MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 758
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning

(Adgang til at indføre arealkrav for jagt og til etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

§1

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, som ændret ved lov nr.

126 af 30. januar 2021, foretages følgende ændringer:

Fodnoten til

lovens titel

affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-

Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170,

side 115.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig begrænsning for, hvor mange

kron- og dåhjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. ejendom pr. jagtsæson (arealkrav). Den

antalsmæssige begrænsning fastsættes i forhold til arealstørrelsen på de enkelte ejendomme. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om pligt til underretning af nye ejere og jagtlejere m.v. om antal nedlagte

dyr i forbindelse med ejerskifte, overdragelse af jagtretten på en ejendom eller lign.

§ 4 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om etablering af hjortevildtforvaltningsområder for

kronvildt eller dåvildt, der vedrører afskydning af hjorte, hunner eller kalve. Ministeren kan herunder

fastsætte regler om følgende:

1) Rammer og vilkår for hjortevildtforvaltningsområder, herunder for forsøgsordninger.

2) Registrering af hjortevildtforvaltningsområder.

3) Fravigelse af § 4 eller af regler fastsat i medfør af § 3, § 4, stk. 2, eller § 4 a for de pågældende

områder.

4) Ansøgning om etablering af et hjortevildtforvaltningsområde.

5) Forudgående underretning af nye ejere og jagtlejere m.v. om en ejendoms deltagelse i et

hjortevildtforvaltningsområde.«

§ 49, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren

kan herunder fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser efter regler udstedt i medfør

af loven truffet af en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder, herunder om at afgørelserne ikke kan påklages til

anden administrativ myndighed.«

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

§ 52 c, stk. 1,

affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold,

som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold

omfattet af loven, skal foregå digitalt.«

§ 52 c

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk.

Miljøministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 52 c, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »betalinger « til: »opkrævninger og indbetalinger«, og efter

»lovens regler« indsættes: »eller regler udstedt i medfør heraf«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning ......................................................................................................................................................... 3

Lovforslagets hovedpunkter ............................................................................................................................. 4

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

3.1

3.2

Arealkrav .................................................................................................................................................. 4

Gældende ret ........................................................................................................................................ 4

Vildtforvaltningsrådets indstilling...................................................................................................... 6

Miljøministeriets vurdering ................................................................................................................ 7

Den foreslåede ordning ....................................................................................................................... 9

Hjortevildtforvaltningsområder ........................................................................................................... 10

Gældende ret ...................................................................................................................................... 10

Vildtforvaltningsrådets indstilling.................................................................................................... 10

Miljøministeriets overvejelser ........................................................................................................... 11

Den foreslåede ordning ...................................................................................................................... 11

Digital kommunikation m.v. ..................................................................................................................13

Gældende ret .......................................................................................................................................13

Miljøministeriets overvejelser ...........................................................................................................13

Den foreslåede ordning ......................................................................................................................14

Arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder ....................................................................................... 15

Digital kommunikation m.v. .................................................................................................................. 17

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ........................................ 15

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ........................................................... 17

Administrative konsekvenser for borgerne ....................................................................................................19

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Klimamæssige konsekvenser ..........................................................................................................................19

Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...........................................................................................................19

Sammenfattende skema ................................................................................................................................. 20

9 Hørte myndigheder og organisationer m.v. ..................................................................................................... 20

Almindelige

bemærkninger

Indledning

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for bestandene af kron- og dåvildt ved at indføre nye

virkemidler, som dels vil kunne begrænse jagtudøvelsen på større kron- og dåhjorte (hanner), dels vil kunne

fremme en bedre forvaltning af kron- og dåvildt generelt.

I henhold til § 1 i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 som ændret

ved lov nr. 126 af 30. januar 2021 (herefter benævnt jagt- og vildtforvaltningsloven) er lovens formål at sikre

arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Dette skal bl.a. nås

ved at regulere jagten, således at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af

hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter. Den retlige regulering af jagtudøvelsens

omfang sker i dag fortrinsvis indirekte ved fastsættelse af jagttider, herunder jagtforbud, for de enkelte

vildtarter. Udøvelsen af jagten er herudover baseret på overholdelse af ikkejuridisk bindende jagtetiske

regler, herunder for kron- og dåvildt, udarbejdet af blandt andet Vildtforvaltningsrådet.

Det foreslås, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig

begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte, der må nedlægges på en ejendom pr. jagtsæson (såkaldt

arealkrav). Det foreslås, at den antalsmæssige begrænsning fastsættes i forhold til de enkelte ejendommes

størrelse. Herved vil miljøministeren få et virkemiddel af mindre indgribende karakter end fastsættelse af

regler om enten meget korte jagttider eller et egentligt jagtforbud i form af ophævelse af jagttiden for kron-

og dåhjorte større end spidshjorte. Forslaget skal bidrage til gennem en begrænsning af afskydningen af

kron- og dåhjorte større end spidshjort at sikre en mere bæredygtig jagt på kron- og dåhjorte, der blandt

andet understøtter en balanceret alders- og kønsfordeling inden for kron- og dåvildt, der aktuelt opfattes som

værende i ubalance med kun meget få ældre hanner. Det forventes, at miljøministeren vil udnytte den

foreslåede bemyndigelse i overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådets indstillede model.

Baggrunden for dette forslag er, at Vildtforvaltningsrådet, der er rådgivende organ for miljøministeren i

spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, vurderer, at der skydes for mange hjorte (hanner) og for få hunner og

kalve. Dette bevirker, at andelen af hjorte og i særdeleshed ældre kronhjorte og dåhjorte - der på grund af

deres gevirer er et eftertragtet mål for mange jægere - i bestandene er for lille. Den naturlige selektion mod

stærke dyr hæmmes herved, ligesom den manglende afskydning af hunner og kalve resulterer i kraftigt

voksende bestande, der øger omfanget af skader på mark og i skov.

Et flertal på seks ud af syv organisationer i Vildtforvaltningsrådet har derfor anbefalet miljøministeren, at der

indføres landsdækkende arealkrav, der begrænser jagten på kron- og dåhjorte større end spidshjort.

Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk

Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet er således for arealkravet, hvorimod Danmarks

Jægerforbund ikke bakker op om et arealkrav.

Vildtforvaltningsrådets flertal har indstillet en model til ministeren for, hvordan arealkrav vil kunne

implementeres og administreres i praksis. Modellen tilgodeser blandt andet ønske om, at også små lodsejere

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

med ejendomme på 100 ha eller mindre får mulighed for at nedlægge én kronhjort og mindst én dåhjort

større end spidshjort.

Vildtforvaltningsrådet vurderer endvidere, at et arealkrav alene ikke vil kunne indfri målsætningen om en

bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt. Det skyldes, at hjortevildt forvaltes optimalt på bestandsniveau,

hvilket ofte omfatter adskillige tusinde hektar og strækker sig over flere ejendomme. Et enigt

Vildtforvaltningsråd har derfor indstillet til miljøministeren, at der indføres forsøg med såkaldte

hjortevildtforvaltningsområder med henblik på at opnå konkret erfaring med disse, inden de eventuelt

implementeres fuldt ud.

Ved hjortevildtforvaltningsområder forstås områder, hvor en gruppe lodsejere, der tilsammen ejer et større

sammenhængende område, indgår i et samarbejde på tværs af deres ejendomme om forvaltningen af kron-

eller dåvildt inden for dette område, herunder om afskydningen af såvel hjorte som hunner og kalve.

Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af

hjortevildtforvaltningsområder med henblik på at opnå en bæredygtig forvaltning som alternativ til regler

om arealkrav eller som alternativ eller supplement til regler om jagttider for det pågældende område. Det er

hensigten, at miljøministeren i første omgang vil fastsætte regler om krav til etablering af forsøgsområder.

Det forventes, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at der som led i en tilladelse til at etablere et

hjortevildtforvaltningsområde, herunder som forsøgsordning, vil kunne fastsættes vilkår om begrænset jagt

på kron- eller dåhjorte større end spidshjorte, kunne ske fravigelse af arealkravet og gives tilladelse til en

anden jagttid for det hjortevildt, der er omfattet af ordningen, end den, der følger af de almindelige generelle

og lokale jagttider.

Vurderer miljøministeren efter en evaluering af forsøg med hjortevildtforvaltningsområder og på baggrund

af en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, at der er basis for etablering af en permanent

hjortevildtforvaltningsordning, kan ministeren i henhold til den foreslåede bemyndigelse fastsætte regler

herom.

Endvidere foreslås det med lovforslaget, at bemyndigelsen i jagt- og vildtforvaltningsloven til

miljøministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation præciseres og udvides, således at det sikres,

at der dels kan fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederne om forhold

omfattet af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal

foregå digitalt, dels kan fastsættes regler om anvendelse af bestemte it-systemer m.v. som led i den digitale

kommunikation.

Med lovforslaget foreslås endelig enkelte præciseringer af en af lovens bemyndigelser til miljøministeren til

at fastsætte klageregler og af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at betalinger efter loven skal foregå

digitalt.

2.1

Lovforslagets hovedpunkter

Arealkrav

Gældende ret

2.1.1

Det fremgår af § 1 i jagt- og vildtforvaltningsloven, at formålet med loven er at sikre arts- og individrige

vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig vildtforvaltning, herunder ved at regulere jagten, således

at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet,

især af sjældne og truede arter.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Hovedprincippet i jagt- og vildtforvaltningsloven er, at alt vildt umiddelbart er fredet, medmindre

miljøministeren i henhold til lovens § 3, stk. 1 og 2, har fastsat jagttider for de enkelte vildtarter på baggrund

af en række nærmere angivne principper, der skal sikre en bæredygtig vildtforvaltning. I henhold til § 3, stk.

3, kan ministeren fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter

inden for nærmere afgrænsede områder. Der skelnes i bekendtgørelsen mellem arterne, herunder fordelt på

køn og størrelse. Som artsbetegnelse for hjortevildtet sondres derfor bl.a. mellem hjorte, hunner, spidshjorte

(hanner i deres andet leveår) og kalve (hjortevildt i dets første leveår).

Bemyndigelserne i § 3, stk. 2 og 3, i loven er udmøntet ved regler fastsat i bekendtgørelse nr. 974 af 17. juni

2020 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v., der bl.a. fastsætter forskellige jagttider for henholdsvis

hjorte, hunner, spidshjorte og kalve af kronvildt og dåvildt. Der er ved bekendtgørelsen fastsat såvel generelle

jagttider, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen, som lokale jagttider, der fraviger eller ophæver de generelle jagttider

inden for nærmere afgrænsede områder, herunder for kron- og dåvildt, jf. henholdsvis bilag 3 og 4.

