MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 800
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 23. september 2021

Sagsnummer: 2021-606

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen, KOM (2021) 491.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Den 23. september 2021

FVM 094

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2021) 491

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for

de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter

for 2022. Kommissionens forslag

indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande. I det foreliggende forslag har Kommissionen

ikke medtaget forslag til TAC/kvote niveau for fire bestande, men har dog i to særskilte non-papers

fremlagt forslag til kvote for henholdsvis sild og torsk i den vestlige Østersø. Herefter mangler forslag

til TAC/kvoter for to laksebestande. Forslaget indebærer uændrede TAC/kvoter for tre bestande, re-

duktion i fire kvoter og stigning for en enkelt kvote. Forslag til lukkeperioden, mens torsken gyder, for

kommercielt fiskeri i den vestlige Østersø, ICES underområde 22 og 23, udvides med 14 dage i forhold

til 2021. Iden østlige del af Østersøen er lukkeperioden uændret. Der vil være visse begrænsede undta-

gelser, særligt for fartøjer under 12 meter. Lyst- og fritidsfiskere må højst tage en torsk med i land pr.

dag i den vestlige Østersø. Der vil være forbud mod rekreativt fiskeri i lukkeperioden. Forslaget vur-

deres at have betydelige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de foreslåede

kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget ta-

ger højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 491 af 26. august 2021 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Øster-

søen. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. august 2021 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat

har af den samlede EU mængde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2022 for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med mål-

sætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgiv-

ning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i

Østersøen, forordning (EU) 2016/1139. Endvidere har Kommissionen taget hensyn til principperne for

TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2022

–

KOM (2021) 279. Det fremgår af disse principper, at Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-

værdien eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de tilsvarende flerårige planer åbner

mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Det fremgår også, at et andet mål

vil være at genopbygge målbestande, for hvilke ICES anbefaler, at der ikke tages fangster, med

afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige planer.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive fore-

slået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for be-

varing af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes

metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse

af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvalt-

ning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland

også i 2022 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til

fiskerimuligheder, reduceret for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for

de to forvaltningsområder i Østersøen.

ICES har den 10. september 2021 fremlagt sin rådgivning for torsk i den vestlige Østersø. Rådgivningen

er på 698 tons for både kommercielle og rekreative fangster i 2022. Da rådgivningen er kommet så sent,

har Kommissionen ikke kunnet medtage forslag til kvote for torsk i dette område i det oprindelige for-

slag. Kommissionen har den 21. september 2021 fremlagt sit forslag til kvoter for torsk i vestlig Østersø

i 2022 i et separat dokument. Kommissionen foreslår en kvote på 324 tons til det kommercielle fiskeri i

2022. Kvoten må som noget nyt for 2022 alene anvendes til bifangster. Lukkeperioden udvides med 14

dage i den vestlige Østersø, så den løber fra 15. januar 2022 til 31. marts 2022 i ICES underområde 22

og 23. I lukkeperioden vil det være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på

dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) opretholdes luk-

keperioden ligeledes uændret i forhold til 2021 og vil gælde fra den 15. maj 2022 til den 15. august 2022.

Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter ud

til seks sømil målt fra basislinjen. Det vil fortsat være tilladt at fiske efter pelagiske bestande til direkte

konsum på vanddybder under 40 meter, når der fiskes med redskaber med en maskestørrelse på højst

45 mm. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes gennemføres i lukkeperioden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Kommissionens separate dokument indeholder en begrænsning for det rekreative fiskeri i ICES under-

område 22, 23 og 24 i form af en "bag limit" på ét styk torsk (antallet var i 2021 på fem styk), som hver

person må bringe i land pr. dag. Rekreativt fiskeri i ICES underområde 24 må alene finde sted ud til seks

sømil målt fra basislinjen. Der vil som noget nyt være forbud mod "catch-and-release" fiskeri. I perioden

fra 15. januar til 31. marts vil der være fuldstændigt forbud mod rekreativt fiskeri i de pågældende om-

råder. Forbud mod rekreativt fiskeri opretholdes hele året i ICES underområde 25 og 26 i den østlige

Østersø.

