceller, der

findes i hver kombination af sædskifte og jordbearbejdning, på henholdsvis Flakkebjerg og Foulum.

CENTS forsøgene er blevet anvendt/anvendes til at belyse effekter af pløjefri dyrkning, herunder CA på

drivhusgasser, kvælstoftab, planteskadevoldere (ukrudt, sygdomme og skadedyr), pesticidforbrug,

jordstruktur, biodiversitet og udbytter. Sædskifter, efterafgrødevalg og såmaskine til pløjefri dyrkning er

blevet tilpasset i løbet af de 18 år, som forsøgene har været etableret. Det drejer sig om justeringer i

forhold til mere alsidige sædskifter, inklusion af efterafgrødeblandinger, forbedret såteknik og mere

fokus på direkte såning. Der vil også fremadrettet være behov for at tilpasse forsøgene for at belyse

125

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

dyrkningselementer til optimering af behandlingerne. Her skal også nævnes, at mere praksisnære CA

udviklings og demonstrationsplatforme er igangsat hos landmænd i forbindelse med CarbonFarm og

Grønne Marker – Stærkere Rødder projekterne. Der er også fremadrettet behov for frugtbart samspil

melem langvarige forsøg og mere praksisnære udviklings- og demonstrationsaktiviteter.

Med henblik på at fremme fordelene og mindske problemerne ved CA dyrkning ser vi behov for

følgende forsknings- og udviklingsaktiviteter:

Klimapåvirkning:

Udvikling af forbedrede sædskifter i samspil med jordbearbejdningsstrategier mhp øget

kulstoflagring. Strategier som sikrer optimal effekt af efterafgrøderne (særligt tidlig og sikker

etablering) og som understøtter potentialet for flerårige afgrøder til brug ved grøn

biogas/bioraffinering.

Udvikling af strategier til at mindske lattergasudviklingen ved omsætning af planterester (høst

af efterafgrøder, tidspunkt for afslutning af vækst, intensitet af jordbearbejdning).

Undersøge effekter af kørsel i marken på risikoen for lattergasemission i jord dyrket med

forskellig jordbearbejdningsintensitet. Udvikling af strategier til at mindske tabet betinget af

jordpakning som følge af kørsel i marken.

Klimatilpasning:

Dokumentere og udvikle CA strategier til at begrænse effekter at ekstreme nedbørshændelser

og længerevarende våde perioder som i vintrene 2017/18 og 2019/20. Det gælder både i

forhold til planteproduktionen, miljøpåvirkning og risiko for oversvømmelser.

Belyse og udvikle CA strategier til at mindske effekten af tørkeperioder på planteproduktion og

miljø. Det inkluderer sædskifter med tørkeresistente afgrøder, jorddække med dødt

plantemateriale til begrænsning af fordampning mm.

Bæredygtighed:

Belyse potentialet af flerårige afgrøder i kombination med minimal jordbearbejdning til at

mindske miljøpåvirkningen (særligt kvælstof og herbicider) og fremme biodiversiteten.

Undersøge effekter af halm og eftergrøder (arter og blandinger) på biodiversiteten i CA

systemer og udvikle dyrkningsformerne til at optimere biodiversiteten.

Udvikling af IPM-strategier til en forbedret regulering af problemer med ukrudt, sygdomme og

skadedyr, som erfaringsmæssigt betinger et øget forbrug af herbicider under pløjefri

dyrkningsforhold.

Undersøge effekten af CA på risikoen for tab af fosfor, herbicider til drænvand og udvikling af

strategier til at modvirke eventuelt øget risiko for tab.

Udvikling af strategier til at forbedre jordens struktur ved biologiske jordløsning – flerårige

afgrøder og efterafgrøder med kraftig rodvækst som stimulerer regnormeaktivitet, mikrobiel

126

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: Rapport Videnssyntese om Conservation Agriculture, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

aktivitet og i sig selv danner nye bioporer i jorden. Dette er af stor betydning på specielt de

kulstoffattige morænejorde, med stor tendens til naturlig pakning, såkaldt ”hardsetting”.

Udvikling af dyrkningssystemer og teknologier til at mindske den kørselsbetingede jordpakning

– især mindske problemer med pakning af overjorden ved pløjefri dyrkning. Her tænkes særligt

på udvikling af pløjefri systemer med brug af letvægtsrobotter.

10.3 Referencer

Olesen, J.E.; Schjønning, P.; Hansen, E.M.; Melander, B.; Felding, G.; Sandal, E.; Fomsgaard, I.S.; Heckrath,

G.; Axelsen, J.; Nielsen, V.; Jacobsen, O.H; Petersen, S.O.; Christensen, B.T.; Jørgensen, L.N.;

Hansen, L.M.; Jørgensen, M.H. (2002). Miljøeffekter af pløjefri dyrkning.

127