Det følger af lovens § 13, at ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den

jagtberettigedes samtykke foreligger. Efter § 14, stk. 1, tilkommer jagtretten på en ejendom ejeren af

ejendommen. Det vildt, der færdes på en ejendom, er ikke omfattet af ejendomsretten. Først når et stykke

vildt nedlægges på en ejendom, tilhører det ejeren af den pågældende ejendom eller den, der har brugsretten

over ejendommen eller en midlertidig brugsret til jagtretten. Ligeledes vil vildt, der er beskudt på egen

grund, men faldet på tilgrænsende offentlig vej eller sti, være omfattet af ejendomsretten, jf. i det hele, § 16,

stk. 2, og § 17.

Efter lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., må der ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre

end 1 ha. Efter § 18, stk. 1, 2. pkt. anses et areal for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej

eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods. Dog gælder denne begrænsning i jagtretten ikke, hvis der

er indgået aftale om, at jagten på et areal udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det

samlede areal overstiger nævnte arealgrænse, jf. § 18, stk. 3.

Efter lovens § 20, stk. 1, må grundejerens jagtret ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles

fra ejendomsretten. Efter § 20, stk. 2, kan ejeren dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum,

der ikke må overstige 30 år ad gangen. I forbindelse med vedtagelsen af den nye jagt- og vildtforvaltningslov i

1992 udarbejdede Vildtforvaltningsrådet en standard for god jagtskik. Standarden indeholdt bl.a. de etiske

regler for jagtudøvelse, som ifølge forarbejderne til loven i nogen udstrækning ligger til grund for selve lovens

tekst. Standarden indeholdt også en række regler, som angiver retningslinjer for, hvilke moralske

forpligtelser jægeren har til bl.a. at udføre vildtpleje og drive en i forhold til vildtet skånsom jagt. Man fandt

det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at optage sådanne jagtetiske regler direkte som en del af loven eller at

udstede en bekendtgørelse herom, jf. bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg

A, spalte 599. Overholdelsen af de jagtetiske regler er således af betydning for såvel opnåelsen af lovens

formål, som for fortolkningen heraf og af lovens anvendelsesområde.

Vildtforvaltningsrådet er i henhold til lovens § 51 nedsat som rådgivende organ for miljøministeren i

spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

I 2004 udarbejdede Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og det daværende

Skov- og Naturstyrelsen Generelle jagtetiske regler, der var en delvis sammenskrivning af tidligere versioner

af de jagtetiske regler. I 2004 udarbejdede Vildtforvaltningsrådet endvidere De Jagtetiske Regler for

Kronvildt. I 2012 udkom De Etiske Regler for Dåvildtjagt. Af de jagtetiske regler for kron- og dåvildtjagt,

fremgår bl.a., at afskydningen skal tilrettelægges så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling, og så

jagtudnyttelsen er bæredygtig, herunder at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Nye jægere skal dokumentere kendskab til dem de jagtetiske principper som betingelse for opnåelse af

jagttegn, jf. § 40, stk. 1, nr. 4, i loven.

Samtidig med vedtagelsen af De Jagtetiske Regler for Kronvildt blev det besluttet at nedsætte regionale

kronvildtarbejdsgrupper, der som en af sine opgaver har at markedsføre de jagtetiske regler for kronvildt og

at arbejde for, at reglerne bliver efterlevet. I 2007 blev det efter anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet

besluttet at udvide opgaven for de regionale kronvildtgrupper til også at omfatte dåvildt, og grupperne

benævnes nu hjortevildtgrupper. Samtlige regionale hjortevildtgrupper afrapporterer årligt sine aktiviteter til

Den Nationale Hjortevildtgruppe, der er nedsat af Vildtforvaltningsrådet til at rådgive Vildtforvaltningsrådet

om hjortevildt.

2.1.2 Vildtforvaltningsrådets indstilling

Vildtforvaltningsrådet har med et flertal på 6 ud af 7 organisationer den 3. december 2019 indstillet til

miljøministeren, at der indføres et arealkrav, der begrænser jagten på kronhjorte, således at der fastsættes et

loft for, hvor mange hjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. jagtsæson pr. ejendom. Den 15. marts

2021 indstillede Vildtforvaltningsrådet en model til miljøministeren for, hvordan arealkrav vil kunne

implementeres og administreres i praksis for kron- og dåhjorte. Samtidig indstillede Vildtforvaltningsrådet,

at arealkravet ligeledes skulle gælde for jagt på dåhjorte.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet afspejler et politisk kompromis i rådet. Bortset fra Danmarks

Jægerforbund, som ikke tilsluttede sig indstillingen til ministeren, er der ikke længere opbakning til en

fortsættelse af afskydningen med afsæt i jagttidens længde og i frivillige aftaler til at indfri målsætningerne i

forvaltningen. Der er ikke opbakning i Vildtforvaltningsrådet til egentlige landsdækkende kvoteordninger,

som det kendes fra f.eks. Norge og Sverige. Arealkravet udgør med afsæt i ovenstående en mellemløsning,

hvor der introduceres et loft over antallet af hjorte, der kan nedlægges pr. ejendom, dog således at der altid

vil kunne nedlægges en kronhjort og en dåhjort større end spidshjort på alle ejendomme større end 1 ha.

Modellen indebærer, at der på en ejendom på 1 ha eller mere må nedlægges én kronhjort større end

spidshjort pr. påbegyndt 100 ha og én dåhjort større end spidshjort pr. påbegyndt 50 ha pr. jagtsæson. Dette

betyder, at der højst må nedlægges én kronhjort og én dåhjort større end spidshjort på ejendomme på

mellem 1 og 50 ha. På ejendomme over 50 ha og op til og med 100 ha, må der højst nedlægges én kronhjort

og to dåhjorte større end spidshjort. På ejendomme over 100 ha og op til og med 150 ha, må der højst

nedlægges to kronhjorte og tre dåhjorte større end spidshjort og så fremdeles. Modellen tilgodeser et politisk

ønske om, at også små jordbesiddere med ejendomme på 100 ha eller mindre får mulighed for at nedlægge

én kronhjort og mindst én dåhjort.

Det fremgår af Vildtforvaltningsrådets indstillinger, at baggrunden for indstillingen er, at der i Danmark

skydes for mange hjorte og for få hunner og kalve, hvilket bevirker, at andelen af hjorte, særligt ældre hjorte,

er for lille i bestanden. Kun få hjorte når at toppe fysisk og størrelsesmæssigt (kulminere), og den naturlige

selektion mod stærke dyr hæmmes. Den manglende afskydning af hunner og kalve medfører samtidig

kraftigt voksende bestande, som øger omfanget af skader på mark og i skov, hvilket jordbrugserhvervene i

egne med store hjortevildtbestande oplever giver betydelige omkostninger.

Det er Vildtforvaltningsrådets forhåbning, at et arealkrav vil indebære, at den nedlæggelse af hjorte større

end spidshort, der sker uden hensyntagen til de jagtetiske regler, vil hæmmes. Begrænses muligheden for

denne form for jagt, er forhåbningen ligeledes, at der skabes et bedre klima for samarbejde om

hjorteforvaltningen på tværs af ejendomsskel. Dette er centralt i en konstruktiv forvaltning og et af de

centrale principper i de jagtetiske regler. En ukritisk afskydning af hjorte på bare nogle enkelte ejendomme

kan ødelægge samarbejdet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Vildtforvaltningsrådet forventer ikke, at et arealkrav alene vil kunne indfri målsætningen om flere ældre

hjorte, idet hjortevildt forvaltes optimalt på bestandsniveau, hvilket ofte omfatter adskillige tusinde hektar og

strækker sig over flere ejendomme. Vildtforvaltningsrådet vurderer derfor, at et arealkrav bør suppleres med

en ordning, der opfordrer til samarbejde på tværs af ejendomme med henblik på at opnå en bæredygtig

forvaltning.

Vildtforvaltningsrådets indstillinger er baseret på Den Nationale Hjortevildtgruppes indstillinger til

Vildtforvaltningsrådet vedrørende hjortevildtforvaltningen. Det fremgår af Den Nationale Hjortevildtgruppes

målsætninger for hjortevildtforvaltning, som Vildtforvaltningsrådet og miljøministeren har tilsluttet sig, at

jagten skal udøves i overensstemmelse med de jagtetiske regler, og forvaltningen skal være bæredygtig. Det

fremgår endvidere, at kønsforholdet på lokalt niveau skal tilstræbes at være 1:1, at alderssammensætningen

af både han-og hundyr på lokalt niveau skal sikre, at der findes individer i alle aldersmæssige udviklingstrin,

at bestandene skal spredes til egne, hvor de er ønskede af de respektive regionale grupper, at der skal sikres

en bedre geografisk spredning og færre skader på mark og i skov, at befolkningen skal sikres bedre

muligheder for at opleve vildtet. Endvidere fremgår det af de artsspecifikke målsætninger, at 5 pct. af

forårsbestanden på kronvildt skal være hjorte på mindst 8 år, og at 5 pct. af forårsbestanden på dåvildt skal

være hjorte på mindst 6 år.

Mens flertallet i Vildtforvaltningsrådet fastholder nødvendigheden af et arealkrav som det foreslåede,

anbefaler et enigt Vildtforvaltningsråd, at der samtidig indføres en model for pilotforsøg med

hjortevildtforvaltningsområder og har skitseret en model hertil, der bl.a. baserer sig på frivillig tilslutning. jf.

nærmere herom, afsnit 2.2. om hjortevildtforvaltningsområder.

2.1.3 Miljøministeriets vurdering

Frivilligt samarbejde om hjortevildtforvaltning på tværs af ejendomsskel har været forsøgt i næsten 20 år.

Rapport nr. 106 fra 2014 fra Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), om Bæredygtig

krondyrforvaltning har vist, at resultaterne heraf i vid udstrækning er udeblevet for så vidt angår kronvildt.

Miljøstyrelsen vurderer, at køns- og aldersfordelingen for dåvildtet i betydeligt omfang afspejler de samme

udfordringer som for kronvildtet.

Miljøstyrelsen vurderer i overensstemmelse med flertallet i Vildtforvaltningsrådet, at et arealkrav vil

indebære et delvist opgør med den frivillighed, som findes på området i dag, men at denne ikke længere vil

kunne stå alene som middel til at nå målsætningerne for då- og kronvildtforvaltningen, herunder ønsket om

flere ældre hjorte.

De manglende sikre og detaljerede data for hjortevildtbestandene, herunder for foregående års afskydninger

af hjorte, der ikke kan henføres til ejendomsniveau, gør det vanskeligt at måle og forudse effektens størrelse.

