MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 725
Offentligt

NOVEMBER 2020

MILJØMINISTERIET

MILJØVURDERING AF

DANMARKS NATIONALE

PLAN FOR FOREBYGGELSE

OG HÅNDTERING AF

AFFALD 2020-2032

MILJØRAPPORT

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

NOVEMBER 2020

MILJØMINISTERIET

MILJØVURDERING AF

DANMARKS NATIONALE

PLAN FOR FOREBYGGELSE

OG HÅNDTERING AF

AFFALD 2020-2032

MILJØRAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A205928-002

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

6.0

27-11-2020

Miljørapport

TLHA, AHA

UKJ

TLHA

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Ikke teknisk resume

Menneskers sundhed og luft

Jordbund og vand

Klima

Materielle goder

Ressourceeffektivitet

Alternativer

Indledning

Planens indhold

Visioner

Hovedindsatsområder

Miljøvurderingens afgrænsning og metode

Afgrænsning af miljøvurderingen

Planens forhold til miljømålsætninger i andre

planer og programmer

Planens miljøpåvirkning

0-alternativet

Eksisterende miljøtilstand

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkningen og menneskers sundhed

Arealanvendelse og landskab

Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv,

herunder kirker

Klimapåvirkning

Materielle goder

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Vurdering i forhold til eksisterende

miljømålsætninger

Vurdering af påvirkning af miljøfaktorer

Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne

Mere og bedre genanvendelse

Bedre udnyttelse af biomasse

Bæredygtigt byggeri

Plastik i en cirkulær økonomi

Kvantificerede effekter

Samlede påvirkninger af miljøfaktorer

Alternativer

Overvågning og miljøindvirkninger

Referencer

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Ikke teknisk resume

Miljøministeriet har lavet en plan for forebyggelse og håndtering af affald i Dan-

mark. Denne nationale plan fastlægger mål og rammer for håndteringen af af-

fald i Danmark i de kommende 12 år frem til 2032. Planen er omfattet af miljø-

vurderingsloven

og denne rapport er miljøvurderingen af ”Handlingsplan for cir-

kulær økonomi -National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-

2032” (herefter kaldet Planen).

Planen bygger på tre visioner for affaldssektoren i 2030:

›

Affaldskurven skal knækkes

–

mindre affald, mindre spild, mere genbrug

Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030

Udsortering af 80 % dansk plastik fra affaldsforbrænding i 2030

Planen er opdelt i 5 hovedindsatsområder, som hver indeholder delområder og

konkrete initiativer, som skal trække den danske affaldssektor den rigtige vej.

Hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det yderligere tiltag end dem,

som er en del af Planen. Hovedindsatsområderne er:

›

Mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne

Mere og bedre genanvendelse

Bedre udnyttelse af biomasse

Bæredygtigt byggeri

Plastik i en cirkulær økonomi

Yderligere information om hovedindsatsområderne fremgår af kapitel 3 i rappor-

ten eller direkte i Planen.

Inden miljørapporten blev udarbejdet, gennemførte Miljøministeriet en afgræns-

ning af miljøvurderingen for at være sikre på, at miljørapporten behandlede de

væsentlige miljøpåvirkninger. Miljøvurderingsloven kræver, at andre myndighe-

der får mulighed for at deltage i en høring af afgrænsningen. Efter høringen af

de andre myndigheder er det besluttet, at miljøvurderingen skal belyse påvirk-

ningerne af:

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

›

Befolkningen

Menneskers sundhed

Jordbund, herunder arealanvendelse

Vand

Luft

Klimatiske faktorer

Materielle goder

Ressourceeffektivitet

De øvrige miljøfaktorer i Miljøvurderingsloven bliver ikke påvirket væsentligt af

Planen og er derfor ikke en del af miljøvurderingen. Mere information om af-

grænsningen og de myndigheder, der har deltaget i afgrænsningen, fremgår af

rapportens kapitel 4.

Planen påvirker miljøet på flere forskellige måder. I de følgende afsnit er påvirk-

ningerne beskrevet.

1.1

Menneskers sundhed og luft

Samlet påvirker Planens initiativer menneskers sundhed og luftmiljøet positivt,

hvilket især skyldes nedgangen i udledninger til luft fra forbrænding af affald.

Det er beregnet, at der sker en nedgang i udledning af NO

og SO₂ på hhv. 450

og 35 tons/år som følge af de af Planens initiativer, der indgår i den politiske af-

tale fra juni 2020. Hertil kommer reduktion fra Planens andre initiativer og re-

duktion af udledning af andre udledninger fra affaldsforbrænding, f.eks. tungme-

taller, dioxiner mv. Disse effekter er dog ikke beregnede i planen.

Ud over nedgangen i udledningerne til luft sker der også en øget genanvendelse

af ressourcerne i affaldet, som betyder, at der vil ske en mindsket produktion af

jomfruelige produkter (papir, pap, plastik, metal osv.). En del af disse påvirknin-

ger vil foregå i udlandet. Effekterne ved sparet produktion pga. øget genbrug og

genanvendelse er heller ikke beregnede. Den stigende påvirkning fra øget trans-

port som følge af øget genanvendelse vurderes at være på et væsentligt lavere

niveau end de samlede påvirkninger og kan dermed ikke ændre det samlede bil-

lede.

Ud over effekterne fra nedgangen i forbrændingen af affald og øget genanven-

delse er der også andre initiativer, der påvirker menneskers sundhed. Der er

ikke umiddelbart initiativer, der trækker den modsatte vej, dvs. vil medføre væ-

sentlig øget negativ påvirkning af menneskers sundhed og luftmiljøet.

Den samlede vurdering viser, at Planen kan medføre en betydelig positiv ind-

virkning på luftmiljøet gennem en reduktion af udledningerne fra forbrændings-

initiativer. Dette vil ligeledes medføre en væsentlig positiv virkning på menne-

skers sundhed, hvor dårlig luftkvalitet i perioden 2016-2016 har forårsaget op til

4.200 for tidlige dødsfald i Danmark (DCE, 2019).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

1.2

Jordbund og vand

Samlet set vil Planens initiativer medføre en positiv påvirkning af jordbund og

grundvand igennem en stærkere regulering af anvendelsen af biomasser til jord-

brugsformål. Påvirkningen fra denne nye regulering vurderes at være større end

en mulig øgning af den negative påvirkning fra øget anvendelse af biomasser til

jordbrugsformål. Dette sker fordi størstedelen af den øgede anvendelse skyldes

øgede mængder af madaffald, hvor niveauet af uønskede stoffer typisk er lavt.

En undtagelse er dog synlige urenheder, herunder plastik, der er uønsket på

markerne.

Indholdet af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald, der nyttiggøres, vil

fremover blive reguleret ensartet i Danmark. Denne ændrede regulering kan på-

virke spredningen af uønskede stoffer til det omgivende miljø. De nationale

grænseværdier for indholdet af uønskede stoffer er endnu ikke fastlagt. Det er

derfor endnu ikke muligt at vurdere påvirkningen af omgivelserne yderligere.

1.3

Klima

Planen vil påvirke klimaet positivt gennem en betydelig nedgang i

CO₂ udlednin-

gerne fra især forbrændingen af affald. Dette skyldes især en nedgang i for-

brænding af plastik, øget genbrug/genanvendelse, bedre behandlingsteknologi

og øget bæredygtighed, bl.a. i byggeriet.

Energistyrelsen (2020) har beregnet en nedgang i

CO₂-udledning

på ca.

700.000 tons/år i 2030, når Planens initiativer gennemføres. Beregningen byg-

ger kun på nedgangen i affaldsforbrænding og transport, men ikke de erstat-

ningseffekter, som følger af mindsket produktion af jomfruelige produkter (pa-

pir, pap, plastik, metal osv.). Disse tiltag vil til dels realiseres i udlandet ved op-

arbejdning og produktion af nye materialer.

Nedgangen i udledningerne

af CO₂ fra reduceret affaldsforbrænding er væsent-

ligt større end den forventede stigende påvirkning på grund af øget transport til

kørsel af affald til behandlingsanlæg i Danmark og i udlandet.

1.4

Materielle goder

Planens påvirker materielle goder positivt.

Planen fører til en stigning i værdien af affald, og fører til en nedgang i anven-

delsen af naturskabte materielle goder som mineralske og andre ressourcer til

produktion. Nedgangen i anvendelsen af de naturskabte ressourcer sker gennem

en forøget genanvendelse af stof- og materialestrømme i affald. Dette gælder

både materialer til materialenyttiggørelse (papir, pap, plastik, metal mv.) og

gødningsprodukter fra biomasse (madaffald og spildevandsrensning).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Der er en usikkerhed i beregningen af mængden af affald, der kan flyttes fra for-

brænding til genanvendelse. Samlet vil der ske betydelige omfordelinger af vær-

dier mellem affaldsressourcer og naturressourcer, hvilket vil bidrage til en for-

bedret global naturressourcehåndtering.

Planen bygger på at nogle af Danmarks forbrændingsanlæg skal lukke, imens en

række andre kommunalt ejede behandlingsanlæg enten skal sælges eller lukkes.

Nedlukning af anlæg kan føre til et relativt stort samfundsøkonomisk tab.

Planen vil dog også være grundlaget for fremvæksten af en dansk genanvendel-

sessektor på markedsbaserede vilkår. Dette kan føre til en fremvækst af nye be-

handlingsanlæg til håndtering af de relativt store mængder affald, der nu skal

overflyttes fra forbrænding til genanvendelse. Det er endnu usikkert, om dette

vil føre til en vækst i nye behandlingsanlæg i Danmark, eller om disse anlæg pri-

mært vil være beliggende i udlandet. Etableres der nye anlæg i Danmark, vil

disse bidrage positivt til skabelsen af menneskeskabte materielle goder.

1.5

Ressourceeffektivitet

Planen vil føre til, at væsentligt flere produkter og materialer genbruges eller

genanvendes i stedet for at blive forbrændt. MFVM (2020d) har estimeret, at

mere end 500.000 tons affald flyttes fra affaldsforbrænding, primært til genan-

vendelse (eller genbrug), som følge af gennemførelse af Planens initiativer.

Selvom der er stor usikkerhed om disse mængder, vurderes det, at Planens initi-

ativer samlet fører til en væsentligt øget ressourceeffektivitet i samfundet ift. de

affaldsfraktioner der indgår i genanvendelsen. Dette er en væsentlig positiv mil-

jøpåvirkning.

1.6

Alternativer

Der har ikke været opstillet selvstændige afgrænsede og beskrevne alternativer

til Planen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Indledning

Miljøministeriet skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 46c og EU’s affaldsdi-

rektiv udarbejde en national plan for forebyggelse og håndtering af affald i Dan-

mark. Denne nationale plan fastlægger mål og rammer for håndteringen af af-

fald i Danmark i de kommende tolv år frem til 2032.

Planen er omfattet af krav miljøvurdering, jf. miljøvurderingsloven

. Ifølge Miljø-

vurderingslovens Bilag 4 skal miljørapporten indeholde følgende elementer:

›

En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbin-

delser med andre relevante planer og programmer.

De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige

udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres.

Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt.

Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller pro-

grammet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for

miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF

(Fuglebeskyttelsesdirektivet) og 92/43/EØF (Habitatdirektivet).

›

De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabs-

plan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller program-

met, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det tager hensyn til disse

mål og andre miljøhensyn.

›

Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål

som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskets sundhed,

fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, kul-

turarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæo-

logisk arv, landskab og det indbyrdes forhold imellem ovenstående faktorer.

›

Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje

enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planen eller

programmets gennemførelse.

›

En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været be-

handlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herun-

der eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på

knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.

›

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning i

overensstemmelse med § 14.

Bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 af lov om miljøvurdering af pla-

ner og programmer og af konkrete projekter

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

›

Et ikke teknisk resume af de oplysninger, der er blevet givet under oven-

nævnte punkter.

Denne rapport udgør miljøvurderingen af

”Handlingsplan for cirkulær økonomi

National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032” (herefter Pla-

nen).

Rapporten indeholder en gennemgang af overordnede indhold af Planen opdelt

på hovedindsatsområder (Afsnit 3). Derefter gennemgås afgrænsning og metode

for miljøvurderingen (afsnit 4) og den eksisterende miljøtilstand (afsnit 5). Her-

efter foretages den egentlige miljøvurdering ift. hhv. eksisterende miljømålsæt-

ninger, som berøres af planen (afsnit 6) og de enkelte miljøfaktorer som berøres

af planen (afsnit 7). Afsnit 8 indeholder en beskrivelse af behovet for overvåg-

ning af miljøpåvirkningerne i planperioden.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

3.1

›

Planens indhold

Visioner

Planen indeholder tre overordnede visioner for affaldssektoren i 2030:

Affaldskurven skal knækkes

–

mindre affald, mindre spild, mere genbrug

Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030

Udsortering af 80 % dansk plastik fra affaldsforbrænding i 2030

En række hovedindsatsområder med tilhørende delområder og konkrete initiati-

ver skal trække den danske affaldssektor i den rigtige retning i.f.t. de nævnte

visioner. En virkeliggørelse af visionerne vil dog forudsætte yderligere tiltag,

som ikke er defineret i eller fastlagt Planen.

3.2

Hovedindsatsområder

I dette afsnit beskrives Planens hovedindsatsområder og tilhørende delområder.

De specifikke initiativer gennemgås i forbindelse med vurdering af påvirkning af

miljøfaktorer i afsnit 7.

Hovedindsatsområderne er:

›

Mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne

Mere og bedre genanvendelse

Bedre udnyttelse af biomasse

Bæredygtigt byggeri

Plastik i en cirkulær økonomi

3.2.1

Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne

Dette hovedindsatsområde fokuserer på affaldsforebyggelse og bedre kvalitet i

genanvendelsen. Dette skal bl.a. opnås via indsatser til at understøtte cirkulær

økonomi i danske virksomheder og det danske samfund som helhed, herunder

øget fokus på direkte genbrug, cirkulært produktdesign og cirkulære forretnings-

modeller, levetidsforlængelse af produkter, øget mulighed for reparationer, be-

grænse materialeforbrug, minimere spild osv.

Hovedindsatsområdet har defineret følgende delelementer:

›

Cirkulært design: Understøtte implementering af cirkulært design i danske

virksomheder ved at maksimere værdien af materialer, produkter og ser-

vices, som kan øge produkters levetid, mindske materialeforbruget og/eller

gøre dem nemmere at reparere og genanvende. Initiativerne under dette

delelement fokuserer på politisk arbejde og udvikling af værktøjer/mærk-

ningsordninger/standarder til at understøtte øget cirkulær økonomi på EU-

plan.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

›

Produkter og materialer uden problematisk kemi: Cirkulær økonomi forud-

sætter, at materialer kan holdes i kredsløb uden tab af kvalitet. Dette er

uforeneligt med indhold af skadelige stoffer, der kan udgøre en risiko for

sundhed og miljø. Initiativerne under dette delelement fokuserer på PVC og

fluorforbindelsen PFBA.

›

Ressourceeffektive virksomheder: Øge ressourceeffektiviteten i danske virk-

somheder, dvs. øge værdien per forbrugt ressource. Dette vil give gevinster

ift. både klima, miljø og økonomi. Initiativerne under dette delelement fo-

kuserer på at understøtte virksomhederne ift. grøn omstilling, implemente-

ring af cirkulære forretningsmodeller mv.

›

Grønne og totaløkonomiske indkøb: Grønne indkøb kan gøre en stor miljø-

mæssig forskel, bl.a. ved at trække markedet i en mere grøn retning. Initia-

tiverne under dette delelement fokuserer på at fremme offentlige grønne

indkøb via forskellige tiltag.

›

Cirkulære forretningsmodeller: Understøtte implementering af cirkulære

forretningsmodeller baseret på leje, produkt-som-service og deleøkonomi, i

det danske samfund. Initiativerne i dette delelement fokuserer bl.a. på ud-

vikling af digitale løsninger, der kan understøtte de cirkulære forretnings-

modeller.

›

Reparation og anden levetidsforlængelse: Ved at forlænge produkters leve-

tid, mindskes det miljømæssige aftryk af produkterne, da der samlet set

bliver brug for produktion af færre produkter. Initiativerne i dette delele-

ment fokuserer på at understøtte, at forbrugere og virksomheder får lettere

ved at reparere produkter eller overtage et produkt fra andre.

›

Genbrug: Direkte genbrug kan anses som levetidsforlængelse af et produkt

eller en komponent (se ovenfor). Initiativerne i dette delelement fokuserer

bl.a. på kommunernes indsamling til direkte genbrug via genbrugspladser

samt genbrug af elektronikaffald.

Udviklingen indenfor dette hovedindsatsområde skal primært måles ud fra føl-

gende indikatorer:

›

Mængden af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder (Munici-

pal Waste) per capita.

Ressourceproduktivitet opgjort ved at sammenholde Danmarks bruttonatio-

nalprodukt (BNP) med materialefodaftrykket (RMC).

Omsætningen og udbuddet af svanemærkede produkter og services i Dan-

mark.

Cirkularitet i materialeforbruget opgjort som andelen af genanvendelse (og

anden materialenyttiggørelse) af det samlede indenlandske materialefor-

brug (DMC).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

3.2.2 Mere og bedre genanvendelse

Dette hovedområde fokuserer på at håndtere det affald, der ikke kan undgås, så

materialerne i affaldet udnyttes bedst muligt, og giver den mindst mulige miljø-

belastning. Der skal blandt andet ses på organiseringen af sektoren, et styrket

affaldstilsyn og en strømlining af indsamlingsordningerne. Endvidere skal der op-

sættes regler, som understøtter at affaldet genanvendes, f.eks. udvidet produ-

centansvar. En øget genanvendelse vil ligeledes forbedre forsyningssikkerheden

af råvarer til produktion, og dermed øge konkurrenceevnen.

Hovedindsatsområdet har defineret følgende delelementer:

›

Særskilt indsamling og reel genanvendelse: De skærpede EU-krav til sær-

skilt indsamling af affald skal opfyldes, og den nye opgørelsesmetode for af-

faldsbehandling skal anvendes, så der ses på den reelle behandling af affal-

det, og ikke kun de indsamlede mængder. Initiativerne i dette delelement

fokuserer på kommunal benchmarking og systemer for indarbejdning og

opgørelse af cirkulær økonomi og reel genanvendelse. Delelementet skal

medvirke til at opfylde EU's målsætninger om genanvendelse af affald.

›

Strømlinet sortering og indsamling af husholdningsaffald: Indsatsen under

dette delelement er rettet mod en øget indsamling og genanvendelse af

husholdningsaffald gennem ensartet sortering og strømlinet indsamlings-

ordninger i alle kommuner. Strømliningen skal medvirke til en høj kvalitet i

genanvendelsen, og gøre det attraktivt for virksomheder at investere i tek-

nologi til genanvendelse. Initiativerne under dette delelement fokuserer

blandt andet på at strømline indsamlingsordninger for husholdninger i alle

kommuner, indføre ens sorteringskriterier og piktogrammer, affaldssorte-

ring i det offentlige rum og øget kommunikationen om affald.

›

Mere genanvendelse hos virksomhederne: Formålet er at indsamle og gen-

anvende mere husholdningslignende affald fra servicesektor og industri,

blandt andet ved at indføre ens sorteringskriterier, og gennemføre en mål-

rettet indsats mod virksomheder, herunder de offentlige institutioner. Initia-

tiverne under dette delelement omfatter strømlinet sortering af det hus-

holdningslignende affald fra erhverv, et styrket affaldstilsyn, en ensartet

administration og håndhævelse af reglerne for affald og genanvendte råva-

rer, samt at der udarbejdes nationale kriterier for End of Waste.

›

Organisering af affaldssektoren: Delelementet omfatter, at der indføres for-

enklede regler for etablering af frivillige tilbagetagningsordninger for affald

fra husholdninger. Derudover vil det blive lovligt for virksomheder at tage

affald tilbage, der stammer fra egne produkter og fra produkter, der ligner

deres egne. Det skal understøtte, at virksomheder designer produkter, der

er egnet til reparation, genbrug og genanvendelse.

›

Tekstilaffald: Det skal sikres, at krav fra EU om separat indsamling af teks-

tilaffald opfyldes. Der skal ses på muligheden for at genanvende tekstil i høj

kvalitet, hvilket er en udfordring på markedet i dag, bl.a. fordi tekstiler be-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

står af mange forskellige materialer. For at understøtte en bedre genanven-

delse, skal der allerede i designfasen være fokus på valg af materialer, lige-

som der skal være sporbarhed af materialer og kemikalier i produkterne.

Initiativet under dette delelement er at indføre en husstandsnær indsamling

af tekstilaffald fra husholdninger og virksomheder, og dermed mindske

mængden af tekstil til forbrænding.

›

Udvidet producentansvar for emballager: Et udvidet producentansvar skal

bidrage til bedre design, indsamling og mere genanvendelse af emballager.

Målet er at opfylde målsætningerne i EU’s Emballagedirektiv for genanven-

delse af forskellige emballagetyper. Emballagetyperne omfatter papir, pap,

metal, plastik, glas og sammensatte emballagetyper som eksempelvis føde-

varekartoner. De initiativer, der vil blive gennemført under dette delele-

ment, er at implementere et nationalt udvidet producentansvar for emballa-

ger, at iværksætte indsamlingsordning for fødevarekartoner fra husstande

og virksomheder, at se på muligheden for at reducere emballageforbruget

ved E-handel og at understøtte et generelt øget genbrug af emballager.

›

Udvidet producentansvar for elektronik og batterier: De eksisterende produ-

centansvarsordninger for elektronik og batterier skal moderniseres og skær-

pes, så genbrug og genanvendelse stimuleres. Fokus er blandt andet på, at

der skal tages miljøhensyn i designfasen, mindre brug af farlige stoffer og

kritiske råstoffer, samt forlænget levetid for produkterne. Initiativerne un-

der dette delelement fokuserer på at modernisere og revidere producentan-

svaret for elektronik og bærbare batterier.

›

Udvidet producentansvar for biler og gebyrordning for dæk: Delelementet

skal understøtte at producenterne tager miljøhensyn i designfasen, og at

genbrug og genanvendelse stimuleres. Der skal ligeledes være fokus på til-

syn i forhold til det eksisterende producentansvar for biler, herunder hånd-

teringen af bilskrot og på en gebyr- og tilskudsordning for indsamling og

håndtering af udtjente dæk. Initiativ under delelementet er en ændring af

dækbekendtgørelsen, så det sikres at der opnås balance i gebyr- og til-

skudsordningen.

›

Bedre håndtering af farligt affald og shredderaffald: Der skal ses på mulig-

heder for at øge genanvendelse af affaldet, samtidig med at mennesker og

miljø beskyttes. Målet er at understøtte en korrekt klassificering af det far-

lige affald, så det fjernes fra de øvrige affaldsstrømme og behandles korrekt

og i den grad det er muligt skal værdifulde ressourcer i affaldet udnyttes.

Initiativerne i dette delelement har fokus på at implementere nye retnings-

linjer for håndtering og øget genanvendelse af farligt affald og at undersøge

mulige nationale løsninger til håndtering af asbestholdigt affald indehol-

dende farlige stoffer og afdække muligheder for øget genanvendelse og

nyttiggørelse af shredderaffald.

›

Skibsophugning: Formålet er at udnytte ressourcerne i skibe bedre samtidig

med, at mennesker og miljø beskyttes. Skibe indeholder mange værdifulde

ressourcer, som ikke udnyttes optimalt i dag. Øget genanvendelse fra

skibsophug understøttes bl.a. ved at styrke det internationale samarbejde

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

om reduceret miljøbelastning ved skibsophug. Delelementet omfatter en

opprioritering af den danske deltagelse i det internationale samarbejde, og

ved at introducere globale standarder for skibsophug.

›

Et effektivt marked i EU for affald og sekundære råvarer: Et effektivt mar-

ked for genanvendelse af affald kræver tilstrækkelig behandlingskapacitet

og gode afsætningsmuligheder for forskellige typer af affald. Derfor ønsker

man at understøtte et mere effektivt marked i EU for affald og sekundære

råvarer, bl.a. via en bedre regulering af den grænseoverskridende transport

af sekundære råvarer og affald. Initiativet under delelementet fokuserer på

en effektiv og digital sagsbehandling for import/eksport af affald.

›

Nul affald i naturen, i havet og på gaderne: Delelementet skal understøtte,

at mindre affald ender i naturen, og sikre, at en større del af dette indsam-

les og genanvendes. Der skal arbejdes med en del forskellige initiativer in-

denfor dette delelement, da der både er fokus på affald på land og i havet.

De redskaber, der vil blive benyttet, er strandoprydninger, forskellige for-

mer for kommunikationsindsats, nationalt forbud mod ikke-nedbrydelige

haglskåle, udvidet producentansvar og oprydningsansvar for cigaretter, en-

gangsplastikprodukter og fiskeredskaber, fastmonterede låg på drikkevare-

beholdere, mærkning og forbud af visse produkter og vejledning til kommu-

ner. De fleste af initiativerne i dette delelement baserer sig på den danske

Plastikhandlingsplan og Engangsplastikdirektivet.

›

Affaldsforbrænding: Målet er at reducere mængden af affald til forbrænding

(herunder plastik), samt udsortere en større del af metal fra forbrændings-

slaggen. Der skal blandt andet gennemføres en analyse af de nuværende

affaldsafgifter, herunder afgiften på forbrænding.

›

Deponi: Det skal undersøges, hvilke tiltag der ud fra en samfundsøkono-

misk vurdering

vil medføre den største CO₂-reduktion

for danske deponier

og behandlingsanlæg. Der skal udvikles et virkemiddelkatalog over rele-

vante tiltag målrettet kommuner og anlæg og en tilhørende vejledning ift.

samfundsøkonomiske vurderinger af sådanne tiltag.

Udviklingen indenfor dette hovedindsatsområde skal primært måles ud fra føl-

gende indikatorer:

›

Indsamlings- og genanvendelsesprocenter for forskellige affaldstyper, jævn-

før krav fra EU (se evt. opsummering i Tabel 2).

Opfyldelse af fastsatte mål i Danmarks Havstrategi II, herunder antal af-

faldsstykker på referencestrande i Danmark, plastik i maven på mallemuk-

ker, affald på havbunden og kommende indikatorer for mikroplast.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

3.2.3

Bedre udnyttelse af biomasse

Dette hovedindsatsområde har fokus på en bedre udnyttelse af den danske bio-

masse, så det anvendes til højværdiformål, og dermed udnytter det fulde økono-

miske og miljømæssige potentiale i produktet. Det skal blandt andet ske ved

bioraffinering, hvor biomasse konverteres til sukker, lignin, fedt, metan mv.,

som eksempelvis kan anvendes i produktion af fødevarer og medicin. Hovedfo-

kusområdet fokuserer ligeledes på at undgå madspild og bedre udnyttelse af

næringsstoffet fosfor i spildevandsslam.

Hovedindsatsområdet har defineret følgende delelementer:

›

Bioraffinering, nye afgrøder og biobaserede materialer: Forarbejdning af

biomassen har betydning for hvilken værdi den har i den efterfølgende ud-

nyttelse. Derfor skal det understøttes, at de biologiske ressourcer anvendes

bedst muligt i alle led, både hos landmanden, i produktionsvirksomheder, i

detailhandlen og hos borgerne. De biologiske restprodukter kan få nyt liv

som højværdiprodukter ved hjælp af bioraffinering (bioøkonomi). Et initiativ

under dette delelement er en analyse af regulering og eksternaliteter i for-

bindelse med bioraffinering, så det sikres, at reglerne understøtter en opti-

mal værdiforædling af biomassen.

›

Mindre madspild: Mad der smides ud, belaster både klima, miljø og øko-

nomi. Derfor er der fokus på at minimere madspild i alle dele af fødevare-

værdikæden (primærproduktion, fødevareindustri, detail/engros, service-

sektor og husholdninger). Initiativerne under dette delelement inkluderer

videreførelse af en tænketank indenfor området, frivillige aftaler med bran-

chen, faglig bistand og udvikling af standarder.

›

Mere og bedre genanvendelse af bioaffald: Bioaffald er madaffald fra hus-

holdninger, servicesektoren og fødevareindustrien samt haveaffald. Delele-

mentet skal understøtte en øget genanvendelse af bioaffald og samtidig fo-

kusere på højværdiudnyttelse af affaldet. Ved øget genanvendelse fås flere

næringsstoffer fra bioaffaldet ud på markerne som jordforbedringsmiddel. I

henhold til EU-krav skal der indføres særskilt indsamling af madaffald ved

husstanden. Initiativer under dette delelement er at

reducere CO₂-udslip

fra

behandling af haveaffald, at indføre skærpede grænseværdier for tungme-

taller og fysiske urenheder i biomasse til gødning, og ændringer i hhv. Be-

kendtgørelse om biomasseaffald og Bekendtgørelse om bioaske ift. recirku-

lering af næringsstoffer.

›

Genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam: Genanvendelse af fosfor fra

spildevandsslam skal øges, så importen af kunstgødning reduceres og mil-

jøbelastningen begrænses. Fosfor er et ikke-fornybart råstof, og fokus er

derfor på at udnytte det fosfor, som i dag går til spilde. Initiativer, der skal

understøtte en øget genanvendelse, er at skabe et økonomisk incitament til

genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam, samt at gennemføre en ana-

lyse af den fremtidige slamhåndtering i forhold til miljø og klima.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Udviklingen indenfor dette hovedindsatsområde skal primært måles ud fra føl-

gende indikatorer:

›

Andelen af biomasse i det indenlandske materialeforbrug.

Mængden af madaffald i de forskellige fødevareværdikædeled.

Mængden af genanvendt bioaffald pr. indbygger.

Andelen af genanvendt fosfor fra spildevandsslam.

3.2.4

Bæredygtigt byggeri

Dette hovedindsatsområde fokuserer på den stigende mængde byggeaffald som

bidrager markant til miljø- og klimabelastningen. Større byggeaktivitet kræver

større forbrug af energi-, vand- og naturressourcer. Derfor skal der gennemføres

indsatser som reducerer forbruget af nye ressourcer, og som genbruger og gen-

anvender materialer fra nedrivningsprojekter. Derudover er det væsentligt at

undgå problematiske stoffer i nyt byggeri og optimere udnyttelsen af naturres-

sourcer, blandt andet ved at bygge med fokus på kvalitet, fleksibilitet og lang le-

vetid samt brug af genanvendte og biobaserede materialer.

Hovedindsatsområdet har defineret følgende delelementer:

›

Materialeforbrug i bygge- og anlægsbranchen: Målet er at understøtte øget

genanvendelse af mineralske byggematerialer, og øget brug af biobaserede

byggematerialer (eksempelvis træ), og dermed mindske behovet for indvin-

ding af mineralske råstoffer til brug for byggesektoren. Derudover kan der

allerede i designfasen tages hensyn til at minimere materialeforbruget og

forlænge byggeriets levetid. Under dette delelement skal derfor udarbejdes

en national strategi for bæredygtigt byggeri.

›

Bygningsdesign og opførelse: Det er afgørende, at det langsigtede perspek-

tiv indgår i alle betragtninger i byggeriets faser og at der er fokus på levetid

og kvalitet. Det kan blandt andet gøres ved at betragte bygningsmassen og

byggeriet som en materialebank, der indeholder værdifulde materialer. Der

skal optimeres på forbruget af materialer til nybyggeri, så spild og over-

skudsmaterialer undgås. Endvidere skal der være fokus på genbrug og gen-

anvendelse fra andre byggeprojekter og tværfagligt samarbejde. Initiati-

verne under dette delelement omfatter et videnscenter for cirkulær øko-

nomi i byggeriet, frivillige bæredygtighedsklasser i Bygningsreglementet,

udvikling af digitale værktøjer, udarbejdelse af modeller for standardiserede

bygningspas, implementering af bæredygtighedskriterier i Byggevareforord-

ningen og nordisk samarbejde om øget tilgængelighed af repræsentative

data.

›

Renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen: Med fokus på et cirku-

lært perspektiv er renovering og vedligeholdelse af bygningsmassen vigtig

for at nedbringe klimaaftrykket. Manglende vedligeholdelse kan føre til øget

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

nedrivning og mere nybyggeri. Der skal være fokus på at vurdere bygnin-

gernes indlejrede energi ved at gennemføre LCA analyser, som kan være en

guideline for den videre beslutning om vedligehold eller nedrivning. Initiati-

vet under dette delelement er udarbejdelse af en langsigtet strategi for re-

novering og digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen.

›

Bedre håndtering af bygge- og anlægsaffald: Der skal sikres kvalitet i ned-

rivnings- og renoveringsprojekter for at kunne betragte bygninger som ma-

terialebanke. Der skal ske udvikling indenfor miljøsanerings- og nedtag-

ningsteknologier samt ordninger, der kan dokumentere kvalitet og kompe-

tencer. Særligt dele, der kan have negativ effekt på miljøet, skal udsorte-

res. Det skal understøttes, at byggeaffald genbruges og genanvendes som

højkvalitetsprodukter. For at opnå en cirkulær økonomi, skal der skabes

tryghed for kvalitet og renhed i affaldsmaterialerne. Initiativer indenfor

dette delelement er krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompe-

tencekrav til selektiv nedrivning, fastsættelse af nationale grænseværdier

for problematiske stoffer i beton og tegl, krav om sortering af asfalt, enty-

dige regler og bedre sporbarhed af byggeaffald og affald fra vindmøllevin-

ger.

›

Jord som er affald: Det skal understøttes, at en større mængde af den jord,

der i dag slutdisponeres, genanvendes i andre sammenhænge. En større

udnyttelse af overskudsjorden, i stedet for at anvende jomfruelige råstoffer

som sten og grus, vil have en positiv indvirkning på klima og ressourcefor-

brug. Blandt andet skal forurenet jord oprenses med henblik på nyttiggø-

relse, der hvor det er muligt. Initiativet under delelementet omfatter ny re-

gulering af jord som affald.

Udviklingen indenfor dette hovedindsatsområde skal primært måles ud fra føl-

gende indikatorer:

›

Mængden af indvundne mineralske råstoffer (bl.a. sand, grus og sten) fra

land og hav i Danmark.

Andelen af byggeri (opgjort ud fra anlægssummen), der er certificeret med

svanemærket, DGNB

, BREEAM

og LEED

-certificeringsordninger.

Andelen af bygge- og anlægsaffald, der forberedes med henblik på genbrug

eller genanvendelse.

Genanvendelse, forberedelse med henblik på genbrug eller anden endelig

materialenyttiggørelse af bygge- og nedrivningsaffald fastholdes over 70

pct.

Deutsche Gesellschat für Nachhaltiges Bauen

Building Research Establishment

Leadership in Energy and Environmental Design

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

3.2.5

Plastik i en cirkulær økonomi

Dette hovedindsatsområde fokuserer på de mange problemstillinger omkring

plastik, blandt andet udvikling og design af plastikprodukterne så de er mindre

sammensatte og bedre egnede til genanvendelse, bedre teknologiske løsninger i

forhold til sortering og mindre indhold af problematiske stoffer i produkterne.

Der skal sættes bredt ind i relation til problemstillingerne omkring plastik, og

danske virksomheder skal gå forrest i udviklingen af bæredygtige plastikløsnin-

ger og cirkulære forretningsmodeller.

Hovedindsatsområdet har defineret følgende delelementer:

›

Begræns unødigt forbrug af plastik: Plastik skal bruges klogere og smar-

tere, så det bliver anvendt på en mere miljømæssig korrekt måde. Delele-

mentet skal understøtte forebyggelse og forbrugsreduktion på området. Ini-

tiativerne under dette delelement omfatter forbud imod visse engangspla-

stikprodukter og en målsætning om 50% reduktion af visse take-away em-

ballager af plastik.

›

Løsninger på tværs af værdikæden, design og mere viden: Der skal arbej-

des med hele værdikæden indenfor plastik fra producenter, designere, de-

tailhandel, forbrugere, affaldsindsamlere og modtagere af genanvendelses-

plastik. Delelementet skal understøtte, at der i samarbejde findes mere cir-

kulære løsninger, der øger genbrug og genanvendelse af plastik. Der skal

skabes et lukket cirkulært plastikkredsløb, hvor plastikken genbruges. Initi-

ativerne herunder er bl.a. at sikre, at det nationale plastikcenter bliver om-

drejningspunkt for at opsamle og formidle viden. Derudover skal der etable-

res sektorsamarbejder indenfor landbrug, byggeri, restauration og detail-

handel, nedsættes et forum for emballageplastik, arbejdes for den europæi-

ske plastikpagt, undersøge fordele og ulemper ved biobaseret og bioned-

brydeligt plastik og understøtte den grønne forskningsstrategis målsætnin-

ger om reduktion og øget genanvendelse af plastikaffald.

›

Mere genanvendelse af plastikaffald: Delelementet skal understøtte en mar-

kant øget genanvendelse af plastik fra husholdninger. Der skal sikres en

bedre kvalitet og et større ensartet volumen af den indsamlede plastik. Der

skal være ekstra fokus på sortering og indsamlingsordninger for plastik hos

de private husstande og i erhvervslivet. Genanvendelsen af plastik hænger

tæt sammen med den kvalitet, der opnås og det marked, der efterspørger

plastikken. Initiativerne omfatter indførelse af krav om øget brug af genan-

vendt plastik i plastikflasker og øvrige plastikprodukter, opretholdelse af En-

gangsplastikdirektivets mål om særskilt indsamling af drikkeflasker, indfø-

relse af strømlinet obligatorisk indsamling af plastikaffald fra husholdninger,

krav om højere reel genanvendelse af plast fra husholdninger og indførelse

af udvidet producentansvar for fiskeredskaber indeholdende plastik.

›

Mikroplast: Mikroplast fra mange kilder ender i naturen, bl.a. i havmiljøet.

Der er manglende viden på området, så fokus er i særlig grad på at bidrage

til mere viden om forekomsten og effekten af mikroplast. Der skal ses på

alternativer for plastikudstyr anvendt i jagt og fiskeribranchen, da dette ofte

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

ender i naturen og efterfølgende nedbrydes til mikroplast. Mikroplast i hav-

miljøet og langs kyster er et globalt problem, da plastikken transporteres på

lange afstande. Derfor skal der ligeledes være fokus på at understøtte inter-

nationale samarbejder. Initiativer under dette delelement er at øge den ek-

sisterende viden om mikroplast i spildevandsslam og etablere et forsknings-

netværk om mikroplast.

Udviklingen indenfor dette hovedindsatsområde skal primært måles ud fra føl-

gende indikatorer:

›

Genanvendelsen af plastikemballage (fra både husholdninger og erhverv).

Andelen af genanvendt plastik i nye plastikflasker (i henhold til kravene i

SUP direktivet).

Mængden af særskilt indsamlede plastikflasker (i henhold til kravene i SUP

direktivet).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Miljøvurderingens afgrænsning og

metode

Miljøvurderingen er gennemført som en todelt vurdering af indvirkningerne på

miljøet:

Den første del er en

vurdering af Planens

strategiske fokus set i forhold

til de miljømålsætninger på nationalt niveau, der er beskrevet under af-

grænsningen (se afsnit 4.2).

Den anden del er en

vurdering af Planens miljøindvirkning.

Den er gen-

nemført på grundlag af de vurderingskriterier og indikatorer, som er identi-

ficeret i afgrænsningen (se afsnit 4.3).

4.1

Afgrænsning af miljøvurderingen

Forud for miljøvurderingen er der gennemført en afgrænsningsproces, der foku-

serer miljøvurderingen samt fastlægger dens omfang og detaljeringsgrad, her-

under en identifikation af:

›

De miljøpåvirkninger, som - direkte eller indirekte

–

forventes at blive en

konsekvens af planens vedtagelse.

De miljøpåvirkninger, som forventes at blive håndteret senere i den sam-

lede implementeringsproces, som den vil foregå i de enkelte kommuner.

De relevante miljømålsætninger (nationale/regionale/internationale) som

skal inddrages i miljøvurderingen.

Afgrænsning af de dele af det brede miljøbegreb, der sandsynligvis vil blive

påvirket af planens vedtagelse

Vurderingskriterier knyttet til de identificerede miljøpåvirkninger, herunder

en kortlægning af databehov og datatilgængelighed.

Forslag til afgrænsningen af miljøvurderingen er beskrevet i et høringsnotat. Det

daværende Miljø- og Fødevareministeriet sendte i august/september 2020 dette

notat i høring hos Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Energistyrelsen, Fø-

devarestyrelsen, Regionerne og landets kommuner. Høringen er gennemført

som en elektronisk høring baseret på korrespondance per e-mail.

Der var ved høringsfristens udløb 17. september 2020 indkommet 4 høringssvar

fra henholdsvis Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Kolding

Kommune og Solrød Kommune. Efter høringsfristen blev modtaget endnu et hø-

ringssvar fra Silkeborg Kommune.

Høringssvarene indeholdt en række observationer om indholdet af Planen. Disse

bemærkninger er noteret af Miljøministeriet og vil blive inddraget i høringspro-

cessen for selve Affaldsplanen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Derudover indeholdt høringssvarene følgende overordnede typer af bemærknin-

ger:

Generelle bemærkninger:

›

Planen skal overholde vandplanerne.

Miljøvurderingen bør inkludere affaldsforebyggelse.

Det er en del af miljøvurderingen at fokusere på affaldsforebyggelse. Dette vil

dog primært ske på et kvalitativt niveau. Hvorvidt planen bidrager til opfyldelse

af vandplanlægningen, indgår generelt som en del af vurderingen af planens

forenelighed med målsætninger fastlagt i anden planlægning. Dette vil dog ude-

lukkende kunne ske på et kvalitativt grundlag.

Bemærkninger til geografisk afgrænsning:

›

Miljøvurderingen bør ikke begrænses til nationale miljøeffekter, da mange

af de positive effekter vil falde i udlandet.

Som udgangspunkt er miljøvurderingen fokuseret på de miljøpåvirkninger, der

udfoldes inden for Danmarks jurisdiktion. Globale miljøeffekter inddrages dog

generelt og benævnes kvalitativt i miljøvurderingen. De globale miljøeffekter

kan dog ikke kvantificeres.

Bemærkninger til forslag til miljøfaktorer:

›

Hvordan tages der højde for påvirkninger på længere sigt (ud over planperi-

oden)? F.eks. vil nedlukning af forbrændingskapacitet medføre en langsigtet

økonomisk påvirkning for ejerne.

Vurderingen af den økonomiske påvirkning af ejerne af forbrændingsanlæggene

vil indgå i miljøvurderingen og blive overordnet behandlet i miljøvurderingens

afsnit om påvirkning af materielle goder

›

Øget indsamling af haveaffald kan have negativ påvirkning på den biologi-

ske mangfoldighed, flora og fauna. Derfor bør disse parametre inkluderes i

miljøvurderingen

Planen indeholder ingen initiativer vedrørende øget indsamling af haveaffald.

›

Øget genanvendelse af byggeaffald og genbrug af byggematerialer vil øge

sandsynligheden for, at farlige stoffer såsom pcb og tungmetaller spredes.

Det kan have en indvirkning på luft, jord, vand og menneskers sundhed, alt

efter hvor materialerne anvendes.

›

Øget anvendelse af organisk affald med efterfølgende brug på landbrugs-

jord kan have en effekt på den biologiske mangfoldighed og vand, f.eks. via

spredning af uønskede kemikalier, pesticider og andre stoffer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Det kan ikke udelukkes, at der vil være en øget påvirkning på en række para-

metre, herunder jordbund og grundvand gennem udvaskning i jordmiljøet. Disse

påvirkninger inddrages derfor som en del af miljøvurderingen.

›

Øget genanvendelse af byggeaffald vil kunne erstatte virgine råstoffer. Det

kan f.eks. føre til, at der bliver et mindsket behov for grusgrave, hvis grus

kan erstattes af stabilgrus af knust, uforurenet beton og tegl.

Det vurderes, at de forventede initiativer ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning

af miljøfaktoren jordbund, herunder arealanvendelse, eller materielle goder (vir-

gine råstoffer). Det vil derfor ikke være muligt at vurdere påvirkningen af denne

miljøfaktor specifikt ift. mindsket behov for grusgrave.

›

Ensretningen af indsamlingsordningerne i kommunerne kan betyde et bety-

deligt tab af materielle goder i form af nyligt indkøbt indsamlingsmateriel.

Udgifter til udskiftning af beholdere ved husstandene vurderes at udgøre en

mindre del af omkostningerne der afholdes i forbindelse med de planlagte æn-

dringer i affaldssektoren og kvantificeres derfor ikke i miljøvurderingen.

›

Ressourceeffektivitet er afhængig af reel genanvendelse. Det bør derfor

vurderes, om de indsamlede ressourcer modsvarer efterspørgslen på res-

sourcer i kvantitet og kvalitet.

Reel genanvendelse og kvaliteten af de indsamlede og oparbejdede materialer

indgår som en del af miljøvurderingen, særligt i afsnittet om ressourceeffektivi-

tet.

I forhold til det oprindelige oplæg til miljøvurdering har høringssvarene således

givet anledning til at inddrage miljøfaktorerne jordbund, herunder arealanven-

delse, og grundvand (se afsnit 4.3).

4.2

Planens forhold til miljømålsætninger i andre

planer og programmer

Ved en gennemgang af lovgivninger, strategier og handlingsplaner, der kan in-

deholde målsætninger og retningslinjer med relevans for vurderingen af Planens

miljøpåvirkninger, er en række målsætninger blevet kortlagt. Disse fremgår af

Tabel 1.

De kortlagte målsætninger rummer såvel målsætninger fastlagt på EU niveau

som på nationalt niveau, idet de nationale målsætninger antages at afspejle de

relevante EU fastlagte målsætninger.

Miljøvurderingen indeholder en gennemgang af de ovenstående målsætninger

og indeholder en vurdering af, hvorvidt Planen bidrager til opfyldelsen af de

nævnte målsætninger eller udgør en barriere for opnåelsen af målsætningerne.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Tabel 1

Miljømålsætninger inddraget ved afgrænsning af miljøvurderingen.

Emne

Vand- og na-

turområder

Målsætninger/relevante dokumenter

Målsætninger tilvejebragt i overensstemmelse med reglerne i Lov om Vandplanlægning.

Målsætninger i de nationale vandplaner om, at der som udgangspunkt i 2015 skal være

opnået en god økologisk tilstand for alt overfladevand.

Lov om Vandplanlægning betyder, at myndighederne ikke må planlægge for eller tilladte

aktiviteter, der skader vandområderne, så disse hindres i at opnå god økologisk tilstand.

