MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til bekendtgørelse om udpegning af ny EU fuglebeskyttelsesområder

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 671
Offentligt

Dato: 20. juni 2021

Høring om ændring af bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

(MIM j.nr. 2021-1935)

Miljøministeriet har den 26. marts udsendt et udkast til revideret bekendtgørelse i høring frem

til 20. juni, som omfatter udpegning af 6 ny eller udvidede marine EF fuglebeskyttelsesområ-

der.

Baggrunden for den foreslåede udpegning er, at ministeriet har bedt Aarhus Universitet om

specifikt at forholde sig til relevansen af udpegning af 8 marine områder.

Vi takker for muligheden for at kommentere på udkastet til ny bekendtgørelse og har neden

for nogle kommentarer.

Vurdering af kun 8 marine områder er utilstrækkelig

DCE har udarbejdet en

rapport

”Opdateret

vurdering af IBA-udpegninger i relation til otte spe-

cifikke marine områder” (udarbejdet

i 2019 men først offentliggjort i 2021).

I Rapportens ”Sammenfatning” hedder det

”I maj 2016 rekvirerede Styrelsen for Vand-

og Naturforvaltning (SVANA) en eva-

luering af baggrunden for forskelle imellem Dansk Ornitologisk Forenings (DOF’s)

udpegninger af ”Important Bird Areas” (IBA’er) i danske farvande og de af Dan-

mark udpegede Fuglebeskyttelsesområder. Rapporten blev leveret til SVANA i juli

2016 i en foreløbig udgave (Petersen m.fl. in prep.). Miljøstyrelsen rekvirerede i

juni 2019 en opdatering af ovennævnte rapport for otte specifikke marine områ-

ders vedkommende, nemlig følgende: IBA nr. 64 (Flensborg Fjord), IBA nr. 94

(Sejerøbugten og Nekselø), IBA 118 (Smålandsfarvandet), IBA nr. 119 (Nordvest-

lige Kattegat), IBA nr. 120 (Rønne Banke), IBA nr. 121 (Skagerrak og sydvestlige

Norske Rende), IBA nr. 123 (Østlige Tyske Bugt) og IBA nr. 168 (Lille Middel-

grund). Styrelsen beder specifikt om opdatering af det ornitologiske grundlag for

disse områder, for så vidt nye data er fremkommet siden sommeren 2016. Styrel-

sen beder desuden om kortmateriale, der kan understøtte dens videre overvejel-

ser om eventuelle nye udpegninger af Fuglebeskyttelsesområder i de omfattede

områder.

Det fremgår således at ministeriet specifikt har bedt om DCEs opdaterede vurdering af 8 speci-

fikke områder. Der foreligger dermed ikke en opdateret vurdering (ifht omtalte DCE

rapport fra

2016)

af de mange øvrige IBA’er.

Vi ønsker i den forbindelse at udtrykke både forundring og kritik af, at en rent faglig rapport,

der forelå i 2016, ikke er offentliggjort før 2021. At det faglige grundlag er udgangspunktet for

en dialog mellem Regeringen og EU Kommissionen kan ikke berettige til hemmeligholdelse af

strengt faglige og objektive vurderinger, udarbejdet af en uafhængig forskningsinstitution.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til bekendtgørelse om udpegning af ny EU fuglebeskyttelsesområder

Vi er således opmærksomme på at de 8 områder er udvalgt på baggrund af Regeringens dialog

med EU Kommissionen men vurderer, at der kan være fagligt belæg og dermed juridisk behov

for at vurdere om yderligere områder må udpeges. Den i 5 år udsatte offentliggørelse afsted-

kommer derfor blot en forsinket faglig diskussion.

Kvalificeret område udpeges ikke

Udkastet lægger op til at udpege 6 af de 8 fagligt vurderede områder som fuglebeskyttelses-

områder.

Vi er uforstående over at konstatere at ministeriet ikke følger de faglige anbefalinger i den rap-

port DCE har udarbejdet på ministeriets foranledning, ved at undlade at udpege et område,

som ud fra DCEs faglige vurdering kvalificerer til udpegning:

IBA 123 Østlige Tyskebugt

I DCEs rapport angives det (rapportens side 70) om området bl.a. at:

”Sortand forekommer i meget store antal i IBA nr. 123, og området rummer de største kon-

centrationer af arten i Danmark. Antallene er så høje at området er af international betydning

for arten, med regelmæssige forekomster af omkring 20 % af flyway-bestanden for sortand.

Udnyttelsen af selve Horns Rev har ændret sig fra 1999 til nu, idet antallet af sortænder på

selve revet

er steget markant, og revet er nu et vigtigt levested for arten”.

”Tilstedeværelsen af havvindmølleparkerne på Horns Rev påvirker fuglenes fordeling, og det er

tidligere estimeret, at vindmøllepark Horns Rev 2 resulterede i en fortrængning af over 10.000

sortænder fra området (Petersen m.fl. 2014). Sortændernes fordeling i området er således be-

tinget af en kombination af levestedets kvalitet og niveauet af menneskelige aktiviteter.

udpegning af yderligere et Fuglebeskyttelsesområde eller udvidelse af de eksiste-

rende to områder indenfor IBA nr. 123 vil således være relevant og vil i betydelig

grad forøge den andel af lommer og sortænder, der registreres indenfor Danmarks

Fuglebeskyttelsesområder”.

Vi anbefaler derfor at man følger DCEs faglige anbefalinger ved at udpege området som fugle-

beskyttelsesområde.

IBA 168 Lille Middelgrund

DCE vurderer om området ”IBA 168 Lille Middelgrund” at

”Indenfor selve IBA nr. 168 vurderes der derimod ikke af være regelmæssige forekomster af

alk i antal, der kan begrunde

udpegning af dette område som fuglebeskyttelsesområde”.

Vi tager denne faglige vurdering til efterretning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til bekendtgørelse om udpegning af ny EU fuglebeskyttelsesområder

Udpegningsgrundlaget for de 6 områder afspejler ikke DCEs anbefalinger fyldestgø-

rende

Udpegningsgrundlaget for områderne er fuldstændig afgørende, idet alle påtænkte planer og

projekter, herunder f.eks. havvindmølleparker, skal konsekvensvurderes i forhold til områder-

nes specifikke udpegningsgrundlag.

Derfor er det helt centralt, at udpegningsgrundlaget omfatter de arter, som ud fra faglige vur-

deringer er relevante.

Sammenholdes det påtænkte udpegningsgrundlag med DCEs

rapport

”Opdateret

vurdering af

IBA-udpegninger

i relation til otte specifikke marine områder” (udarbejdet

i 2019 men først of-

fentliggjort i 2021) fremgår det imidlertid, at ministeriet ikke har fulgt DCEs anbefalinger om,

hvilke arter der er faglig begrundelse for at tilføje de respektive områders udpegningsgrundlag.

Der er arter, der er ”globalt rødlistede” og ”europæisk rødlistede”, som DCE angiver en faglig

begrundelse for at føje til udpegningsgrundlaget, som ikke i udkastet er føjet til udpegnings-

grundlaget (havlit og fløjlsand).

Der er ikke efter DNs forståelse i de senere supplerende og opdaterende notater udarbejdet af

DCE (februar

2020

eller

marts 2020)

ny faglige vurderinger, som måtte kunne begrunde ikke

at medtage disse arter på områdernes udpegningsgrundlag.

Der er ikke i udkastet angivet begrundelser for ikke at følge DCEs anbefalinger.

Der er intet til hinder for at sætte forekommende globalt og europæisk rødlistede arter på ud-

pegningsgrundlaget. Og det vil indebære at disse arter omfattes af målsætninger. Derfor er vi

grundlæggende uforstående over for, at disse arter ikke i alle tilfælde er tænkt som udpeg-

ningsgrundlag for de relevante områder:

Flensborg fjord

Området udvides og udkastet til bekendtgørelse sætter ederfugl på udpegningsgrundlaget.

DCEs rapport

angives det (rapportens side 15)

”Selv

om antallet af sortand, fløjlsand og havlit næppe vil kunne kvalificere til et

beskyttelsesområde, så ville en udvidelse øge den procentvise andel af disse ar-

ter, der findes indenfor grænserne af Fuglebeskyttelsesområder i de danske far-

vande”.

Fløjlsand og havlit er både globalt og europæisk rødlistede, indstiller DN derfor at sortand,

fløjlsand og havlit tilføjes områdets udpegningsgrundlag.

Sejrøbugten

Området udvides og sortand sættes på udpegningsgrundlaget.

DCEs rapport

angives det (rapportens side 22)

”Det vurderes på

ovennævnte baggrund, at der er grundlag for at tilføje gråstru-

bet lappedykker til udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 94.

Udpegningen vil da kunne ske efter kriterium F4 med en internationalt betydende

forekomst mellem 2 og 5 % af flyway-bestanden”

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til bekendtgørelse om udpegning af ny EU fuglebeskyttelsesområder

Smålandsfarvandet

Gråstrubet lappedykker og ederfugl tænkes at udgøre områdets udpegningsgrundlag

DCEs rapport

angives det imidlertid (rapportens side 34)

”(…)

Desuden forekommer både ederfugl, sortand og fløjlsand i området i disses

fældningsperiode, og kunne derfor udpeges under kriterium F4b (jf. Miljøstyrelsen

2019). Beskyttelse af områder med forekomster af fældende havdykænder er af

særlig betydning for disse arter, idet de er ekstraordinært følsomme over for

menneskelige forstyrrelser, fordi de er ude af stand til at flyve igennem denne pe-

riode (jf. vurderingen under IBA nr. 94)”.

Sortand og fløjlsand bør derfor tilføjes udpegningsgrundlaget.

Nordvestlige Kattegat

Ingen kommentarer.

Rønne Banke

Området udpeges med det foreslåede udpegningsgrundlag havlit.

DCEs rapport

angives det imidlertid (rapportens side 54)

”Det skønnes, at rødstrubet lom og sortstrubet lom temporært kan forekomme i

området for IBA nr. 120 i større antal. Det drejer sig i særdeleshed om perioden

omkring arternes forårs- og efterårsgennemtræk. Det vil derfor være relevant at

vurdere, om disse arter kan tilføjes udpegningsgrundlaget for et eventuelt kom-

mende Fuglebeskyttelsesområde”.

Der er ikke angivet begrundelser (heller ikke i DCEs supplerende opdaterede notater jf oven-

for) for at hverken rødstrubet lom eller sortstrubet lom ikke skulle medtages på områdets ud-

pegningsgrundlag.

Vi anbefaler derfor at man medtager arterne på udpegningsgrundlaget eller alternativt tilveje-

bringer den anbefalede vurdering.

Skagerrak

Der lægges op til at området udpeges med mallemuk og storkjove som udpegningsgrundlag.

DCEs rapport

angives det imidlertid (rapportens side 62)

”Det vil kræve yderligere analyser at vurdere, om der ligeledes er grundlag for

udpegning af områder for lomvie og alk. Endelig kan det overvejes, om der er

grundlag for udpegning af et område for sortand”.

Der er ikke angivet hvilke vurderinger der måtte være gjort i forhold til at afklare det faglige

grundlag for at medtage lomvie, alk og sortand på udpegningsgrundlaget.

Vi anbefaler derfor at man medtager arterne på udpegningsgrundlaget eller alternativt tilveje-

bringer den anbefalede vurdering.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 671: Kopi af høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til bekendtgørelse om udpegning af ny EU fuglebeskyttelsesområder

Afgrænsningerne af de ny marine fuglebeskyttelsesområder i relation til havstrategi

og havplan

Afslutningsvis vil vi henlede opmærksomheden på, at selvom udpegning af de nye fugleområ-

derne er en separat proces i forhold til den første danske Havplan og Miljøministeriets forslag

til nye beskyttede marine Havstrategiområder, ser vi en relation til denne høring: De tre pro-

cesser er tæt sammenkoblede og derfor ministeriet også forholde sig til potentielle synergier

og mangler i forhold til hinanden.

I den sammenhæng kvitterer vi for at flere af Miljøministeriets forslag til nye beskyttede Hav-

strategiområder overlapper med flere af fugleområderne. Det giver god mening, Men vi vurde-

rer at flere af de udpegede fugleområder med fordel kunne udpeges som strengt beskyttede

havstrategiområder, end hvad tilfældet nu er.

Særligt de lavvandede områder, som er vigtige for mange fuglearter, men også for havets

økosystem, mangler de forslag til havstrategiområder som nu er i høring. Feks bør de lavvan-

dede dele af fugleområdet

Rønne Banke

og i Kattegat udpeges som strengt beskyttede.

Vi er også bekymrede over at det pt. er uklart hvilke aktiviteter som hhv. tillades, reguleres

eller forbydes indenfor de nye fuglebeskyttelsesområder. Udkastet til revideret bekendtgørelse

lægger op til at igangværende problematiske aktiviteter ikke vil blive regulerede. Det kan gøre

det meget vanskeligt at nå bevaringsmålene.

Vi vil også påpege at ifølge EU kommissionens nye biodiversitetsstrategi skal alle marine be-

skyttede områder omfattes af fiskeriregulering. Vi anbefaler derfor kraftigt at denne vurdering

af også pågående aktiviteter, herunder fiskeri, udføres for fugleområderne når der udarbejdet

planer for områderne.

Med venlige hilsener

Aimi Hamberg & Bo Håkansson

[email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og fødevareudvalg