MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 624
Offentligt

GENOPRETNING AF

MARIN BIODIVERSITET OG

BÆREDYGTIG ANVENDELSE

AF HAVETS RESURSER

EKSPERTUDTALELSE

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

GENOPRETNING AF MARIN BIODIVERSITET OG BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF HAVETS RESURSER

Ekspertudtalelse

Forfattere

Jørgen Bendtsen, Paula Canal-Vergés, Lars Dinesen, Jørgen L.

S. Hansen, Marianne Holmer, Brooks Kaiser, Dennis Lisbjerg,

Brian R. MacKenzie, Stiig Markager, Therese Nissen, Ib Krag

Petersen, Jens Kjerulf Petersen, Katherine Richardson, Eva

Roth, Josianne Gatt Støttrup, Peter A.U. Stæhr, Jon C. Svendsen,

Thomas Kirk Sørensen, Mary S. Wisz.

For yderligere information kontakt venligst

Det danske IPBES-kontor, Universitetsparken 15, 2100 Køben-

havn Ø. E-mail: [email protected], Telefon: 93509570.

Bedes citeret

Dinesen L, Bendtsen J, Canal-Verges P, Hansen JLS, Holmer M,

Kaiser B, Lisbjerg D, MacKenzie BR, Markager S, Nissen T, Pe-

tersen IK, Petersen JK, Richardson K, Roth E, Støttrup JG, Stæ-

hr PAU, Svendsen JC, Sørensen TK, Wisz MS. 2021. Genop-

retning af marin biodiversitet og bæredygtig anvendelse af

havets resurser. Det danske IPBES samarbejde. Grafisk Værk-

sted, Silkeborg.

Forsidefotos

Peter A.U. Stæhr, Dennis Lisbjerg, Lars Dinesen, Jan Skriver

Fotos

Theis Kragh (s.4), Karsten Dahl (s. 7); Jan Skriver (s. 9, 5, 14, 27);

Peter A.U. Stæhr (s. 10); Ib Krag Petersen (s. 16); Jon S. Svend-

sen (s. 16); Lars Dinesen (s. 18); Dennis Lisjerg (s. 21, 24); Bo

Mammen Kruse (s. 22); Troels Lange (s. 22); Viggo Lind (s. 25)

Grafisk design

Tinna Christensen, Grafisk Værksted, Aarhus Universitet,

Silkeborg

Forord

Nærværende rapport udspringer af et symposium i Mærsk

Tårnet på Københavns Universitet med titlen ”Biodiversitet

og klima et globalt-lokalt perspektiv”. Symposiet var arrange-

ret af det danske IPBES-kontor og finansieret af 15. Juni Fon-

den. Formålet var at opsamle dansk viden og debattere hand-

lemuligheder og barrierer. Efter symposiet blev det bestemt

at fokusere på havets biodiversitet, hvilket komplementerer

den første ekspertudtalelse ”Genopretning af biodiversitet”,

der havde fokus på land. Ekspertudtalelsen blev formet til en

workshop i november 2020, hvor et bredt panel af eksperter

var inviteret, og som havde til formål at samle op på erfarin-

ger og viden om biodiversitet i de danske kyst- og hav-

områder. Fokus i udtalelsen er navnlig at anvise handlemu-

ligheder. Nærværende rapport er baseret på videnskabelig

konsensus hos eksperterne. Det danske IPBES-kontor er også

vært for symposier, som omhandler andre temaer. Målgrup-

pen for denne rapport er offentlige og private beslutningsta-

gere samt relevante medier.

Rapporten kan downloades i en PDF-udgave fra det danske

IPBES-kontors hjemmeside www.ipbes.dk

Forfatternes adresser:

Jørgen Bendtsen, Kontorleder og Seniorforsker, NIVA Danmark, Njalsgade 76, 2300 København S. | Paula Canal-Vergés, Adjunkt, Biologisk Institut, Syd-

dansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. | Lars Dinesen, Seniorrådgiver, det danske IPBES-kontor, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. |

Jørgen L.S. Hansen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Marin biodiversitet og eksperimentel økologi, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000

Roskilde | Marianne Holmer, Dekan og Direktør, Dekanat og Danish Institute for Advanced Study, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.

| Brooks Kaiser, Professor, The Management and Economics of Resources and Environment (MERE) Research Group, Institut for Sociologi, Miljø- og

Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø | Dennis Lisbjerg, Head of Section, National Institute of Aquatic Resources,

Section for Maritime Service, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet 202, 2800 Kgs. Lyngby | Brian R. MacKenzie, Professor, National Institute of

Aquatic Resources, Section for Oceans and Arctic, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet 201, 262, 2800 Kgs. Lyngby | Stiig Markager, Professor,

Institut for Bioscience - Marin biodiversitet og eksperimentel økologi og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Ros-

kilde | Therese Nissen, Natur- og miljøpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. | Ib Krag Petersen,

Seniorrådgiver, Institut for Biosience - Faunaøkologi, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde | Jens Kjerulf Petersen, Professor, National Institute of

Aquatic Resources, Section for Coastal Ecology, Danmarks Tekniske Universitet, Øroddevej 80, 3, 22, 7900 Nykøbing Mors | Katherine Richardson,

Professor, Center for Macroecology, Evolution og Climate, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. | Eva Roth, Lektor, The

Management and Economics of Resources and Environment (MERE) Research Group, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Universitet, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø | Josianne Gatt Støttrup, Senior Researcher, National Institute of Aquatic Resources, Section for Ecosystem

based Marine Management, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet 201, 064, 2800 Kgs. Lyngby | Peter A.U. Stæhr, Professor, Institut for Bioscience

– Marin biodiversitet og eksperimentel økologi, Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde | Jon C. Svendsen, Senior Researcher, National

Institute of Aquatic Resources, Section for Coastal Ecology, Danmarks Tekniske Universitet, Kemitorvet 202, 2038B, 2800 Kgs. Lyngby | Thomas Kirk

Sørensen, Sektionsleder, Oceans and Wildlife, WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV | Mary S. Wisz, Professor, Marine Science,

World Maritime University, Fiskehamnsgatan 1, 211 18 Malmö

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

INDHOLD

side 4

INDLEDNING

side 6

AFKLARING AF BEGREBER

side 8

STATUS FOR HAVETS BIODIVERSITET OG

RESURSER

side 12

HOVEDTRUSLER

side 16

HANDLEMULIGHEDER

1. Behov for omstilling til en økosystem-

baseret forvaltning af havet

2. Områder med fuld beskyttelse

af al biodiversitet

3. Aktiv genopretning af biodiversitet

og økosystemtjenester

4. Reduktion af næringsstoffer og

miljøfremmede stoffer samt plast

5. Bedre baseline og overvågning

side 28

REFERENCER

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

INDLEDNING

Rapporter fra flere globale miljøinstitutioner, her-

under den internationale science-policy platform

om biodiversitet og økosystemtjenester (herefter

IPBES), understreger behovet for genopretning af

økosystemer (1,2). Den seneste globale IPBES-rap-

port fra maj 2019 peger således på, at forringelser

af økosystemer på land og i havet underminerer

livsgrundlaget for 3,2 milliarder mennesker. Gen-

opretning bliver fremhævet som en af de vigtig-

ste handlemuligheder for effektivt at begrænse

tabet af biodiversitet og forbedre livsgrundlaget

for os mennesker ved at imødegå forringelser for

en række økosystemtjenester. Det nuværende årti

2021-2030 er af UNEP udpeget til årtiet for genop-

retning med det formål at genetablere ødelagte

eller forarmede økosystemer verden over.

IPBES rapporterne dokumenterer, at biodiversi-

tetskrisen er en altomfattende og global udfor-

dring, og at krisen er på linje med klimakrisen. De

tiltagende klimaændringer er ligeledes en af ho-

vedårsagerne til tab af biodiversitet (2). Der er af

hensyn til begge kriser behov for, at der beskyttes

og genetableres velfungerende og uforstyrrede

økosystemer. Der bør derfor ske en national ud-

møntning af resultaterne fra de internationale af-

taler baseret på den bedst tilgængelige viden.

Danmark og de øvrige EU lande har tiltrådt EU’s vi-

sion for biodiversitet 2050:

”

I 2050 er EU’s biodiversitet og de tilhørende øko-

systemtjenester — EU’s naturkapital — beskyt-

tet, værdsat og passende retableret på grund af

deres iboende værdi og deres væsentlige bidrag

til menneskers trivsel og den økonomiske vel-

stand og for at undgå de katastrofale ændringer,

der forårsages af biodiversitetstab”.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

EU’s biodiversitetsstrategi frem mod 2030 angiver

en ny retning for Europa, der bl.a. bygger på IPBES

resultater. EU strategien indeholder konkrete mål-

sætninger for det kommende tiår. Således bør fx

30 % af EU’s havområder ifølge strategien beskyttes,

heraf bør 10 % være strengt beskyttet (3). Mindre

end 1 % af havarealet i EU er strengt beskyttet i dag.

EU Kommissionen (3) siger om havområderne:

”… genopretning af de marine økosystemers gode mil-

jøtilstand, bl.a. ved etablering af strengt beskyttede om-

råder, skal omfatte kulstofrige økosystemer samt vigtige

gyde- og opvækstområder. Nogle af de måder, vi i dag

anvender havene på, bringer fødevaresikkerheden, fi-

skernes levebrød og fiske- og skaldyrssektoren i fare. Ha-

vets ressourcer skal høstes på en bæredygtig måde, og

der skal være nultolerance over for ulovlig praksis. I den

forbindelse er en fuldstændig gennemførelse af EU’s fæl-

les fiskeripolitik, havstrategidirektivet, vandrammedirek-

tivet og fugle- og habitatdirektiverne helt afgørende.”

EU’s Biodiversitetsstrategi kalder på, at en økosy-

stembaseret forvaltningstilgang bliver reflekteret i

ny lovgivning med henblik på at reducere negati-

ve indvirkninger af fiskeri, udvindingsaktiviteter og

andre menneskelige aktiviteter og inklusion af alle

maritime sektorer. Særskilt fokus er på bundslæben-

de fiskeredskaber, fordi det er en aktivitet, der ska-

der havbunden og dermed er afgørende for økosy-

stemet. Der søges omstilling til selektive og mindre

skadelige metoder (3).

Sunde fiskebestande er afgørende for et bæredyg-

tigt fiskeri, havenes sundhed og biodiversiteten.

Det anslås af EU Kommissionen (3), at genopret-

ning, beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af fiske-

bestandene kan øge fortjenesten i fiskeindustrien

med et betragteligt beløb årligt. En fuld gennem-

førsel og håndhævelse af EU’s miljølovgivning er

kernen i strategien. Kommissionens leder Ursula

von der Leyen har sat sig i spidsen bl.a. med følgen-

de udtalelse: ”At

gøre naturen sund igen er afgørende

for vores fysiske og psykiske trivsel, og en sund natur er

en forbundsfælle i kampen mod klimaforandringer og

sygdomsudbrud. Det er en central del af vores vækst-

strategi – den europæiske grønne pagt – og indgår

også i den europæiske genopretning, der giver mere

tilbage til vores jord, end den tager.”

Havet omkring Danmark, med dets mange leveste-

der på havbunden og i de frie vandmasser, er under

hastig forandring navnlig på grund af fiskeri, fysisk

forstyrrelse af havbunden, klimaforandringer og ne-

gative effekter af næringsstofberigelse. Samtidig er

arealet af lavvandede områder (pga. landindvindin-

ger og opfiskning af rev) blevet væsentligt reduce-

ret i løbet af de sidste ca. 100 år, hvilket mindsker

arealet dækket med bundplanter og produktion af

føde. Denne ekspertudtalelse beskriver disse trusler,

og hvilke muligheder vi har for at imødegå dem.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

AFKLARING

BEGREBER

Beskyttede områder.

Beskyttede områder er ud-

lagt for at sikre biodiversitet og tilhørende økosy-

stemtjenester og inkluderer i udgangspunktet Na-

tura 2000-områder,

hvis

de sikrer de levesteder,

den biodiversitet og de processer, der er knyttet

til selve området. Strengt beskyttede områder kan

forventes at have en positiv afsmittende effekt på

biodiversitet også over et større område uden for

de egentlige beskyttede områder. Det sker f.eks.,

når der spredes æg og larveplankton ud fra områ-

det, der efterfølgende koloniserer større omkring-

liggende områder.

Biodiversitet.

Biodiversitet kan defineres som den

totale diversitet af gener, arter og økosystemer

i et givent område. IPBES definerer biodiversitet

som variationen af levende organismer fra alle kil-

der og de økologiske systemer, de er en del af. Det

inkluderer en række forskellige herunder geneti-

ske og funktionelle egenskaber, samt ændringer i

hyppighed og udbredelse over tid og rum inden-

for og mellem arter, biologiske samfund og økosy-

stemer. I denne udtalelse har vi fokus på de hjem-

mehørende økosystemer i havet og tilhørende

økologiske funktioner og processer.

Bæredygtig udnyttelse.

Ved bæredygtig udnyt-

telse forstås, at man høster af resurserne uden at

ødelægge naturkapitalen, således at der ikke ta-

ges mere end der produceres eller at fx evnen til

at producere lider skade. Er naturkapitalen i ud-

gangspunktet reduceret, må der ske en genopret-

ning, før høsten af resurser kan anses for at være

bæredygtig.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Genopretning.

Mens der på dansk er tradition for

at anvende betegnelsen naturgenopretning, bru-

ger man på engelsk ’ecosystem restoration’ (4) el-

ler ’ecological restoration (5). Sidstnævnte defineres

som: “The process of assisting the recovery of an

ecosystem that has been degraded, damaged or

destroyed” (6). Genopretning af biodiversitet anven-

des i denne udtalelse med henblik på at genetable-

re de naturlige funktioner og processer og dermed

fremme selvregulerende økosystemer (for en tilsva-

rende ekspertudtalelse på land se 7).

Klimaregulering.

Havet udveksler klimagasser med

atmosfæren. CO

er den vigtigste, men lattergas

O) og metan (CH

) spiller også en rolle. Den re-

levante tidsskala for havets optag af klimagasser er

årtier til århundrede. Her og nu er det primært ev-

nen hos havets planter til at optage CO

fra havvan-

det og lagre det som organisk bundet kulstof bl.a. i

form af plantemateriale i mudderet på havbunden,

som er vigtig. Derved kan havet optage mere CO

fra luften. Det sker primært ved planteplankton,

men også bundplanter spiller en rolle. I vandsøj-

len og i havbunden omsættes langt det meste af

den nyligt producerede plantebiomasse, men en lil-

le rest bliver tilbage og lagres som organisk bunden

kulstof især under iltfrie forhold i havbunden. En

uforstyrret havbund er afgørende for, at havet kan

lagre organisk bundet kulstof, men også organisk

bunden kvælstof (8,9).

Økosystemer.

Økosystem er betegnelsen for et

samfund af levende organismer, deres vekselvirk-

ning samt de fysisk-kemiske faktorer, der udgør

rammerne for økosystemet og omfatter fx tempe-

ratur, næringsstoffer, solindstråling og havbund. De

levende (biotiske) og de ikke-levende (abiotiske)

bestanddele i økosystemet er knyttet sammen gen-

nem næringsstofkredsløb og energistrømme.

Økosystemtjenester.

De goder, vi får fra økosyste-

merne, opdeles ofte i støttende (supporting), regule-

rende (regulating), forsynende (provisioning) og kul-

turelle tjenester. Denne klassifikation er dog ændret

i IPBES af “nature’s contributions to people”, der bl.a.

skelner mellem materielle (fx fødevarer) og ikke-ma-

terielle (fx rekreation) bidrag. IPBES anerkender, at

mange tjenester passer til flere end én kategori, og at

forskellige kulturer verden over værdisætter naturens

ydelser forskelligt. Særligt væsentlige økosystemtje-

nester i havet er, ud over fiskeri, fx havets evne til at

lagre kulstof og optage kvælstof og fosfor.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

STATUS FOR

HAVETS

BIODIVERSITET

OG RESURSER

Igennem en årrække er der set tilbagegang for en

række biologiske indikatorer i danske farvande

heriblandt dækningsgrader af ålegræs og makro-

alger. En del indikatorer reagerede positivt på de

reduktioner i tilførslerne af næringsstoffer, som

skete fra midt 1990’erne til omkring 2010. Siden

omkring 2010 er tilførslerne af kvælstof steget, og

udviklingen er negativ for en række indikatorer for

eutrofiering. Tilstanden i havet lever fortsat ikke

op til definitionen på god økologisk tilstand, hvil-

ket har negative effekter for biodiversiteten (10)

og for havets evne til at moderere klimaeffekter

samt levere fødevarer som fisk og skaldyr.

De danske kystvande er opdelt i 119 kystvandom-

råder. I 2016 havde blot to af disse god økologisk

tilstand vurderet på baggrund af klorofyl, ålegræs

og bundfauna (11). NOVANA-rapporten for 2019

(12) konkluderede derfor: ”De

senere års udvikling

har vist, at de danske farvande fortsat er meget sår-

bare over for påvirkninger og endnu er langt fra må-

let om en stabil god miljøtilstand”

(10). Tilførsler af

især kvælstof er langt den vigtigste negative på-

virkning, men klimaændringer og fiskeri og der-

næst invasive arter har også betydning (13). Den

seneste analyse fra december 2019 viser, at udled-

ningerne af kvælstof skal reduceres med omkring

40% for at opnå målsætningen om ’god økologisk

tilstand’ (14). Der er således tale om et markant

behov for at reducere udledningen af især kvæl-

stof, men også fosfor til de marine økosystemer.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Miljøtilstanden for eutrofiering (fra næringsstoffer)

vurderes at være god i de åbne danske havområder

i Nordsøen og Skagerrak, men i kystnære områder

er der som følge af ovennævnte forhold ikke opnå-

et god miljøtilstand (10). Denne vurdering er i tråd

med vurderingen fra OSPAR (15), der bl.a. udtrykker

bekymring om tilstanden i den sydøstlige kystnæ-

re del af Nordsøen. Den relativt positive status for

den åbne del af Nordsøen er i kontrast til Østersøen,

hvor der er massive problemer med eutrofiering og

resulterende iltsvind.

Den seneste statusvurdering for de marine natur-

typer under Habitatdirektivet viser, at blot én na-

turtype,

havgrotter,

er i gunstig bevaringsstatus,

de resterende syv vurderes i stærkt ugunstig sta-

tus:

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække

af havvand; Mudder- og sandflader blottet ved ebbe;

Kystlaguner og strandsøer; Flodmundinger; Større lav-

vandede bugter og vige; Rev; Undersøiske formationer

forårsaget af udstrømmende gas.

Naturtypen

Hav-

grotter

er endnu ikke fuldt kortlagt, og vurdering

bygger på mangelfulde data. En gennemgang af

nogle nøgleparametre giver følgende status:

Iltsvind.

De danske kystområder og fjorde er udfor-

dret af store, kritiske iltsvindsområder. Den seneste

danske rapportering viser, at iltsvindets udbredelse

og intensitet i 2020 dækkede et areal på 4.400 km

heraf var knap 30 % påvirket af kraftigt iltsvind (16).

Iltsvind er en konsekvens af eutrofiering.

Ålegræs.

Tidligere fandtes ålegræsbestande i de

åbne kystområder ned til 8,5-10,4 m (bemærk dog

at det er før ålegræssygen i 1930erne) og ned til 3,9-

10,1 m i fjordområder (17). Dybdeudbredelsen er i

dag stærkt reduceret, og ålegræssets positive ud-

vikling gennem de seneste godt ti år er stagneret

både ift. dybdeudbredelse og dækningsgrad. Over-

vågning 1989-2018 viser, at ålegræsset dækker en

mindre del af bunden i de undersøgte transekter

end for 100 år siden, hvilket har negative effekter

for fugleliv, fisk og havets evne til at lagre kulstof.

Makroalger (tang).

Dækningsgraden i kystvande

og yderfjorde er steget i løbet af de seneste ti år,

mens udviklingen er stagneret i indre fjorde inklusi-

ve Limfjorden og på stenrev (10).

Havbunden.

En stor del af den danske havbund

er fysisk stærkt forstyrret af fiskeri med bundtrawl,

klapning, havbrug og søkabler. Forstyrrelsesraten

af havbund er angivet til 85 % i Nordsøen og 67 % i

Østersøen (11), navnlig forårsaget af bundslæben-

de fiskeriredskaber. Bundslæbende fiskeriredskaber

anvendes ikke i Øresund. Et studie i 2010-2012 an-

gav, at 59% af Nordsøens havbund var påvirket af

trawl (18), tilsvarende tal for bundtrawl i Skagerrak

var 60 % og den vestlige Østersø 41 % (19).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Fiskebestande.

Mange udnyttede fiskebestande i

danske farvande har været eller er overudnyttede,

selvom bestandsstørrelserne af flere kommercielt

udnyttede bestande ikke i dag er truet. Samlet set

vurderes miljøtilstanden af erhvervsmæssigt ud-

nyttede bestande som ”ikke god” (10,11,12).

Dette afspejles i negative ændringer i fiskebe-

standene i mange havområder. Fx i områder som

Lillebælt og Storebælt er forekomsten af torsk

kraftigt reduceret sammenlignet med for 30 år si-

den. I Limfjorden faldt forekomsten af bundnæ-

re fisk med over 95 % fra 1980erne til perioden ef-

ter 1993. For bundnære fisk ved kysterne er der

kun registreret god tilstand for nogle enkelte ar-

ter i nogle enkelte områder som f. eks. skrubbe i

Roskilde Fjord og Isefjord samt for ålekvabbe i Ski-

ve Fjord og Lovns Bredning (20). Både skrubbe og

ålekvabbe fungerer som indikatorarter. I de øvrige

områder er forekomsterne af kystnære fisk enten

faldende eller stabile (20).

Bundfauna.

I Nordsøen og Skagerrak er bund-

faunaens tilstand generelt dårligere end i de in-

dre danske farvande, men langtidsudviklingen er

ukendt (10).

Marine pattedyr.

Det vurderes, at bestanden af

spættet sæl nærmer sig miljøets bæreevne. Der er

fremgang i bestandene af gråsæl, men der er sta-

dig kun meget få ynglende gråsæler i Danmark.