Naturtyper og

–arter

FN’s verdens-

mål

Klima

Cirkulær øko-

nomi og grøn

vækst

Målsætninger fremsat i Bekendtgørelse af Lov om miljømål mv. for vandforekomster og

internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) LBK nr. 1756 af 22/12/2006

Målsætninger for Natura 2000 områder, som fremsat i de statslige naturplaner, som kan

berøres af planen

Særligt Mål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion, men også mål nr. 11: Bæredygtige

byer og lokalsamfund, nr. 13: Klimaindsats og nr. 14: Livet i havet.

Regeringens målsætning om 70% reduktion af Danmarks CO₂-udledninger,

der skal være

opnået i 2030.

EU’s Handlingsplan for Cirkulær

Økonomi

EU’s reviderede direktiver på affaldsområdet

Strategi for Cirkulær Økonomi (Regeringen, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsmi-

nisteriet, september 2018)

Plastikhandlingsplan -Plastik uden spild (Regeringens plastikhandlingsplan, Miljø- og Fø-

devareministeriet, december 2018)

Værksplan for Handel og Logistik

Strategi for vækst gennem deleøkonomi

Strategi for digitalt byggeri

Politisk aftale om Fælles Kemiindsats 2018-2021

Den Europæiske Strategi for Bioøkonomi

Strategi for offentlige grønne indkøb

4.3

Planens miljøpåvirkning

4.3.1 Relevante miljøfaktorer

I Miljøvurderingsloven er der krav om, at miljøvurderingen bør omfatte en vur-

dering af væsentlige

virkninger på det ”brede miljøbegreb”. Det brede miljøbe-

greb er sammensat af følgende enkeltfaktorer:

›

Befolkningen

Menneskers sundhed

Biologisk mangfoldighed

Flora og fauna

Jordbund, herunder arealanvendelse

Vand

Luft

Klimatiske faktorer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

›

Materielle goder

Landskab

Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser

Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv

Ressourceeffektivitet

Det indbyrdes forhold mellem disse faktorer

I afgrænsningsprocessen er det fastlagt, hvorvidt og i hvilket omfang Planen kan

antages at medføre væsentlig indvirkning på en eller flere af de nævnte fakto-

rer. I det omfang en påvirkning af de enkelte miljøfaktorer ikke på forhånd kan

udelukkes eller en påvirkning af en miljøfaktor forventes at blive væsentlig, vil

dette blive belyst i miljøvurderingen.

I afgrænsningsprocessen blev det konkluderet, at følgende miljøfaktorer inklude-

res i miljøvurderingen:

›

Befolkningen

Menneskers sundhed

Jordbund, herunder arealanvendelse

Vand

Luft

Klimatiske faktorer

Materielle goder

Ressourceeffektivitet

De øvrige miljøfaktorer vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af Planens ini-

tiativer.

4.3.2 Vurderingskriterier

I nedenstående tabel er der redegjort for sammenhængen mellem Planens kon-

sekvenser, de sandsynlige/forventede effekter af en realisering af indsatsområ-

dernes initiativer og de vurderingskriterier, som anvendes ved vurdering af initi-

ativernes miljøpåvirkning. I tabellen indgår kun de initiativer, som vurderes eg-

net til miljøvurdering (”de grønne initiativer”, se nærmere i afsnit

7).

Tabel 1

Overblik over Planens konsekvenser, forventede miljøeffekter og påvirkede

miljøfaktorer for de enkelte hovedindsatsområder.

Hovedindsats-

område

Mindre affald og

bedre udnyttelse

af naturressour-

cerne

Planens konse-

kvenser

Øget gen-

brug/genanven-

delse og mindre

affald til for-

brænding

Øget udsortering

af plast

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Klima

Luft

Genvundne

ressourcer

Forventede miljøeffek-

ter

Reduktion af luftpåvirk-

ning fra forbrænding.

Menneskers

sundhed

Miljøfaktorer

Vurderings-

kriterier

Påvirkning

af emissio-

ner til luft

Vurdering

Kvalitativt/kvan-

titativt

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Hovedindsats-

område

Planens konse-

kvenser

Forventede miljøeffek-

ter

Øget trafik/transport

ifm. øget genanven-

delse af affald.

Miljøfaktorer

Vurderings-

kriterier

Vurdering

Materielle go-

der

Ressourceef-

fektivitet

Mere og bedre

genanvendelse

Øget gen-

brug/genanven-

delse og mindre

affald til for-

brænding

Øget udsortering

af plast

Reduktion af luftpåvirk-

ning fra forbrænding.

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Menneskers

sundhed

Luft

Klima

Materielle go-

Påvirkning

af emissio-

ner til luft

Kvalitativt/kvan-

titativt

Genvundne

ressourcer

Øget trafik/transport

ifm. øget genanven-

delse af affald.

Nedlukning af

forbrændingsan-

læg og andre be-

handlingsanlæg.

Bedre udnyttelse

af biomasse

Øget genanven-

delse og mindre

affald til for-

brænding

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Reduktion af luftpåvirk-

ning fra forbrænding.

Tab af allerede afholdte

anlægsinvesteringer.

der

Ressourceef-

fektivitet

Materielle go-

der

Tab af leve-

tid på an-

lægsinve-

steringer

Påvirkning

af emissio-

ner til luft

Påvirkning

af jord og

grundvand

Kvalitativt

Menneskers

sundhed

Jordbund

Vand

Luft

Kvalitativt

Øget trafik/transport

ifm. øget genanven-

delse af affald.

Materielle go-

Risiko for øget spred-

ning af uønskede stoffer

til jord og vand via øget

anvendelse af restpro-

dukter på landbrugs-

jord.

Øgede mængder

fosfor fra spilde-

vandsrensning

tilgængeligt for

landbruget.

Ændret regule-

ring af gødnings-

produkter fra

biomasse

Øget genanvendelse af

fosfor fra spildevands-

rensning på landbrugs-

jord.

Materielle go-

der

Ressourceef-

fektivitet

Øget kvalitet af organi-

ske biomasser anvendt

i landbruget.

Menneskers

sundhed

Jordbund

Ressourceef-

fektivitet

der

Klima

Genvundne

ressourcer

Genvundne

ressourcer

Kvalitativt

Genvundne

ressourcer

Kvalitativt

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Hovedindsats-

område

Planens konse-

kvenser

Forventede miljøeffek-

ter

Miljøfaktorer

Vurderings-

kriterier

Vurdering

Vand

Ressourceef-

fektivitet

Bæredygtigt

byggeri

Mere bæredyg-

tighed ved ny-

byggeri og ned-

rivning.

Mere bæredygtige ma-

terialer og bedre mulig-

hed for genbrug/genan-

vendelse.

Klima

Materielle go-

der

Ressourceef-

fektivitet

Øget udsortering

af plast

Reduktion af luftpåvirk-

ning fra forbrænding.

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Øget trafik/transport

ifm. øget genanven-

delse af affald.

Mere og bedre

genanvendelse

af bygge- og an-

lægsaffald

Ændrede emissioner fra

anvendelse af bygge-

anlægsaffald.

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Ressourceef-

fektivitet

Menneskers

sundhed

Jordbund

Vand

Klima

Materielle go-

der

Ressourceef-

fektivitet

Plastik i en cir-

kulær økonomi

Øget gen-

brug/genanven-

delse og mindre

affald til for-

brænding

Øget udsortering

af plast

Reduktion af luftpåvirk-

ning fra forbrænding.

Sparede påvirkninger

fra produktion af nye

materialer (substituti-

onseffekter)

Øget trafik/transport

ifm. øget genanven-

delse af affald.

Ressourceef-

fektivitet

Menneskers

sundhed

Luft

Klima

Påvirkning

af emissio-

ner til luft

Kvalitativt/kvan-

titativt

Genvundne

ressourcer

(herunder

deres an-

vendelse og

kvalitet)

Påvirkning

af jord og

grundvand i

forbindelse

med genan-

vendelse

Kvalitativt

Menneskers

sundhed

Luft

Klima

Påvirkning

af emissio-

ner til luft

Kvalitativt/kvan-

titativt

Menneskers

sundhed

Genvundne

ressourcer

Kvalitativt

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Vurderingen af miljøpåvirkning fra Planens initiativer gennemføres generelt som

kvalitative vurderinger. Dette skyldes bl.a., at mange af initiativerne ikke er til-

strækkeligt konkret beskrevet til at de på nuværende tidspunkt kan kvantifice-

res.

For en del af initiativerne har det daværende Miljø- og Fødevareministerie og

Energistyrelsen dog regnet på de konkrete effekter og de deraf følgende miljø-

påvirkninger i forhold til luftforurening og klima. Dette gælder især de initiativer,

der indgår i den politiske aftale fra juni 2020. Resultaterne af denne kvantifice-

ring inddrages i miljøvurderingen.

Der er væsentlig usikkerhed på disse kvantificeringer, herunder de antagne ef-

fekter af de enkelte initiativer. Der er ikke foretaget supplerende beregninger i

forbindelse med miljøvurderingen for at verificere forudsætninger og resultater.

Kvantificeringen skal derfor ses som en angivelse af størrelsesordenen af den

forventede effekt.

4.4

0-alternativet

0-alternativet udgør den miljøtilstand som opstår ved en fortsættelse af eksiste-

rende affaldsplanlægning, som vedtaget i Danmark uden Affald (2014), herun-

der også planlagte tiltag i de kommunale affaldsplaner uden de tiltag, som er

fastlagt i Planen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Eksisterende miljøtilstand

I dette afsnit redegøres der for den eksisterende miljøtilstand i Danmark. Den

eksisterende miljøtilstand danner grundlag for 0-alternativet, som indgår i miljø-

vurderingen. Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Miljøtilstandsrap-

porten 2014 (Miljøministeriet, 2015) og senere elektroniske opdateringer

(MFVM, 2019).

5.1

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Danmarks naturarealer er spredt over små områder, hvor artsrigdom og natur-

typernes levevilkår sikres gennem kontinuitet, gode spredningsøkologiske for-

hold, aktiv naturpleje og naturgenopretning. Danmarks natur påvirkes bl.a. af

byudvikling, landbrug, skovbrug, fiskeri og ny infrastruktur, og de lysåbne na-

turtyper har arealmæssigt været i tilbagegang siden 1800-tallet og dækker i dag

ca. 10 % af Danmarks areal. Mange arter, som relaterer sig til den lysåbne na-

tur samt arter i agerlandet er i tilbagegang. Mere end en fjerdedel af flora og

fauna er på den nationale rødliste og er dermed karakteriseret som forsvundne,

truede eller næsten truede.

Skovene omfatter 14,1 % af det samlede landareal og arealet er stigende. Der

er sket en generel forbedring af den biologiske mangfoldighed i vandløb og søer

pga. naturgenopretningsprojekter. Der sker dog fortsat en negativ påvirkning af

biodiversiteten som følge af vandløbsregulering og udledning af næringsstoffer

fra landbrugsområderne.

5.2

Befolkningen og menneskers sundhed

Befolkningens sundhed påvirkes både positivt og negativt af miljøet. Vi påvirkes

negativt af luftforurening, kemikalier og trafikstøj og positivt af motion og fri-

luftsliv. Det blev i 2011 estimeret, at udendørs luftforurening er skyld i 3200 for

tidlige dødsfald og samtidig er forureningen med til at forværre sygdomme. Det

vurderes ligeledes, at støjgener har en væsentlig påvirkning på sundheden og

fører til flere hundrede for tidlige dødsfald årligt.

Friluftsliv, motion og ophold i naturen har en positiv påvirkning på menneskers

sundhed, og det er derfor væsentligt, at befolkningen har nem adgang til natu-

ren, grønne områder og rekreative arealer med mulighed for at dyrke friluftslivet

og andre udendørs aktiviteter.

5.3

Arealanvendelse og landskab

Danmark er et tætbefolket land og der er mange forskellige behov som skal

imødekommes, hvilket kræver prioritering og planlægning. Anvendelsen af jord-

arealerne omfatter landbrug, kulturmiljøer, byer, erhverv, infrastrukturanlæg

skov og natur, herunder hede, enge, vådområder, søer, vandløb og moser.

Danmarks arealanvendelse domineres af landbrug, som fylder 66 % af landarea-

let. By, vej og andre anlæg fylder 10 %, skov og hede 16 % og eng, sø og mose

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

fylder 7 %. Der ses et fald i andelen af lysåben natur og en stigning i andelen af

både skov og bebyggede arealer.

De mange forskellige behov betyder, at vores landskab skal bruges til både at

bo og leve i, til produktion af varer og til friluftsliv og oplevelser i naturen. Man

er derfor begyndt at benytte landskaberne multifunktionelt, således at alle land-

skabstyper har forskellige funktioner. F.eks. anvendes skovene både til produk-

tion af varer, rekreative aktiviteter og klimatiltag igennem binding af CO₂, og i

byerne anvendes parkerne til opmagasinering af vand for at aflaste kloaksyste-

met.

5.4

Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv,

herunder kirker

Den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, herunder kirker er beskyttet og

reguleret gennem forskellige lovgivninger. Beskyttelsen af kulturarven hviler i et

vist omfang på høringer af de relevante myndigheder i forbindelse med ansøg-

ninger om zonetilladelse og/eller udarbejdelse af planer.

Kirkebyggelinjer skal sikre, at kirker fortsat opleves og er synlige i landskabet jf.

naturbeskyttelseslovens

§ 19. Derfor er det ikke tilladt at opføre bebyggelse,

som er højere end 8,5 meter over terræn inden for en radius af 300 meter af en

kirke. Forbuddet gælder ikke for kirker, som ligger omgivet af bymæssig bebyg-

gelse i hele beskyttelseszonen. Ved opførelse af bygninger over 8,5 meter inden

for kirkebyggelinjer kræves en dispensation fra kommunen

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden af-

spejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer er

ikke beskyttet af museumsloven, men søges beskyttet via udpegninger og ret-

ningslinjer, der formuleres i kommuneplanerne.

Fortidsminder er fredede for at bevare dem som en del af den danske kulturarv

jf. museumslovens

§ 29e. Der må ikke foretages ændringer i fortidsmindets til-

stand. Ved ændringer i tilstanden af et fortidsminde skal Slots- og Kulturstyrel-

sen søges om dispensation. Yderligere er udpegede fortidsminder omfattet af en

100 meter beskyttelseszone jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Den pågældende

kommune skal søges om dispensation ved påvirkninger inden for fortidsminde-

beskyttelseslinjer.

Slots- og Kulturstyrelsen foretager en registrering og definerer en afgrænsning

af kulturarvsarealer. Inden for kulturarvsarealer er det sandsynligt, at der er fo-

rekomst af fortidsminder. Forud for anlægsarbejder inden for kulturarvsarealer,

er det en fordel af kontakte det lokale museum. Museet vil på baggrund af en

Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 om naturbeskyttelse

Kirkebyggelinjen. Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, 2018.

http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/bygge-og-beskyttel-

seslinjer/kirkebyggelinjen/

Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8 april 2014 af museumsloven

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

arkivalsk kontrol tage stilling til, hvorvidt der er behov for en arkæologisk forun-

dersøgelse.

Sten- og jorddiger er beskyttede af museumslovens § 29a. Beskyttelsen bety-

der, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af de beskyttede diger.

Hvis et beskyttet dige bliver berørt, skal der søges om dispensation hos den på-

gældende kommune.

5.5

Klimapåvirkning

Påvirkningen af klimaet er især knyttet til udledningen af CO₂. En væsentlig del

af den danske CO₂ udledning er knyttet til det samlede transportarbejde. Trans-

portens relative andel af de danske CO₂ udledninger udgjorde pr. 2015 ca. 40%

af de samlede udledninger. Klimapåvirkninger kan især optræde som periodisk

forekommende eller varige ændringer i temperatur og permanente ændringer i

havvandstanden. Hertil kommer en forstærkning af allerede forekommende vejr-

fænomener, som regnskyl, stormvejr, tørkeperioder, m.v.

5.6

Materielle goder

De materielle goder udgøres af de natur- og menneskeskabte ressourcer som er

grundlaget for produktionen af varer og goder. Særlig de naturskabte ressourcer

har traditionelt været genstand for udnyttelse som en helt central del af samfun-

denes udvikling og en væsentlig faktor i det økonomiske kredsløb. Vores forbrug

har en påvirkning på den miljømæssige tilstand, da det kræver udnyttelse af na-

turressourcer og anvendelse af arealer.

I Danmark stammer den største miljøpåvirkning som følge af vores forbrug fra

transport og fødevarer. Miljøet påvirkes også af energiforbrug til elektricitet og

varme i boligen. Forbruget af energi til elektricitet og varme i boliger og er-

hvervsbygninger bidrager på verdensplan til 15 % af de globale udledninger af

drivhusgasser. Et stigende forbrug af ressourcer betyder også større affalds-

mængder. Affaldsmængderne er steget frem til 2008, men denne udvikling kan

måske vendes i årene fremover.

De materielle goder kan udnyttes mere effektivt gennem en mere effektiv og i

mange tilfælde en forbedret og teknologibaseret anvendelse af ressourcer og

genanvendelse af allerede indvundne ressourcer samt et øget fokus på grøn pro-

duktion. Dermed kan indvindingen af virgine råstoffer nedbringes med deraf føl-

gende minimering af miljøpåvirkninger fra indvindingen af ressourcerne. Der er

sket en energieffektivisering af de elektriske apparater, som vi anvender i hjem-

met, men det samlede elforbrug hertil er dog ikke faldet, da vi anvender flere og

flere apparater. Danmark har generelt en god position inden for grøn produk-

tion. Den grønne produktion udgør allerede i dag en væsentlig del af omsætnin-

gen i Danmark, og i 2013 var omsætningen af grønne varer og tjenesteydelser

på 164,4 mia. kr.

De menneskeskabte materielle goder udgøres i miljøvurderingslovens forstand

typisk af infrastrukturer, som anvendes til transport af goder (vand, spildevand,

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

varme og elektricitet), samt de infrastrukturer, som mennesker/samfundet har

tilvejebragt som grundlag for menneskers liv og arbejde. I Danmark er den

menneskeskabte infrastruktur veludbygget og i mange tilfælde også løbende

vedligeholdt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Vurdering i forhold til eksisterende

miljømålsætninger

I de følgende afsnit beskrives Planens indvirkninger på miljøet i overensstem-

melse med den systematik, der er beskrevet i de forudgående kapitler.

6.1.1 FN's Verdensmål

En række af FNs verdensmål understøttes direkte af Planens initiativer. Dette

gælder særligt følgende verdensmål med tilhørende delmål:

›

Verdensmål nr. 12, Ansvarligt forbrug og produktion

›

12.2: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv

udnyttelse af naturressourcer: Planen understøtter en mere effektiv

udnyttelse af naturressourcer gennem målsætninger for øget gen-

brug/affaldsminimering samt øget og bedre genanvendelse. Dette gæl-

der i princippet alle affaldsfraktioner.

›

12.3: Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerni-

veau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsy-

ningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres: Pla-

nen understøtter dette mål gennem initiativerne omkring forebyggelse

og reduktion af madspild.

›

12.4: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering

af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med

de aftalte internationale rammebetingelser, og deres udledning i luft,

vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative

indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet: Planen understøtter

dette mål gennem alle de initiativer, der har fokus på mere og bedre

genanvendelse af produkter og materialer. Her bidrager både initiativer

med fokus på at fjerne skadelige kemikalier fra produkternes livscyklus

og initiativer, der mere generelt højner og forbedrer genanvendelsen af

affald.

›

12.6: Opmuntre virksomheder, især store og transnationale virksom-

heder, til at arbejde bæredygtigt og til at integrere oplysninger om bæ-

redygtighed i deres rapporteringscyklus: Planen understøtter dette mål

gennem bidrag til politisk arbejde, samt udvikling af værktøjer, mærk-

ningsordninger og standarder på området.

›

12.7: Fremme bæredygtige offentlige indkøbspraksis, der er i overens-

stemmelse med nationale politikker og prioriteter: Planen understøtter

dette gennem en række initiativer omkring grønne og bæredygtige ind-

køb.

›

Verdensmål nr. 11, Bæredygtige byer og lokalsamfund

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

›

Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres,

herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunalt og

anden affaldsforvaltning: Planen understøtter dette ved at fokusere på

at reducere miljøbelastningen relateret til affald.

›

Verdensmål nr. 13, Klimaindsats

›

13.2: Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker,

strategier og planlægning: Planen har meget fokus på initiativer, der

bl.a. skal begrænse klimaforandringer. En stor del af Planens initiativer

er gennemregnet i.f.t. en reduktion af Danmarks udledninger af CO₂.

›

Verdensmål nr. 14, Livet i havet

›

14.1: Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væ-

sentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktivite-

ter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer: Planen un-

derstøtter dette via initiativer omkring affald i naturen.

6.1.2 EU's målsætninger for genanvendelse

EU har fastlagt en lang række specifikke målsætninger for og krav til genanven-

delse på affaldsområdet. De væsentligste af disse målsætninger fremgår af Ta-

bel 2.

Tabel 2

EU-målsætninger omkring genanvendelse på affaldsområdet (de væsent-

ligste ift. Planen).

Målsætning

Genanvendelse af

husholdningsaffald

og lignende affald

fra andre kilder

(Municipal waste)

Deponi af hushold-

ningsaffald og lig-

nende affald fra an-

dre kilder (Munici-

pal waste)

Genanvendelse af

emballageaffald

Genanvendelse af

plastikemballageaf-

fald

Genanvendelse af

glasemballageaffald

Genanvendelse af

papir- og papem-

ballage

Genanvendelse af

jern- og metalem-

ballage

Genanvendelse af

aluminiumsembal-

lage

>55%

>60%

>65%

År

2025

2030

2035

Forankring

Affaldsrammedirek-

tivet

<10%

2035

Deponeringsdirekti-

vet

>65%

>70%

>50%

>55%

>70%

>75%

>85%

>70%

>80%

>50%

>60%

2025

2030

2025

2030

2025

2030

2025

2030

2025

2030

2025

2030

Emballagedirektivet

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Genanvendelse af

træemballage

Særskilt indsamling

af elektronikaffaldet

Særskilt indsamling

af batteriaffaldet

Andelen af bygge-

og anlægsaffald,

der forberedes med

henblik på genbrug,

genanvendelse eller

bruges til anden

endelig materiale-

nyttiggørelse

Andelen af genan-

vendt plastik i nye

plastikflasker

Særskilt indsamling

af plastikflasker

Målsætning

>25%

>30%

>65%

>45%

År

2025

2030

2019

2016

Forankring

Emballagedirektivet

WEEE-direktivet

Batteridirektivet

>70%

2020

Affaldsdirektivet

>25%

>30%

>70%

>90%

2025

2030

2025

2030

Engangsplastikdi-

rektivet

Engangsplastikdi-

rektivet

6.1.3 Vand- og naturområder

Målsætninger som fastlagt i Miljømålsloven

og lov om Vandplanlægning

Vedtagelsen af Planen forventes ikke at udgøre en hindring for realiseringen af

de målsætninger, der er fastlagt i planer/dokumenter vedtaget i medfør af Lov

om miljømål og lov om Vandplanlægning.

Der er ikke initiativer i Planen, der medfører en direkte miljøpåvirkning af vand

og naturområder eller de målsætninger, som er fastlagt for disse områder. I for-

bindelse med den senere implementering af Planens initiativer kan det dog ikke

på planlægningstidspunktet udelukkes, at enkelte projekter, der er afledt af Pla-

nens initiativer, kan medføre en sådan indvirkning. Det forventes at sådanne på-

virkninger bliver identificeret og vurderet i den efterfølgende planlægning og

evt. tilladelse til enkelt-projekter i overensstemmelser med miljøvurderingslo-

vens regler.

