MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 653
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 16. juni 2021

Sagsnummer: 2021-606

Til Miljø- og Fødevareudvalgets orientering sendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 28.-29. juni 2021.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade

• 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR

41956011

• EAN

5798000880016

• [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

EU og Internationalt

Den 15. juni 2021

FVM 071

________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 392

Side 3

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1306/2013

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 393

Side 43

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsprodukter og fødeva-

rer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og be-

skyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-produkter, (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområ-

der og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel

for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

–

Politisk drøftelse

KOM (2018) 394

Side 59

Markedssituationen for landbrugsvarer

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM- dokument foreligger ikke

Side 71

Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en under-

søgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, produktion og

markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens område og et

forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

–

Vedtagelse af rådsafgørelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 75

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

–

mod et mere bæ-

redygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2022

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2021) 271

Side 78

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF)

nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

–

Generel indstilling

KOM (2018) 368

Side 82

Fastsættelse af et beskyttelsesmål for honningbier i forbindelse med revision af Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets vejledningsdokument fra 2013 om vurde-

ring af pesticiders effekter på bier

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 100

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 28.-29. JUNI

2021

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den

fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013

KOM (2018) 392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forord-

ningen sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for

landbrugspolitikken. Planen skal dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogram-

mer fra markedsordningen. Planen skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de

interventioner, der indføres i medlemsstaten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et

obligatorisk støtteloft for direkte støtte per modtager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra

større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (omfordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videre-

føre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mulighed for supplerende støtte for klima- og

miljø-tiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende indkomststøtte til unge landmænd.

Rådet opnåede enighed om en generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. oktober 2020. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni

2021 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler

for støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden

2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om

direkte betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

om den fælles markedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstater-

nes mulige interventioner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af

landbruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle mål-

sætninger om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse

og klimatiltag samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger supple-

res af en tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, in-

novation og digitalisering.

Kommissionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og

øget fleksibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny

grøn arkitektur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne. Med den så-

kaldt nye leverancemodel anfører Kommissionen, at den fremover ikke vil kontrollere udbetalinger til

individuelle støttemodtagere, men fokusere på revisionen af medlemsstaternes administration og opnå-

else af resultater.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte

interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale for-

pligtelser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-27. Pla-

nerne vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdi-

striktsstøtte og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne

gælder blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse

og ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal god-

kende planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt,

men først efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til æn-

dringer af planen skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der

kan påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og inter-

ventioner, mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter.

SWOT-analysen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktiv-

implementering med relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes

en behovsanalyse, herunder en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne

skal indeholde en beskrivelse af de tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne

vil yde i form af direkte landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdi-

striktsprogrammerne indeholde en finansieringsplan og en målplan med slutmålene og årlige del-

mål.



MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021



Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der

skal muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemfø-

relsen af den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles

kontekst-, output-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsam-

ling, -opbevaring og -overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implemen-

teringen i forhold til de fastlagte delmål og mål. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i

vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog

forventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbej-

delsen af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et

overvågningsudvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgi-

ver udtalelse om de årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske

plan fremsendes til Kommissionen.



Der er væsentlige forskelle mellem Kommissionens forslag og det nuværende landdistriktsprogram. Den

gældende landdistriktsforordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætnin-

ger med tre mål, seks prioriteter og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene

forholde sig til ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på

at øge fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, tekno-

logi og digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand,

jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og land-

skaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder

bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herun-

der kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

I Kommissionens forslag vil medlemsstaterne få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger,

hvis dette er begrundet i SWOT-analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil

derudover skulle indeholde en beskrivelse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning

om moderniseringen af landbruget gennem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere,

at medlemsstaterne i deres plan for landbrugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling

og reducerede administrative byrder for støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede

krav til indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over

indsatser under søjle 1 opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle 2 med mere fleksi-

bilitet for medlemslandene til at designe støtteordninger.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere

grad koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende for-

ordninger gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteord-

ninger. I dag kan Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en

underkendelse), hvis Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende

forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksem-

pelvis i forhold til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket

skyldes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til med-

lemsstaterne at definere disse forhold i deres planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets

arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af betalingsorganets udgifter.

Den nye performanceramme er opbygget omkring årlige performancerapporter, som skal indeholde en

række indikatorer. Indikatorerne kobles fremover mere direkte til udbetaling af EU-midler og en gen-

nemsnitlig udgift (enhedsomkostning pr. støtteordning). Det vil for det første ske ved en årlig perfor-

manceafstemning (performance clearance), hvor hjemtagning vil afhænge af en række outputindikato-

rer (for eksempel antal investeringer eller hektar med afkoblet støtte). For det andet skal der gennem-

føres en årlig performancegennemgang (performance review), hvor udviklingen for en række årlige mi-

lepæle frem mod de endelige mål for planen overvåges på baggrund af resultatindikatorer i planen (ag-

gregerede outputindikatorer som for eksempel andel af landmænd med miljø- og klimainvesteringer).

Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en forsinket eller utilstræk-

kelig resultatopfyldelse i forhold til milepælene. Hvis handlingsplanen ikke udarbejdes eller vurderes

utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension og i sidste ende reduktion af refusion for

udgifter til medlemsstaten. Reglerne for reduktioner, suspensioner og underkendelser er nærmere be-

skrevet i forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspo-

litik.

Performancerammen indeholder også en række effektindikatorer med relation til blandt andet vand- og

luftområdet (for eksempel nitrat i grundvand eller reduktion af ammoniak). Disse indikatorer vil dog

ikke indgå i performancerapporterne, men i en midtvejs- og slutevaluering.

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt ”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den

fulde støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende

støtteordninger- ud over den direkte indkomststøtte - til interventioner, som går videre end kravene

omfattet af konditionaliteten. Konditionaliteten udgør, sammen med andre obligatoriske krav indført

under EU-retten eller national ret, den såkaldte

”baseline” for de yderligere indsatser, der gennemføres

med landdistriktsstøtte, direkte landbrugsstøtte eller markedsstøtte. Det vil sige, at arealstøtte under

søjle 2 til miljø, klima og andre formål samt miljø- og klimastøtte under søjle 1 skal ligge ud over kondi-

tionalitetens krav. Medlemsstaternes planer skal indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstem-

melse, som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktiv-

krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs-

og miljømæssig stand. Konditionaliteten udvides desuden med nye krav, som omfatter: restriktionerne

indført af medlemslandene om brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder, der gennemfører

EU’s direktiv om integreret plante-beskyttelse

(IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten,

så den omfatter Vandrammedirektivets foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til

vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om bedrifternes anvendelse af et webbaseret værktøj til udarbej-

delse af markkort, afgrødeplanlægning og gødningsplanlægning (bedriftsbæredygtighedsinstrument for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

næringsstoffer), som kan supplere nationale IT-værktøjer især for mindre bedrifter, som ofte ikke an-

vender de mere avancerede IT-løsninger. I relation til klima og miljø kommer et nyt krav om beskyttelse

af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørveholdige arealer og forbud mod barjord i årets

mest følsomme perioder. På dyresundhedsområdet foreslår Kommissionen, at konditionalitetskravene

om indberetning af dyresygdomsudbrud udvides til også at omfatte mund- og klovesyge, blæreudslet

hos svin og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige såkaldte "grønningskrav" i en

ændret form gennem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse

af en andel af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer samt pløjeforbud af permanent

græs i Natura 2000.

Bedriftsrådgivningstjeneste

Som i det nuværende EU-regelgrundlag stiller Kommissionen forslag om, at medlemsstaterne skal sikre

en ordning med rådgivning af landbrugere og andre modtagere af landbrugsstøtte. Kravene til denne

tjeneste skærpes i Kommissionens forordningsudkast i forhold til de nuværende krav.

Tjenesten skal yde rådgivning om økonomiske- og miljømæssige forhold samt om den sociale dimension

i landbruget og skal som minimum dække alle de krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gæl-

der for landbrugsstøtten. Endelig skal den dække krav fastsat i lovgivning om bl.a. vand, bæredygtig

brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, risikostyring, støtte inno-

vation og digitale teknologier i erhvervet.

Medlemsstaterne skal sikre, at denne bedriftsrådgivning er upartisk, og at konsulenterne ikke er invol-

veret i interessekonflikter. I Danmark gennemføres denne tjeneste i dag i form af landbrugets rådgiv-

ningstjeneste.

Direkte støtte (søjle 1)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen spe-

cifik produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne

betaling indregnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle

1 i den fælles landbrugspolitik. Denne støtte kaldes fremover "basisindkomststøtte" og skal ydes per

støtteberettiget hektar til ”ægte landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af med-

lemsstaterne. Støtten betales med et ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte

på grundlag af betalingsrettigheder med forskellig værdi per hektar. Basisindkomststøtte afløser grund-

betalingsordningen og den grønne betaling.

I Kommissionens forslag kan medlemsstaterne vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar

mellem forskellige områder, der har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne

mulighed vælges, skal det estimerede gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver

gruppe af områder indikeres i medlemsstaternes plan.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten degres-

sivt reduceres for beløb over 60.000

€ (ca. 450.000 kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduktion

med mindst 25 pct. for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000 kr.) og 75.000 € (ca. 560.000 kr.), med

mindst 50 pct. for beløb mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.),

med mindst

75 pct. for beløb mellem 90.000 € (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over

100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal med-

lemsstaterne tage hensyn til omkostninger til lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt aflønning

af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som overstiger støtteloftet (det vil sige det ”cappede” beløb),

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis det cappede beløb er højere, end hvad der er behov

for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes til at finansiere andre interventioner vedrø-

rende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler fra støtteloftet, kan de overføres til fi-

nansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførslerne skal beskrives i medlems-

staternes strategiske planer.

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med

at udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at an-

vende betalingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi,

hvor medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 pct. af gennemsnits-

værdien af basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøg-

ningsår 2020 med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at

medlemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Med-

lemsstaterne skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det

maksimale antal hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten

per hektar kan ikke overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne

under direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten

vil være en årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtage basisind-

komststøtte. Medlemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 pct. af den direkte støtte til

unge landbrugere

–

enten til støtte via søjle 1 eller 2.

Miljø- og klimastøtte i søjle 1

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under

den direkte støtte, der giver

mulighed for etårige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gi-

ves for forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte

aktiviteter for opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddrages i

landbrugsdriften. Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima- og an-

dre forvaltningsforpligtelser under søjle 2. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten

eller som betaling for meromkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat inden for en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, pro-

teinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre-

og gedekød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie,

frugt og grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til pro-

duktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal ydes som en

årlig støtte per hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 pct. af

den samlede direkte støtte under søjle 1. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yderligere 2 pct.,

hvis den yderligere procentsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives dog mulighed

for at fortsætte niveauet for koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2 pct.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Landdistriktsudvikling (søjle 2)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

Der er obligatorisk for medlemsstaterne at etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimaven-

ligt landbrug. Derudover kan medlemsstaterne etablere frivillige ordninger for omlægning til eller op-

retholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige

muligheder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med hen-

blik på at levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på

5 til 7 år, men med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig

forlængelse. I behørigt begrundede tilfælde og for nye tilsagn, der følger direkte efter den første indle-

dende periode, kan varigheden af tilsagn nedsættes. Betingelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser

er stort set uændrede.

I områder, hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende), vil der være mulighed for

helt eller delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke be-

grænsninger. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-direk-

tiverne

eller vandrammedirektivet, vil der være mulighed for helt eller delvist at kompensere land- og

skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke begrænsninger.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag, der går

videre end de relevante normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord og fastlagte betingelser

for opretholdelse af landbrugsarealer.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over

konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen med undtagelse af konditionalitetskravet til

vandrammedirektivet. Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle

som for eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder),

der bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden ydes

støtte til etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der skal

ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger

og finansielle bidrag til gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt vi-

densoverførsel og information.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere

ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugle-

beskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle forhold),

og der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag for

landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støtte-

betingelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ord-

ningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitik-

ken, således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og

det nationale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 pct. af midlerne under Landdistriktsfon-

den til udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der

som noget nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer inden for alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås

videreført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bære-

dygtighedsmål samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny målsæt-

ning om at øge forbruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers drifts-

fonde med henblik på gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år,

mod nu 3-5 år. Støttesatserne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnati-

onale producentorganisationer ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af

værdien af hver enkelt producentorganisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem

(alle typer af) producentorganisationers egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde

fastholdt på de nuværende niveauer. Det foreslås, at minimum 20 pct. af udgifterne under driftspro-

grammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø- og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 pct.

Derudover foreslås det, at minimum 5 pct. af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret

til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bæredygtige produktionsmetoder samt in-

novation, der kan styrke konkurrencedygtigheden.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om

programmerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 pct. fra 36

mio. € om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark

ikke er omfattet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for

EU-støtte i de forskellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og

spiseoliven samt humle reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst

udgøre 5 pct. af værdien af en produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen om-

fatter Grækenland, Frankrig og Italien, mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse

af støtteprogrammer inden for alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for pro-

ducentorganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produk-

tion, koncentration af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det fore-

slås, at hver medlemsstat kan vælge at anvende op til 3 pct. af sin kuvert til direkte betalinger til sådan

støtte. Støtten foreslås højst at kunne udgøre 5 pct. af en producentorganisations samlede markedsførte

produktion. EU-andelen af støtten foreslås begrænset til 50 pct. af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende

bindinger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30

pct. af det samlede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I

opgørelsen vil støtte til områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal

også fortsat anvendes minimum 5 pct. af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper

(LAG). Der vil desuden blive et nyt krav om, at der skal anvendes et beløb svarende til mindst 2 pct. af

midlerne under søjle 1 til målsætningen

om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen

i landdistrikterne”. Midlerne kan anvendes under søjle

1 eller søjle 2 eller fordeles på forskellige indsat-

ser under de to søjler.

Af Kommissionens forslag fremgår det, at det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden

vil udgøre 43 pct. for en region som Danmark (det vil sige minimum 57 pct. national medfinansiering),

hvilket vil være en reduktion af EU-medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil

der blive fastsat en lidt højere EU-medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet

lokale aktionsgrupper (LAG), ikke produktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø-

og klimaindsatser på 80 pct., som nu udgør 75 pct.

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte

i årene 2021-26 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-27. Tilsvarende vil

der være mulighed for at overføre op til 15 pct. af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte.

Der kræves ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle 1. Der kan endvi-

dere overføres yderligere 15 pct. fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes

til miljø- og klimatiltag. Der kan endelig overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til landdistrikts-

udvikling, hvis midlerne anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Op-

gørelsen heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til

direkte støtte, omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespeci-

fikke begrænsninger vil skulle vægtes med 40 pct., mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle

1 og søjle 2 vil skulle indgå med vægten 100 pct.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 pct. af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for land-

brugspolitikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive fri-

givet til medlemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse

af tilfredsstillende resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive

endeligt tildelt i regnskabsåret 2027.

Forskning

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er fore-

slået en øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommis-

sionen en forøgelse på 300 pct. i forhold til i dag.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 nåede EU’s stats-

og regeringschefer til

enighed om en aftale omkring EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27 og en aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-

19. Efter godkendelse af Europa-Parlamentet blev EU´s flerårige budget formelt vedtaget af Rådet den

17. december 2020. I henhold til denne aftale afsættes i 2021-27 i alt 258,6

mia. € (2018 priser) til søjle

1 (markedsforanstaltninger og direkte støtte), hvoraf direkte støtte ikke må udgøre mere end 239,9 mia.

€.

Det bemærkes, at som led i aftalen vil omfordeling og udjævning af den direkte støtte per hektar mellem

medlemsstaterne (ekstern konvergens) fortsætte i næste MFF-periode. For medlemsstater hvor værdien

af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet udlignes 50 pct. af forskellen

mellem den nuværende direkte støtte per hektar og 90 pct. af EU gennemsnittet i seks lige store trin

startende i 2022. Denne udligning finansieres proportionalt af alle medlemsstater. Det fremgår endvi-

dere, at den direkte støtte per hektar i alle medlemsstater

skal udgøre mindst 200 € per hektar i 2022

og udgøre mindst 215 € per hektar i 2027. Det vurderes, at denne mekanisme kun vil finde anvendelse i

enkelte medlemsstater.

I Det Europæiske Råds aftale afsættes der 85,4 mia. € (2018-priser)

til søjle 2 (landdistriktsudvikling),

hvoraf 7,5 mia. € bliver finansieret gennem et nyt EU-genopretningsinstrument.

Det fremgår desuden

af aftalen, at en række medlemsstater modtager ekstra tildelinger i søjle 2, mens øvrige midler i søjle 2,

herunder midler fra genopretningsinstrumentet, fordeles efter samme nøgle som i Kommissionens for-

slag fra 2018.

Det fremgår af Det Europæiske Råds aftale, at mulighederne for fleksibilitet mellem søjle 1 og søjle 2

udvides i forhold til indeværende periode. Det bliver således muligt at overføre op til 25 pct. af budget-

midlerne mellem søjle 1 og søjle 2. I indeværende MFF-periode er denne mulighed i udgangspunktet 15

pct. Der bliver desuden mulighed for overføre op til 30 pct. fra søjle 2 til søjle 1 for medlemsstater, hvor

værdien af direkte støtte per hektar er mindre end 90 pct. af EU gennemsnittet. Denne mulighed er 25

pct. i den nuværende periode. Aftalen fastlægger desuden, at alle medlemsstater har mulighed for at

overføre yderligere 15 pct. fra søjle 1 til søjle 2, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimarelaterede

formål, samt 2 pct. hvis midlerne går til støtte af unge landbrugere. Såfremt alle fleksibilitetsmuligheder

udnyttes, vil det være muligt at overføre op til 42 pct. af midlerne fra søjle 1 til søjle 2.

Hertil indgår det i aftalen, at støtteloftet for direkte støtte per bedrift (capping), som overstiger 100.000

€, bliver frivilligt for medlemsstaterne at anvende. Hvis medlemsstaten anvender capping, omfatter den

kun udbetalingen af basisindkomststøtte og ikke andre ordninger under direkte støtte som for eksempel

eco-schemes. Medlemsstaterne kan i det udbetalte støttebeløb fradrage arbejdsrelaterede udgifter.

Ifølge aftalen skal samlet set 30 pct. af udgifterne fra EU’s flerårige finansielle

ramme og genopretnings-

instrumentet bidrage til at nå klimamæssige målsætninger, samt at 40 pct. af landbrugsbudgettet for-

ventes at bidrage til klimamålsætninger.

Den endelige aftale om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 blev indgået i december 2020. Ele-

menterne, der omfatter landbrugspolitikken, bliver først endeligt vedtaget med vedtagelsen af forord-

ningsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik for 2023-27.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling i Rådet. Kommissionens forslag fra 2018 indeholdt som noget nyt et krav om, at medlems-

staterne skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger i søjle 1

kendt som ”eco-schemes”. Kommissio-

nens forslag indeholdt dog ikke noget krav om, hvor stort et beløb medlemsstaterne skulle afsætte til

dette formål. I Rådets position indgår øremærkning på 20 pct. af midlerne til direkte støtte til eco-sche-

mes. I Rådets position er der varierende muligheder for at tælle grønne indsatser i søjle 2 med i forhold

til øremærkningen i søjle 1 i det omfang de grønne indsatser i søjle 2 ligger ud over den obligatoriske

grønne øremærkning i søjle 2. Rådet forudsætter, at mindst 10 pct. af søjle 1 anvendes til eco-schemes,

mens den resterende del kan opfyldes via grønne indsatser ud over det allerede krævede i søjle 2. I søjle

2 skal der, ifølge Rådet, kræves en grøn øremærkning på 30 pct. Hvis der i landbrugsreformens første 2

år ikke kommer søgning på de krævede midler til eco-schemes, er der i Rådets position mulighed for at

overflytte midler til andre formål, herunder flytte midler til søjle 2.

I forhold til indholdet af eco-schemes lægger Rådet op til, at medlemsstaterne kan fastsætte eco-sche-

mes, som bidrager til at opfylde en eller flere af målsætningerne om klima, miljø og biodiversitet, og som

kan bidrage til udvikling af landdistrikter og den samfundsmæssige efterspørgsel på fødevarer og sund-

hed.

I Rådets position indgår det, at medlemsstaterne kan vælge at tillade landbrugerne at have grønne bio-

toper mv. på deres støtteberettigede areal, så længe disse ikke udgør den overvejende del af arealet.

Derudover fremgår det af Rådets generelle indstilling, at hvor der sker ændringer på landbrugsarealerne

som følge af natur- eller klimatiltag, kan arealerne forblive støtteberettigede i tillæg til eksisterende mu-

ligheder i forhold til vandrammedirektivet, Natura 2000-direktiverne eller som følge af et tilsagn under

landdistriktsprogrammet.

I Rådets generelle indstilling fastholdes loftet for koblet støtte til specifikke sektorer på det nuværende

niveau, der som udgangspunkt er 13 + 2 pct. De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Rådet

har desuden blandt andet tilføjet bordoliven som en sektor, der vil kunne modtage koblet støtte.

I Rådets position indgår, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af kravene om god landbrugs- og miljø-

mæssig stand blandt andet tager hensyn til, hvor det er relevant, bedrifternes størrelse og bedriftsstruk-

turen. Endvidere indgår, at det skal være mindst en andel på 5 pct. af omdriftsarealet, som skal forbe-

holdes ikke-produktive elementer, efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder. Hvis medlemsstaten

beslutter, at kun ikke-produktive landskabselementer kan bidrage til opfyldelsen af kravet, reduceres

det til mindst 3 pct. Derudover er kravene i forhold til identifikation og registrering af dyr samt kravene

i forhold til husdyrsygdomme foreslået udeladt.

I Rådets position indgår, at det skal være frivilligt for medlemsstaterne at indføre krav om, at støtte kun

kan udbetales til ægte landbrugere. Det skal videre være frivilligt for medlemsstaterne at anvende cap-

ping til reduktion i udbetalingen af landbrugsstøtte og frivilligt for medlemsstaterne at etablere en ord-

ning til omfordeling af landbrugsstøtte fra større landbrug til mindre landbrug.

I Rådets position indgår desuden om midlertidig national støtte, at medlemsstater, der har benyttet det

hidtil, kan fortsætte i næste periode, dog med faldende niveau for støtten fra 50 til 30 pct. i 2027.

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

I forbindelse med trilogmøder i foråret 2021 og senest den 25.-26. maj 2021 forhandlede formandskabet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen om en række emner, hvor der blev opnået en foreløbig forståelse

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

mellem parterne på flere punkter. Der er fortsat vigtige udeståender, og frem til der foreligger en endelig

aftale mellem parterne, er der ikke nogen punkter, der er lukket.

For så vidt angår målretning af direkte støtte er der opnået en foreløbig forståelse mellem partnerne om

en obligatorisk definition af aktiv landbruger, forudsat at definitionen er enkel og fleksibel. I henhold til

en mulig definition har formandskabet foreslået, at landbrugeren skal udføre en minimums landbrugs-

aktivitet uden at udelukke deltidslandbrugere og landbrugere, som har flere forskellige aktiviteter.

Der er også opnået en forståelse mellem formandskabet og Europa-Parlamentet om at indføre en defi-

nition af

”nye landbrugere”, såfremt dette ikke giver anledning til nogen ny type intervention.

Formandskabet og Europa-Parlamentet finder videre, at støtten til unge landbrugere skal kunne bruges

til at finansiere ordninger under såvel søjle 1 som søjle 2. Der forventes kompromis om, at der årligt skal

anvendes midler svarende til gennemsnitlig 3 pct. af midlerne fra søjle 1 til formålet. Der er en foreløbig

forståelse mellem parterne om, at medlemsstaten skal fastsætte en øvre aldersgrænse for unge landbru-

gere, der skal være i spændet mellem 35-40 år.

Der er ligeledes foreløbig enighed mellem parterne om udformningen af eco-schemes. Eco-schemes skal

bidrage til opfyldelse af en eller flere af de specifikke målsætninger klima, miljø, biodiversitet eller dy-

revelfærd og antimikrobiel resistens. Medlemsstaterne skal desuden bruge et klassificerings- eller sco-

ringssystem eller enhver anden passende metode til at sikre effektiviteten af eco-schemes-ordningerne

til at opfylde de fastsatte mål. Der er ligeledes foreløbig enighed om, at eco-schemes-ordningerne ikke

skal omfatte tiltag, der er målrettet erhvervets konkurrenceevne (boost-schemes), som foreslået af Eu-

ropa-Parlamentet. For så vidt angår spørgsmålet om niveauet for grøn øremærkning til eco-schemes i

søjle 1 ventes et kompromis på 25 pct., og at der indføres en læringsperiode fra 2023-24, med en vis

fleksibilitet, hvis der ikke er søgning på eco-schemes i forhold til de afsatte midler. Der er uenighed om

hvordan fleksibiliteten skal indrettes, samt om der også skal være en fleksibilitet for de efterfølgende år.

Der er desuden opnået foreløbig enighed om, at overførsel af midler mellem søjlerne ikke skal reducere

den grønne øremærkning. Derfor er Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen enige om, at den

grønne øremærkning af midler skal finde sted efter overførsel mellem søjle 1 og søjle 2.

Herudover er der foreløbig forståelse mellem parterne om, at det skal være muligt at overføre op til 25

pct. af budgetmidlerne fra søjle 1 for årene 2023-26 til søjle 2 for årene 2024-27, og at det skal være

muligt at overføre op til 25 pct. af budgetmidlerne fra søjle 2 for årene 2024-27 til søjle 1 for årene 2023-

26. Der er desuden foreløbig enighed om, at medlemsstaterne har mulighed for at overføre yderligere 15

pct. af midlerne fra søjle 1 til søjle 2, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimaformål, samt 2 pct. af

midlerne hvis midlerne anvendes til støtte af unge landbrugere. Disse satser følger af aftalen på Det

Europæiske Råd den 21. juli 2020 om den flerårige finansielle ramme for 2021-27. Desuden er der enig-

hed om, at medlemsstaterne kun kan ændre deres beslutning om overførsel af midler mellem søjlerne

én gang i den næste finansielle periode. Det vil sige i 2025.

For så vidt angår spørgsmålet, om hvordan landbrugspolitikken implementeres i henhold til de politiske

målsætninger (leverancemodellen) resulterede trilogforhandlingerne i en foreløbig forståelse, hvor der

lægges vægt på, at medlemsstaterne leverer på de politiske målsætninger i den fælles landbrugspolitik.

Det specificeres endvidere i forordningen, at medlemsstaterne skal gennemføre deres strategiske planer,

som godkendt af Kommissionen. Herudover vil der blive gennemført performancegennemgang hvert

andet år. Det vil sige i 2024 og 2026, og der gennemføres en yderligere performanceevaluering i 2025,

men uden nogen økonomiske konsekvenser. Der er dog fortsat vigtige udeståender i forhold til bestem-

melserne om de årlige performancerapporteringer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

I forhold til anvendelse af omfordelingsstøtte forventes det, at der skal anvendes mindst 10 pct. af søjle

1 hertil. Det udestår at finde frem til, hvilke andre tiltag en medlemsstat kan anvende, som vil kunne

træde i stedet for eller reducere omfanget af omfordelingsstøtte. Dette kan for eksempel være ved andre

interventioner, de fastsatte definitioner, anvendelse af støttelofter (capping) eller reduktion i støtten

(degressivitet). Hvorvidt en omfordeling via fuld udjævning af støtten også kan medgå er uafklaret, da

Europa-Parlamentet ønsker en fuld udjævning (100 pct.) af støtten senest i 2026, mens Rådet har fore-

slået mindst 85 pct.

Et udestående er også definitionen af støtteberettigede arealer, herunder betingelserne for inkluderin-

gen af småbiotoper i det støtteberettigede areal (bruttoarealmodellen). Her er der endnu ikke opnået

enighed.

Der er fortsat ikke enighed om øremærkning af midler til miljø- og klimaformål i søjle 2. Formandskabet

har som et kompromis foreslået, at mindst 35 pct. af midlerne i søjle 2 skal anvendes til miljø- og klima-

formål, landbrug i ugunstigt stillede områder samt dyrevelfærd. De to sidstnævnte tiltag skal ikke tælle

fuldt med, men med 60 pct. Formandskabet har desuden foreslået en mulig undtagelse for de medlems-

stater, der på nuværende tidspunkt, anvender en lav andel af midlerne i søjle 2 til miljø- og klimaformål.

Derudover er det uafklaret, om den maksimale støttesats til ikke-produktive investeringer med miljø-

og klimaformål skal være maksimalt 100 pct., samt om jordfordeling i landbruget indgår.

Et vigtigt udestående element i trilogforhandlingerne er Europa-Parlamentets forslag om at styrke den

sociale dimension i den fælles landbrugspolitik. Europa-Parlamentet mener, at den fælles landbrugspo-

litik skal bidrage til at forbedre landbrugsmedarbejderes arbejdsvilkår samt arbejdsforhold, ved at land-

brugerne reduceres i støtte, såfremt gældende regler på arbejds- og beskæftigelsesområdet, herunder

overenskomster ikke er overholdt. Formandskabet har senest foreslået en lignende model og at kondi-

tionalitetskravet omfatter EU-regler på arbejds- og beskæftigelsesområdet, som de er implementeret i

medlemsstaterne. Formandskabet har desuden foreslået, at bedriftsrådgivningen i landbrugssektoren

bliver styrket på det sociale område, samt at forbedring af løn- og ansættelsesforhold og arbejdsmiljø-

forholdene skal indgå blandt formålene for de operationelle programmer i sektorprogrammerne, her-

under frugt- og grøntsektoren. Kommissionen opfordres til efter to år at udarbejde en evalueringsrap-

port om virkningen af mekanismen og hvis relevant fremsætte forslag til at styrke den social dimension

i landbrugspolitikken.

Der er en foreløbig forståelse mellem parterne om minimumskravene for god landbrugs- og miljømæs-

sig stand for tørvejord (GLM 2), der skal indføres fra 2023, hvilket dog kan udsættes til 2025, hvis med-

lemsstaterne ikke har et kortmateriale. Medlemsstaten skal begrunde behovet for den senere indfasning

i deres strategiske planer.

Det drøftes endvidere, hvorledes der skal tages hensyn til omstændigheder som for eksempel kort vækst-

sæson i kravet for god landbrugs- og miljømæssig stand om minimumplantedække i den mest sårbare

periode (GLM 7).

Et udestående er også på kravet om god landbrugs- og miljømæssig stand om afgrøderotation (GLM 8).

Formandskabet foreslår, at der for omdriftsafgrøder skal fastsættes krav om årlig afgrøderotation på

parcelniveau eller krav om afgrødediversificering under forudsætning af, at det har en tilsvarende effekt

på bevarelsen af jordens dyrkningspotentiale. Hertil kommer, at medlemsstaterne får mulighed for at

fastsætte et maksimalt areal for dyrkning af monokulturafgrøder.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Der er ligeledes ikke enighed om formandskabets kompromisforslag til minimumskravene om udyrkede

arealer under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 9). Formandskabet foreslår, at hvis medlems-

staterne beslutter kun at tillade ikke-produktive arealer skal dette areal udgøre 4 pct. af bedriftens om-

driftsareal. Dette er en stigning på 1 pct. point fra Rådets generelle indstilling. Derudover foreslår for-

mandskabet, at hvis medlemsstaten beslutter at inkludere efterafgrøder eller kvælstoffikserende afgrø-

der, skal minimumsandelen af bedriftens omdriftsareal til GLM 9 udgøre 7 pct., hvoraf 4 pct. skal udgø-

res af ikke-produktive areal. Hertil kommer mulighed for at indføre et eco-scheme, som supplerer

GLM9-kravet, hvor eco-scheme kan udgøre arealet mellem 4 og 7 pct. Det har også været drøftet om de

7 pct. skal være 5 pct., og om der skal være et krav om samlet udyrket areal pr. land.

Slutteligt har Kommissionen i et uformelt dokument fremsendt tekstforslag til indarbejdelse af aftalen

om den flerårige finansielle ramme for 2021-27 fra december 2020 om, at 40 pct. af landbrugsbudgettet

forventes at bidrage til klimamålsætninger samt at 7,5 pct. forventes at bidrage til målsætninger om

biodiversitet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. Generelt afspejler ændringsforslagene, at Europa-Parlamentet ønsker langt mere detaljeregu-

lering af medlemsstaterne, overholdelse af regler (compliance) og øremærkning af midlerne, end Kom-

missionen og Rådet har lagt op til. Nedenfor beskrives de vigtigste ændringsforslag.

Europa-Parlamentet har foreslået, at Kommissionen skal udarbejde en fuld effektvurdering af output-,

resultat- og effektindikatorer ved udgangen af programperiodens tredje år og på den baggrund have

mulighed for at vedtage delegerede retsakter med henblik på at rette op på eventuelle uhensigtsmæssig-

heder.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Endvidere foreslås, at andelen af ikke-produktive arealer mindst skal udgøre 5

pct. af omdriftsarealet.

Europa-Parlamentet mener ydermere, at medlemsstaterne skal definere aktiv landbruger, og at støtte

kun kan ydes til landbrugere, der opfylder denne definition.

Europa-Parlamentet forslår desuden, at det støtteberettigede areal i medlemsstaten kan defineres såle-

des, at landskabselementer kan indgå i det støtteberettigede areal forudsat, at disse landskabselementer

højst udgør en tredjedel af markens areal. Derudover skal definitionen af det støtteberettigede areal

omfatte arealer, hvortil der har være ydet basisindkomststøtte, men som ikke længere opfylder de al-

mindelige krav til støtteberettiget hektar som direkte følge af ordninger, der bidrager til opfyldelse af

forordningens specifikke målsætninger om klima, miljø og biodiversitet.

Europa-Parlamentet lægger op til, at medlemsstaterne skal etablere en særlig forenklet ordning for ud-

betaling af støtte til små landbrug, og at medlemsstaten skal etablere en ordning, hvor direkte støtte

omfordeles fra større landbrug til mindre landbrug.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Europa-Parlamentet foreslår herudover, at medlemsstater, som vælger at anvende betalingsrettighe-

der med forskellig værdi per hektar, skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi tilpasses i løbet af re-

formperioden, så alle betalingsrettigheder senest i 2026 har samme værdi.

Europa-Parlamentet foreslår også, at der skal anvendes mindst 4 pct. af det national loft til direkte be-

talinger som støtte til supplerende indkomststøtte til unge landbrugere.

Angående koblet støtte fastholder Europa-Parlamentet Kommissionens forslag fra 2018 om 10 +2 pct.

