MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Henvendelse af 14/9-21 fra Esben Øster Mortensen og Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet om stop for de årlige nedskæringer i basisbevillingen til myndighedsbetjeningen på klima- og miljøområdet

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 781
Offentligt

FORSKNINGSBASERET

MYNDIGHEDSBETJENING ER AFGØRENDE

FOR DEN GRØNNE OMSTILLING

Årlige besparelser som følge af omprioriteringsbidraget har udhulet rammebevillingerne til de forsk-

ningsmiljøer, som skal muliggøre en grøn omstilling af Danmark. Den samlede bevilling er i 2021 omkring

138 mio. kr. mindre end i 2009. Rammebevillingerne er en forudsætning for at fastholde og udbygge

forskningsekspertisen og de nødvendige forskningsfaciliteter.

En genopretning af

basismidlerne til forskningen er en forudsætning for at forskerne kan søge

tilstrækkelige fondsmidler og programpakker.

Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø

og biodiversitet. Vi står over for en enorm udfordring, som kræver en grøn

omstilling i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Det

er en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser, eksportindtægter

og et fattigere samfund.

Vi har imidlertid også mulighed for at skabe et vidensmæssigt grundlag,

som kan gøre virksomheder og myndigheder markedsledende inden for

systemer og teknologi i den grønne omstilling. Via rettidige og målrettede

investeringer i forskning og innovation kan den grønne omstilling vendes til

globale konkurrencefordele.

Politiske mål og strategier

bag den grønne omstilling

Klimaloven: Klimaneutralitet i 2050,

klimagasudslip sænkes med 70 procent i 2030

EU’s biodiversitetsstrategi for 2030: 30 procent

land og hav som beskyttede naturområder

EU’s vandrammedirektiv: Væsentlig reduktion

af kvælstofudledning til havet for at sikre

vandmiljø i god økologisk tilstand

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er målrettet forskning

Aarhus Universitet (AU) har siden fusionen med sektorforskningen i 2007 betjent

primært Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet med forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening inden for landbrug, fødevareproduktion, klima,

miljø og natur. Som følge af aftalen mellem ministerierne og AU er der forskningsmiljøer

ved AU, som arbejder målrettet på, at landbruget og fødevaresektoren kan nå klima- og

miljømålene samtidig med at produktion og arbejdspladser bevares.

Herudover giver forskningen på naturområdet redskaber til

sikring af biodiversitet samt overvågning og udpegning af

naturområder. På miljøområdet bidrager forskningen ek-

sempelvis til overvågning af luftkvalitet, estimering af udslip

af forurenende stoffer og modellering af spredning, hvilket

muliggør sammenhængende beregninger af luftforurenings

betydning for samfundet både helbredsmæssigt og økono-

misk. Disse forskningsbidrag er forudsætning for, at kunne

vise at den grønne omstilling rent faktisk virker.

Det målrettede arbejde har medvirket til, at forskningsmiljø-

erne ved AU er i verdensklasse jf. internationale rankings og

er eftertragtede samarbejdspartnere i international sam-

menhæng.

Roadmap for de kommende års forskning

Efterspørgslen på forskningsbaseret viden, som kan sikre

den grønne omstilling, vil stige yderligere. Miljøministeriet

og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på

baggrund af politiske målsætninger formuleret et Road map

for forskning i de kommende ti år. Forskning ved AU er en

væsentlig forudsætning for at opnå tilstrækkelig viden på en

række centrale områder for grøn omstilling:

• Mindre klimabelastende landbrug, fødevareproduktion og

kostvaner gennem udvikling af produktionssystemer og

miljøteknologi til lav klimabelastning

• Metoder til udtagning af lavbundsjorde, som maksimerer

klimaeffekt, miljøeffekt og øger biodiversitet

• En 40 procent reduktion af miljø- og sundhedsbelastnin-

gen fra pesticider i forhold til belastningen i 2011 gennem

muligheder for reduktion af anvendelse af pesticider samt

alternativer til pesticider

• Forbedring af luftkvaliteten frem mod 2030, herunder

55 procent reduktion af partikelemission og 24 procent

reduktion af ammoniakemission i 2030

• Vandmiljøet bringes i god tilstand i 2027 gennem bl.a. ud-

vikling af værktøjer til prioritering af arealanvendelse og

effekt af forskellige typer og placeringer af vådområder

• Bidrage til FN-mål om at standse tilbagegangen i biodi-

versiteten gennem bl.a. udvikling af omkostningseffektive

metoder til monitering af biodiversitet og metoder til inte-

gration af biodiversitetshensyn på arealer med produktion

• Mindske pres på natur og biodiversitet fra landbrug, her-

under øget omlægning til økologisk drift

•

Bæredygtig og ressourceeffektiv landbrugs- og fødeva-

reproduktion, reduktion af madspild med 50 pct. samt

optimeret udnyttelse af restprodukter og sidestrømme i

den cirkulære bioøkonomi

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 781: Henvendelse af 14/9-21 fra Esben Øster Mortensen og Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet om stop for de årlige nedskæringer i basisbevillingen til myndighedsbetjeningen på klima- og miljøområdet

