Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 745
Offentligt
2438397_0001.png
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
[email protected]
Web:
www.fstyr.dk
Notat
20-08-2021
Overliggernotat - vedrørende regeringens 2. NOx-projekt om forhindring af snyd med
lastbilers NOx-begrænsende udstyr
Indledning
Med afsæt i anbefalingerne og konklusionerne i regeringens 1. NOx-projekt, som overordnet
kortlagde omfanget af ulovlig NOx
1
-udledning fra lastbiler tog den daværende regering i sit
klima- og luftudspil fra oktober 2018 initiativ til et nyt projekt mod snyd med lastbilers
emissionsbegrænsende udstyr, også kaldet det 2. NOx-projekt. Ulovlig NOx-udledning
forurener luften og er blandt andet til skade for miljøet og folkesundheden. Den nuværende
regering har derfor valgt at fortsætte projektet vedr. begrænsning af ulovlig NOx-udledning fra
lastbiler.
Projektet blev igangsat som følge af, at danske og udenlandske medier satte fokus på, at der
snydes med det udstyr, der har til formål at begrænse udledningen af NOx fra lastbiler for, at
vognmanden kan spare penge på vedligeholdelse mv. Det viste sig blandt andet, at lastbilerne
således forurenede ca. 40 gange så meget. I tillæg var der i forbindelse med 1. NOx-projekt
konstateret udfordringer med håndhævelsen af reglerne på området hos myndighederne i
Danmark. Særligt når det gælder lastbiler, er der operatører, som benytter manipulationsudstyr
til at frakoble lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, ligesom der er operatører, der benytter
lastbiler, hvor det emissionsbegrænsende udstyr er defekt. I den forbindelse er der blevet
konstateret særlige håndhævelsesmangler i myndighedernes arbejde med at opdage og bevise
den ulovlige manipulation af lastbilers emissionsbegrænsende udstyr.
Det 2. NOx-projekt har hovedsageligt haft til formål at vurdere konsekvenser for miljøet samt
identificere, udvikle og implementere nye kontrolmetoder og værktøjer, som skal anvendes til at
styrke myndighedernes indsats, så den ulovlige luftforurening fra lastbiler lettere kan afsløres og
begrænses.
Det 2. NOx-projekt er nu gennemført ved en arbejdsgruppe bestående af Transportministeriet,
Færdselsstyrelsen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og politiet. Projektet har samlet set været
meget udbytterigt i forhold til at skabe nødvendig viden om problemstillingen om manipulation af
emissionsbegrænsende udstyr samt udvikle tiltag til at begrænse problemet fra et
håndhævelsesmæssig perspektiv.
Projektet har også allerede nu medført adskillige positive resultater. Som følge af projektet
planlægges eksempelvis indkøb af det relevante udstyr til bedre at måle emissioner ligesom det
danske kontrolpersonale bliver opkvalificeret.
1
NOx er et andet udtryk for kvælstofoxider og består primært af gasserne NO og NO
2
, som
stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer i bl.a. forbrændingsmotorer. NO
2
påvirker
desuden lungerne, er giftigt at indånde og er et særligt stort problem for personer med astma og
KOL samt børn og ældre.
Side 1 (6)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren
2438397_0002.png
Derudover slår projektet endnu engang fast, at luftforureningen er et grænseoverskridende
problem, hvor der er behov for inddragelse af Danmarks nabolande og EU i det videre arbejde
med at begrænse NOx-udledning. Projektets resultater har også påpeget, at der er behov for at
opdatere de gældende synsregler og inddrage projektets resultater i aktuelle EU-forhandlinger
om nye krav til lastbilers emissioner.
I nærværende overliggernotat gennemgås hovedkonklusioner og anbefalinger fra den
afsluttende afrapportering.
Baggrund
NOx-snyd er det populære udtryk for manipulation af et køretøjs lovpligtige
emissionsbegrænsende udstyr eller bevidst kørsel med defekt udstyr. Alt efter køretøjstype og
kørselsmønster er der visse driftsomkostninger forbundet med at vedligeholde og anvende
køretøjets emissionsbegrænsende udstyr. NOx-snyd kan derfor resultere i en økonomisk
besparelse for den enkelte ejer af køretøjet, men kan til gengæld, foruden at være
konkurrenceforvridende
2
, koste samfundet dyrt i form af en væsentligt øget luftforurening
herunder særligt NOx-udledning.