Det fremgår af en rapport fra DCE, fra 23. juni 2016 om Forventede bestandseffekter i jagten på krondyr

Cervus elaphus, at størrelsen af den jagtbegrænsende effekt af arealkravet betegnes som usikker og afhængig

dels af lokale forhold som ejendomsstørrelser og tæthed af bestanden, hvor størst effekt må forventes under

tætte bestandsforhold. Dels vil effekten afhænge af, om jægerne som følge af et arealkrav vil ændre

afskydningsstrategi, som vil føre til en mere intens jagt på meget små matrikler.

Miljøstyrelsen vurderer, at nuværende regime med jagttid kombineret med sporadiske frivillige naboaftaler

kun i begrænset omfang vil kunne indfri de opsatte målsætninger for hjortevildtet, herunder særligt

målsætningen om flere ældre hjorte. Styrelsen vurderer videre, at et arealkrav, som det

Vildtforvaltningsrådet indstiller, jf. pkt. 2.1.2, kan have en effekt, og at det kan være fornuftigt at opnå

erfaringer med dette virkemiddel som grundlæggende afspejler et kompromis i Vildtforvaltningsrådet.

Miljøministeriet vurderer, at fastsættelse af arealkrav vil være en mindre indgribende foranstaltning end

ophævelse af jagttiden, som er det retligt bindende virkemiddel, som det efter gældende ret er muligt at gribe

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

til, såfremt begrænsning af jagttider og andre foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan sikre

vildtbestanden. Et arealkrav vil således fortsat give mulighed for en om end begrænset afskydning af hjorte

større end spidshjort i de tilfælde det ikke skønnes nødvendigt med en ophævelse af jagttiden. Ligeledes vil

der fortsat være mulighed for fri afskydning af hunner, kalve og spidshjorte. Det vil endvidere fortsat være

muligt at indføre såkaldte sprossefredninger, således at f.eks. kun hjorte af en vis størrelse må afskydes inden

for arealkravets grænser.

På baggrund af Vildtforvaltningsrådets indstillinger, der ikke lægger op til, at arealkrav skal kunne fastsættes

regionalt, finder Miljøministeriet, at et arealkrav for kron- og dåhjorte bør være landsdækkende.

For at undgå, at et arealkrav rammer skævt, således at det alene er lodsejere med store ejendomme, der får

muligheden for skyde kron- og dåhjorte større end spidshjorte, finder ministeriet, at mindre lodsejere med

ejendomme ned til 1 ha fortsat skal have mulighed for at skyde én kronhjort større end spidshjort og én

dåhjort større end spidshjort.

Det må dog antages, at det som udgangspunkt ikke vil være biologisk bæredygtigt i forhold til

målsætningerne at nedlægge op til en kronhjort og to dåhjorte pr. jagtsæson på ejendomme, der er på 100 ha

eller derunder. Overholdelse af arealkravets grænser skal derfor ikke i sig selv opfattes som en garant for en

bæredygtig afskydning Det er derfor fortsat forventningen, at de jagtetiske regler overholdes, således at

muligheden for at skyde ældre kron- og dåhjorte på små ejendomme kun udnyttes i det omfang, det vil være i

overensstemmelse med de jagtetiske regler, og eksempelvis sker ved at indgå naboaftaler, så jagten her

udøves i fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse, der respekterer en bæredygtig afskydning i

forhold til den samlede bestand.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vildtudbyttestatistik, der er baseret på den obligatoriske indberetning af

vildtudbytte, som alle med jagttegn er underlagt, at der årligt afskydes ca. 10.000 stykker kronvildt og

10.000 stykker dåvildt. Med udgangspunkt i den frivillige, detaljerede indberetning af vildt vurderer

Miljøstyrelsen, at der heraf er tale om en afskydning af ca. 1.500 kronhjorte og ca. 1.500 dåhjorte større end

spidshjort, dvs. ca. 15 pct. af det samlede afskudte kron- og dåvildt. Der foreligger ikke afskydningstal for,

hvor mange af disse, der skydes i overensstemmelse med de jagtetiske retningslinjer. En konservativ

vurdering fra Miljøstyrelsen er, at dette er tilfældet for mindst 1/3 af de afskudte hjorte, herunder de hjorte,

der nedlægges på arealer, der drives af Naturstyrelsen eller Forsvaret, i dyrehaver, på private arealer

beliggende i områder med små bestande af kronvildt og på andre private arealer, der forvaltes inden for de

etiske retningslinjer.

Ejendomme, der drives i overensstemmelse med de jagtetiske regler, vurderes ikke påvirket af arealkravets

begrænsninger for udtag af hjorte større end spidshjort. Henset til at der ikke findes opgørelser over nedlagte

hjorte større end spidshjort fordelt til ejendomme, er det ikke muligt på forhånd at forudsige, hvor mange

ejendomme, og hvilke, der vil blive ramt af arealkravets begrænsninger på udtag af hjorte større end

spidshjort. Det vides alene med sikkerhed, at et ikke-bæredygtigt udtag af bestanden af hjorte større end

spidshjort - alt andet lige - begrænses. Dette vil forhåbentligt bidrage til at nå målsætningen om flere ældre

hjorte i bestandene.

Miljøministeriet finder på denne baggrund, at miljøministeren bør bemyndiges til at fastsætte regler om

landsdækkende arealkrav for jagten på kron- og dåhjorte større end spidshjorte.

Det er vurderingen, at ministeren løbende vil skulle vurdere, om der skal ske en justering af arealkravet i

opadgående eller i nedadgående retning, herunder eventuelt en ophævelse af arealkravet, hvis det vurderes,

at sikringen af den pågældende vildtart kan ske med andre og mindre indgribende virkemidler. Derfor er det

vurderingen, at reglerne bør fastsættes ved bekendtgørelse, ligesom det f.eks. er tilfældet med jagttiderne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Miljøministeriet finder endvidere, at muligheden for at indføre arealkrav bør suppleres med en frivillig

forvaltningsordning, der opfordrer til samarbejde på tværs af ejendomme med henblik på at opnå en

bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt. For nærmere herom, se pkt. 2.2.2 nedenfor.

Det er Miljøministeriets opfattelse, at udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte arealkrav, i

det omfang, der hermed måtte blive gjort indgreb i en beskyttet rettighed, ikke i almindelighed vil indebære

ekspropriation efter grundlovens § 73.

2.1.4 Den foreslåede ordning

Det følger den foreslåede indsættelse af § 4 a i jagt- og vildtforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at

miljøministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig begrænsning for, hvor

mange kron- og dåhjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. ejendom pr. jagtsæson (arealkrav). Den

antalsmæssige begrænsning fastsættes i forhold til arealstørrelsen på de enkelte ejendomme, og der vil bl.a.

kunne fastsættes regler om pligt til underretning af nye ejere og jagtudlejere m.v. om antal nedlagte dyr i

forbindelse med ejerskifte, overdragelse af jagtretten på en ejendom eller lign.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til fastsættelse af regler om arealkrav ved

bekendtgørelse med ikrafttræden den 1. juli 2022. Det forventede arealkrav vil blive fastsat således, at der på

en ejendom på 1 ha eller mere pr. jagtsæson må nedlægges én kronhjort større end spidshjort pr. påbegyndt

100 ha og én dåhjort større end spidshjort pr. påbegyndt 50 ha. Dette vil indebære, at der højst må

nedlægges én kronhjort og én dåhjort større end spidshjort på ejendomme på 1 til 50 ha. På ejendomme over

50 ha og op til og med 100 ha, vil der højst kunne nedlægges én kronhjort og to dåhjorte større end

spidshjort. På ejendomme på mere end 100 ha og op til og med 150 ha, vil der højst kunne nedlægges to

kronhjorte og tre dåhjorte større end spidshjort og så fremdeles.

Afgrænsningen af begrebet ejendom forventes at blive fastsat i overensstemmelse med begrebet samlet fast

ejendom, som defineret i § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil indebære fastsættelse af arealkrav for såvel private som

offentlige ejendomme med jagtret, herunder for statsskove og for statens øvrige arealer.

Den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne udmøntes til fastsættelse af arealkrav for kron- og dåhjorte

større end spidshjort. Kalve, hunner og spidshjorte, vil fortsat kunne skydes uden arealkrav inden for

gældende jagttid på ejendomme omfattet af arealkravet.

Det er hensigten, at kron- og dåhjorte større end spidshjorte alene vil kunne skydes på den ejendom, hvortil

retten til at nedlægge hjorten vil være knyttet i henhold til arealkravet. I de tilfælde, hvor lodsejere går

sammen for at opfylde lovens krav i § 18, stk. 3, om udlejning af jagtretten efter § 18, stk. 2, vil der således

ikke kunne skydes flere kron- og dåhjorte større end spidshjorte, end det antal, der i henhold til arealkravet

er knyttet til den enkelte lodsejers ejendom. Ligeledes vil en lodsejer, der ejer en ejendom på under 1 ha, ikke

kunne opnå ret til at blive omfattet af arealkravet ved at gå sammen med tilgrænsende arealer med henblik

på at opfylde lovens krav om at kunne drive jagt efter § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.

Tilsyn og kontrol med overholdelse af regler om arealkrav efter den foreslåede § 4 a, forventes at følge den

almindelige praksis på store dele af jagtområdet, som indebærer, at der som udgangspunkt ikke føres et

aktivt opsøgende tilsyn. Skulle det senere vise sig, at der er behov for yderligere tilsyn og kontrol med henblik

på at sikre overholdelse af de fastsatte krav, vil dette kunne iværksættes i henhold til tilsynsbestemmelsen i §

47. Tilsynet er ved § 13, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 269 af 3. juni 2020 henlagt til Naturstyrelsen.

I henhold til § 54, stk. 3, i jagt- og vildtforvaltningsloven vil der kunne fastsættes straf af bøde, der i visse

tilfælde kan stige til fængsel i indtil 2 år, for overtrædelse af bestemmelser i de regler, der udstedes i medfør

af den foreslåede bemyndigelse.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2

Hjortevildtforvaltningsområder

2.2.1 Gældende ret

Miljøministeren kan i medfør af § 3 i jagt- og vildtforvaltningsloven fastsætte regler om generelle og lokale

jagttider for vildtarter, jf. nærmere punkt 2.1.1. Om de ørige jagtregler om lovens formål (§ 1), jagtret (§§ 13

og 14), ret til at tilegne sig vildtet (§ 17), sammenlægning af arealer (§ 18) og udlejning af jagtret (§ 20), se

afsnit 2.1.1.

Det følger af § 4, stk. 1, at jagt kun må finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang. Efter § 4, stk. 2, kan

miljøministeren for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er

nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele

heraf.

Det følger af § 5 i jagt- og vildtforvaltningsloven, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse

vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren. Bemyndigelsen er ikke

udmøntet.