Kvoten for torsk i den østlige Østersø, ICES underområde 25-32, opretholdes uændret på 595 tons i

2022 og vil udelukkende dække uundgåelige bifangster. Direkte fiskeri på denne bestand vil således

–

ligesom i 2021

–

ikke være tilladt. Kommissionen bemærker, at de seneste års supplerende tiltag som

begrænsning af fiskeriet til udelukkende at være bifangst kombineret med afhjælpende foranstaltninger

i form af lukning af gydeområder ikke har resulteret i en vækst i gydebiomassen.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø uændret fra 1. maj 2022 til 31.

august 2022, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse betin-

gelser må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabelige

formål. Det vil også fortsat være tilladt at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum, når der fiskes

på vanddybder under 50 meter, og der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm. I

lighed med sidste år indeholder Kommissions forslag et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES

underområde 25 og 26.

Kommissionens forslag indeholder ikke forslag til kvote for sild i den vestlige Østersø. Kommissionen

har dog efterfølgende fremsendt et separat dokument med forslag om reduktion i kvoten på 50 pct. sva-

rende til en kvote på 788 tons, som

–

som noget nyt

–

alene må fiskes som bifangst. Det vil dog være

tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området.

Kommissionen foreslår en reduktion i kvoten for centralsild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32)

på 54 pct., svarende til en kvote på 44.709 tons. Som baggrund for reduktionen anfører Kommissionen,

at gydebiomassen for bestanden er faldet yderligere i forhold til sidste år og nærmer sig B

lim3

grænsen.

Kommissionen foreslår en uændret kvote for brisling på 222.958 tons. Kommissionen anfører, at der

ved fastsættelse af denne kvote skal tages hensyn til, at brisling fanges i blandet fiskeri med sild, og at

brisling er fødegrundlag for torsk.

Kvoten for rødspætte videreføres på samme niveau som i 2021 på 7.240 tons. Kommissionen begrunder

sit forslag med, at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at

torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte. Der forekommer ifølge Kommissionen store

bifangster af torsk, når der ikke fiskes med mere selektive redskaber, end tilfældet er i dag.

ICES har den 15. september 2021 fremlagt sin rådgivning for de to laksebestande i henholdsvis ICES

underområde 22-31 og underområde 32. For ICES underområde 22-31 rådgiver ICES om ingen fangst

LIM:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

både i det kommercielle og det rekreative fiskeri for 2022. Kommissionen forventes herefter snarest at

fremlægge sit forslag til kvoter for disse bestande.

For fiskeri efter havørred ønsker Kommissionen i 2022 at opretholde forbuddet mod fiskeri efter hav-

ørred i hele Østersøen uden for fire sømil målt fra basislinjen. Endvidere må bifangst af havørred højst

udgøre tre procent af den samlede fangst af laks og havørred.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2022 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for

fiskeridødelighed (F

MSY

)

samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter. Værdierne er

bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder. Dog anvender ICES ikke planen for sild i vestlig

Østersø, fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt planen.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2022 for

de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2021.

Art (Område)

Rådgivning for 2022

TAC

2021 i

tons

(laks i

styk)

Kommissio-

nens forslag

2022 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2020

788 (kun til bi-

fangst, -50 pct.)

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Sild i den

vestlige

Østersø (22-24)

Sild i den

centrale

Østersø (25-27,

28.2, 29 og 32)

Anbefalingen på baggrund af MSY

er en nul-kvote. Dette er tilfældet

for fjerde år i træk. Rekruttering

har været lav de seneste år. Bestan-

den deles mellem Skagerrak/Katte-

gat og område 22-24 med 50 pct. til

hvert af de to områder. Gydebio-

massen ligger under grænsevær-

dien, B

lim

, og alle fangstscenarier

inkl. en nulfangst viser, at gydebio-

massen i 2023 forbliver under B

lim

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 52.443-87.581 inkl.

andel til Rusland. Et fiskeri på F

MSY

vil give en kvote på 62.353 tons til

EU. Gydebiomassen ligger under

MSY-niveau (MSY

Btrigger5

), og fiske-

ridødeligheden ligger over F

MSY

på

0,21.

