MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 711
Offentligt

Regionernes

arbejde med

jordforurening

JUNI

2021

Overblik &

prioritering

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

INTRO

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

INDHOLD

Først overblik – så prioritering

Kortlægning af forurenede grunde

giver det nødvendige overblik til at

prioritere indsatsen, så regionerne

kan tage de værste forureninger først.

Vi bor oven på vores drikkevand

Vi bor helt bogstaveligt oven på det

vand, vi drikker, og det er et fælles

ansvar at passe på det.

Pesticider har fået høj prioritet

Mange nye fund af pesticider i drik-

kevandsboringer har sat fornyet fokus

på pesticidforureninger.

Tryghed på forurenede boliggrunde

Regionernes indsats sikrer men-

neskers sundhed mod risikoen fra

jordforurening.

Klorerede stoffer

– fortsat i søgelyset

Regionernes indsats mod forurening

med klorerede stoffer har både sikret

vandværker mod at lukke og indekli-

maet i boliger på forurenede grunde.

Vandmiljøet undersøges

Mere end 1.200 forurenede grunde

risikerer at forurene vandmiljøet. Nu

er der penge til at undersøge 400 af

dem.

Samarbejde giver de

bedste løsninger

Håndtering af jordforurening

er en stor, kompliceret og dyr

opgave, der kræver samarbejde

for at opnå de mest effektive og

bæredygtige løsninger.

Nytænkning flytter grænser

Regionerne udvikler fremtidens

metoder til opsporing og oprens-

ning af forureninger.

Jordforurening på Bornholm

Bornholms regionskommune har

en særstatus, som betyder, at

den varetager de samme jord-

forureningsopgaver som de fem

regioner.

Indsatsen i 2020

– krone for krone

441 mio. kr. - så mange

penge har regionerne brugt på

jordforureningsopgaven i 2020.

Nøgletal 2020

2020

på distancen.

blev året, hvor regionerne omsider fik

mulighed for at begynde at tage livtag

med ti store generationsforureninger.

Regeringen og forligspartierne har afsat

630 mio. kr. på finansloven for 2021 og årene frem, så vi kan føre den første

fase af regionernes plan for generationsforureningerne ud i livet. Samlet set

vil forureningerne koste 2,7 mia. kr. at rense op, og det betyder, at særlige

midler er helt nødvendige for at løse opgaven.

Samtidig blev 2020 et år, der var præget af COVID-19 og nedlukninger. Man-

ge medarbejdere, både i det offentlige og i det private, har arbejdet hjemme-

fra for at minimere smitten. Her må vi glædes over, at vi lever i en tid, hvor

digitale værktøjer gør det muligt at være til rådighed og løse vores opgaver

Trods pandemien har regionerne hele tiden været fuldt funktionsdygtige,

og det er lykkedes at holde gang i indsatsen på jordforureningsområdet. Vi

har haft fuld gang i kortlægning, undersøgelser og oprensninger til gavn for

borgernes sundhed, drikkevandet og miljøet. Vi har bidraget til at holde gang

i samfundsøkonomien og sikret, at vores samarbejdspartnere i bl.a. miljø-

firmaer, entreprenørbranchen og miljølaboratorier har kunnet opretholde

deres arbejde. Nye digitale platforme er taget i brug til virtuelle møder med

borgere og samarbejdspartnere, når det nu ikke var muligt at mødes fysisk.

Byggeriet har heller ikke ligget stille i 2020, og regionerne har været involve-

ret i lige så mange privatfinansierede undersøgelser, oprensninger og tilla-

delser til byggeri på forurenede grunde, som vi plejer. Livlig aktivitet har der

også været på ejendomsmarkedet, hvor køb og salg af ejendomme nærmest

er eksploderet. Det afspejler sig i ikke færre end 181.000 henvendelser til re-

gionerne om jordforurening. Ni ud af ti henvendelser er besvaret elektronisk

direkte fra regionernes hjemmesider. Den digitale adgang har gjort det let,

ikke mindst for ejendomsmæglere, at få de oplysninger, de har brug for.

Regionerne har ansvaret for at beskytte vores fælles drikkevand og sundhed

og siden 2014 også vandmiljøet mod risikoen fra jordforurening. Efter et

langt forarbejde blev 2020 året, hvor regionerne indgik en aftale med staten

om, at regionerne får 65 mio. kr. til at undersøge 400 jordforureninger, der

kan være problematiske for vandmiljøet.

I regionerne har vi det overblik, der er nødvendigt for at kunne prioritere,

hvilke forureninger der udgør en risiko og skal håndteres, og hvilke forure-

ninger der godt kan blive liggende. Overblik, risikovurdering og prioritering

er nøgleordene i vores indsats, så vi kan sætte ressourcerne ind dér, hvor de

giver mest værdi og har størst effekt.

Overblik &

prioritering

Livtag med de 10 største

jordforureninger

Finansieringen af første del af planen

for generationsforureningerne er

på plads, og regionerne er klar til

at tage fat.

”Overblik, risiko-

vurdering og

prioritering er

nøgleordene i vores

indsats, så vi kan

sætte ressourcerne

ind dér, hvor de giver

mest værdi og har

størst effekt.”

Regionernes arbejde med

jordforurening 2020

Udgivet af:

Danske Regioner

Redaktion:

Jeanette Olsen, Region Hovedstaden

Ane-Marie Westergaard, Region Sjælland

Mette Mihle Laurbak, Region Syddanmark

John Ryan Pedersen, Region Midtjylland

Mette Lund Poulsen, Region Nordjylland

Kit Jespersen, Videncenter for Miljø og Ressourcer

Design og produktion:

Mediegruppen as

Foto:

Hyldager Fotografi

God læselyst!

Udgivet i juni 2021

ISBN tryk:

978-87-7723-928-1

ISBN elektronisk:

978-87-7723-929-8

Stephanie Lose

Formand for Danske Regioner

Ulla Astman

Næstformand for Danske Regioner

Heino Knudsen

Formand for Udvalget for Miljø og

Ressourcer, Danske Regioner

SIDE 2

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

de seneste år har medier, politikere

og befolkning haft øget fokus på

generationsforureningerne – de

meget store og komplekse jordfor-

Kortlægning sikrer den

bedste prioritering

Regionerne skal tage sig af de jordforure-

ninger, der kan udgøre en risiko over for

vores drikkevand, sundhed og vandmiljø,

hvis forureningen er sket for så længe

siden, at forureneren ikke kan stilles til

ansvar. Vi skal vide, hvor forureningerne

ligger, før vi kan tage os af risikoen. Derfor

kortlægger vi de grunde, hvor jorden kan

være eller er forurenet. Kortlægningen

er et vigtigt grundlag for prioritering af,

hvilke forureninger vi skal gøre noget ved

og i hvilken rækkefølge.

Regionerne opsporer forureningerne,

undersøger dem og renser dem op, der

udgør en risiko. Det er ikke alle forure-

ninger, der er så kritiske, at de skal renses

op. Når vi renser op, fjerner vi kun den

del af forureningen, der udgør en risiko.

Selv om ejeren af en forurenet grund kan

ønske, at forureningen bliver fjernet, er

det set ud fra en samfundsøkonomisk og

bæredygtig betragtning det mest rigtige

at lade forureningen ligge, hvis den ikke

udgør en risiko.

ureninger rundt om i Danmark, som hver

koster mere end 50 mio. kr. at rense op.

Det medfører ofte spørgsmål om, hvorfor

regionerne kun tager sig af nogle for-

ureninger, mens andre får lov til at blive

liggende. Lokalt kan der være et stærkt

ønske om, at en forurening skal væk fra

nabolaget. Hvorfor renser regionerne op

på Høfde 42 ved den jyske Vestkyst, men

ikke på Lynfrost-grunden i Nyborg, der

ligger ud til Storebælt?

Forklaringen skal findes i jordforurenings-

loven, som definerer, hvad regionerne

skal tage sig af – nemlig forureninger, der

kan udgøre en risiko over for vores grund-

vand, sundhed og vandmiljø. Opfylder

en forurening ikke de kriterier, er det ikke

regionernes ansvar at håndtere den.

Mange forureninger udgør ikke en risiko,

så længe de bliver liggende, hvor de er.

Hvis grundejer eller bygherre ønsker at

bygge eller ændre anvendelsen af den

forurenede grund, er der særlige regler

i jordforureningsloven, der tager højde

for dette. I de situationer skal grundejer/

bygherre selv betale for håndtering af

jordforureningen.

Jord-

forurening

Jordforurening

stammer

typisk fra virksomheder

og industri, som gennem

tiden har brugt olie og

kemikalier. Tidligere er der

hældt stoffer i kloakken

eller ud på jorden. Det

skete, fordi vi som

samfund ikke vidste bedre.

Brug og opbevaring af

pesticider og utætte tanke

kan også være skyld i, at

jorden i dag er forurenet.

Det har efterladt os med

en stor og udfordrende

oprensningsopgave, der

koster mange penge. I dag

gør vi meget for, at det ikke

sker igen, samtidig med

at vi håndterer risikoen

fra den forurening, der

allerede er sket.

Vandværk

Vandløb,

søer og kyster

iljø

Bolig, børneinstitution

og offentlig legeplads

FØRST OVERBLIK

– SÅ PRIORITERING

Kortlægning af forurenede grunde giver det nødvendige

overblik til at prioritere indsatsen, så regionerne kan tage

de værste forureninger først.

Forurening

Privat indsats

I 2020 betalte private byg-

herrer 2.240 forurenings-

undersøgelser og

990 oprensninger på

forurenede grunde, som

enten ikke var omfattet

af regionernes indsats,

eller hvor bygherrer

ikke kunne afvente

regionernes indsats.

Konta

Indeklima

trisik

Vandboring

SIDE 4

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Kortlægningen sikrer, at jordforureningerne indgår i regio-

nernes registre. Det er et vigtigt redskab til at forebygge nye

miljøproblemer, fx at forurenet jord flyttes ukontrolleret, at

der bygges boliger uden sikring mod forureningen, eller at

der etableres drikkevandsboringer i forurenet grundvand.

Regionerne har med udgangen af 2020 kortlagt 38.445 grunde,

som er eller kan være forurenede. Regionerne skal gennemføre

en indsats på knap halvdelen, fordi de udgør en risiko. Opgaven

med jordforurening er omfattende både i antal og økonomi, og

derfor vil den strække sig over mange år.

Forureneren betaler princippet

Det er kommunen eller staten, der skal give forureneren et påbud om at

undersøge og fjerne en forurening og genoprette den hidtidige tilstand.

I Danmark skal jordforurening som udgangspunkt fjernes af den, der har

forurenet, og derfor er det vigtigt, at både kommunerne og staten opfylder

rollen som påbudsmyndighed. Når påbuddet er opfyldt, skal regionen tage

stilling til kortlægning af en eventuelt efterladt forurening.

Kan kommunen eller staten ikke fastslå, hvem der har forurenet, eller kan

forureneren ikke holdes ansvarlig, overtager regionen ansvaret for håndte-

ringen af risikoen fra forureningen.

I 2020 gav kommunerne 300 og staten 15 påbud til forurenere om under-

2 niveauer

Kortlægning af

jordforurening

sker på to niveauer:

Vidensniveau 1:

Muligt forurenet jord,

dvs. der er oplysninger

om aktiviteter, som giver

en begrundet mistanke

om forurening.

Vidensniveau 2:

Forurenet jord, dvs.

undersøgelser viser,

at jorden er forurenet.

Fra opsporing til oprensning

Processen med opsporing af jordforureninger til regionen

afslutter den offentlige indsats er illustreret i figuren.

søgelse og oprensning.

Kortlægning

Først indsamler regionen historiske oplysninger om aktiviteter,

som kan være årsag til jordforurening. Grunde med sådanne

aktiviteter kortlægges på vidensniveau 1. Kortlægningen holder

styr på de muligt forurenede grunde, og den er med til at sikre,

at der tages højde for den mulige forurening ved fremtidige æn-

dringer, og at den forurenede jord ikke fjernes uden tilladelse.

Udvikling

GrundRisk

Miljøstyrelsen har i flere år udviklet på et nyt risiko- og

screeningsværktøj i forhold til grundvandet kaldet GrundRisk.

Det er tanken, at værktøjet skal understøtte regionernes

vurdering af forurenede og muligt forurenede grunde,

og den risiko de udgør over for grundvandet. Det sker

på baggrund af oplysninger om bl.a. brancher, geologi,

afstand til vandboringer og grundvandet og stoffer-

nes farlighed.

GrundRisk består af to dele: En automatiseret

screening, der kan hjælpe regionerne med at

udvælge og prioritere undersøgelser og en manuel

risikoberegning af konstaterede forureninger, der

kan true grundvandet.

Regionerne har sammen med Miljøstyrelsen og

Danmarks Miljøportal gennemført en intensiv test af

GrundRisk i 2020. Regionernes test har påvist flere fejl og

mangler, der skal rettes og udbedres, før værktøjet er ende-

ligt klar til brug. Regionerne forventer at kunne anvende dele af

GrundRisk i løbet af 2021.

Indledende

undersøgelse

Viser en indledende undersøgelse, at der er forurenet, kortlæg-

ges der på vidensniveau 2. Regionen vurderer, om der er behov

for yderligere undersøgelse.

Videregående

undersøgelse

Næste trin kan være en videregående undersøgelse, hvor regi-

onen undersøger forureningen detaljeret, afklarer risikoen og

beslutter, om forureningen skal renses op. Det er ikke al forure-

ning, der skal renses op. Kortlægningen opretholdes for at holde

styr på forureningen.

Oprensning

Dernæst kan det være nødvendigt at foretage en oprensning af

forureningen, hvor regionen fjerner den del af forureningen, der

udgør en risiko.

Drift af teknisk anlæg

og overvågning

Oprensningen kan ende med, at der installeres et teknisk anlæg,

der fremadrettet skal sikre grundvandet eller indeluften i en

bolig. Det tekniske anlæg er en del af oprensningen, og det skal

ofte være i gang i mange år. På nogle grunde ender regionen

med at overvåge forureningen for at sikre, at den ikke spreder

sig og skaber problemer andre steder.

Trinene i den offentlige indsats. Efter hvert trin vurderer regionen, om der

fortsat er en risiko. Hvis der ikke er nogen risiko, kommer forureningen ikke

videre til næste trin.

SIDE 6

SIDE 7

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

INDSATSEN

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Case

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Økonomi

i 2020

441 mio. kr. har regionerne

brugt i alt på indsatsen

over for jordforurening.

441 mio.

Regionale forskelle kræver

regionale løsninger

Indsatsen

i 2020

Regionerne har arbejdet med:

Hvem skal rense op?

I Nyborg drev Tjærekompagniet fabrik i

1919-1969. Grunden er i dag kendt som

”Lynfrosten”, fordi den senere husede en

virksomhed, som producerede frosne

grøntsager.

Grunden er forurenet med fenoler, naf-

talin og oliestoffer. Region Syddanmark

vurderede i 2018, at forureningen kunne

udgøre en risiko for vandmiljøet i Storebælt

og Nyborg Fjord og derfor var omfattet af

regionens indsats.

I 2018 fremlagde grundejer en plan om at

opføre et butikscenter på grunden. Inden

Nyborg Kommune kunne give tilladelse

til bygge- og anlægsarbejde på grunden,

måtte grundejer forud for sit projekt selv

betale et miljøfirma for at udføre undersø-

gelser og beregninger, fordi regionen på det

tidspunkt ikke havde prioriteret grunden til

undersøgelse.

På baggrund af grundejerens undersøgelser

udførte regionen yderligere beregninger

af forskellige ekstrem-scenarier for at

sikre robustheden af risikovurderingen.

Regionen sikrede sig også, at forureningen

ikke udgjorde en risiko for de nærliggende

boliger. Regionen vurderede, at foru-

reningen hverken nu eller i fremtiden

udgør en risiko for vandmiljøet i Storebælt

eller Nyborg Fjord. Da der ikke er boliger

på grunden eller grundvandsinteresser i

området, er grunden ikke omfattet af

regionens indsats.

Regionens afgørelse om forureningen, har

mødt modstand i lokalområdet, hvor bl.a.

foreningen ”Tjæren på Lynfrosten og andre

giftgrunde i Danmark” kæmper for, at foru-

reningen på grunden skal væk. I forløbet

omkring Lynfrosten har regionen derfor

besvaret henvendelser fra borgere, politi-

ske partier og miljøministeren, deltaget i

borgermøder og været i dialog med Nyborg

Kommune og Nyborg Forsyning for at for-

klare sagen og baggrunden for afgørelsen.

Sagen om Lynfrosten er et godt eksempel

på, at når en forurenet grund ikke er omfat-

tet af regionens indsats, har regionen ikke

lovhjemmel til at betale for at rense op. Og

derfor kommer grundejer selv til at betale

for håndtering af den forurenede jord i for-

bindelse med opførelse af butikscenteret.

Der kan ikke opstilles én model for, hvordan regionerne skal prioritere indsatsen. Det skyl-

des bl.a., at der i Danmark er store regionale forskelle på befolkningstætheden, og på hvor

meget grundvand der er til rådighed, og hvor sårbart det er. Samtidig er der flere steder i

landet et sammenfald mellem områder med forurenende aktiviteter og de områder, hvor

vandværkerne henter drikkevandet. Der er større risiko for at finde forurening i områder,

hvor der har været eller er industri og erhverv, end der er i områder, hvor der ikke har været

erhvervsaktiviteter. Omkring de store byer har der været den største erhvervsaktivitet og

dermed også et stort antal forureningskilder.

De regionale forskelle og udfordringer stiller krav om regionalt tilpassede løsninger, og

det er en politisk prioritering i den enkelte region at tage stilling til, hvordan ressourcerne

bedst anvendes. Derfor vil der være forskel i prioriteringerne af arbejdet med at kortlæg-

ge, undersøge og rense op i de fem regioner.

1.175

485

videregående

undersøgelser

historiske redegørelser

1.245

110

oprensninger

indledende undersøgelser

Ny viden

Listen over kilder til forurening bliver aldrig komplet, bl.a. fordi vi får ny

viden om stoffer, som alligevel viser sig at være problematiske. Et ek-

sempel på dette er PFAS-forbindelserne, som tidligere har været brugt

i brandslukningsskum og som imprægnering af regntøj, fordi stofferne

skyr vand. Nu dukker de op i miljøet og skaber problemer. Siden 2015 har

regionerne derfor haft fokus på at opbygge viden om PFAS-forbindelser-

nes forekomst og spredning i jord og grundvand, og flere end 600 grunde

er undersøgt. På fire ud af fem er der fundet PFAS i grundvandet, og en

fjerdedel af dem havde overskridelser af grænseværdien.

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer er ved at færdiggøre en

branchebeskrivelse, som regionerne har brug for i den systematiske

kortlægning af forurening med PFAS.

285

tekniske anlæg til

oprensning

230

overvågninger af

forureningen

SIDE 8

SIDE 9

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

DRIKKEVANDET

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Danmarks jordlag gør det let

for nedbøren at sive ned til de såkaldte

grundvandsmagasiner. Hovedparten af

jordlagene er dannet i istiderne, der har

skabt forskellige geologiske jordbunds-

forhold.

I nogle områder har isen dannet mindre

grundvandsmagasiner, hvor det ofte er

nødvendigt med mange vandboringer

og flere vandværker. I andre områder

har smeltevandet fra isen dannet større

grundvandsmagasiner, hvor det er muligt

at pumpe store vandmængder op med

færre vandboringer.

Staten har udpeget "Områder med

Særlige Drikkevandsinteresser", som er

større sammenhængende områder med

grundvand af høj kvalitet. Områderne er

udpeget som særligt væsentlige for at

dække vores nuværende og fremtidige

ores gode drikkevand skyldes

et systematisk arbejde for at

beskytte grundvandet, og at

behov for drikkevand. Her og i vandvær-

kernes oplande koncentrerer regionerne

indsatsen for at sikre grundvandet.

Svært at finde nyt drikkevand

Det kan være svært at forstå, at der bruges

millioner af kroner på at sikre et enkelt

vandværk, der i princippet bare kunne

finde vand et andet sted. Det er imidlertid

ikke så let, som det lyder, fx hvis vand-

værket ligger i et område, hvor der ikke

er mere ledigt grundvand. Det er særligt

tilfældet på Sjælland, Fyn og øvrige øer.

På de mindre øer er det ofte praktisk taget

umuligt at finde erstatninger for vand-

værkers truede indvinding. Det kan derfor

være nødvendigt, at regionerne bruger

mange ressourcer på også at redde de

mindre vandværker.

Regionerne har i

2020 gennemført

videregående

undersøgelser og

oprensninger for

at beskytte 225

vandværker, som

leverer 140 mio.

kubikmeter drikkevand

til deres forbrugere.

Case

Indsatsen for et ø-vandværk

VI BOR OVEN PÅ

VORES DRIKKEVAND

Vi bor helt bogstaveligt oven på det vand, vi drikker, og

det er et fælles ansvar at passe på det.

Alle borgere har krav på rent drikkevand,

uanset hvor de bor. For et vandværk på en

ø kan det være en særlig udfordring at ruste

sig mod forurening, da det er svært at finde

vand andre steder, hvis der sker en forure-

ning af vandboringerne. Derfor er det vigtigt

at forebygge forurening. Et eksempel på

dette er Bogø med 1.150 fastboende, som får

vand fra Bogø Vandværks tre vandboringer.

Som led i Region Sjællands indsats har regi-

onen gennemført interviews og besigtigelser

på 22 landbrug for at afklare de historiske

forhold omkring mulige kilder til pesticidfor-

urening. 14 ejendomme blev efterfølgende

udvalgt til indledende undersøgelser. På fire

af dem blev der fundet så kraftig forurening,

at der vurderes at være risiko for forurening

af Bogø Vandværk.

På disse fire ejendomme foretager Region

Sjælland nu videregående undersøgelser,

som bl.a. har til formål at forberede en even-

tuel oprensning. Der er heldigvis endnu ikke

konstateret forurening på vandværket, så

regionens indsats skal forebygge, at forure-

ningerne fra de fire ejendomme rammer

vandboringerne.

Bogø og de tre

vandboringer, som

skal beskyttes.

SIDE 10

SIDE 11

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

DRIKKEVANDET

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Stoffers opførsel og nedbrydning i grundvandet

Forurening fra jordoverfladen kan sive med regnvand

ned til grundvandet. Undervejs kan forureningen

nedbrydes under transporten gennem jordlagene.

Vandets rejse starter i iltrigt grundvand nær jord-

overfladen og slutter i iltfattigt grundvand langt un-

der jordoverfladen. I begge miljøer kan forurenende

stoffer i bedste fald nedbrydes.

Processen svarer til det, der sker i et moderne bio-

logisk renseanlæg, hvor spildevandet gennemgår

flere rensetrin, når vandet føres gennem zoner med

og uden ilt. I de to rensetrin nedbrydes forskellige

forurenende stoffer.

Nedbrydningen i jorden sker ikke altid, og derfor kan

forureningerne finde vej ned til drikkevandet. Det

sker typisk ved koncentrerede spild eller udsivninger.

Et eksempel er det klorerede opløsningsmiddel

triklorethylen, der bl.a. er brugt på renserier. Stoffet

har nogle uheldige egenskaber. Det er stabilt i det

øverste, iltrige grundvand og nedbrydes først, når

det ender i de iltfattige dybe dele af grundvandet.

Her nedbrydes det til flere forskellige stoffer, bl.a.

vinylklorid, som er mere giftigt end det oprindelige

stof. Samme uheldige forhold omkring nedbrydning

gælder også for flere pesticider.

Økonomi

i 2020

Stoffer, der nedbrydes i

iltrigt grundvand nær jordoverfladen

•

Olie

Benzin

Tjærestoffer

Opløste organiske stoffer

Visse pesticider

Regionerne har brugt

223 mio. kr. i 2020 på

at beskytte grundvandet.

223 mio.

Udvikling

Stoffer, der nedbrydes i iltfattigt

grundvand dybt under jordoverfladen

• Klorerede opløsningsmidler

• Nitrat

• Visse pesticider

BIOMAP – spænding

opstår, når kabelbakterier

nedbryder forurening

For at spare penge og for at gøre oprensnings- og undersøgelses-

metoderne mere effektive forskes og udvikles der intensivt i nye

metoder.

BIOMAP er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet, Region

Hovedstaden, Region Midtjylland og Dansk Miljørådgivning. BIOMAP

er en forkortelse for MicroBIOlogically assisted MApping of soil

Pollution.

Formålet er at udvikle en lettilgængelig og billig målemetode til at

påvise forureninger med fx olier og klorerede opløsningsmidler.

Metoden går ud på at måle på elektriske spændinger på jordoverfla-

den. Spændingerne opstår, når de såkaldte kabelbakterier nedbryder

forureningen og samtidig sender elektroner igennem sig selv. Elek-

tronernes vandring måles som et spændingsfelt på jordoverfladen

ved hjælp af elektroder.

Kabelbakterier blev først opdaget for små ti år siden i forbindelse

med en undersøgelse af havbunden i Aarhus Havn. Bakterierne er

op til 5 cm lange og de kan, ganske som en elledning, lede elektrisk

strøm over store afstande.

Målet er, at regionerne kan udføre bedre undersøgelser, når boringer

kan placeres mere optimalt på baggrund af BIOMAP-målinger. Der-

med kan der spares på antallet af boringer, og risikovurderingerne

kan forbedres.

Projektet løber frem til 2023 med et budget på 16,5 mio. kr., hvoraf

Innovationsfonden bidrager med 11,6 mio. kr.

Læs mere om projektet på:

www.Cem.au.dk/biomap

Indsatsen

i 2020

Regionerne har arbejdet med:

850

indledende

undersøgelser

335

videregående

undersøgelser

Renseri

oprensninger

Stoffer, fx triklorethylen, kan

ændre sig på vej ned gennem

grundsvandsmagasinet.

Grundvandsspejl

125

tekniske anlæg til

oprensning

+ ilt

Triklorethylen

190

Vinylklorid

overvågninger af

forurening

* Aktiviteter i 2020 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2020 og

videreførte aktiviteter fra tidligere

år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2020.

- ilt

SIDE 12

SIDE 13

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

nddragelse af flere pesticidstoffer i vandværkernes

kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en

større trussel mod vores grundvand end hidtil antaget.

Derfor har alle regioner fokus på pesticidudfordringen.

Viden om pesticidpunktkilder er vigtig for regionerne, når

der gennemføres en indsats mod pesticidforureninger.

Viden er også vigtig for kommuner og vandværker, når de

skal fastlægge program for, hvilke pesticider grundvand og

drikkevand skal kontrolleres for, og når vandværkerne skal

optimere driften af deres vandboringer.

Regionerne tager sig primært af herreløse forureninger, hvor

der ikke er en ansvarlig forurener, som via kommunale eller

statslige påbud kan tvinges til at rense op. Hvis flere forure-

ninger fjernes af forureneren via påbud, vil der være flere

penge til de herreløse forureninger.

Staten og kommunerne har tilsynet med igangværen-

de virksomheder og landbrug og spiller en stor rolle i at

forhindre, at der opstår nye forureninger med pesticider,

der kan forurene grundvandet. En anden del af statens og

kommunernes indsats er udpegning af særlige boringsnære

beskyttelsesområder, hvor der aftales begrænsninger i

brugen af pesticider eller andre dyrkningsrestriktioner inden

for nærområdet omkring vandværkernes vandboringer.

Pesticider til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter har

været anvendt i Danmark siden 1950’erne. Specielt i den

første tid var der ikke opmærksomhed på, at stofferne kun-

ne forurene grundvandet. Det betyder, at der er nedgravet

og deponeret pesticidrester mange steder i det åbne land.

Dertil kommer spild og udvaskning fra fx sprøjtepladser på

gartnerier, landbrugsejendomme og maskinstationer.

Det er regionernes ansvar at undersøge og om nødvendigt

oprense forureninger fra tidligere pesticidpunktkilder.

Samarbejde om pesticidindsatsen

Der er ingen lette løsninger til at få styr på pesticidforure-

ningen af vores grundvand. Det kræver samarbejde mellem

regioner, kommuner og vandværker at sikre en samlet

beskyttelse af grundvandet mod pesticider.

Fladekilder og punktkilder

Forurening med pesticider kan stamme fra både fladekilder og punktkilder.

Fladekilder skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid, mens punktkilder typisk er de om-

råder, hvor pesticiderne er håndteret. Det kan fx være vaske- og påfyldningspladser, hvor sprøjten er fyldt op, vasket og

måske tømt for rester, og i den forbindelse kan der være sket uheld og større spild. Punktkilder kan også være gamle losse-

pladser, hvor der er deponeret pesticidrester.

Brugen af pesticider i landbruget reguleres af staten og kommunerne, mens det er regionernes opgave at tage sig af pesti-

cidforurening fra punktkilderne. Miljøstyrelsen har i samarbejde med bl.a. regionerne udviklet et værktøj, der kan hjælpe

med at vurdere, om en pesticidforurening stammer fra en fladekilde eller fra en punktkilde.

PESTICIDER HAR FÅET

HØJ PRIORITET

Mange nye fund af pesticider i drikkevandsboringer har

sat fornyet fokus på pesticidforureninger.

Fladekilder

Punktkilder

SIDE 14

SIDE 15

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Pesticider lukker vandværksboringer

En opgørelse fra GEUS viser, at pesticider er en

af de væsentligste årsager til lukning af drikke-

vandsboringer. Af de næsten 4.000 analyserede

drikkevandsboringer er der i hver tredje (1.142)

fundet mindst ét pesticid, heraf havde hver tredje

(318) overskridelser af grænseværdierne. Der var

en øget forekomst af overskridelser af grænse-

værdien i det nordligste Jylland, i et bælte tværs

over det sydlige Danmark samt i hovedstads-

området.

En analyse, som regionerne foretog i juni 2020,

viser, at 18 % af de pesticidforureninger, der

overskrider grænseværdierne i vandværkernes

vandboringer, skyldes punktkilder. Resten skyldes

fladekilder eller en kombination af punktkilder og

fladekilder.

Reference: GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland) (2021) Grundvandsovervågning.

Status og udvikling 1989–2019.

Ny viden gør os klogere

Pesticidpunktkilder er vanskelige at håndtere, fordi de ofte er

svære at finde. Undersøgelser og oprensning er komplicerede, dyre

og tidskrævende. Det hænger sammen med, at stofferne har svært

ved at blive nedbrudt i naturen og kan transporteres med grund-

vandet over store afstande.

Regionerne får løbende ny viden om, hvordan vi skal undersøge,

opspore og oprense pesticiderne, og hvilke stoffer vi skal lede efter.

Regionerne har derfor indgået en fælles aftale med et laboratorium,

så vi fremover analyserer for 271 forskellige pesticider i en grund-

vandsprøve.

Vi får også ny viden om, hvilke brancher der kan udgøre en grund-

vandstrussel. Region Syddanmark har i 2019-2020 gennemført

undersøgelser af 40 væksthusgartnerier, der viser, at:

Kortet viser vandværkers boringer,

der er analyseret for pesticider

Aktuelt fund over grænseværdien

Aktuelt fund under grænseværdien

Intet nu

grunde er forurenet med pesticider over grænseværdien.

forureninger udgør en risiko for grundvandet.

forskellige pesticider over grænseværdien er påvist i grundvandet.

Konklusionen er, at væksthusgartnerier kan sammenlignes med

andre punktkilder, som regionerne skal undersøge og om nødven-

digt rense op.

1 ud af 3

Én ud af tre

vandprøver indeholder

pesticider.

Reference: GEUS

SIDE 16

SIDE 17

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

PESTICIDER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Udvikling

Når de almindelige

rensemetoder ikke virker

På mange af de tekniske anlæg til oprensning bruges kulfiltre

til at rense forurenet grundvand. Det er en effektiv teknik, hvor

kullet opsamler de forurenende stoffer fra vandet.

Desværre virker teknikken meget dårligt over for

de nyopdagede pesticidstoffer - især DMS (N,N-

dimethylsulfamid). DMS har tidligere været brugt

i træbeskyttelse og udendørsmaling og til bekæm-

pelse af svampesygdomme i fx frugt og bær.

I dag er DMS udbredt i vores grundvand og

bliver fundet i vandboringer i hele Danmark.

På et af Region Hovedstadens tekniske anlæg

til oprensning i Bagsværd har regionen afprøvet

en teknik med en avanceret oxidationsproces,

hvor pesticidforurenet grundvand behandles med

ultraviolet lys og brintoverilte i en reaktor.

Metoden har et klart potentiale, idet DMS blev fjernet

til 0,1 µg/l svarende til grænseværdien i grundvandet.

Inden teknikken kan tages i brug, mangler regionen dog

sikkerhed for, at de stoffer, der naturligt forekommer i vores

grundvand, ikke omdannes til uønskede stoffer under den

kraftige oxidationsproces. Denne problemstilling arbejder Region

Hovedstaden og vandværkerne videre med.

Økonomi

i 2020

Regionerne har brugt 45 mio. kr.

af egne driftsmidler på at beskytte

grundvandet mod pesticider.

Beløbet indgår også i den samlede

opgørelse af, hvad der er brugt på

grundvandsindsatsen.

45 mio.

Indsatsen

i 2020

Regionernes indsats med at

beskytte grundvandet mod

pesticider*:

Case

360

280

historiske redegørelser

indledende undersøgelser

Samarbejde om

pesticidindsats

Vandværket ved Skelstofte på Lolland er et eksempel på et vandværk, der

har haft problemer med pesticider.

Lolland er et af de områder, hvor det er svært at finde nyt godt grundvand,

hvis et vandværk kommer i problemer. Derfor er der gjort en stor indsats for

at finde og uskadeliggøre kilden til forureningen.

videregående

undersøgelser

oprensninger

Vandets Dag

I en film, der er optaget i anledning af FN’s årlige

"Vandets dag" den 22. marts, fortæller regionerne

om deres arbejde med grundvandsbeskyttelse.

Der er udført flere undersøgelser uden at finde kilden til forureningen. En

samtale med en pensioneret medarbejder fra en gård i området, ledte frem

til en indendørs vaskeplads ca. 1 km nord for vandværkets boringer. En

række undersøgelser afdækkede udbredelsen af forureningen, og i 2014

satte Region Sjælland gang i et oprensningsprojekt.

Det pesticidforurenede vand pumpes op fra tre boringer placeret mellem

forureningskilden og vandværkets boringer. Placeringen af boringerne

sikrer, at det forurenede vand fanges, inden det når vandboringerne.

Det forurenede grundvand renses i et teknisk anlæg, som er bygget på

vandværkets grund.

Projektet har været et tæt samarbejde mellem regionen, Lolland Vand og

Lolland Kommune og er et eksempel på, at de store komplekse problem-

stillinger kræver et tæt samarbejde mellem mange parter for at lykkes.

tekniske anlæg til

oprensning

Filmen kan ses på:

www.regioner.dk/regional-udvikling/klima-miljoe-og-ressourcer/grundvandsforurening

overvågninger af

forureningen

* Indsatsen er en del af den

samlede grundvandsindsats.

Aktiviteter i 2020 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2020 og

videreførte aktiviteter fra tidligere

år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2020.

SIDE 18

SIDE 19

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

TRYGHED

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

egionerne ønsker med deres

indsats at skabe tryghed for de

borgere, der bor på en forure-

net grund. Derfor undersøger

Oprensningen fjerner den del af forure-

ningen, der udgør en risiko, men ikke

nødvendigvis hele forureningen. Ordnin-

gen er skabt for at hjælpe boligejere, så

forurenede boliggrunde kan sælges og

belånes på rimelige vilkår og ikke for at

sikre boligejere mod et værditab.

Nuanceringssystemet

– forureningens tilstandsrapport

Formålet med nuanceringssystemet er at

gøre det lettere for boligejere og långivere

at forholde sig til risikoen ved forure-

ningen på boliggrunden. Med en afgørel-

se om, at forureningen ikke udgør nogen

risiko for grundens anvendelse til bolig,

bør forureningen ikke være en barriere

for normal belåning.

vi boliggrunde for at afklare, om der er en

jordforurening, og om den udgør en risiko

for beboerne. Regionernes indsats omfat-

ter indeklimaet og kontakt med forurenet

jord i boliger og børneinstitutioner.

I vores prioritering af indsatsen vejer

indeklimaet tungere end risikoen for at

komme i kontakt med den forurenede

jord. Det er nemlig lettere at undgå

kontakt med forurenet jord i haven,

end at lade være med at trække vejret

inden for i vores bolig.

Vi har en tæt kontakt og dialog med

borgerne og giver gode råd og vejledning

om de muligheder, de har. For eksempel

at få afklaret mistanken om forurening og

muligheden for at komme under værdi-

tabsordningen, hvis boliggrunden er

forurenet.

Afklaring af mistanke

Ejeren af en muligt forurenet boliggrund

har ret til at få sin grund undersøgt af

regionen inden for ét år, hvis boligejeren

beder regionen om dette. Undersøgel-

sen betales af regionen og er gratis for

boligejeren.

I 2020 har 410 boligejere benyttet sig af

denne særlige ret, mens yderligere 390

boliggrunde er undersøgt som led i regio-

nernes øvrige prioriterede indsats.

Status for

nuancerede

boliggrunde

6.075

34%

Nuanceringssystemet er bygget op

efter samme princip som tilstands-

rapporten på en ejendom og inddeler

forureningen i tre kategorier F0, F1 og F2:

60%

F0:

Forureningen udgør ingen risiko for

brug af hus og have.

F1:

Forureningen udgør ingen risiko for

brug af hus og have, hvis enkle råd

følges.

F2:

Forureningen udgør eller kan udgøre

en risiko for brug af hus og have.

Regionerne har nuanceret 6.075 forure-

nede boliggrunde til og med 2020.

F0 - Forureningen udgør

ingen risiko

F1 - Forureningen udgør

ingen risiko, hvis råd følges

F2 - Forureningen kan udgøre

en risiko

TRYGHED PÅ

FORURENEDE

BOLIGGRUNDE

Regionernes indsats sikrer menneskers sundhed mod

risikoen fra jordforurening.

Værditabsordningen

Med værditabsordningen kan boligejere

få fjernet den forurening, der udgør en

risiko for deres hus og have. Boligejerne

skal betale en lille del af udgifterne, mens

resten af pengene kommer fra staten.

Ordningen har eksisteret siden 1993, og i

alt er 2.160 boliggrunde blevet undersøgt,

og 1.565 af dem er renset op.

Indsatsen sker efter ”først til mølle-prin-

cippet”, det vil sige i den rækkefølge, de

forurenede boliggrunde bliver tilmeldt

værditabsordningen. Regionernes

erfaringer er, at der er tre-fire års

ventetid på en oprensning.

Forurening i indeklimaet

Hovedparten af regionernes indsats på boliggrunde

er rettet mod forurening i indeklimaet. I 2020 har

regionerne gennemført 580 indledende undersøgelser

og 220 videregående undersøgelser for at kunne vurdere,

om forureningen udgør en risiko over for indeklimaet.

Regionerne har desuden foretaget 45 oprensninger og

driver 155 tekniske anlæg for at sikre indeklimaet for de

berørte beboere på de forurenede boliggrunde.

SIDE 20

SIDE 21

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

TRYGHED

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Status for indsatsen

på boliggrunde

10%

Indsatsen

i 2020

68%

Økonomi

i 2020

Regionerne har brugt 76 mio. kr.

på at beskytte borgernes

sundhed mod skadelig

påvirkning fra

jordforurening.

76 mio.

Regionernes indsats med at

beskytte borgernes sundhed

mod jordforurening har

omfattet*:

710

videregående

undersøgelser

53.795

36.675 er frikendt for forurening – det vil sige, at de enten er

vurderet, eller at de er undersøgt/renset op og dermed ikke

kortlagt

4.015 er kortlagt som forurenet, men forureningen udgør ingen

risiko for brug af hus og have (F0 og F1)

2.060 er kortlagt som forurenet, hvor forureningen kan udgøre

en risiko for brug af hus og have (F2)

3.545 er kortlagt som forurenet, men er endnu ikke nuanceret

(F0, F1 eller F2)

5.515 er kortlagt som muligt forurenet og endnu ikke undersøgt

1.985 er endnu ikke undersøgt eller vurderet

indledende under-

søgelser, heraf 410 på

anmodning fra boligejere

130

oprensninger og andre

afhjælpende tiltag

Regionerne har indtil videre vurderet og undersøgt 53.795

boliggrunde. Tre ud af fire er gennem årene enten frikendt for

forurening eller forurenet, men ikke længere omfattet af regio-

nernes indsats. Kortlægningen opretholdes for at holde styr på

forureningen.

Case

Spredning af forurening

i kloakker

Forurening kan sprede sig over store afstande i kloakker og

føre til indeklimaproblemer på ejendomme langt fra jord-

forureningskilden. Det sker i områder, hvor grundvandet

ligger så tæt på jordoverfladen, at forurenet grundvand

kan trænge ind i kloakkerne og derfra sprede sig i alle

retninger.

Regionerne har igangsat et projekt, som skal udvikle

og afprøve metoder, når vi har mistanke om, at

forurenet grundvand er trængt ind i kloakker.

Formålet er bl.a., at:

• belyse de forhold, som har betydning for forure-

ningen i kloakluften.

• undersøge variationen i forureningsindholdet i

kloakluften.

• afprøve målemetoder og strategier til undersøgelse

• opstille en vejledning til fremtidige undersøgelser.

Dataindsamlingen afsluttes medio 2021, hvorefter data

skal bearbejdes, og projektet rapporteres.

Vi tager borgernes

bekymring alvorligt

Mange Grindsted-borgere har været be-

kymrede for, om der er en sundhedsrisiko

ved at bo tæt på de omfattende forure-

ninger i Grindsted by. Den bekymring tog

Region Syddanmark meget alvorligt og

besluttede derfor i 2018 at bede Statens

Institut for Folkesundhed på Syddansk

Universitet om at gennemføre en sund-

hedsundersøgelse i Grindsted.

Undersøgelsen skulle afklare, om det er –

eller har været – forbundet med en højere

sygdomsrisiko at bo i byen end i andre

sammenlignelige byer. Statens Institut

for Folkesundhed har indhentet data om

sygdom fra alle tilgængelige registre som

fx cancerregistret, dødsårsagsregistret og

landspatientregistret.

Sundhedsundersøgelsens resultater blev

præsenteret på et virtuelt borger- og

pressemøde i maj 2020. I undersøgelsen

indgår sundhedsdata fra i alt 606.269

borgere. Undersøgelsen er meget entydig

og viser, at der hverken er en øget generel

sygdomsforekomst eller øget dødelighed

i Grindsted. Tværtimod er dødeligheden i

Grindsted lidt lavere end i de 12 udvalgte

byer uden større kendte forureninger, der

blev sammenlignet med i undersøgelsen.

Undersøgelsen har derfor ikke givet an-

ledning til yderligere indsatser.

Sundhedsundersøgelsen kostede knap 1

mio. kr. at gennemføre.

Se mere på:

www.grindstedforurening.dk

155

tekniske anlæg, der

sikrer indeklimaet mod

forurening

overvågninger af

forurening

390

190

boliggrunde, hvor

forureningens

sundhedsmæssige

betydning er nuanceret

undersøgelser og

oprensninger efter

værditabsordningen

*Aktiviteter i 2020 omfatter nye

aktiviteter igangsat i 2020 og

videreførte aktiviteter fra tidligere

år. Nogle af aktiviteterne er

afsluttet i 2020.

SIDE 22

SIDE 23

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

Tema

OVERBLIK &

PRIORITERING

KLOREREDE STOFFER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

iden 1990’erne har regionernes

fokus særligt været rettet mod

forurening med klorerede stof-

Det skønnes, at der i alt har været hånd-

teret i størrelsesordenen 7.500 tons, der

har medført massiv forurening i jord og

grundvand helt op til to km fra grunden.

Siden 2008 har Region Hovedstaden

oppumpet forurenet grundvand for at

begrænse spredningen af forureningen.

Oppumpningen fjerner ca. 100 kg klore-

rede opløsningsmidler om året, men er

langt fra nok til at sikre drikkevandet i

området. Forureningen er en af Dan-

marks 10 generationsforureninger.

Regionerne driver 125 tekniske

anlæg, der er med til at beskytte drik-

kevandet. Hovedparten af anlæggene

oppumper grundvand forurenet med

klorerede stoffer.

Klorerede stoffer i indeklimaet

Klorerede stoffer har bl.a. været anvendt

på renserier, der ofte har ligget midt i by-

erne. Forurening fra renserier kan derfor

give indeklimaproblemer i mange boliger.

Gennem fx revner og sprækker i gulve og

vægge kan stofferne dampe op af jorden

og ind i bygninger, hvor de spreder sig i

indeklimaet. Det er ofte umuligt at fjerne

forureningen helt, så løsningen kan være

at etablere ventilation under gulvet, som

forhindrer, at dampe trænger op i boligen.

Regionerne driver 155 tekniske anlæg, der

sikrer indeklimaet i boliger på forurenede

grunde.

fer, som har været og fortsat er

årsag til nogle af de værste forureninger

af grundvandet i Danmark.

Regionerne har gennem årene brugt store

dele af midlerne til jordforureningsområdet

på at opspore, undersøge og oprense netop

denne type forurening. Uden regionernes

indsats ville mange vandværker i dag være

udfordret af forurening med klorerede

stoffer – nogle ville også være lukket.

Klorerede stoffer i grundvandet

Når de klorerede stoffer er kommet

ned i jorden, spredes de let i både jord

og grundvand. De ændres langsomt og

danner nye problematiske stoffer i for-

bindelse med nedbrydningen. Selv små

mængder af klorerede opløsningsmidler

kan være årsag til massiv forurening i

grundvandet.

Stofferne kan skabe problemer i mange

år efter, at brugen af dem er ophørt. Et ek-

sempel på dette ses i Glostrup, hvor der på

Naverland 26 tidligere har ligget en central

for distribution af klorerede stoffer til sjæl-

landske renserier. Fra 1965-1983 blev de

klorerede stoffer importeret fra Tyskland

og transporteret på togvogne direkte til

Naverland 26. Her blev stofferne hældt på

tanke og i tromler, inden de blev kørt ud til

renserierne.

En liter er nok

En forurening med

en liter kloreret

opløsningsmiddel

kan ødelægge

grundvand

svarende til 31.500

danskeres vand-

forbrug i et år.

Brugen af klorerede

stoffer

Klorerede stoffer er kemiske

stoffer, der bl.a. har været

brugt til rensning af tøj, affedt-

ning og rengøring af metaldele

i elektronik- og metalindustri-

en og som opløsningsmidler i

maling og lak.

Importen af klorerede stoffer

til Danmark begyndte for

alvor efter 2. Verdenskrig

og toppede i 1960’erne og

1970’erne med op mod 12.000

tons klorerede stoffer om

året. Mængden er sidenhen

faldet til under 1.000 tons om

året, men stofferne anvendes

stadigvæk i dag.

Brugen og håndteringen af de

enorme mængder har ført til,

at stofferne er spredt i jord og

grundvand via kloaksystemet,

spild fra rensemaskiner, eller

simpelt hen fordi de er blevet

hældt direkte ud på jorden.

KLOREREDE

STOFFER – FORTSAT

I SØGELYSET

Regionernes indsats mod forurening med klorerede

stoffer har både sikret vandværker mod at lukke og

indeklimaet i boliger på forurenede grunde.

Case

Sikring af indeklimaet

Et af de tekniske anlæg står i Hadsund, hvor der har ligget et renseri i perioden

1945-1968. Renseriet har givet anledning til en omfattende forurening med

klorerede opløsningsmidler. Målinger af indeluften har vist, at forureningen

påvirker indeklimaet i to lejligheder i en boligejendom.

For at sikre beboerne mod forureningen har Region Nordjylland etableret to

radonbrønde, der suger forureningsdampene til sig. Efter etableringen har regi-

onen udført nye målinger, der viser, at indholdet af klorerede opløsningsmidler

nu er kommet ned under grænseværdien og ikke længere påvirker indeklimaet.

SIDE 24

SIDE 25

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

KLOREREDE STOFFER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Undersøgelse og oprensning

Undersøgelser af forurening med klore-

rede stoffer er teknisk vanskelige og kan

vare i flere år, fordi det ofte er nødvendigt

at gennemføre mange målerunder og ud-

vide undersøgelserne med flere boringer.

Oprensning er kompliceret og kan koste

millioner af kroner. Tidligere var opgrav-

ning af forurenet jord den mest benyttede

metode til at rense op. Opgravning er ikke

velegnet til at fjerne forurening med klo-

rerede stoffer fuldstændig, fordi stofferne

kan have spredt sig over store afstande.

Hvis forureningen har spredt sig ind under

en bygning, er opgravning ofte ikke mulig,

hvorfor der i mange tilfælde må efterlades

forurening under bygningerne.

Har forureningen spredt sig i grundvandet,

er det nødvendigt at pumpe vandet op og

rense det i et teknisk anlæg. Oppumpning

af forurenet vand er forholdsvis enkel og

effektiv, men skal holdes i gang i mange år

for at forhindre forureningen i at sprede

sig yderligere. Oppumpningerne koster

hvert år regionerne mange penge til strøm,

rensning af vandet og bortskaffelse af det

rensede vand til kloakken. Alene bort-

skaffelse af vandet til kloak kostede i 2020

regionerne 2,4 mio. kr. i afledningsafgift til

kommunerne.

I dag findes en række alternativer til

opgravning, nemlig de såkaldte in-situ

metoder, hvor forureningen fjernes i

jorden i stedet for at blive gravet op og

kørt væk. Blandt in-situ metoderne har

termisk oprensning, hvor forureningen

”koges” væk ved at opvarme jorden til

100 grader, vist sig velegnet til fjerne de

klorerede stoffer i jorden. Metoderne

kan desuden bruges under bygninger.

Regionerne arbejder fortsat med at ud-

vikle mere effektive metoder til at fjerne

forurening med klorerede stoffer.

Status for indsatsen

Regionerne har i dag kortlagt 3.300 grunde,

fordi de er forurenet med klorerede stoffer.

Det svarer til næsten en femtedel af alle de

forureningskortlagte grunde i Danmark.

Ni ud af ti grunde, der gennem tiden er

renset op, er fortsat kortlagt som forure-

nede, selv om indsatsen er afsluttet. Det

skyldes bl.a., at det ikke har været muligt

helt at fjerne forureningen.

Gennem tiden har regionerne gjort et

stort indhug i puklen af forureninger

med klorerede stoffer, og vores indsats

har været med til at sikre vandværkernes

fortsatte eksistens, og at borgere kan

leve trygt i boliger på forurenede grun-

de. Regionerne er endnu ikke i mål med

at bekæmpe forurening med klorerede

stoffer, men vi er rigtig godt på vej.

Case

Oprensning af klorerede opløsnings-

midler sikrer drikkevand til København

Nytteværdien af regionernes mangeårige indsats

over for forurening med klorerede stoffer er enorm.

Et eksempel er Region Hovedstadens oprensning af

en stor og kompliceret forurening i landsbyen Reer-

slev nær Høje-Taastrup. Her lå engang et pelsrenseri,

som i mange år brugte klorerede opløsningsmidler til

rensning af skind og pelse. Rensevæsken blev hældt i

kloakken eller direkte ud på jorden.

Regionens undersøgelser viste, at der kunne ligge op

mod 10 tons opløsningsmidler i jorden. Hvis forure-

ningen blev spredt med grundvandet, ville Danmarks

største vandforsyning, Solhøj Kildeplads, være i

fare for at lukke. Solhøj Kildeplads forsyner 75.000

københavnere med drikkevand, og en lukning ville

derfor have meget alvorlige konsekvenser for drik-

kevandsforsyningen i hovedstadsområdet. Regionen

benyttede med succes en termisk oprensnings-

metode, hvor forureningen på bare et halvt år blev

kogt væk ved hjælp af lange ’dypkogere’.

Effekten af oprensningen ses allerede nu – både i re-

gionens overvågningsboringer og i vandboringerne.

Flere vandboringer nåede at blive ramt af forurening,

og de kunne ikke bruges til drikkevand. Efter oprens-

ningen er indholdet af forurening faldet så meget,

at vandforsyningen igen kan bruge vandboringerne.

Indsatsen har virket, og Solhøj Kildeplads forsyner i

dag fortsat københavnerne med godt drikkevand.

Udvikling

Vand-

boringer

Innovative løsninger til håndtering af forureningsfaner

Regionerne håndterer ofte gamle og kraftige forureninger,

der allerede har spredt sig til grundvandet og dannet forure-

ningsfaner. De kan være op til 1-2 km lange og kan ødelægge

det grundvand, der bruges til drikkevand. Når forureningen

først har spredt sig i grundvandet, har vi i dag kun én metode

til håndtering af dette, nemlig oppumpning og rensning i et

teknisk oprensningsanlæg.

Oppumpning holder forureningsfaner i skak, men fjerner kun

begrænsede mængder af forureningen. Pumpningerne skal

fortsætte i årtier – måske op til 50-100 år - og metoden er derfor

ikke en bæredygtig og økonomisk holdbar løsning. Regionerne

arbejder på at finde gode alternativer til oppumpning.

Region Hovedstaden tester en ny metode baseret på såkaldt

”passive reaktive zoner” på to grunde forurenet med klorerede

opløsningsmidler. Som alternativ til oppumpning skabes en

passiv reaktiv zone, hvor forureningen bliver fjernet nede i jorden,

uden at det forurenede grundvand skal pumpes op. Den passi-

ve reaktive zone er skabt ved, at der bores ned i jorden, og der

tilsættes et såkaldt reaktivt materiale til grundvandet på tværs af

forureningsfanen. Herefter vil grundvandet af sig selv strømme

igennem den reaktive zone, hvor forureningen nedbrydes.

