MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 797
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 22. september 2021

Sagsnummer: 2021-840

MIM 081

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat rådsmøde (miljø) for

EU’s miljøministre

den 6. oktober 2021,

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Henrik Hedeman Olsen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

EU og Internationalt

Den 21. september 2021

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

________________________________________________________________

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-skovstrategi 2030

Udveksling af synspunkter

KOM(2021) 572

side 2

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-skovstrategi 2030

KOM(2021) 572

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 16. juli 2021 offentliggjort en meddelelse om en ny EU-skovstrategi for perioden

frem mod 2030. Skovstrategien er en del af Kommissionens grønne pagt (European Green Deal) og afløser

den nuværende EU-skovstrategi fra 2013, der udløb i 2020. Den skal samtidig ses i sammenhæng med bl.a.

EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2030. Skovstrategien beskriver forskellige elementer i en bæredygtig

og multifunktionel skovdrift, såsom bidrag til bioøkonomi samt beskyttelse af biodiversitet og fremme af

CO2-optag og kulstoflagre i skove. Den fremhæver betydningen af modstandsdygtige skove og potentialet

for at styrke dette bl.a. gennem mere naturnære skovdyrkningssystemer. Den fremhæver vigtigheden af

finansiering til bæredygtig skovdrift bl.a. via landdistriktprogrammer og af robust og forbedret fælles

overvågning og rapportering om skovenes tilstand. Den peger også på et behov for øget innovation i skov-

sektoren og for bedre gennemførelse og håndhævelse af EU's love relateret til skove, herunder ift. naturbe-

skyttelse og værn imod ulovligt fældet træ på EU's marked. Strategien peger på hvert af disse områder på

tiltag, som Kommissionen og medlemsstaterne kan gennemføre for at sikre, at skovene udnyttes bæredyg-

tigt og for at styrke deres multifunktionelle rolle i samfundet. Strategien har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Strategien har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet. Regeringen byder overordnet strategien velkommen og er i færd med at udvikle en mere detaljeret

holdning til dens enkelte dele. Sagen er på dagsorden for rådsmødet (miljø) 6. oktober 2021 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 16. juli 2021 offentliggjort en ny EU-skovstrategi (i det følgende "strategien" eller

"skovstrategien"). Strategien er en del af Kommissionens grønne pagt ("Green Deal") fra 11. december 2019,

som har fokus på en bæredygtig fremtid via tiltag inden for klima, miljø og natur. Den afløser den hidtidige

EU-skovstrategi gældende perioden 2013

–

2020 og skal ses i sammenhæng med EU's biodiversitetsstrategi

2030 og klimapakken "Fit for 55" (FF55).

Meddelelsen med strategien er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 10. september

2021.

Formål og indhold

Skovstrategien

har til formål at fastlægge rammer for EU’s tilgang til skovområdet.

Den anerkender skovenes

multifunktionelle rolle, herunder for sundhed og trivsel, for udvikling af cirkulær økonomi og bioøkonomi,

for beskæftigelse, for optag og lagring af CO2 og for biodiversitet samt betydningen af øvrige økosystemstje-

nester som beskyttelse af vand, jord og luft. Strategien har seks indsatsområder:

1. Fremme skoves socioøkonomiske funktioner i landområder og skoves bidrag til bioøkonomien

Afsnittet fokuserer på skove og træprodukters bidrag til bioøkonomien og udvikling af landdistrikter. Det

fremhæver klimagevinsten ved at anvende større dele af skovbiomassen til langtidsholdbare træprodukter

(via lagring af CO2 og substitution af træ med andre mere CO2-belastende materialer). Samtidig anerken-

des nytteværdien af mere kortlivede træprodukter og af træ til energiproduktion.