De ekstra 2 pct. kan kun anvendes til proteinafgrøder. Europa-Parlamentet har derimod fjernet Kom-

missionens forslag om at give mulighed for koblet støtte til nonfood-afgrøder, som anvendes til produk-

tion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.

Europa-Parlamentet erklærer desuden, at øremærkningen af midler til eco-schemes under direkte be-

talinger (søjle 1) skal udgøre mindst 30 pct. Denne procent reduceres med de midler, som overføres fra

søjle 1 til søjle 2 og anvendes til interventioner under miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser

(artikel 65). Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten skal udvælge eco-schemes blandt en liste

af emner, der skal indarbejdes i basisretsakten. Videre har Europa-Parlamentet foreslået, at Kommissi-

onen gives beføjelse til at udarbejde delegerede retsakter om eco-schemes.

Vedrørende sektorinterventioner, foreslår Europa-Parlamentet, at det bliver muligt at yde støtte til pro-

ducentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel i forord-

ningen. Derudover foreslår Europa-Parlamentet en række udvidelse af målsætninger og interventions-

typer i frugt og grøntsektoren. For biavl foreslås en række nye støtteberettigede interventionstyper, samt

at EU-andelen af støtten øges fra 50 til 75 pct. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at tilføje bælgfrugter

som en ny sektor under sektorinterventioner.

Derudover foreslår Europa-Parlamentet også, at der etableres et nyt Bilag IXaa til forordningen med de

maksimale støttesatser og beløb, der kan ydes til interventioner under landdistriktsudvikling. Der er

indsat henvisninger til dette bilag i de enkelte artikler vedrørende interventionstyper til landdistrikts-

udvikling.

Europa-Parlamentet har foreslået, at det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil anvende risiko-

styringsinstrumenter, under hensyntagen til deres behov og SWOT-analyser.

Europa-Parlamentet har fremført, at udgifter er støtteberettigede under landdistriktsfonden, hvis de er

afholdt og betalt senest den 31. december 2030. Det vil sige, at der gælder N+3, hvilket er et års udvi-

delse.

Europa-Parlamentet har foreslået, at øremærkningen af midler til miljø- og klimaformål, samt til land-

brug i ugunstigt stillede områder (hvor 40 pct. af støtten skal medtælle i øremærkningen) under søjle 2

skal udgøre mindst 35 pct. Det er desuden foreslået, at mindst 30 pct. af de samlede midler under søjle

2 skal anvendes til interventioner vedrørende investeringer, risikostyringsinstrumenter, samarbejde

samt videndeling og information med fokus på fremme af udvikling af en intelligent, modstandsdygtig

og varieret landbrugssektor m.v. Endvidere foreslås, at mindst 60 pct. af midlerne i søjle 1 skal anvendes

til basisindkomststøtten, omfordelingsstøtte, koblet støtte og sektorinterventioner. Omfordelingsstøt-

ten skal udgøre mindst 6 pct. af søjle 1.

Europa-Parlamentet mener ydermere, at overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 kan udgøre op til 12

pct. af medlemsstatens totale tildeling til direkte støtte for årene 2023-26, der overføres til søjle 2 i årene

2024-27, forudsat at medlemsstaterne anvender de overførte midler til interventioner under miljø-,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

klima- og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 65). Det er desuden foreslået, at der kan overføres op

til 5 pct. af medlemsstatens tildeling til søjle 2 i årene 2024-27 til søjle 1 i kalenderårene 2023-26, for-

udsat at de overførte midler anvendes til eco-schemes.

Europa-Parlamentet finder herudover, at medlemsstaterne skal revidere deres strategiske plan senest

den 31. december 2025 for at sikre, at planerne er i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning

om klima og miljø, og fremsende forslag om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse her-

med.

Europa-Parlamentet har fremført, at medlemsstaterne

–

med forbehold for de nationale regler om ad-

ministrativ og retlig gennemgang

–

skal udpege et funktionelt uafhængigt mæglingsorgan med ansvar

for at gennemgå de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder. Dette organ skal efter an-

modning fra støttemodtagerne bestræbe sig på at nå frem til løsninger, som de berørte parter kan enes

om.

Europa-Parlamentet opfordrer slutteligt Kommissionen til at oprette en klagemekanisme, hvor land-

brugere eller SMV’er kan indgive en klage direkte til Kommissionen i tilfælde af blandt andet alvorlige

fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller delvis behandling i forbindelse med udbud eller for-

deling af støtte osv.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017,

og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles

Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de

enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til stra-

tegiske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal etab-

leres vedrørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Det Europæiske Råds aftale om EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-27, der blev indgået den 21. juli 2020. Aftalen om den flerårige finansielle

ramme fastlægger den overordnede fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle 1 og 2.

Der lægges med Det Europæiske Råds aftale op til et samlet budget for den fælles landbrugspolitik på

ca. 343,9 mia. € for perioden 2021-27

(2018-priser),

hvor der reserveres godt 258 mia. € til markedsre-

laterede

udgifter og direkte støtte. Der afsættes 85,35 mia. € til landdistriktsudvikling, hvoraf 7,5 mia. €

bliver finansieret gennem genopretningsinstrumentet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

I faste priser svarer det til en reduktion af budgetrammen for den fælles landbrugspolitik på ca. 10 pct.

i forhold til perioden 2014-20 eksklusiv Storbritannien. Det Europæiske Råds aftale indeholder ikke

formaliserede tildelinger til de enkelte medlemsstater, men Kommissionen har efterfølgende beregnet

fordelingen på medlemsstater. Den danske budgetandel til direkte støtte i løbende priser vil være ca.

45,0 mia. kr. for perioden 2021-27, hvilket er lidt mindre end den danske tildeling på 46,9 mia. kr. for

perioden 2014-20. Den danske budgetandel til landdistriktsudvikling i løbende priser bliver ca. 4,5 mia.

kr. i perioden 2021-27, inklusiv midler fra genopretningsinstrumentet, hvilket er lidt mindre end den

danske tildeling på 4,68 mia. kr. til landdistriktsudvikling i perioden 2014-20.

Tabel 1. Den danske tildeling af direkte støtte og landdistriktsstøtte i 2021-27:

Mio. € i løbende priser

2021

2022

2023

2024 2025

2026 2027

2021-27

Direkte støtte

862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 862,4 6.036,6

Landdistriktsstøtte inklusiv gen-

opretning

92,7 103,3 103,8 75,9 75,9 75,9 75,9 603,6

Nedenstående beregning er baseret på Kommissionens forordningsforslag, og har dermed sin baggrund

i Kommissionens oprindelige budgetforslag fra 2018. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke gen-

beregnet på baggrund af aftalen fra Det Europæiske Råd. De endelige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser vil også blive påvirket af øvrige nye tiltag under den nye landbrugsreform såsom udformningen af

konditionaliteten for udbetaling af grundlæggende indkomststøtte, omfordelingsindkomststøtten samt

eco-schemes. Herudover skal Danmark nationalt træffe beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne.

På baggrund af Kommissionens forordningsforslag vurderes det, at en budgetreduktion på 3,9 pct. af

den direkte støtte fra 2020 til 2021 vil betyde et fald i den danske konvolut af direkte støtte på i alt 255

mio. kr. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, bemærker hertil,

at det svarer til et gennemsnitligt fald i støtten på ca. 90 kr. per hektar. Herefter ligger støtten fast frem

til 2027. Den danske konvolut frem til 2027 er vist i tabellen nedenfor:

Tabel 2. Den danske tildeling af direkte støtte på baggrund af Kommissionens forordningsforslag:

Mio. €

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Løbende priser

880,4

846,1

Faste 2018-priser

846,2

797,3

781,7

766,4

751,3

736,6

722,2

708,0

IFRO har foretaget en analyse af konsekvenserne ved obligatorisk capping af den direkte støtte. I analy-

sen viser IFRO, hvordan det vil påvirke ansøgerne i 2021 ud fra et skøn om, hvordan reduktionen påvir-

ker deres støtte i 2021 med og uden lønfradrag. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i Kommissi-

onens budgetforslag (jf. tabel 1). Det bemærkes, at aftalen i Det Europæiske Råd fra 21. juli 2020 lægger

op til, at capping af støttebeløb over 100.000 € per bedrift skal være frivilligt for medlemsstaterne.

Når der tages højde for lønomkostninger, sådan som Kommissionen foreslår, estimeres det, at i alt 134

bedrifter vil blive berørt af capping. Det samlede beløb, der cappes, ville være ca. 26 mio. kr. Det berørte

areal er på 113.561 hektar, hvilket svarer til omkring 4 pct. af det danske støtteberettigede landbrugs-

areal. IFRO bemærker, at det primært er store planteavlsbedrifter, der ville blive berørt, da deres løn-

omkostninger er lavere end andre sektorers.

Hvis lønfradraget ikke fratrækkes, ville beløbene for 2021 se betydeligt anderledes ud. Samlet ville det

betyde, at 3.890 bedrifter ville blive påvirket, og der i alt ville blive cappet et beløb på 1.116 mio. kr. De

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

berørte 3.890 bedrifter råder over et areal på 1.375.233 hektar svarende til ca. halvdelen af Danmarks

landbrugsareal.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder, at en af de største forandringer i Kommissionens forslag i forhold til den

nuværende politik er, at en større del af beslutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implemen-

teres, lægges ud til de enkelte medlemslande. Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugs-

politikken skal levere flere konkrete resultater inden for miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på

en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for,

at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i højere grad kan tage udgangspunkt i forhol-

dene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det også muligt for medlemslandene at til-

byde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø og klima i søjle 1, hvor en del af

støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den baggrund positivt indstillet

over for den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres på en måde, så det

sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Kommissionens ønske om,

at ambitionsniveauet for så vidt angår miljø- og klima generelt skal hæves på europæisk plan, og at dette

skal afspejles i de nationale strategiske planer. Det er i den sammenhæng meget vigtigt, at det sikres, at

EU-landene bevæger sig mod et fælles ambitionsniveau, der skaber ensartede konkurrencevilkår mel-

lem medlemslandene. Der lægges op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved

at den bliver mere målrettet nationale behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere

støtteansøgning. Det er helt afgørende, at denne ambition leder til en mærkbar forandring for den en-

kelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater inden for miljø og klima er det

afgørende, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav,

også bliver anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have

færre muligheder for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter.

De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er, at budgettet generelt reduceres med 17 pct. i

faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kommende periode med den nuværende pe-

riode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af at der til stadighed stilles højere

krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger midler med. Derfor er det

heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal overføre midler til primært

en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er markant lavere.

Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgørende, at

Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-27.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de fore-

slåede strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes

at ligne det nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves

som meget tung og i flere lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er

derfor vigtigt, at de strategiske planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke

mindst da der fremadrettet lægges op til, at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det betyder,

at Landbrug & Fødevarer for det første mener, at medlemslandene for hver ordning konkret skal be-

grunde, hvordan man har sikret den mest enkle regulering; dernæst skal bemærkninger fra landmæn-

denes organisationer til implementering af nye regler vedlægges, når medlemslandene indsender deres

strategiske planer til godkendelse i Kommissionen. Endelig skal alle strategiske planer oversættes til alle

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

EU-sprog, således at der sikres gennemsigtighed og mulighed for at blive inspireret af en mere enkel

implementering i andre EU-lande. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendelsesproces

fra EU’s side så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt

for danske landmænd i detaljer i

god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og

effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene

kan risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det

er afgørende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af

medlemslandets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgø-

rende, at landbrugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og

landmændene har entydig indflydelse på. Derudover er det vigtigt i de strategiske planer, at medlems-

landene overordnet set bevæger sig mod de målsætninger, der stilles over en flerårig periode. Her er det

afgørende, at medlemslandene ikke bliver fastlåst på at fortsætte specifikke tiltag, blot fordi de har været

anvendt historisk, men derimod kan udvikle og tilrettelægge indsatsen bedst muligt i forhold til at nå

målsætningerne uanset, at det medfører udsving mellem årene.

I forhold til den

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (GIB) (afkoblet støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hektar defineres som noget nyt som en deci-

deret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per hektar. Den grønne støtte afskaffes

og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet også muligt at anvende den di-

rekte støtte

til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”. Landbrug & Fødevarer

mener, at det sender et forkert signal at kalde den grundlæggende indkomststøtte for ”indkomststøtte”,

da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en betaling for at landmændene i Europa skal

opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. I den forbindelse og for at sikre

ensartede konkurrencevilkår mellem EU's medlemslande mener Landbrug & Fødevarer, at det skal sik-

res, at minimum 60 pct. af søjle 1 gives til den grundlæggende indkomststøtte.

Vedrørende

konditionalitet,

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være

betinget af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav

samt krav om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte

krav kendes ikke endnu og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt,

at der gives større frihed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst.

Det er dog afgørende, at kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangs-

punkt i at bakke op om god landmandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimple-

mentering og forvridning af konkurrencen mellem medlemslandene. Det skal derfor sikres, at krav, der

stilles om betingelse for at modtage den grundlæggende indkomststøtte, skal være enslydende og gæl-

dende for alle europæiske landmænd. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Dan-

mark, der generelt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få indskrænket

mulighederne for at opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er færre krav til

produktionen. Det er vigtigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter en produktion,

der er effektiv og bæredygtig, frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæredygtige konkur-

renter. Det vil have afgørende betydning, hvordan man skelner mellem konditionalitet og en ekstra ind-

sats herudover, der kan honoreres i de såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete implementering er af

stor betydning.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget.

Der

er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved at økologer er ”green by

definition”. Der savnes et lignende signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning

med tilfredshed at det med forslaget

fortsat er muligt at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Angående

omfordelingsstøtten

mener

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil indføre omfordelings-

støtte.

I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at EU’s landbrugspolitik er med til at

understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det forventes at være muligt at fortsætte med den nu-

værende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de landmænd, der nu anvender

ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken anvendes til bedst muligt til

at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden for landbrugspolitik-

ken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter og det er vigtigt, at denne mulighed fastholdes og

komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med en

støtteordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man

kan anvende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke ram-

mer der gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Landbrug & Fødevarer ønsker, at incitamentsbeta-

lingen bliver så høj, at den sikrer landmændene en betydelig nettoindtjening. Ligeledes skal det være

muligt at opkræve og målrette ordninger til landmænd i afgrænsede sektorer og geografiske områder.

Ordninger under et eco-scheme skal være relevant for alle landmænd, der finansierer dem.

Eco-schemes må ikke medføre en væsentlig omfordeling blandt landmænd. Ud over miljø-, klima- og

biodiversitetstiltag skal det også være muligt at støtte tiltag, der fremmer dyrevelfærd. Endelig skal det

være muligt at målrette støtten mod certificeringsordninger, herunder allerede eksisterende ordninger.

Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande som Danmark, der i en lang årrække er

gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre muligheder og stilles ringere end landmænd

i mindre effektive lande.

Det bør derfor være muligt dels at støtte nationale krav, der ligger ud over EU-krav, og dels at støtte nye

krav, der følger af en fælles EU-regulering. Eco-schemes skal kunne anvendes til at belønne opfyldelse

af nye EU-krav. Ikke udnyttede midler under en ordning skal tilbagebetales som grundbetaling. Som

undtagelse for ovenstående betingelser skal det dog i konkrete tilfælde være muligt at etablere eco-sche-

mes, der indeholder en betydeligt mindre incitamentsstøtte, og som medfører en omfordeling blandt

landmænd. Et eksempel på et sådant eco-scheme kan være støtte til målrettet miljøregulering, hvor fi-

nansiering sikres gennem en generel reduktion af støtten hos alle landmænd, og hvor støtteordningen

er målrettet mod landmænd i specifikke vandoplande.

Landbrug & Fødevarer ønsker at understøtte en udvikling i EU’s landbrugspolitik, der fremmer en bæ-

redygtig udvikling. For at sikre dette anbefaler Landbrug & Fødevarer en ambitiøs anvendelse af eco-

schemes, der er baseret på valgfrihed og incitamentsstøtte for den enkelte landmand. Konkret anbefaler

Landbrug & Fødevarer, at den danske regering i den kommende implementering af EU's landbrugspo-

litik afsætter op til 30 pct. af budgettet til søjle 1 til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, bio-

diversitet og dyrevelfærd. Specifikt foreslår Landbrug & Fødevarer, at der afsættes midler inden for føl-

gende områder: Klima: 11 pct., Biodiversitet: 3 pct., Målrettet miljøregulering: 5 pct., Dyrevelfærd

–

svin

2 pct. og ”Sektorbalance” 9 pct.

Landbrug & Fødevarer understreger, at anbefalingen om at afsætte op til 30 pct. af budgettet til søjle 1

til eco-schemes med særlig fokus på klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd er under forudsætning af,

at de ønsker, som Landbrug & Fødevarer har til, hvad eco-schemes skal kunne, opfyldes. Herunder ikke

mindst, at der ydes en betydelig incitamentsstøtte til den enkelte landmand, som sikrer landmanden en

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

betydelig nettoindtjening. Herudover skal ordninger under et eco-scheme være relevante for alle land-

mænd, der finansierer ordningerne ved at få reduceret deres landbrugsstøtte, og at de dermed ikke må

medføre en væsentlig omfordeling af landbrugsstøtten blandt landmænd.

Det helt overordnede princip skal derfor være, at der for hver landmand oprettes en grøn konto, hvis

størrelse svarer til det beløb, som landmandens hektarstøtte er blevet reduceret, for at lave ordninger

under eco-schemes. Den enkelte landmand kan dernæst søge ordninger under eco-schemes for det be-

løb, der står på kontoen. Hvis landmanden ikke ønsker at udnytte hele eller dele af den grønne konto,

kan denne del udbydes til andre landmænd, som gerne vil søge flere midler under eco-schemes, end der

er midler til på disse landmænds egen grønne konto. Princippet er derfor, at landmændene er beretti-

gede, men ikke forpligtede, til at søge midlerne på deres grønne konto. Derudover har alle landmænd

mulighed for at søge flere midler end dem, der står på deres grønne konto. Her kan de udelukkende få

tildelt flere midler, hvis der er landmænd, der ikke ønsker at udnytte deres grønne konto fuldt ud.

I forhold til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft

på ca. 750.000 DKK (100.000 €), og at der skal ske en gradvis støttereduktion for beløb over 450.000

DKK (60.000€) –

såkaldt degressivitet. Når det beregnes, om en landmand når støtteloftet, vil det være

muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde. Landbrug & Fødevarer

er imod støttelofter. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske land-

mænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både

på den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og

omkostningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde

i forbindelse med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd,

og det er afgørende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de

største bedrifter fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en be-

grænset degressivitet.

Landbrug & Fødevarer afviser kategorisk indførelsen af et 100 pct. støtteloft (”capping”). Den generelle

arealstøtte er en betaling fra samfundet for de øgede omkostninger, der følger af de højere europæiske

standarder og krav i relation til blandt andet miljø, klimabeskyttelse, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

De meromkostninger rammer al landbrugsproduktion uanset bedriftens størrelse.

Samtidigt ønsker Landbrug & Fødevarer at understøtte en mangfoldig bedriftsstruktur. Det betyder

blandt andet, at der i forbindelse med fordelingen af støtten bør tages hensyn til, at alle bedrifter har en

række faste udgifter uanset bedriftsstørrelse, ligesom de større bedrifter kan udnytte de mulige stor-

driftsfordele. Disse forhold kan adresseres gennem både en omfordelingsstøtte (højere støtte på de før-

ste hektar på alle bedrifter) og degressivitet (procentvis reduktion af støtten over et vist beløb).

Landbrug & Fødevarer ønsker, at den nuværende degressivitet på 5 pct. på beløb over 1,1 mio. kr. fjernes

og erstattes af en omfordelingspræmie på 5 pct., der ydes på de første 60 hektar. Beløbet til omforde-

lingspræmien skal beregnes på baggrund af den foreslåede bæredygtighedsindkomststøtte. Dermed skal

beløb afsat til blandt andet eco-schemes, unge landmænd og koblet støtte ikke indgå i beregningen. Det

er en afgørende forudsætning for ønsket om en omfordelingsstøtte, at der ikke samtidigt indføres et

støtteloft (”capping”)

eller degressivitet.

Landbrug & Fødevarer ønsker en intern udjævning af støtten per hektar i Danmark og samtidigt at sikre

at midler, der p.t. tilfalder producenter i mælke- og kvægsektoren, kartoffelstivelsessektoren og sukker-

roesektoren, også fremadrettet

tilfalder disse sektorer (”sektorbalance”). Baggrunden for ønsket om en

udjævning af værdierne af betalingsrettighederne er at opnå en betydelig forenkling for den enkelte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

landmand, blandt andet gennem en fjernelse af betalingsrettighederne. Den helt afgørende forudsæt-

ning for en sådan intern udjævning af støtten per hektar er dog, at den nuværende sektorbalance re-

spekteres på anden vis end gennem en differentieret støtte per hektar. En sådan fremadrettet aftale om

sektorbalance skal tilgodese de sektorer, der er omfattet af den nuværende ordning

–

det vil sige mælke-

og slagtekalveproducenter, samt kartoffelstivelses- og sukkerroeproducenter.

Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer, at der for hver af de tre sektorer afsættes et beløb, der svarer til

det beløb, der p.t. tilfalder de aktive producenter i sektoren i form af forhøjede betalingsrettighedsvær-

dier. Dette beløb anvendes til ordninger til gavn for de nævnte sektorer. Landbrug & Fødevarer peger

på, at de foreslåede eco-schemes fremadrettet vil kunne anvendes til at sikre sektorbalancen. Det er dog

et kardinalpunkt, at disse eco-schemes lever op til de krav, som Landbrug & Fødevarer generelt stiller

til disse. Det gælder ikke mindst kravet om, at landmændene skal sikres et væsentligt nettoprovenu i

form af en betydelig incitamentsbetaling.

Ud over at sikre opretholdelse af sektorbalancen vil en sådan model medføre, at støtten rettes mod aktive

producenter i den pågældende sektor. Særligt for kvægsektoren vil ordningen desuden kunne udformes

således, at den vil kunne understøtte en udvikling mod en mere klimaneutral produktion, der er et mål

for såvel erhvervet som regeringen. Slagtekalveproducenterne modtager i gennemsnit en relativ høj

støtte per hektar sammenlignet med mælkeproducenterne. De vil derfor blive forholdsmæssigt hårdt

ramt af den foreslåede model, der vil medføre en udjævning af støtten per hektar internt i kvægsektoren.

På den baggrund af den særlige situation ønsker Landbrug & Fødevarer, at den nuværende koblede slag-

tepræmie til kvier, tyre og stude fortsætter på det nuværende niveau, samt at der ydes en ekstra koblet

støtte svarende til det oprindeligt tildelte handyrtillæg, der fortsat tilfalder aktive kvægproducenter. I et

europæisk oksekødsmarked, der i forvejen er præget af en betydelig grad af forvridning på grund af

koblede præmier i langt hovedparten af medlemslandene, vil en højere koblet præmie bidrage til at fast-

holde opfedningen af slagtekalve i Danmark som et alternativ til levende eksport af kalve.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik,

og er derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Dette er blandt andet relevant i forhold til mar-

kederne for markfrø og kartoffelstivelse. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have brug

for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve. I forslaget lægges

der op til et loft på koblet støtte på 10 pct. dog med mulighed for ekstra 2 pct. til proteinafgrøder. Land-

brug og Fødevarer så gerne et loft på et lavere niveau, for at begrænse anvendelsen af koblet støtte i en

række af EU’s lande i tilstrækkelig grad.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye

muligheder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt,

men det er samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at der

ikke bliver tale om 100 pct. screening og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det er også

vigtigt, at en afgørelse til ugunst for den kontrollerede på landmandens anmodning skal kunne følges op

af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elektroniske datafund. Endelig er det også

vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfokusere på bagatelagtige afvigelser

fra reglerne. Der skal være mere fokus på ”vejledning og korrektion” i stede for den nuværende fokus på

”kontrol og sanktion”.

I forhold til

definitioner

m.v. bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke lægges op til markante æn-

dringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed til national ud-

møntning af definitioner og støttebetingelser. I forhold til Kommissionens forslag, om at støtten skal

målrettes mod ”reelle landmænd”, så bakker Landbrug & Fødevarer op om dette. Det sker for at sikre,

at EU’s landbrugsstøtte målrettes personer, hvis primære interesse er landbrugsproduktion. Det er dog

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

afgørende, at en definition ikke udelukker deltidslandmænd m.v., der har en væsentlig indkomst fra

andre kilder. Landbrug & Fødevarer mener, at definitionen skal udelukke, at støtten udbetales til for

eksempel offentlige myndigheder, udefra kommende kapitalinteresser med et andet hovedfokus end

landbrug, samt fonde hvis primære interesse er naturbeskyttelse m.v. Det er i denne forbindelse vigtigt,

at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentlig administrativ byrde.

Derudover ser Landbrug & Fødevarer et potentiale i, at der i forbindelse med forhandlingerne om de

kommende regler for EU’s landbrugspolitik arbejdes for en større fleksibilitet, i hvordan EU-reglerne

definerer det støtteberettigede areal. Det vil sige en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten

ikke reduceres, såfremt der etableres eller allerede eksisterer småbiotoper og andre natur- og biodiver-

sitetstiltag på bedriften, og hvis aktivitetskravet ikke overholdes ned til 100 m

nøjagtighed. Dette kan

give både forenkling og skabe rammerne for flere natur- og biodiversitetstiltag i agerlandet. For at sikre,

at støtten understøtter en landbrugsproduktion er det afgørende, at støtten ydes til reelle landmænd.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissi-

onen forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at

definitionen af mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug

samt vil medføre en mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at landdistriktspolitikken i store

træk fortsætter som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national medfinansiering.

Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og meningsfulde, og

det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til landmænd, der

gør noget på bedriften for for eksempel natur og miljø. Som noget nyt stilles der dog krav om, at der skal

ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger

og finansielle bidrag til gensidige fonde. Landbrug & Fødevarer er fortsat imod en obligatorisk risiko-

forsikring, for eksempel i form af en klimaforsikring. Det skal overlades til medlemslandene at vurdere,

hvorvidt dette bør prioriteres i den nationale plan.

Landbrug & Fødevarer anser fortsat de direkte betalinger (fremover: bæredygtighedsindkomststøtten)

under søjle 1 som det bedste instrument til at sikre landmændene en stabil indkomst. Såfremt der

–

som

foreslået af Kommissionen kommer et obligatorisk krav om en risikoforsikring el.lign. i landdistriktspo-

litikken ønsker Landbrug & Fødevarer en minimumsløsning, for eksempel i form af et tilskud til forsik-

ringspræmien til en haglskadeforsikring.

Endelig bør EU-medfinansieringssatsen for miljø-, klima- og naturtiltag ændres fra de foreslåede 80

pct. til den generelle sats på 43 pct.

På baggrund af Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme vurderes den samlede effekt

i Danmark af det reducerede EU-budget til landdistriktspolitikken, de reducerede nationale medfinan-

sieringssatser samt en forudsætning om, at der ikke flyttes midler fra søjle 1 til søjle

2 (”fleks-midler”)

at være en reduktion i budgettet for det samlede danske landdistriktsprogram i den kommende budget-

periode på omkring 37 pct. svarende til godt 450 mio. kr. om året. En så betydelig budgetreduktion må

ifølge Landbrug & Fødevarer forventes at få store konsekvenser for de nuværende ordninger under land-

distriktsprogrammet. For at sikre opretholdelse af de mange ordninger, der blandt andet kommer miljø,

natur og biodiversitet til gode, peger Landbrug & Fødevarer på, at den danske stat må hæve sin medfi-

nansiering fra det nuværende minimumsniveau.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

I forhold til den økologiske arealstøtte ønsker Landbrug & Fødevarer, at den fortsat finansieres under

landdistriktsprogrammet i søjle 2. For at understøtte sektorens markedsdrevne udvikling skal det prio-

riteres, at der som minimum afsættes midler svarende til det økologiske areal (inklusiv areal under om-

lægning) ved indgangen til den kommende budgetperiode.

Hvad angår de forskellige investeringsstøtteordninger til nye stalde og miljøteknologier, der skal med-

virke til at sikre det fremtidige råvaregrundlag for blandt andet slagterier og mejerier, ønsker Landbrug

& Fødevarer at opretholde en budgetramme på niveau med rammen for disse ordninger under det nu-

værende landdistriktsprogram. For at nå dette mål kan Landbrug & Fødevarer om nødvendigt acceptere

en begrænset flytning af midler fra søjle 1 til søjle 2 på til maksimalt 7 pct., svarende til det nuværende

niveau. Det er i den forbindelse en forudsætning, at en del af de overflyttede midler reserveres til pro-

jekter hos små og mellemstore producenter, der ellers har vanskeligt ved at blive prioriteret. Beløbet,

der reserveres til små og mellemstore bedrifter, skal stå i et rimeligt forhold til andelen af de overflyttede

midler fra disse bedrifter.

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser

af EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Føde-

varer vil dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte

forslag er gennemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af

Landdistriktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at

denne bonus kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspo-

litik skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til

planlægning og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der

giver mulighed for, at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle foran-

dringer og dermed får mulighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til formandskabets ændringsforslag, at organisationen stiller

sig uforstående over for, at forenkling og færre administrative byrder ikke er en del de strategiske planer,

idet det er en af de helt centrale målsætninger med den reviderede politik.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg primo april 2019 har ved-

taget et ændringsforslag, der betyder, at der skal ske en fuld intern udjævning af betalingsrettighedernes

værdi over en syvåring periode. Landbrug & Fødevarer advarer kraftigt mod ændringsforslaget. Det

skyldes først og fremmest de mulige store negative økonomiske konsekvenser for en række bedrifter,

der på nuværende tidspunkt har betalingsrettigheder med en højere værdi. Det gælder blandt andet en

lang række mælke- og slagtekalveproducenter, der risikerer at få deres økonomiske situation forringet

til et niveau, hvor en fortsat overlevelse kan være på spil. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til at

arbejde for, at Kommissionens forslag på dette område fastholdes.

I forhold til Kommissionens forslag til de såkaldte eco-schemes vil Landbrug & Fødevarer gerne under-

strege, at det skal sikres, at der er der sammenhæng mellem de landmænd, der finansierer et eco-scheme

gennem en reduktion i indkomststøtten, og de landmænd, der kan udnytte de forskellige ordninger un-

der et eco-scheme. Det betyder med andre ord, at eco-schemes skal bestå af forskellige ordninger, der

er mulige og relevante at søge for de samme landmænd, der har finansieret dem. Eco-schemes må ikke

blive en kilde til omfordelinger mellem landmænd.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægger op til et års forsin-

kelse af reformen, hvorefter ikrafttrædelse bliver den 1. januar 2022. Det er i den forbindelse vigtigt for

Landbrug & Fødevarer, at der i god tid opnås overblik over ordninger, budget og konsekvenser for støt-

temodtagerne i eventuelle overgangsår.

Senest finder Landbrug & Fødevarer, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt angår dis-

kussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Organisationen roser, at der i formand-

skabets ændringsforslag lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af

konditionalitet. Helt generelt bør det være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i tilfælde,

hvor der anvendes monitorering som kontrolform. Landbrug & Fødevarer ser endvidere positivt på, at

Rådet bevæger sig i retning af, at anvendelse af risikostyringsinstrumenter bliver frivilligt for landmæn-

dene, og at for eksempel registrerings/mærkningskrav fjernes fra konditionaliteten. Landbrug & Føde-

varer er bekymret over udvidelsen af mulighederne for at yde koblet støtte, da det er en bevægelse væk

fra en øget markedsorientering.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det finske formandskab har præsenteret en række reviderede tekst-

forslag på det grønne område, blandt andet om øget fleksibilitet i definitionen af det støtteberettigede

areal. Derudover har formandskabet fremlagt et oplæg om, at der fastsættes en fælles budgetmæssig

øremærkning på tværs af søjle 1 og søjle 2 til de grønne målsætninger på klima, miljø og biodiversitet.

Formandskabet foreslår, at eco-schemes udvides til at kunne bidrage til flere formål end udelukkende

miljø, natur og klima. Blandt andet nævnes dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer bakker op herom.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med

store reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke

er rimeligt, at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug &

Fødevarer er stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på

andre faktorer, herunder det samlede støtteniveau under søjle 1 og 2.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke støttelofter

(”capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne

kan det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje

med modellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til

ægte landbrugere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal

kunne kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er

nødvendigt for at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne

understøtte ambitiøse nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mel-

lem søjle 1 og 2, herunder den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at der udarbejdes konsekvensvurderinger af

EU’s jord-til-

bord strategi og biodiversitetsstrategi inden de udmøntes i praksis. Derudover er det vigtigt, at der er

gennemsigtighed i processen omkring EU-Kommissionens henstillinger til medlemslandene vedrø-

rende de ni mål i landbrugspolitikken, så det er muligt at sammenligne på tværs af medlemslande. Land-

brug & Fødevarer vil advare mod, at Kommissionen får tilført betydelige magtbeføjelser til gennem hen-

stillinger til de forskellige medlemslande i de strategiske CAP-handlingsplanerne de facto at kræve spe-

cifikke tiltag gennemført uden en konkret hjemmel.

Det fremgår af strategierne, at det ønskes at indføre et minimumsbudget øremærket de nye grønne in-

citamentsbaserede eco-schemes under den fælles landbrugspolitik, og at man ønsker at indføre støtte-

lofter over de direkte betalinger. Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i incitamentsbaserede

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

eco-schemes,

men savner en anerkendelse af, at EU’s landbrugspolitik ikke kan finansiere

alle de grønne

ambitioner, som Kommissionen har opstillet. Landbrug & Fødevarer ønsker at gentage og understrege

modstanden mod støttelofter i den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger er en betaling for de

meromkostninger, der følger af de høje europæiske krav på blandt andet miljøområdet. De meromkost-

ninger belaster produktionen uanset bedriftens størrelse, og dermed er et støtteloft urimeligt og diskri-

minerende mod den bedriftsstruktur, der blandt andet findes i Danmark.

Det er positivt, at EU-kommissionen den 27. maj 2020 har foreslået en forøgelse af landbrugsbudgettet

sammenlignet med det to år gamle forslag

–

men i forhold til det nuværende budget er der stadig tale

om en reduktion i størrelsesordenen 10 pct. i faste priser. Det er voldsomt, når kravene til landbruget

om at levere på hele den grønne dagsorden samtidigt stiger voldsomt.

