Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2271453_0001.png
|
Nr. 42
|
2020
|
Kronik
Rod i beregninger
af vandmængder
NEDBØR
Nedbør
| Aarhus Universitet og Geus har i mange år haft rod i deres
Nedbør
hydrologiske modeller til beregning af udstrømningen af vand fra de umålte
landområder
Af gårdejer, cand. oecon.
Bjarne Brønserud,
Vissenbjerg
nder stort postyr og me-
diebevågenhed annonce-
rede miljøminister Lea
Werme-lin den 14. august i år, at
”mulige datafejl kan have med-
ført mere kvælstof og fosfor i
havet end beregnet”.
I samme tonefald udtaler min-
isteren, at ”der er ingen tvivl om,
at vi skal skrue op for indsatsen
for at passe på vort vandmiljø”.
Nyheden fra Miljøministeriet
kan læses her.
kan læses her.
kan læses her.
vandplanerne eller miljøets til-
stand.
Men regnestykket over for ud-
landet bliver værre, fordi vi har
et så ekstremt intensivt landbrug
og derfor udleder meget mere
end udlandet.
Desuden vil også ubalancen i
forhold til tiden, inden vi gjorde
landbruget så intensivt, blive
større.
Men landbruget behøver ikke
frygte en væsentlig skrappere
indsats”.
I citatet bliver landbruget
ud-peget som årsagen til det
dårlige vandmiljø, på trods af at
dataene i de hydrologiske mod-
eller endnu ikke er blevet set
efter i sømmene.
og Geus skulle have undersøgt
nedbørsdataene for de seneste
10 år.
DR’s mediedækning i Vort Vejr
den 17. august blev fremført un-
der overskriften “nedbørsmæng-
derne fra DMI er formentlig
undervurderet og er 10-25 pct.
højere end opgjort i modellerne
for vandmængderne brugt til
beregning af udledningen af
kvælstof” og med henvisning til
Aarhus Universitet og Geus.
som kan sesses her
som kan her
Her manipulerer DR seerne til
at tro, at redaktionen har fået
forelagt en videnskabelig do-
kumentation - hvilket imidlertid
ikke er tilfældet.
Der foreligger alene et kortfat-
tet memo fra DCE ved Aarhus
Universitet,
som kan ses her
I disse kystområder falder der
mindre nedbør end gennemsnit-
tet for hele landet. I den seneste
NOVANA rapport fra februar
2020 har forskerne fortaget en
nedskæring af den beregnede
vandmængde med skønsmæssigt
seks pct. for årene 1989-2018.
Denne nedskæring kommer
oven i en tilsvarende reduktion i
2008 på 10 pct. for årene 1989-
2005.
U
Vandmængder og tab af
kvælstof alt for høje i 30 år
Med andre ord har vandmæng-
derne og dermed de beregnede
tab af kvælstof og fosfor til kyst-
vandene være alt for høje i de
seneste 30 år.
De hydrologiske modeller har
åbenbart aldrig været valideret
korrekt.
Når Miljøministeriet har behov
for at rejse tvivl om DMI’s ned-
børsdata kan det kun opfattes
som en afedningsmanøvre.
Sandheden er, at Aarhus
Universitet og Geus igennem
mange år har haft rod i deres
hydrologiske modeller til bereg-
SØGER DUDU
SØGER
ning af udstrømningen
MED
MEDARBEJDERE MED
vand
MEDARBEJDERE
af
fra de umålte landområder.
BRANCHEERFARING?
BRANCHEERFARING?
Professor udpeger landbrug
som årsagen til dårligt
vandmiljø uden beviser
Her i Govvarenyt (21/8) om-
tales pressemeddelelsen under
overskriften ”mulige datafejl om
nedbør – måske mere kvælstof
og fosfor i havet end beregnet”.
Den samme journalistiske
vinkel vælger DR Nyheder i en
omtale på hjemmesiden med
overskriften ”regner det mere
end vi måler? Forskere er uenig
med DMI”.
I JyllandsPosten (17/8) inter-
viewes en repræsentant fra Aar-
hus Universitet, som er blandt
de hovedansvarlige for vand-
planerne.
I interviewet udtaler profes-
sor Stiig Markager sig om ”de
mulige fejl i nedbørsmæng-
derne” fra DMI.
Han siger, at ”det får ikke den
helt store betydning i forhold til
DMI checker 260 elektroniske
nedbørsmålere hver dag
Gennnem min aktindsigt i DMI’s
nedbørsdata klargøres den 20.
august i år, at DMI gennemfører
daglige kvalitetscheck af de 260
elektroniske nedbørsmålere.
Disse målere kan afæses på
minuttal døgnet rundt.
Derfor afviser meteorologerne
og direktør Marianne Thyrring,
Se DMIs meddelelse her.
Se DMIs meddelelse her.
DMI, også anklagen om en
systematisk undervurdering af
nedbørsmængderne i en pres-
semeddelelse udsendt den 14.
august.
Se DMIs meddelelse her.
