MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 62
Offentligt

Biodiversitetsbarometer

–

Vurdering af Danmarks indsats for biodiversitet 2018-2020

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Redaktion afsluttet september 2020

Tekst og analyse: Thor Hjarsen

og Johannes Birk Schjelde

Bidrag fra:

Peter Blanner

, Walter Brüsch

, Tommy Dybbro

, Nora Skjernaa Hansen

, Bo Håkansson

Henning Mørk Jørgensen

, Rikke Lundsgaard

, Lisbet Ogstrup

, Tine Nielsen Skafte

, Tho-

mas Kirk Sørensen

, Henrike Semmler Le

, Thyge Nygaard

, Aimi Hamberg

, Mette Hoff-

gaard Ranfelt

, Cathrine Pedersen Schirmer

1: Danmarks Naturfredningsforening,

www.dn.dk

2: WWF Verdensnaturfonden,

www.wwf.dk

Forsidefoto: Thor Hjarsen

Aichi-ikonerne er anvendt efter tilladelse fra Biodiversitetskonventionens Sekretariat. Copyright: BIP/SCBD

Enhver gengivelse eller kopiering

–

hel eller delvis

–

skal angive titel og kreditere udgiver som ophavsmand.

WWF er verdens største uafhængige miljø- og naturorganisationer med mere end fem millioner støtter og

over 5.000 ansatte over hele verden, samt

et aktivt globalt etværk i ere e d

la de. WWF’s issio er

at stoppe forringelsen af jordens biodiversitet og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med na-

turen. Vi samarbejder med alle aktører; fx virksomheder, lokalbefolkninger og regeringer.

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største natur- og miljøorganisation med ca. 130.000 med-

lemmer. I mere end 100 år har Danmarks Naturfredningsforening været naturens stemme over for politi-

kere, landbrug, industri og befolkning. Vi kæmper for en rig natur og et rent og sundt miljø

–

også i fremti-

den.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

INDHOLD

1. Hvorfor vurdere Danmarks indsats for biodiversitet? ................................................................................... 4

2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5

3. Sådan har vi vurderet indsatsen .................................................................................................................... 8

4. Detaljeret vurdering af de 20 Aichi-biodiversitetsmål .................................................................................. 9

5. Uddybende begrundelser for vurderingen .................................................................................................. 18

6. Referencer ................................................................................................................................................... 34

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Hvorfor vurdere Da

arks i dsats for iodiversitet?

WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening gør status over skiftende regeringers ind-

satser for at nå hvert enkelt af de 20 internationale mål for biodiversitet, kendt som 2020-målene, eller

Aichi-målene.

Målene skulle ifølge planen være indfriet i år.

Med analysen

–

Biodiversitetsbarometeret

–

kan vi vise en status for Danmarks indsats, og pege på hvor

yderligere indsatser er påkrævet for at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser og vende

tabet af biodiversitet til fremgang.

Danmark forpligtede sig i 2001 og igen i 2010 til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020, sammen med

196 andre lande. I 2010 blev der sat retning i arbejdet for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten og gen-

oprette forringede og tabte naturområder på land og i havene med 20 fælles globale mål for verdens natur,

de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål. Nu er der blot få måneder til fristen udløber, så hvor langt er vi kom-

met?

Aichi-målene handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, sikre bæredygtig

udnyttelse af de levende ressourcer og økosystemerne, sikre genoprette ødelagte naturområder og økosy-

stemer, samt afsætte finansiering til dette, dele viden og innovation og afskaffe skadelige subsidier og inci-

tamenter i f.eks. afgifter, tilskudsordninger og lovgivning.

Biodiversitet, eller biologisk mangfoldighed

defineres ifølge FN’s Biodiversitetskonvention som:

Mangfoldigheden

af levende organismer i alle miljøer, både på land og i

vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk

mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne

som mangfoldigheden af økosystemer, det vil sige deres levesteder.

Naturen forarmes, vi mister arter, levesteder forsvinder og økosystemerne bliver mere og mere skrøbelige.

Biodiversiteten er i frit fald, det gælder det meste af verden og Danmark er ingen undtagelse.

De primære årsager og udfordringer for biodiversiteten i Danmark er iflg. danske biodiversitetsforskere

• a gel på plads –

under 1% af Danmarks landareal og 0,02% af havarealet er 100 % dedikeret til

natur

• aturo råder e

er for ensartet og mangler sammenhæng i både tid og rum (kontinuitet)

• aturo råder e påvirkes

negativt af dræning og afvanding

• der a gler ge erelt a gel på store øglearter og deres fu ktio er i ature –

især store

græsædere

• ature påvirkes egativt af udled i g af iljøfre

ede stoffer og især af æri gsstof elast-

ning

Der venter en enorm opgave for Danmark, hvis det skal lykkes at vende tilbagegang til fremgang for den

danske natur. Og konklusionen er entydig

–

vi nåede det ikke i 2020.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Sa

e fat i g

DN og WWF har igen i år vurderet, hvor langt Danmark er kommet med at opfylde FN’s 20 biodiversitets-

mål, Aichi-målene.

Med Biodiversitetsbarometeret 2020 kan vi vise en status for Danmarks indsats, og pege på hvor yderligere

indsatser er påkrævet for at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser og vende tabet af bio-

diversitet til fremgang.

WWF og DN vurderede senest indsatsen i 2017.

Danmark forpligtede sig i 2001 og igen i 2010 til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020, sammen med

196 andre lande. I 2010 blev der sat retning i arbejdet for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten og gen-

oprette forringede og tabte naturområder på land og i havene med 20 fælles globale mål for verdens natur,

de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål. Nu er der blot få måneder til fristen udløber, så hvor langt er vi kom-

met?

Aichi-målene handler om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, og sikre bæredyg-

tig udnyttelse af de levende ressourcer og økosystemerne, sikre genoprette ødelagte naturområder og øko-

systemer, samt afsætte finansiering til dette, dele viden og innovation og afskaffe skadelige subsidier og

incitamenter i f.eks. afgifter, tilskudsordninger og lovgivning.

Sammen har Danmarks to største grønne organisationer WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Natur-

fredningsforening gennemgået alle naturpolitiske beslutninger, lovgivning og indsatser. Både for naturen på

land, og naturen i havet. Vi har desuden forholdt os til Danmarks internationale indsats i fx udviklingsbi-

standen.

Vurderingerne er baseret på om Danmark kan komme i mål til tiden

–

dvs. ved udgangen af 2020

–

med de

biodiversitetsmålsætninger, vi selv har forpligtet os til at opfylde.

Vores egne natur- og miljøeksperter i Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden har

vurderet den danske indsats på området sidste år:

Status i 2020

–

få måneder før målene skal være opfyldt:



1 mål er opfyldt (Mål 16 om tiltrædelse af Nagoya-Protokollen om adgang til genetiske ressourcer)

1 mål er ikke vurderet på grund af manglende relevans i Danmark (Mål 18 om oprindelige folks vi-

den).

2 mål har forbedret status siden den seneste vurdering (2017): mål 1 og mål 20, om hhv. folkeop-

lysning og finansiering

7 mål er nedjusteret siden seneste vurdering. Årsagerne kan være direkte tilbageskridt eller det fak-

tum, at tiden næsten er gået.

9 andre mål er uændret siden seneste vurdering. Her kan være sket små fremskridt, imidlertid er

tiden løbet ud og dermed muligheden for yderligere handling.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Siden Biodiversitetsbarometeret fra 2017, er der efter vores vurdering sket direkte tilbageskridt for føl-

gende Aichi-mål:

Mål 4: Bæredygtig produktion

Mål 5: Naturlige levesteder

Mål 6: Bæredygtigt fiskeri

Mål 11: Naturbeskyttelse

Mål 12: Truede arter

Mål 14: Økosystemtjenester

Mål 17: National strategi

Siden Biodiversitetsbarometeret fra 2017, er der efter vores vurdering ikke sket forbedring for følgende

Aichi-mål, hvoraf kun mål 16 vurderes som opfyldt og mål 9 som på vej mod opfyldelse:

Mål 2: Værdien af biodiversitet

Mål 3: Incitamenter

Mål 7: Bæredygtig forvaltning

Mål 8: Forurening

Mål 9: Invasive arter (på vej mod opfyldelse)

Mål 10: Sårbare økosystemer

Mål 13: Genetisk diversitet

Mål 15: Naturgenopretning

Mål 16: Nagoya-protokollen (opfyldt)

Mål 19: Deling af viden

Siden Biodiversitetsbarometeret fra 2017, er der efter vores vurdering fremskridt for følgende Aichi-mål,

men målene er fortsat ikke opfyldt:

Mål 1: Folkeoplysning

Mål 20: Finansiering

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Samlet vurdering af de 20 Aichi-biodiversitetsmål

Folkeoplysning

Værdien af biodiversitet

Incitamenter

Bæredygtig produktion

Naturlige levesteder

Bæredygtigt fiskeri

Bæredygtig forvaltning

Forurening

Invasive arter

Sårbare økosystemer

Naturbeskyttelse

Truede arter

Genetisk diversitet

Økosystemtjenester

Naturgenopretning

Nagoya-Protokollen

Ikke vurde-

ret

National strategi

Oprindelige folks viden

Deling af viden

Finansiering

På vej mod at op-

fylde målet inden

2020

På vej mod at nå

målet i 2020

Fremskridt men

ikke tilstrækkeligt

til at nå målet i

2020

Ingen fremskridt

overhovedet

Tilbageskridt i for-

hold til at nå målet

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Såda har vi vurderet i dsatse

Vurderingerne af de 20 Aichi-biodiversitetsmål er foretaget af natur- og miljøeksperter ved Danmarks Na-

turfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Vurderingerne er sket på baggrund af de retningslinjer,

som FN har udviklet til bedømmelse af de 20 Aichi-mål og de dertilhørende delmål. Retningslinjerne frem-

går af guiden

’Quick

Guides to the Aichi Biodiversity Targets’

Vi har for hvert delmål givet en vurdering af hvor langt, den danske regering er kommet med udmøntnin-

gen og opnåelsen af målene her mere end halvvejs gennem 2020. Baseline er sat til 2010, hvor de 20 Aichi-

mål blev vedtaget. Vi giver en karakter for vurderingen efter en 5-trinsskala, hvor 5 er bedst og 1 er dårligst.

Karaktergivningen følger en international anerkendt metode fra

Global Biodiversity Outlook 4.

I seneste

Global Biodiversity Outlook 5

anvendes samme 5-trinskala dog med en ny visuel fremstilling. Den samlede

vurdering for et Aichi-mål, er sket ved simpelt gennemsnit af de aktuelle delmål efterfulgt af afrunding til

nærmeste hele tal.

I vurderingen har rapportens forfattere og bidragsydere lagt vægt på, at målperioden reelt er udløbet og

det derfor er en skærpende omstændighed, at regeringen kun har ganske få måneder til at nå de aftalte

mål, der udløber med udgangen af 2020. Baggrunden for nedjustering og vurdering af tilbageskridt, skal for

enkelte delmål ses i lyset af enten deciderede tilbageskridt, det faktum at tiden næsten er gået, eller en

kombination af begge.