Bestanden af marsvin i Nordsøen er i gunstig be-

varingsstatus, og bestanden i Bælthavet er stabil,

men Østersøbestanden er stærkt truet (10).

Miljøfremmede stoffer.

Ifølge EEA rapporten

”Contaminants in Europe’s Seas” er der store udfor-

dringer med miljøfremmede stoffer i Europæiske

herunder danske farvande (21). Koncentrationen

af tungmetaller i muslinger og fisk var i flere tilfæl-

de over miljøkvalitetskravene men under grænse-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

værdierne for fødevarer i 2019. Niveauet af TBT og

tjærestoffer lå ligeledes generelt over baggrunds-

værdierne og i nogle tilfælde over miljøkvalitets-

kravene. I nogle kystnære områder var der tegn

på påvirkninger af miljøfarlige stoffer i ålekvabber,

mens det ikke var tilfældet for muslinger (10).

Plastforurening.

Ved indtagelse af store mængder

kan plast være skadeligt for havets organismer. Det

er stadig uvist, hvor skadeligt mikroplast eller plast

er i begrænsede mængder. Antagelig er der i dag

ikke mikroplast i koncentrationer, som giver nega-

tive effekter. Der er således ikke fundet koncentra-

tioner af mikroplast i danske sedimenter, der giver

anledning til fysiologisk respons hos marine orga-

nismer (22). Derimod viser et studie, at 95 % af de

strandede undersøgte mallemukker i Danmark i

2012-2016 havde plastikaffald i maven (11).

Forsuring.

En direkte effekt af havets CO

optag er

en lavere pH-værdi og dermed en ændring i ha-

vets kemi, således at der sker en forsuring af over-

fladevandet. Det betyder ikke, at havvandet bli-

ver så surt, at det bliver ætsende for organismer

som dig og mig, men det kan have stor betydning

for især organismer, der danner kalk som fx koral-

ler, muslinger, langhalse og snegle, i det kalk op-

løses, når vandet forsures. Analyser af Østersøens

pH-værdi viser fx, at den er blevet lavere i de sid-

ste 50 år, og at forsuringen vil fortsætte med et

yderligere fald på ~0.3 frem mod år 2100 (23).

Stenrev.

Tidligere tiders stenfiskeri menes i peri-

oden 1950-2000 at have fjernet op mod 55 km

blotlagt stenoverflade fra stenrev i kystnære dan-

ske farvande og alene fjernet 8,3 mio. m

sten i pe-

rioden 1900-1999 (24,25). Stenrev er helt centrale

for biodiversiteten på lavt vand.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

HOVEDTRUSLER

Biodiversiteten i havets fødenet er under pres. Det

starter helt fra bunden af fødenettet, hvor beri-

gelse med næringsstoffer stimulerer planktonets

vækst, forringer vandkvaliteten og begrænser ud-

bredelsen af havbundens planter. Stimuleringen

af planteplanktonets vækst giver mere organisk

materiale, som ophobes over årtier. Det organiske

stof findes både på havbunden som mudder og

opløst i vandet. I vandet forøger det lyssvækkel-

sen, så havet bliver mere lysfattigt. På bunden be-

tyder det tab af ålegræs og makroalger, og at fau-

naen reduceres drastisk samt lysets nedtrængning

ændres, hvilket betyder reduceret lys for plank-

ton og dermed også reduceret iltproduktion i den

nedre del af vandsøjlen (26,27). En højere lyssvæk-

kelse betyder også forringede vilkår for nogle af

de større fisk, der anvender synet til fødesøgning.

Fra toppen af fødekæderne er biodiversiteten på-

virket af omfattende fiskeri, der ændrer artssam-

mensætning og størrelsesfordeling af især rovfisk.

Betydningen af de dominerende presfaktorer

Næringsstoffer, klimabetingede ændringer, fiskeri

og fysiske forstyrrelser af havbunden varierer i for-

hold til levesteder, artssammensætning og føde-

kædestruktur (13). Nogle af disse presfaktorer vek-

selvirker og forstærker hinanden, og det øger det

samlede pres på biodiversiteten uforholdsmæs-

sigt meget.

Ålegræsengene vil fx kunne brede sig til større

vanddybder, hvis vandkvaliteten forbedres, men

det kræver samtidigt, at der ikke er væsentlig fy-

sisk forstyrrelse i det nye udbredelsesområde i

form af fx fiskeri med redskaber, der ødelægger

havbunden samt at havtemperaturen ikke stiger i

medfør af klimaændringer (28).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Fiskeri

“top-down”

F.eks. EU´s skeripolitik

(kvotesystemet)

Havstrategidirektivet

F.eks.

Havstrategidirektivet,

Habitatdirektivet

Klimaforandringer,

“forandring af levesteder og

udbredelsesmønstre”

Paris-aftalen

Havets

biodiversitet

Fysisk tab forstyrrelse

af havbunden

F.eks.

EU-vandramme direktiv

Eutrofiering

“bottom-up”

Figur 1.

Fire dominerede trusler for biodiversiteten i de danske farvande. Fra toppen er det

marine fødenet påvirket af fiskeri, som fortrinsvis fjerner rovfisk, og dermed ændrer balancer-

ne længere nede i fødenettet. Eutrofiering påvirker især bunden af fødekæden og påvirker

vandkvalitet og udbredelsen af vegetationsbælterne og hele økosystemets artssammensæt-

ning og struktur. Fysisk forstyrrelse af havbunden skader direkte dyr og planter, men havbun-

den som levested skades også ved at fjerne den rumlige variation. Klimaforandringer påvirker

udbredelsesmønstre og forstærker den negative effekt af de andre trusler. I de blå firkanter

er indsat eksempler på internationale aftaler, direktiver og konventioner, der er under imple-

mentering i Danmark, og som skal danne grundlaget for at imødegå de enkelte trusler.

Et andet eksempel er, at fisk kan op-

søge køligt bundvand, hvis overflade-

vandet på grund af klimaforandringer

bliver for varmt. Men næringsstofud-

ledninger gør ofte det kølige bund-

vand ubeboeligt for fisk, fordi næ-

ringsstofudledningerne giver iltsvind i

bundvandet.

Biodiversiteten i de danske farvande er

kun i ringe til nogen grad formelt be-

skyttet, selvom ca. 18 % af havarealet

er udlagt til Natura 2000-område (29).

Kun nogle få procent har forbud mod

anvendelse af bundslæbende redska-

ber, og en brøkdel af disse er udlagt

som ”no-take zone”. En nylig vurdering

viser, at kun 4,8 % af Danmarks sam-

lede havareal er beskyttet i henhold

til standard kriterier fra den internati-

onale naturbeskyttelsesorganisation

IUCN (30). Ud over konventionsbund-

ne målsætninger om at stoppe tilba-

gegang i biodiversitet har Danmark til-

trådt EU-direktiver og regionale aftaler,

der skal tilvejebringe objektive mål, tå-

legrænser og tiltag, der imødegår de

afgørende presfaktorer (se Fig. 1). Med

de foreslåede havplaner 2021 rådes

der desværre ikke bod på dette misfor-

hold. Herunder en uddybning af ud-

valgte trusler.

Tilførsel af næringsstoffer

udgør den

største trussel for det kystnære danske

havmiljø. Konsekvenserne heraf er en

øget primærproduktion, uklart vand,

tab af bundvegetation og iltsvind, og

dertil en negativ effekt på den marine

biodiversitet. Den øgede primærpro-

duktion fører til øget organisk materiale,

som ved nedbrydning kræver ilt, sam-

tidig med at iltproduktionen mindskes

i de nedre vandlag (26,27), og som til-

sammen resulterer i store iltsvindsområ-

der i en række områder. Eutrofieringen

påvirker således såvel artssammensæt-

ning og økosystemets struktur (10).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Forringelse af levesteder på havbunden

udgør en me-

get væsentlig trussel, dels permanente tab af levesteder

og dels fysiske forstyrrelser, hvor skaderne på leveste-

derne kan være af midlertidig karakterer. Langt største-

delen af det samlede danske havareal er påvirket. For

nogle bundtyper er det en meget stor del af arealet, der

udsættes for bundtrawling flere gange årligt. Kattegat

og Skagerrak kategoriseres blandt de mest forstyrrede

havområder i verden pga. trawlfiskeri (31).

Fiskeriet

påvirker havmiljøet og biodiversiteten ne-

gativt på flere områder. Den

fysiske forstyrrelse

af hav-

bunden med bundslæbende redskaber såsom trawl og

muslingeskrab har en direkte skadelig effekt på bund-

faunaen (22) og ålegræsset (13). Josefson et al. (32) sam-

menlignede Kattegats bundfaunadata fra slutningen

af 1800-tallet med nyere data og konkluderede, at tra-

wl-følsomme arter var gået ned i regelmæssigt trawlede

områder, og at trawlfiskeri har fastholdt dele af Kattegat

i en permanent forstyrret tilstand. Lignende observatio-

ner af trawlfiskeriets effekter findes i Dinesen et al. (33).

Udover direkte effekter på de levende organismer ska-

der trawlfiskeriet kvaliteten af bunden som levested,

hvilket medfører et generelt tab af biodiversitet på tværs

af alle organismegrupper (34). Disse skader minder om

de ændringer, der sker med sedimenterne efter iltsvind.

En anden konsekvens af fiskeriet er den

manglende top-

down control.

Når rovfiskene forsvinder, kan det resul-

tere i en række kaskadeændringer i havets fødekæde,

hvor nogle artsgrupper fremmes, og andre oplever tilba-

gegang (fx 35,36). Masseforekomster af søpindsvin, der

nedgræsser makroalger, kan være et eksempel på man-

gel på rovdyr i den marine fødekæde (37).

Klimaforandringer vurderes

til at være en stor trussel

mod den marine biodiversitet globalt (2,38). Alle danske

farvande fra

Østersøen til

Nordsøen er påvirket af klima-

forandringerne herunder stigende vandtemperaturer,

der igen påvirker og ændrer havets samfund. Det er do-

kumenteret for Nordsøen (39,40) og Østersøen, der vur-

deres at være udfordret af klimaforandringer (41).

Det forhold, at biodiversiteten er påvirket af flere pres-

faktorer samtidigt, kan imidlertid være en væsentlig

hindring for fremgang, og det er en mulig forklaring på,

at forbedringen som følge af nogle forvaltningstiltag

udebliver. Eksempelvis kan klimaforandringer forstær-

ke den negative effekt fra eutrofiering på iltsvind, når

vandet bliver varmere (42). Tilsvarende kan den fysiske

forstyrrelse af havbunden skade bunddyrenes evne til at

ilte sedimentet, som så forstærker bundens følsomhed

over for fremtidige iltsvindshændelser (12).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Invasive arter.