Planen forventes derfor ikke at udgøre en hindring for realiseringen af de miljø-

mål, der er fastsat i overensstemmelse med kravene i Miljømålsloven og lov om

Vandplanlægning.

Nedbringelsen af mængderne af affald der forbrændes i fremtiden, kan medføre

en nedbringelse af udledninger til luftmiljøet, der på sigt kan bidrage positivt til

opnåelsen af bevaringsmålsætninger fastlagt for vand og naturområder.

Bekendtgørelse nr. 119 af Lov om miljømål, mv. for internationale naturbe-

skyttelsesområder af 26. januar 2017

Bekendtgørelse nr. 1606 af lov om vandplanlægning af 26. januar 2017

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

6.1.4 Målsætninger i forbindelse med internationale

beskyttelsesområder

EU's habitat og fuglebeskyttelsesdirektiver bygger begge på, at de i henhold til

direktiverne udpegede områders beskyttelsesinteresser ikke må påvirkes væ-

sentligt negativt af planer og projekter. Påvirkningen af områderne kan være

enten direkte eller indirekte, og det er ikke kun planer og projekter i områderne,

der kan være omfattet af et forbud mod godkendelse. Det er derfor nødvendigt

også at inddrage planer og projekter udenfor områderne, der kan påvirke de ud-

pegede områders beskyttelsesinteresser væsentligt og negativt i bedømmelsen

af, hvorvidt Planen kan antages at hindre virkeliggørelsen af de bevaringsmål-

sætninger, der er fastlagt for internationale beskyttelsesområder.

Der er i Planen ikke fastlagt rammer for lokalisering af anlæg, der kan påvirke

internationale beskyttelsesområder væsentligt.

Nedbringelsen af mængderne af affald der forbrændes i fremtiden, kan medføre

en nedbringelse af udledninger til luftmiljøet, der på sigt kan bidrage positivt til

opnåelsen af bevaringsmålsætninger fastlagt for internationale beskyttelsesom-

råder.

6.1.5 Grundvandskortlægning

Naturstyrelsen forestår kortlægningen af drikkevandsinteresser i Danmark.

Grundvandskortlægningen viser, hvor interesserne findes, og hvor det er nød-

vendigt med en ekstraordinær indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne.

Udpegningen af områder for særlige drikkevandsinteresser (OSD) medfører som

udgangspunkt restriktioner for arealanvendelsen og planlægningen af disse, idet

udpegningen skal sikre, at man undgår lokalisering af aktiviteter, der kan med-

føre udledning af stoffer, som kan være til fare for grundvandet i de udpegede

områder. I Danmark er der, i modsætning til en del andre EU-medlemslande,

meget begrænsede problemer med påvirkning af jord og grundvand fra ulovlige

affaldsaktiviteter (illegal dumping af affald). Planen forventes ikke at medføre

ændringer af dette.

Der forventes ikke at forekomme en eventuel påvirkning på de internationale

beskyttelsesområder, idet den kommunale planlægning vil hindre etablering af

anlæg og aktiviteter, der kan medføre væsentlig negativ indvirkning på grund-

vandsinteresser i OSD-områder, gennemføres som konsekvens af Planens initia-

tiver.

På denne baggrund forventes forslaget ikke at udgøre en hindring for realiserin-

gen af de målsætninger om indvinding af grundvand, som er forbundet med ud-

pegningen af drikkevandsinteresser.

6.1.6 Landsplanredegørelse

Landsplanredegørelsen omhandler Regeringens langsigtede målsætninger for

den planmæssige struktur i hele landet. Den seneste Landsplanredegørelse blev

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

offentliggjort i forlængelse af moderniseringen af Planloven i 2018. Landsplanre-

degørelsen indeholder ikke målsætninger der direkte berøres af Planen.

Planen forventes derfor ikke at udgøre en hindring for realiseringen af tankerne

om den fysiske planlægning i Landsplanredegørelsen.

6.1.7 Samlet konklusion vedrørende kompatibilitet med

andre målsætninger

På baggrund af gennemgangen i de foregående afsnit om andre vedtagne mål-

sætninger er det vurderingen, at der ikke synes at være væsentlige uoverens-

stemmelser mellem Planen og allerede vedtagen miljømålsætninger. Derudover

understøtter Planen direkte opfyldelsen af EU's målsætninger omkring genan-

vendelse (se afsnit 6.1.2) og udvalgte verdensmål (se afsnit 6.1.1).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Vurdering af påvirkning af miljøfaktorer

De miljøfaktorer, som inddrages i miljøvurderingen, er fastlagt i forbindelse med

afgrænsningsprocessen (se afsnit 4). Planens påvirkning af de fastlagte miljøfak-

torer gennemgås i dette afsnit for hvert hovedindsatsområde i Planen. Vurderin-

gen er baseret på en vurdering af de konkrete initiativer under hovedindsatsom-

rådet.

Planens fem hovedindsatsområder indeholder tilsammen i alt 126 initiativer, der

dækker mange forskellige typer af initiativer. En række af disse initiativer er til-

strækkeligt konkrete til at de kan miljøvurderes, mens andre initiativer endnu er

så overordnede og abstrakte, at det ikke er muligt at miljøvurdere dem. Det føl-

gende afsnit indeholder ikke en egentlig beskrivelse af de enkelte initiativer,

men snarere en kortfattet karakteristik af de relevante initiativer.

For hvert hovedindsatsområde gennemgås Planens specifikke initiativer ift. om

de er egnede til at indgå i miljøvurderingen. De initiativer, der umiddelbart kan

indgå i miljøvurderingen, markeres med grønt. De resterende initiativer er på

nuværende tidspunkt så ukonkrete, at det ikke er muligt at angive, hvilke miljø-

påvirkninger de vil medføre. Nogle af disse initiativer vurderes dog entydigt at

”trække i den rigtige retning”, dvs. at

det vurderes, at de vil påvirke én eller

flere miljøfaktorer i en bestemt retning. Disse initiativer markeres med gult og

inddrages overordnet i miljøvurderingen. For de resterende initiativer kan man

ikke forudsige, hvilke påvirkninger de vil medføre. Disse initiativer markeres

med rødt og indgår ikke i miljøvurderingen.

7.1

Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne

Dette hovedindsatsområde fokuserer på affaldsforebyggelse og bedre kvalitet i

genanvendelsen. Dette skal bl.a. opnås via initiativer der understøtter en cirku-

lær økonomi i danske virksomheder og det danske samfund som helhed, herun-

der øget fokus på direkte genbrug, cirkulært produktdesign og cirkulære forret-

ningsmodeller, levetidsforlængelse af produkter, øget mulighed for reparationer,

begrænse materialeforbruget og minimere spild m.v.

7.1.1 Initiativer

Hovedindsatsområdet indeholder 36 initiativer, der fremgår af Tabel 3. I tabellen

gennemgås de enkelte initiativer ift. om en miljøvurdering af initiativerne er mu-

lig.

Tabel 3

Initiativer under hovedindsatsområdet Mere affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne. Grøn markering: Initiativet kan miljøvurderes. Gul

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

markering: Initiativet angiver en retning ift. miljøpåvirkninger. Rød marke-

ring: Initiativet kan ikke miljøvurderes.

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

3.1

3.2

3.3

3.4

Styrket indsats for cirkulær økonomi i regi af

Ecodesign-direktivet

Styrket fokus på cirkulær økonomi i miljømærke-

kriterierne

Styrke den danske deltagelse i europæisk arbejde

med cirkulære standarder

Styrket indsats i udvikling af EU's metode til at

opgøre produkters miljømæssige fodaftryk

Styrket indsats overfor skadelige stoffer i PVC og

arbejde for substitution til andre materialer

Styrket indsats overfor flourerede forbindelser

(PFAS)

Udvikling af kunstig intelligens, der kan screene

internettet for farlige produkter

Styrke beføjelserne og kontrollen med produktsik-

kerhed og kemikalier

Styrket tværgående kontrol og håndhævelse, her-

under blokering af fuphjemmesider

Forenkling af reglerne om frivillige tilbagetag-

ningsordninger hos virksomhederne

Tilskudsordning for cirkulære forretningsmodeller i

små og mellemstore virksomheder

Landsdækkende indsatser for cirkulær økonomi i

små og mellemstore virksomheder

Pilotprojekter med sporbarhed i leverandørkæder

til at fremme cirkulære økonomi

Tilskud til grøn omstilling gennem programmet

SMV:Digital

Krav om miljømærket indkøb for udvalgte produk-

ter

Krav om anvendelse af TCO for udvalgte produk-

ter

Styrket indsats for at fremme af TCO-vurderinger

Digitalt værktøj til beregning af totalomkostninger

for indkøb

Styrkelse af sekretariat for grønne indkøb

Revitalisering af Den Ansvarlige Indkøber

Måling af udviklingen i det grønne indkøb

Standardisering og strukturering af grønne data i

e-handel

Partnerskab for grønne tekstiler i det offentlige

Krav til engangsprodukter og emballage

Vejledende krav til fokus på længere levetid via

garanti

Udbrede vejledningen om bæredygtigt indkøb af

plastikemballage og engangsplastprodukter

Fremme cirkulære indkøb under Partnerskab for

offentlige grønne indkøb og Forum for bæredyg-

tige indkøb

CØ Strategi

Aftale om Ny Fælles Ke-

miindsats 2018-2021

MIM

Vækstplan for handel og

logistik

Vækstplan for handel og

logistik

Vækstplan for handel og

logistik

Den politiske aftale/Pla-

nen

CØ Strategi

Vækstplan for handel og

logistik

Vækstplan for handel og

logistik

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Strategi for offentlige

grønne indkøb

Den politiske aftale/Pla-

nen

CØ Strategi

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

3.4

3.5

3.6

3.7

Videreudvikle rejseholdet for grønne indkøb med

øget fokus på cirkulær økonomi

Understøtte cirkulære muligheder ved kommerci-

elt brug af data og challenges

Udvikle en digital indberetningsløsning for digitale

deleøkonomiske platforme

Understøtte bæredygtig emballage i e-handlen un-

der det kommende krav om udvidet producentan-

svar for emballage

Undersøgelse af Ja-tak-ordning for husstandsom-

delte reklamer

Udarbejde vejledning om blødgøring (reduktion af

kalk) i drikkevandsforsyninger

Styrke arbejdet med anerkendte metoder til at

måle og dokumentere produkters levetid og mu-

ligheden for at reparere dem

Mere direkte genbrug og klare rammer for kom-

munale genbrugsbutikker

Afdækning af muligheden for at fritage frivillige

velgørende organisationer fra gebyr ved brug af

genbrugspladser

CØ Strategi

Den nationale strategi

for vækst gennem dele-

økonomi

Vækstplan for handel og

logistik

Den politiske aftale/Pla-

nen

Aftale

MST

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

”De

grønne initiativer”

Tabellen viser, at 6 initiativer fra hovedindsatsområdet Mindre affald og bedre

udnyttelse af naturressourcerne vil indgå i miljøvurderingen. Initiativerne og de-

res konkrete forventede effekt og påvirkning er karakteriseret i Tabel 4 og kom-

menteret i teksten nedenfor. Initiativernes miljøpåvirkninger gennemgås i de ef-

terfølgende afsnit (7.1.2-7.1.5).

Tabel 4

Initiativ under hovedindsatsområdet Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne, der inkluderes i miljøvurderingen.

Nr.

Initiativ navn

Styrket indsats overfor floure-

rede forbindelser (PFAS)

Krav om miljømærket indkøb for

udvalgte produkter (statsligt

indkøb)

Krav om anvendelse af TCO for

udvalgte produkter (statsligt

indkøb)

Krav til engangsprodukter og

emballage (statsligt indkøb)

Udarbejde vejledning om blød-

gøring (reduktion af kalk) i drik-

kevandsforsyninger

Konkrete effekter

Færre skadelige stoffer i fødeva-

rekontaktemballager. Bedre

genanvendelse og sundhed.

Inddragelse af miljømæssige pa-

rametre i indkøbsprocessen.

Inddragelse af miljømæssige pa-

rametre i indkøbsprocessen.

Affaldsminimering og bedre gen-

anvendelse af engangsproduk-

ter.

Længere levetid for produkter,

installationer mv. Affaldsmini-

mering.

Kvantificering

Ikke kvantificeret

Årlig affaldsreduktion:

500 t plastik (emballage)

3.200 t elektronik (produkter)

3.500 t installationer

Heraf husstandslignende affald

3.700 t

COWIs estimat baseret på

(MFVM, 2020a)

(Rambøll,

2017)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Initiativ navn

Mere direkte genbrug og klare

rammer for kommunale gen-

brugsbutikker

Konkrete effekter

Mere affald til direkte genbrug

på genbrugspladserne. Affalds-

minimering og mindre affaldsfor-

brænding.

Kvantificering

3.500 tons affald flyttes til di-

rekte genbrug (. Af disse mæng-

der flyttes 2.100 tons fra for-

brænding, heraf 825

tons pla-

stik (MFVM, 2020d).

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har initiativerne forskellige effekter.

Initiativ 6 består af et dansk forbud imod tilsætning af PFAS i fødevarekontakt-

emballager af pap og papir (gældende fra 2020), der følges op med forslag til et

bredt EU-forbud imod organiske fluorforbindelser. I Danmark forventes forbud-

det at betyde en reduktion af menneskers eksponering for fluorforbindelser i fø-

devareemballager. Flourstoffer er svært nedbrydelige i naturen og kan derfor

ophobes i dyr og mennesker, hvor de er mistænkt for at være kræftfremkal-

dende og hormonforstyrrende. Et forbud forventes derfor at medføre en positiv

virkning på menneskers sundhed. Forbuddet vil endvidere medføre en bedre

genanvendelse, da de pågældende emballager nu kan indgå i genanvendelsen

uden at medføre recirkulation af skadelige stoffer. Det forventede omfang af ef-

fekten er ikke kvantificeret.

Initiativ 15, 16 og 24 er forankrede i den nyligt udgivne strategi for offentlige

grønne indkøb (Regeringen, 2020). Denne strategi sætter fokus på hele værdi-

kæden for de varer der indkøbes, herunder også affaldsbehandling. Som følge af

strategien bliver det obligatorisk at anvende totalomkostninger (dvs. omkostnin-

ger for hele produktets levetid og ikke kun ved indkøb) som økonomisk prispara-

meter i forbindelse med statslige indkøb for udvalgte varegrupper (udvides lø-

bende). Ligeledes stilles krav om miljømærket indkøb for udvalgte varegrupper

og udvikling af krav/kvalitetskriterier til engangsprodukter og emballage, der

skal stimulere markedet for genanvendt plastik og sikre, at produkterne kan

genanvendes.

Effekten af initiativ 33 afhænger af i hvor høj grad initiativet (blødgøring af drik-

kevand) gennemføres af de lokale drikkevandsforsyningsselskaber. Effekten af

dette initiativ forventes at føre til levetidsforlængelse af produkter og installatio-

ner, der i dag ødelægges/har kortere levetid på grund af det høje kalkindhold i

drikkevandet. En levetidsforlængelse vil medføre affaldsminimering og dermed

en bedre ressourceudnyttelse og en reduceret miljøpåvirkning fra produktionen

af produkter og materialer. Det daværende Miljø og Fødevareministerie har esti-

meret den årlige affaldsreduktion ved gennemførelse af et

krav

om central blød-

gøring af drikkevand (MFVM, 2020a). Dette estimat er baseret på Rambøll

(2017). Da der nu er lagt op til en vejledning i stedet for et krav, må effekten

forventes at blive mindre end det oprindelige estimat. Kvantificeringen i Tabel 4

er baseret på en antagelse om, at 50% af den oprindeligt estimerede effekt kan

opnås (COWI antagelse).

MFVM har opdateret værdi ift. notatet (MFVM, 2020d)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Effekten af initiativ 35 er kvantificeret af MFVM (2020d) ift. hvor store mængder

der flyttes fra forbrænding til genbrug. En sådan kvantificering vil altid være be-

hæftet med usikkerheder og i dette tilfælde vil den reelle effekt afhænge meget

af, hvordan initiativet konkret implementeres på den enkelte genbrugsplads.

”De gule initiativer”

”De gule initiativer” gennemgås kort

i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt ift.

afsnittene i Planen. For hvert afsnit vurderes kort, i hvilken retning initiativerne

vil trække og hvilke miljøpåvirkninger der kan tænkes at følge heraf.

Tabel 5

”De gule initiativer” fra hovedindsatsområdet

Mindre affald og bedre ud-

nyttelse af naturressourcerne.

Afsnit

(AP)

3.1

Initiativ navn

Styrket indsats for cirkulær øko-

nomi i regi af Ecodesign-direktivet

Styrket fokus på cirkulær økonomi

i miljømærkekriterierne

Styrke den danske deltagelse i eu-

ropæisk arbejde med cirkulære

standarder

Styrket indsats i udvikling af EU's

metode til at opgøre produkters

miljømæssige fodaftryk

Styrket indsats overfor skadelige

stoffer i PVC og arbejde for substi-

tution til andre materialer

Udvikling af kunstig intelligens,

der kan screene internettet for

farlige produkter

Styrke beføjelserne og kontrollen

med produktsikkerhed og kemika-

lier

Styrket tværgående kontrol og

håndhævelse, herunder blokering

af fuphjemmesider

Forenkling af reglerne om frivillige

tilbagetagningsordninger hos virk-

somhederne

Tilskudsordning for cirkulære for-

retningsmodeller i små og mel-

lemstore virksomheder

Landsdækkende indsatser for cir-

kulær økonomi i små og mellem-

store virksomheder

Pilotprojekter med sporbarhed i

leverandørkæder til at fremme cir-

kulære økonomi

Tilskud til grøn omstilling gennem

programmet SMV:Digital

Krav om anvendelse af TCO for

udvalgte produkter

Styrket indsats for at fremme af

TCO-vurderinger

Digitalt værktøj til beregning af

totalomkostninger for indkøb

Forventede effekter

Styrke cirkulær økonomi

Forventede miljøpåvirkninger

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

3.1

Styrke cirkulær økonomi

3.1

Styrke cirkulær økonomi

3.1

Styrke cirkulær økonomi

3.2

Større produktsikkerhed, bl.a. ift.

farlige kemikalier. Færre farlige

kemikalier i forbrugerprodukter,

hvilket ift. genanvendelse vil be-

tyde, at der skal frasorteres min-

dre, eller at man undgår at recir-

kulere uønskede stoffer.

Mindre eksponering for farlige ke-

mikalier (menneskers sundhed) og

højere ressourceeffektivitet (kan

ikke specificeres på nuværende

tidspunkt).

3.3

Flere virksomheder vil implemen-

tere cirkulære forretningsmodel-

ler.

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

3.3

3.4

Mere grønne offentlige indkøb.

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Afsnit

(AP)

3.4

Initiativ navn

Styrkelse af sekretariatet for

grønne indkøb

Revitalisering af Den Grønne Ind-

køber

Måling af udviklingen i det grønne

indkøb

Standardisering og strukturering

af grønne data i e-handel

Partnerskab for grønne tekstiler i

det offentlige

Vejledende krav til fokus på læn-

gere levetid via garanti

Udbrede vejledningen om bære-

dygtigt indkøb af plastikemballage

og engangsplastprodukter

Fremme cirkulære indkøb under

Partnerskab for offentlige grønne

indkøb og Forum for bæredygtige

indkøb

Videreudvikle rejseholdet for

grønne indkøb med øget fokus på

CØ

Understøtte cirkulære muligheder

ved kommercielt brug af data og

challenges

Understøtte bæredygtig emballage

i e-handlen under det kommende

krav om udvidet producentansvar

for emballage

Forventede effekter

Forventede miljøpåvirkninger

3.4

3.5

Bedre udnyttelse af materialer og

mindre behov for emballage. Af-

faldsminimering og mindsket res-

sourceforbrug.

Positivt bidrag til en række miljø-

faktorer (kan ikke specificeres på

nuværende tidspunkt).

Som det fremgår af tabellen, fokuserer

”de gule initiativer” i hovedindsatsområ-

det på at fremme cirkulær økonomi og grønne indkøb samt fremme bedre ud-

nyttelse af ressourcerne/levetidsforlængelse af produkter. Rækken af initiativer

vurderes tilsammen at trække i ”den rigtige retning” ift.

påvirkning af miljøfak-

torer, herunder især på ressourceeffektivitet, klima og menneskers sundhed.

Hvilke faktorer der vil påvirkes og på hvilket niveau kan på nuværende tidspunkt

ikke specificeres.

7.1.2 Mindre affald

Den nye strategi for grønne offentlige indkøb har fokus på at minimere forbruget

i den offentlige sektor og reducere affaldsmængderne (Regeringen, 2020). Bl.a.

er der fokus på levetidsforlængelse af produkter og ændrede forbrugsmønstre.

Dette vurderes alt andet lige at føre til en vis reduktion af affaldsmængderne fra

det offentlige. Strategien forventes således at få en positiv påvirkning på en

række miljøfaktorer, herunder især

materielle goder, ressourceeffektivitet

klima.

En vejledning om blødgøring af vand i drikkevandsforsyningen (initiativ 33) kan

medføre en øget anvendelse af levetidsforlængelse af produkter og installationer

i bl.a. private husholdninger. Dette vil spare naturressourcer og energi til pro-

duktion af nye produkter og installationer og dermed have en positiv påvirkning

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

af en række miljøfaktorer, herunder

materielle goder

(forlænget levetid for in-

stallationer og produkter),

ressourceeffektivitet

(bedre udnyttelse af allerede ud-

vundne råstoffer) og

klima

(sparede emissioner fra produktion af nye materialer

og produkter). Samme effekter vil ses ved øget direkte genbrug af affald ind-

samlet på landets genbrugsstationer (initiativ 35). Effekten ift. affaldsminime-

ring er for de to initiativer kvantificeret til ca. 10.600 tons affald/år.

Miljøpåvirkningerne understøttes yderligere af en lang række af

”de

gule initiati-

ver”, hvis formål er at understøtte en udviklingen hen imod cirkulær økonomi

(se Tabel 5).

7.1.3 Mere og bedre genanvendelse

En styrket indsats for at nedbringe anvendelsen af fluorerede forbindelser (initi-

ativ x) vil reducere mængden af skadelige stoffer i fødevarekontaktemballager af

papir og pap. Dette vil reducere den sundhedsskadelige effekt af de fluorerede

forbindelse samt give mulighed for at genanvende de pågældende emballager

uden at recirkulere de skadelige stoffer. Dermed medfører initiativet en positiv

påvirkning af bl.a.

menneskers sundhed

ressourceeffektivitet.

Pga. øget gen-

anvendelse kan også

klima og luft

påvirkes positivt af initiativet.

Den nye strategi for grønne offentlige indkøb indeholder initiativer om udvikling

af krav/kvalitetskriterier til engangsprodukter og emballager, der skal stimulere

markedet for genanvendt plastik og sikre, at der anvendes materialer, der er eg-

nede til genanvendelse (Regeringen, 2020). Dette vil understøtte en bedre gen-

anvendelse og have en positiv virkning på bl.a.

ressourceeffektivitet

klima.