Ny globale biodiversitetsmål skulle fra 2021 have erstattet de 20 Aichi-mål, der nu udløber. Pga. af Covid-

19-pandemien er hele den globale forhandlingsproces om nye mål forsinket i op mod et år. Forpligtelse til

opfyldelsen af Aichi-målene er dog uændret.

Ved hvert delmål følger desuden en kort begrundelse for vurderingen. I kapitel 5 er angivet uddybende be-

grundelser for vurderingerne, herunder henvisning til relevante undersøgelser, ressourcer, politikker m.v.

I vurderingerne er alle væsentligste trends, tiltag, nationale politikker og undersøgelser medtaget ud fra

vores vurdering af graden af væsentlighed. Det er således ikke alt inden for hvert temaområde, der er med-

taget i analysen men et udvalg af udviklingstrends m.v.

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden har udgivet et Biodiversitetsbarometer

stort set årligt siden 2012. Fra 2016 har det været muligt at tage internationalt anerkendte vurderingsværk-

tøjer i brug, og vi har blandt andet anvendt en 5-trinskala i vurderingen frem for en 3-trinsskala som i årene

til og med 2015. Derfor er en direkte sammenligning mellem resultaterne i barometeret i år og før 2015

ikke mulig. Men samlet set er der for stort set alle af de 20 mål ikke sket mærkbare forbedringer siden

2012, og her i sidste halvdel af 2020 er det indlysende at Danmark ikke kommer i mål med opfyldelse af de

20 internationale Aichi-mål, som vi har tilsluttet os.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Detaljeret vurderi g af de

Ai hi- iodiversitets ål

Nedenfor følger vores vurdering af de 20 Aichi-biodiversitetsmål med dertilhørende delmål. Hvordan går

det for Danmark med at nå Aichi-målene inden 2020?

På vej mod at op-

fylde målet inden

2020

På vej mod at nå

målet i 2020

Fremskridt men

ikke tilstrækkeligt

til at nå målet i

2020

Ingen fremskridt

overhovedet

Tilbageskridt i for-

hold til at nå målet

2020-mål

Delmål

Befolkningen er bekendt med de

værdier, der knytter sig til biodiversi-

tet

Vurdering

Begrundelse

Svagt stigende, men fortsat er kun knap en

tredjedel af befolkningen er bekendt med be-

tydningen og værdien af biodiversitet. Oplys-

ningsvirksomheden er stadig primært knyttet

til benyttelse og bekæmpelse.

Der er endnu ikke gennemført folkeoplysning,

der sætter fokus på hvad man kan gøre for at

beskytte biodiversitet.

Natur og biodiversitet er fraværende i regerin-

gens udviklingspolitiske og humanitære stra-

tegi, og vægtes fortsat ikke selvstændigt som

en central faktor for fattigdomsbekæmpelse i

udviklingslandene.

Værdien af biodiversitet indgår ikke i de natio-

nale, og i helt utilstrækkelig grad i de kommu-

nale, planlægningsprocesser.

Værdien af biodiversitet og økosystemtjene-

ster indgår ikke i de nationale regnskaber (som

fx finansloven).

Der foreligger ingen konkrete planer med tids-

frister for hvordan skadelige subsidier og støt-

teordninger kan identificeres og udfases og

målopfyldelse inden udgangen af 2020 anses

for urealistisk.

Der findes en række tilskudsordninger til na-

turformål, herunder fremme af biodiversitet i

private skove, vådområder m.v. og fiskeripak-

ken inkluderer fortsat tiltag til fremme af bæ-

redygtigt og naturskånsomt fiskeri. Tiltagene

Folkeoplysning

Værdien af biodiversitet

Incitamenter

Befolkningen er bekendt med de

skridt, de kan tage, for at beskytte og

udnytte biodiversitet bæredygtigt

Værdien af biodiversitet er integreret

i nationale og lokale udviklings- og

fattigdomsbekæmpelsesstrategier

Værdien af biodiversitet er integreret

i nationale og lokale planlægnings-

processer

Værdien af biodiversitet er på pas-

sende vis integreret i nationale regn-

skaber og rapporteringssystemer

Incitamenter og støtteordninger, som

er skadelige for biodiversitet er elimi-

neret, udfaset eller omdannet med

henblik på at minimere eller undgå

negative effekter

Positive incitamenter for beskyttelse

og bæredygtig brug af biodiversitet

er udviklet og anvendt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

er dog utilstrækkelige og modvirkes af andre

skadelige støtteordninger og incitamenter.

Målopfyldelse inden udgangen af 2020 anses

for urealistisk.

Regeringen, erhvervslivet og

interessenter på alle niveauer har ta-

get skridt til at opnå eller har

implementeret planer for

bæredygtig produktion og forbrug...

Der er gode toner og ambitiøse målsætninger

både på EU-plan, fra regeringen og fra er-

hvervslivet, men vi mangler fortsat at se for-

pligtende mål og reelle resultater, som for al-

vor vender tallene. Det er endnu et påtræn-

gende behov for en omlægning af vores pro-

duktion, og en massiv reduktion af vores for-

brug.

Natur, miljø og klima overbelastes stadig af

dansk produktion og forbrug

–

trods eksem-

pelvis fald i udledning af drivhusgasser.

Bæredygtig produktion

...og holder effekterne af forbrug af

naturressourcer godt inden for de

økologiske grænser

Tilbagegangen i skovarealet er som

minimum halveret og hvor muligt

bragt tæt på nul

Kvaliteten af skovnaturen går fortsat tilbage,

trods mindre stigning i mængden af dødt ved.

Mens nye men endnu utilstrækkeligt udlæg af

mere urørt skov er positiv, mangler endnu en

fuldstændig kortlægning af naturmæssigt vær-

difulde private skove.

Kvaliteten af levestederne er i fortsat tilbage-

gang. Lille stigning i det samlede areal af § 3-

beskyttede levesteder.

Naturlige levesteder

Tilbagegangen i naturlige levesteder

er som minimum halveret og hvor

muligt bragt tæt på nul

Degradering og fragmentering er be-

tydeligt reduceret

Naturlige levesteder som biologisk værdifulde

skove, lysåbne naturtyper og marine leveste-

der, er fortsat fragmenterede. Gødskning og

sprøjtning af §3 naturen er blevet forbudt. Rå-

stofindvinding og fiskeri degraderer og frag-

menterer de marine levesteder.

Der er fortsat mange fiskebestande omkring

Danmark, som ikke fiskes bæredygtigt (fx sild i

Vestlig Østersø, ål m.fl.). Enkelte bestande er i

fremgang (fx rødspætte i Nordsøen/Skagerrak)

Der er generelt ikke bæredygtig forvaltning af

alle bestande af fisk og hvirvelløse dyr.

Der er genopretnings- og forvaltningsplaner på

plads for blandt andet torsk, sild og brisling i

Østersøen. Der er fortsat mange arter, hvor

der ikke findes forvaltningsplaner. Forvalt-

ningsplanen for Nordsøen og Østersøen bry-

der delvist med princippet om at fiske på ni-

veauer som giver det maksimalt bæredygtige

udbytte (MSY). Derudover, er et vigtig antal

bestande stadigvæk databegrænset, hvilket

umuliggør sikker bæredygtig fangst.

Alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr

og vandplanter er forvaltet og udnyt-

tet bæredygtigt, lovligt og gennem

økosystembaserede metoder

Bæredygtigt fiskeri

Genopretningsplaner og målsætnin-

ger er på plads for alle overfiskede

arter

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Fiskeri har ingen betydende negativ

effekt på truede arter og sårbare

økosystemer

Marine økosystemer er i store dele af danske

farvande negativt påvirket af fiskeri med især

bundslæbende redskaber, som fortsat er me-

get udbredte i danske fiskerier. Flere fiskerier

(fx jomfruhummer) har høje bifangst af fisk og

bunddyr og ulovligt udsmid af fisk er fortsat et

problem. Muslinger fiskes med skrabere inkl. i

naturbeskyttelsesområder. Hajer og rokker er

næsten forsvundet på grund af bifangst i

bundtrawlsfiskeri. Bifangst af marsvin finder

fortsat sted, hvor det især er problematisk i

Østersøen, hvor bestanden er meget lille.

Fiskeri er fortsat en af de allerstørste presfak-

torer på marine økosystemer og påvirker bio-

diversitet, fiskebestande, havets fødenet, hav-

bundens tilstand m.m. Regulering af fiskeri i

naturbeskyttelsesområder er kommet i gang,

dog kun med bufferzoner omkring revstruktu-

rer.

Generelt er indsatserne utilstrækkelige. Fort-

sat tilbagegang i naturtilstanden i det åbne

land med landbrug pga. næringsstofbelast-

ning, fragmentering og forringelse af endda

beskyttede naturtyper. I 2020 forventer Land-

brug og Fødevarer, at økologiarealet er på

mindst 13 procent af landbrugsarealet.

I 2019 satte Miljøminister Lea Wermelin stop

for nye havbrug, samt udvidelse af eksiste-

rende.

Lovliggørelsen af danske havbrug er ikke tilen-

debragt.

Kun en tredjedel af skovarealet er skovcertifi-

ceret. I de øvrige skove er der generelt ingen

krav til kortlægning eller beskyttelse af skov

med høje bevaringsværdier. En del offentlige

skove forvaltes med naturnær skovdrift, der

dog ikke kan sikre biodiversitet. De fleste pri-

vate skove (ca. 75 % af skovarealet) er planta-

gedrift med ensartede skove af primært ikke-

hjemmehørende træarter, som forynges ved

renafdrift. Der er en stigende udnyttelsesgrad

af trætilvæksten i form af udtag af flis til kraft-

varme. Mængden af dødt ved er svagt sti-

gende fra et ekstremt lavt niveau. Men fortsat

la gt u der iveauet for ”økologisk fu ktio a-

litet”.

Naturtilstanden er driftsskove indenfor

N2000 er forringet yderligere.

Fiskeriets effekt på bestande, arter

og økosystemer er inden for sikre

økologiske grænser

Arealer med landbrug er forvaltet

bæredygtigt, så beskyttelse af biodi-

versitet sikres

Akvakultur er forvaltet bæredygtigt,

så beskyttelse af biodiversitet sikres

Bæredygtig forvaltning

Arealer med skovbrug er forvaltet

bæredygtigt, så beskyttelse af biodi-

versitet sikres

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Alle forurenende stoffer er bragt til

niveauer, der ikke er skadelige for

økosystemfunktioner og biologisk

mangfoldighed

Forurening

Der mangler viden og planer på området, sam-

tidig med at overvågningen i nogle tilfælde

svækkes. Regler for danske sprøjtemidler er

blevet lempet. Sprøjtning med pesticider di-

rekte på §3-arealer.er blevet forbudt

Stort set alle naturtypers tålegrænser er over-

skredet. Som konsekvens af norm-reduktionen

i Landbrugspakken, er udledningen af kvælstof

og fosfor steget. I dag opfylder 2 ud af 119

kystvandområder målet om god økologisk.

Gødskning er dog blevet forbudt direkte på §3-

arealer.

