Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 63
Offentligt
2268121_0001.png
23 oktober 2020
Til Folketingets Miljø-og fødevareudvalg
cc. fiskeriminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin
Omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
Kystfiskerne i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO fremsender hermed til udvalget et af de
forslag vi har indsendt til fiskeriminister Mogens Jensen som led i ministerens igangsatte arbejde
om at sikre fiskeriet i Østersøen.
I forslaget anbefaler vi, at store dele af den vestlige Østersø over en årrække omlægges til
skånsomt fiskeri.
Vores forslag bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden,
Greenpeace, Danske Restauranter og Cafeer (DRC), Kystfisker Kompagniet, Fiskerikajen og Low
Impact Fishers of Europe.
Tal fra Fiskeristyrelsen viser, at kystfiskere, der fisker med garn, lander større torsk til en højere
pris end de øvrige fartøjssegmenter i den vestlige Østersø.
En omlægning til skånsomt fiskeri vil dermed sikre en bedre økonomisk udnyttelse af den danske
torskekvote. Værdi af den danske torskekvote vil dermed øges, hvis den fiskes skånsomt.
Derudover er der flere jobs at hente, hvis fisken landes af små fartøjer, i det der er flere
arbejdspladser i et tons fisk, hvis den er fanget af en lille båd.
Skånsomt fiskeri har derudover en række miljøfordele, som minimal påvirkning af havbundens
natur, mindre bifangst og et mindre brændstofforbrug. Alt sammen vigtige parametre i den
grønne omstilling af vores samfund.
De miljømæssige fordele det skånsomme fiskeri har er grunden til at miljøorganisationerne bakker
op om forslaget. Men også markedet efterspørger i disse år stadigt mere skånsomt fanget fisk.
Blandt andet derfor bakker DRC, Fiskerikajen og Kystfisker Kompagniet op. Men markedet generelt
går i mod mere bæredygtighed. Også indenfor fiskeriet.
Det skånsomme fiskeri er en helt central brik i den grønne omstilling. Både indenfor EUs fælles
fiskeripolitik, men også naturpolitikken og vores internationale forpligtigelser, som blandt andet
FNs Verdensmål. EU Kommissionens meddelelse om en biodiversitetsstrategi for 2030 påpeger
blandt andet at skånsomt fiskeri skal fremmes, og et ekspertpanel har netop anbefalet at EU
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 63: Henvendelse af 24/10-20 fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om omlæg fiskeriet i vestlige Østersø til skånsomt fiskeri
2268121_0002.png
Kommissionen at EU bør implementerer en ambitiøs strategi hen i mod skånsomt fiskeri
1
. Vi ser
meget frem til at drøfte dette forslag, og i er meget velkomne til at kontakt os hvis der er
spørgsmål.
I kan også finde forslaget på vores hjemmeside
her.
Med venlig hilsen
Søren Jacobsen, formand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO
E-mail:
[email protected],
tlf.: 2122 7243
1
European Commission 2020. Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and WatersReport of the Mission Board Healthy Oceans,
Seas, Coastal and Inland Waters.