Anbefalingen på baggrund af for-

sigtighedsprincippet er en nul-

fangst på

østbestanden

inkl. østbe-

1.575

(14 pct.)

97.551

44.709 (-54 pct.)

(2,2 pct.)

Torsk i den øst-

lige Østersø

(25-32)

595 (kun

til

bi-

fangst)

595 (kun til bi-

fangst

–

uæn-

dret)

22,9 pct.)

MSY:

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

MSY

Btrigger:

Referencepunkt for en bestands gydebiomasse, hvor der kan fiskes på MSY-niveau.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Art (Område)

Rådgivning for 2022

TAC

2021 i

tons

(laks i

styk)

Kommissio-

nens forslag

2022 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2020

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

Torsk i den vest-

lige

(22-24)

Østersø

Rødspætte (22-

32)

Laks

(styk)

(22-31)

Brisling (22-32)

standen i område 24. Dette er til-

fældet for tredje år i træk. Bestan-

den er fortsat under grænsevær-

dien for bestanden (B

lim

). Gydebio-

massen er faldet en anelse. Rekrut-

teringen er historisk lav. ICES vur-

derer, at et nulfiskeri ikke kan

bringe bestanden over B

lim

på

104.402 tons i 2022. Den naturlige

dødelighed er i kraftig vækst og er

væsentlig højere end fiskeridøde-

ligheden.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen er 698 tons på vestbe-

standen for både kommercielle og

rekreative fangster. Bestanden er

under grænseværdien for bestan-

den (B

lim

). Fiskeridødeligheden er

over F

MSY.

Rekrutteringen har været

meget lav siden 2018. Bestanden

har gennemgået en delvis viden-

skabelig bestandsvurdering i 2021,

hvilket at ændret opfattelsen af be-

standen, som vurderes at være i en

dårligere tilstand end tidligere an-

taget.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen for område 21-23 og på

baggrund af forsigtighedsprincip-

pet for område 24-32 er en fangst i

Østersøen på 11.082 tons. Begge

bestanden er robuste med god til-

vækst.

Anbefalingen på baggrund af MSY-

tilgangen er på ingen fangst for

både kommercielt og rekreativt fi-

skeri i havet, hvor bestandene blan-

der sig. Rådgivningen sker for at

sikre, at der ikke fanges laks i havet

fra de floder (bestande) med dårlig

bestandsstatus. Hvis der imple-

menteres områdebaseret midlerti-

dig forvaltning begrænset til kystfi-

skeri i Åland og Den Botniske Bugt

vil fangst på maksimalt 75.000 styk

laks kunne være muligt.

Anbefalingen på baggrund af den

flerårige forvaltningsplan er en

fangst mellem 214 000 og 373 210

tons inkl. andel til Rusland. På F

MSY

4.000

(kun som

bifangst i

område

24)

324 (kun til bi-

fangst -92 pct.)

43,6 pct.

7.200

7.200 (0 pct. -

uændret)

71,6 pct.

94.496

stk.

20,7 pct.

222.958

222.958 (0 pct.

–

uændret)

9,8 pct.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Art (Område)

Rådgivning for 2022

TAC

2021 i

tons

(laks i

styk)

Kommissio-

nens forslag

2022 i tons

(laks i styk)

samt ændring

i forhold til

2020

Dansk

andel af

EU TAC

(pct.)

niveau vil det give en kvote til EU

på 262 337 tons. Bestanden blev

delvist videnskabeligt vurderet i

2020, hvor referencepunkter for fi-

skeridødelighed blev opdateret,

men vurderingen udløste ikke æn-

dring i værdierne for gydebiomas-

sen. Bestandssituationen er god og

stabil. Rekrutteringen varierer

mellem årene med årgang 2019 og

2020 over middel. Fiskeridødelig-

heden ligger over F

MSY,

som i 2020

blev opjusteret fra 0,26 til 0,31.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke an-

vender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013.

