Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 762
Offentligt
Fra:
Jørgen Nyberg Larsen
Sendt:
5. september 2021
Til:
Rene Christensen
Emne:
Vedr. brystbensfrakturer hos æglæggende høner
Kære Rene Christensen
Jeg skriver til dig, fordi du er formand for Miljø- og Fødevareudvalget, og jeg vil gerne orientere dig og
udvalget om, hvordan vi i branchen arbejder og har arbejdet med forekomsten af brystbensfrakturer hos
æglæggende høner, for vi har hønernes velfærd øverst på vores dagsorden
I 2015 tog vi i Danske Æg initiativ til at undersøge, om der var et problem, og da det var konstateret, tog vi
initiativ til, at sagen blev undersøgt til bunds, og samtidig blev myndighederne og dyreværnsorganisationerne
orienteret.
Så vi har bestemt ikke ligget på den lade side, og 3 år i træk har Fjerkræafgiftsfonden bevilget penge til
projekter om brystbensfrakturer
i alt næsten 1,5 mio. kr.
Resultaterne er løbende blevet rapporteret nationalt og internationalt
også i det gule fjerkræblad, som
sendes til alle partierne på Christiansborg.
For at komme videre med at finde årsagerne søgte forskerne fra Københavns Universitet i samarbejde med
os sidste år om penge til et GUDP-projekt, men det bevilgede Landbrugsstyrelsen ikke penge til.
Nu har vi søgt igen - i alt godt 9,5 mio. kr., for vi ønsker virkeligt at finde årsagerne til problemet, for før kan
man ikke finde løsningerne.
De rapporterede tal er fra 2016-2018. så de er jo ikke helt nye længere, men det tager tid at gøre et forsøg
op og få det publiceret internationalt, og det eneste nye er, at artiklen nu bliver publiceret.
I fredags blev jeg kontaktet af et af avlsselskaberne, og han sagde, at der er sket noget på området de sidste
par år, men det kan vi i dag ikke bevise eller dokumentere.
Hvis der kan findes penge til det, er vi i Danske Æg helt klar til at gentage undersøgelsen, men det vil tage
noget tid (mindst 6-12 måneder) at få indsamlet et statistiks sikkert materiale (for så mange hold har vi heller
ikke), så vi kan se, om situationen er blevet forbedret.
Jeg vedlægger et notat om forløbet, som jeg skrev i fredags.
Hvis du har yderligere spørgsmål er du som altid velkommen til ringe, og vi stiller os også gerne til rådighed
for en mundtlig orientering af udvalget.
Venlig hilsen
Jørgen Nyberg Larsen
Sektorchef Danske Æg