Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 632
Offentligt
2412075_0001.png
NOTAT
Vild natur og Biodiversitet
Den 4. maj 2021
Kommissorium for lovgennemgang som opfølgning på natur-
og biodiversitetspakken
Baggrund
Som led i aftalen om natur- og biodiversitetspakken igangsættes en gennemgang af den eksisterende
lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet.
Gennemgangen har til formål at sikre, at den gældende lovgivning ikke begrænser mulighederne for at
fremme biodiversiteten, herunder realiseringen af natur- og biodiversitetspakken.
Lovgennemgangen har derfor overordnet fokus på at identificere dels barrierer ift. at fremme biodiver-
sitet og naturinteresser, og dels løsninger der kan understøtte hensigtsmæssige rammer for realiserin-
gen af natur- og biodiversitetsmål og forpligtigelser og den fortsatte udvikling af naturen og biodiversi-
teten i Danmark.
Lovgennemgangen gennemføres fuldt under hensyntagen til de politiske og retlige forpligtelser i EU og
det deraf afledte beskyttelsesniveau, som skal overholdes og evt. også styrkes. Det samme gælder ift.
internationale forpligtelser i FN, som f.eks. de kommende globale naturmål og Verdensmålene, samt
regionale konventioner. I det omfang de EU-retlige og internationale forpligtelser direkte eller indirekte
omhandler natur- og biodiversitet, vil lovgennemgangen også fokusere på at identificere modeller, der
kan sikre, at disse forpligtelser imødekommes og fremmes bedst muligt.
Aftalepartierne er enige om at drøfte den langsigtede udvikling på naturområdet med afsæt i forståel-
sespapiret og et konkret oplæg fra regeringen, herunder evt. lovgivningsmæssige tiltag på området.
Lovgennemgangen er emnemæssigt afgrænset som følge af den politiske aftales indholdsmæssige ræk-
kevidde. Lovgennemgangen er derudover afgrænset til at omfatte områder, som henhører under Miljø-
ministeriets ressort. Forslag, der falder uden for denne afgrænsning, og som derfor ikke vil indgå i lov-
gennemgangen, noteres i et selvstændigt bilag, som tilknyttes afrapporteringen af lovgennemgangen.
Kommissorium for lovgennemgang
Lovgennemgangen opdeles i to dele:
1. Gennemgang af de dele af lovgivningen, der inden for en kortere tidshorisont kan udmøntes i
konkrete forslag, der bl.a. kan imødegå begrænsninger ift. at fremme biodiversitet og naturin-
teresser, herunder fokus på tiltag der kan imødegå negative incitamenter.
2. Analyser af øvrig lovgivning på natur- og biodiversitetsområdet, der på længere sigt kan sikre
og styrke rammerne for at realisere natur- og biodiversitetspakken, herunder imødegå utilsig-
tede barrierer og begrænsninger for fremme af biodiversitet og naturinteresser i bredere for-
stand. Dette omfatter bl.a. naturzoner.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 632: Kommissorium for den lovgennemgang, som igangsættes som følge af den politiske aftale om en natur og biodiversitetspakke
2412075_0002.png
Ad 1) Afgrænset, kortsigtet gennemgang med konkrete forslag.
Gennemgangen skal have fokus på følgende emner:
a) Skovloven.
Mulige barrierer og begrænsninger i skovloven for at fremme biodiversitet og understøtte
adgang og friluftsaktiviteter m.v. skal afdækkes. Der skal endvidere udarbejdes forslag til at håndtere
disse barrierer og begrænsninger.
Som mulige barrierer og begrænsninger for at fremme biodiversitet kan navnlig nævnes lovens krav om
højstammede træer, hugstmodenhed, foryngelsespligt, udmatrikulering af skovejendomme og forbud
mod dyrehold, som også er nogle af de krav i skovloven, der fraviges i udkastet til lovforslag om natur-
nationalparker. I forlængelse heraf vil der f.eks. kunne gives øget mulighed for skovgræsning og etable-
ring af lysåbne arealer. Endvidere vil der kunne ses på muligheden for at ophæve fredskovspligt af hen-
syn til gennemførelse af naturgenopretningsprojekter. Analysen vil både omfatte større og mindre pro-
jekter omfattet af skovloven.
Den restriktive praksis for at etablere anlæg og opføre bygninger kan udgøre en barriere for bl.a. flere
og bedre støttepunkter til friluftslivet, lokale udviklingsmuligheder og faciliteter af hensyn til navnlig
børns trafiksikre færden. Som eksempler, der kan ses nærmere på, kan nævnes belysning og belægning
af (cykel)stier, opførelse af skure el.lign. til fx skoler, lokale udviklingsmuligheder og friluftsfaciliteter.
b) Bedre adgangsforhold.
Regulering vedrørende adgangsforhold skal gennemgås for at se, om der er
behov for ændringer, der kan gøre naturen mere tilgængelig (fx ved at stramme reglerne for, hvornår
markveje og skov- og naturstier kan lukkes eller nedlægges), eller om der inden for de gældende regler
er mulighed for tiltag, der kan gøre naturen mere tilgængelig. Analysen vil have fokus på at identificere
og imødegå utilsigtede begrænsninger.
Gennemgangen skal bl.a. omfatte reglerne om offentlighedens adgang til naturen i naturbeskyttelseslo-
vens kapitel 4 og den tilhørende bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig
i naturen (Miljøministeriet) Tilsyns- og håndhævelsesspørgsmål skal også overvejes. Forskellige syns-
punkter, herunder natur- og landbrugsinteresser, skal inddrages i overvejelserne. Arbejdet kan baseres
på eksisterende faglige analyser af gældende ret.
c) Faunakriminalitet.
Gennemgang af de nuværende rammer for faunakriminalitet. En række nyere sa-
ger viser, at natur- og faunakriminalitet sker i mindre befærdede områder og derfor kun sjældent bliver
opdaget og opklaret. Derudover er der ikke praksis for, at den gældende strafferamme på 2 år udnyttes,
når domstolene afsiger domme i straffesager om faunakriminalitet. Gennemgangen vil have til formål
at afdække bl.a. motivation, placering/hændelsessteder, strafudmåling og benyttelsen af muligheden for
at frakende jagttegn, rammerne for efterforskning, tilsyn mv. På baggrund af fornævnte analyse udar-
bejdes forslag til egnede og effektive tiltag ift. at imødegå faunakriminalitet.
d) Beskyttelse af enkeltstående træer.
Regler, der sikrer at beskytte enkeltstående træer, gennemgås
med henblik på at beskrive og skabe overblik over de gældende muligheder for at frede træer mv. samt
at identificere eventuelle mangler og begrænsninger, herunder ift. at fremme biodiversiteten og undgå
utilsigtede begrænsninger. Analysen vil inkludere både offentlige og private arealer. På baggrund af ana-
lysen udarbejdes forslag til relevante udvidelser af beskyttelsen og forslag til forbedrende tiltag.
Biodiversitetsrådet:
Biodiversitetsrådet inddrages løbende og kan f.eks. bidrage med viden og rådgiv-
ning om andre barrierer og udfordringer ift. de emner, som første del af lovgennemgangen angår. Der
henvises i øvrigt til procesplanen.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 632: Kommissorium for den lovgennemgang, som igangsættes som følge af den politiske aftale om en natur og biodiversitetspakke
2412075_0003.png
Interessentinddragelse:
Der vil være tale om en bred interessentinddragelse, som både vil omfatte re-
levante organisationer og foreninger, men også juridiske eksperter på området vil blive tilbudt at del-
tage. Forskellige interessenters synspunkter skal inddrages i overvejelserne fx ved afholdelse af interes-
sentmøder, workshops, høringer og lignende. Der henvises i øvrigt til procesplanen.
Produkt:
Gennemgangen skal munde ud i konkrete forslag til forbedringer. Hovedvægten lægges på
forslag til ændring af love og bekendtgørelser, men det kan også være vejledninger, workshops, netværk,
fokus på tilsyn og håndhævelse, bløde værktøjer som nudging, kampagner mv.
Ad 2) Analyser med et mere langsigtet perspektiv som oplæg til politisk drøftelse og beslutning om ret-
ning for den langsigtede udvikling.
Analyserne har overordnet til formål at identificere øvrige barrierer og begrænsninger ift. at skabe bedre
rammevilkår for natur og biodiversitet i Danmark
både til lands og ift. den marine natur. Dette om-
fatter også friluftsaktiviteter. På baggrund af analyserne udarbejdes egnede forslag til at håndtere de
identificerede begrænsninger, forbedrende tiltag og initiativer til at udvide det gældende naturbeskyt-
telsesniveau.
Fase 2 vil omfatte en analyse af modeller for naturzoner. Af forståelsespapiret fremgår, at ”en biodiver-
sitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger
for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og
naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.”
Der skal overvejes forskellige modeller for, hvad naturzoner kan være. Herunder skal der tages stilling
til definitionen, formålet, behov for særlige regler, mål for størrelse og forhold til havmiljøet. Mulige
modeller skal tages udgangspunkt i de naturområder, der udlægges ifm. natur- og biodiversitetspakken
samt allerede udlagte områder. Modeller, der kan overvejes, kan fx være naturzoner som en samlet
ramme for naturnationalparker og områder udlagt til urørt skov i både statsligt og privat regi. Det kan
også omfatte naturfredninger, Natura 2000 og § 3 beskyttede områder og evt. med retligt ophæng i
naturbeskyttelsesloven. Naturzoner kan også være nye arealer, som tillægges en særlig naturbeskyttelse,
eller arealreservationer, der skrives ind i planloven (Indenrigs- og Boligministeriet) som en pendant til
by- og landzoner.