2.2.2 Vildtforvaltningsrådets indstilling

Vildtforvaltningsrådet forventer, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor, at fastsættelse af arealkrav ikke alene vil kunne indfri

målsætningen om blandt andet flere ældre hjorte og bedre bestandssammensætning, idet hjortevildt

forvaltes optimalt på bestandsniveau, hvilket ofte omfatter adskillige tusinde hektar og strækker sig over flere

ejendomme. Vildtforvaltningsrådet vurderer derfor, at et arealkrav bør suppleres med en ordning, der

fremmer samarbejde på tværs af ejendomme med henblik på at opnå en bæredygtig forvaltning, hvor

afskydningen styres efter konkrete mål, der er koordineret over meget store områder. Kun hermed kan

potentialet i hjortevildtforvaltningen indfries til fulde.

Et enigt Vildtforvaltningsråd har den 15. marts 2021 indstillet til miljøministeren, at der bør indføres forsøg

med hjortevildtforvaltningsområder for kron- og dåhjort. Samtlige syv organisationer repræsenteret i

Vildtforvaltningsrådet har efterfølgende tilkendegivet, at forsøgene bør gælde for hele kron- eller

dåvildtbestanden i det pågældende område, dvs. også hunner, kalve og spidshjorte.

Det fremgår af Vildtforvaltningsrådets indstilling, at et hjortevildtforvaltningsområde forventes at bestå af en

gruppe lodsejere, der tilsammen ejer et større sammenhængende antal hektar, som i fællesskab udarbejder

en plan for afskydning af kron- og dåvildt inden for dette område, herunder med et loft for, hvor mange dyr,

der må skydes pr. jagtsæson. Størrelsen af området lodsejerne til sammen skal råde over bør udgøre i

størrelsesordenen 8.000 ha for kronvildt og i størrelsesordenen af formentlig 2.000 ha for dåvildt.

Det fremgår endvidere af Vildtforvaltningsrådets indstilling, at vælger ejerne af de samlede faste ejendomme

at forvalte efter modellen om hjortevildtforvaltningsområder, fraviges selve arealkravet for de ejendomme,

der indgår i samarbejdet. Modellen vil således medføre en større fleksibilitet i afskydningen for lodsejerne,

hvis de er villige til at yde den arbejdsindsats som forvaltning af kron- og dåvildt kræver.

Det fremgår tillige af indstillingen, at jagttider i henhold til § 4, stk. 1, og jagttider fastsat i henhold til § 3, stk.

2 og 3, og 4, stk. 2, kan fraviges i hjortevildtforvaltningsområder. Dette kan potentielt give et forøget

incitament til samarbejde, ved at stille deltagerne i hjortevildtforvaltningsområderne længere jagttid i sigte.

I hjortevildtforvaltningsområdet vil afskydningen af kron- og dåvildt blive forvaltet via fælles opsatte

afskydningsmål i form af f.eks. lofter for, hvor meget hjortevildt, der må skydes, som der er givet tilladelse til

af miljøministeren. Herved vil korte jagttider på hjortene kunne blive overflødigt som middel til at reducere

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

afskydningen af hjorte. Nettokonsekvensen er et fast udtag af bestanden af hjorte, som muliggør en relativ

lang periode, hvor jægerne kan udøve deres fritidsinteresse med jagt.

Vildtforvaltningsrådets indstilling om hjortevildtforvaltningsområder er bl.a. inspireret af forvaltningen i

Danmarks nabolande, hvor der også ses bredt på bestanden i tilsvarende forvaltningsområder.

Vildtforvaltningsrådet ønsker generelt en afprøvning af en bedre samordnet forvaltning af kron- og dåvildt i

forsøgsområderne. Hvis hele bestanden medtages, bliver det eksempelvis nemmere at adressere Den

Nationale Hjortevildtgruppes målsætninger, herunder om en mindskning af skader på mark og skov, en

bedre geografisk spredning af vildtet og en større mulighed for, at befolkningen kan opleve hjortevildtet.

En ordning med hjortevildtforvaltningsområder er uafprøvet i Danmark. Vildtforvaltningsrådet anbefaler

derfor, at der opnås konkret erfaring med forsøgsområder, inden ordningen eventuelt implementeres fuldt

ud i hele landet. Ved udvælgelse af områder til forsøg med hjortevildtforvaltningsområder indstiller

Vildtforvaltningsrådet, at der prioriteres i forhold til graden af erfaring med forvaltning på tværs af

ejendomme med fokus på dem, der allerede har gjort sig positive og negative erfaringer over en længere

årrække, biotopens egnethed i forhold til forvaltning af kron/dåvildt, størrelsen af forvaltningsområdet,

antallet af aktører involveret, hvor flere er bedre end færre, og til graden af eget engagement, herunder fx

egen finansiering af forsøg, etc.

2.2.3 Miljøministeriets overvejelser

På baggrund af Vildtforvaltningsrådets indstilling vurderer Miljøstyrelsen, at det vil være hensigtsmæssigt at

kunne etablere hjortevildtforvaltningsområder med henblik på i højere grad at kunne understøtte en

bæredygtig hjortevildtforvaltning, herunder at indføre en forsøgsordning, inden en eventuel permanent

hjortevildtforvaltningsordning implementeres i hele landet. En forudgående forsøgsordning vil give

mulighed for at vurdere, om et hjortevildtforvaltningsområde vil give den ønskede virkning.

Miljøministeriet finder således på baggrund af Vildtforvaltningsrådets indstilling, at miljøministeren bør

bemyndiges til at fastsætte regler om forsøg med hjortevildtforvaltningsområder for kron- eller dåvildt.

Ministeren bør endvidere bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af en permanent

hjortevildtforvaltningsordning i hele landet. Miljøministeriet finder tillige på baggrund af

Vildtforvaltningsrådets indstilling, at arealkrav fastsat efter den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,

bør fraviges for ejere af samlede faste ejendomme, der meddeles tilladelse til at indgå i et

hjortevildtforvaltningsområde, og at der bør være mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om

fravigelse af jagttider efter § 4, stk. 1, og regler fastsat i medfør af lovens § 3 og § 4, stk. 2, for de lodsejere, der

indgår i et hjortevildtforvaltningsområde.

2.2.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af

hjortevildtforvaltningsområder for kron- og dåvildt, herunder om forsøgsordninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive udnyttet til i overensstemmelse

med Vildtforvaltningsrådets indstilling at fastsætte regler om forsøg med hjortevildtforvaltningsområder. Det

forventes herunder, at etablering af forsøgsområder vil forudsætte, at en styrelse under Miljøministeriet giver

tilladelse til etablering af forsøgene med hjortevildtforvaltningsområder. Kompetencen til at give tilladelse

forventes i første omgang henlagt til Miljøstyrelsen.

Der forventes etableret op til fem områder til forsøg med hjortevildtforvaltningsområder. Det er hensigten,

at deltagelsen i et forsøgsområde er frivillig. Deltagere, der ønsker at deltage i et forsøgsområde, går sammen

og udarbejder en ansøgning for det område, der ønskes etableret som forsøgsområde. Ansøgningen om

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

etablering af hjortevildtforvaltningsområder vil i første omgang skulle indsendes til Miljøstyrelsen, som tager

stilling til, om området er egnet til at indgå i forsøgsordningen.

Ved udvælgelse af områder til forsøg med hjortevildtforvaltningsområder forventes det, at der i

overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådets indstilling bl.a. vil blive prioriteret i forhold til graden af

erfaring med forvaltning på tværs af ejendomme med fokus på dem, der allerede har gjort sig positive og

negative erfaringer over en længere årrække, biotopens egnethed i forhold til forvaltning af kron/dåvildt,

størrelsen af forvaltningsområdet, antallet af aktører involveret, hvor flere er bedre end færre, og til graden af

eget engagement, herunder fx egen finansiering af forsøg, etc.

Et hjortevildtforvaltningsområde, herunder forsøgsområde, forventes at bestå af i størrelsesordenen 8.000

ha for kronvildt og i størrelsesordenen af formentlig 2.000 ha for dåvildt overvejende sammenhængende og

overvejende velarronderet natur, land- og skovbrugsarealer.

Afgrænsningen af begrebet ejendom forventes fastsat i overensstemmelse med begrebet samlet fast ejendom,

som defineret i § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. I henhold til gældende § 2 defineres

samlet fast ejendom som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal

holdes forenet. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den

samlede faste ejendom.

Det er i overensstemmelse med Vildtforvaltningsrådet indstilling hensigten, at alene private ejendomme, skal

kunne indgå i et hjortevildtforvaltningsområde. Der vil derfor som udgangspunkt fastsættes regler i medfør

af den foreslåede § 4 b, der indebærer, at offentlige arealer med jagtret, herunder statsskove og statens øvrige

arealer, ikke vil kunne indgå i et hjortevildtforvaltningsområde.

Det følger af lovforslaget, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at arealkrav fastsat i den

foreslåede § 4 a og i medfør af den foreslåede § 4 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive fraveget for ejere af

samlede faste ejendomme, der indgår i et hjortevildtforvaltningsområde.

Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at jagttider fastsat i jagt- og

vildtforvaltningslovens § 4, stk. 1, og i medfør af lovens § 3 og § 4, stk. 2 og 3, kan fraviges for de lodsejere,

der indgår i et hjortevildtforvaltningsområde og derved omfattes af særlige vilkår om jagttider i tilladelsen til

etablering af hjortevildtforvaltningsområdet og eventuelt af en generel regel om jagttider for

hjortevildtforvaltningsområder fastsat ved bekendtgørelse.

Hvis miljøministeren efter evaluering af forsøgene med hjortevildtforvaltningsområder og på baggrund af en

indstilling fra Vildtforvaltningsrådet vurderer, at hjortevildtforvaltningsordningen fungerer efter hensigten,

vil ministeren i medfør af den foreslåede § 4 b kunne fastsætte regler om etablering af en permanent

hjortevildtforvaltningsordning i hele landet, herunder om de nærmere rammer og vilkår for

hjortevildtforvaltningsområder, f.eks. områdernes størrelse, opgørelse af ejendommes størrelse,

registreringen af områder, krav til ansøgninger, tilsyn og straffebestemmelser m.v.

De almindelige regler i jagt- og vildtforvaltningslovgivningen for udøvelse af jagt vil gælde, herunder krav om

indberetning af nedlagt vildt. Herudover forventes det, at der skal indberettes nedlagt kron- og dåvildt

særskilt for det pågældende hjortevildtforvaltningsområde.

Det forventes, at klage over afgørelse om tilladelse til at etablere et hjortevildtforvaltningsområde, herunder

et forsøgsområde, vil blive afskåret i medfør af det foreslåede § 49, stk. 3. Dette svarer til øvrige ordninger om

jagt og vildtforvaltning på jagt- og vildtforvaltningslovens område.

