Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
Formål og baggrund for Samarbejdsforum for producentansvar
Af kommissorieret for Samarbejdsforum for implementering af udvidet producentansvar
fremgår, at forummet er nedsat af regeringen med henblik på at modtage anbefalinger fra
offentlige og private aktører frem mod politisk beslutning i 2021 om nye
producentansvarsordninger i Danmark.
Baggrundener, at der fra 2020-24 implementeres en række EU-direktiver, der medfører
indførsel af nye producentansvarsordninger. Producentansvar for emballage skal være
indført i Danmark senest 31. december 2024. Affaldsdirektivets nye administrative
minimumskrav for eksisterende producentansvarsordninger (biler, batterier og
elektronikaffald) skal være implementeret fra den 5. januar 2023. Nye producentansvar som
følge af engangsplastikdirektivet skal være implementeret fra hhv. 1. januar 2023 og 31
december 2024.
Samarbejdsforum er sammensat af en kreds af ledende repræsentanter for de centrale
aktører ift. producentansvaret, som fremadrettet i et tæt samarbejde vil skulle løfte de
konkrete og praktiske opgaver med affaldshåndtering af affaldsfraktioner omfattet af
producentansvar.
Deltagerne har været følgende:
Kommunernes Landsforening
Dansk Affaldsforening
Dansk Industri
Dansk Erhverv
Landbrug & Fødevarer
Samarbejdsforum har i arbejdet med anbefalingerne inddraget affaldssektoren repræsenteret
ved Affalds- og Ressourceindustrien og Genvindingsindustrien.
Rammer for samarbejdsforums anbefalinger
De juridiske rammer for implementering af producentansvar fremgår af ændring af
miljøbeskyttelsesloven (L807), som blev vedtaget af et enigt Folketing juni 2020, hvor det er
aftalt, at Folketingets partier inviteres til politiske forhandlinger om udmøntningen. De
juridiske hjemler til implementering af de nye producentansvar, som følger af
engangsplastikdirektivet, fremgår af supplerende ændringer af Miljøbeskyttelsesloven
(L786), som er vedtaget af Folketinget maj 2021 med alle Folketingets partier undtagen Nye
Borgelige.
Derudover er de politiske rammer for affaldssektoren generelt fastsat ved bred politisk aftale
om en klimaplan for en grøn affaldssektor og mere cirkulær økonomi af 16. juni 2020.