Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 708
Offentligt
2428176_0001.png
Til
Miljøminister Lea Wermelin
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Kopi:
Miljø- og Fødevareudvalget
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
06.07.2021
Udelukkelse af havvind i havstrategiområder er fagligt
ubegrundet og kan resultere i, at staten endnu engang aflyser
et havvindmølleprojekt i 11. time
I udkast til udpegning af beskyttede havstrategiområder udelukkes havvind helt korrekt i
strengt
beskyttede havstrategiområder,
men også i de mindre restriktive
beskyttede havstrategiområder
uden egentlig fagligt belæg for det. Resultatet kan meget vel blive samme uskønne forløb som ved
Omø Syd havvindmøllepark, da det risikerer at rive tæppet væk under endnu et
havvindmølleprojekt, som har været under udvikling i mange år.
I høringsmaterialet til udpegningen af de nye beskyttede havstrategiområder er havvind at finde på
listen over de aktiviteter, som ikke er mulige i hhv., beskyttede og strengt beskyttede
havstrategiområder.
Wind Denmark finder det naturligt, at havvind udelukkes fra de
strengt
beskyttede
havstrategiområder. Dog savner Wind Denmark det faglige belæg for også at udelukke havvind i de
mindre restriktive ’almindeligt’ beskyttede havstrategiområder.
I den forbindelse skal der ikke herske nogen tvivl om, at etableringen af havvind vil lede til en
påvirkning af havbunden og hydrografien. Dog er det Wind Denmarks klare opfattelse, at der
umiddelbart ikke er videnskabeligt belæg for at konkludere, at påvirkning af et lille område af
havbunden på typisk under 0,05% af det samlede havvindsareal
1
, vil resultere i, at
God
Miljøtilstand
2
i et
sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder
3
ikke
længere kan efterleves, som foreskrevet af havrammestrategidirektivet. En antagelse som
En havvindmølles fodaftryk på havbunden er mellem 1.500 – 2.000 m
2
. Med udgangspunkt i den kommende
havvindmøllepark Thor vil det betyde at ud af et areal på de påkrævede 230km
2
jf. Energistyrelsens antagelse
om mølletæthed, vil kun 0,13km
2
blive direkte påvirket.
2
Jf. art. 9 i havstrategirammedirektivet & definitionen jf. boks 1 i høringsudgaven til Udkast til udpegning af beskyttede
havstrategiområder i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm.
3
Jf. art. 13 stk. 1 i havstrategirammedirektivet
1
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 708: Kopi af henvendelse af 6/7-21 fra Wind Denmark til miljøministeren og klimaministeren om havstrategiområder
2428176_0002.png
underbygges i Miljøministeriets egen rapport
Danmarks Havstrategi II – God miljøtilstand,
Basisanalyse & Miljømål
4
.
Foruden den generelle betænkelighed ved at basere fremtidige regler på et fagligt tvivlsomt
grundlag er det særligt kritisk, at det kan betyde, at endnu et havvindmølleprojekt efter åben-dør
ordningen ikke længere kan realiseres.
Wind Denmark er ved en tilfældighed blevet opmærksom på, at udpegning af det nordlige Øresund
til et beskyttet havstrategiområde er påtænkt i forbindelse med implementeringen af
havstrategiens kommende indsatsprogram.
Hvis det er tilfældet, vil åben dør-projektet Nordre Flint
5
ikke længere kunne realiseres, hvis
høringsforslaget, der ekskluderer havvind, vedtages som fremsat. Ligesom ved Omø Syd
havvindmøllepark er der igen risiko for at et fremskredet projekt, som har været i proces siden
2011, nu også står til at blive aflyst i 11. time.
Det er endvidere problematisk, at hvor den mulige udpegning af Smålandsfarvandet har været
igennem en langvarig fortrolig dialog med Kommissionen, har Nordre Flint, ifølge Wind Denmarks
oplysninger, ikke været underlagt samme særlige omstændigheder. Det er derfor kritisabelt, at de
ansvarlige myndighederne ikke har varskoet projektejeren HOFOR om den mulige udpegning, da
man påbegyndte udpegningsarbejdet, og særligt at der heller ikke er blevet gjort opmærksomt på
det i Miljøstyrelsens høringssvar til den tekniske myndighedshøring af Nordre Flint projektet tilbage
i maj 2021.
Med en potentiel stor
VE-manko i 2030
som følge af bl.a. udskydelsen af energiøerne, og senest
også risikoen for at udbuddet af Hesselø havvindmøllepark ikke kan gennemføres, er det derfor
vigtigt for den danske og europæiske klimaindsats, at vi lykkes med at realisere vindmølleprojekter i
Danmark i størst muligt omfang og i højst muligt tempo. Det sikrer man ikke ved at forhindre mulig
sameksistens mellem ’almindeligt’ beskyttede havstrategiområder og havvindmølleparker, og
dermed lave unødige benspænd for projekter der er langt i processen og dermed har potentiale for
at kunne bidrage med grøn energi fra midt i 2020erne. Hertil kommer, at Nordre Flint ligger
strategisk godt i forhold til Green Fuels for Denmark
6
, da udsigten til langt færre og forsinkede
kWh’er betyder, at de nu ser sig om efter andre projekter, der kan levere grøn strøm til deres PtX-
produktion
7
.
For ikke at havne i samme uskønne forløb som ved Omø Syd og med udgangspunkt i det
tvivlsomme faglig grundlag for at udelukke havvind i de “generelle” eller ”almindeligt” beskyttede
havstrategiområder, opfordrer Wind Denmark til, at miljøministeren for det første afsøger
muligheden for at tillade, at havvind kan etableres i de beskyttede havstrategiområder, f.eks. fra
sag til sag. For det andet opfordrer Wind Denmark til, at miljøministeren og klimaministeren sikrer,
at en evt. udpegningen af Øresund som et nyt havstrategiområde ikke vil få negativ indflydelse på
muligheden for at etablere havvindmølleparken Nordre Flint.
4
5
Se f.eks. kap. 14.4 Usikkerhed og manglende viden om påvirkninger af hydrografiske ændringer.
https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/havvindmoeller-og-projekter-i-pipeline
6
Vil producere PtX-brændstoffer til land-, luft- og vandtransporten
7
F.eks. har Green Fuels for Denmark indgået en aftale med åben-dør projektet Aflandshage af netop den grund.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 708: Kopi af henvendelse af 6/7-21 fra Wind Denmark til miljøministeren og klimaministeren om havstrategiområder
2428176_0003.png
En sådan tilgang vil i langt højere grad
understøtte udviklingen af en fleksibel og fremtidssikret
forvaltning af det gensidige afhængighedsforhold mellem
klima-, biodiversitets- og naturhensynet,
samtidig med at der tages højde for den store teknologiske udvikling inden for havvindmøller og
fundamentstyper
8
, der enten mindsker aftrykket og/eller designes med sigte på at fremme
biodiversitet.
Med venlig hilsen
Jan Hylleberg
Adm. direktør, Wind Denmark
Både traditionelle bundfæstet, men i særdeleshed flydevind hvor fodaftrykket på havbund er minimalt, da de fæstnes via små
ankre.
8