Tilsyn og kontrol med overholdelse af regler om hjortevildtforvaltningsområder, herunder forsøg med disse,

efter den foreslåede § 4 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, forventes at følge den almindelige praksis på store dele af

jagtområdet, som indebærer, at der som udgangspunkt ikke føres et aktivt opsøgende tilsyn. Skulle det

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

senere vise sig, at der er behov for yderligere tilsyn og kontrol med henblik på at sikre overholdelse af de

fastsatte krav, vil dette kunne iværksættes i henhold til tilsynsbestemmelsen i § 47.

I henhold til § 54, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, i jagt- og vildtforvaltningsloven vil der kunne fastsættes straf af bøde,

der i visse tilfælde kan stige til fængsel i indtil 2 år, for overtrædelse af bestemmelser i de regler, der udstedes

i medfør af den foreslåede bemyndigelse eller af vilkår fastsat i tilladelser til etablering af

hjortevildtforvaltningsområder.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3

Digital kommunikation m.v.

2.3.1 Gældende ret

§ 52 c, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om at

anvende digital kommunikation for så vidt angår anmeldelser, registreringer, ansøgninger og efterfølgende

indberetninger i medfør af lovens regler eller regler udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen indeholder

således hjemmel til at stille krav om digital kommunikation på bestemte områder under jagt- og

vildtforvaltningslovgivningen.

Jagt- og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 4, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at

betalinger i medfør af lovens regler skal ske digitalt.

2.3.2 Miljøministeriets overvejelser

I 2011 indførtes en hjemmel i jagt- og vildtforvaltningsloven, således at ministeren kan fastsætte regler om

anvendelse af digital kommunikation mellem myndighederne og borgerne når det gælder anmeldelser,

registreringer, ansøgninger og efterfølgende indberetninger i medfør af lovens regler eller regler udstedt i

medfør heraf.

For at understøtte implementeringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategis målsætning om, at

skriftlig kommunikation mellem virksomheder og borgere og myndigheder skal foregå digitalt, findes det

hensigtsmæssigt at tilvejebringe en bredere hjemmel hertil i jagt- og vildtforvaltningsloven. Det fremgår af

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund", at et

af de tre mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de kommende år er, at det digitale skal

være let, hurtigt og sikre god kvalitet. Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018 betyder

bl.a., at ny lovgivning skal tilvejebringe rammebetingelserne for, at myndigheder kan opnå en hel eller delvis

digital administration samt brug af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig

opgaveløsning.

En række andre love indeholder allerede i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation

mellem virksomheder og borgere og myndigheder, herunder om anvendelse af digitale systemer og formater

m.v., herunder landbrugsstøttelovens § 1 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

Jagt- og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 4, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om, at

betalinger i medfør af lovens regler skal ske elektronisk. Ved elektronisk betaling forstås betaling med kort,

ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller lignende. For at sikre en effektiv og sikker betaling

vurderer Miljøministeriet, at det er hensigtsmæssigt at præcisere bemyndigelsen, således at det fremgår, at

også opkrævning af betalinger på lovens område sker elektronisk.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

2.3.3 Den foreslåede ordning

Implementeringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategis målsætning om, at skriftlig kommunikation

mellem virksomheder og borgere og myndigheder skal foregå digitalt, forudsætter, at de nødvendige hjemler

til at fastsætte regler herom er til stede. For at fastholde ensartethed i lovgivningen, foreslår Miljøministeriet,

at der i jagt- og vildtforvaltningsloven fastsættes bemyndigelsesbestemmelser, der svarer til tilsvarende

bestemmelser i eksisterende lovgivning f.eks. i lov om dyrevelfærd og i landbrugsstøtteloven.

Efter den gældende bestemmelse i jagt- og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 1, er det kun i forbindelse med

visse typer af kommunikation, at der kan stilles krav om, at dette foregår digitalt.

På den baggrund foreslås det, at jagt- og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 1, nyaffattes, således at al

kommunikation mellem på den ene side borgere og virksomheder og på den anden side myndigheder om

forhold omfattet af loven, af regler fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af

loven, skal foregå digitalt.

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen

mellem myndigheden og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå.

Overgangen til digitalisering kan i en overgangsperiode være forbundet med særlige udfordringer for grupper

af virksomheder og fysiske personer. For at smidiggøre denne overgang, vil der efter den foreslåede

bestemmelse i § 52 c, stk. 1, kunne fastsættes overgangsordninger, så det eksempelvis i en overgangsperiode

bliver frivilligt for visse grupper af virksomheder og fysiske personer at kommunikere digitalt.

Det er ligeledes hensigten, at det i en overgangsperiode vil være muligt efter ansøgning at blive fritaget for

kravet om digital kommunikation, hvis specielle forhold begrunder dette. Undtagelsesmuligheden tænkes at

have en begrænset rækkevidde. Det vil f.eks. være tilfældet for mindre grupper af virksomheder og borgere,

som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer eller ikke tidligere har anvendt IT, hverken i virksomheden

eller privat, og som ikke har mulighed for at lade andre varetage den digitale kommunikation.

Herudover vil det efter stk. 1 være muligt for virksomheder eller fysiske personer efter ansøgning at opnå

dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet. Det

kunne f.eks. være personer med handicap eller stærk ordblindhed, der ikke kan betjene en computer, eller

personer, som bor i dele af Danmark, hvor det ikke er teknisk muligt at koble sig på internettet. Det kunne

også være personer og virksomheder, som er fritaget for kravet om digital post, jf. hhv. bekendtgørelse nr.

1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. samt

bekendtgørelse nr. 985 af 7. august 2013 om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske

personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.

Hjemlen i den foreslåede § 52 c, stk. 1, vil blive udnyttet i dialog med de berørte organisationer, herunder i

særdeleshed Danmarks Jægerforbund, i Vildtforvaltningsrådet, med henblik på at sikre mindst mulig ulempe

for de borgere, der ikke er vant til at benytte IT-værktøjer eller som har forskellige handicaps, der

vanskeliggør anvendelsen heraf.

Med forslaget til § 52 c, stk. 2, foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital

signatur eller lignende, som tilgodeser de samme sikkerhedsmæssige hensyn som en digital signatur. Det kan

f.eks. være et krav om, at man skal anvende en særlig selvbetjeningsløsning eller bestemte

ansøgningsskabeloner. Den foreslåede bemyndigelse i § 52 c, stk. 2, indebærer endvidere, at der vil kunne

fastsættes regler om, at oplysningerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget, hvis de ikke

indgives på den digitale måde, som er fastsat i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis

oplysninger m.v. alligevel sendes eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

myndigheden skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederne

skal foregå digitalt, eksempelvis kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som

den pågældende kan kontaktes på, i forbindelse med behandlingen af en konkret sag m.v.

Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailen afsendes med

digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for at være. Er der tale om

udveksling af fortrolige eller følsomme personoplysninger, bør dette enten ske ved krypterede mails (dette

forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse) eller den offentlige digitale

postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysninger sendes til myndighederne

ved krypterede mails eller via den offentlige digitale postløsning.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre

former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så myndighederne har

sikkerhed for, at afsenderen er den, han eller hun giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget på bekendtgørelsesniveau stilles krav om, at virksomheden eller fysiske personer skal

anvende bestemte IT-systemer og særlige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan håndtere de

modtagne indberetninger, jf. den foreslåede § 52 c, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets bestemmelser om digital kommunikation alene vedrører

kommunikation om forhold, som er reguleret af jagt- og vildtforvaltningsloven, i forskrifter udstedt i medfør

heraf eller i EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

For at sikre en sikker og effektiv opkrævning af gebyrer efter jagt-og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 4,

foreslås det med ændring af ordlyden »betalinger« til »opkrævninger og indbetalinger« og ved at indsætte

»eller regler udstedt i medfør heraf« efter» lovens regler« i jagt-og vildtforvaltningslovens § 52 c, stk. 4, at

gøre det muligt for ministeren, at fastsætte regler om, at betaling og opkrævning på jagt- og

vildtforvaltningslovens område skal ske elektronisk. I det omfang, det måtte blive relevant, vil bestemmelsen

muliggøre integration af gebyrbetaling i en digital ansøgning.

3.1

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder

Der forventes ikke økonomiske konsekvenser for staten, kommuner og regioner forbundet med

udmøntningen af de bemyndigelser, der vil blive fastsat ved lovforslaget.

Der vil være implementeringskonsekvenser for staten forbundet med udmøntningen af de bemyndigelser,

der vil blive fastsat ved lovforslaget.

Den forventede indførsel af arealkrav for kron- og dåhjort større end spidshjort vil medføre administrative

omkostninger for Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, der vil skulle føre tilsyn og kontrol med overholdelse af

arealkravet, herunder sagsbehandling af eventuelle anmeldelser fra borgere om overtrædelser af arealkravet,

samt udarbejdelse af eventuelle udtalelser til politi og retsvæsen m.m.

Den forventede indførsel af forsøg med hjortevildtforvaltningsområder vil indebære administrative

omkostninger som følge af Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens bidrag til udvælgelse og etablering af

hjortevildtforvaltningsområder, jf. lovforslagets § 4 b, herunder til registrering af de områder, der indgår i

hjortevildtforvaltningsområderne, og efterfølgende evaluering. Der vil endvidere være administrative

omkostninger forbundet med tilladelse og opfølgning på vilkårene i tilladelsen, opgaver for Miljøstyrelsen og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Naturstyrelsens i relation til tilsyn og håndhævelse, herunder udtalelser til politi og retsvæsen i forbindelse

med eventuelle sager.

Hvis det på baggrund af en evaluering af forsøg om hjortevildtforvaltningsområder besluttes at fastsætte

regler om etablering af en permanent hjortevildtforvaltningsordning i hele landet, vil udgifterne til

hjortevildtforvaltningsområder fortsætte og indebære en stigning i takt med, at der oprettes flere områder.

Omvendt vil etablering af flere hjortevildtforvaltningsområder kunne fremskynde og aktualisere

investeringer i IT teknologi, f.eks. integrerede IT-løsninger med Nem-ID, kortfaciliteter m.v., der på sigt kan

reducere de administrative omkostninger. Sådanne beregninger kan først laves i lyset af erfaringerne med

forsøgene.

Statens udgifter til ovennævnte administrative opgaver skønnes med en vis usikkerhed at udgøre mellem ca.

4,5 mio. og 6 mio. kr. i perioden 2022-2024, samt herefter varige administrative omkostninger svarende til

mellem 1,5 mio. og 2 mio. kr. om året. Da der er tale om to nye virkemidler i forvaltningen, er det vanskeligt

at vurdere, hvor mange henvendelser og sagsbehandling m.m., der vil komme i lyset af de nye virkemidlers

introduktion, hvilket er afspejlet i intervallet.

