MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 672
Offentligt

Dato: 21. juni 2021

Høringssvar til ’Udkast til udpegning af beskyttede

havstrategiområder i Nordsøen og Østersøen om-

kring Bornholm’. Journalnummer 2021-5494

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar på Miljøministeriets

udkast til ’Udkast

til udpegning af beskyttede havstrategiområder i Nordsøen og Østersøen

omkring Bornholm’.

DN takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Havstrategidirektivet foreskriver, at medlemslandene skal sikre, at deres havområder, inden

2020, levede op til god økologisk status (GES). Dette nåede hverken Danmark eller nogen an-

dre EU-lande inden for tidsfristen. Derfor er det ekstremt vigtigt, at Danmark nu tager fører-

trøjen på, og viser vejen frem ift. at sikre og beskytte det danske havareal, der er 2,4 gange

større end vores landareal.

Selvom Danmark allerede har udpeget cirka 18,5% Natura 2000 og marine beskyttede områ-

der (MPA’er), er det pt. kun 0,03% af disse (vores boblerev), der er reelt beskyttet mod alle

skadelige aktiviteter. Samtlige andre marine beskyttede havområder mangler en reel beskyt-

telse, med målrettede foranstaltninger for alle områdernes udpegningsgrundlag og ambitiøse

bevaringsmål, der skal sikre, at de opnår både GES, men også gunstig bevaringsstatus jf. Ha-

bitatdirektivet.

Med udpegningen af de nye havstrategiområder i Nordsøen og Skagerrak, samt centrale

Østersø omkring Bornholm, kommer Danmark op på 4,1% strengt beskyttet hav. Dette er et

rigtig godt skridt på vejen, men langt fra

nok til at opnå EU’s Biodiversitetsstrategis

mål om

mindst 10% strengt beskyttet hav senest i 2030. Udover det procentuelle mål har Danmark i

følge Havstrategidirektivets Artikel 13 (4) en forpligtelse til at udpege marine beskytte områ-

der, som danner et repræsentativt og sammenhængende netværk. De beskyttede områder

skal desuden i en tilstrækkelig grad dække diversiteten i de danske havområder.

I marts 2021 fremlagde DN og DFPO

udspillet ’Sammen

om havet’,

der udpeger

mindst 10%

strengt beskyttet havområder i hhv. Nordsøen og Skagerrak, og centrale Østersøen omkring

Bornholm

–

et udspil der blev rost af alle partierne på Borgen, og stort set samtlige partier

udenom regeringen bakker op om, at Danmark skal udpege mindst 10% strengt beskyttet hav

nu.

DN hilser det meget velkommen, at flere af områderne fra ’Sammen

om Havet’

er medta-

get i regeringens udspil til havstrategiområder. Dog savner DN, at regeringen viser handlekraft

og visioner for de danske havområder, og udpeger mindst 10% strengt beskyttet hav. Sidst i

dette høringssvar, sættes der fokus på, hvilke substrattyper og dybder DN mener der mangler,

for at sikre at Danmark kommer til at leve op til

både EU’s Biodiversitetsstrategi og

Havstrate-

gidirektivet.

Det fremgår af Regeringens udspil, at man med udpegningen af nye havstrategiområder og

fuglebeskyttelsesområder opnår en beskyttelse af mindst 30% af det danske havareal. Dette

er DN ikke enig i. Som DN ser det, er det kun de områder, der gennem Havstrategien bliver

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

udlagt som beskyttede havområder, der kan leve op til ’30% beskyttelsen’. De

havområder,

der er udpeget gennem de nye fuglebeskyttelsesområder, får ingen reel beskyttelse, da det

kun er nye aktiviteter, der evt. vil blive ulovlige

–

eksisterende aktiviteter som fx fiskeri med

bundslæbende redskaber eller med garn bliver ikke forbudt i områderne. Derudover mangler

samtlige Natura 2000-områder en reel beskyttelse mod de negative påvirkninger som div. ak-

tiviteter har i områderne i dag. DN mener ikke, at Danmark lever op til habitat- eller fuglebe-

skyttelsesdirektivet med de foreslåede udpegninger

og ikke heller til EU’s biodiversitetsstra-

tegi, der det heraf bl.a. tydeligt fremgår, at alle typer af marine beskyttede områder skal have

fiskeriregulering for at kunne tælle med i de 30 % beskyttelse.

