Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 772
Offentligt
2443708_0001.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
UNDERSØGELSE AF MILJØSTYRELSENS HÅNDTERING
AF DRIKKEVANDSOMRÅDET SOM FASTLAGT I MILJØ-
MINISTERIETS KOMMISSORIUM AF 7. DECEMBER 2020
KØBENHAVN
KALVEBOD BRYGGE 32
DK-1560 KØBENHAVN V
AARHUS
ÅBOULEVARDEN 49
DK-8000 AARHUS C
T
@
W
+45 33 15 20 10
[email protected]
WWW.KAMMERADVOKATEN.DK
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0002.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
INDHOLD
1.
INDLEDNING
1.1
1.2
1.3
Baggrund for Miljøministeriets bestilling af undersøgelsen
Kommissorium
Forståelse og afgrænsning af kommissoriet
1.3.1
1.3.2
1.3.3
1.3.4
1.3.5
1.4
1.5
2.
3.
Spørgsmål 1 – Korrekt implementering af drikkevandsdirektivet
Spørgsmål 2 – Korrekt administrationsgrundlag for drikkevandsdirektivet og danske
18
19
21
21
22
23
25
29
29
29
29
30
31
31
31
34
34
35
35
37
38
38
39
39
39
40
40
41
43
Spørgsmål 3 – Korrekt forvaltning
Spørgsmål 4 – Korrekt orientering af minister og Folketing
Spørgsmål 5 – Vurdering af Miljøstyrelsens påtænkte initiativer
14
14
15
17
18
regler på drikkevandsområdet
Metode og proces
Miljøstyrelsens organisering og drikkevandsområdets placering
SAMMENFATNING
SPØRGSMÅL 1
3.1
Det retlige grundlag
3.1.1
Generelt om implementering af direktiver
3.1.1.1
3.1.1.2
3.1.2
3.1.2.1
3.1.2.2
3.1.2.3
3.1.2.4
3.1.3
3.1.3.1
3.1.3.2
3.1.3.3
3.1.3.4
3.2
3.2.1
Som udgangspunkt ikke et krav om ordlydsimplementering af et direktiv
Særlige tilfælde, hvor ordlydsimplementering er påkrævet
Vedtagelse af direktivet og bestemmelser om implementering af direktivet i
Overordnet om direktivets formål og indhold
Ændring af drikkevandsdirektivet
Nyt drikkevandsdirektiv
Vandforsyningsloven
Drikkevandsbekendtgørelsen
Analysekvalitetsbekendtgørelsen
Mineralvandsbekendtgørelsen
Drikkevandsdirektivet
national ret
Overordnet vedrørende implementeringen af drikkevandsdirektivet i dansk ret
Vurdering af implementeringen af drikkevandsdirektivets enkelte bestemmelser i dansk ret
Implementering af artikel 5 – Kvalitetskrav
3.2.1.1
3.2.1.2
3.2.1.3
3.2.1.4
3.2.2
Direktivets artikel 5 om kvalitetskrav
Vandforsyningsloven
2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d
Vurdering
Implementering af artikel 6 – Sted, hvor kravene skal overholdes
Side 2 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0003.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.2.1
3.2.2.2
3.2.2.3
3.2.3
3.2.3.1
3.2.3.2
3.2.3.3
3.2.4
3.2.4.1
brugen
3.2.4.2
3.2.4.3
3.2.4.4
3.2.5
3.2.5.1
3.2.5.1.1
3.2.5.1.2
3.2.5.1.3
3.2.5.1.4
3.2.5.1.5
3.2.5.2
3.2.5.2.1
3.2.5.2.2
3.2.5.2.3
3.2.5.2.4
3.2.5.2.5
3.2.5.2.6
3.2.5.2.7
3.2.5.2.8
3.2.5.2.9
3.2.5.3
3.2.6
3.2.6.1
3.2.6.2
Direktivets artikel 6 om sted, hvor kvalitetskravene skal overholdes
2019-bekendtgørelsens bestemmelser om sted, hvor kvalitetskravene skal
43
44
45
46
46
47
50
52
overholdes
Vurdering
Direktivets artikel 7 om kontrol
2019-bekendtgørelsens bestemmelser om kontrol
Vurdering
Direktivets artikel 8 om udbedrende foranstaltninger og begrænsning af
52
Vandforsyningslovens § 62
2019-bekendtgørelsens § 15
Vurdering
Direktivets artikel 9 om dispensationer
Mulighed for meddelelse af dispensation fra kvalitetskrav
Notificering af dispensationer til Kommissionen
Udløb/tidsbegrænsning af mulighed for at meddele dispensationer
EU-lovgivers vedtagelse af drikkevandsdirektivet
Lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af det nye
Implementering af artikel 7 – Kontrol
Implementering af artikel 8 – Udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen
53
55
55
56
56
56
58
59
61
63
65
65
68
68
69
69
70
70
71
73
74
75
75
76
Implementering af artikel 9 - Dispensationer
drikkevandsdirektiv
Drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser om dispensationer
2001-bekendtgørelsen
2006-bekendtgørelsen
2007-bekendtgørelsen
2011-bekendtgørelsen
2014-bekendtgørelsen
2015-bekendtgørelsen
2016-bekendtgørelsen
2017-bekendtgørelsen
Efterfølgende ændringer
Vurdering
Direktivets artikel 10 om kvalitetssikring af behandling, udstyr og
National ret
Implementering af artikel 10 – Kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer
materialer
Side 3 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0004.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.6.3
3.2.7
3.2.7.1
3.2.7.2
3.2.7.3
3.3
Vurdering
Direktivets artikel 13 om information og rapportering
2019-bekendtgørelsens § 29
Vurdering
76
76
76
77
78
79
79
82
82
83
85
85
85
86
86
87
88
88
88
89
90
90
91
93
94
94
94
94
Implementering af artikel 13 – Information og rapportering
Bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
(2021-bekendtgørelsen)
3.3.1
3.3.2
3.3.3
Dispensationsmuligheder i 2021-bekendtgørelsen
Bestemmelser om information til forbrugerne i den nye drikkevandsbekendtgørelse
Øvrige bemærkninger
4.
SPØRGSMÅL 2
4.1
Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning
4.1.1
Bekendtgørelsens § 8, stk. 1 - Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til
4.1.1.1
4.1.1.2
4.1.1.2.1
4.1.1.3
4.2
4.2.1
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Indhold af cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og
Vurdering
dispensation i forbindelse med pålæg om delplaner
vandforsyningsplanlægning
Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning
Bekendtgørelsens § 31 og § 33 – Miljøstyrelsens behandling af sager efter
4.2.1.1
4.2.1.2
4.2.1.2.1
4.2.1.2.2
4.2.1.3
4.3
4.3.1
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Indhold af Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg i
Indhold af Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og
Vurdering
vandforsyningslovens kapitel 8 og § 32
relation til vandforsyningslovens § 32 og kapitel 8
vandforsyning
Drikkevandsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsens § 2, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i relation til
4.3.1.1
4.3.1.1.1
4.3.1.1.2
4.3.1.2
Den retlige ramme
Bekendtgørelsens § 2
Modtaget materiale
tilsynskompetence med vandforsyningssystemer
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2 94
Side 4 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0005.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.1.2.1
4.3.1.3
4.3.2
Indhold af procedurebeskrivelse for sager vedr. uenigheder omkring tilsyn med
Vurdering
96
98
98
98
98
99
100
102
102
102
103
104
105
108
109
111
111
114
115
115
116
116
116
117
118
118
vandforsyningsanlæg, der dækker flere kommuner, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt. 95
Bekendtgørelsens § 4, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til
4.3.2.1
4.3.2.1.1
4.3.2.1.2
4.3.2.2
4.3.2.2.1
4.3.2.3
4.3.3
Den retlige ramme
Bekendtgørelsens § 4
Modtaget materiale
Indhold af procedurebeskrivelse for sager vedr. ansøgning om at undtage
Vurdering
fritagelse af vand til fødevarevirksomhed fra krav om drikkevandskvalitet
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2 98
vandforsyningsanlæg fra kvalitetskravene
Bekendtgørelsens § 10 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til ændring af
4.3.3.1
4.3.3.1.1
4.3.3.2
4.3.3.2.1
4.3.3.2.2
4.3.3.2.3
4.3.3.2.4
4.3.3.2.5
4.3.3.3
4.3.4
4.3.5
dispensationer
Bekendtgørelsens § 27, stk. 6 – Miljøstyrelsens fastlægning af format for indberetning
4.3.5.1
4.3.5.2
4.3.5.2.1
4.3.5.3
4.3.6
4.4
4.4.1
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Indhold af Jupitervejledningen
Vurdering
til den nationale boringsdatabase (Jupiter)
Den retlige ramme
Miljøstyrelsens myndighedsopgave i henhold til bekendtgørelsens § 10
Modtaget materiale
Indhold af procedurebeskrivelse for tilføjelse af parametre i
Indhold af procedure for årlig revision af bekendtgørelsens bilag, jf. § 10
Indhold af procedurebeskrivelse for årlig revision af pesticidlisten, herunder
Indhold af procedurebeskrivelse for henvendelser om fund af pesticider i
Indhold af procedurebeskrivelse for udarbejdelse af videnopsamling
Vurdering
bekendtgørelsens bilag
drikkevandsbekendtgørelsen og analysekvalitetsbekendtgørelsen
retningslinje for årlig revision af pesticidlisten
drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsyning
Bekendtgørelsens §§ 16-19 – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i relation til
Bekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 2
Bekendtgørelsens § 5 – offentliggørelse af forslag til indsatsplaner
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Side 5 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0006.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.4.1.1
4.4.1.1.1
4.4.1.2
4.4.2
Modtaget materiale
Indholdet af procedurebeskrivelsen for GKO – afslutning
Vurdering
119
119
120
120
121
121
121
123
Bekendtgørelsens § 6, stk. 3 – Miljøstyrelsens mulighed for at forlænge
4.4.2.1
4.4.2.1.1
4.4.2.2
Modtaget materiale
Indhold af Vejledningen om indsatsplaner for så vidt angår mulighed for
Vurdering
kommunalbestyrelsens frist for vedtagelse af indsatsplan
forlængelse af frist for vedtagelse af indsatsplan
4.5
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
4.5.1
Bekendtgørelsens §§ 6, 12 og 20 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave ift. udpegning af
certificeringsorgan og mulighed for at kræve dokumentation for, at akkrediteret laboratorium
opfylder kravene i bekendtgørelsen
4.5.1.1
4.5.1.2
4.5.1.2.1
4.5.1.3
4.6
4.6.1
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Indhold af det modtagne materiale
Vurdering
123
123
124
125
125
127
127
127
128
128
128
129
129
129
130
130
130
131
131
132
134
135
135
Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land
Bekendtgørelsens §§ 6-7 og §§ 9-14 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at
4.6.1.1
4.6.1.2
4.6.1.2.1
4.6.1.3
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Indhold af procedurebeskrivelse for behandling af sager om anerkendelse af
Vurdering
give tilladelse til at virke som brøndborer eller svejser af forerør
erhvervsmæssige kvalifikationer som brøndborer
4.7
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
4.7.1
Den retlige ramme
4.7.1.1
4.7.1.2
4.7.1.3
4.7.2
4.7.2.1
4.7.2.1.1
4.7.2.1.2
4.7.2.1.3
4.7.2.1.4
4.7.2.1.5
Vandforsyningslovens §§ 11 og 11 a, stk. 1
Bekendtgørelse nr. 1626 af 1. november 2020
Miljøstyrelsens myndighedsopgave
Indhold af procedurebeskrivelser GKO
Indhold af procedure for Screening
Indhold af procedure for Opstart
Indhold af procedure for Data
Indhold af procedure for Resultat
Indhold af procedure for Afslutning
Modtaget materiale
Side 6 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0007.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.7.2.1.6
4.7.2.2
4.7.2.3
4.7.3
4.8
Indhold af procedure for Samarbejde
Indhold af administrationsgrundlag for afgiftsfinansieret
136
136
137
138
141
141
141
141
142
142
grundvandskortlægning 2016-2020
Indhold af vejledning om zonering – detailkortlægning af arealer til
beskyttelse af grundvandsressourcen
Vurdering
Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse
4.8.1
Den retlige ramme
4.8.1.1
4.8.1.2
4.8.2
4.8.2.1
4.8.2.2
Vandforsyningslovens § 11 a, stk. 2
Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016
Indhold af procedurebeskrivelser for plantilsyn
Indhold af Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder
Modtaget materiale
med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger
uden for disse
4.8.3
4.9
4.9.1
Vurdering
Lovens § 7 – Miljøstyrelsens mulighed for at træffe afgørelse i sager af vidtrækkende
146
Modtaget materiale
Vurdering
147
147
149
149
149
149
150
150
150
150
151
151
151
4.9.1.1
4.9.1.2
4.9.2
4.9.3
Vandforsyningsloven
betydning
144
144
145
Lovens § 11 – Miljøstyrelsen myndighedsopgave ved udpegning af
Lovens § 13 b, stk. 5 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave til at træffe afgørelse ved
4.9.3.1
4.9.3.2
Modtaget materiale
Vurdering
drikkevandsressourcer
uenighed om indsatsplaner
4.9.4
4.9.5
Lovens § 14 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave til udstedelse af pålæg om
Lovens § 15, stk. 1 – Miljøstyrelsens udarbejdelse af landsplaner for vandforsyning
4.9.5.1
4.9.5.2
Modtaget materiale
Vurdering
kommunalbestyrelsers udarbejdelse af delplaner og tillæg til planer
4.9.6
Lovens § 15, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe beslutning
4.9.6.1
4.9.6.2
Modtaget materiale
Vurdering
om fælles kortlægning og planlægning
Side 7 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0008.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.7
Lovens § 16, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at bestemme at
152
152
153
153
153
154
154
155
155
155
156
156
4.9.7.1
4.9.7.2
Modtaget materiale
Vurdering
nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for vandforsyningsplanlægningen
4.9.8
Lovens § 16, stk. 4 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave ved uenighed om fordeling af
4.9.8.1
4.9.8.2
Modtaget materiale
Vurdering
udgifter ved kommunernes planlægning
4.9.9
Lovens § 25, stk. 1 og stk. 3 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at give
4.9.9.1
4.9.9.2
Modtaget materiale
Vurdering
tilladelse til indvinding og levering af vand til eller fra udlandet
4.9.10
Lovens § 27, 2. pkt. – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at afgøre uenigheder
4.9.10.1
4.9.10.2
Modtaget materiale
Vurdering
om foranstaltninger af hensyn til vandforsyningsforholdene
4.9.11
Lovens § 29, stk. 2 og stk. 4 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at afgøre
157
157
157
158
158
Modtaget materiale
Vurdering
159
159
159
160
160
160
161
161
162
163
eller rejse spørgsmål om gennemførelsen af vandforsyningsanlæg i områder med
utilfredsstillende vandforsyning
4.9.11.1
4.9.11.2
4.9.12
4.9.13
Modtaget materiale
Vurdering
Lovens § 32 og kapitel 8 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe
Lovens § 40, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe afgørelse om
4.9.13.1
4.9.13.2
afgørelse om tilbagekaldelse af indvindingstilladelser og forsyningspligt
ekspropriation
4.9.14
Lovens § 41 - Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at bestemme, at
4.9.14.1
4.9.14.2
Modtaget materiale
Vurdering
ekspropriation skal ske efter reglerne i ekspropriationsprocesloven
4.9.15
Lovens § 63, stk. 1 og stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence ved
4.9.15.1
4.9.15.2
Modtaget materiale
Vurdering
kommunalbestyrelsernes tilsyn med vandforsyningen
4.9.16
Lovens § 64, stk. 1 – Miljøstyrelsens mulighed for adgang til offentlige og private
4.9.16.1
Modtaget materiale
ejendomme uden retskendelse
Side 8 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0009.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.16.2
4.9.17
Vurdering
163
164
166
166
167
168
168
169
170
170
171
171
171
172
173
173
Lovens § 67, stk. 1-3 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at påbyde
4.9.17.1
4.9.17.2
Modtaget materiale
Vurdering
udlevering af oplysninger
4.9.18
Lovens § 68 g, stk. 1 – Miljøstyrelsens modtagelse af afgørelser om miljøskader eller
4.9.18.1
4.9.18.2
Modtaget materiale
Vurdering
afgørelser om overhængende fare for en miljøskade
4.9.19
Lovens § 74 b – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til på eget initiativ at
4.9.19.1
4.9.19.2
Modtaget materiale
Vurdering
undersøge og træffe afgørelse i vandforsyningssager
4.10
Miljøbeskyttelsesloven
4.10.1
Lovens § 21 c, stk. 5 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at dispensere fra
4.10.1.1
4.10.1.2
4.10.1.3
4.10.2
vandindvinding
4.10.2.1
4.10.2.2
4.10.2.3
4.10.3
4.10.3.1
4.10.3.2
4.10.3.3
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Vurdering
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Vurdering
Den retlige ramme
Modtaget materiale
Vurdering
forbuddet i § 21 c, stk. 1, og afstandskrav
Lovens § 25 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence ved afgørelser i sager om
173
174
174
174
174
175
175
176
176
177
179
Lovens § 65, stk. 4
4.11
Generelle/tværgående procedurebeskrivelser
4.11.1
Procedurebeskrivelse for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
4.11.1.1
4.11.1.2
4.11.2
og lign. 181
4.11.2.1
4.11.2.2
4.11.3
Indhold af procedure for udarbejdelse af afrapportering på EU-møder i
ekspertgruppe, komitéer og lign.
Vurdering
Procedure for departementssager og interne sager til direktionen
Indhold af procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
Vurdering
Procedure for udarbejdelse og afrapportering på EU-møder i ekspertgrupper, komitéer
183
185
186
Side 9 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0010.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.11.3.1
4.11.3.2
5.
SPØRGSMÅL 3
5.1
Baggrund
5.1.1
5.1.2
5.2
5.2.1
Indhold af procedure for departementssager og interne sager til direktionen
Vurdering
186
188
190
190
190
194
195
195
195
197
198
199
202
203
204
204
209
209
210
210
211
Korrespondance med Kommissionen vedrørende muligheden for at meddele
Opgørelse af dispensationer
Møder i EU-regi, herunder opfølgende (interne) referater
5.2.1.1
5.2.1.2
5.2.1.2.1
5.2.1.2.2
5.2.1.2.3
5.2.1.2.4
5.2.1.2.5
5.2.1.2.6
5.2.1.2.7
5.2.1.2.8
5.2.1.2.9
5.2.1.2.10
5.2.1.2.11
5.2.1.2.12
2019
5.2.1.2.13
5.2.1.2.14
5.2.1.3
Generelt om procedurer ved ekspertmøder i EU
Møder i ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet
Møde i den tidligere drikkevandskomité den 30. april 2012
Ekspertgruppemøde den 29. januar 2013
Ekspertgruppemøde den 19. november 2013
Ekspertgruppemøde den 27. juni 2014
Ekspertgruppemøde den 18. december 2014
Ekspertgruppemøde den 27. maj 2015
Ekspertgruppemøde den 22. januar 2016
Ekspertgruppemøde den 22. september 2016
Ekspertgruppemøde den 27. marts 2017
Ekspertgruppemøde den 23. februar 2018
Ekspertgruppemøde den 4. juni 2019
211
Ekspertgruppemøde den 30. april 2020
Ekspertgruppemøde den 21. januar 2021
Materiale vedrørende det nye drikkevandsdirektiv
212
213
214
217
219
219
226
226
227
230
dispensation
Miljøstyrelsens forvaltning
Ekspertgruppemøde den 15. oktober 2019 og fælles workshop den 16. oktober
5.2.2
5.2.3
5.2.4
5.2.5
Kommissionens evaluering af drikkevandsdirektivet fra december 2016
Rapporter om kvaliteten af drikkevand, jf. direktivets artikel 13, stk. 2
Revision af drikkevandsbekendtgørelsen i 2017
Opgørelse og indhold af dispensationer
5.2.5.1
5.2.5.1.1
5.2.5.1.2
5.2.5.1.3
Opgørelse over antal af dispensationer meddelt i henhold til
Opgørelse over dispensationer journaliseret hos Miljøstyrelsen forud for
drikkevandsbekendtgørelsen
november 2020
Dispensationer, som ikke fremgår af bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen
Gennemgang af dispensationer eftersendt af kommunerne i november 2020 229
Side 10 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0011.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.2.5.2
5.2.5.3
5.2.6
5.2.7
Observationer vedrørende indhold af dispensationerne
Dispensationer i strid med drikkevandsdirektivet
233
234
235
237
237
239
239
240
240
241
242
242
249
251
252
255
258
258
258
259
259
260
260
260
261
262
262
263
264
265
267
Øvrige henvendelser fra kommuner, organisationer m.v.
Øvrigt materiale
5.2.7.1
5.2.7.2
Udkast til revideret vejledning til drikkevandsbekendtgørelsen
Materiale vedrørende opfølgning på Rigsrevisionens beretning fra 2019 om
sikring af grundvandet mod pesticider
5.3
Vurdering
5.3.1
Indledende retlige bemærkninger
5.3.1.1
5.3.1.2
5.3.2
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver
Stoffer og grænseværdier med henholdsvis EU-retligt og nationalt ophæng
Miljøstyrelsens forvaltning af muligheden for at meddele dispensation fra
5.3.2.1
5.3.2.1.1
5.3.2.2
5.3.2.3
5.3.2.4
Kendskab til udløb af dispensationsmulighed i direktivets artikel 9
Strukturelle og organisatoriske mangler
Miljøstyrelsens udmelding til kommunerne vedrørende en revideret juridisk
Notificering af meddelte dispensationer
Opgørelse og indhold af meddelte dispensationer
kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d
vurdering af drikkevandsdirektivet
6.
SPØRGSMÅL 4
6.1
Den retlige ramme for korrekt orientering af minister og Folketing
6.1.1
6.1.2
6.1.3
6.2
6.2.1
Reglerne for korrekt orientering af Folketinget
Embedsmænds sandhedspligt
Det almindelig sektortilsyn
Materialebestillinger og materialeleverancer
6.2.1.1
6.2.1.2
6.2.2
6.2.2.1
6.2.2.2
6.2.2.3
6.2.2.4
6.2.2.5
Materiale fra Miljøstyrelsen
Materiale fra Miljøministeriets departement
Ministerforelæggelse vedrørende evaluering af drikkevandsdirektivet –
Besvarelse af § 20 spørgsmål den 30. marts 2017
Ministerforelæggelse vedrørende ændring af drikkevandsdirektivets bilag II
Ministerforelæggelse vedrørende lovforslag om ændring af vandforsynings-
Besvarelse af § 20-spørgsmål den 11. oktober 2017
Materiale
Relevant materiale
dansk interessevaretagelse
og bilag III, herunder ændring af drikkevandsbekendtgørelsen
og miljøbeskyttelsesloven
Side 11 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0012.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.2.2.6
6.2.2.7
6.2.2.8
6.2.2.9
2018
6.2.2.10
6.2.2.11
6.2.2.12
2019
6.2.2.13
6.2.2.14
6.2.2.15
6.2.2.16
6.2.2.17
6.3
Vurdering
6.3.1
6.3.2
6.3.3
6.3.4
6.3.5
7.
7.1
7.2
Ministerforelæggelse af sag om godkendelse af rammenotat om forslag til
268
270
271
Ministerforelæggelse af sag om godkendelse af grundnotat om forslag til nyt
Teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget af forslag til nyt
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 25. juni
271
ØU-sag om drikkevandsdirektivet
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)
273
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 5. marts
274
Orienteringssag til departementet vedrørende revision af vejledning til
275
276
278
280
281
282
282
283
285
287
288
290
291
293
293
293
294
295
295
296
Besvarelse af spørgsmål nr. 309 fra Miljø- og Fødevareudvalget (spørgsmål
Besvarelse af spørgsmål nr. 521 fra Miljø- og Fødevareudvalget (spørgsmål
Øvrige udvalgsspørgsmål
Miljøstyrelsens notificering af fem dispensationer til Kommissionen og
272
nyt drikkevandsdirektiv
drikkevandsdirektiv
drikkevandsdirektiv
den 28. januar 2019
drikkevandsbekendtgørelsen
nr. 309 (MOF alm. del))
nr. 521 (MOF alm. del))
efterfølgende korrespondance og tiltag
Indledende betragtninger
Oplysninger fra Miljøstyrelsen indeholdt i sager og orienteringer til henholdsvis
Departementets viden om fortolkningen af reglerne
Oplysninger om dispensationsmuligheden tilgået ministre
Oplysninger om dispensationsmuligheden viderebragt til Folketinget
departementet og ministeren samt i visse tilfælde Folketinget
SPØRGSMÅL 5
Baggrund
Påtænkte initiativer på drikkevandsområdet
7.2.1
Procedure for deltagelse i teknisk-faglige EU-komitéer
7.2.1.1
7.2.1.2
7.2.1.3
7.2.2
7.2.2.1
Status
Implementering
Indhold
Status
Styrket fokus på forvaltningen af dispensationer
Side 12 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0013.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7.2.2.2
7.2.2.3
7.2.3
7.2.3.1
7.2.3.2
7.2.3.3
7.2.3.4
7.3
Implementering
Indhold
Status
Implementering
Indhold af Miljøstyrelsens procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af
297
298
298
299
299
300
300
301
301
303
304
305
306
306
306
360
°
perspektiv på Miljøstyrelsens vejledningsarbejde
vejledninger
Indholdet af ny vejledning til kommunerne om reglerne for dispensationer
efter drikkevandsbekendtgørelsen
Yderligere initiativer
7.3.1
7.3.2
7.3.3
7.4
Fyldestgørende administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvaltningsprocesser
7.3.1.1
7.3.2.1
7.3.3.1
Status
Status
Status
Styrkelse af Jura-enheden og intern kontrol af forvaltningsprocesser
Systematisk opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt forvaltningspraksis
Samlet vurdering af de påtænkte initiativer
Side 13 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0014.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
1.
1.1
INDLEDNING
Baggrund for Miljøministeriets bestilling af undersøgelsen
Miljøstyrelsen notificerede den 11. maj 2020 Europa-Kommissionen (”Kommissionen”) om fem dispensa-
tioner fra drikkevandskvalitetskrav meddelt vandforsyninger i henhold til de danske regler i drikke-
vandsbekendtgørelsen
1
. Reglerne om dispensationer fra kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen
implementerer drikkevandsdirektivets artikel 9
2
.
Kommissionen anførte i svar af 13. juli 2020 til Miljøstyrelsen, at muligheden for at meddele dispensati-
oner efter drikkevandsdirektivet som udgangspunkt var udløbet, idet medlemsstaterne kun havde ad-
gang til at gøre brug af dispensationsmuligheden i op til ni år begyndende fra det tidspunkt, hvor natio-
nale regler skulle have været bragt i overensstemmelse med direktivet
3
. Dette tidspunkt var for Dan-
marks vedkommende den 25. december 2003, hvorfor dispensationsmuligheden derfor som udgangspunkt
udløb den 25. december 2012. I Danmark har der været givet dispensationer, der gælder efter denne
dato
4
.
Miljøstyrelsen orienterede den 15. september 2020 Miljøministeriets departement om Kommissionens
brev af 13. juli 2020, hvorefter departementet foretog en juridisk analyse af dispensationsadgangen i
drikkevandsdirektivets artikel 9 sammenholdt med de nationale regler samt kontaktede Kommissionen
vedrørende sagen. Departementet orienterede herefter den 30. oktober 2020 miljøministeren om sagen.
1
På tidspunktet for Miljøstyrelsens notificering af dispensationerne i maj 2020 var den gældende drikkevandsbekendtgørelse be-
kendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Denne bekendtgørelse omtales
herefter som ”2019-bekendtgørelsen”.
2
Her og i det følgende en henvisning til Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand som senest
ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets direktiv
98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (”drikkevandsdirektivet”), medmindre andet angives.
I Kommissionens svar af 13. juli 2020 er der dog angivet nogle undtagelser til udgangspunktet om, at dispensationsmuligheden
er udløbet. Følgende fremgår af Kommissionens svar:
”As presented in several meetings of the Drinking Water expert groups, Member
States can make use of the derogations from the parametric values for a maximum of 9 years, starting from the timescale for compli-
ance (Art.14) of the Directive. […] Without evidence that the derogations notified concern a particular case that would justify deroga-
tion from the general approach (e.g. the derogation is requested for a new para-metric value, a newly designated water supply zone
or new source of pollution), the Commission must conclude that the derogations for the five supplies listed above would be in breach
of the Drinking Water Directive”.
Det falder uden for nærværende rapports opdrag at vurdere, om Kommissionen har ret i denne
antagelse, og de tilfælde, som Kommissionen opstiller som ”undtagelser”, vurderes derfor ikke nærmere i forbindelse med besvarel-
sen af kommissoriets spørgsmål 1 om korrekt implementering af drikkevandsdirektivet eller spørgsmål 3 om korrekt forvaltning.
3
De dispensationer, der har været gennemgået til brug for vurderingerne i nærværende rapport, er de dispensationer, der er med-
delt efter den 25. december 2012. Eventuelle dispensationer, der er meddelt før den 25. december 2012, men som har været gældende
efter denne dato, er ikke indgået i materialet til brug for udarbejdelse af rapporten.
4
Side 14 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0015.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøministeriet anmodede på baggrund af Kommissionens svar af 13. juli 2020 desuden Miljøstyrelsen
om en fuld redegørelse for hændelsesforløbet i forbindelse med sagsbehandlingen vedrørende dispensati-
oner meddelt vandforsyninger. Den af Miljøstyrelsen udarbejdede redegørelse er dateret den 24. novem-
ber 2020 (herefter ”Drikkevandsredegørelsen”). Miljøministeriets departement foretog efterfølgende en
vurdering af Drikkevandsredegørelsen, hvor departementet vurderede, at Miljøstyrelsens hidtidige for-
valtning og administration var kritisabel, og at det derfor var den klare forventning, at styrelsen ville
prioritere en fuldkommen genopretning af området. Departementet gennemgik desuden den danske im-
plementering af drikkevandsdirektivet. Denne gennemgang ledte til, at departementet konkluderede, at
der var tale om en mangelfuld implementering af drikkevandsdirektivet i dansk ret.
Miljøministeriet iværksatte på baggrund af ovenstående en undersøgelse af Miljøstyrelsens håndtering
af drikkevandsområdet, som nu er blevet gennemført af Kammeradvokaten. Undersøgelsens nærmere
omfang er fastlagt i Miljøministeriets kommissorium af 7. december 2020 og er afrapporteret i nærvæ-
rende rapport.
1.2
Kommissorium
Følgende fremgår af kommissoriet af 7. december 2020:
”Kommissorium
for Kammeradvokatens undersøgelse af Miljøstyrelsens håndtering
af drikkevandsområdet
Baggrund
Miljøstyrelsen har i maj måned 2020 sendt en notificering af 5 dispensationer til EU-Kommis-
sionen. I Kommissionens svar fra den 13. juli 2020 er det angivet, at muligheden for dispensa-
tioner efter direktivets krav var udløbet. I september sendes sagen til departementet.
Dette har givet anledning til, at Miljøministeriets departement har gennemgået den danske
implementering af drikkevandsdirektivet og administrationen af reglerne. Denne gennem-
gang peger på, at:
1) der har været en mangelfuld implementering af drikkevandsdirektivet fra 1998
2) Miljøstyrelsen ikke har reageret på gentagne udmeldinger fra Kommissionen om, at der
siden 2013 ikke har været den dispensationsadgang, som fremgår af de danske regler
3) der har manglet en procedure for notificering af 2. gangs dispensationer
Miljøstyrelsen anerkender, at der igennem en årrække er sket fejlagtig sagsbehandling på
drikkevandsområdet. Det er således Miljøministeriets vurdering, at sagen tegner et klart bil-
lede af, at der igennem en årrække er sket strukturelle fejl og mangler, der har præget områ-
det, og som har ført til den nuværende situation.
Side 15 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0016.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Tilbundsgående undersøgelse af Miljøstyrelsens forvaltning på området
Miljøministeriet har på baggrund af ovenstående iværksat en tilbundsgående, ekstern under-
søgelse af Miljøstyrelsens hidtidige forvaltningen af drikkevandsområdet. Undersøgelsen fo-
retages af Kammeradvokaten, der skal vurdere Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrati-
onsgrundlag med udgangspunkt i [Drikkevandsredegørelsen].
Undersøgelsen skal kulegrave drikkevandsområdet, herunder dispensation til alle stoffer, reg-
lerne for forsyningerne, kommunernes opgaver (vejledning til kommunerne) samt forvaltning
af området.
Undersøgelsen skal afdække følgende spørgsmål:
-
-
-
-
-
Er EU lovgivningen på drikkevandsområdet korrekt implementeret i dansk ret?
Er der udarbejdet korrekt administrationsgrundlag for direktivet og danske regler på drik-
kevandsområdet? [fodnotehenvisning til kommissoriets bilag 1]
Er der sket korrekt forvaltning, i overensstemmelse med lovgivning på drikkevandsområ-
det?
Er der sket korrekt orientering af minister og Folketing om forvaltningen af drikkevands-
området?
Er Miljøstyrelsens påtænkte initiativer til fremover at sikre sagsbehandlingen på området,
jf. styrelsens redegørelse, tilstrækkelige?
Kammeradvokaten kan i sin gennemgang også komme med yderligere anbefalinger til proce-
durer og retningslinjer fsva. Miljøstyrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag. En evt.
gennemførelse af anbefalinger af denne karakter vil dog kunne forudsætte bevillingsmæssig
og/eller politisk beslutning herom.
Organisering af arbejdet
Miljøministeriets departement leverer en materialepakke til Kammeradvokaten ved opgave-
udførelsens start, herunder endeligt kommissorium samt Miljøstyrelsens egen redegørelse for
sagen. Derudover modtager Kammeradvokaten via Miljøministeriets departement alle rele-
vante oplysninger fra Miljøstyrelsen og oplysninger om lovgivningen fra fagkontoret i depar-
tementet. Relevante oplysninger er fx vejledninger, notater og interne retningslinjer, procedu-
rebeskrivelser m.v. med beskrivelser af, hvordan forvaltningen på området skal varetages.
Kammeradvokaten kan også anmode om skriftlige oplysninger fra Miljøministeriets departe-
ment, hvis dette er nødvendigt for at kunne vurdere Miljøstyrelsens forvaltning af området.
Kammeradvokatens kontakt til departementet vil blive udpeget ved undersøgelsens begyn-
delse.
Kammeradvokaten vil være ansvarlig for at sikre gennemførelsen af den tilbundsgående un-
dersøgelse. Der vil i regi af Miljøministeriets departement blive nedsat en styregruppe, som
regelmæssigt er i dialog med Kammeradvokaten om gennemgangen, herunder fremdrift. Sty-
regruppen vil bestå af repræsentanter fra Kammeradvokaten samt repræsentanter fra Miljø-
ministeriets departementet.
Kammeradvokaten afrapporterer til Miljøministeriets departement.
Side 16 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0017.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Resultater fra gennemgangen
Kammeradvokatens undersøgelse af Miljøstyrelsens håndtering af drikkevandsområdet skal
afrapporteres i en endelig rapport, som oversendes til Folketinget.
Rapporten skal indeholde en vurdering af direktivimplementeringen og sagsbehandlingen på
området samt eventuelle anbefalinger og yderligere tiltag fsva. Miljøstyrelsens forvaltning- og
administration af drikkevandsområdet.
Tidsplan
Arbejdet med den tilbundsgående undersøgelse forventes at forløbe over 6 måneder. Undersø-
gelsen skal således afsluttes med en endelig rapport i juni 2021 med efterfølgende afrapporte-
ring til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.”
I kommissoriets bilag 1 er anført relevante direktiver, love og bekendtgørelser:
”Love:
Lov om vandforsyning (MFVM)
Miljøbeskyttelsesloven: §21, §24 og § 26
Direktiv:
Drikkevandsdirektivet (98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand) ændret
ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015.
Bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning (NST bekendtgørelse)
Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning inden for
områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsynin-
ger uden for disse
Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning
Bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsan-
læg
Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner
Bekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2019 om kvalitetskrav til miljømålinger
Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på
land
Bekendtgørelse nr. 1153 af 18. november 2019 om udpegning af drikkevandsressourcer”
1.3
Forståelse og afgrænsning af kommissoriet
Forud for opstart samt under gennemførelsen af nærværende undersøgelse har der været behov for nær-
mere at fastlægge forståelsen og afgrænsningen af kommissoriet af 7. december 2020. Der er således
blevet afholdt dels et opstartsmøde den 28. januar 2021 mellem departementet og Kammeradvokaten,
dels et møde den 25. februar 2021 vedrørende fastlæggelsen af en fælles forståelse af kommissoriet. I
forlængelse af sidstnævnte møde blev der samme dag udarbejdet en skriftlig fælles forståelse af
Side 17 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0018.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
kommissoriet. Herudover er enkelte forhold afklaret løbende ved mailkorrespondance mellem departe-
mentet og Kammeradvokaten.
Kommissoriet indeholder samlet fem spørgsmål, og forståelsen og afgrænsningen af hver af de fem
spørgsmål fremgår af afsnit 1.3.1-1.3.5.
1.3.1
Spørgsmål 1 – Korrekt implementering af drikkevandsdirektivet
Det fremgår af kommissoriet, at Kammeradvokaten skal undersøge, om EU-lovgivningen på drikke-
vandsområdet er korrekt implementeret i dansk ret (kommissoriets spørgsmål 1).
Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 præciseret, at besvarelsen af det første
spørgsmål om korrekt implementering af EU-lovgivningen på drikkevandsområdet ikke alene skal be-
skrive, om bestemmelserne i drikkevandsdirektivet om muligheden for at meddele dispensation er kor-
rekt implementeret, men også om drikkevandsdirektivets øvrige dele er korrekt implementeret.
Det er ved besvarelsen af spørgsmål 1 derfor vurderet, om der er indført de generelle regler i national ret,
som en effektiv implementering af drikkevandsdirektivet forudsætter. Der er ikke ved besvarelsen af
dette spørgsmål taget stilling til, om f.eks. en konkret administration af eller praksis i henhold til de
relevante regler medfører, at implementeringen (alligevel) må anses for mangelfuld. Miljøstyrelsens ad-
ministrationsgrundlag og forvaltning, herunder om disse indebærer en korrekt gennemførelse af drikke-
vandsdirektivet, er vurderet i besvarelserne af kommissoriets spørgsmål 2 og 3.
Det bemærkes, som også anført ovenfor i note 3, desuden, at det falder uden for nærværende undersøgel-
ses opdrag at vurdere, om Kommissionen har ret i sin antagelse om, at der i særlige tilfælde kan meddeles
dispensationer efter udløbet af dispensationsmuligheden i direktivets artikel 9.
1.3.2
Spørgsmål 2 – Korrekt administrationsgrundlag for drikkevandsdirektivet og dan-
ske regler på drikkevandsområdet
Kammeradvokaten skal i henhold til kommissoriets spørgsmål 2 undersøge, om der er udarbejdet korrekt
administrationsgrundlag for drikkevandsdirektivet og danske regler på drikkevandsområdet.
Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 præciseret, at besvarelsen af spørgsmå-
let om korrekt udarbejdet administrationsgrundlag ikke alene skal omhandle en vurdering af Miljøsty-
relsens administrationsgrundlag for så vidt angår drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser om dis-
pensationsmuligheder, men også en vurdering af administrationsgrundlag for de opgaver, hvor
Side 18 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0019.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence i henhold til de bekendtgørelser, der fremgår af kommis-
soriets bilag 1.
Miljøministeriets departement har som supplement til kommissoriets bilag 1 den 27. januar 2021 frem-
sendt en bekendtgørelsesoversigt til Kammeradvokaten, hvori der er indsat præcise henvisninger til de
myndighedsopgaver, som er tillagt Miljøstyrelsen efter bekendtgørelserne anført på kommissoriets bilag
1 (”bekendtgørelsesoversigten”)
5
. Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 aftalt
med departementet, at der ved besvarelsen af spørgsmål 2 tages udgangspunkt i bekendtgørelsesoversig-
ten.
Miljøministeriet har i sit høringssvar af 12. maj 2021 til et foreløbigt udkast til besvarelse af spørgsmål
2 herudover anmodet om, at besvarelsen af spørgsmålet også omfatter en vurdering af Miljøstyrelsens
administrationsgrundlag for de opgaver, hvor Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence i henhold
til nærmere bestemte regler i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriets departe-
ment har den 26. maj 2021 fremsendt en oversigt over Miljøstyrelsens opgaver efter vandforsyningsloven
og miljøbeskyttelsesloven på drikkevandsområdet, som der efter aftale med departementet tages ud-
gangspunkt i ved vurderingen af denne del af besvarelsen (”lovbestemmelsesoversigten”)
6
.
1.3.3
Spørgsmål 3 – Korrekt forvaltning
Det fremgår af kommissoriet, at Kammeradvokaten skal undersøge, om der er sket korrekt forvaltning i
overensstemmelse med lovgivningen på drikkevandsområdet (kommissoriets spørgsmål 3).
Det blev på opstartsmødet den 28. januar 2021 aftalt, at besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3 ikke
indebærer en gennemgang af kommunernes sagsbehandling
7
, men at besvarelsen skal omfatte en gen-
nemgang af Miljøstyrelsens generelle procedurer og praksis for håndtering af drikkevandsområdet, her-
under om og i så fald hvorledes styrelsen har reageret på henvendelser m.v. fra kommuner, interesseor-
ganisationer m.v., og hvorledes viden fra møder i EU-regi er blevet omsat til praktisk forvaltning.
5
6
7
Bilag – Oversigt – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelserne anført på kommissoriets bilag 1.
Bilag – Oversigt – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Kommunalbestyrelsen er i henhold til 2019-bekendtgørelsens § 16, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, tillagt kompetencen til at
meddele dispensation fra de i bekendtgørelsens bilag 1a-1c fastsatte kvalitetskrav samt for parameteren kimtal ved 22° C i be-
kendtgørelsens bilag 1d.
Side 19 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0020.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det er ved Miljøministeriets e-mail af 10. februar 2021 til Kammeradvokaten
8
desuden oplyst, at besva-
relsen af spørgsmål 3 skal omfatte en vurdering af forvaltningen af drikkevandsområdet fra og med 1.
januar 2013, og indtil ministeren blev orienteret om sagen den 30. oktober 2020. Skæringsdatoen 1. ja-
nuar 2013 er valgt, idet det efter den 25. december 2012 som udgangspunkt ikke længere var muligt for
Danmark at meddele dispensation fra drikkevandsdirektivets kvalitetskrav i henhold til direktivets ar-
tikel 9
9
.
Det fremgår endvidere af Miljøministeriets e-mail af 10. februar 2021, at undersøgelsen, herunder besva-
relsen af spørgsmål 3, også skal omfatte en vurdering af departementets deltagelse i relevante møder i
EU-regi, idet departementet medio april 2018 fik overdraget opgaven med deltagelse i møder i EU-regi
på Miljøstyrelsens ressortområde
10
, herunder i ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet.
Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 endeligt præciseret, at kommissoriets
spørgsmål 3 skal besvares i forhold til, om der er sket korrekt forvaltning fra 2013 til 2020 med hensyn
til muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-
1d, og at forvaltningen af øvrige myndighedsopgaver på drikkevandsområdet fra 2013 til 2020 ikke om-
fattes af nærværende undersøgelse i relation til besvarelsen af spørgsmål 3. Det bemærkes i den forbin-
delse, at det ved besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 2 vurderes, om Miljøstyrelsens nuværende ad-
ministrationsgrundlag (også uden for nævnte dispensationsområde) er tilstrækkeligt til fremover at sikre
en korrekt forvaltning af Miljøstyrelsens opgaver efter lovgivningen på drikkevandsområdet.
Det bemærkes, at Kammeradvokaten ikke i undersøgelsen har forholdt os til gyldigheden eller mulighe-
den for at tilbagekalde dispensationer, som kan være meddelt i strid med drikkevandsdirektivet.
Det bemærkes, som også anført ovenfor, desuden, at det falder uden for nærværende undersøgelses op-
drag at vurdere, om Kommissionen har ret i sin antagelse om, at der i særlige tilfælde kan meddeles
dispensationer efter udløbet af dispensationsmuligheden i direktivets artikel 9.
8
9
Bilag – Miljøministeriets e-mail af 10. februar 2021 til Kammeradvokaten.
Vurderingen af udløbet af dispensationsmuligheden efter drikkevandsdirektivet fremgår af afsnit 3.2.5.1.3.
Bilag – Miljøministeriets skrivelse af 16. april 2018
vedrørende ”Opgave- og ansvarsfordeling mellem Departement og Miljøsty-
relsen pr. 16. april 2018 med særligt henblik på ministerbetjeningsopgaver”, hvor det under pkt. I.8 fremgår, at departementet
fra 16. april 2018 varetager
”national og international planlægning koordination, forberedelse, regeringskoordination, mandat
indhentning, interessent-inddragelse samt mødedeltagelse, og anden dansk repræsentation i EU-regi, vedr. fælleskabslovgivning
på Miljøstyrelsens område, og udarbejder materiale til dette brug.”
10
Side 20 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0021.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
1.3.4
Spørgsmål 4 – Korrekt orientering af minister og Folketing
I henhold til kommissoriets spørgsmål 4 skal Kammeradvokaten undersøge, om der er sket korrekt ori-
entering af minister og Folketing om forvaltningen af drikkevandsområdet.
Det blev på opstartsmødet den 28. januar 2021 aftalt, at besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 4 skal
fokusere på egentlige ministersager og -orienteringer, som Miljøstyrelsen har sendt til departementet.
Hvis der i den forbindelse er relevante sager, der er tilgået departementet, skal der i besvarelsen desuden
tages stilling til, om sådanne sager og orienteringer er blevet korrekt håndteret internt i departementet.
Miljøministeriet har ved e-mail af 10. februar 2021 desuden oplyst, at besvarelsen af spørgsmål 4 skal
dække perioden fra den 1. januar 2013, og indtil ministeren blev orienteret om sagen den 30. oktober
2020. Skæringsdatoen 1. januar 2013 er som anført ovenfor valgt, idet det fra den 25. december 2012 som
udgangspunkt ikke længere var muligt for Danmark at meddele dispensation fra drikkevandsdirektivets
kvalitetskrav i henhold til direktivets artikel 9
11
.
Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 endeligt præciseret, at kommissoriets
spørgsmål 4 om korrekt orientering skal besvares i forhold til muligheden for at meddele dispensation
fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d, men at orienteringer om øvrige myn-
dighedsopgaver på drikkevandsområdet ikke behandles i besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 4.
1.3.5
Spørgsmål 5 – Vurdering af Miljøstyrelsens påtænkte initiativer
Det fremgår af kommissoriet, at Kammeradvokaten skal vurdere, om de påtænkte initiativer til fremover
at sikre sagsbehandlingen på området, som Miljøstyrelsen har beskrevet i Drikkevandsredegørelsen, er
tilstrækkelige (kommissoriets spørgsmål 5).
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen beskrevet tre overordnede initiativer, som styrelsen på-
tænker at iværksætte for at sikre genopretning af sagsbehandlingen på drikkevandsområdet, herunder
iværksættelse af konkrete tiltag, dels for at bringe orden på den nuværende situation, dels for at sikre,
at en sådan situation ikke gentager sig.
Det er i den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021 præciseret, at Miljøstyrelsen til brug
for Kammeradvokatens besvarelse af kommissoriets femte spørgsmål skal levere en uddybende beskri-
velse af de påtænkte initiativer, der fremgår af Drikkevandsredegørelsen.
11
Vurderingen af udløbet af dispensationsmuligheden efter drikkevandsdirektivet fremgår af afsnit 3.2.5.1.3.
Side 21 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0022.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
1.4
Metode og proces
Nærværende undersøgelse er gennemført på baggrund af en gennemgang af skriftligt materiale, herun-
der referater fra EU-arbejdsgruppemøder, ministersager, meddelte dispensationer, e-mailkorrespon-
dance, lovforslag, høringsnotater m.v. Undersøgelsen har ikke omfattet interviews med medarbejdere
hverken i departementet eller i Miljøstyrelsen. Der har heller ikke været foretaget gennemgang af med-
arbejderes mailbokse.
Kammeradvokaten sendte henholdsvis den 10. februar 2021 og den 12. februar 2021 en første materiale-
bestilling til departementet og Miljøstyrelsen, hvor der blev anmodet om relevant materiale til brug for
besvarelsen af kommissoriets spørgsmål. Efter en gennemgang af materialet fremsendt ved de første
materialebestillinger samt som følge af konstateringer i løbet af undersøgelsen er de første materialebe-
stillinger efterfølgende suppleret med en række yderligere materialebestillinger. Der er i alt fremsendt
fem supplerende materialebestillinger til Miljøstyrelsen og to supplerende materialebestillinger til de-
partementet. Departementet og Miljøstyrelsen har leveret materiale til alle materialebestillinger. Når
der i fodnoterne henvises til ”Bilag – [...]”, henvises der til det materiale, der er modtaget fra departemen-
tet og Miljøstyrelsen.
Kammeradvokatens kontakt til Miljøministeriets departementet har været via departementets Jurakon-
tor. Departementet har i forbindelse med undersøgelsens udførelse nedsat en styregruppe. Den har be-
stået af:
Afdelingschef Christian Vindahl Vind (Departementet)
Retschef Paolo Perotti (Departementet)
Specialkonsulent Vivi Johansen (Departementet)
Partner Stig Grønbæk Jensen (Kammeradvokaten)
Partner Jens Teilberg Søndergaard (Kammeradvokaten)
Advokat Daniella Gabris (Kammeradvokaten)
Kammeradvokaten har for så vidt angår kommissoriets spørgsmål 1-4 leveret deludkast med vores fore-
løbige vurderinger til departementet. Deludkastene er blevet videreformidlet til Miljøstyrelsen. Vi har
modtaget samlede høringssvar fra departementet og Miljøstyrelsen. Deludkastene er blevet sendt i høring
på følgende datoer (med datoen for departementets og Miljøstyrelsens høringssvar i parentes):
Foreløbigt udkast til besvarelse af spørgsmål 1 blev fremsendt den 31. marts 2021 (14. april 2021)
Foreløbigt udkast til besvarelse af spørgsmål 2 blev fremsendt den 29. april 2021 (12. maj 2021)
Foreløbigt udkast til besvarelse af spørgsmål 3 blev fremsendt den 12. maj 2021 (26. maj 2021)
Foreløbigt udkast til besvarelse af spørgsmål 4 blev fremsendt den 16. juni 2021 (30. juni 2021)
Side 22 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0023.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
På baggrund af de modtagne høringssvar er rapporten tilpasset med hensyn til uklarheder i eller udestå-
ender for så vidt angår faktum. Hvis Kammeradvokatens vurdering på baggrund af høringssvaret er
ændret, f.eks. som følge af modtagelse af nyt eller opdateret materiale eller nye oplysninger i relation til
de enkelte spørgsmål, vil det i nødvendigt omfang fremgå af rapporten, dels om høringssvaret har givet
anledning til tilpasninger i rapporten, dels om Miljøstyrelsen som følge af det i de foreløbige udkast an-
førte allerede har foretaget eventuelle ændringer i styrelsens administration.
Kammeradvokaten har den 14. juli 2021 leveret et udkast til samlet rapport, hvori Kammeradvokatens
vurdering af kommissoriets spørgsmål 5 tillige indgår, med høringsfrist den 27. august 2021. Kammer-
advokaten har den 30. august 2021 modtaget de sidste bemærkninger fra departementet og Miljøstyrel-
sen, og rapporten er på den baggrund tilpasset i nødvendigt omfang. Vi har afleveret den samlede rapport
den 5. september 2021.
Styregruppen har afholdt 8 styregruppemøder, og på disse har styregruppen gennemgået status for de
sagsskridt, udarbejdelsen af rapporten har givet anledning til, bl.a. Kammeradvokatens levering af
deludkast samt materialeleverancer fra departementet og Miljøstyrelsen. Væsentlige spørgsmål, som
f.eks. den endelige dato for aflevering af rapporten samt den præcise afgrænsning af undersøgelsen, er
ligeledes blevet afklaret på styregruppemøderne. Herudover har Kammeradvokatens foreløbige vurde-
ringer i et vist omfang været drøftet.
Udover styregruppemøder har der desuden været afholdt arbejdsgruppemøder med deltagelse af repræ-
sentanter fra departementets Jurakontor, Kammeradvokaten samt Miljøstyrelsen og/eller departemen-
tets fagkontor. Arbejdsgruppemøderne har navnlig ligget i forlængelse af departementets og Miljøstyrel-
sens afgivelse af høringssvar til de deludkast, der har været sendt i høring. På arbejdsgruppemøderne
har departementet og Miljøstyrelsen haft mulighed for at supplere bemærkningerne i høringssvarene,
ligesom Kammeradvokaten har haft mulighed for at uddybe de vurderinger, der er fremgået af de forelø-
bige udkast.
1.5
Miljøstyrelsens organisering og drikkevandsområdets placering
Til brug for nærværende undersøgelse har Kammeradvokaten anmodet Miljøstyrelsen om at oplyse føl-
gende:
1) Hvordan Miljøstyrelsen har været organiseret i perioden 1. januar 2013 til 24. februar 2021,
2) hvor i Miljøstyrelsen administrationen af drikkevandsområdet har været placeret i perioden 1.
januar 2013 og indtil 24. februar 2021, samt
3) hvor
i
Miljøstyrelsen
deltagelsen
i
arbejdsgruppemøder
i
EU-regi
vedrørende
Side 23 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0024.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
drikkevandsdirektivet har været forankret i perioden 1. januar 2013 til 24. februar 2021.
Miljøstyrelsen har hertil oplyst
12
, at Miljøstyrelsen blev etableret i 1972 under Miljøministeriet med for-
ureningsbekæmpelse som det oprindelige hovedfokus. Drikkevandsområdet lå frem til 2007 i Miljøstyrel-
sen, hvor området blev flyttet til By- og Landskabsstyrelsen. I 2011 blev By- og Landskabsstyrelsen sam-
menlagt med Skov- og Naturstyrelsen til daværende Naturstyrelsen. Administrationen af drikkevands-
området fortsatte i Naturstyrelse frem til 2016. I 2016 blev Naturstyrelsen opdelt i Styrelsen for Vand-
og Naturforvaltning (SVANA) og nuværende Naturstyrelsen. Drikkevandsområdet blev i den forbindelse
placeret i SVANA. I 2017 blev SVANA sammenlagt meddaværende Miljøstyrelsen under navnet Miljø-
styrelsen. Drikkevandsområdet har således siden 2017 igen været placeret i Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har fra og med april 2018 ikke længere varetaget ministerbetjeningsopgaver eller mini-
steriets internationale arbejde. Opgaverne er, som også anført ovenfor i afsnit 1, fra dette tidspunkt over-
gået til Miljøministeriets departement, som herefter har varetaget bl.a. forhandling og implementering
af drikkevandsdirektivet, herunder deltagelse i EU-arbejdsgruppemøder
13
.
For så vidt angår den interne organisering har Miljøstyrelsen herudover oplyst
14
, at administrationen af
drikkevandsområdet i Naturstyrelsen (i perioden 2011 til 2016) var placeret i den samme enhed, som i
perioden var benævnt hhv. Vandforsyning (VFS), Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand (KVG)
samt Vandsektor, Byer og Klimatilpasning (VBK). Enheden omfattede ud over drikkevandsområdet også
opgaver vedrørende bl.a. spildevand og klimatilpasning.
I perioden fra 2016 til i dag har administrationen af drikkevandsområdet som anført ovenfor været pla-
ceret i først SVANA og siden i Miljøstyrelsen, enheden Vandforsyning (VFS). Enheden omfatter ud over
drikkevandsområdet også opgaver vedrørende bl.a. spildevand og klimatilpasning.
12
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 4. marts 2021 om Miljøstyrelsens organisering og administration af drikkevandsområdet i pe-
rioden 1. januar 2013 til d.d.
Bilag – Miljøministeriets skrivelse af 16. april 2018 vedrørende ”Opgave- og ansvarsfordeling mellem Departement og Miljøsty-
relsen pr. 16. april 2018 med særligt henblik på ministerbetjeningsopgaver”.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 4. marts 2021 om Miljøstyrelsens organisering og administration af drikkevandsområdet i pe-
rioden 1. januar 2013 til d.d.
13
14
Side 24 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0025.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
2.
SAMMENFATNING
I rapporten påpeger vi forskellige kritiske forhold vedrørende den hidtidige håndtering af drikkevands-
området, herunder navnlig vedrørende håndteringen af dispensationer fra kvalitetskravene i drikke-
vandsbekendtgørelsen, ligesom vi har fundet anledning til at påpege visse kritiske forhold vedrørende
den aktuelle håndtering af området. Der er dog ikke fremkommet afgørende nye forhold, som giver an-
ledning til nævneværdigt at skærpe den kritik af Miljøstyrelsen, der allerede blev udtrykt af Miljømini-
steriets departement i dets notits af 26. november 2020 om Miljøstyrelsens redegørelse for hændelsesfor-
løbet vedrørende sag om drikkevandsdirektivet. Vi uddyber imidlertid i rapporten hændelsesforløbet,
hvilket kan give grundlag for en mere nuanceret læring med henblik på den fremadrettede håndtering af
området.
Endvidere bemærkes det, at der under udarbejdelsen af rapporten har været en løbende dialog mellem
os, Miljøstyrelsen og Miljøministeriets departement, og at myndighederne som konsekvens af den dialog
på visse punkter har tilpasset gældende procedurer mv. eller givet udtryk for en hensigt om at gøre dette.
Der har således været en særdeles konstruktiv tilgang fra myndighedernes side til at forbedre og opti-
mere den fremadrettede håndtering af drikkevandsområdet.
Hvad angår de fem spørgsmål, som fremgår af det aftalte kommissorium, kan følgende fremhæves:
Kommissoriets spørgsmål 1 angår, om EU-lovgivningen på drikkevandsområdet er korrekt implemente-
ret. Spørgsmålet er behandlet i rapportens kapitel 3, og som det anføres heri er det vores konklusion, at
drikkevandsdirektivet i dag er korrekt implementeret i nationale regler. Det bemærkes i den forbindelse,
at den drikkevandsbekendtgørelse, der var gældende, da vores undersøgelse blev iværksat i januar 2021
(bekendtgørelse nr. 1070 af 28. november 2019) (”2019-bekendtgørelsen”), ikke indeholdt en korrekt im-
plementering af drikkevandsdirektivets artikel 9 (som omhandler dispensationer), men at den nye drik-
kevandsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021) (”2021-bekendtgørelsen”), som trådte i
kraft den 1. juli 2021, indebærer en sådan ændring af bekendtgørelsen, at direktivets artikel 9 nu må
betragtes som korrekt implementeret. Det bemærkes i øvrigt, at vores vurdering er behæftet med det
naturlige forbehold, at vi ikke har vurderet, om implementeringen er korrekt, i det omfang en sådan
vurdering afhænger af faglige, ikke-juridiske vurderinger (f.eks. sundhedsfaglige vurderinger).
Kommissoriets spørgsmål 2 angår, om der er udarbejdet korrekt administrationsgrundlag for danske
regler på drikkevandsområdet. Spørgsmålet er behandlet i rapportens kapitel 4, der indeholder en om-
fattende gennemgang af de opgaver, hvor Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence i henhold til
regler på drikkevandsområdet. Generelt er det vores opfattelse, at der er udarbejdet administrations-
grundlag for de områder, hvor det er relevant at udarbejde sådanne grundlag. For en række områder er
der imidlertid ikke udarbejdet administrationsgrundlag, men på disse områder er det som det alt
Side 25 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0026.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
overvejende udgangspunkt vores vurdering, at der ikke er behov for administrationsgrundlag. Vurderin-
gen er begrundet i, at styrelsen har få eller ingen sager inden for områderne, eller i at myndighedsopga-
ven ikke har en sådan karakter, at et administrationsgrundlag er påkrævet. Hvad angår de udarbejdede
administrationsgrundlag, har vi fremsat anbefalinger til nogle af administrationsgrundlagene. F.eks. har
vi til procedurebeskrivelse for behandling af sager efter drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, anført,
at den kan forstås således, at beslutningskompetencen er delegeret fra Miljøstyrelsen til Fødevarestyrel-
sen, hvilket ville være uhjemlet. Derfor foreslås en omformulering, se nærmere afsnit 4.3.2.3. Endelig
skal nævnes, at vi fremsætter visse anbefalinger til proceduren for udarbejdelse af afrapportering på EU-
møder i ekspertgrupper, komitéer og lignende, som skal medvirke til at sikre, at viden fra sådanne møder
videreformidles i tilstrækkeligt omfang, se nærmere afsnit 4.11.2.2. Samlet set er der dog alene tale om
anbefalinger til mindre justeringer og tilføjelser til administrationsgrundlagene.
Kommissoriets spørgsmål 3 angår, om der er sket korrekt forvaltning i overensstemmelse med lovgivnin-
gen på drikkevandsområdet. Som det fremgår af afsnit 1.3.3, er det aftalt med Miljøministeriets depar-
tement, at spørgsmålet besvares i forhold til, om der er sket korrekt forvaltning fra 2013 til 2020 med
hensyn til muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens
bilag 1a-1d. Spørgsmålet er behandlet i rapportens kapitel 5, og der angives heri en række problemer,
der efter vores opfattelse har været med forvaltningen af dispensationsmuligheden. Det anføres bl.a., at
det er vores opfattelse, at udmeldinger fra Kommissionen burde have ledt til, at Miljøstyrelsen havde
foretaget en fornyet juridisk vurdering af direktivets dispensationsmulighed sammenholdt med de dan-
ske regler på området, og hvis styrelsen havde reageret herpå, må det forventes, at den danske direktiv-
stridige implementering ville være konstateret allerede på et tidspunkt i årene 2013-2016. Vi kritiserer
desuden, at det af Miljøstyrelsen oplyste om, at styrelsen var af den opfattelse, at Danmark (dvs. kom-
munerne) generelt administrerede dispensationsmuligheden i overensstemmelse med Kommissionens
udmeldinger, ikke førte til, at styrelsen foretog sig yderligere for at få bekræftet, at styrelsens opfattelse
var korrekt. Vi bemærker i den forbindelse, at styrelsen hverken gennemgik de dispensationer, som kom-
munerne havde truffet eller indhentede oplysninger om kommunernes praksis. Vi bemærker også, at
styrelsen burde have viderebragt Kommissionens forståelse af dispensationsmuligheden til departemen-
tet eller selv havde undersøgt sagen nærmere, før styrelsen vurderede, om de danske regler og praksis
var i overensstemmelse hermed. Endvidere bemærker vi, at Miljøstyrelsen den 13. juli 2020 modtog Kom-
missionens brev vedrørende fortolkningen af dispensationsmuligheden i drikkevandsdirektivets artikel
9, hvori Kommissionen oplyste, at muligheden for at meddele dispensationer efter drikkevandsdirektivet
som udgangspunkt var udløbet, men at styrelsen først den 3. november 2020 sendte en orientering til
kommunerne om den reviderede forståelse af dispensationsmuligheden med den følge, at der i den mel-
lemliggende periode blev givet seks dispensationer i henhold til 2019-bekendtgørelsen. Herudover anfører
vi, at Miljøstyrelsen burde have ført en oversigt over de dispensationer, der blev modtaget, bl.a. med
henblik på, at styrelsen havde kunne iagttage sin eventuelle notifikationsforpligtelse over for Kommissi-
onen.
Side 26 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0027.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kommissoriets spørgsmål 4 angår, om der er sket korrekt orientering af minister og Folketing. Som det
fremgår af afsnit 1.3.4, er det aftalt, at spørgsmålet besvares i forhold til muligheden for at meddele
dispensation fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d. Spørgsmålet er behandlet
i rapportens kapitel 6. Overordnet har vi konkluderet, at de sager, som er tilgået departementet og mini-
steren samt i visse tilfælde Folketinget, ikke indeholder oplysninger, der afviger fra Miljøstyrelsens for-
ståelse af reglerne forud for Kommissionens brev af 13. juli 2020, hvori Kommissionen som anført oplyste,
at muligheden for at meddele dispensationer efter drikkevandsdirektivet som udgangspunkt var udløbet.
Miljøstyrelsen har som følge heraf i sine departements- og ministerforelæggelser viderebragt en fejlagtig
forståelse af direktivets artikel 9 og således også 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19. Departementet har
derved modtaget en fejlagtig beskrivelse af reglerne, som i visse tilfælde er blevet viderebragt til ministe-
ren samt i visse tilfælde også til Folketinget. Intet tyder på, at Miljøstyrelsen har været opmærksom på
den fejlagtige forståelse og derved administration af reglerne, og derfor heller ikke har haft til hensigt at
ville skjule den fejlagtige forståelse af reglerne. I rapporten påpeger vi dog forskellige tidspunkter i for-
løbet, hvor styrelsen burde have reageret på Kommissionens udmeldinger om fortolkningen af artikel 9.
Miljøministeriets departement overtog i april 2018 opgaven med deltagelse i EU-rådsmøder på miljøom-
rådet fra Miljøstyrelsen, herunder forhandlinger om det nye drikkevandsdirektiv og deltagelse i ekspert-
gruppen under drikkevandsdirektivet. I den forbindelse har departementet ved flere tilfælde modtaget
forslaget til nyt drikkevandsdirektiv, som bl.a. omfattede en ophævelse af direktivets artikel 9 om dispen-
sationer, og hvori det bl.a. står anført, at dispensationer efter direktivets artikel 9 oprindeligt blev brugt
til at ”indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en
parameterværdi”. Det er vores vurdering, at indikationen af, at adgangen til at dispensere var tidsbe-
grænset, burde have været undersøgt yderligere af departementet. Det er desuden på grundlag af de
foreliggende oplysninger vores vurdering, at ingen ministre på noget tidspunkt er blevet bibragt en kon-
kret viden om den ukorrekte forståelse og administration af reglerne, ligesom de skiftende ministre ikke
er blevet bibragt en viden, som skulle have ført til, at ministrene blev opmærksomme på, at overensstem-
melsen mellem 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19 og direktivets artikel 9 burde undersøges nærmere. Til-
svarende er Folketinget ikke blevet bibragt en viden, der skulle have ført til, at Folketinget blev opmærk-
som på, at problemstillingen burde undersøges nærmere.
Kommissoriets spørgsmål 5 angår vores vurdering af, om de påtænkte initiativer til fremover at sikre
sagsbehandlingen på drikkevandsområdet er tilstrækkelige. Spørgsmålet er behandlet i rapportens ka-
pitel 7. Det er vores helt umiddelbare vurdering, at Miljøstyrelsens initiativer til fremover at sikre sags-
behandlingen på drikkevandsområdet er tilstrækkelige. Det bemærkes dog samtidig, at initiativerne en-
ten er ved at blive implementeret eller endnu ikke er iværksat, og at det derfor er for tidligt at foretage
en
endelig
vurdering
af
initiativernes
tilstrækkelighed.
Vi
finder
samtidig,
at
den
nye
Side 27 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0028.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
drikkevandsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. juli 2021
15
, indeholder en tilstrækkelig tilpasning
af reglerne på området – herunder navnlig ved bekendtgørelsens tydelige opdeling mellem på den ene
side kvalitetskrav, som følger af drikkevandsdirektivet, og på den anden side kvalitetskrav, som er nati-
onalt fastsat. Desuden er det vores umiddelbare vurdering, at udkastet til ny drikkevandsvejledning op-
fylder det behov for vejledning om den nye drikkevandsbekendtgørelses regler, som navnlig kommunerne
måtte have, idet det dog fortsat udestår at behandle eventuelle høringssvar til udkastet, herunder fra
kommunerne. Hvad i øvrigt angår de konkrete initiativer på drikkevandsområdet (procedure for delta-
gelse i teknisk-faglige EU-komitéer, styrket fokus på forvaltningen af dispensationer og 360° perspektiv
på Miljøstyrelsens vejledningsarbejde) er der efter vores opfattelse tale om hensigtsmæssige initiativer.
Hvad angår de bredere initiativer, som Miljøstyrelsen har iværksat, og som er af særlig relevans for drik-
kevandsområdet (udarbejdelse af fyldestgørende administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvalt-
ningsprocesser, styrkelse af Jura-enheden til brug for intern kontrol af forvaltningsprocesser samt syste-
matisk opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt anvendelse af forvaltningspraksis i Miljøstyrel-
sen), er det ligeledes vores helt umiddelbare opfattelse, at der er tale om hensigtsmæssige initiativer.
Jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som i det følgende også omtales
som ”2021-bekendtgørelsen”.
15
Side 28 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0029.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.
3.1
SPØRGSMÅL 1
Det retlige grundlag
Der er i besvarelsen af spørgsmål 1 taget udgangspunkt i de danske regler på området, der var gældende
på tidspunktet for udstedelsen af Miljøministeriets kommissorium den 7. december 2020. Det drejer sig
navnlig om bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsynings-
anlæg (2019-bekendtgørelsen), som omtales nærmere i afsnit 3.1.3.2. Det bemærkes dog, at der samtidig
med udarbejdelsen af nærværende rapport har været igangsat et arbejde i Miljøministeriets departement
med at udarbejde en ny drikkevandsbekendtgørelse. En ny drikkevandsbekendtgørelse er således trådt i
kraft den 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandfor-
syningsanlæg (2021-bekendtgørelsen”). De relevante ændringer i 2021-bekendtgørelsen i forhold til 2019-
bekendtgørelsen er behandlet separat nedenfor i afsnit 3.3.
3.1.1
Generelt om implementering af direktiver
I henhold til artikel 288, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten)
er et direktiv bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Implementeringen af direktiver
overlader dermed et skøn til medlemsstaterne i forhold til, hvordan direktivets mål nærmere skal gen-
nemføres i national ret.
3.1.1.1
Som udgangspunkt ikke et krav om ordlydsimplementering af et direktiv
EU-Domstolen har i sag C-50/09,
Kommissionen mod Irland,
præmis 46, udtalt sig generelt om, hvorvidt
medlemsstaterne er forpligtet til at foretage en ordlydsimplementering:
”Selv om det fremgår af fast retspraksis, at det for gennemførelsen af et direktiv i national ret
ikke er absolut nødvendigt formelt og ordret at gentage direktivets bestemmelser i udtrykke-
lige specielle lovbestemmelser, men at det er tilstrækkeligt, at der foreligger en generel retlig
ramme, der giver en sikker hjemmel for, at direktivet anvendes fuldt ud på en tilstrækkelig
klar og præcis måde (jf. bl.a. dom af 16.7.2009, sag C-427/07, Kommissionen mod Irland, Sml.
I, s. 6277, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis), forholder det sig ikke desto mindre
således, at i overensstemmelse med fast retspraksis skal direktivbestemmelser gennemføres
ved bestemmelser, hvis bindende virkning er uomtvistelig, og som er tilstrækkelig specifikke,
bestemte og klare til, at det er i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet, som inde-
bærer, at de af direktivet omfattede personer i det omfang, det ved direktivet tilsigtes at skabe
rettigheder for den enkelte, sættes i stand til at få fuldt kendskab til deres rettigheder (jf. bl.a.
dommen i sagen Kommissionen mod Irland, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).”
Side 29 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0030.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Efter EU-Domstolens praksis er der dermed ikke et krav om, at de nationale myndigheder foretager en
nøjagtig implementering af direktivets ordlyd og struktur i national ret, men der stilles krav om, at den
nationale implementering er juridisk bindende, klar og præcis. De sidstnævnte to krav gælder særligt,
når direktivet pålægger forpligtelser eller indeholder rettigheder for private, jf. f.eks. sag C-96/95,
Kom-
missionen mod Tyskland,
præmis 35.
Kravet om, at implementeringen skal være klar og præcis, har navnlig til formål at sikre, at direktiver
får fuld effektiv virkning i national ret, og at borgerne kan gøres bekendt med deres retsstilling, herunder
deres rettigheder og forpligtelser (retssikkerhed).
Kravet om at sikre direktivers effektivitet indebærer bl.a., at medlemsstaterne – såfremt det er nødven-
digt for at opfylde et direktivs formål – er forpligtede til at fastsætte egnede og passende administrative
eller strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i national ret, der implementerer det
pågældende direktiv, også selvom det pågældende direktiv ikke selv indeholder sanktionsbestemmelser,
jf. bl.a. sag C-14/83,
Von Colson,
præmis 15, og sag C-143/91,
Van der Tas,
præmis 16 og 18.
3.1.1.2
Særlige tilfælde, hvor ordlydsimplementering er påkrævet
EU-Domstolen har i visse tilfælde fundet, at det vil være påkrævet at foretage en ordlydsimplementering
af en direktivbestemmelse for, at implementeringen ikke strider mod direktivet. Disse tilfælde vil navnlig
være, hvor direktivet indeholder en så specifik definition, at enhver ændring heraf vil ændre definitionens
mening. Som eksempel kan nævnes EU-Domstolens dom af 2. august 1993 i sag C-9/92,
Kommissionen
mod Grækenland.
I sagen gjorde Kommissionen gældende, at Grækenland havde fejlimplementeret et
direktiv. EU-Domstolen udtalte følgende i præmis 8 og 10:
”8. Det følger heraf, at begrebet sædvanlig opholdssted er et fællesskabsbegreb, hvis række-
vidde ikke kan ændres af medlemsstaterne.
10. Følgelig kan artikel 9, stk. 1, i direktiv 83/182 og artikel 11, stk. 2, i direktiv 83/183 ikke
begrunde Den Hellenske Republiks vedtagelse af en betydning af begrebet »sædvanlig opholds-
sted«, der adskiller sig fra samme begrebs betydning i direktiverne.”
EU-Domstolen har i øvrigt ikke været entydig i sin praksis i forhold til, hvornår medlemsstaterne er
forpligtet til at foretage en ordlydsimplementering af et direktiv, jf. herved også Richard Král i
”on the
choice of methods of transposition of EU Directives”,
European Law Review (2016), 41 (2), side 220-242.
Side 30 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0031.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.1.2
3.1.2.1
Drikkevandsdirektivet
Vedtagelse af direktivet og bestemmelser om implementering af direktivet i national ret
Drikkevandsdirektivet blev vedtaget den 3. november 1998 og ophævede samtidig det tidligere gældende
drikkevandsdirektiv, Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980.
Det fremgår af direktivets artikel 18, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen
i De Europæiske Fællesskabers Tidende (”EF-Tidende”). Direktivet blev offentliggjort i EF-tidende den
5. december 1998
16
og trådte således i kraft den 25. december 1998.
Fristen for implementering i national ret er i direktivets artikel 17, stk. 1, fastsat til senest to år efter
direktivets ikrafttræden. Implementeringsfristen var således den 25. december 2000.
I henhold til direktivets artikel 14 er medlemsstaterne desuden forpligtede til senest fem år efter direk-
tivets ikrafttræden at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af drikkevand
bringes i overensstemmelse (”compliance”) med direktivet
17
. Denne frist udløb, jf. ikrafttrædelsesdatoen
for direktivet, således den 25. december 2003.
3.1.2.2
Overordnet om direktivets formål og indhold
Overordnet fastlægger direktivet krav til drikkevand. Direktivets formål er specificeret i artikel 1, stk. 2,
hvoraf det fremgår, at direktivets formål er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger
af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent.
Direktivet finder anvendelse for drikkevand, der defineres i artikel 2, stk. 1, som vand, der 1) enten ube-
handlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre
husholdningsformål, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra
tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage, samt 2) alle former for vand, der anvendes i
levnedsmiddelvirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter
eller stoffer bestemt til konsum, medmindre de nationale kompetente myndigheder har fastslået, at van-
dets kvalitet ikke kan påvirke det færdige levnedsmiddels sundhedsmæssige kvalitet.
16
17
Jf. EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 32.
Dog er der i direktivets bilag I, del B, note 2, 4 og 10, fastsat undtagelser for enkelte kemiske parametre for det vand, der henvises
til i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og d), således at fristen for at sikre, at værdien blev overholdt, var forlænget ud over de fem år.
Side 31 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0032.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Drikkevandsdirektivet gælder ikke for drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gennemsnit le-
verer mindre end 10 m³ pr. dag, eller som forsyner mindre end 50 personer, medmindre vandet leveres
som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf. direktivets artikel 3, stk. 3.
Medlemsstaterne er i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, forpligtede til at sikre, at drikkevandet er
sundt og rent. Dette betragtes som opfyldt, hvis drikkevandet er frit for mikroorganismer, parasitter og
stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden, hvis det opfylder de
minimumskrav, der er fastsat i direktivets bilag I, del A og B, og hvis medlemsstaterne træffer alle andre
nødvendige foranstaltninger efter direktivets artikel 5-8 og artikel 10 samt i henhold til traktaten for at
sikre, at drikkevandet opfylder kravene i direktivet. Direktivets artikel 4, stk. 2, indeholder en forplig-
telse for medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet ikke
indeholder mikroorganismer, parasitter eller skadelige stoffer i koncentrationer, der udgør en potentiel
fare for den menneskelige sundhed, og at det overholder minimumskravene i mikrobiologiske og kemiske
standarder.
Vedrørende kvalitetskrav til drikkevandet fremgår det af direktivets artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne
for parametrene i direktivets bilag I fastsætter de værdier, der skal gælde for drikkevand. Det fremgår
desuden af artikel 5, stk. 2, at de værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, ikke må være
mindre strenge end værdierne i bilag I. For parametrene i bilag I, del C, gælder, at værdierne kun behøver
at fastsættes til kontrolformål og til opfyldelse af forpligtelserne i artikel 8. Af artikel 5, stk. 3, fremgår
endvidere, at medlemsstaterne fastsætter værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag
I, hvis sundhedshensyn på deres nationale territorium eller en del af dette gør det nødvendigt. De fast-
satte værdier skal i så fald mindst opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, litra a
18
. Bestemmelsen er nærmere
beskrevet i afsnit 3.2.1.
Kravene skal i henhold til direktivets artikel 6, stk. 1, være overholdt, når vand fra distributionsnettet
tappes fra en hane, når vand fra en tankvogn/et tankskib tappes fra tankvognen/tankskibet, når vand
aftappet på flasker med henblik på salg aftappes på flaske, og for så vidt angår vand til brug i en levneds-
middelvirksomhed på det sted, hvor vandet bruges i virksomheden. Bestemmelsen er nærmere beskrevet
i afsnit 3.2.2.
Efter direktivets artikel 7, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtede til at træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre regelmæssig kontrol af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles
til rådighed for forbrugerne, opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat
Artikel 4, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd:
”Medlemsstaterne træffer, uden at det berører deres forpligtelser i henhold til andre
fællesskabsbestemmelser, de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Med henblik på at opfylde
minimumskravene i dette direktiv betragtes drikkevand som sundt og rent, hvis det: a) er frit for mikroorganismer, parasitter og
stoffer i mængder eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden, […].”
18
Side 32 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0033.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
i overensstemmelse med artikel 5. Denne kontrolforpligtelse skal ifølge artikel 7, stk. 2, sikres ved, at de
kompetente myndigheder opstiller passende kontrolprogrammer for alt drikkevand, som skal opfylde mi-
nimumskravene fastsat i direktivets bilag II. Bestemmelsen er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.3.
Direktivet fastsætter i artikel 8, stk. 1 og 2, at medlemsstaterne straks foretager en undersøgelse ved
manglende overholdelse af standarderne og iværksætter udbedrende foranstaltninger. Efter artikel 8,
stk. 3, skal medlemsstaterne forbyde eller begrænse en vandforsyning, hvis den anses for at udgøre en
mulig trussel mod den offentlige sundhed. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 8, stk. 4, desuden
underrette offentligheden, når der iværksættes udbedrende foranstaltninger. Bestemmelsen er nærmere
beskrevet i afsnit 3.2.4.
Efter direktivets artikel 9 kan medlemsstaterne dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i
direktivets bilag I, del B
19
, eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3
20
. En dispensation
forudsætter, at dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden, og at drikkevandsforsy-
ningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Bestemmelsen er
nærmere beskrevet i afsnit 3.2.5.
Direktivets artikel 10 omhandler kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer og er nærmere
beskrevet i afsnit 3.2.6.
Artikel 11 fastsætter bestemmelser om Kommissionens revision af bilagene, og artikel 12 omhandler en
udvalgsprocedure for et udvalg med repræsentanter fra medlemsstaterne, der bistår Kommissionen.
I artikel 13 er der fastsat bestemmelser om information til forbrugerne og rapportering fra medlemssta-
terne til forbrugerne og Kommissionen. Bestemmelsen er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.7.
Artikel 14-19 indeholder bestemmelser om henholdsvis frist for overensstemmelse, særlige tilfælde (som
kan begrunde en længere frist for overensstemmelse), ophævelse, gennemførelse i national ret, ikrafttræ-
den og adressater.
19
Direktivets bilag 1, del B, indeholder kvalitetskrav for følgende kemiske parametre: Acrylamid, antimon, arsen, benzen,
benz(a)pyren, bor, bromat, cadmium, chrom, kobber, cyanid, 1,2-dichlorethan, epichlorhydrin, fluorid, bly, kviksølv, nikkel, nitrit,
pesticider, pesticider (i alt), polycycliske aromatiske hydrocarboner, selen, tetrachlorethen og trichlorethen, trihalomethaner (i alt)
og vinylchlorid.
Artikel 5, stk. 3, vedrører de supplerende parametre, som medlemsstaterne fastsætter på baggrund af sundhedshensyn på deres
territorium.
20
Side 33 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0034.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I drikkevandsdirektivets bilag I er fastsat parametre og parameterværdier (i det følgende også omtalt
som kvalitetskrav) for en række stoffer. I bilag II er fastsat mindstekrav til kontrolprogrammerne for alt
drikkevand, og i bilag III er fastsat specifikationer for analyse af forskellige parametre.
3.1.2.3
Ændring af drikkevandsdirektivet
Drikkevandsdirektivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015
om ændring af bilag II og bilag III til Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (”ændrings-
direktivet”).
Ændringsdirektivet blev vedtaget den 6. oktober 2015. Af ændringsdirektivets artikel 3 fremgår, at di-
rektivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende (”EU-
Tidende”). Ændringsdirektivet blev offentliggjort i EU-tidende den 7. oktober 2015
21
og trådte således i
kraft den 27. oktober 2015.
Fristen for implementering i national ret er i ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, fastsat til den 27.
oktober 2017.
Ved ændringsdirektivet blev specifikationerne i bilag II (om kontrol) og III (om specifikationer for analyse
af parametre) opdateret i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling og for at sikre overensstem-
melse med anden EU-lovgivning. Bestemmelserne i selve direktivet blev ikke ændret ved ændringsdirek-
tivet.
3.1.2.4
Nyt drikkevandsdirektiv
Europa-Parlamentet og Rådet har for nylig vedtaget et revideret drikkevandsdirektiv, jf. Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejd-
ning).
Det nye drikkevandsdirektiv blev offentliggjort i EU-tidende den 23. december 2020
22
og trådte i kraft på
tyvendedagen herefter, det vil sige den 12. januar 2021, jf. direktivets artikel 27.
Fristen for implementering i national ret er i direktivets artikel 24, stk. 1, fastsat til senest den 12. januar
2023.
21
22
Jf. EU-Tidende 2015, nr. L 260, side 6.
Jf. EU-Tidende 2020, nr. L 435, side 1.
Side 34 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0035.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Da det nye drikkevandsdirektiv endnu ikke er implementeret i dansk ret, omtales det som udgangspunkt
ikke yderligere for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt drikkevandsdirektivet er korrekt implemen-
teret i dansk ret. For så vidt angår muligheden for at meddele dispensation fra det nugældende drikke-
vandsdirektivs artikel 9 er der dog enkelte dele fra lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af
det nye drikkevandsdirektiv, som vurderes relevante, og derfor er omtalt nedenfor i afsnit 3.2.5.1.5.
3.1.3
Overordnet vedrørende implementeringen af drikkevandsdirektivet i dansk ret
Drikkevandsdirektivet er implementeret i den danske lovgivning ved bl.a. vandforsyningsloven
23
, ved
bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen)
24
, ved
bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (analysekvalitetsbekendtgørelsen)
25
og ved bekendt-
gørelse om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand (mineralvandsbekendtgørelsen)
26
27
.
3.1.3.1
Vandforsyningsloven
Implementeringen af drikkevandsdirektivet i vandforsyningsloven skete ved lov nr. 1273 af 20. december
2000 om ændring af lov om vandforsyning m.v. Det fremgår af ændringslovens § 2, at loven trådte i kraft
den 25. december 2000.
Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget
28
:
”1.
Lovforslagets baggrund
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre den nødvendige lovhjemmel til admi-
nistrativt at kunne gennemføre Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand […] -
23
24
Den nugældende lovbekendtgørelse er lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020 om vandforsyning mv.
Den nugældende drikkevandsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandfor-
syningsanlæg (2021-bekendtgørelsen). Som det fremgår flere steder i nærværende rapport, er der i undersøgelsen dog taget ud-
gangspunkt i den drikkevandsbekendtgørelse, der var gældende på tidspunktet for udstedelsen af Miljøministeriets kommissorium
af 7. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (2019-
bekendtgørelsen).
Den nugældende analysekvalitetsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1770 af 28. november 2020 om kvalitetskrav til miljømå-
linger.
25
Den nugældende mineralvandsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1200 af 26. november 2019 om naturligt mineralvand, kil-
devand og emballeret drikkevand.
26
Direktivet er efter det af Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen oplyste desuden implementeret i bekendtgørelse nr.
1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.
27
28
2.
Jf. forslag nr. L 8 af 5. oktober 2000 til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., de almindelige bemærkninger, afsnit 1 og
Side 35 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0036.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
herefter benævnt det nye drikkevandsdirektiv.
[…]
Det nye drikkevandsdirektiv er et minimumsdirektiv, der fastsætter kvalitets- og sundheds-
krav for vand beregnet til drikkevand samt krav om, at de enkelte medlemsstater fastsætter
regler om tilsyn og kontrol med drikkevandskvaliteten.
[…]
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til miljø- og energiministeren til at
kunne fastsætte regler til gennemførelse af det nye drikkevandsdirektiv. Direktivet er som
nævnt på mange punkter en justering af det nugældende drikkevandsdirektiv, hvorfor fast-
sættelsen og justeringen af grænseværdier — mikrobiologiske og kemiske parametre til sik-
ring af drikkevandskvaliteten — kan justeres i den allerede gældende bekendtgørelse om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988).
I dette lovforslag fastsættes bemyndigelser til ministeren til at kunne udfærdige krav til vand-
forsyningerne om at stille de nødvendige ajourførte oplysninger om det leverede vands kvalitet
til rådighed for forbrugerne.
[…]
Med lovforslaget foreslås der endvidere præcisering af lovens påbudsbestemmelse, jf. § 62. For
det første præciseres, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af overskridelser af kvalitetskravene
eller sundhedsfare på almene vandværker og andre anlæg m.v., der er omfattet af drikke-
vandsdirektivet, har pligt til at sørge for, at der træffes foranstaltninger, der skal genoprette
drikkevandets kvalitet. For det andet indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at sikre,
at forbrugerne informeres i tilfælde af, at drikkevandskvaliteten ikke er i orden.
[…]
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Forholdet til EU-retten
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre den nødvendige lovhjemmel til admi-
nistrativt at kunne gennemføre Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand. Lov-
forslaget indeholder dog også bestemmelser, der i sig selv gennemfører enkelte af direktivets
bestemmelser.” (understreget her)
Af bemærkningerne til den foreslåede ændring af lovens § 62, jf. ændringslovens § 1, nr. 6, fremgår bl.a.
følgende
29
:
”Kommunalbestyrelserne har tilsynet med, at lovens bestemmelser overholdes. I forbindelse
med tilsynet med overholdelse af kvalitetskravene har kommunalbestyrelsen efter loven en
række muligheder for at gribe ind ved konstaterede overskridelser. Det nye drikkevandsdirek-
tiv indeholder mere præcise krav til myndighedernes reaktion i tilfælde af problemer med
drikkevandets kvalitet. Ændringerne i § 62 afspejler dette.
[…]
Det foreslåede stk. 2 præciserer, at myndighederne i de tilfælde, der er omfattet af det nye
drikkevandsdirektiv, ved deres tilsyn både har pligt til at søge årsagen til overskridelser af
kvalitetskrav og til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at genoprette drikke-
vandskvaliteten. Kvaliteten kan eksempelvis genoprettes ved at der etableres en ny boring,
29
Jf. forslag nr. L 8 af 5. oktober 2000 til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., bemærkningerne til § 1, nr. 6.
Side 36 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0037.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
etableres avanceret vandbehandling, etableres tilslutning til andet vandværk eller andre til-
tag, der kan afhjælpe situationen. I tilfælde, hvor kvaliteten ikke umiddelbart kan forbedres,
må der træffes midlertidige foranstaltninger til levering af vand, der opfylder kravene, med-
mindre der kan meddeles dispensation til overskridelse af kvalitetskravene, indtil de mere
langsigtede foranstaltninger får virkning. I bekendtgørelsen, hvor kvalitetskravene bliver fast-
sat, vil der i overensstemmelse med direktivets bestemmelser herom blive fastsat nærmere
regler om, i hvilke tilfælde der kan meddeles dispensation.”
Af bemærkningerne til ændringslovens § 2 om, at ændringslovens ikrafttrædelsesdato var den 25. decem-
ber 2000, fremgår følgende
30
:
”Det nye drikkevandsdirektiv fastsætter, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love
og administrative bestemmelser i kraft senest 2 år efter direktivets ikrafttræden. Det vil sige
senest den 25. december 2000. Samtidig fastsætter direktivet, at medlemsstaterne senest fem
år efter direktivets ikrafttræden skal have truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at kvaliteten af drikkevandet er i overensstemmelse med direktivet. Det foreslås derfor, at
forslagets regler træder i kraft den 25. december 2000.
Den reviderede bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg vil ligele-
des skulle træde i kraft den 25. december 2000, men med en treårig gennemførelsesperiode,
således at de nødvendige kontrol- og tilsynsprogrammer er gennemført senest den 25. decem-
ber 2003.” (understreget her)
Det bemærkes, at vandforsyningsloven ikke blev ændret i forbindelse med implementeringen af æn-
dringsdirektivet i 2017, men at de nødvendige ændringer alene blev foretaget ved en ændring af bilagene
til drikkevandsbekendtgørelsen.
3.1.3.2
Drikkevandsbekendtgørelsen
Som det fremgår af lovbemærkningerne til ændringen af vandforsyningsloven i 2000, indeholdt lovforsla-
get de nødvendige bemyndigelser til ressortministeren til at kunne fastsætte regler til gennemførelse af
drikkevandsdirektivet.
Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet ved drikkevandsbekendtgørelsen, som i vidt omfang implementerer
drikkevandsdirektivet. 2019-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 5, § 8, § 8 a,
§ 55, stk. 7, § 56, § 57, stk. 2, § 58, stk. 3 og 4, § 59, stk. 1 og 3, § 60, stk. 2, § 62 a, § 69 a, § 71 a og § 84,
stk. 2.
30
Jf. forslag nr. L 8 af 5. oktober 2000 til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., bemærkningerne til § 2.
Side 37 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0038.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.1.3.3
Analysekvalitetsbekendtgørelsen
Drikkevandsdirektivet er også implementeret i analysekvalitetsbekendtgørelsen. Den nugældende ana-
lysekvalitetsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1770 af 28. november 2020 om kvalitetskrav til miljø-
målinger.
31
Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af bl.a. vandforsyningslovens § 60, stk. 2
32
.
Bekendtgørelsen gælder for målinger i forskellige typer af vand, herunder drikkevand. Bekendtgørelsen
indeholder bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grund-
lag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og
regler på miljøområdet, herunder vandforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf, jf. bekendtgørel-
sens § 1, nr. 1. Derimod finder bekendtgørelsens regler ikke anvendelse på miljømålinger og prøveudtag-
ninger, som udføres i forbindelse med akutte forureningssituationer og lignende, når det ikke er muligt
at opfylde bekendtgørelsens krav, jf. bekendtgørelsens § 2.
3.1.3.4
Mineralvandsbekendtgørelsen
Drikkevandsdirektivet er også implementeret i mineralvandsbekendtgørelsen. Den nugældende mineral-
vandsbekendtgørelse er bekendtgørelse nr. 1200 af 26. november 2019 om naturligt mineralvand, kilde-
vand og emballeret drikkevand.
33
Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af § 7, § 16, § 17, § 49, stk. 1,
og § 60, stk. 3, i fødevareloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018 om fødevarer.
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om fremstilling, behandling, kvalitetskrav, mærkning m.v. af
naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand.
31
Hvor der i denne redegørelse er henvist til ”analysekvalitetsbekendtgørelsen”, er der tale om en henvisning til den nugældende
bekendtgørelse, medmindre andet specifikt er angivet.
32
Vandforsyningslovens § 60, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med kvaliteten af vandet i vand-
forsyningssystemer, herunder de i § 59 a nævnte overvågningsboringer.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
tilsynet, herunder om regelmæssige laboratorieundersøgelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der skal ske indberet-
ning af nærmere fastsatte oplysninger. Ministeren kan fastsætte regler om, hvem der skal indberette, herunder form og frister for
indberetningen.”
Hvor der i denne redegørelse er henvist til ”mineralvandsbekendtgørelsen”, er der tale om en henvisning til den nugældende
bekendtgørelse, medmindre andet specifikt er angivet.
33
Side 38 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0039.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2
Vurdering af implementeringen af drikkevandsdirektivets enkelte bestemmelser i
dansk ret
Efter en gennemgang af direktivets bestemmelser vurderes det, at der for følgende bestemmelser bør
fastsættes generelle bindende nationale regler med henblik på at sikre en effektiv implementering af
direktivet:
Artikel 5 om kvalitetskrav
Artikel 6 om sted, hvor kravene skal overholdes
Artikel 7 om kontrol
Artikel 8 om udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen
Artikel 9 om dispensationer
Artikel 10 om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer
Artikel 13 om information og rapportering
I afsnit 3.2 gennemgås de pågældende direktivbestemmelser med henblik på at vurdere, hvordan de er
implementeret i generelle bindende nationale regler, idet det bemærkes, at der i vurderingen er et særligt
fokus på implementeringen af artikel 9 om dispensationer, som ses at være baggrunden for kommissoriet
af 7. december 2020.
3.2.1
3.2.1.1
Implementering af artikel 5 – Kvalitetskrav
Direktivets artikel 5 om kvalitetskrav
Direktivets artikel 5 om kvalitetskrav har følgende ordlyd:
”1. Medlemsstaterne fastsætter for parametrene i bilag I de værdier, der skal gælde for drik-
kevand.
2. De værdier, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke være mindre strenge end
værdierne i bilag I. For parametrene i bilag I, del C, behøver værdierne kun at fastsættes til
kontrolformål og til opfyldelse af forpligtelserne i artikel 8.
3. Medlemsstaterne fastsætter værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag I,
hvis sundhedshensyn på deres nationale territorium eller en del af dette gør det nødvendigt.
De fastsatte værdier skal mindst opfylde kravene i artikel 4, stk. 1, litra a).”
Side 39 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0040.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Medlemsstaterne er således forpligtede til at fastsætte parameterværdier for de parametre, der fremgår
af direktivets bilag I. De fastsatte parameterværdier må ikke være mindre strenge end parameterværdi-
erne fastsat i bilag I. Direktivet giver heller ikke mulighed for at lempe de værdier, der fremgår af direk-
tivets bilag I.
I direktivets bilag I, del A, er fastsat parameterværdier for mikrobiologiske parametre. I direktivets bilag
I, del B, er fastsat parameterværdier for kemiske parametre. I direktivets bilag I, del C, er fastsat para-
meterværdier for indikatorparametre.
Hvis en medlemsstat fastsætter værdier for supplerende parametre i henhold til direktivets artikel 5,
stk. 3, skal de supplerende værdier mindst opfylde kravene i direktivets artikel 4, stk. 1, litra a. Det vil
sige, at værdierne skal sikre, at drikkevandet er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer i mængder
eller koncentrationer, der udgør en potentiel fare for sundheden.
3.2.1.2
Vandforsyningsloven
Af vandforsyningslovens § 59, stk. 1, fremgår, at miljø- og fødevareministeren (i dag: miljøministeren)
kan fastsætte regler om kvaliteten af grundvand og overfladevand, som anvendes eller skal anvendes til
vandindvindingsformål. Af stk. 2 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må
tilsættes vand, der anvendes til drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler, og af
stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan
komme i berøring med levnedsmidler.
Vandforsyningslovens § 59, stk. 1 og 3, implementerer direktivets artikel 5, stk. 3. Bemyndigelsen i vand-
forsyningslovens § 59, stk. 1 og 3, er udnyttet i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d.
3.2.1.3
2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d
2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d fastsætter parameterværdier til henholdsvis drikkevandets hovedbe-
standdel (bilag 1a), uorganiske sporstoffer (bilag 1b), organiske mikroforureninger (bilag 1c) og mikrobi-
ologiske parametre (bilag 1d).
Af Miljøstyrelsens udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 8. decem-
ber 2017 (som så vidt ses fortsat kun foreligger som udkast) fremgår følgende vedrørende kvalitetskra-
vene i bilag 1a-1d:
”De fleste kvalitetskrav er fastsat af EU. Enkelte kvalitetskrav er fastsat nationalt. Det
gælder følgende parametre: cobolt, zink, fluoranthen, PFAS og pentachlorphenol. Enkelte kvalitetskrav er
af sundhedsmæssige hensyn skærpet nationalt i forhold til EU’s kravværdier: ammonium, natrium, nitrit,
Side 40 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0041.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
pH, arsen, bly, cadmium og chlorholdige opløsningsmidler. I øvrigt er EU’s kvalitetskrav for parameteren
ledningsevne i bekendtgørelsen suppleret med et nationalt vejledende minimumskrav.”
34
Det bemærkes, at der i forlængelse af udstedelsen af 2021-bekendtgørelsen også vil blive udstedt en ny
drikkevandsvejledning. Den nye drikkevandsvejledning har været i høring med høringsfrist den 27. au-
gust 2021. Relevante passager fra den nye drikkevandsvejledning i relation til 2019-bekendtgørelsens
bilag er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 3.3, hvor relevante bestemmelser i 2021-bekendtgørelsen lige-
ledes er omtalt.
3.2.1.4
Vurdering
Det kan lægges til grund, at der i dansk ret er fastsat kvalitetskrav. Den nationale implementering er
dog ikke en direkte overførsel af parametre og parameterværdier fra direktivets bilag I, idet direktivets
bilag og 2019-bekendtgørelsens bilag ikke har den samme inddeling eller i øvrigt rækkefølge fsva. de
fastsatte parametre. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 14. april 2021 oplyst, at dette skyldes, at drikke-
vandsbekendtgørelsen eksisterede forud for implementeringen af drikkevandsdirektivet i dansk ret. Be-
kendtgørelsens bilag blev derfor ikke skrevet grundlæggende om, men kravene fra direktivet blev i stedet
indarbejdet i bekendtgørelsens eksisterende bilag.
Det er derfor undersøgt, om alle de påkrævede parametre/stoffer fastsat i direktivets bilag I også fremgår
af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d. Det vurderes, at der i bekendtgørelsens bilag 1a-1d er fastsat græn-
seværdier for en overvejende del af de efter direktivets bilag I påkrævede parametre/stoffer. Det bemær-
kes dog, at det ved en sammenligning af direktivets bilag I (del A-del C) og 2019-bekendtgørelsens bilag
1a-1d er konstateret, at følgende parametre/stoffer ikke ses at fremgå af bekendtgørelsens bilag: pseudo-
monas aerginosa (direktivets bilag I, del A), kimtal ved 37 °C (direktivets bilag I, del A), iltforbrug (di-
rektivets bilag I, del C), total organisk kulstof (TOC) (direktivets bilag I, del C).
Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen har i høringssvar af 14. april 2021 oplyst, at grænsevær-
dierne for henholdsvis pseudomonas aerginosa og kimtal 37 er implementeret i bekendtgørelse nr. 1200
af 26. november 2019 om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand (mineralvandsbe-
kendtgørelsen). Dette skyldes, at de pågældende parametre kun skal måles for vand, der sælges i flaske
eller anden emballage, jf. drikkevandsdirektivets bilag 1, del A. Mineralvandsbekendtgørelsen indeholder
i bilag 6 grænseværdier for emballeret drikkevand, herunder for både pseudomonas aerginosa og kimtal
37.
34
Jf. Miljøstyrelsens udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 8. december 2017, afsnit 2.1.
Side 41 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0042.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
For så vidt angår parametrene iltforbrug for TOC har departementet og Miljøstyrelsen i høringssvaret
henledt opmærksomheden på, at der ikke skal måles for iltforbrug, hvis TOC måles, jf. drikkevandsdi-
rektivets bilag 1, del C, note 4. Det oplyses videre, at stoffet NVOC
35
udgør den væsentligste del af TOC,
og at NVOC i dansk praksis anvendes ækvivalent med TOC. Det er derfor departementets og styrelsens
opfattelse, at direktivets parametre for TOC er implementeret som NVOC i 2019-bekendtgørelsens bilag
1a. Da der måles for NVOC måles der ikke for iltforbrug.
Kammeradvokaten har ikke fagligt grundlag for at vurdere, om det oplyste vedrørende sammenhængen
mellem NVOC og TOC er korrekt, og hvorvidt de nævnte danske regler således udgør en tilstrækkelig
implementering. Det bemærkes dog, at der hermed er gjort opmærksom på ”uoverensstemmelsen” mel-
lem direktivets bilag og 2019-bekendtgørelsens bilag for så vidt angår TOC, således at Miljøministeriet
er bekendt hermed.
Det bemærkes, at det i nærværende undersøgelse ikke er vurderet, om parameterværdierne fastsat i
2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d er korrekt fastsat i forhold til bestemmelserne i direktivets artikel 5,
stk. 1 og 2, jf. bilag I, idet der ikke er foretaget en sundhedsfaglig vurdering af værdierne.
Miljøministeriet har i notat af 12. oktober 2020 vedrørende juridisk analyse af dispensationsadgangen i
drikkevandsdirektivet fra 1998 sammenholdt med 2019-bekendtgørelsen anført følgende:
”parametrene
og parameterværdierne i bekendtgørelsens bilag 1 a-d svarer til parametrene og parameterværdierne i di-
rektivets bilag I […]”
36
. Vi har med henvisning hertil og til det herom anførte i Miljøstyrelsens udkast til
vejledning, jf. ovenfor, ikke grundlag for at antage, at parameterværdierne fastsat i bekendtgørelsens
bilag 1a-1d ikke er korrekt fastsat i forhold til direktivets bilag I.
Det fremgår ikke af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d, hvilke værdier der eventuelt måtte udgøre sup-
plerende parametre fastsat i medfør af vandforsyningslovens § 59, stk. 1 og stk. 3, men at dette er omtalt
i Miljøstyrelsens udkast til vejledning. Det bemærkes herved, at det i nærværende redegørelse ikke er
efterprøvet, om eventuelle supplerende parametre, jf. artikel 5, stk. 3, opfylder kravet i direktivet om, at
disse kan fastsættes under forudsætning af, at sundhedshensyn på medlemsstatens territorium eller en
35
36
NVOC er en engelsk forkortelse for Non-Volatile Organic Carbon (”Ikke Flygtigt Organisk Kulstof”).
Det bemærkes, at Miljøministeriets notat af 12. oktober 2020 i dokumentets titel er omtalt som et udkast (af 12. oktober 2020).
Miljøministeriets departement har ved e-mail af 22. februar 2021 dog oplyst, at
”notatet fortsat er i udkastform, da der udestår
enkelte ting. Disse har dog ikke principiel betydning.”
Side 42 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0043.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
del af dette gør det nødvendigt, da Kammeradvokaten ikke har fagligt grundlag for at foretage en sådan
vurdering
37
.
3.2.2
3.2.2.1
Implementering af artikel 6 – Sted, hvor kravene skal overholdes
Direktivets artikel 6 om sted, hvor kvalitetskravene skal overholdes
Direktivets artikel 6 har følgende ordlyd:
”1. De parameterværdier, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, skal:
a) for vand, der leveres gennem distributionsnet, overholdes på det sted inden for en bygning
eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand,
eller
b) for vand, der leveres fra en tankvogn/et tankskib, overholdes på det sted, hvor det tappes
fra tankvognen/tankskibet, eller
c) for vand aftappet på flasker eller i anden emballage med henblik på salg, overholdes på det
sted, hvor vandet aftappes på flaske eller i anden emballage, eller
d) for vand til brug i en levnedsmiddelvirksomhed, overholdes på det sted, hvor vandet bruges
i virksomheden.
2. For så vidt angår vand, der er omfattet af stk. 1, litra a), anses medlemsstaterne for at have
opfyldt deres forpligtelser i henhold til denne artikel, artikel 4 og artikel 8, stk. 2, hvis det kan
godtgøres, at manglende overholdelse af de parameterværdier, der er fastsat i overensstem-
melse med artikel 5, skyldes forbrugernes fordelingsnet eller vedligeholdelsen af det, bortset
fra i bygninger og virksomheder, hvor der leveres vand til offentligheden, som f.eks. skoler,
hospitaler og restauranter.
3. Hvis stk. 2 finder anvendelse, og der er risiko for, at vand i henhold til stk. 1, litra a), ikke
overholder de parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, sørger med-
lemsstaterne ikke desto mindre for:
a) at der træffes passende foranstaltninger for at mindske eller fjerne risikoen for manglende
overholdelse af parameterværdierne, f.eks. vejledning af ejendommenes ejere om mulige ud-
bedrende foranstaltninger, de bør træffe, og/eller
Miljøministeriet har i det ovenfor omtalte notat af 12. oktober 2020 foretaget en vurdering af betydningen af betingelsen om, at
fastsættelse af værdier for supplerende parametre, der ikke er opført i bilag I, skal være begrundet i ”sundhedshensyn”. Denne
vurdering er ikke nærmere efterprøvet i nærværende rapport.
37
Side 43 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0044.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
at der træffes andre foranstaltninger, såsom passende behandlingsteknikker, der ændrer van-
dets sammensætning eller egenskaber inden levering, for at mindske eller fjerne risikoen for,
at vandet ikke overholder parameterværdierne efter levering, og
b) at de berørte forbrugere får den fornødne information og vejledning om mulige supplerende
udbedrende foranstaltninger, de bør træffe.”
3.2.2.2
2019-bekendtgørelsens bestemmelser om sted, hvor kvalitetskravene skal overholdes
Af 2019-bekendtgørelsens § 3 fremgår følgende:
”En vandforsyning, som er ansvarlig for et vandforsyningsanlæg, som leverer vand omfattet
af kvalitetskrav efter denne bekendtgørelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal sikre, at det vand, som
forsyningen leverer, og som er kontrolleret på de i bilag 7 angivne prøveudtagningssteder,
overholder de kvalitetskrav, som er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. En vandforsyning har opfyldt sin forpligtelse efter stk. 1, hvis vandforsyningen over for
tilsynsmyndigheden kan dokumentere, at den manglende overholdelse af kvalitetskrav på prø-
veudtagningsstedet skyldes en tilsluttet bygnings eller virksomheds ledninger eller vandin-
stallationer.
Stk. 3. Er de kvalitetskrav, som er fastsat i denne bekendtgørelse, ikke overholdt i bygninger
og virksomheder, hvor der leveres vand til offentligheden, og har vandforsyningen over for
tilsynsmyndigheden dokumenteret, at den manglende overholdelse skyldes bygningens eller
virksomhedens ledninger eller vandinstallationer, påhviler det ejeren af bygningen eller virk-
somheden at sikre, at kvalitetskravene overholdes.”
Af 2019-bekendtgørelsens bilag 7 om kontrolprogrammet, Del D, Prøveudtagningssteder, fremgår føl-
gende:
”De kvalitetskrav, som er fastsat i bilag 1 a-d, skal
a) for vand, der leveres gennem distributionsnet, overholdes på det sted inden for en bygning
eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand,
eller
b) for vand, der leveres fra en tankvogn/et tankskib, overholdes på det sted, hvor det tappes
fra tankvognen/tankskibet, eller
c) for vand til brug i en fødevarevirksomhed, overholdes på det sted, hvor vandet bruges i virk-
somheden.
Prøveudtagningssteder fastlægges, så de er i overensstemmelse med de steder, hvor kravene
skal overholdes, jf. pkt. a-c. Hvis der er tale om et distributionsnet, kan der for bestemte para-
metre udtages prøver inden for forsyningsområdet eller ved behandlingsanlægget, hvis
Side 44 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0045.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandforsyningen kan påvise, at der ikke sker nogen negativ ændring af den målte værdi af de
pågældende parametre. […].”
For så vidt angår forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet, hvilket er adresseret i direktivets
artikel 6, stk. 3, fremgår følgende af 2019-bekendtgørelsens §§ 14 og 15:
Ӥ
14.
Opfylder vandet ikke de kvalitetskrav, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse,
kan vandforsyningen, hvis den ønsker at gøre dette gældende, indsende dokumentation til til-
synsmyndigheden om, at overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller
vandinstallationer.
Stk. 2.
Kan tilsynsmyndigheden på baggrund af den indsendte dokumentation tilslutte sig, at
overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, hvor-
fra der ikke leveres vand til offentligheden, skal kommunalbestyrelsen sikre, at berørte for-
brugere informeres i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
Kan tilsynsmyndigheden på baggrund af den indsendte dokumentation tilslutte sig, at
overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, hvor-
fra der leveres vand til offentligheden, skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne for-
anstaltninger med henblik på at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nød-
vendigt meddele påbud i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62.
§ 15.
Opfylder vandet ikke de kvalitetskrav, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse,
og skyldes overskridelsen ikke en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallatio-
ner, skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at
foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nødvendigt meddele påbud i overens-
stemmelse med vandforsyningslovens § 62.”
3.2.2.3
Vurdering
Det vurderes, at direktivets artikel 6, stk. 1, er korrekt implementeret i 2019-bekendtgørelsens § 3, stk.
1, sammenholdt med bilag 7.
For så vidt angår direktivets artikel 6, stk. 2, er denne bestemmelse tilstræbt implementeret i 2019-
bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3. Det bemærkes dog, at det ikke af § 3, stk. 2, fremgår, at forpligtelsen
alene kan betragtes som opfyldt i relation til bygninger og virksomheder, hvor der ikke leveres vand til
offentligheden. Disse bygninger og virksomheder er omtalt i stk. 3, men der er ikke en direkte henvisning
mellem bestemmelserne
38
.
Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen har i høringssvar af 14. april 2021 bemærket, at 2019-bekendtgørelsens § 3, stk.
2 og 3, samlet set skal betragtes som implementeringen af direktivets artikel 6, stk. 2. Departementet har i høringssvar af 30.
august 2021 desuden oplyst, at den tidligere manglende henvisning til ”bygninger og virksomheder, hvor der leveres vand til
38
Side 45 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0046.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I lyset af det i afsnit 3.1.1 anførte om generelle krav til implementering af direktiver, hvorefter der ikke
stilles krav om en nøjagtig implementering af direktivets ordlyd og struktur i national ret, men krav om,
at den nationale implementering er juridisk bindende, klar og præcis, vurderer Kammeradvokaten, at
artikel 6, stk. 2, må anses for korrekt implementeret i 2019-bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.
Der er i bekendtgørelsens §§ 14 og 15 fastsat supplerende bestemmelser, som tjener til at forbedre drik-
kevandet. I lyset af, at drikkevandsdirektivet er et minimumsdirektiv, vurderes det, at bestemmelserne
i §§ 14 og 15 ikke er fastsat i strid med direktivet.
Det vurderes desuden, at den omstændighed, at det efter direktivets artikel 6, stk. 2, er medlemsstaten,
der er pålagt en forpligtelse, hvorimod det i 2019-bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3, påhviler ”vandforsy-
ningen” at overholde kvalitetskravene, ikke udgør en mangelfuld implementering. Således kan medlems-
staterne på dette punkt selv fastlægge, hvorledes den løfter sine forpligter efter direktivet
39
.
3.2.3
3.2.3.1
Implementering af artikel 7 – Kontrol
Direktivets artikel 7 om kontrol
Direktivets artikel 7 om kontrol har følgende ordlyd:
”1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre regelmæssig kontrol
af drikkevandskvaliteten for at kontrollere, at det vand, der stilles til rådighed for forbrugerne,
opfylder kravene i dette direktiv og især de parameterværdier, der er fastsat i overensstem-
melse med artikel 5. Prøver bør udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand,
der forbruges i løbet af hele året. Herudover træffer medlemsstaterne alle nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor des-
infektion er en del af fremstillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forure-
ning fra biprodukter fra desinfektionen holdes så lav som muligt, uden at det går ud over
desinfektionen.
2. Til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 1 opstiller de kompetente myndigheder passende kon-
trolprogrammer for alt drikkevand. Kontrolprogrammerne skal opfylde minimumskravene i
bilag II.
offentligheden” er håndteret i 2021-bekendtgørelsens § 3, stk. 2, som har følgende ordlyd:
”En vandforsyning har opfyldt sin for-
pligtelse efter stk. 1, hvis vandforsyningen over for tilsynsmyndigheden kan dokumentere, at den manglende overholdelse af kvali-
tetskrav på prøveudtagningsstedet skyldes en tilsluttet bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, bortset fra i
bygninger og virksomheder, hvor der leveres vand til offentligheden.”
39
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 14. april 2021 bemærket, at Danmark ikke har lagt ansvaret udelukkende hos vandforsynin-
gen, men at ansvaret i forhold til vandinstallationer, der leverer vand til offentligheden, også er placeret hos bygningens ejer, jf.
2019-bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Side 46 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0047.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3. Prøveudtagningsstederne fastsættes af de kompetente myndigheder og skal være i overens-
stemmelse med de relevante krav i bilag II.
4. Der kan efter proceduren i artikel 12 opstilles fællesskabsvejledninger for den kontrol, som
er omhandlet i nærværende artikel.
5. a) Medlemsstaterne skal overholde de specifikationer for analyse af parametre, der er anført
i bilag III.
b) Der kan anvendes andre metoder end de i bilag III, del 1, anførte, såfremt det kan påvises,
at de resultater, der opnås herved, er mindst lige så pålidelige som dem, der opnås ved de
angivne metoder. Medlemsstater, der anvender alternative metoder, meddeler Kommissionen
alle relevante oplysninger vedrørende disse metoder og deres ækvivalens.
c) For så vidt angår parametrene i bilag III, del 2 og 3, kan en hvilken som helst analysemetode
anvendes, såfremt den opfylder kravene deri.
6. Medlemsstaterne sørger for, at der i hvert enkelt tilfælde foretages supplerende kontrol af
stoffer og mikroorganismer, for hvilke der ikke er fastsat parameterværdier i overensstem-
melse med artikel 5, hvis der er grund til at nære mistanke om, at de kan være til stede i
mængder, der udgør en potentiel fare for sundheden.”
Direktivets bilag II indeholder regler om parametre, som skal analyseres i en løbende kontrol samt efter-
prøvningskontrol (tabel A), om mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse af drikkevand, som
leveres fra et distributionsnet eller fra en tankvogn/et tankskib, eller som anvendes i en levnedsmiddel-
virksomhed (tabel B1), samt mindste hyppighed for prøveudtagning og analyse af vand aftappet på fla-
sker eller i anden emballage med henblik på salg (tabel B2).
Direktivets bilag III indeholder specifikationer for analyse af parametre, herunder parametre, for hvilke
der er fastlagt analysemetoder (del I) henholdsvis ikke fastlagt analysemetoder (del III) samt parametre,
for hvilke der er fastsat kvalitetskrav (del II).
3.2.3.2
2019-bekendtgørelsens bestemmelser om kontrol
Det fremgår af 2019-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at den regelmæssige kontrol af vand fra vandforsy-
ningssystemer fastlægges i et kontrolprogram, som den vandforsyning, som er ansvarlig for et vandfor-
syningsanlæg, skal gennemføre
40
.
Det fremgår af 2019-bekendtgørelsens § 7, stk. 2, jf. § 6, at der dog ikke skal udarbejdes et kontrolprogram for ikke almene
vandforsyninger, som i gennemsnit leverer mindre end 10 m³ vand pr. dag, medmindre vandet leveres som led i en kommerciel eller
offentlig aktivitet. Ikke-almene forsyninger, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m³ pr. dag til mere end én husstand, og som
40
Side 47 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0048.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kommunalbestyrelsen fastlægger som tilsynsmyndighed en vandforsynings kontrolprogram, og det til-
stræbes, at dette sker efter indstilling fra de enkelte vandforsyninger, jf. 2019-bekendtgørelsens § 7, stk.
3. Efter § 7, stk. 3, 2. pkt., skal tilsynsmyndigheden til enhver tid tage et kontrolprogram op til fornyet
vurdering, når dette er miljø- eller sundhedsfagligt begrundet. Tilsynsmyndigheden sikrer efter § 7, stk.
3, 3. pkt., desuden, at et kontrolprogram gælder i en periode på maksimalt 5 år, før det enten skal opda-
teres eller godkendes uden ændringer.
Det fremgår af 2019-bekendtgørelsens § 7, stk. 4-6, at en vandforsynings kontrolprogram altid skal bestå
af målinger til kontrol af opfyldelse af drikkevandets kvalitet, tiltag til efterprøvning i forsyningsanlæg-
get, herunder målinger i forsyningsanlægget og andre tiltag, midler til at afbøde risiko for menneskers
sundhed samt målinger til boringskontrol.
Hvis 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d og bilag 2 ændres, uden at der er sket en tilsvarende ændring af
vandforsyningens kontrolprogram, skal vandforsyningerne kontrollere drikkevandets kvalitet og indvin-
dingsboringer i overensstemmelse med det eller de ændrede bilag, jf. § 7, stk. 10. Tilsynsmyndigheden
skal desuden sikre, at vandforsyningens kontrolprogram bringes i overensstemmelse hermed senest ved
opdatering efter § 7, stk. 3, 3. pkt.
Der er i 2019-bekendtgørelsens bilag 4 fastsat yderligere bestemmelser om generelle mål og kontrolpro-
grammer for drikkevand efter bekendtgørelsens § 7. Af bilaget fremgår, at et kontrolprogram har til for-
mål at a) efterprøve, om foranstaltningerne til begrænsning af risiciene for menneskers sundhed i hele
vandforsyningskædens længde, fra indvindingsområdet over indvinding, behandling og lagring og til di-
stribution, fungerer effektivt, b) efterprøve, at vandet på det sted, hvor kravene skal overholdes, jf. bilag
7 og ovenfor i afsnit 3.2.2, er sundt og rent, c) tilvejebringe oplysninger om kvaliteten af drikkevandet for
at påvise, at forpligtelserne i §§ 3-4 samt de kvalitetskrav, der er fastsat i bilag 1a-1d, overholdes, og d)
identificere de mest hensigtsmæssige midler til at afbøde risikoen for menneskers sundhed. Herudover
fremgår det af bilag 4, hvad et kontrolprogram skal bestå af
41
, og hvad programmet kan bestå af
42
. Ende-
lig fremgår det af bilag 4, at kontrolprogrammet inkluderer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af fremstillingen
ikke leverer vand til kommerciel eller offentlig aktivitet, skal gennemføre en forenklet drikkevandskontrol, som er fastlagt i 2019-
bekendtgørelsens bilag 3.
Det fremgår, at programmet skal bestå af enten a) indsamling og analyse af individuelle vandprøver eller b) målinger registreret
som led i en kontinuerlig kontrolproces.
41
Det fremgår, at programmet kan bestå af a) inspektion af fortegnelser over udstyrs funktion og vedligeholdsstatus og b) inspektion
af indvindingsområdet og infrastrukturen til indvinding, behandling, lagring og distribution.
42
Side 48 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0049.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen holdes så
lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.
Det er fastlagt i 2019-bekendtgørelsens bilag 5, hvilke parametre kontrollen af opfyldelse af drikkevands-
kvalitetskrav omfatter (pkt. 2), og med hvilke hyppigheder kontrollen skal udføres (pkt. 3).
I bilag 5, pkt. 2, er parametrene delt op i henholdsvis Gruppe A-parametre
43
og Gruppe B-parametre
44
.
Omfanget og hyppigheden af kontrollen er fastsat ud fra, hvor store vandmængder der produceres eller
distribueres fra vandforsyningsanlægget. Det fremgår af tabel 1 i bilag 5, at kontrollen skal udføres med
mindst den hyppighed, der er angivet i tabel 1, og at kontrollen kan foretages hyppigere end angivet i
tabel 1, når forholdene taler for det
45
.
Alle de parametre, som der i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d er fastsat kvalitetskrav for, er obligato-
riske parametre i kontrollen (A-parametre), medmindre der er udarbejdet en risikovurdering, som opfyl-
der kravene i bekendtgørelsens bilag 6, og som er godkendt af tilsynsmyndigheden
46
.
43
Der skal altid kontrolleres for a) escherichia coli (E. coli), coliforme bakterier, kimtal ved 22 °C, farve, turbiditet, smag, lugt, pH,
ledningsevne og b) jern. Under bestemte omstændigheder skal der desuden kontrolleres for følgende parametre (som i så fald om-
fattes af Gruppe A-parametrene): a) ammonium og nitrit, hvis der anvendes chloraminering, b) nitrit, hvis ammoniumindholdet i
sidste prøve af drikkevandet overstiger 0,05 mg/l, c) aluminium, hvis det bruges som vandbehandlingskemikalie, og d) chlor (frit og
total) eller rester af andet desinfektionsmiddel, hvis vandet desinficeres.
44
For så vidt angår Gruppe B-parametre gælder som udgangspunkt, at de parametre, som ikke analyseres under Gruppe A, og som
er fastsat i bilag 1 a-d, skal kontrolleres med mindst de hyppigheder, der er anført i bilag 5, punkt 3, tabel 1. Med hensyn til
parameteren ”Andre pesticider” i bilag 1 c, er der fastsat særlige bestemmelser i bilag 2.
45
Af tabel 1 fremgår, at der for en distribueret eller produceret vandmængde på maksimalt 10 m³ pr. dag inden for et forsynings-
område skal udtages gruppe A-parametre én gang hvert år og gruppe B-parametre én gang hvert tredje år. For en vandmængde
på mellem 10 m³ og 100 m³ pr. dag skal der udtages gruppe A-parametre to gange hvert år og gruppe B-parametre én gang hvert
andet år. For en vandmængde på mellem 100 m³ og 1.000 m³ pr. dag skal der udtages gruppe A-parametre fire gange hvert år og
gruppe B-parametre én gang hvert år. For en vandmængde på mellem 1.000 m³ og 10.000 m³ pr. dag skal der udtages gruppe A-
parametre fire gange hvert år plus tre prøver for hver påbegyndt 1.000 m³/dag af den samlede mængde, samt gruppe B-parametre
én gang hvert år plus 1 prøve for hver påbegyndt 4.500 m³/dag af den samlede mængde. For en vandmængde på mellem 10.000 m³
og 100.000 m³ pr. dag skal der udtages gruppe A-parametre fire gange hvert år plus tre prøver for hver påbegyndt 1.000 m³/dag af
den samlede mængde, samt gruppe B-parametre tre gange hvert år plus 1 prøve for hver påbegyndt 10.000 m³/dag af den samlede
mængde. Endelig skal der for en vandmængde på over 100.000 m³ pr. dag udtages gruppe A-parametre fire gange hvert år plus tre
prøver for hver påbegyndt 1.000 m³/dag af den samlede mængde, samt gruppe B-parametre 12 gange hvert år plus 1 prøve for hver
påbegyndt 25.000 m³/dag af den samlede mængde.
46
Jf. Miljøstyrelsens udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 8. december 2017, afsnit 3.1.3.
Side 49 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0050.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Prøverne skal udtages af og undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. 2019-bekendt-
gørelsens § 11, stk. 1, som henviser til analysekvalitetsbekendtgørelsen. Analysekvalitetsbekendtgørel-
sen er nærmere omtalt i afsnit 3.1.3.3 ovenfor.
Prøver bør udtages, så de er repræsentative for kvaliteten af det vand, der forbruges i løbet af året, og
antallet af prøver skal så vidt muligt fordeles ensartet med hensyn til tid og sted, jf. 2019-bekendtgørel-
sens bilag 7.
Det fremgår af 2019-bekendtgørelsens § 9, at hvis der er grund til at antage, at der findes stoffer eller
mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke er fastlagt i en
vandforsynings godkendte kontrolprogram eller i en vandforsynings forenklede kontrol efter bilag 3, skal
tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at vandforsyningen kontrollerer disse stoffer eller mikroorga-
nismer.
3.2.3.3
Vurdering
Det kan lægges til grund, at der i dansk ret er fastsat regler om kontrolprogrammer, hvorfor den generelle
forpligtelse i direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt., om, at de kompetente myndigheder opstiller passende
kontrolprogrammer for alt drikkevand, må anses for implementeret i dansk ret.
2019-bekendtgørelsens § 7, stk. 3., 2. og 3. pkt., vurderes at sikre, at kontrolprogrammerne er opdaterede
og i overensstemmelse med gældende miljø- og sundhedsfaglige vurderinger. Det følger desuden af be-
kendtgørelsens bilag 7, at prøver til kontrolprogrammet bør udtages, så de er repræsentative for kvalite-
ten af det vand, der forbruges i løbet af året, og at antallet af prøver så vidt muligt skal fordeles ensartet
med hensyn til tid og sted, ligesom bestemmelserne i bekendtgørelsens bilag 5 (pkt. 3) sikrer, at kontrol-
len udføres regelmæssigt. Det vurderes derfor, at også direktivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., er korrekt
implementeret i dansk ret.
Direktivets artikel 7, stk. 1, 2. pkt., vurderes implementeret ved 2019-bekendtgørelsens bilag 4, hvori der
er fastsat en bestemmelse om, at kontrolprogrammet skal inkludere alle nødvendige foranstaltninger for
at sikre, at effektiviteten af desinfektionen kontrolleres i de tilfælde, hvor desinfektion er en del af frem-
stillingen eller distributionen af drikkevand, og at eventuel forurening fra biprodukter fra desinfektionen
holdes så lav som muligt, uden at det går ud over desinfektionen.
2019-bekendtgørelsens bilag 5 ses at implementere direktivets artikel 7, stk. 2, 2. pkt., som henviser til
direktivets bilag II.
Side 50 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0051.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Reglerne om hyppigheden af kontrollen i 2019-bekendtgørelsens bilag 5 (pkt. 3) ses at være en direkte
implementering af direktivets bilag II, tabel B1, og det vurderes derfor, at denne del af artikel 7, stk. 2,
2. pkt., er korrekt implementeret.
For så vidt angår parametre til kontrol af drikkevandet, jf. bilag 5 (pkt. 2) og direktivets bilag II (tabel
A), er 2019-bekendtgørelsens bilag 5 (pkt. 2) ikke en direkte implementering af direktivets bilag II (tabel
A). Det er derfor vanskeligt at vurdere, om bekendtgørelsens bilag 5 (pkt. 2) samlet set er en korrekt og
tilstrækkelig implementering af direktivets bilag II (tabel A). Det bemærkes dog, at der er enkelte para-
metre/stoffer, som umiddelbart ikke ses implementeret i fuldstændig overensstemmelse med direktivet
krav. F.eks. skal ”ammonium” ifølge direktivet altid kontrolleres løbende, jf. direktivets bilag II, tabel A,
pkt. 1, hvorimod der i bekendtgørelsen kun skal kontrolleres for ammonium som A-parameter, hvis der
anvendes chloraminering, jf. bekendtgørelsens bilag 1a, jf. bilag 5, del B, pkt. 2.
Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen har i høringssvar af 14. april 2021 oplyst, at ammonium
altid skal måles, og at parameteren som udgangspunkt er en B-parameter som bliver til en A-parameter
ved chloraminering (hvilket indebærer hyppigere målinger). Kammeradvokaten forstår disse bemærk-
ninger således, at ammonium efter dansk praksis altid måles løbende, men at det er hyppigheden, der
ændres, hvis der anvendes chloraminering.
2019-bekendtgørelsens bilag 7 implementerer direktivets artikel 7, stk. 3, vedrørende prøveudtagnings-
steder. Bestemmelsen henviser til direktivets bilag III. Der henvises til det i afsnit 3.2.2.2 anførte om
prøveudtagningssteder anført i bilag 7, og det vurderes, at der er tale om en korrekt implementering af
direktivets artikel 7, stk. 3.
2019-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, og analysekvalitetsbekendtgørelsen vurderes at implementere direk-
tivets artikel 7, stk. 5, om analysemetoder, som også henviser til direktivets bilag III. I analysekvalitets-
bekendtgørelsen er der, jf. afsnit 3.1.3.3 ovenfor, fastsat specifikke bestemmelser for, hvordan miljømå-
linger skal udføres. Det vurderes derfor, at der i dansk ret er fastsat bestemmelser om de relevante for-
hold, idet det dog bemærkes, at der ikke i nærværende redegørelse er foretaget en sundhedsfaglig vurde-
ring af bestemmelsernes tilstrækkelighed.
Endelig vurderes direktivets artikel 7, stk. 6, implementeret i 2019-bekendtgørelsens § 9.
På denne baggrund vurderes det, at direktivets artikel 7 er korrekt implementeret i dansk ret, idet der
ved denne vurdering dog forudsættes, at Kammeradvokatens forståelse af bemærkningerne i høringssvar
af 14. april 2021 vedrørende måling af ammonium er korrekt.
Side 51 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0052.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.4
Implementering af artikel 8 – Udbedrende foranstaltninger og begrænsning af bru-
gen
Muligheden for at dispensere fra drikkevandsdirektivets krav er som altovervejende hovedregel ikke læn-
gere mulig, jf. det nedenfor i afsnit 3.2.5 anførte om artikel 9. Det betyder, at eventuelle overskridelser
af parameterværdierne oplistet i direktivets bilag I, del B, og stoffer fastsat i medfør af direktivets artikel
5, stk. 3, skal håndteres i henhold til artikel 8.
3.2.4.1
Direktivets artikel 8 om udbedrende foranstaltninger og begrænsning af brugen
Direktivets artikel 8 har følgende ordlyd:
”1. Medlemsstaterne sørger for, at der ved ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de
parameterværdier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, straks foretages en under-
søgelse med henblik på at påvise årsagen hertil.
2. Overholder drikkevandet på trods af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forplig-
telserne i henhold til artikel 4, stk. 1, ikke de parameterværdier, der er fastsat i overensstem-
melse med artikel 5, sørger den pågældende medlemsstat med forbehold af artikel 6, stk. 2,
for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af drikkevan-
dets kvalitet, og den opprioriterer sine gennemførelsesforanstaltninger, idet den bl.a. tager
hensyn til, i hvilken udstrækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og til den
potentielle fare for sundheden.
3. Uanset om parameterværdierne er overholdt, sørger medlemsstaterne for, at enhver drik-
kevandsforsyning, der indebærer en potentiel fare for sundheden, forbydes, eller at brugen af
vandet begrænses, eller at der træffes sådanne andre foranstaltninger, som er nødvendige af
hensyn til sundhedsbeskyttelsen. I sådanne tilfælde underrettes forbrugerne straks herom og
gives den fornødne vejledning.
4. De kompetente myndigheder eller andre relevante organer afgør, hvilke foranstaltninger
der skal træffes i henhold til stk. 3, idet de også tager hensyn til den mulige sundhedsfare ved
at afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.
5. Medlemsstaterne kan udarbejde vejledninger for at hjælpe de kompetente myndigheder med
at opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 4.
6. I tilfælde af manglende overholdelse af parameterværdierne eller specifikationerne i bilag
I, del C, undersøger den pågældende medlemsstat, om denne manglende overholdelse udgør
en fare for sundheden. Den træffer udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandets
kvalitet, hvis dette er nødvendigt af hensyn til sundhedsbeskyttelsen.
Side 52 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0053.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7. Medlemsstaterne sørger for, at forbrugerne informeres, når der træffes udbedrende foran-
staltninger, medmindre de kompetente myndigheder finder, at overskridelsen af parameter-
værdien er ubetydelig.”
Det fremgår af artikel 8, stk. 1, at der i tilfælde af overskridelse af værdier fastsat efter artikel 5 straks
skal foretages en undersøgelse for at fastslå årsagen. Det er herefter artikel 8, stk. 2, som fastlægger
medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde af en overskridelse, og artikel 8, stk. 2, indeholder en henvisning
til både artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 2.
Efter artikel 8, stk. 2, indtræder der en handlepligt for medlemsstaten ved overskridelse af en parame-
terværdi, og der er f.eks. ikke adgang til at fastsætte en midlertidig parameterværdi. Ved vurderingen af
den udbedrende foranstaltning, der skal foretages, skal medlemsstaten tage hensyn til, i hvilken ud-
strækning den pågældende parameterværdi er overskredet, og til den potentielle fare for sundheden. Det
fremgår ikke af artikel 8, stk. 2, hvad der skal forstås ved, at medlemsstaten ”hurtigst mulig” skal træffe
udbedrende foranstaltninger.
Miljøministeriet har i notat af 8. februar 2021 vedrørende drikkevandsdirektivets artikel 8 om udbed-
rende foranstaltninger anført følgende:
”EU-Kommissionen har over for departementet oplyst, at perioden
i artikel 8, stk. 2, kan være længere end 30 dage, da der efter artikel 8, stk. 2, er en handlepligt, men at
vurderingen heraf altid vil bero på en afvejning af de konkrete omstændigheder, herunder den relaterede
sundhedsfare. Ud fra en almindelig proportionalitetsafvejning må ”hurtigst muligt” skulle forstås ud fra
den potentielle sundhedsfare sat over for overskridelsen, dvs. ved en lille overskridelse med lille potentiel
sundhedsfare, kan ”hurtigst muligt” udgøre et længere tidsrum, end ved en større overskridelse med større
potentielle sundhedsfarer. Det må desuden skulle tages i betragtning, hvor lang tid det typisk vil tage at
gennemføre konkrete udbedrende foranstaltninger.”
3.2.4.2
Vandforsyningslovens § 62
Vandforsyningslovens § 62 har følgende ordlyd:
”Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i loven eller
regler udstedt i medfør af loven, kan kommunalbestyrelsen give påbud om, at anlægget skal
ophøre midlertidigt eller for bestandigt, eller om andre foranstaltninger, herunder at forbru-
gerne skal træffe sikkerhedsforanstaltninger. Tilsvarende gælder, hvis vandet bedømmes at
være sundhedsfarligt, eller hvis der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare for,
at vandet i et vandforsyningssystem kan blive sundhedsfarligt. Endvidere kan kommunalbe-
styrelsen påbyde, at der skal gives information eller underretning til forbrugerne, jf. stk. 6 og
7, herunder om måden herfor.
Side 53 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0054.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Stk. 2.
Opfylder vandet fra en almen vandforsyning[
47
] ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i
loven eller regler udstedt i medfør af loven, drager kommunalbestyrelsen omsorg for, at årsa-
gen hertil påvises, og sørger for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltninger til
genoprettelse af drikkevandets kvalitet, herunder ved at give påbud efter stk. 1. Det samme
gælder ikkealmene vandforsyninger, som leverer mere end 3.000 m³ vand årligt, samt vand-
forsyningssystemer, hvor vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet.
Stk. 3.
Bedømmes vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som er omfat-
tet af stk. 2, at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærlig-
gende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen uden unødigt
ophold give påbud om, hvilke foranstaltninger efter stk. 1 der skal træffes til imødegåelse
heraf.
Stk. 4.
Bedømmes vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem, som ikke er
omfattet af stk. 2, at være sundhedsfarligt, skal kommunalbestyrelsen beslutte, om der bør
træffes foranstaltninger efter stk. 1.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøf-
telse med Sundhedsstyrelsen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere informeres om
forhold omfattet af stk. 2, herunder oplyses om eventuelle foranstaltninger, den enkelte for-
bruger bør træffe, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at overskridelsen af kvalitetskra-
vene er ubetydelig.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere straks underret-
tes om forhold omfattet af stk. 3 eller 4, herunder oplyses om foranstaltninger, den enkelte
forbruger bør træffe.
Stk. 8.
Hvis vandet i et vandforsyningssystem, der forsyner fødevarevirksomheder og de pri-
mærproducenter, med hvilke der føres tilsyn efter loven, ikke opfylder de fastsatte kvalitets-
krav, skal kommunalbestyrelsen underrette den pågældende statslige fødevareregion om de
foranstaltninger, der er iværksat i medfør af denne paragraf.”
Som det fremgår, er bestemmelsen i § 62 opbygget således, at stk. 1 indeholder regler om kommunalbe-
styrelsens adgang til at give påbud. I stk. 2-4 præciseres de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har pligt
til at træffe afgørelser om foranstaltninger, således at stk. 2 indeholder en pligt ved overskridelse af
kvalitetskravene i vandforsyningsanlæg, og stk. 3-4 indeholder en pligt i tilfælde af sundhedsfare eller
ved risiko herfor. Stk. 5 omhandler pligt til at inddrage Sundhedsstyrelsen, og stk. 6-8 omhandler infor-
mations- og underretningsforpligtelser.
Af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, fremgår, at der ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer
et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.
47
Side 54 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0055.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I bestemmelsen anvendes begreberne vandforsyningsanlæg og vandforsyningssystemer til at afgrænse
bestemmelsernes anvendelsesområde. Ved
vandforsyningsanlæg
forstås indvindingsanlæg med tilhø-
rende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper. Ved
vandforsyningssystem
forstås
vandforsyningsanlæg med tillæg af jordledninger på privat grund og vandinstallationer.
48
Bestemmelsen i § 62, stk. 2, omfatter for det første almene vandforsyningsanlæg, dvs. anlæg, der forsyner
eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. lovens § 3, stk. 3. Endvidere omfattes ikke-almene
anlæg, som leverer mere end 3.000 m³ vand årligt. Endelig omfattes alle vandforsyningssystemer, hvor
vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet
49
. Bestemmelsen omfatter således ikke
overskridelser, der skyldes forbrugernes egne ledninger eller installationer, medmindre vandet leveres
som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet. Endvidere er ikke-almene anlæg kun omfattet, hvis de
leverer vand som led i offentlig eller kommerciel aktivitet, eller hvis de (undtagelsesvist) leverer mere
end 3.000 m³ vand årligt.
3.2.4.3
2019-bekendtgørelsens § 15
Det fremgår herudover af 2019-bekendtgørelsens § 15, at hvis vandet ikke opfylder de kvalitetskrav, som
er fastsat i medfør af bekendtgørelsen, og overskridelsen ikke skyldes en bygnings eller virksomheds
ledninger eller vandinstallationer, skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne foranstaltninger
med henblik på at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nødvendigt meddele påbud i
overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62.
3.2.4.4
Vurdering
50
Som det fremgår ovenfor, bestemmer vandforsyningslovens § 62, stk. 2, at myndighederne har pligt både
til at søge årsagen til overskridelser af kvalitetskrav afklaret, og til hurtigst muligt at iværksætte nød-
vendige foranstaltninger for at genoprette drikkevandskvaliteten. Det vurderes derfor, at direktivets ar-
tikel 8, stk. 1 og 2, er implementeret i lovens § 62, stk. 2. Det bemærkes hertil, at medlemsstaterne efter
direktivets artikel 3, stk. 2, litra b, kan undtage drikkevand fra en individuel vandforsyning, der i gen-
nemsnit leverer mindre end 10 m³ pr. dag, eller som forsyner mindre end 50 personer, medmindre vandet
leveres som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, fra direktivets anvendelsesområde.
48
49
50
Jf. forslag nr. L 8 af 5. oktober 2000 til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., bemærkningerne til § 1, nr. 6.
Ibid.
Miljøministeriet har i notat af 8. februar 2021 vedrørende drikkevandsdirektivets artikel 8 om udbedrende foranstaltninger fore-
taget en vurdering af, hvorvidt direktivets artikel 8 er korrekt implementeret i dansk ret. Vurderingen i afsnit 3.2.4.4 afspejler og
er i overensstemmelse med den vurdering, som ministeriet har foretaget i notat af 8. februar 2021.
Side 55 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0056.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Udover at være implementeret direkte i vandforsyningslovens § 62, stk. 2, er artikel 8, stk. 1 og 2, også
gennemført ved 2019-bekendtgørelsens § 15, som indeholder en henvisning til vandforsyningslovens § 62.
Det vurderes desuden, at artikel 8, stk. 3, er implementeret i vandforsyningslovens § 62, stk. 1, 1-3 pkt.,
og § 62, stk. 6 og 7.
Endvidere vurderes det, at artikel 8, stk. 4, 1. led, er implementeret i vandforsyningslovens § 62, stk. 1,
1-3 pkt., og at artikel 8, stk. 4, 2. led, er implementeret i lovens § 62, stk. 5. Det bemærkes, at ordlyden
af artikel 8, stk. 4, 2. led, ikke fremgår direkte af lovens § 62, stk. 5. Det vurderes imidlertid, at kravet i
§ 62, stk. 5, om, at kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøf-
telse med Sundhedsstyrelsen, må anses for en implementering af kravet i artikel 8, stk. 4, 2. led, om, at
kommunalbestyrelsen eller andre relevante organer skal tage hensyn til den mulige sundhedsfare ved at
afbryde drikkevandsforsyningen eller begrænse brugen af drikkevand.
Det er herudover vurderingen, at artikel 8, stk. 6, 1. pkt., er implementeret i vandforsyningslovens § 62,
stk. 3, smh. med § 62, stk. 5, og at artikel 8, stk. 6, 2. pkt., er implementeret i vandforsyningslovens § 62,
stk. 2. Det bemærkes hertil desuden, at drikkevandsdirektivets bilag I, del C, som der henvises til i artikel
8, stk. 6, er implementeret i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a vedrørende Kvalitetskrav til drikkevandets
hovedbestanddel og bilag 1b vedrørende Kvalitetskrav til uorganiske sporstoffer.
Endelig vurderes det, at artikel 8, stk. 7, om information af forbrugerne, er implementeret i vandforsy-
ningslovens § 62, stk. 1, 3. pkt., jf. § 62, stk. 6 og 7.
3.2.5
3.2.5.1
3.2.5.1.1
Implementering af artikel 9 - Dispensationer
Direktivets artikel 9 om dispensationer
Mulighed for meddelelse af dispensation fra kvalitetskrav
Direktivets 29. betragtning har følgende ordlyd:
”(29) medlemsstaterne bør i særlige tilfælde have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv;
der bør endvidere opstilles en passende ramme for sådanne dispensationer, forudsat at de ikke
indebærer nogen sundhedsfare, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende om-
råde ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde;”
Denne mulighed er udnyttet i drikkevandsdirektivets artikel 9, som fastsætter, at medlemsstaterne kan
dispensere fra de kvalitetskrav, som er fastsat i direktivets bilag I, del B, eller som er fastsat i
Side 56 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0057.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, hvis dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundhe-
den, og at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig
måde.
Artikel 9 om dispensationer har følgende ordlyd:
”1. Medlemsstaterne kan dispensere fra de parameterværdier, der er fastsat i bilag I, del B,
eller som er fastsat i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, inden for en maksimal værdi,
som de fastlægger, såfremt dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden, og
såfremt drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan opretholdes på nogen an-
den rimelig måde. Dispensationer skal gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre
år; inden dispensationen udløber, skal der foretages en revision for at fastslå, om der er gjort
tilstrækkeligt fremskridt. Hvis medlemsstaterne ønsker at give endnu en dispensation, skal
de sende revisionen samt en begrundelse for deres beslutning om den anden dispensation til
Kommissionen. Denne anden dispensation må heller ikke gælde længere end tre år.
2. Under særlige omstændigheder kan medlemsstaterne sende Kommissionen en ansøgning
om en tredje dispensation for en periode på højst tre år. Kommissionen træffer afgørelse om
denne ansøgning inden tre måneder.
3. I forbindelse med dispensationer, der er givet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, angives
følgende:
a) årsagen til dispensationen
b) den pågældende parameter, tidligere relevante kontrolresultater og den højeste tilladte
værdi i henhold til dispensationen
c) det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og
om der er nogen relevant levnedsmiddelvirksomhed, der påvirkes
d) en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed
e) et sammendrag af planen for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tids-
plan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelserne om revision
f) den nødvendige varighed af dispensationen.
4. Finder de kompetente myndigheder, at overskridelsen af parameterværdien er ubetydelig,
og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, kan afhjælpe pro-
blemet inden for højst 30 dage, behøver kravene i stk. 3 ikke at anvendes.
I så fald skal de kompetente myndigheder eller andre relevante organer kun fastsætte den
højeste tilladte værdi for den pågældende parameter og tidsfristen for afhjælpning af proble-
met.
Side 57 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0058.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5. Stk. 4 kan ikke længere anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vandfor-
syning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammen-
lagt.
6. Medlemsstater, som anvender de dispensationer, der er hjemlet i denne artikel, skal sørge
for, at den befolkning, der berøres af dispensationen, straks informeres på passende vis om
dispensationen og om betingelserne i forbindelse hermed. Derudover sørger medlemsstaterne
om nødvendigt for at vejlede befolkningsgrupper, for hvilke dispensationen kan indebære en
særlig risiko.
Disse forpligtelser gælder ikke for de i stk. 4 omhandlede forhold, medmindre de kompetente
myndigheder bestemmer andet.
7. Bortset fra dispensationer, der gives i overensstemmelse med stk. 4, giver medlemsstaterne
inden to måneder Kommissionen meddelelse om dispensationer, der vedrører en vandforsy-
ning på mere end 1000 m3 pr. dag i gennemsnit eller en befolkning på mere end 5000 personer,
herunder de i stk. 3 omhandlede oplysninger.
8. Denne artikel gælder ikke for drikkevand, der udbydes til salg i flasker eller anden embal-
lage.”
Som det fremgår af bestemmelsen, skal dispensationer gælde så kort tid som muligt og ikke længere end
tre år. Inden dispensationen udløber, skal der foretages en revision for at fastslå, om der er gjort tilstræk-
kelige fremskridt. Hvis medlemsstaten ønsker at give yderligere en dispensation til den samme drikke-
vandsforsyning, skal medlemsstaten sende revisionen samt en begrundelse for beslutningen om den an-
den dispensation til Kommissionen. Den anden dispensation må heller ikke gælde længere end tre år.
Under særlige omstændigheder kan en tredje dispensation på højst tre år gives, hvis Kommissionen for-
inden har godkendt dispensationen.
Udover ovenstående oplysninger er der ikke i artikel 9 eller i andre af direktivets bestemmelser fastsat
specifikke datoer for, hvornår de tre dispensationer kan gives, eller eksplicitte bestemmelser om, hvornår
der ikke længere kan gives dispensationer i medfør af bestemmelsen i artikel 9.
3.2.5.1.2
Notificering af dispensationer til Kommissionen
Det fremgår af artikel 9, stk. 1, at medlemsstater, der ønsker at give en anden dispensation, skal sende
revisionen om fremskridt samt en begrundelse for beslutningen om den anden dispensation til Kommis-
sionen. Direktivet fastsætter ikke en frist for notificering af anden gangs-dispensationer.
Det fremgår desuden af artikel 9, stk. 7, at medlemsstaterne skal orientere Kommissionen om dispensa-
tioner, der vedrører vandforsyninger på mere end 1.000 m³ per dag i gennemsnit eller en befolkning på
Side 58 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0059.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
mere end 5.000 personer. Notificering af dispensationer til de pågældende (større) vandforsyninger skal
i henhold til artikel 9, stk. 7, ske inden for 2 måneder.
3.2.5.1.3
Udløb/tidsbegrænsning af mulighed for at meddele dispensationer
Direktivet indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om udløb eller tidsbegrænsning af medlemsstater-
nes mulighed for at meddele dispensationer.
Ved at sammenholde artikel 9 med artikel 14 kan der dog indfortolkes en tidsbegrænsning af dispensati-
onsmuligheden.
Som anført ovenfor i afsnit 3.1.2.1 er der i direktivets artikel 14 fastsat en bestemmelse om, at medlems-
staterne senest fem år efter direktivets ikrafttræden er forpligtede til at træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at kvaliteten af drikkevand bringes i overensstemmelse med direktivet (”compliance”).
Datoen for kravet om, at kvaliteten af drikkevand var bragt i overensstemmelse med direktivet var den
25. december 2003.
Muligheden for at meddele dispensation var en undtagelse til artikel 14 om, at kvaliteten af medlemssta-
tens drikkevand var bragt i overensstemmelse med direktivet senest på 5-årsdagen for direktivets ikraft-
træden, dvs. den 25. december 2003, således at medlemsstaterne i visse tilfælde kunne udskyde compli-
ancetidspunktet.
Inden denne dato var der ikke behov for at meddele dispensation fra de kvalitetskrav, der er fastsat i
direktivets bilag I, del B, hvorfor anvendelsen af dispensationsmuligheden i artikel 9 må antages først at
finde anvendelse fra og med den 25. december 2003.
Hertil kommer, at muligheden for at give flere dispensationer må forstås som et krav om, at eventuelle
anden og tredje gangs-dispensationer skulle gives inden den foregående dispensations udløb, da fortsatte
overskridelser af kvalitetskravene i alle tilfælde forudsatte en dispensation.
Denne opfattelse er også udtrykt af Kommissionens ekspertgruppe under drikkevandsdirektivet i forbin-
delse med ekspertgruppemøder i hvert fald i perioden 2015-2016. Der kan bl.a. henvises til en præsenta-
tion fra et ekspertgruppemøde den 22. september 2016, hvori der er anført følgende
51
:
“Article 9 – Derogations
Expert Group under Directive 98/83/EC, 22 September 2016, Agenda Item 5 – Derogations, European Commission, Directorate
General for the Environment Unit C.2. Det bemærkes, at tilsvarende information også fremgik af præsentationer fra andre eks-
pertgruppemøder, og at dette er nærmere omtalt under besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3 nedenfor i afsnit 5.
51
Side 59 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0060.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
[…]
DWD applicable since 25/12/2003
12/2003
1st derogation
12/2006
2nd derogation
Possibility to derogate from Annex I(B) values
BUT only for 3+3+3 years MAXIMUM
[…]
The 1st derogation must start from the timescale for compliance (Art.14) of the Directive
(= 25 December 2003)
12/2009
3rd derogation (COM)
12/2012
Derogations: total of max 9 years (in cases where noncompliance existed on 25/12/2003) – ap-
plies for EU15 MS”
Tilsvarende fremgår af Kommissionens REFIT-evaluering af drikkevandsdirektivet fra 1. december
2016
52
:
“With regard to derogations, all first derogations had to start from the timescale for compliance
(25th of December 2003). There was a maximum period of 9 years for derogations and this
implies that for EU15 Member States no further derogations can be granted anymore. […].”
Idet dispensationsmuligheden i artikel 9 skal ses i lyset af artikel 14, og henset til muligheden i artikel
9 for at give maksimalt tre dispensationer af hver tre års varighed (3 x 3 år), udløb muligheden for at
meddele dispensationer på følgende tidspunkter
53
:
Muligheden for at give første gangs-dispensationer, jf. artikel 9, stk. 1, 1. pkt., udløb i
december 2006,
muligheden for at give anden gangs-dispensationer, jf. artikel 9, stk. 1, 3. pkt., udløb i
december 2009, og
muligheden for at give tredje gangs-dispensationer, jf. artikel 9, stk. 2, udløb i december
2012.
Kommissionens udmeldinger vedrørende udløbet af dispensationsmuligheden, herunder departementets
og Miljøstyrelsens kontakt med Kommissionen herom, er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.1.1 og
5.2.1.
52
53
SWD(2016) 428 final, Refit Evaluation of the Drinking Water Directive 98/83/EC, 1. december 2016, side 14.
Det bemærkes, at de datoer, der her er angivet som udløbsdatoer, er gældende for Danmark, da medlemslande, som er tilkommet
senere, har haft andre frister.
Side 60 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0061.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.5.1.4
EU-lovgivers vedtagelse af drikkevandsdirektivet
Kommissionen fremsatte den 4. januar 1995 sit oprindelige forslag til det nugældende drikkevandsdirek-
tiv
54
. I det oprindeligt fremsatte forslag fremgik medlemsstaternes mulighed for at meddele dispensation
fra kvalitetskravene i direktivet af den foreslåede artikel 10. I denne bestemmelse var der ikke fastsat
(tids)begrænsninger for længde eller antal af dispensationer, hvorfor der heller ikke i Kommissionens
baggrund for direktivforslaget fremgår fortolkningsbidrag til forståelsen af denne del af den endelige
dispensationshjemmel.
Ved Europa-Parlamentets førstebehandling af direktivforslaget blev der for første gang (i den foreslåede
artikel 10) foreslået en tidsbegrænsning for henholdsvis længde og antal af dispensationer
55
. Den gang
blev det foreslået, at undtagelserne højst burde vare i to år, hvorefter der skulle foretages en revision,
som skulle fremsendes til Kommissionen, der skulle fastslå, hvorvidt der var sket tilstrækkelige frem-
skridt. På baggrund af denne revision kunne Kommissionen ifølge forslaget give tilladelse til en yderli-
gere undtagelse i op til to år. Baggrunden for eller forståelsen af denne ændring fremgår ikke af Europa-
Parlamentets ændringsforslag.
Kommissionen vedtog på denne baggrund et revideret forslag til drikkevandsdirektiv, hvori den af Eu-
ropa-Parlamentet foreslåede ændring af artikel 10 var medtaget
56
. Baggrunden for ændringsforslaget til
artikel 10 fremgår ikke af Kommissionens reviderede direktivforslag.
I Rådets fælles holdning nr. 13/98 af 19. december 1997 til det reviderede direktivforslag fremgår dispen-
sationsmuligheden af artikel 9
57
. Artikel 9 i Rådets fælles holdning svarer i vidt omfang til de bestem-
melser vedrørende dispensation, som fremgår af det vedtagne drikkevandsdirektivs artikel 9. For så vidt
angår (tids)begrænsninger for længde eller antal af dispensationer fremgik det således af artikel 9 i Rå-
dets fælles holdning bl.a., at dispensationer skulle gælde så kort tid som muligt og ikke længere end tre
år, at der kunne meddeles en anden gangs-dispensation med en varighed på højst tre år, og at Kommis-
sionen efter ansøgning kunne træffe afgørelse om endnu en dispensation med en varighed på højst tre år
(tredje gangs-dispensation).
Som begrundelse for Rådets foreslåede ændring af dispensationsmuligheden blev følgende anført:
54
55
56
57
Jf. KOM (1994) 0612, Forslag af 4. januar 1995 til Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand.
EF-Tidende, nr. C 20/128, 20. januar 1997.
Jf. KOM(97) 228 endelig udg., Ændret forslag til Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand.
Jf. EF-Tidende nr. C 91/1 af 26. marts 1998.
Side 61 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0062.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”Rådet er enigt om at tidsbegrænse såvel eventuelle dispensationer under den generelle ord-
ning (artikel 9) som forlængelser af fristen for overholdelse i særlige tilfælde (artikel 15), såle-
des som Europa-Parlamentet har foreslået. På baggrund af de vanskeligheder, som medlems-
staterne i nogle tilfælde vil få med de omkostninger eller den tid, der er nødvendig for at træffe
foranstaltninger (f. eks. tilpasning af vandbehandlingen eller udvikling af en alternativ kilde)
og under forudsætning af, at visse kriterier og betingelser er opfyldt, har Rådet dog skønnet,
at det vil være hensigtsmæssigt med en længere periode end den, Europa-Parlamentet har
foreslået.
[…]
Kommissionen har givet sin tilslutning til Rådets ændringer.”
Af Europa-Parlamentets andenbehandling af det på det tidspunkt foreliggende direktivforslag fremgår,
at Europa-Parlamentet på ny foreslog bestemmelsen om dispensation ændret således, at der (kun) var
mulighed for at give maksimalt to dispensationer af hver maksimalt 2 års varighed
58
. Rådets forslag om
mulighed for at give tredje gangs-dispensationer var ikke medtaget i forslaget. Baggrunden for ændrings-
forslaget til artikel 9 fremgår ikke.
Kommissionen vedtog herefter endnu et revideret forslag til drikkevandsdirektiv
59
. Af det reviderede for-
slag fremgår, at Kommissionen ikke kunne acceptere den af Europa-Parlamentet senest foreslåede æn-
dring af dispensationsmuligheden i artikel 9:
”Ændring[erne] går ud på at ændre dispensationsordningen i artikel 9, stk. 1, og artikel 15,
stk. 1. En accept af disse ændringer kunne bringe vedtagelsen af direktivet i fare, da Rådet
havde meget svært ved at nå til enighed om dette punkt. Kommissionen er af den opfattelse,
at der er taget hensyn til Parlamentets vigtigste betænkeligheder, idet der kun kan gives di-
spensationer, når der ikke foreligger nogen potentiel sundhedsfare, og vandforsyningerne ikke
kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Dispensationerne er endvidere tidsbegrænsede
og Kommissionen er til stadighed involveret.”
Dispensationsmuligheden i artikel 9 blev herefter ikke ændret af Kommissionen og svarede derfor til
artikel 9 i Rådets fælles holdning nr. 13/98 af 19. december 1997. Det var også denne bestemmelse, der
efterfølgende blev vedtaget i det endelige drikkevandsdirektiv
60
.
58
59
60
Jf. Europa-Parlamentets andenbehandling af direktivforslaget af 13. maj 1998.
Jf. KOM(1998) 388 endelig udg., Revideret forslag af 8. juli 1998 til Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand.
Det bemærkes, at Miljøstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af Drikkevandsredegørelsen identificerede originalsagen for Mil-
jøstyrelsens arbejde med og implementering af drikkevandsdirektivet, men at den efterfølgende gennemgang af originalsagen viste,
at sagen ikke indeholdt det pågældende materiale. Miljøstyrelsen bestilte efter det oplyste derfor en arkivundersøgelse hos Rigsar-
kivet, for at finde sagen. Rigsarkivet fandt, at sagen var blevet videreakteret til seks nye sager. Materialet fra disse seks sager er
tidligere gennemgået af departementet, som efter det oplyste ikke fandt noget af relevans for spørgsmålet om fortolkningen af
direktivets artikel 9.
Side 62 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0063.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Den såkaldte ”sub-group of the Art. 12 Committee of the Drinking Water Directive”, hvor både medlems-
staterne og Kommissionen er repræsenteret
61
, udstedte i oktober 2011 dokumentet “Guidance Document
on reporting under the Drinking Water Directive 9883EC – Information required by the European Com-
mission under Article 9 (derogations)”. Det bemærkes, at der i dette dokument var medtaget formularer
til indberetning af både første gangs-dispensationer til vandforsyninger på mere end 1.000 m³ pr. dag i
gennemsnit eller en befolkning på mere end 5.000 personer samt alle anden og tredje gangs-dispensatio-
ner.
Det fremgår af dokumentet, at medlemsstaterne inden for to måneder efter meddelelse af dispensation
skal sende alle første gangs-dispensationer til vandforsyninger på mere end 1.000 m³ pr. dag i gennemsnit
eller en befolkning på mere end 5.000 personer til Kommissionen (”større vandforsyninger”), jf. også di-
rektivets artikel 9, stk. 7. Det fremgår desuden, at medlemsstaterne inden for to måneder efter medde-
lelse skal sende alle anden gangs-dispensationer til Kommissionen. Det bemærkes i den forbindelse, at
direktivets artikel 9, stk. 1, som fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at notificere alle anden
gangs-dispensationer til Kommissionen (og ikke kun dem, der gives til større vandforsyninger), ikke in-
deholder en frist for fremsendelsen. Endelig fremgår det af dokumentet, at medlemsstaterne senest tre
måneder inden udløbet af en anden gangs-dispensation skal sende en ansøgning om godkendelse af en
tredje gangs-dispensation til Kommissionen, jf. også direktivets artikel 9, stk. 2.
Det bemærkes, at dokumentet er udstedt i oktober 2011, men at det ikke i dokumentet er anført, at
dispensationsmulighederne kan være udløbet.
3.2.5.1.5
Lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af det nye drikkevandsdirektiv
Følgende skal fremhæves fra lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelse af det nye drikkevands-
direktiv og spørgsmålet om muligheden for meddelelse af dispensationer:
Det nye drikkevandsdirektiv har i artikel 15, stk. 1, følgende bestemmelse for så vidt angår medlemssta-
ternes mulighed for at dispensere fra direktivets kvalitetskrav:
”I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dispensere fra de parameterværdier, der
er fastsat i bilag I, del B, eller som er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 3, inden for en maksi-
mal værdi, som de fastlægger, såfremt sådanne dispensationer ikke indebærer en potentiel
fare for menneskers sundhed, og såfremt drikkevandsforsyningen i det pågældende område
ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde. Sådanne dispensationer er begrænset til
følgende:
Drikkevandsdirektivets artikel 12, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter
for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.”
61
Side 63 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0064.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
a)
b)
c)
et nyt indvindingsopland til indvinding af drikkevand
en ny forureningskilde, der påvises i indvindingsoplandet til indvinding af drikkevand,
eller nyligt eftersøgte eller påviste parametre, eller
en uforudset og ekstraordinær situation i et eksisterende indvindingsopland til indvin-
ding af drikkevand, som kan føre til midlertidige begrænsede overskridelser af parame-
terværdierne.”
Direktivet indeholder ikke i øvrigt andre bestemmelser om muligheden for at meddele dispensation.
Af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv af 1. februar 2018 fremgår, at Kommissionen til
direktivets 29. betragtning (om muligheden for at meddele dispensation) foreslog, at medlemsstaterne
ikke længere burde have tilladelse til at dispensere fra direktivet. Af Kommissionens bemærkninger til
ændringsforslaget fremgår følgende
62
:
”Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse
problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste
sig at være besværlig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle tilfælde medførte
den desuden forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation
blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af
hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af, at parameterværdier overskrides,
bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt,
uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien. Dispensa-
tioner, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som
stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid fortsat finde anven-
delse, indtil dispensationen udløber, men bør ikke forlænges.”
Af Europa-Parlamentets første behandling af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv frem-
går, at Europa-Parlamentet ikke var enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne ikke længere burde
have tilladelse til at dispensere fra direktivet. Europa-Parlamentet foreslog herefter følgende formulering
af 16. betragtning i forslaget til det nye drikkevandsdirektiv
63
:
”Medlemsstaterne bør have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev
oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med mang-
lende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde har vist sig at være nyttig
for medlemsstaterne i betragtning af direktivets ambitionsniveau. Det bør imidlertid bemær-
kes, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde har medført forsinkelser af udbedrende
Jf. COM(2017)/753/Final, Kommissionens forslag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikke-
vand (omarbejdet), side 38.
62
Jf. TA/2019/0320, Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning) (COM(2017)0753, ændring 27.
63
Side 64 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0065.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en over-
gangsperiode. […].”
Af Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af nyt drikkevandsdirektiv fremgår, at
muligheden for dispensation omtales i 32. betragtning, som har følgende ordlyd
64
:
”(32) Medlemsstaterne bør i særlige og behørigt begrundede tilfælde have tilladelse til fortsat
at dispensere fra dette direktiv, og i denne henseende er det nødvendigt at opstille en passende
ramme for sådanne dispensationer, forudsat at de ikke indebærer nogen fare for menneskers
sundhed, og forudsat at drikkevandsforsyningen i det pågældende område ikke kan oprethol-
des på nogen anden rimelig måde. Disse dispensationer bør begrænses til særlige tilfælde.
Dispensationer, som medlemsstaterne har givet i medfør af direktiv 98/83/EF, og som stadig
gælder ved fristen for nærværende direktivs gennemførelse, bør fortsat finde anvendelse, indtil
dispensationen udløber, og bør kun forlænges i henhold til nærværende direktiv, hvis der
endnu ikke er blevet givet en anden dispensation.”
Ordlyden af 32. betragtning er uændret i det vedtagne direktiv.
3.2.5.2
Drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser om dispensationer
Ved en gennemgang af de drikkevandsbekendtgørelser, der har været gældende fra tidspunktet for im-
plementeringen af drikkevandsdirektivet i dansk ret, er det konstateret, at bekendtgørelsens bestemmel-
ser om dispensation igennem tiden er blevet ændret. Der foretages i det følgende derfor en kronologisk
gennemgang af relevante bestemmelser om dispensation i de bekendtgørelser, der har været gældende
fra implementeringen af drikkevandsdirektivet og indtil udstedelse af kommissoriet af 7. december 2020.
3.2.5.2.1
2001-bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
(”2001-bekendtgørelsen”) var den første drikkevandsbekendtgørelse, som blev udstedt efter vedtagelsen
af lov nr. 1273 af 20. december 2000 om ændring af lov om vandforsyning m.v., og som derved blev den
første drikkevandsbekendtgørelse, der implementerede drikkevandsdirektivet.
2001-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 18-21 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene.
Jf. ST 6230 2020 REV 3, Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning), vedtaget den 23. oktober 2020.
64
Side 65 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0066.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Af bekendtgørelsens § 18, stk. 2, fremgik følgende vedrørende muligheden for at meddele første gangs-
dispensationer:
”Opfylder vandet i et alment vandforsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i med-
før af denne bekendtgørelse, kan kommunalbestyrelsen i det påbud, som meddeles efter [vand-
forsynings]lovens § 62, stk. 1, dispensere fra de i [2001-bekendtgørelsens] bilag 1a-d fastsatte
kvalitetskrav for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt og som højst kan
være 3 år. Det samme gælder for ikke-almene vandforsyningsanlæg, som producerer mere end
3.000 m³ vand årligt, samt vandforsyningsanlæg omfattet af [2001-bekendtgørelsens] § 7, stk.
1, nr. 2-5.”
Som undtagelse hertil fremgik det af bekendtgørelsens § 18, stk. 3, at der ikke kunne dispenseres fra de
i bilag 1d fastsatte kvalitetskrav for mikrobiologiske parametre, bortset fra kimtal ved 22°C.
Kompetencen til at meddele dispensation var i henhold til § 18, stk. 2, tillagt kommunalbestyrelsen, men
der var i § 18, stk. 4, fastsat krav om, at der skulle indhentes en udtalelse fra embedslægeinstitutionen,
inden der kunne dispenseres.
Det fremgik af bekendtgørelsens § 18, stk. 5, at dispensation fra de i bekendtgørelsens bilag 1a-1d fast-
satte kvalitetskrav ikke kunne gives, hvis der var umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandfor-
syning.
I bekendtgørelsens § 18, stk. 6, var der fastsat krav om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med med-
delelse af en dispensation skulle træffe beslutning efter vandforsyningslovens § 62 om, hvilke foranstalt-
ninger, der skulle træffes i den periode, hvor dispensationen er gældende.
Bekendtgørelsens § 19, stk. 3, indeholdt desuden krav om, at kommunalbestyrelsen i dispensationsperi-
oden skulle føre tilsyn med de udbedrende foranstaltninger for at fastslå, om der var gjort tilstrækkelige
fremskridt.
Af bekendtgørelsens § 19, stk. 4, fremgik det, at påbud efter vandforsyningslovens § 62, der indeholdt en
dispensation til en vandforsyning med tilladelse til indvinding af mere end 350.000 m³ vand årligt, straks
af kommunalbestyrelsen skulle sendes i kopi til Miljøstyrelsen, som skulle sende dispensationen videre
til Kommissionen.
I bekendtgørelsens § 20 var der fastsat regler om muligheden for at meddele anden gangs-dispensationer.
Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
”§ 20. Er en overskridelse af kvalitetskravene i vandet fra et vandforsyningsanlæg ikke afhjul-
pet inden for 3 år, jf. § 18, stk. 2, kan amtsrådet, efter ansøgning fra ejeren af
Side 66 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0067.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandforsyningsanlægget og efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen og embedslæ-
geinstitutionen, for vandforsyningsanlægget eller for nærmere afgrænsede områder, dispen-
sere fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav.
Stk. 2.
Der kan ikke dispenseres fra de i bilag 1d fastsatte kvalitetskrav for mikrobiologiske
parametre.
Stk. 3.
Dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav kan ikke gives, hvis der er umid-
delbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning.
[…]
Stk. 5.
I forbindelse med dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav træffer amts-
rådet efter lovens § 62 beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode,
hvor dispensationen er gældende.
Stk. 6.
Dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav meddeles for et bestemt tidsrum,
der skal fastsættes så kort som muligt og som højst kan være 3 år.
[…]
Stk. 8.
I dispensationsperioden skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de udbedrende for-
anstaltninger for at fastslå om, der er gjort tilstrækkeligt fremskridt.
[…]
Stk. 10.
Amtsrådet skal straks sende kopi af dispensationen til Miljøstyrelsen, som sender den
videre til Europa-Kommissionen.”
Kompetencen til at meddele anden gangs-dispensation var i henhold til § 20, stk. 1, tillagt de daværende
amtsråd, som dog forinden skulle indhente udtalelser fra henholdsvis den stedlige kommune og embeds-
lægeinstitutionen.
I bekendtgørelsens § 20, stk. 10, var der fastsat krav om, at amtsrådet straks skulle sende kopi af anden
gangs-dispensationer til Miljøstyrelsen, som skulle sende dispensationerne videre til Kommissionen.
I bekendtgørelsens § 21 var der herudover fastsat regler om muligheden for at meddele tredje gangs-
dispensationer. Bekendtgørelsens § 21 havde følgende ordlyd:
”§ 21. I ganske særlige tilfælde kan amtet, efter Miljøstyrelsens og Europa-Kommissionens
godkendelse meddele en yderligere dispensation. Ejeren af vandforsyningsanlægget skal sende
ansøgning samt en indhentet udtalelse fra amtsrådet herom til Miljøstyrelsen.
Stk. 2.
I forbindelse med ansøgning og meddelelse efter stk. 1, finder bestemmelserne i § 20
tilsvarende anvendelse.”
Kompetencen til at meddele tredje gangs-dispensation var i henhold til § 21, stk. 1, således også tillagt
de daværende amter, men krævede, at dispensationen forinden var blevet godkendt af henholdsvis Mil-
jøstyrelsen og Kommissionen.
Side 67 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0068.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Henvisningen til § 20 i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, betød herudover bl.a., at også tredje gangs-dispen-
sationer skulle meddeles for et bestemt tidsrum, der skulle fastsættes så kort som muligt, og som højst
kunne være 3 år, og at amtsrådet straks skulle sende kopi af tredje gangs-dispensationer til Miljøstyrel-
sen, som skulle sende dispensationerne videre til Kommissionen.
Bekendtgørelsens § 33 indeholdt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Af § 33, stk. 1, fremgik, at
bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. oktober 2001. Af § 33, stk. 5, fremgik bl.a., at
”kvalitetskravene,
som vand skal opfylde efter bekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1, skal være opfyldt senest den 25. december
2003, medmindre der er meddelt dispensation efter reglerne i kapitel 3”.
3.2.5.2.2
2006-bekendtgørelsen
2001-bekendtgørelsen blev i januar 2007 erstattet af bekendtgørelse nr. 1664 af 14. december 2006 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2006-bekendtgørelsen”).
2006-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 17-20 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var i vidt omfang uændrede i forhold til bestemmelserne om dis-
pensationsmuligheder i 2001-bekendtgørelsen. Relevante ændringer i relation til nærværende redegø-
relse var dog, at kompetencen til at meddele både anden og tredje gangs-dispensationer var blevet over-
ført fra de daværende amtsråd til den stedlige kommunalbestyrelse, jf. § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, i 2006-
bekendtgørelsen. Herudover var kravet om en udtalelse fra embedslægeinstitutionen forud for medde-
lelse af dispensationer blevet erstattet af et krav om en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, jf. § 17, stk. 4,
og § 19, stk. 1, i 2006-bekendtgørelsen.
Af 2006-bekendtgørelsens § 32 fremgik, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2007, og at 2001-
bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre ikrafttrædelses- og overgangsbestem-
melser.
3.2.5.2.3
2007-bekendtgørelsen
2006-bekendtgørelsen blev ultimo 2007 erstattet af bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2007-bekendtgørelsen”).
2007-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 17-20 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var i vidt omfang uændrede i forhold til bestemmelserne om dis-
pensationsmuligheder i 2006-bekendtgørelsen. Relevante ændringer i relation til nærværende redegø-
relse var dog, at kommunalbestyrelsen skulle sende kopi af første gangs-dispensationer til større vand-
værker samt alle anden og tredje gangs-dispensationer til By- og Landsskabsstyrelsen (i stedet for
Side 68 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0069.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen) med henblik på notificering af Kommissionen, jf. § 18, stk. 4, § 19, stk. 9, og § 20, stk. 2, i
2007-bekendtgørelsen. Herudover var § 20, stk. 1, i 2007-bekendtgørelsen blevet ændret således, at kom-
munalbestyrelsens meddelelse af tredje gangs-dispensationer krævede, at dispensationen forinden var
blevet godkendt af henholdsvis By- og Landsskabsstyrelsen (i stedet for Miljøstyrelsen) og Kommissionen.
Af 2007-bekendtgørelsens § 32 fremgik det, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 22. december 2007, og
at 2006-bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelser.
3.2.5.2.4
2011-bekendtgørelsen
2007-bekendtgørelsen blev i november 2011 erstattet af bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2011-bekendtgørelsen”).
2011-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 16-19 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var i vidt omfang uændrede i forhold til bestemmelserne om dis-
pensationsmuligheder i 2007-bekendtgørelsen. Relevante ændringer i relation til nærværende redegø-
relse var dog, at kommunalbestyrelsen skulle sende kopi af første gangs-dispensationer til større vand-
værker samt alle anden og tredje gangs-dispensationer til Naturstyrelsen (i stedet for By- og Landsskabs-
styrelsen) med henblik på notificering af Kommissionen, jf. § 17, stk. 4, § 18, stk. 9, og § 19, stk. 2, i 2011-
bekendtgørelsen. Herudover var § 19, stk. 1, i 2011-bekendtgørelsen blevet ændret således, at kommu-
nalbestyrelsens meddelelse af tredje gangs-dispensationer krævede, at dispensationen forinden var ble-
vet godkendt af henholdsvis Naturstyrelsen (i stedet for By- og Landsskabsstyrelsen) og Kommissionen.
Det fremgik af 2011-bekendtgørelsens § 31, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 14. november 2011, og
at 2007-bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre relevante ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser.
3.2.5.2.5
2014-bekendtgørelsen
2011-bekendtgørelsen blev i april 2014 erstattet af bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vand-
kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2014-bekendtgørelsen”).
2014-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 16-19 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var uændrede i forhold til bestemmelserne om dispensationsmu-
ligheder i 2011-bekendtgørelsen.
Side 69 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0070.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det fremgik af 2014-bekendtgørelsens § 31, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 2014, og at
2011-bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre ikrafttrædelses- og overgangs-
bestemmelser.
3.2.5.2.6
2015-bekendtgørelsen
2014-bekendtgørelsen blev i november 2015 erstattet af bekendtgørelse nr. 1310 af 25. november 2015
om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2015-bekendtgørelsen”).
2015-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 16-19 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var uændrede i forhold til bestemmelserne om dispensationsmu-
ligheder i 2014-bekendtgørelsen.
Af 2015-bekendtgørelsens § 32 fremgik, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 28. november 2015, og at
2014-bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre ikrafttrædelses- og overgangs-
bestemmelser.
3.2.5.2.7
2016-bekendtgørelsen
2015-bekendtgørelsen blev i juli 2016 erstattet af bekendtgørelse nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet
og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2016-bekendtgørelsen”).
2016-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 16-19 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne var i vidt omfang uændrede i forhold til bestemmelserne om dis-
pensationsmuligheder i 2015-bekendtgørelsen. Relevante ændringer i relation til nærværende redegø-
relse var dog, at kommunalbestyrelsen skulle sende kopi af første gangs-dispensationer til større vand-
værker samt alle anden og tredje gangs-dispensationer til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (i
stedet for Naturstyrelsen) med henblik på notificering af Kommissionen, jf. § 17, stk. 4, § 18, stk. 9, og §
19, stk. 2, i 2016-bekendtgørelsen. Herudover var § 19, stk. 1, i 2016-bekendtgørelsen blevet ændret så-
ledes, at kommunalbestyrelsens meddelelse af tredje gangs-dispensationer krævede, at dispensationen
forinden var blevet godkendt af henholdsvis Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (i stedet for Natur-
styrelsen) og Kommissionen.
Af 2016-bekendtgørelsens § 32 fremgik, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2016, og at 2015-
bekendtgørelsen samtidig blev ophævet. Der var ikke fastsat andre ikrafttrædelses- og overgangsbestem-
melser.
Side 70 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0071.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.5.2.8
2017-bekendtgørelsen
2016-bekendtgørelsen blev i oktober 2017 erstattet af bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (”2017-bekendtgørelsen”).
2017-bekendtgørelsen indeholdt i §§ 16-19 bestemmelser om muligheden for meddelelse af dispensation
fra kvalitetskravene. Bestemmelserne indeholdt flere ændringer i forhold til 2016-bekendtgørelsens be-
stemmelser om dispensationsmuligheder. Dette har formentlig sammenhæng med, at implementerings-
fristen for ændringsdirektivet, jf. afsnit 3.1.2.3 ovenfor, var den 27. oktober 2017, således at 2017-be-
kendtgørelsen var udtryk for en mere omfattende ændring af drikkevandsbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsens § 16, stk. 1-4, om muligheden for at meddele første gangs-dispensationer havde føl-
gende ordlyd:
”§ 16. Opfylder vandet fra et alment forsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, som er fastsat i
medfør af denne bekendtgørelse, jf. § 15, kan vandforsyningen om nødvendigt indsende ansøg-
ning til kommunalbestyrelsen om dispensation fra de i bilag 1 a-c fastsatte kvalitetskrav samt
for parameteren kimtal ved 22° C i bilag 1 d for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort
som muligt, og som højst kan være 3 år. Det samme gælder for ikkealmene vandforsyningsan-
læg, bortset fra anlæg, som i gennemsnit leverer mindre end 10 m³ vand pr. dag, medmindre
vandet leveres som led i en offentlig eller kommerciel aktivitet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation. Kommunalbestyrelsen skal,
inden der kan dispenseres, indhente en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommu-
nalbestyrelsen må kun dispensere, hvis dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for
sundheden. Kommunalbestyrelsen sender kopi af dispensationen til Miljøstyrelsen.
Stk. 3.
Miljøstyrelsen skal inden 2 måneder give Europa-Kommissionen meddelelse om med-
delte dispensationer for vandforsyninger, som har tilladelse til indvinding af mere end 1.000
m³ vand pr. dag i gennemsnit.
Stk. 4.
I forbindelse med dispensation træffer kommunalbestyrelsen efter lovens § 62 beslut-
ning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode, hvor dispensationen er gæl-
dende.”
Bekendtgørelsens § 17, stk. 3, indeholdt desuden krav om, at kommunalbestyrelsen i dispensationsperi-
oden skulle føre tilsyn med de udbedrende foranstaltninger for at fastslå, om der var gjort tilstrækkelige
fremskridt.
Bekendtgørelsens § 18 om muligheden for at meddele anden gangs-dispensationer havde følgende ordlyd:
Side 71 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0072.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ӥ 18. Er en overskridelse af kvalitetskravene i vandet ikke afhjulpet inden for varigheden af
dispensationen, kan vandforsyningen ansøge kommunalbestyrelsen om på ny at dispensere
fra kvalitetskrav, som er fastsat i bilag 1 a-c, for et bestemt tidsrum, som skal fastsættes så
kort som muligt, og som højst kan være 3 år. Dispensationen skal indeholde de oplysninger,
som fremgår af § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele dispensation, hvis kom-
munalbestyrelsen vurderer, at der ikke
65
er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden
vandforsyning. Kommunalbestyrelsen må kun dispensere efter indhentet udtalelse fra Styrel-
sen for Patientsikkerhed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation, jf. stk. 1, og skal samtidig
med meddelelsen heraf til en vandforsyning sende kopi af dispensationen til Miljøstyrelsen.
Dispensationen kan gælde for hele vandforsyningsanlægget eller for nærmere afgrænsede om-
råder.
Stk. 3.
I forbindelse med dispensation fra de i bilag 1 a-c fastsatte kvalitetskrav træffer kom-
munalbestyrelsen efter lovens § 62 beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i
den periode, hvor dispensationen er gældende.
[…]
Stk. 5.
I dispensationsperioden skal tilsynsmyndigheden føre tilsyn med de udbedrende foran-
staltninger for at fastslå, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.
[…]
Stk. 7.
Miljøstyrelsen skal inden 2 måneder give Europa-Kommissionen meddelelse om med-
delte dispensationer for vandforsyninger, som har tilladelse til indvinding af mere end 1.000
m3 vand pr. dag i gennemsnit.”
Bekendtgørelsens § 19 om muligheden for at meddele tredje gangs-dispensationer havde følgende ordlyd:
”§ 19. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter Miljøstyrelsens og Europa-
Kommissionens godkendelse meddele en yderligere dispensation til en vandforsyning. Vand-
forsyningen skal sende ansøgning samt en indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen
herom til Miljøstyrelsen.
Stk. 2.
I forbindelse med ansøgning og meddelelse af dispensation finder § 18 tilsvarende an-
vendelse.”
Som det fremgår af bestemmelserne i 2017-bekendtgørelsen, var kommunalbestyrelsen fortsat tillagt
kompetencen til at meddele dispensationer, hvorimod Miljøstyrelsen blev tillagt kompetencen til at
Det fremgår af Karnov-note 1 under § 18 i 2017-bekendtgørelsen, at sætningen
”Kommunalbestyrelsen må ikke meddele dispen-
sation, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning”
skal lyde
”Kommunalbestyrelsen må ikke meddele dispensation, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der er umiddelbar mulighed for at
fremskaffe anden vandforsyning.”
Der henvises i noten til brev af 9. november 2017 fra SVANA, hvoraf fremgik, at dette ville blive
tilrettet ved ny bekendtgørelse.
65
Side 72 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0073.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
modtage dispensationer fra kommunerne og desuden notificere nærmere bestemte dispensationer til
Kommissionen.
I henhold til 2017-bekendtgørelsen omfattede pligten til notificering dog alene meddelte dispensationer
for vandforsyninger, som har tilladelse til indvinding af mere end 1.000 m³ vand pr. dag i gennemsnit.
Både første, anden og tredje gangs-dispensationer til de pågældende vandforsyninger skulle efter be-
kendtgørelsens regler notificeres, jf. § 16, stk. 3, § 18, stk. 7, og § 19, stk. 2.
Øvrige anden og tredje gangs-dispensationer, som i henhold til tidligere bekendtgørelser havde været
omfattet af pligten til notificering, ses ikke omfattet af reglerne om notificering i 2017-bekendtgørelsen.
Som noget nyt var der indsat et krav om, at også meddelte første gangs-dispensationer skulle sendes i
kopi fra kommunalbestyrelsen til Miljøstyrelsen, jf. § 16, stk. 2.
Af 2017-bekendtgørelsens § 32 fremgik, at bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. oktober 2017, og at
2016-bekendtgørelsen samtidig blev ophævet.
3.2.5.2.9
Efterfølgende ændringer
Drikkevandsbekendtgørelsen er siden 2017-bekendtgørelsen ændret fem gange
66
. Bestemmelserne i §§
16-19 om dispensationsmuligheder var indtil udstedelsen af 2021-bekendtgørelsen, jf. umiddelbart ne-
denfor, dog i vidt omfang uændrede i forhold til 2017-bekendtgørelsen med undtagelse af enkelte sprog-
lige præciseringer samt en tilføjelse i § 16, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen kun må dispensere, hvis
”dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden,
og hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
at der ikke umiddelbart er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning”
67
(min understregning).
Som anført ovenfor i afsnit 3.1 har der samtidig med udarbejdelsen af nærværende rapport været igang-
sat et arbejde i Miljøministeriets departement med at udarbejde en ny drikkevandsbekendtgørelse. Den
nye drikkevandsbekendtgørelse er som anført trådt i kraft den 1. juli 2021, og behandles separat nedenfor
i afsnit 3.3.
Jf. bekendtgørelse nr. 975 af 27. juni 2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 1068 af 23.
august 2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 524 af 1. maj 2019 om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg, bekendtgørelse nr. 1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (2019-
bekendtgørelsen), som var gældende på tidspunktet for udstedelsen af Miljøministeriets kommissorium af 7. december 2020, samt
senest ved den nugældende bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (2021.be-
kendtgørelsen), jf. umiddelbart nedenfor.
66
67
Jf. som tilføjet i bekendtgørelse nr. 975 af 27. juni 2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Side 73 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0074.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.2.5.3
Vurdering
Der har på intet tidspunkt fra 2001 og indtil 2019-bekendtgørelsen været fastsat konkrete bestemmelser
i drikkevandsbekendtgørelsen om, at muligheden for at give første, anden og tredje gangs-dispensationer
til fravigelse af de kvalitetskrav, der er anført i direktivets bilag I, var tidsbegrænset eller behæftet med
en udløbsdato (bortset fra den maksimale varighed af den enkelte dispensation på tre år).
I 2001-bekendtgørelsen fremgik det dog af § 33, stk. 5, at
”kvalitetskravene, som vand skal opfylde efter
bekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1, skal være opfyldt senest den 25. december 2003, medmindre der er
meddelt dispensation efter reglerne i kapitel 3”.
Denne bestemmelse er ikke videreført i efterfølgende be-
kendtgørelser, og der er heller ikke i øvrigt indsat bestemmelser om, at muligheden for dispensation
skulle være tidsbegrænset.
Den eneste periode, hvor compliancetidspunktet efter direktivets artikel 14 er fremgået af de danske
regler, er således i perioden, hvor den første bekendtgørelse efter implementeringen af direktivet (2001-
bekendtgørelsen, jf. afsnit 3.2.5.2.1) var gældende.
2001-bekendtgørelsen blev i januar 2007 erstattet af 2006-bekendtgørelsen, jf. afsnit 3.2.5.2.2, og fra og
med dette tidspunkt har sammenhængen mellem muligheden for at give dispensation fra kvalitetskra-
vene og compliancetidspunktet ikke kunnet udledes af de danske regler.
Det bemærkes, at drikkevandsbekendtgørelsen siden revisionen i 2017 ikke har indeholdt bestemmelser
om krav om notificering af Kommissionen af alle anden og tredje gangs-dispensationer, men alene krav
om notificering af samtlige dispensationer til (større) vandforsyninger, som har tilladelse til indvinding
af mere end 1.000 m³ vand pr. dag i gennemsnit. Af direktivets artikel 9, stk. 1, fremgår, at alle anden
gangs-dispensationer skal sendes til Kommissionen. Direktivet indeholder ikke krav om, at alle tredje
gangs-dispensationer skal notificeres til Kommissionen, men alene krav om, at tredje gangs-dispensatio-
ner til større vandforsyninger skal notificeres, jf. direktivets artikel 9, stk. 7. Dette må antages at hænge
sammen med, at direktivet i artikel 9, stk. 2, i stedet indeholder et krav om, at Kommissionen skal god-
kende alle tredje gangs-dispensationer allerede forud for, at medlemsstaten giver dispensationen
68
.
Det bemærkes for en ordens skyld, at direktivets krav om, at tredje gangs-dispensationer kræver godkendelse af Kommissionen
forud for, at dispensation kan meddeles, er implementeret i 2019-bekendtgørelsens § 19.
68
Side 74 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0075.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det bemærkes desuden, at direktivforpligtelsen om notificering af Kommissionen af alle anden gangs-
dispensationer også er beskrevet i Naturstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-
ningsanlæg
69
:
”Dispensation
2. gang
[…]
Kommunalbestyrelsen skal samtidig sende kopi af dispensationen til Naturstyrelsen, […] som
videresender den til Europa-Kommissionen, jf. § 18, stk. 9, uanset om indvindingstilladelsen
er under eller over 350.000 m³.”
Det vurderes på denne baggrund, at direktivets artikel 9 ved 2019-bekendtgørelsen
ikke
er korrekt im-
plementeret. Dette gælder både vedrørende muligheden for (overhovedet) at meddele dispensation, som
efter direktivet er udløbet, og vedrørende kravet om notificering af Kommissionen af samtlige anden
gangs-dispensationer, som blev taget ud af de danske regler ved udstedelsen af 2017-bekendtgørelsen
70
.
3.2.6
3.2.6.1
Implementering af artikel 10 – Kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer
Direktivets artikel 10 om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer
Artikel 10 har følgende ordlyd:
”Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert stof, eller at
ethvert materiale til nye anlæg, som anvendes ved fremstilling eller distribution af drikke-
vand, og forureninger i forbindelse med sådanne stoffer eller med sådanne materialer til nye
anlæg, ikke er til stede i drikkevandet i større koncentrationer end nødvendigt for deres for-
mål, og at de hverken direkte eller indirekte forringer den sundhedsbeskyttelse, som er
69
70
Jf. Vejledning om Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014), afsnit 5.4.4.
Miljøministeriet har i det ovenfor omtalte notat af 12. oktober 2020 bl.a. anført følgende:
”I forbindelse med nærværende redegø-
relse og sammenholdelse af drikkevandsdirektivet og drikkevandsbekendtgørelsen, har Miljøministeriet vurderet, at visse af direkti-
vets forpligtelser i forbindelse med dispensationsadgangen ikke umiddelbart genfindes i drikkevandsbekendtgørelsen. Det gælder
eksempelvis pligten til at foretage en revision af, om der er sket tilstrækkelige fremskridt, før der kan gives dispensation nr. 2, og
hvorvidt det er direktiv-medholdeligt, at kommunerne i medfør af drikkevandsbekendtgørelsen kan dispensere for andre parametre.
Der bør derfor sideløbende med arbejdet i dette notat foretages en tilbundsgående analyse af, om der er sket tilstrækkelig implemen-
tering af direktivet.”
Efter en gennemgang af 2019-bekendtgørelsens bestemmelser kan Kammeradvokaten ikke tiltræde Miljømi-
nisteriets vurdering af, at der ikke er sket korrekt implementering af pligten til at foretage en revision af, om der er sket tilstræk-
kelige fremskridt, før der kan gives dispensation nr. 2. Den tidligere § 19, stk. 3, og § 17, stk. 3, i 2019-bekendtgørelsen bestemmer
derimod, at
”[tilsynsmyndigheden] i dispensationsperioden skal […] føre tilsyn med de udbedrende foranstaltninger for at fastslå,
om der er gjort tilstrækkelige fremskridt.”
Med hensyn til det af Miljøministeriet anførte om, hvorvidt det er er direktiv-medholdeligt,
at kommunerne i medfør af drikkevandsbekendtgørelsen kan dispensere ”for andre parametre”, bemærkes, at dispensationsadgan-
gen i artikel 9 omfatter dispensation fra de parameterværdier, der er fastsat i direktivets bilag I, del B, eller i overensstemmelse
med direktivets artikel 5, stk. 3. Hvis der er fastsat grænseværdier for stoffer i drikkevandet ud over de pågældende (supplerende
parametre), vil dette ikke være omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Side 75 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0076.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
foreskrevet ved dette direktiv. I denne forbindelse skal fortolkende dokumenter og tekniske
specifikationer i henhold til artikel 3 og artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 89/106/EØF af 21.
december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-
melser om byggevarer være i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende direktiv.”
3.2.6.2
National ret
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 14. april 2021 oplyst, at direktivets artikel 10 er im-
plementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og salg af bygge-
varer i kontakt med drikkevand, som er udstedt af Indenrigs- og Boligministeriet.
71
Det fremgår af be-
kendtgørelsens § 8, stk. 1, om betingelser for udstedelse af godkendelse, at
”Byggevarer skal være egnede
til, at drikkevand efter kontakt med dem overholder kravene i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg.”
Herudover skal kommunalbestyrelsen i henhold til 2019-bekendtgørelsens § 25 føre tilsyn med det tek-
niske anlæg ved anlæg, som leverer vand omfattet af kvalitetskrav efter bekendtgørelsen. Efter vandfor-
syningslovens § 21 skal kommunalbestyrelsen desuden godkende installering af nye anlæg.
3.2.6.3
Vurdering
Det vurderes, at artikel 10 er tilstrækkeligt implementeret i dansk ret. Dog bemærkes det, at bekendtgø-
relse nr. 1007 af 29. juni 2016 ikke ses notificeret til Kommissionen, og derfor ikke fremgår af oversigten
på EUR-lex over de retsakter, som gennemfører drikkevandsdirektivet i dansk ret. Bekendtgørelsen in-
deholder heller ikke en implementeringsnote. Det anbefales derfor, at Miljøministeriet orienterer ressort-
ministeren herom, således at der hurtigst muligt kan ske notifikation af bekendtgørelsen samt indsættes
en implementeringsnote ved den førstkommende ændring af bekendtgørelsen
72
.
3.2.7
3.2.7.1
Implementering af artikel 13 – Information og rapportering
Direktivets artikel 13 om information og rapportering
Artikel 13 har følgende ordlyd:
Den officielle hjemmeside for EU-lovgivning (EUR-lex) indeholder en oversigt over de danske retsakter, der gennemfører drikke-
vandsdirektivet. Oversigten omfatter ikke umiddelbart bestemmelser, der gennemfører direktivets artikel 10.
71
Miljøministeriets departement har i e-mail af 1. september 2021 oplyst, at departementet har kontaktet ressortministeriet og
gjort opmærksom på den manglende notificering til Kommissionen.
72
Side 76 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0077.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne har
adgang til tilstrækkelige, ajourførte oplysninger om drikkevandets kvalitet.
2. Med forbehold af Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplys-
ninger […] offentliggør medlemsstaterne hvert tredje år en rapport om drikkevandets kvalitet
med henblik på at informere forbrugerne. Den første af disse rapporter skal dække årene 2002,
2003 og 2004. Hver rapport skal mindst dække forsyninger på mere end 1 000 m³ om dagen i
gennemsnit eller en befolkning på mere end 5 000 personer; den skal dække tre kalenderår og
offentliggøres inden udgangen af det kalenderår, der følger efter rapporteringsperioden.
3. Medlemsstaterne sender Kommissionen deres rapporter senest to måneder efter deres of-
fentliggørelse.
4. Den nærmere udformning af og minimumskravene til indholdet af de i stk. 2 omhandlede
rapporter afgøres navnlig under hensyntagen til de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 3,
stk. 2, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 7, stk. 2, artikel 8, artikel 9, stk. 6 og 7, og artikel 15, stk.
1, og ændres om nødvendigt efter proceduren i artikel 12.
5. Kommissionen gennemgår medlemsstaternes rapporter og offentliggør hvert tredje år en
sammenfattende rapport om kvaliteten af drikkevandet i Fællesskabet. Denne rapport offent-
liggøres senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.
6. Sammen med den første rapport om dette direktiv, som omhandlet i stk. 2, skal medlems-
staterne ligeledes forelægge Kommissionen en rapport om de foranstaltninger, de har truffet
eller påtænker at træffe for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, og bilag
I, del B, note 10. Kommissionen fremsætter om fornødent et forslag til denne rapports form
efter proceduren i artikel 12.”
3.2.7.2
2019-bekendtgørelsens § 29
Det fremgår af vandforsyningslovens § 55, stk. 7, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at en almen
vandforsyning skal offentliggøre informationer om vandkvaliteten.
Af 2019-bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fremgår, at en almen vandforsyning for hvert vandforsyningsanlæg
skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandskvalitet til rådighed for for-
brugerne. Informationen skal mindst indeholde følgende:
1) Vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, hjemmeside og eventuelle kon-
taktpersoner,
2) oplysning om forsyningsområder,
3) oplysning om indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra,
4) oplysning om vandbehandling på vandforsyningsanlægget,
Side 77 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0078.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5) oplysning om antal og resultater af samtlige kontrolmålinger, som er foretaget i henhold til vil-
kår i indvindingstilladelsen, og samtlige kontrolmålinger, som er foretaget i henhold til denne
bekendtgørelse, bortset fra kontrolmålinger foretaget efter § 7, stk. 6,
6) en generel beskrivelse af drikkevandskvalitet, herunder værdier for almindelige parametre så-
som hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet og værdier for parametre af særlig lokal
betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, og
7) oplysning om overskridelser af kvalitetskrav fastsat i henhold til bilag 1a-1d og af Miljøstyrel-
sens vejledende kvalitetskrav i vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
og oplysninger om overskridelser af kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen.
Det fremgår desuden af § 29, stk. 2, at den almene vandforsyning mindst én gang om året skal opdatere
oplysningerne. Oplysningerne anført i nr. 1, 6 og 7 ovenfor skal herudover være tilgængelige på vandfor-
syningens hjemmeside, og det skal fremgå af de offentliggjorte oplysninger, hvor og hvordan forbrugeren
kan indhente yderligere oplysninger om forhold anført under nr. 2-5.
Der ses ikke i dansk ret fastsat regler om offentliggørelse af rapporter om drikkevandets kvalitet med
henblik på at informere forbrugerne, jf. direktivets artikel 13, stk. 2-5. Dog fremgår det af Miljøstyrelsens
hjemmeside, at Danmark hvert 3. år skal offentliggøre en rapport om den danske drikkevandskvalitet
73
.
Ved en internetsøgning efter de pågældende rapporter ses desuden, at der er blevet offentliggjort rappor-
ter for de perioder, som Danmark i henhold til direktivets artikel 13, stk. 2, 2. pkt., har været forpligtet
til (dvs. for perioderne 2002-2004, 2005-2007, 2008-2010, 2011-2013, 2014-2016 og 2017-2019). Miljømi-
nisteriets departement har i høringssvar af 14. april 2021 oplyst, at rapporterne udarbejdes på baggrund
af de oplysninger, der er offentligt tilgængelige i Jupiter-databasen.
3.2.7.3
Vurdering
Det vurderes, at artikel 13, stk. 1, er korrekt implementeret i 2019-bekendtgørelsens § 29.
Det vurderes ligeledes, at Danmark har overholdt forpligtelsen i artikel 13, stk. 2.
73
https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/drikkevand/
(version set den 15. marts 2021).
Side 78 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0079.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
3.3
Bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-
ningsanlæg (2021-bekendtgørelsen)
Som anført i afsnit 3.1 trådte 2021-bekendtgørelsen i kraft den 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1110 af
30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Ændringer i 2021-bekendtgørelsen,
som er relevante for nærværende undersøgelse, gennemgås i det følgende.
3.3.1
Dispensationsmuligheder i 2021-bekendtgørelsen
I forbindelse med høringen over udkastet til ny drikkevandsbekendtgørelse anførte ministeriet følgende
om udkastet på høringsportalen
74
:
”Udkastet til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikke-
vandsbekendtgørelsen) har til hovedformål at rette op på samt tilpasse bestemmelserne om
dispensationsadgang ved overskridelse af kvalitetskrav med det nugældende drikkevandsdi-
rektiv (direktiv 98/83/EF af 3. november 1998), da regler herom i den nugældende drikke-
vandsbekendtgørelse er i strid med drikkevandsdirektiv. Udkastet indeholder nye bestemmel-
ser vedrørende dispensationsadgangen ved overskridelse af kvalitetskrav i §§ 16-21. Bestem-
melsen i § 16 vedrører EU-fastsatte kvalitetskrav, og bestemmelserne i §§17-21 vedrører nati-
onalt fastsatte kvalitetskrav. Derudover er der foretaget en række ændringer i bekendtgørel-
sens bilag. Kvalitetskravene, der førhen indgik i bilag 1 a-d i drikkevandsbekendtgørelsen, er
nu omfordelt på nye lister. Dette er gjort for at skabe en mere direktivnær implementering af
direktivet. Konkret er kemiske parametre fra bilag 1a, 1b og 1c fordelt på fire nye lister. For
yderligere oplysninger herom henvises til udkastet til bekendtgørelsens bilag samt hørings-
brevet.”
Reglerne i 2021-bekendtgørelsen er i overensstemmelse med denne sammenfatning. 2021-bekendtgørel-
sens § 16 bestemmer således, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår manglende opfyldelse af de kva-
litetskrav, der er fastsat i 2021-bekendtgørelsens bilag 1 b, 1 d og 1 f, alene kan dispensere for kvalitets-
kravene, hvis overskridelsen er ubetydelig, og udbedrende foranstaltninger i medfør af vandforsynings-
lovens § 62 kan afhjælpe problemet inden for højst 30 dage.
2021-bekendtgørelsens §§ 17-21 fastsætter derimod regler om dispensation for kvalitetskrav fastsat i be-
kendtgørelsens bilag 1 c og 1 e. En sådan dispensation kan fortsat gives for tre år ad gangen, forudsat at
dispensationen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
at der ikke umiddelbart er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning. Kommunalbestyrelsen skal,
inden der kan dispenseres, også efter de nye regler, desuden indhente en udtalelse fra Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed.
