Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 758
Offentligt
2441037_0001.png
Vild Natur og Biodiversitet
J.nr. 2021-1163
Ref. SIMSV
Den 30. august 2021
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om jagt- og
vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering at
hjortevildtforvaltningsområder m.v.)
Hermed sendes udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning i offentlig
høring. Lovforslaget vedrører indførsel af arealkrav, etablering af hjortevildtforvaltningsområder og
obligatorisk digital kommunikation til og fra myndighederne på jagt- og vildtforvaltningslovens
område.
Miljøministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den
27. september 2021 kl. 12.
Baggrund
Vildtforvaltningsrådet, der er rådgivende organ for miljøministeren i spørgsmål om jagt og
vildtforvaltning, har med et flertal på 6 ud af 7 organisationer den 3. december 2019 indstillet til
miljøministeren, at der indføres et arealkrav, der begrænser jagten på kronhjorte, således at der
fastsættes et loft for, hvor mange hjorte større end spidshjort, der må nedlægges pr. jagtsæson pr.
ejendom afhængig af ejendommens størrelse. Den 15. marts 2021 indstillede Vildtforvaltningsrådet en
model til miljøministeren for, hvordan arealkrav vil kunne implementeres og administreres i praksis.
Samtidig indstillede Vildtforvaltningsrådet, at arealkravet ligeledes skulle gælde for jagt på dåhjorte.
Udkastet til lovforslag er baseret på Vildtforvaltningsrådets indstillinger om arealkrav. Der foreslås
indført en bemyndigelsesbestemmelse, således at miljøministeren kan fastsætte regler om arealkrav i
en bekendtgørelse. Dette indebærer bl.a. regler om, at der kun må skydes én kronhjort større end
spidshjort pr. 100 ha og én dåhjort større end spidshjort 50 ha pr. jagtsæson. Modellen tilgodeser de
små lodsejere, idet alle ejendomsejere på over 1 ha må skyde én kronhjort og én dåhjort pr. jagtsæson.
Arealkravet gælder ikke for hunner og kalve.
Baggrunden for lovforslaget er, at Vildtforvaltningsrådet vurderer, at der i Danmark skydes for mange
hjorte (hanner) og for få hunner og kalve. Dette bevirker, at andelen af hjorte og i særdeleshed ældre
kron- og dåhjorte - der på grund af deres gevirer er et eftertragtet mål for mange jægere - i bestandene
er for lille. Den naturlige selektion mod stærke dyr hæmmes herved, ligesom den manglende
afskydning af hunner og kalve resulterer i kraftigt voksende bestande, der øger omfanget af skader på
mark og i skov.
Vildtforvaltningsrådet vurderer, at et arealkrav alene ikke vil kunne indfri målsætningen om en
bæredygtig forvaltning af kron- og dåvildt. Det skyldes, at hjortevildt forvaltes optimalt på
bestandsniveau, hvilket ofte omfatter adskillige tusinde hektar og strækker sig over flere ejendomme.
Et enigt Vildtforvaltningsråd har derfor den 15. marts 2021 indstillet til miljøministeren, at der bør
indføres forsøg med hjortevildtforvaltningsområder for kron- og dåhjort. Samtlige syv organisationer
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)
2441037_0002.png
repræsenteret i vildtforvaltningsrådet har efterfølgende tilkendegivet, at forsøgene bør gælde for hele
kron- eller dåvildtbestanden i det pågældende område, dvs. også hunner, kalve og spidshjorte.
Udkastet til lovforslag er baseret på Vildtforvaltningsrådets indstilling om
hjortevildtforvaltningsområder. Der foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, således at
miljøministeren kan fastsætte regler om etablering, forsøg m.v. af hjortevildtforvaltningsområder i en
bekendtgørelse. Et hjortevildtforvaltningsområde forventes at bestå af en gruppe lodsejere, der
tilsammen ejer et større sammenhængende antal hektar, som i fællesskab udarbejder en plan for
afskydning af kron- og dåvildt inden for dette område, herunder med et loft for, hvor mange dyr, der
må skydes pr. jagtsæson. Størrelsen af området lodsejerne til sammen skal råde over forventes at
udgøre i størrelsesordenen 8.000 ha for kronvildt og i størrelsesordenen af formentlig 2.000 ha for
dåvildt.
Vildtforvaltningsrådets indstillinger til arealkrav og hjortevildtforvaltningsområder kan læses på dette
link:
https://mst.dk/friluftsliv/jagt/raadgivning-om-vildt/hjortevildtforvaltning/
Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for bestandene af kron- og dåvildt ved at indføre nye
virkemidler, som dels vil kunne begrænse jagtudøvelsen på større kron- og dåhjorte (hanner), dels vil
kunne fremme en bedre forvaltningen af kron- og dåvildt generelt.
