Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 624
Offentligt
2410929_0001.png
Til medlemmerne af
Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg
”Genopretning af havets biodiversitet og
bæredygtig anvendelse af havets resurser”
Resume af ekspertudtalelse fra det danske IPBES-kontor
(
Rapporten kan downloades i en PDF-udgave fra det danske
IPBES-kontors hjemmeside www.ipbes.dk under nyheder)
Forfattere af ekspertudtalelsen er: Jørgen Bendtsen, Paula Canal-Vergés, Lars Dinesen, Jørgen L. S. Hansen, Marianne Holmer, Brooks Kaiser, Dennis Lisbjerg, Brian
MacKenzie, Stiig Markager, Therese Nissen, Ib Kragh Petersen, Jens Kjerulf Petersen, Katherine Richardson, Eva Roth, Josianne Gatt Støttrup, Peter Anton Stæhr,
Jon C. Svendsen, Thomas Kirk Sørensen, Mary S. Wisz.
Forfatterne er fra : Aarhus Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Det danske IPBES-kontor, Københavns Universitet, NIVA
Danmark, Syddansk Universitet, World Maritime University, WWF-Verdensnaturfonden.
Natur- og miljøtilstanden i havet er fortsat dårlig til trods for
mange års indsats og forsøg på regulering. Omfanget af pro-
blemerne er foruroligende og i nogle tilfælde stigende. Havet
omkring Danmark, med dets mange levesteder på havbunden
og i de frie vandmasser, er negativt påvirket af fiskeri, fysisk
forstyrrelse af havbunden, klimaforandringer og effekter af
næringsstoftilførsler, fremmede arter, støj, miljøfremmede
stoffer, herunder plastik, mm. Dette har medført en række
alvorlige skader på havets natur og miljø.
I en ekspertudtalelse i regi af det danske IPBES samarbejde
peger vi på en række handlemuligheder, der kan bidrage til at
forbedre havets natur og miljøtilstand. Her er de vigtigste:
Fiskeri:
Lukning af flere områder for bundtrawl samt fordeling
af kvoter til specifikke redskaber og fangstmetoder og gen-
nem havplanen at reservere produktive havarealer til fiskeri
med passive redskaber som fx tejner, der skåner naturen. Be-
skyttelse af al biodiversitet i en lang række beskyttede områ-
der vil, sammen med generelt mere skånsomt metoder samlet
set gavne fiskeriet, da det over tid vil give flere fisk.
Klima:
Havet spiller en afgørende rolle i regulering af klimaet.
Kystnære lavvandede områder med tæt vegetation binder
kulstof i havbunden. På det åbne hav bidrager sedimenta-
tion af organisk stof til havbunden med at lagre betydelige
mængder kulstof og dermed fjerne CO
2
fra atmosfæren. Men
bundtrawling hvirvler materialet op igen og mindsker havets
evne til at absorbere klimagasser fra atmosfæren. Aktiviteter
som øger havets frigivelse af drivhusgasser som CO
2
, metan
og lattergas, bør derfor indgå i klimaplanerne og i opgørelse
af det samlede danske regnskab for klimagasser.
Næringsstoffer:
Mere end 30 års national indsats for at reducere
næringsstoffer har sammen med tilsvarende indsatser i vores
nabolande medført forbedret vandkvalitet i de åbne farvande.
Der er dog stadig problemer i de danske områder af Nordsøen
og Østersøen inklusive Kattegat og Bælthavet, hvor de fleste
områder stadig ikke er klassificeret som i god tilstand. I de kyst-
nære farvande er der stadig lang vej til god miljøtilstand. Det
er kvælstof og til dels fosfor der påvirker havmiljøet negativt.
Mens fosfor tilførslerne er reduceret med 90% siden 1980’erne,
er kvælstof reduktionen mere beskeden. De sidste ca. 10 år er
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 624: Henvendelse af 4/6-21 fra IPBES i Danmark om havets natur og miljø
2410929_0002.png
Varme, Vand,
Vind, CO
2
Kystturisme
Udtagning af jorde
Beskyttede områder
Skånsomt skeri
Ålegræs
restaurering
Muslinge akvakultur
Tejne til
hummerfangst
Visionen for havet er god miljøtilstand. Mange steder skal tilstanden genoprettes. Der bør bl.a. indføres et bæredygtigt og skånsomt
fiskeri med sunde fiskebestande, ålegræs og andre bundplanter bør genetableres, ligesom klart vand og stort lysindtag, der ikke er påvir-
ket af næringsstoffer, og fuldt beskyttelse af en række områder, som bidrager til at havet fortsat fungerer som ”verdens største klimabuf-
fer”. Forudsætning: Reduktion af en række presfaktorer, effektiv beskyttelse og inddragelse af en række naturbaserede løsninger.
kvælstof tilførslerne stigende og ligger nu på ca. 61.000 tons per
år. For at kunne opnå en god økologisk tilstand skal tilførslerne
ned på 36.600 tons. Der er altså brug for en markant årlig redukti-
on på ca. 24.000 tons kvælstof. Til sammenligning vil regeringens
nuværende udspil i bedste fald reducere udledningerne med
omkring 5.000 tons, og først om fem år. Selv med en væsentlig
reduktion af kvælstof tilførslen fra land, tager det årtier før de
negative effekter i havmiljøet forsvinder, så for hvert år der går,
bliver skaderne på havet større og den samlede regning stiger.
Hovedparten af den landbaserede tilførsel af kvælstof til havet
stammer fra landbruget.
Beskyttede områder:
Bør være større og nyde en fuld beskyttel-
se mod alle væsentlige trusler og dermed beskytte den eksiste-
rende biodiversitet. Det inkluderer også en effektiv håndhævel-
se af forbud, ordentlige buffer zoner omkring særligt følsomme
levesteder og en god sammenhæng mellem de forskellige
områder, så dyr og planter kan spredes mellem områderne. Det
vil som nævnt være en gevinst både for natur og fiskeri og på
længere sigt også for klimaet. Havplanen efterlader en manko.
Der skal udpeges 10% strengt beskyttede områder i regi af EU,
men kun få procent af de udlagte Natura 2000 områder i Dan-
mark har forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber,
og kun en brøkdel er udlagt som ”no-take zone”.
Naturgenopretning:
Når beskyttelse af havets natur ikke er
nok til at naturen kan komme sig selv inden for en overskuelig
fremtid, kan en række aktive tiltag bidrage til at skabe bedre
betingelser. Det gælder fx plantning af ålegræs, udlægning af
stenrev og fjernelse af diger, så de gamle strandenge kommer
tilbage. Ligeledes bør “hård kystbeskyttelse” (sten oppe på stran-
den) erstattes af stenrev ude i vandet. Noget der vil bidrage til at
fremme havets vigtige økosystemtjenester herunder forbedre
biodiversiteten.
Kontakt:
Lars Dinesen, Det danske IPBES-kontor,
Tel: 93509570; E-mail:
[email protected]