74
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65083
(26-04-2021)
Side 79 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0080.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ved ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen er bekendtgørelsens bilag samtidig ændret, og opdelingen
af dispensationsmulighederne efter henholdsvis § 16 og §§ 17-21 i 2021-bekendtgørelsen skal ses i lyset
heraf.
De nye bilag 1 b, 1 d og 1 f, som der henvises til i § 16, omfatter kvalitetskrav, der har ophæng i drikke-
vandsdirektivets bilag.
De nye bilag 1 c og 1 e, som der henvises til i § 17, omfatter kvalitetskrav, der er fastsat nationalt og
således ikke omfattet af direktivets bestemmelser.
Det er vurderet ovenfor, jf. afsnit 3.2.5.3, at 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19 om dispensationer ikke er
en korrekt implementering af drikkevandsdirektivets artikel 9. Spørgsmålet er herefter, om 2021-be-
kendtgørelsen har bragt dansk ret i overensstemmelse med direktivets artikel 9.
Efter artikel 9, stk. 4, kan der - forudsat at der er tale om en ubetydelig overskridelse af parametervær-
dien, og at udbedrende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, kan afhjælpe problemet
inden for 30 dage - gives en tilladelse til en overskridelse af en parameterværdi. I disse tilfælde skal der
sættes en parameterværdi, som skal angive den højest tilladte koncentration af det pågældende stof samt
en tidsfrist for afhjælpning af problemet. Sådanne tilfælde vil være undtaget fra kravene oplistet i artikel
9, stk. 3, der gør sig gældende ved regulære dispensationer. Det vil sige, at en ubetydelig overskridelse af
parameterværdien omfattet af artikel 9, stk. 4, ikke skal notificeres til EU-Kommissionen, ligesom an-
vendelsen af bestemmelsen hverken er underlagt en tidsbegrænsning på 3 x 3 år, som det er tilfældet for
artikel 9, stk. 1, eller krav om information til forbrugerne.
Miljøministeriet har oplyst
75
, at Kommissionen på sagsbehandlerniveau over for departementet har op-
lyst, at artikel 9, stk. 4, ikke udgør en egentlig dispensationsadgang, som det er tilfældet for artikel 9,
stk. 1, men er tiltænkt som en måde, hvorpå medlemsstater inden for kort tid kan løse en ubetydelig
overskridelse af en parameterværdi og overholde drikkevandsdirektivet, uden at situationen falder ind
under artikel 8. Kommissionen er over for departementet dog efter det oplyste ikke kommet med yderli-
gere oplysninger og/eller retningslinjer for brugen af artikel 9, stk. 4.
Henset til karakteren af artikel 9, stk. 4, og til, at direktivet eksplicit undtager dispensationer efter arti-
kel 9, stk. 4, fra øvrige bestemmelser om dispensationer, samt til, at Kommissionen efter det oplyste har
tilkendegivet, at artikel 9, stk. 4, ikke udgør en egentlig dispensationsadgang, vurderes det, at
Bilag – Miljøministeriets juridiske analyse af dispensationsadgangen i drikkevandsdirektivet fra 1998 sammenholdt med drik-
kevandsbekendtgørelsen - udkast af 12. oktober 2020.
75
Side 80 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0081.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
medlemsstaterne fortsat har adgang til at benytte sig af muligheden i artikel 9, stk. 4, om ”30 dages-
dispensationer” (maksimalt 30 dage).
Da 2021-bekendtgørelsens § 16 endvidere opstiller de samme betingelser som artikel 9, stk. 4, har Kam-
meradvokaten ikke bemærkninger til bestemmelsen.
Det skal tilføjes, at 2021-bekendtgørelsens § 16, stk. 3, indeholder den samme begrænsning af muligheden
for at give ”30 dages-dispensationer” som direktivets artikel 9, stk. 5
76
.
Det vurderes på denne baggrund, at 2021-bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2021, indebærer
en sådan ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, at direktivets artikel 9 nu må betragtes som korrekt
implementeret.
Kammeradvokaten bemærker dernæst, at opdelingen af 2021-bekendtgørelsens bilag i henholdsvis bilag,
der indeholder parameterværdier med et EU-retligt ophæng, og bilag der indeholder parameterværdier
med et nationalt ophæng, synes hensigtsmæssig. På denne måde sikres en stringent opdeling mellem de
parameterværdier, som der fortsat kan dispenseres fra (supplerende nationale parameterværdier), og de
parameterværdier, som der kun kan gives en ”30 dages-dispensation” fra i medfør af bekendtgørelsens §
16 (EU-retlige parameterværdier).
Det bemærkes desuden, at der også i udkast til ny drikkevandsvejledning, som har været i høring med
høringsfrist den 27. august 2021, er redegjort for opdelingen af kvalitetskrav i 2021-bekendtgørelsens
bilag. Det i udkast til vejledning anførte svarer til 2021-bekendtgørelsens opbygning. Af udkast til ny
drikkevandsvejledning fremgår følgende:
”De fleste kvalitetskrav i bekendtgørelsen stammer fra drikkevandsdirektivet, enten fordi de
fremgår direkte af direktivets bilag, eller fordi de er fastsat nationalt i overensstemmelse med
drikkevandsdirektivets artikel 5. Dog er der også nationalt fastsatte kvalitetskrav for para-
metre, som ikke har ophæng i drikkevandsdirektivet, eksempelvis cobolt, zink, fluoranthen,
PFAS og pentachlorphenol. Enkelte kvalitetskrav er af sundhedsmæssige hensyn skærpet na-
tionalt i forhold til EU’s kravværdier: ammonium, natrium, nitrit, pH, arsen, bly, cadmium,
chlorholdige opløsningsmidler og trihalomethaner. I øvrigt er EU’s kvalitetskrav for parame-
teren ledningsevne i bekendtgørelsen suppleret med et nationalt vejledende minimumskrav.
Bekendtgørelsens bilag opdeles som følgende:
76
Det fremgår heraf, at 30 dages-dispensationer ikke længere kan anvendes, hvis den samme parameterværdi for en given vand-
forsyning i løbet af de foregående 12 måneder er blevet overskredet i mere end 30 dage sammenlagt.
Side 81 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0082.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Bilag 1 a, b omhandler kvalitetskrav fastsat i drikkevandsdirektivet og bilag f omhandler
kvalitetskrav fastsat i Euratom drikkevandsdirektivet [fodnote udeladt]
3.3.2
Bilag 1 c - e omhandler kvalitetskrav fastsat nationalt uden ophæng i EU-regler.”
Bestemmelser om information til forbrugerne i den nye drikkevandsbekendtgørelse
Det er i afsnit 3.2.7 konstateret, at 2019-bekendtgørelsen ikke ses at indeholde regler om offentliggørelse
af rapporter om drikkevandets kvalitet hvert tredje år, jf. direktivets artikel 13, stk. 2. Det er imidlertid
samtidig vurderet, at Danmark har overholdt forpligtelsen i artikel 13, stk. 2, da der er blevet offentlig-
gjort rapporter i alle de år, hvor Danmark har været forpligtet hertil.
I 2021-bekendtgørelsen er der i § 31, stk. 4, indsat en bestemmelse om, at Miljøstyrelsen hvert tredje år
offentliggør en rapport om drikkevandets kvalitet med henblik på at informere forbrugerne. Det fremgår,
at hver rapport mindst skal dække forsyninger på mere end 1.000 m³ om dagen i gennemsnit eller en
befolkning på mere end 5.000 personer; den skal dække tre kalenderår og offentliggøres inden udgangen
af det kalenderår, der følger efter rapporteringsperioden. Første rapport efter bekendtgørelsens ikraft-
træden skal dække perioden 2020-2022 og skal offentliggøres inden udgangen af 2023.
Bestemmelsen i 2021-bekendtgørelsens § 31, stk. 4, indeholder derved tilsvarende krav som direktivets
artikel 13, stk. 2.
Ved indsættelsen af § 31, stk. 4, i 2021-bekendtgørelsen er der således indført en specifik hjemmel, som
forpligter Miljøstyrelsen til at udarbejde de pågældende rapporter, og dette tydeliggør, at Danmark over-
holder forpligtelsen i direktivets artikel 13, stk. 2.
3.3.3
Øvrige bemærkninger
Kammeradvokaten bemærker, at der i 2021-bekendtgørelsen ikke i øvrigt er foretaget indholdsmæssige
ændringer af betydning for Kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt drikkevandsdirektivet er korrekt
implementeret i national ret, jf. ovenfor i afsnit 3.2. Det vurderes derfor også i relation til de øvrige (nu-
gældende) regler i 2021-bekendtgørelsen, at disse fortsat udgør en korrekt implementering af direktivet.
Side 82 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0083.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.
SPØRGSMÅL 2
I afsnit 4.1-4.8 gennemgås de bestemmelser, der er anført i bekendtgørelsesoversigten
77
, hvor Miljøsty-
relsen er tillagt myndighedskompetence
78
.
I afsnit 4.9-4.10 gennemgås de bestemmelser, der er er anført i lovbestemmelsesoversigten
79
.
Det vurderes som det første, om der (overhovedet) foreligger et administrationsgrundlag
80
, og i bekræf-
tende fald, om dette må anses for værende en korrekt og fyldestgørende beskrivelse af Miljøstyrelsens
myndighedsopgave(r). Hvis ikke der foreligger et administrationsgrundlag, vurderes det, om der
burde
foreligge et administrationsgrundlag, således at dette skal udarbejdes, eller om Miljøstyrelsen kan be-
handle sagen i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow”
81
i henhold til det relevante lov-
grundlag.
I afsnit 4.11 gennemgås desuden de af Miljøstyrelsen fremsendte procedurebeskrivelser, som ikke direkte
hører til de bestemmelser, der er anført i bekendtgørelsesoversigten eller i lovbestemmelsesoversigten,
men som omfatter opgaver og sagsbehandlingsskridt, som kan være relevante for flere typer af sager,
dvs. generelle eller tværgående procedurebeskrivelser.
Som det fremgår ovenfor, er det i de tilfælde, hvor der ikke foreligger et administrationsgrundlag, tillige
vurderet, om der burde foreligge et administrationsgrundlag.
77
78
Bilag – Oversigt – Miljøstyrelsens opgaver i henhold til de bestemmelser, der er anført i bekendtgørelsesoversigten.
Begrebet ”myndighedskompetence” omfatter i nærværende undersøgelse både den egentlige administration af reglerne, men også
områder, hvor Miljøstyrelsen f.eks. har en vejlednings- eller oplysningspligt eller pligt til at notificere Europa-Kommissionen.
79
80
Bilag – Oversigt – Miljøstyrelsens opgaver i henhold til vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Begrebet ”administrationsgrundlag” omfatter i denne undersøgelse – men er ikke begrænset til – sagsbehandlernotater, instruk-
ser, procedurebeskrivelser, interne vejledninger, paradigmer m.v.
81
Her og i det følgende forstås ved Miljøstyrelsens ”almindelige sagsflow”, at styrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med
procedurebeskrivelsen ”Træffe afgørelse”, som gælder for alle afgørelser, som træffes af styrelsen efter lovgivningen inden for sty-
relsens ansvarsområde, medmindre der er udarbejdet specifikke procedurer for afgørelser indenfor et lovområde. Procedurebeskri-
velsen ”Træffe afgørelse”, dateret den 14. april 2021, er vedlagt nærværende undersøgelse som bilag. Ved Miljøstyrelsens ”almin-
delige sagsflow” forstås desuden, at afgørelserne træffes i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler. Ved Miljø-
styrelsens ”almindelige sagsflow” forstås endvidere – hvis det er relevant for den pågældende sag – at styrelsen træffer afgørelse i
overensstemmelse med retningslinjerne i de generelle/tværgående procedurebeskrivelser, som er beskrevet nedenfor i afsnit 4.11.
Ved Miljøstyrelsens ”almindelige sagsflow” forstås endelig, at sagerne, når de kommer ind, fordeles på en hensigtsmæssig måde.
Side 83 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0084.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I vurderingen af, om der er behov for, at Miljøstyrelsen udarbejder et selvstændigt administrationsgrund-
lag for styrelsens opgaver i henhold til hjemlerne anført på bekendtgørelses- og lovbestemmelsesoversig-
ten, er der lagt vægt på følgende forhold:
Der er for det første lagt vægt på kompleksiteten af reglerne og på de forpligtelser, som reglerne pålægger
(den relevante sagsbehandler i) Miljøstyrelsen. Jo mere komplekse regler der er tale om, og jo flere sags-
behandlingsskridt/vurderinger (dvs. forpligtelser) reglerne pålægger den relevante sagsbehandler, desto
vigtigere er det, at styrelsen udarbejder et administrationsgrundlag. Et administrationsgrundlag vil
kunne give medarbejderen en ”køreplan” for, hvordan sagen behandles, og hvilke sagsskridt som skal
foretages. Det betyder samtidig, at risikoen for, at sagsbehandleren overser et eller flere sagsskridt i
forbindelse med behandlingen af sagen bliver mindre. Herudover vil et administrationsgrundlag kunne
henvise til tidligere praksis og overvejelser, således at sagsbehandleren også for så vidt angår den mate-
rielle behandling af en sag kan finde brugbare oplysninger i et administrationsgrundlag.
Der er for det andet lagt vægt på antallet af sager, som Miljøstyrelsen behandler i henhold til hjemlerne
anført på bekendtgørelses- og lovbestemmelsesoversigten og derved antallet af tilfælde, hvor styrelsen
skal iagttage reglerne. Det er klart, at en større sagsvolume i højere grad taler for, at der bør udarbejdes
et administrationsgrundlag i en eller anden form. Hvis styrelsen derimod alene behandler få eller ingen
sager efter en nærmere bestemt bestemmelse, vil dette tale imod, at styrelsen udarbejder et administra-
tionsgrundlag. Et administrationsgrundlag, som ikke løbende bruges af styrelsen i det almindelige ”flow”
af sager, vil blot risikere at blive forældet og uaktuelt. I et sådant tilfælde vil administrationsgrundlaget
ikke længere tjene som et hjælpemiddel ved behandlingen af sagerne, men vil i stedet kunne medføre, at
sagsbehandleren risikerer at tage udgangspunkt i en procesbeskrivelse eller en beskrivelse af reglerne,
som ikke længere er gældende. I tilfælde af, at styrelsen behandler få sager efter en nærmere bestemt
bestemmelse, er det derfor som udgangspunkt anbefalingen, at de sager, der måtte opstå, i stedet bliver
behandlet i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante (gæl-
dende) lovgrundlag, dog med fokus på, om det vil være en sjældent forekommende sagstype, som eventu-
elt kræver nærmere drøftelser internt i styrelsen.
Side 84 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0085.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.1
4.1.1
Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning
Bekendtgørelsens § 8, stk. 1 - Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til dispen-
sation i forbindelse med pålæg om delplaner
4.1.1.1
Den retlige ramme
§ 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning
82
tillægger Miljøsty-
relsen en myndighedskompetence. Bekendtgørelsen udbygger reglerne i vandforsyningslovens kapitel 3
om planlægning.
Efter bekendtgørelsens § 1 står kommunalbestyrelsen for vandforsyningsplanlægningen efter reglerne i
vandforsyningslovens
83
§§ 14 og 14 a og reglerne i bekendtgørelsen.
Ifølge vandforsyningslovens § 14, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der udarbejder vandforsyningspla-
ner. Efter bestemmelsens stk. 2 kan kommunalbestyrelsen vælge at udarbejde delplaner samt ændringer
og tillæg til planerne.
Opgaven med vandforsyningsplanlægning er således som udgangspunkt henlagt til kommunalbestyrel-
serne.
Miljøministeren kan efter vandforsyningslovens § 14, stk. 3, dog pålægge kommunalbestyrelsen at udar-
bejde delplaner samt ændringer og tillæg til planerne. Udstedelse af pålæg efter § 14, stk. 3, er i medfør
af § 20, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljø-
styrelsen (”delegationsbekendtgørelsen”) henlagt til Miljøstyrelsen. Det er ikke nærmere beskrevet i lo-
ven eller i forarbejderne til loven, hvornår Miljøstyrelsen skal pålægge kommunalbestyrelsen at udar-
bejde delplaner eller ændringer og tillæg til planerne.
Miljø- og fødevareministeren (i dag: miljøministeren) kan efter vandforsyningslovens § 14, stk. 4, fast-
sætte en frist for kommunalbestyrelsens udarbejdelse af planer efter stk. 1 samt kommunalbestyrelsens
udarbejdelse af delplaner og ændringer og tillæg til delplaner efter stk. 3.
82
Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning er udstedt i medfør af § 5, stk. 1 og 2, § 6, § 8, § 16, stk. 1
og 3, § 70 og § 78, stk. 5, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10. december 2015 (vandforsyningsloven)
som senest ændret ved lov nr. 1450 af 5. oktober 2020.
83
Her og i det følgende en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020 om vandforsyning m.v.
Side 85 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0086.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
§ 8, stk. 1, i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning tillægger Miljøstyrelsen kompetence til i for-
bindelse med udstedelse af et pålæg efter vandforsyningslovens § 14, stk. 3, at dispensere fra bestemmel-
serne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5.
84
Bekendtgørelsens § 4 indeholder regler om offentlig annoncering af
et vedtaget forslag til vandforsyningsplan samt fastsættelse af frist for indsigelser på mindst 8 uger.
Bekendtgørelsens § 5 indeholder regler om forhandling af planen efter modtagelse af eventuelle indsigel-
ser.
En dispensation meddelt af Miljøstyrelsen i henhold til § 8, stk. 1, medfører, at alene de parter, der berø-
res af delplanerne, ændringen eller tillægget til planen, skal underrettes, og at fristen for indsigelser mod
forslaget kan nedsættes til 3 uger.
4.1.1.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende opgaver i relation til Miljøstyrelsens adgang til at dispensere efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, den
15. marts 2021 fra Miljøstyrelsen modtaget cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og
vandforsyningsplanlægning.
85
4.1.1.2.1
Indhold af cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplan-
lægning
Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning indeholder en nærmere gennemgang af
indholdet af vandindvindings- og vandforsyningsplanlægningen.
86
Af cirkulæret fremgår følgende om fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslag til vandforsyningsplan,
herunder i forhold til delplaner og ændringer i og tillæg til planer:
”Fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslaget må afhænge af, hvor kompliceret forslaget
er, og den kan f.eks. gøres simplere med hensyn til delplaner og ændringer i og tillæg til planer
(jfr. §§ 8 og 14) end med hensyn til de samlede planer. For komplicerede planer kan det være
nødvendigt, at den planlæggende myndighed først holder et orienterende møde med de
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 1 angiver, at det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der er tillagt
kompetencen efter bestemmelsen. SVANA var en statslig myndighed på vand- og naturområdet og hørte under Miljø- og Fødevare-
ministeriet. SVANA blev pr. 1. februar 2017 nedlagt, og opgaverne blev flyttet til Miljøstyrelsen. Det er således i dag Miljøstyrelsen,
der er den kompetente myndighed efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1.
84
85
86
Cirkulæret er tilgængeligt via Retsinformation.
Cirkulæret er udarbejdet til kommunalbestyrelserne og de daværende amtsråd samt hovedstadsrådet. Som følge af kommunal-
reformen blev miljø- og fødevareministeren overordnet myndighed med hensyn til vandforsyningsplaner i vandforsyningslovens §
14., jf. forslag nr. 92 af 24. februar 2005 til lov om ændring af bl.a. lov om vandforsyning m.v.
Side 86 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0087.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
interesserede parter, derefter udsender et udkast og drøfter udkastet på et nyt møde med de
interesserede og dernæst udarbejder et forslag og måske yderligere brevveksler og forhandler
om forslaget, før det vedtages.” (understreget her)
Cirkulæret indeholder ikke yderligere af relevans for Miljøstyrelsens kompetence efter bekendtgørelsens
§ 8, stk. 1, hvorfor cirkulærets indhold ikke gennemgås yderligere i det følgende.
4.1.1.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvis, at Miljøstyrelsen ikke har udarbejdet procedurebeskrivelser eller andet
materiale, der beskriver Miljøstyrelsens håndtering af styrelsens myndighedsopgaver i henhold til § 8,
stk. 1, i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.
Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning
87
indeholder ikke en beskrivelse af, hvor-
når Miljøstyrelsen i forbindelse med udstedelse af et pålæg efter lov om vandindvinding § 14, stk. 3, kan
dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen om vandforsyningsplanlægning §§ 4 og 5, jf. bekendt-
gørelsens § 8, stk. 1. I stedet indeholder cirkulæret alene en kortfattet beskrivelse af, hvornår anvendel-
sen af delplaner og ændringer i og tillæg til planer kan være gavnlige for kommunerne.
88
Der er med andre ord ikke udarbejdet et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave
i henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.
Det bemærkes desuden, at Kammeradvokaten heller ikke har modtaget et administrationsgrundlag, der
beskriver Miljøstyrelsens myndighedsopgave i henhold til vandforsyningslovens § 14, stk. 3 og 4.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at en gennemgang af Miljøstyrelsens journal
viser, at der aldrig har været en sag efter lovens § 14, stk. 3, hvor Miljøstyrelsen har pålagt en kommune
at udarbejde delplaner samt ændringer eller tillæg til planer. Det må på den baggrund lægges til grund,
at der sjældent bliver truffet afgørelse efter § 14, stk. 3 og 4, hvorefter muligheden for at anvende be-
kendtgørelsens § 8, stk. 1, tilsvarende bliver en sjældenhed. Det vurderes derfor, at det ikke på
87
88
Cirkulære nr. 63 af 25. februar 1980.
Idet cirkulæret er udarbejdet til kommunalbestyrelserne og de daværende amtsråd samt hovedstadsrådet må formålet med cir-
kulæret antages at være at beskrive, hvornår det kan være hensigtsmæssigt for kommunalbestyrelsen at vælge at udarbejde del-
planer samt ændringer og tillæg til planerne, jf. § 14, stk. 2, i lov om vandforsyning, og ikke nødvendigvis, hvornår Miljøstyrelsen
skal pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde sådanne, jf. lovens § 14, stk. 3. Samme overvejelser om kompleksitet og hensigts-
mæssighed må dog kunne indgå i Miljøstyrelsens overvejelser om pålæg, jf. § 14, stk. 3.
Side 87 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0088.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrel-
sens myndighedsopgave efter lovens § 14, stk. 3 og 4, og bekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager både efter lovens § 14, stk. 3 og 4, og efter
bekendtgørelsens § 8, stk. 1, bliver behandlet i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow”
i henhold til det relevante lovgrundlag. Hvis styrelsen ønsker at udarbejde en overordnet procedurebe-
skrivelse, kan denne med fordel beskrive, hvornår der i forbindelse med Miljøstyrelsens udstedelse af et
pålæg efter lovens § 14, stk. 3 og 4, samtidig bør gives dispensation fra bestemmelserne i bekendtgørel-
sens §§ 4 og 5, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.
4.2
Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning
Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning
89
indeholder regler for
sagsbehandlingen i sager om tilladelser efter vandforsyningslovens kapitel 4, tilladelser efter lovens § 26
samt afgørelser efter vandforsyningslovens §§ 29 og 32 og kapitel 8, jf. bekendtgørelsens § 1.
Det fremgår af bekendtgørelsesoversigten, at Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence i henhold
til bekendtgørelsens § 31 og § 33, stk. 4.
4.2.1
Bekendtgørelsens § 31 og § 33 – Miljøstyrelsens behandling af sager efter vandforsy-
ningslovens kapitel 8 og § 32
4.2.1.1
Den retlige ramme
Efter bekendtgørelsens § 31 finder bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3, anvendelse på
hhv. kommunalbestyrelsens og Miljøstyrelsens behandling af sager efter vandforsyningslovens kapitel 8
samt sager om tilbagekaldelse af indvindingstilladelse for en almen vandforsynings vandforsyningsanlæg
i medfør af vandforsyningslovens § 32.
Vandforsyningslovens kapitel 8 indeholder i §§ 45-48 bestemmelser om almene og ikke-almene vandfor-
syningers forsyningspligt m.v. Bestemmelserne hjemler en adgang for hhv. kommunalbestyrelsen og
miljø- og fødevareministeren (i dag – og herefter: miljøministeren) til at træffe afgørelse om en række
89
Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning er udstedt i medfør af § 5, stk. 1 og 2, § 6, § 8, § 70
og § 78, stk. 5, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018, som senest ændret ved lov nr. 1450 af
5. oktober 2020.
Side 88 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0089.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
forhold vedrørende forsyningspligten. Miljøministerens kompetencer efter vandforsyningslovens §§ 45-
48 er i det væsentligste henlagt til Miljøstyrelsen.
90
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 32 om behandling af sager om tilbagekaldelse
af indvindingstilladelse er ligeledes henlagt til Miljøstyrelsen.
91
Bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3, findes i bekendtgørelsens kapitel 2, der indeholder
sagsbehandlingsregler for behandlingen af
sager om tilladelse til vandindvinding og til anlæg i forbin-
delse med vandindvindingen
92
og finder således i henhold til bekendtgørelsens § 31 tilsvarende anven-
delse ved behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 32 og §§ 45-48.
93
Bekendtgørelsens § 8 indeholder en regel om, at en ansøgning skal sammenholdes med nærmere bestemte
plangrundlag. § 9 indeholder en regel om pligten til at indhente udtalelser fra andre interesserede myn-
digheder. § 11 indeholder en regel om muligheden for at afholde et møde om sagen. § 12 bestemmer, at
arealafståelser eller rådighedsindskrænkninger skal drøftes mellem berørte parter, og § 15, stk. 2 og 3,
indeholder en regel om underretning af adressaten for påbud og forbud samt drøftelse mellem berørte
parter i tilfælde af spørgsmål om betaling af erstatning.
Bekendtgørelsens § 33, stk. 4, fastlægger herudover, at Miljøstyrelsen, når styrelsen træffer afgørelse
efter vandforsyningslovens § 32 og §§ 45-48, skal underrette relevante myndigheder og parter om afgø-
relsen. Derudover fastlægger bestemmelsen en forpligtelse for kommunalbestyrelsen, når denne træffer
afgørelse efter bekendtgørelsen eller vandforsyningslovens § 32 og §§ 45-48, til at underrette bl.a. Miljø-
styrelsen om afgørelsen. Bestemmelsen fastlægger således en forpligtelse for Miljøstyrelsen til at under-
rette samt en ret til at blive underrettet om afgørelser efter bekendtgørelsen eller vandforsyningslovens
§ 32 og §§ 45-48.
4.2.1.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for vurderingen af Miljøstyrelsens administration i henhold til bekendt-
gørelsens §§ 31 og 33, stk. 4, den 15. marts 2021 modtaget følgende materiale fra Miljøstyrelsen:
90
Følgende af miljøministerens kompetencer efter §§ 45-48 i lov om vandforsyning er i medfør af delegationsbekendtgørelsens § 20,
nr. 20-26, henlagt til Miljøstyrelsen; § 45, stk. 2 og stk. 3, § 46, stk. 1 og stk. 3, § 46 a, § 47, stk. 2, og § 48.
Jf. delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 15-17.
Kompetencen til at behandle sager om tilladelser i henhold til bekendtgørelsens kapitel 2 er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Afgørelser efter lov om vandindvinding § 32 og kapitel 8 var før kommunalreformen henlagt til amtsrådet.
91
92
93
Side 89 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0090.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
-
Naturstyrelsens ”Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” fra 2014
(bilag A opdateret i 2016).
94
-
4.2.1.2.1
Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning.
95
Indhold af Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg i relation til vand-
forsyningslovens § 32 og kapitel 8
Af vejledningen fremgår alene, at miljøministerens (i praksis Miljøstyrelsens) afgørelser efter vandforsy-
ningslovens § 32 og i konkrete sager efter lovens kapitel 8 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, og at afgørelser efter disse bestemmelser skal indeholde en klagevejledning.
96
Vejledningen indeholder ikke en yderligere beskrivelse af Miljøstyrelsens behandling af sager efter vand-
forsyningslovens § 32 eller kapitel 8. Indholdet af vejledningen gennemgås derfor ikke yderligere i det
følgende.
4.2.1.2.2
Indhold af Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning
Cirkulæret er udarbejdet til kommunalbestyrelserne og de daværende amtsråd samt hovedstadsrådet.
Før indførelsen af kommunalreformen var kompetencen til at træffe afgørelse efter § 32 og kapitel 8 i
vandforsyningsloven henlagt til amtsrådet. Efter indførelsen af kommunalreformen blev amtsrådets hid-
tidige beføjelser efter lovens § 32 og kapitel 8 tillagt miljø- og fødevareministeren (i dag miljøministeren
og i praksis Miljøstyrelsen).
97
Cirkulæret indeholder i kapitel 7 et afsnit om
behandling af sager om inddragelse af vandindvindingstil-
ladelse efter vandforsyningslovens § 32 og om forsyningspligt m.v. efter vandforsyningslovens kap. 8.
I
afsnittet anføres følgende om behandlingen:
”Bekendtgørelsens § 28 bestemmer, at sager om pligt for private anlæg til at forsyne nærmere
bestemte ejendomme, jfr. vandforsyningslovens § 45, stk. 1, kan afgøres af kommunalbestyrel-
sen i den kommune, hvor ejendommen ligger, under betingelser svarende til betingelserne i §
23. Må der i den forbindelse træffes bestemmelse om forøgelse af indvindingstilladelsen for det
anlæg, der skal påtage sig forsyningen, eller om udvidelse af anlægget i medfør af
94
95
96
97
Vejledningen er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Cirkulæret er tilgængeligt via Retsinformation.
Se vejledningens s. 53.
Jf. LFF 2005-02-24 nr. 92.
Side 90 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0091.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandforsyningslovens § 47, kan disse spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor anlægget ligger, under betingelser svarende til betingelserne i § 23.”
Cirkulærets kapitel 7 gennemgår imidlertid ikke indholdet af eller kravene til Miljøstyrelsens sagsbe-
handling af sager efter vandforsyningslovens kapitel 8 og § 32. Cirkulærets kapitel 7 beskriver således
alene sagsbehandlingsreglerne for de myndighedsopgaver, der i vandforsyningsloven varetages af kom-
munalbestyrelsen.
Cirkulærets kapitel 4 indeholder en nærmere beskrivelse af sagsbehandlingen for
behandling af sager
om tilladelse til vandindvinding og til anlæg til brug for vandindvinding,
hvor kommunalbestyrelsen
efter lovens kapitel 4 har kompetence til at meddele tilladelse.
Bekendtgørelsens § 31 bestemmer som beskrevet i afsnit 4.2.1.1, at bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og
§ 15, stk. 2 og 3, finder anvendelse på Miljøstyrelsens behandling af sager efter vandforsyningslovens
kapitel 8 og § 32. Cirkulærets kapitel 4 beskriver dog i det væsentligste kun indholdet af vandforsynings-
lovens bestemmelser om tilladelser, og indeholder ikke en beskrivelse af det nærmere indhold af sagsbe-
handlingsreglerne i bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3. En beskrivelse af sagsbehand-
lingsreglerne i bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3, skal i stedet findes i cirkulærets
kapitel 3 under overskriften
Almindelige regler om sagernes behandling.
Der er tale om en generel be-
skrivelse af reglerne i bekendtgørelsen, og cirkulæret indeholder ikke konkrete procedurebeskrivelser
eller andet for Miljøstyrelsens behandling af sagerne. Cirkulæret behandler ikke bestemmelsen om un-
derretning i bekendtgørelsens § 33, stk. 4.
4.2.1.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvis, at bekendtgørelsen alene indeholder en række sagsbehandlingsregler for
behandlingen af sager efter vandforsyningsloven, herunder sagsbehandlingen af sager efter lovens § 32
samt kapitel 8.
Bekendtgørelsen tillægger derfor ikke Miljøstyrelsen en selvstændig myndighedskompetence til at træffe
afgørelser, udstede påbud eller lignende. Hjemlen til Miljøstyrelsens selvstændige myndighedskompe-
tence til at træffe afgørelse i sager om tilbagekaldelse af indvindingstilladelser og i sager om forsynings-
pligten findes i stedet i vandforsyningslovens § 32 og lovens kapitel 8.
Bekendtgørelsens § 31 bestemmer alene, at sagsbehandlingsreglerne i bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12
og § 15, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på Miljøstyrelsens behandling af sager efter vandforsy-
ningslovens § 32 og kapitel 8. Cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning
indeholder i kapitel 3 en generel beskrivelse af de almindelige regler om sagernes behandling, herunder
behandler kapitlet kort de sagsbehandlingsregler, der i dag findes i bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og
Side 91 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0092.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
§ 15, stk. 2 og 3.
98
Cirkulæret indeholder ikke herudover en beskrivelse af sagsbehandlingen eller sags-
behandlingsregler, der er relevante for Miljøstyrelsens sagsbehandling i sager efter vandforsyningslovens
§ 32 og kapitel 8.
Bekendtgørelsens § 33, stk. 4, bestemmer desuden, at Miljøstyrelsen, når styrelsen træffer afgørelse efter
vandforsyningslovens § 32 og §§ 45-48, skal underrette relevante myndigheder og parter om afgørelsen.
Cirkulæret indeholder som anført ikke en beskrivelse af bestemmelsen om underretning i bekendtgørel-
sens § 33, stk. 4.
Der er ikke udarbejdet et administrationsgrundlag for behandlingen af sager efter bekendtgørelsens § 31
og § 33, stk. 4, idet karakteren af ovennævnte cirkulære efter vores vurdering er for generel til, at dette
kan karakteriseres som et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens behandling af sagerne.
Vurderingen af, hvorvidt der er behov for, at Miljøstyrelsen udarbejder et selvstændigt administrations-
grundlag, afhænger som anført ovenfor i afsnit 4 dels af kompleksiteten af reglerne, dels af de forpligtel-
ser, som de pålægger (den relevante sagsbehandler i) Miljøstyrelsen. Antallet af sager, som Miljøstyrelsen
behandler i henhold til bestemmelsen, kan også tillægges vægt i vurderingen.
Bestemmelsen i § 31 indebærer, at Miljøstyrelsen skal iagttage en række sagsbehandlingsregler ved be-
handlingen af sager efter vandforsyningslovens § 32 og kapitel 8. Sagsbehandlingsreglerne er udtrykke-
ligt beskrevet i bekendtgørelsens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3, og vurderes umiddelbart ikke at
have en kompleksitet, der nødvendiggør udarbejdelsen af et administrationsgrundlag. Dog indeholder
sagsbehandlingsreglerne en række processuelle skridt, som den relevante sagsbehandler i Miljøstyrelsen
skal foretage i den givne situation. Set i lyset heraf kunne det være hensigtsmæssigt, hvis det i forhold
til de konkrete sagsskridt i Miljøstyrelsen i en procedurebeskrivelse eller andet var nedfældet, hvordan
sagsbehandleren skal gå frem. En sådan procedurebeskrivelse ville øge sandsynligheden for, at sagerne
bliver behandlet korrekt, og ville også være et godt værktøj i forbindelse med oplæring af nye medarbej-
dere for at sikre en gennemgående standard i sagsbehandlingen.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at en gennemgang af styrelsens journalsystem
fra 2011 til den 12. maj 2021 viser, at der i denne periode ikke er sager, hvor Miljøstyrelsen har truffet
Bestemmelserne i §§ 8-9 og §§ 11-12 i den gældende bekendtgørelse var tidligere placeret i bekendtgørelsens §§ 9-10 og §§ 12-13,
jf. bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980. Cirkulærets henvisning til bekendtgørelsens §§ 9-10 og §§ 12-13 er derfor en henvisning
til §§ 8-9 og §§ 11-12 i den gældende bekendtgørelse. Bestemmelsen i § 15, stk. 2 og 3, i den gældende bekendtgørelse var tidligere
placeret i bekendtgørelsens § 16, stk. 2 og 3, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980. Cirkulærets henvisning til bekendtgørelsens
§ 16, stk. 2 og 3, er derfor en henvisning til § 15, stk. 2 og 3, i den gældende bekendtgørelse.
98
Side 92 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0093.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
afgørelse efter vandforsyningslovens § 32 og kapitel 8, og derved har det heller ikke været relevant at
anvende sagsbehandlingsreglerne i bekendtgørelsens §§ 31 og 33, stk. 4.
Miljøstyrelsen har i høringssvaret af 12. maj 2021 desuden tilkendegivet, at et administrationsgrundlag
bør udarbejdes, når og hvis der måtte komme en sag efter vandforsyningslovens § 32 eller kapitel 8 (dvs.
i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt styrelsen kan eller skal tilbagekalde en indvindingstilladelse, og
spørgsmålet, om der skal træffes afgørelse om forsyningspligt m.v.).
I lyset af, at Miljøstyrelsen i hvert fald siden 2011 ikke har behandlet en sag, hvor bekendtgørelsens § 31
og § 33, stk. 4, finder anvendelse, vurderer Kammeradvokaten, at den af Miljøstyrelsen skitserede frem-
gangsmåde vedrørende udarbejdelse af administrationsgrundlag på det tidspunkt, hvor der måtte komme
en sag, må anses for tilstrækkelig.
Hvis et sådant selvstændigt administrationsgrundlag for vandforsyningslovens § 32 og kapitel 8 udarbej-
des, bør Miljøstyrelsen sikre, at administrationsgrundlaget i tilstrækkelig grad angiver, at bekendtgørel-
sens §§ 8-9, §§ 11-12 og § 15, stk. 2 og 3, finder anvendelse på Miljøstyrelsens behandling af sager om
tilbagekaldelse af indvindingstilladelse og sager om ændring af vandforsyningsstrukturen. Det bør des-
uden sikres, at det fremgår, at Miljøstyrelsen ved sin sagsbehandling af disse sager skal være opmærksom
på underretningsreglen i bekendtgørelsens § 33, stk. 4.
Det
anbefales
desuden, at Miljøstyrelsen overvejer, om cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandind-
vinding og vandforsyning skal opdateres eller erstattes med et nyt. Det må anses for uhensigtsmæssigt,
at cirkulæret henviser til ”gamle regler”, og da cirkulæret er udarbejdet før vedtagelsen af kommunalre-
formen, indeholder cirkulæret bl.a. fortsat henvisninger til amtsrådene, der ved kommunalreformen blev
nedlagt. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at styrelsen, i samarbejde med departe-
mentet, vil vurdere behovet for en opdatering nærmere samt afklare, hvor ansvaret for en opdatering er
placeret. Miljøstyrelsen har samtidig oplyst, at styrelsen umiddelbart vurderer, at det vil være relevant
at gennemføre en opdatering inden for en kortere tidshorisont.
4.3
Drikkevandsbekendtgørelsen
Det bemærkes, at nedenstående gennemgang af Miljøstyrelsens myndighedsopgaver efter drikkevands-
bekendtgørelsen er baseret på en gennemgang af reglerne i 2019-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.
1070 af 28. oktober 2019 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som var gældende indtil
Side 93 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0094.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
den 1. juli 2021. Vurderingen tager også udgangspunkt i de administrationsgrundlag, som Miljøstyrelsen
har anvendt ved administrationen af denne bekendtgørelse
99
.
Som anført ovenfor i afsnit 3.3 trådte 2021-bekendtgørelsen i kraft den 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr.
1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. De ændringer i bekendtgørel-
sen, som er relevante for nærværende undersøgelse, er beskrevet ovenfor i afsnit 3.3.
4.3.1
Bekendtgørelsens § 2, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i relation til tilsyns-
kompetence med vandforsyningssystemer
4.3.1.1
4.3.1.1.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelsens § 2
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at tilsyn med vandforsyningssystemer føres af kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges.
Hvis anlæggets vand forbruges i flere kommuner, følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., at det
mellem de pågældende kommunalbestyrelser skal aftales, hvorledes det offentlige tilsyn med anlægget
skal føres på kommunalbestyrelsernes vegne.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., at Miljøstyrelsen afgør spørgsmålet om, hvilken kom-
munalbestyrelse der skal føre tilsyn med anlægget, hvis der mellem kommunalbestyrelserne ikke kan
opnås enighed herom.
4.3.1.1.2
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 2
Miljøstyrelsens myndighedsopgave består alene i at træffe beslutning om, hvilken kommunalbestyrelse
ud af flere mulige, der skal føre tilsyn med et vandforsyningssystem, hvis disse ikke selv kan opnå enig-
hed om spørgsmålet.
4.3.1.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende Miljøstyrelsens opgaver efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, den 15. marts 2021 fra Miljøstyrelsen
Her og i det følgende en henvisning til 2019-bekendtgørelsen, der var gældende på tidspunktet for udstedelsen af Miljøministeri-
ets kommissorium af 7. december 2020, medmindre andet angives.
99
Side 94 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0095.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
modtaget ”Procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedrørende uenigheder
omkring tilsyn med vandforsyningsanlæg, der dækker flere kommuner”
100 101
.
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen anført, at styrelsens enhed Vandforsyning (herefter
”VFS”) i 2020 udarbejdede procedurebeskrivelsen for sager vedr. uenigheder omkring tilsyn med vand-
forsyningsanlæg, der dækker flere kommuner, men at styrelsen endnu ikke har haft en sag herom. Af
procedurebeskrivelsen fremgår det desuden, at der pr. 30. november 2020 ikke var kendskab til, at der
har været sådanne sager i nyere tid.
4.3.1.2.1
Indhold af procedurebeskrivelse for sager vedr. uenigheder omkring tilsyn med vandforsynings-
anlæg, der dækker flere kommuner, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Procedurebeskrivelsen beskriver indledningsvis retsgrundlaget i bekendtgørelsens § 2. Herefter beskri-
ves fremgangsmåden for sagens behandling, herunder opstart af sag, gennemførelse, høring og kvalitets-
sikring samt praktiske forhold angående dokumentation og registreringer.
I procedurebeskrivelsens pkt. 2 beskrives fremgangsmåden for sagens behandling. Det fremgår, at en sag
om Miljøstyrelsens afgørelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt., indledes ved, at én eller flere
kommuner henvender sig til Miljøstyrelsen, hvis der er uenighed mellem kommunerne om, hvilken kom-
mune (kommunalbestyrelse) der skal føre tilsyn med et vandforsyningsanlæg.
Ved Miljøstyrelsens vurdering af, hvilken kommunalbestyrelse der skal tillægges tilsynskompetencen,
afvejes parternes argumenter over for hinanden. Ved afgørelsen lægges der efter procedurebeskrivelsen
vægt på følgende forhold:
1) Hvor anlægget er placeret, og
2) i hvilken kommune hovedparten af det distribuerede vand forbruges.
I forbindelse med sagsbehandlingen indhenter Miljøstyrelsen partsindlæg fra de involverede kommuner.
Når Miljøstyrelsen har afgjort spørgsmålet, sendes en skriftlig afgørelse til de involverede kommuner og
den relevante vandforsyning indeholdende begrundelse, retsgrundlag, parternes anbringender, oplysning
Bilag – Udkast til procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedrørende uenigheder omkring tilsyn
med vandforsyningsanlæg, der dækker flere kommuner.
100
Det bemærkes, at procedurebeskrivelsen er fremsendt til Kammeradvokaten som et udateret udkast. Miljøstyrelsen har i hø-
ringssvar af 12. maj 2021 efterfølgende oplyst, at procedurebeskrivelsen blev chefgodkendt i styrelsens ESDH-system F2 den 9.
december 2020, og at procedurebeskrivelsen den 23. april 2021 er blevet godkendt og publiceret i styrelsens kvalitetsledelsessystem.
101
Side 95 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0096.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
om, at Miljøstyrelsens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og oplysning
om muligheden for domstolsprøvelse.
Af procedurebeskrivelsens pkt. 4 om dokumentation og registreringer fremgår det, at journaliseringsplig-
ten i offentlighedslovens § 15 skal iagttages, ligesom der er angivet kriterier for oprettelsen af sagen.
4.3.1.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvis, at bestemmelsen i 2019-bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke er ændret i 2021-
bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en procedurebeskrivelse for behandlingen af sager om kommuners uenig-
hed om tilsyn med vandforsyningsanlæg, der dækker flere kommuner. Der foreligger således et admini-
strationsgrundlag, og procedurebeskrivelsen indeholder retningslinjer for, hvordan afgørelser i henhold
til bekendtgørelsens § 2, stk. 2, pkt. 2, skal håndteres.
Kammeradvokaten
vurderer,
at administrationsgrundlaget er en korrekt og fyldestgørende beskrivelse
af Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Der er ved vurderingen lagt vægt
på, at omfanget af opgaven er relativt begrænset. Kammeradvokaten bemærker dog, at procedurebeskri-
velsen ikke nærmere beskriver, hvad der bør være afgørende for Miljøstyrelsens afgørelse om valg af
tilsynskommune i den situation, hvor et anlæg er
placeret
i den ene af kommunerne, men hvor det er i en
anden kommune, at hovedparten af vandet
forbruges.
Det er derfor Kammeradvokatens anbefaling, at
Miljøstyrelsen overvejer, om procedurebeskrivelsen supplerende bør indeholde retningslinjer for, hvilke
forhold der indgår i Miljøstyrelsens vurdering i sådanne tilfælde.
På baggrund af en gennemgang af Kammeradvokatens 1. udkast til besvarelse af kommissoriets spørgs-
mål 2 blev der den 19. maj 2021 afholdt et arbejdsgruppemøde, hvor styrelsen, departementet og Kam-
meradvokaten deltog. Miljøstyrelsen oplyste under mødet, at der endnu ikke foreligger praksis, der tager
stilling til, hvorvidt ét af de to kriterier er mere tungtvejende end det andet. Styrelsen henviste i den
forbindelse til, at der endnu ikke er truffet afgørelse i en sag efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Styrelsen
oplyste ligeledes, at der også kan være andre kriterier end de to kriterier oplistet i procedurebeskrivelsen,
der kan tillægges betydning i en konkret sag.
Miljøstyrelsen har på baggrund af en gennemgang af Kammeradvokatens 1. udkast til besvarelse af kom-
missoriets spørgsmål 2 og ovennævnte arbejdsgruppemøde fremsendt en opdateret (og chefgodkendt)
Side 96 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0097.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
procedurebeskrivelse med ikrafttrædelsesdato den 3. juni 2021 (herefter ”den opdaterede procedurebe-
skrivelse”)
102
.
I den opdaterede procedurebeskrivelse er beskrivelsen af de kriterier, der skal tillægges vægt i vurderin-
gen, tilrettet. Følgende fremgår heraf:
”Ved afgørelsen lægges vægt på i hvilken kommune anlægget er placeret, og i hvilken kom-
mune hovedparten af det distribuerede vand forbruges. Ved afgørelsen skal det tillige overve-
jes, om der er andre, for sagen relevante kriterier, der bør inddrages i sagsbehandlingen.”
I coveret til fremsendelsen af materialet
103
har Miljøstyrelsen som baggrund for den tilrettede tekst an-
ført, at det ikke på forhånd vil være relevant at afgøre, om det er anlæggets placering, eller hvilken kom-
mune forbrugerne bor i, der er det afgørende kriterium. Da retsområdet ifølge styrelsen er umodent og
praksis sparsom, er det styrelsens opfattelse, at udvælgelsen og vægtningen af kriterier bør følge af de
konkrete omstændigheder i den konkrete sag. Det er i den opdaterede procedurebeskrivelse desuden præ-
ciseret, at Miljøstyrelsen ved afgørelsen skal overveje, om der er andre for sagen relevante kriterier, der
bør inddrages i sagsbehandlingen.
På baggrund af den efter de foreliggende oplysninger manglende praksis på området vurderer Kammer-
advokaten, at den tilrettede tekst i den opdaterede procedurebeskrivelse på nuværende tidspunkt udgør
et tilstrækkeligt grundlag for Miljøstyrelsens administration af reglerne. Det må således anses for til-
strækkeligt, at den opdaterede procedurebeskrivelse på nuværende tidspunkt ikke indeholder en nær-
mere oplistning af kriterier, der kan tillægges vægt ved vurderingen. Den tilføjede sætning om, at andre
for sagen relevante kriterier i nødvendigt omfang skal inddrages, sikrer desuden, at hver sag skal be-
handles konkret ud fra de givne omstændigheder. Det
anbefales
dog, at kriterierne uddybes og eventuelt
suppleres på baggrund af erfaringer fra eventuelle fremtidige sager.
Bilag – Procedurebeskrivelse af 3. juni 2021 for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedrørende uenigheder omkring
tilsyn med vandforsyningsanlæg, der dækker flere kommuner. Materialet er fremsendt den 7. juni 2021.
102
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 7. juni 2021 vedrørende ”Øvrigt supplerende materiale til Kammeradvokaten efter høringssvar
til deludkast til besvarelse af spm. 2 samt arbejdsgruppemødet den 19. maj 2021”.
103
Side 97 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0098.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.2
Bekendtgørelsens § 4, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til frita-
gelse af vand til fødevarevirksomhed fra krav om drikkevandskvalitet
4.3.2.1
4.3.2.1.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelsens § 4
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at vand fra vandforsyningsanlæg, der leverer vand omfattet af
kvalitetskrav efter bekendtgørelsen
104
, skal overholde de kvalitetskrav, som er angivet i bilag 1a-1d.
Bekendtgørelsens § 4, stk. 2, bestemmer imidlertid, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirk-
somhed helt eller delvis kan undtage vand fra et vandforsyningsanlæg, der forsyner fødevarevirksomhe-
den med vand, fra kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen. Det er en betingelse for at undtage
vandet fra kvalitetskravene, at det er fastslået, at vandets kvalitet ikke påvirker den færdige fødevares
sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed.
Ansøgning skal indsendes til Fødevarestyrelsen, der sender ansøgningen videre til Miljøstyrelsen med
Fødevarestyrelsens indstilling.
4.3.2.1.2
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2
Miljøstyrelsens myndighedsopgave består i at træffe afgørelse om, hvorvidt vand fra et vandforsynings-
anlæg, der forsyner en fødevarevirksomhed med vand, kan undtages fra kvalitetskravene i bekendtgørel-
sens bilag 1a-1d. I afgørelsen heraf ligger samtidig en vurdering af, om det kan dokumenteres, at vandets
kvalitet ikke påvirker fødevarernes sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed.
105
4.3.2.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende Miljøstyrelsens opgaver efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, den 15. marts 2021 fra Miljøstyrelsen
Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 fastslår, at bekendtgørelsen fastsætter regler om de kvalitetskrav, som skal være opfyldt for
vand fra alle vandforsyningsanlæg, som leverer vand til fødevarevirksomheder, virksomheder, der fremstiller lægemidler eller an-
dre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen, anden kommerciel eller offentlig aktivitet,
husholdningsbrug til én husstand, hvor der samtidigt leveres vand til anden kommerciel eller offentlig aktivitet, eller hushold-
ningsbrug til mere end én husstand.
104
Det er i ”Procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedr. dispensationer til fødevarevirksomheder
fra drikkekvalitetskrav”, afsnit 2.1, beskrevet, at det er Fødevarestyrelsen, der vurderer, om det ansøgte kan påvirke den færdige
fødevares sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed.
105
Side 98 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0099.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
modtaget ”Procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedr. dispensationer til
fødevarevirksomheder fra drikkevandskvalitet”
106 107
.
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen anført, at VFS i 2020 udarbejdede procedurebeskri-
velsen for sager vedrørende dispensationer til fødevarevirksomheder fra drikkevandskvalitetskrav. Sty-
relsen har herudover anført, at styrelsen har ca. 1-3 sager herom årligt.
4.3.2.2.1
Indhold af procedurebeskrivelse for sager vedr. ansøgning om at undtage vandforsyningsanlæg
fra kvalitetskravene
Procedurebeskrivelsen beskriver indledningsvis retsgrundlaget i bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Herefter
beskrives fremgangsmåden for sagens behandling, herunder opstart af sag, vurdering, høring, kvalitets-
sikring og afgørelse, særlige opmærksomhedspunkter samt praktiske forhold angående dokumentation
og registreringer.
Af procedurebeskrivelsens pkt. 2 vedrørende fremgangsmåden for sagens behandling fremgår det, at en
sag om Miljøstyrelsens afgørelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, indledes ved, at en fødevarevirksom-
hed sender ansøgning om at undtage et vandforsyningsanlæg fra kvalitetskravene i drikkevandsbekendt-
gørelsen til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen videresender herefter ansøgningen til Miljøstyrelsen
med Fødevarestyrelsens indstilling.
Af pkt. 2.2 vedrørende ”vurdering” fremgår, at Fødevarestyrelsen forud for fremsendelse af ansøgningen
til Miljøstyrelsen vurderer, om det ansøgte kan påvirke den færdige fødevares sundhed eller sundheds-
mæssige beskaffenhed. Fødevarestyrelsen kan efter behov forelægge ansøgningen for DTU Fødevarein-
stitut (Fødevareinstituttet). Hvis Fødevarestyrelsen har forelagt ansøgningen for Fødevareinstituttet,
fremsendes instituttets vurdering sammen med Fødevarestyrelsens indstilling til Miljøstyrelsen.
Det fremgår videre, at ansøgning og indstilling bør ledsages af 2-3 analyserapporter, der viser resulta-
terne af målingerne for de pågældende parametre. Analyserapporterne skal så vidt muligt være fordelt,
så de illustrerer vandets kvalitet over en periode på minimum 3 måneder.
Bilag – Udkast til procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for sager vedr. dispensationer til fødevarevirk-
somheder fra drikkevandskvalitet.
106
Det bemærkes, at procedurebeskrivelsen er fremsendt som et udateret udkast. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021
oplyst, at procedurebeskrivelsen blev chefgodkendt i styrelsens ESDH-system F2 den 9. december 2020, og at procedurebeskrivelsen
den 23. april 2021 er blevet godkendt og publiceret i styrelsens kvalitetsledelsessystem.
107
Side 99 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0100.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det er i procedurebeskrivelsen desuden anført, at ”Miljøstyrelsen lægger Fødevarestyrelsens indstilling
og Fødevareinstituttets vurdering til grund for afgørelsen”.
Det fremgår af afsnit 2.2.2 om kvalitetssikring, at udkast til afgørelse sendes til kvalitetssikring hos
kollega i VFS og inddrager en jurist, hvis sagen rejser principielle juridiske spørgsmål, og at komplekse
sager forelægges til godkendelse hos funktionsleder og eventuelt kontorchef.
Af procedurebeskrivelsens pkt. 4 om dokumentation og registreringer fremgår, at journaliseringspligten
i offentlighedslovens § 15 skal iagttages, ligesom der er angivet kriterier for oprettelsen af sagen.
4.3.2.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvis, at bestemmelsen i 2019-bekendtgørelsens § 4, stk. 2, ikke er ændret i 2021-
bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en procedurebeskrivelse for behandlingen af sager om fødevarevirksomhe-
ders ansøgning om at undtage vand fra et vandforsyningsanlæg, der forsyner fødevarevirksomheden med
vand fra kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen. Der foreligger således et administrationsgrund-
lag, og procedurebeskrivelsen indeholder retningslinjer for, hvordan afgørelser om ansøgninger skal
håndteres.
Det
vurderes,
at administrationsgrundlaget indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af
proceduren
for be-
handlingen af ansøgninger.
I procedurebeskrivelsens pkt. 2.2.2 er det dog anført, at principielle sager skal håndteres
”særligt”,
hvor-
for Miljøstyrelsens behandling af sagen må forudsætte en selvstændig vurdering. Denne vurdering er
imidlertid ikke nærmere beskrevet i administrationsgrundlaget. Det fremgår alene af administrations-
grundlaget, at
”Miljøstyrelsen lægger Fødevarestyrelsens indstilling og Fødevareinstituttets vurdering til
grund for afgørelsen”.
Det vurderes derfor, at administrationsgrundlaget ikke i tilstrækkelig grad beskri-
ver den vurdering, som Miljøstyrelsen selv skal foretage i sagerne.
Det
anbefales
derfor, at administrationsgrundlaget tilpasses således, at der også er et fokus på Miljøsty-
relsens vurdering af sagerne.
Det
anbefales
desuden, at Miljøstyrelsen ændrer procedurebeskrivelsens formulering om, at
”Miljøstyrel-
sen lægger Fødevarestyrelsens indstilling og Fødevareinstituttets vurdering til grund”
til, at ”Miljøstyrel-
sen som udgangspunkt lægger Fødevarestyrelsens indstilling og Fødevareinstituttets vurdering til grund”.
En sådan formulering efterlader rum for Miljøstyrelsen til ikke at følge Fødevarestyrelsens indstilling og
Side 100 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0101.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Fødevareinstituttets vurdering f.eks. i det tilfælde, hvor det vurderes, at den faglige fødevaremæssige
vurdering ikke bør lægges til grund.
På det i afsnit 4.3.1.3 omtalte arbejdsgruppemøde oplyste Miljøstyrelsen, at styrelsen læner sig op ad
Fødevarestyrelsens indstilling og DTU Fødevareinstituttets vurdering, idet Miljøstyrelsen ikke besidder
den fornødne fødevaremæssige fagkundskab til selv at kunne vurdere, om vandets kvalitet påvirker den
færdige fødevares sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed. Miljøstyrelsen oplyste ligeledes, at det
ikke kan udelukkes, at der kan opstå principielle sager eller sager, hvor der kan opstå juridiske spørgs-
mål, der kræver, at de håndteres ”særligt”. Miljøstyrelsen har dog ikke på nuværende tidspunkt set så-
danne tilfælde.
Miljøstyrelsen har på baggrund af en gennemgang af Kammeradvokatens 1. udkast til besvarelse af kom-
missoriets spørgsmål 2 og ovennævnte arbejdsgruppemøde fremsendt en opdateret procedurebeskrivelse
med ikrafttrædelsesdato den 8. juni 2021 (herefter ”den opdaterede procedurebeskrivelse”)
108
.
Af den opdaterede procedurebeskrivelse ses, at procedurebeskrivelsens oprindelige tekst i afsnit 2.2 om
vurdering er tilrettet, så følgende nu fremgår:
”Miljøstyrelsen lægger Fødevarestyrelsens indstilling og DTU Fødevareinstituttets vurdering
til grund for afgørelsen, idet den faglige kompetence til afgørelse af om vand fra et vandforsy-
ningsanlæg, der forsyner fødevarevirksomheden, kan undtages kravene i drikkevandsbe-
kendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens ordlyd skal indsendes til Fødevarestyrelsen, som sender
denne videre til Miljøstyrelsen med Fødevarestyrelsens indstilling.”
Også procedurebeskrivelsens afsnit 2.2.2 om kvalitetssikring er tilrettet, således at følgende nu fremgår:
”Udkast til afgørelse sendes til godkendelse hos funktionsleder og evt. kontorchef afhængig af
sagens karakter.”
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen
109
supplerende anført, at
”bekendtgørelsen ikke lægger
op til en selvstændig faglig vurdering af sagen i Miljøstyrelsen, som følgelig sker hos FVST og DTU, samt
at det endvidere er vurderet, at der ikke er behov for særlige procedureregler for sager, der rejser principielle
juridiske spørgsmål.”
Bilag – Miljøstyrelsens procedurebeskrivelse af 8. juni 2021 vedrørende dispensationer til fødevarevirksomheder fra drikke-
vandskvalitetskrav. Materialet er fremsendt den 7. juni 2021.
108
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 7. juni 2021 vedrørende ”Øvrigt supplerende materiale til Kammeradvokaten efter høringssvar
til deludkast til besvarelse af spm. 2 samt arbejdsgruppemødet den 19. maj 2021”.
109
Side 101 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0102.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kammeradvokaten bemærker, at det anførte i den opdaterede procedurebeskrivelse kan forstås således,
at beslutningskompetencen efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er delegeret fra Miljøstyrelsen til Fødeva-
restyrelsen. En sådan delegation kan ikke – hverken direkte eller indirekte – læses ud af bestemmelsen
i § 4, stk. 2. Som det fremgår af bestemmelsen, skal der indhentes en indstilling fra bl.a. Fødevarestyrel-
sen, og dette faglige input vil formentlig også i langt de fleste tilfælde kunne lægges til grund af Miljøsty-
relsen, når styrelsen træffer afgørelse i sagerne. Styrelsen skal dog selvstændigt træffe afgørelse i sa-
gerne, herunder om de eventuelle forhold, som ligger ud over den faglige vurdering af sagen.
Kammeradvokaten
anbefaler,
at Miljøstyrelsen tilpasser den opdaterede procedurebeskrivelse i overens-
stemmelse med det ovenfor anførte
110
.
4.3.3
Bekendtgørelsens § 10 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave i relation til ændring af
bekendtgørelsens bilag
4.3.3.1
4.3.3.1.1
Den retlige ramme
Miljøstyrelsens myndighedsopgave i henhold til bekendtgørelsens § 10
Det følger af bekendtgørelsens § 10, at Miljøstyrelsen mindst én gang om året vurderer, om bekendtgø-
relsens bilag 1a-1c og bilag 2 skal ændres
111
. Bilag 1a-1c indeholder en oplistning af en række stoffer og
disse stoffers højest tilladelige værdier i drikkevandet (kvalitetskrav). Bilag 2 indeholder oplistning af de
pesticider og nedbrydningsprodukter, som det er obligatorisk at kontrollere drikkevandet for.
Bekendtgørelsens § 10 fastsætter, at opdateringen sker på baggrund af det nationale overvågningspro-
gram for grundvand (GRUMO). Der skal ske tilføjelse af stoffer, der findes i vandet, hvis de udgør en
potentiel fare for sundheden, og hvis de ikke allerede fremgår af bilagene, jf. § 10, stk. 1. Hvis der er
stoffer, som fremgår af bilagene, men som det er sandsynliggjort ikke er til stede i vandet, kan stoffet
fjernes fra bilaget, medmindre stoffet fremgår af drikkevandsdirektivets bilag 1, jf. § 10, stk. 2.
110
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at procedurebeskrivelsen vil blive tilrettet i overensstemmelse med
anbefalingen.
111
Miljøministeriet forestår dog selve ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsens bilag.
Side 102 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0103.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.3.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende Miljøstyrelsens opgave efter bekendtgørelsens § 10 den 15. marts 2021 modtaget følgende materiale
fra Miljøstyrelsen
112
:
-
Procedurebeskrivelse for tilføjelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsen og analyse-
kvalitetsbekendtgørelsen (enheden Vandforsyning)
113
-
Procedure for årlig revision af bilag 1a-1c i drikkevandsbekendtgørelsen, jf. § 10 (enheden
Vandforsyning)
114
-
Procedurebeskrivelse for årlig revision af pesticidlisten, herunder retningslinje for årlig
revision af pesticidlisten (enheden Pesticider og Biocider)
115
-
Procedurebeskrivelse for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand eller indvin-
dingsboringer til drikkevandsforsyning (enheden Pesticider og Biocider)
116
-
Procedurebeskrivelse for udarbejdelse af videnopsamling (enheden Pesticider og Bioci-
der)
117
112
Det bemærkes, at procedurebeskrivelserne for Miljøstyrelsens enhed Vandforsyning (VFS) er fremsendt som udaterede udkast.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at procedurebeskrivelserne er chefgodkendt i styrelsens ESDH-system F2
den 9. december 2020, og at procedurebeskrivelserne den 19. april 2021 er blevet godkendt og publiceret i styrelsens kvalitetsledel-
sessystem. Procedurebeskrivelserne for Miljøstyrelsens enhed Pesticider og Biocider (herefter ”P&B”) er dateret med en ikrafttræ-
delsesdato enten den 18. eller 19. august 2020.
113
Bilag – Procedurebeskrivelse for enheden MST Vandforsyning (VFS) for tilføjelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsen og
analysekvalitetsbekendtgørelsen.
Bilag – Procedurebeskrivelse af 9. februar 2020 for enheden MST Vandforsyning (VFS) for årlige revision af bilag 1a-1c i drik-
kevandsbekendtgørelsen, jf. § 10.
114
115
116
Bilag – Procedurebeskrivelse af 18. august 2020 for enheden MST Pesticider og Biocider (P&B) for årlig revision af pesticidlisten.
Bilag – Procedurebeskrivelse af 18. august 2020 for enheden MST Pesticider og Biocider (P&B) for henvendelser om fund af
pesticider i drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsyning.
Bilag – Procedurebeskrivelse af 19. august 2020 for enheden MST Pesticider og Biocider (P&B) for udarbejdelse af videnopsam-
ling.
117
Side 103 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0104.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.3.2.1
Indhold af procedurebeskrivelse for tilføjelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsen og
analysekvalitetsbekendtgørelsen
Formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre en ensartet, komplet og hurtig behandling af sager om
tilføjelser af parametre i drikkevandsbekendtgørelsens bilag.
Det er VFS, der har ansvaret for forløbet med eventuelle tilføjelser af parametre i drikkevandsbekendt-
gørelsens bilag. Opdateringen sker dog i samarbejde med P&B. Procedurebeskrivelsen skal således ses i
sammenhæng med procedurebeskrivelsen for årlig revision af pesticidlisten beskrevet i afsnit 4.3.3.2.3
og for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsy-
ning, som er beskrevet i afsnit 4.3.3.2.4. Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at en bestilling om tilfø-
jelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsens bilag (og en eventuel konsekvensrettelse i bekendtgø-
relse om kvalitetskrav til miljømålinger
118
) netop kan have afsæt i en af de to omtalte procedurebeskri-
velser.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at en sag starter med, at sagsansvarlig i VFS
119
opretter en sag i
F2 og navngiver denne i overensstemmelse med det, der konkret fremgår af beskrivelsen. VFS afklarer
herefter med departementet, om Miljøstyrelsen eller departementet står for den konkrete opdatering og
høring. Procedurebeskrivelsen tager udgangspunkt i, at høringsprocessen forestås af departementet. For
så vidt angår den situation, hvor Miljøstyrelsen forestår høringsprocessen, henviser proceduren til Miljø-
og Fødevareministeriets (i dag: Miljøministeriets) bekendtgørelsesprocesvejledning.
120
Det fremgår videre af procedurebeskrivelsen, at departementet udarbejder et udkast til en revideret ver-
sion af drikkevandsbekendtgørelsen på baggrund af den faglige vejledning fra ”sagsejeren” i VFS
121
, der
bidrager med følgende: 1) stofnavn, 2) kravværdi, 3) struktur af ændringen (hvor i bilagene stoffet skal
placeres) og 4) konsekvensændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen, hvis behov herfor.
122
I procedurebeskrivelsen omtales bekendtgørelse nr. 1770 af 28. november 2020 om kvalitetskrav til miljømålinger som ”analy-
sekvalitetsbekendtgørelsen”, som også bruges som betegnelse i det følgende.
118
119
120
Det fremgår ikke af procedurebeskrivelsen, hvem som typisk vil være ”sagsbehandler” på en sag.
I afsnit 2 i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelsesprocesvejledning fra maj 2017 er fremgangsmåden både ved interne
og eksterne høringer beskrevet.
121
122
Det fremgår ikke af procedurebeskrivelsen, om ”sagsejeren” er den samme som ”sagsbehandleren”.
Konsekvensændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen behandles ikke yderligere i denne besvarelse, idet det ikke er relevant
for vurderingen af administrationsgrundlaget for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter drikkevandsbekendtgørelsens § 10. Det
bemærkes dog, at
procedurebeskrivelsen for tilføjelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsen og analysekvalitetsbekendtgørelsen
også indeholder en beskrivelse af processen ift. en eventuel ændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen.
Side 104 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0105.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
For så vidt angår stofnavnet (1) er det anført i procedurebeskrivelsen, at identitet og entydigt stofnavn
fastsættes af P&B efter dialog med VFS. Det skal kontrolleres, at stoffet er oprettet med samme CAS
nr.
123
på Stancode parameterlisten
124
, og at navngivningen er identisk. Kravværdien (2) vil som udgangs-
punkt allerede være fastsat i bestillingen, og ellers indgås en dialog med P&B. Med hensyn til struktur
af ændringen (3) fremgår det af beskrivelsen, at denne ændring afhænger af, hvilken kravværdi der skal
gælde. Endelig fremgår det vedrørende konsekvensændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen, at den
ansvarlige medarbejder i VFS
125
i samarbejde med Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske
og Mikrobiologiske Miljømålinger (referencelaboratoriet) foretager en faglig vurdering af, hvorvidt æn-
dringen i drikkevandsbekendtgørelsen afføder et behov for ændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at vurderingen fra referencelaboratoriet skal opfylde kravene i
drikkevandsdirektivet og analysekvalitetsdirektivet
126
, ligesom der er beskrevet en række forhold, som
notatet skal indeholde. Videre fremgår det, at anbefalingerne i notatet enten skal være udarbejdet i dialog
med referencelaboratoriets følgegruppe eller have været i høring i gruppen, og at Miljøstyrelsen
127
sikrer,
at denne procedure er fulgt.
Hvis det vurderes, at der skal ske en ændring af analysekvalitetsbekendtgørelsen, indsender VFS et ud-
kast til en revideret version af bekendtgørelsen i et word-dokument med track changes til departementet.
4.3.3.2.2
Indhold af procedure for årlig revision af bekendtgørelsens bilag, jf. § 10
Formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre, at der foretages en faglig begrundet udvælgelse af de
”ikke-pesticid-stoffer”, der fremgår af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c. Udvælgelsen af ”ikke-pesticid-
stoffer” foretages af VFS, hvorimod udvælgelsen af pesticider foretages af P&B efter processen beskrevet
i afsnit 4.3.3.2.3.
123
CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalium, der beskrives
i litteraturen, bliver tildelt et CAS-nummer af "Chemical Abstract Service", der er en afdeling af "The American Chemical Society".
124
125
Stancode (Standard dynamicCode Lists for Environmental Data) er en dansk samling af kodelister for miljødata.
Det fremgår ikke af procedurebeskrivelsen, om ”den ansvarlige medarbejder” er den samme som ”sagsbehandleren” og/eller
”sagsejeren”.
126
Direktiv 2009/90/EF om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF.
Det fremgår ikke af procedurebeskrivelsen, hvem i Miljøstyrelsen, som har ansvar for at sikre, at anbefalingen fra referencela-
boratoriet er blevet udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne.
127
Side 105 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0106.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Data fra GRUMOs overvågningsprogram udgør grundlaget for udarbejdelse af liste over ”ikke-pesticid-
stoffer”, som ikke allerede fremgår af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c og derfor kan være relevante at
tilføje.
Procedurebeskrivelsen angiver, at bekendtgørelsens § 10 opstiller to situationer, hvor bekendtgørelsens
bilag skal ændres:
-
Situation 1: Et nyt stof begynder at optræde i grundvandsovervågningen i et omfang, som
efter en vurdering giver anledning til, at dette stof tilføjes på bekendtgørelsens bilag.
-
Situation 2: Et stof, der indgår på bekendtgørelsens bilag optræder ikke i grundvandsover-
vågningen eller i de almene vandforsyningers boringskontrol i et omfang, der giver anled-
ning til at fortsætte analyse af dette stof. Stoffet kan efter en vurdering derfor tages ud af
bekendtgørelsens bilag.
Der kan således blive tale om, 1) at der tilføjes stoffer til bilaget, eller 2) at der fjernes stoffer fra bilaget.
I procedurebeskrivelsen er det beskrevet, at ”proceduren
vedrører alle kemiske stoffer med undtagelse af
de kemiske stoffer, der er nævnt i drikkevandsdirektivet”.
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter, der
fremgår af 2019-bekendtgørelsens bilag 2, er også undtaget fra proceduren, idet pesticider og deres ned-
brydningsprodukter behandles særskilt i overensstemmelse med proceduren for årlig revision af pesti-
cidlisten. Se hertil afsnit 4.3.3.2.3. Procedurebeskrivelsen omhandler således alene opdatering af 2019-
bekendtgørelsens bilag i forhold til kemiske stoffer på bilag 1a-1c under forudsætning af, at disse ikke er
anført på drikkevandsdirektivets bilag.
Vurderingen af, om der skal ske opdatering af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c foregår ved, at en sags-
ansvarlig medarbejder i VFS følger op på GRUMO’s overvågningsprogram
128
og opretter en sag i F2.
Den sagsansvarlige i VFS indhenter (årligt) primo marts viden fra Overvågningen (herefter ”OVE”)
129
om
GRUMO’s overvågningsprogram i det foregående år. På baggrund heraf udarbejder sagsbehandleren en
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at den sagsansvalige medarbejder også får ansvaret for at opdatere ”denne procedure”.
Det fremgår dog ikke nærmere, om det er ”proceduren for årlig revision af bilag 1a-1c i drikkevandsbekendtgørelsen” eller en
eventuel procedure for GRUMO’s overvågningsprogram, som der her henvises til. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021
bekræftet, at der med formuleringen henvises til selve ”proceduren for årlig revision af bilag 1a-1c i drikkevandsbekendtgørelsen”.
Miljøstyrelsen har samtidig oplyst, at styrelsen vil ændre formuleringen til ”nærværende procedure”. Miljøstyrelsen har den 7. juni
2021 fremsendt en opdateret procedurebeskrivelse, hvori den anførte ændring er gennemført.
128
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at OVE er den enhed i Miljøstyrelsen, der har ansvaret for grundvands-
overvågningen.
129
Side 106 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0107.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
liste over ”ikke-pesticid-stoffer”, der findes på GRUMO’s overvågningsprogram, og som ikke fremgår af
2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c. Disse stoffer kan være relevante for tilføjelse, jf. situation 1 ovenfor.
Den sagsansvarlige udarbejder desuden en liste over nationalt valgte stoffer, dvs. de stoffer på 2019-
bekendtgørelsens bilag 1a-1c, der ikke har ophæng i drikkevandsdirektivets bilag. Disse stoffer kan være
relevante for fjernelse, jf. situation 2 ovenfor. Den sagsansvarlige bestiller endvidere et dataudtræk af en
samlet liste over stofferne fra situation 1 og 2. Kravene til indholdet af datagrundlaget for sidstnævnte
situation er beskrevet i procedurens pkt. 4.2.
Det fremgår videre af proceduren, at den sagsansvarlige i VFS herefter inddrager relevante medarbejdere
i VFS eller andre enheder i Miljøstyrelsen (f.eks. Kemikalier), og at den sagsansvarlige herefter på bag-
grund af datagrundlaget og i samarbejde med GEUS foretager en konkret endelig og faglig vurdering af,
om 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d bør ændres.
130
Det fremgår, at vurderingen er baseret på andel af
fund (uden et generelt fastsat kriterie) eller trends. En stigende trend på regionalt eller nationalt plan
kan give anledning til indstilling om ændring af 2019-bekendtgørelsens bilag 1.
Når vurderingen er endelig, lægger den sagsansvarlige et notat til godkendelse hos den relevante kontor-
chef i VFS.
Såfremt det er vurderet, at der ikke skal ske ændringer af bekendtgørelsens bilag, orienteres direktionen
herom, og sagen i Miljøstyrelsen kan afsluttes.
Såfremt det er vurderet, at der skal ske ændringer af bekendtgørelsens bilag, skal der sendes et ledelses-
godkendt notat til godkendelse i direktionen. Efter godkendelse opstartes en høringsfase, herunder en
offentlig høring
131
.
Til sidst i procedurebeskrivelsen er tilføjet en tjekliste for den dokumentation, der skal foreligge på sager
om den årlige redegørelse.
Det bemærkes, at der i proceduren henvises til bilag 1a-1d, men at Miljøstyrelsen i høringssvar af 12. maj 2021 på Kammerad-
vokatens forespørgsel har oplyst, at der retteligt skal henvises til bilag 1a-1c. Miljøstyrelsen har samtidig oplyst, at henvisningen i
proceduren vil blive rettet til bilag 1a-1c. Miljøstyrelsen har den 7. juni 2021 fremsendt en opdateret procedurebeskrivelse, hvori
den anførte ændring er gennemført. Kammeradvokaten bemærker imidlertid, at der i 2021-bekendtgørelsen er foretaget en anden
opdeling i bilagene, og det
forudsættes
derfor, at procedurebeskrivelsen i lyset heraf opdateres.
130
131
Der henvises til procedurebeskrivelse for tilføjelse af parametre i drikkevandsbekendtgørelsen og analysekvalitetsbekendtgørel-
sen, som er gennemgået i afsnit 4.3.3.2.1.
Side 107 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0108.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.3.2.3
Indhold af procedurebeskrivelse for årlig revision af pesticidlisten, herunder retningslinje for
årlig revision af pesticidlisten
Formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre en korrekt udvælgelse af pesticider og nedbrydningspro-
dukter til pesticidlisten i bekendtgørelsens bilag 2 i forbindelse med den årlige revision af listen.
Det er i proceduren beskrevet, at der skal ske en årlig revision af listen, men at der udover den årlige
revision kan ske opdatering som følge af ny viden. Den årlige revision ligger som udgangspunkt i 1.
halvår.
Opdatering af listen foretages i et samarbejde mellem P&B og VFS. Proceduren for opdatering består
overordnet af fire faser: 1) Indsamling af datagrundlag, 2) vurderingsfase, 3) høringsfase og 4) afslut-
ningsfase, der alle uddybes i procedurebeskrivelsen. Fordelingen af opgaver mellem P&B og VFS er be-
skrevet i procedurens afsnit 3.
Det fremgår heraf, at ansvaret for indsamling af data til brug for vurderingen af opdatering af listen
ligger hos VFS. Den ansvarlige sagsbehandler i VFS har således til opgave at bestille udtræk af data-
grundlaget fra Jupiter databasen hos GEUS og herefter sende indsamlet materiale til P&B. Den ansvar-
lige sagsbehandler i P&B skal dernæst facilitere vurderingsfasen, hvor de nødvendige vurderinger fore-
tages i samarbejde med GEUS samt dokumenteres i et fagligt notat. Vurderingen foretages med afsæt i
en række vurderingskriterier, som fremgår af ”retningslinje for årlig revision af pesticidlisten”. Den kon-
torchef, som er ansvarlig for grundvandsbeskyttelse i P&B, godkender herefter vurderingerne, hvorefter
vurderingerne lægges til godkendelse i Miljøstyrelsens direktion.
Når notat og udkast til pesticidliste er endeligt godkendt, sendes pesticidlisten i ekstern høring hos ar-
bejdsgruppen under Vandpanelet
132
. På baggrund af arbejdsgruppens input opstiller P&B en konsolideret
liste med tilhørende faglig begrundelse. Listen og den faglige begrundelse godkendes af kontorchefen med
ansvar for grundvandsbeskyttelse i P&B samt vicedirektør i styrelsen. Sagen forelægges herefter for Mil-
jøministeriets departement, og det afklares, om det er departementet eller VFS, som skal facilitere en
ekstern høring.
Den ansvarlige enhed (departementet eller VFS) sender herefter en opdateret drikkevandsbekendtgø-
relse i offentlig høring efter de gældende retningslinjer om offentlig høring af bekendtgørelser.
132
Vandpanelet er et forum til drøftelse af håndteringen af konkrete trusler for grundvands- eller drikkevandsforureninger. Det
består af repræsentanter for Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Vandværker, Kommunernes Landsforening
(KL), Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, GEUS og Miljøstyrelsen.
Side 108 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0109.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Hvis høringen faciliteres af Miljøstyrelsen, skal ansvarlig sagsbehandler i VFS samle høringssvar og
sende til ansvarlig sagsbehandler i P&B, som bidrager til udarbejdelsen af høringsnotat og samtidig fo-
retager en endelig og samlet vurdering af pesticidlisten. Vurderingen dokumenteres og begrundes i en til
formålet udarbejdet skabelon
133
. Såfremt et høringssvar vedrører stoffer, som der aktuelt ikke er viden
om, skal OVE ifølge proceduren orienteres.
Herefter godkendes det endelige udkast til bekendtgørelse og den tilhørende faglige begrundelse af kon-
torchefen med ansvar for grundvandsbeskyttelse i P&B, kontorchefen med ansvar for VFS og Miljøsty-
relsens vicedirektør. Sagen forelægges herefter endeligt departementet.
Til sidst i procedurebeskrivelsen er tilføjet en tjekliste for den dokumentation, der skal foreligge på sager
om den årlige redegørelse.
4.3.3.2.4
Indhold af procedurebeskrivelse for henvendelser om fund af pesticider i drikkevand eller ind-
vindingsboringer til drikkevandsforsyning
Formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre en ensartet behandling af eksterne henvendelser om
konkrete fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i drikkevand eller indvindingsboringer. Procedu-
ren beskriver således, hvordan eksterne henvendelser herom skal håndteres i P&B.
I proceduren er beskrevet følgende tre faser: 1) modtagelses- og registreringsfase, 2) vurderingsfase og 3)
afslutningsfase.
Henvendelser om fund af pesticider og nedbrydningsprodukter over kravværdierne vil typisk komme fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, men kan også komme fra andre aktører, f.eks. en region eller en vandfor-
syning.
Det fremgår af proceduren, at kontorchefen i P&B med ansvar for grundvandsbeskyttelse eller dennes
substitut er overordnet ansvarlig for gennemførelse af proceduren. Kontorchefen skal sikre, at der sættes
ansvarlig sagsbehandler på en henvendelse. Sagsbehandler er herefter ansvarlig for gennemførsel.
Ved modtagelse af en henvendelse opretter sagsbehandleren i P&B en ny sag. Sagsbehandleren noterer
tillige henvendelsen på en ”oversigt over henvendelser og besluttende handlinger”, som bliver ført og
opdateret af P&B. Oversigten bruges i forbindelse med den årlige videnopsamling, jf. herom i afsnit
4.3.3.2.5.
133
”Skabelon: faglig begrundelse for den årlige revision”.
Side 109 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0110.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I vurderingsfasen afklares det indledningsvis, om stoffet er et pesticid eller et nedbrydningsprodukt
heraf. For en definition af pesticider og deres relevante nedbrydningsprodukter henviser procedurebe-
skrivelsen til drikkevandsdirektivets bilag 1. Falder stoffet ikke ind under denne definition, skal sagsbe-
handleren afklare, hvordan stoffet er reguleret. Henvendelsen videresendes herefter til relevant myndig-
hed eller enhed i Miljøstyrelsen. Herefter opdateres listen over henvendelser, afsenderen af henvendelsen
orienteres om videresendelsen, og sagen lukkes hos P&B.
Er der derimod tale om et pesticid eller et nedbrydningsprodukt heraf, skal sagsbehandleren dernæst
afklare, om der er tale om fund i drikkevand eller indvindingsboringer. Hvis det ikke er tilfældet, noteres
henvendelsen på oversigten over henvendelser med en begrundelse for, hvorfor sagen ikke oplyses yder-
ligere. Denne notering på oversigten skal sikre, at henvendelsen indgår i den årlige vurdering af, hvilke
stoffer der skal indgå i grundvandsscreening og -overvågning samt indgå i vandforsyningernes obligato-
riske kontrol. VFS orienteres herefter om sagen, og ansvarlig kontorchef/funktionsleder i P&B godkender
sagen, hvorefter sagen lukkes.
Såfremt henvendelsen drejer sig om et pesticid eller et nedbrydningsprodukt samt fund i drikkevand eller
indvindingsboringer, skal der tilvejebringes en sundhedsvurdering, hvis koncentrationen af fundet over-
skrider kvalitetskravet, og en sundhedsvurdering baseret på nyeste data for stoffet ikke allerede forelig-
ger.
Er koncentrationen under kvalitetskravet indhentes kun en sundhedsvurdering, hvis oplysninger peger
på, at der skal fastsættes en kravværdi, der er lavere end 0,1 mikrogram pr. liter.
Foreligger der en sundhedsvurdering baseret på de nyeste data for stoffet, anvendes denne
134
. Proceduren
beskriver de sagsskridt, som den ansvarlige sagsbehandler skal foretage, hvis der findes en aktuel sund-
hedsvurdering, herunder krav om godkendelse og orientering af departementet.
Hvis der ikke foreligger en sundhedsvurdering, eller denne ikke er baseret på nyeste data, indhentes en
sundhedsvurdering, hvis det er nødvendigt. Indhentelse af en sundhedsvurdering varetages overordnet
af P&B. Den ansvarlige sagsbehandler vurderer som det første, hvordan sundhedsvurderingen skal ind-
hentes, og valget heraf godkendes af chefen for grundvandsbeskyttelse i P&B. Departementets kontor for
Rent drikkevand og sikker kemi orienteres i alle tilfælde om, at det er relevant at foretage en ny sund-
hedsvurdering, og orienteringssagen godkendes af chefen for grundvandsbeskyttelse i P&B. Den ansvar-
lige sagsbehandler sørger desuden for, at VFS, OVE, direktionen og (hvis relevant) Vandmiljø &
134
Med henblik på en vurdering af, om der foreligger en aktuel sundhedsvurdering, får den ansvarlige sagsbehandler i P&B en
erfaren toksikolog i P&B til at vurdere, om en foreliggende vurdering er baseret på de nyeste data for stoffet og således fortsat
vurderes at være gældende. Ved tvivlsspørgsmål sendes en forespørgsel til funktionsleder med ansvar for pesticidgodkendelser.
Side 110 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0111.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Friluftsliv bliver orienteret om henvendelsen på kontorchef-/vicedirektørniveau, når arbejdet med en ny
sundhedsvurdering sættes i gang.
Parallelt med ovenstående skal det vurderes, om Miljøstyrelsen skal igangsætte opfølgende initiativer
som følge af en henvendelse. For det første skal det sikres, at sagens faktiske forhold er tilstrækkeligt
belyst, herunder om der er behov for yderligere faglig afklaring af sagen. Proceduren beskriver i tre punk-
ter en række forhold, som den ansvarlige sagsbehandler i den forbindelse skal afklare, og hvad sagsbe-
handleren skal foretage sig, hvis oplysningerne ikke foreligger. Proceduren beskriver herudover sagsbe-
handlingsskridtene i det tilfælde, at der er behov for yderligere faglig afklaring af, om der er tale om et
”nyt” stof. Dette er væsentligt i forhold til, om henvendelsen fører til, at stoffet inkluderes i grundvands-
overvågningen eller på bilag 2 i drikkevandsbekendtgørelsen.
4.3.3.2.5
Indhold af procedurebeskrivelse for udarbejdelse af videnopsamling
Formålet med procedurebeskrivelsen er at sikre en fyldestgørende videnopsamling af ny viden til brug
for vurdering og prioritering af stoffer, som kan være relevante for pesticidlisten og vurdering af den
årlige opdatering heraf. Videnopsamlingen udarbejdes af P&B med bidrag fra interne kontorer i Miljø-
styrelsen og eksterne parter og rapporteres i et kortfattet notat, der årligt præsenteres for arbejdsgrup-
pen under Vandpanelet.
Det er en sagsbehandler i P&B, som er ansvarlig for i samarbejde med GEUS at foretage systematisk
opsamling af ny viden, som kan have relevans for overvågning, pesticidlisten og GRUMO. Den ansvarlige
kontorchef for grundvandsbeskyttelse i P&B, godkender vurderingerne, som udarbejdes i et fælles fagligt
notat fra GEUS og Miljøstyrelsen.
Proceduren beskriver, hvilke faktorer der skal indgå i gennemgangen og prioriteringen af stofferne.
4.3.3.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at der er foretaget enkelte ændringer i § 10 i drikkevandsbekendtgørel-
sen. Ændringerne vedrører de konkrete henvisninger til de af bekendtgørelsens bilag, som Miljøstyrelsen
skal vurdere, om der er behov for at ændre. Ændringerne i § 10 er begrundet i, at der er foretaget en
anden opdeling af bilagene i 2021-bekendtgørelsen i forhold til 2019-bekendtgørelsen. Det vurderes, at
ændringerne ikke har betydning for indholdet af den myndighedsopgave, som Miljøstyrelsen er pålagt
efter bestemmelsen, omend det i nedenstående vurdering dog forudsættes, at procedurebeskrivelserne i
nødvendigt omfang opdateres med henvisninger til 2021-bekendtgørelsens bilag.
Side 111 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0112.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har udarbejdet procedurebeskrivelser for Miljøstyrelsens årlige revision af 2019-bekendt-
gørelsens bilag 1a-1c samt bilag 2, jf. bekendtgørelsens § 10.
Det bemærkes hertil, at procedurebeskrivelserne indeholder en beskrivelse af håndteringen af processen
for Miljøstyrelsens årlige revision af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c samt bilag 2, herunder for sam-
arbejdet og koordineringen internt i Miljøstyrelsen og for samarbejdet og koordineringen med ministeriet.
Af procedurebeskrivelserne fremgår som det altovervejende udgangspunkt, hvem der er ansvarlig for
hvilken opgave, rækkefølgen af sagsskridtene samt godkendelses-, orienterings- og høringsprocedurer
m.v.
Det bemærkes desuden, at der er udarbejdet en procedurebeskrivelse for håndteringen af henvendelser
om fund af pesticider i drikkevand eller indvindingsboringer til drikkevandsforsyning. Også denne pro-
cedurebeskrivelse indeholder en beskrivelse af de forskellige sagsskridt, ansvarsfordeling, godkendelses-
procedurer og vurderingsmomenter.
Der foreligger således et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens opgaver i henhold til bekendtgørel-
sens § 10.
Det
vurderes,
at administrationsgrundlaget i overvejende grad indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af
proceduren
for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter bekendtgørelsens § 10.
Det bemærkes dog, at navnlig procedurebeskrivelsen for tilføjelse af parametre i 2019-bekendtgørelsen
og analysekvalitetsbekendtgørelsen, jf. afsnit 4.3.3.2.1, ikke tilstrækkelig tydeligt specificerer, hvor den
pågældende sagsbehandlingsopgave er placeret. Den ansvarlige medarbejder er således benævnt med
flere forskellige betegnelser, og det står derfor ikke klart, om proceduren i samtlige tilfælde henviser til
den samme medarbejder, eller om det er flere forskellige medarbejdere, der er pålagt/har ansvaret for
opgaver i henhold til procedurebeskrivelsen.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at procedurebeskrivelsen henviser til samme
medarbejder. Styrelsen har samtidig anført, at det er uhensigtsmæssigt, at samme medarbejder benæv-
nes med flere forskellige betegnelser. Styrelsen har oplyst, at styrelsen derfor vil opdatere procedurebe-
skrivelsen, så der konsekvent bruges den samme betegnelse for den ansvarlige medarbejder/sagsansvar-
lig.
Det
vurderes
herudover, at administrationsgrundlaget visse steder ikke i tilstrækkelig grad redegør for
den vurdering, som Miljøstyrelsen skal foretage ved vurderingen af, om et stof skal tilføjes eller fjernes
fra drikkevandsbekendtgørelsens bilag.
Side 112 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0113.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det henvises i den forbindelse til, at det fremgår af proceduren for årlig revision af bekendtgørelsens
bilag, jf. afsnit 4.3.3.2.2, at Miljøstyrelsens tilføjelse eller fjernelse af et stof sker ”efter en vurdering”.
Kammeradvokaten bemærker hertil, at procedurebeskrivelsen alene indeholder en kort beskrivelse af de
vurderinger, som Miljøstyrelsen skal foretage, når styrelsen skal vurdere, om et stof skal tilføjes eller
fjernes fra bilagene. Af beskrivelsen fremgår det f.eks., at vurderingen er konkret og ”baseres på andel af
fund (uden et generelt fastsat kriterie) eller trends”. Det er således ikke nærmere beskrevet, hvilke mo-
menter der skal eller kan indgå i vurderingen af, hvornår et stof skal tilføjes eller fjernes fra bilagene.
For at sikre en ensartet vurdering af administrationen efter bekendtgørelsens § 10,
anbefales
det derfor,
at Miljøstyrelsen supplerer administrationsgrundlaget med en nærmere beskrivelse af de momenter, der
kan indgå i vurderingen, og hvilke momenter der tidligere er blevet lagt vægt på. Miljøstyrelsen har i
høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at proceduren bevidst ikke omfatter præcise kriterier i forhold til de
nævnte parametre om fundandele og trends, men at disse parametre er helt centrale i vurderingen. Sty-
relsen har videre oplyst, at der er tale om en faglig vurdering, der foretages sammen med styrelsens
rådgiver på grundvandsovervågningen. Styrelsen har i høringssvaret samtidig tilkendegivet, at styrelsen
vil præcisere proceduren og tilføje forhold omkring koncentrationsniveau for det pågældende stof.
Kammeradvokaten bemærker med hensyn til den samme procedure desuden, at denne indeholder for-
muleringen: ”proceduren
vedrører alle kemiske stoffer med undtagelse af de kemiske stoffer, der er nævnt
i drikkevandsdirektivet”.
Kammeradvokaten forstår denne formulering således, at der ikke sker en æn-
dring af bilagene i forhold til de stoffer, der fremgår af drikkevandsdirektivet, og at alle disse stoffer
derfor forbliver oplistet i bilagene. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 bekræftet, at denne
forståelse er korrekt, hvorfor det vurderes, at administrationen beskrevet i proceduren er i overensstem-
melse med bekendtgørelsens § 10.
Kammeradvokaten bemærker endvidere, at det ikke af procedurebeskrivelserne fremgår klart, om Mil-
jøstyrelsen ved den årlige revision af 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1c og bilag 2 sammenholder indhol-
det af bilagene med de i direktivets bilag oplistede stoffer for at sikre, at der ved den årlige revision ikke
sker ændringer i grænseværdierne (kvalitetskravene) for de i direktivets bilag I oplistede stoffer. Miljø-
styrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at direktivparametre ikke vurderes i forbindelse med
den årlige revision af drikkevandsbekendtgørelsens bilag, fordi de skal fastholdes, jf. også det ovenfor
anførte.
Side 113 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0114.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det bemærkes desuden, at der i bilagene til 2021-bekendtgørelse er sondret mellem henholdsvis kontrol-
parametre med ophæng i drikkevandsdirektivet
135
og nationalt fastsatte parametre
136
. Den potentielle
(men formentlig sjældne) fare, der ligger i, at direktivets kontrolparametre ved en fejl ændres i forbin-
delse med den årlige revision af drikkevandsbekendtgørelsen, er således minimeret med den nye drikke-
vandsbekendtgørelse.
Kammeradvokaten vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt med yderligere tilføjelser i procedurebe-
skrivelsen med henblik på at sikre fastholdelsen af direktivparametre. Dog
anbefaler
Kammeradvokaten
som ovenfor anført, at procedurebeskrivelsen opdateres i lyset af bestemmelserne i 2021-bekendtgørelsen
med tilhørende bilag
137
.
4.3.4
Bekendtgørelsens §§ 16-19 – Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i relation til dispen-
sationer
Kommissionen oplyste i brev af 13. juli 2020 til Miljøstyrelsen, at muligheden for at meddele dispensati-
oner efter drikkevandsdirektivet som udgangspunkt er udløbet
138
.
Det er i overensstemmelse hermed i denne undersøgelse vurderet, jf. besvarelsen af kommissoriets
spørgsmål 1 i afsnit 3.2.5.1.3 ovenfor, at de danske myndigheders mulighed for at meddele dispensation
efter direktivets artikel 9 udløb i december 2012, og at bestemmelserne om dispensation i 2019-bekendt-
gørelsens §§ 16-19 er i strid med direktivets artikel 9.
Det må derfor lægges til grund, at i det omfang Miljøstyrelsens administrationsgrundlag i perioden fra
2013 og frem har indeholdt retningslinjer for, hvordan afgørelser om dispensationer skal håndteres, vil
der som udgangspunkt være tale om en administration, som ikke er i overensstemmelse med direktivet
139
.
135
136
137
Jf. bilag 1 b, 1 d og 1 f i 2021-bekendtgørelsen.
Jf. bilag 1 c og 1 e i 2021-bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at proceduren i overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefa-
ling vil blive opdateret senest ved den årlige opdatering af VFS-procedurer.
138
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, jf. afsnit 5.1.1 nedenfor, var der efter Kommissionens opfattelse dog fortsat visse
muligheder for at meddele dispensation. Denne opfattelse er som anført i andre afsnit i denne rapport imidlertid ikke afspejlet i de
danske regler eller i den danske administration af dispensationshjemlen.
En undtagelse hertil ville dog være, hvis der i administrationsgrundlaget havde været sondret mellem på den ene side dispen-
sationer fra direktivparametre og på den anden side dispensationer fra nationalt fastsatte parametre, og/eller hvis administrati-
onsgrundlaget havde taget højde for de snævre muligheder for dispensation, som Kommissionen har angivet som fortsatte dispen-
sationsmuligheder efter det gældende drikkevandsdirektiv. Dette var dog ikke tilfældet.
139
Side 114 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0115.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Som det fremgår af bl.a. afsnit 3.3 ovenfor, er reglerne om dispensationer i drikkevandsbekendtgørelsen
i vidt omfang efterfølgende ændret i 2021-bekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2021. Som det
også fremgår af afsnit 3.3, er det efter reglerne i 2021-bekendtgørelsen ikke længere muligt at meddele
dispensation fra de grænseværdier, som er fastsat i drikkevandsdirektivets bilag. Det er i besvarelsen af
spørgsmål 1 vurderet, at reglerne om dispensationer i 2021-bekendtgørelsen udgør en korrekt implemen-
tering af drikkevandsdirektivets artikel 9.
Da Miljøstyrelsen har til hensigt at udstede en ny drikkevandsvejledning, som baserer sig på den nye
direktivkonforme 2021-bekendtgørelse, finder vi det således unødvendigt at foretage en nærmere gen-
nemgang af det eksisterende administrationsgrundlag for dispensationer, der er baseret på den tidligere
gældende (og ikke-direktivkonforme) 2019-bekendtgørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at et udkast til ny drikkevandsvejledning har været sendt i høring med
høringsfrist den 27. august 2021. Miljøstyrelsen var således på tidspunktet for afleveringen af nærvæ-
rende rapport i gang med at gennemgå og bearbejde de indkomne høringssvar, hvorfor den nye drikke-
vandsvejledning på dette tidspunkt endnu ikke var udstedt. Nærværende rapport indeholder derfor ikke
en vurdering af den beskrivelse af dispensationsmuligheder efter 2021-bekendtgørelsen, som måtte være
indeholdt i den (kommende) nye drikkevandsvejledning, da det endelige indhold af den nye vejledning
ikke er fastlagt.
4.3.5
Bekendtgørelsens § 27, stk. 6 – Miljøstyrelsens fastlægning af format for indberetning
til den nationale boringsdatabase (Jupiter)
4.3.5.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelsens § 27, stk. 1-3, fastlægger en pligt for tilsynsmyndigheder (i praksis: kommunerne) til
at indberette oplysninger om indvindingsmængde, ændrede kontrolhyppigheder for drikkevandskontrol-
len og boringskontrollen samt oplysninger modtaget fra laboratorier om kvaliteten af vand fra vandfor-
syningsanlæg til den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter)
140
.
Det følger af bekendtgørelsens § 27, stk. 6, at formatet for indberetningerne til Jupiter fastlægges af
Miljøstyrelsen efter forhandling med Kommunernes Landsforening (KL).
Jupiter er en national database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Jupiterdatabasen er en fælles
offentlig tilgængelig database, som administreres af GEUS. Se
http://jupiter.geus.dk
140
Side 115 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0116.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.3.5.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende opgaver i relation til udformning af format for indberetning til Jupiter den 15. marts 2021 modtaget
”Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen” (Jupitervejled-
ningen)” fra Miljøstyrelsen.
141
4.3.5.2.1
Indhold af Jupitervejledningen
Det fremgår, at formålet med Jupitervejledningen er at beskrive, hvorledes brugerne af Jupiterdatabasen
foretager indberetning samt godkendelse af vandforsyningsdata for at sikre valide dataudtræk af råvand
fra boringer og drikkevand fra kontrolsteder i vandforsyningsanlæg og ved taphaner hos forbrugere.
Det fremgår videre, at vejledningen beskriver de data, som skal indgå i Jupiterdatabasen, og hvad der
skal indberettes af hvem og hvornår i medfør af lovgivningen.
Jupiterdatabasen og udtræk herfra danner bl.a. grundlag for rapport om drikkevandskvaliteten fra større
almene vandforsyninger, som Danmark hvert 3. år er forpligtet til at udarbejde i medfør af drikkevands-
direktivet, jf. herom ovenfor i afsnit 3.2.7.1. Databasen er også til brug for borgere og øvrige myndigheder
og danner samtidig grundlag for statens miljømålinger til brug for status af den årlige drikkevandskva-
litet i de såkaldte GRUMO-målinger.
Det bemærkes, at det fremgår af vejledningens afsnit 2.2.1, at ændringerne i drikkevandsbekendtgørel-
sen pr. 1. januar 2018, som udsprang af implementeringsfristen for ændringen af drikkevandsdirektivet,
jf. ovenfor i afsnit 3.1.2.1, er implementeret i Jupitervejledningen ved nye omfangs- og formålskoder, jf.
vejledningens afsnit 5 om indberetning af analysedata.
4.3.5.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at bestemmelsen i 2019-bekendtgørelsens § 27, stk. 6, ikke er ændret i
2021-bekendtgørelsen, idet dog bemærkes, at bestemmelsen i 2021-bekendtgørelsen er indeholdt i § 29,
stk. 6.
141
Vejledningen er tilgængelig i Retsinformation.
Side 116 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0117.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsens opgave i henhold til 2019-bekendtgørelsens § 27, stk. 6, kan ikke karakteriseres som en
løbende myndighedsopgave, hvor et administrationsgrundlag er nødvendigt. Det vurderes derfor, at der
ikke er behov for et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen bør dog internt fastlægge en proces for, hvor ofte og hvordan det skal vurderes, om der –
f.eks. som følge af ændringer i lovgivningen eller tekniske ændringer i IT-systemer – er grundlag for at
opdatere, justere eller ændre Jupitervejledningen. I den forbindelse bemærkes navnlig, at det nye drik-
kevandsdirektiv, jf. afsnit 3.1.2.4 ovenfor, kan give anledning til ændringer.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at en ændring af relevant lovgivning altid fører
til en gennemgang af relevante vejledninger, herunder også Jupitervejledningen. Miljøstyrelsen har i
forlængelse af det ovenfor omtalte arbejdsgruppemøde den 19. maj 2021 i et cover af 7. juni 2021 oplyst
142
,
at Jupitervejledningen udarbejdes og løbende holdes ajour af VFS, og at dette typisk sker i to tilfælde:
Når der er ændringer i regelgrundlaget, og når der er ændringer i selve Jupiter-databasen. Miljøstyrelsen
oplyste videre, at indholdet i Jupitervejledningen drøftes i Danmarks Miljøportals følgegruppe for grund-
vand, der har kompetencen til at beslutte ændringer af Jupiterdatabasen, at VFS er repræsenteret i
følgegruppen, og at enheden således deltager i både drøftelser og beslutninger om Jupiter. Der afholdes
efter det oplyste som udgangspunkt ét møde i kvartalet.
Kammeradvokaten bemærker hertil, at Miljøstyrelsens deltagelse i følgegruppen må anses for et tilstræk-
keligt initiativ (en tilstrækkelig proces) for at sikre, at nødvendige opdateringer, justeringer eller ændrin-
ger bliver foretaget i Jupitervejledningen. Kammeradvokaten har derfor ikke yderligere bemærkninger
hertil.
4.3.6
Bekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr. 2
Miljøministeriets departement har i bekendtgørelsesoversigten anført bekendtgørelsens § 28, stk. 1, nr.
2, som en bestemmelse, hvorefter Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence.
Det fremgår dog af bestemmelsen, at det er
kommunalbestyrelsen,
som skal sikre, at oplysninger om, at
Miljøstyrelsen for en bestemt periode har meddelt dispensation til ejeren af et ikke-alment
142
Miljøstyrelsens cover af 7. juni 2021 vedrørende ”Øvrigt supplerende materiale til Kammeradvokaten efter høringssvar til delud-
kast til besvarelse af spm. 2 samt arbejdsgruppemødet den 19. maj 2021”.
Side 117 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0118.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandforsyningsanlæg efter § 16, stk. 1, 2. pkt., og § 18 eller § 19, til at fravige de i bilag 1a-1d fastsatte
kvalitetskrav, indberettes til en række modtagere
143
.
Det vurderes derfor, at Miljøstyrelsen ikke har en selvstændig myndighedsopgave i henhold til § 28, stk.
1, nr. 2, hvorfor denne bestemmelse ikke vurderes nærmere i det følgende
144
.
4.4
4.4.1
Bekendtgørelse om indsatsplaner
Bekendtgørelsens § 5 – offentliggørelse af forslag til indsatsplaner
§ 5 i bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner er i bekendtgørelsesoversigten anført som
en bestemmelse, hvorefter Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence.
145
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelsen, at det er
kommunalbestyrelsen,
som skal offentliggøre forslag til
indsatsplan, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage i medfør af vandforsyningslovens § 13-
13 c.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, at Miljøstyrelsen er høringspart i forhold til kommu-
nalbestyrelsens forslag til indsatsplan.
146
Til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) via den fælles offentlige database for grund- og
drikkevand samt boringer (Jupiter) med henblik på, at disse oplysninger videregives og offentliggøres i Danmarks Arealinforma-
tion.
143
144
Det bemærkes endvidere, at subjektet i bestemmelsen er ændret i 2021-bekendtgørelsen, da Miljøstyrelsen ikke længere med-
deler dispensationer efter drikkevandsbekendtgørelsen. Det fremgår således af den nugældende § 30, stk. 1, nr. 2, i 2021-bekendt-
gørelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
”oplysning om, at kommunalbestyrelsen for en bestemt periode har meddelt dispen-
sation til ejeren af et ikke-alment vandforsyningsanlæg efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 19 eller § 20, til at fravige de i bilag 1c og bilag
1 e fastsatte nationale kvalitetskrav”
indberettes til en række modtagere.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 8 og § 16, stk. 1 og 3, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1584 af 10.
december 2015, samt § 26 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015.
145
Bekendtgørelsen angiver, at det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der er høringspart efter bestemmelsen.
SVANA var en statslig myndighed på vand- og naturområdet og hørte under Miljø- og Fødevareministeriet. SVANA blev pr. 1.
februar 2017 nedlagt og opgaverne blev flyttet til Miljøstyrelsen. Det er således i dag Miljøstyrelsen, der er høringspart.
146
Side 118 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0119.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.4.1.1
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag for Miljø-
styrelsens opgave som høringspart i forhold til kommunalbestyrelsens forslag til indsatsplaner modtaget
følgende materiale:
-
Procedurebeskrivelser for grundvandskortlægning (GKO) bestående af procedurebeskri-
velser for 1) screening, 2) opstart, 3) data, 4) resultat, 5) afslutning og 6) samarbejde
147
Procedurebeskrivelsen for ”afslutning” indeholder et afsnit om indsatsplaner, hvor Miljøstyrelsens op-
gave som høringspart i forhold til de kommunale indsatsplaner beskrives, hvorfor denne del af procedu-
rebeskrivelsen for afslutning er relevant at gennemgå her.
4.4.1.1.1
Indholdet af procedurebeskrivelsen for GKO – afslutning
I procedurebeskrivelsen er det under afsnittet om ”Indsatsplaner” beskrevet, at Miljøstyrelsen er hørings-
part på lige fod med andre høringsparter i forhold til de kommunale indsatsplaner.
Det fremgår af proceduren, at de kommunale indsatsplaner sendes i høring til Miljøstyrelsen Nordjyl-
lands hovedpostkasse på
[email protected]
148
.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at opgaven med at udarbejde høringssvar er placeret i Miljøsty-
relsens faggruppe for administration
149
og udarbejdes efter en fast skabelon
150
. Det fremgår videre, at
faggruppen for administration er ansvarlig for at vedligeholde sagsoverblikket for høring over indsats-
planer. Vedtages indsatsplanen, noterer den høringsansvarlige hos Miljøstyrelsen dette, hvis den ansvar-
lige har modtaget direkte besked.
147
148
Bilag – Procedurebeskrivelser af 21. august 2020 for grundvandskortlægning (GKO).
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 supplerende oplyst, at kommunalbestyrelsens forslag til indsatsplaner også kan
sendes i høring hos styrelsen via mailpostkassen [email protected] tilhørende enheden Grundvandskortlægning (GKO).
149
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at Miljøstyrelsens faggruppe for administration er en faggruppe på
tværs af styrelsens kortlægningsteams.
150
I procedurebeskrivelsen omtalt som ”Skabelon sagsnotat MST og Skabelon høringssvar MST”.
Side 119 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0120.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det er i proceduren desuden beskrevet, at enheden for Grundvandskortlægning (herefter ”GKO”) som
udgangspunkt ikke deltager i møder i kommunernes koordinationsfora.
151
4.4.1.2
Vurdering
Miljøstyrelsen er efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, høringspart i forhold til kommunalbestyrelsens
forslag til indsatsplan. Det er kommunalbestyrelsen, som skal udarbejde og sikre offentliggørelse af kom-
munalstyrelsens forslag til indsatsplan. Det vurderes, at der ikke er behov for et administrationsgrundlag
for varetagelsen af denne opgave som høringspart.
Det bemærkes dog, at Miljøstyrelsen har en procedure for, hvordan henvendelser fra kommuner vedrø-
rende høring over indsatsplaner behandles, når de modtages via postkassen tilhørende Miljøstyrelsen
Nordjylland eller GKO. Det er dog ikke i proceduren beskrevet, hvordan henvendelserne videresendes i
styrelsen, hvis de – modsat det i procedurebeskrivelsen forudsatte – modtages i Miljøstyrelsens hoved-
postkasse.
4.4.2
Bekendtgørelsens § 6, stk. 3 – Miljøstyrelsens mulighed for at forlænge kommunalbe-
styrelsens frist for vedtagelse af indsatsplan
Også § 6, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner, er i bekendtgørelses-
oversigten anført som en bestemmelse, hvorefter Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence.
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal vedtage forslag til ind-
satsplan senest to år efter, at miljø- og fødevareministeren (i dag miljøministeren) har udpeget et ind-
satsområde
152
. Miljøstyrelsen kan i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om forlængelse af fristen på to
år fra udpegningen af indsatsområdet, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at en kommunes koordineringsforum er et forum, som
den enkelte kommune etablerer i medfør af vandforsyningslovens § 12. Det består af repræsentanter for vandforsyningerne i kom-
munerne, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Miljøstyrelsen har
videre oplyst, at styrelsen ikke normalt vil være berørt myndighed, idet styrelsen ikke deltager i det konkrete arbejde med grund-
vandsbeskyttelsen, men udelukkende leverer grundvandskortlægningen. Berørte myndigheder kan typisk være nabokommuner
eller relevante regioner.
151
Bestemmelsen gælder alene for ny-udpegede indsatsområder. Opdateres, ændres eller ophæves allerede vedtagne indsatsplaner
uden at der er sket ny-udpegning af et indsatsområde, f.eks. som følge af kommunens pligt ifølge forvaltningsretten til at opdatere
en given plan, gælder tidsfristen i § 6, stk. 3, ikke.
152
Side 120 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0121.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.4.2.1
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgang af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrørende
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i relation til en forlængelse af kommunalbestyrelsens frist for vedta-
gelse af en indsatsplan modtaget ”Vejledning nr. 27 fra februar 2018 om indsatsplaner”, som er tilgæn-
gelig på
Miljøstyrelsens hjemmeside.
4.4.2.1.1
Indhold af Vejledningen om indsatsplaner for så vidt angår mulighed for forlængelse af frist
for vedtagelse af indsatsplan
Det fremgår af vejledningen, at den primært henvender sig til kommuner, der skal udarbejde indsatspla-
ner efter vandforsyningslovens §§ 13 og 13 a. Vejledningen har derfor primært fokus på kommunernes
arbejde.
Det bemærkes dog, at det af vejledningen fremgår, jf. vejledningens afsnit 5.4.3, at to-årsfristen i be-
kendtgørelsens § 6, stk. 3, er indført af hensyn til de direkte parters retsbeskyttelse, så de har en tidsfrist
for, hvornår indsatsplanen er endelig afklaret og offentliggjort. Dette særligt af hensyn til, at en indsats-
plan bl.a. indeholder forslag til konkrete indgreb.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at det alene er kommunen, der kan anmode Miljøstyrelsen om
dispensation fra to-årsfristen i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt., idet fristen knytter sig til kommunens
opgavevaretagelse. I vejledningen er det beskrevet, at ansøgning om dispensation fra tidsfristen skal
være skriftlig og indeholde en begrundelse.
Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt., angiver, at der skal foreligge helt særlige tilfælde, før Miljøstyrelsen
kan give dispensation fra to-årsfristen. Af vejledningen fremgår herom alene, at Miljøstyrelsen
”i hvert
enkelt tilfælde vurderer, hvorvidt der af kommunen er fremført så stærke saglige argumenter for en dispen-
sation, at hensynet til berørte parters afklaring af deres situation inden for toårsfristen kan tilsidesættes.”
Der er således tale om en konkret vurdering, hvor Miljøstyrelsen afvejer hensynet til de berørte parter
over for de argumenter, som kommunen har anført til støtte for en dispensation. Hvis kommunens argu-
menter vejer tungere end hensynet til parterne, meddeler Miljøstyrelsen dispensation fra to-årsfristen.
4.4.2.2
Vurdering
Det bemærkes indledningsvis, at Miljøstyrelsens myndighedskompetence efter bekendtgørelsens § 6, stk.
3, 2. pkt., alene bliver relevant i det tilfælde, hvor Miljøstyrelsen modtager en ansøgning om forlængelse
af to-årsfristen i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt. Miljøstyrelsen skal således ikke på eget initiativ tage
stilling til en eventuel forlængelse af to-årsfristen.
Side 121 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0122.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt., angiver, at Miljøstyrelsen i ”helt særlige tilfælde” kan give kommu-
nalbestyrelsen en længere frist til at vedtage forslag til indsatsplan. Bekendtgørelsen beskriver dog ikke
nærmere, hvornår der foreligger ”helt særlige tilfælde”.
Dette er gentaget i Vejledningen om indsatsplaner, som beskriver, at Miljøstyrelsen skal foretage en kon-
kret vurdering af, om der foreligger sådanne ”helt særlige tilfælde”, at det kan berettige til en forlængelse
af to-årsfristen for vedtagelse af forslag til indsatsplan. Det fremgår videre af vejledningen, at vurderin-
gen skal indeholde en afvejning af hensynet til de berørte parter over for de argumenter, som kommunen
har anført for en dispensation. Hvis Miljøstyrelsen finder, at kommunens argumenter er stærke nok til
at tilsidesætte hensynet til parterne, meddeler Miljøstyrelsen dispensation fra toårs fristen.
Vejledningen indeholder dog ikke en beskrivelse af eller eksempler på, hvilke argumenter kommunen
kan anføre til støtte for en forlængelse af fristen, og som kan medføre, at disse vejer tungere end hensynet
til parterne. Det bemærkes, at vejledningen som udgangspunkt er rettet til kommunerne og alene inde-
holder en generel beskrivelse af Miljøstyrelsens vurdering efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt. Det
er derfor ikke klart, hvornår to-årsfristen kan forlænges, eller hvilke forhold der bør inddrages (og med
hvilken vægt).
Kammeradvokaten har ikke modtaget andet materiale end vejledning om indsatsplaner, der omtaler Mil-
jøstyrelsens myndighedsopgave efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt.
Kammeradvokaten lægger derfor til grund, at Miljøstyrelsen ikke har et egentligt administrationsgrund-
lag til sager, som behandles efter bestemmelsen, idet det dog anerkendes, at vejledningen indeholder
fortolkningsbidrag til den skønsudøvelse, styrelsen skal foretage, om end dette må anses for at være et
mindre bidrag.
Vurderingen af, hvorvidt der er behov for, at Miljøstyrelsen udarbejder et selvstændigt administrations-
grundlag for bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt., afhænger som anført ovenfor i afsnit 4 dels af komplek-
siteten af reglerne, dels af de forpligtelser, som de pålægger (den relevante sagsbehandler i) Miljøstyrel-
sen. Antallet af sager, som Miljøstyrelsen behandler i henhold til bestemmelsen, kan også tillægges vægt
i vurderingen. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at Miljøstyrelsen har modtaget
én ansøgning om forlængelse af fristen, og at Miljøstyrelsen i afgørelse af 16. november 2020 meddelte
afslag på ansøgningen.
Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 2. pkt., forudsætter, at der kun indrømmes kommunerne en forlængelse i ”helt
særlige tilfælde”. I mangel af nærmere retningslinjer for, hvad der ligger i ”helt særlige tilfælde” kan det
efter vores vurdering være vanskeligt for den enkelte sagsbehandler at foretage en fyldestgørende vurde-
ring af sagen. Det
anbefales
derfor som det første, at Miljøstyrelsen sikrer, at sager efter bekendtgørelsens
Side 122 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0123.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
§ 6, stk. 3, 2. pkt., underlægges en forsvarlig procedure med hensyn til kvalitetssikring og videndeling,
således at styrelsen kan fastlægge og udbrede en ensartet praksis. Hvis det på et senere tidspunkt viser
sig, at styrelsen behandler mange sager i henhold til § 6, stk. 3, 2. pkt.,
anbefales
det desuden, at styrelsen
udarbejder et administrationsgrundlag, som indeholder de momenter, der skal og kan inddrages i vurde-
ringen, samt styrelsens tidligere praksis. Henset til, at Miljøstyrelsen indtil nu kun har behandlet én sag,
vurderes det, at det ikke er nødvendigt, at styrelsen udarbejder et selvstændigt administrationsgrundlag
for myndighedsopgaven efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, 2. pkt.
4.5
4.5.1
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger
Bekendtgørelsens §§ 6, 12 og 20 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave ift. udpegning af
certificeringsorgan og mulighed for at kræve dokumentation for, at akkrediteret la-
boratorium opfylder kravene i bekendtgørelsen
4.5.1.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2019 om kvalitetskrav til miljømålinger er i bekendtgørelsesover-
sigten anført som en bekendtgørelse, hvorefter Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompetence.
Det bemærkes, at bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 1770 af 28. november 2020 om kva-
litetskrav til miljømålinger. Der tages udgangspunkt i og henvises i det følgende til den seneste bekendt-
gørelse.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bestemmelser i flere love på miljøområdet, herunder vandforsy-
ningsloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om vandplanlægning.
153
Bekendtgørelsen indeholder bestem-
melser, der gennemfører dele af drikkevandsdirektivet.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7 b, § 73, stk. 1, og § 89 b, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af
25. november 2019, § 15, nr. 1, 2 og 6, § 51 og § 61, stk. 4, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017, §
43, stk. 1, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, § 25, stk. 1, i lov om miljø og genteknologi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017, § 16 b, stk. 5, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020, § 34
i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017, § 28 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1165 af 25. november 2019, § 60, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1450 af 5. oktober 2020, § 60 i lov om
vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, § 11, stk. 1, i lov om okker (Okkerloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1581 af 10. december 2015, og § 31, stk. 3, i lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017.
153
Side 123 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0124.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. prøvetagningsmetoder for de enkelte målinger, f.eks. for råvand, drik-
kevand, fersk overfladevand, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 1, samt regler om, at prøver skal udtages af og
undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. bekendtgørelsens § 9.
154
Bekendtgørelsens §§ 6 og 12 indeholder begge en henvisning til Miljøstyrelsen. Bestemmelserne henviser
dog alene til, at certificeringsorganet for støjmålinger er udpeget af Miljøstyrelsen.
Efter bekendtgørelsens § 20 kan tilsynsmyndigheden og Miljøstyrelsen kræve dokumentation for, at et
akkrediteret laboratorium, som udfører en akkrediteret teknisk prøvning omfattet af bekendtgørelsen,
opfylder kravene i bekendtgørelsen. Tilsynsmyndigheden på drikkevandsområdet er i henhold til vand-
forsyningslovens § 60, stk. 1, kommunalbestyrelsen. Hvis en kemisk måling ikke udføres som en akkre-
diteret teknisk prøvning, men under et i bilag 1 nærmere anført kvalitetsstyringssystem, kan tilsyns-
myndigheden og Miljøstyrelsen også her kræve dokumentation for, at kravene i bekendtgørelsen er op-
fyldt. Bestemmelsen giver således tilsynsmyndigheden og Miljøstyrelsen mulighed for at føre tilsyn med,
at et akkrediteret laboratorium opfylder kravene i bekendtgørelsen.
4.5.1.2
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har for så vidt angår Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til bekendtgørelse nr.
1770 af 28. november 2020 om kvalitetskrav til miljømålinger den 15. marts 2021 fremsendt følgende
materiale:
-
Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg fra 2014, som er tilgænge-
lig på
Miljøstyrelsens hjemmeside.
-
Udkast af 8. december 2017 til kapitel 2, 3 og 4 i ”Vejledningen om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg”, som er under udarbejdelse, og som er tilgængelig på
Miljøsty-
relsens hjemmeside.
-
Samarbejdsaftale af 18. januar 2011 mellem Naturstyrelsen (i dag Miljøstyrelsen) og DA-
NAK.
155
Ved et akkrediteret laboratorium forstås et laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller
af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale
aftale om gensidig anerkendelse, jf. bekendtgørelsens § 3.
154
155
Bilag - Samarbejdsaftale af 18. januar 2011
mellem Naturstyrelsen (i dag Miljøstyrelsen) og DANAK.
Side 124 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0125.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.5.1.2.1
Indhold af det modtagne materiale
Vejledningen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indeholder i det væsentligste alene
enkelte henvisninger til reglerne i bekendtgørelsen, hvor reglerne omtales sporadisk, jf. afsnit 4 i den
gældende vejledning fra 2014. Der er ikke i vejledningen fastsat retningslinjer eller procedurer for Miljø-
styrelsens mulighed for at føre tilsyn efter bekendtgørelsens § 20.
Det bemærkes dog, at det af den gældende vejledning fremgår, jf. vejledningens afsnit 4.5, at den Danske
Akkrediteringsfond (”DANAK”) fører tilsyn med, at akkrediterede laboratorier lever op til kravene i be-
kendtgørelsen. Dette fremgår ligeledes af afsnit 4.5 i udkast til vejledningens kapitel 2, 3 og 4, som er
under udarbejdelse.
I samarbejdsaftalen mellem Miljøstyrelsen og DANAK er det i pkt. 2 beskrevet, at formålet med aftalen
bl.a. er, at:
”fastlægge omfanget af DANAK’s tilsyn med akkrediterede laboratorier i overensstemmelse
med kvalitetsbekendtgørelsens bestemmelser”.
Videre fremgår det af aftalens pkt. 3, om omfanget af DANAK’s bedømmelse, at:
”DANAK tilbyder deres akkrediterede laboratorier at blive bedømt for opfyldelse af de sup-
plerende krav til metode, herunder prøvetagningsmetode, analysekvalitet og deltagelse i eks-
tern kvalitetskontrol, som fremgår af kvalitetsbekendtgørelsen. Laboratorier, som ønsker at
blive bedømt for opfyldelse af de supplerende krav, ansøger således DANAK om at blive ak-
krediteret til de prøvetagningsmetoder og analysemetoder til det analysekvalitetsniveau, her-
under krav til ekstern kvalitetskontrol, som er specificeret i bekendtgørelse nr. 866 og senere
ændringer heraf.
DANAK’s bedømmelse af laboratoriernes overholdelse af kvalitetsbekendtgørelsens krav er
således en integreret del af det almindelige tilsyn, som DANAK fører med akkrediterede labo-
ratorier.”
156
4.5.1.3
Vurdering
For så vidt angår bekendtgørelsens §§ 6 og 12 vurderes det, at Miljøstyrelsens opgave i henhold til be-
stemmelserne ikke har en karakter, der nødvendiggør et administrationsgrundlag.
Bekendtgørelsens § 20 tillægger Miljøstyrelsen en myndighedsopgave i form af muligheden for at kræve
dokumentation for, at et akkrediteret laboratorium, som udfører en akkrediteret teknisk prøvning
156
Bilag - Samarbejdsaftale af 18. januar 2011 mellem Naturstyrelsen (i dag Miljøstyrelsen) og DANAK.
Side 125 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0126.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
omfattet af bekendtgørelsen, opfylder kravene i bekendtgørelsen. Bestemmelsen giver således Miljøsty-
relsen en mulighed for at føre tilsyn med, at et akkrediteret laboratorium faktisk opfylder kravene i be-
kendtgørelsen.
Derudover giver bekendtgørelsens § 20 kommunalbestyrelsen, som tilsynsmyndighed efter vandforsy-
ningslovens § 60, stk. 1, kompetence til at kræve dokumentation for, at et akkrediteret laboratorium, som
udfører en akkrediteret teknisk prøvning omfattet af bekendtgørelsen, opfylder kravene i bekendtgørel-
sen.
Miljøstyrelsen har efter det oplyste ikke udarbejdet et administrationsgrundlag for myndighedsopgaven
i henhold til bekendtgørelsen, men vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg inde-
holder en kort beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen. Det er således Kammeradvokatens forståelse,
at der ikke foreligger procedurebeskrivelser eller andet, som beskriver Miljøstyrelsens opgave i henhold
til bekendtgørelsens § 20.
Hertil bemærkes det, at det i vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er beskre-
vet, at DANAK fører tilsyn med, at akkrediterede laboratorier lever op til kravene i bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har over for Kammeradvokaten bekræftet, at det er DANAK, der fører tilsyn med de ak-
krediterede laboratorier på vegne af styrelsen. Opgaven er beskrevet i Samarbejdsaftale af 18. januar
2011 mellem Naturstyrelsen (i dag Miljøstyrelsen) og DANAK
157
.
Efter en gennemgang af samarbejdsaftalen er det Kammeradvokatens forståelse, at DANAK som led i
deres akkreditering af laboratorier efter bekendtgørelsens § 3 fører tilsyn med, at laboratorierne overhol-
der visse krave, og disse krav er sammenfaldende med kravene efter bekendtgørelsen. Der er således ikke
tale om, at DANAK udfører et egentligt myndighedstilsyn.
Det er videre Kammeradvokatens forståelse, at Miljøstyrelsen ikke aktivt fører tilsyn med, at akkredite-
rede laboratorier lever op til kravene i bekendtgørelsen, og at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt
ikke har udnyttet hjemlen i bekendtgørelsens § 20. Det må således lægges til grund, at der sjældent vil
blive truffet afgørelse efter bekendtgørelsens § 20. Det bemærkes hertil, at det falder uden for kommis-
soriet at vurdere, om Miljøstyrelsen burde føre tilsyn med akkrediterede laboratoriers opfyldelse af kra-
vene i bekendtgørelsen, herunder at tage stilling til, hvad et passende tilsynsniveau i givet fald ville være.
Det bemærkes videre, at Miljøstyrelsen ikke har oplyst, i hvilket omfang øvrige tilsynsmyndigheder, her-
under kommunalbestyrelsen på drikkevandsområdet, udnytter hjemlen i lovens § 64, stk. 1.
157
Ibid.
Side 126 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0127.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det vurderes, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrati-
onsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter bekendtgørelsens § 20. Hvis der udøves et tilsyn
af kommunerne, kan det ikke udelukkes, at det vil være hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen udarbejder
et administrationsgrundlag med henblik at sikre en ensartet, lovmedholdelig og hensigtsmæssig praksis.
For en nærmere beskrivelse af det almindelige sektortilsyn, se afsnit 6.1.3.
4.6
4.6.1
Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land
Bekendtgørelsens §§ 6-7 og §§ 9-14 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at give
tilladelse til at virke som brøndborer eller svejser af forerør
4.6.1.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, er
udstedt i medfør af § 7 b, § 19 a, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013.
Det følger af bekendtgørelsens §§ 6-7 og §§ 9-14, at Miljøstyrelsen på baggrund af ansøgning fra personer,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er opnået i et EU-, EØS-land eller i et land, som EU har indgået
aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv i udlandet (herefter medlemslande), kan tillade perso-
nen at virke som brøndborer eller svejser af forerør, såfremt de erhvervsmæssige kvalifikationer svarer
til de danske krav til udførelse af erhvervet.
158
Tilladelsen kan gives både med henblik på etablering i Danmark eller til midlertidigt eller lejlighedsvist
at udføre erhvervet i Danmark.
158
Bekendtgørelsen angiver, at det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), der er tillagt myndighedskompetence efter
bekendtgørelsen. SVANA var en statslig myndighed på vand- og naturområdet og hørte under Miljø- og Fødevareministeriet.
SVANA blev pr. 1. februar 2017 nedlagt, og opgaverne blev flyttet til Miljøstyrelsen. Opgaverne i bekendtgørelsen er således flyttet
til Miljøstyrelsen.
Side 127 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0128.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.6.1.2
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har for så vidt angår styrelsens myndighedsopgaver i relation til bekendtgørelse nr. 915
af 27. juni 2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, den 15. marts 2021 fremsendt
”Procedurebeskrivelse for behandlingen af sager om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
som brøndborer”
159
.
4.6.1.2.1
Indhold af procedurebeskrivelse for behandling af sager om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer som brøndborer
Procedurebeskrivelsen indeholder indledningsvist en kort beskrivelse af det relevante retsgrundlag for
Miljøstyrelsens myndighedsopgave i henhold til bekendtgørelsen. Herefter beskriver procedurebeskrivel-
sen fremgangsmåden for sagens behandling, herunder for ansøgning om etablering og anmeldelse om
midlertidig eller lejlighedsvis udførelse af erhvervene, vurdering, kvalitetssikring og afgørelse. Procedu-
rebeskrivelsen indeholder desuden et punkt om særlige opmærksomhedspunkter, hvorunder sagsbe-
handlingstiderne og kvittering for modtagelse af ansøgning eller anmeldelse beskrives.
Procedurebeskrivelsen svarer i det væsentligste til bekendtgørelsens ordlyd, der indeholder relativt de-
taljerede bestemmelser for Miljøstyrelsens behandling af sager om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-
lifikationer som brøndborer eller svejser af forerør.
4.6.1.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at Miljøstyrelsen har udarbejdet en procedurebeskrivelse for de myndig-
hedsopgaver, som Miljøstyrelsen i henhold til §§ 6-7 og §§ 9-14 i bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016
om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, er tillagt kompetence til at varetage. Der fore-
ligger således et administrationsgrundlag for behandlingen af sager vedrørende ansøgning eller anmel-
delse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som brøndborer og svejser af forerør fra per-
soner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er opnået i et EU-, EØS-land eller i et land, som EU har
indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv i udlandet.
Procedurebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af administrationen af Miljøstyrelsens myndighedsop-
gaver efter bekendtgørelsen, der svarer til bekendtgørelsens ordlyd.
Bilag – Procedurebeskrivelse for behandlingen af sager om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som brøndborer
(udateret).
159
Side 128 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0129.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det vurderes, at administrationsgrundlaget er en korrekt og fyldestgørende beskrivelse af Miljøstyrelsens
myndighedsopgaver efter bekendtgørelsens §§ 6-7 og §§ 9-14.
Det bemærkes dog, at procedurebeskrivelsens overskrift på nuværende tidspunkt alene angiver, at den
omfatter behandlingen af sager om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer som brøndborer.
Procedurebeskrivelsen omfatter imidlertid også behandlingen af sager om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer som svejser af forerør. Procedurebeskrivelsens overskrift bør derfor opdateres, såle-
des at overskriften angiver, at procedurebeskrivelsen omfatter behandlingen af sager om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer som både brøndborer og svejser af forerør
160
.
4.7
4.7.1
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Den retlige ramme
Bekendtgørelse nr. 1153 af 18. november 2019 om udpegning af drikkevandsressourcer er i bekendtgø-
relsesoversigten anført som en bekendtgørelse, hvorefter Miljøstyrelsen er tillagt myndighedskompe-
tence.
Det bemærkes, at bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse nr. 1626 af 1. november 2020 om ud-
pegning af drikkevandsressourcer. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a,
stk. 1.
4.7.1.1
Vandforsyningslovens §§ 11 og 11 a, stk. 1
Efter vandforsyningslovens § 11, stk. 1, kortlægger miljøministeren områder med særlige drikkevands-
interesser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevands-
interesser. Ministeren er herved forpligtet til at gennemføre den statslige grundvandskortlægning.
161
Kortlægningen varetages af Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 20.
Efter vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, fastsætter miljøministeren regler, hvorved der udpeges drikke-
vandsressourcer. Det omfatter udpegning af 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med sær-
lige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at overskriften på procedurebeskrivelsen vil blive tilrettet i overens-
stemmelse med Kammeradvokatens anbefaling.
160
Forpligtelsen hertil fremgik tidligere af miljømålslovens § 8 a. Kortlægningen blev igangsat i 2000, og havde efter forlængelser
forventet afslutning med udgangen af 2015. Ved lov nr. 538 af 29. april 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om
afgift af ledningsført vand blev grundvandskortlægningen forlænget frem til 2020. Fremover vil behovet for kortlægning i høj grad
afhænge af udviklingen i vandforsyningsstrukturen i de enkelte kommuner.
161
Side 129 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0130.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
særlige drikkevandsinteresser, 4) delområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), 5)
delområder inden for følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandres-
sourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder) og 6) boringsnære be-
skyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.
Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, sikrer, at udpegning af de i bestemmelsen nævnte områder sker ved en
bekendtgørelse.
Opgaven med kortlægning af områder, der er grundvandsbeskyttede områder, udføres således i praksis
af Miljøstyrelsen. Miljøministeren foretager på baggrund af Miljøstyrelsens kortlægning den officielle
udpegning ved bekendtgørelse.
4.7.1.2
Bekendtgørelse nr. 1626 af 1. november 2020
Miljøministeren har senest ved bekendtgørelse nr. 1626 af 1. november 2020 udpeget de områder, der
anses for drikkevandsressourcer. Områderne fremgår af bekendtgørelsens bilag 1-5.
4.7.1.3
Miljøstyrelsens myndighedsopgave
Det bemærkes, at Miljøstyrelsens myndighedsopgave ikke fremgår af bekendtgørelsen, idet bekendtgø-
relsen alene udgør den officielle udpegning af drikkevandsressourcer i medfør af vandforsyningslovens §
11 a, stk. 1. Kompetencen til at udpege områder som grundvandsbeskyttede ligger som beskrevet ovenfor
i afsnit 4.7.1.1 hos miljøministeren.
Ministerens opgave med kortlægningen af de grundvandsbeskyttede områder efter vandforsyningslovens
§ 11, stk. 1, er dog henlagt til Miljøstyrelsen, mens den officielle udpegning er forblevet hos ministeren.
Det vurderes derfor, at Miljøstyrelsens myndighedsopgave består i kortlægningen af områder, som mil-
jøministeren ved bekendtgørelse senere kan udpege som grundvandsbeskyttede områder.
4.7.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende opgaver i relation til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer og vandforsyningslo-
vens § 11, stk. 1, den 15. marts 2021 modtaget følgende materiale af relevans for vurderingen af admini-
strationsgrundlaget:
Side 130 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0131.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
-
Procedurebeskrivelser for grundvandskortlægning (GKO) bestående af procedurebeskri-
velse for 1) screening, 2) opstart, 3) data, 4) resultat, 5) afslutning og 6) samarbejde
162 163
-
Administrationsgrundlag for afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2016-2020 udgivet
af Naturstyrelsen, der er tilgængelig på Miljøstyrelsens Publikationsarkiv
164
-
Vejledning om Zonering – detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsres-
sourcen
165
.
4.7.2.1
Indhold af procedurebeskrivelser GKO
Procedurebeskrivelser for GKO beskriver processen for grundvandskortlægningen, herunder kortlæg-
ningsprocessen for udpegning af drikkevandsressourcer.
I coveret er det beskrevet, at procedurebeskrivelserne for GKO beskriver hele processen for grundvands-
kortlægning fra kommunernes indmeldelse af kortlægningsbehov til endelig udpegning. Procedurebeskri-
velserne indeholder beskrivelse af følgende sagsskridt: 1) Screening, 2) Opstart, 3) Data, 4) Resultat, 5)
Afslutning og 6) Samarbejde.
4.7.2.1.1
Indhold af procedure for Screening
Formålet med screeningen er at sikre en ensartet behandling af indmeldte kortlægningsbehov, screening
af opgaveindhold, prioritering og udvælgelse af indmeldinger til kortlægning samt svar på kommunernes
indmeldte kortlægningsbehov.
Det er i proceduren beskrevet, at ledelsen er ansvarlig for, at kommunerne orienteres om proceduren for
indmelding af kortlægningsbehov. Dette udføres med udgangspunkt i
brev om tilbud om indmelding af
kortlægningsbehov,
som Kammeradvokaten antager er en skabelon tilgængelig i Miljøstyrelsens sagssy-
stem.
166
162
163
164
165
166
Bilag – Procedurebeskrivelser af 21. august 2020 for grundvandskortlægning (GKO).
Procedurebeskrivelser for GKO er alle dateret med en ikrafttrædelsesdato mellem den 5. februar 2020 og 12. januar 2021.
Administrationsgrundlag (naturstyrelsen.dk).
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2000 om Zonering – detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen.
Det bemærkes, at Kammeradvokaten som følge af skabelonens praktiske karakter ikke har fundet anledning til at efterspørge
”brev om tilbud om indmelding af kortlægningsbehov”.
Side 131 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0132.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det er kommunerne, der løbende indmelder kortlægningsbehov til Miljøstyrelsen. Det sker via e-mail og
efter retningslinjerne anført i det ovenfor omtalte
brev om tilbud om indmelding af kortlægningsbehov.
I takt med, at kommunerne indmelder kortlægningsbehov, udfører kortlægningsteamsene
167
en overord-
net faglig screening, hvor der særligt kontrolleres for prioriteringskategori, og om Miljøstyrelsen har alle
relevante data. Der udføres tillige kontrol med, at Miljøstyrelsen og kommunen er enige om indholdet af
indmeldingen. Som intern dokumentation af screeningen og til hjælp under selve screeningen henvises
der i proceduren til, at
skabelon for svarbrev
kan benyttes. Dokumentation og andet materiale der udar-
bejdes i forbindelse med screeningen, skal ifølge proceduren gemmes i Miljøstyrelsens sagssystem på den
relevante kommunesag.
Proceduren for Screening indeholder en nærmere beskrivelse af prioriteringskategorierne samt, hvordan
de enkelte kategorier prioriteres.
Kortlægningsteamsene udfylder Styringsværktøjet i GRUKOS for hver indmelding i henhold til
Vejled-
ning til styringsværktøjet GRUKOS.
168
Styringsværktøjet opdateres løbende med henblik på at kunne
lave udtræk til statusfremvisninger til vicedirektøren samt for koordinationsgruppen.
Kortlægningsteamet informerer kommunen om den videre behandling af deres kortlægningsbehov. Her
tages udgangspunkt i
skabelon for svarbrev,
som allerede kan være udfyldt ved indledning af screenings-
processen.
4.7.2.1.2
Indhold af procedure for Opstart
I proceduren for Opstart er det beskrevet, at formålet med proceduren er at sikre en ensartet behandling
af de igangsatte kortlægningsbehov. Der skal udarbejdes et første udkast til projektbeskrivelse med en
opstilling af ressourcebehov samt en analyse af eksisterende data. Ved afslutningen af Opstart skal der
foreligge en anbefaling til den videre kortlægning.
Det bemærkes, at der i procedurebeskrivelsen både henvises til kortlægningsteams og projektteams. Miljøstyrelsen har i hø-
ringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at der ikke er forskel mellem kortlægningsteam og projektteam. Miljøstyrelsen har samtidig oplyst,
at alle procedurebeskrivelser for enheden GKO vil blive opdateret, så de ensrettes. I den følgende vurdering er termen kortlæg-
ningsteam derfor anvendt.
167
168
Det bemærkes, at Kammeradvokaten som følge af værktøjets praktiske karakter ikke har fundet anledning til at efterspørge
”Vejledning til styringsværktøjet GRUKOS”.
Side 132 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0133.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kortlægningsteamet inddeler indmeldingerne i projekter. Hvordan de inddeles, er op til kortlægnings-
teamet.
Kortlægningsteamet er ansvarligt for at opstille en projektbeskrivelse for projektet ved opstart og i den
forbindelse opdatere styringsværktøjet i GRUKOS. Forventningerne fra screeningsprocessen om opga-
vens omfang (feltarbejde, ressourceforbrug mm.) skal indgå i projektbeskrivelsen.
Skabelon for projekt-
beskrivelser
skal anvendes.
169
Et projekt igangsættes først, når projektbeskrivelse er udarbejdet, kvali-
tetssikret af kollega samt godkendt på et teammøde.
Herudover indeholder proceduren en beskrivelse af ressourcer, herunder prioriteringen og omfanget
heraf. Idet denne beskrivelse ikke ses at være relevant for vurderingen af tilstrækkeligheden af Miljøsty-
relsens administrationsgrundlag for styrelsens myndighedsopgave efter lovens § 11, stk. 1, beskrives ind-
holdet ikke yderligere i det følgende.
Når kortlægningsteamet har opstillet en projektbeskrivelse, og denne er blevet kvalitetssikret og god-
kendt, og ressourcebehov er blevet fastlagt og aftalt, er kortlægningsteamet herefter ansvarligt for at
tilvejebringe et overblik over eksisterende data, der kan danne baggrund for anbefalinger til den videre
kortlægningsproces for det enkelte projekt. Teamet skal desuden foretage analyse af eksisterende data
og kvalitetssikre data modtaget fra kommunerne ved indmeldingen af kortlægningsbehovet samt ind-
hente eventuelle andre nødvendige data fra kommunen, som ikke er sendt med indmeldingen. Den faglige
kvalitetssikring skal følge de relevante vejledninger, og projekter i ét kortlægningsteam skal kvalitets-
sikres af et andet kortlægningsteam for bl.a. at sikre ensartethed i kortlægningen.
I forbindelse med kortlægningen er kortlægningsteamet ansvarligt for at undersøge behovet for bereg-
ning af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) i forbindelse med ændringer i indvindingsforhold
samt for at vurdere, hvilken metode BNBO skal beregnes efter jf. beregningsproceduren
Beregning af
BNBO.
Hvis området tidligere er kortlagt, benyttes beskrivelser og konklusioner herfra, som opdateres med even-
tuel ny viden. Analysen afsluttes med anbefalinger til den videre kortlægningsproces, eksempelvis om
der er behov for indsamling af data, opstilling af nye modeller eller opdatering af eksisterende data.
Kortlægningsteamet er ansvarligt for at afrapportere Opstart digitalt på www.mst.dk/gko under den en-
kelte kommune. Hvis et projekt dækker flere kommuner, skal afrapporteringen gentages i hver
Det bemærkes, at Kammeradvokaten som følge af skabelonens praktiske karakter ikke har fundet anledning til at efterspørge
”Skabelon for projektbeskrivelser”.
169
Side 133 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0134.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
kommune. Strukturen og indholdet til afrapporteringen er beskrevet i
Skabelon - afrapportering på hjem-
mesiden
med tilhørende
vejledning til afrapportering på hjemmesiden
og
guide
170
.
Når projekter eller delopgaver er færdige, er kortlægningsteamet ansvarligt for, at der gennemføres en
evaluering.
4.7.2.1.3
Indhold af procedure for Data
Det er i proceduren for Data beskrevet, at proceduren har til formål at sikre det nødvendige datagrundlag
til at dække de kortlægningsbehov, der er erkendt og beskrevet i forbindelse med Screening og Opstart
for at opnå robuste områdeafgrænsninger i forbindelse med kortlægningen. Data omfatter indsamling og
tolkning af data, herunder feltdata og modeller.
Kortlægningsteamet er ansvarligt for, at Data tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Opstart og derved
sikrer, at de geologiske (herunder geofysiske), kemiske og hydrologiske forhold, der er afgørende for at
kunne bestemme sårbarheden af grundvandsressourcen i projektet, er kortlagt samt at opnå robuste om-
rådeafgræsninger i områder med væsentlige ændringer. Projektteamet er ansvarligt for beslutninger ved-
rørende indholdet af Data, og at disse kan afvige fra anbefalingerne i Opstart. Afvigelser fra anbefalin-
gerne i Opstart skal beskrives med argumentation herfor.
Procedurebeskrivelsen indeholder en oplistning af hvilke datatyper, der kan indgå og indhentes. Det er
kortlægningsteamet, der er ansvarligt for, at indholdet af data er dækkende for kortlægningsbehovet,
som kan variere fra kortlægning til kortlægning, og for at følge de relevante gældende vejledninger og
administrative retningslinjer, som er oplistet med links i proceduren
171
. Det bemærkes, at det af proce-
duren fremgår, at enkelte af vejledningerne og retningslinjerne ligger i udkast eller er under udarbej-
delse.
I forbindelse med kortlægningen kan det være tilstrækkeligt at anvende eksisterende data eller blot op-
datere data med nye udtræk fra relevante databaser. Det er en konkret vurdering, hvad der er behov for.
170
Det bemærkes, at Kammeradvokaten som følge af materialets praktiske karakter ikke har fundet anledning til at efterspørge
skabelonen eller vejledningen.
171
Det bemærkes, at Kammeradvokaten som følge af materialets praktiske karakter ikke har fundet anledning til at efterspørge
vejledningerne eller de administrative retningslinjer.
Side 134 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0135.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kortlægningsteamet er ansvarligt for at afrapportere Data digitalt på
www.mst.dk/gko
på samme vis,
som beskrevet for Opstart under afsnit 4.7.2.1.2. Der er udarbejdet en skabelon (”Kortskabeloner”), som
kan anvendes.
4.7.2.1.4
Indhold af procedure for Resultat
I proceduren for Resultat er det beskrevet, at formålet med proceduren er at sikre en ensartet vurdering
af sårbarheden af grundvandsressourcen og robuste områdeafgrænsninger i områder med væsentlige æn-
dringer.
Afgrænsningen af indvindingsoplande er foretaget i forbindelse med Data ved modellering eller kvalitets-
sikring af oplande indmeldt af kommunerne. Afgrænsning eller kvalitetssikring af BNBO er ligeledes
foretaget i forbindelse med Data. Projektteamet gennemfører kun ændringer i afgrænsninger, såfremt
der er tale om væsentlige ændringer – faglige så vel som arealmæssige.
Undtagelsesvist kan kortlægningsteamet, hvis der i forbindelse med kortlægningen viser sig et fagligt
behov, justere på OSD afgrænsningen, og denne foretages i så fald med udgangspunkt i retningslinjerne
i
Vejledning for justering af OSD.
Justering af OSD foretages ellers af Team Stab i forbindelse med be-
kendtgørelsesarbejdet i Afslutning, jf. afsnit 4.7.2.1.5 nedenfor.
I
Vejledning for justering af OSD
er det beskrevet, at der som udgangspunkt ikke foretages justering af
OSD, men at der ud fra retningslinjer, som følge af grundvandskortlægningen og ud fra et grundvands-
fagligt objektivt argument, kan justeres i mindre omfang. I vejledningen beskrives det, hvorledes juste-
ringer i form af enten reduktion eller udvidelser kan foretages. Eksempelvis kan OSD reduceres, hvis der
ikke er noget tilgængeligt grundvand. Vejledningen bidrager derved med forståelse af, hvornår der kan
være et fagligt behov for at justere OSD.
Det er kortlægningsteamet, der er ansvarligt for, at der bliver foretaget en vurdering af sårbarheden på
baggrund af kortlægningsresultaterne fra Opstart og Data. Det er i proceduren beskrevet, hvornår der
skal foretages en ny sårbarhedsvurdering og, hvornår det ikke er nødvendigt at foretage en ny sårbar-
hedsvurdering. Til brug herfor indeholder proceduren en figur, der illustrerer, i hvilke tilfælde vurdering
skal foretages.
4.7.2.1.5
Indhold af procedure for Afslutning
Det er i proceduren for Afslutning beskrevet, at når grundvandskortlægningen er gennemført, er det
faggruppen for administration, der sikrer, at drikkevandsressourcer bliver officielt udpeget af ministeren
i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.
Side 135 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0136.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer udarbejdes i samarbejde mellem faggruppen for
administration og enheden VFS. Det fremgår af proceduren, at arbejds- og ansvarsfordelingen er beskre-
vet i kronologisk rækkefølge i
Arbejdsplan for bekendtgørelse
172
,
og at processen for udarbejdelse af be-
kendtgørelse er beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets (nu Miljøministeriets) bekendtgørelsesproces-
vejledning. Under bekendtgørelsesprocessen er områdeafgrænsningen i offentlig høring ved interessen-
ter. Efter høringen er det faggruppen for administration, der er ansvarlig for udarbejdelse af høringsno-
tat.
4.7.2.1.6
Indhold af procedure for Samarbejde
Procedure for Samarbejde indeholder en beskrivelse af, hvordan det gode samarbejde med eksterne inte-
ressenter
173
og interne interessenter
174
sikres under kortlægningsprocessen. Samarbejdet danner funda-
ment for de fem andre faser i kortlægningsprocessen beskrevet i afsnit 4.7.2.1.1 til afsnit 4.7.2.1.5. Idet
proceduren alene har fokus på sikring af et godt samarbejde og ikke Miljøstyrelsens myndighedsopgave
efter vandforsyningslovens § 11, beskrives indholdet ikke yderligere.
Det bemærkes dog, at proceduren flere steder indeholder parenteser, hvoraf det fremgår, at visse dele er
under udarbejdelse.
4.7.2.2
Indhold af administrationsgrundlag for afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2016-2020
Formålet med administrationsgrundlaget for afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2016-2020 er at
beskrive de juridiske rammer og grundlæggende principper for samarbejde om Miljø- og Fødevaremini-
steriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i perioden 2016-2020. Administrationsgrundlaget er
udarbejdet af Naturstyrelsen i april 2016.
Det er i administrationsgrundlaget beskrevet, at grundvandskortlægningen med vedtagelsen af lov nr.
538 af 29. april 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand
fortsætter frem til 2020.
Grundvandskortlægningen gennemføres af Miljøstyrelsen med hjemmel i § 11 i vandforsyningsloven. Det
er i administrationsgrundlaget beskrevet, at udpegningen af områder med drikkevandsinteresser (OD),
172
173
Arbejdsplanen er fremsendt til Kammeradvokaten den 7. juni 2021.
Eksterne interessenter er i proceduren anført at være kommuner, regioner, private lodsejere, vandindvindinger, virksomheder,
forskningsinstitutioner samt diverse interesseorganisationer.
Interne interessenter er i proceduren anført at være medarbejdere i Miljøstyrelsen, det være sig i enheden GKO eller i andre
enheder.
174
Side 136 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0137.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger, ni-
tratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) og indsats-
områder (IO) sker efter høring over bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer.
Kommunerne har i medfør af vandforsyningslovens § 13 pligt til at vedtage indsatsplaner, som beskriver
de tiltag, der skal beskytte grundvandet.
4.7.2.3
Indhold af vejledning om zonering – detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvands-
ressourcen
Miljøstyrelsen har oplyst, at vejledning om zonering – detailkortlægning af arealer til beskyttelse af
grundvandsressourcen anvendes i Miljøstyrelsens myndighedsopgave vedrørende kortlægning af grund-
vandsbeskyttede områder.
Formålet med vejledningen er at sikre, at udpegningen af følsomme indvindingsområder, specielt nitrat-
følsomme områder, sker på et fagligt og ensartet grundlag og efter ensartede kriterier i hele landet, samt
at detailkortlægningen af grundvandsressourcen og dens beskyttelse sker med egnede metoder, så resul-
taterne kan skabe det bedst mulige grundlag for den fremtidige planlægning af grundvandsbeskyttelsen.
For at opfylde ovennævnte mål beskriver vejledningen følgende: 1) arbejdsgangen og fremgangsmåden
ved udpegning af indsatsområder og følsomme indvindingsområder, 2) præcise og konsistente kriterier
for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, 3) indholdet af og kravene til den detaljerede kort-
lægning af grundvandsressourcen og dens beskyttelse, som skal ligge til grund for udarbejdelsen af ind-
satsplaner, under hensyntagen til forskelle i indvindingsstruktur, grundvandsdannelse, geologi m.v., og
4) udvalgte metoder til detailkortlægning af grundvandsressourcen og dennes sårbarhed over for forure-
ning.
Vejledningen omhandler således kun kortlægning og udpegning af arealer og ikke, hvilke tiltag for be-
skyttelse af grundvandet der er nødvendige eller hensigtsmæssige på arealerne.
Af vejledningen fremgår det, at zoneringen (kortlægning og afgrænsning af de områder hvor der er behov
for en supplerende beskyttelse) og detailkortlægningen er amternes opgave, hvorfor vejledningen pri-
mært er udarbejdet som en teknisk vejledning for amterne.
175
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at opgaven med at kortlægge og afgrænse områder,
hvor der er behov for en supplerende indsats, i dag er forankret hos Miljøstyrelsen og løses af styrelsens enhed GKO.
175
Side 137 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0138.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Vejledningen indeholder en beskrivelse af kriterierne for afgræsningen af nitratfølsomme områder (NFI)
og tilhørende indsatsområder (IO). Vejledningen er af overvejende teknisk karakter, hvorfor indholdet af
vejledningen ikke gennemgås nærmere.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 12. maj 2021 oplyst, at notatet
”Nitratsårbarhed
og afgrænsning af
NFI og IO”
176
er udarbejdet i forbindelse med grundvandskortlægningen. Notatet beskriver og uddyber
Miljøstyrelsens metode for vurdering af nitratsårbarhed samt styrelsens præciserede afgrænsningsprak-
sis for NFI og IO. Notatet er baseret på nyeste viden og følger på den baggrund ikke altid beskrivelser i
zoneringsvejledningen.
4.7.3
Vurdering
Det
vurderes,
at Miljøstyrelsen ikke har en myndighedsopgave i henhold til bekendtgørelsen om udpeg-
ning af drikkevandsressourcer, idet bekendtgørelsen ”alene” udgør ministerens officielle udpegning af
grundvandsbeskyttede områder. Bekendtgørelsen vurderes derfor ikke nærmere i det følgende.
I stedet har Miljøstyrelsen en selvstændig myndighedsopgave i henhold til vandforsyningslovens § 11,
stk. 1, idet ministerens kompetence i henhold til lovbestemmelsen er delegeret til styrelsen, jf. § 20 i
delegationsbekendtgørelsen. Hertil skal det fremhæves, at styrelsens udførelse af kortlægningen i hen-
hold til lovens § 11, stk. 1, danner grundlag for ministerens efterfølgende udpegning af grundvandsbe-
skyttede områder ved udstedelse af en bekendtgørelse.
Det fremsendte materiale i form af procedurebeskrivelser og øvrigt materiale vurderes at udgøre et ad-
ministrationsgrundlag, der fastlægger processen for og håndteringen af Miljøstyrelsens kortlægning af
grundvandsbeskyttede områder. Det fremsendte materiale er således relevant ved en vurdering af, om
dette er tilstrækkeligt til at sikre en korrekt sagsbehandling i Miljøstyrelsen efter vandforsyningslovens
§ 11, stk. 1.
Det bemærkes, at procedurebeskrivelserne indeholder retningslinjer for, hvordan processen for Miljøsty-
relsens kortlægning af grundvandsbeskyttede områder skal håndteres.
Det
vurderes,
at administrationsgrundlaget indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af proceduren for Mil-
jøstyrelsens kortlægning af grundvandsbeskyttede områder. Det vurderes imidlertid, at administrations-
grundlaget på enkelte punkter kan præciseres. Disse punkter uddybes i det følgende:
176
Bilag – Notat fra september 2020
om Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO.
Side 138 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0139.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Proceduren for Opstart indeholder i afsnittet ”Analyse” henvisninger til ”relevante vejledninger”, dog
uden at angive, hvilke vejledninger der er relevante i det konkrete tilfælde. Det anbefales derfor, at pro-
ceduren præciseres med henvisninger til, hvilke vejledninger der er de ”relevante vejledninger”. Det be-
mærkes, at proceduren for Data indeholder en lignende henvisning, hvor vejledningerne er oplistet. Det
kan formodes, at det er disse vejledninger, som der i proceduren for Opstart henvises til, men dette frem-
går som anført ikke klart.
Det er i proceduren for Screening beskrevet, at skabelon for svarbrev
kan
benyttes som intern dokumen-
tation for screeningen. Det er ligeledes i proceduren for Screening beskrevet, at skabelonen for svarbrev
skal
benyttes senere i processen ved orientering til kommunen om den videre behandling af kortlægnings-
behov. Miljøstyrelsen bør beslutte, hvorvidt skabelon for svarbrev altid skal benyttes som intern doku-
mentation for screeningen, hvilket er Kammeradvokatens
anbefaling
177
. Derved sikres, at der altid fore-
ligger intern dokumentation for screeningen, og at der foretages ensartet sagsbehandling.
Det bemærkes desuden, at procedurebeskrivelserne for GKO i vidt omfang generelt henviser til ansvars-
personer og forskellige teams uden at indeholde en nærmere beskrivelse eller specifikation af, hvem disse
er, hvordan de organisatorisk er forankret, eller hvordan de samarbejder på tværs. Proceduren for Scree-
ning beskriver bl.a., at ”ledelsen” er ansvarlig for at orientere kommunerne om proceduren for indmelding
af kortlægningsbehov. Det er ikke tydeligt, hvilken ”ledelse” der henvises til, herunder om det er ledelsen
i Miljøstyrelsen eller ledelsen i en enhed i Miljøstyrelsen. Det
anbefales
derfor, at procedurebeskrivel-
serne gennemgås og præciseres i nødvendigt omfang de steder, hvor det ikke med tydelighed fremgår,
hvem der er ansvarlig for en konkret opgave eller et konkret sagsbehandlingsskridt
178
.
For så vidt angår
Administrationsgrundlag for afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2016-2020
ud-
arbejdet af Naturstyrelsen i 2016 går Kammeradvokaten ud fra, at der vil blive udarbejdet et nyt admi-
nistrationsgrundlag for den fortsatte grundvandskortlægning. Da administrationsgrundlaget omfatter
kortlægningen for 2016-2020, er der ikke foretaget en vurdering af administrationsgrundlaget
179
.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at GKO vil følge anbefalingen og revidere svarbrev og kvalitetsledel-
sessystem.
177
178
Miljøstyrelsen har på baggrund af en gennemgang af Kammeradvokatens 1. deludkast til besvarelse af kommissoriets spørgsmål
2 og på det omtalte arbejdsgruppemøde mellem styrelsen, departementet og Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen vil igangsætte
en revision af procedurebeskrivelserne for GKO, hvor Miljøstyrelsen bl.a. vil sikre, at procedurerne henviser konkret til de vejled-
ninger, der er relevante. Under revisionen vil Miljøstyrelsen vurdere behovet for, at skabelon for svarbrev altid benyttes som internt
arbejdsdokument i forbindelse med screeningsprocessen. Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at det ved en revision vil være relevant
at vurdere behovet for, at øvrige punkter fremhævet ovenfor præciseres i procedurebeskrivelserne.
179
Miljøstyrelsen har ligeledes på baggrund af en gennemgang af Kammeradvokatens 1. deludkast til besvarelse af kommissoriets
spørgsmål 2 og ovennævnte arbejdsgruppemøde oplyst, at Miljøstyrelsen i løbet af maj 2021 ville foretage en opdatering af
Side 139 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0140.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har den 7. juni 2021 fremsendt et opdateret administrationsgrundlag for grundvandskort-
lægningen
180
. I coveret til materialeleverance af 7. juni 2021 er følgende anført om dette:
”Opdatering
af grundvandskortlægningens administrationsgrundlag
Den statslige grundvandskortlægning og kommunernes opgave med udarbejdelse af indsats-
planer har ud over finansieringen ikke ændret karakter, og grundvandskortlægningen fort-
sætter derved med uændret opgaveportefølje. I forbindelse med opdateringen af finansieringen
i grundvandskortlægningens administrationsgrundlag, er administrationsgrundlaget opdate-
ret i forhold til lovhenvisninger, links og sproglige justeringer. Endvidere er der indsat bilag 1
og bilag 2, der tydeliggør, hvilke områder grundvandskortlægningen kortlægger og afgræn-
ser.”
181
Af det opdaterede administrationsgrundlag fremgår, at administrationsgrundlaget ikke kun gælder for
grundvandskortlægningen i perioden 2016-2020. I indledningen til administrationsgrundlaget er tilføjet
en oplistning af den relevante lovgivning for grundvandskortlægningen, og af denne følger, at det er det
til enhver tid gældende lovgrundlag, der finder anvendelse. Desuden ses formålet med administrations-
grundlaget at være opdateret, og det angives heri, at Miljøstyrelsen efter vandforsyningslovens § 11 er
forpligtet til at forestå grundvandskortlægningen, og at denne proces fortsætter efter 2020. Det er også
beskrevet, at finansieringen af grundvandskortlægningen ikke længere sker via drikkevandsbidraget,
men nu tilvejebringes via finansloven. Ligeledes er bilag 1 med beskrivelse af områdeudpegninger og
bilag 2 med principskitse for områdeudpegning tilføjet i administrationsgrundlaget.
Miljøstyrelsen ses således at have udarbejdet et nyt og opdateret administrationsgrundlag for den fort-
satte grundvandskortlægning, der beskriver Miljøstyrelsens opgave med grundvandskortlægningen.
I forhold til vejledningen om zonering
anbefales
det, at Miljøstyrelsen så vidt muligt opdaterer vejlednin-
gen eller erstatter denne med en ny
182
. Det må anses for uhensigtsmæssigt, at vejledningen henviser til
”gamle regler”, og da vejledningen er udarbejdet før vedtagelsen af kommunalreformen, indeholder vej-
ledningen bl.a. fortsat henvisninger til amtsrådene, der ved kommunalreformen blev nedlagt.
”Administrationsgrundlag for afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2016-2020”. Miljøstyrelsen har herefter fremsendt et op-
dateret administrationsgrundlag ved materialeleverance af 7. juni 2021. Det bemærkes, at administrationsgrundlaget efter det
oplyste er under direktionsgodkendelse.
180
181
182
Bilag – Administrationsgrundlag for grundvandskortlægningen (juni 2021)
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 7. juni 2021 vedrørende materialeleverance med øvrigt supplerende materiale.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at styrelsen vil igangsætte en revision af vejledningen i overensstem-
melse med Kammeradvokatens anbefaling.
Side 140 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0141.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.8
Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for
disse
4.8.1
Den retlige ramme
Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse (”be-
kendtgørelse om krav til kommuneplanlægning”) er udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk.
2.
4.8.1.1
Vandforsyningslovens § 11 a, stk. 2
Efter vandforsyningslovens § 11 a, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler for myndighedernes ad-
ministration i de områder, der efter reglerne udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, er udpeget som drikke-
vandsressource. Denne adgang har ministeren udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december
2016 om krav til kommuneplanlægning.
4.8.1.2
Bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016
Bekendtgørelsens formål er efter § 1 at sikre, at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af fare
for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for de områder, der er udpeget
som et område med særlige drikkevandsinteresser eller udpeget som et indvindingsopland til almene
vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, jf. vandforsyningslovens § 11 a,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Nærmere bestemmelser om, hvordan kommunalstyrelsen i sin kommuneplanlægning bidrager til fore-
byggelse af fare for forurening, fremgår af bekendtgørelsens § 2.
Det er i Miljøstyrelsens notat om administrationsgrundlag på drikkevandsområdet
183
anført, at det ikke
af bekendtgørelsen fremgår, hvem der skal føre kontrol med, at kommunalbestyrelsen bidrager til fore-
byggelse af fare for forurening af grundvandsressourcer. Opgaven er dog efter det af styrelsen i notatet
oplyste blevet flyttet fra Bolig- og Planstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen) til Miljøstyrelsen.
183
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 4. marts 2021 om administrationsgrundlaget på drikkevandsområdet (side 5).
Side 141 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0142.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.8.2
Modtaget materiale
Kammeradvokaten har til brug for gennemgangen af Miljøstyrelsens administrationsgrundlag vedrø-
rende opgaver i relation til bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning den 15. marts 2021 modta-
get følgende materiale af relevans for vurderingen af administrationsgrundlaget:
-
”Procedurebeskrivelser Plantilsyn”
184
, som indeholder 1) procedurebeskrivelse for tilsyn
med kommuneplanlægning og 2) linjepapir – OSD og indvindingsoplande.
-
”Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevands-
interesser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse”.
185
4.8.2.1
Indhold af procedurebeskrivelser for plantilsyn
Det fremgår, at formålet med procedurebeskrivelsen for tilsyn med kommuneplanlægning er at sikre, at
et planforslag og dertil knyttede myndighedshøringer behandles i overensstemmelse med planlovens krav
om, at staten skal gøre indsigelse mod kommunalplanlægning, som ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser, medmindre forholdet er af underordnet betydning.
Procedurebeskrivelsen behandler ikke indsigelser over for lokalplaner, jf. planlovens § 29, stk. 3, idet der
efter bestemmelsen ikke gælder en indsigelsespligt over for lokalplanforslag, og idet det forudsættes, at
lokalplanforslag har ophæng i en kommuneplan eller et kommuneplantillæg.
Procedurebeskrivelsen tager således sigte på at beskrive håndteringen af tilsyn med kommuneplanlæg-
ningen, herunder håndteringen af indsigelser mod forslag til kommuneplan og kommuneplantillæg, der
ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser, jf. planlovens § 29, stk. 1.
186
Det er i procedurebeskrivelsen bemærket, at Miljøstyrelsen alene forholder sig til de nationale interesser,
som styrelsen varetager.
184
185
186
Bilag – Procedurebeskrivelser af 22. december 2020 om Plantilsyn.
Vejledningen er tilgængelig via Retsinformation.
Erhvervsministeren
skal
ifølge planlovens § 29, stk. 1, fremsætte indsigelser over for et forslag til kommuneplan og ændringer
til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende 1) vækst og erhvervsudvikling, 2) natur-
og miljøbeskyttelse, 3) kulturarvs- og landskabsbevarelse, og 4) hensyn til nationale og regionale anlæg. Ministeren varetager denne
indsigelsesbeføjelse på vegne af samtlige statslige myndigheder, og kompetencen er delegeret til Bolig- og Planstyrelsen (tidligere
Erhvervsstyrelsen), jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 331. af 22. februar 2021 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser
til Bolig- og Planstyrelsen efter lov om planlægning m.v.
Side 142 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0143.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Derudover beskriver proceduren også håndteringen af myndighedshøringer ift. planloven, miljøvurde-
ringsloven og VVM-bekendtgørelsen m.v., hvor staten kan, men ikke retligt er forpligtet til, at gøre ind-
sigelse.
Procedurebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af gennemgang af og intern høring hos Miljøstyrelsen
for så vidt angår forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg. Der er beskrevet to forskellige pro-
cesser for gennemgang af og intern høring af forslag til henholdsvis kommuneplaner og kommuneplan-
tillæg.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at
forslag til kommuneplaner
modtages hos Miljøstyrelsen af
”plantilsynsteamet” i en ”plantilsynpostkasse”
187
via Plandata.DK fra Bolig- og Planstyrelsen (tidligere
Erhvervsstyrelsen) som stjernehøring. Plantilsynsteamet er forankret i styrelsens enhed Landskab og
Skov. Efter modtagelse sender plantilsynsteamet kommuneplanforslaget i intern høring hos samtlige fag-
enheder hos Miljøstyrelsen, der varetager Miljøstyrelsens interesser i kommunal planlægning. Procedu-
rebeskrivelsen indeholder i afsnit 7 et skema med sektoransvarlig fagperson for de relevante fagenheder,
herunder fagenheden Vandmiljø og Friluftsliv, der varetager sektorområdet for OSD, indvindingsop-
lande, indsatsområder og BNBO.
Den interne høring udsendes, uden at plantilsynsteamet har foretaget en indledende screening af even-
tuelle konflikter med nationale interesser. De enkelte fagenheder hos Miljøstyrelsen forestår herefter
selv en gennemgang af kommuneplanforslaget og melder tilbage til plantilsynsteamet, hvorvidt den på-
gældende enhed vurderer, at der skal fremsættes indsigelse(r). Plantilsynsteamet samler eventuelle ind-
sigelser fra fagenhederne i et samlet notat til brug for ministerorientering og oversendelse til Bolig- og
Planstyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen).
Det fremgår herudover af procedurebeskrivelsen, at
forslag til kommuneplantillæg
modtages hos Miljø-
styrelsen i plantilsynspostkassen via Plandata.DK eller gennem modtagelse af lokalplanforslag, når lo-
kalplanforslaget inkluderer et kommuneplantillæg. Efter modtagelse af forslag til kommuneplantillæg
foretager plantilsynsteamet en forudgående screening, hvor det vurderes, om der kan være en konflikt
med de nationale interesser, som Miljøstyrelsen varetager. Plantilsynsteamet sender herefter planforsla-
get i intern høring hos de fagenheder, der er ansvarlige for de nationale interesser, der er identificeret
under screeningen. De enkelte fagenheder hos Miljøstyrelsen forestår herefter selv en gennemgang af
kommuneplanforslaget og melder tilbage til plantilsynsteamet, hvorvidt den pågældende enhed vurderer,
at der skal fremsættes indsigelse(r). Plantilsynsteamet samler eventuelle indsigelser fra fagenhederne i
187
Efter det i procedurebeskrivelsen oplyste:
[email protected].
Side 143 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0144.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
et samlet notat til brug for ministerorientering og oversendelse til Bolig- og Planstyrelsen (tidligere Er-
hvervsstyrelsen.
Screeningen gennemføres indledningsvist ved brug af plandata.dk’s kortfunktion samt søgefunktion,
hvorefter der ledes efter nøgleord.
188
Hvis brugen af disse funktioner viser, at der forekommer nationale
interesser, behandler plantilsynsteamet forslaget efter et linjepapir for hver fagenhed. Et linjepapir er i
procedurebeskrivelsen beskrevet som et papir, der bl.a. beskriver hvilke GIS-lag, der skal benyttes, og
om der findes en bagatelgrænse for, hvornår fagenheden ikke skal have planforslaget i høring.
189
Kam-
meradvokaten har sammen med procedurebeskrivelse om tilsyn med kommuneplanlægning modtaget
linjepapir for Grundvand (OSD og indvindingsoplande).
Det fremgår endvidere af procedurebeskrivelsen for tilsyn med kommuneplanlægning, at Miljøstyrelsen
ved vurderingen af, om styrelsen (gennem Bolig- og Planstyrelsen) skal fremsætte indsigelse(r) mod et
forslag til kommuneplan eller forslag til kommuneplantillæg, skal tillægge det vægt, om kommunerne i
kommuneplanlægningen varetager de nationale grundvandsinteresser.
4.8.2.2
Indhold af vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drik-
kevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse
Det bemærkes, at vejledningen er udarbejdet til kommunerne og udgør vejledning til kommunernes myn-
dighedsopgaver i henhold til bekendtgørelsen. Vejledningen behandles derfor ikke nærmere i det føl-
gende.
4.8.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning fastlægger en for-
pligtelse for kommunalbestyrelsen til at sikre, at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af
fare for forurening af grundvandsressourcer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
Bekendtgørelsen indeholder derimod ikke bestemmelser om, at der skal føres kontrol med, at kommunal-
bestyrelsen i deres kommuneplanlægning bidrager til forebyggelse af fare for forurening af grundvands-
ressourcer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene
Procedurebeskrivelsen indeholder en henvisning til et bilag IV, hvori nøgleordene er oplistet. Vi har som følge af listens praktiske
karakter ikke fundet anledning til at efterspørge det omtalte bilag IV.
188
189
Procedurebeskrivelsen indeholder i afsnit 7 en oversigt over fagenhedernes linjepapir og separate links hertil.
Side 144 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0145.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandforsyninger uden for disse. Det vurderes derfor, at der ikke er regler i bekendtgørelsen, der nødven-
diggør udarbejdelsen af et administrationsgrundlag.
Hjemlen til at føre kontrol med kommuneplanlægningen fremgår derimod af planlovens § 29. Efter § 29,
stk. 1, skal erhvervsministeren fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan eller kommune-
plantillæg, hvis det ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser, som er nærmere afgrænset
i bestemmelsen, herunder natur- og miljøbeskyttelse. Ministeren varetager som anført denne indsigel-
sesbeføjelse på vegne af samtlige statslige myndigheder, og kompetencen er delegeret til Bolig- og Plan-
styrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen)
190
. Efter § 29, stk. 3, kan en(hver) minister fremsætte indsigelse
mod et lokalplanforslag ud fra de særlige (nationale) hensyn, som ministeren varetager. Det vurderes
derfor i det følgende, om det fremsendte administrationsgrundlag om tilsyn med kommuneplanlægning
sikrer, at Miljøstyrelsen i nødvendigt omfang gør indsigelse mod kommuneplanlægningen.
Kammeradvokaten
vurderer,
at det eksisterende administrationsgrundlag i form af procedurebeskrivelse
for tilsyn med kommuneplanlægningen i tilstrækkelig grad sikrer, at det ved vurderingen af, om Miljø-
styrelsen skal fremsætte indsigelse mod forslag til kommunalplan eller kommunalplantillæg indgår, om
kommunalstyrelsen ved planen har sikret, at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af fare
for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer. For så vidt angår et forslag til kommu-
neplantillæg sker dette både gennem plantilsynsteamets indledende screening og de relevante fagenhe-
ders efterfølgende vurdering. For så vidt angår et forslag til kommuneplan sker det ved samtlige fagen-
heders gennemgang af forslaget. Det vurderes således, at der ikke er behov for udarbejdelse af yderligere
administrationsgrundlag.
4.9
Vandforsyningsloven
Vandforsyningsloven har efter § 1 bl.a. til formål at sikre, at udnyttelse og beskyttelse af vandforekomster
sker ud fra en samlet planlægning, at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, at sikre
udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstilledende vandforsyning og at sikre
kvalitetskravene til drikkevand.
Jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 331. af 22. februar 2021 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Bolig- og
Planstyrelsen efter lov om planlægning m.v.
190
Side 145 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0146.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Flere bekendtgørelser er udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. bekendtgørelse om vandforsynings-
planlægning
191
, bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning
192
, drikkevandsbekendtgørelsen
193
,
bekendtgørelse om indsatsplaner
194
og bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (analysekvali-
tetsbekendtgørelsen)
195
.
Loven giver i en række tilfælde miljø-og fødevareministeren (i dag og herefter: miljøministeren) myndig-
hed til at træffe afgørelse i enkeltsager. Ved bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019 (delegationsbe-
kendtgørelsen) har miljøministeren delegeret en række opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.
Miljøministeriets departement har i lovbestemmelsesoversigten anført hjemlen til de opgaver og beføjel-
ser, som ønskes vurderet af Kammeradvokaten i nærværende rapport. Disse opgaver og beføjelser gen-
nemgås derfor i afsnit 4.9.1 til afsnit 4.9.19 med det formål at vurdere, om Miljøstyrelsen har udarbejdet
et administrationsgrundlag, og i bekræftende fald, om dette må anses for værende en korrekt og fyldest-
gørende beskrivelse af Miljøstyrelsens myndighedsopgave(r). Hvis der ikke foreligger et administrations-
grundlag, vurderes det, om der
bør
foreligge et administrationsgrundlag, således at dette skal udarbejdes,
eller om Miljøstyrelsen kan behandle sagen i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i
henhold til det relevante lovgrundlag, jf. afsnit 4.
4.9.1
Lovens § 7 – Miljøstyrelsens mulighed for at træffe afgørelse i sager af vidtrækkende
betydning
Vandforsyningslovens § 7 angiver, at miljøministeren eller energi-, forsynings- og klimaministeren (i dag:
klima-, energi- og forsyningsministeren) i konkrete sager af vidtrækkende betydning, kan bestemme, at
en afgørelse i disse sager skal træffes af ministeren i stedet for kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen giver således bl.a. miljøministeren en
call in-beføjelse
i større sager, hvor kommunalbe-
styrelsen i henhold til loven er tillagt kompetence til at træffe afgørelse. Bestemmelsen er kun tiltænkt
191
192
193
Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016.
Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019.
Her og i det følgende en henvisning til 2019-bekendtgørelsen, der var gældende på tidspunktet for udstedelsen af Miljøministe-
riets kommissorium af 7. december 2020, medmindre andet angives.
194
195
Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016.
Bekendtgørelse nr. 1770 af 28. november 2020.
Side 146 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0147.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
anvendt ganske undtagelsesvis og svarer til bestemmelsen i den dagældende miljøbeskyttelseslov § 47
196
197
.
Af forarbejderne til den dagældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 47 fremgår det, at:
”I hidtidig praksis har det vist sig, at der forekommer enkelte sager om større virksomheder,
som kan tænkes at medføre betydelig forurening, hvor det havde været praktisk, om ministe-
ren direkte havde kunnet gribe ind i sagen. For at afhjælpe denne mangel foreslås det, at
ministeren i sager af den omhandlede art, der har mere vidtrækkende betydning, undtagelses-
vis selv kan træffe afgørelse. De sager, der kan behandles efter § 47, kan f.eks. rumme alvorlige
modsætninger mellem hensynet til miljøbeskyttelsen og andre samfundshensyn f.eks. egnsud-
viklingshensyn. Det skal dog præciseres, at vedkommende amtsråd eller kommunalbestyrelse
har pligt til at behandle sagen. Det er således ministerens afgørelse, om bestemmelsen skal
bringes i anvendelse.”
198
Forarbejderne giver ikke en yderligere beskrivelse af, hvornår der er tale om en sag af vidtrækkende
betydning.
Ministerens kompetence efter § 7 til henholdsvis at beslutte at udnytte call in-beføjelsen, og til at træffe
afgørelse i sager af vidtrækkende betydning, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsens
§ 20, nr. 2.
4.9.1.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 7
199
.
4.9.1.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.1.1, lægges det til grund, at der ikke er udarbej-
det et administrationsgrundlag.
Vurderingen af, hvorvidt der er behov for, at Miljøstyrelsen udarbejder et selvstændigt administrations-
grundlag for lovens § 7, afhænger som anført ovenfor i afsnit 4 således dels af kompleksiteten af reglerne,
196
197
Jf. bemærkningerne til § 7 i forslag nr. 143 af 10. januar 1978 til lov om vandforsyning m.v.
Miljøministerens kompetence omfatter ikke lovens §§ 52 a og b, 53, 53 a og 55, der administreres af klima-, energi- og forsynings-
ministeren.
198
Lovforslag nr. 155 til lov om miljøbeskyttelse fremsat den 25. januar 1973.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
199
Side 147 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0148.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
dels af de forpligtelser, som de pålægger (den relevante sagsbehandler i) Miljøstyrelsen. Antallet af sager,
som Miljøstyrelsen behandler i henhold til bestemmelsen, kan også tillægges vægt i vurderingen.
Det fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 47, som svarer til den nugældende § 7 i vand-
forsyningsloven, at bestemmelsen tænkes anvendt helt undtagelsesvist. Miljøstyrelsen har over for Kam-
meradvokaten desuden oplyst, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelser i sager
af denne karakter
200
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent vil blive truffet afgørelse efter
lovens § 7.
Efter lovens § 7 kan Miljøstyrelsen ved udnyttelsen af call in-beføjelsen bestemme, at styrelsen i stedet
for kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse i sager af ”vidtrækkende betydning”. Som anført ovenfor
i afsnit 4.9.1 indeholder forarbejderne kun i begrænset omfang fortolkningsbidrag til, hvad der skal for-
stås ved ”vidtrækkende betydning”. Forarbejderne giver ikke anden vejledning end, at bestemmelsen skal
anvendes undtagelsesvist, f.eks. i tilfælde, hvor afgørelsen rummer alvorlige modsætninger mellem hen-
synet til miljøbeskyttelsen og andre samfundshensyn. Henset hertil og til, at Miljøstyrelsen heller ikke
ses at have truffet afgørelse efter bestemmelsen, foreligger der ikke nærmere retningslinjer for, hvad der
ligger i formuleringen ”vidtrækkende betydning”. Dette gør det vanskeligt for den enkelte sagsbehandler
at foretage en fyldestgørende vurdering af, hvornår Miljøstyrelsen skal træffe beslutning om at udnytte
call in-beføjelsen og selv træffe afgørelse efter loven, jf. § 7.
Henset til, at Miljøstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt ses at have anvendt hjemlen i § 7, vurderes
det dog, at det ikke er nødvendigt for Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt at udarbejde et egentligt
administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 7.
Det
anbefales
imidlertid, at Miljøstyrelsen sikrer, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 7 under-
lægges en forsvarlig procedure med hensyn til kvalitetssikring og videndeling, således at styrelsen kan
fastlægge og udbrede en ensartet praksis for, hvornår beføjelsen i § 7 skal bringes i anvendelse. Det for-
udsættes i den forbindelse, at Miljøstyrelsen for så vidt angår eventuelle fremtidige sager efter lovens §
7 desuden sikrer, at sagerne bliver underlagt en forsvarlig godkendelsesprocedure, da det som følge af
manglende retningslinjer for sagsbehandlingen som anført kan være vanskeligt for den enkelte sagsbe-
handler at træffe afgørelse i sagerne. Godkendelsesproceduren bør følge de samme retningslinjer som
sager, som behandles efter styrelsens ”almindelige sagsflow”.
200
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 148 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0149.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.2
Lovens § 11 – Miljøstyrelsen myndighedsopgave ved udpegning af drikkevandsres-
sourcer
Der henvises til rapportens afsnit 4.7.
4.9.3
Lovens § 13 b, stk. 5 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave til at træffe afgørelse ved
uenighed om indsatsplaner
Efter vandforsyningslovens § 13 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inddrage alle berørte parter i for-
bindelse med udarbejdelse af en indsatsplan. En indsatsplan kan først vedtages, når alle berørte kom-
munalbestyrelser er enige om indsatsplanen, jf. § 13, stk. 2. Kan der ikke opnås enighed, skal regionsrå-
det efter anmodning indkalde til mægling, jf. § 13, stk. 4. Kan der fortsat ikke opnås enighed, skal regi-
onsrådet forelægge sagen for miljøministeren, hvorefter ministeren træffer afgørelse, jf. § 13, stk. 5.
Miljøministerens kompetence til at træffe afgørelse efter § 13, stk. 5, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 4.
4.9.3.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har overfor Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrations-
grundlag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 13 b, stk. 5
201
.
4.9.3.2
Vurdering
Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at der ikke er udarbejdet et administrationsgrund-
lag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelse i sager efter vand-
forsyningslovens § 13 b, stk. 5
202
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent opstår uenigheder
om indsatsplaner som kommunalbestyrelserne ikke selv kan løse, hvorfor der ligeledes sjældent – hvis
overhovedet – bliver truffet afgørelse efter lovens § 13 b, stk. 5. Det vurderes derfor, at det ikke på nuvæ-
rende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens
myndighedsopgave efter lovens § 13 b, stk. 5.
201
202
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 149 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0150.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 13 b, stk. 5, bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag.
4.9.4
Lovens § 14 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave til udstedelse af pålæg om kommu-
nalbestyrelsers udarbejdelse af delplaner og tillæg til planer
Der henvises til rapportens afsnit 4.1..
4.9.5
Lovens § 15, stk. 1 – Miljøstyrelsens udarbejdelse af landsplaner for vandforsyning
Efter vandforsyningslovens § 15, stk. 1, kan miljøministeren udarbejde landsplaner for vandforsyning,
som skal lægges til grund ved behandling af sager efter vandforsyningsloven.
Som beskrevet i afsnit 4.1.1.1 forestås vandforsyningsplanlægningen af kommunalbestyrelsen (kommu-
nerne) efter reglerne i vandforsyningslovens §§ 14 og 14 a og reglerne i bekendtgørelsen om vandforsy-
ningsplanlægning
203
. Opgaven med vandforsyningsplanlægning er således som udgangspunkt henlagt til
kommunalbestyrelserne, jf. vandforsyningslovens § 14, stk. 1.
Miljøministerens kompetence til at udarbejde landsplaner for vandforsyning efter vandforsyningslovens
§ 15, stk. 1, er delegeret til Miljøstyrelsen.
204
4.9.5.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 15, stk. 1
205
.
4.9.5.2
Vurdering
Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at der ikke er udarbejdet et administrationsgrund-
lag.
203
204
Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning.
Jf. § 20, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen (”delegationsbe-
kendtgørelsen”).
205
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 150 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0151.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der har været truffet afgørelser i denne
type sager
206
. Dette må forstås således, at Miljøstyrelsen ikke har udnyttet sin kompetence til at udar-
bejde landsplaner for vandforsyningen efter vandforsyningslovens § 15, stk. 1.
Henset til, at det er kommunalbestyrelsen, der forestår vandforsyningsplanlægningen, og at det er Kam-
meradvokatens forståelse, at Miljøstyrelsen ikke har udnyttet sin kompetence til at udarbejde landspla-
ner for vandforsyningen efter vandforsyningslovens § 15, stk. 1, vurderes det, at det ikke på nuværende
tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndig-
hedsopgave efter lovens § 15, stk. 1.
4.9.6
Lovens § 15, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe beslutning
om fælles kortlægning og planlægning
Efter vandforsyningslovens § 15, stk. 2, kan miljøministeren bestemme, at kortlægning og planlægning
skal foretages af flere kommunalbestyrelser i fællesskab.
Miljøministerens kompetence efter § 15, stk. 2, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørel-
sens § 20, nr. 7.
4.9.6.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 15, stk. 2
207
.
4.9.6.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, lægges det til grund, at der ikke er udarbejdet et admini-
strationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der har været truffet afgørelser i sager af
denne karakter
208
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent – hvis overhovedet – bliver
truffet afgørelse efter lovens § 15, stk. 2. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er
206
207
208
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 151 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0152.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave ef-
ter lovens § 15, stk. 2.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 15, stk. 2, bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag.
4.9.7
Lovens § 16, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at bestemme at nær-
mere angivne forudsætninger skal lægges til grund for vandforsyningsplanlægnin-
gen
Efter vandforsyningslovens § 16, stk. 1, kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om indholdet af
planlægningen efter lovens § 14 (som vedrører kommunalbestyrelsens udarbejdelse af vandforsynings-
planer) samt om grundlaget for og indholdet af indsatsplaner efter §§ 13 og 13 a. Miljøministeren har
udnyttet kompetencen ved udstedelse af bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning
209
og bekendtgø-
relse om indsatsplaner
210
.
Efter vandforsyningslovens § 16, stk. 2, kan miljøministeren bestemme og fastsætte regler om, at nær-
mere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen af vandforsyningen efter lovens
§ 14, som skal lægges til grund ved administrationen af loven.
Miljøministerens kompetence efter § 16, stk. 2, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørel-
sens § 20, nr. 8.
4.9.7.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 16, stk. 2
211
.
209
Bekendtgørelse nr. 831 af 27. juni 2016 om vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen og Miljøstyrelsens myndighedsopgaver
i henhold til bekendtgørelsen er nærmere omtalt ovenfor i afsnit 4.1.
210
Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner. Bekendtgørelsen og Miljøstyrelsens myndighedsopgaver i henhold til
bekendtgørelsen er nærmere omtalt ovenfor i afsnit 4.4.
211
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 152 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0153.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.7.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der ikke er udarbejdet et administra-
tionsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der har været truffet afgørelser i sager af
denne karakter
212
. Det ses således ikke, at Miljøstyrelsen har valgt at udnytte den kompetence, som sty-
relsen i medfør af lovens § 16, stk. 2, er tillagt.
Henset hertil og til, at vandforsyningslovens § 16, stk. 2, er en hjemmel for Miljøstyrelsen til at udstede
nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges til grund for planlægningen af vandforsyningen – og
at der derved ikke er tale om en opgave, som indebærer løbende afgørelser –, vurderes det, at det ikke er
nødvendigt for styrelsen at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag.
4.9.8
Lovens § 16, stk. 4 – Miljøstyrelsens myndighedsopgave ved uenighed om fordeling af
udgifter ved kommunernes planlægning
I afsnit 4.1.1.1 er det beskrevet, at vandforsyningsplanlægningen forestås af kommunalbestyrelsen (kom-
munerne) efter reglerne i vandforsyningslovens §§ 14 og 14 a og reglerne i bekendtgørelse om vandforsy-
ningsplanlægning, jf. § 1 i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.
Vandforsyningslovens § 16, stk. 4, tillægger miljøministeren kompetence til at træffe afgørelse om forde-
lingen af udgifterne til kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, hvis der opstår uenighed
herom.
Miljøministerens kompetence efter § 16, stk. 4, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørel-
sens § 20, nr. 9.
4.9.8.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 16, stk. 4
213
.
212
213
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 153 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0154.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.8.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der ikke er udarbejdet et administra-
tionsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelser i sager af
denne karakter
214
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent – hvis overhovedet – bliver
truffet afgørelse efter lovens § 16, stk. 4. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er
nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave ef-
ter lovens § 16, stk. 4.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 16, stk. 4, bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag. Hvis
styrelsen ønsker at udarbejde en overordnet procedurebeskrivelse,
anbefales
det, at denne beskriver,
hvilke momenter, der spiller ind i fordelingen af udgifterne.
4.9.9
Lovens § 25, stk. 1 og stk. 3 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at give tilla-
delse til indvinding og levering af vand til eller fra udlandet
Efter vandforsyningslovens § 25, stk. 1, kan indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsalt-
ning af havvand og levering af drikkevand
fra udlandet
ikke ske uden tilladelse fra miljøministeren.
Efter lovens § 25, stk. 3, må der heller ikke leveres grundvand og overfladevand
til udlandet
uden tilla-
delse fra miljøministeren.
Det er kun afsaltning af havvand, der kræver ministerens tilladelse, idet anlæg til afsaltning af grund-
vand skal behandles efter lovens almindelige regler om indvinding
215
.
Miljøministerens kompetence efter lovens § 25, stk. 1 og stk. 3, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegati-
onsbekendtgørelsens § 20, nr. 10 og nr. 11.
214
215
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Jf. bemærkningerne til § 25 i lovforslag nr. 143 om forslag til lov om vandforsyning fremsat den 10. januar 1978.
Side 154 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0155.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.9.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 25, stk. 1 og stk. 3
216
.
4.9.9.2
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at meddele tilladelse efter
lovens § 25, stk. 1 og 3, alene bliver relevant i det tilfælde, hvor Miljøstyrelsen modtager en ansøgning
om tilladelse til at indvinde vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand, levering af
drikkevand fra udlandet eller levering af grundvand og overfladevand til udlandet.
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.9.1, lægges det til grund, at der ikke er udarbej-
det et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelser i sager af denne
karakter
217
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent bliver truffet afgørelse efter lovens
§ 25, stk. 1 og/eller stk. 3. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at
udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgaver efter lovens § 25,
stk. 1 og/eller 3.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 25, stk. 1 og 3, bliver be-
handlet i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrund-
lag. Hvis styrelsen ønsker at udarbejde en overordnet procedurebeskrivelse,
anbefales
det, at denne be-
skriver de momenter, der bør indgå i vurderingen af, om der bør meddeles tilladelse til indvinding af vand
til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand, levering af drikkevand fra udlandet eller leve-
ring af grundvand og overfladevand til udlandet.
4.9.10
Lovens § 27, 2. pkt. – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at afgøre uenigheder
om foranstaltninger af hensyn til vandforsyningsforholdene
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse med
statslige bygge- og anlægsarbejder, må efter vandforsyningslovens § 27 som udgangspunkt kun ske efter
forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen.
216
217
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 155 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0156.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og kommunalbestyrelsen uenighed om, hvilke foran-
staltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljømini-
steren, jf. § 27, 2. pkt.
Miljøministerens kompetence efter § 27, 2. pkt., er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørel-
sens § 20, nr. 12.
4.9.10.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 27, 2. pkt.
218
.
4.9.10.2
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at Miljøstyrelsen ikke på eget initiativ skal tage stilling til uenigheder
om foranstaltninger, men at stillingtagen skal ske, hvis Miljøstyrelsen af parterne (den statslige anlægs-
myndighed og/eller kommunalbestyrelsen) bliver anmodet om at afgøre spørgsmålet.
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.10.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at styrelsen ikke har truffet
afgørelse i sager af denne karakter efter 2012. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent
bliver truffet afgørelse efter lovens § 27, 2. pkt. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt
er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave
efter lovens § 27, 2. pkt.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 27, 2. pkt., bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag. Hvis
styrelsen på et tidspunkt måtte få flere sager efter § 27, 2. pkt.,
anbefales
det desuden, at styrelsen ud-
arbejder et administrationsgrundlag, som beskriver de momenter, der skal og kan inddrages i afgørelsen
samt eventuel tidligere praksis. Dette med henblik på at sikre, at Miljøstyrelsens behandling af sager
efter lovens § 27, 2. pkt., underlægges en forsvarlig procedure med hensyn til kvalitetssikring og viden-
deling, således at styrelsen kan fastlægge og udbrede en ensartet praksis.
218
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 156 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0157.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.11
Lovens § 29, stk. 2 og stk. 4 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at afgøre eller
rejse spørgsmål om gennemførelsen af vandforsyningsanlæg i områder med utilfreds-
stillende vandforsyning
Efter vandforsyningslovens § 29, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen for områder, hvor vandforsyningen ud
fra en samlet vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for og overslag over udgifterne ved
oprettelse af en almen vandforsyning og etablering af de enkelte vandforsyningsanlæg.
Hvis og når kommunalbestyrelsen efter § 29, stk. 1, har udarbejdet en plan og overslag for udgifterne ved
oprettelsen og etableringen af en almen vandforsyning, afgør miljøministeren, om den almene vandforsy-
ning skal gennemføres. Desuden afgør ministeren, i hvilket omfang bestående og fremtidig vandforsyning
inden for området skal ske fra den almene vandforsyning, på hvilke vilkår tilslutning til den almene
vandforsyning skal ske, og om den almene vandforsyning skal gennemføres som kommunalt ejet almen
vandforsyning eller som andelsselskab eller interessentskab, jf. lovens § 29, stk. 2.
Miljøministeren kan også på eget initiativ rejse spørgsmål om gennemførelsen af en fælles vandforsyning
som omhandlet i § 29, stk. 2, og kan i den forbindelse pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde planer
for og overslag over udgifterne ved oprettelse af vandforsyningen, jf. § 29, stk. 4.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 29, stk. 2 og stk. 4, er henlagt til Miljøstyrel-
sen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 13 og nr. 14.
4.9.11.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 29, stk. 2 og stk. 4
219
.
4.9.11.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.11.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at styrelsen ikke har truffet
afgørelser i sager af denne karakter efter 2012. Miljøstyrelsen har videre oplyst, at de fleste almene vand-
forsyninger blev dannet i 1960’erne. I praksis bliver nye områder koblet til eksisterende vandforsyninger,
eller borgere går sammen om på eget initiativ at oprette en almen vandforsyning. På denne baggrund har
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
219
Side 157 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0158.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen oplyst, at det er sjældent, at en kommune i nyere tid har haft behov for at oprette en almen
vandforsyning, hvorfor lovens § 29, stk. 2, sjældent tænkes anvendt. Miljøstyrelsen har desuden oplyst,
at § 29, stk. 4, tilsvarende sjældent tænkes anvendt.
Det må henset hertil og på baggrund af Miljøstyrelsens oplysninger om, at styrelsen siden 2012 ikke har
truffet afgørelser efter bestemmelserne, lægges til grund, at der kun vil være få – hvis overhovedet nogen
– sager efter lovens § 29, stk. 2 og 4. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødven-
digt at udarbejde et egentligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lo-
vens § 29, stk. 2 og 4. Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 29,
stk. 2 og 4, bliver behandlet i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det
relevante lovgrundlag.
4.9.12
Lovens § 32 og kapitel 8 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe afgø-
relse om tilbagekaldelse af indvindingstilladelser og forsyningspligt
For så vidt angår Miljøstyrelsens myndighedsopgaver efter vandforsyningslovens § 32 samt kapitel 8
(§§ 45-48) henvises der til rapportens afsnit 4.2.
4.9.13
Lovens § 40, stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at træffe afgørelse om
ekspropriation
Efter vandforsyningslovens § 40, stk. 1, er kompetencen til at træffe beslutning om ekspropriation efter
lovens §§ 37 og 38 henlagt til kommunalbestyrelsen. Miljøministeren kan dog bestemme, at en beslutning
om ekspropriation efter loven skal træffes af ministeren selv efter forhandling med de berørte kommu-
nalbestyrelser, jf. lovens § 40, stk. 2.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 40, stk. 2, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 18.
I forarbejderne til bestemmelsen er det beskrevet, at hensigten med bemyndigelsen i § 40, stk. 2, dels er,
at det ved ekspropriationer, der strækker sig over flere kommuner, kan være upraktisk at skifte ekspro-
priationsmyndighed ved overgangen fra den ene kommune til den anden, dels at det kan være uhensigts-
mæssigt at lade en kommunalbestyrelse træffe beslutning om en ekspropriation, som den selv er uden
interesse i, medens en anden kommune har en væsentlig interesse i ekspropriationen
220
.
220
Jf. bemærkningerne til § 40 i forslag nr. 143 til lov om vandforsyning m.v., fremsat den 10. januar 1978.
Side 158 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0159.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.13.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 40, stk. 2
221
.
4.9.13.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.13.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelse i sager af denne
karakter. Det må henset hertil lægges til grund, at Miljøstyrelsen hidtil ikke har anvendt hjemlen i lovens
§ 40, stk. 2. Det må således samtidig lægges til grund, at der sjældent bliver truffet afgørelse efter lovens
§ 40, stk. 2. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egent-
ligt administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 40, stk. 2. Miljøstyrel-
sen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 40, stk. 2, bliver behandlet i overens-
stemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag. Dette med hen-
blik på at sikre, at Miljøstyrelsens behandling af sager efter lovens § 40, stk. 2, i lyset af sagernes karakter
underlægges en forsvarlig godkendelsesprocedure.
4.9.14
Lovens § 41 - Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at bestemme, at ekspropria-
tion skal ske efter reglerne i ekspropriationsprocesloven
Efter vandforsyningslovens § 41 kan miljøministeren bestemme, at ekspropriation skal ske efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (”ekspropriationsprocesloven”),
når der til fordel for samme vandforsyning samtidigt sker ekspropriation i flere kommuner.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 41 er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegati-
onsbekendtgørelsens § 20, nr. 19.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen i praksis anvendes yderst sjældent
222
.
221
222
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Jf. bemærkningerne til § 2, nr. 37, i lovforslag nr. 92 om forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder og lov om vandforsyning m.v., fremsat den 2. februar 2005 (bemærkninger til vandfor-
syningslovens § 41).
Side 159 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0160.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.14.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrundlag for behandlingen af
sager efter vandforsyningslovens § 41
223
.
4.9.14.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.14.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelse i sager af denne
karakter. Det må henset hertil lægges til grund, at Miljøstyrelsen hidtil ikke har udnyttet hjemlen i
lovens § 41. Det må således samtidig lægges til grund, at der sjældent bliver truffet afgørelse efter lovens
§ 41. Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt
administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 41. Miljøstyrelsen bør i
stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 40, stk. 2, bliver behandlet i overensstemmelse
med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag.
4.9.15
Lovens § 63, stk. 1 og stk. 2 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence ved kommunal-
bestyrelsernes tilsyn med vandforsyningen
Vandforsyningslovens § 63 findes i lovens kapitel 10 om tilsyn m.v. Efter lovens §§ 57, 58 og 60 fører
kommunalbestyrelsen tilsyn med indretningen og driften af vandforsyningsanlæg, indvundne vand-
mængder og med kvaliteten af vandet i vandforsyningssystemer.
Nærmere regler om kommunalbestyrelsernes tilsyn er givet ved drikkevandsbekendtgørelsen og bekendt-
gørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (analysekvalitetsbekendtgørelsen)
224
.
Efter vandforsyningslovens § 63, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen underrette miljøministeren om resul-
taterne af tilsynet og om de foranstaltninger, tilsynet har givet anledning til. Miljøministeren kan på-
lægge kommunalbestyrelsen at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og
beslutning, jf. § 63, stk. 2.
223
224
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bekendtgørelse nr. 1071 af 28. oktober 2019.
Side 160 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0161.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøministeren kan således give pålæg dels til kommunalbestyrelser, som ikke tilrettelægger eller fører
tilsyn tilstrækkeligt effektivt, dels til kommunalbestyrelser, som ikke tager tilstrækkelige skridt over for
fejl, der afdækkes ved tilsynet, f.eks. hvis en kommunalbestyrelse undlader at reagere på oplysninger om
utilfredsstillende vand og nærliggende sundhedsfare
225
. Miljøministeren har dermed kompetence til at
skride ind overfor kommuner, der ikke i tilstrækkelig grad løfter deres tilsynsforpligtelse.
Underretning efter § 63, stk. 1, skal ske til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 27.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 63, stk. 2, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 28.
Miljøstyrelsen har oplyst, at resultaterne af kommunalbestyrelsernes tilsyn indberettes til Jupiterdata-
basen. Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen ikke skal modtage resultaterne af det tekniske
tilsyn, der angår tilsyn med anlæggets fysiske forhold, hvilket bl.a. er anlæggets indretning, funktion og
vedligeholdelsesstand
226
.
4.9.15.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 63
227
.