En analyse af spredningsveje fra 2014

identificerer prioriterede og nye arter. Der er

optaget

ye arter på EU’s liste og den

dan-

ske liste er opdateret i 2017 og omfatter nu

130 arter

Afdækket i analysen af spredningsveje fra

2014

Overskud af næringsstoffer er bragt

til niveauer, der ikke er skadelige for

økosystemfunktioner og biologisk

mangfoldighed

Invasive arter er identificerede og pri-

oriterede

Spredningsveje er identificerede og

prioriterede

Invasive arter

Prioriterede arter er under kontrol el-

ler udryddet

Udryddelse af mårhund, rynket rose og min-

ken er opgivet. Trods større indsatser udgør

minken fortsat store og reelle problemer lo-

kalt, for særlig de jordrugende fugle. Andre in-

vasive arter på Sortlisten er bedre under kon-

trol, men det er ikke muligt at hindre spred-

ningen.

I 2017 er der udarbejdet en revideret hand-

lingsplan for håndtering af invasive arter, om-

fattende tiltag for arter at EU og national be-

tydning

. Handelsforbud indføres for rynket

rose. Bekæmpelse og dermed spredning util-

strækkelig for en række arter.

Effekten af havforsuring på danske marine

økosystemer er endnu ikke velbeskrevet.

Landbrugspakken førte til forringelser i miljø-

kvaliteten i klimasårbare fjorde, søer og vand-

løb. Der mangler en samlet strategi for at at

sikre dansk natur og økosystemer i en varmere

fremtid, herunder større og mere resiliente

naturarealer med open-ended forvaltning.

Indsatser for forvaltning af spred-

ningsveje er på plads med henblik på

at forebygge invasive arters introduk-

tion og etablering

Sårbare økosystemer

I 2015 er forskellige typer pres fra

menneskelige aktiviteter på koralrev

og andre sårbare økosystemer påvir-

ket af klimaforandring eller havforsu-

ring minimeret med henblik på at be-

vare deres integritet og funktioner

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Mindst 17 % af landarealet inkl.

ferskvandsområder er beskyttet

Reelt er mindre end 1 procent af Danmarks

areal beskyttet af lovgivningen og forvaltet

med biodiversitet som formål

–

og uden kom-

merciel produktion. Den samlede beskyttelse

er således utilstrækkelig; det viser sig ved en

fortsat tilbagegang i naturkvaliteten

På papiret er 18,1 % af det danske havareal er

udlagt som beskyttede Natura 2000-områder,

men reelt opfylder kun 4,8% af havarealet

IUCNs standard for naturbeskyttelse iflg. ny

undersøgelse. I langt de fleste tilfælde mang-

ler områderne konkrete foranstaltninger, så-

som restriktioner på fiskeri og/eller bundtrawl,

for at reelt beskytte de udpegede habitater

og/eller arterne. Der er udlagt seks mindre

havstrategi-beskyttede områder i 2016.

Mindst 10 % af havarealet og kystom-

råderne er beskyttet

Naturbeskyttelse

Områder som er særligt vigtige for

biodiversitet og økosystemtjenester

og som er økologisk repræsentative

er beskyttede

Mange vigtige og økologisk repræsentative na-

turområder på land er retligt beskyttede. Be-

skyttelsesniveauet er dog generelt utilstrække-

ligt således at skadelige aktiviteter kan foregå

lovligt i det beskytte naturområder. Der

mangler i høj grad beskyttelse af vigtige skov-

økosystemer, samt retligt beskyttelse af urørt

statsskov og naturnationalparker. For det ma-

rine område mangler især beskyttelse af sand-

banker og biogene rev, og en fyldestgørende

marin kortlægning mangler. Videre mangler

også beskyttelse af områder, herunder også

habitater og arter, som ikke er inkluderede i

Natura 2000-nætverket, f.eks. dyb blødbund,

den pelagiske vandmasse, kelp, og hajer og

rokker, som er i tilbagegang globalt.

Generelt er beskyttede naturområder ikke ef-

fektivt beskyttet. Desuden forvaltes en række

beskyttede naturområder i strid med de viden-

skabelige biodiversitetsanbefalinger. Mangel-

fuld overvågning, registrering og håndhævelse

gør at beskyttelsen i flere tilfælde er utilstræk-

kelig. Også i 2. generations Natura 2000-planer

er der mangler i forhold til at sikre en effektiv

forvaltning både på land og i havområderne.

For marine naturtyper og arter, såsom sand-

banker, biogene rev, lavvandede bugter og

marsvin mangler der bl.a. fortsat regulering af

fiskeri, som er en af de store presfaktorer.

Beskyttede områder er effektivt og li-

geligt forvaltede

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Beskyttede områder er velforbundne

og integrerede i bredere hav- og

landskaber

Med få undtagelser er de beskyttede områder

på land små og spredt beliggende. National-

parkernes potentielle betydning som store

sammenhængende naturområder er udvan-

det. I udpegningsprocessen er der ikke gen-

nemført analyser af økologisk sammenhæng i

netværk af beskyttede havområder.

En stigende del af Danmarks vilde dyr, planter

og svampe er i risiko for at uddø fra Danmark

iflg. Rødlisten 2019. 4.439 arter, svarende til

41,6 % af alle vurderede arter, er rødlistede

arter og dermed henført til en af kategorierne:

Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), tru-

ede (EN), sårbare (VU), næsten truede (NT)

el-

ler hvor data er

utilstrækkelig (DD).

Det samlede antal af regionalt uddøde arter

(RE) er steget fra 303 i 2010 til 389 i 2019.

Et stigende antal EU-beskyttede arter har ikke

vist fremgang jf. den seneste artikel 17-rap-

portering.

Den nye rødliste bekræfter resultater fra det

nationale naturovervågningsprogram NOVANA

og vurderingen af bevaringsstatus for arter og

naturtyper efter Habitatdirektivet, som viser,

at der fortsat er tab og forringelser af leveste-

derne for vilde dyr, planter og svampe i alle de

vigtigste økosystemer. For alle arter ses at 2,4

% af arterne er i fremgang, 11,3 % er stabile,

15,8 % er i tilbagegang og 18,1 % er ukendte.

Det mangler en national rødliste for de fleste

arter som lever i havområder, f.eks. bunddyr

og alger, men de saltvandsfisk som er truede

er ikke særligt beskyttede, f.eks. de hajer og

rokker som er rødlistevurderede. Det mangler

også f.eks. konkrete foranstaltninger for den

kritisk truede centrale Østersø populationen af

marsvin. Der mangler fortsat en velunderbyg-

get national artsforvaltningsplan med klare

prioriteringer og den nødvendige finansiering

af indsatser samt håndtering af de mest bety-

delige årsager til arternes tilbagegang.

Danmark indgår i den fælles nordiske genbank

for plantemateriale NordGen. Fødevareplanter

og deres vilde slægtninge og bevaringsstatus

er blevet registreret og kortlagt. Der er nedsat

et udvalg hvis hovedformål er at bevare gamle

sorter

Et bevaringsudvalg er blevet nedsat til at råd-

give om, og fremme indsatsen til, bevaring af

genressourcer hos oprindelige danske husdyr

Udryddelsen af kendte truede arter

er forebygget

Truede arter

Genetisk diversitet

Truede arters beskyttelsesstatus,

særligt for arter med størst tilbage-

gang, er forbedret og opretholdt

Den genetiske diversitet hos de dyr-

kede planter, herunder socio-økono-

misk og kulturelt værdifulde arter, er

bevaret

Den genetiske diversitet hos husdyr

og deres vildtlevende slægtninge,

herunder socio-økonomisk og kultu-

relt værdifulde arter, er bevaret

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Strategier for minimering af genetisk

erosion og beskyttelse af deres gene-

tiske variation er udviklet og imple-

menteret

Der er fremlagt en strategi for jordbrugets

plantegenetiske ressourcer 2017-2020 samt

en strategi for bevaring af den husdyrgeneti-

ske ressource for 2016-2020. Der findes til-

skudsordninger til bevaringsarbejdet med

gamle danske husdyrracer og plantesorter

Der er stadig ingen egentlig dansk national bio-

diversitetsstrategi og handleplan (NBSAP) eller

anden samlet plan og strategi for genopretning

af økosystemtjenester, men flere steder etab-

leres og genoprettes vådområder (fx Søborg Sø

og Egå Engsø), der bidrager til kvælstofreten-

tion, rekreative oplevelser og levesteder for ar-

ter. Skovrejsning bidrager til kulstoflagring,

visse steder grundvandsbeskyttelse og fx rekre-

ative oplevelser. Alternativer til skovrejsning fx

græsland eller mosaiknatur mangler stort set.

Disse tiltag opvejer dog ikke biodiversitetens

tilbagegang i Danmark. Derimod er der negativ

udvikling for flere marine og landbaserede øko-

systemer og grundvand, der påvirkes negativt

af øget kvælstofudledning og pesticider. Ma-

rine økosystemer påvirkes endvidere fysisk af

især fiskeri og råstofindvinding.

---

Ikke vurderet

Økosystemer, som leverer grundlæg-

gende tjenester herunder tjenester

relateret til vand, og bidrager til

sundhed, levebrød og trivsel, er gen-

oprettet og beskyttet…

Økosystemtjenester

…under

hensyntagen til kvinder, op-

rindelige folk og lokale samfund samt

fattige og sårbare mennesker

Økosystemernes robusthed og bidra-

get fra biodiversitet til kulstoflagring

er øget gennem bevaring og genop-

retning

Der findes ikke et samlet overblik over gen-

nemført naturgenopretning eller en samlet

strategi eller koordineret indsats for naturgen-

opretning i Danmark. Der mangler fortsat en

national biodiversitetsstrategi og handleplan

(NBSAP). Skovrejsning

Der er igangsat en række indsatser til natur-

genopretning af blandt andet stenrev, strand-

enge, søer og seneste skove. For stenrev er

det kun en brøkdel af tidligere opfiskede sten-

rev, som reetableres. Skovøkosystemer vil til

en hvis grad blive genetableret, men efter

2020 og i utilstrækkeligt omfang. Midler afsat

til genoprettelse af overdrev og græsland, men

stadig kun i mindre omfang. I 2020 besluttedes

to naturgenopretningsprojekter i form af så-

kaldte naturnationalparker på i alt 1900 hek-

tar, men indholdet er endnu uafklaret.

Underskrevet og ratificeret

Naturgenopretning

Mindst 15 % af skadede økosystemer

er genoprettet og bidrager derved til

minimering af klimaforandringerne

og til klimatilpasning samt bekæm-

pelse af ørkenspredning

Nagoya-

Protokollen

I 2015 er Nagoya-protokollen om ad-

gang til genetiske ressourcer og lige-

lig fordeling af udbyttet derfra trådt i

kraft

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Nagoya-protokollen er operationel og

i overensstemmelse med national

lovgivning

I 2015 har hver part udarbejdet en

opdateret national biodiversitetsstra-

tegi og handlingsplan

Implementeret i dansk lovgivning

National strategi

Den tidligere regering indmeldte i 2014

Natur-

plan Danmark

som Danmarks strategi og

handlingsplan for biodiversitet (NBSAP), men

dens metoder og planer er utilstrækkelige.

Desuden opfylder den ikke Biodiversitetskon-

ventionens kriterier for NBASP. Den lovede

Biodiversitetspakke i 2020 er af Regeringen

udsat til 2021.

Den nationale biodiversitetsstrategi

er vedtaget og implementeret som et

effektivt politisk instrument

En FN-analyse fra 2016 viser, at Danmarks na-

tionale biodiversitetsstrategi (Naturplan Dan-

mark) er utilstrækkelig og ikke lever op til et

eneste af de 20 Aichi-mål. Der er ingen reel

chance for at en dansk NBSAP er vedtaget og

implementeret i tide.

---

Ikke vurderet, da målet er mere relevant i en

grønlandsk kontekst end i en national dansk

sammenhæng

Oprindelige folks viden

Oprindelige folks og lokale samfunds

traditionelle viden, opdagelser og

metoder til beskyttelse og bæredyg-

tig udnyttelse af biodiversitet og de-

res traditionelle udnyttelse af biologi-

ske ressourcer er respekteret og fuldt

integreret i implementeringen af

konventionen

Den videnbase og de teknologier, der

relaterer sig til biodiversitet, dens

værdier, funktioner, status og trends,

samt konsekvenserne af biodiversi-

tetstab, er forbedret

Deling af viden

Der er fortsat store huller i vores viden om

danske arter og biodiversitet. NOVANA-over-

vågningen er stort set den eneste systemati-

ske og vedvarende overvågning af dansk biodi-

versitet. En forbedret kortlægning af de biolo-

gisk værdifulde skove er gennemført for of-

fentligt ejede skove, men samtidig aflyst og

endnu ikke igangsat for privatejede skove.

Kortlægning af marine levesteder udvides lø-

bende men er fortsat utilstrækkelig. ATLAS-un-

dersøgelser af saltvandsfisk er undervejs.

Viden og data er blevet tilgængelige blandt an-

det via miljoeportalen.dk. En statslig artsportal

er lanceret. Vi mangler endnu at se tilgængelig

viden tilstrækkeligt anvendt i naturareal- og

artsforvaltningen.

Den samlede viden om biodiversitet

er bredt delt, overført og anvendt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Finansiering

Mobiliseringen af finansielle ressour-

cer til at implementere den strategi-

ske plan for biodiversitet for 2011-

2020 er øget væsentligt fra niveauet i

2010

Danmarks biodiversitetsorienterede udvik-

lingsstøtte har været kraftigt nedadgående si-

den 2015. Senest er det planlagt at afvikle

støtten til GEF, som er en direkte finansie-

ringskilde til

FN’s

Biodiversitetskonvention.

Der mangler opdaterede opgørelser over den

samlede nationale finansiering af biodiversi-

tetsindsatser, og finansieringen er utilstrække-

lig. Støtten til IUCN er forøget igen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Uddy e de egru delser for vurderi ge

I vurderingen af biodiversitetsmålene i kapitel 4 er 5-trinsskalen illustreret som pile i forskellige farver. Ne-

den for er vurderingen blot angivet som et tal for overskuelighedens skyld. Vurderingen følger denne 5-

trinsskala:

5: På vej mod at opfylde målet inden 2020

4: På vej mod at nå målet i 2020

3: Fremskridt men ikke tilstrækkeligt til at nå målet i 2020

2: Ingen fremskridt overhovedet

1: Tilbageskridt i forhold til at nå målet

Aichi-biodiversitetsmål

Mål 1:

Befolkningen er bekendt

med de værdier, der knytter

sig til biodiversitet

Vurdering

2020

Begrundelse

En EU-undersøgelse

af befolkningens kendskab til biologisk mangfoldighed viser, at

kun 32 % af de adspurgte danskere ved hvad biodiversitet er. Det er en fremgang i på

ca. 9 procentpoint, siden en lignende undersøgelse fra 2015

, men fortsat langt under

EU-gennemsnittet på 41 % og milevidt fra vores naboland Sverige hvor hele 73 % ved

hvad biodiversitet er.

Befolkningen er bekendt

med de skridt, de kan tage,

for at beskytte og udnytte

biodiversitet bæredygtigt

Hverken på Naturstyrelsens hjemmeside

eller på Miljøstyrelsens hjemmeside under

”borgerindgang”

eller ” iodiversitet”

findes oplysninger om de værdier, der knytter

sig til biodiversitet. Oplysningsvirksomheden er rettet mod benyttelse og bekæm-

pelse. Der er ikke længere linket til relevant undervisningsmateriale, heller ikke på

undervisningsministeriets hjemmeside

Der findes i dag borger-rettet information, der skal gøre det lettere for borgerne at

træffe et grønnere valg, også i forhold til naturen, på Miljøstyrelsens hjemmeside

Desværre er det en light udgave, der ikke for alvor klæder borgerne på til at gøre en

forskel.

Der er endnu ikke gennemført en landsdækkende folkeoplysningskampagne eller til-

svarende, der over for befolkningen sætter fokus på værdierne ved biodiversitet eller

hvad man kan gøre for at beskytte naturen.

Mål 2:

Værdien af biodiversitet er

integreret i nationale og lo-

kale udviklings- og fattig-

domsbekæmpelsesstrategier

Ifølge Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020, skal strategien bidrage til at

realisere FN’s Globale Verdensmål frem mod 2030

”Danmark

skal tage lederskab

for den grønne omstilling i verden

–

og hæve ambitionerne for klima, miljø og natur.

Her er udviklingssamarbejdet et afgørende værktøj.

”Desuden

vil Regeringen

”af-

sætte 40 mio. kr. til den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN), der bl.a. har

projekter til at beskytte biodiversiteten i udviklingslande”

Hvad der i et vist omfang relaterer sig til biodiversitet, falder under

”

Endelig er det

en væsentlig prioritet for regeringen at gøre udviklingssamarbejdet

grø ere på tværs af alle releva te i dsatser”. Der a gler dog fortsat e selvstæ -

dig og klart formuleret målsætning for indsatser for biodiversitet, og bæredygtig ud-

nyttelse af økosystemer.

Den finansielle tyngde af udviklingsbistanden kommer fort-

sat til at ligge på fattigdomsbekæmpelse, og en fattige række mega-biodiverse-lande

er fortsat ikke i kategorien

”prioritetsla de”.

Samlet set vurderes det derfor, at værdien af biodiversitet er styrket men der mang-

ler endnu klarere målsætninger der relaterer sig til Aichi-mål nr. 2.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Værdien af biodiversitet er

integreret i nationale og lo-

kale planlægningsprocesser

Værdien af biodiversitet er

på passende vis integreret i

nationale regnskaber og rap-

porteringssystemer

Værdien af biodiversitet indgår ikke i de nationale og kun i begrænset omfang i kom-

munale planlægningsprocesser.

Værdien af biodiversitet indgår ikke i de nationale regnskaber (som fx finansloven). I

2015 kom en bevilling (2015-2017) på finansloven til at få udarbejdet et grønt natio-

nalregnskab

. Danmarks Statistik udgav i foråret 2017

Grønt nationalregnskab for

Danmark 2014-2015,

i tråd med internationale retningslinjer

. Flere vigtige forhold

er imidlertid ikke medtaget, herunder biodiversitet, ændringer i økosystemer og

kvælstofudvaskning. På trods af at regnskabet mangler disse vigtige områder, er det

et skridt til kvalificering af vores viden og beslutningsgrundlag, når det drejer sig om

sammenhængen mellem miljø, natur og økonomi. I finanslovsforslaget for 2019 er

der ikke afsat penge til at udvikle og videreføre driften af det grønne nationalregn-

skab, hvorfor store dele af det fremover ikke vil blive ajourført og nuværende mang-

ler ikke kan forventes udbedret. Det grønne nationalregnskab er ikke opdateret siden

2017.

Miljøministeriet har givet støtte til udarbejdelsen af en dansk forskningsrapport, som

giver en status over kortlægningen af økosystemer, økosystemtjenester og biodiversi-

tet i Danmark

. I rapporten gives også en status over relevant viden og data for kort-

lægning af den økonomiske værdi knyttet til økosystemtjenester og biodiversitet. Det

er et vigtigt skridt, til at kunne integrere værdier ved biodiversitet i det nationale

regnskab. Rapporten understreger, at de danske analyser ikke har haft særligt fokus

på brugsværdierne ved biodiversitet, men primært har fokuseret på eksistensvær-

dien og andre ikke-brugsværdier. Rapporten findes her:

http://dce.au.dk/udgivel-

ser/vr/nr-251-300/abstracts/nr-276-nye-noegletal-paa-natur-og-miljoeomraadet-et-

litteraturstudie-over-muligheder-og-begraensninger/.

Stadig er der ikke taget skridt

til en egentlig værdisætning af danske økosystemer og biodiversiteten i nationalregn-

skabet.

Via Nordisk Ministerråd er der blevet udført et indledende udredningsarbejde om

nordiske økosystemtjenester og deres samfundsværdi, hvilket i 2012 resulterede i en

slutrapport

og i 2017 i en rapport om økosystemtjenester forbundet med kystnære,

marine habitater

Ingen af ovennævnte rapporter

–

og heller ikke de

regio ale rapport fra FN’s ” iodi-

versitetspa el”, IPBES for Europa, har e d u fået Regeri ge til at i tegrere værdie

af økosystemtjenester og biodiversitet i nationale regnskaber.

Mål 3:

Incitamenter og støtteord-

ninger, som er skadelige for

biodiversitet er elimineret,

udfaset eller omdannet med

henblik på at minimere eller

undgå negative effekter

IEEP har i 2009 fået udarbejdet en metode til identifikation af miljøskadelige subsi-

dier

lev rapporte ”Naturpleje –

en analyse af de udfordringer lodsejere og

dyreholdere oplever”

udarbejdet. Men regeringen har endnu ikke iværksat en fuld-

stændig gennemgang af miljø- og naturskadelige subsidier og regler på tværs af sek-

torer. Der foreligger heller ikke en konkret plan med tidsfrister for, hvordan skadelige

regler, subsidier og støtteordninger udfases, og erstattes af incitamenter og støtte-

ordninger som enten gavner eller er uskadelige for den biologiske mangfoldighed.

Træbiomasse til kraftvarme er afgiftsfritaget, hvilket er et skadeligt incitament for

biodiversiteten

Det gælder ikke mindst landbrugssektoren, hvor den direkte landbrugsstøtte fra EU

på årligt ca. 7 mia. kr. i høj grad fremmer en intensiv produktion, der har en række

skadelige effekter for naturen. Desuden er der utilstrækkelige krav og incitamenter,

samt eksempler på biodiversitetsskadelige og reelt unødvendige regler i fx Skovloven,

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

som bør ændres eller skærpes. Der udmøntes støtte til biodiversitetsindsatser, som

primært har andre formål (næringsstofsretention, ekstensivt skovbrug m.m.).

Positive incitamenter for be-

skyttelse og bæredygtig brug

af biodiversitet er udviklet og

anvendt

EU giver mulighed for, at op til 15 % af den direkte landbrugsstøtte kan overføres til

miljø- og udviklingsformål under landdistriktsmidlerne. Men Danmark overfører kun

7 % i 2020/21. Ved at overføre 15 % kunne naturen få et markant løft.

To mindre støtteordninger eksisterer til private skovejeres biodiversitetsindsatser.