Dette skøn forudsætter, at de sager, som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen årligt skal behandle ikke adskiller

sig fra styrelsernes øvrige sager på jagtområdet for så vidt angår mængde og kompleksitet.

Eventuelle omkostninger forbundet med en effektvurdering af arealkrav og evt. permanente

hjortevildtforvaltningsområder indgår ikke.

For så vidt angår evaluering af forsøg med hjortevildtforvaltningsområder, forventes det, at Nationalt Center

for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, vil kunne lave f.eks. interviews, spørgeskemaundersøgelser

eller lignende. Sådanne undersøgelser vurderes at ville koste mellem 80-150.000 kr. og forventes afholdt

inden for rammen af jagt- og vildtkontrakterne med DCE.

Udmøntningen af lovforslaget vil medføre et behov for ekstra IT-understøttelse fsva. indførsel af arealkravet

på hjortevildt i form af udgifter til udarbejdelse af information, herunder videoredigeringsudstyr.

Det forventes, at den software til kommunikation, der indkøbes ifm. arealkrav, tillige kan benyttes til

hjorteforvaltningsordningen. For så vidt angår IT-understøttelse af iværksættelse af tidsbegrænsede forsøg

med hjortevildtforvaltningsområder. forventes omkostninger forbundet med tilpasning af eksisterende

løsninger i MiljøGIS/journalsystem på op mod 100.000 kr. Dette er fortrinsvist nødvendigt i forhold til

registrering af områder/lodsejere omfattet af et hjorteforvaltningsområde. Der forventes op til 5

forsøgsområder.

De digitale omkostninger for arealkrav og forsøg med hjortevildtforvaltningsområder forventes således at

være op mod 120.000 kr. i opstartsomkostninger til software og tilpasning af IT-udstyr. Hvis der på sigt

bliver tale om en mere permanent hjortevildtforvaltningsordning, vil det blive overvejet, om der skal laves

integrerede løsninger med Nem-ID, kortfaciliteter m.v. Dette vil potentielt kunne øge omkostningerne til

systemunderstøttelse væsentligt. Tilsvarende vil medarbejdertiden til sagsbehandling formentligt blive noget

kortere, men mængden af ansøgninger m.v. vil potentielt være større. Herudover vil der være årlige

omkostninger i perioden 2022-2024 og frem udgøre vedligeholdelse af IT udstyr osv.

Ved forsøg med hjortevildtforvaltningsområder forsøges i videst muligt omfang at benytte den IT-teknologi,

der allerede er udviklet til brug for Miljøstyrelsens håndtering af ansøgninger til regulering af skadevoldende

vildt (VilReg) eller lignende systemer.

De samlede omkostninger for IT for arealkrav og hjortevildtforvaltningsordning forventes således at udgøre

150.000 kr. i perioden 2021-2024, samt herefter varige løbende udgifter. De samlede administrative

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

omkostninger for arealkrav og hjortevildtforvaltningsordning forventes svarende til mellem 1,5 mio. og 2

mio. kr. om året.

Finansiering af de administrative og digitale udgifter (evaluering af tidsbegrænsede forsøg efter lovens § 4 b

undtaget, ca. 80-150.000 kr.) som følge af arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder forventes afholdt af

jagttegnsmidler.

Det er endnu ikke afklaret med Justitsministeriet, om håndhævelse ift. anmeldelser af overtrædelser af

reglerne vil medføre administrative og økonomiske konsekvenser for politi og retsvæsen.

3.2

Digital kommunikation m.v.

Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslagets § 1, nr. 4-6 ikke i sig selv medfører økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten, kommuner eller regioner. For så vidt angår

lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser om digital kommunikation vil der i forbindelse med udstedelsen af

eventuelle bekendtgørelser blive foretaget en vurdering af eventuelle økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere implementeringsomkostninger for fremtidige eventuelle IT-

systemer, da der ikke aktuelt er IT-systemer m.v. under udvikling inden for jagt- og vildtforvaltningslovens

område. Udviklingen af eventuelle nye digitale løsninger på jagt- og vildtforvaltningslovens område vil ske i

overensstemmelse med princip 5 om sikring af brugervenlig digitalisering.

Lovforslagets § 1, nr. 4-6, er i overensstemmelse med principperne i den politiske aftale om

digitaliseringsklar lovgivning i det omfang, at principperne er relevante.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation. De foreslåede

bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 4-6, er formuleret teknologineutralt, og borgere og virksomheder, som

ikke kan kommunikere digitalt, har mulighed for at opnå dispensation fra digital kommunikation og brug af

bestemte formater m.v.

Miljøministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 7 om forebyggelse

af fejl og snyd, da det giver mulighed for at sikre, at kommunikation med myndighederne sker på en entydig

måde, der sikrer, at alle relevante oplysninger indsendes og samles.

Desuden gives der mulighed for at fastsætte regler om elektronisk opkrævning for at sikre effektiv og sikker

betaling på jagt- og vildtforvaltningslovens område.

Endelig vurderer Miljøministeriet, at en anvendelse af eksisterende journalsystemer, herunder MiljøGis og

Vilreg, samt evt. Nem-ID er i overensstemmelse med princip nr. 6 om anvendelse af eksisterende

infrastruktur og princip nr. 4 om genbrug af data, herunder geodata, da der gøres brug af eksisterende

geodatasystemer, som matrikelsystemet med tilhørende centralt registrerede arealopgørelser.

Overordnet vurderes lovforslaget i øvrigt at leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det

omfang disse principper i øvrigt giver mening i forhold til de regulerede områder (arealkrav og

hjortevildtforvaltningsområder).

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I Danmark anses jagt for at være en rekreativ aktivitet. Det må dog forventes, at lovforslaget og en udnyttelse

af de foreslåede bemyndigelser for nogle lodsejere vil ramme erhvervsmæssigt.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Miljøstyrelsen vurderer, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere økonomien vedrørende

hjortejagten i Danmark og i særdeleshed af de økonomiske konsekvenser af arealkravet, herunder særligt på

ejendomsniveau.

For jagtudlejere, der holder sig til de nuværende jagtetiske regler, vurderes tabet generelt overordnet set at

være ikkeeksisterende eller stærkt begrænset. Den potentielle værdiforringelse vil være størst på relativt små

jagtområder, der udlejes, idet jagtlejen her generelt er højere, og et tab pr. hektar dermed også relativt set

større pr. hektar.

Den potentielle værdiforringelse af jagten hænger bl.a. sammen med, om jagtlejerne alene er interesseret i at

skyde hjorte, hvorved arealkravet kan udgøre en begrænsning og dermed reduceret betalingsvillighed, eller

om naturoplevelsen værdsættes højere end afskydning, hvorved værditabet i forbindelse med arealkravet for

de fleste udlejere vil være ubetydeligt. Endvidere bemærkes, at arealkravet forventes at medføre flere ældre

hjorte, hvilket vil udgøre en økonomisk gevinst. Dertil vil mange jagtudlejere af særligt dagjagter tilpasse sig

de nye vilkår og minimere deres eventuelle økonomiske tab.

Datagrundlaget er mangelfuldt og derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Miljøstyrelsen har estimeret det

økonomiske tab til 5,6 mio. kr. årligt, hvilket styrelsen vurderer er et meget forsigtigt bud. Der er ikke ved

beregning af dette estimat medtaget positive effekter af arealkravet som øget mulighed for at opleve store

hjorte, mulighed for større trofæer, bedre jagtlige muligheder på visse arealer, evt. positive virkninger i form

af færre skader på mark og skov som følge af bedre bestandsforvaltning, styrket hjortevildtforvaltning. Derfor

er det samlet set Miljøstyrelsens vurdering, at de økonomiske omkostninger ved indførelsen af arealkravet

ikke vil overstige 5 mio. kr. årligt, og vil være faldende over tid.

En væsentlig pointe i den forbindelse er, at kron- og dåhjorte større end spidshjort ikke forsvinder med

arealkravet. Der er først og fremmest tale om, at man laver en tidsmæssig forskydning af ”høsten”. Ud fra en

sådan betragtning kan man argumentere for, at ændringen i det lange løb vil være tæt på neutral. Men på

kort sigt vil der opleves en indskrænkning på visse ejendomme, herunder også en vis negativ økonomisk

virkning.

Til ovenstående skal lægges værdien af kødet. Denne vurderes dog ubetydelig i sammenhængen og er derfor

ikke søgt nærmere estimeret. Kødpriserne er relativt lave og omfanget af salg af hjortekød er beskeden og set

i forhold til den øvrige økonomi i jagten er denne økonomiske komponent ubetydelig.

Der forventes administrative konsekvenser for lodsejerne forbundet med udformningen/revideringen af

jagtlejekontrakter, idet antallet af hjorte til afskydning m.v. forventes at fremgå af disse. Endvidere skal

lodsejeren indberette, hvor mange hjorte der skydes, samt hvor de skydes.

Lodsejere, der ønsker at engagere sig i initiativerne i hjortevildtforvaltningsområder, forventes at måtte

bruge tidsmæssige ressourcer til dette. Det er dog frivilligt, om man ønsker at indgå i et

hjortevildtforvaltningsområde. Lodsejere vil få f.eks. administrative konsekvenser, hvis de ansøger om at

etablere et hjortevildtforvaltningsområde. Endvidere skal lodsejeren indberette, hvor mange hjorte, der

skydes, samt hvor de skydes.

På områder, hvor der måtte være kommunikation mellem lodsejere og myndigheder, vil der blive taget

hensyn til de grupper af lodsejere, der af forskellige årsager har udfordringer ved at håndtere digital

kommunikation.

Det må forventes, at en indirekte effekt af arealkrav og en direkte effekt af etablering af

hjortevildtforvaltningsområder vil være, at der nedlægges flere hunner og kalve. Dette må forventes, at

medføre færre skader på mark og i skov, og dermed også en økonomisk besparelse for land- og skovbrug.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

For så vidt angår skader på mark og i skov har SAGRO udarbejdet en rapport om omfanget af vildtskader for

årsaget af både kron- og dåvildt i det område, SAGRO’s dækker geografisk (store dele af Midt- Vest og

Sydjylland). Undersøgelsen påviser afgrødeskader, forårsaget af kron- og dåvildt, for samlet 7.010.500 kr. for

dyrkningsåret 2020. Eftersom opgørelsen kun dækker det direkte afgrødetab, vurderes det, at det samlede

tab er højere. Årsagen hertil er, at der kun er indhentet svar fra 17 pct. af de adspurgte. Derudover fravælger

nogle landmænd højværdiafgrøder, og generelt er mange forhindret i at dyrke et hensigtsmæssigt sædskifte.