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordnin-

gens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2022 for torsk i den østlige del og sild i den vestlige del af Øster-

søen i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”arts-

fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart

med op til 9 pct. af kvoten for målarten,

når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offent-

liggøres den 8. oktober 2021 forud for rådsmødet. TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2021

til

31. oktober 2022. Det bemærkes, at bestanden er delt med Storbritannien og hovedparten af sperling

fiskes i britiske farvande.

Det forventes, at Grønland på grundlag af EU’s fiskeripartnerskabsaftale mellem Grønland og EU vil

fremlægge tilbud til EU om fiskeri efter lodde i grønlandske farvande, når kyststaterne i slutningen af

september har fastsat den foreløbige TAC for den kommende sæson 2021 startende 15. oktober 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for

EU’s budget. Forslaget vurderes

ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Ifølge Kommissionen indebærer det oprindelige forslag (ekskl. torsk og sild i vestlig Østersø og de to

laksebestande) samlet set en reduktion i fiskerimuligheder på 11,6 pct. i forhold til sidste år. Det svarer

til en samlet mængde på 434.500 tons, som kan fiskes i 2022.

De foreslåede reduktioner af kvoterne for sild i den vestlige og centrale Østersø vil have negative økono-

miske konsekvenser for de berørte fiskere. Konsekvenserne afhænger dog af kvoteudnyttelsen af bestan-

dene.

Den foreslåede kvotereduktion for torsk i den vestlige Østersø vil have store negative økonomiske kon-

sekvenser for berørte fiskere.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspri-

serne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har

selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige føl-

geerhverv og lokalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt,

hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at der er tale om en me-

get problematisk fortolkning af den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele

fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Selvom DFPO anerkender, at tilstanden for torsk i den

østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet

ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at

beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til

en brøkdel af de døde torsk. DFPO modsætter sig ligeledes påstanden om, at forslaget skønnes at have

en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be-

rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore-

rer ICES’ observationer om fiskeriets

effekt på bestandssituationen.

DFPO mener ikke, at opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det

vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv

effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Born-

holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden

at fange torsk. Ligeledes fremfører DFPO eksemplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev

indført. DFPO mener, at de små torsk, som fiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om

foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Generelt mener DFPO, at det er vigtigt, at forvalt-

ningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er.

DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet stoppes, og torsken alligevel mistes, samtidig

med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiske-

riet og følgeerhvervet langs kysterne.

DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang-

sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de

tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er større end

målsætningen, skal

kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplan. Yderligere mener DFPO,

at torsken i

den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre

bestande. Desuden mener DFPO, at situationen i Østersøen er så alvorlig, at der skal igangsættes en

ophugningsordning. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartø-

jer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undta-

get. Ligeledes ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i

Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for

fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor.

Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op-

fattelse af situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den vestlige Østersø er i en ringe tilstand. DFPO

foreslår en kvote, der fastsættes på baggrund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tons. Der henvises

til, at dette skulle give en vækst i gydebiomassen på 40 pct. For torsk i område 25-32 finder DFPO det

uacceptabelt, at EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre

landes fastsættelse af au-

tonome kvoter. Derfor foreslår DFPO en kvote på 2.000 tons til EU. For rødspætte foreslår DFPO, at

kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og EU’s forvaltningsplan til 11.082 tons. For sild i område

22-24 mener DFPO, at kvoten bør fastholdes på samme niveau som i 2021

–

1.575 tons. For sild i den

centrale Østersø foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tons. For

brisling foreslår DFPO,

at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed

for at øge kvoten med

39 pct. i forhold til den kvote, der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har

mulighed for at overleve de ændringer, der sker i Østersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mener overordnet ikke, at forslaget skønnes at

have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget

på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige

sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at det er nødvendigt, at der

fastsættes en kvote på vestsild, som giver mulighed for landing på et niveau, der kan støtte den eksiste-

rende flåde. DPPO gør opmærksomme på, at den videnskabelige rådgivning bør afspejle, at det er et

erhverv, der skal leve med reguleringen, og der findes andre forhold, som skal inddrages end tilstanden

for en enkelt bestand. DPPO anbefaler derfor, at man fra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige

aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabelige rådgivning for vestsilden og brede analyserne

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kom-

missionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgivningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra

BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TAC. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den viden-

skabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at det bør

være bestandens størrelse, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøko-

nomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper,

hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tons. Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling

med, at brisling fiskes i et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der de

forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst af sild.