• Plantebaserede fødevarer og cellebaserede produkter

som alternativer til f.eks. kød

• Udvikling og opskalering af nye proteinkilder herunder

af lokalt producerede plantebaserede proteinkilder til

foder og fødevarer samt processer/teknologier til for-

arbejdning og bioraffinering samt in-vitro produktion af

funktionelle proteiner

•

Bæredygtig husdyrproduktion med færre effekter på

mennesker, natur og klima og mere dyrevelfærd, samt

reduktion af antibiotika-forbrug

• En række af disse vidensbehov og teknologispring kan

desuden kun realiseres ved forbedrede forskningsme-

toder, herunder metoder til måling af emissioner og til

karakterisering af nye proteinkilder på fysisk-kemisk og

molekylært niveau samt basal forståelse af fx betyd-

ningen af mave-tarmkanalens og jord-plante systemets

mikrobiom for sundhed og modstandsdygtighed

På alle disse områder har AU en hovedrolle og forventes

opbygge og vedligeholde den nødvendige forskningsbase,

som muliggør forskning og grøn innovation. Forskningsba-

sen er infrastruktur og kompetencer i form af verdensklasse

forskere, laboranter og forsøgsteknikere, som arbejder i

felten eller i laboratorier, marker, stalde, og tekniske anlæg.

Forskningsbasen er fundamentet for at kunne tiltrække og

udnytte midler fra målrettede forsknings- og innovations-

programmer og fra danske og internationale fonde.

Mulighederne for forskning i den grønne omstilling beskæres

Forskningsbasen finansieres primært via rammebevillingen

(basisbevillingen) til den forskningsbaserede myndig-

hedsbetjening. Det er rammebevillingen, som forskerne i

myndighedsbetjeningen bygger deres forskningsmiljøer op

omkring. Det er rammebevillingen, der er med til at betale

forskernes bygninger, laboratorier, IT-udstyr, regnskab og

meget andet – tilsammen kaldet overhead. Rammebevil-

lingen er en afgørende faktor for over tid at kunne opbyg-

ge og vedligeholde infrastruktur og forskningskompetencer.

De forskningsmiljøer på AU, der er centrale for den grøn-

ne omstilling, bliver nu beskåret. Det er en konsekvens af,

at rammebevillingen i perioden 2009-2021 er reduceret

med 138 mio. kr., fra 498 mio. kr. til 360 mio. kr. (se figur 1).

Rammebevillingen er reduceret og reduceres fortsat, fordi

fagministeriernes rammebevilling til universitetet hvert år be-

skæres med 2 procent. Dette ”omprioriteringsbidrag” er fjer-

net fra de øvrige basisbevillinger til universiteterne fra 2020.

Desuden er der ud af rammebevillingen i flere omgange

taget millionbeløb til andre formål, der er taget opgaver for

ca. 25 mio. kr. ud, og endelig kompenseres udviklingen i løn

og priser kun delvist. Indeksreguleres rammebevillingen efter

nettoprisindekset, svarer faldet i købekraft siden 2009 til 215

mio. kr. i nutidsværdi.

I starten af perioden kunne universitetet omtrent erstatte det

beskårne ved at hente ekstra midler fra eksterne fonde m.v.,

og universitetet har også selv finansieret en væsentlig del af

det tabte. Omkring 2016 nåede reduktionen et niveau, hvor

det ikke længere kunne lade sig gøre at hente tilstrækkelige

midler fra fonde m.v., og det samlede beløb, området kunne

drives for, faldt. Samtidig har medfinansieringen fra andre

dele af universitetet nået et niveau, der ikke er holdbart, og

dette interne tilskud må bringes i balance.

Basisbevillingen er en forudsætning for at tiltrække fonds-

midler

Reduktionen i rammebevilling kan ikke længere erstattes af

andre fondsmidler eller ny forskningspakker fra fx Forsk-

ningsreserven, fordi disse bevillinger stort set aldrig indehol-

der tilstrækkelig overhead. De koster simpelthen penge fra

basisbevillingen at hjemtage. Basisbevillingen, rammebevil-

lingen, er blevet for lille til fortsat at kunne opretholde alle de

forskningsmiljøer, der er grundlag for myndighedsbetjenin-

gen og som burde understøtte den grønne omstilling.

Der er akut behov for at stoppe de årlige besparelser, og

i stedet styrke den forskning, som skal sikre den grønne

omstilling af Danmark.

Rammebevilling, andre indtægter*, AU medfinansiering

Figur 1: Finansiering af AU’s myndighedsbetjening 2009-2020 samt rammebevilling 2021-2024.

*Andre indtægter omfatter konkurrenceudsatte midler fra offentlige og private fonde, særbevillinger, tilkøb til rammeaftale, ministeriernes ekstra køb af

rådgivning mm., dvs. midler, der ikke er omfattet af rammeaftalen. ¤: Tal for 2020 er foreløbige regnskabstal, idet regnskabsaflæggesen ikke er afsluttet.

Andre indtægter og AU medfinansiering er ikke opgjort for 2021-2024. 2022-2024 er fremskrivninger iht. Finansloven.