I det marine miljø er antallet af ikke-

hjemmehørende arter steget markant de sidste år-

tier, og en væsentlig del af disse udgøres af invasive

arter med negativ påvirkning på øvrige organismers

udbredelse og forekomst (43). Disse nye uønskede

arter har via menneskelig aktivitet formået at kryd-

se spredningsbarrierer og etablere sig uden for deres

naturlige udbredelsesområde i naturen. Sådanne in-

troduktioner kan være bevidste fx i akvakulturaktivi-

teter, som var tilfældet ift. introduktion af Stillehavsø-

sters i de danske farvande, som desuden var vektor

for andre invasive arter. Men de kan også finde sted

ifm. udledning af ballastvand eller via transport på

skibsskrog. Danmark er internationalt forpligtet til at

overvåge antallet af tilkomne ikke-hjemmehørende

marine arter, med den fælles målsætning i EU, HEL-

COM og OSPAR at reducere tilførslen samt bekæm-

pe dem i beskyttede områder som Natura 2000. Dan-

mark har desuden udarbejdet en handleplan, som

generelt for invasive arter dikterer, at man skal forsø-

ge at bekæmpe udbredelsen og spredningen af de

invasive arter. Ifølge handleplanen (82) skal man for-

søge at kontrollere arter, som allerede er udbredte i

landet, og for nogle arters vedkommende skal disse

forsøges bekæmpes, således at arten helt forsvinder

enten lokalt, regionalt eller nationalt. Erfaringerne

med marine invasive arter viser dog, at når en inva-

siv art er etableret, vil det i praksis som regel være

umuligt helt at fjerne den, og ofte vil den introduce-

rede art derfor fortsætte med at fortrænge eksiste-

rende arter i havet. Det bedste værn mod marine in-

vasive arter er derfor at forhindre dem i at komme,

men det er muligt gennem bekæmpelse at begræn-

se etablerede bestandes skadevirkninger lokalt, som

man også gør på land for en lang række arter, uden

at de bliver udryddet helt. Foruden den menneskab-

te introduktion af invasive arter, er klimaforandringer

i stigende grad ansvarlig for at arter, der ikke tidlige-

re har været i de danske farvande i nyere historie, kan

etablere sig.

Muslingeskraber, der vender tungt lastet hjem fra Lim-

fjorden. Muslingerne skrabes op fra havbunden.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

HANDLE-

MULIGHEDER

Forudsætningerne for en rig natur i havet er et

rent vandmiljø, bæredygtig udnyttelse af levende

resurser, fravær af skadelige forstyrrelser og frem

for alt plads. I havet er naturens pladsbehov ab-

strakt og skal forstås i tre dimensioner, hvor be-

skyttelsen af havbundens rumlige variation er

særlig vigtig for de processer, der opretholder bio-

diversitet. Det gælder for variationen i de under-

søiske landskabselementer (som stenrev, grotter,

banker mm.), og det gælder ned i den mindste

skala, hvor det er organismerne selv, der skaber

den rumlige variation i de enkelte levesteder, som

tillader at mange arter kan sameksistere (fx mus-

lingebanker). Navnlig de dyr og planter, der rager

op fra bunden, bidrager tillige med skjulesteder

for de organismer, der lever i de frie vandmas-

ser. Vigtigheden af den rumlige heterogenitet står

imidlertid i modsætning til den homogenisering

af havbunden, der er et resultat af et intensivt tra-

wlfiskeri gennem mange årtier.

Samtidig kræver en effektiv beskyttelse af havets

biodiversitet, at vekselvirkende presfaktorer imø-

degås samlet med beskyttelsestiltag, der er væg-

tet i forhold til de enkelte levesteders specifikke

følsomheder og naturværdier.

På europæisk plan er der en stigende interesse

for ”Nature based Solutions” (NbS), der har til for-

mål at opnå levende løsninger, der er inspirerede

og underbyggede af naturen, og som bruges til at

adressere problemer, der har gavnlige økonomi-

ske, sociale og miljømæssige effekter (44). Vi angi-

ver herunder fem afgørende handlemuligheder.

En motorbåd i Sejerøbugten, fotograferet ved optagelse af

billeder til optælling af fugle i området den 24. juli 2015.

1. Behov for omstilling til en økosystem-

baseret forvaltning af havet

Der er et behov for at forvalte hele havets økosy-

stem på en måde, som også adresserer biodiver-

sitet. Den marine lovgivning og havforvaltning i

Danmark er kun i begrænset omfang gearet til at

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

håndtere de stigende trusler (45). Der er bl.a. udfor-

dringer med miljøvurderinger og værdisætning af

natur og miljø på en meningsfuld måde (45). Der

bør være bedre sammenhæng i forvaltningen, så

den ikke er sektoropdelt som i dag, men tilgår øko-

systemerne som enheder i en integreret havforvalt-

ning (46) og i hele havområder som fx Nordsøen og

Kattegat. Det er ligeledes EU´s politik, at forvaltnin-

gen af havet skal være økosystembaseret og der-

med tage højde for det samlede kumulative pres,

og sikre at dette pres ikke overstiger havets bære-

evne og forhindrer opnåelsen af miljø- og naturmål.

Havplanerne skal ifølge EU have et økosystems-

udgangspunkt, som beskrevet i lovgrundlaget (se

også nedenfor). De informationer vi har om den

danske havplan indikerer, at dette ikke sker med

den nuværende praksis. Herunder skitseres vigtige

handlemuligheder (for reduktion af næringsstoffer

se 5.4).

Fiskeri.

Kvotesystemet og den fælles fiskeripolitik i

EU fokuserer i høj grad på mængden af fiskeresurser,

der kan udnyttes og i langt mindre grad på,

hvordan

resurserne udnyttes. Det har relevans for bundtra-

wling, der ud over at fjerne fiskeresurser, også på-

virker bunden negativt som levested. Havstrategi-

direktivet foreskriver, at havbundens integritet skal

være opretholdt i god tilstand, hvilket indebærer, at

der i lovgivningen kan sættes grænser for forstyr-

relsen af havbunden. Der bør arbejdes på at udvik-

le mere skånsomt trawludstyr, der sikrer, at forstyr-

relsen fra kommercielt fiskeri reduceres. Endvidere

kan indførelse af ”black box” systemer sikre, at der

kommer mere præcis dokumentation for, hvor fiske-

riet foregår, og mere effektivt sikrer en forvaltning

af bundslæbende redskaber i lukkede områder. For

de dybere dele af Kattegat, hvor det fortrinsvis er

jomfruhummer, der fiskes efter, viser de analysere-

de scenarier, der sammenligner anvendelsen af tej-

ner og trawl, at tejnerne reducerer udsmid markant,

reducerer CO

-aftrykket og stort set fjerner den fysi-

ske forstyrrelse af havbunden. En handlemulighed

er lukning af områder for bundtrawl samt fordeling

af kvoter til specifikke fangstmetoder eller gennem

havplanen at reservere produktive havarealer til fi-

skeri alene med naturskånsomme redskaber.

Klima.

Perspektivet omkring CO

optag i havet fra

aktiviteter og nye anvendelser af havområderne

bør tænkes ind i lovgivningen parallelt med, hvad

der gøres for landjorden, og havet bør indgå i det

danske CO

regnskab. Kulstoflagring i bundplanter

og strandenge i kystnære områder bør også tæn-

kes ind (såkaldt ”blue carbon”). Det gælder navn-

lig fremme af genvækst af vegetation især ålegræs

og i forbindelse med anlæg af stenrev. Der er lige-

ledes ny forskning, som peger på, at fysisk forstyr-

relse af havbunden kan begrænse havets evne til at

lagre kulstof i visse sedimenter (9). Derved kan be-

grænsning af fysisk forstyrrelse med bundtrawl og

andre slæbende redskaber betragtes som et vig-

tigt klimatiltag. Akvakultur med et negativt klimaaf-

tryk og andre lignende aktiviteter bør ligeledes re-

degøre for det samlede CO

aftryk og pålægges CO

afgift. Endelig kan havvandsstigningen betyde et

stort nettotab af de mest lavvandede kystområder

på længere sigt (47), hvilket bør overvejes imødegå-

et bl.a. i kommunernes plan for klimatilpasning.

Vindmøller.

Ved etablering af vindmøller sker det

på bekostning af havbund oftest sandbund, og der-

med fjerner man én naturtype og erstatter den af

menneskabte strukturer (kunstig revstruktur). Ge-

nerelt skal man være varsom med etablering af hår-

de habitattyper på blød bund og havbund uden

markante hårde habitater. I Holland er der krav om,

at vindmølleparker skal fremme livet i havet (48).

Tilsvarende overvejelser foretages for tiden i UK,

hvor man diskuterer muligheden for ”marine net

gain” (og ikke bare ”no net loss”) for marine aktivite-

ter (49). Der er behov for mere viden vedr. vurdering

af sådanne løsninger (50). En eventuel ’forstyrrelse’

af rene sandbundshabitater med vindmøllefunda-

menter skal afvejes med den centrale rolle, havvind

har for klimavenlig energiproduktion.

Resurseudnyttelse.

En bæredygtig forvaltning skal

afveje omfanget af effekten på de økosystemtjene-

ster, som resurseudnyttelsen påvirker, men set i re-

lation til fx fødevaresikkerhed eller essentielle rå-

stoffer. Samfundets villighed til at acceptere effekter

af udnyttelsen af havet fremgår også af de direk-

tiver, der forvalter marin natur- og miljøbeskyttel-

se. I Vandrammedirektivet er grænsen for den mål-

fastsatte gode økologiske tilstand fx en procentvis

afvigelse fra ”naturtilstanden”, mens der i Habitat-

direktivet accepteres menneskelig aktivitet i de ud-

pegede habitatområder, så længe udpegnings-

grundlaget ikke kompromitteres væsentligt. Aktuelt

er det imidlertid meget svært at definere, hvornår

udpegningsgrundlaget er påvirket væsentligt, og et

forsigtighedsprincip bør derfor anvendes. Beskyt-

tede områder kan desuden spille en meget vigtig

rolle for sikring og genopretning af fiskeresurser og

et mere bæredygtigt fiskeri med større afkast (3, se

også 5.2. og herunder).

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Jagt og forstyrrelse.

Der var indtil 2021 udpe-

get Fuglebeskyttelsesområder på godt 12.100

i danske farvande. Miljøministeriet fremlag-

de i marts 2021 planer om ny-udpegninger og

udvidelser af seks marine danske Fuglebeskyttel-

sesområder. En sådan udvidelse vil forøge area-

let af marine Fuglebeskyttelsesområder i Danmark

med over 80 %. De største områder er Skagerrak,

nordvestlige Kattegat, Rønne Banke og Smålands-

farvandet. I Vadehavet er der begrænsninger for

muslingefiskeriet inden for grænserne af Fuglebe-

skyttelsesområdet. En tilsvarende begrænsning

for andre Fuglebeskyttelsesområder planlægges

og er vigtig for sikringen af tilstrækkelig tilgænge-

lig føde til muslingeædende arter. Jagtens indfly-

delse på andebestande har to former (51). Dels er

der tale om nedlæggelse af et antal individer, dels

er der tale om effekten af forstyrrelser af fuglene.

Mens der er klarhed over antallet af nedlagte indi-

vider, så er det langt sværere at vurdere effekten

af forstyrrelser. En analyse af jagtens forstyrrende

effekt på havdykænder ville være ønskelig. Gra-

den af forstyrrelsen fra rekreative aktiviteter i dan-

ske farvande skønnes at være steget markant over

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

de sidste 50 år og i særdeleshed om sommeren. En

undersøgelse af effekten af menneskelige forstyrrel-

ser på fældende havdykænder i Sejerøbugten (52)

viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem

graden af menneskelig forstyrrelse og antallet af

fældende sortænder. Omfanget af bifangster af fug-

le (og havpattedyr) i fiskeredskaber beskrives ligele-

des som værende omfattende (53). Undersøgelser

af bifangster i danske farvande er også undersøgt

(54,55). Inddragelse af administrative tiltag til regu-

lering af menneskelige påvirkninger af fugle på ha-

vet bør indgå i overvejelser om, hvordan uønskede

effekter fra jagt og forstyrrelser kan imødegås navn-

lig i fuglebeskyttelsesområderne.

Invasive arter.

En særlig udfordring er invasi-

ve arter. Med afsæt i Ballastvandkonventionen og

havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at be-

grænse indførelsen af nye ikke-hjemmehørende ar-

ter, hvor af nogle kan være invasive. Der eksisterer

ikke effektive metoder til at udrydde invasive arter

i havet, men deres udbredelse kan begrænses lo-

kalt gennem bekæmpelsestiltag. Sunde økosyste-

mer med bestande af rovfisk kan bistå med at hol-

de bestande af nogle invasive arter nede. Danmark

er dog samtidig forpligtet til at bekæmpe invasive

arter i Natura 2000-områder, og der er behov for en

øget indsats og viden om de invasive arters udbre-

delse og effekter samt muligheder og metoder til at

bekæmpe eller begrænse deres udbredelse for ek-

sempel med Stillehavsøsters se (56).

Miljøkonsekvensvurderinger.

Der foretages kon-

krete konsekvensvurderinger som VVM-redegørel-

ser ved større anlægsarbejder til søs eller aktiviteter

i Natura 2000-områder, men disse vil som udgangs-

punkt være specifikt rettet mod den konkrete akti-

vitet eller område og er for fx klapning skabelonag-

tige. Der bør gennemføres generelle vurderinger af,

hvor omfattende sådanne aktiviteter må være her-

under også anvendelsen af havet som affaldsde-

pot for fx næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og

plast, og behandling af klapningstilladelser bør re-

videres med henblik på mere fyldestgørende effek-

tvurderinger og kontrol med, hvor klapningen fak-

tisk finder sted.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

2. Områder med fuld beskyttelse af al biodi-

versitet

Beskyttede områder kan spille en særlig rolle for op-

retholdelsen af havets biodiversitet (57). I sådanne

afgrænsede områder er det muligt at beskytte både

levesteder, bestande og vigtige processer samtidigt

og dermed imødegå flere presfaktorer på en gang.

I de åbne farvande er det generelt de hårde bund-

typer som f.eks. stenrev (bortset fra boblerev), der

er bedst beskyttet. Dog er det ofte fortsat tilladt at

fiske med standende redskaber (ikke slæbende) på

stenrev. Beskyttelsen skal ses i forhold til et

tidligere

omfattende arealtab af disse bundtyper i forbindel-

se med omfattende stenfiskeri og råstofindvinding.

Desuden er restaurerede stenrev meget dyre at an-

lægge, og de vil næppe nogensinde erstatte de

stenrev, der er fisket op i historisk tid. Restaurering

af stenrev er et relevant supplement til beskyttelsen

af de tilbageværende arealer (se 5.3.). På sediment-

bund, der udgør størstedelen af den danske hav-

bund, er selve bunden og de dyresamfund, der le-

ver på og i den, kun i ringe grad beskyttet (selv i de

beskyttede områder), fordi områderne typisk er ud-

peget pga. andre naturværdier end bunddyr. Den

dybe havbund med finkornede sedimenter, som an-

tages at være den mest følsomme, når det gælder

fysisk forstyrrelse fra bundtrawling, er først på det

seneste omfattet af beskyttelse i få områder i Katte-

gat.

De beskyttede områder bør være langt mere repræ-

sentativt dækkende, dvs. alle vigtige naturtyper bør

være repræsenteret, og det er vigtigt at de natur-

typer, som er nævnt i Havstrategidirektivet (fx dyb,

blød mudderbund), også bliver tilstrækkelig repræ-

senteret i denne beskyttelse. Revurdering af eksiste-

rende beskyttede områder er derfor nødvendig.

De beskyttede danske områder bør være fuldt be-

skyttet mod alle væsentlige trusler dvs. alle udpe-

gede naturtyper og arter samt arternes levesteder

bør beskyttes og dermed den eksisterende fulde

biodiversitet. Det inkluderer også en effektiv hånd-

hævelse af forbud, ordentlige bufferzoner omkring

særligt følsomme levesteder og sammenhæng mel-

lem de forskellige områder. Biodiversitet beskyttes

bedst, når naturen har mulighed for at udvikle sig

på egne præmisser, hvilket i praksis betyder, at di-

rekte menneskelige påvirkninger fjernes. Det sker

kun via streng beskyttelse. I medfør af EU’s biodi-

versitetsstrategi bør der sikres en reel beskyttelse af

30% af det danske havområde, og 10% bør udlæg-

ges under streng beskyttelse uden menneskelige

forstyrrelser. Det vil sikre vigtig biodiversitet og kan

bidrage til at forøge havets samlede resurser til ud-

nyttelse.

Det samlede areal med beskyttelse bør derfor være

stort nok til at opretholde regionalt truede bestan-

de og til at kunne tåle uafvendelige fremtidige are-

altab grundet klimaændringer. Størrelsen af de

beskyttede områder og deres indbyrdes sammen-

hæng bør således revurderes, for at fremme spred-

ningen og mindske risikoen for at arter uddør lokalt.

Ligeledes bør det samlede areal være stort og effek-

tivt nok til at sikre opretholdelse af økosystemtjene-

ster i det samlede danske havareal. Derved bidrager

det til at

forbedre vandkvaliteten ved fx at sikre

filtration af vandet fra muslingebanker, sikre plante-

vegetationens evne til at konsolidere sedimenter og

modvirke opslæmning i vandsøjlen,

sikre et alsi-

digt fødegrundlag for fugle, fisk og pattedyr,

bi-

drage med skjulesteder for f.eks. fiskeyngel i et om-

fang der er relevant for både kommercielt og ikke

kommercielt udnyttede bestande,

bidrage med

rekreative naturværdier,

sikre en væsentlig lag-

ring af kulstof i havbunden og

opretholde fiske-

bestande og andre levende resurser, der kan udnyt-

tes kommercielt uden for områderne.

Beskyttede områder vil bidrage positivt til en lang

række økosystemtjenester og beskytter således ikke

blot de(t) naturelement(er), der udgør udpegnings-

grundlaget. Skal beskyttelsen af havets natur have en

virkning, kræver det ligesom på land, at alle væsent-

lige presfaktorer imødegås. Beskyttelsen af det fysi-

ske miljø på havbunden er særligt vigtigt og bør side-

stilles med beskyttelsen af levesteder på landjorden,

hvor det uforstyrrede og autentiske af mange opfat-

tes som en kvalitet i sig selv (herlighedsværdi).

Der er et ringe kendskab til uforstyrret havnatur

navnlig på havbunden, både hvad angår processer

og biodiversitetsindhold. Her spiller beskyttede

områder en særlig rolle som dokumentation for en

referencetilstand. Kendskabet til sådanne referencer

er vigtige for at fastsætte tålegrænser for udnyt-

telsen af havets resurser, og som referenceområ-

der der kan dokumentere potentiale for økosystem-

tjenester herunder produktion af fiskeresurser og

gavnlige effekter på vandkvaliteten samt behov for

genopretning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

3. Genopretning af biodiversitet og økosy-

stemtjenester

De seneste 15 år har der været en stigende interesse

for naturgenopretning i marine områder. Et af de før-

ste projekter var Blue Reef projektet, hvor Natursty-

relsen udlagde stenrev ved Læsø (58,59). Lignende

projekter er udført af foreninger som Dansk Amatør-

fiskerforening, foreningen Als Stenrev og kommuner

som fx Vejle kommune. Formålene med projekterne

har været at udlægge stenrev og muslingerev og ud-

plante ålegræs (60,61). I det følgende gennemgås mu-

ligheder for aktive genopretningstiltag.

Genopretning af bundflora.

Bundfloraen i kystnæ-

re områder rummer stor biodiversitet, udgør et stort

kulstoflager, og har en afgørende effekt i at binde

næringsstoffer, dvs. den fungerer som et filter mel-

lem land og de åbne havområder, der sker fx en stor

omsætning af organisk materiale fra land (62,63).

Ålegræs er levested for en lang række forskellige or-

ganismer heriblandt fiskeyngel (64). Hvis udbredel-

sen af ålegræs reduceres, så mistes naturgrundlaget

for et godt fiskeri, optag af næringsstoffer og bin-

ding af CO

(61) og biodiversiteten reduceres. Det

er helt afgørende og en forudsætning, at forholde-

ne for ålegræs og makroalger (mere lys og mindre

iltsvind) generelt forbedres, hvorefter bundfloraen

indfinder sig af sig selv. Ålegræs kan også udplan-

tes. Ålegræsudplantning kan stimulere biodiversite-

ten ved at skabe strukturer, som er essentiel for fau-

naen (61). Som eksempel blev 15.000 ålegræs skud

udplantet i 2017 i Horsens fjord (gennemført på en

uge af 10 personer). De udviklede sig til ca. 1,5 milli-

on ålegræs-skud i 2020. Samtidig reagerede artsrig-

dom og tæthed af bundfauna positivt på disse nye

ålegræsbede (61). Der er også udplantet ålegræs

i fjordområder som Vejle Fjord, Lunkebugten og

Odense Fjord, og der er udlagt sand for at fremme

forholdene for ålegræs (65,61). I Sund Vejle fjord er

formålet fx at genoprette ålegræs, stenrev og mus-

lingerev langs en eutrofieringsgradient. Genopret-

ning af ålegræs er derfor en handlemulighed, der

rummer en række positive effekter.

Genindvinding af havarealer.

Tørlagte fjorde er vel-

kendte historisk set, og tab af havarealer via indvin-

ding har stort set fundet sted over hele landet (66).

Det gælder fx Lammefjorden på 55 km

, der blev af-

vandet i slutningen af 1800-tallet. Genindvinding

af havarealer kan være et relativt nemt tiltag i sin

gennemførsel, idet digerne blot skal fjernes, hvor-

ved havområdet reetableres. I 2014 blev der åbnet

for digerne ved Gyldensteen Strand på Fyn, hvilket

gendannede en del af en tidligere kystlagune. Gen-

dannelsen har gavnet en række arter, heriblandt

fugle og fiskeyngel og har mindsket udledning af

fra landbrugsjorden. Området frigiver på nuvæ-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

til kystbeskyttelse, fordi havvandet møder kysten

mere naturligt og gradvist. Kunstige rev kan mulig-

vis også anvendes som kystbeskyttelse ved at age-

re bølgebrydere på dybere vand. Det kan måske

begrænse anvendelsen af strandfodring med sand

som kystbeskyttelse. Ligeledes kan man undersøge,

om biogene rev af skaldyr kan blive en del af kyst-

beskyttelsen. I alle disse tilfælde tilgodeses biodi-

versitet.

Udlægning af stenrev.