7.1.4 Reduceret affaldsforbrænding

En vejledning om blødgøring af vand i drikkevandsforsyningen (initiativ 33) kan

medføre et øget fokus på og anvendelse af levetidsforlængelse af produkter og

installationer i bl.a. private husholdninger og dermed mindre affald. Den årlige

affaldsreduktion er for denne effekt estimeret til ca. 7.200 tons/år (se Tabel 4 og

tilhørende antagelser), men en væsentlig andel af dette affald ville ikke gå til

forbrænding, da det udgøres af installationer (f.eks. varmtvandsbeholdere, toi-

letter og vandhaner) bestående af metal og keramik, der typisk går til genan-

vendelse. Det skønnes, at ca. 3.700 tons/år består af husholdningslignende af-

fald; primært elektronikaffald. Der er dog identificeret ca. 500 tons emballage,

der for en stor dels vedkommende er plastik.

Øget direkte genbrug af effekter indsamlet på landets genbrugsstationer (initia-

tiv 35) vil medføre en reduktion i affald der tilføres forbrænding. MFVM har i for-

bindelse med Planen estimeret denne reduktion til ca. 2.100 tons/år, heraf 825

tons plastik.

Reduceret tilførsel af affald til forbrænding vil alt andet lige medføre færre emis-

sioner til luft fra forbrænding, herunder både skadelige stoffer og CO₂.

Dette er

under forudsætning af, at den energi der skal produceres som erstatning for

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

energien produceret ved affaldsforbrænding er mindre forurenende end affalds-

forbrænding. MFVM og Energistyrelsen antager, at det danske energisystem fra

2030 er fossilfrit og baseret på vedvarende energi. Under disse antagelser vil en

reduktion i affaldsforbrænding medføre reducerede påvirkninger ift. miljøfakto-

rerne

menneskers sundhed, luft og klima.

7.1.5 Opsamling

Samlet set vurderes hovedindsatsområdet Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcer at medføre en positiv påvirkning af

menneskers sundhed, luft,

klima, materielle goder og ressourceeffektivitet.

7.2

Mere og bedre genanvendelse

Dette hovedindsatsområde fokuserer på at håndtere det affald, der ikke kan

undgås, således, at materialerne i affaldet udnyttes bedst muligt, og giver den

mindst mulige miljøbelastning. Der skal blandt andet ses på organiseringen af

sektoren, et styrket affaldstilsyn og en strømlining af indsamlingsordningerne.

Endvidere skal der opsættes regler, som understøtter at affaldet genanvendes,

f.eks. udvidet producentansvar. En øget genanvendelse vil ligeledes bidrage til

forsyningssikkerheden af råvarer til produktion, og dermed øge konkurrenceev-

nen.

7.2.1 Initiativer

Dette hovedindsatsområde indeholder 50 initiativer, der fremgår af Tabel 6. I ta-

bellen gennemgås de enkelte initiativer ift. muligheden for miljøvurdering.

Tabel 6

Initiativer under hovedindsatsområdet Mere og bedre genanvendelse. Grøn

markering: Initiativet kan miljøvurderes. Gul markering: Initiativet angiver

en retning ift. miljøpåvirkninger. Rød markering: Initiativet kan ikke miljø-

vurderes.

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

4.1

4.2

Indberetning og opgørelse af den reelle genanven-

delse

Årlig opgørelse af kommunernes genanvendelse

Indarbejde cirkulær økonomi i den makroøkonomi-

ske model GrønREFORM

Strømlining af indsamlingsordninger for hushold-

ningsaffald

Strømlining af sorteringskriterier og piktogrammer

for husholdningsaffald

Affaldssortering i det offentlige rum

Dialog med erhvervsliv om affaldspiktogrammer på

produkter og emballager

Krav om eftersortering af storskrald

Affaldsdirektiv

Den politiske aftale/Pla-

nen

MIM

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Planen

Den politiske aftale/Pla-

nen

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

Analyse af omkostningsreduktioner for affaldshånd-

tering

Strømlinet sortering af husholdningslignende affald

fra virksomheder

Risikobaseret affaldstilsyn og samling af admini-

strations- og tilsynsopgaver

Udvikling af nationale End of Waste kriterier

Partnerskab om nye teknologier og digitale løsnin-

ger i affaldssektoren

Udbud af genanvendeligt affald

Overgangsperiode for kommunalt ejerskab til gen-

anvendelsesanlæg

Forbud mod kommunale investeringer i nye genan-

vendelsesanlæg

Slutdato for dispensationer til at modtage erhvervs-

affald

Frit valg for mindre virksomheder til at bruge kom-

munale indsamlingsordninger

Øget mulighed for at aflevere affald til andre end

kommunen

Skærpet økonomisk tilsyn

Tilpasning af forbrændingskapaciteten

Analyse af afgifter der understøtter cirkulær øko-

nomi

Henteordning for tekstilaffald hos husholdninger

Særskilt indsamling af tekstilaffald hos virksomhe-

der

Partnerskab om bæredygtige kredsløb i tekstilbran-

chen

Taskforce for bæredygtig omstilling af mode og

tekstil

National implementering af det udvidede produ-

centansvar for emballage

Henteordning for mad- og drikkekartoner hos hus-

holdninger

Sortering til særskilt indsamling af mad- og drikke-

kartoner hos virksomheder

Modernisere producentansvaret for elektronikaffald

for at fremme genbrug, genanvendelse og korrekt

registrering

Revidere producentansvaret for bærbare batterier

for at fremme miljøvenligt design og reducere ad-

ministrative byrder.

Implementering af EU’s affaldsdirektivs nye mini-

mumskrav for de eksisterende udvidede producent-

ansvarsordninger for biler

Ændring af dækbekendtgørelsen

Klassificering af farligt affald i forhold til økotoksisk

kriterie (HP14)

Opdatering af vejledning om klinisk risikoaffald

Undersøgelse af nationale løsninger til håndtering

af asbestholdigt affald, der indeholder farlige stoffer

fx PCB, PAH'er og tungmetaller

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

CØ Strategi

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

Eksisterende krav

MUDP

Aftale om genstart af

dansk eksport

EU-krav

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

CØ Strategi

End of Life Vehicles-

direktivet

Planen

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

4.9

4.10

4.11

4.12

4.13

4.14

Afdækning af muligheder for øget genanvendelse

og energinyttiggørelse af shredderaffald

Internationalt samarbejde om reduceret miljøbe-

lastning fra skibsophugning

Effektiv og digital sagsbehandling for import/ek-

sport af affald

Strandoprydningspulje til understøttelse af lokale

initiativer

Kommunikationsindsats om affald i naturen

Nationalt forbud mod ikke-nedbrydelige haglskåle

Udvidet producentansvar og oprydningsansvar for

cigaretter

Udvidet producentansvar og oprydningsansvar for

engangsplastikprodukter

Fastmonterede låg på drikkevarebeholdere

Mærkningskrav på engangsplastikprodukter

Optimeret energiudnyttelse på forbrændingsanlæg-

gene

Udvikling af løsninger til Carbon Capture Storage

and Usage

Lokale tiltag til reduktion af CO

e-udledninger fra

deponeringsanlæg

Risikovurderingsprojekt og fremtidens cirkulære de-

ponering

Planen

Plastikhandlingsplan

SUP-Direktivet

Den politiske aftale/Pla-

nen

Klimaaftale om industri

og energi mv.

Den politiske aftale/Pla-

nen

Planen

”De grønne initiativer”

Ovenstående medfører, at 21 initiativer fra hovedindsatsområdet Mere og bedre

genanvendelse (”de

grønne initiativer”) vil indgå i miljøvurderingen.

Initiativerne

og deres konkrete forventede effekt er oplistet i Tabel 7 og kommenteret i tek-

sten nedenfor. Initiativernes miljøpåvirkninger gennemgås i de efterfølgende af-

snit (7.2.2-7.2.6).

Tabel 7

Initiativ under hovedindsatsområdet Mere og bedre genanvendelse, der in-

kluderes i miljøvurderingen.

Nr.

Initiativ navn

Indberetning og opgørelse af den

reelle genanvendelse

Strømlining af indsamlingsord-

ninger for husholdningernes af-

fald

Strømlining af sorteringskriterier

og piktogrammer for hushold-

ningsaffald samt

Affaldssortering i det offentlige

rum

Krav om eftersortering af stor-

skrald

Konkrete effekter

Sætter fokus på den reelle gen-

anvendelse af affaldet og dermed

tab i behandlingskæden.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Kvantificering

Ikke kvantificeret

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Eftersortering af storskrald skal

specificeres i kommunale udbud.

Vil medføre øget genanvendelse

og mindre affaldsforbrænding.

204.000 tons affald, heraf

25.000 tons plastik, flyttes fra

forbrænding til genanvendelse

(MFVM, 2020d)

Kvantificeret som en samlet ef-

fekt sammen med tiltaget om

strømlining af indsamlingsordnin-

ger (se ovenfor), (MFVM, 2020d)

700 tons affald, heraf 28 tons

plastik, flyttes fra forbrænding til

genanvendelse (MFVM, 2020d)

18.000 tons affald, heraf 1.700

tons plastik, flyttes fra forbræn-

ding til genanvendelse (MFVM,

2020d)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Initiativ navn

Strømlinet sortering af hushold-

ningslignende affald fra virksom-

heder

Risikobaseret affaldstilsyn og

samling af administrations- og

tilsynsopgaver

Konkrete effekter

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Tilpasning af forbrændingskapa-

citeten

Henteordning for tekstilaffald hos

husholdninger

Særskilt indsamling af tekstilaf-

fald hos virksomheder

National implementering af det

udvidede producentansvar for

emballage

Henteordning for mad- og drik-

kekartoner hos husholdninger

Sortering til særskilt indsamling

af mad- og drikkekartoner hos

virksomheder

Modernisere producentansvaret

for elektronikaffald for at fremme

genbrug, bedre genanvendelse

og korrekt registrering

Strandoprydningspulje til under-

støttelse af lokale initiativer

Øget tilsyn målrettes de virksom-

heder, hvor behovet er størst.

Dette forventes at medføre øget

genanvendelse og mindre for-

brænding.

Mindre affaldsforbrænding i Dan-

mark, da den reducerede kapaci-

tet skal tilpasses de nationale

mængder.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Kvantificering

69.000 tons affald, heraf 31.000

tons plastik, flyttes fra forbræn-

ding til genanvendelse (MFVM,

2020d)

57.000 tons affald, heraf 26.000

tons plastik, flyttes fra forbræn-

ding til genanvendelse (MFVM,

2020d)

Forbrændingskapaciteten reduce-

res med ca. 30% frem imod

2030.

16.000 tons affald, heraf 7.900

tons plastik, flyttes fra forbræn-

ding til genanvendelse og/eller

direkte affaldsreduktion (MFVM,

2020d)

Ikke kvantificeret

53.000 tons plastik flyttes fra

forbrænding til genanvendelse

(MFVM, 2020d)

Kvantificeret som en del af initia-

tiv 40.

Ikke kvantificeret

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

EU’s målsætninger for genanven-

delse af emballage opnås.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Fokus på mere gennemsigtighed

i behandlingskæden, mere gen-

brug og højere kvalitet i genan-

vendelsen.

Mindre affald på strande (kon-

krete midler afsat i Strandopryd-

ningspuljen i perioden 2019-

2022)

Mindre affald i naturen.

Ændring af haglskålenes materi-

ale og dermed en reduktion af

ikke-nedbrydeligt plastik i natu-

ren.

Ikke kvantificeret

Kommunikationsindsats om af-

fald i naturen

Nationalt forbud mod ikke-ned-

brydelige haglskåle

Ikke kvantificeret

Estimeret reduktion af plastik i

naturen: 20-30 tons/år (MFVM,

2020c)

Udvidet producentansvar og op-

rydningsansvar for cigaretter fra

2023

Udvidet producentansvar og op-

rydningsansvar for engangspla-

stikprodukter fra 2025

Fastmonterede låg på drikkeva-

rebeholdere i 2024

Mærkningskrav på engangspla-

stikprodukter

Mindre affald i naturen (havet)

Estimeret reduktion af marint

plastaffald på ca. 50% (16-74%)

målt i styk (EU-Kommissionen,

2018)

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har initiativerne forskellige effekter.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

I.f.t. initiativ 37 vil fremtidige indberetninger og opgørelser ske som en indberet-

ning af reelt genanvendt affald og ikke som tidligere de indsamlede affalds-

mængder. Dette vil sætte fokus på tab i behandlingskæden og kvaliteten af de

indsamlede materialer og vil på sigt trække i retning af mere og bedre genan-

vendelse.

Initiativ 40, 42, 41 og 46 (og 59, 60, 64 og 65) handler om ensretning af af-

faldsordningerne for private husholdninger, det offentlige rum og virksomhe-

derne. Disse initiativer forventes at medføre indsamling af mere affald til genan-

vendelse og skabe en homogen ramme om håndteringen af borgernes affald på

tværs af kommunerne.

Krav om eftersortering af storskrald (initiativ 44) vil medføre øget genanven-

delse og mindre affald til forbrænding fra denne affaldsfraktion.

Tilpasning af forbrændingskapaciteten til de nationale affaldsmængder (initiativ

57) vil medføre en reduktion af den nuværende forbrændingskapacitet på ca.

30% frem imod 2030. Formålet med dette er dels at skabe grundlag for øget

genanvendelse generelt og samtidig begrænse mulighederne for forbrænding af

importeret affald.

Udvidet producentansvar for emballage (initiativ 63) skal motivere emballage-

producenterne til mere miljøvenlige og genanvendelige produkter og samtidig

forpligte dem til at afholde omkostninger forbundet med håndteringen af deres

brugte emballager. Tanken er, at initiativet generelt vil føre til en væsentligt

øget genanvendelse af emballager, herunder plastikemballager. På samme måde

vil man modernisere producentansvaret for elektronikaffald (initiativ 66) med fo-

kus på at øge både genbrug af brugt elektronik og genanvendelse af ressour-

cerne i brugt elektronik. Effekterne af producentansvarsordningerne vil være

meget afhængige af, hvordan de konkret implementeres og hvilken incitaments-

struktur der anvendes.

Initiativ 76-78 fokuserer på at begrænse affald i naturen. Disse initiativer stam-

mer fra Regeringens Plastikhandlingsplan (Regeringen, 2018) og har især fokus

på at begrænse mængden af plast i naturen. Initiativ 79-82 stammer fra En-

gangsplastik-direktivet og har ligeledes primært fokus på at begrænse plast i

naturen. Disse initiativer fokuserer på producentansvar, oprydningsansvar samt

mærkning og tilpasning af produkter. Den beregnede effekt er estimeret som en

gennemsnitlig værdi for EU og er meget usikker.

”De gule initiativer”

”De gule initiativer” gennemgås kort i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt ift.

afsnittene i Planen. For hvert afsnit vurderes kort, i hvilken retning initiativerne

vil trække og hvilke miljøpåvirkninger der kan tænkes at følge heraf.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Tabel 8

”De gule initiativer” fra hovedindsatsområdet

Mere og bedre genanven-

delse.

Afsnit (AP)

4.1

Initiativ navn

Indarbejde cirkulær økonomi

i den makroøkonomiske mo-

del GrønREFORM

4.3

Udvikling af nationale End of

Waste kriterier

4.4

Udbud af genanvendeligt af-

fald

4.4

Frit valg for mindre virksom-

heder til at bruge kommunale

indsamlingsordninger

4.4

Øget mulighed for at aflevere

affald til andre end kommu-

nen

4.9

Klassificering af farligt affald i

forhold til økotoksisk kriterie

(HP14)

4.9

Opdatering af vejledning om

klinisk risikoaffald

4.13

Udvikling af løsninger til Car-

bon Capture Storage and

Usage

4.14

Lokale tiltag til reduktion af

e-udledninger fra depone-

ringsanlæg

Forventede effekter

Cirkulær økonomi bliver en

del af Finansministeriets vur-

dering af fremtidige tiltag,

hvilket vil medføre øget fokus

på dette område.

Vil bidrage til et mere velfun-

gerende marked nationalt/re-

gionalt for genanvendte råva-

rer og motivere til udvikling

af fælleseuropæiske kriterier.

Vil medføre ét samlet marked

for genanvendeligt affald og

dermed bedre muligheder for

rentable behandlingsløsnin-

ger.

Det bliver nemmere for min-

dre virksomheder at tilslutte

sig alle kommunale ordnin-

ger. Dette kan medføre øget

sortering hos mindre virk-

somheder.

Forbedrer mulighederne for

at virksomheder direkte kan

genbruge/genanvende pro-

dukter, komponenter og ma-

terialer i produktionen (cirku-

lær økonomi).

Det forventes, at mere affald

vil klassificeres som farligt af-

fald. Dette kan påvirke gen-

anvendelsesprocenten nega-

tivt, men vil fjerne farligt af-

fald fra de almindelige af-

faldsstrømme og dermed give

mulighed for bedre affaldsbe-

handling.

Fokus på genanvendelse af

dele af de affaldsstrømme,

der i dag klassificeres som

klinisk risikoaffald. Vil med-

føre øget genanvendelse og

mindre destruktion (forbræn-

ding).

Implementering af

CO₂-

fangst og lagring/anvendelse

som følge af afsat puljer, der

indfases fra 2024-2029 og

derfra løber 20 år frem (800

mio. kr./år). Relevant i af-

faldssektoren for forbræn-

dingsanlæg.

Reduktioner af CO₂-

udledninger fra deponerings-

anlæg på baggrund af tiltag.

Forventede miljøpåvirkninger

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer (kan ikke speci-

ficeres på nuværende tids-

punkt).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer (kan ikke speci-

ficeres på nuværende tids-

punkt).

Muligvis positivt bidrag til en

række miljøfaktorer (kan ikke

specificeres på nuværende

tidspunkt).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer (kan ikke speci-

ficeres på nuværende tids-

punkt, men vil være begræn-

set pga. relativt små mæng-

der).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer (kan ikke speci-

ficeres på nuværende tids-

punkt).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer, herunder men-

neskers sundhed (kan ikke

specificeres på nuværende

tidspunkt).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer (kan ikke speci-

ficeres på nuværende tids-

punkt).

Positivt bidrag til klima.

Estimeret effekt i Planen på

900.000 tons CO₂/år fra 2030

og frem. Det er ikke specifi-

ceret, hvor stor en andel, der

opnås i affaldssektoren.

Positivt bidrag til klima (kan

ikke specificeres på nuvæ-

rende tidspunkt)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Som det fremgår af tabellen, fokuserer ”de gule initiativer” i hovedindsatsområ-

det på at fremme mere og bedre genanvendelse ved at understøtte et mere vel-

fungerende marked og den underliggende lovgivning. Derudover understøtter de

to sidste initiativer implementering af teknologiske løsninger, der skal reducere

udledningerne af CO₂ og dermed reducere

påvirkningen af klimaet. Rækken af

initiativer vurderes tilsammen at trække i ”den rigtige retning” ift. påvirkning af

miljøfaktorer, herunder især en forbedret ressourceeffektivitet, reduktion af ud-

ledning af CO₂ med henblik på at nedsætte påvirkningen af

klimaet samt en ge-

nerel reduktion i påvirkningen af menneskers sundhed. Hvilke faktorer der vil

påvirkes og på hvilket niveau kan på nuværende tidspunkt ikke specificeres.

7.2.2

Mindre affald

Der vil ved implementering af det udvidede producentansvar for emballage (ini-

tiativ 63) være fokus på mere miljøvenligt design af emballage, herunder reduk-

tion af forbruget. Ligeledes vil moderniseringen af producentansvaret for elek-

tronikaffald have stort fokus på at øge genbruget. Effekten på affaldsminimering

kendes endnu ikke, da det ikke er specificeret, hvorledes de to producentan-

svarsordninger konkret skal implementeres.

Engangsplastik-Direktivet har ligeledes fokus på affaldsminimering. Dette gæl-

der bl.a. indførelse af en række producentansvarsordninger for engangsplastik-

produkter (herunder initiativ 80).

Ovenstående initiativer, som er fokuserede på affaldsminimering, understøttes

af en række af ”de gule

initiativer”. Dette gælder bl.a. de initiativer, der skal un-

derstøtte cirkulær økonomi og revision af producentansvaret for elektronikaffald.

De beskrevne effekter ift. affaldsminimering vil spare naturressourcer og energi

til produktion af nye produkter/materialer og forventes at medføre en positiv

virkning på en række miljøfaktorer, herunder bidrage til at:

›

nedbringe anvendelsen af især naturskabte

materielle goder,

bidrage til at forøge udnyttelsen af ressourcerne i allerede producerede pro-

dukter og dermed

forøge

ressourceeffektivitet

samt

nedbringe udledningen af CO₂ og dermed reducere påvirkningen af

klimaet.

7.2.3

Mere og bedre genanvendelse

Affaldsmængder og kvalitet

Som anført ovenfor vil dette hovedindsatsområdes initiativer medføre en for-

øgelse af de affaldsmængder, der i fremtiden vil gå til genanvendelse. Dette

gælder især for de genanvendelige fraktioner, som fremover skal indsamles:

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plastik-, tekstil-, fødevarekartoner og farligt

affald.

Fraktionerne indsamles allerede fra husholdninger i dag, enten ved husstands-

indsamling eller via forskellige former for bringeordninger, herunder mulighed

for at aflevere på genbrugspladser. En opgørelse over kommunernes ordninger

viser, at næsten halvdelen af landets kommuner mangler at indføre ordninger

for indsamling af madaffald og stort set alle mangler ordninger for tekstiler og

fødevarekartoner. Derudover har en del kommuner i dag kun ordninger for pla-

stik, metal og pap på genbrugsstationerne. Det betyder, at indførelse af krav om

husstandsnær indsamling af de 10 fraktioner alt andet lige vil betyde større (og

mere ensartede) mængder af genanvendelige materialer.

Også fra virksomheder indsamles i dag affald til genanvendelse. Her er dog et

væsentligt forbedringspotentiale for de fraktioner/materialer, der fremover skal

indsamles fra virksomhederne (mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstil,

drikke- og fødevarekartoner og farligt affald).

For en række af initiativerne i Tabel 7 har forskellige kilder (primært MFVM

(2020d)) estimeret, hvor store affaldsmængder man antager vil flytte affald der

tilføres forbrænding til affald der genanvendes. Samlet set er det estimeret, at

ca. 417.000 tons affald årligt vil flyttes fra affaldsforbrænding til genanvendelse

som følge af de nævnte initiativer. Heraf udgøres ca. 145.000 ton af plastikaf-

fald. Dertil kommer effekten fra de initiativer, der ikke er kvantificerede.

Denne type af kvantificeringer vil altid være behæftet med usikkerheder og er

meget afhængige af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne.

Særligt er der usikkerheder forbundet med de effekter, der er afhængige af bor-

gernes adfærd ved implementering af de mange nye tiltag ift. husholdningernes

affaldsordninger.

Affald fra virksomheder bliver i fremtiden underlagt et risikobaseret affaldstilsyn

og understøttet med nye værktøjer. Dette må forventes at gøre tilsynet mere ef-

fektivt. Effekten af de virksomhedsrettede initiativer (bl.a. øget tilsyn og produ-

centansvar) vil dog afhænge meget af den konkrete implementering, bl.a. incita-

ment strukturen.

I kvantificeringen af effekten af producentansvaret indgår en antagelse om kraf-

tigt faldende tabsrater i behandlingskæden fra det nuværende niveau på ca.