Det foreslås, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig
begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte, der må nedlægges på en ejendom pr. jagtsæson
(arealkrav). Det foreslås, at den antalsmæssige begrænsning fastsættes i forhold til de enkelte
ejendommes størrelse. Herved vil miljøministeren få et virkemiddel af mindre indgribende karakter
end fastsættelse af regler om enten meget korte jagttider eller et egentligt jagtforbud i form af
ophævelse af jagttiden for kron- og dåhjorte større end spidshjorte. Forslaget skal bidrage til gennem
en begrænsning af afskydningen af kron- og dåhjorte større end spidshjort at sikre en mere bæredygtig
jagt på kron- og dåhjorte, der blandt andet understøtter en balanceret alders- og kønsfordeling inden
for disse vildtarter, der aktuelt opfattes som værende i ubalance med kun meget få ældre handyr.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om etablering af
hjortevildtforvaltningsområder med henblik på at opnå en bæredygtig forvaltning som alternativ til
regler om arealkrav eller som alternativ eller supplement til regler om jagttider for det pågældende
område. Det er hensigten, at miljøministeren i første omgang vil fastsætte regler om krav til etablering
af forsøgsområder.
Det forventes, at miljøministeren vil udnytte de foreslåede bemyndigelser i overensstemmelse med
Vildtforvaltningsrådets anbefalede modeller.
Digital kommunikation
For at understøtte implementeringen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, og
for at sikre ensartethed i lovgivningen, foreslås det at nyaffatte bestemmelserne om anvendelse af
digital kommunikation i jagt- og vildtforvaltningsloven.
Med lovforslaget foreslås endvidere enkelte præciseringer af en af lovens bemyndigelser til
miljøministeren til at fastsætte klageregler og af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at betalinger
efter loven skal foregå digitalt.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 758: Udkast til forslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)
2441037_0003.png
Administrative og erhvervsmæssige konsekvenser
En del lodsejere udlejer jagtretten, der hører til lodsejerens ejendom. Der kan i den forbindelse være
afledte omkostninger for erhvervet i det omfang indførsel af arealkrav udgør en begrænsning på
udtaget af større kron- og dåhjorte på ejendommen.
Desuden kan indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder indebære
administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med f.eks. udformningen eller revideringen af
jagtlejekontrakter, idet antallet af hjorte til afskydning m.v. forventes at fremgå af disse. Lodsejere, der
ønsker at engagere sig i hjortevildtforvaltningsområder, forventes at måtte bruge tidsmæssige
ressourcer til dette. Det er dog frivilligt, om man ønsker at indgå i et hjortevildtforvaltningsområde.
Lodsejere får endvidere administrative konsekvenser, hvis de f.eks. ansøger om at etablere et
hjortevildtforvaltningsområde. Endvidere skal lodsejeren indberette, hvor mange hjorte der skydes,
samt hvor de skydes.
Ikrafttrædelse
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.
Høringssvar
Udkast til lovforslag er sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og
offentliggøres også på høringsportalen:
www.hoeringsportalen.dk.
Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af
journalnummer 2021-1163 i emnefeltet.
Det bemærkes, at vedlagte udkast til lovforslag stadig undergår lovteknisk bearbejdning og korrektur.
Høringsparters svar vil blive offentliggjort på Høringsportalen efter endt høring. Ved afgivelse af
høringssvar gives der samtykke til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og
mailadresse.
1
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Signe Mikkelsen Svane,
[email protected]
Med venlig hilsen
Signe Mikkelsen Svane
Bemærk at der i forbindelse med behandlingen af de modtagne høringssvar kan være behov for at videresende
disse til anden myndighed. I det omfang, der i høringssvarene indgår personoplysninger, vil disse således kunne
blive videresendt til anden myndighed med henblik på at få denne myndighed til at forholde sig til indholdet.
Personoplysninger vil også kunne indgå i det høringsnotat, som ministeriet udarbejder på baggrund af høringen,
og som offentliggøres efter høringen på Høringsportalen.
Behandlingen af høringssvarene forventes afsluttet senest den 1. oktober 2021, hvorefter de journaliseres og
overføres til Statens Arkiver efter 5 år.
Den, der indsender personoplysninger, har ret til at gøre indsigelse, berigtige, slette, få indsigt i og begrænse
behandlingen og kan trække samtykke til behandling tilbage. I så fald er det ikke sikkert, at høringssvaret kan
indgå i høringsnotatet. Miljøministeriets Data Protection Officer (DPO) er Victor Christopher Olsen (tlf. 21 64 01
39, e-mail [email protected]). Spørgsmål til rettigheder m.v. kan rettes til DPO’en. Det er muligt at klage til
Datatilsynet over Miljøministeriets behandling af personoplysninger.
1
3