Opfiskning af sten blev for-

budt i 2010. Stenrev kan kun reetableres via udlæg-

ning af sten, hvilket er ganske kostbart. Selv om sten-

rev er blevet udlagt de seneste 10-15 år (58,59), så

har de udlagte stenrev langt fra erstattet de fjerne-

de stenrev i hverken udbredelse eller antal. Studi-

er tyder på, at den økologiske funktion kan genska-

bes, når der udlægges stenrev (59). Udlægning af

stenrev kræver tilstrækkelig god vandkvalitet. Sten-

rev som placeres i områder med uklart vand eller ilts-

vind (begge dele forårsages af forhøjet indhold af

næringssalte) vil kun koloniseres af små dyr, primært

opportunistiske arter, og kan potentielt forstærke

forekomsten af iltsvind (67). Stenrev som udlægges

i områder, hvor historisk stenfiskeri har ryddet bety-

delige områder for stenrev, kan betragtes som na-

turgenopretning og ikke som egentlige kunstige rev.

Der bør genetableres flere ødelagte historiske sten-

rev i de danske farvande.

Udlægning af stenrev ved Als.

rende tidspunkt næringsstoffer til det omgivende

marine miljø (66), hvilket antageligt vil aftage over

tid og vurderes derfor af mindre betydning. Genind-

vinding af havarealer har potentialet til at genskabe

natur, der gik tabt, da området blev drænet og ud-

lagt som fx landbrugsjord og anbefales som et vig-

tigt virkemiddel både for biodiversitet, klima og i

nogle tilfælde også kystbeskyttelse.

Kystbeskyttelse.

Som nævnt ovenfor kan genind-

vinding af havarealer anvendes som virkemiddel

Udlægning af muslingerev i Vejle fjord.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

Udlægning af biogene rev.

Muslinger og østers be-

tegnes som økosystem-ingeniører, fordi deres vækst

og øget udbredelse ofte skaber et nyt økosystem,

der rummer nye levesteder for en række arter og

derved øger biodiversiteten (68). Det kan overve-

jes at opdrætte muslinger og østers med henblik på

etablering af banker. Man skal dog være opmærk-

som på, at flere forhold afgør, om bankerne rent fak-

tisk forbliver stabile herunder både fysiske forhold

samt forekomsten af rovdyr som fx søstjerner og ed-

derfugle, der kan æde betydelige mængder af mus-

linger. Den naturlige dynamik i bankerne er også en

afgørende faktor, som navnlig i områder med små

tidevandsforskelle er relativt ustabile. Iltsvind er li-

geledes en faktor, der alvorligt kan begrænse mus-

lingerevs udbredelse og stabilitet. Endelig er store

forekomster af muslingebanker i mange sammen-

hænge en effekt af for høje koncentrationer af næ-

ringsstoffer, så muslingebanker er ikke i alle sam-

menhænge et sundhedstegn for det marine miljø.

Kunstige rev.

Udenlandske undersøgelser har vist,

at kunstige rev kan fremme biodiversiteten, men

der er fortsat ikke enighed om, hvorvidt kunstige

rev kan erstatte naturlige rev (69). Anvendelse af

kunstige rev til at fremme fiskebestande er et kon-

troversielt værktøj, idet det fortsat er uklart, i hvil-

ken grad kunstige rev tiltrækker fisk fra andre om-

råder eller direkte bidrager med øget produktion af

fisk. Der er dog stigende erkendelse af, at kunstige

rev kan øge produktionen af fisk (70,71). Der er få

erfaringer med kunstige rev i Danmark. I 2014 blev

Ærøsund færgen sænket som et kunstigt rev i det

Sydfynske Øhav. De biologiske effekter er ikke kvan-

tificeret. Vindmølleparker vil fungere som rev, der

giver levesteder til en lang række arter (48). Det er

fx aktuelt, når anvendelsen af havvindmølleparker

og olieplatforme ophører (72). Her kunne man ef-

terlade fundamenterne, fordi fundamenterne fun-

gerer som rev, men tilgangen er i strid med eksi-

sterende lovgivning (15,73). Tilgangen kan have

potentiale til at fremme naturen i havet og bør un-

dersøges nærmere.

Klima.

Havet er vigtigt for oplagring af kulstof og

udgør et effektivt kulstoflager. Der er et stort poten-

tiale for at øge havets CO

-optag (fx 74,75,9). Gen-

opbygning af organiske kulstofpuljer i havet i form

af bundvegetation vil øge denne oplagring. Natur-

lig genvækst eller genplantning af makroalger og

ålegræs (”blue carbon”) har derfor et potentiale for

at øge lagring af CO

i havbunden og bliver kvanti-

ficeret i flere projekter (63). Nærmere undersøgelser

vil kunne redegøre yderligere for potentialet for at

øge CO

-optaget i havet omkring Danmark.

Bæredygtigt fiskeri.

Når tidligere overudnyttede fi-

skebestande bliver genopbygget og udnyttet på et

Opblomstring af søsalat i Limfjorden som følge af næringstofbelastning.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

bæredygtigt niveau, vil

det have positive kon-

sekvenser for biodi-

versitet (dvs. flere

bestande vil være

mere udbredt, og

de vil genopta-

ge deres tidlige-

re funktionelle

roller i fødenet-

tet). Tilpasningen

af fiskeri til bære-

dygtige niveauer

vil derfor bidrage til

genopretning af bio-

diversitet i danske far-

vande. Den traditionelle til-

gang til bæredygtigt fiskeri er

at høste efter konceptet ”Maxi-

mum Sustainable Yield”. Dette koncept

er ufuldstændigt, og det er vigtigt at arbejde vi-

dere i et mere inkluderende koncept, hvor det fulde

økosystems kapacitet indgår direkte i at være be-

stemmende for de definerede grænseværdier for fi-

skeriet. Derudover er den nuværende blanding af

forskellige presfaktorer i havet, fx klimaforandring,

eutrofiering og ændrede trofiske forhold en udfor-

dring for genopretning af tidligere overudnyttede

bestande. Det gælder fx nedgangen af torsk i den

østlige del af Østersøen. Derfor skal genopretning

tænkes i et holistisk økosystem-orienteret perspek-

tiv herunder ændringer over tid.

Afslutningsvist er der behov for en struktureret ind-

sats for marin naturgenopretning. Erfaringerne fra

tidligere genopretningsprojekter viser, at der også

er en række afledte positive effekter på vandmiljø-

et og for klimaet. Vi foreslår derfor, at man opretter

et ”Nationalt Center for Marin Naturgenopretning”.

Centeret vil koordinere indsatser og sikre opbyg-

ning og udveksling af erfaringer og viden. Herved

sikrer Danmark, at naturgenopretning i havet ind-

tænkes i fremtidige hav-, vand- og klimaplaner, og

at vi opbygger den nødvendige viden til at udføre

naturgenopretning på national skala.

Forvaltningen er koncep-

tuelt rettet mod effek-

ter på vandområder,

hvilket er reflekteret

i de valgte indika-

torer som fx kon-

centrationen af

klorofyl eller åle-

græssets dybde-

udbredelse. Den-

ne prioritering kan

anses for valid, fordi

eutrofiering er den

mest indgribende

presfaktor med størst

effekt på det danske ma-

rine miljø og i særlig grad

på det kystnære marine mil-

jø. Det er især kvælstof som i dag

påvirker havmiljøet. Fosfor var tidligere

også et stort problem, men en bedre spildvands-

rensning har reduceret fosfortilførslerne med 90%.

En nylig kortlægning viser, at for 75% af de marine

områder er kvælstof det primært begrænsende næ-

ringsstof (76). I 2019 var tilførslen ca. 63.000 tons,

og den er siden 2011 steget med ca. 2.3% pr. år. En

opfyldelse af Vandrammedirektivet kræver, at til-

førslerne reduceres til 36.600 ton pr. år, svarende til

en reduktion på 42% (76,14). Den nuværende stig-

ning på over 2% pr. år skal derfor vendes til en re-

duktion på 7% pr. år fra 2021 og frem til 2027. Det

vil kræve udtagning af landbrugsjord i betydeligt

omfang, og det er urealistisk at det nås inden 2027.

Selv med en reduktion til 36.600 tons kvælstof pr.

år i 2027 vil det tage årtier, før de negative effekter

i havmiljøet forsvinder. Eutrofiering vil derfor påvir-

ke den marine biodiversitet negativt i mindst 40 til

50 år frem i tiden. For et område som Østersøen er

tidsskalaen århundrede.

Der er implementeret en generel parallelitet mellem

”god økologisk tilstand” som defineret i Vandramme-

direktivet og ”gunstig bevaringsstatus” som defineret

i Habitatdirektivet. I Habitatdirektivet er der desuden

en arealmæssig komponent i form af udbredelse af

de udpegede naturtyper samt måltal for de udpege-

de arter. I Havstrategidirektivet er der en række de-

skriptorer i relation til flere forskellige menneskelige

aktiviteter, men disse er ikke operationaliseret. Over-

ordnet marin miljøforvaltning er således primært im-

plementeret i lovgivningen i relation til Vandramme-

direktivet, mens Havstrategidirektivets forskellige

deskriptorer snarest bør implementeres.

4. Reduktion af næringsstoffer og mil-

jøfremmede stoffer samt plast

I den marine implementering af Vandrammedirekti-

vet er der i høj grad fokus på eutrofiering og i min-

dre omfang på miljøfarlige stoffer. Navnlig kystvan-

dene er negativt påvirket af næringsstoffer fra land.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

5. Bedre baseline og overvågning

Der er behov for forbedret overvågning og bag-

grundsviden (dvs. viden om baseline) af biodiver-

sitet i danske farvande (se også 77). Denne viden

er nødvendig for at dokumentere ændringer i bio-

diversitet, som skyldes menneskelige påvirkninger

samt forvaltningstiltag. Opbakning til beskyttede

områder kræver ligeledes, at der er dokumentation

for hvordan og hvor hurtigt havnaturen genetable-

res samt effekterne på økosystemtjenester (fx vand-

kvalitet, produktivitet af fiskebestande etc.). En så-

dan dokumentation kræver, at der etableres alsidig

overvågning og forskning i og uden for beskyttede

områder. Overvågning vil afdække om indikatorer

viser frem- eller tilbagegang og kvantificere effekter

af tiltag ift. politiske målsætninger.

Der er brug for bedre kortlægning af marine naturty-

per og levesteder for specifikke arter. En af begræns-

ningerne ved det eksisterende nationale overvåg-

ningsprogram (NOVANA) er, at nogle effekter ”kun”

påvirker få procent af det samlede areal samt at en

række af målingerne typisk foretages i de dybere om-

råder, langt væk fra de kystnære, artsrige og sårbare

habitater. Det er derfor ikke sikkert, at en evt. effekt

uden for overvågningsstationerne bliver ”opdaget”.

Dertil kommer, at nogle effekter af stedspecifikke

presfaktorer kan ”drukne” i eutrofierings-betingede

effekter uanset deres faktiske skade på havnaturen.