4.9.15.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.15.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen skal efter lovens § 63, stk. 1, underrettes om kommunalbestyrelsernes tilsyn med indret-
ningen og driften af vandforsyningsanlæg, indvundne vandmængder og med kvaliteten af vandet i vand-
forsyningssystemer. Det er kommunalbestyrelsen, som skal udføre selve tilsynet. Det vurderes derfor, at
lovens § 63, stk. 1, ikke har en karakter, der nødvendiggør, at der udarbejdes et administrationsgrundlag
for styrelsens opgave i henhold til bestemmelsen.
225
226
Jf. bemærkningerne til § 63 i forslag nr. 143 til lov om vandforsyning m.v., fremsat den 10. januar 1978.
Ved lov nr. 492 af 21. maj 2013 om ændring af lov om vandforsyning mv. samt flere andre love blev vandforsyningslovens § 63,
stk. 3, ændret således, at miljøministerens hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilken form kommunalbestyrelsen
skal indsende oplysninger om tilsynet efter lovens § 63, stk. 1, blev suppleret med, at ministeren også kan fastsætte regler om,
hvilke oplysninger der skal indsendes om tilsynet. Bemyndigelsen er blevet udnyttet til at fastsætte regler om, at oplysningerne
om kommunalbestyrelsens tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæggene ikke skal indsendes til ministeren.
227
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 161 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0162.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Af lovens § 63, stk. 2, fremgår, at Miljøstyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at tage spørgsmål
vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning, hvis det vurderes, at kommunal-
bestyrelsen ikke har løftet deres tilsynsforpligtelse i tilstrækkelig grad. Opgaven betyder, at Miljøstyrel-
sen, når styrelsen efter § 63, stk. 1, modtager underretninger om kommunalbestyrelsens tilsyn, har hjem-
mel til at give kommunalbestyrelsen pålæg, hvis styrelsen vurderer tilsynet som værende utilstrækkeligt.
Miljøstyrelsen har oplyst, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til sager, hvor Miljøstyrelsen har udnyttet
kompetencen i § 63, stk. 2
228
.
Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent bliver truffet afgørelse efter lovens § 63, stk. 2. Det
vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administra-
tionsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 63, stk. 2.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 63, stk. 2, bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag. Sam-
tidigt må Miljøstyrelsen være opmærksom på, at styrelsen i henhold til § 63, stk. 2, har en myndigheds-
opgave i forhold til kommuner, som ikke varetager deres tilsynsforpligtelse, og styrelsen skal derfor sikre,
at styrelsen ved modtagelsen af underretninger om kommunalbestyrelsens tilsyn i nødvendigt omfang
forholder sig til oplysningerne, herunder overvejer, om kompetencen efter § 63, stk. 2, skal udnyttes.
4.9.16
Lovens § 64, stk. 1 – Miljøstyrelsens mulighed for adgang til offentlige og private ejen-
domme uden retskendelse
Efter vandforsyningslovens § 64, stk. 1, har bl.a. kommunalbestyrelsen og miljøministeren uden retsken-
delse men mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe
oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler udfærdiget med hjemmel i loven. Det
omfatter såvel undersøgelser som tilsynsopgaver af anden art
229
. Vandforsyningslovens § 64 svarer til
miljøbeskyttelseslovens § 87
230
.
228
229
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1, i forslag nr. 61 til lov om ændring af en række love på miljøområdet, fremsat den 28. oktober
2004. Ændringslovens § 3, nr. 1, omhandler vandforsyningslovens § 64. Heraf fremgår, at bestemmelsen begrænses af § 9 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, som afgrænser bestemmelsen i forhold til straf-
feretsplejens regler om ransagning m.v.
230
Jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1, i forslag nr. 61 til lov om ændring af en række love på miljøområdet, fremsat den 28. oktober
2004. Ændringslovens § 3, nr. 1, omhandler vandforsyningslovens § 64.
Side 162 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0163.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 64, stk. 1, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 29.
4.9.16.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 64, stk. 1
231
.
4.9.16.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.16.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Det bemærkes hertil, at hjemlen i § 64, stk. 1, kan udnyttes af (bl.a.) Miljøstyrelsen, hvis styrelsen vur-
derer dette nødvendigt.
Miljøstyrelsen har anført, at Miljøstyrelsen ikke foretager fysiske tilsyn.
232
Det bemærkes hertil, at det
er kommunalbestyrelsen, der efter vandforsyningslovens §§ 57, 58 og 60 fører tilsyn med indretningen og
driften af vandforsyningsanlæg, indvundne vandmængder og med kvaliteten af vandet i vandforsynings-
systemer, jf. afsnit 4.9.15. Det fremgår herudover af lovens § 65, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen
påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, samt at påbud og forbud
efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 videre oplyst, at GKO udfører tilsyn med udvalgte
boringer, og Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen endnu ikke har haft behov for at udnytte
hjemlen i lovens § 64, stk. 1. Det lægges derfor til grund, at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke
har udnyttet hjemlen i lovens § 64, stk. 1. Det må således samtidig lægges til grund, at der sjældent vil
blive truffet afgørelse efter lovens § 64, stk. 1. Det bemærkes hertil, at Miljøstyrelsen ikke har oplyst, i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen i forbindelse med deres tilsynsforpligtelse efter vandforsyningslo-
ven udnytter hjemlen i lovens § 64, stk. 1.
I det tilfælde kommunalbestyrelserne ved deres tilsyn med vandforsyningen benytter hjemlen i lovens §
64, stk. 1, kan det ikke udelukkes, at Miljøstyrelsen bør udarbejde et fælles administrationsgrundlag, der
fastlægger retningslinjer for kommunalbestyrelsernes anvendelse af hjemlen i lovens § 64, stk. 1, med
henblik på at fastlægge en ensartet, lovmedholdelig og hensigtsmæssig praksis. Det bemærkes hertil, at
231
232
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 163 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0164.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
det falder uden for nærværende undersøgelse at tage stilling til, hvad et passende tilsynsniveau i givet
fald ville være. For en nærmere beskrivelse af det almindelige sektortilsyn, se afsnit 6.1.3.
Det vurderes samlet, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt admi-
nistrationsgrundlag, der fastlægger retningslinjer for Miljøstyrelsens anvendelse af hjemlen i lovens §
64, stk. 1. Se dog om kommunernes tilsyn umiddelbart ovenfor.
4.9.17
Lovens § 67, stk. 1-3 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at påbyde udlevering
af oplysninger
Efter vandforsyningslovens § 67, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen og miljøministeren påbyde den an-
svarlige for driften som nævnt i § 68 a, stk. 2 eller 3,
233
at give alle oplysninger, herunder om økonomiske
og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vandforsyningen, for kommunalbestyrelsens udar-
bejdelse af en vandforsyningsplan eller for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at
foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af vandmiljøet eller naturen
234
.
Ved den ansvarlige som nævnt i § 68 a, stk. 2, forstås den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljø-
skade som følge af en vandindvinding, bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden som led i en erhvervs-
mæssig aktivitet, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for skaden er sket. Ved den ansvarlige som nævnt i § 68 a,
stk. 3, forstås den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller naturtyper
som fastlagt i §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er omfattet af stk. 2, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
233
Bestemmelsen forpligter bl.a. en vandforsyning til at levere de oplysninger, som en kommune ikke er i besiddelse af, men som
er nødvendige for kommunens udarbejdelse af en vandforsyningsplan efter § 3 i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning.
Efter bestemmelsen kan der desuden gives påbud på ubetinget grundlag vedrørende alle de oplysninger, der har betydning for
vandindvindingen herunder også til vurdering af, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade
som følge af vandindvinding, bortledning af grundvand, eller anden sænkning af grundvandsstanden. Bestemmelsen giver desuden
kommunalbestyrelsen og ministeren hjemmel til på ubetinget grundlag at påbyde de undersøgelser, analyser mv., som er nødven-
dige for at klarlægge årsagssammenhængen, omfanget og virkningerne af en stedfunden påvirkning af vandmiljøet eller naturen.
Bestemmelsen kan anvendes såvel i tilfælde af en miljøskade eller overhængende fare for en miljøskade som i tilfælde, hvor det har
betydning for vandforsyningen generelt.
234
Side 164 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0165.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Vandforsyningslovens § 67, stk. 1, gennemfører miljøansvarsdirektivets
235
artikel 5, stk. 3, litra a, og
artikel 6, stk. 2
236
.
Ifølge forarbejderne til § 67 skal adgangen til at udstede påbud administreres i overensstemmelse med
de almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet.
Der skal således være sammenhæng mellem omfanget og udgiften til den påbudte undersøgelse og om-
fanget og arten af miljøskaden eller den overhængende fare herfor. Hvis undersøgelsen af miljøproblemet
eller risikoen f.eks. kan foretages lige godt ved flere metoder, skal den billigste vælges
237
.
Hvis et påbud efter § 67, stk. 1, alene vedrører oplysninger, som har betydning for vandforsyningen, eller
den ansvarlige for driften ikke kan identificeres, kan påbuddet rettes til ejeren af et vandforsyningsan-
læg, jf. § 67, stk. 2. Der vil i langt de fleste tilfælde være identitet mellem ejer og den ansvarlige
238
.
Efter § 67, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning
til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om, såfremt
§ 10 i retssikkerhedsloven
239
finder anvendelse
240
.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 64, stk. 1, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 20, nr. 30.
Her og i det følgende en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
235
Jf. bemærkningerne til § 4, nr. 4, i forslag nr. 118 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, fremsat
den 12. marts 2008.
236
Jf. bemærkningerne til § 4, nr. 4, i forslag nr. 118 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, fremsat
den 12. marts 2008.
237
238
239
Ibid.
Lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter.
240
Bestemmelsen kan ifølge forarbejderne, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 4, i forslag nr. 61 til lov om ændring af en række love på
miljøområdet, fremsat den 28. oktober 2004, f.eks. tænkes anvendt i den situation, hvor tilsynsmyndigheden har konkret mistanke
om, at påbud om forbedring af vandkvaliteten ikke overholdes (der leveres sundhedsfarligt vand til forbrugerne), og man derfor
ikke efter § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter kan afkræve vandforsy-
ningen analyseresultater af vandet. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. være relevant, hvor der er konkret mistanke om, at der
indvindes større mængder vand, end indvindingstilladelsen giver tilladelse til at foretage
Side 165 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0166.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.17.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 67. Miljøstyrelsen har dog oplyst, at styrelsen
er ved at udarbejde et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens behandling af miljøskader på det ge-
nerelle plan
241
. Det er ikke oplyst, hvornår et sådant administrationsgrundlag forventes at foreligge, li-
gesom Kammeradvokaten ikke har kendskab til, hvad administrationsgrundlaget konkret vil indeholde.
4.9.17.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.,
lægges det
til grund, at der ikke er udarbejdet et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens anvendelse af hjem-
melen i lovens § 67.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har truffet afgørelser efter lovens § 67
242
. Styrelsen har sam-
tidig oplyst, at styrelsen kun vil træffe afgørelser efter § 67, såfremt styrelsen er tilsynsmyndighed.
I forbindelse med høring af udkast til besvarelse af kommissoriet, har Kammeradvokaten spurgt Miljø-
styrelsen, om det er korrekt forstået, at Miljøstyrelsen efter styrelsens vurdering ikke har en tilsynsop-
gave i konkrete sager efter vandforsyningsloven, således at hjemlen i § 67 ikke vil blive udnyttet af sty-
relsen. Kammeradvokaten henviste i den forbindelse til miljøbeskyttelseslovens § 25, jf. § 24, hvor Miljø-
styrelsen bliver tillagt en påbuds- og forbudskompetence.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at styrelsen ikke opfatter lovens § 67 som en
tilsynsbestemmelse, men som en hjemmel til at kunne indhente oplysninger uden retskendelse. Bestem-
melsen giver ifølge Miljøstyrelsen hjemmel til, at Miljøstyrelsen for det første kan indhente oplysninger i
forbindelse med udarbejdelse af en vandforsyningsplan eller for vurderingen af en vandforsyningsplan.
For det andet giver bestemmelsen ifølge Miljøstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger i forbindelse
med vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. I
forhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven har Miljøstyrelsen oplyst, at lovens § 25 vedrører
sager, hvor Miljøstyrelsen efter vandforsyningsloven træffer afgørelse i sager om vandindvinding. Miljø-
styrelsen har videre oplyst, at det er korrekt, at såfremt Miljøstyrelsen træffer afgørelse om vandindvin-
ding, så kan Miljøstyrelsen udnytte hjemlen i miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24. Kompetencen efter
241
242
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 166 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0167.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24, jf. lovens § 25, er ifølge Miljøstyrelsen givet i forbindelse med styrelsens
afgørelser om vandindvinding og ikke i forbindelse med styrelsens tilsyn.
Det fremgår af vandforsyningslovens § 60, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med kvaliteten af
vandet i vandforsyningssystemer. Det fremgår herudover af lovens § 65, stk. 1 og 2, at kommunalbesty-
relsen påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, samt at påbud og
forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Det bemærkes hertil, at Miljøstyrelsen
ikke har oplyst, i hvilket omfang kommunalbestyrelserne i forbindelse med deres tilsynsforpligtelse efter
vandforsyningsloven udnytter hjemlen i lovens § 67.
I det tilfælde kommunalbestyrelserne ved deres tilsyn med vandforsyningen benytter hjemlen i lovens §
67, kan det ikke udelukkes, at Miljøstyrelsen bør udarbejde et fælles administrationsgrundlag, der fast-
lægger retningslinjer for kommunalbestyrelsernes anvendelse af hjemlen i lovens § 67, med henblik på
at fastlægge en ensartet, lovmedholdelig og hensigtsmæssig praksis. Det bemærkes hertil, at det falder
uden for nærværende undersøgelse at tage stilling til, hvad et passende tilsynsniveau i givet fald ville
være. For en nærmere beskrivelse af det almindelige sektortilsyn, se afsnit 6.1.3.
Desuden vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at lovens § 67 også omfatter afgørelser om vandindvin-
ding. Da det ikke har umiddelbar betydning for en vurdering af behovet for et administrationsgrundlag,
har Kammeradvokaten ikke foretaget en nærmere vurdering heraf i forbindelse med denne undersøgelse.
Det
vurderes,
at det ikke er nødvendigt for Miljøstyrelsen at udarbejde et selvstændigt administrations-
grundlag for Miljøstyrelsens myndighedskompetence efter lovens § 67. Miljøstyrelsen bør dog være op-
mærksom på, at Miljøstyrelsen muligvis kan benytte sig af hjemlen i lovens § 67, når denne træffer afgø-
relse om vandindvinding. Desuden
anbefales
det, at Miljøstyrelsen overvejer, om et administrations-
grundlag for Miljøstyrelsens behandling af miljøskader på det generelle plan med fordel kan indeholde
en henvisning til lovens § 67.
4.9.18
Lovens § 68 g, stk. 1 – Miljøstyrelsens modtagelse af afgørelser om miljøskader eller
afgørelser om overhængende fare for en miljøskade
Efter vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sende afgørelser om, at der forelig-
ger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i
Side 167 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0168.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vurderingen af sagen, til miljøministeren, således at afgørelsen og materialet kan anvendes i den videre
behandling af sagen
243
.
Miljøministerens opgave i forhold til at modtage kommunalbestyrelsens afgørelser og det bagvedliggende
materiale efter vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendt-
gørelsens § 20, nr. 31.
4.9.18.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1
244
. Miljøstyrelsen har dog samtidig
oplyst, at styrelsen er ved at udarbejde et administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens behandling af mil-
jøskader på det generelle plan.
4.9.18.2
Vurdering
Vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1, pålægger kommunalbestyrelsen at sende afgørelser og materiale til
miljøministeren (Miljøstyrelsen efter delegation, jf. foran). Det vurderes derfor, at bestemmelsens karak-
ter ikke nødvendiggør udarbejdelse af et administrationsgrundlag.
Det skal dog bemærkes, at Miljøstyrelsen er kompetent myndighed efter miljøskadeloven
245
, hvorefter
sager om miljøskader skal behandles. Det er derfor væsentligt, at kommunens afgørelser, som indsendes
i henhold til vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1, bliver korrekt journaliseret i styrelsen, således at disse
fordeles til en sagsbehandler med henblik på en vurdering og eventuel behandling af sagen efter miljø-
skadeloven.
Det
anbefales
derfor, at vandforsyningslovens § 68 g, stk. 1, omtales i det administrationsgrundlag om
behandling af miljøskader, som styrelsen er ved at udarbejde, og at det heri tydeligt fremgår, hvem der
er ansvarlig for henholdsvis at fordele og behandle de sager, der modtages fra kommunalbestyrelserne i
henhold til underretningspligten i bestemmelsen.
Jf. bemærkningerne til § 4, nr. 5, forslag nr. 118 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, fremsat
den 12. marts 2008 (bemærkningerne til lovens § 68 g).
243
244
245
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Lovbekendtgørelse nr. 277 af 27. marts 2017 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.
Side 168 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0169.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.9.19
Lovens § 74 b – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til på eget initiativ at under-
søge og træffe afgørelse i vandforsyningssager
Efter vandforsyningslovens § 74 b kan miljøministeren eller klima-, energi- og forsyningsministeren på
eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af kommunalbestyrelsen, op til nærmere undersøgelse og
afgørelse
246
.
Miljøministerens kompetence efter vandforsyningslovens § 74 b, er henlagt til Miljøstyrelsen, dog med
undtagelse af afgørelser efter vandforsyningslovens § 52 a, § 52 b, §53, § 53 a og § 55, jf. delegationsbe-
kendtgørelsens § 20, nr. 32
247
.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at vandforsyningslovens § 74 b svarer til den dagæl-
dende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 69 a
248
.
Af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 69 fremgår følgende
249
:
”Efter den gældende bestemmelse i § 70, stk. 3, kan ministeren på eget initiativ tage de afgø-
relser, som de lokale myndigheder har truffet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Reg-
len herom indgår i forslaget til den ny bestemmelse i § 69 a, der som ovenfor nævnt foreslår
ministerens beføjelse udvidet til også at omfatte de af miljøstyrelsen som klagemyndighed al-
lerede trufne afgørelser, som ikke kan indbringes for miljøankenævnet. § 70, stk. 3, foreslås
derfor ophævet.
Der er som i den gældende bestemmelse i § 70, stk. 3, ikke fastsat nogen bestemt frist for
ministerens adgang til at tage lokale myndigheders afgørelser op til prøvelse, men det er klart,
at der må være visse grænser for, hvornår ministeren kan tage et sådant skridt.
Efter § 70, stk. 3, 2. pkt. kan afgørelsen kun ændres til skade for adressaten, såfremt afgørende
hensyn til miljøbeskyttelsen taler herfor. Ved den nye regel i § 69 a er der ikke foreslået en
tilsvarende begrænsning. Det skyldes, at der ifølge almindelig forvaltningsretlig teori og
246
247
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 255 af 6. juni 1985 om ændring af lov om vandforsyning m.v.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter vandforsyningslovens § 52 a, § 52 b, §53, § 53 a og § 55 er tillagt klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 16, i forslag nr. 146 til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., fremsat den 30. januar 1985.
Den daværende § 69 a i miljøbeskyttelsesloven blev ophævet ved lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandfor-
syning m.v., lov om miljøbeskyttelse og en række andre love.
248
Bemærkningerne til § 1, nr. 26, i forslag nr. 14 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fremsat den 13. januar 1982
(bemærkninger til miljøbeskyttelseslovens § 69 a).
249
Side 169 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0170.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
praksis ikke gælder sådanne begrænsninger for en klagemyndigheds, f.eks. miljøstyrelsens,
adgang til at omgøre indbragte afgørelser.”
Af forarbejderne til den tidligere bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 70, fremgår følgende om mini-
sterens kompetence til på eget initiativ at tage afgørelser op
250
:
”I sager af større samfundsmæssig betydning vil det være ønskeligt, at ministeren uden at der
foreligger egentlig klage, og uden at sagen har været behandlet i miljøstyrelsen kan tage en
afgørelse op til nærmere undersøgelse og eventuelt ændre denne. Der er ikke fastsat nogen
bestemt frist, inden for hvilken dette kan ske, men det er klart, at der i praksis må være visse
grænser for, hvornår ministeren kan tage et sådant skridt.”
4.9.19.1
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter vandforsyningslovens § 74 b
251
.
4.9.19.2
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.9.19.1, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelser i sager af
denne karakter
252
. Det må henset hertil lægges til grund, at Miljøstyrelsen ikke hidtil har udnyttet hjem-
len i lovens § 74 b.
Det vurderes derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt admini-
strationsgrundlag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 74 b.
Skulle Miljøstyrelsen i fremtiden beslutte at træffe afgørelse efter § 74 b, bør Miljøstyrelsen sikre, at
sager efter lovens § 74 b underlægges en forsvarlig procedure med hensyn til kvalitetssikring og viden-
deling, således at styrelsen kan fastlægge og udbrede en ensartet praksis for anvendelsen af § 74 b. Her
kan Miljøstyrelsen tage udgangspunkt i forarbejderne til bestemmelsen, herunder den tidligere tilsva-
rende bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven.
250
251
252
Jf. bemærkningerne til § 70 i forslag nr. 155 til lov om miljøbeskyttelse, fremsat den 25. januar 1973.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 170 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0171.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.10
4.10.1
Miljøbeskyttelsesloven
Lovens § 21 c, stk. 5 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence til at dispensere fra for-
buddet i § 21 c, stk. 1, og afstandskrav
4.10.1.1
Den retlige ramme
Efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 1, må der ikke inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der
indvinder grundvand til almene vandforsyninger
253
, etableres vaskepladser
254
til erhvervsmæssige og of-
fentlige formål
255
eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller ud-
vendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af
pesticider.
Opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter,
traktorer og andet materiel til erhvervsmæssige og offentlige formål på det areal, hvor udbringning af
pesticidet sker, skal altid finde sted i en afstand af mindst 300 m fra en boring, der indvinder grundvand
til almene vandforsyninger, jf. § 21 c, stk. 2.
En vaskeplads, der benyttes til aktiviteter omfattet af § 21 c, stk. 2, skal etableres mindst 50 m fra en
boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, jf. § 21 c, stk. 3
256
.
Efter § 21 c, stk. 5, kan miljøministeren i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i § 21 c, stk. 1, og
afstandskravene i § 21 c, stk. 2 og stk. 3. Bestemmelsen skal give mulighed for at dispensere fra forbuddet
i stk. 1, når særlige lokale forhold gør sig gældende.
Det drejer sig konkret om områder, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6.
Udpegningen af områderne er sket i bekendtgørelse nr. 1623 af 1. november 2020 om udpegning af drikkevandsressourcer.
253
Ved en vaskeplads forstås et areal til påfyldning, rengøring og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der bruges til
erhvervsmæssig udbringning af pesticider, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i forslag nr. 102 til lov om ændring af lov om miljøbe-
skyttelse og lov om vandforsyning m.v., fremsat den 15. november 2017.
254
Ved offentlige formål forstås den anvendelse af pesticider, som offentlige myndigheder, stat, region og kommune vil kunne fore-
stå, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, i forslag nr. 102 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v.,
fremsat den 15. november 2017.
255
256
Reglerne om håndtering af pesticider i bekendtgørelse nr. 2281 af 29. december 2020 om bekæmpelsesmidler og bekendtgørelse
nr. 1401 af 26. november 2018 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (”vaskepladsbe-
kendtgørelsen”) supplerer afstandskravene i miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 2 og stk. 3.
Side 171 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0172.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ordet ”helt” blev indføjet under Folketingets behandling af forslag nr. 102 til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og vandforsyning m.v., hvorved bestemmelsen i § 21 c blev indført
257
. Tilføjelsen af ”helt”
blev ifølge udvalgets betænkning over lovforslaget foretaget for at understrege, at dispensationsbestem-
melsen skal anvendes restriktivt. Det påpeges desuden i udvalgets betænkning, at lovforslagets bemærk-
ninger specifikt angiver de typer af omstændigheder, der kan føre til, at der dispenseres fra reglerne i
stk. 2 og 3
258 259
.
Miljøministeren har efter § 21 c, stk. 6, mulighed for at tidsbegrænse dispensationen
260
.
Miljøministerens kompetence efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 5, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 12, nr. 11.
4.10.1.2
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 5
261
.
257
Jf. lov nr. 45 af 23. januar 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. I det oprindeligt fremsatte
lovforslag havde § 21 c, stk. 1, følgende ordlyd:
”Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1
og afstandskravene i stk. 2 og 3.”
Betænkning nr. 102 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v., afgivet den 10. januar 2018 af Miljø-
og Fødevareudvalget, bemærkninger til § 1, nr. 1.
258
259
For så vidt angår afstandskravene i § 21 c, stk. 2, er der tale om en lovfæstelse af kravene i den dagældende vaskepladsbekendt-
gørelses § 9, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1. Det er i lovbemærkningerne anført, at der fortsat skal være mulighed for at give dispensation
for afstandskravene i vaskepladsbekendtgørelsen under inddragelse af de miljømæssige konsekvenser ved en dispensation. I forar-
bejderne fremhæves det desuden, at særligt i forhold til væksthuse, der udelukkende anvender pesticider i form af mikrobiologiske
sprøjtemidler, vurderes forbuddet i stk. 1 at kunne have for vidtrækkende konsekvenser, hvilket vil kunne begrunde, at der gives
dispensation efter stk. 5. Ifølge forarbejderne vil dispensation herudover være aktuel i den situation, hvor der er truffet beslutning
om, at drikkevandsboringen inden for en kortere tidshorisont vil blive lukket ned. Ministeren vil desuden kunne dispensere fra
forbuddet i stk. 1 for vaskepladser, hvor ministeren efter miljøbeskyttelseslovens § 64 d, stk. 4, har meddelt afslag på godtgørelse
efter miljøbeskyttelseslovens § 64 d, stk. 1, fordi udbetaling af godtgørelsen ville betyde en stigning i vandprisen på 1.000 kr. eller
derover for de vandforbrugere, der er tilsluttet den almene vandforsyning. Der vil herudover skulle meddeles dispensation i de
særlige tilfælde, hvor forbuddet vil indebære ekspropriation. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i forslag nr. 102 til lov
om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v., fremsat den 15. november 2017.
En sådan tidsbegrænsning kan ifølge lovbemærkningerne f.eks. anvendes i forhold til væksthuse, der har behov for indrettelses-
tid for at kunne opfylde kravene om tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar efter § 21 c, stk. 4, hvorefter
forbuddet i stk. 1 og afstandskravene i stk. 2 og stk. 3 ikke gælder. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i forslag nr. 102
til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v., fremsat den 15. november 2017.
260
261
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 172 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0173.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.10.1.3
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.10.1.2, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at Miljøstyrelsen har meddelt dispensation
efter miljøbeskyttelseslovens § 21 c, stk. 5
262
. Det må henset hertil lægges til grund, at der sjældent bliver
truffet afgørelse efter lovens § 21 c, stk. 5.
For nuværende vurderes det derfor, at det ikke er nødvendigt at udarbejde et administrationsgrundlag
for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § § 21 c, stk. 5. Hvis det viser sig, at styrelsen på et
senere tidspunkt behandler sager i henhold til § 21 c, stk. 5,
anbefales
det dog, at styrelsen udarbejder et
administrationsgrundlag, som indeholder de momenter, der skal og kan inddrages i vurderingen af, om
der kan meddeles dispensation, samt styrelsens tidligere praksis. Denne beskrivelse bør tage udgangs-
punkt i forarbejderne til bestemmelsen, hvoraf bl.a. fremgår, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt.
Forarbejderne bidrager desuden til en forståelse af, hvornår lovgiver har ment, at der kan meddeles di-
spensation og giver således styrelsen retningslinjer for vurderingen af, hvornår styrelsen efter bestem-
melsen kan og bør meddele dispensation.
4.10.2
Lovens § 25 – Miljøstyrelsens myndighedskompetence ved afgørelser i sager om vand-
indvinding
4.10.2.1
Den retlige ramme
Efter miljøbeskyttelseslovens § 25 har miljøministeren samme beføjelser som kommunalbestyrelsen er
tillagt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24
263
, når miljøministeren træffer afgørelse i sager om
vandindvinding efter vandforsyningsloven.
262
263
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 22 kan kommunalbestyrelsen fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der af-
leder spildevand til bl.a. undergrunden, skal være forbudt efter udløbet af en frist. Efter miljøbeskyttelseslovens § 23 kan kommu-
nalbestyrelsen fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, pro-
dukter og materialer, der kan forurene vandet. Efter miljøbeskyttelseslovens § 24 kan kommunalbestyrelsen herudover give påbud
eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grund-
vand eller for at undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i lov om vandforsyning. Kom-
munalbestyrelsen kan desuden forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri.
Side 173 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0174.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøministerens kompetence til at træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24, hvis der træf-
fes afgørelse om vandindvinding efter vandforsyningsloven, jf. miljøbeskyttelseslovens § 25, er henlagt til
Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 12, nr. 12.
4.10.2.2
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens § 25
264
.
4.10.2.3
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.10.2.2, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til, at der er blevet truffet afgørelse i sager
af denne karakter
265
.
Henset til ovenstående vurderes det, at det ikke er nødvendigt, at Miljøstyrelsen udarbejder et selvstæn-
digt administrationsgrundlag for styrelsens myndighedsopgave efter miljøbeskyttelseslovens §§ 22-24, jf.
§ 25. Det
anbefales
dog, at styrelsen udarbejder en oversigt over de sager om vandindvinding efter vand-
forsyningsloven, hvor ministeren kan træffe afgørelse. På denne måde sikres det, at sagsbehandlerne er
opmærksomme på, hvornår styrelsen kan gøre brug af de beføjelser, som følger af miljøbeskyttelseslovens
§§ 22-24. Styrelsen bør samtidig fastlægge, hvor og hvordan oversigten og den løbende iagttagelse heraf
forankres, så der er klarhed over ansvarsplaceringen internt i styrelsen.
4.10.3
4.10.3.1
Lovens § 65, stk. 4
Den retlige ramme
Efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, er kommunalbestyrelsen tilsynsmyndighed efter miljøbeskyt-
telsesloven. Det er således kommunalbestyrelsens opgave at føre tilsyn med, at loven og de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Efter § 65, stk. 2, fører kommunen endvidere tilsyn med, at
påbud og forbud efterkommes, vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og at mil-
jøkrav fastsat i en aftale efter loven § 10, stk. 2, overholdes.
264
265
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Bilag – Miljøstyrelsens bemærkninger til lovbestemmelsesoversigten.
Side 174 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0175.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kommunalbestyrelsen skal i sager om overtrædelse af afgørelser efter § 65, stk. 2, som miljøministeren
har truffet, videresende sagen til miljøministeren. Ministeren træffer i sådanne tilfælde afgørelse i sagen
i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser. jf. § 65, stk. 4.
Miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, indebærer altså, at en sags videre behandling overgår til miljømini-
steren, hvis kommunalbestyrelsen under udøvelsen af sit tilsyn konstaterer en overtrædelse af en mini-
steriel afgørelse. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen præciserer, at ministe-
ren skal tage stilling til konsekvenserne af en sådan overtrædelse
266
. Herved sikres det, at myndighe-
derne ikke (indirekte) kan pålægge hinanden eksempelvis udgifter til selvhjælpshandlinger. Finder mi-
nisteren det således nødvendigt at udstede påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 om at fjerne en for-
urening, der truer en vandindvinding, er det også ministeren (Miljøministeriet), der må fjerne forurenin-
gen, hvis påbuddet ikke efterkommes, og et sådant skridt vurderes at være nødvendigt.
Miljøministerens kompetence efter § 65, stk. 4, er henlagt til Miljøstyrelsen, jf. delegationsbekendtgørel-
sens § 12, nr. 28.
4.10.3.2
Modtaget materiale
Miljøstyrelsen har til Kammeradvokaten oplyst, at styrelsen ikke har et konkret administrationsgrund-
lag for behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 4.
4.10.3.3
Vurdering
På baggrund af de foreliggende oplysninger, jf. afsnit 4.10.3.2, lægges det til grund, at der ikke er udar-
bejdet et administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at der er truffet afgørelser efter miljøbeskyt-
telseslovens § 65, stk. 4. Det må henset hertil lægges til grund, at Miljøstyrelsen ikke hidtil har modtaget
en sag fra kommunalbestyrelsen efter 65, stk. 2, som ministeren har truffet afgørelse i. Det vurderes
derfor, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at udarbejde et egentligt administrationsgrund-
lag for Miljøstyrelsens myndighedsopgave efter lovens § 15, stk. 2.
Miljøstyrelsen bør i stedet sikre, at eventuelle fremtidige sager efter lovens § 65, stk. 4, bliver behandlet
i overensstemmelse med styrelsens ”almindelige sagsflow” i henhold til det relevante lovgrundlag, og at
sager efter § 65, stk. 4, underlægges en forsvarlig procedure med hensyn til kvalitetssikring og vidende-
ling, således at styrelsen kan fastlægge og udbrede en ensartet praksis. Hvis det på et senere tidspunkt
266
Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8, i forslag nr. 180 til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, fremsat den 20. januar 1994.
Side 175 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0176.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
viser sig, at styrelsen behandler flere sager i henhold til § 65, stk. 4.,
anbefales
det desuden, at styrelsen
udarbejder et administrationsgrundlag for behandlingen heraf.
4.11
Generelle/tværgående procedurebeskrivelser
Miljøstyrelsen har ved materialeleverance af 25. april 2021 fremsendt yderligere procedurebeskrivelser,
som angår opgaver og sagsbehandlingsskridt, som kan være relevante i flere forskellige sagstyper. Det
drejer sig om følgende procedurebeskrivelser:
1) Procedurebeskrivelse for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
267
,
2) procedurebeskrivelse for forberedelse og afrapportering af teknisk-faglige EU-møder i ekspert-
grupper, komitéer o. lign.
268
med tilhørende skabelon for forberedelse og afrapportering ved del-
tagelse i EU-møder, komiteer o. lign.
269
, samt
3) procedure af 3. april 2020 for departementssager og interne sager til direktionen – indhold og
proces
270
.
4.11.1
Procedurebeskrivelse for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen af 25. april 2021
271
oplyst, at procedurebeskrivelsen
er udarbejdet som led i Forvaltningsanalyse 2.0. Proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i de erfa-
ringer, som enheden VFS har gjort sig i forbindelse med opdatering af vejledningen på drikkevandsom-
rådet. Formålet med proceduren er ifølge det af styrelsen oplyste at styrke arbejdsgangen i Miljøstyrel-
sens enheder og forebygge de mest almindelige faldgruber i forbindelse med udarbejdelse og vedligehol-
delse, herunder opdatering, af vejledninger.
267
268
Bilag – Procedurebeskrivelse for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger (udateret).
Bilag - Procedurebeskrivelse af 20. april 2021 for forberedelse og afrapportering af teknisk-faglige EU-møder i ekspertgrupper,
komitéer o. lign.
269
270
271
Bilag - Skabelon af 20. april 2021 for forberedelse og afrapportering ved deltagelse i EU-møder, komiteer o. lign.
Bilag – Procedurebeskrivelse af 3. april 2020 for departementssager og interne sager til direktionen – indhold og proces.
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 21. april 2021 som modtaget af Kammeradvokaten ved materialeleverance den 25. april 2021.
Side 176 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0177.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.11.1.1
Indhold af procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
Formålet med proceduren er at bidrage til, at Miljøstyrelsens vejledninger er i overensstemmelse med de
bagvedliggende EU-regler og/eller nationale regler, tekniske standarter m.v., samt at almindelige for-
valtningsretlige og proceduremæssige krav overholdes. Proceduren omfatter vejledninger, der handler
om retsanvendelsen på et lovgivningsområde, herunder principielle fortolkningsspørgsmål, og som retter
sig mod eksterne parter.
Miljøstyrelsen har oplyst
272
, at proceduren er skrevet som en quickguide, der kort og overordnet skal føre
styrelsens enheder igennem relevante trin og særlige opmærksomhedspunkter ifm. udarbejdelsen og ved-
ligeholdelsen af vejledninger.
Det er i proceduren beskrevet, at Miljøstyrelsen skal rådføre sig med Miljøministeriets departement, hvis
der i forbindelse med en konkret vejledningsopgave opstår tvivl om bestemmelsernes indhold og række-
vidde, eftersom departementet har den endelige kompetence vedrørende fortolkningen af direktiver, for-
ordninger, love og bekendtgørelser m.v.
Fremgangsmåden for udarbejdelse af vejledninger er herefter beskrevet. Det fremgår, at der forud for
udarbejdelsen af en vejledning nedsættes en arbejdsgruppe, der løbende skal inddrages i udarbejdelsen
af vejledningen. Det fremgår, at der skal indgå en jurist med indgående kendskab til området og evt.
bagvedliggende EU-regler i arbejdsgruppen, men arbejdsgruppens sammensætning er ikke i øvrigt nær-
mere beskrevet. Forud for udarbejdelsen af en vejledning skal behovet og nytteværdien af en vejledning
sammenholdt med det forventede ressourceforbrug desuden vurderes. Det er ikke i proceduren nærmere
beskrevet, hvilken medarbejder i Miljøstyrelsen der foretager denne vurdering, herunder om det er ar-
bejdsgruppen. Beslutning om at udarbejde vejledning skal altid chefgodkendes og eventuelt også direkti-
onsgodkendes.
Træffes der efter ”forberedelsesfasen” beslutning om, at der skal udarbejdes en vejledning, skal vejled-
ningens 1) formål, 2) modtager og 3) indhold indledningsvis afgrænses.
Hertil udarbejdes en plan for vejledningen, der bl.a. skal afdække:
-
-
-
-
272
Målgruppe
Formidlingsform
Inddragelse af kontorchef og behov for chefgodkendelse under processen
Behov for at nedsætte følgegrupper af både interne og eksterne parter
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 21. april 2021 som modtaget af Kammeradvokaten ved materialeleverance den 25. april 2021.
Side 177 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0178.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
-
-
-
Høringer og behandling af høringssvar
Offentliggørelse og formidling af vejledningen
Snitflader til andre vejledninger eller lignende.
Det er ikke i vejledningen beskrevet nærmere, hvem der skal udarbejde denne plan, herunder om det
eventuelt er den ansvarlige medarbejder i Miljøstyrelsen i samarbejde med arbejdsgruppen. Det er heller
ikke beskrevet, hvorvidt planen skal chefgodkendes.
Som et opmærksomhedspunkt ved selve udarbejdelsen fremgår, at vejledningen skal skrives klart og
letlæseligt med modtageren for øje. Vejledningen må desuden aldrig fastsætte bindende forskrifter, men
blot orientere om f.eks. reglers indhold, fortolkning, praksis, baggrund og andre oplysninger, der kan
have betydning for forståelsen af reglerne og deres anvendelse. Proceduren indeholder også en oplistning
af de forhold en vejledning til områder, hvor Miljøstyrelsen selv er forvaltende myndighed, kan beskrive,
herunder f.eks. hvilke sagsbehandlingsskridt en sag typisk gennemgår i styrelsen, og hvilke vurderinger
styrelsen foretager. Proceduren henviser desuden til kapitel 13 i Justitsministeriets ”Vejledning om ud-
arbejdelse af administrative forskrifter”, som kan tilgås via procedurebeskrivelsen med et hyperlink.
Under udarbejdelsen af en vejledning skal der ske koordinering med relevante parter i ministeriet, og det
skal overvejes, om andre myndigheder eller private aktører (f.eks. fra erhvervslivet), der har kendskab
til det pågældende område, kan og skal inddrages – f.eks. i form af en følgegruppe. Benyttelse af eksterne
konsulenter skal ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer om indkøb og udbud
273
.
Under overskriften ”typiske faldgruber” er det i proceduren beskrevet, at det er vigtigt, at en vejledning
ikke introducerer en forvaltning eller praksis, der ikke er hjemmel til, og at de eller den relevante med-
arbejder skal være opmærksom på 1) ikke at sætte skøn under regel og 2) deling af oplysninger ift. GDPR.
Det er ikke i proceduren nærmere beskrevet, hvordan det sikres, at vejledningen ikke introducerer en
forvaltning eller praksis, der ikke er hjemmel til, samt hvordan det f.eks. undgås at sætte skøn under
regel.
Når vejledningen er udarbejdet, er det kontorchefen, der vurderer hvorvidt og i hvilket omfang vejlednin-
gen skal godkendes af direktionen, ligesom det forud for den eksterne høring skal afklares med departe-
mentet, om vejledningen skal forelægges departementet/ministeren. Når vejledningen er godkendt og
eventuelt har været forelagt departementet/ministeren, skal vejledningen som udgangspunkt sendes i
ekstern høring. Høringsperiode og høringsparter, herunder om vejledningen skal på høringsportalen, skal
Det bemærkes, at der i procedurebeskrivelsen er lagt op til, at der indsættes et link direkte til retningslinjerne for indkøb og
udbud, men at linket endnu ikke er indsat.
273
Side 178 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0179.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
afklares. Dette afhænger af vejledningens karakter, og hvor principiel vejledningen er. Afklaring heraf
kan eventuelt ske i samarbejde med kontorchefen. Ved afgørelsen af relevante høringsparter, kan der
tages udgangspunkt i ”høringslisten”
274
.
Efter at vejledningen som udgangspunkt har været i høring, skal kontorchefen og eventuelt departemen-
tet vurdere, om vejledningen skal underskrives og i givet fald af hvem. Af proceduren fremgår det, at der
ikke findes retningslinjer for, hvornår og af hvem vejledningen skal underskrives.
Det skal desuden overvejes, hvordan vejledningen bedst offentliggøres og formidles til relevante interes-
senter, myndigheder og offentligheden generelt. Det skal endvidere overvejes og afgøres, om vejledningen
er omfattet af cirkulæret om pligtaflevering til Retsinformation. Proceduren beskriver kort, hvornår en
vejledning er omfattet af cirkulæret, ligesom der er indsat et link til cirkulæret.
I forhold til den generelle vedligeholdelse af vejledninger er det i procedurens pkt. 3.7 beskrevet, at fa-
genhederne har ansvaret for løbende at vedligeholde vejledninger. Proceduren indeholder ikke yderligere
oplysninger om, hvornår vedligeholdelse skal foretages, herunder intervallet herfor, udover at vedlige-
holdelse skal foretages ”løbende”.
Ved opdatering af en vejledning skal der tages stilling til hele vejledningens indhold for at sikre, at vej-
ledningen ikke indeholder forældet information. Det er i proceduren eksplicit beskrevet, at den ansvarlige
person for opdateringen skal være opmærksom på, om der siden sidste opdatering er kommet nye eller
ændrede EU-regler eller EU-praksis, nationale regler eller national praksis, tekniske standarder m.v.,
der gør en opdatering aktuel.
4.11.1.2
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at proceduren er udarbejdet af Miljøstyrelsen som led i Forvaltningsana-
lyse 2.0 og tager udgangspunkt i de erfaringer, VFS har gjort sig i forbindelse med opdatering af vejled-
ning på drikkevandsområdet.
Proceduren vedrører alene udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger, der handler om retsanvendel-
sen på et lovgivningsområde, herunder principielle fortolkningsspørgsmål, og som retter sig mod eksterne
parter.
Det bemærkes, at der i procedurebeskrivelsen er lagt op til, at der indsættes et link direkte til hørings-listen, men at linket
endnu ikke er indsat.
274
Side 179 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0180.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Proceduren indeholder en beskrivelse af, hvordan det sikres, at Miljøstyrelsens vejledninger er i overens-
stemmelse med de relevante bagvedliggende EU-regler og/eller nationale regler, tekniske standarder
m.v., samt at almindelige forvaltningsretlige og proceduremæssige krav overholdes.
Kammeradvokaten vurderer, at proceduren i overvejende grad indeholder tilstrækkelige beskrivelser af
sagsbehandlingsskridtene i forbindelse med udarbejdelse af nye vejledninger og/eller vedligeholdelse af
eksisterende vejledninger.
Som et opmærksomhedspunkt bemærkes dog, at proceduren med fordel kan indeholde nærmere retnings-
linjer for, hvordan en arbejdsgruppe skal sammensættes. Hvis sammensætningen afhænger af en konkret
vurdering af vejledningens emne m.v., kan proceduren beskrive dette, samt hvem der i sidste ende be-
slutter, hvordan arbejdsgruppen skal sammensættes.
I proceduren er det desuden beskrevet, at der skal foretages en vurdering af behovet for og nytteværdien
af en vejledning, førend udarbejdelsen af en vejledning eventuelt påbegyndes. Proceduren angiver dog
ikke, hvem der internt i Miljøstyrelsen har ansvaret for at foretage denne vurdering. Desuden uddybes
det ikke i proceduren, hvornår en beslutning om, at der skal udarbejdes en vejledning, skal hhv. chef-
og/eller direktionsgodkendes.
Det
anbefales
derfor, at der i proceduren anføres nogle typetilfælde, hvor en vejledning bør udarbejdes,
også selvom en sådan angivelse ikke er udtømmende. Det bør desuden i proceduren præciseres, at det er
kontorchefens ansvar at vurdere det konkrete behov for en vejledning
275
.
Ligeledes indeholder proceduren ikke en nærmere angivelse af, hvem der har ansvaret for at udarbejde
planen for vejledningen, der bl.a. skal indeholde afgrænsning af målgruppe, formidlingsform m.m. Det er
derfor uklart, om ansvaret for denne opgave ligger hos den ansvarlige sagsbehandler i Miljøstyrelsen, hos
arbejdsgruppen eller hos de to i samarbejde. Det fremgår heller ikke af vejledningen, om den færdige plan
skal chef- og/eller direktionsgodkendes.
Det
anbefales
således, at Miljøstyrelsen præciserer ovennævnte forhold i proceduren for at sikre, at der
ikke opstår tvivl om ansvarsfordelingen af de enkelte ansvarsområder samt retningslinjerne for godken-
delsesprocesserne.
Det fremhæves herudover i proceduren, at Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af vejledninger bl.a. skal være
opmærksom på ikke at sætte skøn under regel, og at vejledningen ikke må introducere en forvaltning
eller praksis, der ikke er hjemmel til. Proceduren indeholder dog ikke yderligere vejledning til de(n)
275
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at der er kontorchefens ansvar at vurdere det konkrete behov.
Side 180 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0181.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ansvarlige sagsbehandler(e) om, hvordan dette sikres. Det
anbefales
derfor, at proceduren udbygges med
nærmere retningslinjer for, hvordan det sikres, at dette ikke sker, herunder om det i første omgang sikres
gennem dialog i arbejdsgruppen, i dialog med juristen (i arbejdsgruppen), gennem rådføring med depar-
tementet eller på et senere tidspunkt under godkendelsesproceduren.
Desuden kan proceduren med fordel indeholde en beskrivelse af, hvornår en vejledning
ikke
skal sendes
i høring, da udgangspunktet efter procedurebeskrivelsen er, at alle vejledninger skal sendes i ekstern
høring. Proceduren kan med fordel også suppleres med en beskrivelse af de eventuelle momenter, der
kan medføre, at en vejledning kan karakteriseres som principiel.
I forhold til den generelle vedligeholdelse af eksisterende vejledninger
anbefales
det, at Miljøstyrelsen
fastlægger, hvornår vedligeholdelse skal foretages, herunder om der kan fastsættes et eventuelt fast in-
terval for vedligeholdelse af vejledninger for områder, der ofte er genstand for ændringer, eller om Miljø-
styrelsen ved enhver ændring af regler eller ny praksis på området skal vurdere, om de nye regler eller
den nye praksis medfører, at opdatering af vejledningen bliver aktuel. Miljøstyrelsen kan således kon-
kretisere, hvad der ligger i begrebet ”løbende” vedligeholdelse, som pt. er anført i proceduren.
4.11.2
Procedure for udarbejdelse og afrapportering på EU-møder i ekspertgrupper, komi-
téer og lign.
Miljøstyrelsen har i cover til materialeleverance af 25. april 2021
276
beskrevet, at proceduren er udarbej-
det som led i Forvaltningsanalyse 2.0, og at proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i de erfaringer,
som VFS har gjort sig i forbindelse med opdatering af vejledningen på drikkevandsområdet.
Formålet med proceduren er at understøtte Miljøstyrelsens enheder i systematisk og på en ensartet måde
at forberede sig til et EU-møde samt at foretage relevante vurderinger og udarbejde referat senest 14
dage efter et EU-møde. Miljøstyrelsen har samtidigt udarbejdet en ny skabelon for mødeforberedelse og
afrapportering
277
.
Efter pkt. 8 i opgave- og ansvarsfordeling pr. 16. april 2018
278
varetager departementet EU-opgaver, her-
under planlægning, koordination, forberedelse, regeringskoordination, mandatindhentning, interessent-
276
277
278
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 21. april 2021 som modtaget af Kammeradvokaten ved materialeleverance den 25. april 2021.
Skabelonen var vedlagt procedurebeskrivelsen i materialeleverancen af 25. april 2021.
Bilag - Opgave- og ansvarsfordeling mellem Departement og Miljøstyrelse pr. 16. april 2018 med særligt henblik på ministerbe-
tjeningsopgaver.
Side 181 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0182.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
inddragelse samt mødedeltagelse og anden dansk repræsentation i EU-regi vedrørende fælleskabslovgiv-
ning på Miljøstyrelsens område og udarbejder materiale til dette brug.
Miljøstyrelsen kan på udvalgte EU-reguleringsområder og fora selvstændigt eller i samarbejde med de-
partementet varetage opgaver som kompetent dansk myndighed i EU-samarbejdet på Miljøstyrelsens
fagområder efter aftale med og mandat fra departementet. Det kan eksempelvis være stående tekniske
komiteer og ekspertgrupper i tilknytning til direktiver/forordninger og internationale konventioner og
aftaler
279
.
Selv om ansvaret for varetagelse af EU-opgaver ligger hos departementet, kan Miljøstyrelsen således
efter pkt. 8 i opgave- og ansvarsfordeling pr. 16. april 2018 enten 1) bidrage med fagligt baggrundsmate-
riale til departementet til brug for departementets varetagelse af EU-opgaver eller 2) deltage i tekniske
møder på fagligt niveau efter anmodning fra departementet. Miljøstyrelsen kan enten deltage alene eller
sammen med departementet.
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen af 25. april 2021
280
oplyst, at proceduren vedrører de
EU-reguleringsområder og fora, som henhører under departementet, og hvor Miljøstyrelsen efter anmod-
ning fra departementet bidrager med fagligt baggrundsmateriale og/eller deltager i tekniske møder på
fagligt niveau. Det omfatter bl.a. ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet. Proceduren kan dog efter
en konkret vurdering fra kontorchefen anvendes på tilsvarende EU- og internationale fora, hvor Miljø-
styrelsen deltager. Det kan være ved konkrete møder eller dagsordenspunkter, som vedrører forberedelse
af ny regulering, fortolkning af eksisterende regler eller som i øvrigt forventes at kunne have politisk
betydning. Der er derimod en række fora af anden karakter, hvor Miljøstyrelsen oplyser, at det ikke vil
være relevant at anvende proceduren, bl.a. fora med meget teknisk-fagligt indhold, eller hvor Miljøsty-
relsen ikke deltager aktivt, men alene sidder med for at følge udviklingen på et område. Miljøstyrelsen
har i coveret nævnt ekspertgrupper under EU-agenturer, f.eks. ECHA, EFSA og EEA, som eksempler på,
hvor proceduren ikke finder anvendelse. Styrelsen har tillige anført, at proceduren ikke finder anven-
delse, hvor en af styrelsens medarbejdere personligt er udpeget til at sidde i en ekspertgruppe eller lig-
nende.
Miljøstyrelsen har i coveret desuden oplyst, at styrelsen i regi af Forvaltningsanalyse 2.0 i 2. halvår af
2021 vil tage stilling til, om der i tillæg til procedure for udarbejdelse af afrapportering på EU-møder i
279
Områder, som Miljøstyrelsen varetager som kompetent dansk myndighed i EU-samarbejdet på Miljøstyrelsens fagområde, frem-
går af ”Referenceoversigt over overførsel af ministerbetjeningsopgaver fra MST til DEP af 20. februar 2019” (vedlagt som bilag).
Øvrige områder aftales konkret med departementet.
280
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 21. april 2021 som modtaget af Kammeradvokaten ved materialeleverance den 25. april 2021.
Side 182 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0183.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ekspertgrupper, komitéer og lign. er behov for at udarbejde supplerende procedurer for styrelsens øvrige
deltagelse i EU og internationale fora.
4.11.2.1
Indhold af procedure for udarbejdelse af afrapportering på EU-møder i ekspertgruppe, komitéer
og lign.
Formålet med proceduren er at sikre, at Miljøstyrelsen forbereder og afrapporterer teknisk-faglige EU-
møder i ekspertgrupper, komiteer og lign. på en struktureret måde med den nødvendige chefgodkendelse
og dokumentation samt med relevant inddragelse af styrelsens andre fagenheder, direktion og departe-
mentet.
Som det er beskrevet ovenfor i afsnit 4.11.2, vedrører proceduren de EU-reguleringsområder og fora, som
henhører under departementet, og hvor Miljøstyrelsen efter anmodning fra departementet bidrager med
fagligt baggrundsmateriale og/eller deltager i tekniske møder på fagligt niveau. Det omfatter bl.a. ek-
spertgruppen under drikkevandsdirektivet.
Ved Miljøstyrelsens bidrag med fagligt baggrundsmateriale til departementet til brug for departementets
varetagelse af EU-opgaver anvendes
Procedure for Departementssager og interne sager til direktionen.
Indholdet af proceduren beskrives nedenfor under afsnit 4.11.3.
Konkret beskriver proceduren kun fremgangsmåden for Miljøstyrelsens deltagelse i tekniske møder på
fagligt niveau efter anmodning fra departementet, hvor Miljøstyrelsen enten deltager alene eller sammen
med departementet.
Proceduren indeholder tre overordnede sagsskridt, der skal følges: 1) forberedelse, 2) afrapportering og
3) opfølgning.
Under forberedelsen skal den ansvarlige sagsbehandler i Miljøstyrelsen udfylde de tre første punkter i
skabelon for forberedelse og afrapportering på EU-møder i ekspertgrupper, komiteer og lign.
281
Følgende information skal indsættes under forberedelsen: 1) mødeinformation, 2) deltagerinformation og
3) formål. Desuden udarbejdes der en kommenteret dagsorden i skabelonens pkt. 6. Denne skal som mi-
nimum indeholde den danske position, herunder evt. danske synspunkter, som skal fremføres på mødet.
eller om Danmark har en lyttende/observerende tilgang til mødet, potentielle konsekvenser for styrelsens
forvaltning og vejledning og evt. relevant baggrund, herunder fra tidligere møder.
281
Bilag – Skabelon af 20. april 2021 for forberedelse og afrapportering ved deltagelse i EU-møder, komiteer o. lign.
Side 183 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0184.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I forbindelse med forberedelsen skal der tages stilling til, om mødedeltagelsen kræver særlige juridiske
kompetencer, og hvordan de juridiske kompetencer sikres i repræsentationen eller ved forberedelse og
afrapportering af mødet. I relevant omfang inddrages andre enheder i Miljøstyrelsen eller departementet
under forberedelsen.
Mødeforberedelsen, herunder den kommenterede dagsorden, godkendes af kontorchefen og sendes til de-
partementet til orientering. I forbindelse med kontorchefens godkendelse skal vedkommende vurdere, om
der er behov for godkendelse fra eller orientering af relevant vicedirektør eller andre kontorchefer i Mil-
jøstyrelsen.
Afrapportering foretages efter deltagelse i EU-mødet. Den ansvarlige sagsbehandler udarbejder (eventu-
elt i samarbejde med departementet, hvis departementet også har deltaget i mødet) et referat fra mødet.
Referatet skal indeholde følgende:
-
Konklusion/beslutning for dagsordenpunkterne og danske synspunkter fremført på mødet, her-
under om synspunkter fra den kommenterede dagsorden ikke er fremført,
-
vurdering af behov for justering af dansk implementering, herunder anføres det, hvis der ikke
vurderes at være et behov med begrundelse herfor (skabelonens pkt. 4),
-
vurdering af konsekvenser for styrelsens forvaltning og vejledning, herunder anføres det, hvis det
ikke vurderes at have konsekvenser med begrundelse herfor (skabelonens pkt. 5), og
-
evt. henvisning til materiale udleveret på/efter mødet.
I relevant omfang deles problemstillinger og vurderinger med sagsbehandlere/funktionsledere i andre
enheder i Miljøstyrelsen og departementet med henblik på kvalitetssikring og videndeling.
Herefter sendes referatet til godkendelse hos den relevante kontorchef senest 14 dage efter, mødet har
været afholdt. Når kontorchefen har godkendt referatet, sendes det til departementet til orientering. I
forbindelse med kontorchefens godkendelse skal denne vurdere, om der er behov for godkendelse fra eller
orientering af relevant vicedirektør eller andre kontorchefer i Miljøstyrelsen.
Ved opfølgning er det kontorchefens opgave at vurdere, om der er behov for at iværksætte eventuelle
opfølgende aktiviteter på baggrund af afrapporteringen fra EU-mødet. Denne vurdering sker i dialog med
relevant vicedirektør, andre kontorchefer i Miljøstyrelsen og Departementet.
Side 184 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0185.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
4.11.2.2
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at proceduren er udarbejdet af Miljøstyrelsen som led i Forvaltningsana-
lyse 2.0 og tager udgangspunkt i de erfaringer, som VFS har gjort sig i forbindelse med opdatering af
vejledningen på drikkevandsområdet.
Proceduren vedrører alene de EU-reguleringsområder og fora, som henhører under Miljøministeriets de-
partement, og hvor Miljøstyrelsen efter anmodning fra departementet bidrager med fagligt baggrunds-
materiale og/eller deltager i tekniske møder på fagligt niveau, herunder bl.a. i ekspertgruppen under
drikkevandsdirektivet.
Proceduren indeholder en beskrivelse af, hvordan en sagsbehandler hos Miljøstyrelsen skal forberede et
møde i EU, herunder hvilke overvejelser sagsbehandleren forud for mødet bør gøre sig. Derudover beskri-
ver proceduren, hvordan der skal foretages afrapportering fra mødet og hvordan der skal ske opfølgning
fra selve mødet.
Der vurderes, at proceduren i overvejende grad opstiller tilstrækkelige retningslinjer for forberedelse,
afrapportering og opfølgning fra EU-møder, herunder retningslinjer for, at der skal tages stilling til, hvad
udbyttet af mødet vil være, og at der efter mødet bliver taget stilling til, om mødet har medført, at der
skal iværksættes eventuelle opfølgende aktiviteter.
Det bemærkes imidlertid, at proceduren fastsætter retningslinjer for, at kontorchefen skal godkende mø-
deforberedelsen forud for mødet og referatet fra mødet og samtidig hermed vurdere, om der er behov for
godkendelse fra eller orientering af relevant vicedirektør eller andre kontorchefer i Miljøstyrelsen. Pro-
cedurebeskrivelsen indeholder dog ikke en beskrivelse eller uddybning af, hvornår et sådant tilfælde fo-
religger eller hvilke momenter, der skal indgå i kontorchefens vurdering heraf. Proceduren indeholder
således ikke retningslinjer for, hvornår orientering er tilstrækkelig, eller hvornår godkendelse er nødven-
dig. Det
anbefales
derfor, at proceduren suppleres med en nærmere beskrivelse af, hvilke hensyn der i
den forbindelse kan lægges vægt på, så der internt i Miljøstyrelsen sikres en ensartet linje for, hvornår
orientering er tilstrækkelig, eller hvornår godkendelse er nødvendig, samt hvornår hverken orientering
eller godkendelse fra andre end kontorchefen selv er nødvendig.
Det bemærkes herudover, at det er væsentligt, at proceduren tillige suppleres med retningslinjer for,
hvordan Miljøstyrelsen kommunikerer nødvendigt indhold fra EU-møder og eventuel opfølgning både
internt og eksternt. Da det netop var manglende (videre)kommunikation om Kommissionens udmeldin-
ger under EU-ekspertgruppemøder vedrørende dispensationsmuligheden efter drikkevandsdirektivets
artikel 9, som medførte, at der fortsat blev meddelt dispensationer efter de nationale regler, er det vigtigt,
Side 185 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0186.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
at det fremadrettet sikres, at der sker korrekt og fyldestgørende kommunikation om oplysninger fra EU-
møder.
Internt
skal disse oplysninger kommunikeres til relevante medarbejdere og/eller enheder i Miljøstyrelsen,
hvorimod de
eksternt
skal kommunikeres til andre kompetente myndigheder (som udgangspunkt kom-
munerne), som har behov for at kende f.eks. Kommissionens eller andre medlemsstaters holdninger til
nærmere bestemte spørgsmål. Det skal også sikres, at oplysningerne kommunikeres til Miljøministeriets
departement, jf. yderligere herom i afsnit 4.11.3.
Det
anbefales
derfor, at der f.eks. under procedurebeskrivelsens afsnit om opfølgning indsættes et punkt,
hvoraf fremgår, at det altid skal vurderes, om udmeldinger fra et EU-møde giver anledning til yderligere
kommunikation eller orienteringer, herunder f.eks. høringer af kommuner eller regioner om en bestemt
praksis eller administration af reglerne.
4.11.3
Procedure for departementssager og interne sager til direktionen
Det er i afsnit 4.11.2.1 beskrevet, at Miljøstyrelsen, når styrelsen bidrager med fagligt baggrundsmateri-
ale til departementet til brug for departementets varetagelse af EU-opgaver, anvender
Procedure for De-
partementssager og interne sager til direktionen.
282
Proceduren supplerer således
Proceduren for forbere-
delse og afrapportering af teknisk-faglige EU-møder i ekspertgrupper, komiteer og lign.,
som er vurderet i
afsnit 4.11.2.2 ovenfor.
Proceduren for Departementssager og interne sager til direktionen finder dog generel anvendelse ved alle
departementssager og interne sager til direktionen og således ikke kun, når Miljøstyrelsen bidrager med
fagligt baggrundsmateriale til brug for departementets varetagelse af EU-opgaver.
4.11.3.1
Indhold af procedure for departementssager og interne sager til direktionen
Formålet med proceduren er at sikre, at Miljøstyrelsens bidrag til departementssager og interne sager til
direktionen er fagligt korrekte, målrettede, velskrevne og velkoordinerede på tværs af styrelsen. Formå-
let er desuden at sikre, at sagerne er lagt op i god tid, så direktionen har mulighed for at forholde sig
kvalificeret til sagerne, og at sagerne er godkendt på relevant niveau. Endelig skal det sikres, at depar-
tementssager er i overensstemmelse med ansvars- og opgavefordelingen mellem Miljøstyrelsen og
282
Bilag – Procedurebeskrivelse af 3. april 2020 for departementssager og interne sager til direktionen – indhold og proces.
Side 186 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0187.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
departementet af 16. april 2018
283
med særligt fokus på, at styrelsen ikke udøver ministerbetjening, men
udelukkende faglige bidrag til departementets ministerbetjening.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at sagsbehandleren ved modtagelse af sagen som det første skal
overveje, hvilken sagstype der er tale om, herunder om der er tale om en departementssag eller en intern
sag til direktionen. Denne overvejelse sker evt. i samarbejde med kontorchefen eller funktionslederen.
For at afgøre sagstypen skal det overvejes, 1) om sagen skal til godkendelse eller orientering i direktionen,
og 2) om sagen skal oversendes til departementet. Funktionsleder/kontorchef beslutter i dialog med di-
rektionssekretariatet, om sagen skal til direktionen som godkendelses- eller orienteringssag.
I proceduren er det videre beskrevet, at
orienteringssager
typisk er ukomplicerede sager af faktuel ka-
rakter, som den ansvarlige vicedirektør har set før. Orienteringssager oversendes direkte til departemen-
tet, og kontorchefen har det fulde ansvar for sagens indhold samt for det forhold, at sagen ikke er blevet
godkendt af en vicedirektør.
Godkendelsessager
skal derimod godkendes af den ansvarlige vicedirektør/di-
rektør inden oversendelse til departementet.
Proceduren indeholder under pkt. 4.2.1 en oversigt over tidsfrister for de forskellige sagstyper; departe-
mentssager, herunder bestillinger, hastebestillinger og sager initieret af Miljøstyrelsen samt interne sa-
ger til direktionen. Den ansvarlige enhed i Miljøstyrelsen skal kontakte departementet med henblik på
en fristforlængelse, hvis den interne frist ikke kan overholdes, og skal samtidigt orientere direktionsse-
kretariatet.
Beslutter departementet at annullere sin bestilling til Miljøstyrelsen, modtager styrelsens ESDH-team
besked fra departementet herom. ESDH-teamet orienterer sagsbehandleren i styrelsen om annullerin-
gen. Hvis sagsbehandleren i styrelsen, efter dennes dialog med funktionsleder/kontorchef, vurderer, at
styrelsen ikke kan eller ikke bør besvare bestillingen fra departementet, kontakter den ansvarlige enhed
i styrelsen selv departementet for en dialog om annullering af bestillingen.
Alle sager, der skal forelægges departementet eller direktionen, skal i henhold til procedurebeskrivelsen
indeholde et godkendelsesdokument, hvor interne bemærkninger og koordination noteres. Herudover
skal en forelæggelse vedlægges et ”forklæde”.
Interne bemærkninger,
er bemærkninger som direktionen har brug for at vide for at kunne godkende
sagen. Det kan bl.a. være, hvilke bilag/tekstafsnit som er til direktionens godkendelse, og hvilke dele der
Bilag - Opgave- og ansvarsfordeling mellem Departement og Miljøstyrelse pr. 16. april 2018 med særligt henblik på ministerbe-
tjeningsopgaver.
283
Side 187 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0188.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
er til orientering, særlige fokuspunkter, eller hvis der er behov for at præcisere, hvordan bestillingen skal
forstås, og hvad sagens kontekst er.
Koordination
er særligt relevant ved departementssager, hvor koordination ikke fremgår af ”forklædet”.
Under koordination angives hvilke andre enheder, sagen er koordineret med, herunder om enheden Øko-
nomi og Service er blevet orienteret eller har godkendt sagen, hvis forelæggelsen har økonomiske konse-
kvenser. Vedrører forelæggelsen ”nye øjne” på udkast til nye regler, eller rejser forelæggelsen væsentlige
juridiske fortolkningsspørgsmål, som kan have videre betydning i Miljøstyrelsen, eller er der tale om
fravigelse af udbudsretlige regler, skal forelæggelsen koordineres med enheden Jura i Miljøstyrelsen.
I forhold til ”forklæder” skelnes der mellem et departementsforklæde og et direktionsforklæde (afhængig
af, om sagen skal forelægges departementet eller ej). For nogle departementssager kan det dog være
nødvendigt at vedlægge både et departementsforklæde og et direktionsforklæde, hvis der er oplysninger,
som enheden ønsker at orientere direktionen om, men som ikke skal videre til departementet. Proceduren
indeholder link til de to skabeloner for forklæder.
Når sagsbehandler modtager en bestilling fra departementet, skal sagsbehandleren tjekke, 1) om bestil-
lingen er klar, og at det er tydeligt, hvilket bidrag departementet ønsker fra Miljøstyrelsen, 2) at depar-
tementet har beskrevet baggrunden for bestillingen og bestillingens kontekst, og 3) at bestillingen er i
overensstemmelse med ansvars- og opgavefordelingen mellem Miljøstyrelsen og departementet af 16.
april 2018. Hvis der er uklarheder i forbindelse med bestillingen, skal sagsbehandleren i styrelsen kon-
takte den ansvarlige sagsbehandler i departementet for afklaring, inden styrelsens svar/bidrag udarbej-
des.
Det fremgår af procedurebeskrivelsen, at det som udgangspunkt kun er direktionssekretariatet, der kan
oversende sager til departementet, og at direktionssekretariatet skal holdes orienteret om væsentlige
ændringer af en sag, som opstår som følge af dialog med departementet.
Hvis departementet vender tilbage med bemærkninger eller justeringer til svaret, har den ansvarlige
enhed i Miljøstyrelsen desuden ansvar for at vurdere, om justeringen ligger inden for rammerne af direk-
tionens (tidligere) godkendelse, eller om justeringen vil kræve fornyet godkendelse eller orientering af
direktionen.
4.11.3.2
Vurdering
Det vurderes, at procedurebeskrivelsen indeholder tilstrækkelige retningslinjer for processen ved be-
handlingen af henholdsvis departementssager og interne sager til direktionen. Det fremgår således af
Side 188 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0189.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
proceduren, hvilke sagsskridt der skal foretages hvornår, hvem der skal godkende sagerne, hvilke tids-
frister der gælder for sagerne, hvilken fremgangsmåde der skal benyttes ved ændringer m.v.
For så vidt angår den indholdsmæssige del af proceduren bør Miljøstyrelsen dog vurdere, om beskrivelsen
af, hvorvidt der er tale om en orienterings- eller godkendelsessag til direktionen kan uddybes, således at
det sikres, at direktionen modtager relevante sager til godkendelse.
Kammeradvokaten vurderer, at procedurebeskrivelsen i øvrigt fastlægger de fornødne rammer for at
sikre en korrekt departements- og direktionsbetjening. Det er i den forbindelse dog afgørende, at den
relevante sagsbehandler/kontorchef, når denne følger procedurebeskrivelsen i konkrete sager, er nøjagtig
med hensyn til at anføre de fokuspunkter, som der måtte være i sagen, og samtidig sikrer, at det er sagens
væsentlige og eventuelt komplekse forhold, der fremhæves i forklædet til departementet/direktionen.
Side 189 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0190.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.
5.1
5.1.1
SPØRGSMÅL 3
Baggrund
Korrespondance med Kommissionen vedrørende muligheden for at meddele dispen-
sation
Det fremgår af Drikkevandsredegørelsen, at Miljøstyrelsen ultimo 2019 blev opmærksom på, at forplig-
telsen om notificering af Kommissionen om dispensationer til vandforsyninger, som har tilladelse til ind-
vinding af mere end 1.000 m³ vand pr. dag i gennemsnit (”større vandforsyninger”), ikke var blevet efter-
levet, og at det derfor skulle sikres, at relevante dispensationssager blev notificeret. Det fremgår desuden,
at departementet i februar 2020 gjorde styrelsen opmærksom på, at dispensationer til større vandforsy-
ninger skulle notificeres til Kommissionen.
Som det fremgår af indledningen til nærværende rapport, notificerede Miljøstyrelsen den 11. maj 2020
Kommissionen om fem dispensationer meddelt til større vandforsyninger
284
for stoffet desphenyl-chlori-
dazon (DPC). Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke forud for notificeringen af 11. maj 2020 havde
notificeret Kommissionen om dispensationer fra kvalitetskravene i drikkevandsdirektivet, hverken for
så vidt angik anden gangs-dispensationer eller dispensationer meddelt til større vandforsyninger
285
.
Kommissionen besvarede ved brev af 13. juli 2020 Miljøstyrelsens e-mail af 11. maj 2020
286
. Kommissio-
nen oplyste i svaret, at muligheden for at meddele dispensationer efter drikkevandsdirektivet som ud-
gangspunkt var udløbet. Kommissionen henviste til, at medlemsstaterne kun kunne anvende dispensa-
tionsmulighederne i drikkevandsdirektivet i maksimalt 9 år begyndende fra det tidspunkt, hvor med-
lemsstaternes lovgivning i henhold til direktivets artikel 14 skulle have været bragt i overensstemmelse
med direktivet. Dette var for Danmarks vedkommende den 25. december 2003, hvorfor dispensationsmu-
lighederne som udgangspunkt udløb den 25. december 2012, jf. herom ovenfor i afsnit 3.2.5.1.3.
Bilag – Miljøstyrelsens e-mail af 11. maj 2020 med bilag til Kommissionen
vedrørende notificering af 5 dispensationer til vand-
værker med tilladelse til at indvinde over 1.000 m³ pr. dag. De dispensationer, der blev notificerede, var følgende:
1) Kerteminde
Kommunes afgørelse af 24. oktober 2017 (rettelig den 24. maj 2018)
om dispensation til Kerteminde Vandværk med en indvindings-
tilladelse på 800.000 m³ vand pr. år,
2) Middelfart Kommunes afgørelse af 8. januar 2018 om dispensation til Staurbyskov Vandværk
med en indvindingstilladelse på ca. 300.000 m³ vand pr. år,
3) Norddjurs Kommunes afgørelse af 8. januar 2018
om dispensation
til Vandcenter Djurs med en indvindingstilladelse på 600.000 m³ vand pr. år,
4) Assens Kommunes afgørelse af 4. januar 2018
om
dispensation til Mariendal Vandværk med en indvindingstilladelse på 400.000 m³ vand pr. år, og
5) Assens Kommunes afgørelse af
4. januar 2018
om dispensation til Kildebakken Vandværk med en indvindingstilladelse på 500.000 m³ vand pr. år
284
285
286
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 20. april 2021 vedrørende supplerende materialebestilling til pkt. 2.1.
Bilag – Kommissionens brev af 13. juli 2020 til Miljøstyrelsen.
Side 190 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0191.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kommissionen henviste i den forbindelse til, at dette var meldt ud på ”several meetings” i ekspertgruppen
under drikkevandsdirektivet, jf. yderligere herom i afsnit 5.2.1 nedenfor.
Kommissionen anførte supplerende, at dispensationer efter udløbet af fristen (dvs. med virkning efter
den 25. december 2012) kun kunne meddeles, hvis dette kunne begrundes i, at 1) der var tale om en ny
parameterværdi, 2) et nyudpeget vandindvindingsområde eller 3) en ny forureningskilde (såkaldte ”late
derogations” eller på dansk: ”sene dispensationer”). Kommissionen anførte samtidig, at det er medlems-
staterne, der har bevisbyrden for, at en eventuel sen dispensation er meddelt i overensstemmelse med en
af disse grunde.
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen anført, at styrelsen den 15. september 2020 sendte Kom-
missionens svar til Miljøministeriets departementet til orientering. Det fremgår af Miljøstyrelsens bag-
grundsnotat af 11. september 2020, som var vedlagt sagen til departementet
287
, at styrelsens vurdering
af Kommissionens svar var følgende:
”Vurdering
Kommissionen angiver, at der kun kan gives dispensationer efter 2013 på nye parametre, og
at disse nye parametre ikke må skyldes geologisk betingede eller menneskelige faktorer eller
dårlig implementering af EU–lovgivning. Man må gå ud fra, at Kommissionen mener, at der
efter 2013 ikke kan gives dispensation på baggrund af nye menneskelige faktorer i form af
f.eks. intensivt landbrug, herunder ibrugtagning af nye sprøjtemidler efter implementeringen
af Drikkevandsdirektivet. Ligeledes ser det ud til, at kommissionen mener, at man ikke kan
få dispensation for gamle stoffer, selv om de først er fundet i grundvandet efter implemente-
ringen af Drikkevandsdirektivet. Denne forståelse bør konfirmeres af Kommissionen. Såfremt
dette er tilfældet må Kommissionens logik være den, at man ikke kan blive ved med at dispen-
sere fra parametre, som man har kendt siden drikkevandsdirektivet blev implementeret. Dette
kan dog ikke læses af direktivets ordlyd og det vurderes således, at bekendtgørelsen er korrekt
implementeret. Dette stemmer overens med de begrænsede dispensationsmuligheder i det nye
drikkevandsdirektiv.”
Miljøstyrelsen foreslog i orienteringen, at departementet skulle drøfte det næste skridt i sagen med sty-
relsen, herunder spørgsmålet om kontakt til Kommissionen med henblik på en nærmere forståelse af
dispensationsmuligheden i direktivet.
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst, at departementet på baggrund
af Miljøstyrelsens orientering igangsatte en juridisk analyse af direktivets bestemmelser om dispensation
Bilag – Miljøstyrelsens orientering af 11. september 2020 til departementet om dispensationsmuligheder med baggrundsnotat
af 11. september 2020.
287
Side 191 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0192.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
og gennemgik det historiske forløb i relation til meddelte dispensationer efter drikkevandsbekendtgørel-
sen med henblik på at være forberedt til at kontakte Kommissionen.
Miljøministeriet kontaktede herefter den 27. oktober 2020 Kommissionen med spørgsmål vedrørende
drikkevandsdirektivet og navnlig vedrørende muligheden for at meddele sene dispensationer (”late dero-
gations”)
288
.
En Policy Officer fra Kommissionens generaldirektorat for miljø (DG Environment) besvarede ved e-mail
af 29. oktober 2020 henvendelsen fra Miljøministeriet
289
. Policy Officeren gentog, at muligheden for at
meddele dispensation som udgangspunkt var udløbet på tidspunktet for slutdatoen for den tredje dispen-
sationsperiode. Policy Officeren anførte dog, at hvis en ny forureningskilde resulterer i manglende over-
holdelse af en parameter, som vandforsyningen tidligere overholdte, kan en dispensation begynde at løbe
fra datoen for identifikation af den manglende overholdelse. I den situation skal medlemsstaten oplyse,
hvorfor den pågældende parameter ikke længere overholdes og samtidig fremlægge dokumentation for
en række forhold
290
.
Af en efterfølgende intern orienteringsmail af 30. oktober 2020 fra en specialkonsulent i Miljøministeriet
sendt til fire andre medarbejdere i departementet fremgår, at samme Policy Officer under et telefonmøde
den 30. oktober 2020 ikke havde kunnet oplyse yderligere om hjemlen for de tre undtagelsesmuligheder
for sene dispensationer
291
.
Miljøministeriet afholdt den 6. november 2020 endnu et møde med Kommissionen. Det fremgår af en
intern orienteringsmail af 9. november 2020 fra en specialkonsulent i Miljøministeriet sendt til seks an-
dre medarbejdere i departementet
292
, at Kommissionen, for så vidt angik spørgsmålet om hjemlen til de
tre undtagelsestilfælde, oplyste, at de tre undtagelsestilfælde ikke fremgår eller kan læses ud af direk-
tivteksten til det gældende drikkevandsdirektiv, men at de efter Kommissionens opfattelse kan indfor-
tolkes i bestemmelsen. Kommissionen oplyste videre, at der for at kunne bruge sene dispensationer skal
være tale om omstændigheder, der på ingen måde kunne forudses ved direktivets vedtagelse. Som
288
289
290
Bilag – Korrespondance mellem Miljøministeriet og Kommissionen i perioden 27. oktober – 29. oktober 2020.
Bilag - Ibid.
Medlemsstaten skal ifølge Kommissionen dokumentere, at der er tale om en ny forureningskilde, og at de berørte vandforsynin-
ger tidligere var i overensstemmelse med grænseværdierne i direktivets bilag, kilden til den nye forurening, og at en dispensation
ikke udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, samt at leveringen af vand beregnet til menneskeligt forbrug i det pågældende
område ikke kan opretholdes på nogen anden rimelig måde.
291
292
Bilag – Miljøministeriets interne orienteringsmail af 30. oktober 2020 vedrørende møde med EU-Kommissionen.
Bilag – Miljøministeriets interne orienteringsmail af 9. november 2020 vedrørende møde med EU-Kommissionen.
Side 192 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0193.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
eksempel nævnte Kommissionen, at en forurening som følge af landbrugsdrift formentlig ikke ville kunne
begrunde en sen dispensation, hvorimod et stof fra en type industri, man ikke tidligere havde været op-
mærksom på, eventuelt ville kunne begrunde en sen dispensation.
Miljøministeriets departement besvarede ved brev af 10. november 2020
293
Kommissionens brev af 13.
juli 2020. Departementet anførte sammenfattende i brevet, at de sager, der i maj 2020 var blevet notifi-
ceret af Miljøstyrelsen, efter departementets opfattelse alle vedrørte en ikke-relevant pesticid-metabolit
(DPC), som ifølge departementet ikke var omfattet af drikkevandsdirektivets parameterværdier, jf. di-
rektivets bilag 1, del B. Departementet anførte herefter, at sagerne derfor ikke var omfattet af kravet om
notifikation, og at dispensationerne ikke kunne anses som et brud på drikkevandsdirektivet, da de var
givet for nationalt fastsatte parametre. Miljøstyrelsens notificering af Kommissionen var efter departe-
mentets opfattelse således sket ved en fejl.
Kommissionen fremkom i brev af 7. december 2020
294
med et svar på departementets brev af 10. novem-
ber 2020. Kommissionen udbad sig i brevet information om de faktiske omstændigheder og de grunde,
som førte til den danske vurdering af og konklusion om, at DPC var en ikke-relevant pesticid-metabolit,
som ikke var omfattet af direktivets parameterværdier.
I sit svar af 11. januar 2021 til Kommissionen anførte Miljøministeriet
295
, at Danmark ved udpegning af
metabolitternes relevans læner sig op ad EU’s ”Vejledning om vurdering af metabolitternes relevans i
grundvand til stoffer i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF [om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler]”. Miljøministeriet anførte videre, at metabolitter, der bevarer pesticidaktivitet og betydelig tok-
sicitet ifølge vejledningen betragtes som relevante metabolitter, hvorimod metabolitter, som ikke har pe-
sticidaktivitet og signifikant toksicitet, betragtes som ikke-relevante. Konkret i forhold til DPC anførte
Miljøministeriet, at vurderingen vedrørende dette stof bl.a. stammede fra Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritets (EFSA) konklusion om, at relevansvurderingen ikke blev udløst for DPC.
Kommissionen besvarede den 27. januar 2021 ministeriets brev af 11 januar 2021
296
. Kommissionen an-
førte, at Kommissionen noterede sig, at Danmark betragter DPC som ikke-relevant. Kommissionen an-
førte samtidig, at den vejledning, som Danmark havde henvist til i brev af 11. januar 2021 ifølge Kom-
missionens opfattelse var en uformel og ikke-bindende liste, som blev udarbejdet i 2015 på baggrund af
oplysninger modtaget fra et begrænset antal medlemsstater. Kommissionen oplyste videre, at
293
294
295
296
Bilag – Miljøministeriets brev af 10. november 2020 til Kommissionen.
Bilag – Kommissionens brev af 7. december 2020 til Miljøministeriet.
Bilag – Miljøministeriets brev af 11. januar 2021 til Kommissionen.
Bilag – Kommissionens brev af 27. januar 2021 til Miljøministeriet.
Side 193 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0194.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”udkastslisten” ville blive stillet til rådighed for medlemsstaterne til det næste møde i ekspertgruppen
under drikkevandsdirektivet med henblik på at modtage medlemsstaternes opdaterede input
297
.
5.1.2
Opgørelse af dispensationer
Det fremgår af Drikkevandsredegørelsen, at der i perioden 2013-2020 er meddelt i alt 87 dispensationer
i henhold til
drikkevandsbekendtgørelsens
bestemmelser, og at hovedparten af dispensationerne er med-
delt i perioden fra 2017 og frem som følge af udvidede krav til vandværkernes pesticidanalyser.
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen oplyst, at i alt 39 ud af de 87 dispensationer kan være
meddelt i strid med dispensationsmuligheden i drikkevandsdirektivets artikel 9. Baggrunden for vurde-
ringen af, at ”alene” 39 ud af de 87 dispensationer kan være meddelt i strid med direktivets artikel 9, er,
at det som udgangspunkt kun vil være dispensationer for stoffer, som er angivet i direktivets bilag I, del
B, eller fastsat i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 3, som kan være i strid med direktivet.
Bestemmelserne om dispensation i 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19, jf. bekendtgørelsens bilag 1a-1d, son-
drer ikke mellem på den ene side grænseværdier for stoffer angivet i direktivets bilag I, del B, eller fastsat
efter artikel 5, stk. 3, og på den anden side eventuelle yderligere grænseværdier for stoffer, som er fastsat
nationalt, og som ikke har et EU-retligt ophæng. Ifølge bestemmelserne i bekendtgørelsen har kommu-
nerne pligt til at sende
samtlige
dispensationer truffet i henhold til bekendtgørelsens §§ 16-19 til Miljø-
styrelsen til orientering.
Miljøministeriets departement har ved e-mail af 10. maj 2021 på forespørgsel oplyst, at Danmark natio-
nalt har fastsat supplerende parametre og parameterværdier, som ikke har et EU-retligt ophæng
298
. Som
anført umiddelbart ovenfor er der i 2019-bekendtgørelsens bilag dog ikke sondret mellem på den ene side
parametre og parameterværdier med et EU-retligt ophæng og på den anden side nationalt fastsatte pa-
rametre og parameterværdier. Det kan således ikke ud fra bekendtgørelsens bilag udlæses, hvilke para-
metre og parameterværdier der hører til hvilken ”kategori”
299
.
Miljøministeriets departement har som bilag til høringssvar af 30. august 2021 fremsendt kopi af Kommissionens mail af 27.
maj 2021, hvor den omtalte ”udkastsliste” var vedlagt.
297
298
299
Bilag – Miljøministeriets e-mail af 10. maj 2021 til Kammeradvokaten.
Som allerede anført i bl.a. afsnit 3.3 er der i 2021-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet
og tilsyn med vandforsyningsanlæg, foretaget denne sondring. I bekendtgørelsens bilag er der foretaget følgende opdeling af stoffer
og dertilhørende grænseværdier: (1) kvalitetskrav, som er fastsat i medfør af drikkevandsdirektivets bilag I, del B (den nye drikke-
vandsbekendtgørelses bilag 1 b), (2) kvalitetskrav, som er fastsat nationalt og ud fra et sundhedsmæssigt hensyn i medfør af artikel
Side 194 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0195.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har anført, at ud af de 39 dispensationer, som vurderes at kunne være meddelt i strid med
direktivet, er 17 dispensationer fortsat gældende. Miljøstyrelsen har videre anført, at 12 af de 17 dispen-
sationer er dispensationer for stoffet dimethylsulfamid (DMS). Miljøministeriet har i e-mail af 5. maj
2021 til Kammeradvokaten oplyst, at DMS af Miljøstyrelsen er blevet vurderet til at være en ikke-rele-
vant metabolit, hvorfor disse dispensationer af ministeriet i dag vurderes til ikke at være omfattet af –
og derved heller ikke meddelt i strid med – direktivet
300
.
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen desuden anført, at der ikke konkret ses at være sket en
tilsidesættelse af styrelsens notifikationsforpligtelse i henhold til drikkevandsdirektivets artikel 9. Kam-
meradvokaten forstår denne udmelding i lyset af korrespondancen og drøftelserne med Kommissionen
fra oktober 2020 og frem, hvor der af Miljøministeriet blev sat fokus på sondringen mellem hhv. grænse-
værdier med et EU-retligt ophæng og grænseværdier, der er fastsat nationalt.
5.2
5.2.1
5.2.1.1
Miljøstyrelsens forvaltning
Møder i EU-regi, herunder opfølgende (interne) referater
Generelt om procedurer ved ekspertmøder i EU
I Drikkevandsredegørelsen er det bl.a. anført, at Miljøstyrelsen ikke har fundet skriftlige procedurer for
deltagelse i EU-ekspertmøder. Miljøstyrelsen henviser til, at det fremgår af Miljø- og Fødevareministeri-
ets ”Guide til internationalt arbejde” fra 2018, at der er referatpligt fra møder i komitéer og møder i visse
ekspertgrupper:
”Alle møder i komitéer (komiteforslag) og ekspertgrupper (om delegerede retsakter) afrap-
porteres med et fokuseret kortfattet mødereferat til EU og Internationalt kontoret senest 2 dage efter mødets
afholdelse.”
Miljøstyrelsen har i redegørelsen herefter bemærket, at den beskrevne referatpligt ikke ses
at omfatte andre ekspertgruppemøder, og dermed ikke møder i drikkevandsekspertgruppen, når komité-
procedure ikke har været anvendt.
Miljøstyrelsen har herefter anført, at der dog er udarbejdet interne referater fra de ekspertgruppemøder,
hvor medarbejdere fra Naturstyrelsen deltog (interne referater er udarbejdet til ekspertgruppemøderne
i november 2013, december 2014, maj 2015 og januar 2016, jf. nedenfor i afsnit 5.2.1), men at der ikke
har været en nedskrevet procedure i forhold til forberedelse af mødedeltagelse og afrapportering fra
5, stk. 3 (2021-bekendtgørelsens bilag 1 d), og kvalitetskrav, som er fastsat nationalt uden et sundhedsmæssigt hensyn (2021-
bekendtgørelsens bilag 1 c og 1 e).
Bilag – E-mail af 5. maj 2021 med departementets svar på anmodning om udarbejdelse af oversigt over stoffer med tilhørende
grænseværdier.
300
Side 195 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0196.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
møder til styrelsens ledelse eller andre, når møderne havde en generel faglig karakter og ikke vedrørte
komité-/beslutningsprocedurer.
Miljøstyrelsen har til brug for nærværende undersøgelse fremsendt Miljø- og Fødevareministeriets
”Guide til EU og internationalt arbejde” fra 2018
301
, som er omtalt i Drikkevandsredegørelsen. Det afsnit
fra guiden, som styrelsen har refereret til i Drikkevandsredegørelsen, og som er citeret ovenfor, fremgår
af guidens afsnit 10.1 om referatpligt.
Det bemærkes dog, at der af guidens afsnit 1.4 om mødedeltagelse og ansvarsfordeling generelt fremgår
følgende om komitéer og ekspertgrupper under Kommissionen:
”På fødevare- og landbrugsområdet varetager henholdsvis Fødevarestyrelsen og Landbrugs-
styrelsen arbejdet i komitéer og ekspertgrupper under Kommissionen. På miljøområdet er det
primært fagkontorerne i departementet som deltager i arbejdet, dog kan Miljøstyrelsen dække
visse tekniske ekspertgrupper/komitéer. Senest to dage efter mødets afholdelse udarbejdes et
kortfattet mødereferat, som sendes til den relevante koordinationskreds.” (understreget her)
I guidens afsnit 1.1 er det beskrevet, hvad der skal forstås ved ”koordinationskreds”, og hvad opgaverne
for kredsen er:
”For alle væsentlige sager etableres faste eller ad hoc koordinationskredse, hvor samarbejdet
konkret foregår. EU og Internationalt [kontor] er tovholder for de enkelte koordinationskredse.
Koordinationskredsene består af repræsentanter for:
-
-
-
-
-
-
departementets EU og Internationalt kontor,
fagkontorerne i departementet,
Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen på landbrugs- og fødevareområdet
Miljøstyrelsen efter konkret vurdering på miljøområdet
horisontale kontorer i departementet (eksempelvis koncern økonomi, analyse, forskning og
digitalisering samt koncern jura) efter konkret vurdering,
Attachéerne på EU-repræsentationen efter konkret vurdering.
Koordinationskredsenes væsentligste opgave er at sikre en god fælles håndtering af forslag og
forhandlinger i EU og internationalt regi. Hovedfokus er at sikre betjening af minister og Fol-
keting igennem analyse og formidling af indholdet af den konkrete sag, samt fastlægge den
danske holdning i forhandlingerne. Formålet er, at deltagerne i koordinationskredsene hver
især kan bidrage til en værdiforøgelse og dermed sikre det bedst mulige forhandlingsresultat.
Kontakten i koordinationskredsene vil ofte være af uformel karakter med henblik på sparring
eller information om relevante aspekter af en sag eller en væsentlig udvikling i en sag. Denne
umiddelbare bilaterale kontakt sikrer, at spørgsmål drøftes så tidligt i processen som muligt.
Guide til EU og internationalt arbejde, Miljø- og Fødevareministeriet, december 2018.
301
Side 196 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0197.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Denne kontakt indebærer også, at deltagerne i henholdsvis departement, styrelse og EU-re-
præsentation er forpligtet til at informere kredsens deltagere om sagsudviklingen, med hen-
blik på en velkoordineret og effektiv arbejdsgang. Hver deltager i koordinationskredsen har
ansvaret for godkendelse på nødvendigt niveau.
Koordinationskredsene kan også anvendes, hvis der opstår behov for en hurtig reaktion på et
politisk spørgsmål i forhandlingerne i Bruxelles eller i forhold til minister eller Folketing.”
Det fremgår ikke af guiden, om det er obligatorisk, at der oprettes en koordinationskreds for alle EU-
ekspertgrupper, eller om dette kun sker, hvis der konkret vurderes at være et behov herfor
302
. I lyset af
Miljøstyrelsens bemærkninger i Drikkevandsredegørelsen må det dog lægges til grund, at der i den peri-
ode, hvor styrelsen deltog i ekspertgruppemøderne, ikke har været oprettet en koordinationskreds for
ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet
303
.
Vedrørende deling af oplysninger fra ekspertgruppemøderne har Miljøstyrelsen på forespørgsel skriftligt
oplyst
304
, at referater fra møderne blev delt blandt kollegaer og chef i VFS i det omfang, det konkret blev
vurderet relevant. Styrelsen har desuden oplyst, at der løbende på møder i Teamet for Grundvand og
Drikkevand blev givet en mundtlig orientering fra ekspertgruppemøderne. Styrelsen har videre oplyst,
at der ikke har været en nedskrevet procedure for afrapportering fra ekspertgruppemøder til ledelsen
eller andre, når møderne havde en generel faglig karakter og ikke vedrørte en komité-/beslutningsproce-
dure. Miljøstyrelsen henviser i den forbindelse til det i Drikkevandsredegørelsen anførte om styrelsens
opfattelse af referatpligten, som også er gengivet ovenfor.
5.2.1.2
Møder i ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet
Ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet, benævnt ”European Commission Informal Expert Group
on the implementation of directive 98/83/EC”, blev efter Miljøstyrelsens oplysninger etableret i 2013. Ek-
spertgruppen afløste den tidligere drikkevandskomité. Ekspertgruppen og den tidligere komité er hhv.
var etableret i henhold til drikkevandsdirektivets artikel 12, stk. 1, hvoraf det fremgår, at
”Kommissionen
bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræ-
sentant som formand”.
302
Miljøministeriets departement har som bilag til høringssvar af 30. august 2021 fremsendt tre tidligere gældende versioner af
guiden (fra november 2010, april 2013 og juni 2017). Heller ikke guiden fra 2017 angiver, hvornår det konkret skal oprettes en
koordinationskreds. I guiden fra henholdsvis november 2010 og april 2013 omtales koordinationskredse ikke.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel bekræftet, at der ikke har været oprettet en koordinations-
kreds for ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet.
303
304
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 19. april 2021 vedr. supplerende materialebestilling til pkt. 2.2.
Side 197 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0198.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det fremgår af forretningsordenen for ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet (jf. pkt. 1), at grup-
pen skal koordinere aktiviteter til støtte for gennemførelse af drikkevandsdirektivet
305
. Gruppens over-
ordnede formål er, at gruppen skal bistå Kommissionen med ekspertise ved forberedelsen af gennemfø-
relsesforanstaltninger (dvs. inden Kommissionen forelægger udkastene til foranstaltninger for et komi-
tologiudvalg), bistå Kommissionen i gennemførelsen af eksisterende EU-lovgivning, programmer og poli-
tikker, bistå Kommissionen i udarbejdelsen af lovforslag og politiske initiativer, og sørge for koordinering
med medlemslandene samt udveksling af synspunkter
306
.
Som det er fastslået ovenfor i afsnit 3.2.5.1.3, udløb muligheden for at dispensere fra kvalitetskravene i
henhold til artikel 9 i drikkevandsdirektivet ni år efter compliance-tidspunktet for medlemsstatens efter-
levelse af direktivet. Dermed udløb dispensationsmuligheden for Danmarks vedkommende den 25. de-
cember 2012.
Til brug for nærværende undersøgelse er Miljøstyrelsen, jf. også afgrænsningen af opgaven omtalt ovenfor
i afsnit 1.3.3, blevet anmodet om at fremsende materiale fra ekspertgruppemøderne fra og med den 1.
januar 2013, samt fra et møde den 30. april 2012 i den tidligere drikkevandskomité, som var det sidste
møde, der blev afholdt forud for udløbet af dispensationsmuligheden i artikel 9.
Som følge af, at Miljøministeriets departement medio april 2018 fik overdraget opgaven med deltagelse i
møder i EU-regi på Miljøstyrelsens ressortområde, herunder i ekspertgruppen under drikkevandsdirek-
tivet, er departementet ligeledes blevet anmodet om at fremsende materiale fra de møder, der er blevet
afholdt efter medio april 2018.
5.2.1.2.1
Møde i den tidligere drikkevandskomité den 30. april 2012
Danmark var repræsenteret på mødet ved to medarbejdere fra Naturstyrelsen.
Det fremgår af punkt 10 i dagsordenen til ekspertgruppemødet
307
, at dispensationer (”derogations”) var
sat på som et dagsordenspunkt ”til diskussion” (”item for discussion”).
Af det officielle referat fra mødet fremgår følgende fra dagsordenspunktet om dispensationer:
“Introduction
The Chair introduced the overview of derogations and expressed some concerns on how they
305
306
307
Bilag – Forretningsordenen for ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet, Ref. Ares(2014)173163 af 27. januar 2014.
https://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetail&groupID=3030&Lang=DA
(26-04-2021).
Bilag – Meeting of the Committee under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 30 April 2012, Draft Agenda.
Side 198 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0199.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
are applied by some Member States. The Commission will pay increasing attention that the
consecutive derogations were not used to avoid solving the problem. Also derogation requests
will be rejected more regularly if there is not sufficient information required by Article 9 made
available. The Commission informed also that it would update the data base on derogations.
Discussion
Several Member States did not share some views expressed by the Commission in particular
as regards the likelihood that third derogations would no longer be necessary.
Conclusions
The Committee took note of the information and the Commission announced that it will come
back to the issue at the next meeting.”
Det er ikke i referatet oplyst, hvilke medlemsstater (i referatet omtalt som ”Several Member States”),
som ikke delte Kommissionens opfattelse af, at tredje gangs-dispensationer sandsynligvis ikke længere
ville være nødvendige.
5.2.1.2.2
Ekspertgruppemøde den 29. januar 2013
Danmark var repræsenteret på mødet ved to medarbejdere fra Naturstyrelsen. Det var en teknisk-faglig
sagsbehandler og en funktionsleder fra styrelsen, som deltog i mødet.
Det fremgår af punkt 8 i dagsordenen til ekspertgruppemødet
308
, at dispensationer (”derogations”) var
sat på som et dagsordenspunkt ”til diskussion” (”item for discussion”).
Af det referat fra ekspertgruppemødet
309
, som Miljøstyrelsen har fremsendt til Kammeradvokaten, frem-
går bl.a. følgende under pkt. 8:
“The COM [The European Commission] recalled the main requirements of Article 9 of the Di-
rective concerning derogations, including expiry deadlines and possible situations for which
derogations could still be allowed after these deadlines, after which a discussion took place (see
presentation for details).
MS [Member States] generally agreed with the interpretation line proposed by the Commis-
sion, however, several MS noted that specific particular cases might not be covered by the
presented rationale and that, while in theory the right for derogation will expire in May 2013,
there might still be a need for derogations for specific cases (for instance new established water
supplies).
308
309
Bilag – Meeting of the Committee under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 29 January 2013, Draft Agenda.
Bilag – Meeting of the Committee under Article 12 of Directive 98/83/COM (Drinking Water Committee) 29 January 2013,
Draft
minutes. Det bemærkes, at der er tale om et udkast til referat, og at Miljøstyrelsen efterfølgende har fremsendt kopi af det
endelige referat. Indholdet af det endelige referat omtales nærmere nedenfor.
Side 199 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0200.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
[…]
The Chair [Mr Joachim D’Eugenio, European Commission, DG Environment] clarified that the
presented rationale behind granting derogations was not considering new supplies and looked
only to Annex I parameters. New substances relevant for health could be considered differently
when deciding on granting derogations. Moreover, the case of the chemical parameter 'pesti-
cides' was a special situation, because of the authorisation procedure in place.
Conclusions
The COM clarified that if the problem can be demonstrated and is justifiable as exceptional
circumstances, then an additional exemption could be granted and appreciated the exchange
of ideas and invited MS to further reflect on the issue with the view to continuing the discus-
sion at the next meeting.” (understreget her)
Der er ikke i referatet oplyst, hvilke medlemsstater (i referatet omtalt som ”several MS”), der var af den
opfattelse, at der stadig kunne være behov for dispensationer i specifikke tilfælde.
Af Naturstyrelsens interne mødereferat fra ekspertgruppemødet
310
, som er udarbejdet af funktionslede-
ren, fremgår følgende vedrørende dispensationsmuligheden:
”Derogation,
jf. Art. 9 i DVD
Komm.: In exceptional circumstances: bevisbyrden ligger hos MS.”
Der er ikke i det interne referat anført yderligere om (udløbet af) dispensationsmuligheden.