Nedenfor gennemgås DN’s

fokuspunkter ift. de nye områder, samt udkastets generelle emner.

Generelt hilser DN de nyudpegede områder meget velkomne og vil understrege, at vi ikke øn-

sker at flytte eller omplacere dem, kun sikre at foranstaltninger, overvågning, kontrol etc. er

tilstrækkelige, samt at der udpeges flere områder, så der opnås en udpegning af mindst 10 %

streng beskyttelse. For at understøtte dette arbejde har DN vedhæftet et forslag til hvor flere

områder konkret kan placeres, så Danmark kommer tættere på at opfylde direktivkravet om

sammenhæng og repræsentativitet, samt når EU-målet om mindst 10 % streng beskyttelse.

På sigt skal Danmark også udpege flere områder

der får ’30%-beskyttelsen’, samt

styrke be-

skyttelsesniveauet for de eksisterende udpegede beskyttede områder, så vi når mindst 30 %

reel og effektiv beskyttelse af vores havområde, senest i 2030.

Sammenhæng og repræsentativitet

Ifølge miljørapporten er formålet med udpegningen af de nye havstrategiområder, at ”…

sikre

et netværk af beskyttede områder, som er økologisk sammenhængende. Det skal bidrage til,

at der er et spredningspotentiale for arter mellem områderne”,

samt at ”…

skabe sammen-

hæng mellem eksisterende danske områder og udenlandske beskyttede områder”.

DN mener ikke, at formålet er opfyldt med de foreslåede områder, da disse ligger for spredt til

at kunne sikre denne sammenhæng. For eksempel er afstanden mellem område H og de andre

områder meget stor. I flere tilfælde er områderne for små, fx område D, og områderne dækker

heller ikke i tilstrækkelig grad nok substrattyper og dybder. Der mangler fx mere lavvande om-

råder i udpegningen, særligt bland de strengt beskyttede områder. DN vil dog rose regeringens

forslag, da udpegningen dækker habitattyper, substrater og dybder som pt. ikke er beskyttede

i dansk farvand, herunder den dybe, bløde mudderbunden og dybe sandbanker.

DN mener, at der med baggrund i de ovennævnte mangler bør udpeges flere områder, samt at

en videnskabelig analyse af områdernes sammenhæng bør laves, så også de eksisterende ud-

pegede områder bliver inkluderet samt vores nabolandes beskyttede områder. Der bør udpe-

ges så mange nye områder, at Danmark som minimum når hhv. 30% beskyttet og 10%

strengt beskyttet hav i hele det danske havområde.

Beskyttelsen af områderne

DN mener, at de foreslåede bevaringsmål for beskyttede og strengt beskyttede havområder

giver god mening og hilser dem velkomne. Overordnet set er også de foreslåede foranstaltnin-

gerne for at nå bevaringsmålene gode, dog med visse mangler, der gennemgås nedenfor.

De nye beskyttede og strengt beskyttede havområder får en bedre beskyttelse end de nuvæ-

rende Natura 2000-områder, og de nye områderne er også mere hensigtsmæssigt udvalgte

end de seks eksisterende havstrategiområderne i Kattegat, og kommer derfor også til at med-

føre en betydeligt bedre beskyttelse af havmiljøet end de eksisterende områder. Af Miljørap-

porten fremgår det, at ”Til

sammen kan områderne sammen med de eksisterende Natura

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

2000-områder bidrage til et sammenhængende netværk, hvor bredden af biodiversiteten i de

to farvandsområder beskyttes”.