Det var således ikke muligt at dokumentere effek-

ter af fiskeri med muslingeskraber i en række danske

vandområder ved brug af NOVANA overvågningssta-

tioner og DKI (indikator udvalgt i Vandrammedirekti-

vet som mål for effekter på bundfauna) (78). Imidler-

tid viste en mere grundig analyse med flere stationer

og brug af andre indeks end DKI en effekt af mus-

lingefiskeriet i en række Natura 2000-områder (79),

selvom effekten var begrænset og mindre ift. eutro-

fieringsbetingede effekter. Overvågning er ligeledes

vigtig ift. at imødegå invasive arter (80). Generelt vur-

deres overvågningen at være utilstrækkelig, og for

nogle organisme grupper (fx gopler og kystnære fisk)

er der ingen overvågning (13). Ændringer i fiskebe-

stande og deres udbredelse herunder alvorlige be-

standsnedgange sker, uden at det opdages eller do-

kumenteres herunder årsagerne til disse nedgange.

Nye overvågningsmetoder som droner, GIS- og me-

kanistiske modeller kan anvendes til kortlægning

og bestemmelse af ålegræs’ udbredelse og bør i hø-

jere grad vinde indpas i overvågningen (65,81). Det

samme gælder brug af forskellige former for under-

vandskameraer på dybere vand og e-DNA til arts-

overvågning (83).

Endelig er der behov for udvidet overvågning af re-

ferenceområder (status som beskyttede områder,

se 5.2.) samt en dokumentation af den samlede ef-

fekt af beskyttede områder. Effekten på enkeltarter

er forholdsvis nem at dokumentere, men dokumen-

tation for afledte effekter af beskyttede områder

på vandmiljø og biodiversitet uden for disse kræ-

ver mere omfattende undersøgelser. For parametre

som næringsstoffer eller klimaændringer udbredt i

hele økosystemet er det mere vanskeligt. I disse til-

fælde skulle de nuværende forhold sammenlignes

med fortiden vha. fx tidligere feltundersøgelser, hi-

storiske naturvidenskabelige rapporter, sediment-

kerner og arkæologiske undersøgelser eller lokal vi-

den. Undersøgelser af naturgenopretning over en

lang periode (10+ år) er sjældne, og det er derfor

endnu usikkert, om tiltagene er succesfulde. Lange

dataserier med rumlig dækning bør fremmes.

Gendannet havareal ved Gyldensteen Strand på nordfyn ved at grave huller i dæmning og lade inddæmmet landbrugs-

jord oversvømme.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

REFERENCER

IPBES 2018. Regional assessment report on biodiversity and

ecosystem services for Europe and Central Asia of the Intergov-

ernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem

Services. IPBES secretariat, Bonn, Germany.

IPBES 2019. Global assessment report on biodiversity and ecosys-

tem services of the Intergovernmental Science-Policy Platform

on Biodiversity and Ecosystem Services. IPBES secretariat, Bonn,

Germany.

EU Kommissionen 2020. EU’s biodiversitetsstrategi for 2030.

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-

green-deal/actions-being-taken-eu/eu-biodiversity-strategy-2030_

IUCN 2020. Ecosystem Restoration. Commission on Ecosystem

Management.

https://www.iucn.org/theme/ecosystem-manage-

ment

Gann GD, McDonald T, Walder B, Aronson J, Nelson CR, Jonson

J, Hallett JG, Eisenberg C, Guariguata MR, Liu J, Hua F, Echeverria

C, Gonzales E, Shaw N, Decleer K & Dixon KW 2019. International

principles and standards for the practice of ecological restoration.

Second edition. Restoration Ecology 27, No. S1, pp. 1–46. Society

for Ecological Restoration.

McDonald T, Gann GD, Jonson J & Dixon KW 2016. International

standards for the practice of ecological restoration – including

principles and key concepts. Society for Ecological Restoration,

Washington, D.C.

Barfod A, Bruun HH, Clausen P, Dinesen L, Egemose S, Ejrnæs R, ...

& Søndergaard M 2020. Genopretning af biodiversitet og økosys-

temer i Danmark: Ekspertudtalelse. Det danske IPBES-samarbe-

jde.

www.ipbes.org

Luisetti TR, Turner K, Andrews JE, Jickells TD, Kröger S, Diesing

M, Paltriguera L, Johnson MT, Parker ER, Bakker DCE & Weston K

2019. Quantifying and valuing carbon flows and stores in coastal

and shelf ecosystems in the UK, Ecosystem Services, Volume 35,

Pages 67-76.

Sala E, Mayorga J, Bradley D, Reniel B, Cabral RB, Atwood TB,

Auber A, & Lubchenco J 2021. Protecting the global ocean for

biodiversity, food and climate. Nature.

https://doi.org/10.1038/

s41586-021-03371-z

10. Hansen JW & Høgslund S (red.) 2021. Marine områder 2019.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 418. Gengivelse

tilladt med tydelig kildeangivelse.

11. Miljø- og Fødevareministeriet 2019. Danmarks Havstrategi II

Første del God miljøtilstand Basisanalyse Miljømål. 318 s.

https://

mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Natur/Havstrategi/

HSII_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

12. Hansen JW & Høgslund S (red.) 2019. Marine områder 2018. NOVA-

NA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

156 s.

–Videnskabelig rapport fra DCE nr. 355.

http://dce2.au.dk/pub/

SR355.pdf

13. Petersen JK 2021. Andre presfaktorer end næringsstoffer og

klimaforandringer – sammenfatning. DTU Aqua-rapport nr.

381-2021. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske

Universitet. 32 pp.

14. Erichsen AE, Timmermann K, Larsen SEB, Nielsen TC, Christensen

JPA & Markager S (in prep.). Application of the Danish EPA’s Ma-

rine Model Complex and Development of a Method Applicable

for the River Basin Management Plans 2021-2027.

15. OSPAR 2017. Intermidiate Assessment. OSPAR assessment

portal.

https://oap.ospar.org/en/ospar-assessments/intermedi-

ate-assessment-2017/

16. Hansen JW & Rytter D 2020. Iltsvind i danske farvande - septem-

ber-oktober 2020, 22 s., (Rådgivningsnotat fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi; Nr. 72.

17. Krause-Jensen D & Rasmussen MB 2009. Historisk udbredelse af

ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 755.

18. Eigaard OR, Bastardie F, Hintzen NT, Buhl-Mortensen L, Bu-

hl-Mortensen P, Catarino R & Dinesen GE et al. 2016. The footprint

of bottom trawling in European waters: distribution, intensity,

and seabed integrity. – ICES Journal of Marine Science, 74:

847–865.

19. ICES 2017. EU request on indicators of the pressure and impact

of bottom-contacting fishing gear on the seabed, and of trade-

offs in the catch and the value of landings. ICES Special Request

Advice.

https://doi.org/10.17895/ices.advice.5657

20. Støttrup JG, Kokkalis A, Christoffersen M, Pedersen EM, Pedersen

MI & Olsen J 2020. Registrering af fangster med standardredska-

ber i de danske kystområ-der. Nøglefiskerrapport for 2017-2019.

DTU Aqua-rapport nr. 375-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer,

Danmarks Tekniske Universitet. 153 pp. + bilag.

21. EEA 2018. Contaminants in Europe’s seas. Moving towards a

clean, non-toxic marine environment. EEA Report No 25/2018

https://www.eea.europa.eu/publications/contaminants-in-eu-

ropes-seas

22. Petersen JK (red) 2018. Menneskeskabte påvirkninger af havet:–

Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer.

DTU Aqua-rapport nr. 336-2018. Institut for Akvatiske Res-

sourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 118 pp. + bilag.

23. Omstedt A, Edman M, Claremar B, Frodin P, Gustafsson E, Hum-

borg C, Hägg H, Mörth M, Rutgersson A, Schurgers G, Smith B,

Wällstedt T & Yurova A 2012. Future changes in the Baltic Sea

acid–base (pH) and oxygen balances, Tellus B: Chemical and

Physical Meteorology, 64:1.

24. Dahl K, Lundsteen & Helmig SA 2003. Stenrev – havets oaser.

Danmarks Miljøundersøgelser. Gads Forlag, København.

25. Helmig SA, Nielsen MM & Petersen JK 2020. Andre presfaktorer

end næringsstoffer og klimaforandringer – vurdering af om-

fanget af stenfiskeri i kyst-nære marine områder. DTU Aqua-rap-

port nr. 360-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks

Tekniske Universitet. 24 pp.

26. Lyngsgaard MM, Richardson K, Markager S, Holtegaard M,

Olesen M & Christensen JPA 2014a. Deep primary production in

coastal pelagic systems: importance for ecosystem functioning.

Marine Ecology Progress Series 517, 15-33.

27. Lyngsgaard MM, Markager S & Richardson K 2014b. Changes

in the vertical distribution of primary production in response

to land-based N-loading. Limnology and Oceanography 59, (5)

1679-1690.

28. Krause-Jensen D, Duarte CM, Sand-Jensen K & Carstensen J

2020. Century‐long records reveal shifting challenges to sea-

grass recovery. Global Change Biology 27: 563-575.

29. Riemann B (Red.) 2017. Havets ressourcer. Nationalt Center for

Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

30. Woollhead J, Petersen A & Normander B 2020. Vurdering af

danske beskyttede havområder efter international standard.

Parks’nTrails, GEON og NaturTanken for IUCN SSC Conservation

Planning Specialist Group Europe.

31. Amoroso RO, Pitcher CR, Rijnsdorp AD, McConnaughey RA,

Parma AM, Suuronen P, & Jennings S 2018. Bottom trawl

fishing footprints on the world’s continental shelves. PNAS

115 (43) E10275-E10282.

32. Josefson AB, Loo L-O, Blomqvist M & Rolandsson J 2018. Sub-

stantial changes in the depth distributions of benthic inver-

tebrates in the eastern Kattegat since the 1880s. Ecology and

Evolution. Volume8, Issue18. P. 9426-9438.

33. Dinesen GE, McLaverty C, Tendal OS, Eigaard OR, Pedersen EM

& Gislason H 2020. Development of sustainable fisheries man-

agement and monitoring for sensitive soft-bottom habitats and

species in the Kattegat. DTU Aqua Report no. 372.

34. Hansen JLS & Blomqvist M 2018. Effekt af bundtrawling på

bundfauna-samfund i Kattegat - undersøgt med forskellige

bundfaunaindeks baseret på NOVANA-overvågningsdata. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s.

35. Östman O, Eklof J, Eriksson BK, Olsson J, Moksnes P-O & Berg-

ström U 2016. Top-down control as important as nutrient

enrichment for eutrophication effects in North Atlantic coastal

ecosystems. Journal of Applied Ecology 2016, 53, 1138–1147.

36. Norderhaug KM, Nedreaas K, Huserbraten M & Moland E 2020.

Depletion of coastal predatory fish sub-stocks coincided with

the largest sea urchin grazing event observed in the NE Atlantic.

Ambio 50: 163–173.

37. Steneck RS 1998. Human influences on coastal ecosystems:

does overfishing create trophic cascades? Trends in Ecology &

Evolution 13: 429-430.

38. IPCC 2019. IPCC Special Report on the Ocean and Cryosphere in

a Changing Climate [H.-O. Pörtner DC, Roberts V, Masson-Del-

motte P, Zhai M, Tignor E, Poloczanska K, Mintenbeck A, Alegría

M, Nicolai A, Okem J, Petzold B, Rama & NM. Weyer (eds.)]. In

press. Intergovernmental Panel on Climate Change.

