MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 678
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fødevarer

(Datadrevet kontrol og modernisering af smiley-ordningen)

§1

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, foretages følgende ændringer:

I § 45, stk. 5,

ændres »467 kr.« til: »[557] kr.«, og »For 2016 opkræves dog 404 kr.« udgår.

I § 45, stk. 6,

ændres »7.930 kr.« til: »[9.707] kr.«, og »634 kr.« ændres til: »[777] kr.«

§ 45, stk. 7,

ændres »

570

kr.« til: »[710] kr.«

§ 45, stk. 8

affattes således:

Stk. 8.

Stk. 7 finder ikke anvendelse for primærproducenter, detailvirksomheder, små slag-

terier, der slagter højst 35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der producerer på grund-

lag af under 2 mio. kg. mælk årligt.«

§ 54 a affattes således:

»§

54 a.

Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre,

oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger,

som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre,

ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs-

eller forbrugerorganisationer.«

I § 56, stk. 2, indsættes efter ”regler om,”: ”hvor,”

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller del-

vis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2.1. Justering af gebyrbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Datadrevet kontrol

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.3. Offentliggørelse af kontrolresultater

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Fødevareforlig 4 af 24. oktober 2018 aftalte den daværende regering med Socialdemokra-

tiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

en række initiativer, som skal målrette fødevarekontrollen mod virksomheder med problemer

og tilgodese virksomheder, der kan og vil overholde reglerne.

Et af de centrale elementer er udvikling af datadrevet kontrol og digitale selvhjælpsværkstøjer.

Udviklingen af ny teknologi, digitalisering og brug af data giver muligheder for både virksom-

heder og myndigheder. Derfor skal fødevarekontrollen udnytte potentialerne i teknologi, digi-

talisering og data i en fremtidig datadrevet fødevareregulering og fødevarekontrol, så kontrollen

bliver målrettet yderligere. For at kunne virkeliggøre dette er det nødvendigt at modernisere

fødevarelovens bestemmelse om indhentning og samkøring af oplysninger.

Et andet af de centrale elementer i Fødevareforlig 4 er et nyt koncept for kontrol og vejledning,

som bl.a. vil indebære, at kontrollen i den enkelte virksomhed bliver mere individuelt fastsat.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Det blev derfor i Fødevareforlig 4 aftalt, at smileyordningen skal tilpasses det nye kontrolkon-

cept, og at ordningen samtidig opdateres i forhold til de nye digitale markedsføringsmetoder.

Som opfølgning på dette aftalte forligskredsen bag Fødevareforlig 4 i september 2020 på bag-

grund af en evaluering af smileyordningen en række ændringer af ordningen.

De aftalte ændringer omfatter en reduktion af antal smileysymboler fra fire til tre, afskaffelse

af ”Elitesmiley”

og erstatning af den ophængte kontrolrapport med et smileyklistermærke.

Disse ændringer kan gennemføres administrativt. Desuden blev det aftalt at kravet om, at kon-

trolrapporter skal offentliggøres på fødevarevirksomhedens hjemmeside, skal udvides til også

at omfatte de øvrige elektroniske platforme, som virksomhederne markedsfører sig på. Imple-

mentering af dette element forudsætter en justering af fødevarelovens bestemmelse om offent-

liggørelse af kontrolresultater.

Fødevarelovens § 45 indeholder faste takster for de beløb, som opkræves hos fødevarevirksom-

heder til finansiering af henholdsvis kontrolkampagner, styrket kontrol med kosttilskud og fø-

devarerejseholdet. Disse satser er imidlertid blevet erstattet af nyere takster, der er fastsat i

tekstanmærkning 158 på finansloven. Det foreslås, at de nye takster i overensstemmelse med

sædvanlig praksis overføres fra tekstanmærkningen til fødevareloven.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af gebyrbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

Fødevarekontrol skal som udgangspunkt finansieres ved afgifter og gebyrer, jf. fødevarelovens

§ 45.

Efter § 45, stk. 5, i lov om fødevarer skal offentlige institutioner og momsregistrerede virksom-

heder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærprodu-

center, betale et årligt beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner.