Vandboring

Udbredelsen

af forureningen

Her bruges

vandet ikke

til drikkevand

Koncentration

Juni

1993

Forureningskilde

Lille boring

Her bruges

vandet igen

til drikkevand

Juni

2019

Forureningsfane

Vandværksboring

Boring til at

overvåge

grundvandet

Boring til at

overvåge

grundvandet

Passiv reaktiv zone

Her igangsættes

oprensningen

med ”dypkogere”

Koncentration

Når først det reaktive materiale er fordelt, passer systemet stort

set sig selv. Det gør metoden attraktiv ud fra et økonomisk,

praktisk og bæredygtigt synspunkt. Metoden er ny i forhold til

oppumpning, og der er derfor ubesvarede spørgsmål i forhold til

valg af reaktivt materiale mm.

Overvågningsboring

Koncentration

Overvågningsboring

Marts

2004

SIDE 26

Februar

2020

Marts

2004

Februar

2020

SIDE 27

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

VANDMILJØ

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

2014 fik regionerne opgaven med

at håndtere skadelige virkninger på

vandmiljøet fra de forurenede grun-

de. Siden har regionerne gennem-

Oprensning af de jordforureninger, der

viser sig at have en skadelig virkning på

vandmiljøet, skal indgå i de kommende

statslige vandområdeplaner. Vandram-

medirektivets miljøkrav skal være opfyldt

i 2027.

Undersøgelseskonceptet

Staten har valgt, at regionerne skal anvende

et undersøgelseskoncept, som indebærer,

at der skal foretages undersøgelser direkte

i eller helt tæt på det vandmiljø, som kan

være påvirket af forurening. Prøverne

skal udtages på steder, hvor påvirkningen

forventes at være størst. De parametre,

der skal undersøges for, og måden hvorpå

prøverne skal udtages, er forskellige for

henholdsvis vandløb og søer og kystvande.

Vurderingen af, om en betydende påvirk-

ning af et vandmiljø skyldes forurening

fra en konkret kortlagt grund, skal ske

på grundlag af undersøgelserne i det

pågældende vandmiljø og en lang række

indsamlede og bearbejdede data om fx

vandkvalitet og geologi.

Europas vand er beskyttet af

EU's

Vandrammedirektiv.

Vandrammedirektivet

indebærer, at indholdet af

miljøfarlige stoffer ikke må

overstige fastsatte miljøkrav.

Vandområdeplanerne

indeholder opskriften på,

hvordan vi i Danmark vil

nå målsætningen i EU’s

vandrammedirektiv – altså

forbedre det danske vandmiljø

i søer, vandløb, kystvande

og grundvand.

gået næsten 40.000 kortlagte grunde og

udpeget mere end 1.200 forureninger, som

potentielt kan påvirke vandløb, søer og

kystvande med miljøfarlige stoffer.

I 2020 indgik regionerne en aftale med

staten om 65 mio. kr. til den videre indsats

i 2021-2022. Indsatsen omfatter foreløbig

400 af de mere end 1.200 udpegede risi-

kogrunde. Regionerne skal undersøge, om

vandløb, søer og kystvande faktisk er påvir-

ket af miljøskadelige stoffer, og vurdere om

påvirkningen har et betydeligt omfang.

I 2023 tages der stilling til behovet for op-

rensninger, og til hvordan de resterende to

tredjedele af risikogrundene skal håndte-

res. Her skal det også besluttes, hvordan de

risikogrunde, som regionerne får kendskab

til fremover, skal håndteres. Erfaringerne

fra undersøgelserne i 2021-2022 skal indgå

i beslutningsgrundlaget.

Fakta

Udvikling

Droner skal hjælpe med at måle i vandløb

Det er nødvendigt at kende de fysiske egenskaber for et vandløb for at

kunne vurdere, om en jordforurening påvirker vandløbet.

VANDMILJØET

UNDERSØGES

Mere end 1.200 forurenede grunde risikerer at forurene

vandmiljøet. Nu er der penge til at undersøge 400 af dem.

I udviklingsprojektet Riverscapes er der udviklet flere instrumentpakker

til droner, så det bliver muligt at overflyve et vandområde og måle fx

vandstand, bundprofiler og vandføringer. De opsamlede måledata kan

blandt andet anvendes til at vurdere udstrømning til et vandløb og til at

opstille strømningsmodeller. Overflyvning og måling ved hjælp af droner

gør opmålingsarbejdet meget lettere, end det er i dag.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark har sammen med DTU,

WSP, DHI, Vejle Kommune, Photrack og Dronesystems været med i

projektet. Den samlede økonomi for projektet er 12 mio. kr., hvoraf de

7 mio. kr. kommer fra Innovationsfonden.

Læs mere om projektet på:

www.riverscapes.env.dtu.dk/publications

Foto: Drone Systems ApS

SIDE 28

SIDE 29

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

STORE JORDFORURENINGER

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

enerationsforureninger er

særligt omfattende, komplek-

se og dyre jordforureninger

at håndtere. De koster hver

går i gang i 2021 og forventes at fortsætte

frem mod 2033.

Udvikling og effektivisering

Regionerne har hele tiden haft stort fokus

på at udvikle nye og mere effektive meto-

der, teknologier og processer til at gennem-

føre undersøgelser, risikovurderinger og

ikke mindst oprensninger. De komplekse

forureninger ved Høfde 42 og i Kærgård

Klitplantage har fx krævet et omfatten-

de udviklingsarbejde for at finde frem til

oprensningsmetoder, der kan muliggøre

oprensning på stedet og forbedre både

graden og effektiviteten af oprensninger-

ne. De ekstra midler, som nu er bevilget til

generationsforureningerne, vil være med til

at styrke udvikling og innovation yderligere

og fremme det internationale samarbejde

og eksporten på området.

Virksomheder tager medansvar

I dansk miljølovgivning har vi et

”forureneren betaler-princip”, hvor

jordforurening som udgangspunkt skal

fjernes af den, der har forurenet. Hvis

forureneren ikke kan gøres juridisk an-

svarlig, overtager regionen ansvaret. Det

er tilfældet med de 10 generationsfor-

ureninger. På Himmark Strand stammer

forureningen fra affald fra virksomheden

Danfoss. Og selvom Danfoss juridisk set

ikke er forpligtet til det, har virksomheden

taget et økonomisk medansvar for forure-

ningen og bidraget med 10 mio. kr. til

undersøgelser og givet tilsagn om

yderligere 25 mio. kr. til oprensningen.

Tilsvarende har Aarhus Universitets

Forskningsfond, som tidligere ejer af

Cheminova, givet tilsagn om 125 mio.

kr. til oprensningen af forureningen på

Høfde 42.

De store jordforureninger

Regionerne kender også til 145 store

jordforureninger, som hver for sig koster

mere end 10 mio. kr. at håndtere. De store

jordforureninger, som udgør en risiko

for vandmiljøet, vil indgå i den pulje

af undersøgelser, som regionerne skal

gennemføre af hensyn til vandmiljøet i de

kommende år.

for sig mere end 50 mio. kr. at rense op

– nogle helt op til 1 mia. kr. – og de vil

udgøre et problem i mange generationer

frem, hvis der ikke bliver gjort noget ved

dem. Vi kender i dag 10 generationsfor-

ureninger, hvoraf de syv udgør en risiko

for vandmiljøet, og tre af dem er et pro-

blem for grundvandet.

Regionerne skønner, at indsatsen på de

10 generationsforureninger samlet set

vil løbe op i 2,7 mia. kr. Det er så mange

penge, at indsatsen ikke kan rummes in-

den for regionernes nuværende økonomi,

uden at det vil gå ud over indsatsen på

de tusindvis af andre forurenede grunde

i landet. Et enigt Folketing besluttede

derfor i juni 2020 at pålægge regeringen

hurtigst muligt at finde penge til gene-

rationsforureningerne. I december 2020

indgik regeringen og dens støttepartier en

aftale om finansloven for 2021, der sikrer

en særbevilling på 630 mio. kr. til fase 1 i

den plan for indsatsen, som regionerne

har udarbejdet. Håndteringen af fase 2 og

3 i planen vil blive taget op i 2023.

Fase 1 omfatter Himmark Strand, Kærgård

Klitplantage, det tidligere Grindstedvær-

ket, Høfde 42, Cheminovas gamle fabriks-

grund og Collstrop-grunden. Arbejdet

Indsatsen

i 2020

Regionerne har arbejdet med alle 10

generationsforureninger og 87 af de 145

store jordforureninger, heraf én, hvor

indsatsen er afsluttet.

Regionerne har tilsammen brugt 60 mio.

kr. af egne driftsmidler på generationsfor-

ureningerne og de store jordforureninger

i 2020. Indsatsen har omfattet:

LIVTAG MED

DE 10 STØRSTE

JORDFORURENINGER

Finansieringen af første del af planen for

generationsforureningerne er på plads, og regionerne

er klar til at tage fat.

Det skal der ske med

de 10 generationsforureninger

Undersøges

Oprenses

Foreløbig oprensning

Senere fase

jordforureninger, hvor der er udført

én eller flere undersøgelser.

jordforureninger med

oprensninger, inkl. drift af

tekniske anlæg.

Høfde 42

Cheminova gl. fabrik

Cheminova ny fabrik

Vestergade 5

Collstropgrunden

Grindsted Værket

Kærgård Klitplantage

Lundtoftevej 150 og 160

Naverland 26A+B

jordforureninger, hvor der er

gennemført overvågninger.

Læs historien bag generationsforureningerne og

regionernes indsats på ”Danmarks Generations-

forureninger”

www.generationsforurening.dk

Himmark Strand

SIDE 30

SIDE 31

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

SAMARBEJDE

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

kation.

egionerne har en mangeårig

tradition for at samarbejde om

løsning af opgaverne på jord-

forureningsområdet på tværs af

de testgrunde, kommer resultaterne alle

regioner til gavn.

Samarbejde med andre

myndigheder og vandværker

Siden 1980’erne har regionerne været

i gang med det store arbejde, det er at

håndtere gamle punktkilder fra fortidens

synder.

indgår regionerne i flere og flere vand-

samarbejder på tværs af myndigheder og

vandværker om at beskytte drikkevandet.

Samarbejde med kommuner,

borgere og bygherrer

Forebyggelse og samarbejde er nøgleord i

indsatsen mod jordforurening - også når

der skal bygges på forurenede grunde.

Her samarbejder regionerne med kom-

munerne, så borgere og bygherrer får den

bedste service, når der fastsættes vilkår til

byggeri på forurenede grunde.

Regionernes viden om jordforurening

bidrager også med overblik og nytænk-

ning, når kommuner og bygherrer har

planer om udvikling af fx gamle industri-

og havneområder til nye, attraktive

boligområder.

Regionerne rådgiver og vejleder om

forurenede grunde og myndigheds-

behandler projekter, når grundejere og

private bygherrer selv betaler for at få

undersøgt og renset op, fx i forbindelse

med ejendomshandler og bygge- og

anlægsprojekter.

myndigheder, vandværker, vidensinstitu-

tioner og erhvervslivet. På den måde sikrer

vi, at viden og ressourcer udnyttes optimalt

og kommer hele samfundet til gode.

Samarbejde om regionernes

kerneopgaver

Det tværregionale samarbejde omfat-

ter alt lige fra metoder til at kortlægge,

undersøge og rense op, til udviklingspro-

jekter, kurser, fælles EU-udbud, digitale

løsninger, miljødata, jura og kommuni-

I starten var det truslen fra de gamle los-

sepladser, der var i fokus. Siden udvidede

problemstillingen sig til de klorerede

opløsningsmidler, der tidligere er brugt i

store mængder i industri og renserier. Og

endnu inden indsatsen mod de klorerede

opløsningsmidler er færdig, har problem-

stillingen med pesticider trængt sig på.

Det giver værdi at samarbejde, sparre og

vidensdele på tværs. Det styrker faglighe-

den og kvaliteten i opgaveløsningen og

sikrer, at regionerne undersøger, opren-

ser og træffer afgørelser på et ensartet

grundlag.

Når nye metoder og teknologi for

eksempel udvikles i én region eller i

regionernes fælles netværk af forurene-

Hvor regionernes indsats tidligere var

koncentreret om gamle punktkilder fra

industrien, er problemstillingen i dag

også rettet mod forureninger, som regio-

nerne ikke har myndighed til at håndtere

alene. Det kalder på et tæt samarbejde

mellem regioner, stat, kommuner og

vandværker om at løse udfordringerne

med pesticider i grundvandet. Derfor

Privatfinansierede

projekter 2009-2020

SAMARBEJDE

GIVER DE BEDSTE

LØSNINGER

Håndtering af jordforurening er en stor, kompliceret og

dyr opgave, der kræver samarbejde for at opnå de mest

effektive og bæredygtige løsninger.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Undersøgelse og oprens-

ning betalt af grundejere

og private bygherrer.

Tilladelse til byggeri og

ændret anvendelse.

SIDE 32

SIDE 33

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

SAMARNBEJDE

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Samarbejde med universiteter

og det private erhvervsliv

I de sidste 25 år har Miljøstyrelsen haft

et særligt ansvar for at sikre teknologi-

udvikling på jordforureningsområdet, og

der afsættes hvert år et beløb på finans-

loven til ”Teknologipuljen for jordfor-

urening”. Oprindeligt var beløbet 15 mio.

kr. om året. I dag er beløbet reduceret

kraftigt, så der nu kun afsættes 3 mio. kr.

årligt.

Denne pulje er ikke længere tilstrække-

lig til at sikre den nødvendige udvikling

af nye og innovative metoder, der kan

effektivisere arbejdet i regionerne og i det

private erhvervsliv. Regionerne bruger

derfor 15 mio. kr. om året af egne drifts-

midler på udvikling.