Kommissionen vil bl.a.:

- etablere en standardiseret metode for kvantificering af klimafordele ved at anvende træ i byggeri,

- fremme kaskadeudnyttelse af træ (først materialeproduktion og brug, så genbrug, så energi),

- promovere brugen af Natura-2000 logoet til ikke-træ skovbaserede produkter og services,

- revidere retsakt om bæredygtige investeringer for at fremme naturnær skovdrift og biodiversitet

- styrke bæredygtighedskriterier for biomasse til energi

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

analysere virkninger af nationale incitamenter ift. udbud og forbrug af biomasse og ift. kulstofoptag, bio-

diversitet og træmarkedet for at overveje mulighed for yderligere begrænsninger mhp. at holde brug af

energitræ inden for bæredygtige rammer og modvirke negative virkninger.

2. Beskytte, genoprette og udvide EU's skove til bekæmpelse af klimaforandringer, vende biodiversitets-

krisen og sikre robuste og multifunktionelle skove.

Afsnittet understreger, at der i lyset af klimaforandringerne og tabet af biodiversitet er behov for økosystems-

baseret og naturnær skovforvaltning og genopretning, der beskytter biodiversiteten og styrker modstands-

dygtigheden af EU’s skove. Den fremhæver betydningen af dette for at kunne

bevare og øge skovenes flersi-

dige funktioner og for at beskytte mod naturkatastrofer som brande, oversvømmelser og jordskred og for at

beskytte skoves kulstoflagre og CO2-optag. Strategien har en køreplan for fremme af et mål i EU's biodiversi-

tetsstrategi 2030 om plantning af mindst 3 mia. ekstra træer inden 2030.

Kommissionen vil bl.a.:

- fremsætte lovforslag om genopretning af økosystemer, herunder i skove, inden udgangen af 2021,

- vejlede om primære og gamle skove; om definition, kortlægning, overvågning og streng beskyttelse,

- identificere behov for supplerende indikatorer og tærskelværdier for bæredygtig skovdrift,

- vejlede om biodiversitetsvenlig skovrejsning og genplantning/foryngelse af skov

- vejlede om mere naturnær skovdrift og om certificering af sådan skovdrift

- fremme skov-interventioner i den fælles landbrugspolitik, herunder betaling for økosystemydelser

- fremme kulstofbindende dyrkning og certificering af kulstoffjernelse

- identificere og afhjælpe evt. problemer ift. målopfyldelse i EU-regler og regler for statsstøtte

3. Skovovervågning, rapportering og data indsamling

Afsnittet anerkender, at der findes meget spredt dataindsamling på skovområdet, men fremhæver samtidig,

at der er behov for mere samlet overvågning, dataindsamling og rapportering om skove i EU. Formålet med

en styrket indsats er bl.a. bedre at kunne belyse om EU er på rette spor ift. klima- og biodiversitetsudfordnin-

gerne, og om skovene opfylder deres mange formål og funktioner.

Kommissionen vil bl.a.:

- fremsætte nyt lovforslag om EU-skovovervågning, - rapportering og dataindsamling,

- styrke eksisterende overvågning af klimapåvirkning under EU's skovinformationssystem,

- udarbejde jævnlig rapportering om skovenes tilstand i EU,

- fremme brugen af skovforvaltningsplaner og øge omfanget af skov omfattet af sådanne planer,

- udvikle et europæisk partnerskab for skovforskning.

4. Forskning og innovation til forbedring af vores viden om skove

Afsnittet fremhæver behov for bedre innovation, forskning og vidensdeling om skov og skovsektoren.

Kommissionen vil bl.a:

- støtte evidensbaseret viden og strategier for genopretning af skove,

- øge samarbejdet om forskning i skovbrug,

- øge støtte til foranstaltninger der mindsker risiko for katastrofer, herunder skovbrande

5. En inklusiv og sammenhængende EU-ramme for skovforvaltning

Afsnittet omhandler samarbejde og koordinering på tværs af medlemslande i EU. Det peger på et behov for

bedre koordinering, vidensdeling på tværs og fremme af synergi mellem ekspertgrupper.

Kommissionen vil bl.a.:

- sammenlægge Den Stående Skovbrugskomite og Ekspertgruppen for skov og biodiversitet,

- fremme oprettelsen af en skovrådgivningstjeneste i medlemsstaterne.

