Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 75
Offentligt
2270274_0001.png
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 53 86 40 55
E-mail:
[email protected]
DN analyse: Papirparker på havet
28. oktober 2020
Baggrund
I Danmark er der i perioden fra 1994-2010 udpeget omkring 100 Natura 2000-områder på havet, som vi har
pligt til at beskytte. Men i 9
af 10 områder er der ingen eller kun få konkrete foranstaltninger
for, hvordan
havnatur, fisk eller pattedyr skal beskyttes. Det viser en ny analyse, som Danmarks Naturfredningsforening har
lavet.
Danmark har pligt til at beskytte otte marine naturtyper, men syv af dem er i stærk ugunstig bevaringsstatus og
ingen af vores danske farvande opnår god miljøtilstand i 2020
1
Aktualitet
Forvaltningsplanerne for Natura 2000 områderne revideres
kun hvert sjette år.
Så det er NU - i de kommende
måneder - vi kan sikre, at de marine naturtyper får en reel beskyttelse i de nye forvaltningsplanerne, som
kommer til at gælde for perioden 2022-2027. De nye forvaltningsplaner forventes i høring senest sommeren
2021.
Analyse - sådan har vi gjort
Undersøgelsen omfatter 7 marine naturtyper (lagune, bugt, flodmunding, vadeflade, sandbanke, rev, boblerev)
og 3 marine arter (marsvin, spættet sæl og gråsæl) i 90 marine Natura-2000 områder (> 5 % marint areal).
De konkrete planer for hvert område er analyseret for, om der findes konkrete foranstaltninger for beskyttelse
af den specifikke naturtype eller art, beskrivelse af trusler, konkrete mål eller tidsplaner eller beskrivelse og
kortlægning af naturtypens eller artens biologi eller udbredelse.
Alle 90 områder er kodet i en farveskala fra blå til rød, hvor blå er det optimale.
Resultater
For hvert område er der udarbejdet forvaltningsplaner og basisanalyser, men i 9
af 10 områder er der ingen
eller kun få konkrete foranstaltninger
for, hvordan havnatur, fisk eller pattedyr skal beskyttes.
Blå
(0): Området har foranstaltninger for alle udpegede naturtyper og arter. Områdets tilstand er vurderet før
og efter, at foranstaltningerne er implementeret. Bevaringsmål er opnået.
Grøn
(6 områder, ca. 38 km
2
svarende til knap 0,04 % af havarealet): Området har en eller flere
foranstaltninger for alle udpegede naturtyper og arter. Områderne er udpeget som beskyttelsesområde for
fugle (1), rev (4) og rev og sandbanke (1).
1
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Natur/Havstrategi/Danmarks_Havstrategi_II_DK.pdf
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Henvendelse af 29/10-20 fra Danmarks Naturfredningsforening om 90 procent af Natura 2000 områder på havet har reelt ingen beskyttelse
2270274_0002.png
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 53 86 40 55
E-mail:
[email protected]
Lys grøn
(2 områder, ca. 44 km
2
svarende til godt 0,04 % af havarealet): Områderne ligger begge i Øresund,
hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932.
Gul
(49 områder, ca. 7.935 km
2
, svarende til 7,7 % af havarealet): Nogle eller en af områdets udpegede
naturtyper og arter har en eller flere foranstaltninger. I denne kategori er mange af områderne udpeget for rev.
Orange
(4 områder, ca. 1923 km
2
, svarende til 1,9 % af havarealet): Der findes en foranstaltning, men den er
meget ringe og/eller omfatter kun en meget lille del af området. Effekten er derfor uklar eller utilstrækkelig ift.
til at forhindre forstyrrelse af det, der skal beskyttes.
Rød
(29 områder, ca. 10.011 km
2
svarende til 9,7 % af havarealet): Der findes ingen implementerede
foranstaltninger. I nogle områder er trawlfiskeriet begrænset af trawlbekendtgørelsen. I flere tilfælde er
naturtyperne eller arterne ikke kortlagt og udbredelse eller trusler ikke beskrevet.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Henvendelse af 29/10-20 fra Danmarks Naturfredningsforening om 90 procent af Natura 2000 områder på havet har reelt ingen beskyttelse
2270274_0003.png
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 53 86 40 55
E-mail:
[email protected]
FAKTA: Danmark har pligt til at beskytte de marine naturtyper
Natur-2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU.
Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper samt vilde dyre- og plantearter, som er sjældne,
truede eller karakteristiske for EU-landene. For hvert område skal der udarbejdes en plan for, hvordan naturen
skal behandles for at udvikle sig positivt. Og naturens tilstand skal overvåges og rapporteres.
Danmark har pligt til at beskytte havnaturtyperne lagune, bugt, flodmunding, vadeflade, sandbanke, rev,
boblerev, havgrotte og et antal marine arter, herunder bl.a. marsvin, spættet sæl og gråsæl. Enten fordi de er
sjældne, truede eller karakteristiske for Danmark. Men naturen i havet er dårligt kortlagt og bevaringsstatus - i
vidt omfang baseret på faglige skøn -
vurderes ’stærkt ugunstigt’ for syv af de otte naturtyper.
I Danmark er der udpeget 257 Natura 2000-områder, heraf 104 helt eller delvist marine områder. Natura 2000-
områderne udgør tilsammen 8 procent af landarealet - svarende til Fyn med omliggende øer - og cirka 18-
procent af havarealet. Men i realiteten er kun få procent af havarealet beskyttet.
DN anbefaler
Vores havmiljø er i dårlig tilstand og størstedelen af vores beskyttede områder på havet beskytter ikke det, de
er udpeget for. DN anbefaler derfor, at de kommende Natura 2000-planer fastlægger og implementerer
konkrete foranstaltninger for områdernes hele udpegningsgrundlag. Dette arbejde skal ske parallelt med, at
nye beskyttede områder udpeges på hav, så vi når målet om mindst 30 % reel marin beskyttelse, heraf mindst
en tredjedel strengt beskyttet- såkaldt urørt hav
2
, som forskerne, FN, EU og DN anbefaler.
Med venlig hilsen
Aimi Hamberg
Havmiljørådgiver
2
https://www.beskytvoreshav.dk/