Marine Ingredients Denmark (MID) har følgende bemærkninger i forhold til Kommissionens forslag til

fiskekvoter for sild og brisling i Østersøen for 2022. MID mener, at den videnskabelige rådgivning fra

ICES bør følges. Konkret støtter MID derfor anbefalingen fra Baltic Sea Advisory Council (BSAC) til EU-

TAC for sild i den centrale Østersø på 62.353 tons. For sildebestanden i den vestlige Østersø støtter MID

anbefalingen fra BSAC på 1.575 tons. For sildebestanden i den Botniske Bugt støtter MID anbefalingen

fra BSAC og Kommissionens forslag om en TAC for 2022 på 111.345 tons. Hvad angår sildebestanden i

Rigabugten støtter MID anbefalingen fra BSAC og Kommissionens forslag om en TAC for 2022 på

47.697 tons. For brisling støtter MID anbefalingen fra BSAC's mindretalsudtalelse om, at TAC for bris-

ling i 2022 bør være 335.590 tons. MID mener yderligere, at det er problematisk, at Kommissionen ikke

følger den videnskabelige rådgivning fra ICES. MID mener ikke, at Kommissionens argument om at

sikre fødegrundlaget for torsk er et videnskabeligt argument. I stedet henviser MID til to forskningsar-

tikler, der peger på det modsatte, altså at torskebestanden kan hjælpes, hvis der er et højt fisketryk på

brislingebestanden.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er overordnet tilfredse med Kommissionens forslag, der re-

spekterer den videnskabelige rådgivning i Østersøen. Det gælder særligt i forhold til Kommissionens

forsigtighedsprincip for bestande, der er i nedgang, og tager højde for samspillet mellem arter og øko-

systemsdynamikker. Generelt lægger DN vægt på, at Østersøens havmiljø er i en meget dårlig miljøtil-

stand, hvorfor det også er positivt, at Regeringen er påbegyndt arbejdet med et dialogforum om fremti-

dens fiskeri i Østersøen. DN opfordrer til, at fiskeriministeren skal tage på rådsmødet den 11. og 12.

oktober 2021 og arbejde for, at fangstkvoterne bliver lagt på eller under de niveauer, som ICES anbefaler.

Desuden opfordrer DN til ambitiøs grøn revision af Baltic Sea Action Plan.

Konkret anbefaler DN, at man følger

ICES’ rådgivning og Kommissionens forslag om en nul-kvote

på

vestlig sild ved at lukke det målrettede fiskeri efter denne svage bestand. Derudover anbefaler DN, at

man justerer kvoten for sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og indfører tid- og lukkeområder i disse

farvande, da sild fra den vestlige Østersø-bestand vandrer op mod disse farvande og kan blive fanget

som bifangst i dette fiskeri. Derfor støtter DN de fælles internationale bestræbelser og samarbejdet mel-

lem EU, Norge og Storbritannien for at finde fælles løsninger og vedtage foranstaltninger, som reducerer

de uundgåelige fangster af den vestlige sildebestand. For sild i den centrale del af Østersøen anbefaler

DN, at man følger Kommissionens forslag om en kvote på eller under 44.709 tons. Derudover anbefaler

DN at man indfører øget kontrol i de andre Østersølande for at reducere kendte problemstillinger med

mis/fejlrapportering i det blandede pelagiske silde- og brislingefiskeri. For den østlige torsk anbefaler

