Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 27. september
Sagsnummer: 2021-840
M 082
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til en
gennemførelsesretsakt om at forlænge godkendelsen for creosot i produkttype 8, i henhold til forordning
528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (komitesag)
Forslaget ventes sat til afstemning på et videomøde i den stående komité for biocidholdige produkter den 30.
september 2021.
Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, at der ikke er midler
med det pågældende aktivstof, der er godkendt i Danmark.
Regeringen mener ikke, at godkendelsens udløbsdato for creosot i produkttype 8 skal forlænges. Da creosot
er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1B samt opfylder kriterierne for at være persistent,
bioakkumulerende og toksisk (PBT) samt meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) og dermed er
omfattet af udelukkelseskriterierne, bør godkendelsen ikke fornys. Regeringen agter på den baggrund at
stemme imod forslaget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk