Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 77
Offentligt
Miljøminister
Lea Wermelin
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Thorsø 29. oktober 2020
Farligt affald dumpet på andres ejendom
Thorsø Menighedsråd har ansvaret for et skovareal vi er administrator af
Præsteskoven. Forleden blev jeg
som formand kontaktet, at der var dumpet 10 spande med farligt affald i skoven.
En borger havde forinden anmeldt dumpingen til Favrskov Kommune, som opfordrede til selv at fjerne det.
Jeg tog straks ved henvendelsen kontakt til politiet og anmelde fundet. Her blev jeg henvist til at lave
direkte opkald på 112 og blev her henvist til BRAND og REDNING. Efter flere samtaler, blev der aftalt
afhentning samme aften med BRAND og REDNINGs miljøvogn. Jeg mødtes med indsats leder og
redningspersonalet i skoven samme aften. Jeg havde forinden oplyst om mærkning på de dumpede spande.
BRAND og REDNING var omhyggelige med håndteringen af det farlige affald og tog det med i depot.
Jeg fik oplyst de ville aflevere det på et kemiafleveringssted.
En forundring om ansvar
Få dage senere fik jeg henvendelse fra Favrskov Kommune. Her blev det oplyst, at jeg skulle hente affaldet
hos BRAND og REDNING i deres depot. Evt. på en trailer da det var vort ansvar at få det fjernet og betale for
dette. Jeg var dybt forundret og modvillig mod dette. Jeg havde jo sikret der ikke sket forurening af farligt
affald, efter den hensynsløs hensættelse, ved at anmelde dette. Nu var det pludselig blevet mit problem
som jeg endog skulle betale for. Det udfordrede min rets følelse. Jeg var og er fortsat af den mening, at det
måtte være noget vi løste i fællesskabet
det offentlige. Jeg fik følgende svar fra kommunen:
”Det er beklageligt når affald dumpes, så falder regningen desværre på ejer, da det er ejers ansvar når der
ligger affald på ejendommen. Der kan selvfølgelig ske anmeldelse til politiet og findes den skyldige dømmes
og derved komme til at betale for bortskaffelse/erstatning mv.”
Rent faktisk anmeldte jeg til politiet men har ikke hørt mere om dette. Jeg er ikke senere blevet kontaktet af
politiet om fundet.
Jeg nægtede selv at hente affaldet på en trailer, da jeg jo ved et evt. uheld ville blive pålagt ansvar ved
uforsvarlig transport med farligt stof. Kontakt til en vognmand var svaret også, at skulle han flytte det til en
kommunal genbrugsplads, skulle han have special godkendelse og uddannelse. Så han ville ikke udføre
opgaven.
Hvad er der nu sket?
Nu har BRAND og REDNING så den 9. oktober afleveret affaldet på en af Favrskov Kommunes
genbrugspladser. Jeg har modtaget en regning på kr. 1.218,75 for transporten af dette. Normalt skulle jeg
også have betalt for at få det bortskaffe hos kommunen. Det blev undladt i dette tilfælde, da det var en
privat borger der havde lavet første anmeldelse.
Den kommunale miljøingeniør oplyser, at det er noget der sker ofte og til stor frustration for de lodsejere,
der bliver pålagt at betale for dette. En helt naturlig reaktion, da vi jo er helt uden skyld og eller årsag til
dette. Det letteste vil jo være passivitet, ved blot at lade det forblive til forurening af naturen. Ofte vil
graden af farlighed være ukendt.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Kopi af henvendelse fra Thorsø Menighedsråd til miljøministeren om farligt affald dumpet på andres ejendom
2271425_0002.png
Undren
Det undrer at en virksomhed eller person der smider farligt affald i naturen herved kan overdrage ansvaret
for oprydning til ejeren af det pågældende naturområde.
Det burde overvejes at ansvaret blev ført tilbage til producenten af det farlige stof, hvis miljøforureneren
ikke findes. Det er rets krænkende at miljøforureneren med måske ulovlig anskaffelse, kan overdrage
ansvaret også økonomisk, til den helt uskyldige person der påtager sig oprydningen.
Anbefaling
Jeg oplever en total mangel på anstændig retsstilling, at der bliver pålagt lodsejere at betale for oprydning
efter ukendtes dumping af farligt affald. Det bør være en offentlig opgave. Jeg har brugt mange timer på
dette, og så oveni skal der også betales for noget hvor jeg alene har som formål at afhjælpe andres
miljøsvineri. Det er fuldstændig urimeligt og fremmer ikke miljøbevidstheden.
Den kommunale medarbejder forstår min frustration, men siger sådan er reglerne. Jeg anbefaler der tages
initiativ til at lovgivningen på dette område ændres. Alternativt der udsendes en ændret vejledning til de
kommunale myndigheder.
Jeg ser frem til der handles til gavn for miljøet og ikke fortsættes med snæver juridisk og økonomiske
ansvars forskydninger til uskyldige personer.
Venlig hilsen
Erik Bertelsen
Formand
Thorsø Menighedsråd
[email protected]
7175 2333
Kopi til:
Folketingets Miljøudvalg
Favrskov kommunes Teknik og Miljø udvalg