DN mener ikke, at det sammenhængende netværk som man

ønsker sig vil blive realiseret med de nye områder i sammenhæng med de eksisterende Natura

2000-områder, da beskyttelsen af områderne er vidt forskellige, og Natura 2000-områderne

på ingen måde har den beskyttelse, som det kræves for at udgøre brikkerne i netværket. Der

er pt. ingen af de marine habitatnaturtyper der er i gunstig tilstand (undtaget havgrotter på

Bornholm), og da der generelt er en mangel på restriktioner og/eller foranstaltninger for akti-

viteter i Natura 2000-områderne, sker der ingen reel beskyttelse af biodiversiteten i disse om-

råder.

Mangler i beskyttelsen af områderne

•

Konsekvensvurderinger af aktiviteter uden for og igennem områderne

Det undrer DN, at der ikke sættes krav om konsekvensvurderinger af aktiviteter, der sker

uden for de kommende beskyttede og strengt beskyttede områder. Hvordan vil man sikre,

at aktiviteter dermed ikke påvirker negativt ind i områderne, og dermed medvirker til, at

beskyttelsen af området bliver forringet? Dette er særligt problematisk i tilfældet med de

mindre områder med streng beskyttelse, som område C og D, især da der bedrives et me-

get intensivt fiskeri lige udenfor og omkring disse områder.

Som det fremgår af udkastet til havstrategiområderne, så er det kun ved anlæg af kabler,

rør, ledninger mv., at der ’pålægges

godkendelsesmyndigheden, at det sker under størst

mulig hensyntagen til de beskyttede havstrategiområder’.

DN finder, at alle typer af aktivi-

teter skal konsekvensvurderes ift. potentiel negativ påvirkning på det beskyttede havom-

råde. DN anbefaler desuden, at denne konsekvensvurdering skal være en fuld VVM-under-

søgelse.

•

Forsvarets aktiviteter i områderne

Det fremgår, at forsvaret må fortsætte sine aktiviteter i områderne, da forsvaret er undta-

get Havstrategidirektivet. DN undrer sig over, at dette kan tillades, især i fredstid. Forsvaret

bør som alle andre skulle søge om tilladelse til aktiviteter, der kan have en negativ påvirk-

ning på havområdernes udpegning

–

aktiviteterne skal koordineres, så påvirkningen bliver

så minimal som muligt, og planlagt på det mindst uhensigtsmæssige tidspunkt på året. Der

har tidligere været problemer med minerydning i marine beskyttede områder, hvor boble-

gardiner ikke blevet brugt, og DN vil derfor kraftigt anbefale, at dette bliver et krav i hav-

strategiområderne, og at alle minerydningsaktiviteter, samt forsvarets aktiviteter, kun udfø-

res hvis de er bydende nødvendige, og da skal påvirkningen på havnaturen søges minimeret

så meget som muligt. Der skal tages særligt hensyn til undervandsstøj og brug af boblegar-

diner skal være obligatorisk ved aktiviteter såsom minerydning, da aktiviteten støjer meget

og kan skade havpattedyrs hørelse og dermed mulighed for at finde føde.

Nabobloktilladelser

Det fremgår af udkastet, at hvis der søges om nabobloktilladelser, og området ligger inden

for en radius af 15 km af de udpegede havstrategiområder, så kan havstrategiområdet blive

flyttet. Hvordan vil man sikre, at den havnatur, der har indfundet sig i det beskyttede områ-

det kan

’nå

at flytte sig’ til et nyt område? At man tillader, at naturen kan flyttes til fordel

for olie- og gasindvinding, går stik imod den politiske ambition om et fossilfrit Danmark i

2050, ligesom det går stik imod alt sund fornuft om, at lade naturen betale for erhvervsin-

teresser. DN mener, at muligheden for nabobloktilladelser skal slettes og at beskyttelsen af

områderne skal være permanent. Er dette ikke muligt, finder DN at der skal sættes krav

om, at nye område skal være fysisk sammenhængende med det nedlagte område, samt at

et evt. ønske om at nedlægge et område bør kræve, at der udlægges et nyt område hur-

tigst muligt

for at sikre naturen muligheden for at ’flytte’ til det nye område.

