Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 740
Offentligt
2437587_0001.png
J.nr. 2021-14-717-02869
Dato: 19-05-2021
Information om nye regler for mærkning af hjortedyr og krav
om fortegnelser
Du modtager dette brev, fordi du er registreret i CHR med et hjorteopdræt. Den 21.
april 2021 trådte nye EU regler
1
om mærkning og registrering af hjortedyr i kraft. Det
får betydning for dig og dit hjortehold.
Alle hjortedyr skal mærkes ifølge nye EU regler
Hjortedyr skal mærkes, hvis de flyttes fra det sted, hvor de er født, og under alle om-
stændigheder senest når de er ni måneder gamle. Selvom du tidligere har haft en di-
spensation til ikke at mærke dine hjortedyr, gælder den dispensation ikke længere, og
alle hjortedyr, der er i din besætning efter den 21. april 2021, er omfattet af reglerne.
Hvornår skal dyrene være mærket?
Hjorte, der fødes i din besætning, fra og med den 13. maj 2021 skal mærkes senest ni
måneder efter fødslen, eller hvis de flyttes inden da.
Hjorte, der er født inden den 13. maj 2021, og som ikke er mærkede, skal være mær-
kede senest den 13. februar 2022, eller hvis de flyttes fra din besætning inden da.
Hjorte, der allerede var mærkede med minimum ét øremærke inden den 13. maj
2021, skal ikke mærkes yderligere.
Hvordan skal dyrene være mærket?
Hjortedyr kan mærkes på en af følgende måder:
Med to øremærker
ét i hvert øre.
En chip
en transponder, der placeres under huden.
Kommissionens forordning 2016/429/EU (’Dyresundhedsloven’), Kommissionens
delegerede forordning 2019/2035/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning
2021/520/EU.
1
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 740: Henvendelse af 2/8-21 fra Landsforeningen af danske hjorteavlere om reglerne for hjorteavl
Uanset om du vælger at mærke dine dyr med to øremærker eller en chip, så skal
mærkerne eller chippen vise dyrets unikke identifikationskode, dvs. CHR-nummeret
plus et løbenummer.
Hvis et dyr taber det ene af sine to øremærker, skal du sørge for, at dyret får isat et
erstatningsmærke senest tre måneder efter mærket er tabt. Hvis et dyr taber alle sine
øremærker, skal du sørge for, at dyret får isat to erstatningsmærker senest syv dage
efter, det sidste mærke er tabt.
Hvis et dyr er mærket med en chip, og chippen ikke længere kan læses med en scan-
ner, så skal du sørge for, at dyret får isat en ny chip senest syv dage efter, at du har
fundet ud af, at chippen ikke længere virker. Alternativt kan du vælge at mærke dyret
med to øremærker.
Du skal kontakte CHR afdelingen hos SEGES for at bestille øremærker og chip.
Har du tidligere haft en dispensation?
Selvom du tidligere har fået en dispensation fra Fødevarestyrelsen, og derfor ikke har
skullet mærke dine dyr, så gælder dispensationen ikke længere. De nye EU regler op-
hæver alle dispensationer.
Krav om fortegnelser
Du skal også føre fortegnelser over aktiviteterne i din besætning. Der er krav om, at
du skriver ned, hver gang du mærker dyr, når du modtager dyr eller flytter dyr væk
fra din besætning. Der er ikke noget krav til præcist, hvordan du skal skrive det ned,
men oplysningerne skal stå samlet og være let tilgængelige, hvis Fødevarestyrelsen
kommer på kontrol i din besætning. Du skal huske at notere følgende oplysninger
ned:
1. For dyr, der fødes i din besætning: dyrets øremærkenummer.
2. For dyr, der flyttes ind i din besætning: dyrets øremærkenummer og besæt-
ningsnummer for den besætning, som dyret kom fra, samt datoen for dyrets
ankomst.
3. For dyr, der flyttes ud af din besætning: dyrets øremærkenummer og besæt-
ningsnummer for den besætning, som dyret er blevet flyttet til, samt datoen
for dyrets afgang.
Fristen for at notere oplysningerne er syv dage efter fødsel eller flytning.
Du skal opbevare fortegnelserne om det enkelte dyr i tre år efter, det har forladt din
besætning.
Du skal desuden opdatere de oplysninger, der er registreret om dig og din besætning
i CHR mindst én gang årligt.
Side 2 af 3
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 740: Henvendelse af 2/8-21 fra Landsforeningen af danske hjorteavlere om reglerne for hjorteavl
2437587_0003.png
Særligt for steder, der har fået dispensation efter §2 i hjortebekendtgø-
relsen
2
Som nævnt er der ikke nogen mulighed for at søge dispensation fra mærkningskravet
for almindelige hjorteopdræt-besætninger. Men det er dog muligt at undlade mærk-
ning af hjortedyr på steder, der har fået dispensation efter § 2, jf. bilag 1, i hjortebe-
kendtgørelsen. Det fremgår af CHR bekendtgørelsen
3
, at steder som har fået dispen-
sation i henhold til § 2, jf. bilag 1, i hjortebekendtgørelsen automatisk er undtaget fra
kravet om mærkning.
Læs mere eller kontakt os med spørgsmål
De nye EU regler omfatter alle dyr af hjortefamilien og dermed også f.eks. elge og
krondyr.
Du kan læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside her:
https://www.foedevare-
styrelsen.dk/Dyr/Dyresundhedsloven/Sider/Maerkning_og_registre-
ring_af_dyr.aspx
Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fødevarestyrelsen på
fvst.dk/kontakt eller tlf. 7227 6900, eller kontakte CHR afdelingen hos SEGES på tlf.
70 15 50 15. CHR afdelingen kan også hjælpe dig med at bestille øremærker eller chip
til dine dyr.
Med venlig hilsen
Fødevarestyrelsen
2
3
Bekendtgørelse nr. 1497 af 10. december 2015 om opdræt af hjortedyr.
§ 62, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 867 af 11. maj 2021 om registrering i CHR og om identifikation af kvæg,
svin, får, geder, hjorte eller kameler.
Side 3 af 3
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk