Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 740
Offentligt
D. 02.08.2021
Notat vedr. reglerne for hjortehold i Danmark.
Notatet er udarbejdet af Landsforeningen af danske hjorteavlere til brug i forbindelse med foretræde for
Miljø og Fødevareudvalget d. 01.09.2021
Sagen kort.
D. 21.04.2021 blev der implementeret nye regler for hold af hjortevildt under hegn i DK. Reglerne er
Fødevarestyrelsens tolkning af EU Bek. Nr. 867. Se bilag 1.
D. 19.05.2021 bliver alle hjorteavlere der er registeret i CHR-registeret informeret via E-Boks omkring
ændringen af reglerne for hjortehold af Fødevarestyrelsen. 28 dage efter at forordningen trådte i kraft og 6
dage efter at fristen for mærkning var begyndt. Se bilag 2.
De nye regler er på et punkt væsentligt ændret i forhold til tidligere, hvilket starter en sneboldeffekt i dansk
hjorteavl og vil ende med at erhvervet står for en komplet nedlukning.
I de følgende 5 punkter vil vi skitsere problematikken.
1. Mærkning af kalve.
Hjortevildt i hegn i DK er ikke domesticeret som køer, grise, får, heste osv. Vores hjortevildt er, hvad man
kan kalde Semi-vildt. Det vil sige vi kan ikke røre/indfange vores dyr som man normalt vil kunne ved de
andre husdyrs racer. Flugt instinktet er stadigvæk meget udbredt hos hjortevildtet. Dette anerkender FVST
og begynder derfor midt 80 at udstede såkaldte dispensationer for mærkning af hjortevildt under hegn.
Disse dispensationer som er uddelt pr automatik til alle der har søgt dem lige siden, bortfalder med
reglerne pr. 21.04.2021.
Dette medfører at vi i praksis kun har 2 døgn efter at kalven er født, til at få den fundet og mærket med 2
øremærker. Et i hvert øre. Efter det 2. døgn af kalvens levetid er den så stor og sikker på benene at den
rejser sig og flygter så snart mennesket nærmer sig.
I mange farme i DK er der meget afvekslende vegetation, skov, mose og mark indgår som oftest som en del
af hegnet og her kan det være særdeles svært, grænsende til umuligt, at finde de nyfødte kalve. Denne
søgning efter kalvene i kælvningssæsonen som strækker sig over 1,5-2 mdr. vil dagligt bringe uro i hegnet
og medføre stress ved hjortene som netop i kælvningssæsonen er sårbare og gerne trækker sig tilbage,
nøjagtig som de vil gøre i naturen. Yderligere forstærkes risikoen for at moderdyret afviser kalven efter at
den har været i menneskehænder på et så tidligt tidspunkt hvor bindingen mellem dem endnu ikke er fuldt
implementeret. Frank Vigh-Larsen som har skrevet bogen
” Hjorteproduktio ” so er
undervisningsmateriale i det officielle Hjorteavler kursus der udbydes af Seges, estimerer dødeligheden hos
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 740: Henvendelse af 2/8-21 fra Landsforeningen af danske hjorteavlere om reglerne for hjorteavl
specielt dådyr til at ligge omkring 7-10% af nyfødte kalve efter mærkning, da de afvises af moderdyrene og
efterfølgende dør af sult.
2. Mærkning af voksne dyr.
Som følge af de udstedte dispensationer har det ikke været nødvendigt at mærke voksne dyr før det øjeblik
hvor de skulle forlade farmen, død eller levende til avl. Derfor har de danske avlere nu ikke andet valg end
at afskyde deres voksne dyr til slagtning. Dette vil sætte mange års avlsarbejde fuldstændig i stå.
Alternativet til afskydning er bedøvelse med injektionspil. Bortset for de enorme omkostninger som det vil
medføre, så er der det problem, at der på de midler dyrlægerne har til rådighed i dag er der ingen
tilbageholdelsestid. Dvs. at er et dyr først én gang bedøvet kan det ikke længere indgå i konsum og skal
køres til destruktion.
3. Indretning af farme.
På nær en ganske lille håndfuld farme i Danmark så har de danske hjorteavlere ingen fangsthuse eller folde
hvor de kan håndtere voksne dyr på en forsvarlig måde, således man vil kunne mærke voksne eller ungdyr.
De danske farme er opbygget efter de rammebetingelser som er beskrevet i hjortebekendtgørelsen siden
1975 da den udkom første gang. Kombineret med FVST der har udstedt dispensationer for mærkning, har
der ikke været behov for den slags bygninger.
