Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 684
Offentligt
2422014_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 25. juni 2021
Sagsnummer: 2021-840
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om
fornyet godkendelse af mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko
aktivstof, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitésag)
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli 2021.
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er
godkendt i EU. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af Metarhizium
brunneum stammerne BIPESCO 5/F52 som lavrisiko aktivstof, idet der lægges vægt på, at der indsendes
data på eventuel dannelse af swainsonin i spiselige afgrøder ved indendørs anvendelse og yderligere data for
honningbier og humlebier.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 684: Notat om fornyet godkendelse af mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof, komitésag
2422014_0002.png
Den 23. juni 2021
MIM 064
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyet
godkendelse af mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne
BIPESCO 5/F 52
som lavrisiko aktivstof
, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F52,
gives fornyet godkendelse som lavrisiko aktivstof i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler (Komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet
forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående
komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig
afstemning med forventet frist den 9. juli 2021. Der er ikke godkendt midler med mikroorganismen
Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F52 i Danmark. Der er ingen væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller erhvervet.
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede
er godkendt i EU. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed
og miljø. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om fornyet
godkendelse af Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F52 som lavrisiko aktivstof, idet der
lægges vægt på, at der indsendes data på eventuel dannelse af swainsonin i spiselige afgrøder ved
indendørs anvendelse og yderligere data for honningbier og humlebier.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om
fornyet godkendelse af mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 684: Notat om fornyet godkendelse af mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof, komitésag
2422014_0003.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 5.
6. juli 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning med forventet frist den 9. juli
2021.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Mikroorganismen er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (den europæiske fødevaresikkerheds
autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af mikroorganismen som aktivstof
iht. forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet teknisk rapport over risikovurderingen for mikroorganismen. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge EU-Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
mikroorganismen ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at
mikroorganismen opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse,
dvs. at det er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Metarhizium brunneum
stammerne
BIPESCO 5/F 52
Anvendelsesområde
Insecticid og acaricid i græs, korn, druer på friland og i
jordbær og prydplanter i drivhus.
Når mikroorganismer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national
opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, mikroorganismen indgår i, kan godkendes
til brug i den pågældende stat. Denne stillingtagen skal ske på grundlag
af de såkaldte ”ensartede
principper” samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er
sammenfattet i den vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende
mikroorganismen, skal der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt
hensyn til visse risici. Det kan for eksempel være risikoen for udvaskning til grundvandet af
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 684: Notat om fornyet godkendelse af mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof, komitésag
aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil
endvidere være angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 er allerede godkendt i henhold
til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark. Der er
ikke godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende
Metarhizium brunneum
BIPESCO 5/F52 i
Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil mikroorganismen fortsat være opført på bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vil kun have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om
godkendelse af midler indeholdende
Metarhizium brunneum
BIPESCO 5/F52 i Danmark.
Godkendelser af midler er gebyrbelagte og vil derfor medføre mindre omkostninger for ansøgeren.
Hvis et middel godkendes, må det antages, at det har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervet.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da mikroorganismen
allerede er godkendt i EU, og da der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark.
Fremtidige konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en fornyet godkendelse af
mikroorganismen i henhold til forordning 1107/2009 vil afhænge af, om der konkret søges om nye
godkendelser af midler med det pågældende aktivstof i Danmark, og af den efterfølgende nationale
vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 bør godkendes sammen, fordi de to stammer kan
betragtes som den samme stamme biologisk og genetisk.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan vises sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø.
Metarhizium brunneum
er en naturligt og almindeligt forekommende mikroorganisme. På baggrund
af risikovurderingen kan det konkluderes, at mikroorganismen ikke er toksisk, patogen eller infektiøs
over for mennesker og hvirveldyr. Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for
sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende for de repræsentative anvendelser.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 684: Notat om fornyet godkendelse af mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof, komitésag
Det kan konkluderes, at ved anvendelse på friland vil dannelse af potentielle sekundære metabolitter
ikke udgøre en uacceptabel risiko. Derimod bør der kræves yderlige information for produkter, der
skal godkendes til anvendelse på spiselige afgrøder i drivhuse, da potentiel eksponering af den
sekundære metabolit swainsonine på grund af svampens endofytiske opførsel ikke fuldstændig kan
udelukkes. Der bør derfor kræves yderligere undersøgelser heraf.
Ved ansøgning om godkendelse på produktniveau til udendørs anvendelser bør der også indsendes
yderligere information for honningbier og humlebier, da de indsendte studier ikke helt lever op til
kravene og derfor ikke fuldstændig kan afvise en potentiel risiko, selv om denne må anses for at være
ubetydelig.
Taget i betragtning at
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 er naturligt tilstede i
miljøet, applikationshyppigheden og den hurtige nedbrydning på afgrøder, er den overordnede
konklusion, at der ikke er nogen grund til bekymring med hensyn til menneskers sundhed og ikke-
målorganismer.
Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 kan
godkendes som lavrisiko stof med hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler
artikel 22 og forordning (EU) 2017/1432 punkt 9, idet
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO
5/F52 ikke har udvist multipel resistens overfor antimikrobielle stoffer, der anvendes i lægemidler til
mennesker eller dyr.
Mikroorganismer og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er ikke omfattet af
klassificeringsreglerne under CLP-forordning (EF) Nr. 1272/2008. Miljøstyrelsen stiller krav om, at
alle mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler påføres sætningen: ”Indeholder
Metarhizium
brunneum
BIPESCO 5/F52;
kan udløse en allergisk reaktion”.
Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse i
henhold til i artikel 4, stk. 1-4 og artikel 22 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Det
vil sige, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø med bekræftende data på
eventuel dannelse af swainsonin i spiselige afgrøder ved indendørs anvendelse og yderligere data for
honningbier og humlebier
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget. Det har ikke givet anledning til
bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslaget om fornyet godkendelse af mikroorganismen
Metarhizium brunneum
stammerne BIPESCO 5/F52 som lavrisiko aktivstof, idet der lægges vægt på, at der indsendes data på
eventuel dannelse af swainsonin i spiselige afgrøder ved indendørs anvendelse og yderligere data for
honningbier og humlebier.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 684: Notat om fornyet godkendelse af mikroorganismen Metarhizium brunneum stammerne BIPESCO 5/F 52 som lavrisiko aktivstof, komitésag
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5