Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 768
Offentligt
2443295_0001.png
NOTAT
Revideret
Den 25. august 2021
Præciseret notat
Effekter af Conservation Agriculture og støttemuligheder til
dyrkningsformen
Problemstilling
Dette notat sammenfatter den nyeste viden om Conservation Agriculture (CA) og redegør for de mulige
støtteordninger for CA-landbrugere. Notatet bygger primært på Aarhus Universitets (AU) vidensyntese
om CA fra oktober 2020
1
. Vidensyntesen er oversendt til Folketinget den 2. november 2020 (MOF alm.
del Bilag 83).
Baggrund
CA er en dyrkningsform, der bygger på tre hovedprincipper: minimal jordbearbejdning, permanent
jorddække og alsidigt sædskifte. I vidensyntesen vurderede AU både effekterne af CA som samlet
dyrkningssystem og af de tre delelementer hver for sig. AUs vurderinger er baseret på nyeste danske og
internationale forskningsresultater. AU bekræfter, at effekterne på biodiversitet, kvælstofudvaskning,
drivhusgasudledninger og fosforforurening er overordnet positive, men resultaterne fra feltforsøgene er
ikke entydige, muligvis pga. et for spinkelt datagrundlag. Der er ikke klar entydighed om
størrelsesordenen af effekterne, og disse er heller ikke kvantificeret i vidensyntesen.
Følgende hovedpointer fra vidensyntesen kan fremhæves:
Der praktiseres CA på maksimalt 2 pct. af det dyrkede areal i Danmark, primært på Fyn og
Østsjælland.
AU konkluderer ikke, hvad den samlede klimaeffekt ved CA er. Kulstoflagringen i jorden øges, og
brændstofforbruget mindskes, men lattergasudledningen fra nedbrydning af planterester øges
også. Dog kan pløjefri dyrkning og direkte såning medføre mindsket tab af lattergas som
konsekvens af, at planteresterne forbliver på jordoverfladen. Den samlede effekt af CA på
lattergasemissionen vurderes dog som usikker. AU understreger behov for yderligere forskning
for at få kvantificeret klimaeffekten.
Effekten af reduceret jordbearbejdning på kvælstofudvaskningen er ikke entydig. Eksisterende
feltforsøg viser modstridende resultater. Dog vil CA i kraft af høj andel af efterafgrøder,
omfattende plantedække året rundt og efterladt halm i marken medføre lavere
kvælstofudvaskning end i langvarige kornbaserede pløjede systemer.
1
Munkholm, L. J., Hansen, E. M., Melander, B., Kudsk, P., Jørgensen, L. N., Heckrath, G. J., Ravnskov, S. og
Axelsen, J. 2020 Vidensyntese om Conservation Agriculture. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug. 134 s. DCA rapport nr. 177
https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport177.pdf
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780
København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lbst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 768: Præcisering af notat om Conservation Agriculture
2443295_0002.png
Minimal jordbearbejdning fungerer dårligt hos kartoffeldyrkere og i systemer med fast
husdyrgødning.
Nettoeffekten på fosfortab afhænger stærkt af topografi, jordtype, dræn og klima. CA mindsker
vind- og vanderosion og dermed partikelbåren fosfortab. Men risiko for tab af opløst fosfor øges
pga. øget forekomst af makroporetransport ved direkte såning. I videnssyntesen fra Aarhus
Universitet om CA er dette kun vist for en række udenlandske studier. AU påpeger derfor, at den
beskrevne effekt ikke entydigt kan konkluderes at være gældende for CA systemer i Danmark.
Glyphosatforbruget ved pløjefri dyrkning er større end ved konventionel jordbearbejdning, dels
fordi der er behov for kemisk nedvisning af efterafgrøder, dels pga. større ukrudtsproblemer.
Det varierede sædskifte i CA kan have en positiv effekt på planterestbårne sygdomme. , men der
savnes dog data til at kunne belyse dette.
Dyrkningsformerne inden for CA har samlet set en gunstig effekt på jordens struktur og mindsker
markant risikoen for erosion.
CA bidrager positivt til biodiversiteten både over og under jorden. Jordens mikroorganismer og
småfauna samt fugle øges både i tæthed og i diversitet.
Samlet set konkluderer AU, at der et behov for en koordineret forskningsindsats på alle effekter af de
samlede CA dyrkningssystemer, da der hidtil mest har været fokus på de enkelte delelementer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser af CA
I forlængelse af vidensyntesen fra AU fik Københavns Universitet et opdrag fra Landbrugsstyrelsen om
at udarbejde et notat om de erhvervsøkonomiske konsekvenser af CA. Notatet fra Københavns
Universitet er endnu ikke endeligt og publiceret, men det forventes offentliggjort i løbet af foråret.
Relevante tilskudsmuligheder for landmænd, der anvender CA
Der er i dag ikke støtteordninger direkte målrettet CA, men der findes støttemuligheder, som spiller godt
sammen med dyrkningsprincipperne. Under ordningen
målrettet kvælstofregulering
kan den
konventionelle CA-landbruger søge om tilskud til udlæg af efterafgrøder eller andre alternativer som
f.eks. brak eller tidlig såning. Kriteriet for at søge støtte i den frivillige ansøgningsrunde for målrettet
regulering er en bedriftsstørrelse på mere end 10 ha, der er placeret i et kystvandopland med
kvælstofindsatsbehov. Herudover kan landbrugere, der anvender CA, modtage grundbetaling på linje
med andre landbrugere.
2