I praksis håndhæves reglerne mod ulovlig manipulation og kørsel med defekt
emissionsbegrænsende udstyr i Danmark af politiet (i form af vejsidekontrol), Færdselsstyrelsen
(i form af vejsidesyn) og synshallerne (ved syn).
Der er tale om et grænseoverskridende problem, og området er reguleret af en række EU-regler
om manipuleret og defekt emissionsbegrænsende udstyr. Problemet er således observeret hos
både danskregistrerede lastbiler og lastbiler med anden registrering.
Foruden at være et grænseoverskridende problem er udbredelsen af manipulation blandt
lastbiler også et generelt problem og således ikke afgrænset til eksempelvis ældre lastbiler.
Tidligere blev manipulation primært observeret ved ældre lastbiler, hvor der monteres en
emulator, der snyder lastbilen til at tro, at det emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende. I
forbindelse med projektet er der imidlertid også observeret manipulation med nyere køretøjer
(EURO VI køretøjer). Denne manipulation er primært software manipulation.
3
Når softwaret
ændres, efterlades der ikke nogen fysiske beviser i lastbilen, og derfor er det langt vanskeligere
at afsløre, om der er foretaget manipulation af det emissionsbegrænsende udstyr.
Det kan imidlertid ikke ud fra observationerne konkluderes, om der er tale om en stigende
mængde af manipulerede EURO VI køretøjer, eller om der er tale om en mere kvalificeret
kontrol af køretøjerne, som følge af den fokuserede uddannelse som Færdselsstyrelsens og
Rigspolitiets kontrolpersonel som led i projektet har deltaget i.
I forhold til problemets omfang vurderes det, at ca. 5-10%
4
af lastbilerne på de danske veje ikke
kører med et optimalt fungerende emissionsbegrænsende udstyr, hvilket medfører en for høj
emission af bl.a. NOx. I denne forbindelse kan emissioner fra lastbiler med ikke optimalt
fungerende emissionsbegrænsende udstyr være ca. 40 gange så høj, hvilket har både miljø- og
sundhedsmæssige konsekvenser.
2
Ved et årligt kørselsbehov på 150.000 km
2
er det anslået, at der kan opnås besparelser på
15.000 kr.
30.000 årligt på service, vedligeholdelse og indkøb af Adblue.
3
Software manipulation foretages ved at ændre det software, der ligger på motorstyringen så
lastbilen tror, at det emissionsbegrænsende udstyr er velfungerende.
4
Datagrundlaget er forbundet med stor usikkerhed, da man ved undersøgelsen havde en
begrænset datamængde til rådighed.
Side 2 (6)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren
2438397_0003.png
Manipuleret og/eller defekt emissionsbegrænsende udstyr i lastbiler medfører negative effekter
for sundheden og samfundsøkonomien. Det estimeres, at manipuleret og defekt
emissionsbegrænsende udstyr medfører 10 for tidlige dødsfald årligt og sundhedsrelaterede
omkostninger for Danmark i størrelsesordenen af 1 mia. kr.
5
Langt størstedelen af de negative
sundhedseffekter i Danmark vurderes at stamme fra udenlandske kilder, herunder blandt andet
lastbiler med anden registrering end dansk.
Årsagen til den forhøjede udledning af NOx skyldes umiddelbart tre forhold; 1) manipulation, 2)
defekt udstyr eller 3) kørsel med ikke-driftsvarmt udstyr over længere strækninger. Ud fra dette
projekts studier anslås det, at andelen af manipulerede køretøjer udgør ca. 20 %
6
af de
køretøjer, som har en for høj emission.
Konklusioner og anbefalinger fra det 2. NOx-projekt
Fokus på vejsidekontrol og vejsidesyn
Ud fra den opnåede viden om omfanget af manipulation og defekt emissionsbegrænsende
udstyr og dets grænseoverskridende natur vurderes det, at en effektiv kontrolindsats bør
fokusere på vejsidekontrol og vejsidesyn. En fordel ved vejsidesyn og vejsidekontrol er blandt
andet, at de danske myndigheder vil nå et bredere udsnit af lastbiler på danske veje, end der
kan nås igennem fx periodesyn, hvor det i overvejende grad kun er danske lastbiler, som
kontrolleres.
Projektet har vist, at hvis vejsidekontrol og vejsidesyn skal kunne afsløre manipulation eller
defekte anlæg, skal vidensniveauet hos inspektører samt politi være højt. Da teknologien hele
tiden udvikler sig, både inden for de emissionsbegrænsende systemer, men også indenfor,
hvordan manipulation med det emissionsbegrænsende system udføres, er det vigtigt, at der er
et kontinuerligt fokus på uddannelse af kontrolpersonale. Et fokus på vejsidekontrol og
vejsidesyn vil samtidigt bidrage til den fortsatte, nødvendige specialisering hos de
kontrollerende myndighedspersoner, og dermed styrke muligheden for at følge udviklingen.
Gennem en specialisering af myndighedspersonale vil det også på sigt være muligt at anvende
den opnåede viden i forbindelse med løbende modernisering af reglerne på
periodesynsområdet, jf. anbefalinger om reglerne på synsområdet.
Anbefaling:
Øget fokus på vejsidekontrol og vejsidesyn, herunder fortsat uddannelse af
inspektører og politi
Plume chasing som udvælgelsesværktøj
I forbindelse med en effektiv udvælgelse af køretøjer bør der investeres i værktøjer tilsvarende
det i projektet afprøvede såkaldte plume chasing-udstyr. Plume chasing er et mobilt fjern-
detektionsudstyr, som kan anvendes til at måle udledningen direkte fra de tunge køretøjer
under normal kørsel. Denne metode er undersøgt samt beskrevet i forbindelse med projektet og
findes særdeles relevant i forhold til både Færdselsstyrelsens og politiets udvælgelse af
køretøjer til kontrol.
Både politiet og Færdselsstyrelsen har i projektperioden deltaget i testkørsel med plume
chasing-udstyr og dygtiggjort sig i brugen heraf. Konklusionen efter testkørslen med plume
chasing-udstyret er, at det er et meget effektivt værktøj til intelligentudvælgelse af køretøjer på
5
6
Estimatet er forbundet med en vurderet usikkerhed på ±50%.
Det bemærkes, at estimatet er baseret på et begrænset datagrundlag.
Side 3 (6)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren
2438397_0004.png
motorvejsnettet i Danmark til nærmere undersøgelse. Det vurderes, at anvendelse af plume
chasing-udstyret ved vejsidesyn og vejsidekontrol kan bidrage positivt til en effektiv kontrol på
emissionsområdet.
Anbefaling:
Indførelse/indkøb af plume-chasing udstyr i forbindelse med udvælgelse af
køretøjer (til vejsidesyn og/eller vejsidekontrol)
OBD som kontrolmetode
OBD står for
On Board Diagnostic
og er køretøjets egen-diagnosesystem, som overvåger
køretøjets driftsdata med henblik på at informere om fejl og uregelmæssigheder. På baggrund
af projektets undersøgelser kan det konkluderes, at OBD-udstyr i forbindelse med vejsidesyn,
vejsidekontrol og periodisk syn er centralt for kontrolmyndighedernes mulighed for at afgøre, om
en lastbils emissionsbegrænsende udstyr er defekt eller afsløre om et køretøjs
emissionsbegrænsende udstyr er blevet softwaremanipuleret. Derfor har både politiet og
Færdselsstyrelsen foretaget indkøb af OBD-udstyr og ved udgangen af projektperioden og
implementeret udstyret i deres kontrolindsats.