Det er stærkt utilfredsstillende og urimeligt, at hovedparten af de ekstra midler, der tildeles landbruget,

tildeles landdistriktsbudgettet og fordeles med den fordelingsnøgle, der anvendes her. Det skyldes, at de

ekstra midler ifølge Kommissionens Meddelelse om ny Flerårig Finansiel Ramme skal hjælpe land-

brugs- og fødevareerhvervet med at leve op til kravene i deres netop offentliggjorte forslag til strategier

for biodiversitet og ”jord-til-bord”.

Strategierne indeholder ikke ny finansiering. Men en række af tiltagene tænkes sammen med EU’s fælles

landbrugspolitik og EU-Kommissionens godkendelse af medlemslandenes strategiske planer, der frem-

over vil være en forudsætning for udbetaling af landbrugsstøtte. Landbrug & Fødevarer appellerer til, at

der er en balance mellem øgede krav til landbrugsproduktion og et reduceret EU-budget til den fælles

landbrugspolitik.

Omkostningerne ved at leve op til kravene i de to strategier må forventes at være knyttet til landbrugs-

arealets størrelse og værdien af landbrugsproduktionen. Danmarks andel af landdistriktsmidlerne er

væsentligt lavere end vores andel af den samlede landbrugsproduktion i EU. Til illustration er Danmarks

andel af det foreslåede landdistriktsbudget på 0,7 pct.; Danmarks andel af EU’s samlede produktions-

værdi af landbrugsprodukter er ca. 2,5 pct.; og dansk andel af de direkte betalinger på 2,2 pct. Der skal

sikres en fair andel af midlerne. Også her bør der tages højde for frontløberproblematikken, så miljø- og

klimaeffektiv dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke straffes dobbelt ved at skulle opnå samme

reduktionsmål som lande, der ikke allerede har gennemgået en væsentlig grøn omstilling, og samtidigt

modtage en andel af budgettet, der er langt lavere end den danske andel af EU’s samlede landbrugspro-

duktion.

Landbrug & Fødevarer anfører, at aftalen i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-27 indeholder en række beslutninger, der er afgørende for dansk landbrug. Det er helt

overordnet positivt, at der nu er opnået en aftale mellem stats- og regeringscheferne, da det er en nød-

vendig forudsætning for, at man nu kan finde en aftale om fremtiden for den fælles landbrugspolitik.

Det er også positivt, at man har opnået enighed om vedtagelsen af en europæisk genopretningsfond.

Dansk eksport

–

ikke mindst den danske fødevareeksport

–

har brug for et Europa med økonomisk

vækst. Landbrug & Fødevarer ser også frem til hurtig afklaring af, hvordan de dele af den europæiske

genopretningsfacilitet

–

blandt andet de dele, der udmøntes via landdistriktsprogrammet - konkret bli-

ver udmøntet i Danmark.

Landbrug & Fødevarer er dog bekymrede over beslutningen om at reducere landbrugsbudgettet med op

mod 10 pct. sammenlignet med det budget, der er i dag, da det sker samtidig med at landmændene

forventes at levere langt mere på den grønne dagsorden. Samtidig er Landbrug & Fødevarer stærkt be-

kymrede over, at man åbner for, at man nationalt kan besluttet at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen

til landdistriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis det sker, risikerer man

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

at underminere mange landmænds økonomi, og det vil stille landmændene i forskellige lande helt for-

skelligt, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at støttelofter med stats- og regeringschefernes beslut-

ning, bliver frivillige for det enkelte medlemsland. Landbrug & Fødevarer går ud fra at denne princip-

beslutning om at gøre støttelofter for medlemslandene frivillige også gælder degressivitet. Landbrug &

Fødevarer ønsker ikke støttelofter anvendt i Danmark.

Landbrug & Fødevarer ser frem til en hurtig afklaring af de konkrete budgetmæssige konsekvenser af

aftalen i Det Europæiske Råd for Danmark og konkret for udbetalingen af landbrugsstøtte fra december

2020.

Landbrug & Fødevarer lægger helt overordnet, som tidligere understreget vægt på, at EU’s landbrugs-

politik understøtter en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevarer. Der er

brug for fokus på en fortsat markedsorientering, så danske og europæiske landbrugs- og fødevarer, der

lever op til det europæiske samfunds høje krav til kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed samt klimavenlig-

hed, kan imødekomme efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale marked.

Forudsætningen for den fortsatte gradvise omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet, er, at land-

mændene og fødevarevirksomhederne har en indtjening, der kan danne grundlag for investeringer i

mere klima- og miljøvenlige produktionsmetoder.

Det betyder blandt andet, at EU’s landbrugspolitik skal sikre, at der ikke sker store omfordelinger i for-

hold til den nuværende situation. Det betyder først og fremmest, at det skal sikres, at der er ens vilkår

mellem de forskellige EU-lande

–

en såkaldt level playing field. Det gælder eksempelvis i forhold til de

klima- og miljøbetingelser, der stilles til landbrugsstøtten i de forskellige medlemsstater i EU. En meget

ambitiøs dansk implementering i modsætning til en meget lempelig implementering i andre EU-lande

vil stille danske landmænd over for en urimelig konkurrenceforvridning.

Men det gælder også i forhold til den nationale fordeling af EU-støttemidlerne. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der vedtages regler, der sikrer, at ændringer i forskellige støtteordninger sker gradvist

og med udgangspunkt i den enkelte landmands nuværende situation. Landmændene har investeret

langsigtet til tillid til den gældende politik, og meget betydelige ændringer risikerer at underminere øko-

nomien for den enkelte landmand

–

og dermed muligheden for omstilling.

Det forlyder, at det tyske formandskab lægger op til en mere detaljeret stillingtagen til indholdet af det

foreslåede GLM-krav nr. 9, der omtales i bilag III til Kommissionens forslag om en CAP-strategisk plan

vedrørende udlægning af en procentdel af landbrugsarealet til ikke-produktive elementer. Det tyske for-

mandskab foreslår, at medlemsstaterne kan beslutte, at efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder

skal kunne tælle med i denne procentdel til ikke-produktive elementer, dog således at der fastsættes en

minimums-procent for ikke-produktive elementer, hvis en medlemsstat beslutter, at efterafgrøder og

kvælstoffikserende afgrøder ikke kan tælle med. Hvis de tæller med, skal minimums-procentsatsen være

højere, end hvis de ikke tæller med. Konsekvensen af dette må blandt andet være, at medlemsstater kan

vælge udelukkende at anvende efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder til at leve op til GLM-krav

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette vil give konkurrenceforvridning mellem medlemssta-

terne. Det skyldes, at nogle medlemsstater kan vælge, at deres landmænd kan opfylde hele deres GLM-

krav 9 med efterafgrøder og kvælstoffikserende afgrøder, mens landmænd i andre medlemsstater er

nødt til at tage betydelige arealer ud af produktion (for eksempel i form af braklægning) for at opfylde

kravet. Allerede i dag er det således, at danske landmænd ikke kan tælle kvælstoffikserende afgrøder

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

med som miljøfokusområde, selvom det er muligt i alle andre medlemsstater, hvilket set med Landbrug

& Fødevarers øjne udgør en urimelig konkurrenceforvridning for danske landmænd.

Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode om, at den danske regering arbejder for, at formuleringen af

disse bestemmelser ikke giver mulighed for konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Andelen

af småbiotoper og elementer i landbrugslandet i videst muligt omfang fremmes via ordninger med inci-

tamentsbetalinger til landmændene frem for som grundlæggende krav i konditionaliteten.

Det fremgår, at kravene til den strategiske plan reduceres, så planen ikke skal indeholde et separat afsnit

om elementer, der vedrører forenkling og færre administrative byrder for støttemodtagerne. Landbrug

& Fødevarer mener dette er dybt bekymrende, da der er hårdt brug for forenkling af de i forvejen meget

komplekse regler, der er forbundet med EU’s landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer vil derfor på det

kraftigste opfordre til, at dette afsnit at genindføres.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at der fra det tyske formandskabs side lægges op til, at

både støttelofter og degressivitet er frivilligt for medlemsstaterne at indføre. Som nævnt flere gange tid-

ligere ønsker Landbrug & Fødevarer ikke, at der indføres støttelofter og degressivitet i Danmark.

Det bemærkes, at det tyske formandskab foreslår, at der laves en øremærkning af midler til grønne for-

mål. Det er uklart, om denne øremærkning alene vedrører eco-schemes, eller om der også er mulighed

for at opfylde øremærkningen ved en forøget grøn indsats i søjle 2. Landbrug & Fødevarer skal som

nævnt indledningsvist bemærke, at det er helt essentielt, at der sikres ensartede konkurrencevilkår

blandt de europæiske landmænd. Som tidligere bemærket er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymrede

over, at der er åbnet for, at man nationalt kan beslutte at flytte op til 42 pct. af grundbetalingen til land-

distriktspolitikken

–

og dermed væk fra landmændenes bundlinje. Hvis der oveni dette øremærkes en

andel af støtten i søjle 1 til eco-schemes, kan det give alvorlige økonomiske konsekvenser for de berørte

landmænd og bidrage yderligere til konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Det er derfor vig-

tigt, at det sikres, at udformningen af reglerne ikke kan medføre den form for konkurrenceforvridning,

og at den forøgede grønne ambition i Kommissionens forslag primært gennemføres ved at give incita-

mentsbetalinger til landmændene via eco-schemes, frem for at overføre midler til landdistriktsprogram-

met. Dermed vil den grønne øremærkning bidrage både til landmændenes bundlinje og til den grønne

omstilling i erhvervet.

Endvidere skal Landbrug & Fødevarer bemærke, at det bør være muligt at andelsselskaber kan modtage

støtte til ”andre sektorer” uden at de lader sig godkende som producentorganisationer efter en periode

på 4 år.

Det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer er meget opmærksomme på sammenhængen med Kommissi-

onens strategier for jord-til-bord og biodiversitet. Det gælder blandt andet de henstillinger, som Kom-

missionen med udgangspunkt i strategierne vil komme med til de enkelte medlemslande i forhold ud-

formningen af de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer er meget forbeholdne over for den sammen-

hæng så længe de konkrete mål ikke er fastlagt og det faglige grundlag ikke er på plads. Det rejser også

spørgsmålet om Europa-Kommissionens mulighed for enten at godkende eller afvise en strategisk plan

uden et klart grundlag.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det fremgår, at Europa-Parlamentet i deres ændringsforslag ge-

nerelt ønsker mere detaljeregulering af medlemsstaterne, højere grad af øremærkning af midler samt

mere fokus på overholdelse af regler (compliance) frem for en mere resultatbaseret tilgang (perfor-

mance), hvilket ellers var en af hovedelementerne i Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer er

optaget af, at der sikres en frihed og fleksibilitet i de enkelte medlemslandes udmøntning, så den kan

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

være målrettet, fair og enkel i forhold til nationale og lokale behov.

Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en del af konditionaliteten skal fastsætte

betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmarkedsregler. Landbrug & Fødevarer bak-

ker ikke op om indførelse af en social konditionalitet i landbrugspolitikken. Landbrug & Fødevarer me-

ner, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst håndteres inden for rammerne af og med

respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug & Fødevarer bemærker, at man i landbrugspo-

litikken knytter de specifikke betingelser under konditionaliteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil

være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer

er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale betingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de

bureaukratiske byrder på et område, der allerede er et stort og svært regelkompleks.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på forslaget om oprettelse af en klageadgang, der vil give støtte-mod-

tagere direkte adgang til at klage til Kommissionen over afgørelser, der træffes af de nationale myndig-

heder.

I forhold til forslaget om forordningen om strategiske planer så er der i forhandlingernes slutfase ikke

mindst fokus på udformningen af GLM-kravene. Landbrug & Fødevarer peger særligt på overvejelserne

om i GLM-4 at fastlægge en minimumsbredde på bræmmer langs vandløb m.v. på tre meter. Det er

meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at det bliver muligt at fortsætte med en minimumsbredde på

to meter, der er fastlagt på baggrund af nitratdirektivet. Dernæst er der grund til at pege på forslaget om

i GLM-9 at fastlægge en procentsats til ikke-produktive arealer på fire. Det vil være et meget indgribende

forslag for den enkelte landmand. Landbrug & Fødevarer peger derfor på, at procentsatsen højst bør

fastlægges på tre

–

samt at der bør gælde fælles regler i alle EU-lande.

Endelig vil Landbrug & Fødevarer pege på, at det i forhold til støtten til unge landbrugere er vigtigt at

man etablerer en overgangsordning, så de unge landmænd, der p.t. modtager en forhøjet areal-støtte på

de første 90 hektar på deres bedrift, ikke kommer i klemme i forhold til et kommende system, hvor der

ligges op til en etableringsstøtte i søjle 2.

Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden af, at GLM-8 kravet om afgrøderotation formuleres på

en måde, så det er muligt at lave en national implementering, hvor der udelukkende er fokus på afgrøder,

der giver risiko for opformering af sædskiftesygdomme. Ifølge Landbrug & Fødevarer nærmer man sig

et kompromis, der stiller krav om, at der skal være et sædskifte på markblokniveau, således at der skal

være en ny afgrøde hvert år. En sådan løsning vil være uacceptabelt indgribende og i forhold til mange

afgrøder i strid med al faglighed. Hertil kommer, at det i mange tilfælde vil være i direkte i konflikt med

andre målsætninger om eksempelvis mindskelse af udledning af kvælstof.

Som eksempel skal den danske produktion af græs- og kløverfrø fremhæves. Denne produktion er blandt

andet karakteriseret ved, at muligheden for at lade afgrøderne ligge i flere år på samme mark er helt

afgørende. Danmark har i forhold til denne produktion en unik global position, der vil blive undermine-

ret, hvis der årligt skal ske en omlægning til en anden afgrøde.

I forhold til omfordelingsstøtte nærmer man sig et kompromis, hvor 10 procent af søjle 1-budgettet skal

anvendes til en sådan ordning. Landbrug & Fødevarer understreger, at en omfordelingsstøtte på dette

niveau risikerer at få urimeligt store negative økonomiske konsekvenser for mange danske landbrug.

Landbrug & Fødevarer støtter en omfordelingsstøtte som et instrument til at undgå støttelofter og de-

gressivitet. Men det er afgørende, at der findes løsninger, der sikrer, at konsekvenserne af kompromis-

forslaget kan mildnes betragteligt. I den forbindelse bør man blandt andet arbejde for: at der fastlægges

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

en lavere procentsats end 10; at beløbet til omfordelingsstøtten beregnes på baggrund af bæredygtig-

hedsindkomststøtten

–

og ikke hele søjle 1-budgettet; at en eventuel udjævning af støtten i et medlems-

land kan medregnes; samt at hektar-grænser for tildeling af omfordelingsstøtten fastlægges nationalt

med hensyntagen til den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for heltidsbedrifter.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen gør tiltag til at lægge mere vægt

på klima, miljø og natur i indretning af den fælles landbrugspolitik. I den forstand finder Økologisk

Landsforening, at den nye konditionalitet og introduktionen af en baseline er et godt initiativ. Økologisk

Landsforening ser dog en stor svaghed i, at forslaget ikke indeholder et krav til, hvor stort et budget der

mindst skal afsættes til eco-schemes eller alternativt et krav til, hvor stor en del af budgettet eco-schemes

og miljø- og klimatiltag i søjle 2 tilsammen mindst skal optage. Økologisk Landsforening ser gerne, at

50 pct. af budgettet i søjle 1 afsættes til eco-schemes eller 50 pct. af det samlede landbrugsbudget afsæt-

tes til klima, natur og miljø med en indikation af, at andelen skal sættes op i de efterfølgende landbrugs-

reformperioder. En andel til eco-schemes på 30 pct. betragtes af Økologisk Landsforening som en abso-

lut smertegrænse, hvis den nye landbrugspolitik skal understøtte grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at det er positivt, at Kommissionen udtrykker forventning om, at

40 pct. af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Økologisk Landsforening be-

tragter det imidlertid som greenwashing, hvis udgifterne til basisstøtte vægtes med 40 pct. uanset hand-

ling på arealerne. Basisstøtten er ifølge Økologisk Landsforening pr. definition en passiv indkomststøtte

og skal derfor ikke kunne tælles med i opgørelsen over, hvor stor en del af budgettet, der bruges på

klimamålsætninger.

For så vidt angår konditionaliteten og forslaget om ny baseline, så er Økologisk Landsforening enig i

princippet, om at eco-schemes bør gå til betaling for leverancer ud over obligatoriske regler. Økologisk

Landsforening kan dog se et behov for at tillade, at eco-schemes kan udbetales til at betale for ambitiøse

klima- og naturkrav, der går videre end EU forpligtelser, da det ifølge Økologisk Landsforening kan blive

forudsætningen for, at medlemslandene tør tage vigtige nye skridt for at bremse landbrugets klimapå-

virkning, og for at landbruget kan tage aktivt del i at stoppe biodiversitetskrisen. Økologisk Landsfor-

ening ser for eksempel gerne, at der indføres et krav om, at alle europæiske landmænd eller som mini-

mum alle danske landmænd skal udarbejde et klimaregnskab, der dokumenterer CO2-udledningen, og

som er koblet op på et loft, der skal overholdes og en dokumentation på natur og naturtiltag på bedriften.

EU's landbrugsstøtte skal ifølge Økologisk Landsforening ikke bruges til at finansiere, at der udarbejdes

et regnskab og dokumentation. Det skal dog være muligt at bruge eco-schemes til at finansiere arealtil-

tag, der reducerer landbrugets klimabelastning, som græsarealer til afgræsning, foder eller biogasanlæg,

træer på landbrugsjord i skovlandbrugssystemer, pløjefri dyrkning uden pesticider, eller tiltag der er

positive for de arter, der hører til agerlandbrugets økosystem som f.eks. opdeling af marker med mark-

skel/bræmmer til parcelstørrelser på maksimalt 5 hektar, plantning af læhegn, afgræsning af arealer

efter plejeplan med natur som fokus. Den nye konditionalitet og baseline må ifølge Økologisk Landsfor-

ening ikke stå i vejen for, at der indføres ambitiøse og efter behov målrettede regler for klima og natur.

Økologisk Landsforening bemærker endvidere, at dyrevelfærd er uløseligt forbundet med, at dyr har

adgang til udearealer og/eller marker. Det er et system, hvor dyrene kan få opfyldt flere adfærdsmæssige

behov, og det er systemer med et lavere medicineringsbehov. MRSA er for eksempel stort set fraværende

i dansk økologisk svineproduktion. Systemer, der giver grundlag for bedre dyrevelfærd, skal derfor

kunne være et aftaleobjekt under eco-schemes ifølge Økologisk Landsforening. Fordelene har sam-

fundsmæssig interesse, og de systemer, der giver plads til bedre velfærd med mindre antibiotikaforbrug,

er under pres af lovlige intensive husdyrproduktioner.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Økologisk Landsforening lægger meget stor vægt på, at landbruget hverken får reduktion i sin støtte

eller mere bureaukrati for at give plads til småbiotoper indlejret i landbrugsarealerne. Det er vigtigt, at

støttereglerne ikke indeholder et incitament til at nedlægge markskel, dræne jordene, fjerne træer fra

markerne og holde læhegn tæt beskårede og så videre. Det er derfor af meget stor betydning for Økolo-

gisk Landsforening, at forordningen giver plads til det, man i Danmark har kaldt bruttoarealmodellen.

Det skal have dansk topprioritet i forhandlingerne. Økologisk Landsforening hæfter sig ved, at opret-

holdelse af arealer med landskabstræk og ikke-produktive arealer er nævnt under konditionalitet. På det

grundlag forekommer det helt naturligt at skrive bruttoarealmodellen ind i forordningen.

Økologisk Landsforening er meget optaget af, at der tilvejebringes mulighed for at indrette skovland-

brugssystemer. Økologisk Landsforening mener, at bruttoarealmodellen er en ikke-bureaukratisk måde

at åbne op for skovlandbrugssystemer. Hvis bruttoarealmodellen ikke kommer til at rumme disse, så er

det vigtigt, at forordningen anerkender skovlandbrug som dyrkningssystemer i sig selv på lige fod med

afgrøder med kort omdriftstid, og at der er plads til meget forskellige indretninger fsva. plantetæthed,

arter, sammensætning og omdriftstid. Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at kunne

opretholde betaling fra den fælles landbrugspolitik, hvis landmanden for egne midler planter skov på

sin jord. I dag kan landbrugsstøtten kun opretholdes, hvis skoven er plantet med statsstøtte.

Økologisk Landsforening havde gerne set, at alle grønne arealrelaterede aftaler var samlet i samme søjle.

Det komplicerer ifølge Økologisk Landsforening reglerne, at der er miljø-, klima- og naturtiltag i begge

søjler. Økologisk Landsforening mener principielt, at landbrugsstøtten forstået som basisstøtte skal af-

vikles og erstattes med betaling til landmænd for fælles goder. Økologisk Landsforening kan også kon-

statere, at det er søjle 2-budgettet, der udsættes for største besparelser. Økologisk Landsforening er der-

for optaget af, at eco-schemes får høj prioritet i reformen af EU's landbrugspolitik. I den sammenhæng

bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke er samme smidighed på eco-schemes som inden for

landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den ønskede eller forudsete søgning på ordningerne. Økolo-

gisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning,

kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet, hvis der er en underansøgning på landdistriktsordnin-

ger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning,

vil man nødvendigvis være konservativ og mindre ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening bemærker, at der fortsat er stor forskel på karakteren af landbrugene i EU-

landene. I nogle EU-lande er der store ekstensive landbrugsarealer, og i andre lande er landbruget ka-

rakteriseret af intensive landbrugsarealer. Hvis EU's landbrugsstøtte på sigt skal afvikles og erstattes

med betaling for fælles goder, så skal der være plads til at betale landbruget for at levere på klima- og

biodiversitetskrisen og opretholde ekstensive landbrug fremfor at betale landbruget for at producere

fødevarer. Det er i den forbindelse uheldigt, at der indsættes en præmis om, at miljø

–

og klimastøtte i

søjle 1 skal bruges til at betale for aktiviteter, der gør, at arealerne umiddelbart kan inddrages i land-

brugsdriften.

Økologisk Landsforening mener ikke, at koblet støtte har en fremtid i EU's landbrugspolitik. Men så

længe den optræder, så mener Økologisk Landsforening, at der skal være en sammenhæng over til klima,

natur og dyrevelfærd, hvis der er tale om husdyrproduktion, således at den koblede støttede betinges af,

at der samtidigt leveres på disse tre mål. F.eks. bør slagtepræmie kun kunne gives til dyr, der indgår i

afgræsningssystemer, hvor der også leveres på natur, klima og dyrevelfærd. I dag fortrænges dyr, der

primært er græsfodrede, fordi de ikke opnår samme slagtevægt, som de der opfedes på stald.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der skal ydes støtte til risikostyringsinstrumenter i

form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til gensidige fonde.

Det giver ifølge Økologisk Landsforening ikke grundlag for den rette risikostyring i landbruget og kan

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

beslaglægge store summer og forvride prisdannelsen på præmier. Risikostyring skal tilvejebringes ved

at føre en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der er robust over for klimaudsving. Det

er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til krisesituationer. Jorde med et højt

kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og overfor tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der fortsat skal være adgang til investeringsstøtteordninger til

materielle investeringer i teknologi. Tilskudsmidlerne materialiseres direkte i prisen for investeringen.

Økologisk Landsforening advarer også om, at tilskud til klimateknologi kan fremme yderligere intensi-

vering af husdyrbrug i lukkede stalde. EU's støtteordninger bør også tage hensyn til dyrevelfærd og lavt

medicinforbrug, som er dokumenteret at følge med mere ekstensivt dyrehold.

Økologisk Landsforening finder det interessant, at der er forslag om, at mindst 2 pct. af midlerne under

søjle 1

skal anvendes på målsætningen om at ”Tiltrække landbrugere og lette virksomhedsudviklingen i

landdistrikterne". Økologisk Landsforening mener, at Danmark bør være opmærksom på, om det er et

forslag, der kan anvendes aktivt som led i Småskalapakken, der er vedtaget i Fødevareforlig IV, som skal

understøtte småskalaproducenters eksistens og bidrag til innovation og erhvervsgrundlag i landdistrik-

terne.

For så vidt angår søjle 2 midler, så lægger Økologisk Landsforening vægt på, at disse kan anvendes til

faglig udvikling, information og markedsfremme. Det er formål, som ifølge Økologisk Landsforening er

klart adskilte fra arealstøtteordninger, og dermed er det let at skelne på disse tilskud og andre grønne

tilskud.

Økologisk Landsforening bemærker, at forenkling bør have meget høj prioritet i forhandlingerne om en

ny model for den fælles landbrugspolitik. Bruttoarealmodellen spiller en væsentlig rolle. Økologisk

Landsforening mener derfor, at det er vigtigt, at der ikke er et obligatorisk krav om at regulere land-

brugsstøtteordningerne med afsæt i definitioner på aktivt landbrugsareal og herunder definere afgrøde-

kategorier som omdriftsarealer, permanente afgrøder og permanent græs. Når der arbejdes med defini-

tioner afstedkommer det ifølge Økologisk Landsforening en masse afledt detailregulering.

Økologisk Landsforening ser gerne, at det er frit for det enkelte landbrugsland at kunne vælge, om land-

brugsstøtten udbetales til aktivt landbrugsareal eller til det matrikulære landbrugsareal. Hvis medlems-

landet vælger det matrikulære landbrugsareal som grundlag, så skal der fastsættes et referenceår for

opgørelsen.

Det er vigtigt ifølge Økologisk Landsforening at erkende, at forholdene i medlemslandene er væsentligt

forskellige. I nogle lande er der et ønske om at øge fødevareproduktionen på landbrugsarealerne i andre,

er der behov for at give naturen mere plads. Det er vigtigt, at behovet for at give naturen mere plads ikke

kvæles i bureaukrati. Det bør ifølge Økologisk Landsforening stå hævet over enhver tvivl, at der er behov

for at give landbrugsstøttebudgettet et nyt fokus, hvis budgetposten skal opretholdes. Det er derfor en

forkert strategi, hvis medlemslandene forsøger at fastholde, at landbrugsstøttemidlerne

skal

gå til aktiv

landbrugsproduktion. Landbrugsstøttemidlerne bør gå til at betale landmanden for også at kunne levere

på natur og på klima, og det vil primært foregå uden for den gode dyrkningsjord, det er derfor vigtigt at

disse områder ikke udelukkes fra landbrugsstøtte.

Det Økologiske Råd bifalder indledningsvist Kommissionens hensigt om, at landbruget skal omstilles

for at opfylde FN's bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris, og at udspillet ifølge organi-

sationen løfter barren via øgede krav til "baseline" under de nye krav til "konditionalitet".

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Angående

strategiske planer og eco-schemes

anerkender Det Økologiske Råd, at landbrugspolitikken

går væk fra en ’one size fits all’-tilgang

og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan

udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og

kulturer. Det Økologiske Råd anser denne ændring for nødvendig, for at landbrugspolitikken kan blive

mere målrettet og effektiv i forhold til miljø-, natur- og klimamålsætningerne. Det Økologiske Råd be-

mærker dog, at det kan blive en glidebane, for det første fordi Kommissionen skal opstille tilstrækkeligt

ambitiøse overordnede målsætninger for landene, og det er uvist, om Kommissionen reelt formår at

fastholde disse krav over for alle medlemslande. For det andet skal der udvikles en ny performance-

ramme for overvågning, monitorering, afrapportering og evaluering, hvor der bør sikres en reel frem-

drift og målopfyldelse fremfor, at der blot iværksættes ordninger, som dækker alle målsætninger. Ifølge

Det Økologiske Råd er der store krav til, at Kommissionen reelt formår at fastholde effektivitet og frem-

drift over for de enkelte medlemslande. For det tredje mener Det Økologiske Råd, at eco-schemes giver

mulighed for, at lande kan udforme ambitiøse ordninger, men der er ingen garantier for omfang og ef-

fekt. Opdelingen mellem eco-schemes og landdistriktsordningerne risikerer ifølge Det Økologiske Råd

at sløre billedet af de enkelte landes bidrag til offentlige goder, således at det ikke bliver mere enkelt,

som det ellers var hensigten.

Angående

budgettet og basisindkomststøtten

bemærker Det Økologiske Råd, at budgettet indeholder et

stort set fastholdt budget i løbende priser med fortsat omfordeling til lande i Østeuropa, et fortsat fald i

faste priser grundet inflationen og et større fald i søjle 2 end i søjle 1. Dermed følger udspillet til budget-

tet udviklingen over de seneste reformperioder, hvor landbrugspolitikkens andel af det samlede budget

er faldet fra 40 pct. til 30 pct. af det totale EU-budget ved afslutningen af den kommende periode. Det

Økologiske Råd bifalder en fortsat reduktion af den direkte støtte, som ses som en støtte, som landmæn-

dene får til en driftsform, som er i strid med miljø-, klima- og naturmålsætninger, på betingelse af at

landmændene overholder gældende lov. Støtten kapitaliseres ifølge Det Økologiske Råd i jordpriserne,

og dermed går støtten til jordejerne frem for dem, der dyrker markerne. Det Økologiske Råd bemærker,

at over en tredjedel af danske marker er forpagtede. Det Økologiske Råd finder det paradoksalt, at den

direkte støtte kaldes basisindkomststøtte, når det ikke nødvendigvis er landmanden, der dyrker jorden,

som får støtten. Det Økologiske Råd mener derfor, at den fælles landbrugspolitik er uegnet til uddeling

af indkomststøtte, men at indkomststøtten burde overføres til de sociale fonde, som er bedre egnede til

at tilpasse og strukturere støtten efter de sociale behov. Det Økologiske Råd mener derfor, at støtten i

søjle 1 bør udfases og eventuelt flyttes til en social fond.

Det Økologiske Råd støtter

capping,

idet den direkte støtte ifølge organisationen favoriserer stordrifts-

fordele, idet der ikke kompenseres for disse. Det Økologiske Råd er dog skeptiske over for om den fore-

slåede model for capping vil opfylde hensigten, dels på grund af fradrag for beskæftigede, som er admi-

nistrativt tungt og imod hensigten om simplificering, og dels fordi det må formodes, at en del bedrifter

vil blive splittet op for at modgå krav om reduktion i støtten. Det Økologiske Råd ser i Danmark en

strukturudvikling, hvor "familiebruget" og de mindre brug er på vej til at dø som en mulig driftsform. I

mange andre lande er problemet endnu større, fordi hovedparten af bedrifterne er ganske små. Der er

store værdier forbundet med de mindre ejendomme, både landskabeligt, miljømæssigt og socialt ifølge

Det Økologiske Råd. Stordriftsfordelene er reelle og betydelige, og derfor er det uomtvisteligt, at et støt-

teregime uden hensyntagen til bedriftsstørrelser vil fremme strukturudviklingen og afviklingen af de

mindre brug.

Angående

fleksibilitet

mener Det Økologiske Råd, at muligheden for at rykke midler fra landdistrikts-

støtten til direkte støtte og omvendt kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i

EU. Det kan ifølge Det Økologiske Råd få meget store konsekvenser for miljøet, især i sydlige og østlige

lande i EU. Samtidigt kan det vanskeliggøre overførsler af midler til landdistriktsordningerne, hvilket er

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

nødvendigt for, at Danmark og andre lande kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forplig-

telser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima. Landmændene i Danmark og i andre medlemslande

vil se en overførsel fra direkte støtte til landdistriktsmidlerne som en konkurrenceforvridning og vil ar-

gumentere for, at Danmark skal bevare flest mulige midler i den direkte støtte. Derfor mener Det Øko-

logiske Råd, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed

for at vælge overførsel af penge til søjle 2.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår

helt overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet

af direkte arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står uden for arealstøtte fra EU.

Baggrunden er ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt afgørende,

at der er lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke stilles ringere

i relation til EU-støtte end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion sva-

rende til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Belgien

frem til 2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 pct. af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med

et merudbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under

produktionsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarkederne

i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt friholdes

for nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter,

hvis man beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Dyrenes Beskyttelse er enig i det overordnede formål om, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en

bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd som mini-

mum officielt bør anerkendes som et offentligt gode, så forbedret dyrevelfærd kan blive en del af den

multifunktionelle tilgang til den fælles landbrugspolitik. Derudover bør arbejdet for forbedret dyrevel-

færd nævnes som et obligatorisk punkt under medlemslandenes strategiske indsatsområder.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden meget positivt på at lade konditionalitet afløse reglerne om krydsover-

ensstemmelse, som ikke fungerer hensigtsmæssigt i dag. Konditionalitet bør gælde samtlige love for

dyrevelfærd, der er vedtaget i EU, så efterlevelsen af den europæiske dyrevelfærdslovgivning kan styr-

kes.

Dyrenes Beskyttelse støtter, at EU’s fælles landbrugspolitik fokuserer på investering i forskning, tekno-

logi og digitalisering med henblik på at fremme klimatiltag. Det bør dog sikres, at investeringsstøtten

ikke understøtter yderligere intensivering af landbruget med dyrehold i lukkede systemer. Tværtimod

bør investeringstiltag understøtte mulighederne for at skabe landbrug som er bæredygtige i forhold til

klima, miljø, natur såvel som dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse finder, at eco-schemes skal fremme overholdelse af ikke blot klima- og naturkrav,

der går videre end EU-forpligtelser, men også krav om dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse finder ligeledes,

at der bør stilles krav om et minimumsbudget for eco-shemes og tiltræder Økologisk Landsforeningens

forslag om mindst 50 pct. af budgettet for søjle 1-midler.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Dyrenes Beskyttelse støtter idéen om capping, da landbrugsstøtten ikke bør kunne understøtte en ud-

vikling i retning mod store og intensive ensartede landbrugsproduktioner, hvor dyr holdes i lukkede

staldsystemer.

Dyrenes Beskyttelse mener endeligt, at incitamenterne til at skabe skov og skovlandbrug bør styrkes.

Skovlandbrug kan spille en afgørende rolle for at omstille dansk landbrug til klimaneutralitet, og samti-

dig styrke biodiversiteten, miljøet og dyrevelfærden. For at øge mængden af skov og træer bør det der-

udover prioriteres at give mulighed for at tildele midler efter den

såkaldte ”bruttoarealmodel”, så inci-

tamentet for skabe mere biodiversitet i landbruget øges.

Plantebranchen bemærker, at det fremgår af talrige analyser og artikler, at det danske landbrug lider

under dårlig indtjening og stor gæld. Efter alt foreliggende ifølge Plantebranchen er indtjeningen på

landbrugsprodukter til human ernæring langt højere end indtjeningen både på foder til dyr og indtje-

ningen på animalske fødevarer i det hele taget. Samtidig er det uomtvisteligt ifølge Plantebranchen, at

produktionen af plantebaserede fødevarer og proteiner er langt mere klimaansvarlig end den tilsvarende

animalske produktion. Den fremtidige strategi for den danske landbrugsproduktion må og skal tage

højde for disse kendsgerninger ifølge Plantebranchen.

Med Plantebranchens kendskab til markedsudviklingen for plantebaserede fødevarer, er Plantebran-

chen af den helt klare opfattelse, at en forbedring af landbrugets økonomi kombineret med den nødven-

dige klimaansvarlige omstilling er en enestående mulighed for at fremtidssikre dansk landbrug. I for-

hold til den tilgængelige danske viden om animalsk fødevareproduktion, er den tilsvarende viden om

plantebaserede fødevareproduktion, markeds- og afsætningsmuligheder etc. meget begrænset, og der er

ifølge Plantebranchen behov for et massivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af sektorer

som led i omstillingsarbejdet. Plantebranchen kan i det fremtidige strategiarbejde ikke mindst

bidrage med markedskendskab for plantebaserede fødevarer såvel i Danmark som på eksportmarkerne.

FinansDanmark ser positivt på, at den bæredygtige omstilling tænkes ind i landbrugspolitikken og de

nationale strategiske planer. FinansDanmark finder det meget vigtigt, at der ved samtlige ordninger

eller tiltag, som medfører en værdiforringelse af en lodsejers jordarealer/bedrift, skal kunne anvendes

EU-midler til at yde en éngangserstatning/kompensation til lodsejeren, som fuldt og helt dækker vær-

diforringelsen, og panthaver skal høres, før frigivelse af en sådan erstatning sker. Ved en eventuel ud-

jævning af betalingsrettigheders værdi ser FinansDanmark positivt på, at kvægbrugere kompenseres ved

at anvende den fulde ramme for koblet støtte.

Derudover ønsker FinansDanmark, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så søjle 1

udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den enkelte landbrugers in-

citament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt

fortsætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling.

Danske Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er

afsat relativt få midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Dansk Planteværn bakker op om den øgede fokus på miljø og klima, men mener helt overordnet, at det

er essentielt, at lande som allerede har høje nationale krav og allerede har gennemført en stor grøn om-

stilling bliver anerkendt for dette.

Integreret plantebeskyttelse (IPM) er en vigtig del af den moderne planteavl og Dansk Planteværns med-

lemmer er med i front med nye bæredygtige løsninger til brug i IPM. Derfor bakker Dansk Planteværn

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

også fuldt op om det nye IPM-skema som netop er blevet indført i Danmark. Dansk Planteværn støtter

fortsat en grundig regulering af brugen og godkendelsen af pesticider. I Danmark har det unikke danske

samarbejde imellem industrien, landbruget, universiteterne og dygtige konsulenter udmøntet sig i en

behovsorienteret brug af pesticider, som er anerkendt i hele EU. ”Så lidt som muligt, så meget som nød-

vendigt” har igennem mange år været et gældende mantra ift. danske

landmænds ansvarlige brug af

pesticider, og de seneste 30 års reduktionsmål for brugen af pesticider har båret frugt. Dansk Planteværn

mener, at biologiske midler tjener som et fornuftigt supplement til syntetiske midler, men erindrer om

at biologiske og syntetiske pesticider er komplementære værktøjer og at man i de store landbrugsafgrø-

der i Europa stadigvæk har begrænset adgang til biologiske midler.

Dansk Planteværn bakker op om målsætningen om at reducere madspild. En bæredygtig pesticidanven-

delse er et første skridt til aktiv handling tidligt i forsyningskæden. Reduktion i anvendelse af plantebe-

skyttelse, gødning samt øget økologisk dyrkning vil, med den viden som er tilgængelig, også betyde en

reduktion i jordbrugsudbytter og dermed i fødevareproduktionen i EU, hvilket vil øge behovet for at

importere fødevarer fra resten af verden for at kunne brødføde EU’s borgere. Ligeledes vil det føre til

stigende priser på de fødevarer, som vil være tilgængelige jf. de almindelige markedsmekanismer. Dette

harmonerer ikke med den overordnede målsætning om at gøre sunde fødevarer mere tilgængelige og

billigere for at sikre en sund ernæring for alle borgere.

Dansk Planteværn mener, det er vigtigt, at en konsekvensvurdering af EU's jord-til-bord strategi og bio-

diversitetsstrategi bliver udarbejdet inden konkrete henstillinger udmøntes i praksis. Specifikke tiltag

skal ses i betragtning af den store grønne omstilling man allerede har set i dansk landbrug. Ift. påvirk-

ning af biodiversiteten er det efter Dansk Planteværns opfattelse ikke afgørende, om der er tale om kon-

ventionel eller økologisk produktion. Den afgørende faktor antages i højere grad at være selve land-

brugsdriften på arealet. Danske landmænd er fremragende naturforvaltere og er ideologisk set drevet af

at optimere produktionen og producere ”mere med mindre”.

Derfor ser Dansk Planteværn også poten-

tiale i de incitamentsbaserede eco-schemes i samspil med en fortsat produktiv landbrugsproduktion.

Plantebeskyttelsesindustrien investerer løbende massivt i forskning og udvikling af nye avancerede tek-

nologier og produkter til bæredygtig plantebeskyttelse. Det er Dansk Planteværns overbevisning, at man

gennem udvikling af nye produkter og dyrkningsmetoder, som f.eks. conservation agriculture eller plø-

jefri dyrkning, kan bidrage til opnåelse af de ønskede målsætninger for både miljø, sundhed og klima.

Dansk Planteværn skal på den baggrund afslutningsvist opfordre til, at der i højere grad indtænkes in-

vesteringer i målrettede teknologiske løsninger i forbindelse med de strategiske planer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med Rådets generelle indstilling, der blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. ok-

tober 2020, blev medlemsstaternes enige om en fælles position til trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet og Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke

lever op til dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvidere

udbredt efterspørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse, lige-

som flere medlemsstater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes af

planerne. Flere medlemsstater er endvidere skeptiske over for tilføjelsen af yderligere krav under kon-

ditionaliteten, og en række medlemsstater er kritiske over for, at eco-scheme skal være obligatorisk i

søjle 1, da de ønsker at fremme de grønne målsætninger gennem ordninger i søjle 2.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omforde-

ling til mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange med-

lemsstater fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne betydelige

administrative byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte med nu-

værende niveauer for koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens mange med-

lemsstater efterspørger videre rammer, og at flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre

sektorer" som et led i markedsordningerne. Nogle af disse medlemsstater ønsker, at muligheden for

støtte til ”andre sektorer” også kan ydes til andre former for sammenslutninger end producentorganisa-

tioner for eksempel kooperativer.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at det er obligatorisk at yde støtte til risikostyringsinstrumen-

ter under søjle 2. De mener, at det bør være frivilligt for medlemsstaterne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til at

vedtage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav. Kri-

tikken omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delegerede

og implementerende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategiske

plan. Medlemsstaterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af basisrets-

akten fremfor af efterfølgende gennemførelsesforordninger.

Mange medlemsstater støtter en undtagelse for små bedrifter i forhold til konditionaliteten, mens nogle

få medlemsstater mener, at alle bedrifter bør opfylde disse krav. Der er bred opbakning til forslaget om,

at performancevurderingen sker hvert andet år, men visse medlemsstater ønsker, at der alene skal være

en midtvejs- og slutevaluering af performance.

I forhold til spørgsmålet om inkludering af sociale- og arbejdsmarkedsforhold under konditionaliteten,

som er foreslået af Europa-Parlamentet, så er der delte holdninger til spørgsmålet i Rådet. De fleste

medlemsstater anerkender den politiske betydning af den sociale dimension og behovet for at forbedre

arbejdsforholdene for landbrugsarbejderne. En lang række medlemsstater finder imidlertid, at det

ikke bør indgå under konditionalitet, men støtter i stedet formandskabets forslag om at gøre styrke be-

driftsrådgivningen angående sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold suppleret med en midtvejseva-

luering, der gennemføres af Kommissionen. Enkelte medlemsstater finder behov for at overveje andre

alternativer, som for eksempel at det kan indgå som et element i målsætningerne for den fælles land-

brugspolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Inden for den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem

medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle

medlemsstater, som Kommissionen har foreslået. Derudover er det væsentligt, at en eventuel omforde-

ling ikke alene omfatter støtte i søjle 1, men sker ud fra en samlet betragtning af medlemsstaternes støt-

teniveau i begge søjler.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat

fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en resultatbaseret tilgang til landbrugspolitikken frem

for en tilgang baseret på overholdelse af detaljerede krav. Regeringen finder ikke Kommissionens forslag

tilstrækkelig ambitiøst i den sammenhæng og arbejder for en reel fleksibilitet for medlemsstaterne til at

skabe synergi og tilpasse og målrette landbrugspolitikken til lokale forhold.

Regeringen arbejder for, at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemsstater og ens

rammevilkår for små, mellemstore og store bedrifter. Regeringen arbejder derfor for, at støttelofter

(”capping”) og omfordeling skal være frivillige at anvende for medlemsstaterne.

Regeringen lægger stor vægt på, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at under-

støtte EU-målsætninger inden for miljø og klima. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at

både søjle 2-ordninger og eco-schemes fra søjle 1 kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes ind-

satser i forhold til centrale EU-regler som for eksempel vandrammedirektivet, Natura 2000, EU-krav i

forhold til ren luft, pesticider, drikkevand samt eventuelle EU-krav til reduktion af CO2-udledninger.

Regeringen lægger vægt på en målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur, herun-

der fælles krav for alle landmænd og mulighed for at anvende landbrugsbudgettet til væsentlige frivillige

og obligatoriske indsatser på natur-, miljø- og klimaområdet. Dertil lægger regeringen vægt på en så høj

øremærkning som muligt på EU-niveau af den direkte støtte og landdistriktsstøtten til miljø- og klima-

ordninger samt en mere præcis og enkel støttebaseline.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik fortsat giver mulighed for at understøtte ud-

viklingen af økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.

Endelig lægger regeringen vægt på en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og ad-

ministration blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og en mere om-

kostningseffektiv kontrol. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på enklere regler, som i øget om-

fang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima, og i den forbindelse lægger regeringen

vægt på, at reglerne for støtteberettigede arealer forenkles i form af bruttoarealmodellen, så landbru-

gerne gives incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker.

Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller hvor der sker

oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal kunne forblive

støtteberettigede.

Regeringen støtter, at der sikres fokus på ordentlige sociale og arbejdsmarkedsforhold i landbrugspoli-

tikken med national fleksibilitet til at opnå det angivne formål og med fuld respekt for de nationale ar-

bejdsmarkedsmodeller, herunder arbejdsmarkedets parters rolle. Regeringen vil fortsat arbejde for at

etablere en tværgående EU-sortliste over virksomheder dømt for eksempelvis underbetaling eller grove

tilsidesættelser af arbejdsmiljølovgivningen, som også skal dække landbrugssektoren.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26.-27. maj 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj

2021.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video-

møde for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 14. april 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2017 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 30. november 2017.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finan-

siering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophæ-

velse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27. Forslaget afløser Europa-Parlamen-

tets og Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om finansie-

ring af den fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvaltningssy-

stem herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt regler om

regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning. Rådet opnåede enighed om en generel

indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på politisk drøf-

telse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM (2018) 393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansie-

ring, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede for-

slag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den

horisontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestem-

melser i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles land-

brugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for med-

lemsstaternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificering-

sorganer omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at

medlemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de til-

tag, mål og effekter, som knytter sig til den støtte, som landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte,

markedsrelateret støtte og landdistriktsstøtte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompe-

tent myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certifice-

ringsorganet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal atte-

stere korrektheden af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledel-

sesstruktur fungerer korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige overvåg-

ning af målopfyldelsen, som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemssta-

ten skal udarbejde.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), kan

ikke fortsætte som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter den

dato, hvor forordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring

om de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige

revisionsberetninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direk-

tøren skal fremsætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i over-

ensstemmelse med gældende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring

om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den

årlige gennemførelsesrapport.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft

ved at nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede

udgifter og direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forventes

ikke at blive anvendt hvert

år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.),

for om en støtteansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum 400 mio. € (ca. 3 mia. kr.). Reserven kan bruges til in-

tervention, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve

kaldes i dag krisereserven, hvis fokus er mere snæver end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget

nyt bliver det muligt at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i

det første regnskabsår. Det vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støtte-

modtagerne, såfremt beløbet ikke anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år.

Ubrugte midler fra den eksisterende krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye land-

brugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte

midler inden for landbrugsbudgettet eller finansiel disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske struktur-

og investeringsfonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke overskrider

den højest gældende støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et akkre-

diteret betalingsorgan.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Nye muligheder for at Kommissionen kan suspendere, reducere og underkende medlemsstatens ud-

gifter

Suspensioner

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen fremadrettet kan suspendere re-

fusion af medlemsstatens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion,

hvis medlemsstaten ikke leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspen-

sioner vil blive ophævet, hvis medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel

(50 pct.) mellem de anmeldte udgifter i årsregnskabet pr. rapporteret output set i forhold til de planlagte

gennemsnitlige omkostninger pr. output i den strategiske CAP-plan. Medlemsstaten har mindst 30 dage

til at sende supplerende oplysninger, som kan forhindre en suspension. Denne kan enten ophæves, eller

den kan gøres permanent via en beslutning, som Kommissionen træffer inden 15. oktober i året efter det

pågældende regnskabsår. Det betyder, at Kommissionen kan suspendere betalingsorganets udgifter

fremadrettet for en eller flere relevante interventioner (støtteordninger). Kommissionen skal vurdere

den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for hver inter-

vention og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt eventuelle

justeringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være et match mellem anmeldte udgifter

og leveret output.

Kommissionen kan også suspendere i forhold til performancedelen, det vil sige medlemsstatens flerårige

resultatopfyldelse, som bliver indberettet sammen med årsregnskabet. Suspensionen finder sted, hvis

der er en afvigelse (> 25 pct.) mellem den faktiske resultatindikator og det årlige delmål for samme

indikator. Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resul-

tatmål i den strategiske plan for landbrugspolitikken, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv hand-

lingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resul-

tatindikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet

op, kan Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten inden for det pågældende udgiftsom-

råde. Suspensionen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen ophæves, når

målopfyldelsen igen er på sporet, men den kan blive permanent (reduktion, jf. også nedenfor), hvis si-

tuationen ikke er genoprettet inden lukningen af den strategiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig kan udgifter blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i medlems-

statens forvaltnings- og kontrolsystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effektiv

handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan

Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) pro-

portionalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed

for at forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav

om tiltag i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan føre

til en underkendelse.

Reduktioner

Forslaget indebærer også, at Kommissionen bagudrettet kan reducere udbetalinger til medlemsstaterne,

såfremt performanceafstemningen viser, at realiserede udgifter ikke har et tilsvarende output (for hek-

tarer eller antal projekter), og medlemsstaten ikke kan forklare afvigelsen. En suspension fra en tidligere

performanceafstemning som følge af en diskrepans på mere end 50 pct. kan ligeledes gøres til en per-

manent reduktion, hvis medlemsstaten ikke retter op på misforholdet mellem udgifter og output. På

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

samme måde kan suspension som følge af manglende fremgang mod milepælene ved performancegen-

nemgangen i sidste ende gøres til en permanent reduktion, hvis medlemsstaten ikke gennemfører den

pålagte handlingsplan tilfredsstillende.

Underkendelser

Såfremt Kommissionen konstaterer alvorlige mangler i en medlemsstat myndighedsstrukturer, kan der

i sidste ende meddeles underkendelser. Reglerne herfor er kun i meget begrænset omfang beskrevet i

forordningsudkastene og ventes nærmere fastsat i delegerede retsakter.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i ste-

det for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration

af de forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere,

om administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output,

der er rapporteret i de årlige resultatrapporter, om certificeringsorganets arbejde er udført som krævet,

og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støtte-

modtagere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodta-

gere. Disse regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse

forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske

plan for landbrugspolitikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet at

kontrollere, at medlemsstaterne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for land-

brugspolitikken og overordnede EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og admi-

nistrative procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget

nyt indebærer dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kontrol-

og sanktionssystemer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afsløres og

berigtiges. Sanktionerne skal være effektive, præventive og proportionale.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til an-

vendelse ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret areal-

monitoreringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i

overensstemmelse med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i systemet,

skal medlemsstaten iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan for disse

foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til Kom-

missionen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltninger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater og

målsætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal kunne

ske i det seneste og de ti foregående kalenderår.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret land-

brugsstøtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende stra-

tegiske planer for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverensstem-

melse om kontrol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem, der

sikrer, at ansøgerne opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå effekti-

viteten af systemet. Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemodtagerne.

Andre kontrolsystemer er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor konditionali-

teten, der er tale om. Kontrollen skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 pct. af støttemodtagerne inden for

den pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bli-

ver valgt ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af til-

fældig udvælgelse. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den

manglende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten støt-

temodtagerens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at

den skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende over-

holdelse er. Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen i

form af støttenedsættelse generelt udgøre 3 pct. af det totale beløb, der er søgt støtte til.

Aftale i Det Europæiske Råd om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

Den 21. juli 2020 opnåede EU’s stats- og regeringschefer en aftale omkring EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-27. I henhold til denne aftale

oprettes der en landbrugsreserve på 450 mio. € (løbende

priser) (ca. 3,35 mia. kr.), hvilket er en stigning i forhold til Kommissionens forslag om en reserve på

mindst 400

mio. €.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling til den horisontale forordning. I den generelle indstilling ønsker Rådet blandt andet at gen-

indføre bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal begrænse antallet af godkendte betalingsorganer

under hensyn til deres forfatningsmæssige bestemmelser, ligesom det er gældende i den nuværende for-

ordning. Rådet er desuden enige om, at senest 1. januar 2024 skal et arealmonitoreringssystem være

etableret.

Det foreslås, at administrative støttenedsættelser som følge af manglende overholdelse af konditionali-

tetskrav skal være enten 1, 3 eller 5 pct. afhængigt af alvorlighed, omfang og varighed. Støttenedsættel-

sen kan frafaldes ved førstegangsovertrædelser af mindre betydning og skal øges i tilfælde af gentagelse.

Hvis medlemsstaten anvender monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, kan sank-

tionsniveauet for disse krav reduceres. Dermed gives der mere fleksibilitet i forhold til Kommissionens

forslag om, at støttenedsættelsen bør være på 3 pct. som en generel regel, eller i gennemsnit. Støttened-

sættelsen skal finde sted på bedrifter med misligholdelse i populationen udtaget til kontrollen af kondi-

tionalitet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Hvis der anvendes monitorering på nogle af kravene omfattet af konditionalitet, vil kontrol-populatio-

nen for disse krav i princippet omfatte alle bedrifter, mens kontrollen af de ikke-monitorerbare krav vil

omfatte de bedrifter, som er udtaget til den normale 1 pct. fysiske kontrol af kravene.

Rådet mener, at kravet om en højere procentvis støttenedsættelse i situationer med forsætlig mislighol-

delse skal slettes. I stedet ønsker Rådet, at støttenedsættelse for overtrædelser, som har omfattende kon-

sekvenser i forhold til kravets formål, skal kunne forhøjes. Rådet ønsker ydermere en højere bagatel-

grænse for støttenedsættelse (fra 100 € til 250 €) for overtrædelser af konditionalitet.

Rådet ønsker, at advarselssystemet ved mindre betydelige overtrædelser, erstattes af muligheden for

ikke at give en støttenedsættelse for disse overtrædelser. Landbruger orienteres i stedet om overtrædel-

sen og mulige afhjælpende foranstaltninger.

Rådet giver medlemsstaterne længere tid til at udarbejde elementerne i de årlige kvalitetsrapporter af

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Udsættelsen er en til to måneder. Rådet præciserer også,

at Kommissionen skal informere medlemsstaten om årsagen, hvis Kommissionen ikke længere mener

sig i stand til at kunne stole på den revision, som certificeringsorganet udfører.

Rådet foreslår

i forlængelse af aftalen i det Europæiske Råd om EU’s

flerårige budget 2021-27 fra den

21. juli 2020,

at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per år for, hvornår landbrugere omfattes af

finansiel disciplin. Det betyder, at kun landbrugere, der modtager mere end bundgrænsen skal bidrage,

hvis finansiel disciplin bliver anvendt.

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

Der er i foråret 2021 og senest den 26.-27. maj 2021 afholdt trilogmøder, hvor formandskabet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen forhandlede om en række emner. Der er fortsat udeståender, og frem til

der foreligger en endelig aftale mellem parterne, er der ikke nogen punkter, der er lukket.

For landbrugsreserven har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, hvor Kommissionen kun kan

foreslå en landbrugsreserve højere end 450 mio. euro, hvis der opstår behov for det under den årlige

budgetprocedure. Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige om at acceptere et højere beløb. Hvis

parterne ikke kan blive enige, bliver landbrugsreserven 450 mio. euro ved budgetårets start. Ubrugte

midler fra reserven vil efter 2022 blive videreført til 2023. Her foreslår formandskabet, at hvis der, efter

at reserven er etableret for 2023, stadig er midler til overs, skal disse returneres til støttemodtagerne.

Hvad angår suspension af betalinger i forbindelse med den flerårige performanceovervågning, er det

fortsat uafklaret, om beløb, som Kommissionen har endeligt nedsat, kan tildeles andre medlemsstater

for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende resultater i deres strategiske planer.

I forhold til offentliggørelse af støttemodtagere er partnerne foreløbig enige om, at ansøgerne selv skal

oplyse, hvem de enkelte medlemmer af en gruppe, for eksempel en koncern, er. Det er dog uafklaret, om

landene

–

ud over at offentliggøre navnene på gruppens medlemmerne

–

kan undlade at offentliggøre,

hvor meget hvert enkelt medlem af en gruppe modtager. Herunder om den administrative byrde for

medlemsstaterne er begrænset til at offentliggøre oplysningerne om, at ansøgere er med i en gruppe og

ikke foretage yderligere bearbejdelse af disse data.

Et emne, der yderligere er opnået foreløbig forståelse om, omfatter blandt andet kontrol og sanktione-

ring af konditionalitet. Der er en foreløbig forståelse mellem parterne om, at kontrolpopulationen skal

være 1 pct. Bagatelgrænsen for effektuering af træk i støtten skal være 100 euro, og som en generel regel

skal støttetrækket udgøre 3 pct. Endelig fastholdes begrebet ”forsæt”

som hidtil.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Der er endvidere en foreløbig forståelse om, at der indsættes en ny tekst i betragtningerne, hvor det

bliver et grundlæggende EU-krav, at medlemsstaterne vil være forpligtede til at gennemføre de strate-

giske planer, som er godkendt af Kommissionen. Desuden vil Kommissionen, hvis den opdager en al-

vorlig mangel i gennemførelsen af en medlemsstats strategiske plan, kunne beslutte at udelukke de ud-

gifter, der er berørt af en sådan mangel, fra EU-finansiering.

På trilogmødet den 23. april 2021 drøftede formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet en

række emner, herunder den såkaldte leverancemodel for den fælles landbrugspolitik. Der blev opnået

en foreløbig forståelse, hvor der lægges vægt på, at medlemsstaterne bidrager til at opnå målene i den

fælles landbrugspolitik, samtidig med at der er sikkerhed for EU-budgettet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag til

forslaget. De væsentligste forslag afspejler, at Europa-Parlamentet i større omfang ønsker fokus på over-

holdelse af de regler, der ligger til grund for at udbetale støtten korrekt end Kommissionen og Rådet,

der ønsker mere fokus på, om medlemsstaternes støtteordninger opfylder de mål, som medlemsstaterne

fastlægger i deres årlige strategiske planer.

Europa-Parlamentet er enig i, at medlemsstaterne hvert år skal rapportere om de mål, som medlems-

staterne har opsat i deres strategiske planer for landbrugspolitikken efter 2023. Den model for afrap-

portering, som Kommissionen og Rådet er nået frem til, ønsker Europa-Parlamentet dog ændret.

Europa-Parlamentet fjerner således Kommissionens mulighed for at suspendere betalinger til medlems-

staten, hvis den årlige performanceafstemning konstaterer, at forskellen mellem de udgifter medlems-

staten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det rapporterede output, er mere end 50 pct. I stedet får

medlemsstaterne mulighed for at forklare, hvorfor målene i den strategiske plan ikke er opfyldt. Det

sker, hvis forskellen mellem de udgifter medlemsstaten har anmeldt, og det beløb, der svarer til det

rapporterede output, er over 35 pct. Europa-Parlamentet lægger således op til, at performanceafstem-

ning udgår, men at medlemsstaterne i mindre omfang fortsat stilles til ansvar for forholdet mellem rea-

liserede udgifter og output, selv om det ikke længere vil være styrende for hjemtagningen af EU-midler.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere en ret detaljeret arbejdsgang for, hvad der skal til for, at med-

lemsstaterne kan blive afkrævet en handlingsplan. Hvis det bliver aktuelt, får medlemsstaten tre måne-

der til at fremlægge den. Hvis medlemsstaten ikke kommer med en handlingsplan, kan Kommissionen

efter 30 dage suspendere de månedlige betalinger. Hvis der ikke er rettet op på situationen ved udgan-

gen af den sjette måned efter suspensionen, kan Kommissionen suspendere beløbet endeligt. De ende-

ligt nedsatte beløb tildeles andre medlemsstater for at belønne dem, der har opnået tilfredsstillende

resultater. Tildelingen sker ved de strategiske planers udløb.

Europa-Parlamentet foreslår, at der som en tilføjelse til

landbrugsbudgettet skal afsættes 400 mio. € til

krisereserven i 2021. Herefter skal der årligt tages højde for beløbet ved fastlæggelsen af det årlige bud-

get. Hvis det er nødvendigt, kan der suppleres med ubrugte midler og formålsbestemte indtægter i løbet

af budgetåret. Der skal dog minimum afsættes 400 mio. € til reserven årligt. I alt kan reserven maksi-

malt udgøre 1,5 mia. €. Det understreges, at finansiel disciplin kan anvendes som en sidste mulighed til

at øge krisereserven. Europa-Parlamentet ønsker

videre, at der skal være en bundgrænse på 2.000 € per

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

landbruger, sådan at en eventuel anvendelse af finansiel disciplin kun omfatter landmænd, som modta-

ger mere end 2.000 € per år.

Yderligere ønsker Europa-Parlamentet, at landbrugsreserven bliver anvendt som indkomststabilise-

ringsinstrument, når der indtræffer markedskriser med større hyppighed end en forud fastsat sektor-

specifik tærskel. Kommissionen får via delegerede retsakter mulighed for at fastlægge tærsklerne. Slut-

telig er Europa-Parlamentet imod, at ubrugte midler fra landbrugsreserven i 2022 bliver overført til

2023. Midlerne skal i stedet føres tilbage til næste års støtteansøgere, som det er tilfældet i dag.

Europa-Parlamentet ønsker at forlænge den såkaldte n+2 / n+3 regel. Det er den frist medlemsstaterne

har til at få midler fra ELFUL (landdistriktsprogrammet) udbetalt. Hvis fristen bliver overskredet, mi-

ster medlemsstaterne muligheden for at få pengene refunderet fra EU.

Europa-Parlamentet mener desuden, at Kommissionen i højere grad skal have hjemmel til at føre kon-

trol med medlemsstaterne, hvis der bliver konstateret alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings-

system. Kommissionen kan føre udvidet overvågning med medlemsstaterne, så længe manglerne eksi-

sterer. Europa-Parlamentet tilføjer også, at medlemsstaternes kontrolsystem skal beskrives i disses stra-

tegiske planer. Parlamentarikerne ønsker også at bibeholde en række specifikke regler om medlemssta-

tens inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

I forhold til kontrol foreslår Europa-Parlamentet, at den ansvarlige myndighed udvælger en stikprøve

blandt samtlige ansøgere, indbefattende et tilfældigt udvalgt udsnit for at opnå en repræsentativ fejlrate,

hvilket afspejler et ønske om at fastholde et kontrolsystem, som det er designet i dag. Europa-Parlamen-

tet foreslår desuden nogle ret specifikke tekniske krav i forhold til det integrerede forvaltnings- og kon-

trolsystem.

Videre lægger Europa-Parlamentet op til, at en række regler skal gennemføres ved hjælp af delegerede

retsakter i stedet for de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen oprindeligt har foreslået. Det gæl-

der blandt andet for regler om de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, hvis de ikke i

tilstrækkelig grad følger deres strategiske plan, eller hvis der er alvorlige mangler i forvaltningssyste-

mernes funktion.

Med hensyn til konditionalitet foreslås, at såfremt støttemodtagerne ikke overholder reglerne for kon-

ditionalitet, bør støtten i tilfælde af gentagelse reduceres med 10 pct. Hvis der har været tale om en

bevidst handling bør støtten reduceres med mindst 15 pct.

Europa-Parlamentet foreslår, at medlemsstaten som en del af konditionalitet skal fastsætte regler om,

at ansøgere af landbrugsstøtte skal overholde visse sociale og arbejdsmarkedsregler for at kunne få ud-

betalt landbrugsstøtte. Manglende overholdelse af forpligtelserne skal sanktioneres i overensstemmelse

med de almindelige regler for sanktionering af manglende overholdelse af krav fastsat under konditio-

nalitet.

Endelig lægger Europa-Parlamentet op til, at alle ansøgninger, der indgives af samme støttemodtager,

skal kunne identificeres, så det bliver muligt at identificere en gruppe af støttemodtagere, hvis de tilhø-

rer en koncern.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017,

og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles

Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de

enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ven-

tes at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Eksempelvis vil

reglerne om kontrol have administrative konsekvenser, men disse vil afhænge af de konkrete implemen-

teringsvalg. Derudover vil forordningen have miljømæssige konsekvenser i relation til reglerne om kon-

ditionalitet, som dog primært fastlægges i forordningen om strategiske planer. Endelig vil forslaget

kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til spørgsmålet om finansiel disciplin og reg-

lerne om landbrugsreserven.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne

benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med

budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning

for EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af

Landbrug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen

på tidspunktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den

fremtidige fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og admini-

strativ forenkling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne

for kontrol bevæger sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og

korrektion, at kontrollen ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden

når der anvendes alternative metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for

de grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være

én revision. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der

fremadrettet kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret

og målbar forenkling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal

følges op på i de strategiske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at

medlemslandene i højere grad selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbin-

delse mener Landbrug & Fødevarer, at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at

der i højere grad skal være mulighed for at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør

være muligt at stramme og/eller eskalere sanktionssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor med-

lemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål, der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes be-

mærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det ikke får betydning for støtteudbetalingerne

til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refusionen af den udbetalte støtte.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt

op ad det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det

fremgår, at en støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 pct., og principperne

for varslingssystemet ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt

fra det generelle princip om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er

brug for et væsentligt større råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssy-

stemet. Endvidere mener Landbrug & Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt

loft for, hvor stor en støttereduktion landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduk-

tioner på mindre end 3 pct. Hertil skal det bemærkes, at udviklingen i Europa-Parlamentet på dette

område ifølge Landbrug & Fødevarer er meget bekymrende. Europa-Parlamentet lægger op til en støt-

tereduktion på minimum 10 pct. ved overtrædelse af konditionalitetskrav. Dette vil på ingen måde være

proportionalt i forhold til de overtrædelser, der typisk vil være tale om, og som ofte er af mindre

–

bagatelagtig karakter.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier, herunder anvendelsen af

satellitbilleder til kontrol af forskellige støtteordninger, til at gøre både reguleringen og administratio-

nen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Det skal sikre landmændene åbenlyse fordele og

forenklinger

–

både her og nu og på længere sigt. Det gælder ikke mindst i form af bortfald af datofrister,

højere bagatelgrænser m.v. I forhold til kontrol med krydsoverensstemmelse, skal det sikres, at monito-

rering ikke fører til, at den nuværende KO-kontrol på 1 pct. af bedrifterne øges til en større andel.

På længere sigt skal monitorering sikre at sanktionsniveauet sænkes markant. Udfordringen med den

geospatiale ansøgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst

problemer på de mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af

et areal ned til 100 m2 nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i

fremtiden. Landbrug & Fødevarer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og moni-

torering er det også helt centralt, at det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke

spildes tid og ressourcer både for landmænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små

støttebeløb. Landmandens retssikkerhed skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 pct. scree-

ning og dermed reelt på længere sigt 100 pct. fysisk kontrol. Det skal sikres, at retssikkerheds- og for-

valtningsmæssige problemstillinger iagttages på behørig vis. Det bør til enhver tid være muligt for land-

manden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landmanden er uenig i det kontrolresultat, der er frem-

kommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kontrollerede skal følges op af et fysisk kon-

trolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroniske datafund. Landbrug & Fødevarer

mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke medfører øgede krav til, at land-

manden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget administrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er meget positivt, at landbrugsreserven

–

der erstatter den

tidligere krisereserve

–

fremadrettet ikke skal opkræves på ny hvert år, men at ubrugte midler overføres

til det efterfølgende år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at landbrugsreserven kan retableres

ved at anvende finansiel disciplin. Dermed er det de samme landmænd, som landbrugsreserven skal

bruges til at hjælpe, der kommer til at betale.

Senest har Landbrug & Fødevarer bemærket, at Rådet har arbejdet sig i en positiv retning for så vidt

angår diskussionerne om sanktioner i forbindelse med konditionalitet. Det er meget positivt, at der nu

lægges op til vandtætte skodder mellem monitoreringskontrol og kontrol af konditionalitet. Helt gene-

relt bør det ifølge Landbrug & Fødevarer være muligt at reducere og/eller helt afskaffe sanktioner i til-

fælde, hvor der anvendes monitorering som kontrolform.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for det forslag, der er fremsat af formandskabet om, at advar-

selssystemet ved mindre ubetydelige overtrædelser erstattes af muligheden for ikke at give støttened-

sættelse for disse overtrædelser. Set med Landbrug & Fødevarers øjne er det et skridt i den rigtig retning

i forhold til at skabe mere proportionalitet og indføre mere vejledning i forbindelse med kontrollen.

Tidligere var der lagt op til, at selvom monitorering af krav omfattet konditionalitet, vil eventuelle over-

trædelser kun føre til støttetræk for den population af bedrifter, som sideløbende udtages til den nor-

male 1 pct. fysiske kontrol. Det er en tilgang som Landbrug & Fødevarer umiddelbart er positivt indstillet

overfor. Nu er tilgangen i stedet, at hvis et medlemsland anvender monitorering på nogle af konditiona-

litetskravene, hvilket i princippet omfatter alle bedrifter, kan sanktionsniveauet for disse krav reduceres.

Det er positivt, at sanktionsniveauet kan reduceres, men i udgangspunktet er Landbrug & Fødevarer

tilhænger af, at der holdes fast i den oprindelige tilgang. Landbrug & Fødevarer skal også bemærke, at

det er vigtigt, at der i forbindelse med kontrol af konditionalitet sker en individuel vurdering af både

alvor, omfang, varighed og tilregnelse, og at der generelt foretages en helhedsvurdering bedriften frem

for et fokus op bagatelovertrædelser. Landbrug & Fødevarer er i den forbindelse bekymret for, om for-

mandskabets tilgang til kontrol af konditionalitet ved monitorering vil føre til automatiserede afgørelser,

hvor sagen ikke i tilstrækkelig grad bliver vurderet efter ovennævnte hensyn.

Landbrug & Fødevarer vil generelt gerne opfordre til, at den horisontale forordning indeholder klare

bestemmelser, der tager hensyn til landmandens retssikkerhed, hvad angår sagsbehandlingstider,

udbetalinger og fejlende IT-systemer. Der skal opstilles klare mål for maksimale sagsbehandlingstider

og for hvornår landbrugsstøtten udbetales til landmændene. Hvis udbetalingsfristerne ikke overholdes,

skal medlemslandet desuden tillægge renter til det endnu ikke udbetalte beløb. Derudover skal der i

forordningen stilles krav om, at alle udbetalingsorganer til enhver tid kan lave forskuds eller straksud-

betalinger, hvis sagsbehandlingen forsinkes. Sidst men ikke mindst skal der stilles krav om, at støtten

altid kan sagsbehandles og udbetales manuelt, hvis fejl og mangler i IT-systemerne forhindrer rettidig

udbetaling af støtten.

Som Landbrug & Fødevarer har forstået det, ønsker Europa-Parlamentet,

at EU’s landbrugspolitik i den

kommende periode skal kontrolleres via et dobbeltstrenget kontrolsystem, hvor der både kontrolleres

på performance (at medlemslandet når en række målsætninger) og på compliance (korrekt regelimple-

mentering).

Landbrug & Fødevarer ser dette som en meget uheldig udvikling i retning af øget bureaukrati og regel-

kompleksitet, som i sidste ende vil give ekstra administrative omkostninger for landmændene og øge

risikoen for sanktioner og underkendelser. Dette ligger meget langt fra Landbrug & Fødevarers ønske

om, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenkling, som den enkelte landmand kan

mærke. Det betyder desuden, at principperne for kontrol bevæger sig væk fra et ensidigt fokus på over-

trædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, hvor kontrollen ikke hænger sig i baga-

telagtige overtrædelser.

I den forbindelse bemærkes det også, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i et kontrolsystem over

for landmanden, der er designet på samme måde som i dag, og er baseret på gennemførsel af fysiske

stikprøvekontroller. Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at regelsættet er designet på en måde,

så det er muligt at anvende moderne teknologi og andre datakilder til kontrol. Anvendelse af disse mu-

ligheder er ønskelige under forudsætning af, at dette giver klare administrative lettelser; mere vejledning

og regelforenkling for landmanden; at kontrollen fokuserer på helheder frem for den meget detailorien-

terede fysiske kontrol; at sanktionssystemerne kan tilpasses til denne nye kontrolform, samt at der sik-

res den nødvendige retssikkerhed for landmanden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Det bemærkes i forhold til krisereserven, at det er vigtigt sikre, at den fortrinsvis anvendes til pludselige

krisesituationer, og den ikke skal anvendes som et generelt indkomststabiliseringsinstrument. Desuden

er det Landbrug & Fødevarers holdning, at reserven ikke skal genetableres hvert år ved at reducere land-

brugsstøtten direkte hos landmændene og årligt tilbagebetale ubrugte midler direkte til landmændene.

Hvis reserven reelt skal finde anvendelse, skal den ikke finansieres ved årligt at reducere landmændenes

landbrugsstøtte, men ved at midlerne findes andre steder i budgettet. Derudover skal det bemærkes at

den nuværende bundgrænse på 2.000 euro virker forvridende, i forhold til hvilke medlemslande, der

bidrager til finansiel disciplin, da det vil afhænge af deres bedriftsstruktur. I stedet bør alle medlems-

lande bidrage ligeligt til den finansielle disciplin

–

men bundgrænsen kan da anvendes på nationalt ni-

veau i stedet.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at Europa-Parlamentet foreslår, at de enkelte medlemslande som en

del af konditionaliteten skal fastsætte betingelser i forhold til regler om sociale forhold og arbejdsmar-

kedsregler. Landbrug & Fødevarer støtter ikke forslaget om indførelse af en social konditionalitet i land-

brugspolitikken. Landbrug & Fødevarer mener, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår i Danmark bedst

håndteres inden for rammerne af og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Landbrug &

Fødevarer bemærker, at man i landbrugspolitikken knytter de specifikke betingelser under konditiona-

liteten til egentlige lovkrav, og det derfor vil være vanskeligt at knytte den i Danmark til spørgsmål om

løn- og arbejdsvilkår. Landbrug & Fødevarer er også opmærksomme på at indførelse af nye sociale be-

tingelser for at opnå landbrugsstøtte vil øge de bureaukratiske byrder for landmændene på et område,

der allerede er præget af et stort og svært regelkompleks.

Landbrug & Fødevarer sætter spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets ønske om, at en gruppe af støt-

temodtagere fra samme koncern skal kunne identificeres. Det er uklart, om dette reelt har en betydning

for, hvordan en støttemodtager defineres, og derfor også om det har betydning for, hvilke tilskud den

pågældende støttemodtager kan søge.

I forhold til overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2 med henblik på at kunne yde en etableringsstøtte til

unge landbrugere, er det vigtigt, at disse kan anvendes efter et flerårigt princip, så det er muligt at an-

vende overskydende midler i et år i et efterfølgende år.

I forhold det nye arealmonitoreringssystem, som primært er rettet mod monitorering af medlemslande-

nes leverance i forhold til leveranceplanen, så vil den angiveligt også kunne anvendes til en kontrol på

landmandsniveau. Derved bliver der reelt tale om et de facto dobbelt kontrolsystem på en række områ-

der: Både en fysisk stikprøvekontrol og en 100 pct. monitorering. Det er uacceptabelt. En udvikling i

retning af 100 pct. kontrol skal afspejle sig i en grundlæggende justering af sanktionssystemet, hvor der

bliver fastlagt højere bagatelgrænser og hvor regler om sanktionsniveauer og støttetræk ændres, så de

bliver langt lempeligere.

Endelig skal det i relation til den horisontale forordning sikres, at uudnyttede midler generelt, men også

for eksempel i relation til eco-schemes, forbliver i medlemslandet.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at reformen af EU's landbrugspolitik bliver en start på at

afvikle passiv indkomststøtte med betaling for fælles goder. I den sammenhæng ser Økologisk Lands-

forening eco-schemes som et vigtigt nyt tiltag. Derfor bekymrer det Økologisk Landsforening, at der ikke

er samme smidighed på eco-schemes som inden for landdistriktsordningerne i fald, der ikke er den øn-

skede eller forudsete søgning på ordningerne. Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at midler

til eco-schemes, hvor der har været for lav søgning, kan skubbes til andre år, ligesom det er tilfældet,

hvis der er en underansøgning på landdistriktsordninger. Hvis medlemslandene risikerer at miste de

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

midler, der var budgetteret til en eco-scheme ordning, vil man nødvendigvis være konservativ og mindre

ambitiøs i sin allokering af midler til grøn omstilling.

Økologisk Landsforening forudser, at det økologiske arealtilskud fremover skal udformes som en eco-

scheme ordning. Det vil imidlertid være stærkt problematisk, hvis en manglende meromlægning kan

betyde, at Danmark får en permanent reduktion, på grund af, at der ikke kommer den meromlægning,

som der var budgetteret med. Tilsvarende er der behov for at kunne handle på en større omlægning, end

der var forudset ved at lave tilpasninger med overførsel fra andre ordninger samt nationale midler.

Der lægges i forslaget op til en øget satellitovervågning. Det kan have flere fordele ifølge Økologisk

Landsforening, men landmandens retssikkerhed skal være sikret. Det er nødvendigt at sikre adgang til

rekvireret kontrol, og det er nødvendigt at arbejde med bagatelgrænser.

Økologisk Landsforening er forbeholden over for prioriteringen af midler til at håndtere krisesituatio-

ner. Det skal have høj prioritet at vedtage en politik, der danner grundlag for et landbrugssystem, der

er robust over for klimaudsving. Det er ifølge Økologisk Landsforening vigtigere end at sikre midler til

krisesituationer. Jorde med et højt kulstofindhold er både mere modstandsdygtige over for tørke og over

for tunge regnfald og storme.

Økologisk Landsforening notere sig, at Rådet foreslår at opretholde den sanktionsmodel, der er udviklet

for krydsoverensstemmelsessystemet. Økologisk Landsforening anbefaler, at Danmark og medlemslan-

dene ser med nye øjne på denne tilgang on skaber plads til en model, hvor der er en proportional sam-

menhæng mellem træk i Basisindkomst støtteniveauet og den enkelte bedrifts bidrag til et nationale

klimamål og bidrag til marknatur. Økologisk Landsforenings model forfølger den generelle udmelding

fra EU kommissionen om, at støtten skal drejes over til at være en betaling for klima og miljø frem for

betaling for at eje jord.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til den nye leverancemodel, hvor fokus er på, at med-

lemsstaterne skal leve op til de mål og resultater for de enkelte ordninger, som de har opstillet i deres

strategiske planer. En model hvor medlemsstaterne først og fremmest i den årlige performancegennem-

gang redegør for, hvordan det er gået med at opfylde disse mål. Tilsvarende er der skepsis over for Eu-

ropa-Parlamentets ønsker om i stedet at fokusere på at kontrollere, om de specifikke regler for at udbe-

tale beløb under de enkelte ordninger korrekt er overholdt. Videre er de fleste medlemsstater bekym-

rende over, at Europa-Parlamentet ønsker den afrapporteringsmodel, som Kommissionen og Rådet er

nået frem til, ændret.

Videre er flere medlemsstater skeptiske over for, at Europa-Parlamentet ønsker at fastholde mange af

de regler, der i dag eksisterer for, hvordan medlemsstaternes kontrolsystemer skal gennemføres. Dette

står i modsætning til Kommissionens forslag om, at det i fremtiden er overladt til medlemsstaterne selv

at udforme reglerne for, hvordan de vil udforme og gennemføre deres kontroller. Med den større fleksi-

bilitet vil medlemsstaterne nemmere kunne indføre regler og kontrol af disse, der passer til nationale

forhold i stedet for at være underlagt regler, der er udformet af Kommissionen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet

inden for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og at en leverancemodel er et nøgleelement for en

performancebaseret fælles landbrugspolitik. Kommissionen og medlemsstaterne ønsker derfor at undgå

et system, som det Europa-Parlamentet foreslår.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Rådet forstår Europa-Parlamentets ønske om, at det også skal være muligt at identificere ansøgere, der

er organiseret som en virksomhed, koncern eller som en gruppe af ansøgere. Samtidig er man bekymret

for udsigten til at skulle tilpasse de eksisterende administrative systemer og/eller at det vil afstedkomme

en væsentlig administrativ byrde at opfylde parlamentets ønsker.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et

velfungerende indre marked, hvor markedsforvridende koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat

fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder for en forudsigelighed i administrationen af den

resultatbaserede tilgang, hvor kriterier for godkendelse af planer og resultater er klare og tager højde for

blandt andet naturlige udsving i landbrugsdriften.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres

lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s

medlemsstater.

Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i med-

lemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom-

men. Regeringen støtter, at ubrugte midler i landbrugsreserven fremover overføres til det efterfølgende

år, da det giver en betydelig forenkling. Regeringen arbejder for, at landbrugsreserven finansieres af alle

landmænd, der kan modtage midler fra landbrugsreserven. Regeringen ønsker endvidere et loft for re-

servens størrelse.

Endvidere arbejder regeringen for en forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og admini-

stration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer og

en mere omkostningseffektiv kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26.-27. maj 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video-

møde for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 14. april 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts

2021.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 7. november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for land-

brugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger og landbrugsproduk-

ter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinpro-

dukter, (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 394

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til en ændring af den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter for perioden 2021-27, som foretager ændringer i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse

af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordningerne om foranstaltninger på

landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer. Rådet opnåede enighed om en generel

indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020. Sagen er på

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på politisk drøf-

telse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse af

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordnin-

ger for landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præ-

sentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og for-

ordning (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstalt-

ninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1405/2006 udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspo-

litik for perioden 2021-27.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles land-

brugspolitik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til interven-

tion, muligheden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder

vin og geografiske betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for

ekstraordinære tiltag ved for eksempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fø-

devarer samt om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om defini-

tion, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede

vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordnin-

ger, som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske

planer for landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for

frugt og grønt, biavl, olivenolie, vin og humle.

Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om den nye forordning om strategiske planer for

landbrugspolitikken.

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning.

Bestemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke

væsentligt ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen foreslår således

en ophævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte system

for sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne og

sukkerproducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet

geografisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den fæl-

les markedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny forordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for sær-

lige kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som ind-

går i forslag til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre ubrugte

midler til efterfølgende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale forordning.

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse

for de berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsret-

tigheder til vin. Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vin-

produktion med henblik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme.

Herunder foreslås, at kravet om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produceres

på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholise-

ret vin. Yderligere foreslås Kommissionen bemyndiget til at etablere en databank med data fra prøver

indsamlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen af

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

vin. Endvidere har det tidligere østrigske og rumænske formandskab efter opfordringer fra en række

delegationer foreslået en obligatorisk mærkning af vin med nærings-indhold og ingrediensliste.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede

oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i

forordning (EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnel-

ser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS) for

fødevarer og landbrugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1151/2012. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede registrerede be-

tegnelser også omfatter varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til

bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter

uden for Traktatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Rådets generelle indstilling

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020 blev der opnået enighed om en generel

indstilling til markedsforordningen. Der er forholdsvis få ændringer i forhold til Kommissions oprinde-

lige forslag. På vinområdet genindføres blandt andet forbuddet mod anvendelse af seks sorter under

Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået ophævet. Det foreslås yder-

mere, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste, hvor det dog er

muligt, at næringsindhold kun angives som energiindhold, og oplysninger om ingredienslisten kan gives

ved link til elektroniske medier. Det foreslås desuden, at det i olivenoliesektoren vil være muligt for et

producentmedlemsland at kunne fastsætte handelsnormer med henblik på at stabilisere markedet. En

sådan regel findes allerede for vin.

Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen

Der har været afholdt flere trilogforhandlinger mellem parterne. Der er på trilogerne opnået en forstå-

else om de fleste emner vedrørende vin og om beskyttelse af geografiske betegnelser. Ligeledes er der

opnået en forståelse om at tillade, at producentorganisationer kan regulere udbuddet for alle produkter

med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttet geografisk betegnelse.

I forbindelse med trilogmøder i foråret 2021 og senest den 25.-26. maj 2021 forhandlede formandskabet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen videre om en række emner, hvor der blev opnået en foreløbig

forståelse mellem parterne på flere punkter. Det gælder især intervention og markedsstyring, hvor en

række ændringsforslag fra Europa-Parlamentet blev trukket tilbage eller der blev opnået kompromisser,

der ikke i samme omfang påvirker den fælles markedsordnings markedsorienterede retning. Der er fo-

reløbig forståelse om, at bordoliven omfattes af støtte til privat oplagring, mens ris ikke omfattes, hvilket

Europa-Parlamentet ellers ønskede. Der er en foreløbig forståelse om en mindre forlængelse af perio-

derne for offentlig intervention. Der udestår dog fortsat et ønske fra Europa-Parlamentet om, at hvidt

sukker bliver omfattet af offentlig intervention.

For at opnå en foreløbig forståelse i forhold til Europa-Parlamentets ønske om, at der indføres markeds-

eksponeringsvolumen, som giver mulighed for at pålægge tillægsimporttold på baggrund af import un-

der toldpræferencer aftalt mellem EU og tredjelande, foreslår formandskabet, at der i stedet henvises til

WTO-reglerne. Europa-Parlamentet har efterfølgende fremsat eget kompromisforslag herom, hvor sam-

let importmængde alternativt kan indgå i beregning af udløsning af tillægsimporttold.

Formandskabet har ydermere udsendt udkast til fælles erklæringstekst mellem Rådet, Europa-Parla-

mentet og Kommissionen vedrørende ækvivalens mellem de sundhedsmæssige og miljømæssige regler

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

for produkter fremstillet i EU og importerede produkter. Der blev endvidere opnået en foreløbig forstå-

else om en række bestemmelser om producentorganisationer, brancheorganisationer og en konkurren-

ceretlig bestemmelse.

Vedrørende spørgsmålet om markedsstyring og ekstraordinære foranstaltninger blev parterne enige

om, at der var behov for yderligere drøftelser, inden man kunne komme frem til et kompromis.

Et vanskeligt udestående er Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at landbrugsvarer fra tredje-

lande kun må indføres, hvis de opfylder de samme krav, som dem der stilles til EU’s egen produktion.

Formandskabet og Kommissionen har derfor som alternativ foreslået en fælles erklæring fra de tre in-

stitutioner som opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport, hvor den vurderer mulighederne

for at anvende EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugsprodukter. Europa-Parla-

mentet er åben over for en erklæring, men insisterer på at beholde en artikeltekst om pesticidindhold i

importerede fødevarer sammen med en erklæring.

Endvidere fastholder Europa-Parlamentet sit ændringsforslag om, at landbrugsprodukter ikke må sæl-

ges med tab, med mindre det har til formål at forhindre madspild. Europa-Parlamentets ændringsfor-

slag om at udvide den eksisterende beskyttelse af de forbeholdte navne på mælk og mejeriprodukter og

Europa-Parlamentets forslag om flere handelsnormer er trukket tilbage.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2020 på plenarforsamlingen dets holdning i form af en

række ændringsforslag til markedsforordningen.

Europa-Parlamentet foreslår udvidede muligheder for offentlig intervention, som skal omfatte flere sek-

torer, herunder svinekød, får (lammekød) og hvidt sukker og at grænseværdierne for, hvornår interven-

tionsopkøb udløses, justeres i forhold til inflation. Europa-Parlamentet foreslår også, at ris og spiseoli-

ven bliver omfattet af støtte til privat oplagring.

Europa-Parlamentet vil have ordningen for plantningsrettigheder for vin forlænget til 2050 i stedet for

som nu til 2030.

Det foreslås videre, at der etableres handelsnormer for oksekød, fårekød, svinekød, ris og honning samt

for mælk og mejeriprodukter. Dertil, at dyrevelfærd også kan indgå som et krav omfattet af handelsnor-

merne.

Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at producentorganisationer mv. kan regulere udbuddet af alle

produkter med beskyttet geografisk oprindelse og ikke kun ost, vin og skinke.

Det foreslås desuden, at der indføres krav om mærkning af vin med næringsindhold og ingrediensliste,

der kan være en henvisning til en hjemmeside eller lignende, hvor ingredienslisten fremgår.

Endvidere er Europa-Parlamentet på linje med Rådets generelle indstilling imod at tillade anvendelse

af seks sorter under Vitis Labrusca til vinproduktion, som Kommissionen ellers havde foreslået tilladt.

Europa-Parlamentet foreslår dog undtagelser fra dette forbud i visse tilfælde.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Europa-Parlamentet foreslår også, at landbrugsprodukter ikke må sælges med tab, med mindre det er

for at forhindre madspild.

Det foreslås, at der under krisebestemmelserne indføjes en ny bestemmelse, der giver mulighed for at

yde støtte til frivillig reduktion af produktionen. Der ønskes i den forbindelse mulighed for, at produk-

tionsbegrænsning kan gøres obligatorisk, hvis frivillig reduktion er utilstrækkeligt. Ligeledes ønsker Eu-

ropa-Parlamentet, at Kommissionen for perioden 2021-27 udarbejder en handlingsplan for håndtering

af kriser.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at den eksisterende beskyttelse af de forbeholdte navne på

mælk og mejeriprodukter udvides på linje med den beskyttelse, der gives inden for lovgivningen af be-

skyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (BOB/BGB). Dette omfatter

blandt andet beskyttelse af mejeribetegnelserne mod enhver direkte og indirekte kommerciel anven-

delse og enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv hvis produkternes virkelige

oprindelse er angivet.

Ændringsforslaget fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om, at plantebaserede produkter ikke må

bære betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” m.fl., er ikke omfattet af Europa-Parlaments

endelige æn-

dringsforslag.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser ud

over de statsfinansielle. Der forventes heller ikke konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget bortset

fra budgetrammen til uddeling i uddannelsesinstitutioner, og der forventes heller ikke konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Med Det Europæiske Råds aftale af 21. juli 2020 afsættes der i perioden 2021-27

ca. 9.466,9 mio. € i

løbende priser til markedsudgifter (frugt og grønt, skoleordninger og salgsfremme). Endvidere afsættes

der i Kommissionens udmøntning af aftalen om EU’s budget i perioden 2021-27 ca. 4.554,4 mio. € i

løbende priser til særlig støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s

fjernområder (de franske oversøiske depar-

tementer, Azorerne og Madeira) samt til de Ægæiske Øer.

Den samlede årlige budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af frugt, grønt, mælk og meje-

riprodukter reduceres fra 250 mio. € i den gældende forordning med knap 12 pct. til 220,8 mio. €, da

budgettet er nedsat med et beløb svarende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til henholds-

vis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60 pct. til skolefrugt og 40 pct. til skolemælk. Medlemsstaterne

har dog mulighed for at omfordele op til 20 pct. årligt mellem frugt, grønt og mælke- og mejeriproduk-

ter. Danmark er pr. skoleår tildelt 1,46 mio. € til skolemælk og 1,80 mio. € til skolefrugt i perioden 2014-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

20. Danmarks budgettildeling forventes at være uændret i perioden 2021-27. Det bemærkes at den reelle

tildeling til Danmark i mindre omfang kan ændres på baggrund af uudnyttede midler i andre medlems-

stater.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres i

Kommissionens forslag, og at ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre

retsakter, herunder bestemmelserne om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt,

der overflyttes til forordningen om strategiske planer for landbrugspolitikken.

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af po-

litikområder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse af

eksportrestitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i

2015 om udfasning af landbrugseksportstøtte, og Landbrug & Fødevarer støtter denne globale afvikling

eksportstøtten. Samtidig er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer tilsva-

rende afvikling af deres egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til sikkerhedsnettets bestemmelser for mejeriprodukter bakker Landbrug & Fødevarer op om

de eksisterende ordninger for intervention og privatoplagring. Senest har Covid-19 krisen medført en

aktivering af ordningen for støtte til privat oplagring af mejeriprodukter og oksekød. Landbrug & Føde-

varer støtter dette redskab til at stimulere markedet i Europa. Landbrug & Fødevarer foreslår desuden,

at det under perioder med ubalance imellem priserne på smør og skummetmælkspulver skal være mu-

ligt for Kommissionen at basere opkøbsprisen på en kombination af skummetmælkspulver og smør.

Dette med henblik på at sikre, at sikkerhedsnettet fungerer effektivt i perioder, hvor der er behov for at

lægge en bund i markedet, og samtidigt at sikkerhedsnettet ikke aktiveres i perioder, hvor der ikke er

brug for det.

Det bemærkes videre, at Landbrug & Fødevarer ikke støtter udvidelse af muligheden for udbudsregule-

ring. Ligeledes skal krisebestemmelserne ikke udvides til at finansiere frivillig reduktion af produktio-

nen. Der skal således ikke være mulighed for obligatorisk produktionsbegrænsning, da det til stadighed

selv bør være markedet, der regulerer. Fødevaremarkedet er globalt, hvorfor det ikke vil have den øn-

skede effekt at regulere udbuddet i EU. Dette vil blot skubbe aktivitet til andre markeder, og det globale

udbud vil således altid følge det frie markeds efterspørgsel. Således er Landbrug & Fødevarer meget

uenige med Europa-Parlamentets landbrugsudvalg på dette punkt.

Landbrug & Fødevarer støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om at give mulighed for opkøb til

intervention for grise- og fjerkrækød set i lyset af globale markedsforstyrrelser og truende husdyrsyg-

domme såsom afrikansk svinepest og ved udbrud af fugleinfluenza. I tilfælde af betydelige handelshin-

dringer, eller et stort sygdomsudbrud, vil opkøb til intervention kunne lægge en bund i markedet for

henholdsvis grise- og fjerkrækød. Som det gælder for opkøb af mejeriprodukter, bør Kommissionen have

beføjelser til stramt at styre interventionsmekanismen, således der ikke skabes mulighed for spekulation

til produktion til interventionsopkøb.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte

forebyggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er klart, hvad det får

af konsekvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

opstå i løbet af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forud-

sættes, at der afsættes yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er

minimum samme niveau af midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Landbrug & Fødevarer støtter ikke Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer på land-

brugsvarer. Ligeledes støttes det ikke, at dyrevelfærd kan indgå som et krav omfattet af handelsnor-

merne.

Rammen for ordningerne for skolemælk og skolefrugt blev fuldt udnyttet fra dansk side i 2019, og på

skolemælk var Danmark et af i alt 19 medlemslande, der ansøgte om en forøgelse af den nationale

ramme. Det er særdeles problematisk, at det danske budget for ordningen er betydelige reduceret fra

2021 efter Storbritanniens udtræden af EU. Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og Dansk Gartneri

ønsker som minimum budgettet fastholdt i den næste budgetperiode, da ordningen er til stor gavn for

børn og unges forbrug af sunde og næringsrige mælkeprodukter og for deres indtag af frugt og grønt.

Ordningerne sikrer, at børn og unge fra de er helt små får adgang til sunde produkter i skolerne og som

leder til vaner de kan føre med sig frem i livet.

Landbrug & Fødevarer støtter, at typiske betegnelser for kød som for eksempel ”pølse”, ”fars”, ”bøf” m.v.

alene forbeholdes produkter, der er baseret på kød. Dette af hensyn til at undgå forbrugermisinforma-

tion. Det samme gør sig gældende i forhold til beskyttelse af betegnelser for mejeriprodukter som mælk,

yoghurt, ost m.fl. Landbrug & Fødevarer støtter derfor også Europa-Parlamentets ændringsforslag 171

vedrørende udvidet beskyttelse af mejeribetegnelser.

Økologisk Landsforening vil ikke gå ind i de tekniske detaljer i forhold til markedsordningen for land-

brugsprodukter, men i stedet gøre opmærksom på, at foreningen mener, at der er behov for en markant

omstilling af EU's landbrugspolitik, som indebærer, at mindst 50 pct. af budgettet omstilles fra passiv

produktionsstøtte til betaling for fælles goder.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på dette, eftersom det må forudses at påvirke, hvilke mar-

kedsordninger der er plads til, og hvordan de indrettes. Økologisk Landsforening er af den opfattelse, at

det haster med at omlægge systemet fra passiv produktionsstøtte til betaling for fælles goder. Jo længere

tid denne omlægning udskydes, jo mere svinder opbakningen blandt EU's borgere til overhovedet at

have et EU-budget til landbruget.

EU's borgere efterspørger ifølge Økologisk Landsforening mere økologi, mere plads til natur, rent drik-

kevand, dyrevelfærd og et landbrug, der har en lavere klimapåvirkning. Det fremgik meget klart af re-

sultaterne af den offentlige høring som Kommissionen publicerede i juli 2017 om ”modernisering og

forenkling af EU's landbrugspolitik”. Der er i den grad behov for at fastholde et budget til landbruget,

men det skal anvendes på en ny måde. Det er ikke længere fødevareforsyning, der skal have høj prioritet.

Erhvervet har udviklet sig, nu er det de fælles goder, der skal have høj prioritet.

De Samvirkende Købmænd er imod Europa-Parlamentets forslag om at etablere handelsnormer for ok-

sekød, svinekød, mælk og mejeriprodukter. De Samvirkende Købmænd bemærker, at de handelsnormer

man kender fra andre varegrupper kun er til besvær

–

særligt hvis handelsnormerne eksempelvis inde-

holder mærkningsregler, som ikke er koordineret med de horisontale mærkningsregler. De Samvir-

kende Købmænd finder ikke, at der er behov for mere lovgivning på området, og at de nævnte varegrup-

per allerede er omfattet af meget detaljeret lovgivning, herunder også mærkningsregler.

Dansk Erhverv kan umiddelbart ikke støtte Europa-Parlamentets ønske om yderligere handelsnormer

på landbrugsvarer. Danske virksomheder er ifølge Dansk Erhverv ofte udfordret af forskellige krav i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

diverse handelsnormer, og støtter som udgangspunkt derfor ikke flere handelsnormer. På nuværende

tidspunkt foregår der et stort evalueringsarbejde med de allerede eksisterende handelsnormer. Evalue-

ringen skal udmønte sig i en rapport. Dansk Erhverv henstiller til, at man først tager stilling til eventuelle

nye handelsnormer når rapporten om evaluering af de nuværende ligger færdig.

Plantebranchen ønsker lige og fair konkurrence mellem animalske fødevarer og plantebaserede fødeva-

rer uden favorisering af nogle af produkterne. Plantebranchen tager afstand fra at betegnelser som for

eksempel ”Plantefars”,”Veggie bøffer”, ”Vegofars” eller ”Dild-dellen” skulle kunne vildlede forbrugeren

til at tro, at produkterne indeholder kød. Tværtimod ønsker branchens aktører med disse betegnelser

netop at adskille de plantebaserede fødevarer fra de animalske. "Plantefars" og "Frugtkød" er optaget i

den danske ordbog.

Termen "frugtkød" er desuden en almindelig betegnelse for den bløde, spiselige del af visse frugter og

grøntsager, ikke bare i Danmark, men også i andre europæiske lande.

Der er ifølge Plantebranchen behov for lige og fair konkurrencemuligheder mellem alle fødevareprodu-

center

–

de animalske som de plantebaserede - og det kan kun ske ved, at alle producenter er underlagt

fuldstændig de samme regler. Disse regler er allerede fastsat i blandt andet de generelle krav om fair

oplysningspraksis i fødevareinformationsforordningen, som blandt andet indeholder forbud mod vild-

ledning mht. fødevarens beskaffenhed, art, identitet og sammensætning mv. Der er således på ingen

måde behov for nye anakronistiske EU-regler, som i sidste ende også vil være til skade for udvikling og

nytænkning for de animalske fødevareproducenter. Såfremt landbrugsudvalgets forslag måtte blive ved-

taget, vil det få betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for Plantebranchens medlemmer i forhold

til mulighederne for at kunne afsætte plantebaserede fødevarer. Skulle forslaget blive vedtaget, vil der

derfor være behov for indførelse af en liste over nationale undtagelser på samme måde som det gælder

for mælkeprodukter i henhold til bilag VII, del III om Mælk og mejeriprodukter i den fælles forordning

nr. 1308/2013 af 17. december 2013. Plantebranchen kan samlet set ikke kraftigt nok understrege sin

modstand imod dette forslag.

Vedrørende skolemælksordningen foreslår Plantebranchen, at man ligestiller mælk fremkommet ved

normal yversekretion med plantebaserede drikke baseret på eksempelvis havre. Disse drikke er langt

mere klimaansvarlige at fremstille. Produkterne har desuden den fordel ifølge Plantebranchen, at de

kan indtages af personer med mælkeallergi. Plantebranchen finder det ret og rimeligt at give forældre

og børn i skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. mulighed for at kunne at vælge plantebaserede

drikke på lige fod med mælk fremkommet ved normal yversekretion. Undersøgelser og diverse aktive

tiltag som "skolestrejke for klimaet" osv. viser desuden ifølge Plantebranchen, at ikke mindst den yngre

generation ønsker at leve mere klimaansvarligt, hvilket ønske den nuværende skolemælksordning ikke

imødekommer. En efterspørgsel på plantebaserede drikke i skolerne vil desuden bidrage til landbrugets

omstilling til klimaansvarlig fødevareproduktion, ligesom valgmuligheden vil medvirke til at øge unge

menneskers interesse for klimaansvarlige fødevarer.

Plantebranchen henviser om sin holdning til udvikling

af landbrugspolitikken til papiret ”Fra Foder Til

Føde”. Plantebranchen betragter lovgivningsmæssigt i relation til for eksempel regler for berigelse, no-

menklatur etc. de plantebaserede fødevarer som en ny selvstændig kategori, som har behov for ensar-

tede regler på tværs af EU til sikring af den fri bevægelighed. Plantebranchen støder på, at for eksempel

plantedrikke i nogle medlemslande betragtes som "juice", i andre medlemslande som "alternativer til

mælk" etc. Det samme gælder for plantebaserede varianter til kød- og kødprodukter som helt mangler

kategorier på EU niveau i forhold til definitioner mv. Der er behov for et taskforce, som kortlægger om-

rådet på tværs af EU og udarbejder nye kategorier for disse nye, spændende og klima-venlige fødevarer,

som også indgår som en forudsætning for opnåelse af målene i de nye statslige kostråd. Danmark kan

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

hjælpe den danske landbrugs- og fødevarebranche på vej ved at tage ledelse på området, på samme måde

som vi historisk har gjort for eksempel med økologi, transfedtsyrer, sundhedsanprisninger mv.

Forbrugerrådet Tænk er klare fortalere for, at det skal være obligatorisk at mærke vin med næringsind-

hold og ingrediensliste, ligesom det allerede er gældende for de fleste andre fødevaregrupper. Dette vil

hjælpe til at oplyse forbrugeren.

Som udgangspunkt støtter Forbrugerrådet

Tænk, at betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars”

også kan benyttes på plantebaserede produkter. Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at disse betegnelser

refererer til og af forbrugerne associeres med udelukkende animalske produkter, da disse termer har en

ren funktionel betydning (i forhold til fødevarens udformning) og da det er termer, der allerede er vel-

kendte i opskrifter (for eksempel ”selleribøf”) og etableret i sproget (for eksempel ”plantefars”). Det er

selvfølgelig vigtigt, at det tydeligt fremgår af produktets navn og fødevareemballage, at produktet er

plantebaseret. Ved at bruge betegnelser som ”pølse”, ”bøf”, ”burger” og ”fars” på plantebaserede kødal-

ternativer, bliver det mere tydeligt for forbrugeren, hvordan kødprodukter kan erstattes i måltidet, hvil-

ket vil støtte forbrugeren i at vælge mere klimavenligt. Til gengæld er man meget opmærksomme på, at

termerne ikke må udnyttes til at markedsføre produkter af lavere kvalitet og derved vildlede forbruge-

ren. Et eksempel herpå er ”pizzatopping”, der er lavet af vegetabilsk fedt i stedet for mælkefedt, og derfor

ikke må kaldes ”ost”, hvilket man fortsat mener skal være gældende.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive. For så vidt angår de dele

af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle medlemsstater foreslå, at reglerne for inter-

vention bliver ændret således, at opkøb til intervention til fast pris afskaffes. Andre medlemsstater øn-

sker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for intervention) bliver opdateret, hvilket i praksis

vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved højere markedspriser. Endelig er de berørte med-

lemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til

EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer.

I forhold til forslagene om ændringer i regler for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser er

disse overvejende positivt modtaget. For så vidt angår forslaget vedrørende vinsektoren er en række

medlemsstater skeptiske over for forslaget om lempelse af hvilke sorter, der må anvendes til vinproduk-

tion. Endelig har visse medlemsstater på linje med forslag fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg

foreslået, at der indføres krav om mærkning med næringsindhold og ingrediensliste, men at oplysnin-

gerne i ingredienslisten kan gives off-label for eksempel ved link til en hjemmeside, hvor oplysningerne

er tilgængelige.

Der synes fortsat at være et flertal for at opretholde forbuddet mod visse sorter til vinproduktion, mens

der formodentlig vil være accept af, at krydsninger mellem

Vitis vinifera

og andre vitis-arter kan anven-

des til produktion af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

I forbindelse med trilogforhandlingerne er der i Rådet opbakning til at fastholde den markedsoriente-

rede linje, hvor en gruppe medlemsstater finder, at Europa-Parlamentets ændringsforslag i store træk

vedrørende markedsstyringsinstrumenter er uacceptable, mens en anden gruppe medlemsstater ønsker

at være mere imødekommende over for Europa-Parlamentet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF).

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering

af den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og

konkurrencedygtig landbrugssektor med mindre grad af markedsregulering, interventioner og overflø-

dige handelsnormer. I den sammenhæng støtter regeringen fuldt ud en afskaffelse af eksportstøtte, og

ser gerne øget markedsorientering af intervention, som bidrager til at sikre, at der ikke sker opkøb til

fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungerende indre marked,

fastholdelse af den effektive konkurrence og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og

udvikling.

Regeringen støtter den resultatbaserede tilgang til landbrugspolitikken frem for en tilgang baseret på

overholdelse af detaljerede krav. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv

og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s

medlemsstater.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil

regeringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den

enkelte landbruger, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er positiv over for forslaget i relation til vinsektoren og arbejder således for, at reglerne på

vinområdet liberaliseres, så det i højere grad er op til producenterne at træffe beslutning om, hvilke

sorter de ønsker at anvende.

Regeringen er ligeledes positiv over for ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af beskyt-

tede betegnelser, men finder, at reglerne om transit bør svare til reglerne i forordning nr. 2017/1001 om

EU varemærker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 26.-27. maj 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video-

møde for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 14. april 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2020 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 19.-20. oktober 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. ok-

tober 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 21. september 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15.

september 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2020 forud for det uformelle video-

rådsmøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 29. juni 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 18. juni 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 24. januar 2020, jf. sam-

lenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16.-17. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

5. december 2019.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2019 forud for rådsmødet

(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 10. december 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. okto-

ber 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. juli 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt partigrupperne den 7. juni 2019 (og efterfølgende Folketingets Euro-

paudvalg) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2019, jf. samlenotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2019 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 14. maj 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.

maj 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 18. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. januar 2019 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 28. januar 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. januar

2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 17.-18. december 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. december 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. november 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

november 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. septem-

ber 2018.

Sagen har været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

18. januar 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

30. november 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. april 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Covid-19 pandemien påvirkede i 2020 i vidt omfang markedssituationen for de væsentligste land-

brugsprodukter i EU. For indeværende er situationen dog forbedret. Visse markeder har i første del

af 2021 været påvirket af Brexit. Sagen er på dagsordenen på rådsmøde (landbrug- og fiskeri) den

28.-29. juni 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen er på dagsordenen for det uformelle videomøde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 28.-

29. juni 2021 med henblik på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var Covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren.

Afregningsprisen til producenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Siden da har markeds-

situationen generelt set været i markant bedring, hvor mælkeprisen i maj 2021 lå på 35,0 cent/kg, hvor

den i maj 2020 var 33,1 cent/kg. Primo juni 2021 ligger prisen på skummetmælkspulver på 258

euro/100 kg. Det er 27 pct. over prisen samme tid i 2020. Smørprisen ligger på 412 euro/100 kg. Det er

39 pct. over prisen samme tid i 2020.

Markedssituationen for grisekød

EU' s marked for grisekød kom forholdsvis stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre har priserne været faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af

2020. Der er dog sket en væsentlig forbedring i 2021. Prisniveauet er således for indeværende (primo

juni 2021) ca. 1,2 pct. over niveauet fra samme tid i 2020. Prisniveauet har været stigende i 2021 og er

over gennemsnittet for årene 2016-20. Det gælder også den danske notering. Noteringen lå fra uge 38

til uge 45 i 2020 stabilt på 10,30 kr./kg. Der kom derefter et prisfald indtil uge 11 i 2021, hvor prisen

steg til 10,50 kr./kg, og nu i juni 2021 ligger prisen på 11,90 kr./kg. Også smågriseprisen, der i efteråret

2020 kom ned på en bundrekord på 35 euro/stk., er i juni 2021 steget til 51,76 euro/stk. En udfordring

for svineslagterierne har været udbrud af covid-19 på slagterier i både Tyskland og Danmark.

En anden betydelig udfordring er, at svinesygdommen Afrikansk Svinepest i september 2020 bredte sig

fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu i juni 2021 er fundet knap

1.300 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af delstaten

Sachsen. Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af

grisekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede

eksport af grisekød, der i 2019 nåede op på 4,6

mio. tons.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Trods vanskelighederne i 2020 blev EU’s eksport af grisekød i 2020 rekordstor med 5,4 mio. tons. Den

udvikling fortsætter i 2021, hvor eksporten i perioden januar-marts er steget 30 pct. i forhold til den

samme periode i 2020. Kina aftager 60 pct. af EU’s eksport af svinekød.

Markedssituationen for oksekød

Produktionen af oksekød og kalvekød faldt i kalenderåret 2020 2 pct. i forhold til 2019. I begyndelsen

af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og kalve) let faldende, og efter covid-19 pan-

demiens start i marts 2020 faldt prisen yderligere. Siden maj 2020 og frem til uge 40 i 2020 var prisni-

veauet stabilt med et gennemsnit omkring 352,2 euro/100 kg, hvilket var 2,3 pct. lavere end samme tid

året før. Primo juni 2021 er prisen steget til 374,2 euro/100 kg. Prisniveauet er nu over gennemsnittet

for de seneste tre år. EU’s eksport steg 0,6 pct. i perioden kalenderåret 2020 i forhold til 2019. Importen

til EU faldt i samme periode med 13,9 pct.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et vist prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig

dog, og lå i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo

juni 2021 ligger prisen på 204,03 euro/100 kg. Det er 16,2 pct. over prisen samme tid sidste år og 9,2

pct. over gennemsnittet for 2016-20. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde

og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU herunder i Danmark påvirker eksporten negativt,

idet en række vigtige eksportmarkeder ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra

et EU-land ramt af sygdommen.

Markedssituationen for frugt og grønt

Vejret har i de første måneder af 2021 været meget skiftende med perioder af varme efterfuldt af frost,

hagl og storm. Sektoren er i øjeblikket ved at evaluere skaderne, men der er skader på særligt vin og

stenfrugt (abrikos, fersken, kirsebær og blommer) og i mindre grad æbler og pærer. Flere medlemsstater

er ramt herunder Frankrig, Italien, Slovakiet, Kroatien, Ungarn og Grækenland, mens der rapporteres

om regionale skader i Østrig, Tjekkiet og det sydlige Tyskland.

Eksporten lå i januar 2021 11 pct. under 2020 niveau, med et fald i værdi på 16 pct. Af denne nedgang

kan halvdelen sættes i forbindelse med lavere handel med Storbritannien, hvor der er en år-til-år ned-

gang på 24 pct. for eksport og 67 pct. for import. Samhandlen er i samme periode steget med 2 pct., som

domineres af Spanien og Nederlandene, der står for 60 pct. af den samlede samhandel.

Det er nu igen muligt at importere citrus fra Argentina, som ellers blev standset i august 2020 i forbin-

delse med flere fund af citrus black spot. I Storbritannien har man observeret, at mens import af frisk

frugt og grønt fra EU er faldet, er importen fra tredjelande uden for EU steget. Det er endnu for tidligt

at sige, om dette er en ny tendens eller blot et midlertidigt reaktion på Brexit, og situationen følges af

Kommissionen.

Markedssituationen for sukker

Den globale sukkerpris var i marts 2021 394 euro/tons. Den globale merproduktionen for 2019/2020

er blevet nedjusteret fra 1,9 millioner ton til 0,9 millioner ton, mens foreløbige tal viser en underpro-

duktionen i 2020/2021 på 4,8 millioner ton. Udviklingen sammenfatter et forventet fald i produktionen

på 2,1 millioner ton, mens forbruget forventes at stige med 3,5 millioner ton.

Import af sukker fra Economic Partnership Agreement (EPA) and Everything But Arms (EBA) til EU og

Storbritannien ligger i midt maj 40 pct. under sidste års niveau, mens den samlede import i maj ligger

38 pct. under sidste års niveau. Akkumuleret eksport af sukker fra EU ligger i maj 14 pct. under sidste

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

års niveau. Handelsbalancen for EU27 i 2020/2021 forventes at ramme -0,75 millioner ton, sammen-

lignet med -1,07 millioner ton i 2019/2020. Udviklingen skyldes i særdeleshed et forventet fald i impor-

ten på 0,27 millioner ton i 2020/2021.

Markedssituationen for vin

Produktionen af most blev for 2020 estimeret til at være 4 pct. over niveau fra 2019, og 2 pct. under det

5-årige gennemsnit, med en geografisk udvikling på +13 pct. i Spanien, +6 pct. i Frankrig og -1 pct. i

Italien. Kombineret med lavt forbrug på grund af covid-19 pandemien gik producenterne ind i nuvæ-

rende produktionsår med store lagre på samlet 173,4 millioner hektoliter, marginalt under den rekord-

store startlager på 174,9 millioner hektoliter i 2019. Gennemsnittet for perioden 2011-20 ligger på 163

millioner hektoliter. Eksporten faldt i 2020 med 5 pct., svarende til 1 milliard euro. Importen faldt også,

her med 26 pct. svarende til 649 millioner euro.

Der blev i forvaltningskomitéen for frugt og grønt i foråret 2020 vedtaget midlertidige fravigelser fra

flere forordninger som svar på markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19 pandemien. De midlertidige

fravigelser er som følge af den fortsatte situation blevet forlænget til 2021. Ændringerne vedrørte mu-

ligheder for grønthøst, gensidige fonde og om ansøgning og godkendelse af ændringer af operationer.

Der blev herudover vedtaget fravigelser fra reglerne om gensidige fonde, omlægning af vinmarker,

grønthøst, høstforsikring og forhøjede støttesatser. Hertil blev også vedtaget ændringer om udvidede

muligheder krisedestillation og kriseoplagring af vin.

Medlemsstaterne skal finde midler til ovenstående tiltag inden for den allerede fastsatte økonomiske

ramme i bilag VI til forordning 1308/2013.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgivningsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget.

Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen vil

forslagets økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen her-

til.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker til markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, at udover øget

sikring og omstilling i produktionen som følge af Covid-19

pandemien, så giver afslutningen på UK’s

transitionsperiode i forbindelse med Brexit den 31. december 2020 enorme bekymringer for hele den

europæiske mejerisektor. Et nyt studie fra LSE estimerer en nedgang i mejerieksporten fra EU til UK

med 18 pct. i et FTA-scenarie og helt op til 94 pct. i tilfælde af et no-deal scenarie. UK er et af den danske

mejerisektors vigtigste eksportmarkeder, og skal sektoren opretholde den britiske handel, så er det af-

gørende, at partnerne bliver enige om en aftale uden told og kvoter, så man undgår en situation med

WTO-toldsatser.

For så vidt angår markedssituationen for oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at årsagen til at

oplagringsordningen ikke blev anvendt fra dansk side ligger til grund for de vilkår, der var opstillet for

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

ordningen. Kravet om at oplagre en hel (opskåret) bagfjerding i en foruddefineret tidsperiode på 3-5

måneder var, ud fra et markedsperspektiv, ikke attraktivt. I foråret var det muligt at afsætte dele af bag-

fjerdingen, og hvis producenterne kiggede 3-5 måneder frem i tiden, som ordningen lød på, vil man kun

komme nærmere et Brexit. Lige netop Brexit med et endnu usikkert udfald, presser afsætningsmulighe-

derne og øger behovet for nye afsætningsmuligheder. Et Brexit med et no-deal scenarie vil give anled-

ning til stor bekymring om, hvortil det irske oksekød, der i dag går til UK, skal afsættes fremover.

Landbrug & Fødevarer henviser vedrørende markedssituationen for fjerkrækød til, at fjerkræsektoren

også oplevede et markant prisfald efter starten på covid-19 pandemien med prisfald i EU på 20-30 pct.

samtidig med at indsætningen af daggamle kyllinger faldt tilsvarende i en længere periode som følge af

nedlukningen af food service. Til trods for en delvis tilpasning af produktionen i en periode, og i lyset af

en fortsat import af fjerkrækød fra Brasilien og Thailand, der ikke er faldet tilsvarende, er der sket en

væsentlig lageropbygning af fjerkrækød på de europæiske frysehuse, der forstærker prisfaldet. Over

sommeren er der igen sket en stigning i produktionen i EU, uden at lagrene er væsentligt nedbragt. Der

må derfor forventes et fortsat markedspres i retning af fortsat lave og faldende priser, indtil der igen

sker en åbning af food service særligt inden for turisme og restaurant. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at EU fortsat er nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi, men bemærker, at ekspor-

tens enhedspris er væsentlig lavere end for importen, hvilket skyldes, at EU importerer dyre udskærin-

ger, mens EU eksporterer billige udskæringer og kød til forarbejdning. Det bemærkes endvidere, at EU's

eksport det seneste år har været hårdt ramt af handelsbarrierer i en række tredjelande både i form af

øget toldforanstaltninger, tekniske barrierer og uretmæssige sundhedsmæssige- og phytosanitære bar-

rierer, som følge af udbrud af fugleinfluenza i en række lande. Disse tiltag har desuden medvirket til øget

pres på EU's indre marked, hvor varerne alternativt er forsøgt afsat.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med

genåbningen, mens nogle medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. april 2021 forud for det uformelle video-

møde for EU’s

landbrugsministre den 26. april 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 14. april 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2020 forud for uformelt video-

møde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 16. november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 4. november 2020.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 16. juli 2020 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. juli 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9.

juli 2020.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en un-

dersøgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, produk-

tion og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler inden for Unionens om-

råde og et forslag, hvis det er relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Formandskabet ønsker øget fokus på biologiske bekæmpelsesmidler (makroorganismer) og har gen-

nemført en spørgeskemaundersøgelse i medlemsstaterne om nationale regler og praksis for udsætning

og anvendelse af nytteorganismer til biologisk bekæmpelse af planteskadegørere. Sagen er på dags-

ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på vedtagelse af en

rådsafgørelse, der anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse af situationen i EU med

henblik på at afklare behov og muligheder i forhold til at fremme harmonisering af reglerne om nyt-

tedyr til skadegørerbekæmpelse i EU’s medlemsstater.

Baggrund

Formandskabet har øget anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler (makroorganismer) blandt sine

hovedprioriteter på fødevare-

og landbrugsområdet. Med udgangspunkt i en undersøgelse blandt EU’s

medlemsstater om nationale regler og anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler har formandskabet

derfor fremlagt et udkast til Rådets afgørelse, som anmoder Kommissionen om at forelægge en under-

søgelse af Unionens situation og muligheder for import, evaluering, produktion og markedsføring af

biologiske bekæmpelsesmidler i form af nyttedyr inden for Unionens område og et forslag, hvis det er

relevant i lyset af resultaterne af undersøgelsen.

Udkastet til Rådets afgørelse er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 241 og kan vedtages af Rådet med

simpelt flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

vedtagelse.

Formål og Indhold

I udkastet til Rådets afgørelse henvises til, at øget anvendelse af nytteorganismer til biologisk bekæm-

pelse af planteskadegørere kan bidrage væsentligt til opfyldelse af målsætningerne i EU’s grønne pagt

og Kommissionens jord-til-bord strategi, for eksempel ved at reducere afhængigheden af kemiske pesti-

cider og øge biodiversiteten. Biologiske bekæmpelsesmidler fremhæves således som et relevant værktøj

til plantebeskyttelse, der muliggør en mere bæredygtig skadedyrsbekæmpelse end kemiske produkter,

men det er afgørende, at de biologiske midler bruges sikkert, og at effektiviteten, miljøbeskyttelsen og

beskyttelsen af biodiversiteten kontrolleres nøje.

I betragtningerne til Rådets afgørelse er det blevet præciseret, at anvendelsesområdet for afgørelsen

alene er hvirvelløse dyr (invertebrater) til brug for biologisk bekæmpelse, altså insekter, inklusiv sterile

insekter, mider og nematoder, der anvendes som nyttedyr.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Det understreges, at biologiske bekæmpelsesmidler allerede er af stigende betydning i forbindelse med

især økologisk landbrug og integreret plantebeskyttelse (IPM), men der er stor forskel på medlemssta-

ternes tilgange og regulering i forhold til blandt andet import og anvendelse, og der er behov for bedre

og hurtigere markedsadgang. Formandskabet ser derfor behov for en mere harmoniseret tilgang, som

skal fokusere på muligheder, men også have fokus på sikkerhed og hygiejne. Ligeledes er der brug for

en EU-definition af biobeskyttelse, herunder biologiske bekæmpelsesmidler. Den europæiske plantebe-

skyttelsesorganisation (EPPO) har udviklet vigtige retningslinjer i forhold til standarder for sikkerhed

mv.

Udkastet til Rådets afgørelse indeholder en anmodning om, at Kommissionen skal gennemføre en un-

dersøgelse af situationen i EU og mulighederne vedrørende import, produktion, evaluering, anvendelse

og markedsføring. Undersøgelsen skal også indeholde en vurdering af mulighederne for harmonisering

af procedurer og regler, med henblik på fremme af markedsadgang, investeringer og sikker anvendelse.

Såfremt undersøgelsen peger på et behov, skal Kommissionen efterfølgende forelægge et forslag eller

informere Rådet om alternative foranstaltninger, der kan følge op på undersøgelsen. Kommissionens

undersøgelse skal være gennemført den 31. december 2022.

Formandskabets spørgeskemaundersøgelse fra januar 2021 peger blandt andet på, at der i hovedparten

af EU’s medlemsstater findes national lovgivning vedrørende anvendelse, import, produktion og udsæt-

ning af biologiske bekæmpelsesmidler, men at der i mindre grad findes lister over officielt autoriserede

biologiske bekæmpelsesmidler, og at udveksling af oplysninger med nabolande sjældent fremmes af de

kompetente myndigheder. Flertallet af medlemsstaterne anser det for vigtigt at have en harmonisering

på EU-plan af kriterier, der skal anvendes ved import og/eller frigivelse af biologiske bekæmpelsesmid-

ler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU -

niveau, vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Naturbeskyttelseslovens § 31 fastsætter, at dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, ikke

må udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse. Anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler,

der ikke er naturligt vildtlevende i Danmark, vil være omfattet af denne bestemmelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil, såfremt den pågældende undersøgelse dokumenterer, at der er et behov

for harmonisering i EU af bestemmelserne for import samt produktion og udsætning af nyttedyr/ma-

kroorganismer til brug for biologisk bekæmpelse af planteskadegørere, kunne medføre behov for tilpas-

ning af dansk lovgivning, da der i dag kun er regulering af selve udsætningen.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget til rådsbeslutning

har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget. Ligeledes har forslaget på nuværende tidspunkt ikke samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. Såfremt sagen senere måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil for-

slagets økonomiske konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af det nuværende forslag om gennemførelse af en undersøgelse vil ikke i sig selv påvirke

beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Såfremt der på baggrund af undersøgelsen stilles forslag om

øget harmonisering i EU af bestemmelserne for import samt produktion og udsætning af nyttedyr/ma-

kroorganismer til brug for biologisk bekæmpelse af planteskadegørere vil der i den forbindelse blive

foretaget en vurdering af en eventuel berøring af beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Gartneri støtter forslaget om at underøge tilgangen og reguleringen på EU plan.

Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes en undersøgelse af området. Landbrug & Fødevarer mener des-

uden, at biologiske midler ikke på nuværende tidspunkt kan stå alene uden betydelige nedgange i ud-

bytte og kvalitet, da effektiviteten ikke er på højde med de kemiske midler. De biologiske midler skal

således i første omgang ses som en del af en IPM-strategi, hvor de kan supplere de kemiske midler, så

forbruget af disse kan reduceres, og resistensudvikling kan forsinkes.

Dansk Planteværn støtter en undersøgelse af de regler der på nuværende tidspunkt gælder i EU lande

for import og/eller frigivelse af makrobiologiske bekæmpelsesmidler. Dansk Planteværn bakker desu-

den op om behovet for en EU definition af biobeskyttelse, da der ofte ses forvirring omkring hvilken type

produkter ’biologiske bekæmpelsesmidler’ dækker over. Dansk Planteværns medlemmer er aktive i ud-

viklingen af nye løsninger til fremtidens plantebeskyttelse, herunder biologiske bekæmpelsemidler. Dog

mener Dansk Planteværn helt overordnet, at disse teknologier skal ses om en del af en IPM-strategi i

samspil med kemiske bekæmpelsesmidler, da de kun i få situationer kan opnå den nødvendige effekti-

vitet alene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning blandt EU’s medlemsstater til vedtagelse af rådsafgørelsen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der iværksættes en undersøgelse af situation og muligheder vedrørende import,

produktion, evaluering og markedsføring af biologiske bekæmpelsesmidler med henblik på at afklare

behovet for øget harmonisering af regler og fremme anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2021 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. marts

2021.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

–

mod et mere

bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2022

KOM (2021) 271

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse indeholdende en status for den fælles fiskeripolitik

og retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2022. Hensigten med meddelelsen er en

tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskeri-

muligheder. Af meddelelsen fremgår blandt andet en status for fiskebestandene og en tidsplan for

fremlæggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2022. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 271 af 9. juni 2021 fremsendt en meddelelse fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet

–

mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2021.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

præsentation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse vedrørende status for den fælles fiskeripolitik og de

politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 (TAC

/kvoteforordninger).

Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes, de rådgivende råds, interessenters og offentlighedens

holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

I henhold til grundforordningen om den fælles fiskeripolitik (1380/2013) er Kommissionen forpligtet til

at rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i forhold til at opnå maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (MSY) for bestandene og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer er inkluderet i

denne meddelelse. Endvidere er Kommissionen forpligtet til årligt at afrapportere om implementering

af landingsforpligtelsen. Dette element vil også være inkluderet i meddelelsen. Endelig vil meddelelsen

indeholde en kortfattet økonomisk analyse af fiskerierhvervet.

Meddelelsen indeholder en målsætning om, at fiskerimulighederne for 2022 fastsættes i henhold til

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at fiske i overensstemmelse med

princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

MSY og samspillet med flerårige planer

Et vigtigt skridt i forhold til opnåelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger er vedtagelsen af flerårige

planer. Den flerårige plan for Østersøen blev vedtaget i 2016. Der er i 2018 blevet vedtaget en flerårig

plan for demersale bestande i Nordsøen og i 2019 en flerårig plan for de demersale fiskerier i De Vestlige

Farvande og for demersale bestande i Det Vestlige Middelhav. Kommissionen vil foreslå fiskerimulig-

heder i overensstemmelse de flerårige planer, for de omfattede arter. Til de flerårige planer har Det In-

ternationale Havundersøgelsesråd (ICES) udarbejdet et spænd af værdier for en række bestande, der vil

tillade, at man kan nå målsætningen om MSY inden for dette spænd, i stedet for at MSY fastlægges som

én enkelt værdi (punkt-værdi).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Forslag om fiskerimuligheder for 2022

Kommissionen vil foreslå fiskerimuligheder for 2021 på MSY-niveau for de bestande, hvor der foreligger

fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil Kommissionen følge denne i sit forslag til

fiskerimuligheder, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel fordi dens mål ikke svarer til

MSY. I sådanne tilfælde vil Kommissionen foreslå fiskerimuligheder med udgangspunkt i MSY. Kom-

missionen vil foreslå enten MSY-værdien eller bruge MSY-spændet, som indikeret af ICES, når dette er

juridisk muligt under en flerårig plan. Når ICES anbefaler ingen fangster af målarter, vil fokus være på

at genopbygge disse med afhjælpende foranstaltninger under de flerårige planer. I relation til landings-

forpligtelsen vil der skulle ske reduktioner i TAC-niveauer som følge af de-minimis undtagelser eller

undtagelser for høj overlevelse.

Kommissionen anfører, at mens den dårlige status for visse bestande også skyldes andre menneske-

skabte faktorer (som klimaændringer og forurening), som skal adresseres, er der stadig behov for at

begrænse fiskeritrykket på disse bestande. Kommissionen vil sammen med videnskabsfolk fremme ar-

bejdet med en økosystembaseret fiskeriforvaltning.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik er landingsforpligtelsen gradvist blevet indført i 2015-19. Man

har på regionalt niveau arbejdet med den gradvise implementering af landingsforpligtelsen gennem ud-

arbejdelse af discardplaner i de forskellige forvaltningsområder.

Med indførelse af landingsforpligtelsen fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til, at TAC

skal afspejle fangsterne. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af be-

stande under landingsforpligtelsen. Det omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-

undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse.

Med Storbritanniens udtræden af EU og vedtagelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og

Storbritannien fastsættes fiskerimulighederne for langt flere bestande nu i bilaterale og trilaterale afta-

ler. For 2022 skal EU og Storbritannien dermed konsultere om niveauet af fiskerimuligheder for 2022

for de fælles bestande. Dertil skal der konsulteres bilateralt med Norge om de fælles bestande i Skager-

rak og Kattegat, og med Norge og Storbritannien om de bestande i Nordsøen, der er fælles mellem de

tre parter.

MSY og bestandenes tilstand

Meddelelsen indeholder oplysninger om bestandssituationen i de forskellige havområder og fremskridt

i forhold til MSY. Det fremgår, at bestandsanalyserne løbende bliver gennemgået videnskabeligt. Der

kan derfor være situationer, hvor man konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige videnskabelige oplys-

ninger til at foretage fuldstændige analyser af en bestand, der tidligere har været omfattet af en analytisk

rådgivning. På den anden side kan der ligeledes være nye bestande, hvor der kan gives en analytisk råd-

givning.

Implementeringen af landingsforpligtelsen

Meddelelsen indeholder oplysninger om status for implementeringen af landingsforpligtelsen. Kommis-

sionen anfører, at kontrol og håndhævelse fortsat er en udfordring. De første resultater af de undersø-

gelser, som Kommissionen har igangsat i 2020, viser således, at medlemslandene ikke har vedtaget de

nødvendige foranstaltninger til at kontrollere og håndhæve landingsforpligtelsen. Det er resultater, der

også underbygges af oplysninger fra Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA). Kommissionen an-

fører, at der er behov for en yderligere indsats fra både erhverv og medlemsstater for at forbedre data og

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

vurdere virkningerne af landingsforpligtelsen såvel som at iværksætte de nødvendige kontrol- og hånd-

hævelsesredskaber. I den forbindelse fremhæver Kommissionen mulighederne for i højere grad at an-

vende elektronisk moniteringsudstyr, herunder sensorer og kameraer.

Økonomisk analyse

I præsentationen af EU’s fiskeriflåde anfører Kommissionen, at COVID-19

krisen og den deraf følgende

nedgang i efterspørgslen og afbrydelse af forsyningskæder har afbrudt fremgangen i flådens økonomiske

præstation de senere år. Der blev som følge af COVID-19 vedtaget særlige foranstaltninger inden for

rammerne af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Kommissionen gentager, at der er betydelige for-

skelle mellem regionerne, hvor nogle områder som Østersøen og Middelhavet har lavere indtjening.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2022

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2022 forventes fremlagt i slutningen af august 2021 med

henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober 2021. Forslag om fiskerimuligheder for Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat forventes fremlagt i oktober 2021 med henblik på vedtagelse i december 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen har

endvidere ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i sam-

menhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fastsættelsen af de årlige fiskeri-

muligheder. Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vurdere

konsekvenserne heraf.

Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den biologiske rådgivning har på kort sigt erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Der forventes både at være stigende og faldende TAC’er af relevans for

dansk

fiskeri i de kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2022. Konsekvenserne for

bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne

samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selv-

sagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende høringssvar:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, DFPO er bekymret for, at den biologiske rådgivning

ikke afspejler bestandenes reelle udvikling for en række vigtige arter for Danmark. Hvis man vælger at

fratrække discard-mængderne, så vil det være svært for fiskerne at overholde reglerne. Det er vigtigt, at

kvoterne afspejler den reelle bestandsudvikling. DFPO gør ligeledes opmærksom på, at den måde, Kom-

missionen foretager reduktioner på, ikke giver mening i forhold til den måde rådgivningen håndterer

discard på. Kommissionens reduktioner står ikke mål med den tilladte discard-mængde i forhold til den

øvrige rådgivning. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at man fra dansk side tager denne problematik

alvorligt.

DFPO, støttet af DPPO, ønsker at der hurtigst muligt kommer en køreplan for de fremtidige forhandlin-

ger med Storbritannien og Norge. Det er vigtigt for fiskerne, at fiskeriet kan starte den 1. januar 2022.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Danmarks Pelagiske Producent Organisation, DPPO bemærker, at selvom der i Kommissionens medde-

lelse er stort fokus på langsigtede forvaltningsplaner, så er man langt bagud i forhold til langsigtede

planer for industriarterne. DPPO mangler desuden en status på den videre proces, særligt hvad angår

situationen med Storbritannien, herunder proceduren for Specialudvalget om Fiskeri. DPPO bemærker

i den forbindelse, at det vil være fint hvis også erhvervet bliver inddraget.

Danmarks Naturfredningsforening mener overordnet, at Kommissionen præsenterer et meget positivt

billede af udnyttelsen af vores fiskebestande i forhold til, hvordan situationen ser ud i virkeligheden.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at en vigtig andel af europæiske fiskepopulationer stadig er

overfiskede. Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for, at EU for langsomt opnår sin juridiske

forpligtelse at udnytte alle fiskebestande på bæredygtige niveauer og genopbygge sunde fiskebestande.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at der skal gøres en større indsats på EU-niveau for at sikre

at alle udnyttede bestande bliver forvaltet på bæredygtige niveauer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-

telse af fiskerimulighederne. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om

MSY, som fastlagt i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik (1380/2013). Endvidere forudses

medlemsstaterne at fremhæve behovet for en sag-til-sag vurdering for bestande uden en fuld analytisk

bestandsvurdering i den videnskabelige rådgivning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskerimuligheder,

og støtter det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for bestandene i overensstem-

melse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås aftaler om fiskerimuligheder for fælles bestande rettidigt med

tredjelande, herunder Storbritannien og Norge.

Regeringen arbejder for, at der, hvor det er relevant, sker en harmonisering af regler for fiskeriforvalt-

ningen med tredjelande som Storbritannien og Norge, med henblik på at lette fiskeriet mellem farvande.

Regeringen understreger i øvrigt nødvendigheden af, at der findes praktisk anvendelige løsninger på

udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hensigtsmæssige løsninger i

forhold til overvågning og kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordnin-

ger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

KOM (2018) 368

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2020. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om en ændring af EU’s fiskerikontrolsystem for at tilpasse dette

til reformen af den fælles fiskeripolitik, afhjælpe visse svagheder konstateret under evalueringen af

Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og

også på andre politikområder. Det er blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller

mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere

unødvendige administrative byrder. Det er endvidere Kommissionens hensigt at forbedre tilgænge-

ligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata,

og tillade udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om

overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem medlemsstaterne. For-

slaget ændrer ud over Fiskerikontrolforordningen fire andre forordninger, som indeholder visse kon-

trolregler. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU

generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af natur-

ressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrol

instrumenter, såsom kamera. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-

29. juni 2021 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr.

768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 2016/1139, for så vidt angår fiskerikontrol. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogversion den 18.

juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

generel indstilling.

Formål og indhold

EU’s fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles fiskeripolitik består af fire forordninger:

1) Fiskerikontrolforordningen 1224/2009, 2) forordning 2019/473 om EU-fiskerikontrolagenturet

(”EFCA-forordningen),

3) Forordning 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

(”IUU-

forordningen”) og 4) Forordning

2017/2403 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder.

Forslaget har til hensigt at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær forordningen om en bæredygtig

forvaltning af de eksterne fiskeriflåder, som er revideret for nyligt. På nær denne sidstnævnte forordning

blev

EU’s fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen

peger

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

på, at evalueringen af fiskerikontrolforordningen, en REFIT-evaluering (Kommissionens program for

målrettet og effektiv regulering), en særlig rapport fra Den Europæiske Revisionsret og en resolution fra

Europa-Parlamentet har vist, at fiskerikontrolsystemet har svagheder og samlet set ikke er fuldstændig

tilstrækkeligt.

De specifikke formål med forslaget er ifølge Kommissionen:



at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker,



forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder,



forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiske-

riet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og



fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af ope-

ratører indenfor og mellem medlemsstaterne.

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete

områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea-

tivt fiskeri.

Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag:

Ændringer til Fiskerikontrolforordningen

Håndhævelse

Området, hvor EU-kontrollører kan gennemføre inspektioner udvides således, at det som noget nyt også

kan ske på medlemsstaternes territorier udover som hidtil i EU-farvand og på EU-fiskerfartøjer uden

for EU-farvand.

Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kvalificeres som

alvorlige alene i kraft af deres type. Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over

kriterier til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som alvorlige.

Der introduceres obligatoriske administrative sanktioner og mindsteniveauer for bøder for alvorlige

overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Minimumsbeløbet skal være mindst tre gange

–

og i gentagel-

sestilfælde mindst fem gange

–

værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse.

Visse regler i pointsystemet (hvor der tildeles point ved alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripoli-

tik) bliver præciseret, herunder at point skal tildeles både indehaver af fiskerilicens og fartøjsfører, hvis

de er forskellige, at kystmedlemsstaten kan tildele point i tilfælde af alvorlige overtrædelser, mens flag-

staten skal håndhæve disse, og at point anvendes oveni hovedsanktioner for alvorlige overtrædelser.

Tilgængelighed, kvalitet og deling af data

Sporing af fartøjer

Alle fartøjer skal have et sporingssystem

–

det gælder også fartøjer under 12 meter, som i dag er undta-

get.

Der bliver introduceret en fleksibilitet i forhold til sporing af fartøjer, således at systemerne ikke nød-

vendigvis skal være satellitbaserede for fartøjer under 12 meter, som tilfældet er for omfattede fartøjer i

dag.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Logbog

Den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen fjernes. Dertil kom-

mer ændringer af den tilladte tolerance for de i logbogen registrerede skøn over mængden af fisk i kg,

der er om bord, i forhold til usorterede landinger. Den almindelige regel om en tolerancemargin på 10

pct. for hver art gælder således ikke for fangster af arter, der landes usorterede og udgør under 1 pct. af

alle landede arter, og deres samlede vægt er under 100 kg. For fangster under 50 kg øges tolerancen til

20 pct.

Fartøjer under 12 meter

Alle fiskerfartøjer under 12 meter skal som noget nyt rapportere deres fangster elektronisk.

Forudanmeldelse

Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter, og den vil ikke længere være

begrænset til bestande under flerårige planer. Dertil kommer et generelt krav om forudanmeldelse ved

landing i tredjelande og krav om tilladelse fra flagstat til at anløbe en havn i et tredjeland.

Kontrol af rekreative fiskerier

Der bliver krav om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative fiske-

rier (registrering eller tilladelser) og indsamle oplysninger om fangster. For så vidt angår bestande, der

er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, der omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne

sørge for, at rekreative fiskere registrerer og indsender fangstopgørelser elektroniske til myndighederne

dagligt eller efter hver fangstrejse. Desuden skal de indføre en registrerings- eller licensordning for far-

tøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri som supplement til det ovenfor anførte system for alle rekreative

fiskere. Forbuddet mod at sælge fangster fastholdes. Videre vil der kunne blive fastsat særlige bestem-

melser om kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier, sporing af fartøjer

mv.

Sporbarhed

Reglerne om sporbarhed præciseres, herunder at oplysningerne skal registreres og videregives elektro-

nisk.

Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet, så disse produkter også omfattes

af sporbarhed. Endvidere bliver undtagelse for produkter solgt til forbrugere tilpasset andre bestemmel-

ser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. forbruger pr. dag i stedet for 50 euro (ca. 373 kr.)).

Vejning, transport og salgsprocedurer og data

Som udgangspunkt skal alle produkter vejes pr. art ved landing, og det skal ske af operatører, der er

registreret hos medlemsstaterne til at udføre vejningen. Undtagelse for vejning til søs afskaffes, og und-

tagelse for vejning efter transport ændres til en undtagelse for vejning af usorterede fiskeriprodukter

ved landingen under skærpede vilkår, herunder at vejning sker på vejesystemer opereret eller kontrol-

leret af de kompetente myndigheder. For usorterede landinger til industriformål skal der ske udtagning

af stikprøver ved landingen efter en risikobaseret stikprøveplan godkendt af Kommissionen, og for lan-

dinger af konsumfisk skal der foretages en anden vejning pr. art foretaget af en registreret vejer efter

transporten. Der stilles krav om, at salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter regi-

streres digitalt og fremsendes elektronisk. Undtagelser for mængder, der sælges/gives til ikke-registre-

rede køberes private forbrug ændres og harmoniseres med bestemmelser for kontrol i forsyningskæden.

Datatilgængelighed og udveksling

Digitaliseringen af datasystemet fuldendes, og tilgængelighed, pålidelighed og udveksling af data for-

øges generelt. Det foreslås bl.a., at medlemsstaterne som noget nyt skal give Kommissionen fjernadgang

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

på ethvert tidspunkt og uden varsel til de nationale overtrædelsesregistre ud over adgang til fiskeridata,

kontroldata og andre elektroniske fiskeridatabaser.

Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik

Landingsforpligtelsen

Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), med

henblik på kontrol af landingsforpligtelsen, som berører individuelle fartøjer og flådesegmenter i hen-

hold til risikovurdering gennemført af medlemsstaterne regionalt.

Fiskerikapacitet

Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal udrustes med en anordning,

som overvåger og registrerer motorkraft. Der introduceres krav om fysisk verifikation af fiskerfartøjers

tonnage.

Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter

De nationale kontrolprogrammer udvides til at dække kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik, her-

under af rekreative fiskerier. Der stilles krav om årlige rapporter om nationale inspektioner og kontrol-

ler.

Synergier med andre politikker

Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk logbog for alle kategorier af

fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber

for rekreative fiskerier. Bestemmelser om fiskeribegrænsede områder udvides til at dække EU-farvand

og farvande uden for EU-farvand (i tredjelandes farvand og i internationalt farvand).

Ændringer til forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet

(”EFCA-forordningen)

EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles fiskeripolitik efter reformen i 2013,

og det geografiske anvendelsesområde for agenturets inspektionsbeføjelse bliver ikke længere begræn-

set til internationalt farvand. Embedsmænd i agenturet kan udpeges til EU-kontrollører og dermed ud-

føre de inspektioner, som EU-kontrollører har adgang til efter gældende regler.

Ændringer

til Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)

Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om IUU-fangstcertifikater og

krav om brug af det digitale EU-system for ordningen om IUU-fangstcertifikater.

Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i Fiskerikontrolforordningen.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at anvendelsesdatoen for bestemmelserne fastsættes til 24 måneder efter ikrafttrædelses-

datoen. Det vil sige, at der er 24 måneder til at sikre de nødvendige tilpasninger i administrationen og i

erhvervet.

Formandskabets kompromisforslag

Det kroatiske formandskab fremlagde ved udløbet af sit formandskabet en fremskridtrapport om dele

af forslaget i juni 2020. Det tyske formandskab arbejdede videre med yderligere elementer i forslaget og

fremlagde en fremskridtsrapport i november 2020 inden udløbet af sit formandskab. Det portugisiske

formandskab har arbejdet videre sagen med udgangspunkt i de tidligere formandskabers arbejde og de

resterende dele af forslaget, som blandt andet vedrørte pointsystem, alvorlige overtrædelser, sanktioner

og overvågning af motorkraft.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Det portugisiske formandskab har fremlagt et kompromisforslag til en samlet generel indstilling, som

blandt andet indeholder følgende ændringer af Kommissionens oprindelige forslag:



Der foreslås undtagelse for fartøjer under 9 meters længde i forhold til krav om at have sporingssy-

stem ombord, såfremt pågældende fartøjer alene anvender passive fangstredskaber, alene opererer

i farvand op til seks sømil fra basislinjen under flagmedlemsstatens suverænitet og jurisdiktion,

alene har fangstrejser under 24 timer og ikke er omfattet af gældende begrænsninger i et område

med fiskerirestriktioner, hvor de fisker. Fartøjer, der benytter undtagelsen, skal melde afsejling fra

havn før afgang og anføre i logbogen, hvor redskabet sættes, og hvornår det tages op af vandet.



Anvendelse af elektroniske fjernovervågningssystemer indføres obligatorisk for fartøjer på 24 meter

og derover baseret på en vurdering af risikoen for at overtræde landingsforpligtelsen. Det anføres,

at de elektroniske fjernovervågningssystemer kan bestå af positions-systemer, sensorer og CCTV

(kamera). Kommissionen fastsætter i en gennemførelsesretsakt via undersøgelsesproceduren,

hvilke flådesegmenter kravet skal gælde for baseret på en risikovurdering udført i fællesskab af re-

levante medlemslandene i samarbejde med EFCA på grundlag af en regional tilgang. Der åbnes sam-

tidig mulighed for medlemsstaterne til at vælge at introducere disse systemer også på fartøjer under

24 meter baseret på deres egen eller Kommissionens risikovurdering. Endvidere skal Kommissio-

nen gennem gennemførelsesretsakter fastsætte regler om tekniske specifikationer for disse systemer

og nærmere regler for installation, vedligehold, funktion og anvendelse af disse systemer. I den for-

bindelse skal Kommissionen også fastsætte regler om opbevaring, udveksling af og adgang til data

fra systemet.



Visse følsomme arter

skal registreres i logbogen.



Der foreslås en undtagelse fra tolerancebegrænsningen for skøn i logbogen over fangster, uanset om

de opbevares sorteret eller usorteret om bord, for mængder under 50 kg af hver art.



Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret

om bord (”bulk”), hvorefter tolerance-

marginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af små pelagi-

ske arter og arter til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller

1 pct. (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. Herudover

skal den tilladte tolerancegrænse være 10 pct. af den samlede mængde af alle arter, som er registre-

ret i logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan.

De nye regler om logbogstolerance vil gælde 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.



For fiskeri, som er målrettet bestande, som har en ”morfologisk” lighed (lighed i struktur, kropsbyg-

ning), og som fanges i et blandet fiskeri foreslås tolerancemarginen til 10 pct. af den samlede

mængde af disse arter, der er registreret i logbogen. Den morfologiske lighed skal være attesteret af

et EU- eller internationalt videnskabeligt organ. Undtagelsen gælder kun for medlemsstater, som

har en godkendt stikprøveplan.



Kravet om fremsendelse af omladningserklæring gøres gældende for alle fartøjer.



Der introduceres regler for erhvervsmæssigt fiskeri uden fartøj (for eksempel fiskeri fra kysten eller

is-fiskeri), herunder at medlemsstaterne skal etablere et licenssystem eller lignende for fysisk og

juridiske personer involveret i et sådant fiskeri og sikre, at der indberettes fangstmængder herfra.



Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer for fartøjer under 12 meter,

justerede regler for logbøger, herunder elektroniske logbøger for fartøjer under 12 meter, forudan-

meldelse ved landing i havn i tredjeland, og elektronisk fremsendelse af omladnings- og landings-

erklæringer for fartøjer under 12 meter, indførelse af oplysninger i logbog om mistede redskaber

samt regler for fiskeri uden fartøj fastsættes til 48 måneder efter forordningens ikrafttrædelsesdato.



For fartøjer under 12 meters længde kan medlemsstaterne anvende et system for logbøger udviklet

på nationalt eller EU-niveau. Såfremt et eller flere medlemslande ønsker det inden for fire måneder

Arter opført i bilag II og IV i direktiv 92/43/EØF, arter omfattet af direktiv 2009/147/EF og arter, hvis beskyt-

telse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021



efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen udvikle et sådant system. Såfremt et eller flere

medlemslande ønsker det, skal dette system udviklet af Kommissionen også for fartøjer under 12

meter omfatte et VMS-system samt system for rapportering af krav i forbindelse med forudanmel-

delse ved landing i tredjelands havne, omladningserklæring og landingserklæring.

Medlemsstaterne skal

–

baseret på en risikovurdering

–

fastsætte, hvilke fartøjer med motorkraft

over 221 kW, og som fisker med trukne redskaber, der udgør en alvorlig risiko for ikke at overholde

reglerne i den fælles fiskeripolitik om motorkraft. Disse skal udstyres med apparater eller software,

som måler og registrerer motorkraften.

Medlemsstater kan beslutte, at fartøjer med motorkraft på højst 221 kW, og som fisker med trukne

redskaber, og som fører deres eget flag, skal udstyres med apparater eller software, som måler og

registrerer motorkraften.

Der introduceres en tolerancetærskel på 20 pct. på afvigelser på den autoriserede motorkraft inden

for hvilken, at der ikke kræves, at fiskeriet indstilles, men alene at det bringes i orden inden for en

nærmerede fastsat deadline.

Med henblik på verifikation af motorkraften på et fartøj skal medlemsstater anvende en specifik

angivet ISO-standard eller tilsvarende europæiske eller nationalt anerkendte metoder.

De specielle regler for dannelse af partier, herunder om undtagelse for blanding af flere arter i et

parti og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiske-

ripolitik, begrænses til uforarbejdede produkter iht. kapitel 3 i den fælles nomenklatur. Undtagelse

for blanding af flere arter i et parti og regler for sammenlægning og opdeling af ovennævnte partier

efter første salg præciseres.

Kravet om sporbarhed på fiskeriområdet begrænses til uforarbejdede produkter.

Det generelle krav om elektronisk sporbarhed opblødes således, at informationerne skal registreres

enten på papir eller elektronisk. Medlemsstaterne har dog et ansvar for sammen at sikre, at oplys-

ninger kan udveksles nemt på tværs af medlemsstaterne. Samtidig kan medlemsstater imidlertid

fastsætte mere restriktive regler nationalt. Der introduceres krav om, at Kommissionen senest 48

måneder efter forordningens ikrafttrædelse til Rådet og Europa-Parlamentet skal fremlægge en eva-

lueringsrapport om hensigtsmæssigheden i at introducere et harmoniseret elektronisk sporbarheds-

system, eventuelt ledsaget af et forslag til regulering herom.

Der sker en udvidelse af anvendelsesområdet for sporbarhed, hvor alle partier

–

også dem, som er

defineret af operatørerne, omfattes, således at kun prydfisk, prydskal- og prydbløddyr undtages. Der

fastsættes en undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere på 15 kg pr.

forbruger pr. dag.

Undtagelser fra krav om vejning ved landingen genintroduceres for sorterede eller usorterede fiske-

riprodukter ved landingen og for fiskeriprodukter, der er sorterede om bord, forudsat, at de vejes

ved landingen efter en stikprøveplan godkendt af Kommissionen. Videre genintroduceres undta-

gelse for vejning ved landing efter transport for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter inden

for en medlemsstat forudsat, at det sker i overensstemmelse med en kontrolplan godkendt af Kom-

missionen. Endelig introduceres der en undtagelse for vejning ved landing efter transport mellem

landingsstat og flagstat, når der foreligger et fælles kontrolprogram mellem de berørte medlemssta-

ter. Undtagelsen er en begrænsning af en nuværende mulighed, der omfatter al transport mellem to

medlemsstater inden for rammerne af et kontrolprogram. Kommissionen får beføjelse til at vedtage

gennemførelsesregler.

Det generelle krav i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal have et system til at kon-

trollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) fjernes. Bestemmelserne om

indsamling af data fra rekreativt fiskeri opblødes og det anføres, at man kan anvende de data, som

indsamles i medfør af dataindsamlingsforordningen (2017/1004).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021



For bestande, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri som f.eks.

kvoter eller daglig begrænsning i fangster (”bag limits”), skal fangster registreres og sendes elektro-

nisk til de kompetente myndigheder. Desuden skal der introduceres et registrerings- eller tilladel-

sessystem for fysiske og juridiske personer, som er involveret i rekreativt fiskeri efter sådanne be-

stande. Kravet i Kommissionens forslag om at indføre en registrerings- eller licensordning for far-

tøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri efter bestande, der er underlagt særlige bevarelsesforanstalt-

ninger, fjernes.

EU-inspektørers adgang til at udføre inspektioner på en medlemsstats (land-)territorium fjernes,

således at det kun kan ske i EU-farvand.

Der introduceres en ny bestemmelse, som giver mulighed for, at der inden for rammerne af regionalt

samarbejde kan fremlægges fælles henstillinger af berørte medlemsstater, der supplerer reglerne i

kontrolforordningen. De fælles henstillinger kan vedrøre: a) regionale foranstaltninger med henblik

på kontrol af regionale tekniske bevarelsesforanstaltninger, b) regionale foranstaltninger med hen-

blik på kontrol af foranstaltninger vedtaget i medfør af flerårige planer og c) regionale kontrolfor-

anstaltninger for bestande, som ikke er i sikker biologisk tilstand. De fælles henstillinger forudses

vedtaget af Kommissionen som delegerede retsakter.

Bestemmelser om minimumsbøder fjernes.

Det anføres, at medlemsstaterne

–

som alternativ til anvendelse af administrative sanktioner, der

er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning

–

kan anvende

strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og med bestemmelser i

forordningen fastsætte regler om foranstaltninger og sanktioner mod fysiske og juridiske personer,

som gøres ansvarlige for brud på regler af den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal sikre, at

disse foranstaltninger og sanktioner kan anvendes.

Det opretholdes, at visse overtrædelser pr. definition er alvorlige, idet listen over disse dog er redu-

ceret i mindre omfang. En række øvrige overtrædelser ses som alvorlige, når ét enkelt ud af nogle

nærmere definerede kriterier er opfyldt.

Det er flagstaten i stedet for kyststaten, der vurderer overtrædelsen i forbindelse med eventuel po-

inttildeling.

Opbevaringen af persondata i relation til fiskeriet begrænses til 5 år, medmindre det sker som op-

følgning på en klage, en overtrædelse, en inspektion, en verifikation, en audit eller en igangværende

retlig eller administrativ procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet, dog højst 10 år.

Som en undtagelse herfra kan data for videnskabelig forskning eller rådgivning opbevares i indtil 25

år. Hvis data anonymiseres eller pseudomiseres, kan data opbevares længere. For kameradata be-

grænses det til om bord på fartøj, indtil myndigheder har haft adgang til disse, dog højst 1 år. Myn-

digheder må højst opbevare disse data 1 år, medmindre det sker som opfølgning på en klage, en

overtrædelse, en inspektion, en verifikation, en audit eller en igangværende retlige eller administra-

tive procedure, hvor data kan opbevares, indtil sag er afsluttet, dog højst 10 år.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

generel indstilling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgi-

ver. Europa-Parlamentet vedtog den 10. marts 2021 på plenarforsamlingen en række ændringsforslag

til Kommissionens forslag, som ændrer eller justerer Kommissionens forslag. Af væsentlige ændringer

kan følgende fremhæves:

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Europa-Parlamentet ønsker, at fiskerfartøjer på 12 meter eller derover, der er identificeret til at have

en høj risiko for manglende overholdelse af landingsforpligtelsen, skal være udstyret med kamera-

overvågningssystemer (CCTV). Samtidig skal fartøjer, der har begået to eller flere alvorlige overtræ-

delse af reglerne, obligatorisk udstyres med CCTV. Endvidere skal operatører frivilligt kunne an-

vende CCTV, og dette skal understøttes af incitamenter såsom ekstra kvoter eller sletning af point.

Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret om bord (”bulk”), hvorefter tolerance-

marginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 pct. af den samlede fangst for hver art af pelagiske

arter og til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller 1 pct.

(den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. I begge tilfælde

skal den tilladte tolerancegrænse være 10 pct. af den samlede mængde arter, som er registreret i

logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan. Sam-

tidig foreslås der en lignende undtagelse for notfiskeri efter tropiske tun, hvor tolerancemarginen

foreslås til 10 pct. af den samlede mængde af alle landede arter i kombination.

Europa-Parlamentet ønsker undtagelse fra det generelle krav om vejning ved landing for fisk, som

er vejet ombord på fartøjet, ved landingen eller efter transport inden for det pågældende land, hvor

landingen fandt sted, såfremt dette sker i overensstemmelse med en stikprøveplan godkendt af

Kommissionen.

Europa-Parlamentet indskrænker Kommissionens krav om kontinuerlig overvågning af maskinef-

fekt til alene at omfatte fartøjer med motorer på over 221 kilowatt, der fisker i områder med be-

grænsning af fiskeriindsats eller maskineffekt. Dog skal fartøjer, der begår overtrædelser knyttet til

manipulation af en motor med henblik på at øge maskineffekten ud over det, som motoren er certi-

ficeret til, permanent udstyres med udstyr til kontinuerlig overvågning af maskineffekt.

Europa-Parlamentet vil som noget nyt oprette et EU-register over overtrædelser, der samler oplys-

ninger fra de nationale registre om alle bekræftede overtrædelser af den fælles fiskeripolitik.

Der gives mulighed for, at fartøjer under 12 meter kan føre den af Kommissionen krævede elektro-

niske logbog i et forenklet format.

I forhold til regler for dannelse af partier, herunder om forbud mod blanding af flere arter i et parti

og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiskeripolitik,

begrænses dette til uforarbejdede produkter i henhold til kapitel 3 i den fælles nomenklatur.

Europa-Parlamentet ønsker indført et passende sanktionssystem for manglende overholdelse af

reglerne i den fælles fiskeripolitik for deltagere i rekreativt fiskeri.

Europa-Parlamentet pointerer, at der samtidig med at målene for den fælles fiskeripolitik nås, bør

tages fuldt hensyn til dyrevelfærd og, hvor det er relevant, fødevare- og fodersikkerhed og dyresund-

hed.

Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer, elektroniske logbøger, elek-

tronisk fremsendelse af omladnings- og landingserklæringer, krav om CCTV samt etablering af re-

gistreringssystem for rekreativt fiskeri fastsættes til 48 måneder efter forordningens ikrafttrædel-

sesdato.

Fangster, som tages inden for rammerne af videnskabelig forskning, må doneres til sociale projek-

ter, inklusiv fødevarer til hjemløse.

Fisk under bevarelsesmæssig referencestørrelse må anvendes til velgørende formål og/eller sociale

formål.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved Lov nr. 558 og 559 af 7.

maj 2019.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven bl.a. om rekreativt fiskeri

(lystfisker- og fritidsfiskertegn).

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det fremgår i begrundelsen for forslaget og af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har fået ud-

arbejdet, at der samlet set er skønnet netto omkostningsbesparelser på 157 mio. euro (ca. 1,170 mia. kr.)

over fem år sammenlignet med fuldstændig håndhævelse af de nuværende regler. Det anføres, at der

kan sættes beløb på nogle af besparelserne, mens andre identificerede besparelser ikke kan kvantifice-

res. Fra regeringens side forholder man sig skeptisk over for denne vurdering.

Kommissionens foreslåede ændringer til EU-kontrolsystemet vil medføre væsentlige statsfinansielle

konsekvenser. Kommissionens forslag forventes at medføre statslige merudgifter samlet for 181,3 mio.

kr. i perioden 2022-2025. Der forventes årlige merudgifter for staten fra 2026 og frem på ca. 45-55 mio.

kr. Omkostningerne vil være til en generel udbygning af blandt andet Fiskeristyrelsens datafangst for

blandt andet fartøjer under 12 meter og indførelse af elektronisk fjernovervågning af fartøjer, herunder

via CCTV (kamera), elektronisk overvågning af motorkraft, øget kontrol med rekreativt fiskeri, etable-

ring af digital sporbarhed for fiskevarer samt generelt øget kontrol og sagsbehandling bl.a. i lyset af de

nye krav til fartøjer under 12 m.

Forslaget forventes endvidere at medføre omstillingsomkostninger for ca. 110 mio. kr. (fordelt på ca. 20

mio. kr. til administrative konsekvenser og ca. 90 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser) og lø-

bende omkostninger for ca. 65 mio. kr. for erhvervet (fordelt på ca. 30 mio. kr. til administrative konse-

kvenser og ca. 35 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser). Omkostningerne pålægges fiskerierhver-

vet samt for sporbarhed visse grossist- og detailvirksomheder og indbefatter indkøb og installering af

bl.a. kameraudstyr på fartøjer, andet elektronisk udstyr til brug på fartøjer under 12 meter, indkøb og

installering af udstyr til kontrol af motoreffekt, indkøb af IT-udstyr i forbindelse med digital sporbarhed

for fiskevarer, krav om vejning ved landing samt generelt øgede rapporteringskrav.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet

forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne,

blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter, så-

som kamera.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri), § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man er bekymret og tvivlende

over for, om der reelt vil ske en forenkling af reglerne, og forudser, at der snarere ville blive tale om

ekstra byrder for erhvervet. Fiskeriet vil ved nærlæsning af Kommissionens forslag unægtelig opleve

revisionen som værende bebyrdende og skærpende i forhold til i dag, og ikke som den forenkling, Kom-

missionen lægger op til. Foreningen nævner som eksempel, at man er bekymret for et bortfald af den

hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, fjernelse af undtagelse

for elektroniske rapporteringsforpligtelser for mindre fartøjer og nye restriktive regler for vejning og

transport, hvilket alle ville indebære ekstra byrder. Foreningen er positiv over for, at man fokuserer mere

på rekreativt fiskeri end hidtil. Danmarks Fiskeriforening PO bakker således op om en langt bedre regi-

strering af de rekreative fangster og i den forbindelse opfordrer foreningen til, at det også skal omfatte

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

laks og havørred. Det bemærkes, at der gang på gang mangler disse opgørelser, når disse fiskerier dis-

kuteres. Endelig understreges vigtigheden af at være opmærksom på særlige danske problematikker,

som skal håndteres, og at man burde fokusere på en regional tilgang til kontrolpolitikken.

DFPO oplyser, at de i arbejdet med Kommissionens forslag til en revision af kontrolforordning vil ar-

bejde på at sikre:



at så mange regler som muligt samles i kontrolforordningen, så det bliver overskueligt for både

myndigheder og erhverv at orientere sig i reglerne,



at det er op til medlemsstaterne at håndhæve og udføre kontrollen i samarbejde med erhvervet,



yderligere regionalisering i arbejdet med kontrol og håndhævelse og inddragelse af erhvervet i an-

vendelse af foranstaltningerne,



forenkling af de eksisterende regler, og ikke det modsatte, så man ikke pålægger fiskerierhvervet

unødige regler og byrder, som er svære både at håndhæve og efterleve, og



at sikre en omkostningseffektiv kontrolforvaltning på fiskeriområdet, som ikke pålægger fiskerne

unødige byrder.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede de overordnede bemærkninger fra DFPO,

herunder generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske problematikker og henviste

særligt til bulk-problematikken, som vedrørte skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede

fangster i bulk. Det er her anbefalingen, at man kopierer de velfungerende bestemmelser, der nu er gæl-

dende i Østersøen, til den generelle kontrolforordning. Den øvelse betragter DPPO som lakmustesten i

forhold til den igangværende politiske proces. DPPO henviser også til de fælles anbefalinger, som den

pelagiske sektor og relevante NGO’er organiseret i Pelagisk AC i konsensus har fremsendt tidligere på

året.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har afgi-

vet følgende fælles bemærkninger til formandskabets foreliggende kompromisforslag:

Foreningerne finder, at introduktionen af en særlig definition for ”fishing vessel”, som kun gælder i kon-

trolsammenhæng er meget problematisk, idet man påpeger, at kontrolforordningen og andre centrale

forordninger skal kunne læses i sammenhæng, uden at brugerne skal sikre sig, at der ikke også gælder

andre definitioner i andre sammenhænge. Foreningen bemærker, at en af grundpillerne i revisionen af

kontrolforordningen har været at forenkle reglerne, og at man derfor bør undlade fx at introducere nye

definitioner, som allerede er anført i andre forordninger. Foreningerne finder det positivt, at man i ud-

gangspunktet vil lempe reglerne for små fartøjer, Foreningerne havde foretrukket, at der gives mulighed

for helt at undtage de mindste fartøjer. Foreningerne finder det dog positivt, at man fra formandskabets

side foreslår en overgangsperiode for de mindste fartøjer under 10 meter på 48 måneder fra forordnin-

gen ikrafttræden. Foreningerne bemærker, at i forhold til elektroniske logbøger og landingserklæringer,

er det vigtigt at sikre sig, at de foreslåede løsninger fungerer i praksis

–

det skal være muligt at generere

og fremsende alle påkrævede oplysninger om fangster m.m. elektronisk og automatisk, så man undgår,

at fiskerne skal indtaste de samme oplysninger i flere forskellige systemer

–

som tilfældet er i dag, hvor

systemerne, ifølge foreningerne ikke fungerer optimalt.

Danmarks Fiskeriforening PO kan ikke tilslutte sig en skærpelse af bestemmelserne vedrørende

CCTV/REM (elektronisk fjern overvågning). At foreslå foranstaltninger til kontrol af landingspligten,

førend de problemer, som er tilknyttet selve landingspligten er løst, virker forhastet. Det medvirker til

at skærpe det indtryk, at man fra Kommissionens side, hurtigst muligt vil påbegynde håndhævelsen af

landingspligten uden at tage hensyn til, at man fortsat ikke har løst, hvordan landingspligten kan imple-

menteres uden at gøre stor skade på erhvervet. Man henviser til, at formandskabet foreslår, at der ind-

føres kameraovervågning af visse fartøjer over 24 meter på baggrund af en fælles risikovurdering, som

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Kommissionen skal udarbejde, og man derudover vil give medlemsstaterne mulighed for at indføre na-

tionale regler for brug af kameraovervågning for fartøjer under 24 meter med baggrund i egne risiko-

vurderinger. Denne sondring mellem fælles regler og nationale regler er ifølge høringssvaret meget be-

kymrende. Uanset, hvad man må mene om brug af kameraovervågning, vil en sådan mulighed bryde

med princippet om level playing field og føre til uensartet implementering på et helt centralt kontrol-

område. Et medlemsland, som anvender egne risikovurderinger til at indføre nationale regler for kame-

raovervågning vil, ifølge høringssvaret, sende et klart signal om manglende tillid til et fiskeri gennem

hele EU-Systemet. I den sammenhæng vil man, ifølge høringssvaret, være langt fra den situation, hvor

indførelse af kameraovervågning kunne indebære en modsvarende forenkling af andre kontrolbestem-

melser og tekniske regler for fiskeriet.

Foreningerne bemærker, at behovet for en regionaliseret tilgang til den fælles fiskeripolitik generelt har

været efterspurgt af erhvervet gennem flere år. Det forhold, at kontrolforanstaltninger i et havområde

ikke nødvendigvis skal implementeres i andre havområder, er, ifølge foreningerne, et princip, som ikke

bryder med princippet om

”level playing field”

for fiskerier på de samme bestande.

Foreningerne påpeger, at det er vigtigt for erhvervet, at fra man myndighedernes side, bruger de nød-

vendige kræfter på at sikre en løsning for så vidt angår problemstillingen vedr. usorterede landinger

(bulk), som man fra dansk side har arbejdet på at finde en løsning på i flere år. De danske myndigheder

har sammen med erhvervet gjort et stort stykke arbejde for at gøre opmærksom på problemet i Kom-

missionen, i rådet og i Europa-Parlamentet. Et arbejde, som man vurderer ser ud til at bære frugt. For-

eningernes holdning er, at den kompromistekst, som formandskabet har fremsat løser problemet med

opgørelse af bifangster i usorterede landinger.

Foreningerne bemærker dog, at helt generelt er tiden inde til at se det i et bredere perspektiv, og gennem

kontrolforordningen at løse de problemer, som i praksis gør det umuligt for fiskerne at efterleve reg-

lerne. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at for små fangstmængder under 50 kg af en art i det demersale

fiskeri så skal man fortsat ikke være omfattet af en logbogstolerance margin på 10 pct. - som i dag er

gældende. Man bemærker, at for små fangstmængder skal der ikke mange fisk til før det er relativt svært

at overholde en tolerance-margin

–

og der skal ikke indføres unødige bureaukratiske regler, som ikke

giver mening. Man bemærker endvidere, at fastholdelse af 50 kg reglen også er relevant i forhold til

diskussionen om sanktionering af overtrædelser af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik.

Foreningerne anfører, at det skal sikres, at kontrolreglerne spiller sammen på en hensigtsmæssig måde

med de fastlagte flerårige forvaltningsplaner. Det gælder fx i forhold til forudanmeldelse før et fartøj må

gå i havn, det gælder spørgsmålet om ”udpegede havne” og det gælder bestemmelsen om stuvning om-

bord på fartøjerne

–

i alle tilfælde kan teksten i kontrolforordningen forenkles.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) så med bekymring på, hvis der ville blive stillet krav om

sporbarhed på skibe under 12 meter, da det ville tilføre et sårbart segment yderligere udgifter, og for-

eningen fandt, at man burde fokusere på at indføre sporbarhed på de fartøjer, som gav nogle udfordrin-

ger kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over, at man formentligt foreslog e-log for

fartøjer under 12 m, hvilket ligeledes ville blive en uforholdsmæssig stor byrde for et sårbart segment.

Der foresloges landingserklæring for alle farvande som alternativ, hvis der ønskedes opstramning på

kontrollen.

FSK-PO bakker op omkring de forlængede frister for indførsel af elektroniske sporingssystemer, logbø-

ger mv. for de mindre fartøjer, som fremgår af kompromisforslaget. Det er dog fortsat foreningens op-

fattelse, at denne form for kontrol med fangster og fiskeri, med et fiskeri der ikke udgøre ret meget af de

samlede fangster, er at skyde langt over målet, og bemærker, at landinger allerede i dag registreres i

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

mange led, og kan verificeres af opkøbere og auktioner. Hvis det pålægges at mindre fartøjer skal ind-

rapportere elektronisk og spores elektronisk, henstiller FSK-PO til, at dette bliver en APP løsning - eller

lignende - der er billig for fiskerne at bruge, samt at denne udvikles af myndighederne i samarbejde med

fiskerne, og at fiskerne ikke skal afholde udgifter hertil. Der skal også findes løsninger for fiskere, der

fisker i mere åbne fartøjer, så foreningen anmoder om fleksibilitet. Det påpeges, at der for mindre far-

tøjer

–

også dem over 12 meter

–

kan være en udfordring med de mange melderegler. Det anses for

nødvendigt, at der her findes løsninger, der gør, at fiskeriet kan fungere i praksis. FSK-PO mener, at

forslaget mangler nogle mere beskyttende retningslinjer for fiskernes rettigheder. I dag kan en fisker

ifølge FSK-PO

godt udsættes for noget ”kontrollignende” uden at der aflægges rapport. Det kan f.eks.

være en kontrollør på havnen. Det anføres, at det heller ikke er et krav i dag, at en besøgsrapport fra

kontrollen skal udfærdiges på båden sammen med fiskeren. En sådan rapport kan udfærdiges på et se-

nere tidspunkt. Også selv om det står i reglerne, at fiskerne skal underskrive rapporten. FSK-PO så gerne

at den nye forordning øgede retssikkerheden for fiskerne på dette punkt. Med hensyn til vejning finder

foreningen det ikke helt gennemskueligt, hvad der reelt foreslås. I FSK-PO mener man, at mange gen-

tagne vejninger af fisk og partier ikke giver mening. Mange kystfiskere vejer fisken (søpakker) på skibet,

og vejer med en bismervægt. Efter losning vejes fisken igen ved opkøber, og her kan man ifølge forenin-

gen sætte ind med kontrol. Særligt for det mindre fiskeri, der foregå i mindre havne, kan dette blive en

udfordring. FSK-PO kan ikke støtte forslagets opblødning i forhold til registrering af rekreativt fiskeri.

Det er vigtigt at dette fiskeri også kontrolleres, så dette udtag kan tælle med i videnskabelig rådgivning.

Det forudsættes, at undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere er 15 kg. pr.

forbruger pr. dag.

Danish Seafood Association (DSA) bemærker med hensyn til sporbarhed, at organisationen ikke var

bekendt med, at der var fundet ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens bestemmel-

ser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde afstemmes efter dette faktum. For så vidt

angik regulering af ulovligt fiskeri, så er importen reguleret via IUU-lovgivningen og var derfor undtaget

sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der mangler ifølge organisationen en begrundelse for at pålægge

importen nye administrative byrder via krav om elektronisk sporbarhed. DSA finder, at inddragelse af

ferskvandsfisk i sporbarhedssystemet er ubegrundet i forhold til bevaringshensyn. Foreningen er skep-

tiske over for en udvidelse af sporbarhedsreglerne til eksportvarer og EU’s indre marked for importva-

rer. De er ligeledes skeptiske over for, at forarbejdede fiskevarer, der er sammensat af flere arter, skal

være omfattet af kravet om digitale sporbarhedsinformationer, og de er skeptiske over for, at hidtil fri-

villige oplysninger til forbrugerinformation med forslaget skal videregives digitalt. Endelig understreger

foreningen, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist, og har forslag til detal-

jerede regler herfor.

DSA har fremsendt ønske om, at landinger af ferske, usorterede pelagiske arter i bulk skal vejes af uaf-

hængig og certificeret 3. part og har noteret sig, at sådanne regler kan fastlægges via implementerende

regler. DSA opfordrer til, at netop disse gennemførselsbestemmelser ikke bliver valgfrie for Kommissi-

onen, men at Kommissionen pålægges pligt til at skulle fastlægge sådanne regler og krav.

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser de reviderede regler om vejning velkommen og understreger,

at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist. Vejningen skal derfor som minimum

gennemføres af certificerede og uafhængige vejere/målere, og foreningen har mere detaljerede forslag

til reglerne for vejning. Foreningen finder, at der er grund til at understrege dette for de pelagiske arter,

hvor Kommissionen efter udkastet er bemyndiget til at fastlægge nærmere regler.

MID understreger, at det er et helt afgørende punkt for opkøberne af fisk landet i usorterede pelagiske

landinger, at der sikres lige vilkår i EU og på længere sigt i de øvrige lande omkring Nordatlanten. Det

understreges, at den danske fiskemelsindustri er førende i EU og globalt og aftager årligt fisk for ca. 1,5

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

mia. kr. fra danske og udenlandske fiskere. Bæredygtighed og fuld sporbarhed er et bærende element

for produktionen, og et stigende krav fra kunder. Industrien er, ifølge MID, gennem de senere år gået

langt i etableringen af nye og moderne modtagesystemer, der sikrer fuldstændig korrekt vejning til gavn

for både fiskere og fabrikker. MID bemærker, at den danske industri er i skarp konkurrence med de

øvrige producenter i EU og i landene omkring Nordatlanten, og den danske industri er helt afhængig af,

at der i EU og på tværs af landegrænser sikres ens og lige konkurrencevilkår med fuld transparens. Der-

for anbefales det, at det er en klar dansk prioritet at sikre et såkaldt ”level playing field” på vejning,

kontrol, og håndtering af data, såvel i den reviderede EU kontrolforordning som i kyststatsregi. Det på-

peges, at det i den henseende er afgørende, at a) Når der er tale om usorterede landinger af ferske, pela-

giske arter, uanset om det er til industri- eller konsumformål, kan dette alene udføres af myndighederne

eller af overvågede, registrerede og autoriserede tredjepartsoperatører. b) Vejesystemer skal være god-

kendte, og vægte/teknik skal være sikre og ikke kunne manipuleres. c) Losning og vejning skal være

kameraovervåget. d) Vejeresultater skal lagres og sendes direkte (i realtid) til de kompetente myndighe-

der sammen med billeddata fra losning og vejning. e) Vejningen af alle pelagiske arter landet fra bulk-

laster skal følge nationale prøvetagningsplaner godkendt af Kommissionen efter fælles og ens kriterier.

Med hensyn til forslaget om digitaliseringen af datasystemet, og at tilgængelighed, pålidelighed og ud-

veksling af data forøges generelt, støtter MID dette.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at forordningen bør indeholde obligatorisk elektronisk

overvågning (med kameraovervågning) (REM) på alle EU fartøjer over 12 meter samt på mindre fartøjer

med høj risiko for overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og rapporteringskrav i henhold til

EU's miljølovgivning. Det anbefales endvidere, at yderligere udvide det juridiske grundlag for brugen af

REM i EU eller af EU-fartøjer for at sikre, at det også kan implementeres konsekvent af operatører til

andre formål end kontrol og overvågning af landingsforpligtelsen. I forhold til kontrol af de tekniske

foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcer og beskyttelse af marine økosystemer skal forordningen

ifølge DN indeholde specifikke kontrol- og håndhævelsesbestemmelser for EU-fartøjer. Bl.a. skal for-

ordningen stille krav om træning af inspektører og ressourcer til at sikre, at de kan håndhæve reglerne,

herunder regler til at begrænse fiskerfartøjers utilsigtede fangster af følsomme arter, placering af aku-

stiske alarmer samt test af synkehastighed af vægtede kroge. Manglende overholdelse af regler om at

mindske bifangst af følsomme arter skal falde under kategorien ”alvorlig overtrædelse”, og sanktioner

skal indføres i overensstemmelse hermed. Med hensyn til mindre fartøjer opfordrer DN Danmark til at

støtte Kommissionens forslag om at udvide brugen af et fartøjsovervågningssystem til også at omfatte

mindre fiskefartøjer som er under 12 meter. Ligeledes bør Danmark ifølge DN støtte Kommissionens

forslag om at indføre en elektronisk fiskerilogbog til registrering af småskibsfartøjer, inklusive detaljer

om alle fangster efter art, kategori, type og anvendt redskab. DN finder, at der skal stilles krav om, at al

bifangst af følsomme arter registreres af alle fartøjer i deres logbøger. I forhold til lukkede områder/pe-

rioder og marine beskyttede områder (MPA) anbefaler DN at forkorte det nuværende 30-minutters in-

terval for frekvensen af datatransmission til hver 15. minut for at garantere en effektiv beskyttelse af

marine beskyttede områder, herunder en effektiv overvågning også af mindre områder. Med hensyn til

sporbarhed anbefaler DN for at forbedre muligheden for at kunne verificere, at fisk og skaldyr er lovligt

fanget, at alle lovlige fiskefartøjer tildeles et IMO-nummer (International

Maritime Organizations iden-

tifikations-system for skibe)

i tilknytning til IUU-fangstbeviset, samt at dette inkluderer detaljer om

fangstområde og fiskeredskab(er). Endelig ønsker DN, at frekvensen for medlemsstaternes rapportering

om gennemførelsen af Kontrolforordningen øges til at det skal ske hvert andet år, og at medlemsstaterne

offentliggør følgende oplysninger: a) samlet budget til fiskerikontrol; b) antal og type udførte inspektio-

ner og kontroller; (c) antal og type mistænkte og bekræftede overtrædelser, herunder alvorlige overtræ-

delser; (d) type af handlinger ift. opfølgning på bekræftede overtrædelser og (e) antal, sted og type af

mistede fiskeredskaber.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Senest henviser Danmarks Naturfredningsforening til den nye rapport fra Kommissionen om status for

den fælles fiskeripolitik, hvor det beskrives at landingsforpligtelsen ikke er håndhævet korrekt, og den

ulovlige praksis med discarding fortsætter. Danmarks Naturfredningsforening er bekymrede for denne

udvikling og også at ambitionsniveauet i de aktuelle forhandlinger om fiskerikontrolforordningen, ikke

er særlig højt, særligt hvad angår anvendelse af elektronisk monitorering med kameraovervågning for

at håndhæve landingsforpligtelsen. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at man fra dansk

side arbejder for obligatorisk indførelse af elektronisk monitorering på alle EU fartøjer over 12 meter

samt på mindre fartøjer med høj risiko for overtrædelse af reglerne.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at alle rekreative fiskere bør være registreret, uanset alderen.

Det betyder, at alle fritidsfiskere med erhvervsmæssige redskaber eller metoder og turbåde-operatører

bør indberette deres fangster. I forhold til det portugisiske formandskabs kompromisforslag mener Dan-

marks Naturfredningsforening, at kravet om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere

deltagere i rekreative fiskerier bør blive i forslaget. Yderligere påpeger Danmarks Naturfredningsfor-

ening at bestemmelserne om indsamling af data fra rekreativt fiskeri ikke bør opblødes. Danmarks Na-

turfredningsforening støtter, at det portugisiske formandskabs kompromisforslag har et minimumskrav

om at fangster, som er underlagt bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, skal registreres og

sendes til de kompetente myndigheder. Særligt hvad angår bestande som ål og torsk i Østersøen. Dan-

marks Naturfredningsforening lægger vægt på at forslaget om at indføre registrerings- og licensordning

for fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri efter bestande, der er underlagt særlige bevarelsesforan-

staltninger, bør bevares, og at dette er særligt vigtigt for turbåde. Ifølge Danmarks Naturfredningsfor-

ening vil en sådan ordning gøre det nemmere at kontrollere fiskere. Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om Europa-Parlamentets forslag om at indføre et sanktionssystem for manglende overhol-

delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik for deltagere i rekreativt fiskeri. Ligeledes bakker Danmarks

Naturfredningsforening op om, at fristen for at etablere et registreringssystem for rekreativt fiskeri fast-

sættes til 48 måneder efter forordningens ikrafttrædelsesdato.

Ferskvandsfiskeriforeningen Danmark anfører, at det ikke er foreningens opfattelse, at oplægget vil re-

ducere unødvendige administrative byrder. Ferskvandsfiskeriforeningen ser meget gerne øget kontrol

af det rekreative fiskeri. Ferskvandsfiskeriforeningen ønsker også ens regler for lystfiskertegn og fritids-

fiskertegn. Ferskvandsfiskeriforeningen så gerne, at alle over 18 år skal indløse fisketegn, idet forenin-

gen ikke finder, det er urimeligt at kræve betaling af de ca. 200 kr. pr. år fra den enkelte pensionist.

Inkluderingen af pensionister vil ifølge foreningen løse to problematikker, nemlig bedre opgørelser af,

hvor mange lystfiskere der er i Danmark, samt en bedre økonomi for fiskeplejen. Ferskvandsfiskerifor-

eningen mener, at den forslåede øgede kontrol af fiskefartøjer under 12 meter skal have en nedre grænse.

Foreningen finder det acceptabelt, at arter med ”bag limits”, skal registres,

efter fisketuren er endt. For-

eningen finder det problematisk, at der stadig i oplægget står at, alle fartøjer skal have et sporingssystem.

Her skal der ifølge foreningen være en nedre grænse.

Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) støtter i det store og hele formandskabets kompromisforslag af 20.

maj, idet man dog har nogle specifikke bemærkninger.

Hvad angår arter, som er underlagt særlige be-

varelsesforanstaltninger nævnes der nogle nuværende arter og “ bag limits “ bl.a. torsk og

ål. Det be-

mærkes, at det indtil nu udelukkende er torsk i visse dele af farvandene der er underlagt disse “ bag

limits “ så det er ifølge DFF forkert også at kategorisere ålen sammen med disse, da de indtil nu ikke er

omfattet af dette. Det foreslås, at hvis registrering af fangster bliver et krav i det rekreative fiskeri, bør

det i videst muligt omfang tillempes, så dette bliver frivilligt. Der henvises til evt. at vælge en beregnings-

model for det rekreative fiskeri, ud fra det videnskabelige anerkendte Nøglefiskerprojekt under fiskeple-

jen. Endelig bemærkes det, at der mangler noget om det erhvervsmæssige fiskeri efter glasål, da dette er

en kommende EU-forordning, der må gælde alle medlemslandene. Der henvises til, at det er almindelig

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

kendt, at der i visse sydeuropæiske lande drives et omfattende fiskeri af disse. Dette fiskeri er efter for-

eningens mening en langt større trussel mod bestanden, end fangsten af ål som fanges i det rekreative

fiskeri. Endvidere anfører foreningen, at registreringen af fartøjer og juridiske personer, som fisker efter

arter, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger, skal kunne laves på både på papir og pr. post,

samt elektronisk, da der ellers vil opstå alt for mange problemer med de rigtig mange ældre rekreative

fiskere, som ikke har muligheden eller indsigten i, hvorledes man indberetter og registrerer elektronisk.

Endelig bemærker DFF, at forslaget vil give et kæmpemæssigt behov for et langt større registrerings- og

kontrolorgan i et fortsat meget trængt offentligt myndighedssystem, og foreningen savner nogle bereg-

ninger af, hvad dette vil koste, så man kan opveje omkostningerne mod de fastsatte mål.

Dansk Fritidsfiskerforbund støtter

overordnet formandskabets seneste kompromisforslag. Dog finder

DFF at i forhold til arter, der er underlagt bevarelsesforanstaltninger, så er det forkert af kategorisere

ålen sammen med blandt andet torsk, da det indtil nu ikke er omfattet af dette. Fartøjer i det rekreative

fiskeri anvendes ofte til andre formål end rekreativt fiskeri. DFF mener derfor, at en registrering af far-

tøjer til rekreativt fiskeri bør følge det enkelte lands regler for lyst- og fritidsfartøjer. DFF mener, at hvis

registrering af fangster bliver aktuelt i det rekreative fiskeri, så bør det lempes i videst mulig omfang, så

det bliver frivilligt. DFF mener generelt at der mangler noget omkring det erhvervsmæssige fiskeri efter

glasålen i forslaget. DFF mener derudover, at registrering af fartøjer og juridiske personer som fisker

efter arter, der er underlagt særlig bevarelses foranstaltninger også skal kunne laves på både papir og

pr. post udover elektronisk registrering, da det ellers vil det skabe problemer for de ældre rekreative

fiskere. DFF mener, at forslaget vil give behov for stort et registrerings- og kontrolorgan, hvorfor DFF

savner beregninger af, hvad det vil koste.

Danmarks Sportsfiskerforbund anfører, at man er helt enig i, at der kan være behov for at opnå større

viden

om lystfiskeriets fangster i forhold til de fiskebestande, der er pressede. Det vil give en bedre mu-

lighed for at forvalte på et oplyst grundlag og kan forhåbentligt sikre en mere fair regulering. Forvalt-

ningen af torsk i Østersøen er et godt eksempel på, at lystfiskeriet er blevet pålagt urimeligt hårde be-

grænsninger på et meget tyndt fagligt grundlag. Foreningen bakker derfor generelt op om, at der ved

fiskeri efter fiskebestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, skal indrapportes om fang-

sterne. I Danmark vil det aktuelt dreje sig om fiskeri efter havbars, torsk og ål. For den seriøse lystfisker,

der fisker målrettet efter nogle af disse arter, vil det ifølge foreningen ikke være et problem at indrap-

portere ved hjælp af en app

–

for eksempel Fangstjournalen. For den gruppe af dedikerede lystfiskere

vil en daglig eller for eksempel månedlig indrapportering således ikke være et problem, ifølge forenin-

gen. Men for rigtig mange lejlighedsfiskere, der en sjælden gang fisker fra molen, jollen, i søen eller i åen

–

og som kan forventes at fange en af de tre arter

–

anses det ikke for at være et rimeligt krav at stille.

Vurderingen er, at kravet om en daglig eller bare en fangstrapportering vil kunne betyde, at rigtig mange

danskere uden at vide eller ønske det kommer til at bryde lovgivningen. At det desuden vil være stort set

umuligt at kontrollere, udstiller efter foreningens opfattelse bare forslagets mangler. I lyset af den korte

svarfrist kan foreningen ikke komme med et bud på en løsning, der kan håndtere udfordringen

–

over, at myndigheder fortsætter som hidtil med at lave egne undersøgelser af fangsterne med de mang-

ler, denne løsning medfører. I forhold til at registrere både, hvorfra der fanges en eller flere af de tre

arter, så har forslaget de samme førnævnte mangler ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund. Hvis man

har

investeret i det, som foreningen betegner som en ”fiskemaskine” med det primære formål at lystfi-

ske, så kunne det være et relevant krav, som sikkert ikke ville møde modstand fra lystfiskere. Men for

dem, der ind i mellem med foreningens betegnelse ”hyggelystfisker” fra alle andre typer af både, er det

ifølge foreningen et alt for bureaukratisk forslag. Der findes ifølge foreningen sandsynligvis i titusindvis

af både/joller, hvorfra der ind i mellem fanges en torsk, og foreningen finder det svært at se relevansen

med at registrere alle disse både. Det nævnes som en mulighed, der ifølge foreningen sandsynligvis ville

kunne bidrage med bedre datagrundlag, at alle, der fornyer deres fisketegn samtidig skal indmelde fang-

ster af de relevante fiskearter. Svaghederne ved dette system er ifølge foreningen åbenlys

–

herunder at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

tallene vil være behæftet med en relativt stor usikkerhed, nye fisketegnsløseres fangster vil ikke indgå,

og det er ikke muligt at verificere fangsterne

–

men det vil trods alt kunne bidrage med mere troværdige

data end stikprøvekontroller. Set i lyset af at denne forordning potentielt kan skabe et unødvendigt bu-

reaukrati, der oven i købet potentielt vil kunne medføre en masse utilsigtede lovbrud fra i titusindvis af

lystfiskere, vil Danmarks Sportsfiskerforbund appellere til, at de relevante interessenter indkaldes til et

møde om emnet. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker i øvrigt op om, at det fortsat ikke skal være

muligt at sælge fisk, der er fanget ved rekreativt fiskeri.

Senest mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der er behov for bedre kontrol med fiskeriet

–

både det

erhvervsmæssige og rekreative set i lyset af fiskebestandenes og havmiljøets dårlige tilstand. Derfor er

kontrolforordningen et vigtigt skridt på vej mod et mere bæredygtigt fiskeri. DS støtter Kommissionens

forslag om, at alle rekreative fiskere over en vis alder, der fisker i saltvand, skal være registrerede. Det

er nemt at implementere i Danmark, da det statslige fisketegn allerede findes. Derudover støtter DS

formandskabets forslag om en opblødning i forhold til registrering af fangsterne i det rekreative fiskeri.

Dog accepterer DS præmissen om, at fangster af arter, der er underlagt særlige bevarelsesforanstaltnin-

ger fortsat skal registreres. DS finder at værktøjer som Fangstjournalen og andre elektroniske applika-

tioner bør implementeres til overvågningen af fangsterne i EU. Derudover mener DS, at registrering af

fiskeredskaber bør indføres på EU-niveau, da det allerede er noget, der er implementeret i Danmark.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) erklærer sig enige i forslagets formål om, at der skal sikres ind-

samling af data om fangster for så vidt angår bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger,

også for det rekreative fiskeri. DAFF finder imidlertid Kommissionens konkrete forslag disproportionalt

og unødigt ressourcekrævende i forhold til dette formål. DAFF finder, at formandskabets kompromis-

forslag af 20. maj 2020 på flere punkter løser problemerne ved Kommissionens forslag. DAFF er således

enig i, at dataindsamlingsforordningen (2017/1004) fuldt ud løser opgaven for arter, der ikke er omfattet

af EU bevarelsesforanstaltninger. For bestande, som er underlagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved

rekreativt fiskeri, er DAFF enige i at der skal ske en indberetning til de kompetente myndigheder, men

det er unødvendigt og en direkte hindring for det rekreative element i fiskeriet, hvis der er krav om, at

registreringen skal ske elektronisk. Forslaget om registrerings- eller tilladelsessystem finder DAFF lige-

ledes disproportionalt og ødelæggende for de rekreative værdier i fiskeriet. Et eventuelt EU-registre-

rings- eller tilladelsessystem bør udformes således, at det ikke er mere vidtgående end det danske obli-

gatoriske fisketegn. Et obligatorisk fisketegn giver en fuldstændig registrering at alle udøvere af rekrea-

tivt fiskeri, ifølge DAFF. Registrering af fartøjer, der kun anvendes af den enkelte fisketegnsindehaver,

giver ingen yderligere værdi. DAFF foreslår at en evt. registrering af fartøjer der deltager i det rekreative

fiskeri efter de omfattede arter skal begrænses til alene at gælde fartøjer, der udfører sejlads for det

rekreative fiskeri på kommerciel basis.

Dansk Amatørfiskerforening er enige i, at der skal sikres indsamling af data om fangster for bestande,

der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger. DAFF finder dog, at Kommissionens forslag er unø-

digt ressourcekrævende. Særligt i forhold til daglige indberetninger. For bestande, som er underlagt

særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri, er DAFF enige i, at der skal ske en indberetning

af fangster til de kompetente myndigheder, men finder det unødvendigt, hvis der er krav om at registre-

ring skal ske elektronisk. DAF mener, at et registrerings- eller tilladelsessystem bør udformes, så det

ikke er mere vidtgående end de danske obligatoriske fisketegn. DAFF foreslår, at en evt. registrering af

fartøjer, der deltager i det rekreative fiskeri efter bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstalt-

ninger, hvis det gennemføres, skal begrænses til alene at gælde fartøjer, der udfører sejlads for det re-

kreative fiskeri på kommerciel basis. DAFF støtter forslaget om nationale kontrolprogrammer og års-

rapporter, da det burde kunne rummes i den nuværende registrering via fisketegnet. DAFF anbefaler,

at der fra dansk side gøres en indsats for at oplyse EU-systemet mere om, hvad rekreativt fiskeri er og

hvorledes det udføres.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Dansk Erhverv ser generelt fordele ved udbredelsen af digitale værktøjer, hvis de fungerer, og hvis in-

formationerne er let tilgængelige for alle led i værdikæden. Der savnes dog ifølge Dansk Erhverv en helt

tydelig definition af, hvad Kommissionen mener med elektronisk tilgængelighed. Hvis ikke dette fast-

lægges, vil det med stor sandsynlighed fortolkes forskelligt i forskellige EU-lande og skabe handelsbar-

rierer på det indre marked. Ligeledes har organisationen en generel bekymring for byrderne for særligt

de mindre virksomheder, hvis der indføres omfattende og rigide krav til digital sporbarhed. Dansk Er-

hverv mener derfor, at en elektronisk løsning baseret på et fælles EU-system udviklet af Kommissionen

vil være det mest hensigtsmæssige til at sikre, at alle sporbarhedsoplysninger indtastes og videreformid-

les korrekt og i samme format på tværs af landegrænser. Dansk Erhverv påpeger, at et sådan system er

udviklet på andre områder for eksempel til håndtering af oplysninger på lægemiddelområdet. Et system,

der er etableret i regi af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) under Kommissionen og i samar-

bejde på tværs af brancheorganisationer og offentlige myndigheder i EU. Hvis en sådan løsning afvises

i EU-regi, vil Dansk Erhverv kraftigt opfordre til, at staten i stedet udvikler dette til brug på nationalt

niveau. Til udvikling af et sådant system ville det efter organisationens opfattelse være oplagt at hente

inspiration fra Det Centrale Husdyrsbrugsregister, som drives af Fødevarestyrelsen.

Undervandsjagtudvalget, UV Jagt finder, at registreringen af rekreative fiskere bør kunne ske i et sy-

stem, der benytter data via fisketegn, som allerede findes. I forhold til mærkning af fiskeredskaber finder

UV Jagt, at det kun bør gælde fritidsfiskeri og ikke lette håndredskaber som harpun og fiskestang. UV

Jagt mener, at registrering af fartøjer til rekreativt fiskeri bør droppes eller at der indføres en mini-

mumsgrænser på 12m for registrering. Blandt andet finder UV Jagt, at uden en minimumsgrænse på

længde, vil man skulle registrere svømmebøjer til undervandsjagt. En grænse på 12 meter for registre-

ring vil følge samme længdemål som anvendes for erhvervsfiskeri.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt støtter medlemsstaterne en tilpasning af fiskerikontrolsystemet til den reformerede fælles fi-

skeripolitik fra 2013. Mange medlemsstater har imidlertid understreget vigtigheden af forenkling og

omkostningseffektivitet og finder, at Kommissionens forslag på visse punkter giver øgede byrder for

administrationen og erhvervet. Flere medlemsstater har i den forbindelse særligt nævnt blandt andet de

nye regler for fartøjer under 12 meter og rekreativt fiskeri. Endvidere forholder mange medlemsstater

sig skeptiske over for forslaget om harmoniseringer i sanktionssystemet. Nogle medlemsstater forholder

sig positivt over for introduktion af kamera, mens andre er skeptiske.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at fiskerikontrolsystemet tilpasses efter reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013.

Regeringen lægger vægt på, at EU’s regler om kontrol bidrager til at sikre, at målene i den

fælles fiskeri-

politik opnås, og at der skabes ensartede vilkår for erhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages

mulighederne for at tilpasse kontrollen til de udfordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur

og forvaltningsmodeller.

Regeringen lægger stor vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen. Regeringen lægger

således vægt på, at introduktion af regler om elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via

CCTV (kamera) på EU-niveau, baseres på en risikobaseret tilgang, idet man finder, at det samtidig bør

skabe mulighed for lempelser i andre regler, for eksempel større frihedsgrader i redskabsvalg.

Regeringen lægger stor vægt på, at der findes en generel løsning på problemstillingen vedrørende tole-

rancemargin for skøn over mængder i logbogen, for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster, som

opbevares usorterede (i bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen udformes med udgangspunkt i principper om enkle,

kontrollerbare og omkostningseffektive regler både for erhvervet, borgerne og administrationen, herun-

der reduktion af administrative byrder, og at de samlede økonomiske konsekvenser for staten og erhver-

vet afledt af forordningen mindskes.

Regeringen lægger vægt på fremme af nye elektroniske kontrolinstrumenter, som er omkostningseffek-

tive og proportionale i forhold til målsætningerne, herunder enkle elektroniske løsninger for fartøjer

under 12 meter.

I den sammenhæng støtter man også introduktion af elektronisk sporbarhed for større virksomheder,

idet man arbejder for et fælles EU-system, således at der mest effektivt kan kommunikeres på tværs af

EU.

Regeringen finder generelt, at effektive regler vedrørende vejning er et godt instrument i en solid imple-

mentering af den fælles fiskeripolitik. I den forbindelse støtter regeringen styrkede vejeregler, idet der

dog bør findes håndterbare løsninger for de mange mindre danske havne, som ikke har vejefaciliteter,

og som derved risikerer at miste kritisk aktivitet for den enkelte havns opretholdelse.

Regeringen finder det afgørende, at det gøres klart, at kravet om introduktion af administrative sankti-

oner ikke vil indebære krav om anvendelse af administrative bøder, idet administrative bøder giver an-

ledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i forhold til grundlovens § 3 om magtfordelingen. Re-

geringen finder det endvidere vigtigt, at vurderingen af, om der foreligger en alvorlig overtrædelse altid

bør indebære en konkret vurdering af grovheden af den enkelte sag. Endelig finder regeringen det vig-

tigt, at kravet om minimumsbøder for alvorlige overtrædelser udgår. Sanktionering er et nationalt an-

liggende, og sanktionsniveauerne bør ifølge regeringen generelt være afstemt, således at balancen mel-

lem de straffe, der udmåles for overtrædelser begået af forskellige sektorer i de enkelte lande, oprethol-

des. Niveauet bør endvidere kunne og fastsættes i overensstemmelse med dansk strafferetlig praksis,

herunder domspraksis. Subsidiært bør størrelsen på minimumsbøder reduceres.

Fra regeringens side støtter man et godt kontrolsamarbejde på EU-plan, men finder ikke, at EU-kon-

trollørers område til at udføre inspektioner skal udvides til medlemsstaternes territorium, subsidiært

bør de ledsages af den berørte medlemsstats inspektører.

I forhold til måling af motorkraft arbejder regeringen for, at der findes en løsning, der reducerer om-

kostningerne, f.eks. ved en løsning baseret på en risikobaseret tilgang og med fokus på de havområder,

hvor der er fastsat specifikke regler om motorkraftbegrænsninger.

Regeringen arbejder for passende ikrafttrædelsestidspunkt med mulighed for tilpasning af elektroniske

systemer.

Regeringen arbejder for, at der anvendes gennemførelsesbestemmelser frem for delegerede retsakter i

videst muligt omfang for så vidt angår bestemmelser, hvor bestemmelserne vurderes at kunne have be-

tydelige konsekvenser, for eksempel økonomisk eller administrativt, for medlemsstaterne og/eller er-

hvervet i forhold til hvilke løsninger der vælges for implementeringen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19. juni 2020, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2018.

Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2018 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31.

maj 2018.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Fastsættelse af et beskyttelsesmål for honningbier i forbindelse med revision af

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets vejledningsdokument fra 2013

om vurdering af pesticiders effekter på bier

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen vil informere om arbejdet med at fastlægge et beskyttelsesmål for honningbier. Beskyt-

telsesmålet skal bruges for at kunne færdiggøre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets

(EFSA’s) vejledningsdokument om vurdering af pesticiders effekter på bier. Beskyttelsesmålet vil få

betydning for beskyttelsesniveauet for honningbier både i EU og i Danmark. Sagen er på dagsordenen

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har opfordret både Europa-Parlamentet og Rådet til en drøftelse af arbejdet med at fast-

lægge et beskyttelsesmål for honningbier.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har de seneste to år arbejdet på en revision af

vejledningsdokumentet om vurdering af pesticiders effekter på bier (honningbier og vilde bier). Vejled-

ningsdokumentet fastlægger, hvordan risikovurderingen for bier skal udføres. Det vil sige hvilke data,

der lægges til grund for vurderingen, hvordan de skal tolkes og hvad en acceptabel risiko er. Denne risi-

kovurdering er en del af risikovurderingen af pesticider i forbindelse med godkendelse. Arbejdet er nu

nået til, at der skal fastlægges et beskyttelsesmål for honningbierne. Udgangspunktet er, at man ikke vil

have en negativ effekt af pesticider på honningbikolonierne i forholdt til den naturlige variation i kolo-

niernes størrelse. Beskyttelsesmålet skal angive den maksimale negative ændring i kolonistørrelse som

følge af pesticidanvendelse, som vil være acceptabelt.

EFSA har nu kortlagt den naturlige variation i størrelsen på honningbikolonier. I den første udgave af

vejledningsdokumentet fra 2013 var det foreslået, at beskyttelsesmålet skulle være 7 pct. ud fra en ek-

spertvurdering af, hvad den største reduktion af en honningbikoloni kan være uden, at det kan påvises,

at pesticider har en negativ effekt. EFSA’s kortlægning af den naturlige variation i størrelsen af honning-

bikolonier viser, at den naturlige variation er større end 7 pct. EFSA har i juni 2020 fremlagt fire frem-

gangsmåder til at revidere vejledningsdokumentet for bier i forhold til hvilket specifikt beskyttelsesmål,

man lægger sig fast på. Emnet har været diskuteret i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og

foder (SCoPAFF).

100

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Beskyttelsesmålet har indtil nu kun med honningbier at gøre, og dækker således ikke vilde bier og andre

bestøvere.

Beskyttelsesmålet for bier skal fastsætte den maksimale negative ændring i størrelsen af honningbiko-

lonierne der kan accepteres i forbindelse med godkendelsen af pesticider. I vejledningsdokumentet fra

2013 blev beskyttelsesmålet fastlagt til at være den øvre grænse for den naturlige variation, og det er

forsat det beskyttelsesmål, der arbejdes videre med. Det nuværende arbejde fra EFSA har således ikke

til formål at ændre beskyttelsesmålet, men at fastsætte beskyttelsesmålet ud fra en grundig gennemgang

af data, og ikke som i vejledningen fra 2013 ud fra en ekspertvurdering. Beskyttelsesmålet skal derfor

sikre honningbiernes kolonistørrelse, så de kan opretholde de økosystemservices, som de står for, hvor

bestøvning er den vigtigste.

Kommissionen har ikke fremsat et konkret forslag til et beskyttelsesmål, men Kommissionen lægger op

til, at et beskyttelsesmål på 10 pct. reduktion bruges som udgangspunkt for diskussionen. Sættes beskyt-

telsesmålet for højt (høj procent), så beskyttes honningbierne ikke nok i forhold til den naturlige varia-

tion. Sættes beskyttelsesmålet lavt i forhold til den naturlige variation (lav procent), vil det kræve stort

anlagte feltforsøg med brug af mange kolonier. Hvis man for eksempel lægger sig på et beskyttelsesmål

på 12,8 pct. skal der bruges mindst 6 marker med i alt 48 honningbikolonier, mens et beskyttelsesmål

på 10 pct. vil kræve mindst 10 marker med i alt 80 honningbikolonier. Der er endnu ikke et konkret

forslag til et beskyttelsesmål med tilhørende konsekvenser for vejledningsdokumentet og omfanget af

feltforsøg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har udtrykt bekymring over for Kommissionens foreslåede model for simulering af

udviklingen af bikolonier, og de har tidligere blokeret for et forslag fra Kommissionen, der byggede på

Kommissionens tidligere forslag til ny vejledning til risikovurdering af effekter på bier.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen har i sig selv ikke betydning for dansk ret.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen har i sig selv ikke statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. En efterfølgende fastsættelse af et be-

skyttelsesmål for honningbier forventes at bidrage til at øge beskyttelsesniveauet for miljøet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Danmarks Biavlerforening støtter indstillingen om, at der fastsættes et ambitiøst beskyttelsesmål for at

sikre honningbier. Danmarks Biavlerforening finder ikke at ambitionsniveauet for beskyttelse bør sæn-

kes, fordi der i praksis er udfordringer med at måle beskyttelsesniveauet. Danmarks Biavlerforening

opfordrer til, at der indføres et beskyttelsesniveau på under 10 pct.

101

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 653: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. juni 2021

Dansk Planteværn finder det vigtigt, at beskyttelsesmålet fastlægges ud fra en pragmatisk tilgang, hvor

målet er baseret på et videnskabeligt fundament og samtidig sat på et realistisk niveau, som kan måles i

felten.

Rådet for Grøn Omstilling gør opmærksom på, at det er vanskeligt at tage stilling til en fastsættelse af et

beskyttelsesmål, som er løsrevet fra sammenhængen med fremgangsmåden i en kommende revideret

vejledning, der endnu ikke foreligger i et høringsudkast.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er af den holdning, at det er vigtigt med et ambitiøst beskyttelsesmål for honningbierne, og

at det samtidig skal være praktisk muligt at udføre feltforsøg, hvor det kan eftervises, at beskyttelsesmå-

let er overholdt. Det bedste beskyttelsesmål vil derfor være et, som sikrer, at variationen i honningbiko-

lonien ikke overstiger den naturlige variation. Det vil sige en høj beskyttelse af bierne. Det skal samtidigt

være muligt at måle målopfyldelsen i felten.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

102