Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 627
Offentligt
2411575_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. juni 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat vedrørende uformelt
videomøde for EU’s
fiskeriministre den 9. juni 2021.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 627: Samlenotat om uformelt videokonference for EU's fiskeriministre den 9. juni 2021
2411575_0002.png
EU og Internationalt
Den 7. juni 2021
FVM 059
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Uformelt videomøde for EU’s fiskeriministre
den 9. juni 2021
________________________________________________________________
1.
1.
2.
Bilaterale EU/Storbritannien konsultationer om fiskerimuligheder for 2021 og for
dybhavsbestande for 2021 og 2022
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
side 2
3.
4.
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 627: Samlenotat om uformelt videokonference for EU's fiskeriministre den 9. juni 2021
2411575_0003.png
NOTAT OM
UFORMELT VIDEOMØDE FOR EU’S FISKERIMINISTRE
Den 9. juni 2021
1.
Bilaterale EU/Storbritannien konsultationer om fiskerimuligheder for 2021 og
for dybhavsbestande for 2021 og 2022
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Den 2. juni 2021 blev EU og Storbritannien principielt enige om fiskerimuligheder for 2021 for fælles
bestande og for dybhavsbestande for 2021 og 2022 for fælles bestande. I aftalen indgår også elementer
om bredere forvaltning af de berørte bestande, herunder tekniske foranstaltninger, kvotefleksibilitet,
niveauer for fangster af ikke-kvoterede bestande m.v. Aftalen vil skulle godkendes af Rådet. Aftaleud-
kastet skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da det tager
højde for bestandssituationen for de berørte bestande. Sagen er på dagsordenen for uformelt video-
møde for EU’s fiskeriministre den 9. juni 2021 med henblik på udveksling af synspunkter.
Baggrund
EU og Storbritannien har forhandlet om fiskerimuligheder for de fælles bestande for 2021 og for dyb-
havsbestande for 2021 og 2022. Parterne opnåede den 2. juni 2021 enighed om aftalen.
Aftalen er forhandlet med udgangspunkt i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien,
særligt artikel 498 om fiskerimuligheder og på baggrund af et forhandlingsmandat vedtaget med hjem-
mel i TEUF artikel 43, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 9. Efterfølgende skal aftalen implemen-
teres i forordningen om fiskerimuligheder 2021. Forslag herom vil blive fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Sagen er på dagsordenen
for uformelt videomøde for EU’s fiskeriministre den 9. juni 2021 med henblik
på udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fra den 24. december 2020 sikrer en
fordeling af fiskerimulighederne for de fælles bestande mellem de to parter og gensidig farvandsadgang
i en tilpasningsperiode frem til den
30. juni 2026. I tilpasningsperioden på 5,5 år reduceres EU’s fiske-
rimuligheder med 25 pct. af værdien af EU's fangster i britiske farvande, hvilket som hovedregel sker
med en indfasning, hvor der startes med en reduktion på 15 pct. i 2021. Reduktionen i EU's fiskerimu-
ligheder er for visse af de fælles bestande, og ikke alle. Niveauet af reduktionen på den enkelte bestand
varierer.
Denne reduktion vil der således skulle tages højde for i fastsættelsen af EU’s endelige kvoter
for 2021. På grundlag af handels- og samarbejdsaftalen blev gensidig farvandsadgang etableret fra 1.
januar 2021.
I henhold til handels- og samarbejdsaftalen, jf. artikel 498 om fiskerimuligheder, har EU og Storbritan-
nien siden begyndelsen af 2021 afholdt konsultationer for at nå til enighed om fiskerimuligheder på
baggrund af de fastsatte kvoteandele for fælles fiskebestande for 2021 og for visse dybhavsbestande for
2021 og 2022.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 627: Samlenotat om uformelt videokonference for EU's fiskeriministre den 9. juni 2021
Aftalen indeholder en række elementer med henblik på bæredygtig forvaltning af de fælles bestande.
Følgende elementer kan særligt fremhæves:
Fælles forvaltede bestande
For fælles forvaltede bestande er parterne nået til enighed om niveauerne for fiskerimuligheder for 2021
og for dybhavsbestande også for 2022. Det gælder i Nordsøen af særlig interesse for Danmark blandt
andet for havtaske, kulmule, jomfruhummer, rejer, en række fladfiskearter samt tobis og sperling.
For bestande uden videnskabelig rådgivning er der enighed om at arbejde sammen i Specialudvalget om
Fiskeri, som nedsættes under handels- og samarbejdsaftalen, og med Det Internationale Havundersø-
gelsesråd (ICES) om at forbedre data og/eller vurderingsmetoderne for den fremtidige videnskabelige
rådgivning.
For bestande med en rådgivning om ”ingen fangst” var der enighed om, at det er passende
at fastsætte
særlige TAC’er
(samlede tilladte fangstmængder) for bifangster for disse bestande. Hensigten er at tage
højde for landingsforpligtelsen
i forhold til bifangster, som er begrænsende for andet fiskeri (”choke-
species”). Man søger derved at
opnå den rette balance mellem socioøkonomiske betragtninger og beho-
vet for at opnå en god biologisk status for disse bestande.
Særlige betingelser, fleksibilitet og fodnoter
Parterne indgår aftale om særlige betingelser, fleksibilitet og fodnoter for en række bestande. Den hid-
tidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse pelagiske
fiskerier og industrifiskerier videreføres i 2021.
Der lægges op til en gennemgang i Specialudvalget om Fiskeri (nedsat under handels- og samarbejdsaf-
talen) af fodnoter med arts- og bestandsfleksibilitet med henblik på revision i enighed, hvor det anses
for nødvendigt, for at undgå betydelige risici for bæredygtigheden.
Kvoteoverførsler
Parterne vil udvikle en mekanisme vedrørende kvoteoverførsler i Specialudvalget om Fiskeri, men for-
inden vil Parterne udarbejde et midlertidig grundlag for kvoteoverførsler, indtil en mekanisme er fast-
lagt i Specialudvalget om Fiskeri.
TAC reduktioner som følge af undtagelser fra landingsforpligtelsen
Der er ikke nået enighed om fælles undtagelser fra landingsforpligtelsen. Derfor vil der i 2021 være for-
skelle i de undtagelser fra landingsforpligtelsen, som de to parter har implementeret. Fartøjer skal på
den baggrund følge de undtagelser, der er implementeret i hver parts farvande. På baggrund af de for-
skellige tilgange vil der derfor også være forskelle i de TAC-reduktioner, som følger af undtagelserne.
Tekniske foranstaltninger
EU og Storbritannien har under konsultationerne udvekslet information om de tekniske foranstaltnin-
ger, som er forskellige i de to parters farvande. Man vil undersøge muligheden for at fremme forenelig-
heden mellem foranstaltninger i deres respektive farvande.
Ikke-kvoterede bestande
Som følge af den sene beslutning om fiskerimuligheder for 2021 lægges der op til for 2021 ikke at an-
vende de tonnagegrænser, som er forudset i handels- og samarbejdsaftalen, men man vil tæt overvåge
og udveksle landingsdata for at understøtte udviklingen af langsigtede strategier gennem Specialudval-
get om Fiskeri.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 627: Samlenotat om uformelt videokonference for EU's fiskeriministre den 9. juni 2021
År-til-år fleksibilitet
10 pct. år-til-år fleksibilitet vil kunne anvendes af parterne fra 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022, med
enkelte undtagelser.
Specialudvalget om Fiskeri (nedsat under handels- og samarbejdsaftalen)
En række emner vil skulle drøftes og behandles videre i Specialudvalget om Fiskeri, herunder flerårige
strategier for ikke-kvoterede bestande, fodnoter og tekniske foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til implementering af fiskerimulighederne.
Nærhedsprincippet
Aftalen og dens implementering er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærheds-
princippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Aftalen og dens implementering forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Forslaget har ikke
konsekvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-
dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget.
Ændringerne i EU's andel af fiskerimulighederne, som følge af handels- og samarbejdsaftalen mellem
EU og Storbritannien, vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet.
Aftaleudkastet skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da det
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2021 har tidligere været i høring i § 5-udvalget (fiskeri)
og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje).
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter indgåelsen af aftalen om fiskerimuligheder og tilhørende betingelser for 2021 mellem
EU og Storbritannien i overensstemmelse med det forhandlingsoplæg, som blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 10. december 2020 om fiskerimuligheder for 2021.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om fiskerimuligheder for 2021 har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts
2021 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 11. marts 2021.
4
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 627: Samlenotat om uformelt videokonference for EU's fiskeriministre den 9. juni 2021
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2021 forud for det uformelle video-
møde for EU’s fiskeriministre,
den 17. marts 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 8. marts 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2021 forud for det uformelle video-
møde for EU’s fiskeriministre den 22. februar 2021, jf.
samlenotat oversendt til Folketinget den 3. fe-
bruar 2021.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2021 forud for det uformelle video-
møde for EU’s landbrugs-
og fiskeriministre den 25. januar 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketinget
den 13. januar 2021.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 10. december
2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2020, jf. samlenotat oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 2. december 2020.
Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2020.
Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen om en kommende EU/Storbritannien/Norge fiskeriaf-
tale samt til en opdatering af fiskeriaftalen mellem EU og Norge har været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 12 november 2020, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 4. november 2020.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5