Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global Klimahand-
ling
Dato
9. september 2021
J nr.
2021-3244
Forslag til ændring af forordningerne (EU) 2018/841 om omfang, simpli-
ficering af opfyldelse af regler, opstillelse af nationale mål for 2030 og
forpligtelse til kollektivt at opnå klimaneutralitet i 2035 inden for areal-
anvendelse, skovbrug og landbrugssektoren, og (EU) 2018/1999 om for-
bedring af monitorering, rapportering, sporing af forbedring og revide-
ring
(”LULUCF-forordningen” og ”governance-forordningen”)
KOM (2021) 554
Notatet oversendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg samt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021,
som en del af ’Fit for 55’-pakken
mhp.
at udmønte EU’s øgede 2030-klimamål,
offentliggjort et forslag til ændring af LU-
LUCF-forordningen samt governance-forordningen. For så vidt angår LULUCF-for-
ordningen, foreslår Kommissionen ingen signifikante ændringer for perioden 2021-
2025. Således skal medlemslandene fortsat sikre, at kulstofbalancen i jorder og
skove i hvert medlemsland ikke forringes med forøget udslip af drivhusgasser til at-
mosfæren til følge. I perioden 2026-2030 skal hvert medlemsland opfylde årlige fast-
satte mål, der bidrager til et styrket fælleseuropæisk nettooptagsmål i sektoren på
310 mio. ton CO
2
e i 2030. Forslaget indeholder ændringer af regnskabsreglerne for
drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører udlednin-
ger og optag fra jorder og skove (LULUCF), samt brugen af fleksibilitetsmekanismer
med henblik på at opfylde nationale målsætninger. Fra 2031 foreslår Kommissionen,
at udledninger og optag fra LULUCF-sektoren reguleres sammen med udledninger
fra landbruget i en fælles landsektor. Landsektoren skal på EU-plan være klimaneu-
tral fra 2035. I forslaget lægges endvidere op til ændring af governance-forordningen,
så denne tilpasses revisionen af LULUCF-forordningen, herunder styrkede krav til
monitorering og rapportering samt sporing af medlemslandes arbejde mod målene.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at kunne
medføre økonomiske konsekvenser.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af driv-
husgasser i LULUCF-sektoren, samt at forslaget indeholder etablering af en land-
sektor fra 2031, der samler udledninger og optag fra LULUCF- og landbrugssekto-
ren. Regeringen vil analysere forslaget og konsekvenser herved nærmere med hen-
blik på at tage nærmere stilling til forslaget.
Side 1/12