Det fremgår af Drikkevandsredegørelsen, der som anført ovenfor er udarbejdet i november 2020, at den
teknisk-faglige sagsbehandler fra Naturstyrelsen, der deltog i mødet, havde opfattelsen af, at dispensa-
tioner fortsat kunne meddeles, når udgangspunktet var en situation, hvor direktivet var efterlevet inden
for fristen. Følgende fremgår af Drikkevandsredegørelsen (side 6):
”På baggrund af samtaler med de to danske repræsentanter, der deltog i mødet og som efter-
følgende har læst EU-Kommissionens skriftlige referat kan det konstateres, at den danske
repræsentant på teknisk-fagligt sagsbehandlerniveau på mødet har opfattelsen af, at der fort-
sat kan gives dispensation i særlige situationer, uden at det på mødet gøres helt klart, hvilke
ekstraordinære omstændigheder der skal til, for at der kan gives dispensation. Dog fås det
indtryk, at problemer med pesticider og udvikling af nye analysemetoder, som gør at det bliver
muligt at måle for nye stoffer, er blandt de situationer, som kan give anledning til, at der kan
gives dispensation. Det var på sagsbehandlerniveau den helt grundlæggende opfattelse, at di-
spensationer fortsat kunne anvendes, når udgangspunktet var en situation, hvor direktivet
var efterlevet inden for fristen, hvilket generelt var opfattelsen i Danmark. Det var opfattel-
sen, at Kommissionen ønskede at tydeliggøre, at dispensationer under alle omstændigheder
ikke fortløbende kunne gives i mere end maksimalt 3 gange 3 år. Det var desuden opfattelsen,
at Kommissionens udmeldinger på møderne var af generel karakter, og at udmeldingerne var
310
Bilag – Referat af 29. januar 2013 af møde i komité under drikkevandsdirektivet, j.nr. NST-4608-00009.
Side 200 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0201.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
rettet mod de lande, som havde væsentlige udfordringer med kvaliteten af drikkevandet, og
derfor ikke efterlevede direktivet inden for tidsfristen.”
Den funktionsleder, der deltog i mødet, havde ifølge redegørelsen ikke opfattelsen af, at den danske im-
plementering af dispensationsreglerne var problematisk
311
:
”Den danske repræsentant på funktionslederniveau har tilsvarende ikke haft en opfattelse af,
at den danske implementering af dispensationsreglerne var problematisk. Der findes på sagen
et internt referat udarbejdet af den pågældende funktionsleder [Drikkevandsredegørelsens bi-
lag 4], der ligeledes indikerer, at mødet ikke blev vurderet at være anledning til en videre
opfølgning vedrørende dispensationsreglerne i Danmark.”
Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt det eksterne og/eller interne mødereferat har været delt med
andre medarbejdere i Naturstyrelsen end dem, der deltog i mødet. Det fremgår af Drikkevandsredegørel-
sen (side 6), at kontorchefen ikke erindrer at være blevet orienteret om drøftelser om dispensationer.
Det fremgår endvidere af Drikkevandsredegørelsen (side 6), at Kommissionens præsentation, som omta-
les i mødereferatet, hverken findes på Kommissionens hjemmeside eller på sagens akter i Miljøstyrelsen.
Kammeradvokaten har i forbindelse med nærværende undersøgelse bedt styrelsen om at bekræfte, at det
ikke har været muligt at fremfinde præsentationen fra mødet. Styrelsen har hertil oplyst, at den omtalte
præsentation fortsat ikke kan findes på hverken Kommissionens hjemmeside eller på akter i Miljøstyrel-
sens sag vedr. ekspertgruppen
312
. Miljøstyrelsen har efter aftale med Kammeradvokaten den 3. maj 2021
kontaktet Kommissionens generaldirektorat for miljø (DG-Environment) for at høre, om det er muligt at
få udleveret præsentationen. Kommissionen har den 5. maj 2021 besvaret henvendelsen og vedlagt præ-
sentationen
313
. Kommissionen har dog ikke besvaret styrelsens spørgsmål om, hvorvidt præsentationen
har været medsendt materialet til mødet den 29. januar 2013, eller om den tidligere har fremgået af
Kommissionens hjemmeside.
Miljøstyrelsen har i cover af 6. maj 2021
314
gentaget, at præsentationen sandsynligvis ikke tidligere har
været fremsendt til Miljøstyrelsen. Styrelsen henviser til, at det referat fra ekspertgruppemødet, som
styrelsen har sendt til Kammeradvokaten, og hvor henvisningen til præsentationen fremgår, er et udkast
til referat. Styrelsen har desuden bemærket, at det i bilaget til referatudkastet ses, at der ikke er vedlagt
materiale til referatets punkt 8. Da Miljøstyrelsen ikke har journaliseret præsentationen sammen med
311
312
Drikkevandsredegørelsen (side 6).
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 19. april 2021 til supplerende materialebestilling til pkt. 2.2 - Referater fra EU-møder, herunder
interne referater mv.
313
314
Bilag – Kommissionens svar af 5. maj 2021 med vedlagt præsentation.
Bilag - Miljøstyrelsens cover af 6. maj 2021 til supplerende materialebestilling 3 til pkt. 6.
Side 201 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0202.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
referatudkastet, har præsentationen efter styrelsens opfattelse sandsynligvis heller ikke været frem-
sendt sammen med udkastet.
I det endelige referat, som Miljøstyrelsen den 6. maj 2021 har fremsendt til Kammeradvokaten, er der
ikke henvist til en præsentation under referatets pkt. 8 om dispensationer. Af det endelige referat
fremgår følgende under pkt. 8:
“8.
Derogations
Introduction
The COM recalled the main requirements of Article 9 of the Directive concerning derogations,
including expiry deadlines and possible situations for which derogations could still be allowed
after these deadlines, after which a discussion took place.
Conclusions
The Committee took note of the information provided by the Commission. The COM appreci-
ated the exchange of ideas and invited MS to further reflect on the issue with the view to
continuing the discussion at the next meeting.” (understreget her)
På baggrund af det ovenfor anførte må det konstateres, at der for nærværende ikke foreligger oplysninger,
der bekræfter, at Miljøstyrelsen har fået præsenteret indholdet af eller haft adgang til den præsentation,
som der henvises til i udkastet til referat fra ekspertgruppemødet. Indholdet af præsentationen gennem-
gås derfor ikke nærmere.
5.2.1.2.3
Ekspertgruppemøde den 19. november 2013
Naturstyrelsen deltog med én medarbejder på vegne af Danmark i mødet. Det fremgår ikke, på hvilket
”niveau” Naturstyrelsen var repræsenteret. Dispensationer var ikke sat på dagsordenen
315
til mødet og
er heller ikke omtalt i det officielle mødereferat
316
. Det fremgår af mødereferatet, at der som bilag I var
vedlagt en deltagerliste, og som bilag II en liste over mødedokumenter. På bilag II er oplistet to mødedo-
kumenter: Dagsordenen til mødet samt et udkast til forretningsordenen for ekspertgruppen.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger et internt referat fra mødet.
315
Bilag – Meeting of the Member States Experts under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 19 November 2013, Draft
Agenda.
Bilag – Meeting of the Member States Experts under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 19 November 2013, Minutes.
316
Side 202 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0203.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.2.1.2.4
Ekspertgruppemøde den 27. juni 2014
Danmark var ikke repræsenteret ved mødet. Dispensationer var ikke sat på dagsordenen
317
til mødet.
Det fremgår af det officielle mødereferat
318
, at Kommissionen under punktet ”Possible DWD Review Pro-
cess – Reporting Excercise 2011-2013” bl.a. henviste til, at medlemslandene i forbindelse med indberet-
ning af drikkevandsdata for perioden 2011-2013 ikke behøver at informere om dispensationer givet til
små vandforsyninger, da indberetning af data for disse forsyninger er frivillig.
Som bilag 2 til mødereferatet er vedlagt en liste over mødedokumenter og præsentationer. Det fremgår
af listen, at der som bilag 13-4
319
var vedlagt et brev fra Kommissionen til det tyske sundhedsministerium
(”Bundesministerium der Gesundheit”) med overskriften ”Dispensation til drikkevand på skibe”. Brevet
er dateret den 26. maj 2014 og indeholder Kommissionens svar på en henvendelse fra det tyske ministe-
rium fra april 2012, hvor ministeriet spørger til, hvilke bestemmelser i drikkevandsdirektivet, der finder
anvendelse på vandforsyningsanlæg ombord på skibe. For så vidt angår anvendelsen af artikel 9 om di-
spensationer oplyser Kommissionen følgende i brevet:
“Article 9 cannot be used in this context, as a means to grant board ships the prerogative of
the derogations for undetermined time due to reverse-osmosis method for the reasons men-
tioned above.”
Af bilaget til brevet, hvor Kommissionen har redegjort nærmere for den juridiske ramme for besvarelsen,
fremgår vedrørende artikel 9, at
”[r]ecourse to derogations under Article 9 is limited to those cases where
a) derogation does not constitute a potential danger to human health and b) the supply of water intended
for human consumption in the area concerned cannot be maintained by any other reasonable means. How-
ever, the derogations are limited to maximum 3+3+3 years in total, if all three derogations are used.”
Af
Kommissionens juridiske analyse i samme bilag fremgår videre:
“As regards the situation where the divergence is due to natural components of seawater and
when it has been determined that there is no threat to the health of the consumers concerned,
recourse to Article 9 derogation is not applicable since the conditions for specifying derogations
under Article 9(3) will be problematic to determine: the geographical area, the population
317
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 June 2014, Draft
Agenda.
Bilag – Second Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 June 2014,
Minutes, Ref. Ares(2020)2505296.
Bilag – Brev af 26. maj 2014 fra Europa-Kommissionen, DG Environment, til Bundesministerium der Gesundheit, Tyskland,
Ref. Ares(2014)1715384.
318
319
Side 203 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0204.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
concerned and required duration of the derogation due to the facts that the ship is moving
through different water, the passengers are not always the same, the duration of the exceed-
ance may not be determined easily. Therefore, Article 9 cannot be used as a means to grant
derogations on ships.”
Indholdet af Kommissionens brev er medtaget her, fordi Kommissionen i gengivelsen af den juridiske
ramme (i hvert fald indirekte) giver udtryk for, at dispensationsmuligheden på tidspunktet for brevda-
toen i maj 2014 ”fortsat” kunne administreres i overensstemmelse med ordlyden af artikel 9 uden samti-
dig at sondre mellem henholdsvis de oprindelige og senere tilkomne medlemsstater
320
.
5.2.1.2.5
Ekspertgruppemøde den 18. december 2014
En teknisk-faglig sagsbehandler fra Naturstyrelsen deltog på vegne af Danmark i mødet. Dispensationer
var ikke sat på dagsordenen
321
til mødet og er heller ikke omtalt i det officielle mødereferat
322
.
Dispensationsmuligheden er heller ikke omtalt i Naturstyrelsens interne referat
323
af mødet, som ifølge
det fremsendte materiale er sendt fra den deltagende sagsbehandler til samme sagsbehandler, og således
ikke ses delt med kollegaer eller chefer. Det bemærkes dog i referatet, at Naturstyrelsen pga. flyforsin-
kelse m.v. kun deltog i mødet under dagsordenspunkterne 4-6 og delvis under punkterne 3 og 7.
5.2.1.2.6
Ekspertgruppemøde den 27. maj 2015
En teknisk-faglig sagsbehandler fra Naturstyrelsen deltog på vegne af Danmark i mødet. Dispensationer
var ikke sat på dagsordenen
324
til mødet. Det fremgår imidlertid af det officielle mødereferat
325
, at Kom-
missionen under punktet ”Eventuelt” (dagsordenens pkt. 9) opsummerede proceduren for dispensationer,
og at en præsentation, som forklarede dispensationsproceduren, ville være tilgængelig på Kommissionens
hjemmeside:
320
321
Som anført ovenfor i note 53 afhang medlemsstaternes individuelle ”compliance-tidspunkt” af, hvornår de tilsluttede sig EU.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 18 December 2014, Draft
Agenda.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 18 December 2014,
Minutes.
Bilag – E-mail af 6. januar 2015 sendt fra sagsbehandleren til sagsbehandleren.
322
323
324
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 May 2015, Draft
Agenda, Ref. Ares(2015)1838972.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 May 2015, Minutes,
Ref. Ares(2020)2502553.
325
Side 204 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0205.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
“The COM summarised the procedure for derogations. The presentation explaining the proce-
dure will be available soon on CIRCABC. All first derogations had to start from the timescale
for compliance (25th of December 2003). There was a maximum period of 9 years for deroga-
tions and this implies that for EU15 no third derogations can be granted anymore. There are
some exceptions for MS that entered the EU at a later date. Under some circumstances late
derogations are allowed but must be duly justified. The COM is very strict on derogations.
There was some discussion on potential legal aspects of omitting Article 9 from national legis-
lation as water suppliers sometimes think derogations are still possible. The COM expressed
its wish that MS should inform suppliers and authorities up to local level about the COM
position accordingly. The COM homepage will be updated on this issue.” (understreget her)
Den præsentation, som der henvises til i mødereferatet, har overskriften ”Drinking Water Expert Group
Meeting 27 May 2015 - Article 9 Drinking Water Directive”
326
. Følgende fremgår af præsentationen:
“Article 9 – Derogations
Possibility to derogate from Annex I(B) values
BUT only for 3+3+3 years MAXIMUM
[…]
The 1st derogation must
start
from the
timescale for compliance (Art.14)
of the Directive
(= 25 December 2003)
[…]
DWD applicable since 25/12/2003
12/2003
12/2006
1st derogation
12/2009
2nd derogation
12/2012
3rd derogation
Derogations: total of max 9 years (in cases where noncompliance existed on 25/12/2003) – applies
for EU15 MS
No third derogation can be granted anymore by Commission!
[…]
Particular cases – delayed application of derogations
Reasons for "late" derogations:
A. New water supply zone defined
B. WSZ in compliance on 25/12/2003
C. Value for a new parameter or new value for an existing parameter
Must be duly justified!
[…]
Important to pass on the message in national administrations, to local level”
326
Bilag – Præsentation om dispensationer fra ekspertgruppemødet den 27. maj 2015.
Side 205 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0206.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Af præsentationen fremgår således bl.a., at første gangs-dispensationer skal begynde ved fristen for ef-
terlevelse af direktivet i artikel 14 (for Danmarks vedkommende den 25. december 2003). Det fremgår
videre, at der efter december 2012 som udgangspunkt ikke længere kan dispenseres fra direktivets kva-
litetskrav i bilag I, del B, da der på dette tidspunkt er gået i alt ni år fra direktivets frist for efterlevelse.
I forlængelse heraf fremgår, at Kommissionen ikke længere kan meddele tredje gangs-dispensationer.
Af præsentationen fremgår desuden, at en forsinket anvendelse af dispensationsmuligheden kan ske i
særlige tilfælde. Som begrundelse for såkaldt ”sene” dispensationer (eller ”late” derogations) angiver
Kommissionen følgende årsager: a) Etablering af ny vandforsyning, b) vandforsyningen overholdt kvali-
tetskravene den 25. december 2003, eller c) kvalitetskrav for ny parameter eller ny værdi for en eksiste-
rende parameter. Sådanne ”sene” dispensationer skal begrundes behørigt. Kommissionen opfordrer des-
uden medlemsstaterne til, at meddelelsen om administrationen af dispensationer videregives til natio-
nale myndigheder på lokalt niveau.
Det bemærkes, at præsentationens side 8 indeholder et oversigtsskema over ”anvendelsen af dispensa-
tion” (”Use of derogation”) i drikkevandsdirektivet. Af skemaet fremgår vedrørende direktivets artikel 9
bl.a., at første gangs-dispensationer udløb senest tre år efter udløbet af compliance-fristen i direktivets
artikel 14, at anden gangs-dispensationer udløb senest seks år efter udløbet af denne frist, og at tredje
gangs-dispensationer udløb senest ni år efter udløbet af fristen. Hvis en vandforsyning fortsat ikke kunne
overholde kravene i direktivets bilag I, del B, fremgår det af skemaet, at medlemsstaten skulle gå frem
efter direktivets artikel 8.
I oversigtsskemaet omtales også fire konkrete situationer
327
, hvor Kommissionen i medfør af artikel 9,
stk. 2, efter ansøgning fra medlemsstaterne kan meddele dispensation efter udløbet af ovenstående fri-
ster, hvis særlige forhold gør sig gældende (”sene” dispensationer). Oversigtsskemaet er dateret den 19.
november 2013, men det fremgår ikke, om skemaet var en del af materialet til ekspertgruppemødet den
19. november 2013, jf. afsnit 5.2.1.2.3 ovenfor.
Det er gennem ”Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder” forsøgt at afklare, om
oversigtsskemaet var en del af materialet til mødet den 19. november 2013 i ekspertgruppen under drik-
kevandsdirektivet
328
. Det er ved en søgning konstateret, at Kommissionens hjemmeside ”CIRCABC” ikke
327
Følgende fire situationer er omtalt i skemaet: A) New water supply defined which is polluted, B) Water Supply Zone in compliance
on the art. 14 deadline and now no more in compliance, C) Late issuing of 1
st
derogation during the 1
st
derogation period
if
granted the third derogation will end at the “official” deadline, og D) New parameter or threshold with new deadlines.
https://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetail&groupID=3030&Lang=DA
(12-04-2021).
328
Side 206 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0207.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
indeholder yderligere dokumenter fra mødet den 19. november 2013 end dem, der allerede er omtalt
ovenfor i afsnit 5.2.1.2.3
329
. Ud fra det foreliggende materiale kan det således ikke lægges til grund, at
oversigtsskemaet dateret den 19. november 2013, som var indeholdt i præsentationen fra ekspertgrup-
pemødet den 27. maj 2015 (side 8), var en del af mødematerialet allerede til ekspertgruppemødet den 19.
november 2013.
Den medarbejder fra Naturstyrelsen, som deltog i ekspertgruppemødet, udarbejdede efterfølgende et in-
ternt referat om ”de vigtigste emner, som blev behandlet under mødet i drikkevandsekspertgruppen d.
27. maj. 2015”. Det interne referat blev sendt til kontorchefen i Naturstyrelsens kontor for Klimatilpas-
ning, vandsektor og grundvand
330
. Følgende fremgår af referatet vedrørende dispensationer:
”Dispensationer
i henhold til artikel 9 i [drikkevandsdirektivet]:
[Kommissionen] gav en kort præsentation om dispensationer iht. [drikkevandsdirektivet]. Alle
førstegangsdispensationer skulle umiddelbart starte fra tidspunktet for overholdelse af [drik-
kevandsdirektivet] (December 25, 2003). Der er en periode på maksimum 9 år for dispensati-
oner, hvilket indebærer, at der på nuværende tidspunkt ikke længere kan gives en tredje di-
spensation. Dette gælder dog ikke [medlemsstater], der er kommet ind i EU på et senere tids-
punkt. Under visse omstændigheder kan senere dispensationer gives, men de skal begrundes
grundigt. Der var en diskussion om de juridiske aspekter af at udelade artikel 9 i [drikke-
vandsdirektivet] fra den nationale lovgivning (for at undgå at vandforsyninger tror, at dispen-
sation stadig er muligt). Der kom dog ikke en klar konklusion på, om en sådan udeladelse er
mulig. [Kommissionen]s hjemmeside vil blive opdateret angående dette emne.” (understreget
her)
Det interne referat og fremsendelse heraf til kontorchefen har karakter af en orientering og indeholder
for eksempel ikke en indstilling om behov for nærmere afklaring eller drøftelse. Fremsendelsen af det
interne referat var heller ikke vedlagt Kommissionens referater eller præsentation. Der er dog heller ikke
fremsendt materiale, der tyder på, at kontorchefen i forlængelse af modtagelsen af det interne referat
anmodede sagsbehandleren om en drøftelse eller i øvrigt foretog sig yderligere.
Det fremgår af Drikkevandsredegørelsen, at den sagsbehandler fra Naturstyrelsen, der deltog i mødet,
opfattede situationen således, at dispensationer meddelt til danske vandforsyninger var omfattet af det
tilfælde af ”sene” dispensationer, som Kommissionen beskrev under pkt. b) i præsentationen fra mødet
den 27. maj 2015 (det vil sige, at vandforsyningen overholdt kvalitetskravene den 25. december 2003).
Det anføres i Drikkevandsredegørelsen, at dette er forklaringen på, at sagsbehandleren ikke foretog sig
yderligere i forhold til at sikre, at kommuner og vandforsyninger i overensstemmelse med Kommissionens
329
https://circabc.europa.eu/ui/group/65764c73-4a57-45dc-8199-473014cf65bf/library/50998da6-2afe-45ae-aa8e-9ef1faca74af?p
=1&n=10&sort=modified_DESC
(12-04-2021).
330
Bilag – E-mail af 12. juni 2015 med internt mødereferat sendt fra teknisk-faglig sagsbehandler til kontorchef.
Side 207 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0208.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
opfordring til medlemsstaterne blev orienteret om Kommissionens udmelding vedrørende dispensations-
muligheden. Følgende fremgår af Drikkevandsredegørelsen af 24. november 2020 (side 7):
”Det er specialtilfældet med overholdelse af kvalitetskravene, som den teknisk-faglige sagsbe-
handler opfatter er situationen i Danmark. Det forklarer samtidig, at sagsbehandleren ikke
gik videre i forhold til at orientere kommuner og vandforsyninger, jf. Kommissionens opfor-
dring.
[…]
På baggrund af samtale med den danske repræsentant, der deltog i mødet og som efterfølgende
har læst det skriftlige referat kan det konstateres, at den danske repræsentant på mødet har
opfattelsen af, at der fortsat kan gives dispensation i særlige situationer, herunder af særlig
relevans for Danmark, at dette bl.a. gælder, hvis vandforsyningen overholdt kvalitetskravene
til drikkevandet den 25. december 2003 og på et senere tidspunkt overskrider et kvalitets-
krav.”
Det fremgår desuden af Drikkevandsredegørelsen, at den ansvarlige kontorchef på det pågældende tids-
punkt ikke fandt anledning til at drøfte sagen med overordnede ledelseslag eller med Miljøstyrelsens
juridiske kontor. Den nærmere baggrund herfor fremgår ikke.
Kammeradvokaten har til brug for nærværende undersøgelse bedt Miljøstyrelsen om at oplyse, om sty-
relsen i tiden efter den 12. juni 2015 fulgte op på eventuelle opdateringer på Kommissionens hjemmeside
om det pågældende emne.
Miljøstyrelsen har hertil oplyst
331
, at der ikke i styrelsens journalsystem foreligger dokumentation for, at
der er fulgt op på, om der skete en opdatering af Kommissionens hjemmeside, og at der heller ikke er en
erindring om, hvorvidt det skete eller ej. Styrelsen har herefter bemærket, at Kommissionens nuværende
hjemmeside om dispensationer
332
efter styrelsens opfattelse ikke er særlig klar angående muligheden for
at meddele dispensationer, hvorfor styrelsen vurderer det for mindre sandsynligt, at en eventuel tidligere
udgave af Kommissionens hjemmeside om dispensationer har været mere tydelig. Styrelsen anfører vi-
dere, at det ikke ses af sagens akter i Miljøstyrelsen – og at sagsbehandleren på området heller ikke er
bekendt med – at Kommissionen har orienteret medlemsstaterne om eventuelle ændringer af hjemmesi-
den i forlængelse af ekspertgruppemødet den 27. maj 2015.
331
332
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 19. april 2021 vedr. supplerende materialebestilling til pkt. 2.2.
https://ec.europa.eu/environment/water/water-drink/derogations_en.html
Side 208 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0209.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.2.1.2.7
Ekspertgruppemøde den 22. januar 2016
En teknisk-faglig sagsbehandler fra Naturstyrelsen deltog på vegne af Danmark i mødet. Dispensationer
var ikke sat på dagsordenen
333
til mødet og er heller ikke omtalt hverken i det officielle referat fra ek-
spertgruppemødet
334
eller sagsbehandlerens efterfølgende interne referat. Det interne referat er sendt til
fem medarbejdere i Miljøstyrelsen, herunder kontorchefen
335
.
5.2.1.2.8
Ekspertgruppemøde den 22. september 2016
Danmark var ikke repræsenteret på mødet. Det fremgår af punkt 5 i dagsordenen til ekspertgruppemø-
det, at dispensationer (”derogations”) var sat på som et dagsordenspunkt
336
. Af punktet fremgår, at der
var tale om en bordrunde (”Tour de table”), hvor alle medlemslandes repræsentanter blev opfordret til at
give et kort mundtligt resumé om meddelte dispensationer i perioden 2011-2013.
Følgende fremgår af punkt 5 i det officielle mødereferat
337
:
“The Commission services recalled to the participants the discussion on derogation article that
took place at the expert group's meeting of 27 May 2015 and reminded them that no derogation
could be granted anymore. The Commission services explained that Article 9 should never be
used to delay the implementation unduly. However, as explained also at the previous meeting,
derogations outside the 'normal' timelines of 3+3+3 years after entry into force of the Directive
or after Accessions could be accepted in duly justified cases, in case of newly arising circum-
stances (for instance if a new water supply zone has been defined or a value for a new param-
eter is identified in accordance with Article 5 (3) or a new value for existing parameters is
established). One participant wondered why Article 9 of the Directive could not be used
whereas the new Annex 2 allows this for finding new parameters.
All MS were invited to give a brief oral summary on derogations granted during the 2011-13
reporting period, as well as on current ones. Some MS reported on a few ongoing derogations,
333
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 22 January 2016, Draft
Agenda.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 22 January 2016, Minu-
tes, Ref. Ares(2020)2502202.
334
Bilag – E-mail af 25. januar 2016 med internt mødereferat sendt fra teknisk-faglig sagsbehandler til kontorchef samt fire andre
medarbejdere.
335
336
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 22 September 2016,
Draft Agenda.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 22 September 2016,
Minutes, Ref. Ares(2020)2501373.
337
Side 209 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0210.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
and some others reported that currently no derogations were granted.” (understreget her)
Som bilag til dagsordenens pkt. 5 var vedlagt en præsentation over dispensationsmulighederne
338
. Præ-
sentationen svarer i vidt omfang til præsentationen fra mødet den 27. maj 2015, jf. afsnit 5.2.1.2.6 oven-
for, dog med den forskel, at alle slides om muligheden for en forsinket anvendelse af dispensationsmulig-
heden i særlige tilfælde (såkaldte ”sene” dispensationer) var udeladt. Herudover var der indsat enkelte
nye slides med data for medlemslandenes meddelte dispensationer og notifikationer til Kommissionen.
Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger et internt referat fra mødet, hvilket må bero på, at Dan-
mark ikke var repræsenteret på mødet, jf. oplysningerne ovenfor. I Drikkevandsredegørelsen har Miljø-
styrelsen desuden anført, at der ikke på sagen findes oplysninger om, at sagsbehandleren har orienteret
funktionsleder eller kontorchef om indholdet af mødet.
5.2.1.2.9
Ekspertgruppemøde den 27. marts 2017
Dispensationer var ikke sat på dagsordenen til mødet
339
og er heller ikke omtalt i det officielle møderefe-
rat
340
. Det fremgår af mødereferatets liste over deltagere, at Danmark var repræsenteret ved ”Miljø- og
Fødevareministeriet”. Da opgaven med deltagelse i EU-møder først i april 2018 blev overdraget til depar-
tementet, lægges det til grund, at en repræsentant fra Miljøstyrelsen deltog i ekspertgruppemødet den
27. marts 2017. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 bekræftet, at styrelsen deltog i mødet på
vegne af Danmark, og at styrelsen deltog på sagsbehandlerniveau. Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke
foreligger et internt referat fra mødet.
5.2.1.2.10 Ekspertgruppemøde den 23. februar 2018
Dispensationer var ikke sat på dagsordenen til mødet
341
, og muligheden for at meddele dispensation efter
det gældende drikkevandsdirektiv er heller ikke omtalt i det officielle mødereferat
342
. Det fremgår af
mødereferatets liste over deltagere, at Danmark var repræsenteret ved ”Miljø- og Fødevareministeriet”.
338
339
Bilag – Præsentation om dispensationer fra ekspertgruppemødet den 22. september 2016.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 March 2017, Draft
Agenda.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 27 March 2017, Minutes,
Ref. Ares(2020)2500594.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 23 February 2018, Draft
Agenda.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 23 February 2018,
Minutes, Ref. Ares(2020)2500297.
340
341
342
Side 210 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0211.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Da opgaven med deltagelse i EU-møder først i april 2018 blev overdraget til departementet, lægges det
til grund, at en repræsentant fra Miljøstyrelsen deltog i ekspertgruppemødet den 23. februar 2018. Mil-
jøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 bekræftet, at styrelsen deltog i mødet på vegne af Danmark,
og at styrelsen deltog på sagsbehandlerniveau. Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger et internt
referat fra mødet.
5.2.1.2.11 Ekspertgruppemøde den 4. juni 2019
Det fremgår af det fremsendte materiale
343
, at en fuldmægtig fra departementet samt en teknisk-faglig
sagsbehandler fra Miljøstyrelsen deltog i mødet. Det bemærkes, at mødet blev afholdt efter ændringen af
opgave- og ansvarsfordelingen mellem departementet og Miljøstyrelsen pr. april 2018
344
.
Spørgsmålet om dispensationer efter drikkevandsdirektivets artikel 9 var ikke sat på dagsordenen til
mødet
345
og er heller ikke omtalt i det officielle resumé fra mødet
346
, i departementets interne mødereferat
fra mødet
347
eller i øvrigt materiale fra mødet.
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 26. maj 2021 bemærket, at ekspertgruppemødet ude-
lukkende omhandlede artikel 11 i det nye drikkevandsdirektiv, som angår minimumskrav til hygiejne
for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand. Det oplyses i høringssvaret, at Kommissionen
havde indkaldt medlemsstaterne til en workshop, hvor Kommissionen fortalte om deres forståelse af ar-
tiklen og opbygningen af det nye system for materialer i kontakt med drikkevand, som artikel 11 om-
handler.
5.2.1.2.12 Ekspertgruppemøde den 15. oktober 2019 og fælles workshop den 16. oktober 2019
To fuldmægtige fra departementet deltog i ekspertgruppemødet den 15. oktober 2019, da mødet vedrørte
både
vandrammedirektivet
og
drikkevandsdirektivet.
Dispensationer
i
henhold
til
343
344
Bilag – E-mail af 24. maj 2019 fra Miljø- og Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet.
Bilag – Miljøministeriets skrivelse af 16. april 2018 vedrørende ”Opgave- og ansvarsfordeling mellem Departement og Miljøsty-
relsen pr. 16. april 2018 med særligt henblik på ministerbetjeningsopgaver”
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 4 June 2019, Draft
Agenda.
345
346
347
Bilag – Meeting of the Expert Group on the Implementation of the Drinking Water Directive 4 June 2019, Summary Record.
Bilag – E-mail af 6. juni 2019 fra en fuldmægtig i Miljøministeriets departement til en kreds bestående af personer fra Uden-
rigsministeriet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med internt mødereferat.
Side 211 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0212.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
drikkevandsdirektivets artikel 9 var ikke sat på dagsordenen
348
. Mødet angik i øvrigt primært forhold
vedrørende det nye drikkevandsdirektiv, jf. afsnit 3.1.2.4 ovenfor. Dispensationer i henhold til drikke-
vandsdirektivets artikel 9 er heller ikke omtalt i det udkast til resumé fra mødet
349
, som departementet
har fremsendt til Kammeradvokaten til brug for nærværende undersøgelse. I departementets interne
referat fra ekspertgruppemødet den 15. oktober 2019 er dispensationer heller ikke omtalt
350
.
Det fremgår af det fremsendte materiale, at en medarbejder fra Miljøstyrelsen deltog i workshoppen den
16. oktober 2019
351
. Dispensationer var ikke sat på dagsordenen
352
, og er heller ikke omtalt i referatet fra
workshoppen
353
.
5.2.1.2.13 Ekspertgruppemøde den 30. april 2020
Danmark var repræsenteret af en fuldmægtig fra departementet på mødet. Hovedformålet med mødet
var at igangsætte arbejdet med implementeringen af det nye drikkevandsdirektiv, jf. afsnit 3.1.2.4 oven-
for, herunder navnlig direktivets artikel 11 om minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i
kontakt med drikkevand. Miljøministeriets departement har i høringssvar af 26. maj 2021 supplerende
bemærket, at medlemsstaterne på mødet blev præsenteret for tidsplan og delegerede/implementerende
retsakter for så vidt angik implementeringsarbejdet med det nye drikkevandsdirektiv.
Dispensationsmuligheden i artikel 9 er ikke omtalt i resuméet fra ekspertgruppemødet
354
og ej heller i
departementets interne referat af mødet
355
.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 15 October 2019, Draft
Agenda.
348
Bilag – Meeting of the Expert Group on the Implementation of the Drinking Water Directive 15 October 2019, Draft Summary
Record.
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at der ikke foreligger et endeligt
referat fra mødet.
349
350
351
352
353
354
355
Bilag – Departementets interne referat af 21. oktober 2019 fra ekspertgruppemøde den 15. oktober 2019.
Bilag – Workshop den 16. oktober 2019 – Deltagerliste.
Bilag – Workshop den 16. oktober 2019 – Dagsordenen.
Bilag – Workshop den 16. oktober 2019 – Referat.
Bilag – Meeting of the Expert Group on the Implementation of the Drinking Water Directive 30 April 2020, Summary Record.
Bilag – Departementets interne referat af 1. maj 2020 fra ekspertgruppemøde den 30. april 2020.
Side 212 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0213.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.2.1.2.14 Ekspertgruppemøde den 21. januar 2021
Danmark var repræsenteret af en fuldmægtig fra departementet på mødet. Hovedformålet med mødet
var at give retningslinjer for implementeringen af det nye drikkevandsdirektiv, herunder igen navnlig
direktivets artikel 11, som blev vedtaget den 16. december 2020 og trådte i kraft den 12. januar 2021, jf.
afsnit 3.1.2.4 ovenfor.
Dispensationer var ikke sat på dagsordenen
356
til mødet. Under AOB rejste Danmark dog spørgsmålet
om besværligheden med at bestemme, om en pesticid metabolit er relevant eller ikke-relevant. Følgende
fremgår af pkt. 9 i resuméet fra ekspertgruppemødet
357
:
”9. Q&A sessions and AOB
Under the Q&A sessions and AOB points, several issues were discussed, such as:
[...]
the need to further discuss the issue of relevant/non-relevant pesticide metabolites and
update existing guidance; […]”
Af departementets interne referat af mødet fremgår i overensstemmelse hermed følgende
358
:
”Q&A
session og AOB
Danmark fremhævede punkt om besværligheden med at bestemme om en pesticid metabolit
er relevant eller ikke-relevant. EU-kommissionen havde før lavet en liste om dette og vil sende
den ud til MS igen med henblik på kommentarer. KOM vil tage punktet op på næste ekspert-
møde som forventes at blive i september 2021.”
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 26. maj 2021 anført, at spørgsmålet blev bragt op, da
det har betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives dispensationer. Det oplyste må ses i sam-
menhæng med, at Danmark på dette tidspunkt var ved at afklare med Kommissionen, om DPC var en
relevant eller ikke-relevant metabolit, jf. yderligere herom ovenfor i afsnit 5.1.1.
Bilag – Meeting of the EC Informal Expert Group under Directive 98/83/EC (Drinking Water Directive) 21 January 2021, Draft
Agenda.
356
357
358
Bilag – Meeting of the Expert Group on the Implementation of the Drinking Water Directive 21 January 2021, Summary Record.
Bilag – Departementets interne referat af 26. januar 2021 fra ekspertgruppemøde den 21. januar 2021.
Side 213 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0214.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.2.1.3
Materiale vedrørende det nye drikkevandsdirektiv
Enkelte forhold fra lovgivningsprocessen i forbindelse med vedtagelsen af det nye drikkevandsdirektiv er
beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.5.1.5 under besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 1. Det fremgår heraf,
at både Kommissionen og Europa-Parlamentet i deres bemærkninger under direktivforslagets behand-
ling anførte, at medlemsstaterne blev indrømmet
”op til ni år til at løse problemer med manglende over-
holdelse af en parameterværdi”
og at
”bestemmelsen oprindeligt [blev] indført i direktivet for at give med-
lemsstaterne mulighed for at overholde de nyindførte parameterværdier […]”.
Det fremgår ikke klart
heraf, at de ni år skulle regnes fra fristen for compliance, men det må indirekte forstås af udsagnene.
I forbindelse med forhandlingerne om det nye drikkevandsdirektiv deltog Danmark i april 2018 i arbejds-
gruppemøde i Working Party on Environment (WPE). Forud for WPE udarbejdede Miljøministeriets de-
partement en instruktion til repræsentationen fra Udenrigsministeriet til arbejdsgruppemødet
359
,
360
. I
denne instruktion blev direktivforslagets ændring af dispensationsmuligheden kommenteret af departe-
mentet. Det fremgår, at Danmark, hvis behovet opstod, skulle tilkendegive, at det var væsentligt for
Danmark, at dispensationsmulighederne i den i forslaget slettede artikel 9 blev opretholdt. De på davæ-
rende tidspunkt gældende danske regler i drikkevandsbekendtgørelsen
361
, som afspejlede dispensations-
muligheden i artikel 9, blev tillige gengivet i instruktionen uden yderligere bemærkninger.
Der blev den 25. juni 2018 afholdt rådsmøde om miljø, hvor Kommissionens forslag til nyt drikkevands-
direktiv var på dagsordenen. Forslaget var sat på dagsordenen med henblik på udveksling af synspunk-
ter. Kommissionen havde foreslået, at dispensationshjemlen helt udgik af direktivet, jf. afsnit 3.2.5.1.5.
Forud for rådsmødet blev et samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg (FEU) og Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg (MOF) af miljø- og fødevareministeren. Departementet (fagkontoret for EU og Inter-
national) havde udarbejdet både samlenotatet samt beredskab til brug for forelæggelsen. Af beredskabet
fremgår som spørgsmål 6:
”Hvorfor mener Danmark, at der forsat er behov for dispensationsbestemmelser,
når drikkevandet er forurenet?”
Til brug for ministerens besvarelse fremgik følgende som baggrund til spørgsmålet i beredskabet:
359
360
Bilag – Instruktion WPE d. 20. april 2018 – drikkevandsdirektivet, departementet, den 17. april 2018.
Miljøministeriets departement har i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst, at en sådan instruks angiver, hvad repræsentanten/at-
tachéen fra Udenrigsministeriet skal løfte på mødet. Deltagere fra Miljøministeriet eller Miljøstyrelsen tager som hovedregel ikke
ordet på disse arbejdsgruppemøder, men vejleder attachéen fra Udenrigsministeriet i, hvad der skal siges. Det er videre oplyst, at
instruksen derved er til regeringens interne brug i den forstand, at den sendes fra Miljøministeriet til Udenrigsministeriet, men
ikke deles med eksterne med henblik på at beskytte forhandlingsprocessen.
361
Bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017.
Side 214 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0215.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunen kan dispensere fra kvalitetskravene
for drikkevand for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst
kan være 3 år.
Kommunen træffer afgørelse om dispensation efter udtalelse fra Styrelsen for Patientsikker-
hed. Kommunalbestyrelsen må kun dispensere, hvis dispensationen ikke indebærer en poten-
tiel fare for sundheden.
Dispensationsreglerne vil være de samme som de eksisterende. Det vil sige: der vil være mu-
lighed for, at der kan dispenseres i tre år og derefter igen i tre år. Altså i alt op til 6 år. Der er
kun mulighed for at dispensere, hvis der ikke er problemer i forhold til sundhed.” (understreget
her)
Departementet må i dette baggrundsafsnit antages at lægge til grund, at de dispensationsmuligheder,
som fremgik af drikkevandsbekendtgørelsen i 2018, var de dispensationsmuligheder, der også var gæl-
dende efter direktivet. Kommissionens udmeldinger om ”sene” dispensationer (med de dertil knyttede
strengere krav end efter drikkevandsbekendtgørelsen) omtales ikke.
Det fremgår herudover af det fremsendte materiale, at der i forbindelse med lovgivningsprocessen for det
nye drikkevandsdirektiv har været korrespondance mellem Miljøministeriets departement og Miljøsty-
relsen vedrørende den dispensationsmulighed, som blev foreslået i det nye drikkevandsdirektiv.
En fuldmægtig fra departementets kontor for Kemikalier skrev den 17. december 2019 en e-mail til to
medarbejdere i Miljøstyrelsen vedrørende dispensationer i drikkevandsdirektivet
362
. Det blev i e-mailen
indledningsvis anført, at Europa-Parlamentet
”i forhold til dispensationer i artikel 9 af det eksisterende
drikkevandsdirektiv, […] ønske[de] […] at begrænse årsager til dispensationer til […] tre omstændigheder
i det nye direktiv”
363
. I forlængelse heraf blev det anført, at vurderingen fra dansk side var, at de tre
tilfælde ikke var udtømmende, og at der derfor var udarbejdet en instruks til EU-repræsentationen, som
skulle fremhæves på COREPER, herunder med et forslag til tekstændring til den foreslåede artikel ved-
rørende dispensationer, som udvidede muligheden for at meddele dispensationer
364
. Som baggrund til
instruksen fremgår følgende:
362
363
Bilag – Departementets e-mail af 17. december 2019 til Miljøstyrelsen vedrørende dispensationer i drikkevandsdirektivet.
De tre tilfælde var ifølge forslaget til nyt drikkevandsdirektiv følgende:
“(a) a new catchment area for the abstraction of water
intended for human consumption, (b) a new source of pollution detected at the catchment area for the abstraction of water intended
for human consumption or parameters newly searched or detected, (c) an unforeseen situation in an existing catchment area for the
abstraction of water intended for human consumption that may lead to high concentration of parameters.”
364
I departementets e-mail var foreslået følgende tekstændring (understreget her):
“(a) a new catchment area for the abstraction of
water intended for human consumption (b) a new source of pollution detected at the catchment area for the abstraction of water
intended for human consumption or parameters newly searched or detected, (c) an unforeseen situation in an existing catchment area
Side 215 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0216.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”I Danmark ansøger forsyningen typisk miljøstyrelsen om dispensation fra et parameter i drik-
kevandsbekendtgørelsen, hvis der er fundet en ny forurening. Men det kan også skyldes at
vandbehandlingen driller eller at nye installationer driller i forhold til fx kim tal. Der er derfor
flere årsager til at en vandforsyning vil ansøge kommunen og miljøstyrelsen om dispensation
end fund af forureninger.” (understreget her)
Fuldmægtigen fra departementet spurgte til sidst i e-mailen af 17. december 2019, om Miljøstyrelsen
havde input til eventuelle yderligere årsager til, at der ansøges om dispensation. Miljøstyrelsen anførte
ikke i den efterfølgende korrespondance noget herom, og instruksen blev videresendt uændret til CORE-
PER
365
.
At opfattelsen i Miljøministeriets departement var, at der i Danmark på tidspunktet for forhandlingerne
om det nye drikkevandsdirektiv blev givet dispensationer i (mange) flere tilfælde end i de tre situationer,
som Kommissionen havde opstillet som betingelser for ”sene” dispensationer, fremgår også af departe-
mentets kommentarer til direktivforslagets artikel 12a forud for et arbejdsgruppemøde i juli 2020
366
. Eu-
ropa-Parlamentet havde foreslået, at anvendelsen af dispensationshjemlen i den foreslåede artikel 12a
blev begrænset til følgende tilfælde:
“(a) a new water supply zone;
(b) a new source of pollution detected in a water supply zone or parameters newly searched or
detected.”
Af Danmarks kommentarer til forslaget fremgår følgende:
“DK Not acceptable.
We do not like the specification, that derogations are only allowed for new water supply zones
and new source of pollution, as there can be many other factors for the need for a derogation.
Det virker som om at EP med nedenstående tekst:
“Such derogations shall be limited to the following cases:
(a) a new water supply zone;
for the abstraction of water intended for human consumption, in the water treatment or in the water supply network that may lead
to high concentration of parameters.”
365
366
Bilag – Instruks til møde i COREPER I den 5. februar 2020, DOP 6 om drikkevandsdirektivet.
Bilag – Instruks til arbejdsgruppemøde 4. juli 2020 med bemærkninger til direktivforslag (pdf’en side 145).
Side 216 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0217.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
(b) a new source of pollution detected in a water supply zone or parameters newly searched
or detected.”
Antyder at man kun kan lave undtagelser i nye indvindingsoplande m.v. det virker ikke logisk
og kan derfor ikke accepteres.” (understreget her)
Departementet må antages at have haft den opfattelse, at dispensationsmuligheden i drikkevandsbe-
kendtgørelsen på tidspunktet for arbejdsgruppemødet i juli 2020 blev anvendt i flere tilfælde end de tre
situationer, som ifølge Kommissionen kunne berettige til en sen dispensation, jf. det af departementet
anførte i kommentaren om ”many other factors for the need for a derogation”. Departementets opfattelse
ses derfor ikke umiddelbart at være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens opfattelse ved ekspertgrup-
pemøderne fra 2013 og frem.
Departementet har på forespørgsel i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst, at dokumentet med kommentarer
til direktivforslagets artikel 12 a udelukkende er sendt til Udenrigsministeriet med henblik på at instru-
ere EU-repræsentationen i Danmarks holdninger. Det oplyses videre, at departementet dog er blevet
opmærksom på, at lignende bemærkninger findes i de skriftlige kommentarer, der blev sendt til EU-
formandskabet
367
. Departementet har anført, at der ikke har været respons på disse kommentarer fra
hverken Kommissionen eller Formandskabet.
5.2.2
Kommissionens evaluering af drikkevandsdirektivet fra december 2016
Kommissionens rapport om evaluering af drikkevandsdirektivet fra december 2016
368
beskriver to steder
muligheden for at meddele dispensationer i henhold til drikkevandsdirektivet.
Følgende fremgår af afsnit 2 om baggrunden for evalueringen:
“In exceptional circumstances Member States may grant temporary derogations provided that
potential dangers to human health are excluded. The DWD limits these derogations to be
granted for a maximum of three times three years (i.e. a maximum period of nine years) and
afterwards to comply with the Directive.”
Af afsnit 5 om status for implementering fremgår følgende beskrivelse af dispensationsmuligheden, der i
vidt omfang svarer til indholdet af referatet fra ekspertmødet den 27. maj 2015, jf. afsnit 5.2.1.2.6 ovenfor:
“With regard to derogations, all first derogations had to start from the timescale for compliance
Bilag – Document 2017/0332(COD), Contribution – Drinking Water Directive (recast): Draft 4-column table and Clustering of
EP amendments - comments from delegations ,19 July 2019 (pdf’en side 15).
367
368
Bilag – SWD(2016) 428 final (del 1/2) - Kommissionens rapport af 1. december 2016 om evaluering af drikkevandsdirektivet.
Side 217 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0218.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
(25th of December 2003). There was a maximum period of 9 years for derogations and this
implies that for EU15 Member States no further derogations can be granted anymore. There
are some exceptions for Member States that that entered the EU at a later date. Under some
circumstances late derogations are allowed but must be duly justified (i.e. if a new water sup-
ply zone has been defined, or a or a new value for existing parameters is established), and can
only be granted if they do not constitute a potential danger to human health. Although the
derogation provision is expiring, still some ongoing derogations were reported within the re-
porting exercise 2011-2013. They concern mostly small supplies and hence relatively few in-
habitants and the numbers are decreasing.” (understreget her)
Kammeradvokaten har til brug for nærværende undersøgelse derfor anmodet Miljøstyrelsen om at frem-
sende materiale vedrørende Miljøstyrelsens gennemgang af og opfølgning på Kommissionens evaluering
af drikkevandsdirektivet fra december 2016 (i Drikkevandsredegørelsen benævnt ”REFIT evaluerings-
rapporten”).
Miljøstyrelsen har i den forbindelse fremsendt følgende dokumenter:
1) bestilling af strateginote vedr. påvirkning af Kommissionen vedr. REFIT juni 2015
369
,
2) korrespondance af 30. maj 2016 med departementet om status for REFIT-evalueringen af drik-
kevandsdirektivet
370
,
3) intern orientering fra sagsbehandler til kontorchef af 10. november 2016 om status for REFIT-
evalueringen
371
,
4) intern orientering fra sagsbehandler til kollegaer og kontorchef af 14. december 2016 om Kom-
missionens REFIT-rapport i december 2016 samt svar fra kontorchef af 14. december 2016 om,
at arbejdet bør følges tæt, og anmodning om, at der udarbejdes et resumé om essensen af rappor-
ten
372
,
5) kort resumé af Kommissionens REFIT-rapport udarbejdet af sagsbehandler i Miljøstyrelsen
373
samt
6) Miljøstyrelsens svar fra marts 2017 på bestilling fra departementet vedrørende status på evalu-
eringen af drikkevandsdirektivet samt skitsering af muligheder/proces for og indstillinger til fo-
kus for eventuel tidlig dansk interessevaretagelse
374
.
369
370
371
372
373
374
Bilag – Bestilling af strateginote vedr. påvirkning af Kommissionen vedr. REFIT juni 2015.
Bilag – Korrespondance med departementet om status for REFIT maj 2016.
Bilag – Orientering af chef i november 2016 om status for REFIT.
Bilag – Orientering af kollegaer og chef om REFIT-rapport i december 2016.
Bilag – Kort resumé af Commission staff working document – REFIT evaluation of DWD.
Bilag – Svar på bestilling marts 2017 – evaluering af drikkevandsdirektivet 2017.
Side 218 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0219.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ved en gennemgang af de fremsendte dokumenter, herunder det på foranledning af kontorchefen udar-
bejdede interne resumé af rapporten (jf. nr. 5 ovenfor), kan det konstateres, at dispensationsmuligheden,
herunder udløbet af denne og en eventuel forsinket anvendelse af dispensationsmuligheden i særlige til-
fælde (såkaldte ”sene” dispensationer), ikke er omtalt i nogen af de fremsendte dokumenter.
Det lægges derfor til grund, at Kommissionens rapport om evaluering af drikkevandsdirektivet fra de-
cember 2016 ikke gav Miljøstyrelsen anledning til at vurdere den danske dispensationshjemmel eller
administration i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen nærmere.
5.2.3
Rapporter om kvaliteten af drikkevand, jf. direktivets artikel 13, stk. 2
Som det fremgår af besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 1, jf. afsnit 3.2.7, skal medlemsstaten hvert
tredje år offentliggøre en rapport om drikkevandets kvalitet med henblik på at informere forbrugerne.
Det fremgår samme sted, at der i Danmark er blevet offentliggjort rapporter for de pågældende perioder.
Rapporterne er blevet udarbejdet af henholdsvis Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Natursty-
relsen.
Ved en gennemgang af rapporterne ses, at der i rapporterne for år 2002-2004, 2005-2007 og 2008-2010 er
medtaget oplysninger om antallet af meddelte dispensationer, bl.a. i tabelform med oplysninger om hvil-
ken parameter, der er meddelt dispensation fra, samt om der er tale om en første- eller anden-gangs
dispensation. Fra og med rapporten for årene 2011-2013 og frem er oplysninger om antallet af meddelte
dispensationer imidlertid ikke medtaget
375
.
5.2.4
Revision af drikkevandsbekendtgørelsen i 2017
Drikkevandsdirektivet er som anført ovenfor i afsnit 3.1.2.3 senest ændret ved Kommissionens direktiv
(EU) 2015/1787 af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets direktiv 98/83/EF om
kvaliteten af drikkevand (”ændrings-direktivet”).
Ved ændringsdirektivet blev specifikationerne i bilag II (om kontrol) og III (om specifikationer for analyse
af parametre) opdateret i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling og for at sikre overensstem-
melse med anden EU-lovgivning. Bestemmelserne i selve direktivet, herunder artikel 9 om dispensatio-
ner, blev ikke ændret ved ændringsdirektivet.
Bilag – Samledokument med rapporter om kvaliteten af det danske drikkevand.
Af Miljøstyrelsens høringssvar af 30. august
2021 fremgår, at styrelsen ikke kender den præcise årsag til, at oplysningerne om antal af dispensationer m.v. efter 2011 ikke
(længere) blev medtaget i rapporter om kvaliteten af drikkevand.
375
Side 219 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0220.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Fristen for implementering i national ret er i ændringsdirektivets artikel 2, stk. 1, fastsat til den 27.
oktober 2017. Med henblik på national implementering af ændringsdirektivet blev drikkevandsbekendt-
gørelsen revideret i et større omfang end de hidtidige (primært redaktionelle) ændringer, der siden den
første drikkevandsbekendtgørelse fra 2001
376
, der implementerer drikkevandsdirektivet, var blevet fore-
taget
377
. Der blev samtidig foretaget en mindre ændring af vandforsyningsloven ved indsættelse af lovens
§ 62 a
378
.
Kammeradvokaten har til brug for nærværende undersøgelse derfor anmodet Miljøstyrelsen om at frem-
sende materiale vedrørende Miljøstyrelsens gennemgang af korrespondance vedrørende og opfølgning på
revisionen af drikkevandsbekendtgørelsen i 2017
379
for så vidt angår muligheden for at meddele dispen-
sation fra kvalitetskravene fastsat i bekendtgørelsens bilag 1a-1d.
Af materiale modtaget fra Miljøstyrelsen fremgår, at Miljøstyrelsen i forbindelse med ændringen af vand-
forsyningsloven oprindeligt foreslog, at der i loven tillige skulle indsættes en specifik bemyndigelsesbe-
stemmelse om, at ministeren kunne fastsætte regler om kommunernes adgang til i særlige situationer at
kunne dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav:
Miljøstyrelsen sendte den 4. maj 2017 en sag om implementering af drikkevandsdirektivets bilag II og
III til forelæggelse for ministeren
380
.
Det fremgår af Miljøstyrelsens baggrundsnotat af 3. maj 2017
381
, som var vedlagt forelæggelsessagen, at
Miljøstyrelsen vurderede, at der var et behov for at indføre en tydelig lovhjemmel i vandforsyningsloven
til at fortsætte med de på det tidspunkt gældende regler, så kommunerne som led i deres tilsyn med
376
377
Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
For en nærmere redegørelse for de ændringer, der i 2017 blev foretaget i drikkevandsbekendtgørelsens bestemmelser om dispen-
sation, henvises til rapportens afsnit 3.2.5.2.8 ovenfor.
Lov nr. 44 af 23. januar 2018 om ændring af lov om vandforsyning m.v. § 62 a fik følgende ordlyd:
”Miljø- og fødevareministeren
kan fastsætte regler om offentlige myndigheders pligt til at underrette ejere af vandforsyningsanlæg og forbrugere af vand om
forhold vedrørende vandet. Ministeren kan fastsætte, at underretningen kan ske udelukkende digitalt.”
Bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
378
379
380
Bilag – Miljøstyrelsens e-mail af 4. maj 2017 – Forelæggelse af ministersag om implementering af drikkevandsdirektivets bilag
II og III.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 3. maj 2017 med bilag om udfordringer i tilknytning til gennemførelsen af ændring af drikke-
vandsdirektivet (udarbejdet af enheden Vandforsyning).
381
Side 220 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0221.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vandkvaliteten bl.a. kunne dispensere fra fastsatte kvalitetskrav i drikkevandsbekendtgørelsens bilag
1a-1d. Vurderingen var uddybet i bilag 1, som var vedlagt notatet
382
. Af bilaget fremgår følgende:
”Problemstilling
I vandforsyningslovens § 6, er der hjemmel til at delegere ministerens kompetence [til] kom-
munerne, men den er begrænset til beføjelser efter kapitel 6 og 8 i loven.
Der er hjemmel i § 59, stk. 3, om, at ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikke-
vand. Denne beføjelse er udnyttet i drikkevandsbekendtgørelsens bilag, hvoraf kvalitetskrav
fremgår.
Problemstillingen med at kommunen kan meddele dispensation fra drikkevandskvalitetskrav
fastsat i bekendtgørelsen er i dag reguleret i drikkevandsbekendtgørelsens § 15 og § 16, som
led i meddelelse af påbud efter vandforsyningslovens § 62. § 62 er omhandlet i lovens kapitel
10 om tilsyn m.v. Derfor er der ikke hjemmel i vandforsyningslovens § 6 til at delegere dispen-
sationsbeføjelsen til kommunerne.
VFS og JURA vurderer, at der ikke er eksplicit hjemmel i VFL til, at kommunerne kan dispen-
sere fra fastsatte kvalitetskrav, hvorfor der snarest bør indføjes en klar lovhjemmel i vandfor-
syningsloven.
Baggrund
Gældende bekendtgørelse foreskriver, at kommunens meddelelse af dispensation forudsætter,
at Sundhedsstyrelsen har udtalt sig, jf. § 16, stk. 4. Desuden skal MST have kopi af afgørelser,
hvor kommunen dispenserer fra reglerne om kvalitetskrav.
MST har i en periode fra 2012-2016 modtaget 4 kopier fra kommunerne om dispensationer. Af
disse 4 vil kun én muligvis to skulle indsendes i kopi til MST efter de nye direktivnære imple-
mentering. Dvs. der vil være ca. 1 sag hvert 2. år.
Styrelsen for Patientsikkerhed har telefonisk bekræftet ovenstående billede af, at der er meget
få dispensationssager fra kommunerne efter gældende regler.
Løsning
Det er VFS opfattelse, at af faglige grunde bør kommunerne fortsat have kompetencen til i
konkrete tilfælde at kunne dispensere fra vandkvalitetskravene. Styrelsen for Patientsikker-
hed bør fortsat skulle høres forud for kommunens afgørelse. MST bør fortsat have kopi af kom-
muners afgørelse om dispensation fra kvalitetskrav til drikkevandet, da drikkevandsdirekti-
vet foreskriver, at medlemslandene informerer EU-kommissionen om dispensationer til vand-
værker over en vis størrelse.
Det indstilles at:
382
Bilag – Ibid.
Side 221 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0222.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
1. Hjemlen til at delegere beføjelsen til at dispensere fra kvalitetskrav til kommunerne tilve-
jebringes snarest ved lovændring.
[…].” (understreget her)
Miljøstyrelsen foreslog samtidig, at lovhjemlen skulle skaffes gennem lovprogram 2017/18, og at kompe-
tencen i bekendtgørelsen til at meddele dispensation fra bekendtgørelsens kvalitetskrav i en overgangs-
periode – og indtil den ændrede lovgivning var på plads – blev overført til Miljøstyrelsen.
I cover af 3. maj 2017 til ministeren
383
, godkendt af henholdsvis styrelseschef og direktion i styrelsen,
indstilles det, at ministeren godkender et udkast til ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, herunder
overførsel af dispensationskompetencen til Miljøstyrelsen i en overgangsperiode
384
. Det fremgår ikke af
de fremsendte sagsakter, om ministeren godkendte indstillingen. Det kan dog konstateres, jf. den krono-
logiske gennemgang af alle versioner af drikkevandsbekendtgøren siden 2001 ovenfor i afsnit 3.2.5.2, at
dispensationskompetencen i den drikkevandsbekendtgørelse, der blev udstedt i 2017
385
, ikke var blevet
overført til styrelsen, men fortsat lå hos kommunerne. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021
bekræftet, at dispensationskompetencen ikke blev overført og samtidig anført, at begrundelsen herfor
var, at Miljøstyrelsen i sommeren 2017 vurderede, at den tilstrækkelige hjemmel (til at henlægge kom-
petencen til at give dispensationer til kommunerne) var til stede. Lovforslaget blev på den baggrund
tilrettet.
På baggrund af de modtagne sagsakter lægges det til grund, at Miljøstyrelsen dog arbejdede videre med
forslaget om, at der skulle tilvejebringes en klar hjemmel i vandforsyningsloven til, at kommunerne fort-
sat kunne dispensere fra fastsatte kvalitetskrav.
383
384
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 3. maj 2017 til ministeren – Implementering af drikkevandsdirektivets bilag II og III.
Bilag – Udkast af 3. maj 2017 til ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg uden bilag. I
udkastet var § 17, stk. 1, om dispensationskompetence for første gangs-dispensationer formuleret således (understreget her):
”Op-
fylder vandet ikke de kvalitetskrav, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, jf. §§ 15, stk. 3, og 16, kan kommunalbestyrelsen
om nødvendigt anmode Miljøstyrelsen om, at styrelsen dispenserer fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav for et bestemt tidsrum,
der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst kan være 3 år. […]”.
Også kompetencen til at meddele anden- og tredje gangs-
dispensationer var i udkastet overført fra kommunalbestyrelsen til Miljøstyrelsen, jf. udkastets § 19, stk. 1, og 20, stk. 1.
385
Jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Side 222 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0223.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen sendte den 28. juni 2017 lovforslag om ændring af miljøbeskyttelses- og vandforsyningslo-
ven til forelæggelse hos ministeren
386
. Det fremgår af styrelsens cover af 20. juni 2017
387
, godkendt af
henholdsvis styrelseschefen og et medlem af styrelsens direktion, at ministeren blev orienteret om et
lovforslag med mindre ændringer af bl.a. vandforsyningsloven, hvorved ministeren bemyndigedes til at
fastsætte regler om bl.a.
”[k]ommunernes adgang til i særlige situationer at kunne dispensere fra gældende
drikkevandskvalitetskrav (som i dag) hvilket har manglet en tydelig lovhjemmel, jf. tidligere forelæggelse
(vedlagt)
388
.”
Udkastet til lovforslag indeholdt for så vidt angik dispensationsmuligheden følgende bemyndigelsesbe-
stemmelse, jf. forslagets § 2
389
:
”I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1. I § 59 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige til-
fælde kan dispensere fra de af ministeren fastsatte regler om drikkevandskvalitet.«”
I de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag var det bl.a. anført, at der med forslaget:
”[…] tilvejebringes klar lovhjemmel til at henlægge dispensationsadgangen fra drikkevands-
kvalitetskravene til kommunalbestyrelsen svarende til nugældende regler. Endelig tilveje-
bringer lovforslaget bemyndigelse til at indføre en vejledningspligt for kommuner og private
for at sikre en direktivnær gennemførelse af en undtagelsesmulighed i Rådets direktiv
98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (drikkevandsdirektivet), som øn-
skes implementeret i forlængelse af gennemførelsen af ændringer af drikkevandsdirektivets
bilag II og III, som skal være gennemført senest 27. oktober 2018.
Forslaget indeholder regler, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om:
[…]
2. Kommunernes adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra de af ministeren fastsatte drik-
kevandskvalitetskrav.
[…]
Bilag – Miljøstyrelsens e-mail af 28. juni 2017 – Forelæggelse af sag om lovforslag om justering af miljøbeskyttelse- og vandfor-
syningsloven.
386
387
388
389
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 20. juni 2017 vedrørende forslag til ændring af vandforsyningsloven m.v.
Den tidligere forelæggelse er forelæggelsen af 4. maj 2017, som er omtalt ovenfor.
Bilag – Udkast til forslag til Lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. (udateret).
Side 223 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0224.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
2.2. Ændring af vandforsyningsloven
2.2.1 Hjemmel til at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra drikkevandskvalitetskrav i sær-
lige tilfælde
2.2.1.1 Gældende ret
Som led i gennemførelsen af drikkevandsdirektivets artikel 9 (Rådets direktiv 98/83/EF af 3.
november 1998 om kvaliteten af drikkevand) er der i § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 802 af
1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indført regler om, at kommu-
nalbestyrelsen i det påbud, som meddeles efter lovens § 62, stk. 1, når vandet fra visse vand-
forsyningsanlæg ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte kvalitetskrav, kan dispensere fra
de i bekendtgørelsens bilag 1 a-d af ministeren fastsatte kvalitetskrav for et bestemt tidsrum,
der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst kan være 3 år. Dispensation kan kun
gives, hvis der ikke er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning, og der skal indhentes
en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, inden der dispenseres.
2.2.1.2 Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gældende bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra
de drikkevandskvalitetskrav, som er fastsat af ministeren i bekendtgørelsen, har ikke klar
hjemmel.
Det foreslås derfor at indsætte en klar hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler, som
giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde, svarende til de i bekendtgørelse
nr. 802 af 1. juni 2016 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indførte regler om
kommunalbestyrelsens dispensationsadgang, at dispensere fra de af ministeren fastsatte drik-
kevandskvalitetskrav.
Hjemlen tænkes udnyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i overensstem-
melse med hidtidig praksis kan dispensere fra drikkevandskvalitetskravene i en begrænset
periode, hvor der ikke foreligger nogen sundhedsmæssig risiko.
[…]
7. Forholdet til EU-retten
[…]
For så vidt angår forslaget i § 2, pkt. 1, følger det af Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november
1998 om kvaliteten af drikkevand, jf. artikel 9, at medlemsstaten skal have mulighed for i
særlige tilfælde at kunne dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav. […]” (understre-
get her)
I et af Miljøstyrelsen udarbejdet ”Økonomisk datakort for forslag til justeringer i lov om vandforsyning
og lov om miljøbeskyttelse” af 27. juni 2017
390
er der under afsnit XI om ”Vejledningsafsnit om EU –
særligt for EU-regulering” blot anført: ”Intet”.
Bilag – Økonomisk datakort for forslag til justeringer i lov om vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse af 27. juni 2017 udar-
bejdet af Miljøstyrelsen.
390
Side 224 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0225.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen sendte herefter ved høringsbrev dateret den 26. juni 2017
391
udkastet til lovforslag i høring.
Af høringsbrevet fremgik følgende begrundelse for baggrunden for forslaget:
”Som led i gennemførelsen af drikkevandsdirektivet fra 1998 er der i bekendtgørelse om vand-
kvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indført regler om, at kommunen kan dispensere
fra de i bekendtgørelsens bilag 1 a - d af ministeren fastsatte kvalitetskrav for et bestemt
tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt, og som højst kan være 3 år. Dispensation kan
kun gives, hvis der ikke er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning, og der skal ind-
hentes en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, inden der dispenseres.
Den gældende bestemmelse har ikke haft klar hjemmel, hvorfor en tydelig hjemmel foreslås
indført i lovforslaget, så kommunerne i overensstemmelse med hidtidig praksis kan dispensere
fra drikkevandskvalitetskravene i en begrænset periode, hvor der ikke foreligger nogen
sundhedsmæssig risiko.” (understreget her)
Af Miljøstyrelsens efterfølgende høringsnotat af 26. oktober 2017
392
fremgår, at Miljøstyrelsen efter hø-
ringen over lovforslaget havde besluttet at tage bl.a. den foreslåede § 2 ud af forslaget. Miljøstyrelsen
anførte i høringsnotatet, at styrelsen havde gennemført en fornyet juridisk analyse, og at vurderingen
herefter var, at der i de gældende regler allerede var tilstrækkelig hjemmel til, at en kommune kunne
dispensere fra drikkevandskvalitetskrav, hvorfor en lovændring efter styrelsens opfattelse (alligevel)
ikke var nødvendig.
Det bemærkes, at de danske reglers eventuelle manglende overensstemmelse med direktivet i relation til
dispensationsmuligheden ikke er omtalt i nogen af de høringssvar, som blev modtaget i forbindelse med
høringen.
Af Miljøstyrelsens cover af 26. oktober 2017, som blev godkendt af styrelseschefen, vedrørende fremsæt-
telsespakken for forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
393
, som var fremsendt til mini-
sterens godkendelse, fremgår i overensstemmelse med styrelsens vurdering i høringsnotatet:
”Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget justeres i forhold til høringsversionen, således at […] dispensati-
onsadgang for kommunerne til i særlige situationer at kunne dispensere fra gældende
391
392
Bilag – Miljøstyrelsens høringsbrev af 26. juni 2017 vedrørende forslag til ændring af vandforsyningsloven m.v.
Bilag – Miljøstyrelsens høringsnotat af 26. oktober 2017 vedrørende forslag til ændring af vandforsyningsloven m.v. Høringsno-
tatet blev efterfølgende (den 12. december 2017) opdateret, idet DANVA gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på, at DANVAs hørings-
svar ikke indgik i høringsnotat af 26. oktober 2017 med bilag med indkomne høringssvar. Opdateret høringsnotat samt bilag med
alle høringssvar blev sendt til henholdsvis ministeren og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 26. oktober 2017 vedrørende fremsættelsespakken for forslag til lov om ændring af lov om vand-
forsyning m.v.
393
Side 225 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0226.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
drikkevandskvalitetskrav ikke medtages, da der allerede er tilstrækkelig hjemmel i de gæl-
dende regler.
[…]
Sagen kort inkl. politisk landskab
Ændringer i forhold til høringsversionen
Lovforslaget indeholder ét element i modsætning til høringsudkastet som indeholdt tre. Det
ene element, som vedrørte en dispensationsadgang, er ikke medtaget i det endelige lovudkast,
idet en juridisk analyse har afklaret, at en lovændring på dette punkt ikke er nødvendig. […].”
Det fremgår af det modtagne materiale, at ministeren den 30. oktober 2017 godkendte fremsættelsen af
lovforslaget
394
.
Ministeren orienterede ved skrivelse af 15. november 2017
395
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om
justeringerne i lovforslaget, herunder den ændrede juridiske vurdering af dispensationsadgangen:
”Nærmere juridisk afklaring af lovforslaget har medført, at lovforslaget er justeret på to punk-
ter. For så vidt angår forslaget om at indføre hjemmel til at fastsætte regler om dispensations-
adgang til at kunne dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav, har en juridisk afkla-
ring belyst, at der er tilstrækkelig hjemmel i de gældende regler. […].”
5.2.5
5.2.5.1
Opgørelse og indhold af dispensationer
Opgørelse over antal af dispensationer meddelt i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsen sendte den 3. november 2020 en orientering til alle landets kommuner om en revideret
juridisk vurdering af drikkevandsdirektivet og muligheden for at meddele dispensation
396
. Det fremgår
af orienteringen, at den reviderede juridiske vurdering klarlægger, at det ikke længere er muligt at di-
spensere fra drikkevandskvalitetskrav, som fremgår af drikkevandsdirektivets bilag 1, del B, og andre
parametre, der er fastsat af sundhedshensyn, jf. direktivets artikel 5, stk. 3. Orienteringen må ses i lyset
af den forudgående korrespondance fra juli 2020 og frem mellem Kommissionen og Miljøstyrelsen samt
departementet om dispensationsmuligheden, jf. afsnit 5.1.1 ovenfor.
Den 5. november 2020 fulgte Miljøstyrelsen op med endnu et brev til alle landets kommuner, hvori sty-
relsen udbad sig kopi af dispensationer givet efter reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen fra 2013 til
394
395
396
Bilag – Ministerens godkendelse af 30. oktober 2017 om forelæggelse af ændringslovsforslag.
Bilag – Skrivelse af 15. november 2017 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Bilag – Miljøstyrelsens orientering af 3. november 2020 til landets kommuner.
Side 226 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0227.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
datoen for brevets udsendelse
397
. Det fremgår af Drikkevandsredegørelsen (side 17), at styrelsen modtog
svar fra alle landets 98 kommuner.
På tidspunktet for fremsendelsen af anmodningen af 5. november 2021 havde Miljøstyrelsen allerede
journaliseret 65 dispensationer i sit journalsystem, idet disse var modtaget som orienteringssager i hen-
hold til drikkevandsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, og § 18, stk. 2. Som følge af anmodningen modtog sty-
relsen efter det oplyste yderligere 22 dispensationer eftersendt af kommunerne.
Til Drikkevandsredegørelsen er der som bilag 14 vedlagt en oversigt over dispensationer meddelt af kom-
munerne i perioden 2013 til november 2020. Oversigten er delt op i to tabeller indeholdende henholdsvis
”65 dispensationsafgørelser fra MST’s journalsystem” og ”22 yderligere dispensationsafgørelser efter-
sendt af kommunerne”.
Det bemærkes, at kommunerne i perioden fra den 13. juli 2020, hvor Miljøstyrelsen modtog Kommissio-
nens brev vedrørende dispensationsmuligheden, jf. afsnit 5.1.1 ovenfor, og den 3. november 2020, hvor
Miljøstyrelsen sendte en orientering til kommunerne om den reviderede juridiske forståelse af dispensa-
tionsmuligheden, meddelte i alt 6 dispensationer i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen. Mindst 1 af
dispensationerne angår en dispensation fra grænseværdier for stoffer, som fremgår af drikkevandsdirek-
tivets bilag 1, del B
398
.
5.2.5.1.1
Opgørelse over dispensationer journaliseret hos Miljøstyrelsen forud for november 2020
Kammeradvokaten har på baggrund af det til nærværende undersøgelse modtagne materiale lavet en
opgørelse over de 65 dispensationsafgørelser, som fremgår af tabellen ”65 dispensationsafgørelser fra
MST’s journalsystem”
399
. Ifølge Miljøstyrelsen havde styrelsen forud for anmodningen af 5. november
2020 modtaget disse afgørelser som orienteringssager.
Dispensationerne er i tabel 1 fordelt på de enkelte år (2013-2020), ligesom det fremgår, hvor mange hen-
holdsvis første-, anden- og tredje-gangs dispensationer samt dispensationer til større vandværker, der
var blevet meddelt af kommunerne:
Antal dispensati-
onsafgørelser i
1. gangs di-
spensation
2. gangs di-
spensation
3. gangs di-
spensation
Dispensation
til
større
År
397
398
Bilag – Miljøstyrelsens brev af 5. november 2020 til landets kommuner.
Bilag – Faxe Kommunes dispensation af 13. august 2020
til Stubberup Vandværk fra grænseværdien for nikkel, som ifølge det
til undersøgelsen modtagne materiale blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dag.
399
Jf. bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen.
Side 227 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0228.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
400
de enkelte år
3
2
3
2
7
20
22
3
2
3
1
7
19
17
0
0
0
1
400
0
1
401
5
403
0
0
0
0
0
0
0
vandværk
0
0
0
0
0
5
402
3
404
Bilag – Brønderslev Kommunes afgørelse af 9. juni 2016
om dispensation til Serritslev Vandværk AMBA fra grænseværdien for
fosfor. Kommunen har i fremsendelsesmailen af 9. juni 2016 til Miljøstyrelsen anført, at kommunen har
”forlænget dispensationen
fra fosforkravet på [vandværket] med yderligere 3 år”.
Kommunen har dog truffet afgørelsen i henhold til drikkevandsbekendtgø-
relsens §§ 16 og 17, som omhandler første gangs dispensationer. Af bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen fremgår, at Serritslev
Vandværk henholdsvis den 18. juni 2013 og den 9. juni 2016 har fået dispensation fra grænseværdien for fosfor med udløb hhv. den
31. maj 2016 og 1. juni 2019. Fosfor er ikke en parameter fastsat i drikkevandsdirektivets bilag I, del B.
401
Bilag – Haderslev Kommunes afgørelse af 7. juni 2018
om dispensation til Årø Vandværk fra grænseværdien for DPC. Det
fremgår af afgørelsen, at kommunen har forlænget dispensationen i en tidsbegrænset periode på maksimalt 1 år. Kommunen har
dog truffet afgørelsen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16 og 17, som omhandler første gangs-dispensationer. Kommu-
nen har fremsendt en kopi af afgørelsen til Miljøstyrelsen ved e-mail af 8. juni 2018.
402
Bilag – 1) Assens Kommunes afgørelse af 4. januar 2018
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Mariendal Vandværk,
som ifølge afgørelsen har tilladelse til indvinding af 400.000 m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 4. januar
2018,
2) Assens Kommunes afgørelse af 4. januar 2018
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Kildebakken Vandværk,
som ifølge afgørelsen har tilladelse til indvinding af 500.000 m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 4. januar
2018,
3) Norddjurs Kommunes afgørelse af 8. januar 2018
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Vandcenter Djurs
a.m.b.a., som ifølge afgørelsen har tilladelse til indvinding af 1.644 m³ vand pr. dag. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den
8. januar 2018,
4) Kerteminde Kommunes afgørelse af 24. maj 2018
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Kerteminde
Vandværk, som har tilladelse til indvinding af 800.000 m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 24.maj 2018,
og
5) Middelfart Kommunes afgørelse af 8. januar 2018
om dispensation fra grænseværdien DPC til Staurbyskov Vandværk, som
har tilladelse til indvinding af 750.000 m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 8. januar 2018. Alle 5 dispen-
sationer indgik i Miljøstyrelsens notificering af Kommissionen den 11. maj 2020, jf. ovenfor i afsnit 5.1.1.
Bilag – 1) Nordfyn Kommunes afgørelse af 20. maj 2019
om dispensation fra grænseværdien for DPC, methyl-desphenyl chlori-
dazon og CGA 108906 til Nordfyns Vandværk truffet i medfør af §§ 16-18 i drikkevandsbekendtgørelsen. Kopi af afgørelsen er
fremsendt til Miljøstyrelsen den 20. maj 2019,
2) Nordfyn Kommunes afgørelse af 20. maj 2019
om dispensation fra grænseværdien
for DPC til Tørresø Vandværk truffet i medfør af §§ 16-18 i drikkevandsbekendtgørelsen. Kopi af afgørelsen er fremsendt til Miljø-
styrelsen den 20. maj 2019,
3) Nordfyn Kommunes afgørelse af 21. maj 2019
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Has-
mark Vandværk truffet i medfør af §§ 16-18 i drikkevandsbekendtgørelsen. Kopi af afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den
21. maj 2019,
4) Varde Kommunes afgørelse af 10. oktober 2019
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Janderup Vandværk
truffet i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Kopi af afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 10. oktober 2019,
og
5) Assens Kommunes afgørelse af 8. januar 2019
om dispensation fra grænseværdien for DPC til Søby og Omegn Vandværk
truffet i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16 og 17. Kopi af afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 22. januar 2019.
403
Bilag – 1) Aalborg Kommunes afgørelse af 14. juni 2019
om dispensation fra grænseværdien for DMS til Vejgaard Vandværk,
som har tilladelse til indvinding af 700.000 m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 14. juni 2019,
2) Silkeborg
Kommunes afgørelse af 16. december 2019
om dispensation fra grænseværdien for pH til Hvinningdal Vandværk, som har tilladelse
til indvinding af 2,5 mio. m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 17. december 2019, og
3) Silkeborg
404
Side 228 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0229.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
2020
I alt
6
65
6
58
0
7
0
0
0
7
Tabel 1.
Fordeling af de 65 dispensationsafgørelser journaliseret i Miljøstyrelsens system pr. 4. november 2020.
Det bemærkes, at det er de 5 dispensationer til større vandværker meddelt i 2018, jf. note 402, som indgik
i Miljøstyrelsens notificering af 11. maj 2020 til Kommissionen, jf. afsnit 5.1.1.
Som anført i afsnit 5.1.1 har Miljøstyrelsen ikke foretaget yderligere notificeringer af Kommissionen, og
det ses i det fremsendte materiale heller ikke fra styrelsens side at have været overvejet, om anden gangs-
dispensationerne eller de 3 dispensationer, der blev meddelt til større vandværker i 2019, skulle notifice-
res til Kommissionen.
5.2.5.1.2
Gennemgang af dispensationer eftersendt af kommunerne i november 2020
Kammeradvokaten har ligeledes foretaget en gennemgang af de 22 dispensationer, som efter det oplyste
blev eftersendt af kommunerne som følge af Miljøstyrelsens anmodning i brev af 5. november 2020.
Kammeradvokaten har i den forbindelse konstateret, at 8 ud af de 22 dispensationer faktisk ses frem-
sendt til Miljøstyrelsen på et tidligere tidspunkt og i langt de fleste tilfælde på tidspunktet for
Kommunes afgørelse af 16. december 2019
om dispensation fra grænseværdien for pH til Gudenå Vandværk, som har tilladelse til
indvinding af 1 mio. m³ vand pr. år. Afgørelsen er fremsendt til Miljøstyrelsen den 17. december 2019.
Side 229 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0230.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
dispensationernes meddelelse
405
. Ud af de 8 dispensationer er der tale om 1 anden gangs-dispensation
fra oktober 2020
406
samt 1 dispensation til en større vandforsyning fra marts 2020
407
.
5.2.5.1.3
Dispensationer, som ikke fremgår af bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen
Kammeradvokaten har ved en gennemgang af det fremsendte materiale desuden fundet 5 afgørelser om
dispensation truffet i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens § 16, som ikke fremgår af bilag 14 til
Drikkevandsredegørelsen (oversigt over dispensationer i perioden 2013-november 2020).
Kammeradvokaten har derfor anmodet Miljøstyrelsen om at oplyse, hvorfor de 5 afgørelser ikke er med-
taget på bilag 14, samt at oplyse, om de 5 dispensationer ændrer ved styrelsens opgørelse over antallet
af meddelte dispensationer i Drikkevandsredegørelsen bilag 14.
Det drejer sig om følgende fem afgørelser:
1) Egedal Kommunes dispensation af 24. september 2019 fra grænseværdien for DMS til Hove Over-
drevs Vandværk, som blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato
408
,
2) Høje-Taastrup Kommunes dispensation af 28. august 2019 fra grænseværdien for DMS til Katri-
neberg Vandværk, som blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato
409
,
3) Roskilde Kommunes dispensation af 1. april 2015 fra grænseværdien for nitrit til Snoldelev
Bilag – 1) Rebild Kommunes afgørelse af 17. marts 2020
om dispensation til Støvring Vandværk, som blev fremsendt til Miljø-
styrelsen d.s.,
2) Vejle Kommunes afgørelse af 20. marts 2020
om dispensation til Ravning Vandværk, som blev fremsendt til Mil-
jøstyrelsen d.s., 3)
Faxe Kommunes afgørelse af 9. juli 2020
om dispensation til Orup Vandværk, som blev fremsendt til Miljøsty-
relsen d.s.,
4) Faxe Kommunes afgørelse af 13. august 2020
om dispensation til Stubberup Vandværk, som blev fremsendt til Mil-
jøstyrelsen d.s.,
5) Hedensted Kommunes afgørelse af 21. oktober 2020
om dispensation til Klejs Vandværk, som blev fremsendt til
Miljøstyrelsen d.s.,
6) Middelfart Kommunes afgørelse af 30. august 2018
om dispensation til Husby Sønder Aaby Vandværk, som
blev fremsendt til Miljøstyrelsen d.s.,
7) Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 18. januar 2019
til Dania A/S Vestre Vandværk, som
blev fremsendt til Miljøstyrelsen d.s.,
8) Skive Kommunes afgørelse af 1. maj 2018
om dispensation til I/S Vejby Vandværk, som
blev fremsendt til Miljøstyrelsen den 27. august 2018.
405
Bilag – Hedensted Kommunes afgørelse af 21. oktober 2020
om dispensation fra grænseværdien for DMS til Klejs Vandværk.
Det fremgår af afgørelsen, at der er tale om en forlængelse af en tidligere meddelt dispensation fra 2018. Kommunen har dog truffet
afgørelsen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens § 16.
406
Bilag – Rebild Kommunes afgørelse af 17. marts 2020
om dispensation fra grænseværdien for kalkaggressiv CO
2
til Støvring
Vandværk. Det fremgår af afgørelsen, at vandværket i 2019 solgte ca. 434.000 m³ til forbrugerne (svarende til ca. 1.200 m³ i gen-
nemsnit pr. dag).
407
Bilag – Egedal Kommunes dispensation af 24. september 2019 fra grænseværdien for DMS til Hove Overdrevs Vandværk, som
blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato.
408
409
Bilag – Høje-Taastrup Kommunes dispensation af 28. august 2019 fra grænseværdien for DMS til Katrineberg Vandværk.
Side 230 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0231.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Vandværk, som blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato
410
,
4) Kolding Kommunes dispensation af 29. januar 2016 fra grænseværdien for farvetal til Lunder-
skov Vandværk I/S, som blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato
411
, og
5) Faxe Kommunes dispensation af 7. juli 2020 fra grænseværdien for pesticider til Henriettelund
Vandværk, som blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato
412
.
Miljøstyrelsen har for så vidt angår afgørelsen omtalt under nr. 1) oplyst følgende
413
:
”Dispensation blev vurderet ikke relevant for drikkevandsredegørelsen i koordination med De-
partementet, da indvindingen på vandværket er under 10 m³/dag, og der ikke ses at være kom-
merciel eller offentlig aktivitet. Det har dog efterfølgende vist sig, at vandværket leverer til ca.
12 husstande, og da definitionen på et alment vandværk er, at det leverer til mere end 9 ejen-
domme og da en ejendom kan omfatte flere husstande, så kan der være tvivl om, hvorvidt Hove
Overdrevs Vandværk alligevel er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. I mel-
lemtiden er det dog blevet afklaret, at stoffet DMS, som dispensationen handler om, er et ikke-
relevant nedbrydningsprodukt, jf. udkast til drikkevandsbekendtgørelsen sendt i høring af de-
partementet 23. april 2021, og derfor ikke er omfattet af direktivet.
Dispensationen ændrer dermed ikke ved antallet af dispensationer, der burde have været no-
tificeret til Kommissionen.”
Kammeradvokaten bemærker hertil, at det fremgår direkte af afgørelsen, at vandværket leverer vand til
ca. 12 husstande eller i gennemsnit 3,7 m³ pr. dag, samt at vandværker med en tilsvarende lille vandpro-
duktion og andre dispensationer fra grænseværdien for DMS er medtaget på bilag 14 til Drikkevandsre-
degørelsen.
I relation til afgørelsen omtalt under nr. 2) har Miljøstyrelsen i vidt omfang oplyst det samme som for
afgørelsen omtalt under nr. 1):
”Denne dispensation blev vurderet ikke relevant for drikkevandsredegørelsen i koordination
med Departementet, da indvindingen på vandværket er under 10 m3/dag, og der ikke ses at
være kommerciel eller offentlig aktivitet. Det har dog efterfølgende vist sig, at vandværket
forsyner 11 husstande, og da definitionen på et alment vandværk er, at det leverer til mere
Bilag – Roskilde Kommunes dispensation af 1. april 2015 fra grænseværdien for nitrit til Snoldelev Vandværk, som blev frem-
sendt til Miljøstyrelsen samme dato.
410
Bilag – Kolding Kommunes dispensation af 29. januar 2016 fra grænseværdien for farvetal til Lundeskov Vandværk, som blev
fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato.
411
Bilag – Faxe Kommunes dispensation af 7. juli 2020 fra grænseværdien for pesticider til Henriettelund Vandværk, som blev
fremsendt til Miljøstyrelsen samme dato.
412
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 20. april 2021 vedrørende supplerende materialebestilling 2 til pkt. 2 – Besvarelse af kommisso-
riets spørgsmål 3, fremsendt til Kammeradvokaten den 26. april 2021.
413
Side 231 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0232.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
end 9 ejendomme og da en ejendom kan omfatte flere husstande, så kan der være tvivl om,
hvorvidt Katrineberg Vandværk alligevel er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens § 16,
stk. 1.I mellemtiden er det dog blevet afklaret, at stoffet DMS, som dispensationen handler
om, er et ikke-relevant nedbrydningsprodukt, jf. udkast til drikkevandsbekendtgørelsen sendt
i høring af departementet 23. april 2021, og derfor ikke er omfattet af direktivet.”
Kammeradvokaten bemærker hertil, at det også fremgår direkte af afgørelsen til nr. 2), at vandværket
leverer vand til 11 husstande og har en indvindingstilladelse på 2.200 m³, samt at vandværker med en
tilsvarende lille vandproduktion og andre dispensationer fra grænseværdien for DMS er medtaget på
bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen.
For så vidt angår afgørelsen omtalt under nr. 3) har Miljøstyrelsen oplyst følgende
414
:
”Denne dispensation er vurderet ikke relevant i koordination med Departementet, da den
alene vedrører en overskridelse af en nationalt fastsat vejledende værdi. Da dispensationen
blev givet, gjaldt således et vejledende krav for nitrit ved afgang [fra] vandværk på 0,01 mg/L
(der kan overskrides, når det kan dokumenteres, at det danske kvalitetskrav på 0,1 mg/L er
overholdt ved forbrugers taphane), samt to krav fastsat af Drikkevandsdirektivet også er over-
holdt; ved forbrugers taphane maks. 0,5 mg/L, og ved afgang vandværk maks. 0,1 mg/L.
Der blev målt en koncentration af nitrit på 0,021 mg/L ved afgang vandværk, og dermed er det
alene den vejledende værdi ved afgang vandværk, som er overskredet. Det nationalt fastsatte
krav ved afgang vandværk på 0,001 mg/L blev afskaffet ved BEK nr 802 af 01/06/2016.
Dispensationen ændrer derved ikke ved Miljøstyrelsen opgørelse over antallet af meddelte di-
spensationer i redegørelsen af 24. november 2020 med bilag, herunder antallet af dispensati-
oner, der burde have været notificeret til Kommissionen.”
I relation til dispensationen omtalt under nr. 4) har Miljøstyrelsen oplyst følgende:
”Denne dispensation blev vurderet ikke relevant for drikkevandsredegørelsen i koordination
med Departementet, da den alene vedrører en overskridelse af en nationalt fastsat vejledende
værdi. Da dispensationen blev givet, gjaldt således et vejledende krav for farvetal ved afgang
vandværk på 5 mg Pt/L (der kan overskrides, når det kan dokumenteres, at det danske kvali-
tetskrav på 15 mg Pt/L er overholdt ved forbrugers taphane). Direktivets krav er blot "accep-
tabel for forbruger og ingen væsentlig ændring" (bilag 1 del C).”
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 20. april 2021 vedrørende supplerende materialebestilling 2 til pkt. 2 – Besvarelse af kommisso-
riets spørgsmål 3, fremsendt til Kammeradvokaten den 26. april 2021.
414
Side 232 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0233.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kammeradvokaten bemærker vedrørende dispensationerne omtalt under nr. 3 og 4, at der på bilag 14 til
Drikkevandsredegørelsen er medtaget dispensationer til grænseværdier for stoffer, som ifølge Miljøsty-
relsen er fastsat nationalt, f.eks. DPC og fosfor.
I relation til afgørelsen omtalt under nr. 5) har Miljøstyrelsen oplyst
415
, at der ikke er tale om en dispen-
sation til indvinding af drikkevand, som ikke overholder drikkevandskvalitetskravene, men alene et på-
bud om at sikre tilfredsstillende vandforsyning, før indvinding kan forekomme, som er udstedt med hjem-
mel i vandforsyningslovens § 62 stk. 1. Afgørelsen ændrer efter det oplyste derfor ikke ved Miljøstyrelsens
opgørelse over antallet af meddelte dispensationer i Drikkevandsredegørelsen med bilag, herunder an-
tallet af dispensationer, der burde have været notificeret til Kommissionen.
Kammeradvokaten bemærker hertil, at det fremgår direkte af afgørelsen, at der meddeles dispensation
med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, fra kvalitetskravene for pesticider, og at
”Mil-
jøstyrelsen får en kopi af denne afgørelse, da den indeholder en dispensation, jf. drikkevandsbekendtgørel-
sens § 16, stk. 2.”
Det bemærkes desuden, at afgørelsen er truffet den 7. juli 2020, og at vandværkets frist
for at have sikret en tilfredsstillende vandforsyning i påbuddet er fastsat til den 15. oktober 2020. Det vil
sige over 2 måneder længere end den 30 dages frist i direktivets artikel 9, stk. 4, hvorefter de kompetente
myndigheder, hvis de finder en overskridelse af en parameterværdi ubetydelig, ikke behøves at meddele
en dispensation i henhold til artikel 9, hvis problemet kan afhjælpes inden for højst 30 dage.
5.2.5.2
Observationer vedrørende indhold af dispensationerne
Efter en gennemgang af samtlige de fremsendte dispensationer kan det konstateres, at der ses flere ek-
sempler på, at kommunerne har henvist til den forkerte hjemmel i deres afgørelser. Det gælder både i
forhold til, at første gangs-dispensationer er blevet meddelt med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens
§ 18 (den korrekte hjemmel er i stedet § 16, stk. 2), ligesom anden gangs-dispensationer er blevet meddelt
med hjemmel i drikkevandsbekendtgørelsens § 16, eventuelt i tillæg med § 17 (den korrekte hjemmel er
i dette tilfælde § 18).
Med hensyn til førstnævnte tilfælde kan der henvises til 4 første gangs-dispensationer fra Randers Kom-
mune meddelt i perioden 30. januar 2015 til 31. august 2016, som alle er meddelt med hjemmel i drikke-
vandsbekendtgørelsens § 18, stk. 2
416
. Samtlige 4 dispensationer fremgår af oversigten vedlagt som bilag
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 20. april 2021 vedrørende supplerende materialebestilling 2 til pkt. 2 – Besvarelse af kommisso-
riets spørgsmål 3, fremsendt til Kammeradvokaten den 26. april 2021.
415
Bilag – Randers Kommunes afgørelse af 30. januar 2015 om dispensation til Knejsted Mark Vandværk, afgørelse af 3. august
2015 til Linde Vandværk, afgørelse af 16. december 2015 om dispensation til Dalbyover Vandværk
samt
afgørelse af 31. august
2016 til Knejsted Vandværk.
416
Side 233 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0234.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
14 til Miljøstyrelsens redegørelse som ”journaliseret i styrelsens journalsystem” (dvs. forud for styrelsens
brev af 5. november 2020 til kommunerne). Den forkerte hjemmelshenvisning ses ikke at være blevet
påtalt af Miljøstyrelsen over for kommunen. Det antages derfor, at kopi af dispensationerne er blevet
journaliseret i styrelsens system, uden at styrelsen i øvrigt har forholdt sig nærmere til indholdet heraf.
Miljøstyrelsen kontaktede først i november 2020 kommunen vedrørende hjemmelshenvisningen, da sty-
relsen iværksatte en gennemgang af alle dispensationer til brug for udarbejdelsen af Drikkevandsrede-
gørelsen
417
.
Med hensyn til sidstnævnte tilfælde kan der henvises til de anden gangs-dispensationer, der er omtalt
ovenfor i note 400, 401 og 406, og som rettelig burde have været meddelt i medfør af drikkevandsbekendt-
gørelsens § 18 (fremfor § 16). Den forkerte hjemmelshenvisning ses ikke på noget tidspunkt at være blevet
påtalt af Miljøstyrelsen over for de relevante kommuner. Det antages derfor, at kopi af dispensationerne
er blevet journaliseret i styrelsens system, uden at styrelsen i øvrigt har forholdt sig til indholdet heraf.
Som anført ovenfor i afsnit 3.2.5.1.2 og 3.2.5.3 indeholder drikkevandsdirektivet en forpligtelse til, at
medlemsstaterne skal notificere Kommissionen om alle anden gangs-dispensationer, om end denne for-
pligtelse siden 2017 ikke er fremgået af drikkevandsbekendtgørelsen.
Den dispensation, der er omtalt ovenfor i note 400, blev imidlertid meddelt i juni 2016, hvor de danske
regler i drikkevandsbekendtgørelsen stadigvæk indeholdt en bestemmelse om, at anden gangs-dispensa-
tioner skulle notificeres til Kommissionen, jf. 2016-bekendtgørelsens § 18, stk. 9. Hvis styrelsen havde
læst dispensationen eller fremsendelsesmailen, hvori det er anført, at dispensationen er blevet forlænget,
og sammenholdt dette med de på daværende tidspunkt gældende nationale regler, ville styrelsen sand-
synligvis være blevet opmærksom på både henvisningsfejlen og notifikationskravet.
5.2.5.3
Dispensationer i strid med drikkevandsdirektivet
Som anført ovenfor i afsnit 5.1.2 har Miljøstyrelsen i Drikkevandsredegørelsen foretaget en opgørelse
over antallet af de dispensationer, som kan have været meddelt i strid med drikkevandsdirektivets artikel
9. Styrelsen har anført, at der er tale om 39 ud af samlet 87 dispensationer. Opgørelsen er begrundet i,
at de øvrige 48 dispensationer vedrører dispensationer fra grænseværdier, som er fastsat nationalt.
Af direktivets bilag I, del B, fremgår de stoffer og grænseværdier, som er omfattet af dispensationsmulig-
heden i artikel 9. Dog er grænseværdier fastsat af medlemsstaten i medfør af direktivets artikel 5, stk. 3,
også omfattet af dispensationsmuligheden i artikel 9.
Bilag – Miljøstyrelsens telefonnotat af 13. november 2020 fra samtale med Randers Kommune vedrørende hjemmel for dispen-
sationer.
417
Side 234 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0235.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kammeradvokaten har derfor anmodet Miljøministeriets departement og/eller Miljøstyrelsen om at ud-
arbejde en oversigt over på den ene side de stoffer og grænseværdier, som er fastsat nationalt i henhold
til direktivets artikel 5, stk. 3, og på den anden side de stoffer, som er fastsat nationalt, men ikke i henhold
til direktivets artikel 5, stk. 3. Miljøministeriets departement har ved sit fagkontor besvaret anmodnin-
gen og anført følgende
418
:
”Det har ikke tidligere fremgået af bekendtgørelsen om der er tale om EU eller nationalt fast-
satte krav. Miljøministeriets departement foretog i forbindelse med udarbejdelse af forelæg-
gelsen til minister om sagen, en gennemgang af de 89 dispensationer med henblik på at vur-
dere, om de potentielt var i strid med drikkevandsdirektivet. […] Denne vurdering skete på
baggrund af anlæggenes indvindingsmængde, og hvorvidt anlægget leverer vand som led i
kommerciel eller offentlig aktivitet. Hvis et vandforsyningsanlæg leverer vand til færre end 50
personer eller leverer mindre end 10 m³/dag i gennemsnit, og ikke leverer vand som led i en
offentlig eller kommerciel aktivitet, er anlægget ikke omfattet af direktivet, og dispensation
vil i så fald heller ikke være i strid med direktivet.
For så vidt angår de øvrige dispensationer er vurderingen sket på baggrund af oplysninger om
på hvilke parametre, der er meddelt dispensation for, og om parameteret er omfattet af direk-
tivets bilag I del B. Specifikt for DMS, var der usikkerhed omkring hvorvidt stoffet var en
relevant eller ikke-relevant metabolit. Derfor blev det vurderet, at dispensationer meddelt for
DMS muligvis var givet i strid med drikkevandsdirektivet. DMS er siden blevet vurderet til at
være en ikke-relevant metabolit, hvorfor disse dispensationer i dag vurderes til at være i over-
ensstemmelse med direktivet.”
5.2.6
Øvrige henvendelser fra kommuner, organisationer m.v.
Det fremgår af det fremsendte materiale, at Nordfyns Kommune den 2. december 2019 henvendte sig til
Miljøstyrelsen med en forespørgsel om antallet af gange, hvor styrelsen med godkendelse fra Kommissi-
onen havde meddelt tredje gangs-dispensationer i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens § 19
419
. Det
fremgår af en intern e-mailkorrespondance mellem to af Miljøstyrelsens medarbejdere, at der ikke var
kendskab til, at der var meddelt tredje gangs-dispensationer, og at opfattelsen hos en af de pågældende
medarbejdere var, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af drikkevandsdirektivet i 1998 anså
systemet med tredje gangs-dispensationer som en overgangsordning
420
. Baggrunden for denne antagelse
er ikke nærmere beskrevet.
Den 4. februar 2020 fremsendte Søby og Omegns Vandværk, som er beliggende i Assens Kommune, en
ansøgning om tredje gangs-dispensation for kvalitetskravet for DPC til Miljøstyrelsen. Det fremgår af
418
419
420
Bilag – E-mail af 5. maj 2021 med departementets svar på anmodning om udarbejdelse af oversigt over stoffer.
Bilag – Nordfyn Kommunes e-mail af 2. december 2019.
Bilag – Miljøstyrelsens interne korrespondance af 11. december 2019.
Side 235 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0236.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ansøgningen, at vandværket i januar 2018 fik en første dispensation til fravigelse af kvalitetskravet, og
at anden gangs-dispensationen blev meddelt i januar 2019 med udløb 1. januar 2020.
Miljøstyrelsen bekræftede ved e-mail af 24. februar 2020 modtagelsen af ansøgningen om tredje gangs-
dispensation og oplyste samtidig i kvitteringsmailen, at
”Miljøstyrelsen og EU-Kommissionen […] i gan-
ske særlige tilfælde [kan] godkende en 3. dispensation”
421
. Miljøstyrelsen bemærkede herefter, at styrelsen
”[ikke] [u]middelbart […] ud fra ansøgningen og udtalelsen fra Assens Kommune [kunne] vurdere, hvori
det ”ganske særlige” består i denne sag”.
Miljøstyrelsen foreslog herefter et møde for at drøfte sagen, som
blev afholdt virtuelt den 13. marts 2020.
Af mødereferatet fremgår bl.a., at Miljøstyrelsen henviste til, at der skal være tale om et ”ganske særligt
tilfælde” for, at Miljøstyrelsen og Kommissionen kan godkende, at kommunalbestyrelsen meddeler en
tredje gangs-dispensation. Det fremgår desuden, at Miljøstyrelsen bemærkede, at vandværket ikke på
tidspunktet for mødet havde en gældende dispensation, og styrelsen gjorde derfor opmærksom på drik-
kevandsbekendtgørelsens § 15 og kommunalbestyrelsens pligt til at iværksætte de fornødne foranstalt-
ninger med henblik på at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nødvendigt meddele
påbud i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62.
Det kan hverken i den fremsendte eksterne eller interne korrespondance ses, at et muligt udløb af dis-
pensationsmuligheden omtales eller overvejes.
Den 5. maj 2020 henvendte Egedal Kommune sig til Miljøstyrelsen med et spørgsmål vedrørende mulig-
heden for en ”revidering” af en gældende dispensation
422
. Kommunens forespørgsel omhandlede konkret,
om der i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens § 16 var mulighed for at revidere en allerede udstedt
dispensation for så vidt angik den højst tilladte grænseværdi, eller om der ved en sådan ”ændring” skulle
meddeles en ny (og derved anden gangs-) dispensation i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens § 18.
Miljøstyrelsen besvarede ved e-mail af 3. juli 2020 kommunens e-mail og oplyste følgende
423
:
”[…] Indledningsvist bemærker jeg, at Miljøstyrelsens svar alene er vejledende.
Som vi drøftede i telefonen, er der tale om en konkret vurdering. Såfremt der i den oprindelige
dispensation er sket en åbenlys fejl, så kan det evt. argumenteres for, at dispensationen kan
rettes til uden, at der skal gives en ny dispensation. I modsat fald er det vores vurdering, at
der som udgangspunkt skal gives en ny dispensation.”
421
422
423
Bilag – Miljøstyrelsens e-mail af 24. februar 2020 til Søby og Omegns Vandværk m.v.
Bilag – Egedal Kommunes e-mail af 5. maj 2020 til Miljøstyrelsen vedrørende mulighed for revidering af dispensation.
Bilag – Miljøstyrelsens e-mail af 3. juli 2020 til Egedal Kommune vedrørende revidering af dispensation.
Side 236 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0237.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Som det fremgår af Miljøstyrelsens e-mail af 3. juli 2020 omtales et muligt udløb af dispensationsmulig-
heden ikke.
I august 2020 modtog Miljøstyrelsen et notat fra Danske Vandværker (brancheorganisationen for landets
vandforsyninger) vedrørende omfanget af meddelte dispensationer til henholdsvis kommunale og forbru-
gerejede vandværker. Det fremgår bl.a. af notatet, at der i perioden 2015-2020 var blevet meddelt 55
dispensationer. Den AC-tekniker i Miljøstyrelsen, der modtog notatet, sendte dette videre til to andre
medarbejdere i Miljøstyrelsen, og i fremsendelsesmailen blev anført følgende:
”Vi har også fået et notat
om dispensationer, som måske har interesse.”
424
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst,
at notatet er baseret på Miljøstyrelsens oplysninger til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 309 (MOF
alm.del), som omtales nærmere nedenfor i afsnit 6.2.2.14.
5.2.7
5.2.7.1
Øvrigt materiale
Udkast til revideret vejledning til drikkevandsbekendtgørelsen
Af det fremsendte materiale fremgår, at Miljøstyrelsen den 16. december 2019 sendte en orienteringssag
til departementet vedrørende revision af vejledning til drikkevandsbekendtgørelsen
425
. Styrelsen har i
forklædet til sagen anført, at ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen i 2017 medførte et behov for
revidering af den gældende vejledning, at en revideret vejledning var efterspurgt blandt kommuner og
vandforsyninger, og at de tre kapitler, som var mest presserende af hensyn til udarbejdelse af nye kon-
trolprogrammer, var blevet sendt i høring allerede i december 2017. Styrelsen anførte vedrørende den
videre proces, at styrelsen
”sender [det samlede] udkast[] til vejledning i offentlig høring frem til fredag
den 13. marts 2020”.
Af Miljøstyrelsens baggrundsnotat til orienteringssagen fremgår bl.a. følgende:
”I december 2017 udsendes de tre kapitler, som var mest presserende af hensyn til udarbej-
delse af nye kontrolprogrammer pr. 1. januar 2018 i høring.
De tre kapitler er [kapitel 2-4].
Bilag – Notat af 24. august 2020 fra Danske Vandværker vedrørende omfang af dispensationer samt e-mail af 26. august 2020
fra Miljøstyrelsen.
424
Bilag – Miljøstyrelsens fremsendelse af orienteringssag til departementet vedrørende revision af vejledning til drikkevandsbe-
kendtgørelsen den 16. december 2019 inkl. bilag.
425
Side 237 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0238.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Af de resterende kapitler er det primært i kap 5 ”Forholdsregler mod utilfredsstillende vand-
kvalitet” og kap 8 ”Information til forbrugerne”, der er foretaget justeringer, som følge af æn-
dringen i drikkevandsbekendtgørelsen af 24. oktober 2017.
Justeringen i kap 5. ”Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet” skyldes hovedsage-
ligt af drikkevandskontrollen nu foretages som straks-prøve ved taphanen. Vejledningen er
suppleret med forholdsregler når vandforsyningen ikke er ansvarlig for den utilfredsstillende
kvalitet. Reglerne om påbud med dispensation er blevet taget ud af kap. 5 og er blevet et nyt
selvstændigt kap. 6 ”Påbud med dispensation”.
[…]
Rettelserne i de øvrige kapitler er hovedsageligt af sproglig karakter samt mindre konsekvens-
rettelser som følge af de nævnte bekendtgørelsesændringer. Derudover er der lavet opdaterin-
ger som følge af henvisninger til ændrede regler.” (understreget her)
Kammeradvokaten forstår det i baggrundsnotatet anførte således, at vejledningens tekst om muligheden
for meddelelse af dispensation i udkastet var flyttet fra det oprindelige kapitel 5 til et nyt selvstændigt
kapitel 6. Dette må forstås således, at udkastets kapitel 6 falder ind under det i notatet anførte om, at
der i bl.a. kapitel 6 hovedsageligt blev foretaget rettelser af sproglig karakter og enkelte konsekvensret-
telser.
I udkastets kapitel 6 vedrørende påbud med dispensationer
426
er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen
har mulighed for at dispensere fra kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen i en begrænset peri-
ode. Det fremgår videre, at det er en betingelse for at meddele dispensation, at der efter kommunalbesty-
relsens vurdering ikke umiddelbart er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning, og at dispensa-
tionen ikke indebærer en potentiel fare for sundheden. Det er desuden anført, at kommunalbestyrelsen
til brug for vurderingen af den potentielle sundhedsfare skal indhente en udtalelse fra Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og skal sende kopier af meddelte dispensationer til Miljøstyrelsen. Det beskrives i udka-
stet til vejledning, at der kan meddeles både første-, anden- og tredje gangs-dispensationer i overensstem-
melse med §§ 16-19 i den dagældende drikkevandsbekendtgørelse. Det fremgår endvidere, at hvor di-
spensationen
”gives til en vandforsyning, som har tilladelse til indvinding af mere end 1.000 m³ pr. dag,
skal kommunalbestyrelsen sende kopi til Miljøstyrelsen […] som videresender den til Europa-Kommissio-
nen, jf. § 16, stk. 3”.
Afsnittet i den gældende vejledning fra 2014 om, at alle anden-gangs dispensationer
skal notificeres til Kommissionen, jf. ovenfor i afsnit 3.2.5.3, er således taget ud af udkastet til ny vejled-
ning.
426
Bilag – Udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, dateret den 5. december 2019.
Side 238 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0239.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det bemærkes, at den reviderede vejledning som sendt til orientering til departementet i december 2019
ikke blev udstedt. Det er således fortsat vejledningen fra 2014, der er gældende
427
.
5.2.7.2
Materiale vedrørende opfølgning på Rigsrevisionens beretning fra 2019 om sikring af grund-
vandet mod pesticider
Kammeradvokaten har til brug for nærværende undersøgelse desuden anmodet Miljøstyrelsen om at
fremsende dokumenter vedrørende styrelsens gennemgang af korrespondance vedrørende og opfølgning
på Rigsrevisionens beretning fra 2019 om sikring af grundvandet mod pesticider, i det omfang materialet
vedrører muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens
bilag 1a-1d.
Miljøstyrelsen har i cover af 3. marts 2021 til Kammeradvokaten
428
anført, at Rigsrevisionens beretning
handler om Miljøministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer om anven-
delse af pesticider, og at der i forbindelse med Miljøstyrelsens generelle opfølgning på Rigsrevisionens
beretning var et bredere fokus end forvaltningen af pesticidområdet.
Miljøstyrelsen oplyser endvidere i coveret, at beretningen og Miljøstyrelsens opfølgning ikke omhandler
forvaltning af muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene fastsat i 2019-bekendtgørel-
sens bilag 1a-1d, hvorfor der ikke har været relevant materiale at levere til dette punkt i materialebestil-
lingen.
5.3
Vurdering
Det bemærkes indledningsvist, at vi af praktiske grunde i det følgende generelt omtaler den ansvarlige
styrelse som Miljøstyrelsen eller styrelsen, uanset at vurderingerne også på nogle punkter angår en pe-
riode, hvor henholdsvis Naturstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning havde myndigheds-
opgaven.
Det bemærkes, at et udkast til ny vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg den 1. juli 2021 er sendt i
høring med høringsfrist den 27. august 2021, og dette udkast indeholder bl.a. et nyt kapitel 6 om dispensationer.
427
428
Bilag – Miljøstyrelsens cover af 3. marts 2021 til Kammeradvokaten.
Side 239 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0240.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
5.3.1
5.3.1.1
Indledende retlige bemærkninger
Miljøstyrelsens myndighedsopgaver
Efter 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19 har det været kommunerne, der har truffet afgørelse om at meddele
dispensation fra kvalitetskravene fastsat i bekendtgørelsens bilag 1a-1d. Det fremgår af bekendtgørel-
sens § 16, stk. 2, og § 18, stk. 2, at kommunerne skal sende kopi af dispensationer til Miljøstyrelsen. Det
har således været kommunerne, der har haft kompetencen til at træffe afgørelse efter reglerne, og Miljø-
styrelsen har som udgangspunkt ikke haft en selvstændig myndighedsopgave i relation til administrati-
onen af bekendtgørelsens §§ 16-19.
Det har derfor været overvejet, om karakteren af bestemmelserne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og § 18,
stk. 7, om, at Miljøstyrelsen ”blot” skal orienteres om de af kommunerne trufne afgørelser om dispensa-
tion, fører til, at styrelsen kan udøve en form for stikprøve- eller risikobaseret kontrol i forhold til kor-
rektheden af de trufne afgørelser, eller om det har været nødvendigt, at styrelsen skulle gennemgå alle
afgørelser. Denne vurdering har også betydning for spørgsmålet om, hvilke standarder i forhold til sags-
behandlingen, som styrelsen må antages at have været underlagt.
Uanset at sagsbehandlingen af ansøgningerne om dispensation har ligget hos kommunerne, har Miljø-
styrelsen som følge af notifikationsforpligtelsen til Kommissionen i visse tilfælde alligevel haft en selv-
stændig myndighedsopgave i relation til administrationen af reglerne. Det følger som anført af bekendt-
gørelsens § 16, stk. 3, og § 18, stk. 7, at Miljøstyrelsen inden 2 måneder skal give Kommissionen medde-
lelse om meddelte dispensationer for større vandforsyninger. Hertil kommer, at der efter drikkevandsdi-
rektivets artikel 9, stk. 1, er krav om, at også anden gangs-dispensationer notificeres til Kommissionen
429
.
Det er Kammeradvokatens opfattelse, at en stikprøve- eller risikobaseret kontrol med de trufne afgørelser
ikke ville have været tilstrækkeligt til at sikre Miljøstyrelsens selvstændige forpligtelse til notificering af
Kommissionen. Det er derimod Kammeradvokatens opfattelse, at en gennemgang af alle dispensationer
for relevante oplysninger var en forudsætning for, at Miljøstyrelsen skulle kunne sikre overholdelsen af
direktivets forpligtelser.
Hertil kommer, at Miljøstyrelsen indtil april 2018 deltog i møder i EU-regi i arbejdsgruppen under drik-
kevandsdirektivet og således fik information fra EU om forståelsen af direktivet, eventuelle ændringer,
praksis i andre medlemsstater m.v. Det var desuden Miljøstyrelsen, der som ressortmyndighed for en
Bestemmelsen om, at Miljøstyrelsen skulle notificere anden gangs-dispensationer til Kommissionen blev dog taget ud af den
danske drikkevandsbekendtgørelse ved revisionen af bekendtgørelsen i 2017, jf. afsnit 3.2.5.2.8, og det har således siden bekendt-
gørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017, som trådte i kraft den 27. oktober 2017, ikke fremgået af de danske regler på området, at
Miljøstyrelsen har været forpligtet til også at notificere anden gangs-dispensationer til Kommissionen.
429
Side 240 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0241.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
række regler i vandforsyningsloven, herunder reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen, foreslog og be-
grundende eventuelle ændringer i loven og bekendtgørelsen. Endelig er Miljøstyrelsen udsteder af Vej-
ledning om Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og havde i december 2019 udarbejdet et
udkast til en opdateret vejledning, som blev sendt som en orienteringssag til departementet.
5.3.1.2
Stoffer og grænseværdier med henholdsvis EU-retligt og nationalt ophæng
For at afgøre om et stof/en parameter og en grænseværdi/parameterværdi er omfattet af direktivets arti-
kel 9, er det afgørende, om der er tale om et stof/en parameter, der enten fremgår af direktivets bilag I,
del B, eller er fastsat i henhold til direktivets artikel 5, stk. 3 (fordi det var nødvendigt af sundhedshen-
syn), eller om der er tale om et stof/en parameter, der udelukkende har et nationalt ophæng (f.eks. fordi
der gøres brug af en mere forsigtig tilgang i medlemslandet).
Stoffer/parametre og grænseværdier herfor, der ikke stammer fra direktivets bilag I, del B, eller er fastsat
efter artikel 5, stk. 3, er derfor ikke underlagt bestemmelsen om dispensation i drikkevandsdirektivets
artikel 9.
Det kan konstateres, at det ikke i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d, som der kan dispenseres fra i hen-
hold til bekendtgørelsens §§ 16-19, sondres mellem på den ene side de stoffer med tilhørende grænse-
værdi, der har et EU-retligt ophæng, og på den anden side de stoffer med tilhørende grænseværdi, der
udelukkende er fastsat nationalt.
De foreliggende oplysninger i de fremsendte dokumenter tegner efter Kammeradvokatens opfattelse et
billede af, at Miljøstyrelsen ikke i forbindelse med sine myndighedsopgaver i henhold til drikkevandsbe-
kendtgørelsen har haft tilstrækkelig opmærksomhed på, at det var relevant at sondre mellem på den ene
side de stoffer med tilhørende grænseværdi, der har et EU-retligt ophæng, og på den anden side de stoffer
med tilhørende grænseværdi, som har et nationalt ophæng.
Kammeradvokaten lægger i den forbindelse vægt på, at det først er i forbindelse med Kommissionens
brev af 13. juli 2020, at de danske myndigheder ses at have overvejet, hvorvidt dispensationer til stoffet
DPC er omfattet af drikkevandsdirektivet. Efterfølgende har dispensationer til stoffet DMS været gen-
stand for tilsvarende overvejelser. De dispensationer, der indtil november 2020 er meddelt fra grænse-
værdien for de pågældende stoffer, er således meddelt under den forudsætning, at der kunne meddeles
dispensationer i henhold til direktivets artikel 9.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst, at der på tidspunktet for notificeringen var en
formodning i styrelsen om, at DPC var et ikke-relevant stof, som ikke skulle notificeres, men at der på
dette tidspunkt ikke forelå en formel vurdering heraf.
Side 241 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0242.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kammeradvokaten finder – uanset det af Miljøstyrelsen oplyste i høringssvaret – ikke grundlag for ved
besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3 om korrekt forvaltning at foretage en særskilt bedømmelse af
håndteringen af de to grupper af stoffer med tilhørende grænseværdier, idet Miljøstyrelsen ikke selv –
før modtagelsen af Kommissionens brev af 13. juni 2020 – har foretaget denne sondring.
Vurderingen af Miljøstyrelsens forvaltning af muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskra-
vene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d, jf. kommissoriets spørgsmål 3 som nærmere fastlagt i
den fælles forståelse af kommissoriet af 25. februar 2021, skal ses i lyset af ovenstående betragtninger.
Det betyder bl.a., at vurderingen nedenfor i afsnit 5.3.2.3 om notificering af dispensationer ikke er en
vurdering af, om manglende notificering af Kommissionen er i strid med drikkevandsdirektivet, men er
udtryk for en vurdering af, om Miljøstyrelsens forståelse af reglerne burde have givet styrelsen anledning
til at notificere Kommissionen, herunder hvad konsekvenserne i så fald forventeligt ville have været.
5.3.2
Miljøstyrelsens forvaltning af muligheden for at meddele dispensation fra kvalitets-
kravene fastsat i 2019-bekendtgørelsens bilag 1a-1d
5.3.2.1
Kendskab til udløb af dispensationsmulighed i direktivets artikel 9
Det lægges på baggrund af de foreliggende oplysninger til grund, at Kommissionen første gang under
ekspertgruppemødet den 29. januar 2013 orienterede medlemsstaterne om, at dispensationsmuligheden
i direktivets artikel 9 var underlagt en tidsbegrænsning/udløbsdato (som udgangspunkt i maj 2013), og
at meddelelse af en dispensation herefter forudsatte helt særlige omstændigheder (”exceptional cir-
cumstances”). Danmark var repræsenteret på mødet med to medarbejdere fra Naturstyrelsen. At drøftel-
serne vedrørende dispensationsmuligheden blev bemærket af Naturstyrelsen, fremgår af det interne re-
ferat fra mødet, hvor den deltagende funktionsleder har anført, at dispensationer forudsætter helt særlige
omstændigheder, og at bevisbyrden ligger hos medlemsstaten.
Det lægges på baggrund af de foreliggende oplysninger desuden til grund, at Kommissionen under ek-
spertgruppemøderne den 27. maj 2015 og 22. september 2016 på ny oplyste medlemsstaterne om, at di-
spensationer som det klare udgangspunkt kun kunne meddeles i 3 x 3 år fra og med compliance-tids-
punktet i den enkelte medlemsstat. For eksempel fremgår det af mødereferatet fra mødet den 22. sep-
tember 2016, at Kommissionen
”recalled to the participants the discussion on derogation article that took
place at the expert group's meeting of 27 May 2015 and reminded them that no derogation could be granted
anymore”
(understreget her).
I forbindelse med de to ekspertgruppemøder oplyste Kommissionen herudover udtrykkeligt medlemssta-
terne om, hvordan dispensationsmuligheden i direktivets artikel 9 mere præcist skulle forstås. Der var
Side 242 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0243.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ikke alene tale om mundtlige orienteringer, men også om præsentationer og skemaer, hvor de forskellige
tidsfrister tydeligt var illustreret. Disse præsentationer er gengivet ovenfor i afsnit 5.2.1.2.6 og 5.2.1.2.8.
Hertil kommer, at Kommissionen i sin rapport fra 2016 om evaluering af drikkevandsdirektivet igen
beskrev den retsstilling, som blev meldt ud til ovennævnte ekspertgruppemøder, jf. afsnit 5.2.2 ovenfor.
Kommissionen har således i hvert fald siden 2013 på flere ekspertgruppemøder og i evalueringsrapporten
oplyst medlemsstaterne om, at der
som det klare udgangspunkt
ikke kunne gives dispensationer efter
direktivets artikel 9 efter (for Danmarks vedkommende) den 25. december 2012.
Det kan dog konstateres, at hverken udmeldingen fra Kommissionen under ekspertgruppemøderne i
2013, 2015 eller 2016 eller oplysningerne i evalueringsrapporten fra 2016 gav styrelsen anledning til at
vurdere den danske lovgivning på området eller til at undersøge kommunernes administration i henhold
til drikkevandsbekendtgørelsen nærmere.
Kammeradvokaten er opmærksom på, at Kommissionen i præsentationen fra ekspertgruppemødet den
27. maj 2015 henviste til tre særlige tilfælde, hvor medlemslandene efter Kommissionens opfattelse lov-
ligt kunne give dispensationer efter fristens udløb (”sene” dispensationer). De tre tilfælde var følgende:
1) der udpeges et nyt indvindingsområde til drikkevand, 2) vandforsyningen var i compliance (overholdt
kvalitetskravene) den 25. december 2003, og 3) der fastsættes en ny parameterværdi for et eksisterende
stof eller en parameterværdi for et nyt stof. Det fremgår af præsentationen, at en dispensation i alle tre
tilfælde skulle ledsages af en særlig begrundelse, og at medlemsstaten havde bevisbyrden for, at der var
tale om et særligt tilfælde.
Det er også i evalueringsrapporten fra 2016 anført, at medlemsstaterne under specifikke omstændigheder
fortsat kunne meddele dispensation, men at dispensationerne skulle ledsages af en særlig begrundelse. I
rapporten omtales tilfælde nr. 1) og 3) fra præsentationen den 27. maj 2015 som eksempler.
Som anført ovenfor i afsnit 5.2.1.2.8 er der i præsentationen fra ekspertgruppemødet den 22. september
2016 ikke medtaget slides vedrørende sene dispensationer, men muligheden er omtalt i referatet fra mø-
det
430
.
Kammeradvokaten er desuden opmærksom på, at medarbejderne fra styrelsen ifølge det oplyste forstod
situationen således, at dispensationer meddelt til danske vandforsyninger var omfattet af det tilfælde af
430
Det bemærkes, at Danmark ikke var repræsenteret på ekspertgruppemødet den 22. september 2016, men at mødereferater og
andre mødedokumenter var tilgængelige på Kommissionens hjemmeside. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 oplyst,
at styrelsen modtager materiale og/eller besked pr. e-mail om, at materiale er uploadet på Kommissionens hjemmeside.
Side 243 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0244.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”sene” dispensationer, som Kommissionen beskrev under pkt. 2) i præsentationen fra mødet den 27. maj
2015 (det vil sige, at vandforsyningen overholdt kvalitetskravene den 25. december 2003), og at dette
efter det oplyste er forklaringen på, at der ikke blev foretaget yderligere i sagen, f.eks. ved en udmelding
til eller orientering af kommunerne om Kommissionens retningslinjer.
Det bemærkes, at denne overvejelse ikke fremgik af de oprindelige referater fra mødet. Det i Drikke-
vandsredegørelsen anførte må således antages at være baseret på de pågældende medarbejderes hukom-
melse og overvejelser, som de pågældende på daværende tidspunkt ikke fandt så væsentlige, at der blev
nedfældet noget derom.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 desuden henledt opmærksomheden på styrelsens opsum-
mering af forståelsen af reglerne i Drikkevandsredegørelsen af 24. november 2020 (side 8), hvoraf bl.a.
fremgår følgende:
”Medarbejderne vurderede ikke, at EU-Kommissionens gentagne signaler om, at dispensati-
onsadgangen i artikel 9 udløb fra 2013 havde relevans for Danmark, da det var opfattelsen, at
Danmark generelt var i overensstemmelse med direktivet og havde gennemført den nødven-
dige beskyttelse af drikkevandsressourcerne. Dette understøttes af de ganske få dispensatio-
ner, der er givet i perioden 2013-16, [...]. Sagsbehandlerens udgangspunkt var, at der i 2013
generelt ikke var et behov for dispensationer i Danmark, men at behovet kunne opstå spora-
disk fx som følge af ændrede indvindingsforhold eller nye analyseparametre, der kunne give
ny viden om vandkvaliteten.
Det har endvidere været sagsbehandlerens og funktionslederens opfattelse, at der ikke var en
udløbsdato for muligheden for at give dispensationer i tilfælde af en nyligt opstået situation,
hvor kvalitetskravene ikke længere var overholdt, men hvor direktivet tidligere havde været
efterlevet.”
Kammeradvokaten anerkender, at Kommissionens udmeldinger efterlod en mulighed for at anvende di-
spensationer i visse tilfælde.
Det bemærkes dog samtidig, at Kommissionens udmelding vedrørende, at dispensationer efter den 25.
december 2012 kun kunne meddeles i særlige tilfælde, at der i så fald skulle være tale om ét af de af
Kommissionen tre specificerede tilfælde, og at det var medlemsstaten, der ved fremlæggelse af en række
oplysninger havde bevisbyrden for, at der var tale om et særligt tilfælde, var en klar skærpelse af den
”almindelige” dispensationsmulighed i direktivets artikel 9, som medlemsstaterne hidtil havde admini-
streret efter. Artikel 9’s anvendelsesområde er efter bestemmelsens ordlyd f.eks. ikke begrænset til tre
tilfælde, ligesom der ikke blev stillet særlige krav til medlemsstatens bevisbyrde efter ordlyden af artikel
9.
Side 244 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0245.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Der har i bekendtgørelsens bilag 1a-1d ikke været sondret mellem grænseværdier for stoffer, som er fast-
sat med ophæng i drikkevandsdirektivet på den ene side og nationalt fastsatte stoffer på den anden side.
Kommunerne har således ”blot” truffet afgørelse i medfør af bekendtgørelsens §§ 16-19, og der har ikke i
afgørelserne været foretaget en vurdering af, om dispensationen er meddelt for stoffer fastsat med EU-
retligt ophæng eller for nationale grænseværdier. Styrelsen har heller ikke ført en sådan oversigt og ses
ikke – ved modtagelsen af dispensationerne til orientering – at have gjort andet end at gemme dispensa-
tionerne på en samlesag i styrelsens system.
Uanset at styrelsens medarbejdere efter det oplyste havde opfattelsen af, at dispensationer meddelt til
danske vandforsyninger var lovlige ”sene” dispensationer, og at Danmark derved generelt var i overens-
stemmelse med drikkevandsdirektivet, er det i lyset af den skærpelse af dispensationsmuligheden, som
Kommissionens udmeldinger i 2013-2016 utvivlsomt indebar, Kammeradvokatens vurdering, at det må
anses for kritisabelt, at styrelsen ikke foretog sig yderligere med henblik på i hvert fald at få bekræftet,
at styrelsens opfattelse var korrekt (herunder f.eks. at gennemgå og vurdere de dispensationer, som kom-
munerne havde sendt i kopi til styrelsen eller ved at indhente oplysninger om kommunernes praksis).
Efter Kammeradvokatens opfattelse burde udmeldingerne fra Kommissionen have ledt til en fornyet ju-
ridisk vurdering af direktivets dispensationsmulighed sammenholdt med de danske regler på området,
som kommunerne som kompetente myndigheder på området administrerede efter. Hvis styrelsen havde
reageret på udmeldingerne (ved f.eks. at undersøge kommunernes praksis, tage yderligere kontakt til
Kommissionen, anmode departementet om en vurdering af reglerne eller eventuelt selv undersøge sagen
nærmere), må det forventes, at den danske direktivstridige implementering, herunder administration af
dispensationshjemlen, ville være blevet konstateret allerede på et tidspunkt i årene2013-2016.
Kammeradvokaten anerkender – som anført ovenfor – at Kommissionens udmeldinger efterlod en mulig-
hed for at anvende dispensationer i visse tilfælde. Det må efter Kammeradvokatens opfattelse også i dette
tilfælde imidlertid anses for en påkrævet reaktion og/eller opfølgning på orienteringerne fra Kommissio-
nen, at styrelsen som minimum skulle have orienteret kommunerne om Kommissionens udmeldinger
samt som ressortmyndighed på området have vejledt kommunerne om de betingelser, der skulle være
opfyldt ved meddelelse af dispensationer efter den 25. december 2012.
Det kan dog konstateres, at hverken vejledningen til kommunerne om behandlingen af dispensationssa-
ger, styrelsens gennemgang ved modtagelse af kopi af dispensationerne, eller lovgivningen på området i
øvrigt, blev ændret som følge af Kommissionens udmeldinger om muligheden for at meddele ”sene” di-
spensationer.
Vurderingen af, at de danske kommuner allerede administrerede dispensationshjemlen i overensstem-
melse med Kommissionens retningslinjer for sene dispensationer, stemmer efter Kammeradvokatens
Side 245 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0246.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
opfattelse således dårligt overens med, at der nationalt ikke blev foretaget ændringer hverken af lovgiv-
ningen eller administrationen heraf på bagkant af udmeldingerne fra Kommissionen.
Kommunerne fortsatte således med at træffe afgørelser i overensstemmelse med de danske regler på
området som fastsat i 2019-bekendtgørelsen, som fortsat gav mulighed for dispensationer i henhold til
ordlyden af direktivets artikel 9, idet kommunerne ikke blev orienteret om eventuelle ændringer i de
juridiske rammer for at kunne meddele dispensation.
Det forekommer umiddelbart Kammeradvokaten uforståeligt, at den af Kommissionen udmeldte ind-
skrænkning af muligheden for at meddele dispensationer med et EU-retligt ophæng ikke kom til udtryk
hverken i vejledning, orienteringer eller anden kommunikation til kommunerne, eller at det ikke i sty-
relsen blev overvejet, om der skulle udstedes retningslinjer til kommunerne om sondringen mellem di-
spensationer for grænseværdier for stoffer med et EU-retligt ophæng på den ene side og nationale stoffer
på den anden side. Det kunne i det mindste have været forventet, at styrelsen (i første omgang) havde
drøftet Kommissionens udmeldinger med ledelsen, styrelsens juridiske kontor, departementet eller stillet
spørgsmål til Kommissionen.
Hvis styrelsen var af den opfattelse, at de danske kommuner allerede administrerede dispensationshjem-
len i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for sene dispensationer, og at det derfor ikke
var nødvendigt med vejledninger, orienteringer eller anden kommunikation til kommunerne, ville det
som minimum have været nærliggende, at styrelsen fremfor blot at modtage dispensationerne i sin elek-
troniske hovedpostkasse og derefter journalisere dem på en samlesag, foretog en nærmere gennemgang.
Man kunne således have forventet, at styrelsen – i hvert fald i perioden efter Kommissionens udmeldin-
ger i maj 2015 og september 2016 – havde gennemgået de af kommunerne trufne afgørelser for at sikre,
at de af Kommissionen opstillede betingelser var opfyldt. Dette skete dog ikke. En sådan kontrol havde
kunnet give styrelsen bedre belæg for vurderingen af, at administrationen allerede var i overensstem-
melse med Kommissionens retningslinjer.
Hertil kommer, at Miljøministeriets departement, da departementet i april 2018 overtog opgaven med
deltagelse i rådsmøder på miljøområdet, herunder i forhandlinger om det nye drikkevandsdirektiv, ikke
ses at have været af den opfattelse, at de danske kommuner (allerede) administrerede dispensationsmu-
ligheden i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for ”sene” dispensationer. Der henvises
til den korrespondance og de dokumenter, der er gennemgået ovenfor i afsnit 5.2.1.3, hvor departementet
bl.a. har anført, at vandforsyninger på daværende tidspunkt (i 2019) f.eks. kunne søge om dispensation,
hvis
”vandbehandlingen driller eller at nye installationer driller i forhold til fx kim tal”,
og at der således
var
”flere årsager til at en vandforsyning vil ansøge kommunen og Miljøstyrelsen om dispensation end
fund af forureninger”.
Departementet har i sine kommentarer til forslaget til nyt drikkevandsdirektiv
Side 246 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0247.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
desuden anført, at Danmark ikke kunne tiltræde en indsnævring af dispensationsmuligheden til to nær-
mere angivne tilfælde, idet
”there can be many other factors for the need for a derogation.”
Også det udkast til forslag til ændring af vandforsyningsloven, som styrelsen den 28. juni 2017 sendte til
forelæggelse hos ministeren, hvor styrelsen foreslog indsættelse af en specifik hjemmel til at kunne fast-
sætte regler om dispensation, bærer præg af, at dispensationshjemlen i drikkevandsbekendtgørelsen i
praksis blev administreret uden iagttagelse af Kommissionens skærpelse af den ”almindelige” dispensa-
tionsmulighed i direktivets artikel 9. Det fremgår således under afsnittet ”Gældende ret”, at
”[d]ispensa-
tion kan kun gives, hvis der ikke er mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning, og der skal indhentes
en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, inden der dispenseres.”
De pågældende betingelser har sit ophæng i
drikkevandsbekendtgørelsen og efterlader et indtryk af, at alene de nævnte to betingelser skulle være
opfyldt for at kunne meddele dispensation. Der tages ved gengivelsen af gældende ret i lovforslaget såle-
des ikke højde for de skærpede betingelser, som Kommissionen i hvert fald fra 2015 og frem opstillede for
at kunne meddele sene dispensationer, og som var blevet meldt ud til medlemsstaterne. Kammeradvoka-
ten bemærker i den forbindelse, at det fremgår af de tilsendte sagsakter, at det var det samme kontor i
styrelsen, som deltog i ekspertgruppemøder under drikkevandsdirektivet og udarbejdede både udkast til
lovforslag og ministersagen vedrørende lovændringen
431
. Det ville efter Kammeradvokatens opfattelse
derfor have været oplagt, at styrelsen i udkastet til lovforslag havde beskrevet drikkevandsbekendtgørel-
sens bestemmelser om dispensation suppleret af de rammer, som Kommissionen opstillede, således at
udkastet til lovforslag havde reflekteret Kommissionens fortolkning og indskrænkningen af dispensati-
onsmuligheden.
Når det i lovforslaget herudover anføres, at dispensationsmuligheden skal ”svare til de nugældende reg-
ler”, er dette altså en videreførelse af de nationale regler om dispensation i drikkevandsbekendtgørelsen,
som havde været gældende siden den oprindelige implementering af drikkevandsdirektivet i dansk ret i
2001. Disse regler afspejler således dispensationsmuligheden efter ordlyden af direktivets artikel 9– uden
de indskrænkninger, som Kommissionen orienterede medlemsstaterne om fra 2013 og frem.
Styrelsens vurderinger i tilknytning til det lovforberedende arbejde i forbindelse med ændringen af vand-
forsyningsloven i 2017 indeholder ikke en (fornyet) vurdering af de bagvedliggende bestemmelser i direk-
tivet, men alene en fortolkning af de gældende bemyndigelsesbestemmelser i national ret.
I lyset af orienteringerne fra Kommissionen, materialet fra møderne i ekspertgruppen under drikke-
vandsdirektivet, navnlig i perioden 2015-2016, samt evalueringsrapporten fra 2016, som styrelsen på
Jf. f.eks. følgende bilag: E-mail af 12. juni 2015 sendt fra teknisk-faglig sagsbehandler til kontorchef med internt referat fra
ekspertgruppemøde den 27. maj 2015, og Miljøstyrelsens e-mail af 28. juni 2017 – Forelæggelse af sag om lovforslag om justering
af miljøbeskyttelse- og vandforsyningsloven.
431
Side 247 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0248.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
tidspunktet for revisionen af drikkevandsbekendtgørelsen og forslaget til ændring af vandforsyningslo-
ven i 2017 var bekendt med, burde styrelsen i sin vurdering også have inddraget, om der i drikkevands-
direktivet (overhovedet) var hjemmel til at opretholde dispensationsbestemmelserne i drikkevandsbe-
kendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 med henvisning til Drikkevandsredegørelsen anført, at
opgaven med opdatering af drikkevandsbekendtgørelsen i forbindelse med implementering af de opdate-
rede bilag til drikkevandsdirektivet blev afgrænset til at omfatte implementering af EU’s ændrede regler
om kontrol af drikkevand med det mål at forenkle de danske regler om kontrol af drikkevand og opnå, at
reglerne blev mere direktivnære. Herudover skulle de danske regler om kontrol af drikkevand samtidig
ændres, så en undtagelsesbestemmelse i drikkevandsdirektivet kunne udnyttes, hvorefter små vandfor-
syninger undtages fra direktivets regler. Det anføres videre, at der ikke i styrelsen, hverken tidligere
eller på dette tidspunkt, var en opfattelse af, at det var relevant at tage implementeringen af dispensati-
onsreglerne op til revision.
På trods af det af Miljøstyrelsen i høringssvaret anførte vurderer Kammeradvokaten, at styrelsen burde
have undersøgt direktivets dispensationsmuligheder nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af oven-
nævnte lovforslag. Styrelsens beskrivelse af gældende ret i lovforslaget afspejler ikke den retstilstand,
som Kommissionen havde orienteret medlemsstaterne om, og som Miljøstyrelsen på daværende tids-
punkt var (eller burde være) bekendt med.
Det må derfor betragtes som en ufuldstændig juridisk vurdering, at styrelsen i forbindelse med revisionen
af drikkevandsbekendtgørelsen og forslaget til ændring af vandforsyningsloven i 2017 valgte at anskue
opgaven afgrænset til spørgsmålet om, hvorvidt der i vandforsyningsloven var hjemmel til, at kommu-
nerne kunne varetage opgaven med at meddele dispensationer til vandværker.
Det skal bemærkes, som det også er anført i afsnit 3.2.5.1.3 om udløb af dispensationsmuligheden, at
tidsbegrænsningen af dispensationsmuligheden ikke fremgår direkte af direktivets artikel 9. Der ses så-
ledes eksempler på, at også Kommissionen i visse tilfælde ikke har været konsekvent i sin vejledning
vedrørende dispensationsmuligheden, som den fremgår af artikel 9. Der henvises til Kommissionens brev
fra maj 2014 til det tyske sundhedsministerium, jf. afsnit 5.2.1.2.4, hvor Kommissionen beskrev den ret-
lige ramme for dispensationer ud fra ordlyden af artikel 9 uden at gøre opmærksom på, at denne mulighed
var udløbet for Tysklands vedkommende, og at der alene ville kunne meddeles en sen dispensation, hvis
betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
Der henvises endvidere til afsnit 3.2.5.1.4, hvor det er beskrevet, at forgængeren til ekspertgruppen under
drikkevandsdirektivet (”sub-group of the Art. 12 Committee of the Drinking Water Directive”) i oktober
2011 udstedte et dokumentet, hvori der bl.a. var medtaget formularer til indberetning til Kommissionen
Side 248 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0249.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
af både første gangs-dispensationer til vandforsyninger på mere end 1.000 m³ pr. dag i gennemsnit eller
en befolkning på mere end 5000 personer samt alle anden- og tredje gangs-dispensationer. Som anført i
afsnit 3.2.5.1.4 var det ikke i dokumentet anført, at nogle af dispensationsmulighederne kunne være ud-
løbet.
Det er imidlertid Kammeradvokatens opfattelse, at disse forhold ikke kan føre til en lempeligere vurde-
ring af Miljøstyrelsens handlinger og/eller undladelser, idet Kommissionen meget klart og gentagne
gange meldte ud, at muligheden for fortsat at meddele dispensationer efter udløbet af de 9 år fra compli-
ance-tidspunktet var begrænset til de tilfælde, der kunne begrundes i kravene til ”sene” dispensationer.
Det bemærkes samtidig, at de omstændigheder, som Miljøstyrelsen har angivet som forklaring på, hvor-
for der ikke blev reageret på Kommissionens udmelding, ikke handlede om, at udmeldingen var uklar,
men at det derimod var styrelsens vurdering, at administrationen af de danske regler på området allerede
var i overensstemmelse hermed.
Endelig bemærkes det, at det med Kommissionens svar af 13. juli 2020 stod Miljøstyrelsen klart, at dis-
pensationsmuligheden efter direktivet som udgangspunkt var udløbet. Af de fremsendte sagsakter ses
imidlertid, at der i en intern e-mailkorrespondance mellem to af Miljøstyrelsens medarbejdere allerede i
december 2019 blev givet udtryk for den opfattelse, at muligheden for at meddele (i hvert fald tredje
gangs-) dispensationer var en overgangsmulighed, jf. oplysningerne gengivet i afsnit 5.2.6 ovenfor.
5.3.2.1.1
Strukturelle og organisatoriske mangler
Det er i forlængelse af vurderingen anført ovenfor i afsnit 5.3.2.1 relevant at forholde sig til, hvad styrel-
sen kunne eller burde have gjort anderledes for, at Kommissionens udmeldinger ikke blot blev betragtet
som uden relevans for den danske lovgivning og administration på området, men at viden fra møder i
EU-regi i stedet kunne have været omsat til praktisk og korrekt forvaltning.
Dette spørgsmål kan selvsagt ikke besvares med sikkerhed, men det må konstateres, at styrelsen ikke
har haft beskrevne og efterprøvede procedurer for deling af informationer fra ekspertgruppemøderne.
Der ses f.eks. eksempler på følgende tilfælde: (1) at der slet ikke er udarbejdet interne referater fra mø-
derne, (2) at der er udarbejdet interne referater, men at disse ikke ses delt med chef(er) og kollegaer, og
(3) at der har været udarbejdet interne referater, som er blevet videresendt til chefer og andre medarbej-
dere i styrelsen, men at det officielle materiale fra det pågældende ekspertgruppemøde ikke har været
vedlagt, og at der således ikke har været mulighed for at se med ”nye øjne” på de udmeldinger, der kom
fra Kommissionen.
Side 249 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0250.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det af Miljøstyrelsen oplyste om, at
”referater fra møderne blev delt blandt kollegaer og chef i enheden
Vandforsyning (VFS) i det omfang, det konkret blev vurderet relevant”,
ses derfor kun at omfatte interne
referater, og kun i et (meget) begrænset omfang. Det ses også, at der i de tilfælde, hvor der er udarbejdet
interne referater, og disse har været delt med chef eller andre kollegaer, ikke har været nogen form for
opfølgning imellem medarbejderne eller overvejelser om, hvorvidt Kommissionens udmeldinger gav an-
ledning til yderligere sagsskridt, herunder kontakt til øvrige fagkontorer eller departementet.
Videndelingen i styrelsen bærer således præg af, at forståelsen af direktivets bestemmelser (i relation til
besvarelsen af nærværende spørgsmål: direktivets artikel 9) i overvejende grad har ligget hos de(n) med-
arbejder(e), der deltog i ekspertgruppemøderne. Det betyder, at hvis de(n) pågældende medarbejder(e)
misforstod, overså eller fortolkede Kommissionens oplysninger og udmeldinger forkert, ville det være
vanskeligt eller endda i visse tilfælde udelukket, at der på et senere tidspunkt blev ”rettet op” herpå
internt i styrelsen.
Der er også enkelte eksempler på, at den i ekspertgruppemødet deltagende medarbejder efterfølgende
har delt relevante oplysninger vedrørende dispensationsmuligheden med kollegaer i styrelsen, herunder
den daværende kontorchef. Af det interne referat fra ekspertgruppemødet den 27. maj 2015, som blev
sendt til den daværende kontorchef, fremgår f.eks., at
”alle førstegangsdispensationer skulle umiddelbart
starte fra tidspunktet for overholdelse af drikkevandsdirektivet”,
at
”der er en periode på maksimum 9 år
for dispensationer, hvilket indebærer, at der på nuværende tidspunkt ikke længere kan gives en tredje
dispensation”,
at senere dispensationer under visse omstændigheder kan gives, men at
”de skal begrundes
grundigt”,
og at det skulle undgås, at
”vandforsyninger tror, at dispensation stadig er mulig”.
Det interne
referat blev fremsendt uden vedhæftning af det officielle mødereferat eller bilag i form af præsentationer
m.v., og uden anmodning om en drøftelse eller lignende.
Der foreligger i de fremsendte sagsakter ingen intern korrespondance i forlængelse af fremsendelsen af
det interne mødereferat.
Det kan desuden konstateres, at der ikke har været oprettet en koordinationskreds for ekspertgruppen
under drikkevandsdirektivet. Henset til den faste proces vedrørende deling af referater (og til hvilke
myndigheder), som ifølge Miljøministeriets Guide til EU og internationalt arbejde skal iagttages, hvis der
er oprettet en koordinationskreds, kan det ikke afvises, at oprettelsen af en koordinationskreds i det
konkrete tilfælde ville have gjort en forskel i relation til, hvornår uoverensstemmelsen mellem direktivet
og drikkevandsbekendtgørelsens regler om dispensationer var blevet konstateret.
Det fremstår for Kammeradvokaten dog ikke klart, om der i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets
”Guide til EU og internationalt arbejde” (afsnit 1.4) burde have været oprettet en koordinationskreds,
således at møderne i ekspertgruppen var underlagt retningslinjerne fra guiden om, at der kort efter
Side 250 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0251.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
mødernes afholdelse skulle udarbejdes et mødereferat, som skulle sendes til den relevante koordinations-
kreds. Snitfladen for, hvornår der skal oprettes en koordinationskreds, fremgår ikke af guiden, men det
kan konstateres, at ”ekspertgrupper” generelt omtales i guidens afsnit 1.4. Det er derfor Kammeradvo-
katens anbefaling, at departementet i guiden til EU og internationalt arbejde forsøger at udstikke mere
præcise retningslinjer for, hvornår der skal oprettes en koordinationskreds.
5.3.2.2
Miljøstyrelsens udmelding til kommunerne vedrørende en revideret juridisk vurdering af drik-
kevandsdirektivet
Som anført ovenfor modtog Miljøstyrelsen den 13. juli 2020 Kommissionens brev vedrørende fortolknin-
gen af dispensationsmuligheden i direktivets artikel 9. Miljøstyrelsen orienterede først departementet
om Kommissionens fortolkning to måneder senere, nemlig den 15. september 2020. Herefter gik der yder-
ligere knap to måneder før, at Miljøstyrelsen den 3. november 2020 sendte en orientering til kommunerne
om den reviderede juridiske forståelse af dispensationsmuligheden. I perioden fra den 13. juli 2020 til
den 3. november 2020 blev der som anført meddelt i alt seks dispensationer i henhold til 2019-bekendt-
gørelsen, og mindst én af disse dispensationer angår en dispensation fra grænseværdier for stoffer, som
fremgår af drikkevandsdirektivets bilag 1, del B.
Det er efter Kammeradvokatens vurdering beklageligt, at Miljøstyrelsen ikke straks orienterede depar-
tementet om Kommissionens brev. Kommissionens udmelding har efter Kammeradvokatens opfattelse
en sådan karakter, at den burde have været videregivet til departementet hurtigst mulig efter modtagel-
sen. Kommissionen anfører indirekte i brevet, at den danske administration af dispensationsmuligheden
er i strid med drikkevandsdirektivet, og direktivstridige forhold vil som det altovervejende udgangspunkt
altid være forhold, som departementet og ministeren bør orienteres om.
Det bemærkes, at det ikke er oplyst overfor Kammeradvokaten, hvorfor orienteringen af departementet
først skete to måneder efter modtagelsen af Kommissionens brev. Det kan derfor ikke nærmere vurderes,
hvad der konkret kunne have været håndteret anderledes i Miljøstyrelsen. Det bemærkes dog, at Miljø-
styrelsens orientering til departementet den 15. september 2020 alene indeholder en kort redegørelse for
sagens baggrund og af det retlige grundlag samt en (meget) kort vurdering af sagen fra Miljøstyrelsen.
Orienteringen indeholder således ikke en mere omfattende redegørelse for styrelsens egen forståelse
og/eller juridiske vurdering af direktivet eller oplysninger om, at Miljøstyrelsen i perioden har undersøgt
sagen yderligere via Kommissionen eller andre medlemslande. Miljøstyrelsen lægger i coveret til depar-
tementet derimod op til, at
”[d]epartementet drøfter næste skridt med [Miljøstyrelsen], herunder kontakt
til Kommissionen med henblik på en nærmere forståelse af dispensationsmuligheden i [d]rikkevandsdi-
rektivet.”
Side 251 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0252.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det er i forlængelse heraf også beklageligt, at der ikke straks udgik en orientering til kommunerne om
anvendelsen af dispensationsmulighederne i 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19. Den ”forsinkede” oriente-
ring af kommunerne på ca. 4 måneder medførte, at der i den mellemliggende periode blev givet en række
dispensationer. Kammeradvokaten er bevidst om, at der ikke allerede i juli 2020 forelå en endelig vurde-
ring hos de danske myndigheder af betydningen af Kommissionens udmelding og muligvis heller ikke en
helt klar forståelse af indholdet i udmeldingen. Udmeldingen fra Kommissionen er efter Kammeradvo-
katens opfattelse dog tilpas klar til, at kommunerne kunne have været orienteret om f.eks., at der var
iværksat et arbejde med henblik på en afklaring af dispensationsmulighederne i bekendtgørelsens §§ 16-
19, og kommunerne kunne derfor have været opfordret til at berostille sager om dispensationer i en nær-
mere fastlagt periode. Det bemærkes, at det ikke er oplyst over for Kammeradvokaten, hvorfor oriente-
ringen af kommunerne først skete ca. fire måneder efter modtagelsen af Kommissionens brev. Det kan
derfor ikke nærmere vurderes, hvad der konkret burde have været håndteret anderledes i henholdsvis
Miljøstyrelsen og (fra og med styrelsens orientering i september) departementet.
5.3.2.3
Notificering af meddelte dispensationer
Det er allerede i besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 1 konkluderet, at drikkevandsbekendtgørelsen
siden 2017 ikke har været en korrekt implementering af drikkevandsdirektivets artikel 9, idet bestem-
melsen om, at Miljøstyrelsen skulle notificere alle anden gangs-dispensationer til Kommissionen, i 2017
blev taget ud af bekendtgørelsen
432
, jf. afsnit 3.2.5.3 ovenfor.
2019-bekendtgørelsen indeholdt dog fortsat en bestemmelse om, at Miljøstyrelsen skulle notificere alle
dispensationer til større vandforsyninger til Kommissionen, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 3, og § 18, stk.
7.
Miljøstyrelsen har oplyst, at notificeringen til Kommissionen i maj 2020 af fem dispensationer til større
vandværker for stoffet DPC var den første og eneste gang, hvor styrelsen i henhold til drikkevandsdirek-
tivets artikel 9 har foretaget en notificering af Kommissionen. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor i afsnit
5.2.5.1.1, var det de fem dispensationer givet til større vandværker i 2018, som blev notificerede i 2020.
Notificeringen blev foretaget, fordi Miljøstyrelsen, jf. det i Drikkevandsredegørelsen anførte, var blevet
opmærksom på, at notifikationsforpligtelsen ikke var blevet efterlevet, og at det derfor skulle sikres, at
relevante dispensationssager blev notificeret. Styrelsen valgte herefter at notificere de fem dispensatio-
ner fra 2018 for stoffet DPC. Styrelsen foretog ikke på dette tidspunkt en vurdering af, hvorvidt DPC var
432
Drikkevandsbekendtgørelsen indeholdt indtil ændringen i 2017 i § 18, stk. 9, en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen
straks skulle sende kopi af (alle) anden gangs-dispensationer til SVANA (i dag Miljøstyrelsen), som skulle sende dem videre til
Kommissionen.
Side 252 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0253.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
et såkaldt ”relevant stof” i henhold til direktivet. Diskussionen om og vurderingen af, hvorvidt dispensa-
tionerne (overhovedet) skulle have været notificerede, blev først iværksat af Miljøministeriet i den efter-
følgende dialog og korrespondance med Kommissionen, hvor ministeriet anførte, at de notificerede di-
spensationer vedrørte et efter direktivet ”ikke-relevant stof” jf. afsnit 5.1.1 ovenfor.
På tidspunktet for notificeringen i 2020 synes Miljøstyrelsen derfor dels at have været af den opfattelse,
at der kunne dispenseres i henhold til direktivets artikel 9, dels at det i forbindelse med notificeringen
ikke var nødvendigt at sondre mellem på den ene side grænseværdier for stoffer med et EU-retligt op-
hæng og på den anden side nationalt fastsatte grænseværdier for stoffer, jf. også det anførte i afsnit
5.3.1.2.
Da Miljøstyrelsens opgave i foråret 2020 må antages at have været at sikre, at notifikationsforpligtelsen
i 2019-bekendtgørelsen skulle efterleves, forekommer det Kammeradvokaten uklart, hvorfor styrelsen
ikke samtidig også notificerede de tre dispensationer til større vandværker, der var blevet givet i 2019,
og som var journaliserede i styrelsens system, jf. tabel 1 ovenfor i afsnit 5.2.5.1.1. Én af disse dispensati-
oner var meddelt for stoffet DMS, som først efterfølgende (i 2021) er blevet vurderet til at være en ikke-
relevant metabolit. De to øvrige dispensationer var meddelt for stoffet pH, som fremgår af direktivets
bilag I, del C (men dog ikke af bilag I, del B).
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 26. maj 2021 for så vidt angår de to dispensationer for stoffet pH
anført, at sagsbehandleren i styrelsen har oplyst, at dispensationerne blev vurderet irrelevante i forbin-
delse med notifikationerne i maj 2020, da dispensationerne var givet til nationalt fastsatte krav. Ifølge
styrelsen foreligger der dog ingen skriftlig dokumentation for vurderingen.
Med henvisning til, at den notifikation, som styrelsen foretog i maj 2020, ikke sondrede mellem på den
ene side grænseværdier med et EU-retligt ophæng og på den anden side nationalt fastsatte grænsevær-
dier, burde de to dispensationer fra 2019 formentlig have været notificeret ud fra den forståelse af lovgiv-
ningen, som styrelsen dengang havde. Det bemærkes i den forbindelse, at notificering af dispensationer
til større vandværker skal ske inden to måneder efter, at de er blevet meddelt, jf. 2019-bekendtgørelsens
§ 16, stk. 3, og § 18, stk. 7.
For så vidt angår dispensationen fra grænseværdien for DMS til Vejgaard Vandværk, som har tilladelse
til indvinding af 700.000 m³ vand pr. år, har Miljøstyrelsen i høringssvaret oplyst, at dispensationen blev
vurderet til ikke at være omfattet af notifikationsforpligtelsen, da dispensationen ifølge styrelsen blev
givet til 500 m³ vand pr. døgn.
Hertil bemærkes, at vurderingen af, om der er tale om et større vandværk i henhold til 2019-bekendtgø-
relsens § 16, stk. 3, og § 18, stk. 7, skal foretages på baggrund af, om der er tale om en
vandforsyning,
Side 253 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0254.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
som har tilladelse til indvinding
af mere end 1.000 m³ vand pr. dag i gennemsnit. Af vandforsyningslovens
§ 3, stk. 3, fremgår, at der ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer
et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.
Bestemmelsen i § 3, stk. 3, blev nyaffattet ved lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., hvor begrebet ”almene
vandforsyningsanlæg” blev ændret til ”almene vandforsyninger”. Af bemærkningerne til ændringslovens
§ 2, stk. 2, som ændrede vandforsyningslovens § 3, stk. 3, fremgår bl.a. følgende
433
:
”Da et ”anlæg” efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridi-
ske enhed, foreslås begrebet ændret til ”en almen vandforsyning”. Med begrebet forstås den
person, eller juridiske enhed, der ejer de konkrete vandforsyningsanlæg, der er forpligtet efter
loven som en almen vandforsyning.”
Af dispensationen til Vejgaard Vandværk fremgår, at vandværket ved normal drift leverer ca. 500 m³ i
døgnet. Kammeradvokaten forstår derfor Miljøstyrelsens kommentar i høringssvaret således, at styrel-
sen ved vurderingen har taget udgangspunkt i den faktiske distribution af vand fra det konkrete vand-
forsyningsanlæg og ikke den mængde vand, som vandforsyningen (dvs. den juridiske enhed og derved
Vejgaard Vandværk) i henhold til indvindingstilladelsen totalt kan indvinde. Det fremgår af dispensati-
onen til Vejgaard Vandværk, at vandværket kan indvinde fra to kildepladser, og at tilladelsesmængden
for den ene kildeplads er 330.000 m³ vand/år og 370.000 m³ vand/år for den anden. Det vil sige samlet
700.000 m³ vand/år, og således mere end de 1.000 m³ vand pr. dag i gennemsnit, som er betingelsen i
2019-bekendtgørelsens § 16, stk. 3, og § 18, stk. 7 (og direktivets artikel 9, stk. 7).
Det vurderes derfor, at også dispensationen til Vejgaard Vandværk burde have været notificeret ud fra
den forståelse af lovgivningen, som styrelsen dengang havde.
Hertil kommer yderligere én dispensation til et større vandværk fra marts 2020, som ifølge Miljøstyrel-
sens oversigt i bilag 14 i Drikkevandsredegørelsen blev eftersendt af den stedlige kommune i november
2020. Det fremgår dog af de fremsendte sagsakter, at styrelsen allerede på afgørelsestidspunktet i marts
2020 modtog kopi af dispensationen. Dispensationen er meddelt for kalkaggressiv CO
2
, og burde – ud fra
den samme argumentation som for så vidt angår dispensationerne fra 2019 – have været notificeret til
Kommissionen i maj 2020.
I tillæg hertil skal det bemærkes, at der i perioden fra 2013-2020 desuden er meddelt syv anden gangs-
dispensationer. Den første anden gangs-dispensation ses ud fra de fremsendte sagsakter at være blevet
meddelt i 2016 for stoffet fosfor, jf. tabel 1 ovenfor i afsnit 5.2.5.1.1. På dette tidspunkt indeholdt de
Jf. bemærkningerne til § 2, stk. 2, i forslag nr. 91 til lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,
lov om vandforsyning m.v. (ændring af vandforsyningslovens § 3, stk. 3).
433
Side 254 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0255.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
danske regler i drikkevandsbekendtgørelsen stadigvæk en bestemmelse om, at anden gangs-dispensati-
oner skulle notificeres til Kommissionen, jf. 2016-bekendtgørelsens § 18, stk. 9. Det må derfor også for så
vidt angår anden gangs-dispensationen konstateres, at det var de interne procedurer i styrelsen, som
ikke fungerede tilfredsstillende. Det bliver end mere tydeligt, når det tages i betragtning, at det rent
faktisk fremgår af styrelsens ”egen” drikkevandsvejledning, at anden gangs-dispensationer skal notifice-
res til Kommissionen uanset størrelsen på vandværket
434
.
En notificering af anden gangs-dispensationen fra 2016 kunne havde medført, at Kommissionen allerede
i 2016 havde tilkendegivet over for styrelsen, at meddelelse af dispensationer efter direktivets artikel 9
som udgangspunkt ikke længere var mulig.
De øvrige seks anden gangs-dispensationer er meddelt efter ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen i
2017, hvor bestemmelsen om notificering af alle anden gangs-dispensationer udgik. Drikkevandsvejled-
ningen blev dog ikke ændret, og det fremgår den dag i dag af den gældende vejledning fra 2014, at anden
gangs-dispensationer skal notificeres til Kommissionen uanset størrelsen på vandværket
435
.
5.3.2.4
Opgørelse og indhold af meddelte dispensationer
Afslutningsvis har nærværende undersøgelse afdækket, at styrelsen ikke i tilstrækkelig grad har foreta-
get korrekt journalisering af de dispensationer, som styrelsen har modtaget i kopi fra kommunerne.
Opgørelsen over de meddelte dispensationer viser således, at i hvert fald otte dispensationer var blevet
fremsendt i kopi af kommunerne uden, at styrelsen i sine systemer har journaliseret disse på en måde,
så de kunne fremfindes i forbindelse med udarbejdelse af Drikkevandsredegørelsen, jf. opgørelsen heraf
i afsnit 5.2.5.1.2 ovenfor.
Det kunne desuden have været hensigtsmæssigt, hvis styrelsen løbende havde ført en oversigt over de
dispensationer, der blev modtaget, således at oplysninger om og indholdet af dispensationerne fremgik
på en overskuelig måde, herunder med oplysning om, hvorvidt styrelsen havde iagttaget sin eventuelle
notifikationsforpligtelse.
En sådan oversigt ville formentlig også kunne have bidraget til, at styrelsen blev opmærksom på de hen-
visningsfejl, som en del af kommunernes afgørelser indeholder, jf. de observationer, der er beskrevet
ovenfor i afsnit 5.2.5.2. Styrelsens manglende reaktion på de pågældende fejl forstærker det samlede
Jf. drikkevandsvejledningen, afsnit 5.4.4.
434
435
Det bemærkes dog også her, at et udkast til ny vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg blev sendt i høring
den 1. juli 2021 med høringsfrist den 27. august 2021. Udkastet indeholder et nyt kapitel 6 om dispensationer.
Side 255 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0256.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
indtryk af, at styrelsen ikke har haft den fornødne opmærksomhed på disse sager, herunder de forskellige
retsfølger afhængig af, om der var tale om henholdsvis en første-, anden- eller tredje gangs-dispensation,
samt om der var tale om en dispensation til et større vandværk.
Ovenstående omtale af fejl i kommunernes afgørelser, herunder henvisninger til konkrete paragraffer –
og styrelsens manglende påtale heraf – skal ikke forstås således, at Miljøstyrelsen efter Kammeradvoka-
tens opfattelse har en generel pligt til at gennemgå alle afgørelser i tilfælde, hvor styrelsen ifølge lov eller
bekendtgørelse skal modtage kopi af en afgørelse.
Det er imidlertid Kammeradvokatens vurdering, at styrelsen for så vidt angår dispensationer meddelt i
medfør af 2019-bekendtgørelsens §§ 16-19 havde en forpligtelse til at orientere sig i de afgørelser, som
styrelsen modtog kopi af. Denne forpligtelse må i øvrigt anses for udvidet i forhold til den forpligtelse,
som styrelser i almindelighed har til at forholde sig til afgørelser m.v., som de modtager i kopi.
Kammeradvokatens vurdering heraf er for det første begrundet i, at Miljøstyrelsen efter 2019-bekendt-
gørelsen havde en selvstændig myndighedsopgave i at notificere nærmere bestemte dispensationer til
Kommissionen. Forpligtelsen til at notificere Kommissionen fulgte i vidt omfang af sondringen mellem,
om der var tale om en første eller anden gangs-dispensation, og disse dispensationer blev meddelt i hen-
hold til forskellige hjemler. Det kunne derfor være forventet, at styrelsen havde en øget opmærksomhed
på den konkrete lovhjemmel for dispensationerne mhp., at styrelsen kunne opfylde forpligtelsen til at
notificere Kommissionen.
For det andet må det også i denne vurdering gentages, at Kommissionens udmeldinger om dispensati-
onsmuligheden og styrelsens egen vurdering af, at den danske administration var i overensstemmelse
med Kommissionens fortolkning, burde have ført til et øget fokus på afgørelserne om dispensation, såle-
des at styrelsen løbende blev bekræftet i styrelsens opfattelse af, at administrationen var i overensstem-
melse med Kommissionens udmeldinger. Det vil sige, at hvis styrelsen vælger at indtage det standpunkt,
at kommunerne administrerer i overensstemmelse med Kommissionens udmelding – uden nærmere at
drøfte dette med kommunerne eller at informere kommunerne om Kommissionens udmelding – forud-
sætter det en viden om indholdet af afgørelserne.
Det skal dog igen understreges, at Miljøstyrelsen ikke har en generel forpligtelse til at gennemgå enkelte
afgørelser for hjemmel og indhold, men at ovenstående vurdering udspringer af de to – efter Kammerad-
vokatens opfattelse – særlige forhold, der gjorde sig gældende for så vidt angår dispensationer efter 2019-
bekendtgørelsens §§ 16-19. En myndigheds almindelige forpligtelse til sektortilsyn kan derimod i almin-
delighed basere sig på en eller anden form for mere risikobaseret tilgang, f.eks. udøvet ved en vis stik-
prøvekontrol.
Side 256 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0257.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
For så vidt angår de dispensationer, som ikke fremgår af bilag 14 til Drikkevandsredegørelsen (Miljøsty-
relsens oversigt over antal af dispensationer i perioden 2013 til november 2020), jf. afsnit 5.2.5.1.3 oven-
for, bemærker Kammeradvokaten, at den omstændighed, at Miljøstyrelsen i visse tilfælde ikke har med-
taget dispensationer, kan skabe tvivl om fuldstændigheden af indholdet af oversigten. Som det er rede-
gjort for ovenfor i afsnit 5.2.5.1.3, har Miljøstyrelsen ud fra en række begrundelser valgt ikke at medtage
fem dispensationer, som efter Kammeradvokatens opfattelse burde have været anført på oversigten. Bag-
grunden for Kammeradvokatens vurdering er, at andre dispensationer, som vedrører det samme stof,
vandmængde m.v., er medtaget på oversigten. Udvælgelsen af sager henholdsvis til og fra oversigten kan
efter Kammeradvokatens opfattelse derfor i et vist omfang virke vilkårlig.
Kammeradvokaten er dog opmærksom på, at grænseværdierne for de stoffer, som de fem dispensationer
angår, efterfølgende er vurderet som nationalt fastsatte grænseværdier, hvorfor dispensationerne ikke
vurderes at være meddelt i strid med direktivets artikel 9.
Side 257 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0258.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.
SPØRGSMÅL 4
I henhold til kommissoriets spørgsmål 4 skal Kammeradvokaten undersøge, om der er sket korrekt ori-
entering af minister og Folketing om forvaltningen af drikkevandsområdet. Vurderingen tager udgangs-
punkt i den retlige ramme for korrekt orientering af minister og Folketing, som er beskrevet nedenfor i
afsnit 6.1. I afsnit 6.2 gennemgås det materiale, som Kammeradvokaten har vurderet relevant for besva-
relsen af spørgsmålet. I afsnit 6.3 anføres herefter, hvilke oplysninger fra Miljøstyrelsen som er indgået
i sager og orienteringer til henholdsvis departementet og ministeren samt i visse tilfælde Folketinget.
Det vurderes herefter, om de pågældende med disse oplysninger direkte eller indirekte er blevet bibragt
en konkret viden, som skulle have ført til, at overensstemmelsen mellem 2019-bekendtgørelsens §§ 16-
19 og direktivets artikel 9 eller den fejlagtige administration af dispensationsmuligheden burde være
blevet undersøgt nærmere.
6.1
6.1.1
Den retlige ramme for korrekt orientering af minister og Folketing
Reglerne for korrekt orientering af Folketinget
I ministeransvarlighedsloven
436
er der fastsat regler om det retlige ansvar for ministres embedsførelse.
Ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at en minister straffes, hvis han
forsætligt eller af grov uagtsomhed giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under
Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedøm-
melse af sagen. En minister er ifølge § 3, nr. 3, også ansvarlig for en underordnets handling i form af
urigtige oplysninger, hvis ministeren ikke i rimeligt omfang har ført tilsyn og fastsat instrukser, og det
må anses for forsætligt eller groft uagtsomt.
Efter ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, er det retlige udgangspunkt, at en minister ikke er under-
lagt pligt til at afgive oplysninger til Folketinget. Vælger ministeren at afgive oplysninger, følger det af
bestemmelsen, at oplysningerne skal være rigtige og fyldestgørende. Bestemmelsen indeholder også en
positiv oplysningspligt, derved at ministeren ikke under Folketingets behandling af en sag må fortie op-
lysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen. Den præcise rækkevidde af
ministerens sandhedspligt efter § 5, stk. 2, er forbundet med usikkerhed, og afgørelsen af, om der er tale
om en urigtig eller vildledende oplysning eller fortielse, afhænger af en konkret bedømmelse
437
.
436
437
Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000.
Der henvises til Jens Peter Christensen, Ministeransvar, 1997, navnlig side 359 ff.
Side 258 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0259.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ministerens ansvar for at give korrekte oplysninger til Folketinget er bl.a. relevant i forbindelse med
spørgsmål fra Folketingets udvalg, jf. §8, stk. 6, i Folketingets forretningsorden
438
, og det er relevant i
forbindelse med § 20 spørgsmål fra et medlem af Folketinget.
6.1.2
Embedsmænds sandhedspligt
Der gælder en sandhedspligt for embedsmænd. Sandhedspligten er bl.a. beskrevet i Kodex VII, hvor føl-
gende fremgår
439
:
”Embedsmænd skal leve op til sandhedspligten. De må ikke medvirke til, at ministeren til
Folketinget videregiver oplysninger, som er urigtige eller vildledende, eller at der forties væ-
sentlige oplysninger til Folketinget. Og de må ikke selv videregive – eller medvirke til, at mi-
nisteren i øvrigt videregiver – oplysninger, som er urigtige eller i sammenhængen er vildle-
dende.
Embedsmænd har som led i deres tjenesteforhold en sandhedspligt. Den gælder for deres råd-
givning og bistand til ministeren. Den gælder i forhold til andre medarbejdere internt i mini-
steriet. Og den gælder i forhold til alle uden for ministeriet: Folketinget, tilsynsmyndigheder,
andre myndigheder, organisationer, presse, borgere, virksomheder og offentligheden i al al-
mindelighed.
Embedsmænd skal i deres rådgivning og bistand medvirke til, at ministre overholder deres
sandhedspligt over for Folketinget. Efterlevelse af sandhedspligten er afgørende for, at Folke-
tinget kan have tillid til de oplysninger, som de modtager i forbindelse med f.eks. behandling
af lovforslag, og at Folketinget kan udøve sin kontrolfunktion over for regeringens ministre.
[…]”
6.1.3
Det almindelig sektortilsyn
Efter dansk ret har ministerielle departementer
for det første
en ret og pligt til at føre tilsyn med admi-
nistrationen af dets ressortområde (det almindelige sektortilsyn)
440
. Det almindelige sektortilsyn gælder,
uanset om ressortområdet forvaltes af en underordnet myndighed eller af en eller flere myndigheder, som
hører under andre ministerier.
For det andet
har et departement en ret og pligt til at føre tilsyn med
underordnede myndigheders virksomhed.
438
439
440
Forretningsorden nr. 9444 af 23. maj 2019 for Folketinget.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen,
Kodex VII. Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen,
2015, side 26.
Engberg, Morten, i Fenger, Niels (red.) (2018):
Forvaltningsret,
side 1058-1059, og pkt. 8.6 i Justitsministeriets Vejledning om
Lovkvalitet (opdateret 17. september 2017).
Side 259 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0260.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Tilsynet med underliggende myndigheder kan bl.a. udledes af grundlovens § 13, hvoraf det følger, at
”[…] Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere
ved lov.”
De nærmere regler om ministeransvar er fastsat ved lov om ministres ansvarlighed
441
(ministeransvar-
lighedsloven). Det fremgår af lovens § 3, nr. 3, at:
”[…] en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når
[…]
3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte
instrukser.”
Den overordnede myndigheds tilsynsforpligtelse er som udgangspunkt reaktiv, dvs. den udløses af, at
den overordnede myndighed får en viden om mulige uhensigtsmæssigheder eller ulovligheder. Udgangs-
punktet er, at et departement har en pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på et lovbrud af
mere væsentlig karakter
442
. Det kan samtidig ikke udelukkes, at man vil kunne komme frem til, at en
overordnet myndighed har en aktiv tilsynsforpligtelse i særlige situationer, f.eks. i tilfælde, hvor depar-
tementet er ansvarlig for, at en underordnet myndighed har så få ressourcer, at det er tvivlsomt, om den
kan løse sine opgaver inden for lovgivningens rammer.
6.2
6.2.1
6.2.1.1
Materiale
Materialebestillinger og materialeleverancer
Materiale fra Miljøstyrelsen
Kammeradvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmål 4 anmodet Miljøstyrelsen om at fremsende
ministersager oversendt fra Miljøstyrelsen til Miljøministeriets departement samt materiale sendt til
Folketinget fra perioden 1. januar 2013 til 24. februar 2021 vedrørende muligheden for at meddele di-
spensation fra kvalitetskravene fastsat i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1a-1d. For så vidt angår
materiale sendt til Folketinget har Kammeradvokaten anmodet Miljøstyrelsen om at fremsende både
materiale afsendt af egen drift og besvarelser af udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål.
441
442
Lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed.
Christensen, Bent (1997):
Forvaltningsret – Opgaver, hjemmel, organisation,
side 350 f.
Side 260 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0261.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har ved sine søgninger samlet fremfundet i alt 823 sager og har vurderet, at 14 ud af de
823 sager er relevante for undersøgelsen
443
. Disse sager er fremsendt til Kammeradvokaten. Styrelsen
har hertil oplyst, at styrelsen har foretaget en bred søgning samt en manuel gennemgang af søgeresulta-
terne for at sikre, at alle relevante sager er blevet fremfundet.
Miljøstyrelsen har i coveret til materialeleverancen oplyst, at der ikke er fundet relevante ministersager
fra perioden 2013-2018, da Miljøstyrelsen i denne periode ikke havde opfattelsen af, at reglerne i drikke-
vandsbekendtgørelsens §§ 16-19 blev administreret i strid med drikkevandsdirektivet.
Det bemærkes, at ministeren den 30. oktober 2020 blev orienteret om departementets foreløbige vurde-
ring af sagen
444
, og at ministeren den 3. november 2020 skriftligt orienterede Folketingets Miljø- og Fø-
devareudvalg om sagen
445
. Orienteringer af ministeren og eventuelt Folketinget om det efterfølgende for-
løb, herunder forhold vedrørende gældende dispensationer og udarbejdelse af drikkevandsredegørelsen,
er ikke gennemgået i besvarelsen af spørgsmål 4. Baggrunden herfor er, at både departementet, ministe-
ren og Folketinget fra dette tidspunkt var bekendt med den fejlagtige administration af dispensations-
muligheden i drikkevandsbekendtgørelsen, og at det fra dette tidspunkt således ikke er relevant at un-
dersøge, om en eventuel tilbageholdelse af oplysninger om den fejlagtige administration fandt sted.
6.2.1.2
Materiale fra Miljøministeriets departement
Kammeradvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmål 4 tillige anmodet Miljøministeriets departe-
ment om at fremsende ministersager samt materiale sendt til Folketinget i perioden 1. januar 2013 til
24. februar 2021 vedrørende muligheden for at meddele dispensation fra kvalitetskravene fastsat i drik-
kevandsbekendtgørelsens bilag 1a-1d. For så vidt angår materiale sendt til Folketinget har Kammerad-
vokaten bedt departementet om at fremsende både materiale afsendt af egen drift og besvarelser af ud-
valgsspørgsmål og § 20-spørgsmål.
I de 14 sager indgår Miljøstyrelsens notificering af dispensationer til Kommissionen i maj 2020 samt 10 dokumenter oversendt
til departementet i forbindelse med drikkevandsredegørelsen, herunder selve drikkevandsredegørelsen. De 10 omtalte dokumenter
vedrørende drikkevandsredegørelsen er vurderet i besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3 og omtales derfor som udgangspunkt
ikke i besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 4 medmindre dette konkret er vurderet relevant.
443
444
445
Bilag – Orientering af miljøministeren den 30. oktober 2020 om sag om dispensationer.
Bilag – Notat af 3. november 2020
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg angående dispensationer meddelt vandforsyninger,
som er givet i strid med drikkevandsdirektivet. Ministeren afholdt den 4. november 2020 desuden en teknisk gennemgang for Miljø-
og Fødevareudvalget vedrørende sagen om dispensationer meddelt vandværker i strid med drikkevandsdirektivet. Materialet fra
gennemgangen er vedlagt som bilag.
Side 261 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0262.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Departementet har den 11. marts 2021 fremsendt dels ministersager, dels sagsakter relateret til over-
sendelse til Folketinget. Departementet har efter anmodning fra Kammeradvokaten desuden den 26. maj
2021 fremsendt supplerende materiale.
Som anført ovenfor blev ministeren den 30. oktober 2020 orienteret om departementets foreløbige vurde-
ring af sagen, og ministeren orienterede den 3. november 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om
sagen. Orienteringer af ministeren og eventuelt Folketinget om det efterfølgende forløb, herunder forhold
vedrørende gældende dispensationer og udarbejdelse af drikkevandsredegørelsen er ikke gennemgået i
besvarelsen af spørgsmål 4. Baggrunden herfor er som anført ovenfor i afsnit 6.2.1.1, at både departe-
mentet, ministeren og Folketinget fra dette tidspunkt var bekendt med den fejlagtige administration af
dispensationsmuligheden i drikkevandsbekendtgørelsen, og at det fra dette tidspunkt således ikke er
relevant at undersøge, om en eventuel tilbageholdelse af oplysninger om den fejlagtige administration
fandt sted.
6.2.2
6.2.2.1
Relevant materiale
Ministerforelæggelse vedrørende evaluering af drikkevandsdirektivet – dansk interessevareta-
gelse
Miljøstyrelsen sendte den 10. februar 2017 en sag vedrørende evaluering af drikkevandsdirektivet og
dansk interessevaretagelse til ministerens godkendelse
446
. Baggrunden for forelæggelsen var, at ministe-
ren ved en tidligere forelæggelse vedrørende Kommissionens arbejdsprogram for 2017 havde markeret
interesse for en passage om, at Kommissionen i 2017 forventedes at præsentere et forslag til ændring af
drikkevandsdirektivet.
Miljøstyrelsen indstillede til ministerens godkendelse, at Miljøstyrelsen skulle oplyse til Kommissionen,
at der i forbindelse med revision af drikkevandsdirektivet burde være fokus på vandtab, på anvendelse
af nye teknologiske muligheder samt indførelse af en fælles europæisk standard for produkter i berøring
med drikkevand. Forelæggelsen blev godkendt af den daværende miljø- og fødevareminister den 12. marts
2017 og var forinden blevet godkendt både af en afdelingschef og departementschefen.
Som bilag til forelæggelsen var vedlagt et notat af 6. februar 2017 fra Miljøstyrelsen vedrørende ”Evalu-
ering af drikkevandsdirektivet 2017 – dansk interessevaretagelse”. Af afsnittet om sagens baggrund
fremgår, at Kommissionen har evalueret drikkevandsdirektivet med henblik på at vurdere, hvor der
eventuelt skal foretages ændringer, og styrelsen henviser i den forbindelse til ”REFIT Evaluation of the
Bilag – Miljøstyrelsens forelæggelse af 10. februar 2017 til ministeren vedrørende evaluering af drikkevandsdirektivet – dansk
interessevaretagelse.
446
Side 262 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0263.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Drinking Water Directive 98/83/EC”, som er nærmere omtalt i nærværende rapports afsnit 5.2.2. Styrel-
sen omtaler i notatet ikke de passager i REFIT-evalueringsrapporten, som angår dispensationer, jf. yder-
ligere herom i afsnit 5.2.2 ovenfor. REFIT-evalueringen omtales desuden i departementets bestilling til
Miljøstyrelsen af 9. februar 2017
447
. Departement har i høringssvar af 30. juni 2021 efter anmodning
oplyst, at REFIT-evalueringen ikke var vedlagt sagen til departementet og derved heller ikke minister-
forelæggelsen som bilag.
6.2.2.2
Besvarelse af § 20 spørgsmål den 30. marts 2017
Den daværende miljø- og fødevareminister besvarede den 30. marts 2017 et § 20-spørgsmål stillet den 24.
marts 2017 af Julie Skovsby (S) vedrørende en kommunes pressemeddelelse om overskridelse af fastsatte
grænseværdier for drikkevand
448
. Spørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Er det ministerens vurdering, at Nordfyns Kommunes pressemeddelelse »Veflinge Vandværk:
Nordfyns Kommune svarer på kritik« af den 16. marts 2017 er udtryk for god kommunikation
til forbrugerne og offentligheden omkring forløbet om drikkevandsprøver, der flere gange i pe-
rioden fra 2013-2016 har overskredet de fastsatte grænseværdier?”
Udkast til svar blev udarbejdet af Miljøstyrelsen og blev fremsendt til ministerens godkendelse ved fore-
læggelse af 28. marts 2017
449
. I den efterfølgende besvarelse af spørgsmålet, som er enslydende med Mil-
jøstyrelsens udkast til svar, anførte ministeren bl.a. følgende:
”I Nordfyns Kommunes pressemeddelelse vedrørende Veflinge Vandværk af 16. marts 2017
redegør kommunen for de procedurer, der er fulgt i sager om overskridelse af drikkevandskva-
litetskravene, herunder for inddragelse af sundhedsmyndighederne.
Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som ikke finder grundlag for at kritisere kommunens presse-
meddelelse.
Miljøstyrelsen er også grundlæggende enig i Nordfyns Kommunes udlægning af reglerne i for-
hold til kontrol af drikkevandet.”
Bilag – Miljøstyrelsens forelæggelse af 10. februar 2017 til ministeren vedrørende evaluering af drikkevandsdirektivet – dansk
interessevaretagelse.
447
Bilag - Spørgsmål nr. S 967 stillet den 24. marts 2017 af Julie Skovsby (S) samt ministerens besvarelse af spørgsmålet af 30.
marts 2017.
448
449
Bilag – Forelæggelse af 30. marts 2017 vedrørende besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 967.
Side 263 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0264.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det bemærkes, at Nordfyns Kommunes pressemeddelelse af 16. marts 2017 ikke indeholder en udlægning
af reglerne om dispensationsmuligheder
450
, ligesom Miljøstyrelsens bidrag til besvarelsen heller ikke in-
deholder en nærmere beskrivelse af reglerne om dispensationsmuligheder.
6.2.2.3
Ministerforelæggelse vedrørende ændring af drikkevandsdirektivets bilag II og bilag III, her-
under ændring af drikkevandsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsen sendte den 10. maj 2017 en sag vedrørende ændringer af drikkevandsdirektivets bilag II
og bilag III, herunder ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, til ministerens godkendelse
451
. Forelæg-
gelsen blev godkendt af den daværende miljø- og fødevareminister den 16. maj 2017, og var forinden
blevet godkendt af en afdelingschef.
Af Miljøstyrelsens cover fremgår, at styrelsen indstillede, at ministeren godkendte en ændring af bl.a.
drikkevandsbekendtgørelsen
452
. I beskrivelsen af sagen var det anført, at ændringen af bekendtgørelsen
skete som led i gennemførelsen af ændringsdirektivet til drikkevandsdirektivet
453
. Det var herudover
anført, at styrelsen havde identificeret et behov for at tydeliggøre hjemlen til kommunernes meddelelse
af dispensation for overskridelse af drikkevandskvalitetskrav, og at hjemlen forventes indarbejdet i vand-
forsyningsloven ved førstkommende lejlighed. Det blev videre anført, at kompetencen til at meddele di-
spensationer i den mellemliggende periode foreslås overført fra kommunerne til Miljøstyrelsen, hvilket
også er afspejlet i §§ 17-20 i det udkast til ny bekendtgørelse, som var vedlagt forelæggelsessagen.
Udkastet til ny drikkevandsbekendtgørelse blev fremsendt til orientering til miljø- og fødevareordførerne
for Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som på daværende tidspunkt var i regering
454
.
Det bemærkes, at en ny drikkevandsbekendtgørelse med en overførelse af dispensationskompetencen fra
de stedlige kommuner til Miljøstyrelsen aldrig blev udstedt. Miljøstyrelsen vurderede efter en nærmere
450
451
452
Bilag – Nordfyn Kommunes pressemeddelelse af 16. marts 2017 m.v.
Bilag – Miljøstyrelsens forelæggelse af 10. maj 2017 til ministeren vedrørende ændring af drikkevandsbekendtgørelsen m.v.
Også et forslag til ændring af bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger var omfattet af ministerforelæggelsen, men
omtales ikke yderligere her.
453
Jf. Kommissionens direktiv 2015/1787/EU af 6. oktober 2015 om ændring af bilag II og III til Rådets direktiv 98/83/EF om
kvaliteten af drikkevand.
454
Bilag – Ministerens orientering til ordførerne for VKOLA om ændring af drikkevandsbekendtgørelsen m.v. dateret den 10. maj
2017.
Side 264 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0265.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
juridisk afklaring, at en tydeliggørelse af hjemlen for kommunernes dispensationskompetence alligevel
ikke var nødvendig, jf. nedenfor i afsnit 6.2.2.4.
6.2.2.4
Ministerforelæggelse vedrørende lovforslag om ændring af vandforsynings- og miljøbeskyttel-
sesloven
Som anført i afsnit 5.2.4 sendte Miljøstyrelsen den 21. juni 2017 en sag vedrørende høring af lovforslag
om ændring af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven til ministerens godkendelse
455
. Styrelsen an-
førte i coveret, at forslaget til ændringsloven bl.a. indeholdt et forslag om, at der blev indsat en specifik
hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om
”kommunernes adgang til i særlige situationer at kunne
dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav, som i dag, hvilket har manglet en tydelig lovhjemmel.”
Forelæggelsen blev godkendt af den daværende miljø- og fødevareminister den 25. juni 2017.
Udkastet til ændringslov blev til orientering fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 17.
juli 2017 med oplysning om, at forslaget var sendt i ekstern høring
456
. Det fremgår af fremsendelsesbre-
vet, at lovforslaget bl.a. havde til formål at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om
”kom-
munernes adgang til i særlige situationer at kunne dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav, som
i dag, hvilket der dog har manglet en tydelig lovhjemmel til.”
Der er i afsnit 5.2.4 redegjort for det nærmere
indhold af forslaget til ændringslov.
Forslaget til ændringslov blev desuden omtalt i den skriftlige del af statsministerens redegørelse efter
grundlovens § 38 for folketingsåret 2017/18
457
:
”MILJØ- OG FØDEVAREMINISTEREN
[…]
Ændring af lov om vandforsyning (Vejledningspligt om drikkevandskvalitet over for forbrugere
m.v.) (Nov I)
Lovforslaget vil indeholde en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte
regler for kommuner og ejere af vandforsyningsanlæg om vejledningspligt om drikkevands-
kvalitet over for forbrugere. Lovforslaget vil herudover præcisere kommunernes dispensati-
onshjemmel vedrørende drikkevandskvalitetskrav, ligesom lovforslaget vil fastlægge en pligt
for kommuner til at indsende kopi af visse afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven til Miljø- og
Bilag - Miljøstyrelsen forelæggelse af 21. juni 2017 til ministeren vedrørende forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven
m.v.
455
Bilag – Orientering af 17. juli 2017 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende forslag til ændring af lov om vandfor-
syning m.v.
456
457
Bilag – Folketingstidende G 2017/18, Redegørelse nr. R 1 af 3. oktober 2017, side 16.
Side 265 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0266.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Fødevareministeriet med henblik på sikring af korrekt udbetaling af økologisk arealtilskud.”
(understreget her)
Som anført i afsnit 5.2.4 sendte Miljøstyrelsen efterfølgende den 27. oktober 2017 en (ny) sag vedrørende
fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
458
til forelæggelse hos ministeren.
Det fremgår af styrelsens cover, at det indstilles, at lovforslaget justeres i forhold til høringsversionen,
bl.a. således at dispensationsadgangen for kommunerne til i særlige situationer at kunne dispensere fra
gældende drikkevandskvalitetskrav ikke medtages, da der efter styrelsens vurdering allerede var til-
strækkelig hjemmel hertil i de gældende regler. Forelæggelsen blev godkendt af den daværende miljø- og
fødevareminister den 31. oktober 2017 og var forinden blevet godkendt både af en afdelingschef og depar-
tementschefen.
Høringssvar og høringsnotat til lovforslaget blev til orientering fremsendt til Folketingets Miljø- og Fø-
devareudvalg den 15. november 2017.
459
460
Det er anført i fremsendelsesbrevet, at lovforslaget i forhold
til høringsversionen er justeret på to punkter, herunder at det ved en juridisk afklaring er belyst, at der
i de gældende regler allerede er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler om dispensationsadgang.
Det fremgår tillige af høringsnotatet
461
, at Miljøstyrelsen har foretaget en fornyet juridisk analyse, hvor-
ved det er vurderet, at der allerede er tilstrækkelig hjemmel i gældende regler til, at en kommune kan
dispensere fra drikkevandskvalitetskrav. Justeringerne af lovforslaget blev ikke omtalt i ministerens
fremsættelsestale af 15. oktober 2017 til Folketinget
462
.
Bilag – Miljøstyrelsen forelæggelse af 27. oktober 2017 til ministeren vedrørende forslag til lov om ændring af vandforsynings-
loven m.v.
458
Bilag – Ministerens orientering af 15. november 2017 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om forslag til ændring af lov om
vandforsyningsloven m.v.
459
Fremsendelsesbrev, høringsnotat og høringssvar blev efterfølgende den 19. december 2017 genfremsendt til udvalget, da DANVA
havde gjort Miljøstyrelsen opmærksom på, at DANVA’s høringssvar ikke indgik i det oprindelige høringsnotat eller de vedlagte
høringssvar.
460
461
462
Bilag – Miljøstyrelsens høringsnotat af 26. oktober 2017 vedr. forslag til ændring af vandforsyningsloven m.v.
Bilag – Ministerens fremsættelsestale af 15. oktober 2017 vedrørende forslag til ændring af lov om vandforsyning.
Side 266 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0267.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.2.2.5
Besvarelse af § 20-spørgsmål den 11. oktober 2017
Den daværende miljø- og fødevareminister besvarede den 11. oktober 2017 et § 20-spørgsmål stillet den
6. oktober 2017 af Trine Torp (SF) vedrørende oplysning af forbrugerne ved overskridelser af pesticider
og andre kemikalier i afgangsvandet fra vandværker
463
. Spørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at forbrugerne altid oplyses med det
samme, der opdages overskridelser af grænseværdierne for pesticider og andre kemikalier i
afgangsværket fra vandværket, herunder hvad vandværket har gjort for at afværge forurenin-
gen, og hvor længe den har fundet sted.”
Udkast til svar blev udarbejdet af Miljøstyrelsen og fremsendt til ministerens godkendelse ved forelæg-
gelse af 10. oktober 2017
464
. I den efterfølgende besvarelse af spørgsmålet anførte den daværende miljø-
og fødeminister bl.a. følgende:
”Jeg agter ikke at igangsætte yderlige tiltag, da jeg mener, at de gældende regler på området
generelt bør være tilstrækkeligt til at sikre, at forbrugerne oplyses i behørigt omfang. […].
I de tilfælde hvor kvalitetsproblemerne er af en sådan art, at de ikke kan løses hurtigt, har
kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra kvalitetskravene i en begrænset periode.
Inden kommunalbestyrelsen kan dispensere, skal en udtalelse fra sundhedsmyndighederne
være indhentet. Kommunalbestyrelsen skal informere de forbrugere, der berøres af dispensa-
tionen, om dispensationen, betingelserne herfor og om nødvendigt vejlede forbrugerne om, i
hvilket omfang dispensationen kan indebære en særlig risiko, […].
I øvrigt har jeg tillid til, at vandforsyningerne i samarbejde med kommunerne kan sikre, at
vandforbrugerne oplyses om overskridelser af kvalitetskravene i det omfang, at det er nødven-
digt.”
Som det fremgår af besvarelsen, blev spørgsmål nr. S 34 besvaret ud fra den forståelse af reglerne, som
Miljøstyrelsen efter de foreliggende oplysninger havde på daværende tidspunkt. Det vil sige ud fra den
forudsætning, at der kunne dispenseres i medfør af drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 uanset hvilket
kvalitetskrav, sagen drejede sig om.
Bilag – Spørgsmål nr. S 34 stillet den 6. oktober 2017 af Trine Torp (SF) samt ministerens besvarelse af spørgsmålet af 11.
oktober 2017.
463
464
Bilag – Forelæggelse af 10. oktober 2017 vedrørende besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 34.
Side 267 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0268.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.2.2.6
Ministerforelæggelse af sag om godkendelse af rammenotat om forslag til nyt drikkevandsdi-
rektiv
Miljøstyrelsen fremsendte den 15. februar 2018 en sag om godkendelse af rammenotat
465
til EU-Miljøspe-
cialudvalget om forslag til nyt drikkevandsdirektiv til ministeren
466
.
Miljøstyrelsen anførte i coveret til ministeren, at Kommissionen den 1. februar 2018 havde fremsat for-
slag til nyt drikkevandsdirektiv, og at forslaget lagde op til væsentlige ændringer i direktivet. Herefter
oplistede Miljøstyrelsen de ”største ændringer”, men omtalte ikke Kommissionens forslag om, at det gæl-
dende direktivs artikel 9 om dispensationer skulle udgå. Følgende fremgår af coveret:
”Forslaget lægger op til væsentlige ændringer i direktivet, hvoraf de største bl.a. omfatter op-
datering af listen af parametre til vurdering af drikkevandskvaliteten, indførelse af en mere
risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, samt forbedring af reglerne for gennemsigtighed og
adgang til ajourførte oplysninger for forbrugerne. Herudover sigter forslaget efter at forbedre
adgangen til sikkert drikkevand samt at modernisere og derigennem forenkle rapporterings-
bestemmelser.”
Kommissionens forslag om at lade artikel 9 om dispensationer udgå er heller ikke omtalt i selve ramme-
notatet, men er alene nævnt i en enkelt sætning i gengivelsen af Landbrug & Fødevarers høringssvar:
”Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, om fjernelse af dispensationen i den tidligere artikel 9 kan give
udfordringer for fødevarevirksomheder med egen boring.”
Som anført i afsnit 3.2.5.1.5 fremgik det af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv, at
”[d]ispensationer [...] oprindelig [blev] brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse pro-
blemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste sig at være be-
sværlig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle tilfælde medførte den desuden forsinkelser af
udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation blev opfattet som en overgangsperiode.
[…].”
(understreget her)
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at direktivforslaget ikke var vedlagt sagen til
ministeren.
465
466
Rammenotater laves internt til regeringen og sendes ikke til Folketinget.
Bilag – Miljøstyrelsens forelæggelse af 15. februar 2018
af sag om godkendelse af rammenotat om nyt drikkevandsdirektiv til
ministeren. Det bemærkes, at departementet står i hovedet på rammenotatet vedlagt forelæggelsen, men at departementet og
Miljøstyrelsen i høringssvar af 30. juni 2021 har oplyst, at det var Miljøstyrelsen, der havde udarbejdet rammenotatet.
Side 268 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0269.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ministeren godkendte forelæggelsen den 21. februar 2018, og denne var forinden blevet godkendt af både
departementschefen og en afdelingschef.
Rammenotatet blev sendt til EU-Miljøspecialudvalget (til orientering) den 21. februar 2018.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at EU-Repræsentation på miljø- og fødevareområdet den 14. februar
2018 sendte et referat af Kommissionens præsentation af forslaget til nyt drikkevandsdirektiv både til
departementets og Miljøstyrelsens hovedpostkasse samt ”cc” til en række navngivne medarbejdere både
i departementet og styrelsen m.v.
467
I resuméet fra præsentationen anførte EU-repræsentationen føl-
gende:
”I sin præsentation af forslaget beskrev KOM, at man trods en god implementering af drikke-
vandsdirektivet havde fundet et behov for
at opdatere det mere end 20 år gamle direktiv.
KOM fokuserede på
fem hovedpunkter,
der var de væsentligste ændringer i det nye forslag.
Det første var, at man ville anvende en mere helhedsorienteret
risikobaseret tilgang
for
både store og små vandleverandører. Dernæst fokuserede KOM på en opdateret
liste over
parametre
og parameterværdier i anneks I. Det tredje punkt var, at der med det reviderede
direktiv skulle sikres mere
gennemsigtighed
med hensyn til drikkevandskvaliteten og for-
brugernes adgang til aktuelle oplysninger. Det fjerde punkt var
fri adgang for alle
til drik-
kevand. Endeligt havde man i forslaget slettet tidligere art. 10 om
standarder for materia-
ler i kontakt med drikkevand,
og i stedet udstedt standardiseringsmandater. KOM påpe-
gede, at der i begyndelsesfasen vil kunne
forekomme ekstra omkostninger for vandleve-
randørerne,
hvilket de dog fandt blev opvejet af fordele, særligt i forhold til sundhedsrisici.
[...].” (oprindelige fremhævelser)
Som det fremgår af resuméet, omtales det ikke, at Kommissionen i forslaget (også) lagde op til, at artikel
9 om dispensationer i det gældende direktiv skulle udgå.
Miljøstyrelsen synes i coveret vedrørende godkendelse af rammenotatet samt i selve rammenotatet, jf.
ovenfor, at have lænet sig tæt op ad det referat vedrørende hovedpunkterne i direktivforslaget, som EU-
Repræsentationen fremsendte den 14. februar 2018. Det er således de 5 hovedpunkter fra Kommissionens
præsentation omtalt i EU-repræsentationens referat, som Miljøstyrelsen gengiver i begge dokumenter.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. juni 2021 anført, at dette skyldes, at styrelsen ikke på daværende
tidspunkt havde andre væsentlige opmærksomhedspunkter til sagen.
Bilag – EU-Repræsentationens e-mail af 14. februar 2018 med referat af Kommissionens præsentation af forslaget til nyt drik-
kevandsdirektiv.
467
Side 269 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0270.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.2.2.7
Ministerforelæggelse af sag om godkendelse af grundnotat om forslag til nyt drikkevandsdirek-
tiv
Miljøstyrelsen fremsendte den 16. februar 2018 en sag om godkendelse af grundnotat
468
til Folketingets
Europaudvalg om forslag til nyt drikkevandsdirektiv til ministeren
469
.
Miljøstyrelsen anførte i coveret til ministeren, at Kommissionen den 1. februar 2018 havde fremsat for-
slag til nyt drikkevandsdirektiv, og at forslaget lagde op til væsentlige ændringer i direktivet. Herefter
oplistede Miljøstyrelsen de ifølge styrelsen ”største væsentlige ændringer”, men omtalte ikke Kommissi-
onens forslag om, at det gældende direktivs artikel 9 om dispensationer skulle udgå. Det i coveret anførte
svarer til det, der også blev anført i coveret vedrørende rammenotatet om forslag til nye drikkevandsdi-
rektiv, jf. afsnit 6.2.2.6 ovenfor
470
.
Kommissionens forslag om at lade artikel 9 om dispensationer udgå er heller ikke omtalt i selve grund-
notatet, men er alene nævnt i en enkelt sætning i gengivelsen af Landbrug & Fødevarers høringssvar:
”Landbrug & Fødevarer er bekymrede for, om fjernelse af dispensationen i den tidligere artikel 9 kan give
udfordringer for fødevarevirksomheder med egen boring.”
Som anført i afsnit 3.2.5.1.5 fremgik det af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv, at
”[d]ispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer
med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste sig at være besværlig for
både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle tilfælde medførte den desuden forsinkelser af udbedrende
foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation blev opfattet som en overgangsperiode. […].”
(under-
streget her)
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at Kommissionens direktivforslag ikke var ved-
lagt sagen til ministeren.
Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for alle nye direktivforslag, som bl.a. skal indeholde et resumé af forslagets
indhold, en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herunder hjemmelsgrundlag, og en beskrivelse af gældende dansk ret
og forslagets konsekvenser herfor. Grund- og nærhedsnotater sendes til Folketingets Europaudvalg og til relevante fagudvalg.
468
Bilag – Miljøstyrelsens forelæggelse af 16. februar 2018 af sag om godkendelse af grundnotat om nyt drikkevandsdirektiv til
ministeren.
469
470
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 bemærket, at rammenotatet og grundnotatet indholdsmæssigt er stort set ens,
og at notaterne i departementet forstås som det samme. Da notaterne er fremsendt separat ad to omgange, og da rammenotatet til
forskel fra grundnotatet også indeholder regeringens indstilling, er begge ministerforelæggelser omtalt her.
Side 270 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0271.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Ministeren godkendte forelæggelsen den 21. februar 2018, og denne var forinden blevet godkendt af både
en afdelingschef og departementschefen.
Grundnotatet blev sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. februar 2018. Det fremgår
af Miljøstyrelsens cover af 16. februar 2018, at forslaget var på Europaudvalgets oversigt over priorite-
rede nye sager.
Som anført ovenfor i afsnit 6.2.2.6 vedrørende rammenotat om forslag til nyt drikkevandsdirektiv svarer
de anførte ”største væsentlige ændringer” i coveret til de hovedpunkter, som EU-Repræsentation på miljø-
og fødevareområdet i e-mail af 14. februar 2018
471
oplistede i referatet af Kommissionens præsentation
af forslaget til nyt drikkevandsdirektiv.
6.2.2.8
Teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget af forslag til nyt drikkevandsdirektiv
Efter Kommissionens fremsættelse af forslag til nyt drikkevandsdirektiv i februar 2018 anmodede Miljø-
og Fødevareudvalget om en teknisk gennemgang af direktivforslaget. Denne gennemgang blev foretaget
af den daværende miljø- og fødevareminister den 23. maj 2018 bistået af to medarbejdere fra departe-
mentets fagkontor for Ressourcer og Forsyning
472
. I præsentationen for udvalget er medtaget en oplist-
ning over ”Væsentlige ændringer i direktivforslaget”. Forslaget til ændring af direktivets dispensations-
hjemmel er ikke medtaget på listen og er heller ikke omtalt i det interne cover, der blev forelagt ministe-
ren forud for udvalgsmødet.
