Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
CVR: 6387 0528
Åbent brev til
Miljøminister Lea Wermelin
Slotsholmsgade 12
1216 København K
19. oktober 2020
Dok. 203246
National handlingsplan for mindre tøjspild
Kære Lea Wermelin
Forbrugerrådet Tænk appellerer sammen med en række aktører fra tekstilbranchen,
forskere og organisationer til, at regeringen formulerer en handlingsplan for mindre
tøjspild.
Behov for at mindske tøjspild
Tøj og tekstiler er det europæiske forbrugsområde med den fjerdestørste miljøpå-
virkning efter mad, transport og boliger
1
og forbruget af tøj og sko forventes globalt
at øges med 63 % frem til 2030
2
. Tekstiler er det forbrugsgode inden for europæiske
husholdninger, der i produktionen repræsenterer det næststørste arealforbrug samt
det fjerdestørste forbrug af råmaterialer
3
.
I Danmark er der i blandt erhvervslivet, organisationer, forskere og forbrugere sti-
gende, bred enighed om, at der er brug for en fokuseret indsats med fælles og priori-
terede målsætninger, der bl.a. kan støtte op om regulering og tiltag, der kommer fra
EU.
I Danmark har vi et forbrug af tøj, der ligger 35 % højere end gennemsnittet i ver-
den
4
. Miljøstyrelsen anslår
5
, at over halvdelen af det tøj, husstandene køber, senere
kasseres i affaldsstrømme, hvor af det meste forbrændes. Derfor er det altafgørende,
at ressourcerne udnyttes på bedre vis i stedet for at gå til spilde. Potentialet er stort.
Eksempelvis anslås det, at hvis tøj blev brugt dobbelt så mange gange, og nyproduk-
tionen derved halveredes, kunne udledningerne af drivhusgasser fra produktionen af
tekstiler nedsættes med 44 %
6
.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2019
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2019
3
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2019
4
Faktalink, tøjspild
5
MST, Tekstilflow 2018
6
Ellen MacArthur Foundation, 2017 og i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2019
1
2