6. Intensivering af gennemførelsen og håndhævelsen af gældende EU-ret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

Afsnittet understreger, at der er behov for at intensivere gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lov-

givning om skove og skovbrug i EU. Det gælder bla. eksisterende love under fugle- og habitatdirektivet og

EU's tømmerforordning (EUTR).

Kommissionen vil bl.a.:

fremme anvendelsen af satellitdata og ”geo-spatiale” efterretninger i medlemsstaterne,

- ajourføre retningslinjer for fortolkning af eksisterende EU-lovgivning, herunder om artsbeskyttelse i ha-

bitatdirektivet og beskyttelse i NATURA 2000-områder,

- fremme overvågning og håndhævelse af EUTR,

- analysere behovet for minimumsstandarder for tredjeparts-certificeringsordninger,

- støtte civilsamfundets rolle ift. overvågning

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om strategien, men ventes at vedtage en resolution om strate-

gien.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens forslag i skovstrategien udmøn-

tes i konkrete initiativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stilling-

tagen hertil.

Strategien har ikke i sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De enkelte forslag

som Kommissionen vil fremsætte som følge af strategien forventes at kunne få en positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Den nye EU-skovstrategi har været i høring i en bred kreds af interessenter.

WWF Verdensnaturfonden finder, at den nye EU-skovstrategi er et skridt i den rigtige retning af en styrket

og forpligtende indsats, der sikrer skovenes biodiversitet og skovøkosystemernes modstandsdygtighed. WWF

finder dog, at skovstrategien er for svag i forhold til miljømæssig bæredygtighed til fordel for økonomiske

hensyn. Særligt beklager WWF manglen af oplæg til obligatoriske kriterier for bæredygtig skovforvaltning.

WWF understreger vigtigheden af en række elementer som man finder væsentlige for at fremme bevarelse og

genopretning af Europas skove, bl.a. implementering af målet om streng beskyttelse af 10% af

EU’s land-

areal, herunder prioritering af de vigtigste skove samt forslag fra Kommissionen til et juridisk bindende in-

strument til naturgenopretning. Derudover fremhæves væsentligheden af mere naturnær og multifunktionel

drift, gen- og skovrejsning, belønning af skovejere og forvaltere, der fremmer biodiversitet, vedtagelse af lov-

forslag om en solid EU-dækkende ramme for overvågning af skovøkosystemers faktiske tilstand samt opret-

telsen af en EU-ekspertgruppe til drøftelse af skovinitiativer med bred repræsentation. WWF finder strategi-

ens oplæg til at finansiere betalinger for økosystemtjenester gennem en markedsmekanisme baseret på virk-

somheders køb af CO2-kreditter dybt forkert. Støtte til skovgenopretning og andre naturbaserede klimaløs-

ninger bør i WWFs optik primært finansieres gennem nationale støtteordninger, den fælles landbrugspolitik,

indtægter fra emissionshandelssystemet eller andre afgifter på drivhusudledende virksomheder. WWF er

desuden bekymret over strategiens tilskyndelse til skovbioøkonomi, idet man ikke mener at klima- og biodi-

versitetsmål kan nås hvis skovhugsten intensiveres yderligere.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

KL er overordnet positiv over for den nye EU-skovstrategi. Særligt er man positiv over for oplægget til at

styrke økonomiske og reguleringsmæssige incitamenter for mere skov og biodiversitet. I forlængelse heraf

håber KL, at der kommer en tilskudsordning til skovrejsning i Danmark, som også kommuner kan søge. KL

er positiv over for strategiens oplæg til at understøtte udvikling af landdistrikter og udvikling af en mere bæ-

redygtig skovdrift, herunder udvikling af en standard for klimavenligt træbyggeri og understøttelse af samar-

bejde mellem turisme- og skovsektoren samt styrkelse af naturovervågning og udvikling af data. KL er mere

forbeholden over for tiltag i forhold til at styrke den fælles regulering af bæredygtig skovdrift, herunder en

fælles definition af primær og gammel skov. For KL er det afgørende, at der er balance mellem hensynet til

benyttelse og beskyttelse af naturen, herunder at planlægning og etablering af ny natur bliver afvejet i forhold

til lokale hensyn og udviklingsmuligheder. Endvidere finder KL det afgørende, at der sikres fleksible rammer

i forhold til at pleje eksisterende natur og planlægge ny natur, og at kommunerne får mulighed for at inte-

grere natur- og biodiversitetsforvaltning i en bredere helhedsorienteret arealplanlægning og -anvendelse.

