Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 72
Offentligt
Naturpleje er en driftsform som ikke kan sammenlignes med andet inden for landbrug.
Hvorfor gør vi det?
Fordi for os er det so at se de si e ”bør ” på so
erlejr. Ma ka i foråret for e
e at køer e
begynder at længes efter at komme ud på frisk græs på de arealer som de kender og det giver os en
mulighed for at vise offentligheden hvad kvæg er skabt til at gøre og samtidig bidrage til naturen.
Forskel på landbrug:
Alm landbrugsdrift indgår forpagtninger hvor jordens driftsansvar overgå til forpagter som har fuld
rådighed over arealet og kan selv bestemme afgrøder på længe det foregå under god landbrugsskik og
forpagter søger 1 årige tilsagn hjem hvert år og derved kun et fradrag ved overtrædelse. Her er helt
bestemte regler for tilsagnene. Dvs. såning, pløjning osv. følger helt bestemte datoer og en evt.
overtrædelse er meget specifikt og konkret.
Naturplejer indgår forpagtninger hvor ansvaret påhviler naturplejeren men rådigheden over arealet
bestemmes af bortforpagter og de pågældende plejeplaner som bortforpagter har på arealet skal følges.
Forpagter søger 5 årige tilsagn hjem som dog skal søges hvert år. Men her skal der ved overtrædelse
tilbagebetales for de foregående år også. Der er en hovedregel at arealet skal fremstå afgræsset inden en
specifik dato. Men alle andre punkter er meget flydende og afhænger af kontrollantens syn på arealet på
det pågældende tidspunkt.
Hvorfor er det et problem?
Fordi vi som naturplejer skal overholde naturstyrelsen/kommunernes plejeplaner som sjældent er i
overensstemmelse med landbrug styrelsens regler, der er absolut ingen koordinering mellem de forskellige
parter.
Vi står tit i en situation hvor vi ved, at hvis vi skal overholde plejeplanerne, vil vi få problemer under en
kontrol.
Manglende overholdelse af plejeplaner = bortvisning fra arealet
Manglende overholdelse ved kontrol = nedsættelse af Eu tilskuddet
Der ud over står vi tit i en situation hvor en areal et år bliver godkendt og den godkendelse vil så ligge til
grund for at søge året efter, hvor det præcis samme areal så bliver underkendt.
Feks:
År 1-3 arealet bliver godkendt af kontrollør.
År 4 arealet bliver underkendt ved kontrol af en anden kontrollør.
Tilbagebetalingskravet vil nu blive gældende for alle 4 år. Dvs. man skal betale pengene tilbage fra år 1 også
selvom arealet faktisk er blevet godkendt de forrige år.
Med andre ord: du kører over for rødt og får en bøde men samtidig får du 3 andre bøder pga af mistanke
om at du de 3 foregående år nok også har kørt eller har haft planer om at køre over for rødt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Henvendelse af 21/10-20 fra Poppelgården om udfordringer forbundet med naturpleje som en driftsform
2270022_0002.png
Men gældende for os alle er at:
EU støtten bliver indregnet i vores samlet indkomst i virksomheden og vi skal betale skat af det fulde beløb.
EU støtten bliver indregnet i budgettet for driften.
Naturplejen støtten (MVJ ) følger arealet, men betalingsrettigheder (grundbetaling) bliver handlet præcis
som feks. Aktier så den enkelte landmand ejer faktisk betalingsrettighederne og giver ofte banker pant i
disse.
Naturpleje som driftsform.
Når naturstyrelsen eller kommuner udbyder et areal til naturpleje er der på det pågældende areal udført en
plejeplan dvs. hvordan det pågældende areal skal plejes over de næste par år og der er et budget på hvor
mange penge arealet kan opretbærer i EU Tilskud og som også vil lægge til grund for hvilket bud en
naturplejer vil byde på opgaven, dvs hvor mange penge man vil betale til feks. Naturstyrelsen for at lave
opgaven (forpagtningsafgift) og derved ved man også hvor mange penge der er tilbage i løn til en selv.
-
Det svarer til at feks. Banedanmark udbyder en sporomlægnings opgave hvor der er en
arbejdsbeskrivelse så en byder ved hvad beløb de kan udfører opgaven for.
Med andre ord Naturstyrelsen bruger EU tilskuddet som løn til udførelse af en entreprenør opgave på
arealet.
Når man så har vundet udbuddet bliver der udført en kontrakt hvor i der præcis er beskrevet hvordan de
vil have opgaven udført og at de har ret til plejeplansændringer undervejs og at du vil opretholde de
betalingsrettigheder som er på arealet. Forpagtningsafgiften er altid til forfald 1/4. naturplejer ansøger
landbrug styrelsen i slut april og får måske penge i december. Dvs du skal som naturplejere lægge penge ud
for starten i 8 mdr.