Ved periodesyn bliver lastbiler undersøgt med en røggasmåling af udstødningen. Denne
metode kan ikke afsløre, om det emissionsbegrænsende udstyr på nyere lastbiler er defekt eller
manipuleret. Derfor anbefales det, at der snarest muligt indføres krav om, at nyere lastbiler
undersøges med OBD-udstyr i forbindelse med periodesyn
7
. For at opnå det fulde udbytte af
brugen af OBD-udstyr er det desuden vigtigt, at der udvikles en vejledning til synshallerne i
brugen af OBD-udstyr.
Da politiet allerede har OBD-udstyr tilgængeligt, bør det desuden undersøges, hvorvidt OBD-
udstyret kan anvendes på person- og varebiler til at afsløre, om person- og varebilernes
emissionsbegrænsende udstyr er defekt, samt om person- og varebilerne er blevet
manipuleret.
8
Anbefalinger:
Indføre det som krav at det emissionsbegrænsende udstyr undersøges
med OBD som del af periodesyn
Undersøge om erfaringer omkring kontrolmetoderne, plume chasing og
OBD kan anvendes i forbindelse med kontrol af person- og varebiler
Behov for europæisk samarbejde
Ud fra de gennemførte nabotjek finder arbejdsgruppen, at Danmark er i front i forhold til at finde
på løsninger til bekæmpelse af snyd med lastbilens emissionsbegrænsende udstyr. Dette
bekræftes af, at der fra andre myndigheder ses at være en stor interesse for den danske
indsats og erfaringer fra dette projekt.
7
I henhold til EU direktiv 2014/45/EU om periodesyn skal OBD-udstyr indgå i det periodiske syn
fra 2023, men der er ikke et tydeligt krav om at anvende OBD-udstyr på lastbilers
emissionsbegrænsende udstyr. Arbejdsgruppens anbefaling vil derfor være en
overimplementering af direktivet.
8
Denne betragtning udspringer af arbejdsgruppens overordnede erfaringer af det 2. NOx-
projekt og er således ikke uddybet nærmere i baggrundsnotatet.
Side 4 (6)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren
2438397_0005.png
Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at problemstillingen med fordel fortsat bør løftes på EU-
niveau, da der i andre lande ses at være et væsentligt lavere videns- og kompetenceniveau til
denne form for kontrol af lastbilers emissionsbegrænsende udstyr i forhold til Danmark.
Arbejdsgruppen vurderer desuden, at der er behov for at italesætte ændringer af gældende
regler i EU på synsområdet. Arbejdsgruppen bemærker eksempelvis, at lastbiler med anden
registrering end dansk, som bliver stoppet i Danmark med defekt emissionsbegrænsende
udstyr, vil blive indkaldt til syn i sit hjemland. Da periodesynsdirektivet ikke indeholder krav om,
at OBD-udstyr skal anvendes på lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, er det ikke sikkert, at
lastbilens registreringsland gennemfører et syn med brug af OBD-udstyr, men i stedet anvender
røggasmåling og visuel inspektion. Derved vil de fejl, som blev konstateret ved den danske
OBD-kontrol, potentielt forblive skjult, hvorefter lastbilen godkendes ved syn uden de
nødvendige reparationer af det emissionsbegrænsende udstyr.
Det anbefales derfor, at der udarbejdes en henvendelse til EU-kommissionen herom, med
henblik på at få ændret periodesynsreglerne på EU plan, så det bliver et krav at udføre OBD
kontrol af det emissionsbegrænsende udstyr.
Anbefaling:
Fokus på periodesynsreglerne på EU plan og herigennem
indførelse af krav om OBD-kontrol af tunge køretøjer
Korte ture og/eller lav nyttelast påvirker emissionen af NOx
Når en lastbil kører under optimale driftsbetingelser, er emissionen i overensstemmelse med de
for lastbilen gældende grænseværdier.
Under de optimale driftsbetingelser har det emissionsbegrænsende udstyr opnået den fornødne
driftstemperatur og kan derfor betragtes som driftsvarmt. Dette er en forudsætning for, at
udstyret kan reducere emissionerne fra lastbilen. Deraf følger, at lastbiler har en højere
emission, når det emissionsbegrænsende udstyr ikke har opnået den fornødne driftstemperatur.
