Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 762
Offentligt
2441748_0001.png
Danske Æg
3. september 2021
Til rette vedkommende
Vedr. brystbensfrakturer hos æglæggende høner
I går udsendte Københavns Universitet en pressemeddelelse med overskriften ’Smertefulde
knog-
lebrud: Store æg presser små høns til bristepunktet’.
Den har fået stor opmærksomhed i medierne.
Både i går og i dag har Jørgen Nyberg Larsen svaret på mange henvendelser pressen og deltaget
både live og i båndede interview til TV2 News og TV2, ligesom nogle producenter er blevet kon-
taktet af og har svaret på spørgsmål fra pressen.
Pressemeddelelsen kommer, fordi forskerne på Københavns Universitet har fået optaget en artikel
i et anerkendt internationalt tidsskrift.
Artiklen omhandler de resultater, der er kommet af de undersøgelser, som Københavns Universitet
har lavet af danske æglæggere, og resultaterne er tidligere blev formidlet ved indlæg i ’Dansk Er-
hvervsfjerkræ’ og præsenteret på faglige konferenser i ind-
og udland.
I Danske Æg fulgte vi de internationale artikler nøje, og vi vurderede omkring 2015, at vi skulle
have undersøgt situationen i Danmark, og samtidig orienterede vi myndighederne og dyreværnsor-
ganisationerne om dette og bad om deres input.
Da de første undersøgelser viste, at vi nok havde et problem, blev det systematisk undersøgt af
forskerne på Københavns Universitet, og deres resultater er løbende blevet præsenteret nationalt
og internationalt.
I Danske Æg arbejder vi på følgende måde:
1. Hvis der er et muligt problem, skal det undersøges, om det er reelt.
2. Hvis det er tilfældet, skal vi vide omfanget.
3. Dernæst skal vi finde årsagen/årsagerne.
4. Og så skal vi finde mulige løsninger.
De første 2 bullet er nu tjekket af, og vi skal videre med de to næste for at finde årsagen/årsagerne,
og derfor har Danske Æg sammen med Københavns Universitet søgt godt 9,5 mio. kr. til et
GUDP-projekt for at finde årsagerne til og mulige løsninger på problemet.
Fra vores internationale arbejde og kontakter ved vi også, at der er tale om et globalt problem in-
denfor alle produktionssystemer, men i denne sag går vi forrest, og vi ønsker at få løst problemet i
samarbejde med alle interessenter, forskere, myndigheder, dyreværnsorganisationer mm.
Kun derved kan vi leve op til vores strategi om fuld åbenhed i og omkring produktionen.
SEKRETARIAT
Danske Æg
Axelborg, Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V
Tlf. 33 39 46 35 - Mobil: 27 24 56 91
E-mail:
[email protected]
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 762: Henvendelse af 5/9-21 fra Dansk Æg om brystbensfrakturer hos æglæggende høner
Fakta:
Brystbensfrakturer blev først nævnt i litteraturen i midten af 00’erne
Brystbensfrakturer i frilandsproduktionen blev beskrevet af britiske forskere i starten af
10’erne, og årsagen blev angivet som sammenstød med inventaret.
Dette lød plausibelt, fordi siddepindene i disse britiske systemer var ophængt i wirer, hvil-
ket betød, at siddepindene svingede, når en høne lande på den, og dermed fløj den næste
høne ind i siddepinden i stedet for at lande på den. Disse frakturer sad også midt på bryst-
benet.
I de følgende år kom der flere publikationer, der beskrev problemet. Ofte var undersøgelserne
foretage ved palpering (man følte på brystbenet), og man skelnede ikke mellem deformiteter
og frakturer.
I 2015 eller 2016 informerede Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg, på et møde i
Fødevarestyrelsen myndighederne og dyreværnsorganisationerne om, at der måske var et pro-
blem med brystbensfrakturer hos æglæggende høner, og han bad om input og gode ideer til
mulige løsninger.
I 2016 besluttede Danske Æg at igangsætte en undersøgelse af forekomsten af brystbensfraktu-
rer i den danske ægproduktion, og Fjerkræafgiftsfonden bevilgede 360.000 kr. til projektet,
hvor Københavns Universitet stod for undersøgelserne.
De indledende resultater viste, at der var en overraskende høj forekomst af brystbensfrakturer
hos danske æglæggere, og meget overraskende viste det sig, at langt de fleste var på spidsen af
brystbenet.
I 2017 og 2018 bevilgede Fjerkræafgiftsfonden derfor henholdsvis 488.000 kr. og 678.000 kr.
til yderligere undersøgelser.
Københavns Universitet samarbejdede bl.a. med Retsmedicinsk Institut om at studere disse
brud, og de fandt i langt de fleste tilfælde, at der ikke var traume i forbindelse med bruddene,
så sammenstød med inventaret kunne udelukkes.
Fra 2018 til 2021 deltog Jørgen Nyberg Larsen fra Danske Æg og professor Jens Peter Chri-
stensen, Københavns Universitet, i et EU-finansieret COST-projekt, hvor mange eksperter fra
EU-landene samt Storbritannien og Canada undersøgte alle mulige årsager til brystbensfraktu-
rer uden dog at nå nogen konklusion, men det var tydeligt, at det var et globalt problem.
I 2020 søgte Københavns Universitet og Danske Æg penge til et GUDP-projekt for at under-
søge årsagerne til brudene, men pengene blev ikke bevilget.
I 2021 har Københavns Universitet og Danske Æg igen søgt penge til en GUDP-projekt, hvor
formålet er at finde årsagerne til brystbensbruddene og komme med mulige løsninger, der kan
reducere forekomsten.
Projekterne er løbende blevet afrapporteret i ’Dansk Erhvervsfjerkræ’ og på faglige kongresser
i ind- og udlandet.
Venlig hilsen
Jørgen Nyberg Larsen
Sektorchef Danske Æg