Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 765
Offentligt
2442678_0001.png
BILAG
Dyrevelfærd &
Veterinærmedicin
2021-15-161-00130
Ref. SKL/CHMNY
Den 3. september 2021
Bilag 2 - Fakta om opgørelse af trædepudesvidninger hos danske slagtekyllinger
I 2020 blev der slagtet ca. 104 millioner slagtekyllinger i Danmark. Hertil kommer et antal kyllinger, der
eksporteres til slagtning i udlandet, som i 2019 udgjorde ca. 19 millioner slagtekyllinger (tallet for 2020
kendes ikke).
1
Slagtekyllinger opdrættes i huse, der hver især rummer flere tusinde dyr, typisk 20.000–40.000 eller
flere. Når opdrætsperioden er afsluttet, efter omkring 33-42 dage, sendes dyrene fra huset til slagtning.
Kyllingerne fra ét hus betegnes som et hold. Der sendes årligt omkring 3.000–3.500 hold slagtekyllinger
til slagtning i Danmark.
Fra hvert hold slagtekyllinger, der indleveres til slagtning i Danmark, udtager veterinærkontrollen på
slagteriet en stikprøve på 100 fødder til undersøgelse for forekomsten af sår (”svidninger”), og hvert hold
får på baggrund af undersøgelsen tildelt points, en såkaldt trædepudescore. Konsekvenserne af den
tildelte trædepudescore for holdet er:
Højst 40 points:
Embedsdyrlægen på slagteriet foretager sig ikke yderligere.
41–80 points:
Embedsdyrlægen på slagteriet vejleder producenten om, at denne skal rette op
på utilstrækkelige forhold i besætningen.
81–200 points eller 41–80 points for anden gang i træk:
Embedsdyrlægen på slagteriet
indberetter til Fødevarestyrelsens veterinærenhed, at der er grundlag for at følge op på
forholdene i besætningen med henblik på korrektion af mangelfulde forhold. Veterinærenheden
vurderer, om der er behov for et kontrolbesøg på bedriften, eller om forholdene kan søges
udbedret ved en skriftlig henvendelse til producenten.
Kravet om tildeling af trædepudescore er et dansk lovkrav, der har været gældende siden 2002.
Resultaterne for trædepudeundersøgelserne af konventionelle og økologiske slagtekyllinger, der slagtes
i Danmark, samles i oversigtsform i databaser, som er udviklet af erhvervet. Der foreligger ikke
tilsvarende data om trædepudescore for kyllinger, der eksporteres til slagtning i udlandet (Tyskland eller
Nederlandene), idet der er tale om danske regler. Opgørelsen omfatter således konventionelle og
økologiske danske slagtekyllinger, der er slagtet på danske slagterier.
1
Kilde: Landbrug & Fødevarer, Årsrapport for den danske fjerkræproduktion (2021) og Fjerkræbranchens årsstatistik 2020. Til
angivelse af produktionen i 2020 er tallene for fjerde kvartal estimeret på baggrund af faktuelle tal for fjerde kvartal 2019
multipliceret med den procentvise ændring, der er sket i de første tre kvartaler af 2020 i forhold til de første tre kvartaler af 2019.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 765: Afrapportering om sundhedsudviklingen i fjerkræsbesætninger, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2442678_0002.png
Konventionelle slagtekyllinger
Samlet trædepude-
score for holdet
% fordeling af
konventionelle
slagtede hold i
2003
2
Indtil 40 points
41
–
80 points
81
–
200 points
30
35
35
%
fordeling
af
% fordeling af
konventionelle,
slagtede hold fra
1. juni 2020
–
31.
maj 2021
93
5
2
konventionelle,
slagtede hold fra 1.
juni 2019
–
31. maj
2020
90
6
3
Økologiske slagtekyllinger
% fordeling af
økologiske,
slagtede hold 1.
juni 2019
–
31.
maj 2020
3
92
7
1
% fordeling af
økologiske,
slagtede hold 1.
juni 2020
–
31.
maj 2021
3
92
8
0
Tabel 1. Procentvis fordeling af trædepudesvidninger i 2003, samt i sidste og nuværende afrapportering til Veterinærforlig III
(afrundet til nærmeste hele tal).
Som det fremgår af tabellen og af grafen nedenfor (figur 1), har der været et fald i forekomsten af
trædepudesvidninger hos konventionelle slagtekyllinger fra den tid, hvor kontrollen blev indført (2002),
og frem til i dag. For de økologiske kyllinger er forekomsten af trædepudesvidninger så godt som
uændret i forhold til sidste års afrapportering.
Figur 1. Oversigt over udviklingen af trædepudesvidninger i konventionelle slagtekyllingebesætninger. Grafen viser den vægtede,
gennemsnitlige score opgjort pr. måned over en årrække til og med juni 2018 for konventionelle slagtede og kontrollerede flokke
i Danmark. Der er tale om de første tre år (2002-2004) efter, at kravet om kontrol af trædepuderne blev indført og de seneste 4
år, mens de mellemliggende år er udeladt for overskuelighedens skyld (Kilde: Landbrug & Fødevarer, E-kontrollen. Økologiske
flokke indgår ikke i E-kontrollen og indgår derfor ikke i figur 1, som er baseret på E-kontrollen).
”Limit” svarer
til den grænse op
til, hvilken der i henhold til lovgivningen ikke sanktioneres.
2
I 2003 var den økologiske slagtekyllingeproduktion ikke kommet i gang i et nævneværdigt omfang, og der blev derfor kun
Resultaterne for økologiske slagtekyllinger opgøres selvstændigt, idet de ikke indgår i branchens E-kontrol, hvor tallene for de
registreret tal for konventionelle slagtekyllingebesætninger
3
konventionelle slagtekyllinger registreres
.
2