•

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

•

Jagt

På listen over hvilke aktiviteter, der skal forbydes eller reguleres i de beskyttede områder,

mangler jagt. Jagt og ekstraktive aktiviteter er uforenelige med streng beskyttelse, da det

medfører, at individer fjernes fra bestande, samt at områderne bliver forstyrrede af direkte

menneskelig aktivitet. Jagt og alle typer af fiskeri eller indsamling af arter er også tydeligt

forbudt i IUCN’s definition af streng beskyttelse. DN mener derfor, at alle typer af jagt bør

tilføjes til listen over forbudte aktiviteter indenfor de strengt beskyttede områder. I de be-

skyttede områder kan jagt tillades, hvis områdets økosystem og udpegningsgrundlag sta-

digvæk kan nå sine bevaringsmål.

Undervandsstøj

DN mener, at undervandsstøj er blevet overset i begge typer af beskyttede områder. Især i

de strengt beskyttede områder skal undervandsstøj også reguleres, hvis områderne skal

kunne betragtes som værende strengt beskyttede og for at al direkte menneskelig påvirk-

ning bliver minimeret så meget som muligt. DN anerkender, at det er vanskeligt at flytte på

store sejlruter, men mener stadigvæk, at det er vigtigt at minimere støj fra skibstrafik,

både erhvervs- og privat trafik, så meget som muligt i de strengt beskyttede områder.

Dette kan opnås ved fx at indføre en hastighedsbegrænsning for sejlads gennem områ-

derne.

Forbud mod fiskeri med bundslæbende redskab - også i forskningsøjemed

DN mener, at fiskeri med bundslæbende redskaber skal forbydes generelt i begge typer af

de beskyttede områder, også ved forskningsformål. Det skyldes, at det er det første trawl-

træk som proportionelt set, har den største påvirkning på havnaturen, og at bundtrawl med

forskningsformål derved kan have en stor negativ påvirkning på begge typer af beskyttede

områder, og forhindre, at bevaringsmålene for områderne nås.

Forbud mod opankring undtaget i nødsituation

Ifølge IUCN’s definition på et strengt beskyttet område, skal opankring i strengt beskyttede

områder forbydes, da dette kan skade eller i hvert fald påvirke havbunden. Da bevarings-

målene for begge typer af havstrategiområder omfatter havbunden og der særligt i de

strengt beskyttede områder er fokus på at have et højt beskyttelsesniveau, hvor menneske-

lig påvirkning er minimeret så meget som muligt, mener DN, at IUCN’s definition på et

strengt beskyttet område skal følges. DN anbefaler derfor, at opankring indenfor de strengt

beskyttede områder bliver forbudt, medmindre der er tale om en nødsituation.

Kontrol af den foreslåede regulering

Det bekymrer DN, at det ikke konkretiseres hvordan kontrollen af de foreslåede foranstalt-

ninger skal ske. Det er helt afgørende, at der indføres en effektiv og transparent kontrol af

al regulering, herunder med særligt fokus på fiskeri i de beskyttede områder. Til dette for-

mål anbefaler DN, at der bliver pålagt obligatorisk AIS for alle fartøjer, som fisker i nærhe-

den af de beskyttede områder. I tilfælde hvor fiskeri (undtaget fiskeri med bundslæbende

redskaber) må fortsætte i de beskyttede områder, anbefaler DN, at der bliver pålagt krav

om AIS på alle fartøjer som fisker eller bevæger sig indenfor de beskyttede områder.

•

Diverse miljøpåvirkninger i de beskyttede havstrategiområder

DN hilser det velkomment, at man i kapitel 5 af miljørapporten gennemgår diverse forstyrrel-

ser og miljøpåvirkninger. DN glæder sig over,

at men tydeligt erkender at ”Fiskeri

med bund-

slæbende redskaber har en væsentlig indvirkning på mulighederne for at opnå god miljøtil-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

stand ift. flere af deskriptorerne i Danmarks havstrategi, herunder biodiversitet, erhvervsmæs-

sigt udnyttede fiskebestande, havets fødenet og havbundens integritet.”

Og derfor er det vig-

tigt og fint, at den aktivitet bliver reguleret i alle havstrategiområderne.

DN understreger, at det, i lyset af den store udbygning af havvind på hele havarealet, og af en

energiø i Nordsøen, som vil optage havbund, ændre habitattyper og hydrografiforhold, er helt

afgørende, at der bliver udlagt mindst hhv. 30 % beskyttet og 10% strengt beskyttet havareal.

Det skal sikre, at de naturtyper og arter, der lever i havet, sikres levesteder, når byggeriet, og

dermed tabet af havbund, ændrer på havarealet. Udbygningen kommer også til at lede til kon-

tinuerlig støj i etableringsfasen og efterfølgende, når møllerne skal tilses, samt lavfrekvent støj

fra vindmøllerne i driftsfasen. DN ønsker en udbygning af vedvarende energi, men beskyttet

natur og et hav i balance er også et klimavirkemiddel.

Det fremgår af miljørapporten for olie- og gasaktiviteter, at der ved udlægningen af de nye

havstrategiområder vil være en ’samfundsøkonomisk

omkostning’.

DN undrer sig over, hvorle-

des der kan være tale om omkostning, når der pt. ikke er givet tilladelser til udbygning af olie-

og gasaktiviteter i områderne. Derudover skal Danmark være fossilfrit i 2050, og dermed bør

områdernes evt. økonomisk negative påvirkning på den danske økonomi ikke spille ind. I rege-

ringens forslag mangler der også havstrategiområder i olie- og gaskoncessionsområdet, hvilket

er problematisk, da dette hindrer Danmark i at danne et repræsentativt og sammenhængende

netværk. DN anbefaler derfor, at flere områder bliver udpeget her.

Med henblik på andre aktiviteter og potentielle forstyrrelser som gennemgås i kapitel 5, be-

kymrer og undrer DN sig over, at der ikke er krav om at undersøge potentielle forstyrrelser så

som råstofsindvinding, klapning, seismiske undersøgelser, akvakultur - til trods for, at de kan

foregå lige udenfor et beskyttet område. Sådanne forstyrrelser kan have signifikant påvirkning

på det enkelte områdes, samt hele netværkets, evne til at nå sine bevaringsmål og/eller GES

og gunstig bevaringsstatus. Vi ønsker derfor, at de forskellige typer af aktiviteter, som kan

have negativ påvirkning ind i områderne vurderes, inden de får en tilladelse, som tilfældet er i

de eksisterende Natura 2000-områder.

Overvågning

DN finder, at den foreslåede overvågning af områdernes biologi vil være både mangelfuld og

utilstrækkelig. Det fremgår, at der skal laves monitorering af mindst to af de udpegede beskyt-

tede havområde, hvilket ikke på nogen måde vil være tilstrækkeligt til at følge den biologiske

udvikling i områderne.

DN anbefaler, at overvågningen som minimum repræsenterer alle substrattyper/naturtyper i

alle farvandene, på alle dybder, ellers kan man ikke sikre den tilstrækkelige faglige viden om

udviklingen i områderne. Derudover anbefaler DN, at der laves en basisanalyse for alle de ud-

pegede områder (både beskyttede og strengt beskyttede), så den biologiske udvikling inden

for områderne kan følges, når vilkårene for områderne ændres. Uden denne baseline og efter-

følgende løbende overvågning kan vi ikke vide hvad effekterne af beskyttelsen er, eller om vi

er på vej til at nå bevaringsmålene for områderne, GES og/eller gunstig bevaringsstatus.

Observationspunkter ved miljørapporten for beskyttede havstrategiområder

Beregningerne på hvad lukningen af områderne, samt ændringen af tilladte aktiviteter, koster,

er udelukkende baseret på, hvad det kommer til at koste fiskeriet. Det handler desuden om et

øjebliksbillede, hvor der udelukkende kigges på de umiddelbare omkostninger. Der er til gen-

gæld ikke set på hvilken positiv effekt lukningen vil have, fx afledte effekter som lagret CO

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

reduceret/ophørt næringsstofcirkulering i vandsøjlen grundet brugen af bundslæbende redska-

ber, og mulig spill-over effekt af fisk til de omkringliggende områder.

