Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 29. oktober 2020
Anbefalinger om ammoniakreducerende tiltag
Miljøminister Lea Wermelin fremsendte den 19. oktober til udvalget afrapportering fra
ekspertudvalget vedr. ammoniakreducerende tiltag. Danmark er ifølge NEC-direktivet forpligtet til
at reduceret ammoniakudledningen med 24 pct. i 2020 set i forhold til udledningen i 2005.
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi har i vedlagte notat gennemgået ekspertudvalgets rapport.
Vi noterer os, at opgørelsen af indsatsbehovet er udarbejdet på et meget usikkert grundlag, at
effekten af de foreslåede tiltag også er meget usikker, og at der ses bort fra et effektivt virkemiddel
som gylleforsuring, der tilmed har en positiv klimaeffekt.
Dansk Miljøteknologi opfordrer derfor til, at de potentielle gevinster ved gylleforsuring afdækkes
nærmere og indgår i de politiske overvejelser om midler til opfyldelse af målet i medfør af NEC-
direktivet og i de kommende forhandlinger om klimaindsatsen på landbrugsområdet. Vi opfordrer
til, at målet nås så hurtigt som muligt med sikre virkemidler i overensstemmelse med ambitionen
om Danmark som et grønt foregangsland.
Med venlig hilsen
Søren Bukh Svenningsen
Direktør
Dansk Miljøteknologi