Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 780
Offentligt
2445906_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. september 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed besvarelse af spørgsmål 253 ad EUU alm. del af 6. juli 2021
vedrørende sociale krav i den endelige CAP-aftale som forudsætning for modtagelse af landbrugsstøtte.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 780: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 253 om krav for landbrugsstøtte
2445906_0002.png
Den 14. september 2021
FVM 088
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 253 (alm. del), som Folketingets Europaudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. juli 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 253 (alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
”I
forlængelse af spørgsmål 56 (EUU, alm. del, 2020-21) bedes ministeren redegøre for, hvilke sociale
krav som forudsætning for modtagelse af landbrugsstøtte, der er med i den endelige CAP-aftale og her-
under klargøre, hvad regeringen har arbejdet for i forhandlingerne
i den forbindelse?”
Svar
Det vil fremadrettet være et EU-krav, at modtagere af landbrugsstøtte skal overholde visse arbejdsmiljø-
og arbejdsretlige regler for at kunne få udbetalt fuld landbrugsstøtte. Dette kaldes social konditionalitet.
EU-reglerne, som omhandler arbejdsgiverforpligtelser samt arbejdsmiljøregler, er fastlagt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU
(artikel 3-6, 8, 10 og 13), Rådets direktiv 89/391/ EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbed-
ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (artikel 5-12) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/104 /EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (artikel 3-9).
Direktivet om arbejdsvilkår indeholder minimumsrettigheder og krav til, hvilke oplysninger arbejdsta-
gerne skal have om deres arbejdsvilkår. Formålet med direktivet er at forbedre arbejdstagernes vilkår
ved at stille krav om en passende grad af gennemsigtighed og forudsigelighed vedrørende deres arbejds-
vilkår. Formålet med de to direktiver om arbejdsmiljø er henholdsvis at sikre et højere niveau for be-
skyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og at fastsætte minimumsforskrif-
ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr. Der udestår et
større implementeringsarbejde frem mod reglernes ikrafttrædelse for at fastlægge de endelige krav for
støttemodtagerne. Det skyldes blandt andet, at medlemsstaterne senest skal gennemføre direktivet om
arbejdsvilkår i august 2022. Direktivet er ikke implementeret i Danmark på nuværende tidspunkt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
•
EAN 5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 780: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 253 om krav for landbrugsstøtte
Medlemsstaterne er forpligtede til at implementere social konditionalitet senest den 1. januar 2025.
Medlemsstaterne kan dog frivilligt implementere ændringerne fra den 1. januar 2023. EU-Kommissio-
nen skal senest i 2025 vurdere, om anvendelsesområdet skal udvides til at dække visse regler om fri
bevægelighed for arbejdstagere. EU-Kommissionen skal endvidere foretage en evaluering af reglernes
effekt på arbejdstagernes forhold to år efter reglernes ikrafttrædelse.
Det fremgår af den politiske aftale fra juli 2021 om den fælles landbrugspolitik, at medlemsstaterne for-
pligtes til at konsultere arbejdsmarkedets parter om, hvordan systemet for social konditionalitet skal
implementeres. Det fremgår videre af aftalen, at parternes rettigheder og forpligtelser ikke skal påvirkes
af de nye regler om social konditionalitet. Det er indskrevet i de forordninger, der udgør den fælles land-
brugspolitik, at der er uafhængighed mellem landbrugsmyndighederne, som er forpligtede til at hånd-
hæve reglerne i landbrugspolitikken, og domstolssystemet, inkl. det fagretlige system.
Det er vigtigt for regeringen, at arbejdstagere har ordentlige arbejdsforhold, og at gældende regler over-
holdes. Dette gælder i landbrugssektoren som i alle andre sektorer. Danmark har en særlig arbejdsmar-
kedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter indgår og håndhæver overenskomster, som regulerer arbejds-
forholdene. Det er en model, som vi kan være stolte af i Danmark
–
og som vi skal værne om.
I forhandlingsforløbet i EU har det fra dansk side været vigtigt, at den danske arbejdsmarkedsmodel og
parternes roller respekteres, og at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke påvirkes. Jeg har oplevet lyd-
hørhed fra de andre medlemslande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet for de særlige forhold,
som gør sig gældende i Danmark.
Forhandlingerne i EU er resulteret i et fornuftigt kompromis, som på den ene side kobler udbetaling af
landbrugsstøtte med overholdelse af enkelte arbejdsmiljø- og arbejdsretlige regler, og på den anden side
respekterer eksisterende nationale arbejdsmarkedsmodeller og arbejdsmarkedets parters roller.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
2