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

DN,

at ICES’ anbefaling om en

nul-kvote følges og dermed fastholder en lukning af det målrettede tor-

skefiskeri. DN mener ikke, at bifangstkvoten fra 2021 (595 tons) skal øges. Derudover mener DN, at

tildelingen af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at re-

ducere bifangsten af den østlige torsk, og dermed bør fartøjerne acceptere en øget kontrol af fangsten

som f.eks. observatører om bord eller indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameraover-

vågning på alle fartøjer. DN anbefaler, at man følger Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioden

i gydeperioden (1. maj

–

31. august) i området 25-26 og et forbud mod rekreativt fiskeri i område 25 og

26. Yderligere anbefaler DN, at monitoreringen og kontrollen på alle EU-fartøjer bør øges med en prio-

ritering af torskekoncentrationsområderne. Slutteligt anbefaler DN, at der for østlig torsk bør udarbej-

des en genopbygningsplan, der tager højde for alle faktorer, bl.a. eutrofiering, forurening og klimaæn-

dringer. For den vestlige torsk anbefaler DN, at ICES rådgivning følges om, at fangsten skal være under

698 tons. Derudover anbefaler DN, at der lukkes for det målrettede fiskeri efter den vestlige torsk i om-

råde 22-24 og ligeledes indfører krav til fiskeredskaber i området, så der kun anvendes de redskaber,

som har den mindste bifangst af torsk. DN anbefaler desuden, at lukningen af gydeperioden videreføres,

men for alt fiskeri (også det rekreative). Derudover mener DN, at overvågning og kontrol til søs og ved

landinger bør styrkes, bl.a. ved at indføre elektronisk monitorering med CCTV-kamera. Ligeledes anbe-

faler DN, at der indføres redskabsrestriktioner samt mulige arealbegrænsninger for det rekreative fiskeri

for at undgå bifangst af torsk. I lyset af, at bestanden af den vestlige torsk er i krise anbefaler DN, at der

indføres yderligere foranstaltninger for at hjælpe til genopretningen af bestanden.

For brisling anbefaler DN, at der sættes en kvote på det lavere FMSY-interval og dermed ikke over Kom-

missionens forslag. Derudover mener DN, at man bør følge ICES anbefalingen fra 2019 om en forvalt-

ningsplan for brislingefiskeriet med det formål at sikre fødegrundlag for torsken i torskens hovedom-

råde. Yderligere anbefaler DN, at kontrollen for silde- og brislingefangster bør styrkes i de øvrige Øster-

sølande. For rødspætte anbefaler DN, at kvoten ikke øges, men sættes på eller under 7.240 tons, som

Kommissionen foreslår. Derudover anbefaler DN, at der bør lukkes for det demersale trawlfiskeri efter

fladfisk i område 26, og at fiskeriet efter fladfisk i område 22-24 begrænses til de redskaber, som har

den mindste torskebifangst.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. oktober

2021. Der må forudses vanskelige forhandlinger om de fleste bestande. I BALTFISH

sammenhæng ar-

bejdes der sideløbende med at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimulig-

heder 2022.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser særligt med

bekymring på den fortsatte negative udvikling for torsk i den østlige Østersø og for sild i den vestlige

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH

Forum, hvor Det rådgivende råd for Østersøen (BSAC), Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Kom-

missionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i BALTFISH High Level Grup-

pen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 800: Grundnotat om fiskerimuligheder i Østersøen for 2022

Østersø. Samtidig er regeringen bekymret for den negative udvikling for torsk i den vestlige Østersø,

laks og sild i den centrale del af Østersøen.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af for-

valtningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder, at der bør findes en samlet løsning for torsk i Østersøen, som tillader fortsat fiskeri

på andre bestande. Regeringen analyserer fortsat forslaget i forhold til bestandssituationen i Østersøen

og afventer de udestående forslag fra Kommissionen.

Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak

under hensyntagen til den biologiske rådgivning fra 1. november 2021, så der undgås et stop i fiskeriet

midt i sæsonen. Om nødvendigt som en midlertidig EU-TAC, afventende konsultationer mellem EU og

Storbritannien. Niveauet af en midlertidig EU-TAC vil skulle tage højde for, at sperling primært fiskes i

november og december.

Regeringen arbejder for, at der fastsættes en EU-TAC for lodde, når et eventuelt tilbud fra Grønland

foreligger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.