6.2.2.9
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018
Departementet forelagde den 31. maj 2018 samlenotat
473
forud for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018 til
ministerens godkendelse
474
. Kommissionens forslag til revision af drikkevandsdirektivet var sat på dags-
ordenen til rådsmødet som et b-punkt
475
til politisk drøftelse/udveksling af synspunkter.
Bilag – EU-Repræsentationens e-mail af 14. februar 2018 med referat af Kommissionens præsentation af forslaget til nyt drik-
kevandsdirektiv.
471
472
473
Bilag – Miljø- og Fødevareministerens tekniske gennemgang den 23. maj 2018 af forslag til nyt drikkevandsdirektiv.
Forud for hvert rådsmøde, hvor et forslag til retsakt skal behandles, udarbejdes at samlenotat. Samlenotaterne skal indeholde
den samme type information som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Ændringer i forhold til grund- og nær-
hedsnotatet skal markeres tydeligt. Samlenotater sendes til Folketingets Europaudvalg og relevante fagudvalg.
474
475
Bilag – Forelæggelse af 31. maj 2018 af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018.
Dagsordenen for rådsmøder er inddelt i del A og del B. Er der opnået enighed i Coreper, optages punktet i del A på dagsordenen
og kan godkendes uden debat. Ellers optages punktet i del B for punkter, der kræver debat. Hvis der er tale om vedtagelse af
Side 271 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0272.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det fremgår af samlenotatet, at notatet var et revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 21. februar 2018, jf. ovenfor i afsnit 6.2.2.7, og at eventuelle ændringer var mar-
kerede i samlenotatet.
Det fremgår indledningsvis og i overensstemmelse med grundnotatet, at Kommissionen havde fremsat
forslag til nyt drikkevandsdirektiv, og at forslaget lagde op til væsentlige ændringer i direktivet. Den
efterfølgende oplistning af de ”største væsentlige ændringer” omfattede heller ikke i samlenotatet Kom-
missionens forslag om, at det gældende direktivs artikel 9 om dispensationer skulle udgå. Derimod er der
i samlenotatet tilføjet et afsnit om formandskabets ændringsforslag (”kompromisforslaget”) vedrørende
dispensationsmuligheden:
”Herudover findes i kompromisforslaget mulighed for at meddele tidsbegrænset dispensation
for overskridelser af kvalitetskrav til drikkevandet, hvis disse ikke har sundhedsmæssige kon-
sekvenser, svarende til den nuværende danske administrationspraksis. Der er mulighed for
undtagelse på to gange tre år.” (understreget her)
Departementet ses i samlenotatet at have forudsat, at den danske administrationspraksis på tidspunktet
for fremsættelsen af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv (i februar 2018) svarede til det
gældende direktivets artikel 9 og drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19
476
.
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at hverken Kommissionens direktivforslag eller
formandskabets kompromisforslag var vedlagt sagen til ministeren.
Ministeren godkendte forelæggelsen den 7. juni 2018, og denne var forinden blevet godkendt af både en
afdelingschef og departementschefen. Samlenotatet blev herefter sendt til regeringens EU-udvalg den
12. juni 2018 og til Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2018.
6.2.2.10
ØU-sag om drikkevandsdirektivet
Departementet forelagde i januar 2019 en ØU-sag for ministeren om det nye drikkevandsdirektiv
477
. Det
blev i ØU-coveret indstillet, at ministeren godkendte, at sagen skulle sendes i skriftlig ØU-proces hurtigst
lovgivning, er forløbet som regel, at den reelle enighed om et forslag forhandles på plads som et B-punkt, hvorefter den formelle
godkendelse af forslaget sker på et efterfølgende rådsmøde som et A-punkt.
Kammeradvokaten har spurgt departementet, om der til brug for udarbejdelsen af samlenotatet blev indhentet bidrag fra Mil-
jøstyrelsen til sagen. Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at det ikke af departementets sagsstyringssystem
ses, at der er afsendt en bestilling herom til Miljøstyrelsen.
476
477
Bilag – ØU-sag om drikkevandsdirektivet, januar 2019.
Side 272 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0273.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
muligt, da Danmark skulle indhente mandat til en mulig afstemning blandt EU-medlemsstaterne (i CO-
REPER) om det nye direktiv ultimo januar 2019.
Departementet anførte i det interne cover til sagen, at forslaget til det nye direktiv
”lægger op til væsent-
lige ændringer i direktivet, hvoraf de største omfatter dels en opdatering af listen af de stoffer, der skal
måles i drikkevandet og dels flere risikovurderinger for at øge vidensniveauet om de trusler, vores drikke-
vand står over for.”
Forslaget til ændring af direktivets dispensationshjemmel er ikke omtalt hverken i
det interne cover eller i det ØU-cover, som er fremsendt til Kammeradvokaten.
6.2.2.11
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. januar
2019
Departementet forelagde den 14. januar 2019 samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
28. januar 2019 til ministerens godkendelse
478
. Samlenotatets punkt 1 vedrørte forslaget til nyt drikke-
vandsdirektiv.
Det fremgår af coveret, at
”[p]unkt 1 om drikkevandsdirektivet er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg. [...] Kommissionens forslag indeholder nye krav
til vurdering af drikkevandskvaliteten, styrkelse af drikkevandssikkerheden gennem risikovurdering samt
forbedring af reglerne for gennemsigtighed og forbrugeroplysning. De to centrale, og meget politiske, punk-
ter i forhandlingerne har været spørgsmålet om materialer i kontakt med drikkevand og spørgsmålet om
adgang til drikkevand. [...]”
Det fremgår af samlenotatet, at notatet var et revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 14. juni 2018, jf. ovenfor i afsnit 6.2.2.9, og at eventuelle ændringer var markerede
i samlenotatet.
Det fremgår indledningsvis og i overensstemmelse med samlenotatet af 14. juni 2018, at Kommissionen
havde fremsat forslag til nyt drikkevandsdirektiv, og at forslaget lagde op til væsentlige ændringer i
direktivet. Den efterfølgende oplistning af de ”største væsentlige ændringer” omfattede heller ikke i sam-
lenotatet fra januar 2019 Kommissionens forslag om, at det gældende direktivs artikel 9 om dispensati-
oner skulle udgå. Derimod er der også i samlenotatet fra januar 2019 indsat en passus om de skiftende
formandskabers ændringsforslag vedrørende dispensationsmuligheden:
478
Bilag – Forelæggelse af 14. januar 2019 af samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2019.
Side 273 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0274.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
”Siden forslaget blev forelagt den 1. februar 2018 har tre konsekutive formandskaber fremmet
sagen i Rådet. De væsentligste ændringer, der fortsat arbejdes med er:
-
Mulighed for at meddele tidsbegrænset dispensation for overskridelser af kvalitetskrav til
drikkevandet, hvis disse ikke har sundhedsmæssige konsekvenser. Der er mulighed for
undtagelse på to gange tre år.
-
[…].”
Samt følgende om Europa-Parlamentets udtalelser:
”Europa-Parlamentets ændringsforslag blev vedtaget på plenarafstemning den 23. oktober
2018 […].
Nogle af Europa-Parlamentets bemærkninger er helt eller delvist reflekteret i formandskabets
ændringsforslag. Det gælder blandt andet i forhold til introduktion af muligheden for dispen-
sation, […].”
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at hverken Kommissionens direktivforslag eller
de efterfølgende ændringsforslag var vedlagt sagen til ministeren.
Ministeren godkendte forelæggelsen den 15. januar 2019
479
. Samlenotatet blev herefter sendt til regerin-
gens EU-udvalg den 16. januar 2019 og til Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2019.
6.2.2.12
Ministerforelæggelse af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019
Departementet forelagde den 17. februar 2019 samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019
til ministerens godkendelse
480
. Samlenotatets punkt 2 vedrørte forslaget til nyt drikkevandsdirektiv, og
departementet anførte i sit cover, at forslaget forventedes på dagsordenen til rådsmødet til en generel
indstilling, og at der allerede var indhentet forhandlingsoplæg.
Det fremgår af samlenotatet, at notatet var et revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 17. januar 2019, jf. ovenfor i afsnit 6.2.2.11, og at eventuelle ændringer var mar-
keret i samlenotatet.
479
Miljøministeriet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at landbrug- og fiskeriområdet efter delingen mellem Miljøministeriet
og Fødevareministeriet er placeret i Fødevareministeriet, og at det ikke har været muligt for sidstnævnte ministerium at oplyse,
hvordan godkendelsesproceduren forud for ministergodkendelsen var.
480
Bilag – Forelæggelse af 17. februar 2019 af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 5. marts 2019.
Side 274 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0275.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Udover det ovenfor anførte om de tidligere samlenotaters indhold vedrørende dispensationsmuligheden
fremgår det af samlenotatet, at der fortsat arbejdes med en ændring vedrørende muligheden for at med-
dele tidsbegrænset dispensation for overskridelser af kvalitetskrav til drikkevandet, hvis disse ikke har
sundhedsmæssige konsekvenser.
Departementet har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at hverken Kommissionens direktivforslag eller
de efterfølgende ændringsforslag var vedlagt sagen til ministeren.
Ministeren godkendte forelæggelsen den 18. februar 2019, og denne var forinden blevet godkendt af de-
partementschefen og en afdelingschef. Samlenotatet blev herefter sendt til regeringens EU-udvalg den
20. februar 2019 og til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2019.
6.2.2.13
Orienteringssag til departementet vedrørende revision af vejledning til drikkevandsbekendtgø-
relsen
Som anført i afsnit 5.2.7.1 sendte Miljøstyrelsen den 16. december 2019 en orienteringssag til departe-
mentet vedrørende revision af vejledning til drikkevandsbekendtgørelsen. Til orienteringen var vedlagt
et revideret udkast til vejledning
481
. Der var i udkastet navnlig foretaget justeringer i vejledningens ka-
pitel 2 om vandkvalitet, kapitel 3 om kontrol med vandkvaliteten, kapitel 4 om tilrettelæggelsen af un-
dersøgelsen af vandkvaliteten, kapitel 5 om forholdsregler om utilfredsstillende vandkvalitet og kapitel
8 om information til forbrugerne.
I udkastet var der i afsnittet om muligheden for at meddele dispensation (som var indsat som en del af
et nyt selvstændigt kapitel 6) alene foretaget rettelser af sproglig karakter og enkelte konsekvensrettel-
ser.
Der var ikke i styrelsens baggrundsnotat til orienteringssagen anført noget specifikt om muligheden for
meddelelse af dispensation, hvilket kan have sammenhæng med, at der ikke i udkastet til revideret vej-
ledning var lagt op til indholdsmæssige ændringer i afsnittet vedrørende dispensationer, og at Miljøsty-
relsens opfattelse på daværende tidspunkt efter de foreliggende oplysninger var, at den danske admini-
stration var i overensstemmelse med direktivet, jf. besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3.
Bilag – Miljøstyrelsens fremsendelse af orienteringssag til departementet vedrørende revision af vejledning til drikkevandsbe-
kendtgørelsen den 16. december 2019 inkl. bilag (dog ekskl. udkast til revideret vejledning). Departementsforklædet er dateret den
5. december 2019.
481
Side 275 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0276.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det bemærkes også her, at forslaget til revideret vejledning, som blev sendt til orientering til departe-
mentet i december 2019, ikke er blevet udstedt. Det er således fortsat vejledningen fra 2014, som er
gældende
482
.
6.2.2.14
Besvarelse af spørgsmål nr. 309 fra Miljø- og Fødevareudvalget (spørgsmål nr. 309 (MOF alm.
del))
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 17. december 2019 ministerens besvarelse af følgende spørgs-
mål
483
:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange gange der er givet dispensation til, at vandværkerne må
levere drikkevand, der overstiger grænseværdien i de sidste 5 år?”
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodede departementet Miljøstyrelsen om gennemgå det mate-
riale, der var blevet sendt til styrelsen fra landets kommuner angående dispensationer givet til almene
vandværker for overskridelse af grænseværdien for pesticider de seneste 5 år
484
. Departementet anmo-
dede i materialebestillingen om, at styrelsen besvarede bestillingen i et overskueligt excelark med oplys-
ninger samt et kort notat med opsummering af konklusionerne i excel-arket.
Miljøstyrelsen besvarede den 23. januar 2020 bestillingen
485
. Styrelsen beskrev i baggrundsafsnittet i sit
notat indledningsvis, at kommunerne i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens § 16 skal orientere Mil-
jøstyrelsen om dispensationer til overskridelse af kvalitetskravene i bekendtgørelsen.
Det fremgår videre af styrelsens notat, at Miljøstyrelsen til brug for besvarelsen havde gennemgået de
sager, hvor orienteringerne om kommunernes dispensationer burde være journaliseret. Styrelsen fandt
ved gennemgangen 46 dispensationer til almene vandværker til overskridelse af kvalitetskravet for pe-
sticider fra de seneste 5 år. Ud af de 46 dispensationer var 30 fortsat gældende og 6 var anden gangs
dispensationer. Dispensationerne var primært givet til stofferne DMS og DPC, men også til bentazon,
methaldehyl, 4-CCP, CGA108906, methyl-desphenyl-chloridazon og chloridazon.
482
Det bemærkes på ny, at et udkast til ny vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg blev sendt i høring den
1. juli 2021 med høringsfrist den 27. august 2021. Udkastet indeholder et nyt kapitel 6 om dispensationer.
483
Bilag – Spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019 efter ønske fra Mai Villadsen (EL) og Søren Egge Rasmussen
(EL).
484
485
Bilag – Miljøministeriets bestilling af 20. december 2019 til Miljøstyrelsen.
Bilag – Miljøstyrelsens besvarelse af 23. januar 2020 af bestilling af 20. december 2019.
Side 276 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0277.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen anførte i notatet, at det ved optællingen af pesticid-dispensationerne var forudsat, at kom-
munerne havde foretaget korrekt orientering af styrelsen i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens reg-
ler, og at orienteringerne var blevet journaliseret korrekt i styrelsens system.
For så vidt angår tilladte koncentrationer i dispensationerne anførte Miljøstyrelsen herudover følgende i
notatet:
”Den højeste koncentration der er tilladt er 2 μg/L; der er dog en del dispensationer, hvor det
ikke klart fremgår, hvilken max. koncentration der tillades i dispensationsperioden, en oplys-
ning der ellers bør fremgå af dispensationen, jf. § 17, pkt. 3 i drikkevandsbekendtgørelsen;
[…].”
Kammeradvokaten lægger til grund, at Miljøstyrelsen ved udarbejdelsen af bidrag til besvarelse af Miljø-
og Fødevareudvalgets spørgsmål, herunder det excelark med oplysninger, som var vedlagt notatet, gen-
nemgik de dispensationer, der var sendt i kopi fra kommunerne og journaliseret på relevante sager i
styrelsen. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at styrelsen gennemgik og uddrog de
relevante oplysninger fra dispensationerne til brug for udarbejdelsen af svaret på udvalgsspørgsmålet,
men at styrelsen ikke foretog yderligere i anledning af gennemgangen.
Det bemærkes, at der ikke i oversigten til departementet blev sondret mellem dispensationer, der var
meddelt fra kvalitetskrav i drikkevandsdirektivet henholdsvis kvalitetskrav fastsat nationalt i drikke-
vandsbekendtgørelsen. Som anført ovenfor i afsnit 5.3.1.2 må styrelsen på daværende tidspunkt have
haft den forståelse, at også dispensationer fra kvalitetskravene for i hvert fald DMS og DPC skulle noti-
ficeres til Kommissionen og dermed måtte anses for omfattet af drikkevandsdirektivets krav.
Udvalgsspørgsmålet (spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del)) blev endeligt besvaret den 3. februar 2020, hvor
ministeren oplyste følgende
486
:
”Miljøstyrelsen har nu gennemgået dispensationer givet af kommunalbestyrelserne for over-
skridelser af kravværdien for pesticider i drikkevand de sidste 5 år.
Med henvisning til § 16 i drikkevandsbekendtgørelsen [fodnote udeladt] skal kommunerne
orientere Miljøstyrelsen om dispensationer til overskridelse af drikkevandskvalitetskravene.
Miljøstyrelsen har fundet, at kommunerne de seneste 5 år (2015-januar 2020) har givet 46
dispensationer til almene vandværker for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for pe-
sticider på 0,1 mikrogram per liter. Af de 46 dispensationer er 30 gældende, og 6 er andengangs
dispensationer.”
486
Bilag – Miljøministerens besvarelse af 3. februar 2020 af spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del) stillet 17. december 2019.
Side 277 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0278.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.2.2.15
Besvarelse af spørgsmål nr. 521 fra Miljø- og Fødevareudvalget (spørgsmål nr. 521 (MOF alm.
del))
Som opfølgning på ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del), jf. afsnit 6.2.2.14, stillede
Miljø- og Fødevareudvalget yderligere spørgsmål vedrørende meddelte dispensationer til vandværker for
sprøjtegifte. Af relevans for denne undersøgelse kan der henvises til spørgsmål nr. 521 (MOF alm. del)
stillet den 5. februar 2020 efter ønske fra Mai Villadsen (EL):
”Vil ministeren oversende en skematisk oversigt over, hvilke almene vandværker der giver
dispensation eller har givet dispensation til at overskride grænseværdierne for sprøjtegifte i
drikkevandet de seneste 5 år, jf. svar på MOF alm. del - spørgsmål 309? I den skematiske
oversigt bedes det endvidere oplyst, hvor meget grænseværdierne er overskredet samt hvilke
stoffer det omfatter.”
Departementet udarbejdede udkast til svar
487
, som blev godkendt af ministeren den 23. februar 2020, og
fremsendt til udvalget samme dato. Fra besvarelsen skal navnlig fremhæves følgende
488
:
”Det er dybt bekymrende, at vi finder flere og flere rester af sprøjtemidler i vores vand, og at
der derfor i forlængelse heraf har været givet kommunale dispensationer for at sikre, at dan-
skerne kan modtage drikkevand. Kommunalbestyrelsen giver kun dispensationer, hvis Styrel-
sen for Patientsikkerhed har udtalt, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko, og hvis der ingen
andre alternativer er. Det vil sige, at der eksempelvis ikke kan fremskaffes en anden forsy-
ningskilde eller at problemet ikke kan udbedres inden for kort tid.
Der oversendes en skematisk oversigt med informationer omkring de dispensationer, der er
givet for vandværkers overskridelse af pesticider i perioden 2015-23. januar 2020.
Det er kommunerne, som har ansvaret for at kontrollere at drikkevandet opfylder kvalitets-
kravene. Og det er kommunerne som giver dispensationer til almene vandværker, hvis kvali-
tetskravene ikke er overholdt. Det er centralt at kommunerne afsøger at dispensationen ikke
indebærer en potentiel fare for sundheden, og at der ingen andre alternativer er, før de giver
tilladelse til dispensationen.
Der skal være tryghed om vores drikkevand, derfor har jeg sat gang i følgende tiltag; der skal
laves en grundig gennemgang af selve forvaltningen på området, der skal laves en gennem-
gang af vores overvågnings- og godkendelsessystemer for sprøjtemidler, og der skal et ekstra
sæt øjne på, inden der bliver givet nye dispensationer til brugen af sprøjtemidler.”
Bilag – Forelæggelse af 23. februar 2020 af sag vedrørende besvarelse af MOL alm. del spm. 521 og 533 om dispensationer for
overskridelse af grænseværdi for pesticider i drikkevand.
487
488
Bilag – Besvarelse af 23. februar 2020 af spørgsmål nr. 521 (MOF alm. del).
Side 278 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0279.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Kammeradvokaten har spurgt Miljøministeriets departement, hvilke tiltag ministeren henviser til i be-
svarelsen af spørgsmål nr. 521, idet ministeren indledningsvis i svaret henviser til kommunalbestyrel-
sens dispensationer meddelt i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-18, ligesom den oversigt,
som ministeren henviser til, er en oversigt over kommunernes dispensationer meddelt i henhold til de
pågældende bestemmelser. Også besvarelsen af spørgsmål nr. 309, som der henvises til i spørgsmål nr.
521, omhandler kommunalbestyrelsens dispensationer meddelt i henhold til drikkevandsbekendtgørel-
sens §§ 16-18.
Departementets fagkontor har den 26. maj 2021 fremsendt et svar på Kammeradvokatens spørgsmål,
hvoraf bl.a. følgende fremgår
489
:
”Ift. de efterspurgte yderligere oplysninger vedr. svaret på MOF alm. del spm. 521 af 23. fe-
bruar 2020 henvises der i citatet fra svaret ikke til dispensationer til vandværker, men der-
imod dispensationer til anvendelse af sprøjtemidler. Citatet henviser til opfølgningen på Rigs-
revisions beretning nr. 7/2019 om sikring af grundvandet mod pesticider. Det drejer sig mere
præcist om følgende tre tiltag igangsat af miljøministeren, som er blevet gennemført i 2020.
1) En grundig gennemgang af Miljøstyrelsens forvaltning af sprøjtemiddelområdet, herunder
forvaltningspraksis vedrørende godkendelser og dispensationer, som blev foretaget af
Kammeradvokaten. Resultatet af Kammeradvokatens undersøgelse blev offentliggjort i
august 2020. [...]
2) Et internationalt gennemsyn af overvågnings-, godkendelses- og kontrolsystemet for sprøj-
temidler, som blev udført af internationale eksperter. Eksperternes rapport blev offentlig-
gjort i januar 2021. [...]
3) En midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen skulle sende sine vurderinger af dispensati-
oner til sprøjtemidler til eksternt kvalitetstjek, før Miljøstyrelsen traf endelig afgørelse.
[...].”
Som supplement hertil har departementets fagkontor over for Kammeradvokaten den 4. juni 2021 tele-
fonisk oplyst følgende:
Der var en tidsmæssig kobling mellem sagen om dispensationer til anvendelse af sprøjtemidler (behand-
let i Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019) og et fokus fra medierne på, at de i Rigsrevisionens beretning
omtalte stoffer, også var de stoffer, som kommunerne i vidt omfang meddelte dispensation til overskri-
delse af grænseværdierne for, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-18. Denne tidsmæssige kobling var
489
Bilag – Departementets fagkontors svarbrev til Kammeradvokaten fremsendt den 26. maj 2021.
Side 279 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0280.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ifølge departementet baggrunden for, at både kommunalbestyrelsens dispensationer til vandværker og
Miljøstyrelsens dispensationer til anvendelse af sprøjtemidler omtales i besvarelsen af spørgsmål nr. 521.
De tiltag, som ministeren henviser til i besvarelsen af spørgsmål nr. 521, drejede sig ifølge departementet
således
ikke
om forebyggende tiltag i relation til kommunernes dispensationer til vandværkerne, men
derimod
om forebyggende tiltag for at sikre, at kommunerne ikke i samme omfang skulle have behov for
konkret at meddele dispensation fra grænseværdierne til vandværker, idet forvaltningen af meddelelse
om dispensationer til brug af sprøjtemidler ville blive undersøgt.
6.2.2.16
Øvrige udvalgsspørgsmål
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S) den 24. april 2019
ministerens besvarelse af en række spørgsmål vedrørende dispensationer til drikkevandskvalitetskrav
for pesticider
490
. Bl.a. følgende spørgsmål blev stillet:
”Spørgsmål
759
Vil ministeren venligst kommentere på artiklerne bragt i Frederiksborg Amts Avis den 1. april
2019 s. 1 og 2 (”Vandværk søger dispensation for indhold af pesticidrester”) vedr. pesticidrester
i drikkevandet?
Spørgsmål 760
Det fremgår af artiklen ”Vandværk søger dispensation for indhold af pesticidrester” bragt i
Frederiksborg Amts Avis den 1. april 2019, at Styrelsen for Patientsikkerhed først vil forholde
sig til sagen, når der foreligger en overskridelse af grænseværdierne, men ville det ikke være
muligt at få styrelsens vurdering af situationen og forventede konsekvenser allerede nu, så
kommunens borgere får tryghed for, at myndighederne følger sagen tæt?
Spørgsmål 761
Hvordan vil ministeren sikre, at overskridelsen af grænseværdierne for DMS ikke bliver så
høj, at det i en periode vil være sundhedsskadeligt for borgerne?
Spørgsmål 762
Vurderer ministeren, at der er en risiko for spredning fra DMS-forurenede vandreservoirer til
rene vandreservoirer, og hvordan kan en sådan spredning i givet fald undgås?”
490
Bilag – Spørgsmål nr. 759-762 (MOF alm. del) stillet 24. april 2019 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Side 280 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0281.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at spørgsmål 759-762 er ubesvarede. Departementet har i hø-
ringssvar af 30. juni 2021 oplyst, at dette skyldtes udskrivelsen af folketingsvalget den 7. maj 2019. De-
partementet har i høringssvaret desuden oplyst, at spørgsmål nr. 759 og 760 omhandlede Sundhedsmi-
nisteriets ressort og derfor blev omstillet til sundhedsministeren.
6.2.2.17
Miljøstyrelsens notificering af fem dispensationer til Kommissionen og efterfølgende korrespon-
dance og tiltag
Miljøstyrelsens notificering af fem dispensationer til Kommissionen ved brev af 11. maj 2020 samt den
efterfølgende korrespondance med Kommissionen, herunder inddragelse af departementet, er gennem-
gået ovenfor i afsnit 5.1.1.
I relation til vurderingen af spørgsmål 4 om orientering af ministeren og Folketinget skal det fra disse
oplysninger dog fremhæves, at Kommissionen allerede den 13. juli 2020 i brevet til Miljøstyrelsen anførte,
at dispensationsmuligheden i drikkevandsdirektivets artikel 9 som udgangspunkt var udløbet, men at
Miljøstyrelsen først den 16. september 2020 sendte en sag herom til departementet
491
.
Det fremgår af det tilsendte materiale, at miljøministeren den 30. oktober 2020 blev orienteret om sagen
af departementet
492
.
Kommunerne blev først orienteret om en revideret juridisk fortolkning af dispensationsmuligheden ved
Miljøstyrelsens brev af 3. november 2020
493
.
Som det fremgår af afsnit 5.2.5.1 meddelte kommunerne i perioden fra den 13. juli 2020 til den 3. novem-
ber 2020 i alt seks dispensationer i henhold til 2019-bekendtgørelsen. Det fremgår videre af samme afsnit,
at minimum én af dispensationerne angår dispensation fra grænseværdier for stoffer fastsat i drikke-
vandsdirektivets bilag 1, del B
494
.
Bilag – Miljøstyrelsens orientering af 11. september 2020 til departementet om dispensationsmuligheder med baggrundsnotat.
Sagen blev efter det oplyste sendt til departementet den 16. september 2020.
491
492
493
494
Bilag – Orientering af miljøministeren den 30. oktober 2020 om sag om dispensationer.
Bilag – Miljøstyrelsens orientering af 3. november 2020 til landets kommuner.
Bilag – Faxe Kommunes dispensation af 13. august 2020 til Stubberup Vandværk fra grænseværdien for nikkel, som ifølge det
til undersøgelsen modtagne materiale blev fremsendt til Miljøstyrelsen samme dag.
Side 281 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0282.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.3
6.3.1
Vurdering
Indledende betragtninger
Det bemærkes indledningsvis, at de orienteringer vedrørende dispensationsmuligheden i drikkevandsbe-
kendtgørelsen, som er tilgået departementet og ministeren samt i visse tilfælde Folketinget i perioden 1.
januar 2013 til 4. november 2020, alle tager udgangspunkt i, at opfattelsen hos Miljøstyrelsen i den på-
gældende periode efter de foreliggende oplysninger var, at reglerne i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-
19 ikke blev administreret i strid med drikkevandsdirektivet.
Denne opfattelse og derved styrelsens forvaltning af området er nærmere beskrevet i besvarelsen af de
foregående spørgsmål, herunder navnlig spørgsmål 3. Det er i besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3
vurderet, at det må anses for kritisabelt, at Miljøstyrelsen på baggrund af de gentagne og klare udmel-
dinger fra Kommissionen i hvert fald i perioden 2015-2016 ikke på det tidspunkt foretog en fornyet juri-
disk vurdering af direktivets dispensationsmulighed sammenholdt med de danske regler på området og
administrationen af disse. For en mere uddybet begrundelse for denne vurdering henvises der til besva-
relsen af kommissoriets spørgsmål 3 ovenfor i afsnit 5.3.
De sager, som er tilgået departementet og ministeren samt i visse tilfælde Folketinget, indeholder således
ikke oplysninger, der afviger fra styrelsens forståelse af reglerne forud for Kommissionens brev af 13. juli
2020, hvori Kommissionen oplyste, at muligheden for at meddele dispensationer efter drikkevandsdirek-
tivet som udgangspunkt var udløbet.
Miljøstyrelsen har som følge heraf i sine departements- og ministerforelæggelser viderebragt en fejlagtig
forståelse af direktivets artikel 9 og således også drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19. Departementet
har derved modtaget en fejlagtig beskrivelse af reglerne, som i visse tilfælde er blevet viderebragt til
ministeren samt i visse tilfælde også til Folketinget.
Ved besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 4 er der således taget udgangspunkt i spørgsmålet om, hvor-
vidt de sager og orienteringer, der er tilgået departementet, ministeren og Folketinget, burde have givet
anledning til nærmere overvejelser eller vurderinger hos henholdsvis departementet, ministeren og/eller
Folketinget. Denne vurdering er foretaget på baggrund af de sager og orienteringer, hvori dispensations-
muligheden i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 omtales, eller hvor denne ifølge Kammeradvokatens
vurdering burde have været omtalt.
Kammeradvokaten finder anledning til indledningsvis at bemærke, at de sagsakter, som Kammeradvo-
katen har fået tilsendt, ikke har et indhold, som tyder på, at Miljøstyrelsen har været opmærksom på den
fejlagtige forståelse – og derved administration – af reglerne. Det modtagne materiale indeholder således
Side 282 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0283.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ikke direkte eller indirekte oplysninger, der tyder på, at styrelsen har haft til hensigt at ville skjule den
fejlagtige forståelse af reglerne for henholdsvis departementet, ministeren og i visse tilfælde Folketinget,
idet styrelsen ikke selv har været opmærksom på, at reglerne ikke blev administreret korrekt. Dette
peger efter Kammeradvokatens opfattelse i retning af, at styrelsen ikke har haft tilregnelse til at videre-
bringe en fejlagtig forståelse af reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter modtagelsen af
Kommissionens brev den 13. juli 2020 ikke ses at foreligge hverken orienterings- eller godkendelsessager
fra Miljøstyrelsen til departementet, ministeren eller Folketinget, hvor den fejlagtige forståelse af dis-
pensationsmuligheden omtales eller lægges til grund.
Som det fremgår af afsnit 1.3.3 og 1.5, overtog Miljøministeriets departement i april 2018 opgaven med
deltagelse i rådsmøder på miljøområdet, herunder i forhandlinger om det nye drikkevandsdirektiv, samt
i møder i ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet. Denne ændrede opgave- og ansvarsfordeling af-
fødte efter Kammeradvokatens opfattelse en mere vidtgående forpligtelse for departementet til selv at
sætte sig ind i de EU-retsakter, som departementet fra og med april 2018 har forhandlet, herunder det
nye drikkevandsdirektiv. Den ændrede opgave- og ansvarsfordeling medførte desuden, at departementet
fik tilsendt dokumenter og øvrigt materiale på miljøområdet direkte fra forhandlingerne i EU, og fra dette
tidspunkt ikke længere ”blot” modtog orienteringer og referater fra Miljøstyrelsen. Det må således for-
ventes, at departementet fra dette tidspunkt forholdt sig selvstændigt til bl.a. forslaget til nyt drikke-
vandsdirektiv, og hvilke konsekvenser det ville have for dansk ret og den danske administration af reg-
lerne.
Besvarelsen af spørgsmål 4 indeholder således også en vurdering af, om Miljøministeriets departement
som følge af overtagelsen af denne opgave er blevet forelagt eller har fået kendskab til materiale, som
burde have ført til, at departementet foretog yderligere undersøgelser af direktivets regler for meddelelse
af dispensationer, jf. afsnit 6.3.3 nedenfor.
6.3.2
Oplysninger fra Miljøstyrelsen indeholdt i sager og orienteringer til henholdsvis de-
partementet og ministeren samt i visse tilfælde Folketinget
Udover, hvad der er anført vedrørende Miljøstyrelsens forvaltning af dispensationsmuligheden i drikke-
vandsbekendtgørelsens §§ 16-19, jf. besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3, og de indledende betragt-
ninger, der er anført ovenfor i afsnit 6.3.1, finder Kammeradvokaten efter en gennemgang af det frem-
sendte materiale vedrørende orienteringer af departementet, ministeren og Folketinget anledning til sup-
plerende at bemærke følgende:
Det forekommer overraskende, at Miljøstyrelsen ikke havde større opmærksomhed rettet mod Kommis-
sionens oprindelige forslag om, at artikel 9 om dispensationer (helt) skulle udgå i det nye drikkevandsdi-
rektiv. Det fremgår tydeligt af Kommissionens forslag til nyt direktiv, at bestemmelsen blev foreslået
Side 283 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0284.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
slettet uden tilføjelse af en anden/ny dispensationsbestemmelse. Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30.
juni 2021 bemærket, at dispensationer på dette tidspunkt kun i ringe omfang var blevet anvendt i Dan-
mark. Kammeradvokaten bemærker hertil, at det i besvarelsen af spørgsmål 3, jf. afsnit 5.2.5 ovenfor, er
konstateret, at Miljøstyrelsen i 2018, hvor Kommissionen fremsatte forslaget til nyt drikkevandsdirektiv,
modtog i alt 42 dispensationer i kopi fra kommunerne, og at kommunerne herudover havde meddelt yder-
ligere dispensationer, som blev eftersendt til styrelsen i november 2020. I 2017 blev der fremsendt 14
dispensationer i kopi til Miljøstyrelsen, ligesom kommunerne også i 2017 havde meddelt yderligere di-
spensationer, som blev eftersendt til styrelsen i november 2020. Kammeradvokaten mener derfor ikke,
at antallet af dispensationer forklarer, hvorfor der ikke var en større opmærksomhed rettet mod Kom-
missionens forslag om, at artikel 9 om dispensationer skulle udgå.
Miljøstyrelsen udarbejdede på baggrund af Kommissionens forslag i februar 2018 både rammenotat og
grundnotat om forslag til nyt drikkevandsdirektiv til forelæggelse hos ministeren. Forslaget om at lade
dispensationsbestemmelsen i direktivet udgå er hverken i rammenotatet eller grundnotatet omtalt som
en ”væsentlig ændring” af direktivet. Som anført ovenfor i afsnit 6.2.2.6 vedrørende rammenotatet synes
Miljøstyrelsen i begge notater at have lænet sig tæt op ad det referat vedrørende hovedpunkterne i direk-
tivforslaget, som EU-Repræsentationen den 14. februar 2018 fremsendte til en større kreds af modtagere,
herunder Miljøstyrelsen. Det kan dog ikke bebrejdes EU-Repræsentationen, at denne ikke omtaler æn-
dringen nærmere, da EU-Repræsentationen ikke kan forventes at have kendskab til den danske admini-
stration af dispensationsmuligheden. Dette kendskab havde derimod Miljøstyrelsen dels generelt som
følge af det generelle sektortilsyn, dels konkret som følge af, at styrelsen modtog kopi af kommunernes
dispensationer. Styrelsen har desuden i drikkevandsredegørelsen anført, at de danske dispensationer
”primært er givet fra 2017 og frem til stofferne DPC og DMS”, og det synes derfor nærliggende, at styrel-
sen havde været mere opmærksom på Kommissionens forslag og de konsekvenser, som dette forslag ville
have for den danske administration af dispensationer på drikkevandsområdet.
Da Miljøstyrelsen ikke i de notater, som blev forelagt ministeren til godkendelse og efterfølgende sendt
til henholdsvis EU-Miljøspecialudvalget og Folketingets Europaudvalg, omtaler denne ændring, må det
siges at være vanskeligt for ministeren og de to udvalg selv at blive opmærksomme på ændringen og
Kommissionens begrundelse herfor.
For så vidt angår forløbet efter, at Miljøstyrelsen den 13. juli 2020 modtog Kommissionens brev om, at
dispensationsmuligheden som udgangspunkt var udløbet, bemærker Kammeradvokaten, at Miljøstyrel-
sen i lyset af udmeldingen fra Kommissionen og de mulige konsekvenser, som lå heri, straks burde have
orienteret departementet om Kommissionens brev. Orienteringen af departementet blev først foretaget
medio september, og således to måneder efter, at Miljøstyrelsen havde modtaget Kommissionens brev.
Hvis Miljøstyrelsen havde orienteret departementet tidligere end sket, må det desuden antages, at den
efterfølgende orientering af kommunerne den 3. november 2020 også ville være blevet fremrykket. I så
Side 284 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0285.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
fald ville de 6 dispensationer, som kommunerne efter de foreliggende oplysninger meddelte i perioden fra
den 13. juli 2020 til den 3. november 2020, forventeligt ikke (alle) være blevet givet.
6.3.3
Departementets viden om fortolkningen af reglerne
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Miljøministeriets departement som følge af overtagelsen af
opgaven med deltagelse i rådsmøder på miljøområdet, herunder forhandlinger om det nye drikkevands-
direktiv og deltagelse i ekspertgruppen under drikkevandsdirektivet, skulle have foretaget yderligere
undersøgelser af direktivets regler for meddelelse af dispensationer, mener Kammeradvokaten på bag-
grund af det modtagne materiale at kunne lægge til grund, at udløbet af dispensationsmuligheden i di-
rektivets artikel 9 ikke eksplicit er blevet omtalt på de møder i ekspertgruppen under drikkevandsdirek-
tivet, som departementet siden april 2018 har deltaget i. Dispensationsmuligheden i artikel 9 er således
hverken omtalt i dagsordenerne til, i referaterne af eller i øvrigt materiale fra ekspertgruppemøderne i
perioden fra april 2018 og frem, jf. omtalen af disse møder ovenfor i afsnit 5.2.1.2.1-5.2.1.2.14.
Departementet er derfor ikke – som det er tilfældet for Miljøstyrelsen, jf. afsnit 6.3.2 ovenfor – blevet
oplyst direkte om Kommissionens fortolkning af direktivets artikel 9 og har heller ikke haft lejlighed til
at forholde sig til de oplysninger og illustrationer, som Kommissionen forelagde medlemslandene i for-
bindelse med ekspertgruppemøderne i 2015-2016, jf. besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 3 ovenfor.
Det bemærkes dog, at Kommissionen den 1. februar 2018 fremsatte et forslag til nyt drikkevandsdirektiv,
og at departementet fra og med april 2018 deltog i forhandlingerne om det nye drikkevandsdirektiv. De-
partementet havde således på tidspunktet for den tekniske gennemgang af direktivet for Miljø- og Føde-
vareudvalget i maj 2018, jf. afsnit 6.2.2.8, ministerforelæggelsen af samlenotat forud for rådsmøde den
25. juni 2018, jf. afsnit 6.2.2.9, ØU-sagen om drikkevandsdirektivet i januar 2019, jf. afsnit 6.2.2.10 samt
øvrige rådsmøder, ministerforelæggelser og besvarelser af udvalgsspørgsmål omtalt ovenfor i afsnit
6.2.2.11-6.2.2.15, overtaget ansvaret for ministerbetjeningen og det internationale arbejde vedrørende
drikkevandsdirektivet.
Som anført ovenfor i afsnit 6.3.1 forudsættes det derfor i det følgende, at departementet fra april 2018
havde et indgående kendskab til indholdet af Kommissionens forslag til nyt drikkevandsdirektiv, og at
forslaget forud for forhandlingerne om det nye direktiv løbende blev vurderet i forhold til de danske regler
på området og de danske myndigheders administration heraf.
Som det fremgår ovenfor, anførte Kommissionen i forslaget til nyt drikkevandsdirektiv bl.a., at dispen-
sationer efter direktivets artikel 9 oprindeligt blev brugt til at
”indrømme medlemsstaterne op til ni år til
Side 285 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0286.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi”,
og Kommissionen foreslog samti-
dig, at dispensationsmuligheden helt udgik af det nye drikkevandsdirektiv
495
.
Tilkendegivelsen fra Kommissionen om, at medlemsstaterne fik ”op til ni år” til at være i compliance med
direktivet udgør efter Kammeradvokatens opfattelse ikke en eksplicit omtale af udløbet af dispensations-
muligheden, men taler i retning af, at dispensationshjemlen var tidsbegrænset.
Betydningen af passagen om ”op til ni år” ses dog ikke yderligere undersøgt af eller drøftet i departemen-
tet, efter departementet overtog bl.a. opgaven med forhandlinger om det nye drikkevandsdirektiv i EU-
regi. Passagen eller overvejelser knyttet hertil er heller ikke omtalt i de sager eller orienteringer, der
ifølge det til Kammeradvokaten fremsendte materiale er tilgået ministeren.
Kammeradvokaten vurderer, at det af Kommissionen anførte om ”op til ni år” og dermed indikationen af,
at adgangen til at dispensere var tidsbegrænset, burde have været undersøgt yderligere af departemen-
tet.
Vurderingen er bl.a. baseret på, at departementet ifølge det fremsendte materiale ses at have været be-
kendt med den danske dispensationspraksis på området. Det henvises i den forbindelse til, at departe-
mentet i samlenotatet til rådsmøde (miljø) den 25. juni 2018 (forelagt ministeren til godkendelse) omtaler,
at formandskabets ændringsforslag indeholder en mulighed for at meddele tidsbegrænset dispensation
for overskridelser af kvalitetskrav til drikkevandet, hvis disse ikke har sundhedsmæssige konsekvenser,
”svarende til den nuværende danske administrationspraksis”.
Det bemærkes i alle tilfælde, at departementet i hvert fald senest den 23. januar 2020 blev bekendt med,
at kommunerne fortsat konkret dispenserede fra grænseværdier i drikkevandsbekendtgørelsen. Miljøsty-
relsen fremsendte denne dato et bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 309 til Miljø- og Fødeva-
reudvalget, hvori var oplyst antallet af dispensationer til overskridelse af grænseværdien for pesticider
meddelt inden for de seneste 5 år, herunder en oversigt med bl.a. den konkrete dato for meddelelse af
dispensationerne.
495
Som det fremgår af besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 1, skal dispensationsmuligheden i direktivets artikel 9 ses i lyset af
artikel 14, hvoraf fremgår, at medlemsstaterne senest fem år efter direktivets ikrafttræden er forpligtede til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten af drikkevand bringes i overensstemmelse med direktivet (”compliance”). Datoen for
kravet om, at kvaliteten af drikkevand var bragt i compliance med direktivet var den 25. december 2003. Muligheden i direktivets
artikel 9 for at meddele maksimalt tre dispensationer af hver tre års varighed (3 x 3 år), udløb derfor den 25. december 2012.
Side 286 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0287.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
6.3.4
Oplysninger om dispensationsmuligheden tilgået ministre
Skiftende ministre har ved en række tilfælde fået forelagt sager til godkendelse, hvori dispensationsmu-
ligheden i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 omtales. Det drejer sig ifølge det modtagne materiale
om følgende sager:
-
Miljøstyrelsens ministerforelæggelse i maj 2017 vedrørende ændring af drikkevandsdirek-
tivets bilag II og bilag III, herunder ændring af drikkevandsbekendtgørelsen, jf. afsnit
6.2.2.3.
-
Miljøstyrelsens ministerforelæggelse i juni 2017 vedrørende lovforslag om ændring af
vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven, jf. afsnit 6.2.2.4.
-
Ministerens besvarelse af § 20-spørgsmål den 11. oktober 2017, hvor udkast til svar blev
udarbejdet af Miljøstyrelsen, jf. afsnit 6.2.2.5.
-
Ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 309 fra Miljø- og Fødevareudvalget af 3. februar
2020, hvor udkast til svar blev udarbejdet af departementet efter indhentelse af bidrag fra
Miljøstyrelsen, jf. afsnit 6.2.2.14.
-
Ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 521 fra Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar
2020, hvor udkast til svar blev udarbejdet af departementet, jf. afsnit 6.2.2.15.
Det bemærkes hertil, at omtalen af dispensationsmuligheden i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 i
alle ovenstående sager havde karakter af en gengivelse af retsgrundlaget, og at der i omtalen heraf på
intet tidspunkt blev sat spørgsmålstegn ved reglernes overensstemmelse med EU-retten, ligesom mini-
steren ikke blev gjort opmærksom på et behov for ændring af reglerne eller blev bedt om at forholde sig
til indholdet af reglerne.
Det må således efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at ingen ministre på noget tidspunkt
er blevet bibragt en konkret viden om den ukorrekte forståelse og administration af reglerne.
Spørgsmålet er i relation til ministres viden herefter, om de skiftende ministre er blevet bibragt en viden,
der gør, at de burde have reageret anderledes end sket ved f.eks. at have bedt om, at reglerne om dispen-
sationsmuligheden skulle undersøges nærmere.
Som anført ovenfor i afsnit 6.3.1-6.3.3 har hverken departementet eller Miljøstyrelsen efter de forelig-
gende oplysninger haft opfattelsen af, at den danske dispensationspraksis var i strid med
Side 287 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0288.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
drikkevandsdirektivet. Styrelsen har således ikke givet oplysninger videre til departementet, som talte i
den retning, ligesom departementet efter april 2018 heller ikke har foretaget nærmere undersøgelser
vedrørende spørgsmålet. Spørgsmålet om den danske dispensationspraksis’ overensstemmelse med drik-
kevandsdirektivet har som følge heraf hverken direkte eller indirekte været omtalt i de sager, der er
blevet forelagt ministeren til orientering eller godkendelse. At en minister af egen drift skulle være blevet
opmærksom på et eventuelt problem, må som udgangspunkt forudsætte, at de gengivelser, oversættelser,
referater, covers eller lignende, der tilgår ministeren, indeholder passager, som giver anledning til særlig
opmærksomhed fra ministeren. Det følger samtidig heraf, at det i almindelighed ikke kan forventes, at
en minister burde blive opmærksom på forhold, som denne alene kan ledes på sporet af via henvisninger
til den forudsatte retstilstand i de til ministersagerne bagvedliggende forslag til retsakter.
Det vurderes på den baggrund, at de skiftende ministre ikke er blevet bibragt en viden, som skulle have
ført til, at den pågældende minister blev opmærksom på, at overensstemmelsen mellem drikkevandsbe-
kendtgørelsens §§ 16-19 og direktivets artikel 9 burde undersøges nærmere. Ud fra de foreliggende op-
lysninger ses heller ikke grundlag for at antage, at den pågældende minister direkte eller indirekte er
blevet bibragt informationer eller oplysninger, der gør, at ministeren burde være blevet opmærksom på
den fejlagtige administration af dispensationsmuligheden efter drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19.
6.3.5
Oplysninger om dispensationsmuligheden viderebragt til Folketinget
Også i relation til de oplysninger, som er blevet viderebragt til Folketinget, må det i første række vurde-
res, om Folketinget er blevet bibragt en konkret viden om den ukorrekte forståelse og administration af
reglerne. Hvis dette spørgsmål besvares benægtende, skal der i anden række tages stilling til, om Folke-
tinget er blevet bibragt en viden, der gør, at Folketinget burde være blevet opmærksom på den ukorrekte
forståelse og administration af reglerne. Hvis ét af de foregående to spørgsmål kan besvares bekræftende,
må dette efter Kammeradvokatens opfattelse medføre, at Folketingets viden aflaster et eventuelt ansvar
for ministre og embedsmænd.
Følgende materiale, hvor reglerne om dispensation i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 omtales, er
tilgået Folketinget:
Lovforslag fra juni 2017 om ændring af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven, hvori det blev foreslået
at indsætte en specifik bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte regler om kommunernes
mulighed for at dispensere fra gældende drikkevandskvalitetskrav. Lovforslaget blev som anført ovenfor
fremsendt til orientering til Miljø- og Fødevareudvalget den 17. juli 2017. Lovforslaget og den omtalte
bemyndigelsesbestemmelse blev desuden nævnt i den skriftlige del af statsministerens redegørelse efter
grundlovens § 38 for folketingsåret 2017/18. Som anført ovenfor i afsnit 5.2.4 var bestemmelserne om
dispensation i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 beskrevet i lovforslagets afsnit om gældende ret,
Side 288 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0289.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
ligesom der i de almindelige bemærkninger var anført, at der ønskedes tilvejebragt
”klar lovhjemmel til
at henlægge dispensationsadgangen fra drikkevandskvalitetskravene til kommunalbestyrelsen svarende
til nugældende regler”.
Reglerne i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 blev desuden omtalt af ministeren i besvarelsen af et
§ 20-spørgsmål den 11. oktober 2017. Ministeren henviste i besvarelsen til, at betingelserne for medde-
lelse af dispensation var, at kommunalbestyrelsen forud for meddelelse af en dispensation skulle ind-
hente en udtalelse fra sundhedsmyndighederne (og at kommunalbestyrelsen skulle informere de forbru-
gere, der berøres af dispensationen, om dispensationen).
Reglerne blev endvidere omtalt i besvarelsen af spørgsmål nr. 309 fra Miljø- og Fødevareudvalget den 3.
februar 2020, hvori ministeren henviste til drikkevandsbekendtgørelsens § 16 og til det antal dispensati-
oner, som kommunerne havde meddelt inden for de seneste 5 år. Reglerne blev ligeledes omtalt i besva-
relsen af spørgsmål nr. 521 fra Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2020, hvor der ikke var en
direkte henvisning til bestemmelserne i drikkevandsbekendtgørelsen, men hvor ministeren gengav flere
af de betingelser, der fremgår af bestemmelserne.
Det bemærkes hertil, at omtalen af dispensationsmuligheden i drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 i
alle ovenstående sager havde karakter af en gengivelse af retsgrundlaget, og at der ikke i sagerne blev
sat spørgsmålstegn ved reglernes overensstemmelse med EU-retten, ligesom Folketinget ikke blev gjort
opmærksom på et behov for ændring af reglerne eller blev bedt om at forholde sig til indholdet af reglerne.
Samlet bemærkes det, at Folketinget efter de foreliggende oplysninger i vidt omfang har fået de samme
oplysninger, som ministeren har fået forelagt. Heller ikke Folketinget kan derfor siges at være blevet
bibragt konkret viden, som skulle have ført til, at Folketinget blev opmærksom på, at overensstemmelsen
mellem drikkevandsbekendtgørelsens §§ 16-19 og direktivets artikel 9 burde undersøges nærmere. Ud
fra de foreliggende oplysninger ses heller ikke grundlag for at antage, at Folketinget direkte eller indi-
rekte er blevet bibragt informationer eller oplysninger, der gør, at Folketinget burde være blevet opmærk-
som på den fejlagtige administration af dispensationsmuligheden efter drikkevandsbekendtgørelsens §§
16-19.
Side 289 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0290.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7.
SPØRGSMÅL 5
Kammeradvokaten modtog den 16. marts 2021 materiale til brug for besvarelsen af kommissoriets
spørgsmål 5. Materialet havde til formål at oplyse om status på udmøntningen af de tre initiativer be-
skrevet i Drikkevandsredegørelsen og om, hvornår initiativerne kunne forventes etableret. Materialet
skulle desuden give en beskrivelse af implementeringen af de tre initiativer i Miljøstyrelsens sagsbehand-
ling og oplysninger om eventuelle yderligere initiativer, som påtænkes implementeret i Miljøstyrelsen for
at sikre en korrekt forvaltning af drikkevandsområdet.
På baggrund af udkast til ny drikkevandsbekendtgørelse, der blev sendt i høring den 23. april 2021,
fremsendte Miljøstyrelsen den 3. maj 2021 justeret materiale til brug for besvarelsen af kommissoriets
spørgsmål 5 om initiativer til sikring af korrekt forvaltning af drikkevandsområdet. Leverancen af 3. maj
2021 erstattede leverancen af 16. marts 2021. I materialet introduceres en række yderligere initiativer,
der sættes i værk som led i Miljøstyrelsens bredere forvaltningsanalyser, og som ligeledes har sikring af
korrekt forvaltning af drikkevandsområdet for øje. Materialet indeholder desuden en status på udmønt-
ningen af de påtænkte initiativer beskrevet i Drikkevandsredegørelsen, og det beskrives, hvordan Miljø-
styrelsen tænker initiativerne implementeret i styrelsens sagsbehandling.
Den 26. april 2021 oplyste Miljøstyrelsen på et arbejdsgruppemøde mellem Miljøministeriets departe-
ment, Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten, at styrelsens Forvaltningsanalyse 1.0 angående udarbejdelse
af administrationsgrundlag var ved at være i mål. I den forbindelse blev det mellem parterne aftalt, at
styrelsen skulle genbesøge det tidligere udarbejdede afsnit om påtænkte initiativer indeholdt i Drikke-
vandsredegørelsen og overveje, om resultaterne af Forvaltningsanalyse 1.0 gav styrelsen anledning til
fornyede overvejelser.
Miljøstyrelsen har den 10. maj 2021 og som opfølgning på arbejdsgruppemødet mellem Miljøministeriets
departement, Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten den 26. april 2021 fremsendt et notat med en uddy-
bende beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning af drikkevandsområdet med
tilhørende bilag.
Beskrivelsen i dette kapitel er baseret på det ovennævnte materiale.
I afsnit 7.2 gennemgås Miljøstyrelsens tre initiativer på drikkevandsområdet, som fremgår af Miljøsty-
relsens Drikkevandsredegørelse. I afsnit 7.3 beskrives tre yderligere initiativer, der af Miljøstyrelsen er
fremhævet som relevante for forvaltningen af drikkevandsområdet, selvom de er iværksat i en bredere
kontekst.
Side 290 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0291.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7.1
Baggrund
Rigsrevisionen kritiserede i 2019 Miljø- og Fødevareministeriets (i dag: Miljøministeriets) overvågning af
grundvandet, forvaltningen af dispensationer til pesticidmidler og kontrol af indberetninger.
496
Konkret
rettede Rigsrevisionen kritik mod Miljøstyrelsens forvaltningsmæssige procedurer på dele af de nævnte
områder.
Miljø- og Fødevareministeriet anerkendte Rigsrevisionens kritik af Miljøstyrelsens forvaltnings- og ad-
ministrationsgrundlag på pesticidområdet, og Miljø- og Fødevareministeriet oplyste dengang, at de ville
rette op på manglerne hurtigst muligt, så tilliden til Miljøstyrelsens forvaltning af pesticidområdet kunne
blive genoprettet.
På baggrund af bl.a. Rigsrevisionens kritik fra 2019 af dele af Miljøstyrelsens grundvandsovervågning og
administration af reglerne om dispensation til anvendelse af pesticider besluttede Miljøstyrelsens direk-
tion i januar 2020 at gennemføre en forvaltningsanalyse (”Forvaltningsanalyse 1.0”) af alle Miljøstyrel-
sens forvaltningsområder. Forvaltningsanalyse 1.0 omfattede også en konkret opfølgning på Rigsrevisio-
nens kritik på pesticidområdet samt et serviceeftersyn af styrelsens økonomiske forvaltning.
I forlængelse af Rigsrevisionens kritik igangsatte Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes en advokatun-
dersøgelse, hvori der skulle foretages en grundig gennemgang af Miljøstyrelsens arbejde med at rette op
på styrelsens forvaltnings- og administrationsgrundlag på pesticidområdet. Advokatundersøgelsen forelå
den 10. august 2020.
Forvaltningsanalyse 1.0 tog afsæt i en bred screening af ca. 250 forvaltningsprocesser i Miljøstyrelsen.
Screeningen blev foretaget på baggrund af en række risikoparametre, f.eks. om der var opdaterede admi-
nistrationsgrundlag og procedurer for sagsbehandlingen. På baggrund af screeningen blev de 57 forvalt-
ningsprocesser med højest risikoscore udvalgt til en dybdegående compliance-analyse. Analysen resulte-
rede i, at der blev iværksat et arbejde med at udarbejde fyldestgørende administrationsgrundlag for for-
valtningsprocesserne. Miljøstyrelsens mål var, at arbejdet med færdiggørelse af fyldestgørende admini-
strationsgrundlag for de 57 udvalgte forvaltningsprocesser skulle foregå i 1. kvartal 2021.
I maj 2020 notificerede Miljøstyrelsen Kommissionen om fem dispensationer, som var meddelt i henhold
til de nationale regler i 2019-bekendtgørelsen, som på daværende tidspunkt blev anset for at implemen-
tere drikkevandsdirektivets artikel 9. I Kommissionens svar af 13. juli 2020 er det angivet, at muligheden
for dispensationer efter drikkevandsdirektivet som udgangspunkt er udløbet. Forløbet, som er nærmere
afdækket ovenfor i besvarelserne af kommissoriets spørgsmål 1, 3 og 4, viste, at der var sket en
496
Rigsrevisionens beretning nr. 7/19 til Statsrevisionen om ”Sikring af grundvandet mod pesticider”.
Side 291 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0292.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
mangelfuld implementering af drikkevandsdirektivets dispensationsmuligheder i drikkevandsbekendt-
gørelsen, manglende handling på baggrund af Kommissionens udmeldinger samt manglende notificering
af Kommissionen om dispensationer.
Miljøministeriet bad i forbindelse med afdækningen af sagen om bl.a. mangelfuld implementering af drik-
kevandsdirektivet vedrørende dispensationer Miljøstyrelsen om at udarbejde en redegørelse for sagsfor-
løbet. Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen redegjort for sagsforløbet vedrørende dispensationer
på drikkevandsområdet og har i redegørelsen samtidigt beskrevet tre overordnede initiativer, som Miljø-
styrelsen påtænkte at iværksætte for at sikre genopretning af sagsbehandlingen på drikkevandsområdet.
På baggrund af Drikkevandsredegørelsen udarbejdede Miljøstyrelsen desuden en plan for opfølgning på
redegørelsen (”10-punktsplanen”)
497
. Arbejdet med gennemførelse af denne plan er siden blevet organise-
ret i endnu en forvaltningsanalyse (Forvaltningsanalyse 2.0), som blev igangsat i februar 2021.
Med Forvaltningsanalyse 2.0, der indeholder en lang række initiativer med et meget bredere sigte end
blot drikkevandsområdet, er det Miljøstyrelsens mål at bygge videre på erfaringerne med anvendelsen af
de administrationsgrundlag, der blev udarbejdet og udbygget i Miljøstyrelsens Forvaltningsanalyse 1.0.
Styrelsens mål er endvidere at imødekomme den kritik, som Miljøstyrelsen har fået i sagen om mangel-
fuld implementering af drikkevandsdirektivet for så vidt angår muligheden for at meddele dispensatio-
ner. Som led i Forvaltningsanalyse 2.0 vil Miljøstyrelsen gennemføre et eftersyn af styrelsens generelle
forvaltning af væsentlige dispensationsmuligheder, eksternt rettede vejledninger og notifikationsforplig-
telser. I forbindelse med Forvaltningsanalyse 2.0 gennemfører VFS desuden et særskilt eftersyn af for-
valtningen af dispensationer efter drikkevandsbekendtgørelsen. Forvaltningsanalysen er nærmere be-
skrevet i Miljøstyrelsens Kommissorium for Forvaltningsanalyse 2.0.
498
Blandt initiativer med et bredere sigte, som samtidig bidrager til sikring af korrekt forvaltning på drik-
kevandsområdet, har Miljøstyrelsen i notat af 6. maj 2021
499
fremhævet tre: 1) Fyldestgørende admini-
strationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvaltningsprocesser, 2) styrkelse af Jura-enheden og intern kon-
trol af forvaltningsprocesser og 3) systematisk opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt forvalt-
ningspraksis.
497
498
499
Bilag – Miljøstyrelsens 10-punktsplan for opfølgning på Drikkevandsredegørelsen.
Bilag – Kommissorium af 5. februar 2021 for Forvaltningsanalyse 2.0.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning på
drikkevandsområdet.
Side 292 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0293.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I det følgende vil først de tre initiativer, som Miljøstyrelsen angav i Drikkevandsredegørelsen, blive gen-
nemgået, jf. afsnit 7, hvorefter de tre ovennævnte initiativer, som styrelsen fremhæver i notatet af 6. maj
2021, bliver gennemgået, jf. afsnit 7.
7.2
Påtænkte initiativer på drikkevandsområdet
I Drikkevandsredegørelsen er det beskrevet, at Miljøstyrelsens plan for genopretning af drikkevandsom-
rådet falder i tre spor: 1) Udarbejdelse af ny procedure for deltagelse i teknisk-faglige EU-komitéer, 2)
styrket fokus på forvaltningen af dispensationer, herunder iagttagelse af Miljøstyrelsens EU-forpligtel-
ser, og 3) 360
0
perspektiv på Miljøstyrelsens vejledningsarbejde.
7.2.1
Procedure for deltagelse i teknisk-faglige EU-komitéer
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen oplyst, at styrelsen vil sikre, at der udarbejdes en skriftlig
procedure for styrelsens deltagelse i EU-møder i ekspertgrupper, komitéer og lignende, hvor styrelsen
enten er selvstændigt ansvarlig eller bidragsyder til Miljøministeriets departement.
Det er i Drikkevandsredegørelsen beskrevet, at tanken med proceduren er, at den skal stille krav om
udarbejdelse af en kommenteret dagsorden med angivelse af den danske position og potentielle konse-
kvenser for Miljøstyrelsens forvaltning og vejledning, der forud for et EU-møde skal godkendes af den
relevante kontorchef. Proceduren skal tilsvarende stille krav om udarbejdelse af afrapportering af mødet,
herunder udarbejdelse af referat fra mødet, der også skal godkendes af den relevante kontorchef. Tanken
med proceduren er desuden, at den skal sikre, at alle relevante problemstillinger deles med relevante
medarbejdere. Ved EU-møder, hvor departementet ikke deltager, tænkes referatet sendt til departemen-
tet til orientering. Proceduren vil gælde for hele Miljøstyrelsen.
I Drikkevandsredegørelsen er det desuden beskrevet, at Miljøstyrelsen vurderer, at der ved repræsenta-
tionen i EU-møder i ekspertgrupper og lignende skal sikres opfyldelse af eventuelle kompetencebehov,
særligt nødvendig juridisk ekspertise. Kompetencebehovet skal enten sikres ved selve repræsentationen
eller ved den forudgående eller efterfølgende sagsbehandling. Den skriftlige procedure tænkes at skulle
indeholde et specifikt krav om, at behov for justering af dansk implementering altid skal vurderes og
afrapporteres.
7.2.1.1
Status
Kammeradvokaten har ved materialeleverance af 25. april 2021 modtaget den af Miljøstyrelsen udarbej-
dede procedure for udarbejdelse og afrapportering på EU-møder i ekspertgrupper, komitéer og lignende.
Side 293 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0294.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7.2.1.2
Implementering
Miljøstyrelsen beskriver i et notat af 27. april 2021
500
, at VFS vil iværksætte flere tiltag for implemente-
ringen på drikkevandsområdet af den nye procedure for deltagelse i teknisk-faglige ekspertgrupper. Mil-
jøstyrelsen har ved høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at notatet ikke forholder sig til implementerin-
gen af proceduren på drikkevandsområdet, men specifikt til implementeringen i enheden VFS
501
.
Enheden vil for det første udarbejde en oversigt over, hvilke teknisk-faglige EU-ekspertgrupper enheden
forventes at skulle deltage i på drikkevandsområdet, enten hvor Miljøstyrelsen efter anmodning fra de-
partementet deltager alene eller sammen med departementet.
502
Oversigten vil tage udgangspunkt i et
udarbejdet snitfladepapir
503
og konkrete aftaler med departementet. Allerede i dag har VFS et samar-
bejde med departementet på området, som efter det i notatet oplyste vil blive formaliseret og dokumen-
teret yderligere. Tanken er, at oversigten skal opdateres løbende og kvalitetssikres én gang årligt.
I forbindelse med den årlige kvalitetssikring af den beskrevne oversigt forventes det, at der sker opsam-
ling på eventuelle generelle tvivlsspørgsmål og problemstillinger, og at der gennemføres et årligt eftersyn
af alle enhedens procedurer med henblik på at sikre anvendelsen og tage stilling til eventuelle opdate-
ringsbehov.
Implementering vil for det andet ske gennem en introduktion af proceduren for relevante medarbejdere
på f.eks. et enhedsmøde eller lignende møde. Her vil det blive muligt at drøfte og afklare eventuelle tvivls-
spørgsmål. Oversigten over, hvilke teknisk-faglige EU-ekspertgrupper enheden forventer at skulle del-
tage i, vil ligeledes blive gennemgået.
Efter relevante medarbejdere er blevet introduceret for proceduren, forventes det, at relevante teams vil
drøfte den konkrete anvendelse af proceduren i forhold til kommende EU-ekspertgruppemøder. Det
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 27. april 2021 om initiativer til sikring af korrekt forvaltning af dispensationer på drikkevands-
området.
500
501
Miljøstyrelsen har ikke oplyst, hvorvidt og i så fald hvordan proceduren for deltagelse i EU-ekspertgrupper tænkes implemen-
teret i andre dele/enheder i styrelsen.
502
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at Vandforsyningsenheden (VFS) deltager i tre EU-ekspertgrupper:
1) Enheden varetager deltagelsen i Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling i henhold til Direktiv om Forvaltning af
Badevandskvalitet. Departementet deltager, hvis der er drøftelser om ændring af direktivet. 2) Enheden deltager i Udvalget for
Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling af Direktivet om Rensning af Byspildevand, hvis der er tekniske drøftelser.
I det tilfælde, der ikke er tekniske drøftelser, varetager departementet deltagelsen. 3) Enheden deltager i Udvalget for Tilpasning
til den Videnskabelige og Tekniske Udvikling i henhold til Direktivet om Kvaliteten af Drikkevand, hvis der er tekniske drøftelser.
I det tilfælde, der ikke er tekniske drøftelser, varetager departementet deltagelsen.
Bilag – Oversigt over ansvar for forberedelse, deltagelse og opfølgning på diverse komiteer i EU-regi på miljøområdet af 10. april
2018.
503
Side 294 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0295.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
forventes ligeledes, at de enkelte teams aftaler konkrete tiltag for implementeringen af proceduren, her-
under hvordan det sikres, at der sker deling af relevante problemstillinger fra EU-møderne med relevante
kollegaer og funktionsledere. Det er forventningen, at de enkelte teams løbende følger op på anvendelsen
af den nye procedure og erfaringerne hermed.
I kommissoriet for Forvaltningsanalyse 2.0 har Miljøstyrelsen oplyst, at proceduren vil blive revideret
ved udgangen af 2021 i lyset af de erfaringer, styrelsen har fået som følge af eftersynet med styrelsens
generelle forvaltning beskrevet nærmere i afsnit 7.3.
7.2.1.3
Indhold
For en beskrivelse af indholdet af proceduren for udarbejdelse og afrapportering på EU-møder i ekspert-
grupper, komitéer og lign. henvises til besvarelse af kommissoriets spørgsmål 2, jf. afsnit 4.11.2.
7.2.2
Styrket fokus på forvaltningen af dispensationer
Miljøstyrelsens Forvaltningsanalyse 2.0 omfatter et eftersyn af Miljøstyrelsens generelle forvaltning, og
eftersynet hermed vil særligt fokusere på væsentlige dispensationsområder i Miljøstyrelsen, eksternt ret-
tede vejledninger og notifikationsforpligtelser.
På baggrund af en kortlægning og de erfaringer, Miljøstyrelsen har gjort sig i forbindelse med gennem-
gangen af drikkevandsområdet, skal en projektgruppe
504
udvikle et konkret koncept og analysedesign til
eftersynet af styrelsens vejledninger og dispensationsområder. Konceptet skal indeholde kriterier for den
konkrete udvælgelse og prioritering af de områder, der skal udtages til gennemsyn. Konceptet skal des-
uden indeholde en plan for håndteringen af de områder, der ikke udtages til gennemsyn. Konceptet vil
inddrage de erfaringer, der bliver gjort på drikkevandsområdet. En direktionskonsulent fra Miljøstyrel-
sen skal koordinere og styre det egentlige eftersyn i samarbejde med styrelsens enheder, herunder Jura-
enheden, samt styrelsens juridiske forvaltningskonsulenter, der vil være ansvarlige for den praktiske
gennemførelse af eftersynet.
505
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at projektgruppen er sammensat af to direktionskonsulenter, en
funktionsleder fra styrelsens enhed VFS, en forvaltningskonsulent og styrelsens IT-chef. Desuden inddrages alle styrelsens forvalt-
ningskonsulenter og den juridiske chef løbende i forbindelse med udarbejdelsen af konceptet.
504
505
Bilag – Kommissorium af 5. februar 2021 for Forvaltningsanalyse 2.0.
Side 295 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0296.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I Drikkevandsredegørelsen er det endvidere beskrevet, at Miljøstyrelsen vil udarbejde en opdateret vej-
ledning til kommunerne om reglerne for at meddele dispensation efter drikkevandsbekendtgørelsen.
506
I
det omfang visse dispensationer efter direktivet fortsat kan tillades, vil Miljøstyrelsen desuden sikre en
lejlighedsvis opfølgning hos kommunerne for at sikre, at der er den nødvendige opmærksomhed på om-
rådet.
Ud over ovenstående påtænkte initiativer har Miljøstyrelsen i Drikkevandredegørelsen oplyst, at styrel-
sen vil udarbejde en procedure for løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder på
drikkevandsområdet. Formålet med videndelingen er at sikre fuld indsigt i forvaltningsområdet og åben-
hed om implikationerne af en kommende dispensationspraksis.
7.2.2.1
Status
I kommissoriet for Forvaltningsanalyse 2.0 har Miljøstyrelsen oplyst, at kortlægningen af eftersynet af
Miljøstyrelsens generelle forvaltning skulle foretages i første kvartal 2021. Det konkrete koncept og ana-
lysedesign, som projektgruppen skal udvikle til brug for eftersynet af styrelsens vejledninger og dispen-
sationsområder, udarbejdes i 2. kvartal 2021.
507
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at ovennævnte kortlægning og koncept er
udarbejdet og godkendt af direktionen, hvorfor eftersynet på den baggrund er igangsat.
Selve eftersynet af drikkevandsområdet skulle ifølge kommissoriet gennemføres i 1. halvår 2021. Efter-
synet med de udvalgte vejledninger og dispensationsområder igangsættes i august 2021 og forventes af-
sluttet inden udgangen af 2021. Eftersyn af øvrige vejledninger og dispensationsområder gennemføres i
2022 og frem. Miljøstyrelsen har dog i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at de vejledninger, styrelsen
finder skal prioriteres højest, vil blive gennemgået inden udgangen af 2021.
I notatet af 27. april 2021
508
beskriver Miljøstyrelsen, at VFS som led i Forvaltningsanalyse 2.0 gennem-
fører et særskilt eftersyn af forvaltningen af dispensationer efter drikkevandbekendtgørelsen.
506
Et udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg blev sendt i høring den 1. juli 2021 med høringsfrist
den 27. august 2021. Udkastet indeholder et nyt kapitel 6 om dispensationer.
507
Bilag - Kommissorium af 5. februar 2021 for Forvaltningsanalyse 2.0
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 27. april 2021 om initiativer til sikring af korrekt forvaltning af dispensationer på drikkevands-
området.
508
Side 296 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0297.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
I forbindelse med VFS’ eftersyn af forvaltningen af dispensationer efter drikkevandsbekendtgørelsen har
enheden udarbejdet to procedurer målrettet forvaltningen heraf:
1) Intern procedure for notifikation af EU-kommissionen om dispensationer på drikkevandsområ-
det
509
, og
2) procedure for løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder
510
.
I lyset af, at 2021-bekendtgørelsen
511
trådte i kraft den 1. juli 2021, er proceduren for notifikation af
Kommissionen om dispensationer på drikkevandsområdet, jf. nr. 1 ovenfor, ikke længere relevant for
forvaltningsområdet, idet dispensationsadgangen i den nye bekendtgørelse er begrænset til nationalt
fastsatte kvalitetskrav. Proceduren behandles derfor ikke nærmere i det følgende.
Kammeradvokaten har ved materialeleverance af 3. maj 2021 modtaget den af Miljøstyrelsen udarbej-
dede procedure for løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder, jf. nr. 2 ovenfor.
7.2.2.2
Implementering
VFS vil efter det oplyste iværksætte flere tiltag med henblik på implementering af den nye procedure for
løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder.
For det første vil enheden efter udstedelsen af 2021-bekendtgørelsen og vejledning hertil, som har været
sendt i høring med høringsfrist den 27. august 2021, udarbejde en oversigt til den løbende registrering af
dispensationer meddelt af kommunerne. Oversigten skal journaliseres og opdateres løbende og skal én
gang årligt kvalitetssikres ved henvendelse til kommuner. Oversigten sendes til departementet og inte-
ressenterne i Vandpanelet. Formålet hermed er at sikre fuld indsigt i forvaltningsområdet og åbenhed
om implikationerne af dispensationspraksis samt et fortsat fokus i kommunerne på at forvalte efter reg-
lerne.
Implementeringen vil for det andet ske gennem en introduktion af proceduren samt oversigt over regi-
strering af dispensationer for relevante medarbejdere i Miljøstyrelsen på f.eks. et enhedsmøde eller lig-
nende møde. Her vil der blive mulighed for en efterfølgende drøftelse og afklaring af eventuelle tvivls-
spørgsmål. Samtidig vil der ske afklaring af mere konkrete tiltag for implementering af proceduren, her-
under 1) visitering og ansvarsplacering af henvendelser fra kommunerne, 2) løbende opdatering af
509
510
Bilag – Procedure af 3. marts 2021 for orientering af EU-Kommissionen om dispensationer til visse drikkevandsparametre.
Bilag – Procedure af 27. april 2021 for løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder efter drikkevandsbe-
kendtgørelsen.
511
Jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Side 297 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0298.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
oversigt over dispensationer og årlig kvalitetssikring heraf og 3) orientering af departementet og rele-
vante interessenter.
I tillæg til selve implementeringen af proceduren vil VFS, når både 2021-bekendtgørelsen og -vejledning
er udstedt, foretage en samlet vurdering af, hvilke procedurer og administrationsgrundlag der er rele-
vante fremadrettet, samt foretage eventuelle justeringer i proceduren m.v. i lyset af 2021-bekendtgørel-
sen. Dette vil eventuelt ske på et teammøde eller lignende møde. Ligeledes vil der blive taget stilling til,
om der skal iværksættes yderligere tiltag til implementering af proceduren, herunder oplæring, videns-
deling og erfaringsopsamling, samt dokumentation og rapportering.
7.2.2.3
Indhold
Procedure for løbende deling af viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder efter drikkevandsbe-
kendtgørelsen beskriver de handlinger, som iværksættes i VFS i forhold til at sikre løbende deling af
viden om udnyttelse af dispensationsmuligheder efter drikkevandsbekendtgørelsen til departementet og
relevante interessenter.
Miljøstyrelsen vil sikre fuld indsigt i forvaltningsområdet og åbenhed om implikationerne af en kom-
mende dispensationspraksis ved løbende at vedligeholde en samlet oversigt over alle dispensationer med-
delt efter §§ 16-21 i 2021-bekendtgørelsen, som kommunerne sender i kopi til Miljøstyrelsen. Denne over-
sigt skal sendes til departementet samt interessenterne i Vandpanelet til orientering.
7.2.3
360
°
perspektiv på Miljøstyrelsens vejledningsarbejde
Miljøstyrelsen har i Drikkevandsredegørelsen oplyst, at styrelsen vil udarbejde en intern procedure for
udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger for at sikre, at vejledninger er i overensstemmelse med
den bagvedliggende regulering. Det er således målet, at det skal sikres, at vejledninger ikke alene baserer
sig på det relevante regelgrundlag, men at udarbejdelse af vejledninger også sker i dialog med departe-
mentet for på den måde at sikre, at relevant fortolkning af direktiver inddrages i vejledningen.
VFS har i forbindelse med sit eftersyn af drikkevandsområdet opdateret vejledningen til kommunerne
om reglerne for dispensationer efter drikkevandsbekendtgørelsen. Vejledningen skal afspejle den seneste
ændring af drikkevandbekendtgørelsen
512
, hvorefter dispensationsadgangen er begrænset til nationalt
fastsatte kvalitetskrav. Formålet med den opdaterede vejledning er at yde fyldestgørende og retvisende
vejledning om reglerne og dermed sikre korrekt forvaltning i kommunerne. Et udkast til ny vejledning
512
Jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (2021-bekendtgørelsen).
Side 298 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0299.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er på den baggrund den 1. juli 2021 sendt i høring
med høringsfrist den 27. august 2021, og dette udkast indeholder bl.a. et nyt kapitel 6 om dispensationer.
I Miljøstyrelsens notat af 27. april 2021
513
er det beskrevet, at arbejdet i VFS med opdatering af vejled-
ningen til kommunerne har dannet grundlag for, at der i regi af Forvaltningsanalyse 2.0 er udarbejdet
en generel intern procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger på tværs
af fagområder.
7.2.3.1
Status
Som nævnt har Miljøstyrelsen den 1. juli 2021 sendt et nyt udkast til vejledning om vandkvalitet og tilsyn
med vandforsyningsanlæg i høring med høringsfrist den 27. august 2021. Udkastet til vejledning inde-
holder bl.a. et nyt kapitel 6 om dispensationer.
For så vidt angår intern procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger, har Kammerad-
vokaten den 25. april 2021 modtaget proceduren.
514 515
Miljøstyrelsen har i høringsssvar af 30. august 2021 oplyst, at eftersynet med Miljøstyrelsens vejlednin-
ger er igangsat, jf. også det i afsnit 7.2.2.1 anførte.
7.2.3.2
Implementering
Miljøstyrelsen har oplyst, at VFS i forlængelse af udstedelsen af den opdaterede vejledning vil udsende
vejledningen til alle kommuner i Danmark sammen med en kort beskrivelse af særlige opmærksomheds-
punkter samt orientering om den nye proces for årlig opfølgning på udnyttelse af dispensationsmulighe-
der.
Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen vil have fokus på at udbrede kendskabet til 2021-bekendt-
gørelsen og den opdaterede vejledning i alle relevante sammenhænge.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 27. april 2021 om initiativer til sikring af korrekt forvaltning af dispensationer på drikkevands-
området.
513
514
515
Bilag – Procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger (udateret).
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at proceduren er godkendt af Miljøstyrelsens direktion den 12. april
2021, og er endelig med det forbehold, at den revideres ved udgangen af 2021 i lyset af erfaringerne fra eftersynet af styrelsens
vejledninger.
Side 299 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0300.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
For så vidt angår den praktiske implementering af den af Miljøstyrelsen udarbejdede interne procedure
for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger, har Kammeradvokaten ikke modtaget materiale, der
konkret beskriver, hvorledes dette i praksis skal ske. Miljøstyrelsen har dog i høringssvar af 30. august
2021 oplyst, at proceduren er præsenteret og udsendt til alle chefer i styrelsen, ligesom den vil være
tilgængelig i styrelsens kvalitetsledelsessystem. Det er som udgangspunkt kontorcheferne, der herefter
har ansvaret for at vurdere, hvordan proceduren bedst muligt implementeres i den enkelte enhed og
efterleves i det løbende arbejde med udarbejdelse og opdatering af vejledninger. Miljøstyrelsen har desu-
den oplyst, at der en gang årligt fra centralt hold vil blive foretaget en opfølgning på vejledningerne for
at sikre et løbende og ajourført overblik over alle vejledninger i styrelsen og over, hvornår vejledningerne
senest er opdateret.
I kommissoriet for Forvaltningsanalyse 2.0 har Miljøstyrelsen oplyst, at proceduren for udarbejdelse og
vedligeholdelse af vejledninger vil blive revideret ved udgangen af 2021 i lyset af de erfaringer, styrelsen
har fået som følge af eftersynet med styrelsens generelle forvaltning.
7.2.3.3
Indhold af Miljøstyrelsens procedure for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger
For en beskrivelse af indholdet af proceduren for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger henvises
der til besvarelsen af kommissoriets spørgsmål 2, jf. ovenfor i afsnit 4.11.1.
7.2.3.4
Indholdet af ny vejledning til kommunerne om reglerne for dispensationer efter drikkevandsbe-
kendtgørelsen
Miljøstyrelsen sendte den 1. juli 2021 udkast til ny vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-
ningsanlæg i høring med høringsfrist den 27. august 2021.
Vejledningen erstatter den gældende vejledning fra 2014. Dog blev der i 2017 sendt et udkast til nye
kapitler 2, 3 og 4 i vejledningen i høring. Kapitlerne omhandlede henholdsvis vandkvalitet, kontrol med
vandkvaliteten og tilrettelæggelsen af undersøgelsen af vandkvaliteten. Baggrunden for udarbejdelsen
af de nye kapitler i 2017 var ændringen af drikkevandsbekendtgørelsen, som blev gennemført ved be-
kendtgørelse nr. 1147 af 24. oktober 2017. De nye kapitler er ikke endeligt udstedt. Dog opfordrer Miljø-
styrelsen på sin hjemmeside til at anvende de tre kapitler i udkastet fra 2017, frem for kapitlerne i den
gældende vejledning fra 2014.
Side 300 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0301.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Vejledningen, der har været sendt i høring med høringsfrist den 27. august 2021, er udarbejdet på grund-
lag af reglerne i 2021-bekendtgørelsen
516
, der trådte i kraft den 1. juli 2021. Udkastet til vejledning inde-
holder et nyt kapitel 6 om dispensationer, der tager udgangspunkt i, at det ikke længere er muligt at
dispensere fra drikkevandsdirektivets kvalitetskrav i længere tid end 30 dage
517
. Desuden er kapitel 2, 3
og 4 i det udkast, der blev sendt i høring i 2017, indarbejdet i det nye udkast, ligesom der er sket en
generel opdatering af vejledningen, herunder navnlig med henblik på at sikre, at vejledningen er i over-
ensstemmelse med 2021-bekendtgørelsen. Udkastet, der er sendt i høring den 1. juli 2021, udgør således
et samlet opdateret grundlag for forvaltningen af reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen.
7.3
Yderligere initiativer
Miljøstyrelsen har i notat af 27. april 2021
518
introduceret en række yderligere og mere generelle initia-
tiver, der iværksættes som led i styrelsens bredere forvaltningsanalyser. Initiativerne, der skal være med
til at sikre styrket fokus på god forvaltning hos både medarbejdere og ledelse, bidrager dog ligeledes til
sikringen af korrekt forvaltning af drikkevandsområdet, hvorfor de beskrives nærmere i det følgende.
Blandt initiativer med et bredere sigte, som samtidig bidrager til sikring af korrekt forvaltning på drik-
kevandsområdet, har Miljøstyrelsen i notat af 6. maj 2021
519
fremhævet tre: 1) Fyldestgørende admini-
strationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvaltningsprocesser, 2) styrkelse af Jura-enheden og intern kon-
trol af forvaltningsprocesser og 3) systematisk opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt forvalt-
ningspraksis.
7.3.1
Fyldestgørende administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvaltningsprocesser
Miljøstyrelsens direktion besluttede som beskrevet i afsnit 7.1 i januar 2020 at gennemføre Forvaltnings-
analyse 1.0, der bl.a. resulterede i, at styrelsen iværksatte arbejdet med at udarbejde fyldestgørende ad-
ministrationsgrundlag for 57 af Miljøstyrelsens i alt 250 forvaltningsprocesser. Administrationsgrundla-
gene for de enkelte forvaltningsprocesser skulle indeholde en beskrivelse af det relevante regelgrundlag,
sagsgangene, procedurer m.v.
516
517
518
Jf. bekendtgørelse nr. 1110 af 30. maj 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Se f.eks. side 54 i udkastet til vejledning.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 27. april 2021 om initiativer til sikring af korrekt forvaltning af dispensationer på drikkevands-
området.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning på
drikkevandsområdet.
519
Side 301 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0302.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Miljøstyrelsen har i sit notat af 6. maj 2021
520
oplyst, at der også skal udarbejdes nyt administrations-
grundlag eller opdateret administrationsgrundlag for de resterende 187 forvaltningsprocesser, der ikke
var en del af compliance-analysen.
Til brug for udarbejdelse af administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvaltningsprocesser har Miljø-
styrelsen som led i Forvaltningsanalyse 1.0 udviklet en tværgående tjekliste med obligatoriske elemen-
ter, der som minimum skal indgå i alle administrationsgrundlag udarbejdet af Miljøstyrelsen.
521 522
Alle
administrationsgrundlag skal således indeholde følgende:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Formål og ansvarsfordeling,
regelgrundlag,
henvisning til generelle forvaltningsretlige regler og forhold omkring persondata,
systemunderstøttelse,
skitsering af proces,
opmærksomhedspunkter, og
beskrivelse af sagsgange.
Tjeklisten indeholder også en række obligatoriske processpecifikke elementer for Miljøstyrelsens tre stan-
dardprocesser:
1) Tilskud,
2) afgørelser og ansøgninger, og
3) tilsyn og kontrol.
Miljøstyrelsen har i tillæg til den tværgående tjekliste til udarbejdelse af administrationsgrundlag ud-
viklet en række skabeloner, der med fordel kan anvendes ved selve udarbejdelsen af administrations-
grundlag. Skabelonerne er målrettet Miljøstyrelsens tre standardprocesser; tilskud
523
, afgørelser og an-
søgninger
524
samt tilsyn og kontrol
525
, og der er udarbejdet en skabelon for administrationsgrundlag for
520
521
522
Bilag – Ibid.
Bilag – Tjekliste med minimumskrav til administrationsgrundlag (udateret).
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at tjeklisten er endelig og godkendt af Miljøstyrelsens direktion den
18. januar 2021.
523
Bilag – Skabelon til administrationsgrundlag for tilskud.
Bilag – Skabelon til administrationsgrundlag for afgørelser og ansøgninger.
Bilag – Skabelon til administrationsgrundlag for tilsyn og kontrol.
524
525
Side 302 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0303.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
sager af disse typer for henholdsvis over eller under 100 timer. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet et
udkast til det obligatoriske afsnit i administrationsgrundlaget om generelle forvaltningsretlige regler.
526
527
Enhedernes arbejde med at udarbejde administrationsgrundlag skal underbygges af Miljøstyrelsens mål
om, at der igangsættes konkrete initiativer i de enkelte enheder, der skal sikre, at administrationsgrund-
lagene implementeres i sagsbehandlingen og anvendes i praksis.
7.3.1.1
Status
Miljøstyrelsen har oplyst, at arbejdet med færdiggørelse af fyldestgørende administrationsgrundlag for
de 57 udvalgte forvaltningsprocesser skulle foregå i 1. kvartal 2021.
528
I Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021
529
er det beskrevet, at Miljøstyrelsens enheder fik en længere frist
til at udarbejde eller opdatere administrationsgrundlag for de resterende 187 forvaltningsprocesser, der
ikke indgik i compliance-analysen.
På arbejdsgruppemødet den 26. april 2021 mellem Miljøministeriets departement, Miljøstyrelsen og
Kammeradvokaten oplyste Miljøstyrelsen, at styrelsens Forvaltningsanalyse 1.0 var ved at være i mål
for så vidt angår udarbejdelse af administrationsgrundlag.
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at listen over forvaltningspro-
cesser i styrelsen løbende ajourføres. Ved sidste gennemgang i juni 2021 var der identificeret i alt 246
forvaltningsprocesser i Miljøstyrelsen. Ud af de 246 processer foreligger der et administrationsgrundlag
for 218 processer.
Opdatering af de administrationsgrundlag, der anses for fyldestgørende, så disse kommer til at være i
overensstemmelse med styrelsens tjekliste over minimumskrav til administrationsgrundlag
530
, udestår.
Bilag – Afsnit vedr. generelle forvaltningsretlige regler, som der efter det i afsnittet oplyste skal linkes til i alle administrations-
grundlag.
526
527
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 oplyst, at det obligatoriske afsnit i administrationsgrundlaget om generelle
forvaltningsretlige regler er godkendt af styrelsens direktion den 18. januar 2021.
528
Se f.eks. Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning af
drikkevandsområdet.
529
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning på
drikkevandsområdet.
530
Bilag – Tjekliste med minimumskrav til administrationsgrundlag (udateret).
Side 303 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0304.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Styrelsens enheder har fået frist til udgangen af 2021 til at fuldføre denne opgave. Opdateringen af re-
sterende processer er forsinket, hvilket i overvejende grad skyldes ressourcemæssige udfordringer i de
enkelte enheder eller behov for konkrete politiske afklaringer på området eller afklaringer i forhold til
samarbejdsaftaler med andre myndigheder eller lignende.
Administrationsgrundlag for en fjerdedel af forvaltningsprocesserne forventes at være færdige eller op-
dateret i løbet af 3. kvartal 2021, mens lidt over halvdelen forventes at være færdige eller opdateret ved
udgangen af 2021 eller i takt med, at samarbejdsaftaler færdiggøres. Administrationsgrundlag for 6 pro-
cesser afventer endelig politisk afklaring, der forventes at foreligge i foråret 2022.
7.3.2
Styrkelse af Jura-enheden og intern kontrol af forvaltningsprocesser
Miljøstyrelsen vil som led i sin opfølgning på styrelsens generelle forvaltning styrke styrelsens Jura-
enhed både med hensyn til ledelse og medarbejdere. Formålet med styrkelsen af enheden er at under-
støtte og sikre et stort forvaltningsfokus i hele Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i forbindelse med For-
valtningsanalyse 2.0 bl.a. etableret et sekretariat med ophæng i direktionen til at styre og koordinere
opfølgningsarbejdet med forvaltningen.
531
Hvad angår styrkelsen af styrelsens Jura-enhed, har Miljøstyrelsen i notat af 6. maj 2021
532
oplyst, at
enheden vil blive styrket med 4 juridiske forvaltningskonsulenter knyttet til hvert af styrelsens fire fag-
lige centre samt en ny juridisk kontorchef, som i tæt samarbejde med enhedslederne skal understøtte og
sikre et fortsat fokus på forvaltningen samt styre og koordinere opfølgning på forvaltningsanalyserne.
Jura-enheden skal bl.a. bidrage til, at Miljøstyrelsen får gennemført en intern kontrol af 10-15 forvalt-
ningsprocesser årligt. Formålet med kontrollen er bl.a. at sikre, at de opdaterede administrationsgrund-
lag udarbejdet som led i Forvaltningsanalyse 1.0 er fyldestgørende og i overensstemmelse med gældende
national lovgivning og regler. Formålet er endvidere at kontrollere, at der administreres og vejledes kor-
rekt efter de nationale regler på de enkelte fagområder, at generelle forvaltningsretlige regler overholdes,
samt at Miljøstyrelsens enheder administrerer forvaltningen af dens områder efter de udarbejdede ad-
ministrationsgrundlag.
531
532
Bilag – Miljøstyrelsens 10-punktsplan for opfølgning på Drikkevandsredegørelsen mv.
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning på
drikkevandsområdet.
Side 304 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0305.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
Den konkrete udvælgelse af forvaltningsprocesser, der skal udtages til kontrol, skal efter det oplyste ske
på baggrund af en risikobaseret tilgang ud fra de risikoparametre, der blev anvendt i Forvaltningsanalyse
1.0
533
. Andre relevante hensyn kan dog også indgå, f.eks. høj politisk bevågenhed.
For hvert af de udvalgte forvaltningsprocesser gennemgås 2-3 sager, der udvælges tilfældigt med ud-
gangspunkt i en sagsliste for de sidste tre måneder. Gennemgangen af sagerne tager udgangspunkt i tre
trin med mulighed for på årlig basis at kunne sætte fokus på yderligere aspekter af sagsbehandlingen.
De tre trin er 1) gennemgang af skriftligt materiale fra sagsbehandlingen, herunder administrations-
grundlag, 2) interview med relevant(e) sagsbehandler(e), herunder afklaring af tvivlsspørgsmål, afvigel-
ser m.v., og 3) drøftelse af fund og bemærkninger i enhedsledelsen, herunder om administrationsgrund-
laget er i overensstemmelse med regelgrundlaget, om det generelt er tilstrækkeligt, og om sagsbehand-
lingen er i overensstemmelse med administrations- og regelgrundlaget.
På baggrund af Jura-enhedens gennemgang og efterfølgende drøftelse med den relevante fagenhed skal
fagenheden udarbejde en handleplan, som skal imødekomme eventuelle konkrete bemærkninger, som
Jura-enheden har haft i forbindelse med enhedens gennemgang af forvaltningsprocessen. Jura-enheden
skal ligeledes årligt udarbejde en samlet afrapportering på de gennemførte kontroller til Miljøstyrelsens
direktion og Miljøministeriets departement.
7.3.2.1
Status
I Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021
534
har styrelsen oplyst, at Jura-enheden i styrelsen pr. 1 maj 2021
er blevet styrket med 4 juridiske forvaltningskonsulenter samt en ny juridisk kontorchef.
Miljøstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen forventer at gennemføre ca. 10 interne kontroller af for-
valtningsprocesser i 2. halvår af 2021 på baggrund af en udvælgelsesproces besluttet i direktionen.
533
Miljøstyrelsen har i høringssvar af 30. august 2021 på forespørgsel oplyst, at forvaltningsprocesserne i Forvaltningsanalyse 1.0
blev vurderet på baggrund af følgende 14 risikoparametre: 1) mangelfuldt administrationsgrundlag og særlig relevant forvaltnings-
risici, 2) manglende vurderingskriterier og utilstrækkelig begrundelse, 3) manglende kvalitetssikring, 4) manglende kompetencer
og særlig sårbarhed i forvaltningen, 5) få sagsbehandlere på området, 6) stærke erhvervsinteresser, 7) manglende dokumentation
af sagsbehandlingen, 8) forudsætter høj grad af koordination, 9) manglende fristoverholdelse, 10) stor sagsvolumen, 11) fejlbehæftet
afgørelser, 12) kompliceret regelgrundlag, 13) kendte problemer og 14) manglende eftersyn. Styrelsen har videre oplyst, at der på
årlig basis prioriteres, hvilke af de 14 parametre, der skal lægges til grund for udvælgelsen af forvaltningsprocesser til intern
kontrol.
534
Bilag – Miljøstyrelsens notat af 6. maj 2021 – Uddybet beskrivelse af yderligere initiativer til sikring af korrekt forvaltning på
drikkevandsområdet.
Side 305 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0306.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
7.3.3
Systematisk opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt forvaltningspraksis
Miljøstyrelsen har i sit notat af 6. maj 2021
535
beskrevet, at den som led i Forvaltningsanalyse 2.0 og
arbejdet med de interne kontroller beskrevet i afsnit 7.3.2 har udviklet et koncept og et fast årshjul for
systematisk opfølgning på enhedernes arbejde med god forvaltningskultur og korrekt forvaltningsprak-
sis. Konceptet tager udgangspunkt i Statens BI (Business Intelligence) udviklet af Økonomistyrelsen til
at understøtte rapportering og analyse i statslige institutioner.
Det påtænkes, at kontorchefer og vicedirektører på kvartalsvise møder drøfter status på forvaltningspro-
cesser og kvalitetssikring af administrationsgrundlag samt håndtering af særlige opmærksomhedspunk-
ter ud fra aktuelle risikovurderinger, HR-data, økonomi m.v. i Statens BI. Miljøstyrelsen har i hørings-
svar af 30. august 2021 desuden oplyst, at der på disse kvartalsvise møder desuden vil blive samlet op på
resultaterne af de interne kontroller og fremdriften på udarbejdede handleplaner som beskrevet i afsnit
7.3.2 ovenfor.
7.3.3.1
Status
I notat af 6. maj 2021
536
har Miljøstyrelsen oplyst, at konceptet for systematisk opfølgning på enhedernes
arbejde med god forvaltningskultur og korrekt forvaltningspraksis forventes udrullet og løbende udbyg-
get i løbet af 2021.
7.4
Samlet vurdering af de påtænkte initiativer
I denne rapport har vi påpeget forskellige kritiske forhold vedrørende den hidtidige håndtering af drik-
kevandsområdet, herunder navnlig vedrørende håndteringen af dispensationer fra kvalitetskravene i
drikkevandsbekendtgørelsen, ligesom vi har fundet anledning til at påpege visse kritiske forhold vedrø-
rende den aktuelle håndtering af området. Der er dog ikke fremkommet afgørende nye forhold, som giver
anledning til i nævneværdigt omfang at skærpe den kritik af Miljøstyrelsen, der allerede blev udtrykt af
Miljøministeriets departement i dets notits af 26. november 2020 om Miljøstyrelsens redegørelse for hæn-
delsesforløbet vedrørende sag om drikkevandsdirektivet.
Hvad angår de fremadrettede initiativer, som er beskrevet i indeværende kapitel, er det Kammeradvo-
katens helt umiddelbare vurdering, at Miljøstyrelsens initiativer til fremover at sikre sagsbehandlingen
på drikkevandsområdet er tilstrækkelige. Det bemærkes dog samtidig, at initiativerne enten er ved at
blive implementeret eller endnu ikke er iværksat, og at det derfor er for tidligt at foretage en endelig
535
536
Bilag – Ibid.
Bilag – Ibid.
Side 306 / 307
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 772: Kammeradvokatens undersøgelse af drikkevandsområdet
2443708_0307.png
5. SEPTEMBER 2021
4015372 SGJ / JTSO / DAGA
vurdering af initiativernes tilstrækkelighed. Hvorvidt de påtænkte initiativer viser sig at være tilstræk-
kelige, vil således i sidste ende afhænge af deres nærmere udformning og den praktiske gennemførelse
af dem.
Kammeradvokaten finder samtidig, at 2021-bekendtgørelsen indeholder en tilstrækkelig tilpasning af
reglerne på området – herunder navnlig ved dens tydelige opdeling mellem på den ene side kvalitetskrav,
som følger af drikkevandsdirektivet, og på den anden side kvalitetskrav, som er nationalt fastsat. Desu-
den er det vores umiddelbare vurdering, at udkastet til ny drikkevandsvejledning opfylder det behov for
vejledning om 2021-bekendtgørelsens regler, som navnlig kommunerne måtte have, idet det dog fortsat
udestår at behandle eventuelle høringssvar til udkastet, herunder fra kommunerne.
Hvad angår de konkrete initiativer på drikkevandsområdet (procedure for deltagelse i teknisk-faglige
EU-komitéer, styrket fokus på forvaltningen af dispensationer og 360
0
perspektiv på Miljøstyrelsens vej-
ledningsarbejde) er der tale om hensigtsmæssige initiativer. Det bemærkes, at der for alle tre initiativers
vedkommende er planlagt en evaluering af dem ved udgangen af 2021. Efter vores opfattelse er det hen-
sigtsmæssigt på denne vis at fastlægge processer for evaluering af sine sagsgange. Denne tilgang med-
virker til at styrke robustheden af sagsgange. Et særligt opmærksomhedspunkt ved evalueringerne bør
være, om de pågældende sagsgange er blevet tilstrækkeligt indarbejdede og reelt følges i organisationen.
Der kan således i almindelighed være en tendens til, at man ved gennemførelsen af denne type foran-
dringsprocesser fokuserer mest på, om der foreligger skriftlige beskrivelser af de fornødne sagsgange, og
mindre på, om sagsgangene rent faktisk følges.
Hvad angår de bredere initiativer, som Miljøstyrelsen har iværksat, og som er af særlig relevans for drik-
kevandsområdet (udarbejdelse af fyldestgørende administrationsgrundlag for Miljøstyrelsens forvalt-
ningsprocesser, styrkelse af Jura-enheden og intern kontrol af forvaltningsprocesser samt systematisk
opfølgning på god forvaltningskultur og korrekt anvendelse af forvaltningspraksis i Miljøstyrelsen), er
det ligeledes Kammeradvokatens helt umiddelbare opfattelse, at der er tale om hensigtsmæssige initia-
tiver. Det er således hensigtsmæssigt, at styrelsen har et bredere og mere overordnet perspektiv på sin
forvaltningsopgave, herunder at den ikke blot betragter sine opgaver som løsrevne og enkeltstående op-
gaver, men at den arbejder med styrelsens generelle forvaltningskultur og -praksis. Som et eksempel på
et hensigtsmæssigt tværgående konkret initiativ kan nævnes tjeklisten med obligatoriske elementer, der
som minimum skal indgå i alle administrationsgrundlag. Som et andet håndgribeligt initiativ til styr-
kelse af forvaltningen af styrelsens opgaver skal fremhæves ansættelsen af fire juridiske forvaltnings-
konsulenter og en ny juridisk kontorchef.
Side 307 / 307