54% til 15% i 2030. Et sådant fald vil kræve en voldsom udvikling i såvel kvali-

teten af emballageaffaldet som den anvendte sorteringsteknologi og bidrager

derfor til usikkerheden på de estimerede mængder.

Desuden kan der være en risiko for, at det store fokus på tab i behandlingskæ-

den kan medføre en lavere kvalitet af de produkter, der kommer ud af genan-

vendelsesbehandlingen. Hvis man ikke samtidig arbejder med input-siden, dvs.

stiller krav til forbrugerprodukter (særligt emballage), er der en stor risiko for,

at de stramme målsætninger om tabsreduktion vil medføre en lavere kvalitet i

de genanvendelige materialer. Dette kan medføre væsentlige begrænsninger i

den senere anvendelse af materialerne og/eller medføre udfordringer i næste

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

genanvendelsesled, hvilket vil påvirke ressourceeffektiviteten i negativ retning.

Planen indeholder dog en række initiativer, der fokuserer på udvikling af input-

siden, særligt under hovedfokusområdet Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcerne.

Overordnet set er der dog ingen tvivl om, at de samlede initiativer vil medføre,

at væsentlige affaldsmængder flyttes fra forbrænding til genanvendelse. Planens

initiativer vil ligeledes medføre, at det indsamlede affald bliver mere ensartet på

tværs af kommunerne, hvilket kan lette den efterfølgende håndtering og be-

handlingen af affaldsfraktionerne. Den øgede genanvendelse vurderes således

samlet set at medføre en positiv påvirkning af

ressourceeffektiviteten.

Forskellige tidligere gennemførte miljøvurderinger af affaldssystemer (LCA mm.)

viser, at genanvendelse generelt er miljømæssigt overlegen ift. affaldsforbræn-

ding, især under en antagelse om at genanvendelsen sker i et fossilfrit energisy-

stem. Denne mindskede belastning skyldes primært, at man pga. øget genan-

vendelse sparer produktion af nye materialer (papir, pap, plastik, metal osv.).

Den øgede genanvendelse vil dermed medføre en væsentlig reduktion i påvirk-

ningerne af de forskellige miljøfaktorer, herunder en reduktion i anvendelsen af

naturskabte

materielle goder,

en betydelig forøgelse af

ressourceeffektiviteten

og en reduktion af CO₂ udledningerne

klima.

En væsentlig del af denne miljø-

mæssige gevinst vil ligge i udlandet, da sortering og oparbejdning af nogle frak-

tioner sker i udlandet.

Behandlingskapacitet

Det forventes, at mængderne til genanvendelse vil stige for især madaffald, pla-

stik, tekstiler, drikkekartoner og pap, og denne stigning vil derfor kræve øget

behandlingskapacitet hos genanvendelsesvirksomhederne.

Mængden af madaffald vil sandsynligvis kunne behandles i Danmark. Madaffal-

det skal forbehandles og derefter behandles på et biogasanlæg.

På nuværende tidspunkt (2020) er der i Danmark overkapacitet til forbehandling

af madaffaldet. En del af de eksisterende forbehandlingsanlæg er i dag kommu-

nalt ejede og disse anlægs skæbne vil påvirke den samlede kapacitet til forbe-

handling af madaffald i Danmark. Når alle kommuner, der i dag ikke indsamler

madaffald, i løbet af relativt kort tid indfører indsamling af madaffald, er det mu-

ligt, at der kan opstå mangel på forbehandlingskapacitet, hvilket kan medføre

øget transport af madaffaldet.

Den eksisterende kapacitet på biogasanlæg er relativt stor (primært gyllebase-

rede anlæg). Lokalt kan der være udfordringer med udbringning af restproduk-

ter på landbrugsjord som følge af gødningsreglerne, men overordnet set har

dette indtil videre ikke været en væsentlig hindring. Geografisk er biogasanlæg-

gene lidt skævt fordelt i landet, da den store kapacitet ligger vest for Storebælt,

hvilket kan medføre øget transport af madaffald, i hvert tilfælde i en overgangs-

periode indtil der eventuelt er etableret tilstrækkelig kapacitet på Sjælland.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Plastikaffald behandles i dag kun i meget begrænset omfang i Danmark. Den ek-

sisterende danske behandlingskapacitet til sortering af plastikaffald fra hushold-

ninger er meget begrænset og primært kommunalt ejet. Langt størstedelen af

den plastik, der i dag indsamles, eksporteres derfor til udlandet (primært Tysk-

land), hvor det sorteres og oparbejdes.

En del af formålet med initiativerne i Planen er at skabe bedre rammebetingelser

for etablering af genanvendelsesanlæg for plastik i Danmark. Hvis der etableres

en større behandlingskapacitet i Danmark som følge af disse initiativer, vil den

forøgede udsortering af plastik ikke nødvendigvis medføre øget transport. På

kort sigt, indtil der foreligger en dansk behandlingskapacitet, og i situationen,

hvor der ikke i væsentligt omfang etableres en øget behandlingskapacitet til pla-

stik i Danmark, vil initiativerne medføre, at den udsorterede plastik skal trans-

porteres til udlandet, sandsynligvis primært Tyskland, med deraf følgende miljø-

effekter fra især transport.

Drikkekartoner er ikke tidligere indsamlet i væsentligt omfang i Danmark (kun i

Fredericia Kommune). Der er fra Miljøstyrelsens side lagt op til, at drikkekarto-

ner kan indsamles sammen med plastik (Miljøstyrelsen, 2020b). Umiddelbart

vurderes, at tilstedeværelsen af drikkekartoner i plastikfraktionen ikke vil ændre

behandlingen væsentligt, da de samme sorteringsanlæg kan udsortere drikke-

kartoner, som kan sortere plastikken. Det kan dog blive nødvendigt at specifi-

cere, at drikkekartoner skal udsorteres. Indsamling af drikkekartoner vil således

ikke umiddelbart kræve nye afsætningskanaler, da det kan afsættes sammen

med plastik. Til gengæld vil indsamling af drikkekartoner medføre, at behand-

lingskapacitetsbehovet øges.

Efter sortering vil drikkekartonerne skulle behandles på behandlingsanlæg, der

modtager papir og pap. Separat indsamlede drikkekartoner kan derfor sandsyn-

ligvis afsættes direkte til sådanne behandlingsanlæg. De danske behandlingsan-

læg for papir og pap modtager på nuværende tidspunkt (så vidt vides) ikke drik-

kekartoner, så det vil, i hvert tilfælde i en overgangsperiode, være nødvendigt at

eksportere denne fraktion (f.eks. til Sverige).

Tekstilaffald er ligeledes en relativ ny fraktion. I Danmark har der længe været

tradition for indsamling af tekstiler til direkte genbrug, primært via private orga-

nisationer. Tekstilaffald er primært tekstil til genanvendelse (ikke genbrug) og

behandlingskapaciteten til denne fraktion er p.t. begrænset. Der er dog stort fo-

kus på denne fraktion og en række teknologier er under udvikling.

Generelt vil der således være behov for en øget behandlingskapacitet på eksiste-

rende genanvendelsesanlæg, eller behov for etablering af nye genanvendelses-

anlæg. Samtidig antages ensretningen af indsamlingsordningerne at skabe mere

homogene affaldsstrømme på tværs af kommunerne, hvilket muligvis understøt-

ter etablering af dansk behandlingskapacitet. Etablering af en sådan dansk be-

handlingskapacitet vil medføre en positiv påvirkning af de menneskeskabte

ma-

terielle goder.

Da Planen ikke siger noget om,

hvor

denne behandlingskapacitet

etableres, er det ikke muligt at sige noget om påvirkningen af lokale miljøfakto-

rer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Transport

Som det fremgår af ovenstående, vil den øgede mængde genanvendelige mate-

rialer medføre et forøget transportarbejde i affaldssektoren. Niveauet for denne

øgede transport afhænger i høj grad af udviklingen i etablering af relevante lo-

kale/regionale behandlingskapaciteter.

Der er generelt en udvikling i gang i transportsektoren hen imod anvendelse af

mere miljøvenlige brændsler, såsom biobrændsler og elektricitet. På mellem-

langt sigt forventes den generelle påvirkning af luftmiljøet og klimaet fra trans-

portsektoren derfor at falde per transporteret ton affald. Alt andet lige vil et øget

transportbehov dog fortsat betyde en øget udledning til luft og klima, selvom

denne påvirkning fremover vil være mindre per transporteret ton affald. Tidsper-

spektivet for en mere miljøvenlig transportsektor er ligeledes usikkert.

Der forventes derfor svagt stigende miljøpåvirkninger fra et stigende transport-

arbejde som følge af kravene om yderligere kildesortering i husholdninger og er-

hverv. Dette vil påvirke miljøfaktorerne

befolkningen, menneskers sundhed, luft

og klima

i negativ retning. Dog vurderes den øgede påvirkning fra transport ge-

nerelt at være langt mindre end den positive påvirkning fra øget genanvendelse

og mindre forbrænding (se evt. afsnit xxx).

7.2.4 Reduceret affaldsforbrænding

Befolkningen

menneskers sundhed

påvirkes positivt af den gruppe af initiati-

ver, der sigter på at øge genanvendelse/genbrug og nedbringe affaldsforbræn-

ding og den deraf følgende udledning af luftforurening. Et forøget transportbe-

hov i affaldssektoren kan dog også bidrage til en stigning i ulykkeshændelser på

vejen og dermed påvirke menneskers sundhed.

Luftforurening

fra forbrænding påvirkes både af affaldsforbrændingsanlæggenes

miljø-performance (herunder især røggasrensningsteknologi) og sammensætnin-

gen af det affald, der forbrændes. Der er i forbindelse med Planen og den politi-

ske aftale taget initiativer til at sikre, at de mest forurenende forbrændingsan-

læg lukkes ned gennem en reduktion af den nationale forbrændingskapacitet.

Det antages derfor, at reduktionen i affaldsforbrænding både vil betyde en sam-

let national reduktion af luftforureningen, såvel som en reduktion per ton affald

forbrændt.

Klimapåvirkningen

fra forbrænding skyldes primært forbrænding af fossilt affald,

der hovedsageligt udgøres af plastik. En reduktion af forbrænding af plastikaf-

fald vil derfor medføre en

reduceret udledning af CO₂ og dermed en reduktion i

klimapåvirkningen fra affaldsforbrænding i Danmark.

Derudover påvirkes klimaet fra affaldsforbrænding tillige af anlæggenes energi-

effektivitet, idet effektiviteten bestemmer, hvor meget energi, der produceres og

dermed hvor meget energi fra andre energikilder, der kan erstattes. Så længe

der er en væsentlig andel fossile brændsler i energisystemet, har forbrændings-

anlæggenes energieffektivitet stor betydning for den samlede klimapåvirkning

fra affaldsforbrænding og energisektoren generelt. Men med et energisystem,

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

der bevæger sig væk fra fossile brændsler, bliver reduktionen i denne effekt

hurtigt markant. Energistyrelsen antager, at den energi, der substitueres fra

2030 vil være fossilfri.

Nedlukning af affaldsforbrændingsanlæg, hvis tekniske levetid ikke er udløbet el-

ler som finansielt endnu ikke er endeligt nedskrevne, repræsenterer et sam-

fundsøkonomisk tab. Dette tab udgør en påvirkning af de menneskeskabte

ma-

terielle goder

i form af eksisterende affaldsbehandlingsinfrastruktur, som udfa-

ses før den tekniske levetid er udløbet, eller i enkelte tilfælde bevirker at inve-

steringen i anlægget ikke er endeligt nedskrevet.

7.2.5 Deponering

Såfremt der implementeres tiltag til reduktion af emission af drivhusgasser fra

danske deponier, vil det mindske

klimapåvirkningen

fra affaldshåndteringen i

Danmark. Da der under initiativet skal udarbejdes såvel et virkemiddelkatalog

som en vejledning på området, er det endnu for tidligt at pege på konkrete til-

tag/løsninger og størrelsen af effekten er derfor meget usikker.

7.2.6 Opsamling

Samlet set vurderes hovedindsatsområdet Mere og bedre genanvendelse at

medføre en positiv påvirkning af miljøfaktorerne

menneskers sundhed, luft,

klima, materielle goder og ressourceeffektivitet.

7.3

Bedre udnyttelse af biomasse

Dette hovedindsatsområde har fokus på en bedre udnyttelse af den danske bio-

masse således, at det anvendes til højværdiformål, og dermed udnytter det

fulde økonomiske og miljømæssige potentiale i produktet. Det skal blandt andet

ske ved bioraffinering, hvor biomasse konverteres til sukker, lignin, fedt, metan

mv., som eksempelvis kan anvendes i produktion af fødevarer og medicin. Ho-

vedindsatsområdet fokuserer ligeledes på at undgå madspild og bedre udnyt-

telse af næringsstoffet fosfor i spildevandsslam.

7.3.1 Initiativer

Hovedindsatsområdet rummer 13 initiativer, der kortfattet er karakteriseret i Ta-

bel 9. I tabellen gennemgås de enkelte initiativer ift. muligheden for miljøvurde-

ring.

Tabel 9

Initiativer under hovedindsatsområdet Bedre udnyttelse af biomasse. Grøn

markering: Initiativet kan miljøvurderes. Gul markering: Initiativet angiver

en retning ift. miljøpåvirkninger. Rød markering: Initiativet kan ikke miljø-

vurderes.

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

5.1

Analyse af biomasse og bioraffinering

CØ Strategi

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

5.2

5.3

5.4

Videreførelse af Tænketank om forebyggelse af

madspild og fødevaretab

Frivillig aftale med fødevarebranchen

Madspildsjægere 2.0 i detailhandlen

–

faglig bistand

til at mindske madspild

Udvikling af internationale standarder for måling af

madaffald

National madspildsdag

Henteordning for madaffald fra husholdninger

Analyse og tiltag mhp. 20 pct. eller mere CO₂-

reduktion fra behandling af haveaffald

Skærpede grænseværdier for tungmetaller og fysi-

ske urenheder i madaffald til gødning

Ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald med

henblik på at fremme omstilling til cirkulær øko-

nomi

Ændring af bekendtgørelse om bioaske med henblik

på at recirkulere flere næringsstoffer

Skabe økonomisk incitament til genanvendelse af

fosfor fra spildevandsslam

Analyse af fremtidig slamhåndtering til gavn for

miljø og klima

Under afklaring

Regeringens vækstplan

for handel og logistik

Regeringens vækstplan

for handel og logistik

Under afklaring

EU Direktiv

Den politiske aftale/Pla-

nen

Planen

MST

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

”De grønne initiativer”

Syv initiativer fra hovedindsatsområdet Bedre udnyttelse af biomasse (”de

grønne initiativer”) vil indgå i miljøvurderingen

af Planen. Initiativerne og deres

konkrete forventede effekt er oplistet i Tabel 10 og kommenteret i teksten ne-

denfor. Initiativernes miljøpåvirkninger gennemgås i de efterfølgende afsnit

(7.3.2-7.3.6).

Tabel 10

Initiativ under hovedindsatsområdet Bedre udnyttelse af biomasse, der in-

kluderes i miljøvurderingen.

Nr.

Initiativ navn

Madspildsjægere 2.0 i detail-

handlen

–

faglig bistand til at

mindske madspild

Konkrete effekter

Mindre madspild i detailhandlen.

Kvantificering

Tilsvarende projekt for storkøk-

kener har vist stor effekt; 26 ud

af 34 storkøkkener opnåede en

gennemsnitlig reduktion i

madspild på 42%

(Miljøstyrelsen, 2018)

Indgår i baseline beregningerne i

MFVM (2020d)

En reduktion på 20% i 2030 sva-

rer til 32.000 ton CO₂/år

MFVM’s estimat ud fra Energisty-

relsen (2019).

Ikke kvantificeret

Henteordning for madaffald fra

husholdninger

Analyse og tiltag mhp. 20 pct. el-

ler mere CO₂-reduktion

fra be-

handling af haveaffald

Skærpede grænseværdier for

tungmetaller og fysiske urenhe-

der i madaffald til gødning

Madaffald flyttes fra forbrænding

til bioforgasning.

Implementering af tiltag til re-

duktion af CO₂-emissioner

fra

behandling af haveaffald

Lavere indhold af tungmetaller

og fysiske urenheder i de rest-

produkter fra behandling af mad-

affald, der anvendes på land-

brugsjord.

Potentielle ændringer af hvilke

biomasser der er egnet til for-

brænding og dermed ændringer i

Ændring af Bekendtgørelse om

biomasseaffald med henblik på at

fremme omstilling til cirkulær

økonomi

Ikke kvantificeret her (Miljøsty-

relsen undersøger behov for se-

parat miljøvurdering)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Nr.

Initiativ navn

Ændring af Bekendtgørelse om

bioaske med henblik på at recir-

kulere flere næringsstoffer

Skabe økonomisk incitament til

genanvendelse af fosfor fra spil-

devandsslam

Konkrete effekter

håndteringen af de berørte bio-

masser.

Der indsættes grænseværdier for

zink og kobber i bekendtgørelse

for afbrændt husdyrgødning og

det vurderes løbende, hvilke bio-

masser, hvis aske kan anvendes

til jordbrugsformål.

Øget genanvendelse af fosfor fra

spildevandsslam på landbrugs-

jord.

Kvantificering

Ikke kvantificeret her (Miljøsty-

relsen udarbejder separat miljø-

vurdering)

Ikke kvantificeret

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har initiativerne forskellige effekter.

Initiativ 90 fokuserer på at minimere madspild fra detailhandlen igennem en fo-

kuseret indsats af madspildsjægere (fødevarefaglige eksperter).

Når alle husholdninger, offentlige institutioner og virksomheder fremover skal

frasortere madaffald (initiativ 93), vil det betyde, at en væsentlig mængde mad-

affald fremover behandles på biogasanlæg i stedet for ved affaldsforbrænding.

På samme måde kan en ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald (initiativ

x) betyde en ændring i, hvilke biomasser der fremover forbrændes. Dette vil

sandsynligvis betyde en reduktion i mængderne til forbrænding.

Et økonomisk incitament til genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam (initia-

tiv 98) forventes at betyde, at en større del af fosforen i spildevandsslam ender

på landbrugsjord, da der vil være økonomisk incitament til at udvinde fosfor fra

den slamaske, der i dag deponeres. Dette betyder en højere genanvendelse af

fosforressourcen i spildevandsslammet.

Tre initiativer fokuserer på at reducere miljøpåvirkningerne fra affaldsbehandling

eller anvendelse af restprodukter herfra. Ift. initiativ 94 ses på tiltag, der kan re-

ducere klimapåvirkningen fra den nuværende behandling af haveaffald (kompo-

stering), f.eks. pyrolyse.

Initiativ 95 vil medføre skærpede grænseværdier for tungmetaller og synlige

urenheder i forbehandlet madaffald til biogasanlæg, hvor restproduktet efterføl-

gende anvendes på landbrugsjord. Da grænseværdierne for tungmetaller nu

kommer til at svare til grænseværdierne i Økologiforordningen, og grænsevær-

dierne for synlige urenheder skærpes, vil det sandsynligvis øge anvendelsen i

økologisk landbrug. Derudover vil de generelt mindske forureningen af land-

brugsjord, især ift. synlige urenheder (niveauet af tungmetaller i forbehandlet

madaffald er generelt lavt).

Indførelse af grænseværdier for zink og kobber i Bekendtgørelse om bioaske fra

afbrænding af husdyrgødning (initiativ 97) vil medføre en reduktion af udbring-

ningen af bioaske med disse tungmetaller på landbrugsjord. En samtidig revision

af listen over biomasser, hvis aske må anvendes til jordbrugsformål (samme ini-

tiativ), kan medføre ændringer i mængden af bioaske, der anvendes på land-

brugsjord, og dermed genanvendelse af de næringsstoffer, som findes i asken.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Miljøstyrelsen udarbejder en separat officiel miljøvurdering af de planlagte æn-

dringer af Bekendtgørelse om bioaske, som sendes i høring sammen med den

reviderede bekendtgørelse.

Hvis der i forbindelse med revision af Bekendtgørelse om biomasseaffald (se ini-

tiativ 96) ændres i kriterier for hvilke biomasser, der er egnede til forbrænding,

vil det ligeledes påvirke mængden af bioaske, der kan anvendes på landbrugs-

jord. Miljøstyrelsen vurderer separat, hvorvidt de planlagte ændringer i Biomas-

sebekendtgørelsen skal miljøvurderes, og gennemfører i givet fald den specifikke

miljøvurdering af ændringerne af bekendtgørelsen.

”De gule initiativer”

”De gule initiativer” gennemgås kort i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt ift.

afsnittene i Planen. For hvert afsnit vurderes kort, i hvilken retning initiativerne

vil trække og hvilke miljøpåvirkninger der kan tænkes at følge heraf.

Tabel 11

”De gule initiativer” fra hovedindsatsområdet

Bedre udnyttelse af bio-

masse.

Afsnit

(AP)

5.2

Initiativ navn

Videreførelse af Tænketank

om forebyggelse af madspild

og fødevaretab

Forventede effekter

Reduktion af madspild hos

bl.a. virksomheder

Forventede miljøpåvirkninger

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer, herunder sær-

ligt ressourceeffektivitet og

klima (kan ikke specificeres

på nuværende tidspunkt).

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer, herunder sær-

ligt ressourceeffektivitet og

klima (kan ikke specificeres

på nuværende tidspunkt).

5.2

Frivillig aftale med fødevare-

branchen

5.2

Udvikling af internationale

standarder for måling af

madaffald

Reduktion af madspild hos

bl.a. virksomheder (målsæt-

ning at dække 80% af føde-

varebranchen og reducere

madspildet hos de delta-

gende virksomheder med

50%).

Understøtte arbejdet med re-

duktion af madspild.

Positivt bidrag til en række

miljøfaktorer, herunder sær-

ligt ressourceeffektivitet og

klima (kan ikke specificeres

på nuværende tidspunkt).

Som det fremgår af tabellen, fokuserer ”de gule initiativer” i hovedindsatsområ-

det på at understøtte reduktion af madspild. Rækken af initiativer vurderes til-

sammen at trække i ”den rigtige retning” ift. påvirkning af miljøfaktorer, herun-

der særligt ressourceeffektivitet og klima. Hvilke faktorer der påvirkes, og på

hvilket niveau påvirkningen evt. måtte ligge, kan på nuværende tidspunkt ikke

specificeres yderligere.

7.3.2 Mindre affald

Initiativet med madspildsjægerne (initiativ 90) fokuserer på reduktion af

madspild og dermed affaldsminimering.

Dette initiativ suppleres af ”de gule initi-

ativer”, der alle er rettet imod reduktion af madspild.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

En reduktion af madspild vil spare naturressourcer og energi til produktion af fø-

devarer og dermed have en positiv påvirkning på en række miljøfaktorer, herun-

der særligt medføre en forøget

ressourceeffektivitet

og en reduktion af

klimapå-

virkningen.

7.3.3 Mere og bedre genanvendelse

Ved at indføre, at alle husholdninger, virksomheder og institutioner skal udsor-

tere madaffald, stiger mængden af madaffald til genanvendelse væsentligt. I

dag har ca. halvdelen af de danske kommuner separate ordninger for madaffald,

hvilket betyder, at mængden af madaffald fra husholdninger fremover kan for-

ventes fordoblet. Dertil kommer madaffald fra virksomheder og institutioner.