Selv om man ville gøre forsøget på at opføre fangstanlæg vil det ikke være fysisk muligt inden for fristen på
9 mdr. som udløber d. 13.02.2022. Hertil kommer at hjortevildtet i DK ikke er vant til at gå igennem et
anlæg og blive fikseret og håndteret på meget små arealer. Det vil udløse panik hvis man vil lukke utrænede
dyr ind i små rum og begynde at håndtere dem. Dette kan medføre dyr der kommer alvorligt til skade og
efterfølgende må aflives. Voksne handyr med gevir er der ikke nogen som håndterer, da disse vil være
livsfarlige at omgås uden mulighed for at kunne komme i sikkerhed.
Brugen af fangstanlæg skal trænes både af dyr og mennesker og det vil tage år og flere generationer af dyr
inden det fungerer som f.eks. i Tyskland eller England hvor de har andre nationale regler.
4. Frist for implementering.
Forordningen giver mulighed for at give en frist på 9 mdr. efter fødslen inden kalven skal mærkes, denne
frist har FVST overtaget i deres tolkning af reglerne. Dvs. senest d. 13.02.2022 skal alt hjortevildt i hegn i DK
være mærket. Dog er der undtagelser således at f.eks. Jægersborg Dyrehave, Lille Vildmose og lignende
store indhegninger over 50 ha ikke tvinges ud i problemer. De store hegn kan komme ind under reglen om
et rekreative formål og er således blive undtaget for mærkning. Når man så tænker på hvad det oprindelige
formål med EU-forordningen var, nemlig at forbedre smittesporing hos husdyr, så må det jo være fordi at
smittespredning stopper ved 49,9 ha.
Yderligere bør det nævnes at EU-forordningen blev vedtaget i 2016, men en frist for implementering i
medlemslandene frem til 21.04.2021. FVST har haft denne viden og vælger alligevel ind til få mdr. inden
skæringsdatoen at udstede dispensationer til nye hjorteavlere som på denne baggrund starter op, for så nu
at stå overfor at skulle lukke ned igen. Denne lemfældige håndtering er kritisabel.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 740: Henvendelse af 2/8-21 fra Landsforeningen af danske hjorteavlere om reglerne for hjorteavl
En reel overgangsfrist anslås til minimum at skulle have en længde på 8-10 år for at erhvervet og de mange
mindre avlere har en reel chance til at tilpasse sig eller lukke kontrolleret ned. 5 år af denne overgangs-
periode kunne være udnyttet, havde FVST handlet hurtigere og bragt deres viden ud til hjorteavlerne
allerede i 2016-2017.
5. Bæredygtig hjorteavl uden konkurrenceforvridende nationale regler.
Som vi har forsøgt kort at skitsere i ovenstående er det ikke fysisk muligt at efterleve de nye regler med så
kort varsel og det vil efterlade mange avlere med reelt kun et valg og det er at lukke deres farm. Da de
økonomiske konsekvenser for at opfylde regler langt overstiger den omsætning som deres farme genererer
på den korte frist på 9 mdr.
Dette er brandærgerligt i mange henseender, ikke kun for avlerne men også fordi det hjortekød, som i dag
produceres bæredygtigt lokalt med både dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for øje, fremover vil komme
sejlende i containerskibe fra New Zealand og Argentina. Vi behøver ikke se længere end til vores egne
landegrænser for at finde eksempler på at der nationalt tolkes anderledes end i DK. Vores hjorteavls
kolleger i Tyskland, Sverige, Tjekkiet, Polen har i skrivende stund intet hørt om de nye regler. Vi er bekymret
for at den danske fødevarestyrelse har overtolket forordningen hvilket sætter de danske avlere i dårligere
forhold end vores europæiske kollegaer. Dette bekræfter FVST direkte til os på et Skype møde d. 21.06.21
Se bilag 3, hvor de selv siger, at de ikke kan se at de nye regler vil bidrage til forbedring af smitte opsporing.
På trods af dette vælger FVST at
tilbagekalde sa tlige dispe satio er for so de selv sagde: ” vi skal jo
kunne
forsvare vores beslut i ger hvis der ko
er ko trol fra EU”.
Vi håber at ovenstående giver udvalget et indblik i de udfordringer om erhvervet står over for og vi ser frem
til et godt og konstruktivt foretræde d. 01.09.2021 hvor vi gerne uddyber de nævnte problematikker og
svarer på udvalgets spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Landsforeningen af danske hjorteavlere.
Formand Kim Jensen
Næstformand Jacob Hald
Hjorteavler Poul Martinussen