Fase 2 vil også kunne angå andre områder og udfordringer på Miljøministeriets område ift. at realisere
Natur- og Biodiversitetspakken. Der kan f.eks. fokuseres på, hvordan biodiversiteten kan styrkes i det
åbne land, herunder som følge af eventuelle begrænsninger i beskyttelsen af planter og arter. Det vil
også kunne være relevant at inddrage andre af Miljøministeriets områder, herunder en analyse af posi-
tive og negative incitamenter forbundet med naturbeskyttelsesloven og Natura 2000-reguleringen.
Der kan også fokuseres på aspekter af den marine naturbeskyttelse, herunder på hvordan naturbeskyt-
telse på havet er reguleret i dag og eventuelle muligheder og begrænsninger ift. at ændre på denne regu-
lering. Beskyttelse af havet sker i dag primært gennem implementering af EU- og international ret. Der
kan således identificeres eventuel relevant national regulering med henblik på at beskytte havets biodi-
versitet.
Derudover kan fase 2 fokusere på forenkling og sammenskrivning af regler med henblik på at gøre dem
lettere at forstå og administrere og sikre en mere ensartet anvendelse til gavn for borgere og virksomhe-
der. Der kan også fokuseres på naturlovgivningens formålsbestemmelser med henblik på at sikre ens-
retning og tydeliggørelse af vigtigheden af at fremme biodiversitet og naturinteresser, herunder den po-
sitive betydning ift. erhvervslivet.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 632: Kommissorium for den lovgennemgang, som igangsættes som følge af den politiske aftale om en natur og biodiversitetspakke
Analyserne kan bygge videre på eksisterende faglige analyser af gældende ret på natur- og biodiversi-
tetsområdet og på anbefalinger fra ekspertpanelet vedrørende en fremtidig struktur for miljølovgivnin-
gen (lovkompasset). Analyserne kan baseres på nogle overordnede politiske principper som f.eks. kunne
være forenkling, færre skøn, klarhed, ensartethed, nemt og billigt at administrere.
Det nærmere indhold og rammerne for fase 2 vil blive fastlagt under inddragelse af interessenterne og
Biodiversitetsrådet, jf. nedenfor og notat om proces for lovgennemgangen.
Fase 2 og de langsigtede analyser vil sammen med et konkret regeringsoplæg danne grundlag for en
drøftelse af den langsigtede udvikling på natur- og biodiversitetsområdet.
Biodiversitetsrådet:
Biodiversitetsrådet har en central rolle. Rådet inddrages løbende og kan f.eks. bi-
drage med viden og rådgivning i opgaven med at afgrænse de problemstillinger, som lovgennemgangen
skal omfatte, herunder bistår rådet med at identificere barrierer og udfordringer ift. at realisere natur-
og biodiversitetspakken. Der henvises i øvrigt til procesplanen.
Interessentinddragelse:
Forskellige interessenters synspunkter skal inddrages i overvejelserne fx ved
afholdelse af interessentmøder, workshops og lignende. Der vil være tale om en bred interessentinddra-
gelse, som både vil omfatte relevante organisationer og foreninger, men også juridiske eksperter på om-
rådet vil blive tilbudt at deltage. Der henvises i øvrigt til procesplanen.
Produkt: Oplæg til politisk drøftelse og beslutning af fremtidig retning, herunder ift. behovet for yderli-
gere pejlemærker og koblede indsatser for at styrke udviklingen i naturen og biodiversiteten.
Analyserne forventes at foreligge primo 2023.
Samlet produkt af lovgennemgang:
1. Konkrete forslag, der kan fremme realiseringen af natur- og biodiversitetspakken, herunder
med særligt fokus på forhold, der kan spænde ben for forbedrende tiltag på biodiversitets- og
naturområdet. Forslagene skal kunne realiseres på kort sigt efter politisk beslutning.
2. En rapport med analyser, der kan danne grundlag for politiske beslutninger om den fremtidige
retning og udvikling af naturen og biodiversiteten, herunder restrukturering og effektivisering
af lovkomplekset under fuld inddragelse af politiske og retslige forpligtigelser i EU, FN og regi-
onale konventioner. Resultatet af analyserne vil bl.a. have til formål at imødegå barrierer og
begrænsninger ift. at skabe bedre rammevilkår for natur og biodiversitet i Danmark
både til
lands og ift. den marine natur. Derudover vil forslagene fokusere på tiltag, der mere generelt
kan fremme biodiversiteten og naturinteresser.
4