Du bliver som naturplejer nødt til at have ekstra arealer til din rådighed da du inden for en uges varsel kan
blive pålagt at fjerne x antal dyr fra naturarealer ligesom du også skal have ekstra dyr til rådighed da du
også kan blive pålagt at sætte flere dyr på.
Du har som naturplejer ingen indflydelse på plejeplanerne og de stemmer yderst sjældent i
overensstemmelse med landbrugsstyrelsen/ EU regler for samme areal.
Eksempel på hvor galt det kan gå.
Et areal har opretholdt EU støtte i de 2 foregående år. Naturplejer søger EU tilskud i april år3, i juli er fra
naturstyrelse/kommune side en ændring i plejeplan på at arealet skal oversvømmes, som sagt så gjort. I
oktober kommer der kontrol og arealet underkendes. Naturplejeren får nu et tilbagebetalingskrav på 3 år
og kan ikke få nogle som helst erstatning fra naturstyrelsen eller kommunen på manglende EU tilskud eller
tilbagebetalt sin forpagtningsafgift på et areal som er ubrugeligt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Henvendelse af 21/10-20 fra Poppelgården om udfordringer forbundet med naturpleje som en driftsform
Et areal har opretholdt EU støtte med godkendelse ved fysisk kontrol af kontrollør ved i 3 år. I år 4 bliver
det afgræsset som det skal inden 15/9 og efterfølgende bliver der givet besked til landbrug styrelsen af
naturstyrelsen og kommunen om at arealet vil blive opgravet da kommunen skal nedlægge kloak til
sommerhusene og de modtager accept fra landbrug styrelsen, men så får vi kontrol igen og arealet bliver
underkendt da det er opgravet og vi får et tilbagebetalingskrav fra landbrug styrelsen på 4 år og hele EU
støtten for alle vores arealer bliver tilbageholdt indtil sagen er færdig behandlet. Da vi ville klage over
afgørelsen lyder svaret fra landbrug styrelsen at så skal man lige huske at det vil forlænge behandlingen af
sagen. Der var absolut ingen erstatning at hente fra hverken kommunen eller naturstyrelsen. I dette
tilfælde kostede det os ca. 12000 kr. at sommerhusene skulle have kloak. Vi kunne have købt 40 madpakker
som vi kunne have fodret vores kvæg med for det beløb.
Vi afgræsser et areal for Odsherred kommune og kommunen ændrede plejeplanen efter ansøgningsfristen
og de vil have at arealet først bliver afgræsset efter 15/9 og samtidig vil kommunen have at arealet ændrer
karakter med flere rynkeroser og plantager af gyvel, vi gør indsigelser da det kan få betydning for
ansøgningen til Landbrug styrelsen dog uden held. Vi fik så kontrol på at andet areal og inviterede
kommunens biolog med for at denne med selvsyn kunne opleve kontrollørernes vurderinger af
naturarealer. Biologen indrømmer så efterfølgende at kommunens areal ikke kan opretbærer det fra
kommunens side forlangende EU støtte, men vil ikke under nogle omstændigheder ændre sine plejeplaner.
Nu står vi i en klemme mellem landbrug styrelsen og kommunen med et forpagtede areal hvor kommunens
plejeplan er i direkte modstrid med landbrug styrelsen opfattelse af hvad der er støtteberettiget og skal nu
inden 31/12-2020 beslutte om vi vil opgive arealet som vi har haft i 9 år mod at kommunen tager
producentskiftet tilbage for år 2021 eller om vi skal løbe risikoen for kontrol og derved miste både
tilskuddet for 2021 dvs ca. 30000 kr og et tilbagebetalingskrav for de sidste 4 år dvs. 120000 kr oveni.
EU støtten på naturpleje arealer er en løn for at pleje Danmarks natur som vi selv skal ansøge om at få
udbetalt.
De fleste naturpleje arealer er næringsfattig græsser som egner sig til unge kvier og køer.
Det er ikke muligt at lave fede kvæg på de disse arealer hvilket så betyder at hvis man vil opretholde en
indtægt ved salg af kød er nødt til at have et andet sted til sit opdræt hvor man kan fede dem færdig hvilket
også er en udgift.
Du er som naturplejer på arbejdet 24:7 da det sker at kvæget løber ud af folden som regel fordi publikum
har svært ved at holde sine hunde i snor eller lukke lågerne til foldene.
Det er sjældent muligt for naturplejeren at have en lønnet job hos en arbejdsgiver ved siden af naturplejen,
da de færreste arbejdsgiver vil acceptere at deres medarbejde pludselig får en opringning og må forlade
arbejdspladsen. Dvs at naturplejen bliver et hovederhverv med EU støtten som primære indtægt.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Henvendelse af 21/10-20 fra Poppelgården om udfordringer forbundet med naturpleje som en driftsform
2270022_0004.png
Landbrugsstyrelsen
Landbrug styrelsen har ingen indsigt i naturpleje som driftsform og ingen indsigt i at EU tilskuddet faktisk
bliver brugt som løn og i forhold til andre landmænd faktisk er hovedindtægten.