Dansk Skovforening hilser den nye EU-skovstrategi velkommen om end man finder, at EU-Kommissionen

med strategien lægger op til en detailstyring af skovområdet, som ikke respekterer, at skov er national kom-

petence. Dansk Skovforening finder, at strategien i for høj grad fokuserer på biodiversitet hvilket er skævt i

forhold til også at nå en målsætning om øget produktion af bæredygtigt produceret råtræ og opfordrer til en

balanceret tilgang. Dansk Skovforening mener at strategien tegner et forvrænget billede af skovenes tilstand,

og mener ikke, at Kommissionen forholder sig til at ændringer i skovene tager tid, samt anerkender den ind-

sats der allerede er iværksat gennem fx Natura 2000-implementeringen, frivillig certificering og bæredygtig-

hedskrav i VE-direktivet. Dansk Skovforening savner i strategien en bedre forståelse for skovdrift og skovene

som produktionsapparat, herunder i relation til at understøtte bæredygtighed. Man finder det dog positivt, at

strategien fremhæver, at der skal investeres i udvikling og innovation ift. anvendelse af restproduktionen fra

højværdi-træprodukter til energiformål. Dansk Skovforening finder det særligt positivt, at strategien aner-

kender hvordan bæredygtigt producerede træprodukter med lang levetid kan bidrag til at nå mål om klima-

neutralitet, men finder dog i den sammenhæng, at strategien mangler sammenhæng mellem ønsket om at

fremme en træbaseret bioøkonomi og forslaget til revideret LULUCF-direktiv. Man savner endvidere mere

målrettede initiativer med faste deadlines i forhold til at understøtte et øget udbud af træprodukter med lang

levetid. I forhold til overvågning, rapportering og dataindsamling savner Dansk Skovforening en bedre sam-

menkobling med eksisterende national skovovervågning og afrapporteringsprocesser. Desuden er man be-

kymret for, hvad man oplever som for stor fokus på brugen af satellitbaseret overvågning uden koordination

med feltbaseret skovstatistik. Dansk Skovforening bakker op om Kommissionens forslag til, at der udarbej-

des strategiske langsigtede planer for skovene og den skovbaserede sektor.

Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (KU/IGN) finder generelt, at det er

godt, at EU-Kommissionen med strategien sætter fokus på skovenes mangesidede funktioner (og forskellige

aktører i tilknytning til skov) og betydning for indsatser for klima, biodiversitet og grøn omstilling. KU/IGN

fremhæver at oplægget til en fælles definition, kortlægning og overvågning vil være afgørende, også i Dan-

mark, for at fremme beskyttelse af oprindelige og biodiversitetsrige/gamle skove. Vigtigheden af at styrke

mulighederne for økonomiske incitamenter i forhold til skovforvaltning fremhæves. Betydning af at tilpasse

skovdyrkning og fastlæggelse af målsætninger m.v. med lokale vækstforhold understreges. I forlængelse

heraf fremhæves betydningen af forskning, dataindsamling og overvågning, herunder koordination med og

brug af eksisterende nationale, regionale og internationale skovstatistikker. Strategiens oplæg til etablering af

et europæiske skovråd med bred repræsentation nævnes som en god mulighed.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

fremhæver skovstrategien som helt central for at levere på EU’s Bio-

diversitetsstrategi og EU-målet om 55% reduktion af udslippet af klimagasser i 2030. DN understreger for-

ventning til, at Danmark vil fremme et højt ambitionsniveau i forhold til udmøntning af strategien. På trods

af positive elementer finder DN, at strategiens oplæg til at der primært anvendes frivillige indsatser, langt fra

er tilstrækkeligt til at understøtte bedre beskyttelse og øget genopretning af Europas skove. Der er behov for

klare målsætninger og strategiske retningslinjer samt en ambitiøs handlingsplan. DN anbefaler, at Danmark

arbejder for at sikre hurtig fremdrift og gennemførelse på EU-niveau af allerede planlagte aktiviteter til tiden.

DN fremhæver vigtigheden af, at Danmark nationalt vælger at understøtte skovstrategiens målsætninger

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

m.v., herunder gennem målrettede tilskudsordninger der kan fremme effektiv beskyttelse, naturnær skov-

drift og skovrejsning. Endvidere finder man, at skovstrategien bør tænkes ind i revision af LULUCF-forord-

ningen. DN er enig i ønsket om at fremme produktion af kvalitetstømmer, brug af træ i byggeri og bevarelse

af værdien af træprodukter i produktionskæden, men ønsker en hurtig udfasning af brugen af træflis til ener-

giproduktion.

Verdens Skove er overordnet positive over, at man med den nye EU-skovstrategi sætter fokus på skovområ-

det. Man finder dog, at strategien i for høj grad lægger vægt på skovene som produktionsapparat og steder,

der skal give økonomiske værdi. Verdens Skove mener, at man i EU bør have større fokus på, at skove frita-

ges fra drift og dermed øger fokus på biodiversitet og kulstoflagring. Verdens Skove finder det kritisabelt, at

skovstrategien lægger op til, at træbaseret biomasse fortsat skal være en del af EU’s energisystem i fremtiden.

Verdens Skove finder, at man på EU-niveau bør sætte en klar retning for at begrænse brugen af træbiomasse,

herunder fjerne træbaseret biomasse fra listen over vedvarende energikilder. Verdens Skove er positive over

strategiens fokus på brug af træ i bl.a. byggeri, men fremhæver, at dette ikke må medføre en stigning i skov-

hugst. I den forbindelse fremhæves bl.a. behovet for en analyse af, hvor meget tømmer og materiale, der kan

produceres, samtidig med at der bliver plads til biodiversiteten, og at dette følges op med konkrete retnings-

linjer til medlemsstaterne i forhold til hvordan dette sikres. Verdens Skove finder det positivt, at strategien

lægger op til en stærkere og bedre monitorering af skovenes tilstand, men fremhæver at en kortlægning ikke

blot skal inkludere primære og gamle skove, men alle biologisk værdifulde skove i EU. Verdens Skove frem-

hæver behovet for, at sikre skovene mod klimaforandringer og finder, at Kommissionen bør fremlægge nogle

klare forslag til at understøtte dette, bl.a. ved at lade flere arealer udlægge til naturområder og naturlig skov.

I forhold til indsatsen mod klimaforandringer fremhæver Verdens Skove skovenes potentiale for kulstoflag-

ring, men understreger samtidig, at skove ikke må indgå i kompensationsordninger og at indsatser som ek-

sempelvis skovrejsning, ikke må blive en erstatning for at reducere udledninger i andre sektorer eller på be-

kostning af biodiverse skove. Endelig understreger Verdens Skove behovet for en styrket indsats mod illegal

fældning samt en opdatering af bæredygtighedskriterierne for skovforvaltning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder det positivt, at den ny EU-skovstrategi fremhæver de private skovejeres

og -forvalteres

centrale rolle i forbindelse med forvaltningen af EU’s skovressourcer. L&F finder det derfor

afgørende, at disse aktører og deres interesseorganisationer (på nationalt og EU-niveau) inddrages i imple-

menteringen af strategien. L&F fremhæver skovområdet som værende national kompetence samt behovet for

at nærhedsprincippet fastholdes i forhold til implementering af strategien. I forlængelse heraf finder L&F det

problematisk, at der lægges op til udarbejdelse af fælles EU-retningslinjer for bl.a. bæredygtig skovdrift. Man

er ligeledes bekymret for, hvad man ser som strategiens ensidige fokus på det miljømæssige perspektiv af bæ-

redygtighed uden at medtage de økonomiske og samfundsmæssige aspekter. I forhold til skovstrategiens re-

ference til kommende nye retlig bindende regler for økosystemgenopretning opfordrer L&F regeringen til at

sikrer, at Kommissionen lægger stor vægt på at belyse alle former for konsekvenser af en kommende ny EU-

regulering.

Træ- og møbelindustrien (TMI) er generelt tilfredse med, at EU-skovstrategien anerkender træets klima-

egenskaber, og man ser frem til, at dette vil skabe øget incitament for øget brug af træ i byggeriet. TMI finder,

at strategien lægger for stor vægt på passiv skovbeskyttelse og dermed tilsidesætter skovenes multifunktio-

nelle rolle og fokus på bæredygtig skovdrift. TMI mener, at skovstrategien fejlagtigt fokuserer på, at skove

fortrinsvist skal bruges til at producere træprodukter af høj kvalitet og med lang levetid, herunder at Kom-

missionen gør sig til dommer over, hvad der er gode og dårlige produkter. TMI finder, at Kommissionen til-

sidesætter fokus på, at alle dele af træet og hele produktionscyklussen (inkl. biprodukter) skal inddrages, for

at træ- og skovsektoren kan optimere sit klimabidrag. Endelig er TMI kritiske over for strategiens oplæg til

etablering af en ny frivillige certificeringsordning for bæredygtig skovdrift, idet man frygter, at en sådan vil

underminere eksisterende ordninger som FSC og PEFC, samt tilføre virksomheder og forbrugere unødig

kompleksitet og fordyrende omkostninger.

Dansk Træforening finder det overordnet positivt, at strategien anerkender skovenes flersidige værdi og bi-

drag til en bæredygtig samfundsudvikling. Dansk Træforening finder dog, at Kommissionen med strategien

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

flere steder tilsidesætter den nationale kompetence på skovområdet, herunder med oplæg til restriktiv detail-

styring af skovdriftsprincipper. Dansk Træforening finder det positivt, at strategien har fokus på brug af træ i

byggeriet som klimaløsning, men mener, at strategien skaber et kunstigt og unødigt modsætningsforhold

mellem træprodukter med lang levetid og træprodukter med kort levetid, herunder et negativt syn på sidst-

nævnte, som Dansk Træforening ellers fremhæver som centrale for den grønne omstilling. Man finder endvi-

dere, at der er behov for at stimulere produktinnovation og ressourceoptimering ved anvendelsen af træ i

hele værdikæden fra skov til færdigvare samt udviklingen af økonomi/betalingsmekanismer for andre økosy-

stemtjenester som skovene leverer til samfundet, f.eks. biodiversitet og klimanytte. Dansk Træforening bifal-

der ambitionen om at udvide skovarealet i EU, som man finder skal baseres på principper om bæredygtig

skovdrift og multifunktionalitet. Man står dog uforstående over for oplægget til at etablere en ny certifice-

ringsordning for bæredygtig skovdrift, da man finder, at eksisterende globale ordninger (FSC og PEFC) fun-

gerer fint. Dansk Træforening understreger, at man i stedet burde fremme udbredelsen af dokumenteret bæ-

redygtigt forvaltede skove, herunder udnytte Forum Europe for en videreudvikling af begrebet.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget den 21. september 2021.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter generelt op om den danske holdning, herunder fokus på

fremme af brugen af træ i sektorer, hvor træet sikres lange levetider. DN fremhæver vigtigheden af, at til-

skudsordninger til fremme af beskyttelse af skove skal være varige ordninger.

Verdens Skove støtter op om fokus på, at sikre lang levetid for fældet træ, men understreger samtidig, at

dette ikke bør føre til øget skovhugst på bekostning af biodiversiteten.

Dansk Skovforening efterlyser en specifik regeringsholdning til spørgsmålet om kompetence i EU på skov-

området i relation til strategiens elementer og oplæg.