Efter § 45, stk. 6, i lov om fødevarer skal virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud

til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betale et årligt

beløb pr. virksomhed og pr. anmeldt kosttilskud til dækning af omkostningerne i forbindelse

med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed.

Efter § 45, stk. 7-8, i lov om fødevarer skal fødevareengrosvirksomheder betale et årligt beløb

til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regn-

skabskontrol.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Betalingen efter § 45, stk. 5-8, for kampagnekontrol og styrket kontrol af kosttilskud samt til

delvis finansiering af fødevarerejseholdet er imidlertid siden 1. januar 2018 blevet opkrævet i

henhold til stk. 5-8 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven. Bestemmelserne i tekst-

anmærkningen blev indsat i finansloven for 2019, fordi det var nødvendigt at regulere taksterne.

Baggrunden herfor var, at der for Fødevarestyrelsen pr. 1. juli 2017 blev indført en ændret om-

kostningsfordeling, da der i de hidtidige gebyrer havde været indregnet for lille en andel af

styrelsens fællesomkostninger. De deraf følgende takstforhøjelser blev gennemført forholds-

mæssigt over årene 2018 til 2020. Med stk. 8 i tekstanmærkningen er der også indført en mere

præcis opregning af, hvilke virksomhedstyper der er undtaget fra betalingen til rejseholdet.

Baggrunden herfor er den hele eller delvise fritagelse for betaling for ordinær kontrol, der blev

indført for en del fødevareengrosvirksomheder fra 2018.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er almindelig praksis i overensstemmelse med Den Økonomiske Administrative Vejledning

(ØAV), at materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgivning, når dette

er muligt. Det foreslås derfor, at takster og bestemmelser i den del af tekstanmærkning nr. 158,

der vedrører lov om fødevarer, overføres til § 45 i fødevareloven. De foreslåede takster svarer

til de takster, som er fastsat på finansloven for 2021 tillagt pris- og lønregulering.

2.2. Datadrevet kontrol

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 54 a i fødevareloven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere,

at fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling

af oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

§ 54 a blev indsat ved en ændring af fødevareloven i 2006 (lovforslag nr. L 28, Folketingsti-

dende 2006-07, Tillæg A,

side 988).

Formålet med bestemmelsen var at sikre det nødvendige

datagrundlag for en effektiv fødevarekontrol ved at give adgang til indhente, registersamkøre

og sammenstille alle relevante oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, som andre offent-

lige myndigheder er i besiddelse af. Fødevarestyrelsen, som varetager fødevarekontrollen, er af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiget til at udmønte bestemmelsen som led

i planlægning og gennemførelse af samt opfølgning på kontrollen på området.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den fore-

slåede ordning

I den politiske aftale om Fødevareforlig 4 er et af de fire hovedområder udvikling af datadrevet

kontrol og digitale selvhjælpsværktøjer. Ny teknologi, herunder brug af kunstig intelligens til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

udvikling af de nedenfor beskrevne risikomodeller, avancerede analysemetoder og brug af flere

og bedre data om f.eks. virksomhedernes produktion og adfærd, kan bruges til at forbedre over-

vågning, kontrol og vejledning på fødevareområdet. Det er relevant både i forhold til identifi-

cering og prioritering af områder og virksomheder i relation til kontrol og vejledning, og i for-

hold til at sikre Fødevarestyrelsens medarbejdere de bedst mulige forudsætninger for at plan-

lægge og gennemføre de konkrete kontrolindsatser.

For at sikre en effektiv og målrettet kontrol, som kan fremme en høj regelefterlevelse til gavn

for fødevaresikkerheden og styrke indsatsen mod fødevaresvindel, er det essentielt, at fødeva-

rekontrollen prioriterer områder, hvor regelefterlevelsen er lav, eller risikoen for forbrugerne er

stor. Ved at anvende en datadrevet risikomodel kan der skabes et objektivt grundlag som fun-

damentet for planlægningen af tilsynsmyndighedens kontrolaktiviteter samt vejlednings- og in-

formationskampagner. Det vil bidrage til en mere effektiv, målrettet og proportional kontrol,

da fødevarekontrollen får mulighed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger og

–indsatser

der mest hensigtsmæssigt kan anvendes på et givent område eller i forhold til en specifikt ud-

fordring. Det indebærer også, at fødevarevirksomheder, der har en høj regelefterlevelse, bela-

stes mindst muligt af kontrollen.

