Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 81
Offentligt
2271952_0001.png
1. november 2020
D20-402966
Input til MOF vedr. implementering af Dyrevelfærdsloven
Indledning:
Dyrenes Beskyttelse ønsker at udtrykke vores bekymring for den planlagte udstedelse af 12
bekendtgørelser i relation til Dyrevelfærdsloven per 1. december 2020 (med forventet
ikrafttræden d. 1. januar 2021, samtidig med Dyrevelfærdsloven).
Samtidig skal vi tilkendegive vores utilfredshed med den manglende involvering af relevante
i teresse ter i ’beke dtgørelsesfase ’ (i.e. i ple
entering af Dyrevelfærdsloven).
Det er meget beklageligt, da vi havde set meget frem til at kunne medvirke til at sikre
gennemførelse af Dyrevelfærdslovens ånd og bogstav - som fremgår af Formålsbestemmelsen i §
1 - i bekendtgørelsernes indhold.
Vi har begrundet mistanke om, at der ikke vil ske ændringer, bl.a. fordi vi på intet tidspunkt er
blevet konsulteret eller involveret i.f.t. vores forslag til konkrete dyrevelfærdsforbedringer, jf. § 1.
Konklusion:
Dyrenes Beskyttelse opfordrer på den baggrund til, at der arbejdes for at stoppe den planlagte
proces. I praksis kan det kun kan gøres ved, at Ministeren udskyder tidspunktet for
Dyrevelfærdslovens og tilhørende bekendtgørelsers ikrafttræden. Vi mener ikke, at der ikke er
tilstrækkelig tid til at opnå en gennemgribende og tilfredsstillende revision af
bekendtgørelserne før d. 1. jan. 2021, så de indholdsmæssigt afspejler lovens nye
formålsbestemmelse.
Hovedpointer:
1) Formålsbestemmelsen i Dyrevelfærdsloven skal afspejles i indhold af BEK.
Dyrenes Beskyttelse finder, at man ikke kan se bort fra, at der er sket et kvalitativt skifte fra
’Dyrevær slove ’ til ’Dyrevelfærdslove ’, so blev e ste
igt vedtaget af Folketi get.
Konsekvensen må være, at der nødvendigvis skal revideres i ånd og bogstav i de BEK., som skal
have ophæng i en væsensforskellig lov. En lov, der som en nyskabelse har et egentligt formål
defineret, som følger:
”§ 1. Love har til for ål at fre
e god dyrevelfærd, heru der beskytte dyr, og
fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere
til for ål at varetage dyreetiske he sy .”
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
[email protected]
dyrenesbeskyttelse.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 81: Henvendelse af 2/11-20 fra Dyrenes Beskyttelse om implementering af dyrevelfærdslov
2271952_0002.png
Man kan altså ikke bare videreføre hidtidige bestemmelser 1:1 uden nærmere omtanke. Ellers
passer tingene simpelthen ikke sammen, og der bliver ikke kontinuitet og sammenhæng i
dyrevelfærdslovgivningen. Alt for mange bestemmelser i de gældende bekendtgørelser er ganske
enkelt vanskeligt forenelige med dyrevelfærdslovens formålsbestemmelse. Hvis der i videst muligt
omfang laves en videreførelse af gældende regler, kommer formålsbestemmelsen i
Dyrevelfærdsloven til at fremstå rent symbolsk
–
og uden reelt indhold.
Dyrenes Beskyttelse havde store forventninger til modernisering af lovgivningen - i
overe sste
else ed ’Lovko pas’
- som kunne afspejle den stigende betydning som
dyrevelfærd har i samfundet. Samtidig kunne det blive en enestående chance for at bringe
dyrevelfærd ind i det 21. århundrede. En erkendelse af at der er så umådeligt meget mere indhold
i begrebet dyrevelfærd set i forhold til dyreværn: Den positive tilgang til livskvalitet og oplevelser
og ikke alene en negativ tilgang med fokus på beskyttelse mod egentlige overgreb.
Af Lovbemærkningerne fremgår det, at reglerne hurtigere skal kunne tilpasses udviklingen og ny
viden på området, især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater.
Imidlertid er bestemmelser vedr. hhv. halekupering af lam og kastration af lam/gedekid med
elastrator helt konkrete eksempler på, at reglerne ikke er fulgt med udviklingen
–
og således ikke
manifesterer tidsånden. Det bemærkes, at Det Veterinære Sundhedsråd i deres høringssvar
anfører, at brug af elastrator ikke er en dyreværnsmæssigt acceptabel metode til brug ved
kastration og halekupering.
2) Manglende regler for visse dyr
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for en række nye dyreartsspecifikke BEK., f.eks. for
katte, får/geder, øvrige slagtefjerkræ-arter (udover som p.t. for kyllinger, kalkuner), herunder
ænder og gæs, samt for dyr i akvakulturbrug (fisk) m.v. Der mangler en faglig begrundelse for, at
der ikke er fastsat regler for de pågældende dyrearter. Tilsvarende er der indenfor samme dyreart
detaljerede regler for f.eks. malkekvægsracer, men ikke for kødkvægsracer.
3) Kritiske høringssvar vedr. indhold af bekendtgørelser
Af afgivne høringssvar fremgår, at der generelt er mange og kritiske kommentarer til
bekendtgørelsernes indhold fra flere høringsparter, herunder dyrevelfærdsorganisationer, Den
Danske Dyrlægeforening, Dansk Kennel Klub, Det Veterinære Sundhedsråd, Det Dyreetiske Råd
m.fl. Det bemærkes, at de kritiske ryster alle afspejler, at der er et ønske og reelt behov for
dyrevelfærdsmæssige forbedringer
for at bri ge dyrevelfærde ”up to date”.
2