24 pct. svarer i øvrigt, at de gør en aktiv indsats for at hindre afgrødeskader, og omkostningerne opgøres til

630.250 kr. alene for året 2020.

Administrative konsekvenser for borgerne

Der henvises til afsnit 5 om ”Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet”.

Klimamæssige konsekvenser

Der forventes ikke klimamæssige konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget, herunder udmøntningen af lovforslaget, forventes at medføre positive miljø- og naturmæssige

konsekvenser. Effekten retter sig primært mod de to arter af hjortevildt, kron- og dåvildt. Konsekvensen for

den øvrige biodiversitet, herunder andre arter, vurderes at være neutral.

Der er kun i begrænset omfang koordineret om fælles mål, og der er jægere, der skyder et stort antal hjorte

på meget få ha. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et relativt stort og konstant jagttryk på vildtet i

jagtsæsonen, særligt på hjortene. Dette medfører blandt andet, at hjortevildtet kan blive nataktivt, hvilket

begrænser andre borgeres mulighed for at opleve vildtet på den frie vildtbane. Den relativt lave

gennemsnitsalder blandt hjortene kan desuden indebære, at der genetisk set selekteres for tidlig

kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse.

Det må forventes, at en indirekte effekt af arealkrav og en direkte effekt af etablering af

hjortevildtforvaltningsområder vil være, at der nedlægges flere hunner og kalve.

Hjortevildt og særligt kronvildt forvaltes optimalt på bestandsniveau, hvilke ofte omfatter adskillige tusinde

hektar og strækker sig over flere ejendomme. Et arealkrav vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at

løse udfordringerne i eksempelvis hjorteforvaltningen, men det forventes at kunne udgøre et væsentligt

skridt i den rigtige retning. En indførsel af arealkravet for hjorte større end spidshjorte forventes således at

udgøre en begrænsning på udtaget af større hjorte på ejendomsniveau, og kan endvidere forbedre

mulighederne for at fremme et tværgående samarbejde i forvaltningen af hjortevildtbestande.

Et samarbejde på tværs af ejendomme i form af hjortevildtforvaltningsområder er centralt for at opnå en

bæredygtig forvaltning, hvor afskydningen styres efter konkrete mål, der er koordineret over meget store

områder (flere lodsejere). Et sådant samarbejde kan derfor udgøre grundstenen i bæredygtig forvaltning af

kron- og dåvildt. Potentialet er blandt andet ældre hjorte, færre skader i skov og på mark som følge af den

forventede øgede nedlæggelse af hunner og kalve, mindre stresset vildt og forbedret social struktur hos

vildtet, som gamle hanner spiller en væsentlig rolle i.

8 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil ske

under overholdelse af EU-retten, herunder naturdirektiverne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

9 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. august 2021 til den 27. september 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

15. juni fonden, 92-gruppen, Advokatrådet/advokatsamfundet, A. P. Møller fonden, Akademirådet,

Arkitektforeningen, Amnesty International, Biologiforbundet, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug,

COWI A/S, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Camping

Union, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Falkejagtklub, Dansk Falkoner Klub, Dansk

Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræer, Dansk Landbrugsrådgivning

(DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk

Pelsdyravlerforening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Dansk

Træinformation, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, , Danske Landskabsarkitekter, Danske Maskinstationer og

Entreprenører, Danske Medier, Danske Svineproducenter, Danske Regioner, Danske Træindustrier, Danske

Ørredsøer, Det Dyreetiske Råd, Det Grønne Museum, Den Danske Naturfond, Den Danske Landinspektørforening,

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, DR, att. : DR

Jura, Politik og Strategi, Dyrenes Beskyttelse, Dyrehandlernes Brancheforening, Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation (DOSO), EnviNa Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige,

Entomologisk Forening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FAB Foreningen af Byplanlæggere,

Ferskvandsfiskeriforeningen, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i

Danmark og disses suppleanter, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark,

HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Jagttegnslærerforeningen, Jordbrugsakademikerne,

Jysk Jæger Og Landbrugslaug, Kammeradvokaten, KL, LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Frie bønder – Levende land,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Moesgård Museum, Nationalpark Thy,

sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes

Land, Natur og Ungdom, NOAH, Nordea fonden, Nordjysk Falkonertjeneste, Orbicon, Praktiserende

Landinspektørers Forening, Rambøll Danmark, RealDania, Retspolitisk Forening, Rådet for Grøn omstilling,

Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skydebaneforeningen

Danmark, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Teknologisk Institut,

Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Vildtforvaltningsrådet, Villum-fonden, Økologisk Landsforening,

Aage V. Jensens fond, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns

Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Statens udgifter forventes at

udgøre mellem ca. 4,5 mio. og 6

mio. kr. i perioden 2022-2024,

samt herefter varige

administrative omkostninger

svarende til mellem 1,5 mio. og 2

mio. kr. om året. Herunder vil

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

der være udgifter til IT og

digitalisering (drift).

Evaluering af tidsbegrænsede

initiativer vurderes at ville koste

mellem 80-150.000 kr. og

forventes afholdt inden for

rammen af jagt- og

vildtkontrakterne med DCE.

Herudover forventes udgifter til

IT og digitalisering på 0,12 mio.

kr. i 2022.

Det er endnu ikke afklaret med

Justitsministeriet, om

håndhævelse ift. anmeldelser af

overtrædelser af reglerne vil

medføre administrative og

økonomiske konsekvenser for

politi og retsvæsen.

Ingen økonomiske konsekvenser

for kommuner og regioner.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og

regioner

Der vil være administrative

udgifter forbundet med

administration af udmøntning af

lovforslaget, idet Miljøstyrelsen

og Naturstyrelsen får tilført nye

opgaver i forhold til at forvalte

arealkrav og

hjortevildtforvaltningsområder.

Ved udmøntning af den

foreslåede bemyndigelse i

lovforslagets § 1, nr. 4-6, om

digital kommunikation vil der i

opstartsfasen være økonomiske

konsekvenser forbundet med IT-

udvikling og

implementeringskonsekvenser

som følge af et øget behov for

bruger‐ support, vejledning og

kommunikation til brugerne og

behandling af dispensations-

ansøgninger m.v.

Økonomiske konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Miljøstyrelsen har estimeret det

økonomisk tab for lovforslaget

og en udnyttelse af de foreslåede

bemyndigelser fsva. arealkrav til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

5,6 mio. kr. årligt, hvilket

styrelsen vurderer er et meget

forsigtigt bud.

Der er ikke ved beregning af

dette estimat medtaget positive

effekter af arealkravet. Det er

samlet set Miljøstyrelsens

vurdering, at de økonomiske

omkostninger ved indførelsen af

arealkravet ikke vil overstige 5

mio. kr. årligt, og at det vil være

faldende over tid.

Til ovenstående skal lægges

værdien af kødet. Denne

vurderes dog ubetydelig i

sammenhængen og er derfor

ikke søgt nærmere estimeret.

Administrative konsekvenser Ingen.

for erhvervslivet

Lovforslaget og en udnyttelse af

de foreslåede bemyndigelser

fsva. arealkrav forventes at

medføre administrative

konsekvenser for

borgerne/erhvervslivet

forbundet med fx

udformningen/revideringen af

jagtlejekontrakter, idet antallet

af hjorte til afskydning m.v.

forventes at fremgå af disse.

Endvidere skal lodsejeren

indberette, hvor mange hjorte

der skydes, samt hvor de skydes.

Lodsejere, der ønsker at

engagere sig i initiativerne

hjortevildtforvaltningsområder,

forventes at måtte bruge

tidsmæssige ressourcer til dette.

Det er dog frivilligt, om man

ønsker at indgå i et

hjorteforvaltningsområde.

Lodsejere får endvidere

administrative konsekvenser,

hvis de f.eks. ansøger om at

etablere et

hjortevildtforvaltningsområde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Endvidere skal lodsejeren

indberette, hvor mange hjorte

der skydes, samt hvor de skydes.

De administrative konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.

De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Der henvises til punkterne

ovenfor om ”Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet”

og ”Administrative konsekvenser

for erhvervslivet”.

Der forventes positive

miljømæssige konsekvenser.

Der forventes ingen negative

miljømæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af fodnoten til titlen i jagt- og vildtforvaltningsloven, at loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

fodnoten

til lovens titel, at jagt- og vildtforvaltningsloven

indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side

115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,

EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april

2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L

143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni

2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.

Med den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lovens titel ajourføres fodnoten med opdaterede henvisninger

til de seneste ændringer af direktiverne.

Til nr. 2

Ad § 4 a

Det følger af § 3, stk. 1 og 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven, at jagt kun må drives på vildt, som

miljøministeren har fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, som ministeren har fastsat for de enkelte

vildtarter på baggrund af nærmere angivne principper. Af § 3, stk. 3, fremgår, at ministeren kan fastsætte

regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere

afgrænsede områder samt på fisketerritoriet eller dele deraf. § 3 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 974 af

17. juni 2020 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.

Det følger af lovens § 13, at ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den

jagtberettigedes samtykke foreligger. Efter § 14, stk. 1, tilkommer jagtretten på en ejendom ejeren af

ejendommen. Det fremgår af § 14, stk. 2, at på ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret,

tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet,

der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom. Det fremgår dog af § 10 i

bekendtgørelse nr. 1652 af 19. december 2017 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, at der ikke

må jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin på fiskeriterritoriet og ferske vande.

Det fremgår af § 14, stk. 3, at reglerne i § 14, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse i det omfang, jagtretten i

medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre. Efter hidtil gældende regler tilhører jagtretten på

uudskiftede jorder og på udskiftede købstadsjorder kommunen, og dette må således fortsat antages at være

tilfældet.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i jagt- og vildtforvaltningsloven, at der ikke må drives jagt på eller fra et

sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Det fremgår af § 18, stk. 1, 2. pkt., at et areal anses for

sammenhængende, uanset at dette gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.

Det fremgår af § 18, stk. 3, at begrænsningen i § 18, stk. 1, ikke gælder, hvis der er indgået aftale om, at jagten

på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, herunder at tilstedeværelsen mellem

arealerne af vej eller jernbane, der lovligt kan krydses af til fods, ikke medfører begrænsninger i retten til at

indgå en sådan aftale. Af § 18, stk. 4, fremgår, at begrænsningen på 1 ha ikke gælder for øer, der er mindre

end 1 ha, når jagt er tilladt på det omkringliggende fisketerritorium eller dele heraf.

Efter lovens § 20, stk. 1, må grundejerens jagtret ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles

fra ejendomsretten. Efter § 20, stk. 2, kan ejeren dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum,

der ikke må overstige 30 år ad gangen.

Ud over muligheden for helt at ophæve jagttiden, indeholder gældende ret ikke hjemmel til at fastsætte regler

om antalsmæssig begrænsning for, hvor meget vildt, der må nedlægges pr. ejendom pr. jagtsæson

(arealkrav).

Det følger af det foreslåede

§ 4 a, 1. pkt.,

at miljøministeren kan fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig

begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. ejendom pr.

jagtsæson (arealkrav). Det følger af det foreslåede

2. pkt.,

at den antalsmæssige begrænsning for, hvor mange

hjorte, der må nedlægges på en ejendom, vil skulle fastsættes i forhold til arealstørrelsen på de enkelte

ejendomme. Det følger af det foreslåede

3. pkt.,

at der bl.a. vil kunne fastsættes regler om pligt til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

underretning af nye ejere eller jagtlejere m.v. om antal allerede nedlagte dyr i forbindelse med ejerskifte,

overdragelse af jagtretten på en ejendom eller lign.

Om formål og begrundelse for de foreslåede bestemmelser henvises til pkt. 2.1.2. og 2.1.3. i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne fastsætte generelle, landsdækkende regler om

arealkrav for jagt på kron- og dåhjorte større end spidshjorte.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse forudsætter som udgangspunkt, at det vurderes, at fastsættelse

af begrænsninger i jagttiden for kron- og dåhjorte større end spidshjorte i henhold til § 3, stk. 3, og andre

virkemidler, herunder de jagtetiske regler, ikke i tilstrækkelig grad eller på tilstrækkelig hensigtsmæssig

måde kan sikre en bæredygtig jagt på den pågældende hjortevildtbestand.

Afgrænsningen af begrebet ejendom forventes fastsat i overensstemmelse med begrebet samlet fast ejendom,

som defineret i § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. I henhold til gældende § 2 defineres

samlet fast ejendom som ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal

holdes forenet. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den

samlede faste ejendom.

Er matriklerne (arealerne) på den samlede faste ejendom gennemskåret af vej, jernbane eller lignende, der

ikke kan krydses lovligt til fods, vil antallet af hjorte, der kan nedlægges på hver af de adskilte arealer skulle

fordeles forholdsmæssigt set i forhold til arealernes størrelse.

Eksempelvis vil ejeren af en samlet fast ejendom på i alt 405 ha kunne nedlægge i alt 5 kronhjorte. Hvis den

samlede faste ejendom er delt med 400 ha beliggende på Sjælland og med 5 ha beliggende i Jylland, vil de 4

kronhjorte skulle nedlægges på Sjælland og 1 kronhjort i Jylland.

Både private og offentlige ejendomme, hvorfra der kan udøves jagt, herunder statsskove og statens øvrige

arealer, vil være omfattet af et arealkrav.

Fastsættes der regler om arealkrav i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil de generelle eller lokale

jagttider fastsat i henhold til jagt- og vildtforvaltningslovens § 3 fortsat skulle overholdes. Dette indebærer

blandt andet, at hvis jagttiden er ophævet for den pågældende vildtart i et givet område, vil det uanset evt.

fastsatte regler om arealkrav ikke være tilladt at nedlægge det pågældende vildt i dette område.

Det forventes, at arealkravet vil blive justeret i opad- eller nedadgående retning, såfremt miljøministeren på

baggrund af en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet vurderer, at der er behov for skærpelse, lempelse eller

ophævelse af kravet.

Ved spidshjort forstås en hjort i sit andet leveår. På jagtområdet er en spidshjort generelt betegnet som en

hjort, hvis gevir består af to ugrenede spidser. Dette bruges som en proxy for en hjort i sit andet leveår.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om, at kron- og dåhjorte større

end spidshjorte alene vil kunne skydes på den ejendom, hvortil retten til at nedlægge hjorten vil være knyttet

i henhold til arealkravet. I de tilfælde, hvor lodsejere går sammen for at opfylde lovens krav i § 18, stk. 3, om

udlejning af jagtretten efter § 18, stk. 2, vil der således ikke kunne skydes flere kron- og dåhjorte større end

spidshjorte, end det antal, der i henhold til arealkravet er knyttet til den enkelte lodsejers ejendom. Ligeledes

vil en lodsejer, der ejer en ejendom på under 1 ha, ikke kunne opnå ret til at blive omfattet af arealkravet ved

at gå sammen med tilgrænsende arealer med henblik på at opfylde lovens krav om at kunne drive jagt efter §

18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3. At arealkravet er knyttet til den faste ejendom indebærer, at eventuelt ejerskifte ikke

har betydning for antallet af de kron- og dåhjorte større end spidshjorte, der må skydes pr. jagtsæson. Der

forventes fastsat regler i henhold til det foreslåede 4 a, 3. pkt., om, at ejer af en ejendom i forbindelse med

ejerskifte eller jagtudleje vil skulle underrette nye ejere eller jagtlejere m.v. om, i hvilket omfang et fastsat

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

arealkrav allerede er udnyttet, dvs. om antal allerede nedlagte kron- eller dåhjorte i den pågældende

jagtsæson.

Arealkravet vil blive udregnet i forhold til det areal, man har ejendomsret til, herunder hvis man har

ejendomsret til ferske vande. Har man jagtret til et område omfattet af § 14, stk. 2, om ferske vande, der ikke

er undergivet særlig ejendomsret, vil dette område således ikke indgå i opgørelsen af hvor mange hjorte, man

har ret til at nedlægge i henhold til arealkravet.

Hvor jagtretten på uudskiftede jorder og på udskiftede købstadsjorder tilhører en kommune, jf. § 14, stk. 3, i

jagt- og vildtforvaltningsloven, vil jagtretten på hjorte omfattet af arealkrav skulle fordeles forholdsmæssigt

mellem kommune og lodsejer set i forhold til størrelsen på de arealer, som de hver især har jagtret til.

Den foreslåede bemyndigelse giver ikke hjemmel til at fastsætte arealkrav for jagt på hunner, spidshjorte og

kalve.

For så vidt angår tilsyn og kontrol med overholdelse af regler om arealkrav, forventes bestemmelsen at følge

den praksis, der er på store dele af jagtområdet, og som indebærer, at der som udgangspunkt ikke føres et

aktivt opsøgende tilsyn med, at jægerne overholder reglerne. Skulle det senere vise sig, at der er behov for

yderligere tilsyn og kontrol med henblik på at sikre overholdelse af de fastsatte krav, vil dette kunne

iværksættes i henhold til tilsynsbestemmelsen i § 47. Miljøministerens tilsyns- og kontrolbeføjelser efter

lovens § 47, stk. 1 og 2, er ved § 13, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 269 af 3. juni 2020 henlagt til

Naturstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil kunne fastsættes regler i medfør af § 54, stk. 3, 1.

pkt., i jagt- og vildtforvaltningsloven, om straf i form af bøde for overtrædelse af fastsatte bestemmelser om

arealkrav. Endvidere vil det i henhold til § 54, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsættes, at straffen kan stige til fængsel

i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen

er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsiger at beskytte eller fremkaldt fare derfor eller opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, jf. § 54, stk. 2.Det forventes, at

miljøministeren vil udmønte den foreslåede hjemmel i § 4 a til ved bekendtgørelse med ikrafttræden den 1.

juli 2022 at fastsætte arealkrav, hvorefter der på en ejendom på 1 ha eller mere pr. jagtsæson må nedlægges

én kronhjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 ha og én dåhjort større end spidshjort pr. påbegyndt 50

ha. Dette betyder, at der højst må nedægges én kronhjort og én dåhjort på ejendomme på mellem 1 og 50 ha.

På ejendomme på mere end 50 ha og op til og med 100 ha må der højst nedlægges én kronhjort og to

dåhjorte. På ejendomme på mere end 100 ha og op til og med 150 ha, må der højst nedlægges to kronhjorte

og tre dåhjorte og så fremdeles.

Ved at fastsætte arealkrav helt ned til 1 ha er det hensigten at tilgodese mindre lodsejeres mulighed for jagt

på kron- og dåhjorte større end spidshjorte, uden at det dog er hensigten, at de jagtetiske regler som f.eks. at

afskydningen skal stå i et rimeligt forhold til terrænnets størrelse, at jagtudnyttelsen skal være bæredygtig og

at afskydning skal tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling, tilsidesættes.

Det forventes, at der i forbindelse med udmøntning af den foreslåede § 4 a vil blive fastsat regler i medfør af §

54, stk. 3, 1. pkt., i jagt- og vildtforvaltningsloven, om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i de

pågældende regler. Endvidere forventes der i henhold til § 54, stk. 3, 2. pkt., fastsat bestemmelser om, at

straffen vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsiger at

beskytte eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, jf. § 54, stk. 2.Det forventes blandt andet, at der vil blive fastsat regler om straf af en lodsejer, der

udlejer sin jagtret til en eller flere lejere, jf. § 20, uden at tage højde for regler om arealkrav.Ad § 4 b

Det følger af § 3, stk. 1 og 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven, at jagt kun må drives på vildt, som

miljøministeren har fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, som ministeren har fastsat for de enkelte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

vildtarter på baggrund af nærmere angivne principper fastsat i § 3, stk. 2. Af § 3, stk. 3, fremgår, at

ministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter

inden for nærmere afgrænsede områder samt på fisketerritoriet eller dele deraf. § 3 er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 974 af 17. juni 2020 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (jagttidsbekendtgørelsen).

De generelle og lokale jagttider for kronvildt og dåvildt fremgår af jagttidsbekendtgørelsens bilag 1, 3 og 4.

Det følger af § 4, stk. 1, i jagt- og vildtforvaltningsloven, at jagt kun må finde sted i tiden fra solopgang til

solnedgang. Efter § 4, stk. 2, kan miljøministeren for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider

eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede

områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf. § 4, stk. 2, er udmøntet ved jagttidsbekendtgørelsen. Det fremgår

af jagttidsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at bestemmelsen om at jagt kun må finde sted i tiden mellem

solopgang og solnedgang, gælder ikke for kronvildt, hvor andet tidsrum er fastsat ved lokal jagttid, der

fremgår af bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Det følger af § 5 i jagt- og vildtforvaltningsloven, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse

vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren. Bestemmelsen kan bl.a.

udmøntes i en tilladelse, der fastsætter et loft for, hvor mange dyr, der må jages af en bestemt vildtart inden

for et nærmere angivet område. Bestemmelsen omhandler licensordninger.

Det følger af lovens § 13, at ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den

jagtberettigedes samtykke foreligger. Efter § 14, stk. 1, tilkommer jagtretten på en ejendom ejeren af

ejendommen.