For at kunne skabe et risikobillede, der er så retvisende som muligt, er der behov for at kunne

benytte de nye teknologier, herunder brugen af kunstig intelligens, til udvikling af datadrevne

risikomodeller. Det forudsætter imidlertid adgang til og sammenstilling af en stor mængde data

fra mange forskellige datakilder. Det er centralt, at der tilvejebringes og sikres mulighed for at

anvende et så stort datagrundlag som muligt, da risikovurderingen af virksomhederne hermed

kan blive mere præcis. Den gældende § 54 a omfatter ikke oplysninger fra offentlige og private

virksomheder eller erhvervs- og forbrugerorganisationer, og det er derfor nødvendigt at moder-

nisere bestemmelsen, så der også sikres adgang til relevante data fra disse aktører.

Tilsvarende overvejelser om behovet for en sådan bredere inddragelse af data til sikring af mu-

lighederne for en effektiv, målrettet og proportional kontrol ligger til grund for § 24 i lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning. Denne lovs område er som fødeva-

reområdet karakteriseret ved

en bred vifte af produkt- og virksomhedstyper, hvor kontrollen også

har forbrugersikkerheden som det væsentligste hensyn. Udformningen af den foreslåede nye § 54 a

i lov om fødevarer er således sket med afsæt i formuleringen af

§ 24 i om produkter og markeds-

overvågning og de deri bagvedliggende hensyn.

Med den foreslåede bestemmelse lægges der således op til, at tilsynsmyndigheden kan indhente,

behandle og samkøre offentligt og ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige myn-

digheder og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Derudover foreslås det, at tilsyns-

myndigheden ligeledes kan behandle og samkøre oplysninger, som myndigheden er i besid-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

delse af ud over de førnævnte tilfælde. Endelig foreslås det, at tilsynsmyndigheden i kontrol-

øjemed kan indhente, behandle og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offent-

lige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Med forslaget skabes således bl.a. det lovgivningsmæssige grundlag for, at Fødevarestyrelsen,

i overensstemmelse med det i Fødevareforlig 4 aftalte, fuldt ud kan udnytte muligheder for en

udvidet anvendelse af data som led i kontrolplanlægningen og udvikling af analysemodeller,

hvor ekstern data kan have betydning for, at den målrettede kontrolindsats rammer bedst muligt.

Bemyndigelsen kan eksempelvis anvendes til at indhente og samkøre Fødevarestyrelsens egne

oplysninger med oplysninger fra andre myndigheder, virksomheder og erhvervs- og forbruger-

organisationer. For offentlige myndigheder kan det eksempelvis være oplysninger fra Skat, Ar-

bejdstilsynet, eller Det Centrale Virksomhedsregister. Der kan også være tale om informationer

fra Europa-Kommissionen, de øvrige EU-medlemsstater og andre internationale kilder. Også

oplysninger fra virksomheder og organisationer vil som nævnt kunne bidrage til et styrket da-

tagrundlag.

Ud over at danne grundlag for en mere effektiv og målrettet fødevarekontrol til gavn for føde-

varesikkerheden, vil forslaget også bidrage med et bedre fundament for indsatsen mod fødeva-

resvindel. Som konkret eksempel kan nævnes, at oplysninger om prisudviklingen på råvarer

kan anvendes til at identificere områder med øget risiko for svindel.

Forslaget vil således bidrage til at efterleve artikel 9, stk. 1 og 2, i kontrolforordningen (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2004/882/EF af 29. april 2004 om offentlig kontrol med

henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyre-

velfærdsbestemmelserne overholdes). Heri fastlægges, at bl.a. fødevarekontrollen skal gennem-

føres på grundlag af en risikovurdering baseret på samtlige relevante faktorer, herunder også

risikoen for fødevaresvindel.