Det nævnes også på s. 52 at lukningen af visse områder for fiskeri med bundslæbende redska-

ber gør, at garnfiskerne så sikres områder, hvor de er fri for konkurrence fra bl.a. bundtrawls

fiskere. DN vil understrege, at formålet med marine beskyttede områder ikke er og ikke skal

være, at de bruges som et værktøj for at fremme ét fiskeri over et andet. DN arbejder aktivt

for en omstilling til et bæredygtigt fiskeri, men hvis man vil fremme skånsomt fiskeri, kan

dette fx gøres ved at udvide trawlzonen, så den dækker mere end de 3 sømil fra kysten som

pt. er tilfældet, eller ved at udpege skånsomme kystfiskerzoner. Marine beskyttede områder

skal udpeges hvor de giver mest biologisk mening.

På s. 13 gennemgås en række miljømål som udpegningen af de beskyttede havstrategiområ-

der skal hjælpe Danmark med at nå. DN ønsker dog, at det uddybes hvordan udpegningen af

områderne hjælper med at nå målene.

I rapporten refereres der i fire tilfælde til, at et udpeget havstrategiområde også er identifice-

ret som et EBSA-område. Dette er helt fint, dog savner DN en reference til hvor man kan finde

alle EBSA-områder, der er blevet identificeret, da dette arbejde så vidt vi ved ikke er blevet

publiceret. Vi ønsker, at en reference til opgørelsen og baggrundsrapporten for EBSA-udvalget

tilføjes miljørapporten for de nye havstrategiområder.

DN’s anbefaling

Med baggrund i det fælles udspil DN lavede med DFPO

’Sammen om havet’

, har DN i det ved-

hæftede bilag peget på områder i Nordsøen, Skagerrak og centrale Østersøen, der sammen

med regeringens foreslåede områder skal sikre mindst 10 % streng beskyttelse i de to havom-

råder. De supplerende områder er udpegede med henblik på, at de sammen med de eksiste-

rende Natura 2000-områder og regeringens forslag, når

mindst 10 % som er EU’s mål for

streng beskyttelse, samt at de sikrer et mere sammenhængende og repræsentativt netværk af

beskyttede områder.

DN anbefaler, at regeringen udpeger de supplerende områder, som fremgår af bilaget, hurtigst

muligt. Vores pressede havnatur har brug for kraftige og hurtige tiltag. Udover et kort over

områderne, har DN også opgjort en tabel over størrelserne i km

og i procent for hvert enkelt

område, samt for det totale areal per havområde. Koordinater for de supplerende områder er

tidligere blevet fremsendt til Miljøministeriet.

For område nr. 48 og 47 i Østersøen omkring Bornholm kan man udpege områderne således,

at mindst 100 km

af begge områder bliver udlagt som strengt beskyttede, og det resterende

område bliver udpeget som et almindeligt beskyttet havstrategiområde. Dog bør det totale

areal fortsat udgøre mindst 10 % af det danske havområde omkring Bornholm. For områderne

i Nordsøen er DN bevidst om, at nogle af de foreslåede områder ligger indenfor udbudsområ-

der for havvind,

og at særligt DN’s område nr. 10,

som ligger indenfor Nordsøen II, nok sand-

synligvis bør flyttes - dog på en sådan måde, at man finder et tilsvarende område med henblik

på sammenhæng til de andre områder og med henblik på dybe og substrattyper.

Uden disse supplerende udpegninger mangler der områder for streng beskyttelse i den cen-

trale og nordlige del af Nordsøen, i Skagerrak, og i Østersøen vest og nordvest for Bornholm.

Uden yderligere udpegninger i disse områder, er der mangler i repræsentativitet og dækning af

forskellige substrattyper, habitater, arter og dybder, hvilket DN finder bekymrende med tanke

på havmiljøets pressede tilstand.

https://www.dn.dk/media/76532/sammen-om-havet_marts-2021.pdf

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

Udover, at Danmark skal op på mindst 10 % streng beskyttelse, vil DN understrege, at det er

vigtigt, at hvert strengt beskyttet og beskyttet område er tilstrækkeligt stort for at mindske

randeffekter fra omkringliggende, ikke-beskyttede områder, ind i det beskyttede området. Vi-

denskaben siger, at 100 km

er minimumsstørrelsen og dette anbefaler DN også.

DN anbefaler desuden, at de såkaldte Artikel 11 og 18 processer, som skal bruges i forbindelse

med den Fælles Fiskeripolitik, idet fiskeriet reguleres udenfor 12 sømil, sættes i gang så hur-

tigt som muligt, helst umiddelbart efter, at områderne er blevet udpeget. Det er vigtigt, efter-

som erfaringen viser, at processerne med at få fiskeriregulering på plads udenfor 12 sømils-

grænsen tager flere år.

DN mener også, at en analyse over havstrategiområdernes evne til at danne et sammenhæn-

gende og repræsentativt netværk med de eksisterende beskyttede områder skal udføres, og at

der i studiet skal kigges på, om Danmark med udpegningerne når målene i Havstrategidirekti-

vets Artikel 13 (4) og hvis ikke, hvad og hvor meget der mangler.

Afslutning

DN vil afslutningsvis gentage, at vi hilser det velkomment, at der nu med udpegningen af de

foreslåede havstrategiområder tages et fint første skridt på vejen mod en bedre og fyldestgø-

rende beskyttelse af vores havmiljø. Dog vil DN påpege, at udover at Danmark skal udpege

flere områder i Nordsøen, Skagerrak og centrale Østersøen omkring Bornholm, så skal arbej-

det med at udpege mindst 10 % af Kattegat og Bælthavet/vestlig Østersø som strengt beskyt-

tede områder begyndes hurtigst muligt. Danmark skal have udpeget mindst 10 % af det totale

havareal senest i 2030, og derfor er det bydende nødvendigt, hurtigst muligt, at udpege områ-

der i Kattegat og Bælthavet/vestlig Østersø.

DN mener også, at der er brug for at udpege flere kystnære og/eller lavvande områder som

strengt

beskyttede, fx DN’s område nr. 45 som dækker de mere lavvandede

dele af Rønne

Banke er oplagt at inkludere i udpegning af streng beskyttelse.

DN vil også opfodre til, at der laves en baseline for alle områderne, at alle områderne får en

forvaltningsplan, at der sikres et overvågningsprogram, foranstaltninger, bevaringsmål osv. og

at dette findes samlet for at kunne sikre en så effektiv og transparent beskyttelse som muligt.

Venlig hilsen

Therese Nissen, Natur- og Miljøpolitisk rådgiver,

[email protected],

31193231

Aimi Hamberg, Havpolitisk rådgiver,

[email protected],

53864055

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 672: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforenings til regeringens forslag til udpegende af nye beskyttede havstrategiområder

MIM

NORDSØ SKAGER-

RAK

km2

2471,951

78,367

107,909

40,521

131,08

130,233

425,825

258,922

NORDSØ SKAGER-

RAK

% af

NS/SKG

4,22

0,134

0,184

0,069

0,224

0,222

0,727

0,442

km2

626,037

479,269

103,494

152,31

487,789

161,794

40,946

100,041

125,263

398,243

103,753

103,355

2882,3

% af

NS/SKG

1,069

0,818

0,177

0,26

0,833

0,276

0,07

0,171

0,214

0,68

0,177

0,176

4,921

SUM

3644,8

6,222 SUM

ØSTERSØ OMRKING

BORNHOLM

SUM

ØSTERSØ OMRKING

BORNHOLM

km2

% ØS

321,241

2,96

83,741

0,772

130,368

1,201

120,756

1,113

656,1

6,046 SUM

km2

% ØS

133,999

1,235

196,976

1,815

246,078

2,268

577,1

5,318

MIM suppleret

med DN

NORDSØ SKAGER-

RAK

SUM

km2

6527,1

11,143

ØSTERSØ OMRKING

BORNHOLM

SUM

km2

1233,2

11,364