Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 638
Offentligt
2414541_0001.png
Fødevareministeriet
Fødevareminister Rasmus Prehn
Kontorchef Paolo Drostby
10. juni 2021
Fjern dansk regel om at æg skal opbevares på køl
Økologisk Landsforening henvender sig med en opfordring til at fjerne den danske særregel, der kræver, at
æg skal holdes på køl.
Danmark er det eneste EU-land med krav om, at æg skal holdes på køl. Det på trods af, at EU
Kommissionen i betragtning (7) i forordning nr. 589/2008, som omhandler handelsnormer for æg angiver,
at æg ”bør or alt ikke køles, før de sælges til de e delige forbruger”.
1
De danske regler betyder, at alle danske æg skal holdes på køl. Dette gælder fra de afhentes på gården,
mens de transporteres, pakkes på ægpakkerierne, og mens de opbevares på grossistlagrene og i
supermarkederne. Også i restauranter og offentlige køkkener optager æg stor kølekapacitet.
Der er rigtig mange kølerum, køleskabe og kølevogne, som brænder en masse strøm og diesel af på at
holde danske æg på køl. Ovenikøbet i en tid, hvor vi er nødsaget til at se kritisk på, hvordan vi udnytter
vores knappe ressourcer.
Fødevarestyrelsen har tidligere henvist til problemet med salmonella og kondens. Kondens kan dog først
optræde, hvis ægget har været på køl. Så hvis kravet fjernes, så er det ikke en relevant betragtning.
Salmonella er efterhånden yderst sjældent forekommende i fjerkræhold i Danmark, og vi har et fintmasket
program til at detektere salmonella både hos producenter og på pakkerier, det vil sige, inden æggene når
ud til forbrugerne.
Der har også været fremført argumenter om, at holdbarheden forlænges, når ægget er på køl.
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008R0589&from=EN
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 638: Kopi af brev af 11/6-21 fra Økologiske Landsforening til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om regler for opbevaring af æg
2414541_0002.png
I Danmark må æg imidlertid og i fuld overensstemmelse med EU-forordningen kun markedsføres med en
holdbarhed på max. 28 dage efter læggedato. Danmark har således ikke en længere holdbarhedsperiode
på æggene, end den EU har fastsat med udgangspunkt i, at æg ikke er på køl.
Der synes derfor at være meget god grund til at spørge sig selv, om der er en god begrundelse for at
opretholde et stort CO2 forbrug på at stille krav om, at æg skal være på køl fra de indsamles, til de når
forbrugeren.
Vi vil ikke bare opnå en CO2 besparelse ved at slukke for alle de kølerum, kølevogne og køleskabe, som
køler de millionvis af æg, der hvert år konsumeres i Danmark. Vi vil også kunne spare Fødevarestyrelsen og
omfattede fødevarevirksomheder for det bureaukrati, der er forbundet med at vedligeholde
egenkontrolprogrammer, foretage temperaturkontrol samt at foretage dokumentation og kontrol heraf.
Økologisk Landsforening er derfor optaget af, at den danske lovgivning på området bliver ændret, så den
kommer til at stemme overens med den gældende EU-lovgivning, hvilket vil sige at krav om at holde æg på
køl bortfalder.
I fald der ikke kan skabes opbakning til at fjerne kravet i Danmark, så vil vi fra Økologisk Landsforenings
side opfordre til, at kravet som minimum bortfalder i forbindelse med direkte salg af æg fra egen
virksomhed og salg af æg fra gårdbutikker, hvor æggene aldrig har været på køl inden salg.
Med venlig hilsen
Formand, Økologisk Landsforening