Modeller i stedet
for målinger
Bag den beskrevne veltil-
rettelagte pressekampagne, ak-
kompagneret af Miljøministeriet,
ligger der en helt anden og mere
dyster forhistorie.
De hydrologiske modeller er
opbygget til at beregne den del
af nedbøren, som når ud til kys-
ten.
Det er kun en mindre del af regn-
og smeltevandet, der via dræn og
vandløb ender i kyst-vandet, rest-
en fordamper direkte eller bliver
forbrugt af planterne.
I de 39 pct. af vandopland-
ene, hvor der ikke sker måling
af vandmængden via målesta-
tioner, benyttes de hydrologiske
modelopgørelser.
-
Tillæg til denne
Gr enyt
Så Så annoncér i
kronik
enyt
- annoncér i Gr
Se
Med jobannonce i i
opdelingen i målte-
Med en en jobannonce
og umålte
Grovvarenyt er du du
sider sam-
Grovvarenyt
næste
oplande på de
er
sikker
med
at dindin
sikker
en forklarende tekst.
men
på,på, at
annonce
annonce
rammer
rammer
Kilde: DCE ved Aarhus
Kontakt
Univer-
Kontakt
plet.
plet.
Helge ynggaar
Helge ynggaar
sitet.
[email protected]
[email protected]
Tlf. 20 47 16 11 11
Tlf. 20 47 16
DR manipulerede seerne
Ligeledes gennem min aktind-
sigt i DR får jeg afkræftet, at
forskerne ved Aarhus Universitet
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Henvendelse af 28/10-20 fra Bjarne Brønserud, Vissenbjerg, om beregninger af vandmængder
2271453_0002.png
|
LANDSBASERET TILFØRSEL AF
KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE
FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011
Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Nr. 31
2013
dbør
3.2 Datablad
Danske farvande samlet
som kan ses her
ses her.
Se DMIs meddelelse her.
SØGER DU
MEDARBEJDERE MED
BRANCHEERFARING?
- Så annoncér i Gr
enyt
Med en jobannonce i
Grovvarenyt er du
sikker på, at din
annonce
rammer
Kontakt
plet.
Helge ynggaar
[email protected]
Tlf. 20 47 16 11
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 79: Henvendelse af 28/10-20 fra Bjarne Brønserud, Vissenbjerg, om beregninger af vandmængder
2271453_0003.png
|
3.1 Vejledning til datablade
Oplandskortet viser fjordens
samlede opland. Målestationer
er markeret med kulørte prik-
ker. Q-stationer (stor blå prik) er
de stationer, hvis indberet-tede
data for daglig vandføring er
anvendt i beregningerne. NP
stationer (lille orange prik)
er de stationer, hvis indber-
ettede data for transport af total
kvælstof og fosfor er anvendt
i beregningerne. Oplandet til
NP stationerne betegnes ”Målt”
for fulde tidsserier, “Delvis
målt” for huludfyldte ukom-
plette tidsserier, mens resten
af oplandet betegnes ”Umålt”.
Q-stationer uden NP målinger,
indgår desuden til korrektion
af den modellerede vandafst-
rømning i det umålt opland.
En tabel med oplandskarakteris-
tika lister oplandsdelenes areal
i km2 samt procent. Derudover
er opgivet det dyrkede areal
(2005 tal fra Blicher-Mathiesen
et al. 2012).
Stationslisten viser hvilke NP
stationer der er brugt i bereg-
ningerne og for hvilke år der
forefindes data på stationen.
Tabellen
med
for perioderne
gennemsnit
1990-1994,
1995-1999, 2000-2004, 2005-
2009, samt for årene 2010 og
2011 viser vandafstrømningen
udtrykt ved vandmængden som
millioner kubikmeter per år og
omregnet til mm per år ved di-
vision med oplandsarealet. De-
suden findes N og P tilførslen
fordelt på spildevand og de to-
tale tilførsler. Tilførslen er også
udtrykt som vandføringsvægtet
koncentration (mg N/l) og ar-
ealspecifik tilførsel (kg N/ha) i
forhold til det samlede opland.
Tidsserieplots viser udviklin-
gen i belastningen for perioden
1990-2011. De 2 øverste grafer
viser tilførslen regnet som vand-
føringsvægtet
koncentration
(mg /l) for henholdsvis N og
P i den samlede landbaserede
ferskvandstilførsel til fjordene.
Dels med en linie for den
samlede tilførsel og dels med
en linie for kun spildevand.
Nederste grafer viser den ar-
ealspecifikke tilførsel af N og
P (kg/hektar) ligeledes med
en linie for den totale tilfør-
sel og en linie for spildevand.
Bagved alle grafer er vist vand-
afstrømningen (mm/år) hvilket
kan aflæses længst mod højre.
dbør
som kan ses her
ses her.
Se DMIs meddelelse her.
SØGER DU
MEDARBEJDERE MED
BRANCHEERFARING?
- Så annoncér i Gr
enyt
Med en jobannonce i
Grovvarenyt er du
sikker på, at din
annonce
rammer
Kontakt
plet.
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Helge ynggaar
[email protected]
Tlf. 20 47 16 11