MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 677
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om hold af dyr

(Særlig Salmonella Dublin-smitterisiko og frivillige sundhedsrådgivningsaftaler)

§1

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 34 a, stk. 4,

indsættes efter ordene »skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale«:

»eller

have mulighed for at indgå en frivillig sundhedsrådgivningsaftale,

§ 34 d, stk. 1,

indsættes efter ordene

»der

udgør en«:

»særlig«.

§ 34 d, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke ejendomme med kvæg der ud-

gør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlig Salmonella Dublin-smitterisiko på ejendomme med kvæg og fastsættelse af defini-

tion herfor

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrearter end svin og

kvæg

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

1. Indledning

Lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, indeholder en række regler,

der tager sigte på at bekæmpe Salmonella-smitterisiko i dyr.

Lovforslaget vedrørende bekæmpelse af smitterisiko for den særlige salmonellavariant, der kal-

des Salmonella Dublin, udmønter således et af initiativerne i handlingsplanen for udryddelsen

af Salmonella Dublin ”Bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg 2021 og frem”

fra septem-

ber 2020 (herefter

”handlingsplanen”).

Handlingsplanen supplerer og ligger i forlængelse af en

tilsvarende handlingsplan fra 2017.

Handlingsplanen er en del af Fødevareforlig 4 (2019-2022), som er indgået den 24. oktober

2018 mellem alle Folketingets partier, og lovforslaget udmønter således dele af dette forlig.

Initiativet har til formål at sikre, at flere kvægejendomme kan blive påbudt veterinærfaglig råd-

givning, hvorved indsatsen over for udryddelsen af Salmonella Dublin i den danske kvægpro-

duktion styrkes.

Salmonella Dublin er en af de farligste salmonella-bakterier, da bakterien i forhold til andre

typer af salmonella-bakterier giver mere alvorlig sygdom hos mennesker med øget risiko for

indlæggelse og dødsfald. Som led i udmøntning af Fødevareforlig 3 (2015-2018) blev der derfor

i 2018 indsat en ny § 34 d i lov om hold af dyr. Med bestemmelsen blev der skabt hjemmel til

at meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til be-

sætningsansvarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at besætninger med Salmonella Dublin-smit-

terisiko skal forstås som besætninger, som har været i niveau 2 eller 3 i mindst 2 år, og har

positive prøver i kalve/dyr over 3 måneder, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 53 som

fremsat, side 9. Salmonella Dublin-niveau 2 betyder, at kvægbesætningen på ejendommen har

tegn på infektion med Salmonella Dublin, mens niveau 3 betyder, at der på kvægejendommen

er konstateret smitte med Salmonella Dublin.

Det er imidlertid Fødevarestyrelsens erfaring, at målet om at udrydde Salmonella Dublin vil

kræve, at påbudsbestemmelsen i § 34 d skal kunne anvendes på et tidligere tidspunkt og i flere

tilfælde end dem, der oprindelig var forudsat i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen.

Endvidere bør det præciseres, at påbuddet er møntet på kvægejendomme med en

særlig

smit-

terisiko og ikke enhver smitterisiko.

På den baggrund foreslås det at ændre påbudsbestemmelsen i § 34 d, således at den fremadrettet

indeholder hjemmel til, at det i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes, hvornår ejendomme

med kvæg udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko og derved kan udløse et påbud om

veterinærfaglig rådgivning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Herudover foreslås, at det i lovens § 34 a, stk. 4 præciseres, at ministeren kan fastsætte regler

om frivillig indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrearter end

svin og kvæg.

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlig Salmonella Dublin-smitterisiko på ejendomme med kvæg og fastsættelse af

definition herfor

2.1.1. Gældende ret

Lov om hold af dyr indeholder i § 34 d hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug for

fiskeri kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning og fastsætte regler om det nærmere

indhold af den veterinærfaglige rådgivning, samt hvilke dyrlæger der må foretage den veteri-

nærfaglige rådgivning.

Efter § 34 d, stk. 1, kan ministeren meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæm-

pelse af Salmonella Dublin til besætningsansvarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en

Salmonella Dublin-smitterisiko.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 53, som dannede grundlag for

indsættelsen af § 34 d i loven, at muligheden for påbud om rådgivning er møntet på besætninger,

som har været i Salmonella Dublin-niveau 2 eller 3 i mindst 2 år, og har positive prøver i

kalve/dyr i alderen over 3 måneder, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, side 9. Det er så-

ledes disse besætninger, der efter gældende ret udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko, og

muligheden for påbud foreligger alene i forhold til sådanne besætninger.

Fødevarestyrelsen foretager kontrolbesøg på kvægejendomme, som udgør en Salmonella Dub-

lin-smitterisiko, og kontrollerer ved et opfølgende kontrolbesøg, om den besætningsansvarlige

har nået de mål for at fjerne smitterisikoen, som blev sat ved det tidligere kontrolbesøg. Nær-

mere regler herom følger af bekendtgørelse nr. 1791 af 2. december 2020 om salmonella hos

kvæg m.m. (kvægbekendtgørelsen). Den besætningsansvarlige kan eksempelvis efter kvægbe-

kendtgørelsen pålægges at tilvejebringe en handlingsplan for at bekæmpe Salmonella Dublin i

sin kvægbesætning, hvis besætningen udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko. Et mål kan i

den forbindelse være, at den besætningsansvarliges handlingsplan for bekæmpelse af Salmo-

nella Dublin skal bringes i orden, hvis planen er mangelfuld, eller hvis den besætningsansvar-

lige ikke har handlet i overensstemmelse med sin handlingsplan mv. Hvis den besætningsan-

svarlige ikke har nået de fastsatte mål for besætningen, har Fødevarestyrelsen mulighed for at

pålægge den besætningsansvarlige at modtage veterinærfaglig rådgivning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Efter § 34 d, stk. 2, i lov om hold af dyr, kan ministeren fastsætte nærmere regler om den

veterinærfaglige rådgivning, herunder om at dyrlæger med de fornødne veterinærfaglige kvali-

fikationer skal godkendes af Fødevarestyrelsen til at foretage den veterinærfaglige rådgivning.

Fødevarestyrelsen godkender de veterinærfaglige rådgivere ud fra en vurdering af dyrlægernes

faglige viden og erfaring med bekæmpelse af Salmonella Dublin hos kvæg. Godkendelse sker

i overensstemmelse med bekendtgørelse om godkendelse af dyrlæger til at foretage påbudt ve-

terinærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af Salmonella Dublin på kvægejen-

domme, jf. bekendtgørelse nr. 1688 af 18. december 2018. Det er på nuværende tidspunkt alene

praktiserende dyrlæger eller dyrlæger ansat som konsulenter i landbrugsorganisationer, der kan

komme i betragtning til at udføre rådgivningen.

En besætningsansvarlig, som bliver omfattet af et påbud om veterinærfaglig rådgivning, kan

frit vælge mellem de veterinærfaglige rådgivere, som Fødevarestyrelsen har godkendt til opga-

ven.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

Med denne del af lovforslaget skabes der hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om, hvilke ejendomme med kvæg der udgør en (særlig) Salmonella

Dublin-smitterisiko, og dermed vil kunne blive meddelt påbud om veterinærfaglig rådgivning.

Hensigten hermed er at sikre den fornødne fleksibilitet i reglerne om bekæmpelse af Salmonelle

Dublin, således at ministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte hvilke ejendomme med kvæg

der udgør en (særlig) Salmonella Dublin-smitterisiko og dermed vil kunne meddeles påbud om

veterinærfaglig rådgivning. Dette gør det muligt at realisere et af de initiativer, som fremgår i

handlingsplanen for Salmonella Dublin fra 2020.

Salmonella Dublin er en af de farligste salmonella-bakterier, da bakterien i forhold til andre

typer af salmonella-bakterier giver mere alvorlig sygdom hos mennesker med øget risiko for

indlæggelse og dødsfald. Salmonella Dublin kan hos dyr udvikle sig til sygdommen salmonel-

lose, hvilket kan give dyrene diarré, lungebetændelse eller føre til aborter. Bakterien kan desu-

den medføre produktionstab i kvægbesætninger, fordi dyrene producerer mindre mælk, døde-

ligheden stiger blandt kalve, og dyrenes velfærd bliver forringet.

Det danske kvægerhverv og de danske myndigheder har siden 2002 gennemført indsatser over

for Salmonella Dublin. Indsatsen er løbende tilpasset og er en del af Fødevareforlig 4, som alle

Folketingets Partier stod bag. Indsatsen har dog ikke resulteret i, at målet om udryddelse af

Salmonella Dublin er nået. Som følge heraf har forligskredsen i januar 2021 godkendt en ny

handlingsplan (dateret september 2020) for Salmonella Dublin.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har i 2017 estimeret de samfundsøkono-

miske omkostninger som følge af fødevarebårne sygdomsbyrder, hvori salmonella også indgår.

IFRO estimerer, at et registreret tilfælde med salmonella koster samfundet ca. 0,5 mio. kr. IFRO

har dog ikke forholdt sig til de specifikke omkostninger forbundet med Salmonella

Dublin.

Fødevarestyrelsen har i perioden fra 2015 til 2020 registreret mellem 19 og 31 humane tilfælde

smittet med Salmonella Dublin årligt (24 tilfælde i snit pr. år) og estimerer på baggrund af

beregningerne fra IFRO, at human sygdom med Salmonella Dublin har medført samfundsøko-

nomiske omkostninger for sygdomsbyrde på omkring 12 mio. kr. om året i perioden 2015-2020.

Det er vurderingen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der med de gældende

regler ikke til fulde kan træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at udrydde Salmonella

Dublin i kvægbesætninger. Formålet med lovforslaget er således at realisere et af de initiativer,

som fremgår af den nye handlingsplan, hvor målet er, at flere kvægejendomme kan blive påbudt

veterinærfaglig rådgivning, hvorved indsatsen for at udrydde Salmonella Dublin styrkes.

Som anført i afsnit 1 og 2.1.1, fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L

53 om ændring af lov om hold af dyr, at påbudsbestemmelsen i § 34 d, stk. 1, er møntet på

besætninger, som har været i niveau 2 eller 3 i mindst 2 år, og har positive prøver i kalve/dyr i

alderen over 3 måneder, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, side 9. Bemærkningerne rum-

mer ikke mulighed for at fastsætte andre definitioner af, hvilke kvægejendomme der udgør en

Salmonella Dublin-smitterisiko. Bemærkningerne refererer desuden til smitteniveau 2 og 3. På

tidspunktet for fremsættelse af det pågældende lovforslag var niveau 2 var udtryk for, at kvæg-

besætningen på ejendommen havde tegn på infektion med Salmonella Dublin, mens niveau 3

indebar, at der på kvægejendommen var konstateret smitte med Salmonella Dublin.

Med henblik på at kunne realisere det element i handlingsplanen, der handler om, at flere kvæg-

ejendomme kan blive meddelt et påbud om veterinærfaglig rådgivning, skal der etableres hjem-

mel til, at ministeren kan meddele påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af

Salmonella Dublin - også i andre tilfælde end dem, der i lyset af ovennævnte bemærkninger må

anses for omfattet af påbudsbestemmelsen i dag. Med henblik på at sikre den fleksibilitet i

lovgrundlaget, der er nødvendig for at løbende kunne tilpasse bekæmpelsesindsatsen til de kon-

krete forhold i takt med, at ny viden på området bliver kendt, foreslås det, at definitionen af

ejendomme med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin risiko, fremover fastsættes i en be-

kendtgørelse.

Herudover er det en del af den nye handlingsplan for udryddelse af Salmonella Dublin, at der

fremadrettet kun skal være to Salmonella Dublin-niveauer for kvægejendomme. Formålet her-

med er at forenkle administrationen af reglerne om niveauer i kvægbekendtgørelsen. Regler om

Salmonella Dublin-niveauer har sammenhæng med, at Salmonella Dublin-indsatsen er baseret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

på overvågning af antistoffer mod Salmonella Dublin i kvægbesætninger. På baggrund af ni-

veauet af antistoffer bliver den enkelte ejendom tildelt et Salmonella Dublin-niveau. Placering

i Salmonella Dublin-niveau 2 og 3 udløser en række forpligtelser og konsekvenser for den be-

sætningsansvarlige. Regler om Salmonella Dublin-niveauerne er fastsat i bekendtgørelse nr.

1791 af 2. december 2020 om salmonella hos kvæg m.m. (kvægbekendtgørelsen), der er udstedt

med hjemmel i lov om hold af dyr § 26, § 29, § 30, stk. 1 og 3, § 33, § 34, stk. 1 og § 36.

Med henblik på at målrette bekæmpelsesprogrammet og samtidig tydeliggøre, hvilken mål-

gruppe påbuddet er møntet på, foreslås det, at det i lovteksten præciseres, at det alene er besæt-

ninger, som udgør en

særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko, som kan blive meddelt påbud om

veterinærfaglig rådgivning.

I tilknytning hertil foreslås, at der i § 34 d, stk. 2, tilføjes en bemyndigelsesbestemmelse, således

ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ejendomme med kvæg der udgør en særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko. Herved vil der i bekendtgørelsesform kunne fastsættes præcise

bestemmelser om, hvilke ejendomme med kvæg der fremover vil kunne være genstand for et

påbud om veterinærfaglig rådgivning.

Det er foreløbig hensigten at udmønte bemyndigelsen ved i en bekendtgørelse at fastsætte, at

påbud om veterinærfaglig rådgivning kan anvendes på besætninger, som har været i Salmonella

Dublin-niveau 2 i mindst 1 år og har positive prøver i kalve/dyr i alderen over 3 måneder. Dette

medfører, at påbud vil kunne anvendes overfor flere kvægbesætninger, end det i dag er tilfældet.

Bemyndigelsesbestemmelsen muliggør, at der fremadrettet hurtigere kan foretages ændringer

af, i hvilke situationer påbud vil kunne anvendes, således at der løbende kan tages højde for de

aktuelle forhold i takt med, at ny viden bliver tilgængelig på området med Salmonella Dublin.

Det er hensigten løbende at evaluere effekten af påbud om veterinærfaglig rådgivning i forhold

til ambitionen om udryddelse af Salmonella Dublin. Ved evalueringen vil der blive lagt vægt

på, hvorvidt de udstedte påbud om veterinærfaglig rådgivning har medført en reduktion af Sal-

monella Dublin forekomsten i Danmark og de afledte konsekvenser heraf.

2.1.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af overvejelserne i afsnit 2.1.2. foreslås det, at § 34 d, stk. 1, i lov om hold af

dyrpræciseres, så det af ordlyden fremgår, at målgruppen for påbudsbestemmelsen er ejen-

domme med kvæg, der udgør en

særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko.

Med dette forslag til præcisering, vil det blive tydeliggjort, at påbud om veterinærfaglig rådgiv-

ning kun kan gives, når der foreligger en

særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko, og at ikke

enhver smitterisiko kan danne grundlag for et påbud.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

I tilknytning til spørgsmålet om, hvornår der foreligger en særlig Salmonella Dublin-smitteri-

siko, foreslås det at tilføje en bemyndigelsesbestemmelse i § lovens 34 d, stk. 2, således at

ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ejendomme med kvæg der udgør en særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko.

Det er i første omgang hensigten, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil blive

fastsat regler om, at der foreligger særlig Salmonella Dublin-risiko i besætninger, som har været

i Salmonella Dublin-niveau 2 i mindst 1 år og har positive prøver i kalve/dyr i alderen over 3

måneder.

Med bestemmelsen sikres, at der fremadrettet er mulighed for at tilpasse definitionen af særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko i takt med, at ny viden forekommer om Salmonella Dublin.

Definitionen af, hvornår kvægejendomme udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko, vil

være baseret på en faglig og saglig vurdering understøttet af videnskabelige eller statistiske

undersøgelser, der tilsiger et behov for at ændre definitionen som led i udryddelsen af Salmo-

nella Dublin.

Det forventes, at udmøntning af bemyndigelsen vil medføre færre humane sygdomstilfælde og

nedsatte produktionsomkostninger. Det vil ydermere kunne betyde eksportmæssig fordele for

dansk oksekød, reduktion i antallet af humane sygdomstilfælde, færre udgifter til sundhedsvæ-

senet og færre sygedagpenge mv.

2.2. Frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrearter end svin

og kvæg

2.2.1. Gældende ret

En sundhedsrådgivningsaftale er en aftale, der indgås mellem den ansvarlige for en besætning

og en dyrlæge. For besætninger med svin og kvæg af en vis størrelse samt minkfarme er det

obligatorisk at indgå en sundhedsrådgivningsaftale. For mindre besætninger med svin og kvæg

samt besætninger med får, geder og akvakulturdyr er det frivilligt for den ansvarlige for en

besætning at indgå en sundhedsrådgivningsaftale. Alt afhængig af dyreart er der forskellige

typer aftaler, men krav og beføjelser er de samme, hvad enten en aftale er indgået som obliga-

torisk eller frivillig.

Efter § 34 a, stk. 1, i lov om hold af dyr kan ministeren fastsætte regler om, at store og større

svine- og kvægbesætninger skal være omfattet af en skriftlig obligatorisk sundhedsrådgivnings-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

aftales basismodul. Basismodul giver ikke den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hen-

syn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden en sundhedsråd-

givningsaftale. Denne type aftale er primært indført for at tilgodese behovet for rådgivning om

dyrevelfærd og smittebeskyttelse. Med samme hjemmel kan ministeren fastsætte regler om

indholdet af aftalerne og om anmeldelse af aftalerne.

Herudover følger det af § 34 a, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om, at besætningsejeren

eller dennes repræsentant og en dyrlæge frivilligt kan indgå sundhedsrådgivningsaftalens ba-

sismodul for svine- og kvægbesætninger, der ikke er omfattet af den obligatoriske ordning, der

er reguleret i § 34 a, stk. 1.

Efter § 34 a, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om, at besætningsejeren eller dennes repræ-

sentant ud over obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler, jf. § 34 a, stk. 1, på frivilligt grundlag

kan indgå skriftlige sundhedsrådgivningsaftalers tilvalgsmodul med en dyrlæge. Ved denne

type sundhedsrådgivningsaftale får den besætningsansvarlige øgede beføjelser med hensyn til

anvendelse af lægemidler i besætningen, hvis der er stillet en besætningsdiagnose af den prak-

tiserende dyrlæge. Aftaletypen indebærer endvidere, at dyrlægen skal aflægge et større antal

rådgivningsbesøg i besætningen end ved basismodul.

Endelig kan ministeren i henhold til § 34 a, stk. 4, fastsætte regler om, at besætninger med andre

dyrearter end dem, der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, skal være omfattet af en skriftlig obligato-

risk sundhedsrådgivningsaftale indgået mellem besætningsejeren eller dennes repræsentant og

en dyrlæge, herunder om indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 34 a, stk. 1-3, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 991 af 25.

maj 2021 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og bekendtgørelse nr. 992 af 25.

maj 2021 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Bemyndigelsesbestemmelsen

i § 34 a, stk. 4, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1650 af 18. december 2018 om obligatorisk

sundhedsrådgivning i minkfarme.

Herudover er der med hjemmel § 34 a udstedt bekendtgørelse nr. 993 af 25. maj 2021 om sund-

hedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger og bekendtgørelse nr. 994 af 25. maj 2021

om sundhedsrådgivningsaftaler for akvakulturvirksomheder.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser

I forbindelse med en revision af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr i 2010 blev hjemlerne

til, at ministeren kan fastsætte regler om indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler for husdyrbe-

sætninger, overført fra lov om dyrlæger til lov om hold af dyr, jf. lov nr. 401 af 21. april 2010

om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr. Den oprindelige hjemmel i § 14 i lov

om dyrlæger blev i den forbindelse ikke videreført i sin helhed, uagtet at hensigten var at vide-

reføre de eksisterende hjemler i forhold til fastsættelse af regler om både obligatoriske og fri-

villige sundhedsrådgivningsaftaler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 85 om ændring af lov om dyrlæger og

lov om hold af dyr jf. Folketingstidende 2009-2010, A, side 20, at reglerne om sundhedsråd-

givning i forhold til andre dyrearter end kvæg- og svinebesætninger (i praksis akvakulturanlæg

og fåre- og gedebesætninger) ikke berøres af lovforslaget.

Det fremgår således, at det ved lovændringen var hensigten at videreføre hjemlen til at fastsætte

regler om indgåelse af frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrear-

ter end svin og kvæg i sin helhed.

På denne baggrund foreslås det, at den gældende hjemmel i § 34 a til fastsættelse af regler om

sundhedsrådgivningsaftaler præciseres, således at det tydeligt fremgår, at der kan fastsættes

regler om frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for andre dyrearter end kvæg og svin.

2.2.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af det ovenfor beskrevne om rækkevidden af § 34 a foreslås det, at der i § 34 a,

stk. 4, indsættes en bestemmelse (præcisering), som bemyndiger ministeren til at fastsætte reg-

ler om indgåelse af frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrearter

end kvæg og svin og om indholdet af disse aftaler samt om anmeldelse af indgåede aftaler.

Dette svarer til, hvad der kan fastsættes bestemmelse om for så vidt angår øvrige typer af sund-

hedsrådgivningsaftaler omfattet af § 34 a.

Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til specifikke dyrearter i husdyrproduktion, men

hensigten er for indeværende, at bestemmelsen skal danne grundlag for regler om indgåelse af

frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger samt akvakulturanlæg.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Forslaget vedrørende § 34 d, stk. 1 og 2, vurderes at give positive økonomiske konsekvenser

for det offentlige. Det forventes, at regler, der udstedes med hjemmel i § 34 d, stk. 2, hvor

ministeren kan fastsætte, hvilke kvægejendomme, der udgør en særlig Salmonella Dublin-smit-

terisiko, og derved kan blive påbudt veterinærfaglig rådgivning med hjemmel i § 34 d, stk. 1,

vil medvirke til at nedbringe forekomsten af salmonella yderligere på kvægejendomme med

særlig Salmonella Dublin-smitterisiko. Desuden forventes en reduktion i antallet af humane

sygdomstilfælde, som vil medføre færre udgifter til sundhedsvæsenet og færre sygedagpenge

mv.

Lovforslaget har i øvrigt ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for stat, regioner eller kom-

muner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vedrørende § 34 d, stk. 1 og 2, forventes at have begrænsede økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Dansk Veterinær Konsortium, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og

Statens Serum Institut (SSI), skønner, at der i år 2020 var 50 mælkeleverende og 25 ikke-mæl-

keleverende besætninger, der havde været i Salmonella Dublin-niveau 2 i mere end 1 år og

fortsat havde positive blodprøver. Hvis det lægges til grund, at ejendomme med kvæg, der ud-

gør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko, er besætninger, som har været i Salmonella Dub-

lin-niveau 2 i mindst 1 år og har positive prøver i kalve/dyr i alderen over 3 måneder, jf. over-

vejelserne i afsnit 2.1.2., ville disse besætninger principielt kunne blive omfattet af et påbud om

veterinærfaglig rådgivning. Der er imidlertid ikke et entydigt svare på, hvor mange af disse

bedrifter der reelt vil blive pålagt rådgivning, idet afgørelse om at påbyde rådgivning afhænger

af den konkrete situation på den enkelte ejendom. Hvis det antages, at ca. 25 pct. af de 75

bedrifter med øget smitterisiko vil blive pålagt rådgivning, vil det medføre efterlevelsesomkost-

ninger for ca. 0,2 mio. kr. i 2022 i dyrlægeudgifter. Hvis det antages, at 50 pct. af bedrifterne

vil blive pålagt rådgivning i 2022, vil efterlevelsesomkostningerne stige til ca. 0,4 mio. kr. per

år. Det betyder, at der vil være yderligere øvrige efterlevelsesomkostninger i form af dyrlæge-

udgifter for erhvervet på 0,1-0,3 mio. kr. til sammenligning med de hidtidige omkostninger

efter den gældende definition af kvægejendomme, der udgør en særlig Salmonella Dublin-smit-

terisiko.

Hvis man lægger den påtænkte definition af særlig smitterisiko til grund som beskrevet i afsnit

2.1.2., kan udmøntningen af den pålagte veterinærfaglige Salmonella Dublin-rådgivning koste

det samlede erhverv mellem 0,2 og 0,4 mio. kr. om året i form af dyrlægeudgifter. Hertil be-

mærkes, at forskning fra Københavns og Aarhus Universitet har vurderet, at den forventede

økonomiske gevinst for erhvervet i den samlede indsats for at udrydde Salmonella Dublin kan

estimeres til 23-28 mio. kr. Lovforlaget i sig selv udgør imidlertid alene et element i denne

samlede indsats.

Det vurderes, at ændringen af § 34 a ikke i sig selv vil indebære økonomiske konsekvenser, idet

der alene er tale om en præcisering.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som har vur-

deret, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Det bliver

derfor ikke specificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære administrative konsekvenser for borgerne.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

6. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget vedrørende § 34 d, stk. 1 og 2 ikke vil indebære miljømæssige

konsekvenser.

Ligeledes vurderes det, at forslaget om præcisering af § 34 a, stk. 4, ikke vil indebære miljø-

mæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet der er tale om nationale regler.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…..

været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Nedbringelse af salmonella-fore-

Ingen

sekvenser for stat, komst på ejendomme med særlig Sal-

kommuner og re- monella Dublin-smitterisiko forven-

gioner

tes at give en reduktion af humane

sygdomstilfælde og derfor give færre

udgifter til sundhedsvæsenet, færre

sygedagpenge og mindre tabt arbejds-

fortjeneste.

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Ingen

Økonomiske kon- Den forventede erhvervsøkonomiske Den foreløbige definition af, hvad

sekvenser for er- gevinst for erhvervet i den samlede der udgør en særlig Salmonella Dub-

hvervslivet

indsats for at udrydde Salmonella lin-smitterisiko, jf. afsnit 2.1.2, be-

Dublin kan estimeres til 23 til 28 mio.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

kr. Lovforslaget udgør imidlertid kun virker, at udmøntningen af den på-

ét element.

lagte veterinærfaglige Salmonella

Dublin rådgivning estimeres at

kunne koste det samlede erhverv

mellem 0,2 og 0,4 mio. kr. årligt i

dyrlægeudgifter.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Begrænsede administrative konse-

kvenser.

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper for im-

plementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mi-

nimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om hold af dyr § 34 a indeholder bemyndigelsesbestemmelser i henhold til hvilke, mini-

steren kan fastsætte regler om indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler for husdyrbesætninger,

både obligatoriske og frivillige aftaler. Bemyndigelsesbestemmelserne indeholder hjemmel til,

at ministeren kan fastsætte regler om indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og

kvægbesætninger og for besætninger med andre dyrearter end svin og kvæg, herunder om ind-

holdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Det foreslås, at det i

§ 34 a, stk. 4,

præciseres, at ministeren kan fastsætte regler om,

at besæt-

ningsejeren eller dennes repræsentant og en dyrlæge frivilligt kan indgå en sundhedsrådgivningsaf-

tale for besætninger med andre dyrearter, end dem der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, herunder om

indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler.

Hensigten med forslaget er således

at præcisere, at ministeren kan fastsætte

regler om

indgåelse af frivillige sundhedsrådgivnings-

aftaler for besætninger med andre dyrearter end svin og kvæg.

Den foreslåede bestemmelse (præcisering) vil ikke være begrænset til specifikke dyrearter, men

det er indtil videre hensigten, at bestemmelsen vil skulle udgøre hjemmel for bekendtgørelse

om sundhedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger og bekendtgørelse om sundheds-

rådgivningsaftaler for akvakulturanlæg.

Den foreslåede præcisering indebærer ikke ændringer i den nugældende ordning for sundheds-

rådgivningsaftaler. Reglerne om sundhedsrådgivningsaftaler, som er udmøntet i en række be-

kendtgørelser for besætninger med svin, kvæg, får og geder, mink og akvakulturanlæg, påtæn-

kes ikke ændret på baggrund af den foreslåede præcisering, der alene har til formål at sikre klar

og tydelig hjemmel for fastsættelse af regler om indgåelse af frivillige sundhedsrådgivningsaf-

taler for andre dyrearter end svin og kvæg

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit. 2.2.

Til nr. 2

Det fremgår af lovens § 34 d, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele

påbud om veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin til besætningsan-

svarlige på ejendomme med kvæg, der udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko.

Det er den besætningsansvarlige, som kan blive påbudt veterinærfaglig rådgivning, hvis dennes

kvægejendomme udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko. En besætningsansvarlig er den per-

son, der i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) er registreret som bruger af besætningen.

Hvis der ikke er registreret en bruger, er det ejeren af besætningen, der er besætningsansvarlig.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit.

2.1.1.

Der foreslås en ændring af lovens

§ 34 d, stk. 1,

ved,

at ordet ”særlig” indsættes før ”Salmonella

Dublin-smitterisiko”. Formålet hermed er at tydeliggøre, at påbudsbestemmelsen er møntet på

ejendomme med besætninger af kvæg, der udgør en

særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko og

ikke enhver smitterisiko.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Til nr. 3

Det fremgår af lovens § 34 d, stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den veteri-

nærfaglige rådgivning, herunder om, at dyrlæger med de fornødne veterinærfaglige kvalifika-

tioner skal godkendes af Fødevarestyrelsen til at foretage den veterinærfaglige rådgivning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit.

2.1.1.

Det foreslås, at der indsættes en yderligere bemyndigelse i

§ 34 d, stk. 2,

således at ministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke ejendomme med kvæg der udgør en særlig Salmo-

nella Dublin-smitterisiko.

Den foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med begrebet ”særlig Salmonella Dub-

lin-smitterisiko”,

jf. ændringen i lovforslagets nr. 2. Formålet med ændringen er, at ministeren

får hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om, hvilke ejendomme med kvæg der

udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko.

Definitionen af, hvilke kvægejendomme der udgør en særlig Salmonella Dublin-smitterisiko,

vil blive fastsat ud fra en faglig og saglig vurdering understøttet af videnskabelige eller statisti-

ske undersøgelser, der tilsiger et behov for at ændre definitionen som led i udryddelsen af Sal-

monella Dublin.

Den foreslåede § 34 d, stk. 2, vil opfylde behovet for, at definitionen i bekendtgørelsesform kan

tilpasses efter den aktuelle situation på området med Salmonella Dublin i takt med, at ny og

relevant viden på området bliver tilgængelig.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Den fore-

slåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men loven kan

dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om hold af dyr jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2.

marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 34 a. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri

kan fastsætte regler om, at store og

større svine- og kvægbesætninger

skal være omfattet af en skriftlig

obligatorisk

sundhedsrådgivningsaftales basis-

modul indgået mellem besætnings-

ejeren

eller dennes repræsentant og en

dyrlæge,

herunder om indholdet af aftalerne

og om anmeldelse af

indgåede aftaler.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte

regler om, at besætningsejeren

eller dennes repræsentant og en

dyrlæge frivilligt kan

indgå sundhedsrådgivningsaftalens

basismodul for svine- og

kvægbesætninger, der ikke er om-

fattet af stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte

regler om, at besætningsejeren

eller dennes repræsentant ud over

obligatoriske

sundhedsrådgiv-

ningsaftaler,

jf. stk. 1, på frivilligt grundlag kan

indgå skriftlige sundhedsrådgiv-

ningsaftalers tilvalgsmoduler

med en dyrlæge.

§ 34 a, stk. 4,

indsættes efter ordene »skriftlig ob-

ligatorisk sundhedsrådgivningsaftale«:

»eller

have mulighed for at indgå en frivillig sundheds-

rådgivningsaftale,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 677: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr

UDKAST

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte

regler om, at besætninger

med andre dyrearter end dem, der

er nævnt i stk. 1 og 2, skal være om-

fattet af en skriftlig obligatorisk

sundhedsrådgivningsaftale

indgået mellem besætningsejeren

eller dennes repræsentant og en

dyrlæge, herunder om indholdet af

aftalerne og om anmeldelse af ind-

gåede aftaler.

§ 34 d, stk. 1. Ministeren for føde-

varer, landbrug og fiskeri kan med-

dele påbud om veterinærfaglig råd-

givning om bekæmpelse af Salmo-

nella Dublin til besætningsansvar-

lige på ejendomme med kvæg, der

udgør en Salmonella Dublin-smit-

terisiko.

§ 34 d, stk. 2. Ministeren kan fast-

sætte nærmere regler om den vete-

rinærfaglige rådgivning, herunder

om, at dyrlæger med de fornødne

veterinærfaglige

kvalifikationer

skal godkendes af Fødevarestyrel-

sen til at foretage den veterinærfag-

lige rådgivning.

§ 34 d, stk. 1,

indsættes efter ordene

»der

udgør

en«:

»særlig«.

§ 34 d, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler

om, hvilke ejendomme med kvæg, der udgør en særlig

Salmonella Dublin-smitterisiko.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.