39. Quante M & Colijn F (eds.) 2016. North Sea Region Climate

Change Assessment. Offers a detailed climate-change assess-

ment for the North Sea Region. Springer.

40. Dencker TS, Pecuchet L, Beukhof E, Richardson K, Payne MR &

Lindegren M 2017. Temporal and spatial differences between

taxonomic and trait biodiversity in a large marine ecosystem:

Causes and consequences. PLoS ONE 12(12): e0189731.

41. Reusch THB, Dierking J, Andersson HC, Bonsdorff E, Carstensen

J, Casini M, & Zandersen M 2018. The Baltic Sea as a time ma-

chine for the future coastal ocean Sci. Adv. 4.

42. Bendtsen J & Hansen JLS 2013. Effects of global warming on

hypoxia in the Baltic Sea - North Sea transition zone. Ecological

Modelling, 267, 54-65.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

43. Staehr PA, Jakobsen HH, Hansen JLS, Andersen P, Christensen J,

Göke C & Thomsen MS 2020. Trends in records and contribution

of non-indigenous species to marine communities in Danish

waters. Aquatic Invasions. 15: 217–244.

44. Maes J & Jacobs S 2017. Nature-based solutions for Europe’s

sustainable development. Conserv. Lett.10: 121–124.

45. Hegland TJ, Kirkfeldt TS, Jacobsen RB, Lyhne I, Nielsen HN & Sat-

tari S 2020. Havforvaltningen i Danmark. Centre for Blue Gov-

ernance (CBG) & Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA).

46. Winther J-G, Dai M, Rist T, Hoel AH, Li Y, Trice A, Morrissey K,

Juinio-Meñez MA, Fernandes L, Unger S, Scarano FR, Halpin P &

Whitehouse S 2020. Integrated ocean management for a sus-

tainable ocean economy. Nat. Ecol. Evol. 4: 1451–1458.

47. Canal-Verges P, Ebensgård T, Laustsen K, Glaasgård MK & Frede-

riksen L (in prep). Kortlægning og analyse af de kommende

havvandsstigningers effekt på kystnaturen.

48. Glarou M, Zrust M & Svendsen JC 2020. Using artificial-reef

knowledge to enhance the ecological function of offshore wind

turbine foundations: Implications for fish abundance and diver-

sity. J Mar Sci Eng. 8.

49. Hooper T, Austen M & Lannin A 2021. Developing policy and

practice for marine net gain. J Environ Manage. 277: 111387.

50. Svendsen JC, Wilms T, Støttrup JG & Kruse B 2020. Mange flere

torsk efter etablering af stenrev. Fiskeri Tidende. 3. jan. 2020.

51. Madsen J 2021. Jagttidsrevision for udvalgte arter 2022. Målsæt-

ninger for vildtbestande – en opdatering. - Notat fra DCE - Na-

tionalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

52. Petersen IK, Nielsen RD, Therkildsen OR & Balsby TJS 2017.

Fældende havdykænders antal og fordeling i Sejerøbugten

i relation til menneskelige forstyrrelser. Aarhus Universitet,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE nr. 132.

53. Zydelis R, Bellebaum J, Österblom H, Vetemaa M, Schirmeister B,

Stipniece A, Dagys M, Mennobart van Eerden M & Garthe S 2009.

Bycatch in gillnet fisheries – An overlooked threat to waterbird

populations - Biological Conservation 142, 1269–1281.

54. Degel H, Petersen IK, Holm TE & Kahlert J 2010. Fugle som bi-

fangst i garnfiskeriet. - DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 64 s.

55. Glemarec G, Kindt-Larsen L, Lundgaard LS & Larsen F 2020. As-

sessing seabird bycatch in gillnet fisheries using electronic

monitoring. Biological Conservation, 243, [108461].

56. Laugen AT, Hollander J, Obst M, & Strand Å, 2016. 10. The Pacific

Oyster (Crassostrea gigas) Invasion in Scandinavian Coastal Wa-

ters: Impact on Local Ecosystem Services. Biological Invasions in

Changing Ecosystems. De Gruyter Open Poland. 230-252

57. Roberts CM, O’Leary BC & Hawkins JP 2020. Climate change

mitigation and nature observation both require higher protect-

ed area targets. Philosophical Transactions of the Royal Society

B, 375(1794), 20190121.

58. Støttrup JG, Dahl K, Niemann S, Stenberg C, Reker J, Stamphøj

EM, Göke C & Svendsen JC 2017. Restoration of a boulder reef

in temperate waters: Strategy, methodology and lessons learnt

Keywords: Reef restoration Habitat Restoration strategy Hydro-

dynamic modelling Sediment transport modelling Natura2000

Ecosystem-based marine management. Ecol Eng. 102: 468–482.

59. Kristensen LD, Støttrup JG, Svendsen JC, Stenberg C, Højbjerg

Hansen OK & Grønkjær P 2017. Behavioural changes of Atlantic

cod (Gadus morhua) after marine boulder reef restoration:

implications for coastal habitat management and Natura 2000

areas. Fish Manag Ecol. 24: 353–360.

60. Kristensen LD, Stenberg C, Støttrup JG, Poulsen LK, Christensen

HT, Dolmer P, Landes A, Røjbæk M, Thorsen SW, Holmer M van

Deurs M & Grønkjær P 2015. Establishment of blue mussel beds

to enhance fish habitats. Applied Ecology and Environmental

Research 13: 783-798.

61. Lange T, Wendländer N, Svane N, Steinfurth R, Nielsen B, Rasch

C, Kristensen E & Flindt MR 2020. Storskala-transplantation af

ålegræs metoder og perspektiver. Vand og Jord. Nr 1. 2020.

62. Krause-Jensen D & Duarte CM 2016. Substantial role of macroal-

gae in marine carbon sequestration. Nat. Geosci., 9: 737-42.

63. Röhr EM, Boström C, Canal–Vergés P & Holmer M 2016. Blue

carbon stocks in Baltic Sea eelgrass (Zostera marina) meadows.

Biogeosciences 13, 6139-6153.

64. Bruhn A (Ed.), Flindt MR, Hasler B, Krause-Jensen D, Larsen MM,

Maar M, Petersen JK & Timmermann K 2020. Marine virkemidler:

Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrun-

dlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi No. 368.

65. Flindt MR, Rasmussen EK, Valdemarsen TB, Erichsen A, Kaas H

& Canal Vergés P 2016. Using a GIS-tool to evaluate potential

eelgrass reestablishment in estuaries. I: Ecological modelling

338, s. 122-134.

66. Kristensen E, Quintana CO, Valdemarsen T & Flindt MR 2020.

Nitrogen and Phosphorus Export After Flooding of Agricultural

Land by Coastal Managed Realignment. Estuaries and Coasts

44: 657–671.

67. Stæhr PA, Markager S, Høgslund S, Hansen JW, Tonetta D,

Upadhyay S & Nielsen MM 2020. Stenrev som muligt kvælstof-

virkemiddel. Vækstbetingelser for bentiske alger og deres be-

tydning for ilt- og næringsstofdynamikken i Limfjorden. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 108 s. –

Videnskabelig rapport nr. 394.

http://dce2.au.dk/pub/SR394.pdf

68. Bateman DC & Bishop MJ 2017. The environmental context and

traits of habitat-forming bivalves influence the magnitude of

their ecosystem engineering. Mar Ecol Prog Ser. 563: 95–110.

69. Walker SJ & Schlacher TA 2014. Limited habitat and conser-

vation value of a young artificial reef. Biodivers Conserv. 23:

433–447.

70. Roa-Ureta RH, Santos MN & Leitao F 2019. Modelling long-

term fisheries data to resolve the attraction versus production

dilemma of artificial reefs. Ecol Modell. 407: 108727.

71. Schwartzbach A, Munk P, Sparholt H & Christoffersen M 2020.

Marine mussel beds as attractive habitats for juvenile European

eel (Anguilla

anguill);

A study of bottom habitat and cavity size

preferences. Estuarine, Coastal and Shelf Science 246:107042.

72. Fowler AM, Jørgensen AM, Svendsen JC, Macreadie PI, Jones

DO, Boon AR, & Coolen JWP 2018. Environmental benefits of

leaving offshore infrastructure in the ocean. Front Ecol Environ.

16: 571–578.

73. Fowler AM, Jørgensen A-M, Coolen JWP, Jones DOB, Svendsen

JC, Brabant R, Rumes B, & Degraer S 2020. The ecology of infra-

structure decommissioning in the North Sea: What we need to

know and how to achieve it. ICES J Mar Sci.77: 1109-1126.

74. Ilyina T, Wolf-Gladrow D, Munhoven G & Heinze C 2013. Assess-

ing the potential of calcium-based artificial ocean alkalinization

to mitigate rising atmospheric CO2 and ocean acidification.

Geophys. Res. Lett., 2013GL057981.

75. Boyd P & Vivian C 2019. Should we fertilize oceans or seed

clouds? No one knows. Nature 570: 155-157.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø

76. Christensen JPA, Knudsen-Leerbeck H, Erichsen A & Timmer-

mann K 2020. Kortlægning af marine vandområders fosforføl-

somhed. I Andersen HE & Heckrath G (red.). Fosforkortlægning

af dyrkningsjord og vandområder i Danmark. Aarhus Universi-

tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 338 s. - Videnska-

belig rapport nr. 397.

77. Wisz MS, Satterthwaite EV, Fudge M, Fischer M, Polejack A, St

John M, & Rudd MA 2020. 100 opportunities for more inclu-

sive ocean research: cross-disciplinary research questions for

sustainable ocean governance and management. Frontiers in

Marine Science, 7, 576.

78. Petersen JK, Timmermann K, Bruhn A, Rasmussen MB, Boder-

skov T, Thomsen M, Holbach A, Tjørnløv RS, Canal-Vergés P &

Flindt MR 2020a. Marine Virkemiddel Potentialer og Barrierer.

DTU Aqua.

79. McLaverty C, Eigaard OE, Dinesen GE, Gislason H, Kokkalis A,

Erichsen AC & Petersen JK 2020. High-resolution fisheries data

reveal effects of bivalve dredging on benthic communities in

stressed coastal systems. Mar. Ecol. Prog. Ser. 642: 21-38.

80. Giakoumi S, Katsanevakis S, Albano PG, Azzurro E, Cardoso AC,

Cebrian E & Sghaier YR 2019. Management priorities for marine

invasive species. Science of the total environment, 688, 976-982.

81. Petersen JK, Brooks ME, Dinesen GE, Eigaard OR, Maar M, Olsen

J & Saurel C 2020b. Andre presfaktorer end næringsstoffer og

klimaforandringer – effekter af fiskeri på de marine kvalitetse-

lementer bundfauna og fytoplankton. DTU Aqua-rapport nr.

358-2020.

82. Miljøstyrelsen 2017. Handlingsplan mod invasive arter. Miljø- og

Fødevareministeriet.

83. Obst M, Exter K, Allcock AL, Arvanitidis C, Axberg A, Bustamante

M & Pavloudi C 2020. A marine biodiversity observation net-

work for genetic monitoring of hard-bottom communities

(ARMS- MBON). Frontiers in Marine Science, 7.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø