Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 647
Offentligt
2415329_0001.png
Pressemeddelse:
Ophugning af fiskefartøjer giver
større kvotekoncentration og
afvikling fremfor udvikling
Kystfiskerne i FSK-PO
fremlægger 10-punktsplan
for udvikling af fiskeriet
Helsingør, Thyborøn 15 juni. 2021.
Det er ikke vejen ud af krisen for dansk fiskeri
at ophugge hvert femte fiskefartøj med støtte
fra den danske stat for derefter at lade fiskerne
sælge de ophuggede fartøjers kvoterne videre
til højestbydende.
Det vil kun øge koncentration af danske
fiskekvoter på få hænder og ikke bidrage
til udviklingen af et mere bæredygtigt og
skånsomt fiskeri, sådan som der ellers ser ud til
at være politisk opbakning til.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
er dermed uenig med et nyt forslag om
ophugning fra Danmarks Fiskeriforening PO.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
præsenterer i stedet en 10-punktsplan, som
bl.a. skal afhjælpe Brexit-aftalens store indhug i
de danske fiskekvoter samt faldende kvoter for
vigtige fiskebestande i Østersøen.
Søren Jacobsen, formand i Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri PO, og kystfisker fra
Helsingør, siger:
”I 2007 fik fiskerne foræret kvoter til milliarder
af kroner kvit og frit fra staten. Nu skal de selv
samme fiskere så også have penge af staten
for at hugge deres skibe op, og samtidig have
lov til at sælge deres kvoter videre. Det er helt
galimatias og fører på ingen måde til et mere
bæredygtigt og skånsomt fiskeri, der bidraget
til vækst og udvikling”.
”Hvis der skal ophugges fartøjer, bør det kun
være det aktive fartøjer. Og de fiskekvoter
der er knyttet til fartøjerne skal tilfalde staten,
så de fremadrettet kan bruges til at udvikle
dansk fiskeri i en mere skånsom og bæredygtig
retning”, fortsætter Søren Jacobsen
Foreningens nye 10-punktsplan viser, hvordan
dansk fiskeri kan komme styrket ud af den
nuværende krise og samtidig blive både mere
rentabel, samfundsmæssig nyttig og grøn
blandt andet ved at satse mere på de mindre
fartøjer.
”Hvis det større fiskeri ikke er rentabelt, bør
det omlægges fra store til mindre fartøjer. Små
fartøjer er billigere i drift, og der skal fanges
færre fisk for at få forretningen til at løbe
rundt”, siger Reinhardt Schmidt, næstformand i
FSK-PO og kystfisker fra Thyborøn.
”I stedet for at ophugge skibe og koncentrere
kvoterne yderligere på færre fartøjer, bør gå
den modsatte vej. Det, der er behov for er flere
fiskere på flere mindre skibe. Det styrker både
fiskerierhvervet og følgeerhvervene på land”,
fortsætter Reinhardt Schmidt.
10-punktsplanen fra Foreningen for Skånsomt
Kystfiskeri PO er fremsendt til minister for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Rasmus Prehn,
samt Folketingets miljø- og fødevareudvalg.
Kontakt
Søren Jacobsen, formand i FSK-PO og
kystfisker fra Helsingør, 21 22 7243
Reinhardt Schmidt, næstformand i FSK-PO
og kystfisker fra Thyborøn, 4018 2372
www.skaansomtkystfiskeri.dk