Dansk Industri efterlyser en regeringsholdning til strategiens oplæg om nye certificeringsordninger om hen-

holdsvis kulstoffjernelse og naturnær skovdrift, herunder hvordan disse skal relatere sig til eksisterende cer-

tificeringsordninger på skovområdet såsom FSC.

WWF Verdensnaturfonden fremhæver vigtigheden af løbende og bred inddragelse af alle relevante aktører i

forbindelse med fastlæggelse af regeringens mere detaljeret holdning til skovstrategiens enkelte elementer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på foreløbige overordnede udmeldinger synes en gennemgående opfattelse, der deles af mange med-

lemsstater, at være, at Kommissionen bevæger sig for langt i retning centralisering af skovpolitikken og ikke i

tilstrækkelig grad respekterer nærhedsprincippet på området. Det gælder bl.a. i forhold til, men er ikke be-

grænset til forslag om øget EU-overvågning og rapportering om skove samt om indførelse af tærskelværdier

for indikatorer for bæredygtig skovdrift. Mange medlemsstater finder tillige strategien ubalanceret, idet de

vurderer, at den ikke i tilstrækkelig grad konkret fremmer den multifunktionelle skovdrifts bidrag til grøn

omstilling og bioøkonomi, men for ensidigt fokuserer på skovenes bidrag til løsning af udfordringer på kli-

maområdet og i forhold til biodiversitet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen byder skovstrategien velkommen. Skovene, skovbruget og skovsektoren kan bidrage væsentligt

til løsning af en række samfundsmæssige udfordringer, herunder bidrag til grøn omstilling samt til løsning af

klimakrisen og biodiversitetskrisen. En bæredygtig og multifunktionel drift af skovene er en forudsætning

for, at skovene og skovsektoren kan gøre dette. Derfor er der behov en velkoordineret og, særligt i forhold til

klima og biodiversitet, også styrket indsats for skovene. Regeringen finder overordnet, at skovstrategien gi-

ver et godt afsæt for dette.

Regeringen er i færd med at udvikle en mere detaljeret holdning til skovstrategiens enkelte elementer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 797: Samlenotat til rådsmøde (miljø) den 6. oktober 2021

Regeringen finder, at eksisterende kriterier og indikatorer og retningslinjer i øvrigt for bæredygtig skovdrift,

som er udviklet under Forest Europe, sætter en god overordnet rammer for fremme af bæredygtig og multi-

funktionel skovdrift. Regeringen anerkender samtidig skovstrategiens påpegning af behovet for bedre belys-

ning af skovenes tilstand og for styrket indsats på udvalgte områder. Det gælder ikke mindst i forhold til bio-

diversitet og klima, hvor der er behov for bedre data om skovenes tilstand og udvikling.

Regeringen finder, at strategien med rette har identificeret et behov for styrket indsats for beskyttelse af sko-

venes biodiversitet. Regeringen ser skovstrategien som et vigtigt supplement til EU's biodiversitetsstrategi og

finder, at skovstrategien kan bidrage væsentligt til at sikre en ambitiøs implementering af denne på skovom-

rådet. Regeringen har samtidig fokus på, at indsatserne for biodiversitet skal være effektive og proportionale.

Tilsvarende finder regeringen, at skovstrategien med rette identificerer et behov for et styrket bidrag fra

skove til begrænsning af den globale opvarmning. Regeringen finder i den forbindelse, at der er behov for at

fokusere såvel på skovenens løbende CO2-optag som deres langsigtede kapacitet til kulstoflagring.

Regeringen støtter skovstrategiens bestræbelse på at fremme en udvikling, hvor en højere andel af træhug-

sten finder anvendelse i sektorer, hvor træet sikres lange levetider, og dermed bidrager til at forlænge skove-

nes kulstoflagring og fremme den cirkulære økonomi.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019 om rådskonklusioner om Kommissionens evaluering af EU's skovstrategi.

Der er ligeledes oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg 2. oktober 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) 14.-15. oktober 2019 vedrørende politisk drøftelse om forventningerne til en EU-skov-

strategi efter 2020 på rådsmødet.