2.2.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Indhentning og behandling af oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse skal ske

inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt-

telsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Indhentning og behandling af de omfattede oplysninger skal således ske under iagttagelse af

de databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper for behandling af per-

sonoplysninger i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, herunder forordningens artikel 5, stk.

1, litra b, hvoraf det følger, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne

og legitime formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, jf. arti-

kel 6, stk. 1, litra e, og stk. 4..

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand

for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Ved indsamling og

behandling af oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse vil reglerne i forordningens

artikel 22 skulle iagttages. Det vil således blive sikret, at der anvendes passende matematiske

eller statistiske procedurer til profilering. Der vil endvidere blive gennemført tekniske og orga-

nisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige per-

sonoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres.

Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde, der tager højde for de po-

tentielle risici for den registreredes interesser og rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbe-

handling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller fi-

losofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status eller helbredstil-

stand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan virkning.

Med hensyn til sikkerhed ved behandling af personoplysninger er det i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 32 fastlagt, at der skal træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger for

at opnå et passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre passende sikker-

hedsniveau i relation til fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Disse foranstaltnin-

ger skal iværksættes, inden indhentning og behandling af oplysning påbegyndes.

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 35 skal der foretages en konsekvensanalyse

i relation til beskyttelse af personoplysninger, hvis en bestemt behandling af personoplysninger

vil kunne indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Dette

vil skulle vurderes, inden der i medfør af den foreslåede bestemmelse iværksættes en ny be-

handlingsaktivitet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Modernisering af smiley-ordningen

2.3.1. Gældende ret

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2,

fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

tilgængelige for offentligheden. Denne bestemmelse blev indsat ved en ændring af fødevarelo-

ven i 2008 (lovforslag nr. L 45, Folketingstidende 2007-08 (2.samling), tillæg A, side 1842)

bl.a. for at tage højde for det forhold, at internettet har stigende betydning som informations-

kilde. Med ændringen blev der etableret hjemmel til at stille krav om, at en fødevarevirksomhed

skal offentliggøre kontrolrapporter på egen hjemmeside.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om fødevarekon-

trol og offentliggørelse af kontrolresultater. I § 27, stk. 1, i bekendtgørelsen er det således

fastsat, at fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside markedsfører produkter eller akti-

viteter omfattet af fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire kontrolrapporter på et let

synligt sted på hjemmesiden.

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som nævnt under pkt. 1 blev det som led i implementering af Fødevareforlig 4 aftalt at gen-

nemføre en forenkling og modernisering af smileyordningen, som bl.a. indebærer, at kravet om

offentliggørelse af kontrolrapporter på fødevarevirksomheders egen hjemmesideskal udvides

til at omfatte såvel de øvrige elektroniske platforme, som virksomheden markedsfører sig på,

som de take-away portaler, som fødevarevirksomheden anvender til markedsføring. Ved take-

away portaler forstås hjemmesider, apps eller lignende digitale løsninger. Mange fødevarevirk-

somhederne, som tilbyder take-away, markedsfører sig i dag på en eller flere af sådanne porta-

ler.

For at kunne implementere denne del af aftalen om smileyordningen foreslås det derfor at præ-

cisere fødevarelovens § 56, stk. 2, så ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri får udtryk-

kelig hjemmel til at fastsætte regler om, hvor virksomheder skal gøre deres kontrolrapporter

tilgængelige for offentligheden. Med denne præcisering vil der kunne fastsættes regler om of-

fentliggørelse af kontrolrapporter på sociale medier og take-away portaler.

Ved udmøntningen af den foreslåede ændring skal principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning overholdes. Der skal således tages højde for den fremtidige teknologiske udvikling, og

kravene skal i udgangspunktet være teknologineutrale. Dette indebærer, at implementeringen

skal ske med respekt for de forskellige sociale mediers og portalers tekniske muligheder og

begrænsninger. Der vil således ikke kunne fastsættes krav, som af teknologiske grunde udeluk-

ker fødevarevirksomheder fra at anvende en eller flere af disse markedsføringskanaler.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Det vurderes, at forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Med lovforslaget lægges der op til en mere risikobaseret kontrol, hvorefter det bl.a. forventes,

at kontrollen kan rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst og risikoen for fødevaresvin-

del størst. Forslaget følger dermed princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

Det foreslås derfor, at kontrolmyndigheden kan indhente, behandle og samkøre data til brug for

kontrollen. I den forbindelse vil der ske behandling primært af relevante produkt- og virksom-

hedsinformationer. Det forventes dog, at persondata vil blive behandlet i mindre omfang. Det

vurderes, at persondata alene vil foreligge i form af oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.

Behandlingen af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. For-

slaget følger dermed princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for er-

hvervslivet, men udmøntningen af hjemlen om kontrolresultater på andre digitale platforme vil

medføre en administrativ byrde for de virksomheder, der benytter disse platforme. Dog vurde-

res omkostningen hertil at være uvæsentlig og kvantificeres derfor ikke yderligere.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget er i overens-

stemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget ikke påvirker

virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og forret-

ningsmodeller.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vur-

deret, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil medføre administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører ny eller ændret EU-regulering.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

…

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/merudgifter

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

før »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regu-

lering

(sæt X)

Nej X

Ingen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-4

De faste takster for betaling for kampagnekontrol og styrket kontrol af kosttilskud samt til del-

vis finansiering af fødevarerejseholdet er fastsat i tekstanmærkning nr. 158 på finansloven.

Det foreslås, at taksterne i tekstanmærkning nr. 158 overføres til fødevarelovens § 45, stk. 5-7,

og at den ændrede affattelse af stk. 8, der følger af stk. 8 i tekstanmærkning nr. 158, overføres

som ny formulering af § 45, stk. 8. De foreslåede takster for 2022 er taksterne fastsat på finans-

loven for 2021 tillagt pris- og lønregulering.

Til nr. 5

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i § 54 a i fødevareloven ind-

hente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at

fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af

oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.

Med den foreslåede nye formulering af § 54 a udvides bestemmelsens anvendelsesområde. For-

målet er at styrke og målrette kontrolindsatsen på fødevareområdet ved hjælp af indsamling og

behandling af data.

Bestemmelsen kan alene anvendes i det omfang, at indsamling og behandling

er relevant og proportionalt i forhold til tilsynsmyndighedens opgaver.

I forbindelse med indsam-

ling og samkøring skal der derfor tages konkret stilling til formål og saglighed.

Det foreslås således i § 54 a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og

behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt

tilgængelige kilder.

Med hjemmel i stk. 1 vil tilsynsmyndigheden få mulighed for ved hjælp af indsamling og be-

handling af data at målrette og effektivisere kontrollen. Det er hensigten med bestemmelsen, at

der vil være tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder eller

ikke-følsomme oplysninger om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen

er dog ikke begrænset hertil, og kan således omfatte enhver type oplysning, herunder også andre

personoplysninger.

Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 1 foretage samkøring i kontroløjemed,

blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen kan anvendes til at

indsamle, behandle og samkøre offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra an-

dre offentlige myndigheder eller oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Der kan være

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

tale om oplysninger fra andre danske myndigheder, såsom oplysninger fra Skat eller Erhvervs-

styrelsen. Der kan ligeledes være tale om oplysninger fra Europa-Kommissionen, myndigheder

i øvrige EU-medlemslande, eller andre udenlandske myndigheder og internationale organisati-

oner, f.eks. i forbindelse med fælles kontrolkampagner som led i bekæmpelsen af fødevaresvin-

del.

Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så tilsynsmyndigheden bliver i stand til mere

præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og hensigtsmæs-

sige på et givent område. Hermed opnås en yderligere kvalificering af den proportionalitetsvur-

dering, der skal foretages af tilsynsmyndigheden med henblik på at sikre, at det proportionale

middel anvendes i udførelsen af kontrollen.

Indhentning, behandling og samkøring af personoplysninger vil ske under hensyntagen til de

særlige regler i databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kon-

troløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og logning. Det bemærkes i den

forbindelse, at tilsynsmyndigheden kan behandle personoplysninger efter databeskyttelseslo-

vens § 6, stk. 1, jf. artikel 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen.

Det foreslås i stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan behandle, herunder samkøre, oplysninger, som

myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden

er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet

til tilsynsmyndigheden, eller oplysninger, som tilsynsmyndigheden har indsamlet som led i

kontrollen.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle

og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og pri-

vate virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Bestemmelsen kan således medvirke til, at kontrolindsatsen kan målrettes områder, hvor regel-

efterlevelsen er lav, eller hvor risikoen er størst. Tilsynsmyndigheden har derfor behov for, at

der kan indhentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en

effektiv overvågning og kontrol på fødevareområdet.

Bestemmelsen sikrer således en klar hjemmel til, at der fra offentlige og private virksomheder,

erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige

oplysninger, herunder også fra udenlandske aktører.

Det foreslås, at muligheden for at indhente og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger

kan anvendes i de tilfælde, hvor det vurderes at have sammenhæng med tilsynsmyndighedens

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

opgaver. Som et konkret eksempel kan nævnes fødevarevirksomheders interne data om spids-

belastninger for forbrugerbesøg, der kan være relevante i relation til vurdering risici ved hånd-

teringen af fødevarer.

Indhentning, behandling og samkøring af personoplysninger skal ske under hensyntagen til de

særlige regler i databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og samstilling i kontroløje-

med, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og logning. Det bemærkes i den sam-

menhæng, at ministeren kan behandle personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 6, stk.

1, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at inkriminere sig selv

m.v., som følger af § 10 i retssikkerhedsloven. Dette indebærer, at pligten for private virksom-

heder til afgive oplysninger bortfader, hvis der er

konkret mistanke om, at den pågældende fysiske

eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse, og oplysningerne kan have betydning

for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til forvaltningslovens §

32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer sig fortro-

lige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2,

fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater

tilgængelige for offentligheden. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1397 af 12.

december 2019 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, hvor det i § 27, stk.

1, er fastsat, at fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside markedsfører produkter eller

aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire kontrolrapporter på et let

synligt sted på hjemmesiden.

Den foreslåede ændring af § 56, stk. 2, indebærer en udvidelse af hjemlen, så der tillige kan

fastsættes regler om, at fødevarevirksomheder også skal gøre kontrolrapporterne tilgængelige

for forbrugerne på såvel de øvrige elektroniske platforme, som virksomheden markedsfører sig

på, som på de take-away portaler, som fødevarevirksomheden anvender til markedsføring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Den fore-

slåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men loven kan

ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 678: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov

om …,

jf. lovbekendtgørelse nr.

… af …,

som

ændret ved lov nr.

…

…,

foretages følgende æn-

dringer:

§ X.

…

§ 54 a.

Miljø- og fødevareministe-

ren kan indhente de oplysninger

hos andre offentlige myndigheder,

der er nødvendige for at kontrol-

lere, at fødevarelovgivningen over-

holdes, bl.a. med henblik på regi-

stersamkøring og sammenstilling af

oplysninger i kontroløjemed, her-

under oplysninger om skattefor-

hold.

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.

§ 54 a affattes således:

»§

54 a.

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri kan i kontrol-øjemed indsamle og behandle, her-

under samkøre, oplysninger fra andre offentlige myn-

digheder og fra offentligt tilgængelige kilder.

Stk. 2.

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

kan i kontroløje-med behandle, herunder samkøre, op-

lysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der

er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3.

Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

kan i kontroløje-med indsamle og behandle, herunder

samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra

offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller

forbrugerorganisationer «.

I § 56, stk. 2, indsættes efter ”regler om,”: ”hvor,”

§ 56.

…

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte reg-

ler om, på hvilken måde og i hvil-

ken form virksomheder skal gøre

kontrolresultater efter stk. 1 tilgæn-

gelige for offentligheden, herunder

på hvilke betingelser virksomheder

kan fritages for pligten til at gøre

kontrolresultater tilgængelige.