Det indsamlede madaffald skal behandles på de danske biogasanlæg. Derved

produceres biogas, som kan anvendes til energiproduktion. Dette skift i behand-

lingen medfører en lille

klimagevinst,

forudsat at der ikke er for store udlednin-

ger af metan fra biogasanlæggene.

Restprodukterne fra biogasbehandlingen anvendes som gødning på landbrugs-

jord. Herved udnyttes de næringsstoffer, som er i madaffaldet, hvilket påvirker

ressourceeffektiviteten

positivt.

Den øgede anvendelse af restprodukter fra behandling af madaffald kan øge risi-

koen for spredning af uønskede stoffer på landbrugsjord, hvilket kan have en

negativ påvirkning af

menneskers sundhed, jordbund og vand.

Miljøfremmede

stoffer, tungmetaller og synlige urenheder (herunder plastik) er reguleret i Af-

fald-til-jord-Bekendtgørelsen og grænseværdierne for synlige urenheder forven-

tes skærpet fremover (jf. initiativ 95). Den negative påvirkning fra anvendelsen

af restprodukterne vurderes derfor at være meget begrænset.

Ændringer i Bekendtgørelse om biomasseaffald ift. hvilke biomasser, der frem-

over må brændes (initiativ 96), kan få indflydelse på, hvilke biomasser der frem-

over vil anvendes på landbrugsjord. Dette kan påvirke miljøfaktorerne

menne-

skers sundhed, jordbund og vand.

Fokus for ændringerne i bekendtgørelsen er

dog omstilling til cirkulær økonomi og det formodes derfor, at der vil være fokus

på at forhindre negativ påvirkning fra anvendelsen af de specifikke biomasser.

Ændringer i Bekendtgørelse om bioaske vil betyde indførelse af grænseværdier

for zink og kobber og en løbende vurdering af hvilke biomasser der er egnede til

at asken kan anvendes til jordbrugsformål (initiativ 97). Disse ændringer vurde-

res at have en positiv virkning på

menneskers sundhed, jordbund og vand.

7.3.4 Reducereret affaldsforbrænding

I og med at alle husholdninger, virksomheder og institutioner skal udsortere

madaffald (initiativ 93), vil mængden af madaffald der tilføres affaldsforbræn-

dingsanlæg falde. Dette vil alt andet lige betyde et vist fald i emissioner til

luft

fra affaldsforbrænding og dermed en reduceret påvirkning af

menneskers sund-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

hed

fra udledning til luftmiljøet. Der vil ikke være en væsentlig reduktion i kli-

mapåvirkningen direkte fra affaldsforbrændingsanlægget, da forbrænding af

madaffald (i modsætning til plastik)

regnes som CO₂-neutralt.

En ændring af de potentielle biomasser, der ift. Bekendtgørelse om biomasseaf-

fald findes egnet til forbrænding (initiativ 96), kan medføre en reduktion i

mængderne af bioaffald der tilføres forbrændingsanlæg. Miljøpåvirkningen af

disse ændringer er dog afhængige af, hvilke biomasser der er tale om, og hvil-

ken behandlingsform der i stedet anvendes.

7.3.5 Reduceret påvirkning fra anden

affaldsbehandling/anvendelse

Gennemførelse af tiltag ift. reduktion af klimapåvirkning fra behandling af have-

affald (initiativ 94) vil medføre en reduceret

udledning af CO₂ fra disse aktivite-

ter og dermed en reduktion i påvirkningen af

klimaet.

Effekten vil afhænge af de

konkrete tiltag, der implementeres.

Ved at fastlægge skærpede grænseværdier for indholdet af tungmetaller og syn-

lige urenheder i det forbehandlede madaffald (initiativ 95), øges kvaliteten af

restprodukterne fra biogasanlæggene, bl.a. til gavn for anvendelsen på økologi-

ske landbrugsbedrifter. Dette kan medføre en positiv indvirkning på

menneskers

sundhed gennem et fald i tungmetaller i gødningslignende produkter, der tilføres

landbrugsarealer og samtidig bidrage til en forbedret

ressourceeffektivitet.

Tilføjelse af grænseværdier for zink og kobber i Bekendtgørelse om bioaske for

afbrændt husdyrgødning (initiativ 97) antages at føre til en reduceret forurening

af landbrugsjord med disse tungmetaller og dermed medføre en positiv indvirk-

ning på

menneskers sundhed.

Ændrede økonomiske incitamenter for genanvendelse af fosfor fra spildevands-

slam (initiativ 98) antages at medføre en øget indvinding af allerede produceret

fosfor og genanvendelse som gødningsprodukter. Dette vil medføre en positiv

påvirkning af naturskabte

materielle goder

gennem et reduceret behov for at

indvinde nye fosfor-ressourcer og forbedre

ressourceeffektivitet

for så vidt angår

allerede producerede fosfor-produkter. Fosfor er en begrænset ressource, der

samtidig er essentiel for plantevækst og det er derfor af stor samfundsøkono-

misk betydning at sikre så effektiv en fosforgenanvendelse som muligt.

7.3.6

Opsamling

Samlet set vurderes hovedindsatsområdet Bedre udnyttelse af biomasse at med-

føre en positiv påvirkning af miljøfaktorerne

menneskers sundhed, luft, klima,

materielle goder og ressourceeffektivitet.

Risikoen for negativ påvirkning af

menneskers sundhed, jordbund og vand

fra øget anvendelse af biomasser til

jordbrugsformål vurderes at være relativt lille, da der samtidig indføres stren-

gere regulering på området.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

7.4

Bæredygtigt byggeri

Dette hovedindsatsområde fokuserer på den stigende mængde byggeaffald som

bidrager markant til miljø- og klimabelastningen. Større byggeaktivitet kræver

større forbrug af energi-, vand- og naturressourcer. Derfor skal der gennemføres

indsatser som reducerer forbruget af nye ressourcer, og som samtidig sikrer, at

flere materialer fra nedrivningsprojekter genbruges og/eller genanvendes. Der-

udover er det væsentligt at undgå problematiske stoffer i nyt byggeri for at sikre

materialernes senere genanvendelse og optimere udnyttelsen af naturressour-

cer, blandt andet ved at bygge med fokus på kvalitet, fleksibilitet og lang levetid

samt brug af genanvendte og biobaserede materialer.

7.4.1 Initiativer

Dette hovedindsatsområde indeholder 16 initiativer, der fremgår af Tabel 10. I

tabellen gennemgås de enkelte initiativer ift. muligheden for miljøvurdering.

Tabel 12

Initiativer under hovedindsatsområdet Bæredygtigt byggeri. Grøn marke-

ring: Initiativet kan miljøvurderes. Gul markering: Initiativet angiver en

retning ift. miljøpåvirkninger. Rød markering: Initiativet kan ikke miljøvur-

deres.

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

100

101

102

103

104

105

6.1

6.2

6.3

Strategi for bæredygtigt byggeri

Livscyklusberegninger og reduceret brug af virgine

råstoffer til anlæg af veje

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

Implementering af den frivillige bæredygtigheds-

klasse i bygningsreglementet

Udarbejdelse af modeller for et standardiseret byg-

ningspas

Langsigtet renoveringsstrategi

CØ Strategi

Vejdirektoratet

CØ Strategi

TRM

CØ Strategi og Stra-

tegi for digitalt byggeri

Klimaaftale for energi

og industri samt afta-

len om grøn renove-

ring af almene boliger

Klimaaftale for energi

og industri

Den politiske af-

tale/Planen

Planen

CØ-strategi

Den politiske af-

tale/Planen

Den politiske af-

tale/Planen

106

107

108

109

110

111

112

6.3

6.4

6.5

Digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen

Krav om standardiserede nedrivningsplaner og

kompetence krav til selektiv nedrivning af bygnin-

ger

Fastsættelse af nationale grænseværdier for proble-

matiske stoffer i beton og tegl

Krav om sortering af asfalt samt opdateret asfaltcir-

kulære

Entydige regler og bedre sporbarhed for byggeaf-

fald

Øget sporbarhed på håndteringen af affald fra vind-

møllevinger

Ny regulering af jord som er affald

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

”De grønne initiativer”

Fem initiativer fra hovedindsatsområdet Bæredygtigt byggeri (”de

grønne initia-

tiver”) vil indgå i miljøvurderingen.

Initiativerne og deres konkrete forventede

effekter er oplistet i Tabel 13 og kommenteret i teksten nedenfor. Initiativernes

miljøpåvirkninger gennemgås i de efterfølgende afsnit (7.4.2-7.4.5).

Tabel 13

Initiativ under hovedindsatsområdet Bæredygtigt byggeri, der inkluderes i

miljøvurderingen.

Nr.

103

Initiativ navn

Implementering af den frivillige

bæredygtighedsklasse i byg-

ningsreglementet

Krav om standardiserede nedriv-

ningsplaner og kompetence krav

til selektiv nedrivning af bygnin-

ger

Fastsættelse af nationale græn-

seværdier for problematiske

stoffer i beton og tegl

Konkrete effekter

Mere bæredygtighed i byggeriet

ift. opførelse, vedligeholdelse og

drift. Effekter på bl.a. klima, res-

sourceforbrug og indeklima.

Mere og bedre genanvendelse af

materialer fra nedrivning. Effek-

ter på bl.a. klima og ressource-

forbrug.

Ensretning af håndtering og nyt-

tiggørelse af beton og tegl. På-

virkning af kvaliteten i genan-

vendelsen og spredning af pro-

blematiske stoffer.

Større udbud af slidlag til genan-

vendelse og dermed et marked

for denne genanvendelse. Hø-

jere kvalitet end ved genanven-

delse af det hele til bærelag.

Øget incitament til bedre kvalitet

i genanvendelsen.

Kvantificering

Ikke kvantificeret.

107

Ikke kvantificeret.

108

Ikke kvantificeret.

109

Krav om sortering af asfalt samt

opdateret asfaltcirkulære

Ikke kvantificeret.

110

Entydige regler og bedre spor-

barhed for byggeaffald

Ikke kvantificeret.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har initiativerne forskellige effekter.

Initiativ 103 og 107 har fokus på at implementere mere bæredygtighed i hhv.

nybyggeri og ved nedrivning. For nybyggeri skal implementeres en frivillig bære-

dygtighedsklasse i bygningsreglementet efter en 2-årig testfase, hvor klassifika-

tionen afprøves på konkrete byggeprojekter. Bæredygtighedsklassen fokuserer

på hele byggeriets livscyklus (opførelse, vedligeholdelse og drift) og inkluderer

bl.a. krav om dokumentation af effekter vha. LCA (livscyklusanalyser). For ned-

rivning indføres krav om standardiseret nedrivning, så værdifulde materialer i

højere grad kan genbruges og genanvendes.

Initiativ 108, 109 og 110 har til formål at understøtte mere og bedre genanven-

delse af bygge- og anlægsaffald via ændringer i de juridiske rammebetingelser,

som bl.a. betyder fastlæggelse af regler på nationalt plan og dermed et mere

samlet, homogent og gennemskueligt marked for genanvendelse af beton, tegl,

asfaltkomponenter mm. Som en del af initiativ 110 skal der fremover indberet-

tes med forskellige koder i ADS i.f.t. om affaldet genanvendes eller nyttiggøres

som ”anden endelig materialenyttiggørelse”.

Dette formodes at motivere bran-

chen til at øge kvaliteten i genanvendelsen og direkte genbrug af komponenter

og materialer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

”De gule initiativer”

Der er ingen

”gule initiativer”

under hovedindsatsområdet Bæredygtigt byggeri.

7.4.2 Mindre affald

Øget bæredygtighed i byggeriet i forbindelse med såvel nybyggeri (initiativ 103)

som nedrivning (initiativ 107) vil bl.a. fokusere på øget genbrug og mere effek-

tiv udnyttelse af materialer og ressourcer. Dette vil have en positiv indvirkning

på affaldsmængden fra sektoren (affaldsminimering), spare naturressourcer og

energi til produktion af nye produkter/materialer og dermed have en positiv på-

virkning på miljøfaktorerne de naturskabte

materielle goder,

en forøget

ressour-

ceeffektivitet

gennem en bedre udnyttelse af allerede producerede materialer og

en reduktion af

klimapåvirkningen.

7.4.3

Mere og bedre genanvendelse

Alle initiativer i Tabel 13 har fokus på at flere materialer kan genbruges og gen-

anvendes i stedet for at gå til forbrænding eller deponering. Man ønsker en mere

tydelig skelnen imellem genbrug, genanvendelse og anden endelig materialenyt-

tiggørelse for at motivere til øget kvalitet i genanvendelsen. Samtidig er der fo-

kus på at undgå, at skadelige stoffer recirkuleres til fare for befolkningen og

menneskers sundhed.

Initiativerne vurderes således at have en positiv effekt på

menneskers sundhed,

jordbund,

grundvand,

klima, materielle goder

ressourceeffektivitet.

Effekter-

nes størrelse afhænger dog i høj grad af den konkrete udformning og implemen-

tering af de enkelte initiativer.

7.4.4 Affaldsforbrænding og deponering

Initiativernes formål er generelt at øge bæredygtigheden i byggesektoren, her-

under øge genbrug og genanvendelse. Det antages derfor, at den samlede effekt

vil medføre en reduktion af behovet for affaldsforbrænding og deponering af af-

fald fra sektoren. Der er dog samtidig et fokus på at forhindre spredningen af

skadelige stoffer fra affaldet, hvilket i en overgangsperiode kan øge behovet for

hhv. affaldsforbrænding og deponering af komponenter og materialer, der er

uegnede til genanvendelse. På sigt vil den øgede bæredygtighed i byggeriet gøre

denne udfordring mindre, men da levetiden af bygningsmassen er relativt høj,

vil det vare længe, før alle skadelige stoffer er ”ude af systemet”.

7.4.5 Opsamling

Samlet set vurderes hovedindsatsområdet Bæredygtigt byggeri at medføre en

positiv påvirkning på miljøfaktorerne

menneskers sundhed

gennem en gradvis

udfasning af farlige stoffer i byggeriet,

materielle goder

gennem et reduceret

ressourcetræk på nye ressourcer, positiv påvirkning af

jordbund/ vand

og øget

ressourceeffektivitet

gennem en øget/forbedret genbrug/genanvendelse af ma-

terialer og reduceret påvirkning af

klima

gennem generelt mere bæredygtigt

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

byggeri, herunder mindre og mere miljøvenligt materialeforbrug og mere gen-

brug/genanvendelse.

7.5

Plastik i en cirkulær økonomi

Dette hovedindsatsområde fokuserer på de mange tekniske og miljømæssige

problemstillinger forbundet med plastik, blandt andet udvikling og design af pla-

stikprodukter så de er mindre sammensatte og bedre egnede til genanvendelse,

bedre teknologiske løsninger i forhold til sortering og mindre indhold af proble-

matiske stoffer i produkterne. Der skal sættes bredt ind i relation til problemstil-

lingerne omkring plastik, og danske virksomheder skal gå forrest i udviklingen af

bæredygtige plastikløsninger og cirkulære forretningsmodeller.

7.5.1 Initiativer

Hovedindsatsområdet indeholder 14 initiativer, der fremgår af Tabel 14. I tabel-

len gennemgås de enkelte initiativer ift. muligheden for miljøvurdering.

Tabel 14

Initiativer under hovedindsatsområdet Plastik i en cirkulær økonomi. Grøn

markering: Initiativet kan miljøvurderes. Gul markering: Initiativet angiver

en retning ift. miljøpåvirkninger. Rød markering: Initiativet kan ikke miljø-

vurderes.

Nr.

Afsnit (Pla-

nen)

Initiativ (titel)

Forankring

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

7.1

7.2

7.3

7.4

Forbud mod markedsføring af visse engangsplastik-

produkter

Mål om 50 pct. reduktion af visse take-away embal-

lager af plastik

Nationalt Plastikcenter

Sektorsamarbejder indenfor landbrug og byggeri,

restauration og detailbranchen

Forum for emballageplastik

Dedikeret dansk indsats i den europæiske plastik-

pagt

Forskningsmission om cirkulær økonomi med fokus

på plastik og tekstiler

Realisering af engangsplastikdirektivets krav om

brug af 25 pct. genanvendt plastik i plastikflasker i

2025 og om 30 pct. i 2030

Realisering af engangsplastikdirektivets mål om

særskilt indsamling af drikkeflasker

Henteordning for plastikaffald hos husholdningerne

Krav om minimum 60% reel genanvendelse af pla-

stikaffald fra husholdninger

Udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der in-

deholder plastik

Viden om af mikroplast i spildevandsslam

Forskningsnetværk om mikroplast

SUP-Direktiv

Den politiske aftale/Pla-

nen

Plastikhandlingsplan

Den politiske aftale/Pla-

nen

Plastikhandlingsplan

Grøn forskningsstrategi

SUP-Direktiv

Den politiske aftale/Pla-

nen

Den politiske aftale/Pla-

nen

SUP-Direktiv

Plastikhandlingsplan

Plastikhandlingsplanen

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

”De grønne initiativer”

Ni initiativer fra hovedindsatsområdet Plastik i en cirkulær økonomi (”de

grønne

initiativer”) vil indgå i miljøvurderingen.

Initiativerne og deres konkrete forven-

tede effekt er oplistet i Tabel 15 og kommenteret i teksten nedenfor. Initiativer-

nes miljøpåvirkninger gennemgås i de efterfølgende afsnit (7.5.2-7.5.5).

Tabel 15

Initiativ under hovedindsatsområdet Plastik i en cirkulær økonomi, der in-

kluderes i miljøvurderingen.

Nr.

113

Initiativ navn

Forbud imod markedsføring af

visse engangsplastikprodukter

Konkrete effekter

Plastprodukterne fjernes fra mar-

kedet og indgår dermed heller

ikke længere i affaldsmæng-

derne. En andel vil substitueres

af andre produkter/materialer.

Affaldsminimering og mindre

plast i naturen.

Affaldsminimering

Kvantificering

1.300 tons plastik skal ikke læn-

gere forbrændes (MFVM, 2020d)

114

Mål om 50% reduktion af visse

take-away emballager af plastik

Sektorsamarbejder indenfor

landbrug og byggeri, restauration

og detailbranchen

116

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Landbrug: 50% genanvendelse i

2025 og 80% i 2030.

Bygge- og anlægssektoren: 25%

genanvendelse i 2025 og 75% i

2030.

Mere forskning indenfor genan-

vendelse og reduktion af plastik-

affald. Målsætning om reduktion

og øget genanvendelse af plast-

affald.

Bedre marked for genanvendt

plastik.

1.800 tons reduktion af plastikaf-

fald årligt frem imod 2026

(MFVM, 2020d)

Landbrug: 9.000 tons plastikaf-

fald/år flyttes fra forbrænding til

genanvendelse i 2030.

Bygge- og anlægssektor: 15.000

tons plastik, flyttes fra forbræn-

ding til genanvendelse (MFVM,

2020d)

Kan endnu ikke kvantificeres.

119

Forskningsmission om cirkulær

økonomi med fokus på plastik og

tekstiler

120

Realisering af engangsplastikdi-

rektivets krav om brug af 25 pct.

genanvendt plastik i plastikfla-

sker i 2025 og om 30 pct. i 2030

Henteordning for plastikaffald

hos husholdningerne

Krav om minimum 60% reel gen-

anvendelse af plastikaffald fra

husholdninger

Udvidet producentansvar for fi-

skeredskaber, der indeholder

plastik

Ikke kvantificeret

122

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Øget genanvendelse og mindre

affaldsforbrænding.

Bedre indsamling af fiskeredska-

ber og dermed mindre affald i

naturen, mindre affaldsforbræn-

ding og mere genanvendelse.

123

124

Kvantificeret under hovedind-

satsområde Mere og bedre gen-

anvendelse (initiativ x).

3.000 tons plastikaffald/år flyttes

fra forbrænding til genanven-

delse (MFVM, 2020d)

Ikke kvantificeret for danske for-

hold.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, fokuserer alle de beskrevne initiativer på

plastikaffald. Initiativ 113 og 114 fokuserer på reduktion af engangsplastik, her-

under emballage. Dette vil, i det omfang det lykkes at reducere forbruget, resul-

tere i affaldsminimering (herunder reduktion af affaldsforbrænding) og mindre

plast i naturen. Det er dog usikkert, i hvilken grad produkterne vil blive erstat-

tede med andre produkter, hvis miljøpåvirkning afhænger af materiale, mængde

og håndtering.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Initiativ 122 vil øge indsamlingen af plastikaffald fra husholdninger, Initiativet er

tidligere beskrevet under hovedindsatsområdet Mere og bedre genanvendelse.

Som en del af initiativ 116 er der fastsat ambitiøse mål for udsortering af pla-

stikaffald fra landbrug og byggesektoren. Det vil kræve en væsentlig indsats fra

sektorerne at nå disse mål. Som en del af forudsætningerne for kvantificeringen

af mængden af plastik til genanvendelse antages stærkt faldende tabsrater for

behandlingen af plastikaffald således, at der fra 2030 antages en tabsrate på

kun 25% (ca. en halvering af den nuværende tabsrate for plast generelt). Så-

danne lave tabsrater vil stille store krav til såvel plastikaffaldets kvalitet som

teknologien på sorteringsanlæggene. Dette medfører en væsentlig usikkerhed i

kvantificeringen af, hvor meget plastik der reelt kan flyttes fra forbrænding til

genanvendelse.

Initiativ 116 indeholder ikke specifikke målsætninger for restaurations- og de-

tailsektorerne (ud over initiativ 117).

Initiativ 119 indeholder Uddannelses- og Forskningsministeriets grønne forsk-

ningsstrategi, hvor en af Regeringens fire ”grønne missioner” i 2021 er ”Genan-

vendelse og reduktion af plastikaffald”

(Uddannelses- og Forskningsministeriet,

2020). Man ønsker at fokusere forskningen på dette emne for at sikre affaldsre-

duktion og bedre sortering af genanvendelse. Initiativ 123 fokuserer ligeledes på

bedre genanvendelse af plastik ved at sætte mål for reduktion af tabsraten i be-

handlingen.

Realisering af Engangsplastikdirektivets krav om øget brug af genanvendt plastik

i plastikflasker (initiativ 120) skal understøtte markedet for genanvendt plastik,

imens udvidet producentansvar for fiskeredskaber (initiativ 124) både fokuserer

på at reducere affald i naturen og øge genanvendelsen af plastik.

”De gule initiativer”

”De gule initiativer” gennemgås kort i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt ift.

afsnittene i Planen. For hvert afsnit vurderes kort, i hvilken retning initiativerne

vil trække og hvilke miljøpåvirkninger der kan tænkes at følge heraf.

Tabel 16

Afsnit

(AP)

7.3

Initiativ navn

Realisering af engangsplastikdi-

rektivets mål om særskilt indsam-

ling af drikkeflasker

”De gule initiativer” fra hovedindsatsområdet

Plastik i en cirkulær økonomi.

Forventede effekter

Danmark har allerede opfyldt

denne målsætning via pantordnin-

gen.

Forventede miljøpåvirkninger

Ingen effekt.

Der er kun ét gult initiativ under dette hovedindsatsområde. Som det fremgår

af tabellen, vil dette initiativ sandsynligvis ikke have nogen effekt, da målsæt-

ningen allerede er opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

7.5.2

Mindre affald

Forbuddet imod markedsføring af visse engangsplastikprodukter (initiativ 113)

fra Engangsplastik-Direktivet har til formål at minimere mængden af affald i na-

turen og i affaldssystemet. Effekten af dette initiativ er for Danmarks vedkom-

mende estimeret til ca. 1.300 tons affald/år, der fjernes fra affaldsforbrænding

(også medregnet under hovedindsatsområde Mere og bedre genanvendelse)

(MFVM, 2020d). Hvorvidt de enkelte produkter reelt forsvinder (affaldsminime-

ring), eller erstattes af produkter af andre materialer (pap, metal mm.), er me-

get usikkert og vil betyde en del for den reelle miljøeffekt af initiativet.

Initiativet vedr. 50% reduktion af visse take-away emballager af plastik (initiativ

114) bidrager til affaldsminimeringen. Effekten af dette initiativ er estimeret til

ca. 1.800 tons plastikaffald/år (MFVM, 2020d).

Uddannelses- og Forskningsministeriets grønne forskningsstrategi (initiativ 119)

har fokus på reduktion af plastaffaldet via forskning og udvikling (Uddannelses-

og Forskningsministeriet, 2020).

Selvom der er væsentlig usikkerhed om effekternes størrelse i.f.t. affaldsmini-

mering, vurderes det, at Planens initiativer under hovedindsatsområdet Plastik i

en cirkulær økonomi samlet set vil bidrage til minimering af mængden af plast-

affald. Dette vil spare naturressourcer og energi til produktion af produkter/ma-

terialer og dermed have en positiv påvirkning på en række miljøeffekter, herun-

der et reduceret behov for at indvinde naturskabte

materielle

goder (råstoffer),

en forbedret

ressourceeffektivitet

gennem genanvendelse af allerede produce-

rede varers ressourcer og mindre påvirkning af

klimaet

pga. sparet produktion

af nye produkter.

7.5.3 Mere og bedre genanvendelse

Initiativerne i hovedindsatsområdet Plastik i en cirkulær økonomi vil medføre

øget indsamling af plastikaffald til genanvendelse. Initiativerne spiller tæt sam-

men med de andre hovedindsatsområder, særligt Mere og bedre genanvendelse,

men også Bæredygtigt byggeri og Mindre affald og bedre udnyttelse af naturres-

sourcerne. Samlet for de tre hovedindsatsområder er estimeret, at ca. 177.000

tons plastikaffald fjernes fra forbrænding, enten pga. affaldsminimering eller

(langt hovedparten) øget genanvendelse (MFVM, 2020d). Hertil kommer en an-

tagelse om at de implementerede initiativer tilsammen vil medføre synergieffek-

ter, der vil medføre udsortering af yderligere 67.000 tons plastik (MFVM,

2020d).

Denne type af kvantificeringer vil altid være behæftet med usikkerheder og er

meget afhængige af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne og

hvorledes det enkelte initiativ konkret implementeres. Særligt er der usikkerhe-

der forbundet med de effekter, der er afhængige af borgernes adfærd ved im-

plementering af de mange nye tiltag ift. husholdningernes affaldsordninger.

Dette betyder også, at det på nuværende tidspunkt er meget vanskeligt at kvan-

tificere f.eks. synergieffekter imellem de enkelte initiativer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

I.f.t. sektorsamarbejdet med bygge- og anlægssektoren og landbruget er der

opstillet meget ambitiøse målsætninger, som vil kræve en stor indsats fra sekto-

rernes aktører at indfri. Dette bidrager til usikkerheden på de estimerede mæng-

der. Den politiske aftale indeholder dog en formulering om, at hvis målsætnin-

gerne ikke imødekommes fra de enkelte sektorer, vil det udløse yderligere tiltag

overfor de enkelte sektorer.

Som en del af forudsætningerne for kvantificeringen af mængden af plastik til

genanvendelse antages stærkt faldende tabsrater for behandlingen af plastikaf-

fald fra bygge-og anlæg, landbrug og virksomheder. Tabsraterne antages såle-

des at falde fra de nuværende ca. 54% til hhv. 25% for landbrug og bygge/an-

læg og 15% for emballageplast fra husholdninger og virksomheder i 2030. Så-

danne lave tabsrater vil stille krav til en voldsom udvikling i såvel plastikaffal-

dets kvalitet som teknologien der bringes i anvendelse på sorteringsanlæggene.

Desuden kan der være en risiko for, at det store fokus på tab i behandlingskæ-

den kan medføre en lavere kvalitet af de produkter, der kommer ud af genan-

vendelsen (se også afsnit 7.2.3). Antagelserne om de faldende tabsrater bidra-

ger derfor væsentligt til usikkerheden i kvantificeringen af, hvor meget plastik

der reelt kan flyttes fra forbrænding til genanvendelse.

I forskningsstrategien (initiativ 118)

estimeres, at ”teknologier og løsninger” vil

kunne reducere mængden af plastikaffald til forbrænding med 72.000 tons/år

Det anføres dog, at dette estimat er behæftet med meget stor usikkerhed og

estimatet er derfor ikke refereret i Tabel 15.

På denne baggrund er der således en væsentlig usikkerhed om mængderne af

plastik der flyttes fra forbrænding til genanvendelse, men ikke usikkerhed i det

overordnede billede af, at mere plastik vil gå til genanvendelse og mindre til for-

brænding. Den øgede genanvendelse vurderes samlet set at medføre en positiv

påvirkning af

ressourceeffektiviteten.

Ligeledes vurderes den øgede genanven-

delse at medføre en væsentlig reduktion i påvirkningen af en række andre miljø-

faktorer, herunder

klima,

pga. sparede miljøomkostninger til produktion af ny

plastik. En væsentlig del af de miljømæssige gevinster vil sandsynligvis ligge i

udlandet, da sortering og oparbejdning af plastik i dag primært sker i udlandet.

7.5.4 Reduceret affaldsforbrænding

Det er estimeret, at initiativerne under hovedindsatsområdet Plastik i en cirku-

lær økonomi sammen med de øvrige hovedindsatsområder årligt flytter op til

177.000 tons plastik fra forbrænding (se afsnit 7.5.3). Dette vil medføre en re-

duktion i emissioner til

luft

fra affaldsforbrændingsanlæg og dermed en reduce-

ret påvirkning af

menneskers sundhed.

Derudover vil der være en væsentlig re-

duktion i klimapåvirkningen fra affaldsforbrændingsanlæg, da forbrænding af

plast

frigiver CO₂.

Opdateret ift. kilden, som anfører 53.000 tons/år (Uddannelses- og

Forskningsministeriet, 2020)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

7.5.5 Opsamling

Samlet set vurderes hovedindsatsområdet Plastik i en cirkulær økonomi at med-

føre en positiv påvirkning af miljøfaktorerne

menneskers sundhed, luft, materi-

elle goder, ressourceeffektivitet

klima.

7.6

7.6.1

Kvantificerede effekter

Luftforurening

Affaldsforbrænding

Det daværende Miljø- og Fødevareministerie har som led i udarbejdelsen af Pla-

nen estimeret de forventede reduktioner i luftforurening (udledning af NO

SO₂)

fra affaldsforbrænding

ved implementering af de initiativer, der var en del

af den politiske aftale i juni 2020.

Reduktionerne er beregnet som de ændringer, der kan tilskrives differencen

mellem affaldsmængderne i baseline og ved gennemførelse af initiativerne i Kli-

maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. For perioden 2031-2050

er beregningerne gennemført som nøgletalsberegninger baseret på de faktiske

samlede gennemsnitlige emissioner per ton forbrændt affald på danske forbræn-

dingsanlæg i 2017. Dvs. at der kun indregnes direkte emissioner fra forbræn-

dingsanlæggene. Effekter fra ændrede udledninger i energisystemet som følge

af reduceret affaldsforbrænding indregnes kun for perioden frem til 2030, da

denne effekt herefter bliver for usikker (MFVM, 2020b).

Som det fremgår af Tabel 17, er effekten af tiltagene i Planen estimeret til en re-

duceret påvirkning af luftmiljøet ift. baseline situationen i størrelsesordenen 450

tons NO

/år og 35

tons SO₂/år

for perioden fra 2031 og frem.

Tabel 17

Årlig ændring i udledninger af NO

SO₂

sammenlignet med baseline si-

tuationen som følge af de initiativer i Planen, der stammer fra en politiske

aftale fra juni 2020. Negativt fortegn indikerer reduceret udledning. Kilde:

MFVM (2020b).

2021

0,1

0,0

2031

-424

-30

2040

-460

-33

2050

-500

-36

(t/år)

SO₂ (t/år)

Effekten af de øvrige initiativer i Planen er ikke kvantificeret, ligesom reduktion

af andre emissioner end NO

og SO₂

fra affaldsforbrænding ikke er kvantificeret.

Transport og sortering

Det daværende Miljø- og Fødevareministerie har ligeledes foretaget estimater af

den ændrede udledning af partikler, NO

og SO₂

fra transport og sortering

for de

initiativer i Planen, som indgår i den politiske aftale fra juni 2020. Resultaterne

fremgår af nedenstående tabel.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Tabel 18

Årlig ændring i udledninger af partikler, NO

og SO₂ fra transport og sorte-

ring af affald som følge af de initiativer i Planen, der stammer fra en politi-

ske aftale fra juni 2020. Negativt fortegn indikerer reduceret udledning.

Kilde: MFVM, (2020b)

2020

0,0

2031-2050

3,2

71,6

0,1

Partikler (t/år)

(t/år)

SO₂ (t/år)

Effekten af transporten for de øvrige initiativer i Planen er ikke kvantificeret.

7.6.2 Klima

Energistyrelsen har beregnet klimaeffekterne af initiativerne knyttet til den poli-

tiske aftale fra juni 2020 (Energistyrelsen, 2020). Heri antages, at energisyste-

met i Danmark efter 2030 ikke længere har væsentlige bidrag fra fossile

brændsler og dermed er forbrændingsanlæggenes energieffektivitet i klimamæs-

sig sammenhæng ikke længere væsentlig.

Energistyrelsens beregninger af klimaeffekten indregner de direkte

CO₂-

emissioner fra affaldsforbrænding

samt ændringer i energisystemet som følge af

reduceret affaldsforbrænding for perioden frem til 2030 (Energistyrelsen, 2020).

Beregningerne er baseret på det daværende Miljø- og Fødevareministeries esti-

mater af hvor meget affald (særligt plastik) man forventer, at de enkelte initiati-

ver kan flytte fra forbrænding til genanvendelse (MFVM, 2020d). Nedenstående

tabel viser Energistyrelsens estimerede klimaeffekt af de af Planens initiativer,

der stammer fra den politiske aftale fra juni 2020.

Tabel 19

Årlig CO₂-reduktion

fra forbrænding af affald (sammenlignet med baseline

situationen) som følge af de initiativer i Planen, der stammer fra en politi-

ske aftale fra juni 2020. Kilde: (Energistyrelsen, 2020).

2025

CO₂-reduktion

(mio. tons CO₂-ækv./år)

0,1

2030

0,71

2040

0,8

2050

1,0

Energistyrelsen (2020) estimerer således, at de af Planens initiativer, der stam-

mer fra den politiske aftale fra juni 2020, medfører en årlig reduktion af CO₂-

udledninger sammenlignet med baseline situationen i størrelsesordenen 0,7 mio.

t CO₂/år i 2030. Denne reduktion stiger til 0,8 mio. t/år i 2040 og 1,0 mio.

t/år i

2050.

Der er væsentlige usikkerheder på kvantificeringen af effekterne, primært fordi

effekten ift. flytning af affaldsmængder (herunder plastik) fra forbrænding til

genanvendelse vil være meget afhængig af, hvordan de enkelte initiativer præ-

cist implementeres. Derudover er kun udvalgte initiativer kvantificeret og kvan-

tificeringen dækker kun en del af effekterne. F.eks. er effekterne ved sparet pro-

duktion pga. øget genbrug og genanvendelse (substitutionseffekter) udeladt).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Det daværende Miljø- og Fødevareministerie har estimeret den ændrede udled-

ning af

CO₂ fra transport og sortering

i forbindelse med øget genanvendelse som

følge af initiativer der stammer fra den politiske aftale fra juni 2020. Disse esti-

mater viser en forøget

CO₂-udledning på ca. 0,01 mio. tons CO₂/år i 2030 sam-

menlignet med baseline situationen.

7.7

Samlede påvirkninger af miljøfaktorer

Menneskers sundhed og luft

7.7.1

Samlet set vurderes Planens initiativer at medføre en positiv påvirkning af men-

neskers sundhed og luft, hvilket primært skyldes reducerede udledninger til luft

fra affaldsforbrændingsaktiviteter.

Samlet set er der estimeret en reduceret udledning for NO

og SO₂ på hhv.

450

og 35 tons/år som en beregnet følge af de af Planens initiativer, der indgår i den

politiske aftale fra juni 2020. Hertil kommer reduktion fra Planens andre initiati-

ver og reduktion af andre emissioner fra affaldsforbrænding, f.eks. tungmetaller,

dioxiner mv., som ikke er kvantificerede her.

Derudover vil der være substitutionseffekter, som følge af øget genbrug/genan-

vendelse og dermed mindsket produktion af jomfruelige produkter (papir, pap,

plastik, metal osv.). En del af disse effekter vil realiseres i udlandet. Effekter ved

sparet produktion pga. øget genbrug og genanvendelse (substitutionseffekter)

er heller ikke er kvantificerede her. Den stigende påvirkning fra øget transport

vurderes at være på et væsentligt lavere niveau end de samlede påvirkninger og

kan dermed ikke ændre det samlede billede.

Ud over effekterne fra mindre affaldsforbrænding og øget genanvendelse er der

også en række andre initiativer, der påvirker menneskers sundhed. Der er ikke

umiddelbart initiativer, der trækker den modsatte vej, dvs. vil medføre væsent-

lig øget negativ påvirkning af menneskers sundhed og luftmiljøet.

Det er samlet vurderingen, at Planen kan medføre en betydelig positiv indvirk-

ning på luftmiljøet gennem en reduktion af udledningerne fra forbrændingsinitia-

tiver. Dette vil ligeledes medføre en væsentlig positiv indvirkning på menneskers

sundhed, hvor dårlig luftkvalitet i perioden 2016-2016 har forårsaget op til

4.200 for tidlige dødsfald i Danmark (DCE, 2019).

7.7.2 Jordbund og vand

Samlet set vurderes Planens initiativer at medføre en positiv påvirkning af jord-

bund og grundvand igennem en stærkere regulering af hhv. anvendelse af bio-

masser til jordbrugsformål. Påvirkningen fra denne styrkede regulering vurderes

at være større end påvirkningen fra øget anvendelse af biomasser til jordbrugs-

formål. Dette skyldes til dels, at størstedelen af den øgede anvendelse skyldes

øgede mængder af madaffald, hvor niveauet af uønskede stoffer typisk er lavt.

En undtagelse er dog synlige urenheder, herunder plastik, der er uønsket på

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

markerne. Grænseværdien for synlige urenheder forventes dog skærpet frem-

over.

Indholdet af problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald, der nyttiggøres, vil

fremover reguleres ensartet på nationalt niveau. Denne ændrede regulering kan

påvirke spredningen af uønskede stoffer til det omgivende miljø. Det forventes

dog at en væsentlig påvirkning af jord og grundvand vil være begrænset. Da de

nationale grænseværdier endnu ikke er fastlagt, er det endnu ikke muligt at vur-

dere påvirkningen af omgivelserne yderligere.

7.7.3 Klima

Samlet set vurderes Planens initiativer at medføre en væsentlig positiv påvirk-

ning af klimaet gennem en betydelig reduktion af CO₂ udledningerne fra især

forbrændingsaktiviteter. Dette skyldes primært mindre forbrænding af plastik,

øget genbrug/genanvendelse, bedre behandlingsteknologi og øget bæredygtig-

hed, bl.a. i byggeriet.

Samlet set har Energistyrelsen (2020)

estimeret en reduceret CO₂-udledning

på

ca. 700.000 tons/år i 2030 som følge af Planens initiativer. Heri indgår kun re-

duktion fra mindre affaldsforbrænding og transport, men ikke de substitutionsef-

fekter, som følger af mindsket produktion af jomfruelige produkter (papir, pap,

plastik, metal osv.). Disse tiltag vil til dels realiseres i udlandet ved oparbejdning

og produktion af nye materialer.

Reduktionen

af udledninger af CO₂ fra reduceret affaldsforbrænding er væsent-

ligt større end den forventede stigende påvirkning pga. øget transport til kørsel

af affald til behandlingsanlæg i Danmark og i udlandet.

7.7.4

Materielle goder

Planens indvirkning på materielle goder er ligeledes overordnet positiv.

Planen medfører en forøgelse af værdien af affald, og medfører samtidig en re-

duktion i anvendelsen af naturskabte materielle goder som mineralske og andre

ressourcer til produktion. Reduktionen i anvendelsen af de naturskabte ressour-

cer sker gennem en forøget genanvendelse af stof- og materialestrømme i af-

fald. Dette gælder både materialer til materialenyttiggørelse (papir, pap, pla-

stik, metal mv.) og gødningsprodukter fra biomasse (madaffald og spildevands-

rensning).

Der er en væsentlig usikkerhed i opgørelsen af mængden af affald, der kan flyt-

tes fra forbrænding til genanvendelse. Samlet set forventes det dog på sigt at

være tale om betydelige omfordelinger af værdier mellem affaldsressourcer og

naturressourcer, hvilket samlet set kan bidrage til en forbedret global naturres-

sourcehåndtering.

Som følge af Planen vil en række af Danmarks forbrændingsanlæg lukke, imens

en række kommunalt ejede behandlingsanlæg enten skal sælges eller lukkes

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

ned. Nedlukning af anlæg, der ikke er endeligt nedskrevne eller ikke er teknisk

udtjente, vil medføre et relativt stort samfundsøkonomisk tab, som udmøntes i

et tab af menneskeskabte materielle goder.

Samtidig forventes Planen at udgøre grundlaget for fremvæksten af en dansk

genanvendelsessektor på markedsbaserede vilkår. Dette kan føre til en frem-

vækst af nye behandlingsanlæg til håndtering af de relativt store mængder af-

fald, der nu skal overflyttes fra forbrænding til genanvendelse. Det er endnu for

usikkert om dette vil føre til en væsentlig tilvækst af nye behandlingsanlæg i

Danmark eller om disse anlæg primært vil være beliggende i udlandet. Etableres

der nye anlæg i Danmark vil disse bidrage positivt til skabelsen af menneske-

skabte materielle goder.

7.7.5 Ressourceeffektivitet

Planen vil medføre, at væsentligt flere produkter og materialer genbruges eller

genanvendes i stedet for at forbrændes. COWI har på baggrund af MFVM

(2020d) estimeret, at ca. 524.000 tons affald

flyttes fra affaldsforbrænding,

primært til genanvendelse (eller genbrug) som følge af gennemførelse af Pla-

nens initiativer. Selvom der er væsentlige usikkerheder om disse mængder, vur-

deres det, at Planens initiativer samlet set vil medføre en væsentligt øget res-

sourceeffektivitet i samfundet ift. de inkluderede affaldsfraktioner. Dette vurde-

res at være en væsentlig positiv miljøpåvirkning.

7.8

Alternativer

Der har ikke været opstillet selvstændige afgrænsede og beskrevne alternativer

til Planen. Derimod er de mål, regler og initiativer, der indgår i forslaget, lø-

bende blevet justeret og vurderet i.f.t. de sandsynlige væsentlige miljøpåvirk-

ninger, som de foreløbige visioner og initiativer kunne give anledning til i lyset af

de politiske forhandlinger som har været en del af Planens tilblivelse. Herigen-

nem er der løbende i den gennemførte planlægning, opnået en gradvis optime-

ring af de foreslåede mål, regler og initiativers sandsynlige indvirkninger på mil-

jøet.

Estimatet fra MFVM (2020d) er tillagt COWIs estimat for effekten af at udar-

bejde en vejledning omkring blødgøring af vand (initiativ nr. 33).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Overvågning og miljøindvirkninger

Planens indvirkninger på miljøet vil i betydeligt omfang blive opfanget gennem

miljømyndighedernes (kommunerne og de statslige myndigheder) generelle

overvågning af miljøet, i eksempelvis vand- og naturplaner og opfølgningen fast-

lagt i disse planer.

Mere konkret skal der årligt afrapporteres til forligskredsen omkring udviklingen

ift. implementering af den politiske aftale fra juni 2020.

Derudover vil Miljøstyrelsen nøje følge udviklingen i de forskellige indikatorer,

der er defineret for de enkelte hovedindsatsområder (se evt. afsnit 3.2). Ift. mi-

nimering, håndtering og behandling affald vil dette bl.a. ske via den nationale

affaldsstatistik, der udgives fra Miljøstyrelsen ca. én gang om året.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 725: Handlingsplan for cirkulær økonomi, fra miljøministeren

MILJØVURDERING AF DANMARKS NATIONALE PLAN FOR FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF AFFALD 2020-2032

Referencer

DCE. (2019).

Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018.

21-08-

2019. Opdateret udgave, hvor afsnit 3 er blevet revideret i forhold til

den oprindelige version. .

Energistyrelsen. (2019).

Basisfremskrivning 2019. Energi- og klimafremskrivning

frem til 2030 under fravær af nye tiltag.

Energistyrelsen. (2020).

Metodenotat for Energistyrelsens effektberegning ifm.

det kommende klimaudspil på affaldsområdet.

Center for

systemanalyse, Center for forsyning: 24. marts 2020.

EU-Kommissionen. (2018).

Impact Assessment. Reducing Marine Litter: action

on single use plastics and fishing gear. Commission staff working

document.

Brussel 28.5.2018. SWD (2018) 254 final.

MFVM. (2019).

www.miljøtilstand.nu, som bl.a. indeholder et link til Natur- og

miljøpolitisk redegørelse 2019.

MFVM. (2020a).

Beregninger af årlig affaldsreduktion ved fuld implementering af

blødgøring.

30. september 2020: Personlig korrespondance, mail.

MFVM. (2020b).

MFVM Miljøeffekter ved Udspil om grøn affaldssektor.

Regneark

med miljøeffekter.

MFVM. (2020c).

1.2 Udfasning af ikke-nedbrydelige haglskåle i haglammunition.

Initiativbeskrivelse. 11.2.2020.

MFVM. (2020d).

Metodenotat om virkemidlerne under hhv. forbrænding,

biologisk behandling, deponi og spildevand.

Ref. KLKUB. 8. marts 2020.

Miljøministeriet. (2015).

Natur og Miljø 2014. Miljøtilstandsrapporten.

COWI.

Miljøstyrelsen. (2018).

Madspildsjægerne.

Undgå affald, stop spild nr. 14.

Miljøstyrelsen. (2020a).

Virkemiddelkatalog for øget genanvendelse af

husholdningsaffald og ligende affald fra andre kilder (municipal waste).

Miljøprojekt nr. 2145.

Miljøstyrelsen. (2020b).

Vejledning om sorteringskriterier.

Version i høring.

September 2020.

Rambøll. (2017).

Blødt vand i en cirkulær økonomi.

Rambøll for Miljøstyrelsen.

Regeringen. (2018).

Plastik uden spild -Regeringens plastikhandlingsplan.

Miljø-

og Fødevareministeriet.

Regeringen. (2020).

Grønne indkøb for en grøn fremtid - Strategi for grønne

offentlige indkøb.

Finansministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2020).

Fremtidens grønne løsninger.

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.

September 2020.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A205928-project/Shared Documents/70-WorkSubmitted/10-Documents/Miljørapport/2020 11 27 Miljørapport AP II.docx