Projektets undersøgelser viser i den forbindelse, at emissionen fordelt per km samlet set er lav
for længere ture, mens den samlede udledning for kortere ture er høj. Det skyldes, at det
emissionsbegrænsende udstyr ikke når at blive driftsvarm under de korte ture. Undersøgelserne
viser endvidere, at det emissionsbegrænsende udstyr heller ikke opnår den fornødne
temperatur under kørsel med lav eller ingen nyttelast. Begge situationer medfører en forhøjet
emission af NOx, der ligger over de fastsatte grænseværdier. Overskridelsen af
grænseværdierne er dog lovlige i henhold til gældende regler, fordi udstyret er godkendt og
hverken er defekt eller manipuleret.
Derfor ser arbejdsgruppen positivt på, at der i EU-regi er igangværende EURO VII-
forhandlinger,
9
hvor problemstillingen med de øgede NOx-emissioner under kørsel med ikke-
driftsvarmt emissionsbegrænsende udstyr søges løst.
Der er imidlertid i EURO VII-forhandlingerne ikke fokus på problemstillingen vedrørende høj
emission under kørsel med lav eller ingen nyttelast, hvorfor det anbefales, at der fra dansk side
gøres opmærksom på problematikken, så der kan udarbejdes forslag, som søger at løse
problemet med den øgede udledning af NOx ved kørsel med ingen eller lav nyttelast.
9
EURO VII: En kommende luftforureningsnorm, der forventes at fastsætte nye grænseværdier
for udledningen fra tungekøretøjer.
Side 5 (6)
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 745: Afrapporteringen på det 2. NOx-projekt om snyd med lastbilers emissionsbegrænsende udstyr, fra transportministeren og miljøministeren
2438397_0006.png
Anbefaling:
Fortsat arbejde for skærpelser i forbindelse med EURO VII/7
forhandlingerne - specielt i forhold til koldt emissionsbegrænsende
udstyr
Øvrige anbefalinger
En stor del af tilfældene af for høj emission skyldes defekt udstyr. Efter gældende ret straffes
uagtsom og forsætlig kørsel med defekt udstyr med en bøde på 1.000 kr. Det er alene i tilfælde,
hvor der er tale om bevidst manipulation eller øvrige konstruktive ændringer, at de forhøjede
bødesatser finder anvendelse. I disse tilfælde straffes chaufføren med en bøde på 7.500 kr. og
ejeren med en bøde på 15.000 kr. i førstegangstilfælde.
Det anbefales, at det undersøges, hvilke typer defekter der generelt er tale om, herunder om de
pågældende defekter er af en karakter, som chauffør og ejer uden mere gennemgribende
undersøgelser bør være opmærksom på og således vil kunne straffes for efter færdselslovens
uagtsomhedsnorm. I bekræftende fald anbefales det, at det overvejes, om uagtsom og forsætlig
kørsel med defekt emissionsbegrænsende udstyr sanktionsmæssigt bør sidestilles eller delvist
sidestilles med tilfælde, hvor den forhøjede emission skyldes manipulation og øvrige
konstruktive ændringer af udstyret.
Nærværende projekt har haft fokus på den del af en lastbils emissionsbegrænsende udstyr, der
begrænser dennes NOx-emissioner. Det emissionsbegrænsende udstyr består imidlertid af
flere dele, som er med til at begrænse lastbilens samlede emissioner. Disse dele er ikke
undersøgt nærmere i dette projekt. I lyset af projektets resultater anbefales det, at det
undersøges, hvorvidt erfaringerne fra dette projekt kan videreføres til de andre dele af det
emissionsbegrænsende udstyr.
Endelig anbefales det, at Miljøministeriet og Transportministeriet løbende følger op på
nærværende anbefalinger og resultater som følge af projektets konklusioner.
Anbefalinger:
Undersøge defekttyper og overveje bødeniveauet for kørsel
med defekte anlæg, der ikke skyldes manipulation
Overveje om erfaringerne fra NOx-projektet kan videreføres til
andre dele af lastbilers emissionsbegrænsende udstyr
Løbende evaluering af indsatsen mod ulovlige NOx-
emissioner i lyset af projektets anbefalinger
-
-
-
Side 6 (6)