MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 745
Offentligt

Notat

16-07-2021

Afrapportering af regeringens 2. NOx-projekt om forhindring af snyd med

lastbilers NOx-begrænsende udstyr

Indhold

Afrapportering ................................................................................................................................ 3

1. Remote Sensing ........................................................................................................................ 4

Stationær remote sensing .......................................................................................................... 5

Arbejdsgruppens vurdering af teknologien ............................................................................ 6

Mobil remote sensing ................................................................................................................. 7

Arbejdsgruppens vurdering af teknologien ............................................................................ 8

Sundheds-, miljø og økonomiske effekter af manipulation eller fejlbehæftede

emissionsbegrænsende udstyr .................................................................................................. 9

2. Undersøgelse af andre mulige kontrolmetoder ....................................................................... 11

Udlæsning af OBD-systemet ................................................................................................... 11

Udlæsning af OBD-systemet i forbindelse med periodesyn ................................................ 12

Udlæsning af OBD-systemet i forbindelse med vejsidesyn ................................................. 12

Udlæsning af OBD-system i forbindelse med vejsidekontrol ............................................... 12

Standmåling af emissionen fra tunge køretøjer ....................................................................... 13

Anvendelse af SEMS i forbindelse med periodesyn af tunge køretøjer .................................. 14

Lav nyttelast påvirker driften af det emissionsbegrænsende udstyr ....................................... 14

Afdækning af alternative metoder til kontrol af de emissionsbegrænsende udstyr ................. 15

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen ................................................................................. 15

3. Kampagnen om den danske indsats mod NOx-snyd .............................................................. 17

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen ................................................................................. 18

4. Afsøge muligheder for støtte i EU-midler ................................................................................ 19

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen ................................................................................. 19

5. Initiativer med henblik på håndhævelse af EU-retsligt forbud mod salg og markedsføring af

chiptuningsudstyr ......................................................................................................................... 20

Håndhævelse af EU's regler om salg og markedsføring af forurenede chiptuningsudstyr ..... 20

Håndhævelsen af forbuddet mod salg og markedsføring af forurenende chiptuningsudstyr .. 20

Arbejdsgruppens erfaringer baseret på indsatsen ................................................................... 21

6. Effektivisering af håndhævelsesindsats gennem revidering af synsregler ............................. 22

Side 1 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Vejsidesyn

–

EU-direktiv 2014/47/EU

–

plume chasing .......................................................... 22

Vejsidesyn

–

EU-direktiv 2014/47/EU - OBD ........................................................................... 22

Periodesyn

–

EU-direktiv 2014/45/EU ..................................................................................... 22

Synsbekendtgørelsen - BEK nr. 1684 af 23/11/2020 .............................................................. 23

Anbefaling

–

Nationalt Niveau ................................................................................................. 23

Anbefaling - EU-niveau ............................................................................................................ 23

7. Deling af erfaringer med kontrolindsatsen overfor NOx-snyd ................................................. 25

Temadagen .............................................................................................................................. 25

Erfaringer fra nabolande .......................................................................................................... 25

Deling af erfaringer .................................................................................................................. 25

Webinar; CORTE/CITA ............................................................................................................ 26

Møde med JRC ........................................................................................................................ 26

Fælles henvendelse til TCMV og RWC ................................................................................... 26

Oplæg på internationale og nationale konferencer .................................................................. 26

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen ................................................................................. 26

8. Afrapportering på anbefalinger fra 1. NOx-projekt .................................................................. 27

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen ................................................................................. 27

Referencer ................................................................................................................................... 28

Side 2 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Afrapportering

I 2018 igangsatte den daværende regering en opfølgende undersøgelse på regeringens første

undersøgelse af snyd med det emissionsbegrænsende udstyr på lastbiler, det såkaldte 1. NOx-

projekt. Nærværende projekt omhandler den del af det emissionsbegrænsende udstyr, der

anvendes i lastbiler til at begrænse udledningen af NOx.

Den nye indsats skal blandt andet omfatte udviklingen og implementeringen af kontrolmetoder

og værktøj, som kan anvendes til brug for håndhævelsen af regler om lastbilers emission af

luftforurening. Projektet indgår i en samlet plan for en styrket klima- og luftforureningsindsats,

som følge af den daværende regerings Klima- og luftplan "Sammen

om en grønnere fremtid"

2018 (Sammen om en grønnere fremtid, 2018). Der er på Finansloven fra 2019 afsat 6 mio. kr.

og projektet er gennemført i perioden 2019-2021 som et samarbejdsprojekt mellem de

ansvarlige myndigheder.

Arbejdsrammen for indsatsen er fastlagt i et kommissorium. Dette kommissorium omhandler

følgende punkter: remote sensing, andre mulige kontrolmetoder, informationskampagne,

mulighed for støtte gennem EU-midler, salg og markedsføring af chiptuningsudstyr, revidering

af synsregler, deling af erfaringer samt opfølgning på anbefalinger fra

”1.

NOx-projekt”.

I forbindelse med projektet er der nedsat en styregruppe bestående af Transportministeriet,

Færdselsstyrelsen, Miljøministeriet samt Miljøstyrelsen.

Undersøgelserne og indsatserne, som er beskrevet i kommissoriet, er bearbejdet i en

arbejdsgruppe, bestående af Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet

samt Rigspolitiet. Derudover er der nedsat en følgegruppe med centrale interessenter.

De enkelte indsatser er løbende afrapporteret til styregruppen og nærværende notat indeholder

arbejdsgruppens samlede evaluering af indsatsen.

Side 3 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

1. Remote Sensing

I forbindelse med projektet ønskes at finde en effektiv metode til at udvælge køretøjer til

yderligere kontrol. Udvælgelsen har tidligere baseret sig på erfaringer med hvilke køretøjer, der

havde problemer med det emissionsbegrænsende udstyr. Det er derfor ønskeligt i forbindelse

med projektet at afprøve to metoder til udvælgelse af køretøjer, der har en høj emission af NOx,

til yderligere kontrol. De to metoder, der fokuseres på, er stationær remote sensing samt mobil

remote sensing.

Ved stationær remote sensing er udstyret stationært og placeret ved siden af vejbanen. I denne

evaluering er det refereret til som stationær remote sensing. Køretøjet bliver målt, når det

bryder det plan, som er defineret af de to målestationer. Setup fremgår af Figur 1, mens Figur 2

viser et billede fra afprøvning af udstyret i Danmark.

Illustration 1: Skematisk oversigt over stationær

remote sensing. Køretøjet, hvis NOx emission

måles, er det blå køretøj. Køretøjet måles, når det

passerer mellem målestationerne på tegningen

markeret med 1 og 2. Kilde: (Ole Hertel, Report

number 387 year: 2020).

Illustration 2: Billede af afprøvningen af stationær

remote sensing i Danmark. Kilde: (Ole Hertel,

Report number 387 year: 2020).

Den anden remote sensing metode, der er undersøgt i projektet, er mobil remote sensing, ofte

omtalt som plume chasing. I mobil remote sensing monteres udstyret på en bil. Bilen omtales

som en Chase bil og ses på Figur 3. For at bestemme emissionen fra et bestemt køretøj ligger

Chase bilen bag ved køretøjet, mens køretøjet kører på motorvejen. Dette fremgår af Figur 4.

Derved bliver udledningen fra køretøjet målt over en længere periode, mens det kører på

motorvejen. De to metoder samt de resultater, der er opnået gennem projektet, er nærmere

beskrevet i de to næste afsnit.

Side 4 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Illustration 3: Plume chasing bilen benyttet i

Færdselsstyrelsens plume chasing projekt i 2020.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Illustration 4: Plume chasing bilen ligger efter en

lastbil på motorvejen. Det ses hvordan plume

chasing bilen måler emissionen af NOx på den

foranliggende lastbil. Afstanden mellem plume

chasing bilen og det forankørende køretøj er ca.

50 m. Kilde: (Janssen Jens - AVL, 2020).

Stationær remote sensing

Som en del af NOx-snyd projektet, der er udarbejdet af DCE (Nationalt center for Miljø og

Energi) på foranledning af Miljøstyrelsen, blev stationær remote sensing, som er remote

sensing udstyr, anvendt ved vejsiden. Dette udstyr blev vurderet som værktøj til udvælgelse af

store lastbiler til efterfølgende kontrol. Ydermere skulle udstyret anvendes til en generel

vurdering af omfanget af problemet med NOx-snyd ud fra målinger af emissionsniveauet på en

stor mænge køretøjer også kaldet big-data.

Følgende afsnit vil præsentere de væsentligste konklusioner vedrørende stationær remote

sensing metoden. For yderligere og detaljeret beskrivelse af metoden, henvises til den

udarbejdede rapport (Ole Hertel, Report number 387 year: 2020).

Stationær remote sensing er en målemetode, hvor emissionsmåleudstyret er stationært placeret

på hver side af vejbanen jf. illustration nr. 1 og 2. Metoden er baseret på en enhed, der

udsender laserstråler, som reflekteres af spejle på den anden side af vejen. Ud fra intensiteten

af den reflekterede stråle er det muligt at beregne koncentrationen af både NOx og partikler i

udstødningen på de tunge køretøjer. Målingen bliver gennemført lige før (baggrundsmåling) og

lige efter et køretøj har passeret udstyret, hvilket er målingen af køretøjet. Udledningen fra

køretøjet er forskellen mellem målingen af køretøjet og baggrundsmålingen.

Målemetoden gør det muligt at måle øjeblikskoncentrationer af NOx samt partikler i

udstødningen fra køretøjer, der passerer måleområdet. De enkelte målinger tager få sekunder

at udføre, og resultaterne fra hver måling er tilgængelig kort tid efter. Kombinationen af den

stationære placering på vejsiden og den korte tid fra måling til tilgængeligt resultat gør, at det er

muligt at kontrollere emissionerne i realistiske trafikforhold fra et højt antal lastbiler på kort tid.

Da teknologien er baseret på laserstråler, der reflekteres af spejle, har det i projektet været vist,

at målingerne ikke kan gennemføres i regnvejr samt tåge, da regndråberne i luften vil forstyrre

laserstrålen og derved lede til misvisende målinger. Ud fra denne viden er det sandsynligt, at

udstyret heller ikke kan benyttes i snevejr eller i perioder med sjap på vejbanerne, da dette vil

sprøjtes op i laserstrålen ved forbikørsel, når køretøjet passerer måleenheden.

Et afgørende punkt for metodens effektivitet og dermed disponering af myndighedernes

ressourcer er en velovervejet udvælgelse af lokaliteter til målingerne. For eksempel er det

Side 5 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

vigtigt, at målingerne foretages et sted, hvor køretøjernes motorer er tilstrækkelig varme for at

undgå udvælgelse af køretøjer, hvor en forhøjet emissionsmåling skyldes en kold motor.

Ydermere skal der vælges et sted, hvor trafikken kører isoleret i en bane, således at der ikke er

interferenser fra anden trafik.

Når lokaliteten for udstyret skal vælges, er det også vigtigt, at der vælges et sted, hvor køretøjet

er i en stabil acceleration, således at køretøjet har et stabilt kørselsmønster i det øjeblik, hvor

målingen foretages. Ved en pludselig ændring af kørselsmønsteret kan et velfungerende

køretøj have et øjeblik, hvor emissionen fra køretøjet er højt. Men det er også muligt for et

køretøj med et defekt udstødningssystem at have en lav emission ved gennemkørsel, hvis

motoren ikke er udsat for belastning, når køretøjet passerer målestationen.

Ved de gennemførte måleperioder sås det tydeligt, at chaufførens kørselsmønster blev påvirket,

når de observerede skiltning og måleudstyret på vejbanen. Det er derfor vigtigt, at udstyret

bliver camoufleret i forbindelse med målekampagnerne.

Ud over målingernes placering er det afgørende, at der i målekampagnerne bruges en

passende udpegningsgrænse til udvælgelse af køretøjer til kontrol. En for lav

udpegningsgrænse vil resultere i udvælgelse af for mange velfungerende køretøjer, hvorimod

en for høj udpegningsgrænse vil medføre en begrænset udvælgelse af køretøjer med defekte

eller manipulerede emissionsbegrænsende udstyr.

Projektet anbefaler derfor en fleksibel udpegningsgrænse, hvor placering og myndighedernes

ressourcer er afgørende for, hvor højt den skal sættes. Som udgangspunkt bliver en

udpegningsgrænse på 1000 ppm kvælstofmonooxid (NO) anbefalet for både Euro V og Euro VI

køretøjer. Det skal dog bemærkes, at der i afprøvningen af udstyret ikke blev bemærket en

markant forskel mellem udledningen fra køretøjer med defekte udstødningsanlæg og

udledningen fra velfungerende anlæg.

Arbejdsgruppens vurdering af teknologien

Arbejdsgruppen har gennemført både et kontrolleret studie samt et feltstudie af stationær

remote sensing.

Studierne viste, at med stationær remote sensing er det muligt at gennemføre målinger på et

stort antal køretøjer inden for en kort tidsperiode. Målingerne kan gennemføres, mens

køretøjerne er i bevæggelse. Dog skal følgende kriterier for målestedet være opfyldt:

Målingerne skal gennemføres i klart vejr.

Målingerne skal gennemføres på et isoleret sted på motorvejen, hvor køretøjerne kører

i en bane.

Målingerne skal gennemføres, når køretøjerne er varme og derfor skal målestedet

vælges ud fra afstanden til eventuelle pausesteder.

Køretøjet skal være i et stabilt kørselsmønster.

Arbejdsgruppen vurderer derfor på baggrund af rapporten (Ole Hertel, Report number 387 year:

2020) samt ud fra tilsvarende studier gennemført i Flanderen 2019 (Nils Hooftmann - Vrije

Universiteit Brussel, 2021), at styrken ved stationær remote sensing primært er, at der kan

samles et stort datasæt med mange målinger, som eventuelt kunne bruges til

markedsovervågning af den eksisterende flåde samt som input til estimat af problemets

omfang.

Denne opfattelse deles ydermere af Joint Research Centre (JRC). Ved anvendelse af stationær

remote sensing er det muligt at opnå en stor mængde data for udledningen fra køretøjer på kort

tid.

Side 6 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Arbejdsgruppen vurderer på den baggrund, at potentialet for udvælgelse af køretøjer ved brug

af stationær remote sensing er lille, da en lang række faktorer påvirker øjebliksbilledet af

køretøjets udledning og målingerne er således behæftet med stor usikkerhed.

Mobil remote sensing

I forbindelse med afklaring af potentialerne ved mobil remote sensing også kaldet plume

chasing teknologien er der gennemført to projekter, hvor resultaterne er sammenfattet i to

rapporter (Janssen Jens - AVL, 2020) (Airyx, 2021).

Det første plume chasing projekt blev gennemført af AVL og beskrevet i rapporten Plume

Chasing

–

A Way To Detect High Emitters (Janssen Jens - AVL, 2020). I dette projekt blev

plume chasing måleværdierne sammenholdt med tilsvarende målinger udført med PEMS

(Portable Emissions Measurement System). Hovedfokus i dette projekt er at verificere, at

plume chasing udstyret kan måle forskel i emissionsniveau fra en lastbil med et velfungerende

emissionsbegrænsende udstyr sammenholdt med emissionen fra et defekt eller manipuleret

emissionsbegrænsende udstyr. Målingerne blev foretaget af en uafhængig tredjepart og viste

med tydelighed, at plume chasing udstyret kan måle, om emissionen fra lastbilen svarer til

emissionen fra en velfungerende lastbil eller en defekt/manipuleret lastbil. For yderligere

uddybning af resultaterne henvises der til rapporten (Jenssen Jens, 2020).

I det følgende afsnit redegøres for hovedkonklusionerne fra projektet gennemført af Airyx og

afrapporteret i Heavy Duty Vehicle NOx emission measurement with mobile remote sensing and

subsequent inspection of high emitters (Airyx, 2021). For yderligere uddybning af resultaterne

fra projektet henvises der til rapporten (Airyx, 2021).

I projektet

”Heavy

Duty Vehicle NOx emission measurement with mobile remote sensing and

subsequent inspection of high emitters”

(Airyx, 2021) undersøges, om der er en sammenhæng

mellem kørselssituationer og hvilken emission, der sker fra et køretøj. Emissionen fra

køretøjerne er meget afhængige af accelerationen af køretøjet samt vejens forløb. Når føreren

af køretøjet træder på speederen og dermed accelererer køretøjet, vil emissionen et kort øjeblik

stige som følge af den øgede belastning på motoren. Herefter vil det emissionsbegrænsende

udstyr have korrigeret for den øgede udledning og derfor vil emissionen fra køretøjet falde igen.

Dette er forventeligt af et velfungerende udstødningssystem.

Hvis det emissionsbegrænsende udstyr er manipuleret eller fejlbehæftet, vil emissionen være

konstant på et højt niveau.

I projektet blev det også demonstreret, at når et køretøj kører ned af bakke eller der på anden

måde ikke er nogen belastning på motoren, så vil NOx-emissionen fra køretøjet være meget

lav.

Side 7 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Igennem plume chasing projektet 2020 blev der fastlagt grænseværdier for emissionen fra

EURO V og EURO VI køretøjer samt måleperioder for disse køretøjer. Således blev der i

forbindelse med projektet udledt nedenstående tabel:

Anbefalede grænseværdier

EURO V

EURO VI

>2.500

>1.200

>3.500

>2.200

60 s

15 s

Udledningsklasse

Mistænkelig [mg/KWh]

Høj [mg/KWh]

Anbefalet måleperiode ved

høj emission

Anbefalet måleperiode ved

lav emission

Ved at anvende de ovenstående måleperioder samt grænseværdier for køretøjerne vil der

opnås en vurdering af, om det emissionsbegrænsede udstyr er sat ud af drift.

I projektet er det demonstreret, at hvis et køretøj udleder mere end grænseværdien

’høj’,

vil det

emissionsbegrænsende udstyr være fejlbehæftet. Hvis et køretøj måles i det

’mistænkelige’

interval, vil det være overvejende sandsynligt, at det emissionsbegrænsende udstyr har en fejl,

som påvirker udledning fra køretøjet.

Det skal understreges, at den ovennævnte rapporterede måleperiode er den minimale

måleperiode, hvor plume chasing bilen i hele måleperioden er i udstødningsskyen. Det vil sige,

at den reelle tid, hvor der måles, er længere end den ovenstående måleperiode, da det under

normale vind- og vejrforhold og grundet trafiksikkerhed ikke altid er muligt at forblive i

udstødningsskyen kontinuerligt.

Mobil remote sensing udstyret er primært undersøgt i forbindelse med motorvejskørsel ved 90

km/timen. Derfor kan det ud fra rapporterne ikke vurderes, om grænseværdierne skal være

anderledes, hvis der måles i byen eller på landevejen.

Undersøgelsen med mobil remote sensing har primært haft fokus på lastbiler og busser, der

kører på motorvejen. Udvælgelsen på motorvejen er optimal, da en inspektørbil eller politibil kan

varetage alle delene af håndhævelsen fra måling af emissionsniveauet til standsning og

undersøgelse af køretøjet. På landevejen vil det derimod være svært for samme bil både at

ligge bag lastbilen og måle emissionsniveauet samt at overhale lastbilen med henblik på at

standse denne for yderligere inspektion. Målinger i byen vil være meget præget af start og stop

kørsel og derfor vil den reelle måleperiode for hvert enkelt køretøj blive forlænget. Derfor har

det primære fokus gennem projektet været på udvælgelse på motorvej.

Mobil remote sensing udstyret kan ikke på nuværende tidspunkt anvendes til at måle på andre

forureningskomponenter, herunder partikler.

Arbejdsgruppens vurdering af teknologien

Det vurderes, at mobil remote sensing også kaldet plume chasing har et væsentligt potentiale i

forhold til en intelligent udvælgelse af køretøjer til videre kontrol og at udstyret har en væsentligt

større fleksibilitet i kontroløjemed, da det ikke kræver opstilling.

Side 8 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Ligeledes kan denne metode benyttes til at måle over tid, hvorved målingernes usikkerhed

begrænses. Arbejdsgruppen ser derfor denne metode som yderst anbefalelsesværdig.

Gennem projekterne gennemført i forbindelse med stationær remote sensing, mobil remote

sensing samt tilbagemeldinger fra kontrolmyndighederne ses det, at udbredelsen af

manipulation samt defekt emissionsbegrænsende udstyr er fundet på danskregistrerede

lastbiler og for lastbiler med anden registrering. Herudfra vurderes det af arbejdsgruppen, at

problemet med manipulerede og defekt emissionsbegrænsende udstyr vurderes at være

grænseoverskridende.

Der er gennem projekterne (Airyx, 2021) samt (Ole Hertel, Report number 387 year: 2020)

fundet, at den forhøjede emission af NOx umiddelbart skyldes tre forhold; 1) manipulation, 2)

defekt udstyr eller 3) kørsel med ikke-driftsvarmt udstyr over længere strækninger.

Sundheds-, miljø og økonomiske effekter af manipulation eller fejlbehæftede

emissionsbegrænsende udstyr

Som en del af projektet er det på baggrund af målinger ved Padborg og Storebæltsbroen

estimeret, at 5-10% af Euro V og Euro VI lastvognene på det danske vejnet kører med

manipuleret eller fejlbehæftede emissionsbegrænsende udstyr. Det skal dog bemærkes, at

denne estimering er forbundet med en høj usikkerhed (Ole Hertel, Report number 387 year:

2020).

Det estimerede antal køretøjer med defekte anlæg ligger til grund for at beregne det forøgede

antal af for tidlige dødsfald med omkring 10, hvilket svarer til omkring 0,2% af det samlede antal

for tidlige dødsfald fra luftforureningen i Danmark. Udover for tidlig død er der også en lang

række andre negative helbredseffekter.

Hvis det antages, at omfanget af manipulation og fejl på emissionsbegrænsende udstyr har

samme omfang i de øvrige EU-lande, vil det samlede antal for tidligt døde i Danmark stige til 33

som følge af langtransport af luftforurening til Danmark fra de øvrige EU-lande. Dette svarer til

lidt under 1% af det samlede antal for tidlige dødsfald fra luftforureningen i Danmark. Det skal

dog påpeges, at beregningen af antallet af for tidlig død som følge af den øgede luftforurening

har en estimeret usikkerhed på ± 50%.

De ekstra omkostninger for samfundet som følge af manipulation og fejl på

emissionsbegrænsende udstyr på lastvognstrafikken i Danmark og det øvrige EU ligger på

omkring 1 milliard kroner, hvoraf de omkring 100 millioner kr. stammer fra manipulation og fejl

på lastvognstrafikken i Danmark. Denne estimering er ligeledes forbundet med en estimeret

usikkerhed på ± 50%.

I forbindelse med projektet er det estimeret, at ca. 71% af sundhedseffekterne stammer fra

udenlandske kilder, herunder blandt andet lastbiler med anden registrering end dansk (Ole

Hertel, Report number 387 year: 2020). Arbejdsgruppen vurderer derfor, at der er tale om et

grænseoverskridende problem.

I forbindelse med det tidligere afviklede NOx projekt blev det i projektet ”Undersøgelse

af NOx-

snyd med tunge køretøjer”

vist, at ved et årligt kørselsbehov på 150.000 km er det anslået, at

der kan opnås besparelser på 15.000 kr.

–

30.000 årligt på service, vedligeholdelse og indkøb

af Adblue (Frandsen, 2018). Et kørselsbehov på 150.000 km årligt svarer til kørselsmønsteret

for en lastbil, som primært anvendes til international transport.

Ud over de negative effekter for sundhed og samfundsøkonomi, vurderer arbejdsgruppen, at

den ulovlige manipulation fører til en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning, da der er mange

penge at spare for operatører af lastbiler ved ikke at vedligeholde lastbilernes

Side 9 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

emissionsbegrænsende udstyr. Derudover vurderer arbejdsgruppen, at såfremt der opstår et

behov for at udskifte lastbilens emissionsbegrænsende udstyr, vil det økonomiske incitament til

manipulation ligeledes forøges (Frandsen, 2018).

Arbejdsgruppen vurderer i den forbindelse, at der kan opstå en konkurrenceforvridning til fordel

for den operatør, som manipulerer det emissionsbegrænsende udstyr på sine lastbiler.

Side 10 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

2. Undersøgelse af andre mulige kontrolmetoder

Når et køretøj er udvalgt til nærmere kontrol grundet en høj emission af NOx baseret på en

måling fra stationær remote sensing eller mobil remote sensing, er det vigtigt, at den

efterfølgende kontrol af køretøjets emissionsbegrænsende udstyr gennemføres på en

kvalificeret måde, således at det er muligt at be- eller afkræfte, om det emissionsbegrænsende

udstyr er funktionsdygtigt. En sådan undersøgelse kan både finde sted i forbindelse med

vejsidesyn, som er gennemført af Færdselsstyrelsens inspektører, vejsidekontrol, som er

gennemført af politiet, eller ved periodesyn.

Dette område har derfor fokus på både vejsiden samt på periodesyn. Indsatsen er delt i 4

områder:

Udlæsning af OBD-systemet

Standmåling af emission fra tunge køretøjer

Anvendelse af SEMS udstyr i forbindelse med periodesyn

Afdækning af alternative metoder til kontrol af det emissionsbegrænsende udstyr

Disse fire områder er valgt ud fra hvor tilgængelig teknologien er og om den anvendes andre

steder i Europa.

Udlæsning af OBD-systemet

er en meget tilgængelig teknik, da den gennemføres på rutine

basis som en del af et værksstedsbesøg. Udstyret, der anvendes til udlæsning af OBD-

systemet på køretøjer, omtales i dette notat som OBD-udstyr.

Standmålinger eller måling på et stillestående køretøj har et potentiale, da det ikke umiddelbart

vurderes muligt at ændre den faktiske emission af køretøjet.

SEMS (Simplified emissions Measurement system) har tidligere som forsøg været anvendt i

Sverige som en del af periodesyn på lette køretøjer. Derfor vurderes det, at potentialet for at

anvende udstyret i forbindelse med periodesyn af tunge køretøjer er til stede.

Som en sidste del af indsatsen ses der på, om der er andre oplagte metoder eller teknologier,

der kan anvendes i forbindelse med periodesyn af tunge køretøjer. Dette afvikles som et

litteraturstudie med et nabotjek.

Udlæsning af OBD-systemet

OBD (On Board Diagnostics) systemet er det interne kommunikationssystem, der findes i nyere

køretøjer. OBD-systemet står for kommunikationen mellem forskellige dele af køretøjet og

instrumentbrættet. Hvis der opstår en fejl i køretøjet, vil OBD-systemet automatisk vurdere, om

fejlen er alvorlig nok til at tænde en fejllampe, som brugeren af køretøjet kan se. OBD-systemet

blev introduceret for tunge køretøjer fra 2005 og frem.

I forbindelse med NOx-projektet er det undersøgt, hvordan udlæsning af OBD-systemet kan

medvirke til at vise, om det emissionsbegrænsende udstyr er i en velfungerende tilstand.

Udlæsningen kan både ske i forbindelse med et vejsidesyn eller et periodesyn.

Der er arbejdet med udlæsning i to forskellige situationer, herunder vejsidekontrol/vejsidesyn og

ved periodesyn af tunge køretøjer.

OBD-system kan også betegnes som egendiagnosesystem. Sidstnævnte betegnelse

anvendelse bl.a. i visse EU-retsakter. I dette notat, anvendes kun betegnelsen OBD-system.

Side 11 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Udlæsning af OBD-systemet i forbindelse med periodesyn

For at kortlægge mulighederne i forbindelse med udlæsning af OBD-systemet er der udarbejdet

en rapport af Teknologisk institut/2M teknik for Færdselsstyrelsen, hvori det er beskrevet,

hvordan en mulig kontrolmetode kan anvendes i forbindelse med syn af tunge køretøjer. På

baggrund af rapporten vurderes det som muligt at udvikle en kontrolmetode, der vil kunne

anvendes til at vurdere, om det emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende i forbindelse

med periodesyn af tunge køretøjer (Winther, 2021).

Udlæsning af OBD-systemet i forbindelse med vejsidesyn

Færdselsstyrelsen har i forbindelse med projektet indkøbt fem enheder af OBD-udstyr. Disse

bliver anvendt ved vejsidesyn i forbindelsen med miljøsyn af køretøjer. Ydermere har alle

Færdselsstyrelsens inspektører samt politiets specialister deltaget i følgende kurser omkring

udlæsning af information fra motorstyringen:

2 dages kursus om forureningsbegrænsende udstyr samt anvendelse af OBD-system

(BESCO Kolding)

3 dages kursus om emissionsbegrænsende udstyr, SCR mv. hos TEC i Hvidovre.

Alle Færdselsstyrelsens inspektører har deltaget i 1 dages kursus ved Besco i Kolding, hvor

Wabco/Wurth demonstrerede den praktiske anvendelse af OBD-udstyr.

Vejsidesynet er målrettet demonstreringen af, om det emissionsbegrænsende udstyr er vel-

fungerende. Såfremt det emissionsbegrænsende udstyr ikke er velfungerende, vil det gennem

udlæsning af OBD-systemet blive undersøgt, om det emissionsbegrænsende udstyr er defekt

eller om det er manipuleret. Såfremt det er defekt, vil chaufføren blive bedt om at køre på

værksted for at udbedre fejlen og køretøjets registreringsland vil blive anmodet om at indkalde

køretøjet til syn. Såfremt det er manipuleret, vil politiet blive inddraget i sagen.

Udlæsning af OBD-system i forbindelse med vejsidekontrol

Anvendelse af OBD-udstyr til udlæsning og analyse af data fra lastbilernes OBD-system blev

allerede taget i anvendelse i politiets vejsidekontrol i 2017. Indledningsvis var det et forsøg på at

anvende denne tilgang til at afdække manipulation af lastbilers forureningsbegrænsende udstyr

ved at søge oplysninger om aktive og inaktive enheder i lastbilen.

Det viste sig at være en valid metode, idet OBD-udstyret kunne give information om de

systemer og komponenter, der skulle være tilstede og aktive, samtidig med at den kunne

udlæse hvilke systemer og komponenter, der var tilstede og aktive.

Med indførelse af skærpede sanktioner for manipulation (konstruktiv ændring) af det

forureningsbegrænsende udstyr pr. 1. januar 2018 og tilmed et krav om tilbageholdelse af

køretøjet indtil lovliggørelse, blev data og parametre fra lastbilens OBD og CAN Bus system og

signaler yderligere afgørende, idet incitamentet til at skjule evt. manipulation i lastbilens

software tiltog i en sådan grad, at manipulation i dag stort set ikke er mulig at afdække uden at

anvende OBD-udstyr.

Det har således også vist sig, at uddannelse af kontrolpersonalet i forhold til at anvende OBD-

udstyr og i kendskab til lastbilernes OBD-system og emissionsbegrænsende udstyr er

afgørende for at kunne udføre en valid og kvalitativ kontrol. Denne uddannelse af

kontrolpersonalet er afgørende, fordi OBD-udstyret kan levere alle data og parametre for

køretøjet, men det er kontrolpersonalet, der skal analysere dem.

Politiet har gennem projektet fået stor erfaring med at anvende OBD-udstyr til udlæsning af

OBD-system og CAN Bus signaler. I projektperioden har politiet arbejdet med at udvikle en

metode til udlæsning og evaluering af udlæsningen fra OBD-systemet.

Side 12 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Den udviklede metode sikrer udlæsning af de rigtige data og parametre med henblik på en

ensartet analyse. Undersøgelsesparadigmerne er dynamiske, idet der løbende tilgår ny viden

ligesom manipulationsmetoderne hele tiden udvikles og ændres.

Politiets anvendelse af OBD-udstyr, data og parametre har udelukkende til formål at sikre et

tilstrækkeligt mistankegrundlag om manipulation eller defekter. Beviset for evt. manipulation

eller defekter sikres gennem undersøgelse hos autoriseret reparatør, idet politiet skal bevise

hvilken teknisk/konstruktiv ændring, der er foretaget.

Politiet er teknisk klædt på til at undersøge lastbiler og afsløre defekte og manipulerede

lastbiler.

Udvælgelsen af lastbiler til undersøgelse og kontrol er imidlertid baseret på erfaring og

tilfældighed. For at optimere udvælgelsen af de ”rigtige” lastbiler til undersøgelse og kontrol vil

det være hensigtsmæssigt at implementere et mobilt remote sensing system, som der er blevet

afprøvet i forbindelse med nærværende projekt.

Illustration 5: Eksempel på OBD-udlæsningsudstyr - Kilde: Færdselsstyrelsen.

Standmåling af emissionen fra tunge køretøjer

Undersøgelsen udført af svenske AVL for Færdselsstyrelsen indikerer, at der er et potentiale i

at lave standmåling af NOx-emission med henblik på at vurdere, om det

emissionsbegrænsende udstyr er funktionelt. Undersøgelsens resultater antyder, at der er en

sammenhæng mellem funktionen af emissionsbegrænsende udstyr og NOx-emissionen straks

efter, at et køretøj er standset. Det vurderes dog umiddelbart ikke at være en metode, som

kontrolmyndighederne, navnlig Færdselsstyrelsen og politiet, vil kunne anvende i praksis, da

Side 13 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

resultatet af en høj måling både kan skyldes koldt emissionsbegrænsende udstyr, defekt

emissionsbegrænsende udstyr og manipuleret emissionsbegrænsende udstyr. Det vurderes, at

specielt emissionsbegrænsende udstyr, der er kolde, vil være overrepræsenterede ved denne

metode (Jenssen Jens, 2020).

Derimod vurderes metoden at have potentiale til at kunne blive anvendt til NOx-kontrol ved

periodesyn. Det vil dog kræve en nærmere undersøgelse, førend det endeligt kan vurderes, om

metoden er anvendelig ved periodesyn. Det bemærkes desuden, at standmåling altid vil have

visse begrænsninger på grund af emissionsbegrænsende udstyrs forskellige virkemåder.

Anvendelse af SEMS i forbindelse med periodesyn af tunge køretøjer

Undersøgelsen er gennemført som en felttest, hvor udstyret er benyttet i forbindelse med syn af

tunge køretøjer i Kolding. Projektet er gennemført af det Svenske firma Exis AB for

Færdselsstyrelsen (Lars Eriksson, 2020).

Metoden, der blev anvendt i føromtalte projekt, var at montere SEMS udstyret på et køretøj.

Derefter blev der kørt en prøvetur med køretøjet på ca. 8 km. Ud fra målingerne opnået under

prøveturen kunne det vurderes, om emissionen fra køretøjet var som forventet.

Projektet viste, at det er muligt som en del af periodesynet for tunge køretøjer at anvende

SEMS udstyr. Ydermere blev det vist, at SEMS udstyret kan måle, om det

emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende. Udstyret kan måle både på EURO V og

EURO VI køretøjer.

I forbindelsen med SEMS metoden skal det bemærkes, at hvis denne metode skal

implementeres i forbindelse med periodesyn af tunge køretøjer, skal der udarbejdes og

valideres en detaljeret metode, ligesom der skal udarbejdes en grænseværdi for udledningen

fra køretøjerne.

Lav nyttelast påvirker driften af det emissionsbegrænsende udstyr

I forbindelse med projektet omkring plume chasing gennemført af AiryX (Airyx, 2021) blev det

demonstreret, at lav nyttelast kan påvirke det emissionsbegrænsende udstyr således, at det

ikke opnår den fornødne driftstemperatur.

Dette er yderligere blevet belyst både i projektet

”Real

Driving Emission i Copenhagen

–

PEMS

report”

((ECM), 2021)

samt projektet ”The

Effect of Payload on the Temperature of The SCR-

system”

(Færdselsstyrelsen, 2021). Begge projekter viste, at lastbiler med en lav nyttelast og en

høj motoreffekt ikke opnår den fornødne driftstemperatur af det emissionsbegrænsende udstyr

og dermed har en høj emission under hele turen. Det blev desuden noteret, at dette problem

også opstår ved korte ture, hvor det emissionsbegrænsende udstyr ikke når at opnå sin

driftstemperatur inden turen er slut, hvilket resulterer i en ligeledes høj emission under hele

turen.

I projektet

”The Effect of Payload on The Temperature of The SCR-system”

(Færdselsstyrelsen,

2021) blev det tydeligt demonstreret, at specielt lastbiler med høj motoreffekt har problemer

med at opnå en tilstrækkelig driftstemperatur i det emissionsbegrænsende udstyr. Når det

emissionsbegrænsende udstyr ikke er driftsvarmt, kan den katalytiske reaktion ikke finde sted,

hvorfor udstyret ikke vil kunne begrænse emissionen fra køretøjet. Dermed vil køretøjet have en

høj emission under hele turen.

Undersøgelsen viser, at problemerne er til stede både for EURO V og EURO VI-køretøjer under

bykørsel samt for EURO V køretøjet ligeledes på motorvejen uden nyttelast. Det bemærkes, at

den føromtalte rapport bygger på kun 5 tunge køretøjer og resultaterne derfor udelukkende er

indikationer for hvordan emissionsbegrænsende udstyr fungerer når køretøjet er i drift.

Side 14 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Alle resultaterne er opnået med en udetemperatur på omkring 10°C. Den gennemsnitlige

temperatur året rundt i Danmark er 8,3°C (DMI, ud). Derfor er tilstanden af det

emissionsbegrænsende udstyr, der er præsenteret i rapporten, meget repræsentativ for den

normale tilstand af det emissionsbegrænsende udstyr i Danmark.

Når et køretøj har inaktivt emissionsbegrænsende udstyr, kan emissionerne fra køretøjet være

op til 40 gange højere end når det emissionsbegrænsende udstyr er aktivt (Jenssen Jens,

2020). Hvorfor arbejdsgruppen finder det yderst relevant at påpege effekten af lav nyttelast og

inaktivt emissionsbegrænsende udstyr i forbindelse med de i EU-regi igangværende EURO VII

forhandlinger.

Afdækning af alternative metoder til kontrol af de emissionsbegrænsende udstyr

For at afdække om der er andre oplagte muligheder for at måle NOx-emissionen fra tunge

køretøjer i forbindelse med periodesyn, er der udarbejdet en rapport af Force Technology for

Færdselsstyrelsen (Bræstrup, 2021).

Af rapporten fremgår det, at der ikke findes nogle metoder, der bygger på målinger af

stillestående køretøjer. Årsagen er, at for at opnå en valid måling af NOx-emissionen skal

køretøjet være driftsvarmt. Derfor skal en evt. metode udarbejdes i sammenhæng med en

testkørsel. Rapporten gennemgår en række andre metoder men ingen af metoderne vurderes

at være mere anvendelige på nuværende tidspunkt end SEMS teknologien.

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen

Nøglen til den effektive kontrol er en intelligent udvælgelse af køretøjer samt en effektiv

undersøgelse af køretøjet efterfølgende. I forbindelse med en effektiv undersøgelse af køretøjet

har arbejdsgruppen fundet kontrol gennem udlæsning af OBD-data fra køretøjet særdeles

anvendeligt. Udlæsning i forbindelse med vejsidekontrol/vejsidesyn, der har været gennemført

både af politiet og Færdselsstyrelsens inpektører, har vist, at det er muligt at vurdere, om det

emissionsbegrænsende udstyr er velfungerenede.

Arbejdsgruppen vurderer derfor, at en effektiv kontrolindsats bør fokusere på vejsidekontrol og

vejsidesyn. En fordel ved vejsidesyn og vejsidekontrol er blandt andet, at man vil nå et bredere

udsnit af lastbiler end ved fx periodesyn, hvor det i overvejende grad kun er danske lastbiler,

som kontrolleres.

Projektet har tydelig vist, at uddannelse af kontrolpersonalet er vigtigt i forhold til afsløring af

manipulation eller defekt emissionsbegrænsende udstyr. I starten af projektet blev der typisk

afsløret køretøjer med en emulator, der snyder lastbilen til at tro, at det emissionsbegrænsende

udstyr er velfungerende. Denne form for manipulation er typisk på EURO V lastbiler.

I den sidste del af projektet er tilbagemeldingen fra vejsidesyn samt vejsidekontrol, at der også

ses EURO VI køretøjer, hvor der findes software manipulation. Når softwaret ændres,

efterlades der ikke nogen fysiske beviser i lastbilen og derfor er det langt vanskeligere at

afsløre, om der er foretaget manipulation af det emissionsbegrænsende udstyr.

Ud fra disse tilbagemeldinger kan arbejdsgruppe dog ikke konkludere, om der reelt er en

stigning i antallet af EURO VI køretøjer, der har software manipulation eller om der er tale om

en mere kvalificeret kontrol af køretøjerne, som følge af den fokuserede uddannelse som

Færdselsstyrelsens og Rigspolitiets kontrolpersonel i forbindelse med projektet har deltaget i.

Da teknologien, der anvendes til manipulation af lastbiler hele tiden udvikler sig, er det vigtigt, at

der er et kontinuerligt fokus på uddannelse af kontrolpersonale. Ydermere finder

Side 15 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

arbejdsgruppen, at den viden, der opnås fra vejsidesyn/vejsidekontrol, kan anvendes til at

optimere periodesynsreglerne.

Projekterne har også vist, at i forbindelse med periodesyn af køretøjer kan en række teknologier

anvendes. Teknologierne kan grupperes i to grupper. Fælles for teknologierne er, at målingen

af udstødningsgassen skal ske, når køretøjet er driftsvarmt. I den ene gruppe er måling af

udstødningsgassen, mens køretøjet er i bevægelse. Her finder arbejdsgruppen, at SEMS er

den teknologi, der på nuværende tidspunkt er tættest på et færdigt produkt. I den anden gruppe

af teknologier er måleudstyr, der kan anvendes, når køretøjet er bragt til standsning. Fælles for

begge metoder er, at de skal undersøges yderligere, før de kan anvendes i forbindelse med

periodesyn.

Litteraturstudiet har ikke afdækket nogle mere anvendelige metoder eller teknologier i

forbindelse med måling af NOx-emission fra tunge køretøjer i forbindelse med periodesyn.

Side 16 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

3. Kampagnen om den danske indsats mod NOx-snyd

I forbindelsen med NOx-projektet er der gennemført en informationskampagne.

Informationskampagnen er delt i tre indsatsområder.

Det ene område er målrettet vognmænd samt chauffører. For at informere vognmænd og

chauffører om indsatsen mod synd med NOx er der udarbejdet en folder (se illustrationer

forneden), der kan uddeles i forbindelse med vejsidesyn af tunge køretøjer. Folderen er

udarbejdet på 9 sprog. Folderen er udarbejdet i et letlæseligt sprog og informerer i korte træk

om hvilke miljømæssige samt økonomiske konsekvenser, det har for både vognmanden og for

chaufføren, hvis det emissionsbegrænsende udstyr ikke er velfungerende. Folderen oplyser

chaufføren om hvilke tegn fra lastbilen, man skal reagere på i forhold til det

emissionsbegrænsende udstyr.

Det andet område er målrettet virksomheder samt vognmænd, der er organiseret i de større

brancheorganisationer. For at informationen omkring den danske indsats mod snyd med NOx

kommer ud i branchen, er der udarbejdet et nyhedsbrev på engelsk. Nyhedsbrevet informerer i

korte træk om alle de projekter, der har været afviklet i Danmark i forbindelse med indsatsen

mod snyd med det emissionsbegrænsende udstyr. Ydermere informerer nyhedsbrevet om de

økonomiske konsekvenser ved et defekt emissionsbegrænsende udstyr. Nyhedsbrevet er sendt

ud til de internationale transportorganisationer IRU og CORTE samt delt gennem Nordisk

vejforum. I forbindelse med delingen i Nordisk vejforum blev der holdt en kort introduktion til

materialet.

Som en sidste del af indsatsen er der udarbejdet en præsentation af det

emissionsbegrænsende udstyr, samt de tiltag der har været afprøvet i Danmark i forbindelse

med indsatsen. Præsentationen er sendt til en række tekniske skoler og den er blevet godt

modtaget af skolerne, der allerede anvender den i undervisningen. Der har generelt været stor

interesse fra skolernes side i at modtage præsentationen.

Illustration 6: Side 1 af folder (dansk)

Side 17 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Illustration 7: Side 2 af folder (dansk)

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen

Med informationskampagnen har det været muligt at nå ud til mange dele af branchen. I

forbindelse med indsatsen har der klart været størst interesse for materialet til skoler og

uddannelsessteder.

Side 18 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

4. Afsøge muligheder for støtte i EU-midler

Arbejdsgruppen har løbende haft dialog med Kommissionen i relevante tekniske arbejdsgrupper

og med Kommissionens Joint Research Center (JRC) omkring udfordringer ved snyd med det

emissionsbegrænsende udstyr. Erfaringerne fra de danske undersøgelser er delt med både de

øvrige medlemslande og Kommissionen.

Miljøministeriet har henvendt sig til EU’s Joint Research Centre (JRC) med henblik på at

kortlægge igangværende indsatser i EU's institutioner på området. JRC var glade for interessen

og henviste til hovedresultaterne ved den Workshop om Remote sensing i Bruxelles, som

Færdselsstyrelsen, Transportministeriet og Miljøstyrelsen deltog i i november 2019.

Det er arbejdsgruppens

vurdering, at deltagelsen ved JRC’s EU Workshop om remote sensing i

Bruxelles har bidraget betydeligt til arbejdsgruppens afsøgning af EU-indsatsen inden for

udvikling af håndhævelsesmetoder med remote sensing, ligesom der er stor interesse for det

danske arbejde. Miljøstyrelsen blev bedt om at præsentere det danske NOx-snyd projekt ved

næste møde i JRC om remote sensing. Denne workshop er aldrig blevet afholdt og erfaringer

indgår i stedet i Kommissionens arbejde med en ny Euro 7/VII, der ventes fremsat 4. kvt. 2021.

I deres meddelelse om nulemissionsstrategi har Kommissionen tilkendegivet, at de vil se på en

forbedret emissionstest, syn af køretøjer samt se på bilen gennem hele dens levetid.

EU’s nye forsknings-

og innovationsprogram Horizon Europa trådte i kraft d. 1. januar 2021, og

dækker perioden til og med 2027. Horizon Europa har stor fokus på forskning og innovation, der

understøtter den grønne omstilling. Herunder EU kommissionens nul-emissions handlingsplan,

hvor vejtransporten spiller en central rolle.

Foruden innovation, der understøtter elektrificering af transporten, er der fokus på at reducere

den sundhedsskadelige forurening fra de transportområder, hvor der mange år frem fortsat

forventes at være behov for at anvende mere traditionelle brændstofbaserede drivmidler.

Danske universiteter, godkendte teknologiske Institutter og virksomheder har inden for denne

prioritering mulighed for at deltage i EU konsortier, der søger om støtte til innovationsprojekter,

der skal reducere luftforureningen fra den tunge vejtransport, herunder teknologiudvikling som

kan

effektivisere håndhævelsen af ”NOx reglerne”.

Som den del af Horizon Europas prioritering af nul-emissionsløsninger er der etableret et

innovationspartnerskab med titlen ‘Towards zero emission road transport’. Her vil alle aktører,

der er relevante for at realisere partnerskabets formål, blive inviteret til at deltage som

projektparter. Dette inkluderer myndigheder. Afhængig af den videre planlægning af

partnerskabet vil der blive mulighed for at søge om støtte til opfølgningen på resultaterne af det

danske NOX-snyd projekt. Det skal ske inden for rammerne af ansøgerkonsortier med

deltagelse fra andre EU-lande.

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen

Det er arbejdsgruppens vurdering, at Kommissionens positive respons vil bidrage til udviklingen

af håndhævelsesmetoder i EU-regi, der kan anvendes overfor NOx-emission i samtlige

medlemslande. Da lastbiler har udpræget grænseoverskridende transport anses en EU-løsning

som særdeles relevant og kan have stor effekt. Der har ikke været behov for at inddrage

ekstern finansiering i forbindelse med projektet.

Side 19 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

5. Initiativer med henblik på håndhævelse af EU-retsligt forbud

mod salg og markedsføring af chiptuningsudstyr

Selvom EU-regler i dag i vidt omfang forbyder salg af udstyr, der forringer køretøjets

miljøpræstation, er disse typer af udstyr alligevel frit tilgængeligt til salg i virksomheder i en stor

del af EU-medlemsstaterne. Derfor undersøges det som en del af indsatsen, hvordan de

forskellige EU-medlemsstater håndterer reglerne omkring salg og markedsføring af

chiptuningsudstyr.

Håndhævelse af EU's regler om salg og markedsføring af forurenede

chiptuningsudstyr

Færdselsstyrelsen sendte i september 2019 et spørgeskema i høring hos myndighederne i en

række europæiske lande. Spørgeskemaet omhandlede lovgivning om manipulationsudstyr,

værkstedsbranchens udførelse af chiptuning samt myndighedernes fremgangsmåde i forhold til

at håndhæve et forbud mod ulovlig chiptuning. Der er modtaget svar fra Østrig, Finland og

Norge. Resultatet af høringen er opsummeret i særskilt notat til Transportministeriets

Færdselskontor.

Nabohøringen viser, at der ikke er en ensartet lovgivning om salg af manipulationsudstyr og

chiptuning. Det er primært reguleret i de responderende landes færdselslov og forsøges

håndhævet igennem vejside- og periodesyn.

I besvarelserne går det igen, at kontrol i relation til ulovligt manipulationsudstyr foretages ved

vejside- og periodesyn. En af respondenterne oplyser, at de udelukkende laver visuel kontrol,

mens en anden oplyser, at de følger en vejledning fra CITA (International organisation, som

beskæftiger sig med køretøjsinspektion). Det tredje land oplyser, at de forsøger at lave kontrol,

men at de savner konkrete værktøjer og metoder.

Omkring salg af manipulationsudstyr og udførsel af ulovlig manipulation oplyser

respondenterne, at det i de respektive lande er lovligt at sælge manipulationsudstyr og udføre

manipulation på biler, som ikke skal benyttes på offentlige veje. Der oplyses dog ikke noget om

håndhævelse eller sanktioner i den relation. Der fremgår ikke oplysninger om sanktioner mod

salg og installation af chiptuningsudstyr i landenes regulering.

Svarene viser en forskellig tilgang til sanktioner i forhold til anvendelsen af ulovligt

manipulationsudstyr. Et land svarer, at de ikke har specificerede sanktioner. Et andet land

svarer, at kontrollen med anvendelse af manipulationsudstyr foretages ved vejside- og

periodesyn, hvorfor det ikke straffes med bøde. Her har de dog en mulighed for at kræve, at et

manipuleret køretøj lovliggøres. Sidste land svarer, at de har mulighed for at give en bøde på

70 eller 120 euro.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at nabotjekket ikke har bidraget med information, som kan

bidrage til ændringer af den danske regulering eller håndhævelse på området.

Håndhævelsen af forbuddet mod salg og markedsføring af forurenende

chiptuningsudstyr

Arbejdsgruppen har gennem projektet observeret, at der forsat findes et bredt udvalg af

manipulationsudstyr/chiptuningsudstyr på markedet til forskellige køretøjer. Dette udstyr

antages at have en indflydelse på emissionerne fra køretøjet.

Der pågår lige nu et arbejde med en revision af reglerne omkring chiptuningsbekendtgørelsen.

Revisionen forventes at resultere i bedre håndhævelsesmuligheder over for ulovligt

chiptuningsudstyr.

Side 20 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

I forbindelse med ikrafttrædelse af de nye regler vil Færdselsstyrelsen opdatere vejledningen

omkring chiptuning og oplyse om de utilsigtede miljømæssige konsekvenser, som følger af

ulovlig chiptuning.

Arbejdsgruppens erfaringer baseret på indsatsen

På baggrund af nabotjekket er det tydeligt, at vores nabolande ikke på daværende tidspunkt

havde et specielt fokus på reglerne for salg af chiptuningsudstyr. Ydermere er det klart, at

informationerne ikke fører til ændringer inden for de danske regler på området.

Arbejdsgruppen ser positivt på revisionen omkring chiptuningsbekendtgørelsen.

Ud fra de gennemførte nabotjek finder arbejdsgruppen, at Danmark er i front i forhold til at finde

løsninger til bekæmpelse af snyd med lastbilens emissionsbegrænsende udstyr. Dette

bekræftes af, at der fra andre myndigheder ses at være en stor interesse for den danske

indsats og erfaringer fra dette projekt.

Side 21 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

6. Effektivisering af håndhævelsesindsats gennem revidering af

synsregler

Som en del af indsatsen er de danske regler inden for vejsidesyn samt periodesyn gennemgået,

således at der gennem lovgivningen kan sikres, at der er sammenhæng mellem

funktionsniveauet af det emissionsbegrænsende udstyr og synsreglerne. Det skal særligt sikres,

at periodesynet er i stand til fyldestgørende at afgøre, om det emissionsbegrænsende udstyr er

i velfungerende stand, hvis der ved vejsiden opdages et køretøj med et defekt

emissionsbegrænsende udstyr, som på denne baggrund sendes til syn.

De tre metoder, der er kortlagt i forbindelse med effektivisering af håndhævelsesregler, er

plume chasing, OBD samt SEMS. Vurderingen af synsreglerne er derfor sket fra et ønske om at

optimere håndhævelsen, således at det med de tre metoder anvendt ved vejsidesyn og

periodesyn vil kunne afklares effektivt, om det emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende.

Vejsidesyn

–

EU-direktiv 2014/47/EU

–

plume chasing

Når der ses på plume chasing udstyret, kan det anvendes til smart udvælgelse af tunge

køretøjer. I henhold til vejsidesynsdirektivet (2014/47/EU bilag 2 punkt 3 underpunkt 8.2.2.2 C

–

tæthed) kan et køretøj ikke godkendes hvis fjerndetektionsudstyr, som i dette tilfælde er plume

chasing, viser, at kravene ikke er opfyldt. Dette vil blive anset som en væsentlig mangel.

Hvis et køretøj skal kunne indkaldes til syn alene på grundlag af en plume chasing måling, vil

der skulle fastsættes krav i den nationale vejsidesynsbekendtgørelse, hvor der skal tilføjes en

fejlkode samt en grænseværdi for udledningen. Grænseværdien er beskrevet i afsnit 1 i denne

afrapportering.

Vejsidesyn

–

EU-direktiv 2014/47/EU - OBD

I forhold til udlæsning af OBD-systemet i forbindelse med vejsidesyn, kan det konstateres, at

der i EU-direktivet 2014/47/EU skelnes mellem dieselmotorer og benzinmotorer. Det bemærkes,

at såfremt et køretøj, som er drevet af en benzinmotor, i sit OBD-system melder om en fejl i

køretøjets emissionsbegrænsende udstyr, skal dette anses som en væsentlig fejl.

I modsætning hertil bemærkes det, at tilsvarende ikke er gældende, hvis samme fejl meldes i et

køretøj, som er drevet af en dieselmotor.

Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, hvis det fremgik af vejsidesynsdirektivet, at det

anses for en væsentlig mangel, hvis et køretøj, som er drevet af en dieselmotor, i sit OBD-

system melder om fejl i køretøjets emissionsbegrænsende udstyr på samme måde, som det

gælder for køretøjer med benzinmotor.

Periodesyn

–

EU-direktiv 2014/45/EU

I forhold til periodesyn af køretøjer med dieselmotor er det ikke et krav at anvende OBD-udstyr

til kontrol af det emissionsbegrænsende udstyr. Det fremgår kun, at det er et krav at lave en

røggasmåling på det emissionsbegrænsende udstyr. Derfor vil det med det nuværende direktiv

ikke være muligt at påvise, at det emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende i forbindelse

med periodesyn. Ydermere, fremgår det ikke af direktivet, at det anses for at være en væsentlig

mangel, såfremt udlæsning af OBD-systemet viser en alvorlig fejl, jf. bemærkninger i tidligere

afsnit om vejsidesyn.

Denne mangel medfører, at hvis et udenlandsk køretøj på baggrund af en høj plume chasing

måling bliver indkaldt til syn, vil det være overvejende sandsynligt, at køretøjet bliver godkendt

ved syn uden yderligere reparation af det emissionsbegrænsende udstyr. Dette skyldes, at den

Side 22 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

nuværende røggasmåling ikke nødvendigvis kan afgøre, om det emissionsbegrænsende udstyr

er velfungerende.

Synsbekendtgørelsen - BEK nr. 1684 af 23/11/2020

Når et dansk køretøj er stoppet ved en vejsidekontrol med en for høj emission af NOx, vil

reglerne, som de fremstår i dag, betyde, at køretøjet alene skal måles med et røggastester.

Resultatet af denne test vil, medmindre det emissionsbegrænsende udstyr er fjernet, vise, at

køretøjet overholder reglerne for røggasmålingen og derfor vil køretøjet uden nogen former for

reparation kunne godkendes ved syn på trods af den høje måling fra plume chasing udstyret.

Derfor er det nødvendigt at lave en ændring af den nuværende synsbekendtgørelse, således at

det bliver et krav at tilslutte en OBD-udstyr til køretøjet og udlæse eventuelle fejlkoder på det

emissionsbegrænsende udstyr.

Anbefaling

–

Nationalt Niveau

På baggrund af ovenstående redegørelse for synsreglerne anbefaler arbejdsgruppen, at der

indføres følgende ændringer i de nationale regler:



Indførsel af en national fejlkode samt grænseværdi i bilag II i bekendtgørelse nr. 1306

af 07/09/2020 (vejsidesyn), således at køretøjer, der har en for høj udledning målt med

plume chasing, kan kaldes til syn på dette grundlag.

Indførsel af krav om anvendelse af OBD-udstyr for kontrol af det

emissionsbegrænsende udstyr i forbindelse med syn. Dette krav skal fremgå af

bekendtgørelse nr. 1684 af 23/11/2020 (synsbekendtgørelsen).



Det bemærkes, at den foreslåede ændring vedrørende OBD-udstyr vil være en

overimplementering af direktiv 2014/45/EU (periodesynsdirektivet), hvorfor ændringerne vil

kræve inddragelse af Erhvervsministeriet eller Økonomiudvalget, hvis ændringen medfører

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved

ændringerne kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Igennem projektperioden har der været fokus på både manipuleret og defekt

emissionsbegrænsende udstyr. Specielt i forbindelse med defekt emissionsbegrænsende

udstyr finder arbejdsgruppen det relevant at påpege, at ud fra gældende lovgivning bliver kørsel

med defekt emissionsbegrænsende udstyr straffet med en bøde på 1000 kr., hvis der derimod

er tale om bevidst manipulation starter bøden på 7.500 kr. til chaufføren og 15.000 kr. til

operatøren. Dette er uagtet, at emissionen fra en defekt lastbil er på samme niveau som

emissionen fra en manipuleret lastbil.

Anbefaling - EU-niveau

Såfremt et køretøj, der ikke er registeret i Danmark, stoppes i Danmark med et defekt

emissionsbegrænsende udstyr, vil det på nuværende tidspunkt, kun være muligt, såfremt

udstyret ikke er påviseligt manipuleret at udskrive en bøde på 1000 kr. samt sende køretøjet

videre med en henstilling om at få udbedret fejlen.

Derudover kan kontrolmyndighederne anmode hjemlandet om at indkalde køretøjet til syn. Hvis

dette sker, så vil det med det nuværende periodesynsdirektiv ikke være et krav at undersøge

køretøjet med OBD-udstyr og derfor vil det med stor sandsynlighed ikke blive verificeret, om det

emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende. Hvis dette er tilfældet, vil man kunne køre i

Danmark med et emissionsbegrænsende udstyr, der udleder langt mere end det skal og spare

udgiften til reparation af systemet, idet dette ikke kan påvises ved syn i henhold til de

nuværende regler i periodesynsdirektivet.

Side 23 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes en henvendelse til EU-kommissionen,

hvoraf det fremgår, at det vil være et problem for konkurrencen, hvis ikke der indføres krav om

OBD-udstyr til udlæsning af fejlkoder fra det emissionsbegrænsende udstyr i forbindelse med

syn af køretøjer.

Side 24 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

7. Deling af erfaringer med kontrolindsatsen overfor NOx-snyd

I forbindelse med NOx-projektet har der været stort fokus på deling af erfaringer fra projektet.

Årsagen er en ambition om at få andre lande til at have fokus på problemet med manipulation af

det emissionsbegrænsende udstyr og for at udbrede kendskabet til den danske indsats i

forbindelse med snyd med det emissionsbegrænsende udstyr.

Temadagen

Temadagen forventes at blive delt op i to dele, hvor den ene del afvikles om formiddagen og

den anden del om eftermiddagen. Om formiddagen kommer de forskellige konsulenter, der har

været benyttet igennem projektet og præsenterer deres del af projektet. Alle konsulenter har

takket ja til at deltage og ser frem til muligheden for at dele deres erfaringer med udstyret og

teknologierne med deltagerne på temadagen.

Om eftermiddagen vil der være en praktisk del, hvor udstyret samt teknikkerne vil blive

demonstreret på tunge køretøjer.

Der er udsendt invitationer bredt ud i Danmark samt i EU, herunder til CITA, Styregruppen

Arbejdsgruppen, Følgegruppen samt kontrolmyndigheder fra følgende lande:

Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Litauen,

Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Estland, Slovenien, Spanien, Frankrig og England

Herudover er Motortester leverandøren Wabco/Wurth inviteret som gæst.

Grundet COVID-19 situationen i hele EU afholdes temadagen den 1. september 2021. Dog

betyder situationen med COVID-19, at nogle deltagere har meldt afbud grundet forventede

rejserestriktioner.

Erfaringer fra nabolande

I forbindelsen med NOx-projektet er der gennemført et nabotjek for at kortlægge, hvordan vores

nabolande håndterer målingen af NOx-emissionen i forbindelse med periodesyn af tunge

køretøjer. Nabotjekket er gennemført af Force Teknologi for Færdselsstyrelsen.

Undersøgelsen fokuserede på Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Østrig,

Schweiz og England. Denne række af nabolande er udvalgt, fordi de tidligere har været nævnt i

sammenhæng med bekæmpelse af udledning af NOx.

Den generelle tilbagemelding fra alle landene var, at de følger EU-direktiv 2014/45/EU

periodesynsdirektivet. Direktivet foreskriver, at udstødningen skal måles via opacitet måling

under hurtig tomgang. Denne måling er ikke målrettet NOx-emission fra køretøjer.

Efterfølgende er Færdselsstyrelsen blevet opmærksom på, at Frankrig undersøger

mulighederne for at måle NOx-emissionen fra køretøjer. Færdselsstyrelsen har rettet

henvendelse til Frankrig, som kun kunne oplyse, at projektet ikke var afsluttet endnu.

Senere i projektet er det dog klart, at andre EU-lande også har indsatser, der vedrører kontrol af

det emissionsbegrænsende udstyr specielt målrettet partikelfiltre. I denne forbindelse er

arbejdsgruppen opmærksom på, at Holland, Belgien og Tyskland indfører måling af

partikelantal som del af periodesyn. Arbejdsgruppen er yderligere opmærksom på, at flere lande

har eller vil afholde remote sensing kampagner, hvormed de vil klarlægge niveuerne af NOx-

emission fra køretøjer.

Deling af erfaringer

Igennem hele projektet har der været fokus på både at indsamle viden om igangværende

projekter samt at dele den viden, der er opnået i den danske indsats mod NOx-snyd.

Side 25 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Webinar; CORTE/CITA

I forbindelse med udbredelsen af kendskabet til NOx-projektet i Europa har Færdselsstyrelsen i

samarbejde med politiet på baggrund af det arbejde, der har været udført i arbejdsgruppen,

været inviteret som oplægsholder til et webinar omkring manipulation med

emissionsbegrænsende udstyr på lastbiler. Webinaret blev afholdt af CORTE

og CITA

Der var en stor interesse for vores arbejde samt anerkendelse af vores indsats. På webinaret

var der ca. 120 deltagere, blandt andet med deltagelse fra DG move og ICCT

Møde med JRC

På baggrund af det arbejde, der har været gennemført i arbejdsgruppen, har Færdselsstyrelsen

afholdt et teknisk møde med JRC. På mødet blev resultaterne fra specielt den danske indsats

omkring mobil remote sensing diskuteret. Deltagerne fra JRC var meget positive omkring mobil

remote sensing metoden og udtrykte et ønske om at se udstyret, såfremt det skulle anvendes

igen i Danmark. Dialogen med JRC er genoptaget i forbindelse med offentliggørelsen af de

resterende resultater og rapporter fra projekterne.

Fælles henvendelse til TCMV og RWC

I forbindelse med afslutningen af NOx-projektet har arbejdsgruppen rettet en fælles

henvendelse til de to komiteer TCMV og RWC. Henvendelsen består i et overblik over alle de

områder, som har været i fokus igennem NOx-projektet.

Oplæg på internationale og nationale konferencer

Der har været god interesse for den danske indsats i forbindelse med NOx-projektet.

Færdselsstyrelsen er således på baggrund af arbejdet udført i arbejdsgruppen blevet inviteret til

at holde et oplæg på den internationale konference Integer Vehicle Emissions Live - virtual

conference 2021. Færdselsstyrelsen var også indbudt i 2020, hvor konferencen blev aflyst

grundet COVID-19.

For at udbrede kendskabet til NOx-projektet i Danmark havde Færdselsstyrelsen på baggrund

af arbejdet udført i arbejdsgruppen fået optaget et oplæg på konferencen Trafikdage 2021.

Et tilsvarende oplæg var optaget på Trafikdage 2020, som blev aflyst grundet COVID-19.

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen

Det er arbejdsgruppens oplevelse, at der er stor interesse fra udlandet omkring den danske

indsats mod NOx-snyd. For mange af de kontrolmyndigheder, som arbejdsgruppen har været i

kontakt med gennem projektet, har det været et nyt område.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at den indsats, der er gjort i forbindelse med NOx-projektet,

har bragt Danmark i en unik position som vigtig partner i forbindelse med afsløring af snyd med

emissionssystemer.

Færdselsstyrelsen er på baggrund af NOx-projektet blevet inviteret til at deltage i styregruppen

for CARES

–

City remote Emission sensing, som er et projekt gennem Horizon 2020.

Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at problemstillingen med fordel fortsat bør løftes på EU-

niveau, da der i andre lande ses at være et væsentligt lavere videns- og kompetenceniveau til

denne form for kontrol af lastbilers emissionsbegrænsende udstyr i forhold til Danmark.

http://www.corte.be/

https://citainsp.org/

https://theicct.org/

Side 26 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

8. Afrapportering på anbefalinger fra 1. NOx-projekt

Afrapportering af anbefalinger fra 1. NOx-projekt til 2. NOx-projekt er afdækket i et særskilt

notat til Transportministeriets Færdselskontor.

Følgende anbefalinger blev i forbindelse med 1. NOx-projekt ridset op, og er dækket af

nærværende baggrundsnotat som listet nedenfor:

Internationalt

Markedsføring af udstyr og forbedret kontrol ved syn

- Denne del er dækket af indsatsen beskrevet i punkt 5, samt punkt 6.

Følge den internationale udvikling

- Gennem NOx-projektet har der været stort fokus på både af følge samt påvirke den

internationale udvikling. Dette er nærmere beskrevet i punk 7.

Nationalt

Fokus på kontrolindsatsen

- I forbindelse med NOx indsatsen skal der afholdes en temadag. Dette er beskrevet i

punkt 7.

Remote sensing

- Der har været gennemført en række studier af både mobil og stationær remote sensing.

Metoderne er beskrevet under punkt 1.

Uddannelse og vidensdeling mellem politiet og Færdselsstyrelsens inspektører

- Færdselsstyrelsen og politiet har sammen gennemført en lang række kurser inden for

emissionssystemer. Ydermere har de gennemført et videndelingsarrangement. Der er

en fælles forståelse hos både politiet og Færdselsstyrelsen for forsat samarbejde

mellem parterne. Parterne er således blevet enige om at facilitere et halvårligt møde

mellem politiet og Færdselsstyrelsens inspektører, hvor der er fokus på aktiviteter samt

vidensdeling inden for NOx området

Uddannelse og videndeling er nærmere beskrevet under punkt 2.

Bred information om NOx-snyd og danske sanktioner

- Beskrevet i punkt 3. vedr. informationskampagnen.

Arbejdsgruppens vurdering af indsatsen

Arbejdsgruppen vurderer, at opsamlingspunkterne er dækket i forbindelsen med indsatsen i

nærværende NOx-projekt.

Side 27 (28)

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren

Referencer

(ECM), L. E. (2021).

Real Driving Emission in Copenhagen - PEMS project.

Sweden: EXIS and

ECM.

Airyx, P. D. (2021).

Report: HDV NOx emission measurement with mobile remote sensing and

sobsequent inspection of high emitters.

Airyx.

Bræstrup, F. (2021).

Methodes and technologies to support Periodic Technical Inspection of

emission-controlled systems on Heavy duty vehicles.

Force Technology.

Frandsen, S. (2018).

Undersøgelse af NOx-Snyd med tunge køretøjer.

Århus: Teknologisk

Insitut .

Færdselsstyrelsen. (2021).

The Effect of the Payload on the Temperature of the SCR-System.

Færdselsstyrelsen.

Janssen Jens - AVL, H. N.-A. (2020).

Plume Chasing - A Way to detect high NOx emitting

vehicles.

AVL.

Jenssen Jens, H. N. (2020).

Stationary NOx measurements - A way to detect high NOx emitting

vehicles.

AVL.

Lars Eriksson, P. A. (2020).

SEMS equitment in connection with periodical technical inspection

of lorries.

ECM and EXIS.

Nils Hooftmann - Vrije Universiteit Brussel, N. E.-T.-T. (2021).

Analysis of the 2019 Flemish

remote sensing campaign. .

Department Omgeving .

Ole Hertel, C. R. (Report number 387 year: 2020).

Control of SCR-systems using roadside

remote sensing.

DCE - Danish centre for Environment and Energy and NEQ.

Pöhler, D. (2020).

HDV NOx emission measurement with mobil remote sensing (plume chasing)

and subsequent inspection of high emitters.

Sammen om en grønnere fremtid.

(2018). Retrieved from

https://www.regeringen.dk/nyheder/2018/miljoe-og-klimaudspil/

Winther, K. (2021).

Appication of OBD eqiutment for inspection of heavy trucks.

Århus:

Teknologisk Insitut .

Side 28 (28)