Udviklingen sker som led i de undersø-

gelser og oprensninger, som regionerne

gennemfører, og tager derfor altid afsæt

i konkrete problemstillinger og behov.

Regionerne samarbejder typisk med

universiteter og det private erhvervsliv,

herunder miljøfirmaer og entreprenører.

Slutmålet er altid at gøre de nye metoder

anvendelige i det daglige arbejde for alle

- regionerne, private firmaer og uden-

landske aktører.

FN’s Verdensmål

Regionerne har FN’s verdensmål for

bæredygtig udvikling med i arbejdet med

jordforurening, og vi gør vores til, at vi på

sigt får endnu bedre og mere bæredygtige

løsninger. Indsatsen på jordforurenings-

området bidrager særligt til mål 3 om

sundhed og mål 6 om rent vand, som er

helt centrale i indsatsen.

Indsatsen bidrager også til opfyldelse af

målene om bæredygtige byer, ansvarligt

forbrug og produktion, klimaindsats, livet

i havet og på land og partnerskaber for

handling.

Case

25 år med Regionernes

Videncenter for Miljø og Ressourcer

Regionernes samarbejde bliver under-

støttet af Regionernes Videncenter for

Miljø og Ressourcer gennem blandt andet

kurser og temadage, fælles projekter,

sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper

og erfa-net, fælles kommunikation og

hjemmeside.

Videncenteret har rødder tilbage i 1996,

hvor de daværende amter ved en lovæn-

dring overtog ansvaret for oprensning af

jord- og grundvandsforurening fra staten.

14 amter og Københavns og Frederiksberg

Kommuner, som dengang havde ansvaret

for jordforureningsopgaven. Det er 25 år

siden, og Videncenteret kan derfor fejre

jubilæum i 2021.

Depotenheden ændrede snart navn til

Amternes Videncenter for Jordforurening,

samtidig med at der blev udarbejdet bran-

chebeskrivelser, håndbøger om teknik og

administration og udredninger m.m., som

skulle bidrage til den fælles viden og til-

gang til det, der dengang var en ny opgave

i rivende udvikling. Da regionerne godt ti

år senere i forbindelse med nedlæggelsen

af amterne overtog jordforureningsopga-

ven i 2007, blev Videncenteret en del af

Danske Regioner. Aktiviteterne fortsatte i

samspil med de stærke jordforureningsen-

heder, der blev opbygget i de nye regioner.

Videncenteret har i alle årene udgivet

sit eget blad, hvor alt fra oplysninger om

kurser til videnskabelige artikler er blevet

delt. Og på hjemmesiden i LIX-databasen

findes der en ganske unik samling af knap

5.000 rapporter, artikler, redegørelser

m.v., der er udgivet inden for miljøområ-

det de seneste 25 år.

Da regionerne overtog råstofområdet i

2014, skiftede Videncenteret igen navn -

nu til Regionernes Videncenter for Miljø

og Ressourcer. Behovet for samarbejde

på tværs om de bedste løsninger, for

branchebeskrivelser, kurser og erfarings-

udveksling, der styrker de faglige miljøer

i regionerne, er stadig efterspurgt og et

fundament i Videncenterets arbejde.

Udvikling

Partnerskaber – når vi løfter i flok

Eksempler på regionernes partnerskaber

med andre myndigheder, vandværker,

universiteter og det private erhvervsliv.

Partnerskab om beskyttelse

af drikkevandet

Region Hovedstaden og Region Sjælland

indgår sammen med Egedal, Høje-

Taastrup og Roskilde Kommuner i et

partnerskab med vandværkerne HOFOR,

HTK Vand A/S og Vandsamarbejdet

Grundvandspuljen for Egedal Kommune

om grundvandsbeskyttelse i området

ved Nybølle på Sjælland.

Samarbejdet mellem vandværkerne og

myndighederne skal sikre en koordineret

planlægning af grundvandsbeskytten-

de tiltag. Det betyder, at de to regioners

indsats tilpasses og prioriteres efter den

nyeste viden om vandværkernes planer

for indvinding og kommunernes tiltag.

Partnerskab om oprensning

Strandområdet ved Himmark Strand

på Nordals blev tilbage i 1950’erne og

1960’erne brugt til deponering af indu-

striaffald fra virksomheden Danfoss. Selv

om Danfoss ikke kan stilles juridisk til

ansvar for forureningen, har virksomhe-

den løbende samarbejdet med Region

Syddanmark og bidraget med ca. 10 mio.

kr. til undersøgelse af den omfattende

forurening.

I marts 2021 indgik Region Syddanmark,

Sønderborg Kommune og Danfoss et

formelt partnerskab om den kommende

oprensning af generationsforureningen

på Himmark Strand. Danfoss bidrager

med 25 mio. kr. til oprensningen, mens

resten af pengene er afsat på finansloven.

Partnerskab om udvikling

Alle fem regioner, Regionernes Viden-

center for Miljø og Ressourcer, Miljøsty-

relsen, GEUS, DTU Miljø og miljøfirmaet

WSP har indgået et partnerskab om

videreudvikling af det værktøj, der bruges

til at vurdere, om en pesticidforurening

stammer fra en punktkilde eller en flade-

kilde. Denne vurdering har betydning for

handlemuligheder, og for hvilke myndig-

heder der skal handle. Videreudviklin-

gen og opdateringen af værktøjet sker i

forhold til pesticider, der ikke tidligere har

indgået i værktøjet, men som nu har vist

sig dominerende i problemstillingen med

pesticider i grundvandet.

Partnerskab om data

Danmarks Miljøportal er et fællesoffent-

ligt partnerskab mellem staten, kommu-

nerne og regionerne, der understøtter

den digitale miljøforvaltning i Danmark.

Grundidéen er, at stat, kommuner og

regioner opdaterer og henter data fra de

samme databaser, og at data også bliver

gjort tilgængelige for virksomheder og

borgere.

Miljøportalen indeholder også DKjord,

som er det nationale register over jord-

forurening i Danmark. Registeret opda-

teres løbende med data fra regionernes

jordforureningsdatabase JAR (Jordforure-

ningslovens Areal Register).

Ved lovændringen blev det bestemt, at

”amterne indsamler erfaringer med gen-

nemførelse af afværgeforanstaltninger,

herunder oprydninger efter jord-, overfla-

devands- og grundvandsforurening” – og

det skulle ifølge lovbemærkningerne ske

igennem den nyetablerede ”Depoten-

hed”, som var et samarbejde mellem de

Regionerne har FN’s verdensmål for bæredygtig

udvikling med i arbejdet med jordforurening

Bæredygtige byer

og lokalsamfund

Livet i havet

Ansvarligt forbrug

og produktion

Livet på land

Klimaindsats

Partnerskaber

for handling

SIDE 35

SIDE 34

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

UDVIKLING & INNOVATION

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

egionerne har fokus på at

udvikle nye og mere effektive

metoder, teknologier og pro-

cesser, som kan medvirke til,

projekter overstiger ofte, hvad regionerne

selv kan finansiere. Derfor er der særligt

fokus på at søge støtte andre steder,

bl.a. fra Innovationsfonden og forskel-

lige EU-fonde samt medfinansiering fra

firmaernes side.

Bringer data i spil

at opgaven med jordforurening kan løses

med større kvalitet og effektivitet og mere

økonomisk og bæredygtigt.

Udviklingsarbejdet tager afsæt i de

konkrete problemstillinger og behov,

der opstår i forbindelse med løsningen

af jordforureningsopgaven. De enkelte

projekter spænder fra teknisk udviklings-

arbejde og demonstrationsprojekter til

it-løsninger, der sikrer kvalitet og fart i

dataudvekslinger.

Flere af regionernes aktuelle udviklings-

projekter er beskrevet i afsnittene i denne

redegørelse som en specifik udviklings-

historie for det pågældende tema.

Samarbejde om udvikling

Regionernes udviklingsarbejde foregår

oftest i samarbejde med danske og inter-

nationale forskningsinstitutioner og/eller

specialfirmaer. Det sikrer, at den nyeste

faglige viden inddrages samtidig med, at de

udviklede metoder kan anvendes i praksis.

Samarbejdet medfører desuden øget forsk-

ningsfokus og uddannelse af specialister

inden for jordforureningsområdet.

Omkostningerne i forbindelse med en

række af de større, ambitiøse udviklings-

Ud over at udvikle nye metoder til under-

søgelse, risikovurdering og oprensning

har regionerne også fokus på at stille data

til rådighed. Regionerne bruger hvert år

en kvart mia. kr. på undersøgelser og op-

rensninger, der genererer mange analy-

sedata, oplysninger om jordlag i boringer

og status for en forurenet grund. Disse

oplysninger har stor værdi for samfundet.

Et eksempel på dette er vores deltagelse

i Stanlab 2.x, der er et udviklingsprojekt

under Danmarks Miljøportal. Regioner-

ne deltager i projektet for at sikre, at

vores analysedata fra tusindvis af vand-,

jord- og luftprøver nemt flyder mellem

systemerne. Lige fra analysen bestilles

hos laboratoriet til analyseresultaterne

kommer ind i regionernes systemer og

derfra videre til Jupiter – den landsdæk-

kende database over boringer. Fra Jupiter

er data tilgængelige for alle i Danmark, og

vores grundvandsanalyser kan fx bruges i

statens arbejde med grundvandskortlæg-

ning og overvågning.

Fakta

Danmarks Miljøportal

er et samarbejde om

miljødata mellem

staten, kommunerne og

regionerne.

Se mere på:

www.miljoeportal.dk

NYTÆNKNING

FLYTTER

GRÆNSER

Regionerne udvikler fremtidens metoder til opsporing og

oprensning af forureninger.

Fagsystem

Forespørg kontrakt

Stanlab 2.x

Publicér kontrakt

Laboratorie

Send rekvisition

Hent rekvisition

Hent prøve-

oplysninger

Bekræft

afhentning

Send analyse-

resultater

Send analyse-

resultater

Dataflow i forhold til Stanlab 2.x.

SIDE 36

SIDE 37

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

UDVIKLING & INNOVATION

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Udvikling

Netværk af testgrunde

Regionerne har syv forurenede grun-

de, der indgår i et nationalt netværk

af testgrunde i Danmark. Testgrun-

dene har forskellig forurening,

geologi og grundvandsforhold og

repræsenterer dermed en bred

vifte af forureningsproblematik-

ker. Regionerne stiller test-

grundene til rådighed, så alle

har mulighed for at udvikle og

afprøve nye teknologier i den

virkelige verden.

Når et miljølaboratorium skal analysere en prøve, skal laboratoriet

vide, hvilke stoffer prøven skal analyseres for. Ofte ved vi, hvilke

stoffer der har været håndteret på grunden og kan fastlægge analyse-

programmet efter det. Andre gange må analyserne fastlægges ud fra

de stoffer, regionerne erfaringsmæssigt ved, at en bestemt type virk-

somhed har brugt. Men det er ikke altid, regionerne har viden om alle

de stoffer, virksomheden har brugt.

For at imødekomme behovet for at ’se det fulde billede’ og ikke over-

se vigtige stoffer, har Region Sjælland igangsat et udviklingsprojekt

sammen med Aarhus Universitet. I projektet gennemføres non-

target-analyser, de såkaldte kemiske fingeraftryk, på prøver af

grundvandet fra et stort geografisk område.

Princippet i non-target-analyser er at scanne prøverne ved hjælp

af massespektrometri med høj opløsning for alle de stoffer, der er i

prøven. Bagefter identificeres, hvilke stoffer der er tale om, så vi får

hele det kemiske fingeraftryk af prøven.

Det er første gang, der gennemføres denne brede screening af na-

turlige og miljøfremmede stoffer i et grundvandsmagasin. Resultatet

kan få betydning for, hvordan vi fremover skal undersøge og udvikle

oprensningsteknologier.

Det kemiske fingeraftryk

I forbindelse med regionernes undersøgelser og oprensninger er de

kemiske analyser af jord-, luft- og grundvandsprøver det vigtigste

redskab til at afgøre, om der er forurenet eller ej. Det er på baggrund

af disse analyseresultater, at vi foretager den afgørende risikovur-

dering af forureningen, planlægger den rigtige oprensningsindsats

og udvikler nye oprensningsmetoder. Set i det lys er det særdeles

vigtigt, at vi ikke overser forureningsstoffer.

Indsatsen

i 2020

Regionerne har anvendt 14

mio. kr. af egne driftsmidler

på 77 forskellige typer af

udviklingsprojekter. Flere er

gennemført som offentlig-

privat innovationssamarbejde

og partnerskaber mellem

region og et eller flere private

firmaer i ind- og udland.

22 projekter er gennemført

med støtte fra Miljøstyrelsens

Teknologiudviklingspulje,

Innovationsfonden og Miljø-

teknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram,

mens 3 projekter er gennem-

ført med støtte fra EU.

Case

Digitale selvbetjeningsløsninger

er en succes

Regionerne har i fællesskab udviklet selv-

betjeningsløsninger, hvor oplysninger om

jordforurening kan hentes direkte på regi-

onernes hjemmesider. De digitale selvbe-

tjeningsløsninger er en stor succes, og i dag

bliver ni ud af ti henvendelser om forurene-

de grunde besvaret elektronisk direkte fra

regionernes hjemmesider.

I 2020 har regionerne besvaret 181.000 hen-

vendelser. Det svarer til 725 henvendelser

om dagen. Tal fra Danmarks Statistik viser,

at der i 2020 har været 147.000 ejendoms-

handler i Danmark. De 181.000 besvarede

ejendomsforespørgsler tyder på, at det er

blevet rutine at indhente oplysninger om

forurenede grunde hos regionerne i forbin-

delse med ejendomshandler.

Økonomi

i 2020

Regionerne har anvendt

14 mio. kr. af egne driftsmidler

på 77 forskellige typer af

udviklingsprojekter.

Ejendomsforespørgsler

150.000

181.000

200.000

Almindelig

analyse

Non-target

analyse

150.000

100.000

50.000

14 mio.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Forespørgsler i alt

Forespørgsler besvaret via selvbetjeningsløsning

Forespørgsler besvaret manuelt af regionen

Forskellen mellem non-target-analyser og de traditionelle analyser for ét specifikt stof.

SIDE 38

SIDE 39

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

BORNHOLM

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

ordelene ved, at Bornholms

Regionskommune varetager

opgaverne på jordforurenings-

området, er, at den ligesom de

Indsatsen de kommende år

Bornholms Regionskommune forventer

at kortlægge en række muligt forurenede

grunde i de kommende år. Især i kyst-

byerne og i områder uden grundvands-

interesser skal det vurderes, om grunde,

hvor der tidligere har været forurenende

aktiviteter, skal kortlægges.

Regionskommunen har fortsat fokus på

renserigrunde, hvor forurening kan true

drikkevand og boliger, og forventer i den

sammenhæng at foretage endnu en op-

rensning af en forurening med klorerede

opløsningsmidler.

Som led i opgaven med vandmiljøet skal

Bornholms Regionskommune undersøge

10 forurenede grunde i de kommende to år.

øvrige regioner er tæt på de forurenede

grunde, borgerne og virksomhederne.

Bornholms Regionskommune har des-

uden god faglig sparring med de øvrige

regioner og miljøfirmaer i forhold til store

og komplekse forureningssager.

Status for indsatsen på Bornholm

Ved udgangen af 2020 er der kortlagt 82

muligt forurenede grunde (vidensniveau

1) og 69 forurenede grunde (vidensniveau

2) på Bornholm. Knap halvdelen af de

kortlagte grunde er omfattet af offentlig

indsats.

Indsatsen

i 2020

Bornholms Regionskommunes

indsats med at beskytte drik-

kevand, borgernes sundhed og

vandmiljø mod jordforurening

har omfattet:

indledende undersøgelse

oprensning

Case

grunde er kortlagt som

forurenet

Oprensning af forurening

efter renseri på klippegrund

På en gammel renserigrund i Allinge har Bornholms Regionskommune kon-

stateret en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, som udgør en

risiko for de omkringliggende boliger.

JORDFORURENING

PÅ BORNHOLM

Bornholms regionskommune har en særstatus

som betyder, at den varetager de samme

jordforureningsopgaver som de fem regioner.

Den værste del af forureningen blev fundet langs kanten af renseribygningen,

og oprensningen bestod primært i at grave forureningen væk. Det var en

kompleks opgave, da en del af forureningen lå under det gamle renseri. Det

lykkedes at fjerne den mest koncentrerede forurening ved at grave både inde

i bygningen og udenfor.

Selv om den værste del af forureningen nu er fjernet, er der en restforurening

i det opsprækkede grundfjeld, som ikke kan graves væk.

For at sikre, at restforureningen ikke udgør en risiko for de omkringliggende

boliger, er der opsat en pumpebrønd og et teknisk anlæg, der renser grund-

vandet, inden det ledes ud i kloak. Pumpebrønden er også tilkoblet en rende

med et dræn, der afskærer et forurenet område, hvor der blev afbrændt fnug

fra renseriprocessen.

Indsatsen er overgået til permanent drift med pumpning, aktiv ventilation

under en naboejendom og overvågning i forhold til de omkringliggende

boliger.

Økonomi

Undersøgelser kr.:

160.000

Oprensning kr.:

600.000

Årsværk:

1,5

SIDE 40

SIDE 41

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

ØKONOMI

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Forbruget fordelt på grundvand, sundhed,

vandmiljø og øvrige opgaver

Figuren viser forbruget fordelt på indsatsen for at beskytte henholdsvis

INDSATSEN I 2020

– KRONE FOR KRONE

441 mio. kr. - så mange penge har regionerne brugt

på jordforureningsopgaven i 2020.

Kortlægning:

30%

51%

grundvandet, borgernes sundhed, vandmiljøet og øvrige opgaver i 2020.

Forbruget omfatter både egne driftsmidler og årsværk omregnet til kr.

Grundvandet

223 mio. kr.

17%

Borgernes sundhed

76 mio. kr.

Øvrige opgaver

132 mio. kr.

Vandmiljø og natur

10 mio. kr.

Indsatsen

– samlet

Figuren viser, hvor stor en del af det sam-

lede forbrug på 441 mio. kr. der er gået til

kortlægning, oprensning og undersøgel-

ser, borgerrettede opgaver, prioritering og

administrativ drift samt digitale løsninger, it

og datasikkerhed. Forbruget omfatter både

egne driftsmidler, der typisk dækker udgifter

til miljøfirmaer, entreprenører og laboratori-

er, og årsværk omregnet til kr.

120 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser:

Kortlægningen er udgangspunktet for at kunne prioritere oprensninger-

ne, så de værste forureninger renses op først. Der er brugt 21 mio. kr. til at

opspore og kortlægge mulig jordforurening og 99 mio. kr. på indledende

undersøgelser og kortlægning af konstateret forurening.

Indsatsen for at beskytte

grundvandet

I 2020 har regionerne målrettet 223 mio.

kr. specifikt på at beskytte grundvan-

det – og dermed drikkevandet – imod

forurening. Det svarer til, at 51 % af den

samlede økonomi er brugt til indsatsen

for at beskytte grundvandet.

188 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan true grundvandet. Af dem blev

29 mio. kr. brugt på forurening, som også

kan påvirke borgernes sundhed. I alt 35

mio. kr. er brugt på tekniske anlæg, der

renser forurenet jord og grundvand og til

overvågning af, hvordan forureningerne

udvikler sig. Af disse blev 2,4 mio. kr.

brugt til at betale afledningsafgift af det

vand, der efter rensning ledes til kloak.

Indsatsen for at beskytte

borgernes sundhed

I 2020 har regionerne brugt 76 mio. kr. på

indsatsen for at sikre borgernes sundhed.

Det svarer til, at 17 % af den samlede øko-

nomi til jordforureningsområdet er brugt

på at beskytte borgernes sundhed.

69 mio. kr. er brugt på at undersøge,

risikovurdere og oprense forureninger,

som kan udgøre en risiko for borgernes

sundhed. De sidste 7 mio. kr. er brugt på

tekniske anlæg, der sikrer indeklimaet

mod forurening, og til overvågning af,

hvordan forureningerne udvikler sig.

Indsatsen for at beskytte

vandmiljø og natur

I 2020 har regionerne brugt 10 mio. kr.

på at beskytte vandmiljøet. Det svarer til

2 % af den samlede økonomi til jordfor-

ureningsområdet.

235 mio. kr.

Der er brugt 104 mio. kr. på videregående undersøgelser, som går forud

for en oprensning. Videregående undersøgelser afdækker den konkrete

risiko og sikrer valg af en effektiv oprensningsform. Der er brugt 63 mio. kr.

på oprensninger, 44 mio. kr. på drift af tekniske anlæg og overvågning af

forurening og 24 mio. kr. på udviklingsprojekter.

Borgerrettede opgaver:

Øvrige opgaver

De resterende 132 mio. kr. fordeler sig

med 21 mio. kr. til opsporing og kortlæg-

ning af mulig forurening, 24 mio. kr. til

udviklings- og effektiviseringsprojekter,

32 mio. kr. på borgerrettede myndig-

hedsopgaver, 22 mio. kr. til prioritering og

administrativ drift og andre 32 mio. kr. til

digitale løsninger, it og datasikkerhed.

27%

32 mio. kr.

441 mio.

Der er brugt 32 mio. kr. på regionernes myndighedsbehandling af under-

søgelser og oprensninger betalt af private grundejere og bygherrer samt til

udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret arealanvendelse. 8 mio. kr.

er brugt på at besvare henvendelser, rådgivning og kommunikation.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed:

32 mio. kr.

54%

Kortlægning

120 mio. kr.

Oprensning og undersøgelser

235 mio. kr.

Borgerrettede opgaver

32 mio. kr.

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

32 mio. kr.

Prioritering og administrativ drift

22 mio. kr.

Det har kostet 32 mio. kr. at udvikle og vedligeholde it-systemer til opbe-

varing, registrering og behandling af data og til at videregive oplysninger til

borgerne. I beløbet indgår regionernes bidrag til Danmarks Miljøportal og

den landsdækkende jordforureningsdatabase DKjord.

Prioritering og administrativ drift:

Forbruget på de enkelte trin i

jordforureningsindsatsen

Figuren viser forbruget på de enkelte trin i jordforureningsindsatsen:

Kortlægning, indledende undersøgelser, videregående undersøgelser,

oprensninger, drift af tekniske anlæg, overvågning af forurening og

myndighedsbehandling. Myndighedsbehandling omfatter borger-

henvendelser, rådgivning, udviklingsprojekter, digitale løsninger,

prioritering m.v. I forbruget indgår både egne driftsmidler og

årsværk omregnet til kr.

25%

22%

22 mio. kr.

10%

24%

14%

22 mio. kr. er gået til det juridiske arbejde i regionerne, til ledelse og sekre-

tariat, til administrative ledelsessystemer og certificeringer, til den løbende

prioritering af opgaverne og bidrag til Regionernes Videnscenter for Miljø

og Ressourcer.

Kortlægning

21 mio. kr.

Oprensninger

63 mio. kr.

Indledende undersøgelser

99 mio. kr.

Drift og overvågning

44 mio. kr.

Videregående undersøgelser

104 mio. kr.

Myndighedsbehandling mv.

110 mio. kr.

SIDE 42

SIDE 43

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Tabel 2.

Udviklingen i antallet af kortlagte grunde i perioden 2010-2020

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2)

opgjort ved årets udgang.

NØGLETAL FOR 2020

Nøgletal for 2020 er trukket fra regionernes it-systemer.

2010

Kortlagt på

vidensniveau 1

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

12.868

13.864

14.582

14.994

16.209

16.865

17.613

18.051

18.296

18.478

18.659

Tabel 1.

Status for kortlægning

Antal muligt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) og antal forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 2) er

opgjort dels som det samlede antal ved udgangen af 2020 og dels som det antal grunde, der er kortlagt i 2020. Grunde, der

både er kortlagt på vidensniveau 1 og vidensniveau 2, er opgjort under vidensniveau 2. Antal grunde, der er vurderet og ikke

kortlagt og antal grunde, hvor kortlægningen er annulleret, er opgjort dels som samlet antal grunde ved udgangen af 2020 og

dels som antallet for 2020.

Kortlagt på

vidensniveau 2

14.391

15.140

15.829

16.221

16.786

16.985

17.819

18.380

18.847

19.333

19.774

I alt kortlagt

27.259

29.004

30.411

31.215

32.995

33.850

35.432

36.431

37.143

37.811

38.433

Region

Nordjylland

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

1 ved udgangen af 2020

Samlet antal grunde

kortlagt på vidensniveau

2 ved udgangen af 2020

Antal grunde kortlagt på

vidensniveau 1 i 2020

Antal grunde kortlagt

på vidensniveau 2 i

2020

Antal grunde, som er

vurderet og ikke kort-

lagt i 2020

Antal grunde, hvor

kortlægningen er

annulleret i 2020

Antal grunde, som er

vurderet og ikke kort-

lagt, i alt

Antal grunde, hvor

kortlægningen er an-

nulleret, i alt

Af det samlede antal

grunde, som enten

er vurderet og ikke

kortlagt, eller hvor

kortlægningen er

annulleret, er følgende

antal boliggrunde

Antal grunde, som

ikke er gennemgået og

vurderet i forhold til

kortlægning

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Tabel 3.

Antal grunde, der hvert år i perioden 2010-2020 er frikendt for forurening

I alt

Frikendte grunde er enten ikke kortlagt fx på baggrund af vurdering af historisk materiale, eller kortlægningen er annulleret som

følge af fx en undersøgelse eller oprensning.

18.659

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2.985

4.613

6.237

2.355

2.469

2.655

3.495

5.201

5.164

3.259

19.774

Vurderet, ikke

kortlagt

2.762

2.209

1.902

1.571

1.469

1.444

1.575

1.198

1.240

878

678

108

261

164

656

Udgået af

kortlægningen

456

453

457

812

878

515

445

525

501

388

305

124

103

118

209

632

153

219

149

678

Tabel 4.

De frikendte grunde i alt år for år i perioden 2011-2020

305

Tabel 4 opgør det samlede antal frikendte grunde ved årets udgang, mens tabel 3 opgør, hvor mange grunde der er frikendt

i det enkelte år.

4.349

13.647

9.450

15.253

8.182

50.881

2011

2012

3.700

15.930

9.906

13.415

7.329

50.280

2013

4.150

16.128

10.332

14.266

7.634

52.510

2014

4.494

16.129

10.716

14.910

7.933

54.182

2015

4.922

16.464

11.111

15.398

8.300

56.195

2016

5.407

16.700

11.428

16.020

8.352

57.907

2017

5.724

16.927

11.766

16.235

8.657

59.309

2018

5.936

17.088

12.006

16.663

8.842

60.535

2019

6.082

17.266

12.206

17.015

9.021

61.590

2020

6.212

17.480

12.363

17.096

9.246

62.397

1.863

3.833

2.913

1.843

1.046

11.498

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

3.050

15.752

8.678

12.731

7.120

47.331

4.653

10.603

7.061

7.827

6.592

36.736

Region Hovedstaden

Region Sjælland

I alt

1.620

138

132

290

3.035

5.215

SIDE 44

SIDE 45

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Tabel 5.

Den offentlige indsats i 2020

Regionernes arbejde med den offentlige indsats i 2020 fordelt på indsatsområder og indsatstype. Antallet er opgjort som antal

aktive sager i 2020, det vil sige nye sager, der er startet op i 2020 og sager, der er videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er

afsluttet i 2020. Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvandet og borgernes sundhed, er den opgjort under grundvand.

Hvis indsatsen både er sket af hensyn til grundvand og vandmiljø, er den opgjort under grundvand. Hvis indsatsen både er sket

af hensyn til borgernes sundhed og vandmiljø, er den opgjort under borgernes sundhed.

Tabel 6.

Borgerrettede opgaver i 2020

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2020, det vil sige nye sager, der er startet op i 2020 og sager, der er

videreført fra tidligere år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2020.

Region

Nordjylland

Region

Nordjylland

Historiske

redegørelser

202

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

289

Region

Hovedstaden

328

Region

Sjælland

291

I alt

1.176

Tilladelser i forbindelse

med byggeri og ændret

anvendelse på kortlagte

grunde

Undersøgelser betalt

af private grundejere/

bygherrer

Oprensninger betalt

af private grundejere/

bygherrer

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

139

215

108

612

Grundvand

Indledende

undersøgelser

Af de indledende under-

søgelser i forhold til

grundvand har følgende

antal undersøgelser også

afklaret risiko i forhold

til borgernes sundhed

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

126

159

129

271

165

850

124

131

277

1.556

154

2.242

148

280

381

124

991

116

120

321

333

126

189

Påbud om undersøgelse

og/eller oprensning

111

301

Web-forespørgsler

22.399

34.254

38.521

27.368

41.267

163.809

Borgernes sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Indledende

undersøgelser

Af det samlede antal

indledende under-

søgelser (grundvand og

borgernes sundhed) er

følgende antal under-

søgelser udført på

anmodning af boligejere

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

124

391

Forespørgsler inkl.

aktindsigt

1.200

754

1.015

13.449

750

17.168

197

143

410

Tabel 7.

Undersøgelser og oprensninger finansieret af statens værditabsordning i 2020

og venteliste til oprensning

129

Undersøgelser

Venteliste til oprens-

ning (maj 2021)

160

Drift af tekniske anlæg

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2020, det vil sige nye sager, der er startet op i 2020 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2020. Tabellen indeholder også oplysninger om, hvor mange grunde der afventer oprensning efter

værditabsordningen.

I alt

Vandmiljø

Indledende

undersøgelser

Videregående

undersøgelser

Oprensninger

Drift af passive

tekniske anlæg

Drift af aktive

tekniske anlæg

Overvågning

Oprensninger

117

SIDE 46

SIDE 47

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Tabel 8.

Status over kortlagte grunde, der afventer offentlig indsats og kortlagte

grunde, der ikke er omfattet af offentlig indsats

Tabel 8 er en opgørelse af de grunde, der ved udgangen af 2020 afventer offentlig indsats i forhold til grundvand, sundhed og

vandmiljø og grunde, der ikke er omfattet af yderligere offentlig indsats. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til

grundvand, borgernes sundhed og vandmiljø, er opgjort under grundvand. Grunde, der afventer offentlig indsats både af hensyn til

borgernes sundhed og vandmiljø, er opgjort under sundhed. Hvis en grund afventer mere end én indsats, er den opgjort i forhold til

det trin, der er længst i regionernes indsats (trinene i regionernes arbejde er beskrevet i afsnittet ”Først overblik – så prioritering”).

Tabel 8 indeholder ikke oplysninger om grunde, hvor den offentlige indsats er i gang. Tallene i tabel 8 kan derfor ikke sammenlignes

direkte med antallet af kortlagte grunde i tabel 1.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Tabel 10.

Oversigt over de vandmængder, der beskyttes

Opgørelse over de vandmængder, som den videregående indsats (videregående undersøgelser, oprensninger og drift af tekniske

anlæg) har været med til at beskytte i 2020 (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser). Opgørelsen omfatter den indsats,

der er udført i vandværkernes indvindingsoplande (de geografiske områder, hvor vandværkerne henter deres drikkevand). En ind-

sats kan være udført på en grund, der ligger i mere end ét indvindingsopland og dermed være med til at beskytte grundvandet i flere

indvindingsoplande. De vandmængder, de tekniske oprensningsanlæg i vandværkernes indvindingsoplande har været med til at

beskytte, er også opgjort (opgjort som vandværkernes indvindingstilladelser).

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Grundvand, som den videre-

gående indsats har været med til

at beskytte, m

Antal vandværker omfattet af

regionens videregående indsats i

forhold til grundvand

7.248

Antal tekniske oprensningsanlæg

i forhold til grundvand

6.378.747

26.369.563

31.550.000

58.050.738

16.269.830

138.618.878

Afventer offentlig indsats – grundvand

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau

1) - afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

223

276

1.097

3.005

1.430

1.440

121

520

322

1.043

2.405

808

5.098

Vandmængder, som oprensnings-

anlæggene pumper op, m

Grundvand, som oprensnings-

anlæggene beskytter, m

122.640

193.349

412.098

2.598.264

473.997

3.800.348

Afventer offentlig indsats – sundhed (bolig, børneinstitution og offentlig legeplads)

Kortlagt som muligt for-

urenet (vidensniveau 1)

- afventer indledende

undersøgelse

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2) - afventer

videregående undersøg-

else og/eller oprensning

1.413.000

5.839.547

3.496.000

37.724.055

12.792.317

61.264.919

945

537

1.062

269

316

3.129

Tabel 11.

Nuancering af kortlægningen

Antal boliggrunde, hvor den sundhedsmæssige betydning af forureningen er nuanceret, opgjort dels som det antal boliggrunde, der

i alt er nuanceret ved udgangen af 2020, og dels som det antal boliggrunde, der er nuanceret i 2020.

426

115

433

641

229

1.844

Nuancering

I alt på F0

I alt på F1

Region

Nordjylland

542

637

Region

Midtjylland

484

171

Region

Syddanmark

1.070

129

516

Region

Hovedstaden

799

170

367

Region

Sjælland

725

371

I alt

3.620

393

2.062

234

135

Afventer offentlig indsats - vandmiljø

Kortlagt grunde (videns-

niveau 1 og vidensniveau 2)

- der afventer undersøgelse

og/eller oprensning

180

227

165

153

132

857

I alt på F2

F0 - 2020

F1 - 2020

F2 - 2020

Grunde, som ikke er omfattet af offentlig indsats

Kortlagt som muligt

forurenet (vidensniveau 1)

Kortlagt som forurenet

(vidensniveau 2)

1.618

2.720

2.097

499

940

7.874

1.675

2.772

3.633

1.790

1.846

11.716

Tabel 12.

Opgørelse over boliggrunde, som ikke er undersøgt, nuanceret og vurderet

Opgørelse ved udgangen af 2020.

Tabel 9.

Indsatsen over for vandmiljøet

Regionerne skal i 2021-2022 undersøge ca. 400 forureninger i forhold til risiko for vandmiljøet.

Region

Nordjylland

Antal undersøgelser i 2021

Antal undersøgelser i 2022

Antal undersøgelser i alt i

2021-2022

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

100

Region

Sjælland

Antal boliggrunde kortlagt som

muligt forurenet (vidensniveau

1), hvor grundejer ikke har

anmodet om 1 års-undersøgelse

I alt

195

390

Antal boliggrunde kortlagt som

forurenet (vidensniveau 2)

- ikke nuanceret

Boliggrunde, som ikke er

gennemgået og vurderet i

forhold til kortlægning

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

945

885

2.171

930

585

5.516

990

131

242

1.214

966

3.543

139

635

1.063

1.985

SIDE 48

SIDE 49

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

OVERBLIK &

PRIORITERING

NØGLETAL

REGIONERNES ARBEJDE MED JORDFORURENING

REDEGØRELSE 2020

Tabel 13.

Indsatsen på de store jordforureninger og generationsforureninger i 2020

Antallet af store jordforureninger og generationsforureninger og regionernes indsats på dem i 2020 fordelt på indsatstype.

Forureninger med både undersøgelse og oprensning er opgjort under oprensning. Forureninger med både undersøgelse,

oprensning og overvågning er opgjort under oprensning. Forureninger med både oprensning og overvågning er opgjort under

oprensning. Forureninger med både undersøgelse og overvågning er opgjort under undersøgelse. Indsatsen er også talt med

i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2020.

Tabel 15.

Oprensninger og tekniske anlæg til oprensning

Antal oprensninger, som de daværende amter og regionerne har gennemført eller er i gang med at gennemføre, og antal tekniske

anlæg til oprensning, som har været eller fortsat er i drift. Antallet af oprensninger, som er afsluttet, kan være for højt, da det ikke

har været muligt at frasortere samtlige privatfinansierede oprensninger. Det skyldes den måde, data fra før 2007 er opsamlet og

registeret på.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Oprensninger, som er afsluttet

I alt

Oprensninger, som er i gang

Tekniske anlæg til oprensning, som i dag er stoppet

190

372

600

458

102

104

109

1.729

284

241

Antal store jordforureninger

145

Tekniske anlæg til oprensning, som er i drift

Antal store jordforureninger, hvor indsatsen er

afsluttet i 2020

Tabel 16.

Økonomi i mio. kr. (egne driftsmidler) til de store jordforureninger og

generationsforureninger i perioden 2014-2020

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

3,6

3,7

4,0

2,9

8,2

7,6

11,8

Region

Syddanmark

9,7

14,9

9,1

9,8

12,8

8,5

6,6

Region

Hovedstaden

49,9

35,5

50,7

58,7

43,6

45,0

36,8

Region

Sjælland

11,1

8,7

7,3

4,9

5,8

5,7

3,6

I alt

75,4

63,9

71,5

77,0

72,4

68,5

60,1

Antal generationsforureninger

Samlet indsats i 2020 på store jordforureninger og generationsforureninger:

2014

2015

2016

1,1

0,4

0,7

2,0

1,7

1,3

Antal forureninger, hvor der har været en eller

flere undersøgelser

2017

2018

2019

Antal forureninger, hvor der har været

oprensning, inkl. drift af teknisk anlæg

2020

Antal forureninger, hvor der har været

overvågning

Tabel 17.

Økonomien på jordforureningsområdet i 2020

Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2020 er opgjort på de hovedområder, som regionerne indberetter til Miljø-

styrelsen. I afsnittet ”Indsatsen i 2020 – krone for krone” er der flere økonomiopgørelser. Værdien af et årsværk i 2020 er sat til

668.486 kr. Årsværksprisen er reguleret ud fra pris- og løntallet pr. februar 2021. Samlet økonomi i mio. kr. er egne driftsmidler og års-

værk omregnet til kr. Ressourceforbruget i den enkelte region fremgår af regionens indberetning om jordforurening til Miljøstyrelsen.

Samlede

årsværk

omregnet

til mio. kr.

Årsværk

omregnet

til mio. kr.

Drifts-

midler

i mio. kr.

Samlet

økonomi

i mio. kr.

Samlet

økonomi

Antal store jordforureninger og generations-

forureninger i alt med aktiviteter i 2020

Økonomi på jordforureningsområdet i 2020

Årsværk

Tabel 14.

Indsatsen i forhold til pesticider i 2020

Antallet er opgjort som antal aktive sager i 2020, det vil sige nye sager, der er startet op i 2020 og sager, der er videreført fra tidligere

år. Nogle af sagerne er afsluttet i 2020. Sagerne er også talt med i tabel 5, som indeholder den samlede offentlige indsats i 2020.

Kortlægning

Opsporing og kortlægning af mulig forurening,

inkl. overfladevand – arbejdet med selve

implementeringen, screening og bearbejdning

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

I alt

Oprensning

14,7

32,1

32,6

16,5

19,9

15,1

Samlede

årsværk

46,8

120

27 %

Oprensning

Historiske redegørelser

Indledende undersøgelser

Videregående undersøgelser

Oprensninger

Drift af tekniske anlæg

Overvågning

152

110

359

281

Prioritering og

adm. drift

Digitale løsninger,

it og datasikkerhed

I alt

Borgerrettede

opgaver

Drift af tekniske oprensningsanlæg og

overvågning af forurening

Tværgående projekter (udviklingsprojekter)

• Udtalelser i forbindelse med byggeri og

ændret anvendelse på forurenede grunde

• Godkendelse af undersøgelser og oprens-

ninger betalt af private bygherrer

• Besvarelse af henvendelser,

rådgivning og kommunikation

Prioritering og adm. drift

84,1

235

53 %

42,2

15,8

Digitale løsninger, it og datasikkerhed

21,1

209,9

21,1

209,9

140

301

441

100 %

SIDE 50

SIDE 51

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 711: Henvendelse af 18/6-21 fra Danske Regioner om regionernes årlige redegørelse for indsatsen mod jordforurening i 2020 – Overblik & prioritering

Regionerne i Danmark kortlægger, undersøger

og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre

rent drikkevand og menneskers sundhed i

boliger, børneinstitutioner og på legepladser

– og at beskytte søer, vandløb, havet og natur.

Denne redegørelse beskriver regionernes indsats

på jordforureningsområdet i 2020.

trykt med ansva

svarligt skovbrug

Denne tryksag er

, der kommer fra an

er op til verdens

er fremstillet af træ

Papiret

ropa. Tryksagen lev

vien og Eu

e miljøkrav. Og

primært i Skandina

veldokumentered

svarlige og

r har

mest relevante, an

dansk trykkeri, de

et i Danmark på et

så er den producer

socialt ansvar.

rhold og tager

ordnede arbejdsfo

ar.dk