Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 818
Offentligt
2453432_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. september 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om fælles henstilling fra BALTFISH om
tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen for at reducere bifangst af torsk og
beskytte torskebestandene.
BALTFISH formandskabet vil efter høring af de relevante parter fremsende den fælles henstilling til
Kommissionen inden rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. oktober 2021.
En vedtagelse af forslaget skønnes på sigt at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark
og i EU i øvrigt, idet krav om brug af mere selektive redskaber kan føre til en bedre udnyttelse og
beskyttelse af fiskeressourcerne.
Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage
fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Grundnotat om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen, delegeret retsakt
2453432_0002.png
Den 28. september 2021
FVM 098
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om fælles henstilling fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt
trawlfiskeri i Østersøen for at reducere bifangst af torsk og beskytte
torskebestandene (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
BALTFISH
1
, som er forum for det regionale samarbejde om fiskeriforvaltningen i Østersøen, har på
baggrund af tyske fiskeriforsøg udarbejdet udkast til fælles henstilling om obligatorisk brug af
trawlredskaber, der i videst muligt omfang reducerer uønskede fangster af torsk, og som samtidig
opretholder et fiskeri efter fladfisk (delegeret retsakt). Det skal være obligatorisk at fiske med de
tilpassede redskaber i demersalt fiskeri efter andre konsumarter end torsk i ICES underområde 22-
26. Dette skal gælde, mens der er forbud mod et direkte fiskeri på den østlige torskebestand, og for
fiskeri på den vestlige torskebestand, så længe den er på et lavt niveau i henhold til Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES). Forslaget omhandler obligatorisk brug af tre optioner for så vidt angår
specifikke redskaber samt en selektionsanordning, som skal reducere fangsten af torsk med mindst 50
pct. Endvidere foreslås der mulighed for at tilføje yderligere nye trawlredskaber eller
redskabsmodifikationer, forudsat at de mindst reducerer torskefangsterne med 50 pct. i vægt i forhold
til de basisredskaber, der fiskes med i dag. BALTFISH formandskabet vil efter høring af de relevante
parter fremsende den fælles henstilling til Kommissionen inden rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
11.-12. oktober 2021. En vedtagelse af forslaget skønnes på sigt at have positiv virkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU i øvrigt, idet krav om brug af mere selektive redskaber kan
føre til en bedre udnyttelse og beskyttelse af fiskeressourcerne. Regeringen støtter, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Baggrund
1
Regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels mødes i en bred kreds i BALTFISH Forum (Østersøens
regionale Råd, grønne organisationer, ICES samt berørte medlemslande), dels en BALTFISH High Level Gruppe, hvor
fiskeridirektørerne mødes og beslutter de endelige henstillinger. EU-Kommissionen er repræsenteret i begge fora. BALTFISH er
i Østersøen drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på
fiskeriområdet.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Grundnotat om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen, delegeret retsakt
Grundforordningen om den fælles fiskeripolitik 1380/2013, særligt artikel 18, lægger op til at styrke det
regionale samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i geografiske
områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med
hjemmel i artikel 18 i forordning 1380/2013 samt for Østersøen med hjemmel i artikel 8 i den flerårige
forvaltningsplan for Østersøen, forordning 2016/1139, fremsende en fælles henstilling om indholdet af
visse tekniske regler til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund heraf vedtage den fælles
henstilling i form af en delegeret retsakt, der skal gøre det obligatorisk at fiske med mere selektive
redskaber i Østersøen efter andre demersale bestande end torsk i ICES underområde 22-26.
Den delegerede retsakt kan kun vedtages og træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør
indsigelse inden for en frist på to måneder. Fristen for indsigelse kan dog forlænges med yderligere to
måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller fra Rådet. Europa-Parlamentet træffer
beslutning om indsigelse med et flertal af sine medlemmer, mens Rådet træffer beslutning med
kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Et af de helt centrale elementer i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvist at bringe udsmid til
ophør og i øvrigt begrænse fangster af fisk under mindstemål i alle fiskerier og i det hele taget at undgå
uønskede fangster. Derudover indgår det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne som et vigtigt
element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltningen.
Tekniske foranstaltninger, som kan fastsættes i en delegeret retsakt, kan i henhold til den flerårige
forvaltningsplan for Østersøen blandt andet indeholde følgende elementer:
Specifikationer for fiskeredskaber og regler for deres anvendelse med henblik på at sikre eller øge
selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning på
økosystemet.
Specifikationer for ændringer eller supplerende anordninger til fiskeredskaber med henblik på at
sikre eller øge selektiviteten, reducere uønskede fangster eller minimere den negative indvirkning
på økosystemer.
BALTFISH har på baggrund af den alvorlige bestandssituation for torsk i Østersøen udarbejdet udkast
til en fælles BALTFISH henstilling om at indføre obligatorisk anvendelse af trawlredskaber til demersalt
trawlfiskeri med større selektivitet i forhold til de redskaber, der aktuelt anvendes til fiskeri efter torsk i
Østersøen. Forslaget har til formål i størst mulig omgang at undgå fangster af torsk og samtidig i størst
mulig omfang at undgå reduktioner i fiskeriet efter fladfisk, som i den nuværende situation
hovedsageligt er rødspætte. Som følge af, at den alvorlige bestandssituation for torsk i Østersøen, hvor
den østlige torskebestand, med visse begrænsede undtagelser, kun må fanges som bifangst, og hvor den
vestlige torskebestand ifølge ICES er på et lavt niveau, skal det efter forslaget være obligatorisk at
anvende de selektive redskaber i ICES underområde 22-26.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af forsøg gennemført af Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries,
Tyskland, og resultaterne fremgår af rapporten: ”Technical approaches to avoid cod catches in the Baltic
Sea trawl fisheries”.
Forslaget stiller krav om obligatorisk anvendelse af en af følgende optioner i ICES underområde 22-26
i demersalt trawlfiskeri efter andre arter end torsk. Det forudsætter, at anvendelsen resulterer i mindst
50 pct. reduktion af torskebifangster i vægt sammenholdt med de eksisterende basisredskaber:
1.
En modificeret T90-fangstpose bl.a. med forøgelse af mindstemaskstørrelsen fra 120 mm til 125
mm.
2. En kvadratmasket fangstpose bl.a. med en mindstemaskestørrelse på 125 mm.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Grundnotat om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen, delegeret retsakt
2453432_0004.png
3.
En "tagløs" (ROOFLESS) selektionsanordning.
Den tagløse selektionsanordning kan anvendes i sammenhæng med enhver tilladt fangstpose, forudsat
at torskeselektiviteten er mindst 50 pct. Der lægges i den fælles henstilling også op til, at der kan tilføjes
yderligere nye redskaber eller redskaber med selektionsanordninger, som forbedrer selektiviteten med
mindst 50 pct. i forhold de trawl basisredskaber, der fiskes med i dag. Det forudsætter, at Kommissionen
godkender de pågældende redskaber på baggrund af vurdering fra Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomiske Komité for Fiskeri.
Medlemsstaterne skal sikre, at de samlede fangster og torskebifangster, som fanges med de i
henstillingen anførte redskaber, registreres særskilt fra fangster, som fanges med andre fiskeredskaber.
Forslaget lægger endvidere op til, at redskaberne jævnligt skal vurderes, idet redskabernes
selektionseffekt afhænger af torskens størrelse.
Den fælles henstilling fra BALTFISH vil på baggrund af ovenstående indeholde en anbefaling om at
indføre obligatorisk brug af de selektive redskaber i ICES underområde 22-26. Der lægges op til, at
BALTFISH medlemsstaterne vil facilitere forsøg i det kommercielle fiskeri med de nævnte redskaber
samt andre trukne redskaber i ICES underområde 27-32, med henblik på at udvikle redskaber, der lever
op til de nævnte selektivitetsparametre.
Forslaget blev drøftet i BALTFISH den 8. september 2021. Efter høring af Det Rådgivende Råd for
Østersøen (BSAC)
2
forventes BALTFISH formandskabet at fremsende en fælles henstilling til
Kommissionen, eventuelt med visse tilpasninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU i øvrigt, idet krav
om brug af mere selektive redskaber kan føre til en bedre udnyttelse og beskyttelse af fiskeressourcerne.
Forslaget vil indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fiskere, der skal anskaffe sig nye
redskaber. Udskiftning af fiskeredskaber sker dog løbende og udgør en naturlig del af driftsudgifterne
og ekstra omkostninger ved anskaffelse af de nye redskaber skønnes at være meget begrænsede i forhold
til anskaffelse af de redskaber, der fiskes med i dag.
2
Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) er sammensat af repræsentanter fra erhvervet, NGO’er og andre
interesseorganisationer i henhold til nærmere fastsatte EU-regler herom.
3
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Grundnotat om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen, delegeret retsakt
2453432_0005.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri)
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er enig i udtalelsen om, at forslaget vil have
en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark, eller at det kan have det. En fortsættelse af fiskeriet
i Østersøen kræver med den nuværende tilgang til beskyttelse af torsk, at dette kan foregå med så lav en
belastning af torskebestandene som muligt. DFPO er i den sammenhæng bekymret for, at der ikke
tænkes på andre faktorer end blot fiskeriet
–
og ikke faktorer som f.eks. skarv og sæler, forurening og
klimaforandring. DFPO mener, at fiskerne skal have mulighed for at udnytte de ressourcer, der er i
fremgang. DFPO er dog af den opfattelse, at det skal ske med redskaber, der giver mening at bruge.
DFPO er stadig i tvivl om, hvad forslaget fra BALTFISH reelt vil indeholde. DFPO mener i den
forbindelse, at det er vigtigt, at de mange krav om dokumentation og videnskabelige udregninger sættes
i bero, således at fiskerne kan arbejde med redskaberne. DFPO gør opmærksom på, at forskellige fartøjer
ikke fisker ens med de samme redskaber. DFPO opfordrer derfor til, at de tekniske specifikationer bliver
fleksible, så fiskerne kan tilpasse redskaber til de forhold, som fartøjet fisker under. DFPO er ikke
begejstrede for, at redskaberne bliver obligatoriske fra starten af. I stedet foreslår DFPO, at fiskere, som
anvender disse redskaber, bliver undtaget fra andre reguleringer, som gælder i dag. DFPO henviser til,
at man i Danmark har regler om fangstsammensætningen, som man kunne undlade at bringe i
anvendelse for fiskere, der anvender selektive redskaber, ligesom man kunne tillade fiskeri i
lukkeperioderne (der er indført for at beskytte torsk) med henvisning til, at redskaberne ikke fanger
torsk.
Selvom forslaget om en åben liste over redskaber, som lever op til det generelle krav om en reduktion
på 50 pct. er fint, advarer DFPO om lange sagsbehandlingstider. DFPO foreslår derfor, at en
undersøgelse og en udtalelse fra nationale institutter bør være tilstrækkelig dokumentation, eventuelt
indtil en vurdering fra STECF viser det modsatte. Ifølge DFPO fremgår det desuden ikke af teksten, om
de tre redskaber der nævnes i notatet allerede nu vurderes at leve op til kravet om 50 pct. reduktion i
torskefangsten. DFPO er slutteligt særdeles skuffede over, at lovende danske undersøgelser fra DTU
Aqua ikke er medtaget.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) kan ikke støtte forslaget for så vidt angår den vestlige
torskebestand. Organisationen begrunder det med, at der allerede findes redskaber, der fanger
rødspætter næsten uden at fange torsk
–
de skånsomme fiskerier. FSK-PO bemærker, at med den meget
lille torskekvote, der lægges op til, kan man ikke fortsætte fiskeriet efter rødspætte som hidtil med
mindre justeringer. FSK-PO mener, at torskekvoten ikke vil kunne række selv med en 50 pct.'s reduktion
i bifangsten. Ligeledes mener FSK-PO, at rådgivningen for rødspætte er meget høj, hvilket potentielt
kan føre til stor udsmid af torsk, hvis ikke fiskeriet er selektivt nok. FSK-PO mener, at situationen for
torsken og kystfiskeriet i Østersøen ikke skal løses med de samme metoder, som ikke har virket i mange
år. FSK-PO kan derfor kun bakke op om et fortsat rødspættefiskeri, hvis bifangsten er 10 pct. eller
derunder. FSK-PO mener yderligere, at en sådan regel skal bakkes op af kontrol, der sikrer, at der ikke
smides torsk ud. FSK-PO bemærker, at det ikke bør være fiskerne, der skal bære byrden for den
reducerede torskekvote alene.
Konkret mener FSK-PO, at det kun bør være de beviseligt selektive redskaber (10 pct. bifangst af torsk
eller derunder), der skal kunne fortsætte. Ligeledes bør fiskerne i Østersøen kompenseres, da de lider
som følge af den reducerede torskekvote. Ligeledes bør der ifølge FSK-PO igangsættes en kortlægning
af sæler og skarvers påvirkning på torskebestanden, og at der bør stoppes for ødelæggelsen af marin
natur ved klapning, råstofindvinding og punktkildeforurening, samt at indsatsen mod iltsvind
intensiveres. FSK-PO mener, at man bør bibeholde beskyttelsen af torsk i gydeperioden i den vestlige
4
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 818: Grundnotat om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen, delegeret retsakt
2453432_0006.png
Østersø. Slutteligt mener FSK-PO overordnet, at der bør igangsættes omlægningsstøtte til mere
skånsomt fiskeri.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at ifølge ICES er et højt fiskeritryk, samt fiskeri med
bundslæbende redskaber to af de fem største presfaktorer i Østersøen. Derfor mener DN, at
beslutningstagere bør fastsætte regler, som sikrer, at fiskebestandene ikke presses ydereligere ved at
sætte kvoter på bæredygtige niveauer og begrænse fiskeriets påvirkning på havmiljøet. På baggrund af
ICES rådgivningen fra i år mener DN, at det nu er tid til at skifte kurs og gøre op med kortsigtede
fiskeriinteresser på bekostning af bæredygtige fiskebestande og havmiljøet. DN mener, at de fælles
henstillinger fra BALTFISH om tekniske foranstaltninger for demersalt trawlfiskeri i Østersøen ikke er
tilstrækkelige. DN mener, at der skal vedtages yderligere foranstaltninger for at bevare begge bestande.
Overordnet set mener DN, at trawlfiskeri skal begrænses i Østersøen, hvorfor der skal indføres flere
områder, hvor der ikke må anvendes bundslæbende redskaber for at bevare torskebestande og for at
bevare havbundens integritet. DN foreslår konkret, at en lukning af område 26 for trawlfiskeri ville være
oplagt. Ifølge ICES ville en lukning af området beskytte en væsentlig del af den truede østlige
torskebestand og have
begrænsede økonomiske konsekvenser for EU’s trawlfiskeri efter fladfisk i
området. DN mener desuden, at lukning af andre områder for trawlfiskeri også bør overvejes, og i den
forbindelse bør Kommissionen/medlemslande anmode ICES om at komme med anbefalinger på, hvor
lukning giver mening. DN er skuffet over, at den fælles henstillinger ikke betinger brug af bundslæbende
redskaber med, at der anvendes elekronisk monitorering med kamera ombord eller kontrol observatører
til søs. DN mener, at det giver mening løbende at monitorere, hvor høj bifangstraten er over en længere
periode. Generelt mener DN, at kontrol til søs og monitorering skal øges markant. Derfor anbefaler DN,
at der indfases elektronisk monitorering med kameraovervågning på alle fartøjer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De fleste BALTFISH lande forventes at støtte en fælles henstilling om obligatorisk brug af de tilpassede
redskaber. Det ser dog vanskeligt ud at opnå enighed blandt alle otte medlemsstater herom.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positiv til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, der følger af
grundforordningen 1380/2013.
Regeringen kan støtte krav om obligatorisk brug af selektive redskaber i demersalt trawlfiskeri efter
konsumarter i ICES underområde 22-26 med henblik på beskyttelse af torsken, når bestandssituationen
er meget dårlig for torskebestandene i Østersøen.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt
på grundlag af den fælles henstilling, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette
til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5