Når naturplejere får tilbageholdt sin EU støtte, svarer det præcis til at en ansat hos en arbejdsgiver bliver
aflønnet en gang årlig og når tid er, får tilbageholdt hele sin årsløn.
Naturen er dynamisk og ændrer sig konstant. Naturplejeren ansøger ud fra tidligere ansøgninger og ud fra
et øjebliks billede på ansøgnings tidspunktet. Vi har absolut ingen interesse i at snyde, men bliver behandlet
som sådanne ved kontrol.
Ved en et 1 årige tilsagn såkaldt grund støtte som feks planteavler søger vil hele støtte blive udbetalt i
december og et evt fradrag pga kontrol vil komme efterfølgende som et tilbagebetalingskrav. Kontrollen
her er meget konkret.
Vi har haft kontrol igen i et af vores firmaer og har fået underkendt 500 kvm
2
som vil koste ca 120 kr i
fradrag men som samtidig betyder at vi for det pågældende areal får tilbageholdt EU støtten på 150000 kr.
og i værste konsekvens i i 6 måneder. Hvis vi nu skulle oprette en kassekredit i banken for dette beløb, ville
de 120 kr i fradrag koste os 7500 kr.
Når en naturplejer får kontrol vil hele støtten som hovedregel blive tilbageholdt både grundbetaling og
plejetillæg indtil alt er færdigbehandlet og et evt. fradrag blive fratrukket.
Derud over kommer så et tilbagebetalingskrav for de foregående år. Naturplejerens kontrol er tilfældig og
fuldstændig afhængig af øjnene der ser.
Et areal bliver af en kontrollør underkendt og kan 1 måned efter blive kontrolleret af en anden som syntes
det er det et perfekt.
Naturplejeren har ingen sikkerhed og ingen retskrav. Vi og vores konsulenter sender ansøgninger afsted
efter bedste bud og kan kun håbe på det bedste ved kontrol.
Ingen andre inden for landbruget bliver kontrolleret så meget som naturplejere og naturplejeren kan
næsten ikke undgå at få underkendt et eller andet på sine arealer, hvilket så igen udløser kontrol året efter,
da når du har fejlet engang, helt sikkert efter landbrug styrelsen mening, vil gøre det igen. Og det betyder
at du igen oplever ikke at kunne få dine penge til december.
Hvis du som naturplejer har mod på at kontakte landbrug styrelsen for at få en up date på status, er svaret
at de har ret til at tilbageholde dine penge indtil 30/6 det efterfølgende år.
Hvis du som landmand generelt offentlig kritiserer landbrug styrelsen ved du også at du med sikkerhed får
kontrol. Det er rigtig mange eksempler på og afholder derfor mange landmænd for at sige deres mening og
opfattelse offentligt.
For en konventionel landmænd er konsekvensen måske til at leve med, men for en naturplejer kan det
betyde konkurs da som nævnt mange i de forrige afsnit betyder at årsindtægten bliver tilbageholdt og hvis
man ikke har et rigtig godt forhold til sit pengeinstitut kan ende med at man ikke kan købe fodre til sine dyr,
betale sine terminer osv.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 72: Henvendelse af 21/10-20 fra Poppelgården om udfordringer forbundet med naturpleje som en driftsform
Vi har kendskab til rigtig mange naturplejere som gerne ville gå offentlig med deres kritik af forholdene
men tør simpelthen ikke. Det er absolut ikke fordi de er bange for selve kontrollen der vil komme eller
underkendelse af arealer men fordi de ved at det kan betyde at de penge som de er berettiget til bliver
tilbageholdt i mange måneder efterfølgende.
Landbrug og fødevarer og andre roser tit landbrug styrelsen for at udbetale ca 95-97 % EU støtten i
december måned. Men ingen oplyser at denne procentsats er gældende for alt EU støtte, hvis man i stedet
delte det op ville det se meget anderledes ud. For grundbetalingerne ville procentsatsen være høj men for
alle andre støtte ordninger ville procentsatsen være væsentlig lavere.
Der bliver tit fra landbrugsstyrelsen påpeget at det er pga selve EU's regler, det mener jeg er en dårlig
undskyldning for hvis man undersøger forholdene i andre EU landene er forholdene meget anderledes og
bedre for landbruget generelt. Det er landbrug styrelsen der har et problem og ikke EU.
De forhold naturplejere i Danmark arbejder under er urimelige og fuldstændig umenneskelige og ved
ethvert andet erhverv ville forholdene være på alle forsider af dagbladene og alle ville kræve at forholdene
blev ændret øjeblikkeligt. Men pga at det handler om EU støtte som nærmest er et fy ord i Danmark har vi
ikke nogen som helst opbakning fra offentlighedens side.
Hvis regeringen og de folkevalgte samt naturstyrelsen og kommunerne forsat vil have naturpleje i Danmark
må og skal forholdene ændres.
På forhånd tak.
Mette Guhle
Magleengen 2
4293 Dianalund
Telefon: 28721155