Omkring halvdelen af pengene bruges til urørt skov, men det politiske mål (fra Natur-

pakken) er blot 900 ha yderligere urørt privat skov, mod et behov på minimum

50.000 ha. Resten af pengene går til andre indsatser for biodiversitet, som ikke er lige

så effektive som urørt skov. Folketinget vedtog en fiskeripakke i 2016, som gav forhø-

jede kvoter til kystfiskeri og tiltag for at fremme fiskeri med naturskånsomme redska-

ber, inkl. etablering af en mærkningsordning for skånsomt fangede fisk m.m.

Der mangler større tilskudsordninger og konkrete incitamenter til at begrænse natur-

skadelige påvirkninger fra intensivt landbrug og skovbrug.

Der mangler fortsat en overordning national handleplan strategi for beskyttelse og

bæredygtig anvendelse af biodiversitet i Danmark. Der mangler fortsat en gennem-

gang af støtteordninger og incitamenter.

Mål 4:

Regeringen, erhvervsliv og

interessenter på alle ni-

veauer har taget skridt til at

opnå eller har implemente-

ret planer for bæredygtig

produktio og for rug…

På europæisk niveau er der stigende fokus på bæredygtigt forbrug og produktion og

den grønne pagt (Green Deal), som blev fremlagt af EU-Kommissionen i december

2019, understreger da også, at en klar forudsætning for at nå ambitionen om klima-

neutralitet i 2050 er en omstilling til cirkulær økonomi. Derfor er en af hjørnestene i

Green Deal Kommissionens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi, som blev præsente-

ret i marts 2020. Denne plan følger op på Kommissionens tidligere handlingsplan fra

2015

Herhjemme arbejdes der fortsat på implementering af initiativerne i den tidligere re-

gerings Plasthandlingsplan og den politiske aftale for cirkulær økonomi. I den forbin-

delse er Det Nationale Plastikcenter blevet oprettet, som blandt andet har fået til op-

gave at igangsætte fire sektorsamarbejder med fokus på genbrug og genanvendelse

af plastik. De fire sektorer omfatter landbrug, hotel- og restaurationsbranchen,

bygge- og anlægsbranchen samt detailhandlen. Det er positivt, at der nu sættes gang

i arbejdet med disse partnerskaber, men vi har stadig til gode at se, at der kommer

forpligtende mål og reelle resultater ud af det.

Den nuværende regering har i forståelsespapiret med støttepartierne angivet, at de

ønsker fremme af en strategi for cirkulær økonomi og nævner flere områder, hvor de

vil styrke indsatsen blandt andet ift. offentlige, grønne indkøb og en klogere affalds-

sortering

. Det er godt, at regeringen gerne vil understøtte det arbejde, der allerede

sker i mange virksomhederne ift. at omstille til cirkulær økonomi, og der er i den grad

brug for en stramning af den offentlige indkøbspolitik. Det er dog fortsat frivilligt for

virksomheder og interessenter i øvrigt, om man vil inddrage biodiversitetshensyn i sin

virksomhedsstrategi og produktion.

Den nationale strategi for affaldsforebyggelse og affaldshåndtering er blevet udskudt

fra 2018 til 2020. Den når derfor ikke at få betydning for Danmarks opfyldelse af

Aichi-målene. Ressourcestrategien fra 2013

har dog skubbet til udviklingen i kom-

munerne, og mange kommuner har udrullet en øget kildesortering af husholdningsaf-

fald. Dermed er den samlede genanvendelsesprocent steget fra 66-69 % fra 2013-

2016, men den seneste affaldsstatistik for 2017 (der kom i september 2019) viser et

fald i genanvendelsen til 68 %. Særligt et fald i genanvendelsen af bygge- og anlægs-

affald samt haveaffald har påvirket genanvendelsesprocenten negativt

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Der mangler fortsat fokus på kvalitet i genanvendelsen og mere ensrettede affalds-

ordninger. Efter vores overbevisning vil det kræve en betydelig indsats i en række

kommuner, hvis Danmark skal nå målene for i ressourcestrategien.

På trods af dette udkom regeringens erhvervs-klimapartnerskab for affald, vand og

cirkulær økonomi i marts 2020 med en vision om at genanvende 90 % af alt affald i

2030. Hvis dette mål skal nås vil det kræve en omfattende omorganisering af affalds-

sektoren og en helt ny måde at producere og designe produkter på, og Klimarådet er

således skeptisk overfor, hvorvidt der er vilje til at nå så ambitiøst et mål

Samtidig er der ikke overensstemmelse mellem de ambitiøse genanvendelsesmål og

investeringer i affaldsforbrændingsanlæg, og der er stadig ikke fremlagt en plan for

udfasning af overkapaciteten på forbrændingsanlæggene.

...og holder effekterne af for-

brug af naturressourcer godt

inden for de økologiske

grænser

Det danske forbrug af ressourcer er fortsat langt fra at være økologisk bæredygtigt.

Danskerne overskrider landets biokapacitet svarende til 4,2 globale hektar pr. per-

son

. Danmark har et kraftigt overforbrug af naturressourcer, og i 2019 havde vi

det 12. højeste økologiske fodaftryk pr. person på verdensplan og 3. højest i EU

Hvis alle levede som danskerne, så ville vi nå Earth Overshoot Day allerede d. 28.

marts

–

herefter er der blot overtræk på kontoen

. Der er derfor et påtrængende be-

hov for en omlægning af vores produktion, og en massiv reduktion af vores forbrug.

Vi skal fortsætte med at øge genbrug og genanvendelse, og selvom der politisk er

gode toner både på EU-plan, fra regeringen samt fra erhvervslivet, så mangler vi sta-

dig at se det omsat til reel og ambitiøs handling, som for alvor kan vende tallene.

Mål 5:

Tilbagegangen i skovarealet

er som minimum halveret og

hvor muligt bragt tæt på nul

I alt er kun ca. 10.000 ha af det samlede danske skovareal på 625.000 ha afsat til na-

tur og biodiversitet, som urørt skov. Med Naturpakken 2016 blev der i 2018 blevet

udpeget yderligere 13.800 ha skov til urørt skov og anden biodiversitetsskov. Rege-

ringen og støttepartierne har i juni 2020 indgået en aftale, som skal sikre yderligere

6.000 ha urørt skov og som samtidig stopper for den kommercielle skovhugst i 32

skove i Danmark, som den tidligere regering udpegede til urørt skov. I alt knap 30.000

ha. Forskerne anbefaler et minimum på 75.000 ha urørt skov

Der mangler fortsat en landsdækkende kortlægning af naturmæssigt særligt værdi-

fulde private skove, som grundlag for en vurdering af, om arealet af skove med be-

tydning for biodiversitet bevares, øges eller forsvinder.

Tilbagegangen i naturlige le-

vesteder er som minimum

halveret og hvor muligt bragt

tæt på nul

Kvaliteten af levestederne er generelt ringe og i fortsat tilbagegang. Senest da natur-

tilstanden blev vurderet i 2019, blev den konstateret ugunstig for langt de fleste lys-

åbne naturtyper og samtlige skovnaturtyper

. Af de 60 rapporterede naturtyper er

95 pct. i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus. Det gælder

alle skovnaturtyperne og alle de marine naturtyper, på nær Havgrotten på Bornholm,

er ligeledes i ugunstig tilstand. Regeringen har ikke gjort det lovpligtigt at vurdere na-

turkvaliteten eller økosystemernes tilstand i de § 3-beskyttede naturområder, i skove

uden for Natura 2000-områderne eller i det marine miljø

Det totale areal af Danmarks natur- og kulturarealer, naturen under §3 og Natura

2000 beskyttelsen, er nogenlunde stabilt, men dækker over at arealet af nogle natur-

typer øges mens arealet af andre daler.

Reelt er mindre end 1 procent af Danmarks

areal beskyttet af lovgivningen og forvaltet med biodiversitet som formål

–

og uden

kommerciel produktion.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Siden 1994 har der været en klar positiv udvikling i antallet af vandløb med en god til-

stand for smådyrene. I de vandløb, som løbende undersøges i overvågningsprogram-

met NOVANA, er andelen af stationer med en faunaklasse, der er større end eller lig

med 5 steget fra ca. 20 % i 1992 til omkring 60 % i dag. Specielt andelen af de højeste

faunaklasser (6 og 7) er øget markant. Udviklingen synes dog at være stagneret de se-

neste 5-7 år.

Index for fisk og planter har kun været anvendt i få år, og der mangler

derfor data til at kunne sige noget om udviklingen. Baseret på vandløbsovervågnin-

ge er status for va dlø spla ter at tilsta de ”god” ka

åles på % af statio-

nerne mens status for fisk er mere broget. For søer viser overvågningen, at klorofyl-

indholdet generelt et gået tilbage, hvilket har givet en øget sigtdybde. I de lavvan-

dede søer er antallet af plantearter og udbredelsen øget en anelse, mens der er me-

get begrænsede ændringer at se i de dybe søer. Stort set ingen ændringer i sammen-

sætningen af fiskesamfundet er registreret i de undersøgte søer, mens der ses ten-

denser til at fiskene bliver færre og mindre.

Degradering og fragmente-

ring er betydeligt reduceret

Levestederne på land er fortsat generelt små, isolerede og stærkt påvirkede af næ-

ringsstoffer og intensiv arealudnyttelse, og der mangler hensigtsmæssig forvaltning

eller pleje på majoriteten af de lysåbne lokaliteter, dødt ved, veterantræer og vand i

skovene samt bevaring af kontinuitet i gamle skove. Omkring § 3-arealerne udgør an-

den natur 40% af arealet indenfor 100 m omkring de registrerede beskyttede natur-

områder. Intensivt landbrug udgør omgivelserne for 35 % af arealerne. Gødskning og

sprøjtning på §3-arealer er netop blevet forbudt

Mål 6:

Alle bestande af fisk, hvirvel-

løse dyr og vandplanter er

forvaltet og udnyttet bære-

dygtigt, lovligt og gennem

økosystembaserede metoder

Af EU’s fælles fiskeripolitik

fremgår, at alt fiskeri skal ske, så der kan sikres

maksi-

malt bæredygtigt udbytte

(MSY) senest i 2020. Dette mål blev ikke opnået pga. man-

gel på politisk ambition. Der er en række bestande i de danske farvande, som er i

fremgang. Rødspætte, søtunge i Nordsøen befiskes eksempelvis i overensstemmelse

med MSY i 2018, ligesom det også er tilfældet for flere jomfruhummerbestande.

Mange bestande overfiskes dog fortsat (fx Vestlig sild i Østersøen), og der mangler

fortsat en MSY-vurdering for en stor del af arterne

. Flere arter efter hvilken Dan-

mark fisker er i dårlig stand og hvor ICES’ anbefaling i 2019 lå på 0 kvote. Det er tilfal-

det for den Østlige Torsk bestand i Østersøen, den Vestlige Sild i Østersøen, samt Kat-

tegat Torske . Alligevel lev der esluttet at vedtage e ” ifa gst” kvote for egge

torsk bestande (2000 tons for den Østlige Østersø torsk og 130 tons for Kattegat Tor-

sken) og en målrettet kvote for den Vestlige Sild i Østersøen (på 3.150 tons)

Ål fiskes fortsat trods en videnskabelig rådgivning som anbefaler nul-fangst

. Der

mangler udpræget viden om tilstanden hos både en række kommercielle arter og

især ikke-kommercielle arter.

Der er genopretnings- og forvaltningsplaner på plads for flere overfiskede bestande.

Til gengæld er der fortsat mange arter, for hvilke der ikke findes hverken bestands-

rådgivning eller forvaltningspla

er ste ider, havtaske, fjæsi g .fl. . EU’s flerårige

plan for Nordsøen og Østersøen er ikke overens med målet om at forvalte

alle

be-

stande så at der kan sikres MSY. Aktuelt sikrer hverken EU-regler eller danske regler

tilstrækkelig beskyttelse eller genopretning af den stærkt truede bestand af europæ-

isk ål på trods af, at den videnskabelige rådgivning anbefaler totalt fiskeristop.

Genopretningsplaner og mål-

sætninger er på plads for alle

overfiskede arter

Fiskeri har ingen betydende

negativ effekt på truede ar-

ter og sårbare økosystemer

Bundslæbende redskaber er fortsat meget udbredte i danske fiskerier og flere danske

fiskerier har høje bifangster af undermålere, fisk, bunddyr m.m. Muslinger fiskes med

skrabere inkl. i naturbeskyttelsesområder og direkte på beskyttede naturtyper (bio-

gene rev). Langsomt voksende bruskfisk som hajer og rokker er stort set forsvundet

fra danske farvande som konsekvens af fiskeri. Bifangst af marsvin i garnfiskeriet er

fortsat problematisk, særligt i Østersøen hvor bestanden er lille. En række havfugle er

også særligt udsat for bifangst i garnfiskeriet især Edderfugl, Skarve og Lomvie

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Mange marine økosystemer er ekstremt sårbare over for og meget påvirket af bund-

slæbende fiskeri.

Der mangler fortsat forbud mod brug af bundslæbende fangstredskaber, der skader

arter og deres levesteder, i størstedelen af de 97 marine Natura 2000-områder. Na-

turtyper som sandbanker, lavvandede bugter m.fl. mangler fortsat beskyttelse og re-

gulering af fiskeri.

Fiskeri er fortsat en meget signifikant presfaktor på marine økosystemer og påvirker

biodiversitet, fiskebestande, havets fødenet, havbundens tilstand m.m. Regulering af

fiskeri i naturbeskyttelsesområder er så småt kommet i gang, og der er udpeget om-

råder til beskyttelse af den bløde bund i Kattegat.

Da ark har udar ejdet et i dsatsprogra , der so del af forpligtelser e u der EU’s

Havstrategidirektiv skal medvirke til at opnå god miljøtilstand i havet i 2020

. Ind-

satsprogrammet er på flere måder mangelfuldt/utilstrækkeligt. Indsatsprogrammet

indeholder blandt andet seks områder i Kattegat (i alt 590 km

) udpeget til beskyt-

telse af den bløde havbund. De seks havstrategi-områder bærer i høj grad præg af, at

man har ønsket at begrænse deres påvirkning af fiskerimulighederne i Kattegat. Ud-

pegningerne bidrager derfor ikke med megen beskyttelse mod eksisterende fiskeripå-

virkninger. Yderligere udpegninger er på tegnebordet i Nordsøen/Skagerrak samt i

Østersøen i farvandet omkring Bornholm. Hvis der etableres effektive naturbeskyttel-

sesområder i disse farvande på baggrund af et solidt videnskabeligt grundlag, vil disse

sandsynligvis kunne bidrage betydeligt til forbedring af havnaturen i danske farvande.

Mål 7:

Arealer med landbrug er for-

valtet bæredygtigt, så be-

skyttelse af biodiversitet sik-

res

Fiskeriets effekt på

bestande, arter og økosyste-

mer er inden for sikre økolo-

giske grænser

Langt hovedparten af landbrugsarealet drives konventionelt med brug af sprøjtegift

og kunstgødning. I 2018 blev 10,5 procent af det danske landbrugsareal drevet af

3.800 økologiske landmænd. Det svarer til 280.000 hektar. I 2020 forventer Landbrug

og Fødevarer, at økologiarealet er på mindst 13 procent af landbrugsarealet. Der er

fortsat meget stor interesse hos landmænd til at lægge om til økologi. Således steg

det økologiske areal med 14 procent fra 2017 til 2018

Dambrug udledte ca. 630 tons kvælstof og havbrug ca. 410 tons kvælstof i 2018

. Der

er fundet fejl i målemetoder, som i flere år har skabt et forkert skønmaleri af forure-

ningstilstandene. I regeringens strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursekto-

ren i Danmark 2014-2020 redegøres ikke for miljøkonsekvenserne ved at øge produk-

tionen

. På hav ligger der flere danske havbrug i indre farvande, der i forvejen er be-

lasted af næringsstoffer (eutrofiering). Deres placering i disse miljøbelastede områder

er problematisk i forholdt til opnåelse af Danmarks miljømål. Flere af de eksisterende

havbrug mangler p.t. en placeringstilladelse og styrelsen ikke på nuværende tids-

punkt har tilstrækkelig viden til at fastslå, om driften af de enkelte havbrug er i strid

med habitatreglerne

. Ud over det satte Regeringen i 2019 stop for nye havbrug,

samt udvidelsen af de eksisterende

Akvakultur er forvaltet bære-

dygtigt, så beskyttelse af bio-

diversitet sikres

Arealer med skovbrug er for-

valtet bæredygtigt, så be-

skyttelse af biodiversitet sik-

res

§25 kortlægning gennemført i statsskovene men blev i 2018 aflyst af daværende re-

geringspartier hvad angår privatejede skove. Begrundelsen var økonomiske hensyn.

De 18 % af skovarealet, der er statsskov, er certificerede efter både FSC og PEFC-stan-

darderne. Under halvdelen af det samlede skovareal er certificeret som bæredygtigt i

2016. FSC: 137.146 ha (22 %)

og PEFC: 293.330 ha (47 %)

. Størsteparten af disse

skove er dobbeltcertificerede. Certificeringen sikrer ikke i tilstrækkelig grad danske

skoves biodiversitet.

Udtag af ved til flisning til brug i biologisk energiproduktion er fortsat stigende og ska-

ber bekymring for mængden af dødt ved i driftsskove. Seneste udgave af Skov og

Plantager indikerer en svag men fortsat utilstrækkelig stigning i dødt ved

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Certificeringsordningerne er pt. det bedste mål for, hvor stor en andel af produktio-

nen, der sker på tilnærmede bæredygtige vilkår. Der pågår løbende et arbejde med at

forbedre de forskellige certificeringsordninger indtil de er bæredygtige i et biologisk

perspektiv.

Afsatte midler til urørt privatskov er helt utilstrækkelige ift. forskernes minimumsan-

befaling om udlæg af 55.000 hektar.

Mål 8:

Alle forurenende stoffer er

bragt til niveauer, der ikke er

skadelige for økosystemfunk-

tioner og biodiversitet

Miljøfremmede stoffer, der alene eller i samspil kan have en negativ effekt på arter

og økosystemer, tæller blandt andet tungmetaller, pesticider, dioxiner og dioxinlig-

nende stoffer som PCB, og grupper som lægemidler og nanomaterialer er kommet til.

Både pesticider og gødskning påvirker arter og levesteder negativt

. I NOVANA over-

våg i gsprogra

et ortfalder para etere ”effekt åli ger af iljøfre

ede stof-

fer i ari e dyr/fisk”

Pesticidstrategien for 2017 -2021

indeholder elementer, der dels kan medføre en

negativ, dels en positiv udvikling for miljøet. For en række nedbrydningsprodukter,

som ikke har pesticidlignende effekt, ikke relevante nedbrydningsprodukter, bliver

grænseværdien hævet 7,5 gange. Det betyder, efter Miljøstyrelsens vurdering, at 5

–

7 midler som i dag ikke er godkendte, kan godkendes. En konsekvens er samtidig, at

grænseværdien hæves med 7,5 gange for alle produkter, der opfylder betingelserne.

Der er færre af de værste pesticider i brug. Alligevel er presset på naturen på samme

høje niveau som for 15 år siden. Det skyldes, at der stadig sprøjtes ca. 3 gange om

året med normaldosis på alle marker. Tallene for behandlingshyppighed ligger stadig

langt over de mål, der blev fastlagt for mange år siden, og behandlingshyppigheden

er steget fra ca. 2,5 i 2012 til 3,1 i 2017. Indførslen af belastningsindekset til afløsning

af behandlingshyppigheden, har medført at tallene for belastningen er i tråd med

målene fra den forrige pesticidhandlingsplan (baseret på salgstal

–

ikke forbrugstal).

I takt med at der analyseres for flere pesticidrester i grundvandet findes mange i

grundvandet. I grundvandsmonitereingen blev der i 2018 fundet pesticidrester i

62,8% af indtagene og 26,4% var over grænseværdien. Det betyder, at vandkvaliteten

i vandløb og søer i højere grad er påvirket af en lang række forskellige stoffer der til-

føres via grundvandet.

Brugen af pesticider udgør ikke alene et problem for grundvand og overfladevand.

Anvendelsen påvirker også biodiversiteten

Overskud af næringsstoffer,

bragt til niveauer, der ikke er

skadelige for økosystemfunk-

tioner og biologisk mangfol-

dighed.

De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er de arealer, der ligger lige over

kildepladserne til vores drikkevand, er nu beskyttet af et sprøjteforbud på landbrugs-

jorderne. Det vil beskytte en stor del af drikkevandet mod nedsivning af sprøjtegift.

Et lovforslag om forbud mod gødskning og sprøjtning i §3-omårderne er lige nu i hø-

ring og forventes vedtaget i denne Folketingssamling.

Direktivet om bæredygtig brug af pesticider er mangelfuldt implementeret i forhold

til brug af pesticider i Natura 2000-områder.

Der mangler endnu en plan for reduktion af ammoniak fra husdyrbrug. Opstram-

mende lovgivning forventes dog vedtaget i 2021. Samlet set, med den øvrige industri-

elle forurening, herunder forureningen fra energiproducerende anlæg baseret på fos-

sile brændstoffer, biomasse og affald, samt udledningerne fra trafikken, kan udled-

ningerne ikke siges at være bragt til et niveau der ikke påvirker biodiversiteten.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Udledningen af kvælstof (N) til havet skal reduceres fra et niveau i 2015 på ca. 57.000

til 42.000 t N per år for at skabe det nødvendige grundlag for at opnå god økologisk

tilsta d jf. EU’s Va dra

edirektiv. Bereg i ger af forskere fra KU

viser, at Land-

brugspakken, modsat hvad regeringen havde lovet har ført til en merudledning mer-

udledning af kvælstof og fosfor, og der derfor i 2021 vil udledes et sted mellem 62-

66.000 t N til havet. Det efterlader et indsatsbehov på mellem 20-24.000 t N for at nå

målsætningen på 42.000 t N. Og hertil kommer at de analyser der ligger til grund for

udlednings-tallene, har vist sig at være behæftet med fejl, formentlig helt tilbage fra

2010. Dette medfører at de årlige kvælstofudledninger formentlig vil ligge ca. 13%

højere end tidligere målt. Selv hvis den optimistiske baseline medregnes, vil der være

langt til at nå målet. Indsatsbehovet kan være endnu større end forudsat i landbrugs-

pakken; dels er det meget usikkert, om landbrugspakkens ændring af marginalud-

vaskningens størrelse ved øget gødskning er korrekt, eller denne er betydeligt større.

Dels skal underestimeringen af kvælstofudledningen som følge af fejlanalyser indar-

bejdes. Og dels kan klimaændringerne fordre et større indsatsbehov. Endvidere er

det nødvendigt at se på, hvorvidt beregningerne af udledningen skal justeres, så der

netop tages højde for klimaændringerne. Vores estimat på det grundlag er, at udled-

ningen er op mod 4.000 tons større end det nuværende estimat af udledningen.

Med landbrugspakken blev der besluttet en række virkemidler. Imidlertid er de ikke

implementeret som forudsat. Dermed har Landbrugspakken ikke blot før til øget ud-

ledning, men har også afstedkommet en udskydelse af indsatsen. Da naturens rege-

nerering tager længere tid jo længere tid, den er belastet, øger det også indsatsbeho-

vet.

Opgørelsen på 42.000 tons for at opnå god økologisk tilstand, må derfor antages at

skulle ændres, så belastningen skal være mindre.

I dag opfylder 2 ud af 119 kystvandområder målet om god økologisk.

Udledningen af fosfor (P) til vandmiljøet skal reduceres. Landbrugspakken forudsatte

fosforlofter for udbringning af husdyrgødning. Der mangler fortsat en stillingtagen til

en tilstrækkelig skærpelse af disse lofter til hovedparten af de danske søer.

Med landbrugspakken er ammoniakbelastningen desuden øget. Estimater peger på,

at der er tale om en ammoniakbelastning på 400 tons.

I dag er tålegrænsen overskredet for stort set alle naturtyper, hvor belastningen

stammer fra ammoniak

. KU/IFRO vurderer

, at ammoniakudledninger fra landbru-

get, der er den primære kilde, i 2020 vil være nedbragt mellem 21 og 23 % i forhold

til 2005, hvilket er tæt på det danske mål om en reduktion på 24 %. Der mangler ved-

varende pleje af de ca. 375.000 ha plejekrævende lysåben natur

, hvilket gør natur-

typerne mere sårbare for forhøjede næringsstofniveauer.

Mål 9:

Invasive arter er identifice-

rede og prioriterede

Nye og prioriterede arter er beskrevet i en analyse af de invasive arters sprednings-

veje fra 2014

. EU’s

liste over arter, der skal bekæmpes, omfatter nu 49 arter. Heraf

forekommer 19 af arterne i Danmark

. I tillæg hertil har Danmark en liste over inva-

sive arter, som indeholder 130 arter

delvist overlap ed EU’s artsliste

Er beskrevet i ovenfor nævnte analyse fra 2014.

Spredningsveje er identifice-

rede og prioriterede

Prioriterede arter er under

kontrol eller udryddet

Udryddelse af mårhund er opgivet. Man har ligeledes opgivet at udrydde Rynket Rose

og minken. Trods større indsatser udgør minken fortsat store og reelle problemer lo-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

kalt, for særlig de jordrugende fugle. Andre invasive arter på Sortlisten er bedre un-

der kontrol, men det er ikke muligt at hindre spredningen. Bekæmpelse af rynket

rose og arterne af pileurt er utilstrækkelig og ineffektiv.

Indsatser for forvaltning af

spredningsveje er på plads

med henblik på at forebygge

invasive arters introduktion

og etablering

Europa-Parlamentet har vedtaget en forordning om håndtering af invasive arter, der

er direkte bindende for medlemsstaterne (april 2014). Forordningen er bekendtgjort i

Danmark i BEK nr. 1088 af 18/07/2016: Bekendtgørelse om forebyggelse og håndte-

ring af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter.

I 2017 er der udarbejdet en revideret handlingsplan for håndtering af invasive arter,

omfattende tiltag for arter at EU og national betydning

. Handelsforbud indføres for

rynket rose. Bekæmpelse og dermed spredning utilstrækkelig for en række arter.

Mål 10:

I 2015 er de forskellige typer

pres fra menneskelige aktivi-

teter på koralrev og andre

sårbare økosystemer påvir-

ket af klimaforandring eller

havforsuring minimeret med

henblik på at bevare deres

integritet og funktioner.

En række marine og terrestriske naturtyper og arter er påvirket af klimaforandrin-

gerne, især rev, klitter og klitheder er udsatte

. Udledning af næringsstoffer fra land-

bruget er en yderligere presfaktor. Østersøen og fjorde (fx Limfjorden) er truet af kli-

maforandringer blandt andet fordi varmere vandtemperaturer kan ændre artssam-

mensætningen og øge omsætningen og dermed iltforbruget, og fordi der med tiden

kommer øget nedbør og dermed større næringsstofudvaskning, som kan medføre al-

geopblomstring og dermed iltsvind

. Det er endnu usikkert, hvor stor en betydning

forsuring af danske marine økosystemer vil få

En ny gødskningslov er vedtaget som konsekvens af Landbrugspakken fra 2016, hvor-

ved de reducerede gødskningsnormer blev fjernet. Som konsekvens heraf forventes

øget udbringning af gødskning på markerne. Det er hensigten, at der skal kompense-

res for denne ekstra kvælstofudledning gennem målrettet regulering og frivillige afta-

ler om eksempelvis udtagelse af landbrugsjord til minivådområder.

Frem mod udgangen af 2021 skulle dette årligt nedbringe udledningen af kvælstof

med 2.450 ton. Målet er dog langt fra nået. Miljøstyrelsen opgjorde pr. november

2019

at der hidtil var opnået en reduktion på 719 tons og der er ikke noget der ty-

der på at landbruget kommer bare i nærheden af målet inden for fristen.

Effekten af de tænkte afværgeforanstaltninger er dog usikker, da der fortsat er uklar-

hed om tidsperspektivet og konstruktionen af disse ordninger.

En ny international evaluering

af de danske kvælstofmodeller underbygger de dan-

ske modellers vurdering af, at der er behov for at sænke landbrugets udledninger af

kvælstof, og påpeger samtidig på at yderligere reduktioner kan blive nødvendige.

Strandenge og andre lavtliggende naturtyper er også truet af klimaforandringer, som

potentielt vil medføre en stigning af havniveauet og dermed (oftere) oversvømme

områderne

. Selv om de fleste strandenge og klitter er omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3, mangler der en indsats for at sikre strandenge som naturtype og leve-

sted på langt sigt. Gennem Naturpakken 2016 er der vedtaget et LIFE-projekt på

Samsø, der skal fremtidssikre strandenge mod havstigninger ved at inddrage bagved-

liggende arealer i forvaltningen. Andre strandenge i Danmark er ikke inkluderet. Der

tages ikke højde for i planlægning eller beskyttelse eller kystsikringsstrategier at

mange strandenge i fremtiden vil blive oversvømmede mere permanent pga havs-

tandsstigninger.

Mål 11:

Mindst 17 % af landarealet

inkl. ferskvandsområder er

beskyttet

Ca. 10 % er beskyttet som såkaldte § 3-områder, der dækker naturtyper som søer og

vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og strandsumpe, heder, overdrev og

vandløb. 8,3 % er Natura 2000-områder, hvoraf knap en tredjedel af arealet udgøres

af habitatnaturtyper, mens resten af områderne består af bebyggelse, landbrug, veje

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

og produktionsskov. Der er et stort overlap i arealerne, der er omfattet af de forskel-

lige typer af beskyttelse.

af .

de fredede aturo råder lever op til IUCN’s i -

ternationale kriterier for beskyttede naturområder. Reelt er mindre end 1 procent af

Danmarks areal beskyttet af lovgivningen og forvaltet med biodiversitet som formål

–

og uden kommerciel produktion og samlet set er beskyttelsen utilstrækkelig; det vi-

ser sig ved en fortsat tilbagegang i naturkvaliteten.

Mindst 10 % af havarealet og

kystområderne er beskyttet

Kun 4,8% af det danske havareal IUCNs standard for naturbevarelse i flg. en ny gen-

nemgang af 332 beskyttede havområder i Danmark

. 134 af områderne opfylder ikke

IUCNs standard, pga især manglende beskyttelse mod fiskeri med bundtrawl eller fordi

forvaltningen af særlige arter eller naturtyper vurderes at være utilstrækkelig.

Den samlede vurdering i flg denne undersøgelse er, at i alt 508.630 ha marint areal

opfylder IUCNs standard. Det officielle tal er 18,3 procent, men er dermed ikke retvi-

sende.

Der er stor forskel på graden af beskyttelse i de marine Natura 2000-områder, og i

mange tilfælde er det reelt kun en mindre del af arealet, der er beskyttet mod fiskeri

og/eller bundtrawl (se nedenfor).

Hidtil er det kun for rev og boblerev, at der er igangsat fiskeriregulering og ikke for

øvrige habitattyper (fx sandbanker og biogene rev). Regulering forventes dog udvidet

til flere revområder i årene fremover. Hertil kommer seks beskyttede områder i Katte-

gat (i alt 590 km

) udpeget i 2016 for at beskytte den bløde havbund som led i Havstra-

tegiens indsatsprogram. Beskyttelsen inkluderer forbud mod brug af bundtrawl,

dumpning af oprenset sand og grus og indvinding af råstoffer.

Disse seks områder

bærer i høj grad præg af, at man har ønsket at begrænse deres påvirkning af fiskeri-

mulighederne i Kattegat og udpegninger bidrager derfor ikke betydeligt med beskyt-

telse mod eksisterende fiskeripåvirkninger.

Naturbeskyttelsesloven giver en umiddelbar, men ikke permanent beskyttelse af de

naturområder, der er omfattet af lovens § 3. Naturtypernes kvalitet er fortsat under

pres, som konsekvens af utilsigtet påvirkning med næringsstoffer, pesticider eller

manglende pleje og utilstrækkelig administration. En lovændring er netop vedtager

der forbyder gødskning og sprøjtning i §3 områderne. Når dette træder i kraft i 2022

vil det håndtere den direkte, men ikke den indirekte påvirkning.

Over 56 % af habitatnaturtyperne ligger uden for Natura 2000-områderne

. I 2018

har den tidligere regering over for EU Kommissionen lagt op til at udtage ca. 30.000

hektar af Natura 2000-områderne, overvejende fuglebeskyttelsesområder, og samti-

dig udpege andre godt 30.000 ha, overvejende habitatområder. Gennemføres dette

initiativ i dets nuværende udgave, vil det indebære meget væsentlige forringelser for

fuglearter, hvis levesteder er beskyttede af fuglebeskyttelsesdirektivet. Udpegningen

af habitatområder for en række hidtil beskedent repræsenterede habitatnaturtyper

vil være et fremskridt.

Beskyttede områder er vel-

forbundne og integrerede i

bredere hav- og landskaber

Der findes kun ca. 10.000 ha beskyttet urørt skov og dertil kommer urørt skov under

indfasning: Fra den tidligere regerings naturpakke ca. 16.000 ha, samt de ca. 6.000

ha., som

regeringen og støttepartierne i juni 2020 har indgået en aftale om. Aftalen

stopper samtidig for den kommercielle skovhugst i 32 skove i Danmark, som den tidli-

gere regering udpegede til urørt skov

Langt størstedelen af skovene er produktions-

skov uden tilstrækkelig beskyttelse af biodiversiteten. Der mangler i høj grad beskyt-

telse af vigtige skovøkosystemer i Danmark. Fx mangler mindst 50.000 ha privat skov,

som udgør vigtige levesteder for truede den nødvendige beskyttelse.

Foreløbig er mindst 7,2 % af det danske havareal blevet kortlagt primært inden for al-

lerede udpegede Natura 2000-områder

. Vigtige naturtyper som boblerev og sten-

rev er indeholdt i Natura 2000, men da den generelle kortlægning i danske farvande

Områder som er særligt vig-

tige for biodiversitet og øko-

systemtjenester og som er

økologisk repræsentative er

beskyttede

Beskyttede områder er effek-

tivt og ligeligt forvaltede

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

ikke er fyldestgørende, er det svært at vurdere, hvor økologisk repræsentative de Na-

tura 2000-beskyttede områder er.

Vidensgrundlag for fordelingen af de bentiske samfund og en lang række rødlistearter

er sporadisk for den danske del af Nordøen, Skagerrak og Østersøen omkring Born-

holm. Viden om hvordan de eksisterende samfund kan udvikle sig under beskyttede

forhold, er tilsvarende mangelfuld, og endelig må der forventes klimarelaterede æn-

dringer i fremtiden i takt med øget vandtemperatur og vandstandsstigninger.

Der er

fortsat omfattende mangel på data

De beskyttede områder på land er økologisk repræsentative, men der mangler en ef-

fektiv, evidensbaseret forvaltning. Den fortsatte tilbagegang i habitatnaturens kvali-

tet taler sit tydelige sprog. Anden generation af Natura 2000-planer for Danmarks

Natura 2000-områder udgør et væsentligt grundlag i den danske naturforvaltning.

Hver plan indeholder en langsigtet målsætning for naturen i området og en indsats,

der skal gennemføres i planperioden (2016-21).

Manglende pleje er et generelt problem, og den manglende sammenhæng mellem de

mange små §3-områder, og Natura 2000-områderne er i modstrid med effektiv for-

valtning

. Mangelfuld overvågning, registrering og håndhævelse gør at beskyttelsen

er utilstrækkelig.

På det marine område er der vedtaget naturplaner for Natura 2000-områderne. Lov-

bestemt regulering af fiskeri på og omkring udpegede marine naturtyper findes kun

for rev og boblerev. Der mangler fortsat specifik regulering af forskellige former for

fiskeri på rev og boblerevsforekomster (inkl. bufferzoner) i en betydelig andel af Na-

tura 2000-områderne

74,75

. Ingen tilsvarende tiltag er endnu udarbejdet for sandban-

ker, biogene rev eller andre marine habitater

. Det er ligeledes besluttet, at max 15

% af et Natura 2000-område må påvirkes af muslingeskrab

Der er ikke gennemført specifikke analyser af konnektivitet forud for udpegning af de

marine beskyttede områder. Med få undtagelser er de beskyttede områder på land

små og spredt beliggende. Nationalparkernes potentielle betydning som store sam-

menhængende naturområder er udvandet. Der er ingen særlige regler for naturind-

holdet i parkerne.

Kommunerne har allerede eller er i gang med at udpege arealer til Grønt Danmarks-

kort, der viser, hvor den eksisterende natur findes og hvor der i fremtiden kan etable-

res ny natur. Målet på langt sigt er at skabe mere sammenhæng i naturen på land.

Det Grønne Danmarkskort er dog ikke bindende eller forpligtende, og der er ikke sær-

lige virkemidler til realisering af ny natur inden for det Grønne Danmarkskort.

Mål 12:

Udryddelsen af kendte tru-

ede arter er forebygget

Alle arter, der findes i Danmark, skal i princippet vurderes ud fra Rødlistens kriterier.

Det er ca. 35.000 arter i Danmark (mikroorganismer mv. ikke medtaget). Antallet af

behandlede arter er 13.276 arter i den seneste rødlistevurdering (Rødliste 2019). An-

delen af truede arter, der er henført til kategorierne

kritisk truet (CR), truet (EN)

eller

sårbar (VU),

er faldet fra 18,7 til 17,3 % af de vurderede arter. Dette kan dog ikke tol-

kes som et tegn på en positiv udvikling for arterne. Flere arter end i Rødliste 2010 er

nemlig nu endt i kategorien

utilstrækkelig data (DD)

på grund af mangelfuld viden

Rødlistevurderingerne har dokumenteret, at en stor del af Danmarks vilde dyr, plan-

ter og svampe stadigvæk er i risiko for at uddø fra landet. Resultatet er at 4.439 arter,

svarende til 41,6 % af alle vurderede arter, er rødlistede arter og dermed henført til

Truede arters beskyttelses-

status, særligt for arter med

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

størst tilbagegang, er forbed-

ret og opretholdt.

en af kategorierne:

Regionalt uddøde (RE), kritisk truede (CR), truede (EN), sårbare

(VU), næsten truede (NT)

eller hvor data er

utilstrækkelig (DD).

Dette overordnede

billede svarer stort set til resultatet af den sidste rødlistevurdering fra 2010.

Det samlede antal af regionalt uddøde arter (RE) er steget fra 303 i 2010 til 389 i

2019.

De vigtigste levesteder for rødlistede arter er ligesom i 2010 skove og græsland, no-

get overraskende efterfulgt af agerland. Det er dog ikke de intensivt drevne marker

der huser truede arter, men derimod gamle solitære træer og sten, som man finder i

agerlandets alléer, stendiger og græsningsarealer. Skovtilknyttede arters levesteder

er stadig mangelfuldt og generelt en underrepræsenteret beskyttet naturtype.

EU-beskyttede arter og deres levesteder har ikke vist fremgang jf. den seneste artikel

17-rapportering: Af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt ugunstig

eller moderat ugunstig bevaringsstatus og af de 84 rapporterede arter er 57 pct. i

stærkt eller moderat ugunstig status. Alle EU-beskyttede skovhabitatnaturtyper er i

stærkt ugunstig bevaringsstatus. Den eneste EU-beskyttede havhabitatnaturtype i

gunstig tilstand er havgrotten på Bornholm

For artsgrupperne karplanter, padder, bier, dagsommerfugle og slørvinger (dog kun 2

arter) er en særlig stor andel af de vurderede arter i tilbagegang (> 50 % af arterne).

Men også for fugle, torbister, træbukke og græshopper er en stor andel af arterne i

tilbagegang (> 33 %).

Udarbejdelsen af en national

handlingsplan

for truede arter er droppet. I stedet er en

national biodiversitetspakke på vej.

Mål 13:

Den genetiske diversitet hos

de dyrkede planter, herunder

socio-økonomisk og kulturelt

værdifulde arter, er bevaret

Danmark har tilsluttet sig den Internationale Traktat for Plantegenetiske ressourcer,

der trådte i kraft i 2004, og skal løbende indrapportere national status hertil, hvilket

sidst skete i 2016

Danmark indgår i den fælles nordiske genbank for plantemateriale NordGen

. I 2010

er gennemført en registrering og kortlægning af fødevareplanternes vilde slægtninge

og deres bevaringsstatus

. I august 2017 udkom regeringens strategi for jordbrugets

plantegenetiske ressourcer 2017-2020

, som afløser tidligere strategi og handlings-

planer på området. Udvalget for plantegenetiske ressourcer var ikke enige om at

støtte op om strategien på baggrund af en vurdering af, at de nødvendige visioner og

ønsker for strategien ikke er opfyldt.

Den genetiske diversitet hos

husdyr og deres vildtlevende

slægtninge, herunder socio-

økonomisk og kulturelt vær-

difulde arter, er bevaret

Strategier for minimering af

genetisk erosion og beskyt-

telse af deres genetiske vari-

ation er udviklet og imple-

menteret

Landbrugsstyrelsen kan søges om tilskud til demonstrationsprojekter om bevaring og

bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer

I 2013 blev der nedsat et Bevaringsudvalg som rådgiver Miljø- og Fødevareministeriet

i spørgsmål om bevaring af genressourcer hos oprindelige danske husdyr og med at

fremme den fælles danske bevaringsindsats

. I 2016 kom en strategi for Bevarings-

udvalgets arbejde for perioden 2016-2020

. Den konkrete bevaringsindsats er over-

vejende baseret på en frivillig indsats finansieret via tilskud.

På finansloven for 2016 var der bevilliget 7,7 mio. kr. til arbejdet med at bevare jord-

brugets husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Midlerne deles nogenlunde ligeligt

mellem husdyr og planter. Bevaringsudvalget påpeger i deres strategi, at overvågnin-

gen af de genetiske ressourcer for fjerkræ er mangelfuld og at avlshundyrbestandene

af kvæg, svin, heste, får og geder er truet ifølge FAO’s definition.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

I både

Strategi for jordbrugets plantegenetiske

ressourcer

2017-2020

og Bevaringsud-

valgets strategi 2016-2020, er der udlagt planer for det videre arbejde. Samlet set,

kan strategierne ikke siges at være implementeredt, særligt ikke sidstnævnte.

Mål 14:

Økosystemer, som leverer

grundlæggende tjenester

herunder tjenester relateret

til vand, og bidrager til sund-

hed, levebrød og trivsel, er

genoprettet og beskyttet…

I 2015 er der gennemført en kortlægning og vurdering af tilstanden af de danske øko-

systemer og 16 relevante økosystemtjenester (forsyningstjenester, reguleringstjene-

ster og kulturelle tjenester) på baggrund af den eksisterende viden

. Denne kortlæg-

ning er i 2017 blevet suppleret med metodeudvikling til geografisk kortlægning og

økonomisk værdisætning af biodiversitet og økosystemtjenester

Der findes fortsat ikke et overblik over naturgenopretningsindsatserne i Danmark, og

der er ikke vedtaget en national plan for genopretning af økosystemer, der leverer

essentielle tjenester til samfundet. Der er i landdistriktsprogrammet afsat midler til

forskellige typer af projekter, der vil have positiv effekt på forskellige økosystemtje-

nester, fx etablering af vådområder og udtagning af lavbundsjorder af drift

.Regerin-

gen har sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgået aftale om

på finansloven at afsætte 200 mio. kr. årligt og 2 mia. kr. samlet i perioden 2020-2029

til udtagning af landbrugsjord.

Skov bidrager til flere økosystemtjenester fx kulstoflagring, i visse tilfælde grund-

vandsbeskyttelse og rekreation. Danmarks skovareal er opgjort til 627.338 ha eller

14,6%. af landets areal. I forhold til de seneste opgørelser er skovarealet svagt sti-

gende. Den største del af skovarealet er dækket af løvskove (43%), dernæst nåle-

skove (38%). Generelt har større sammenhængende og løvskove med lang kontinui-

tet har størst værdi for biodiversiteten i Danmark.

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stammer, grene og rødder

samt nåletræernes levende nåle) er beregnet til 41,2 mio. tons, svarerende til 65,6

tons per ha. Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende bio-

masse med 10,6 mio. tons svarende til at fjerne 39,0 mio. tons CO2 fra atmosfæren.

Af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse er 59% lagret i løvtræ, mens

41% er lagret i nåletræ. 39 % af det samlede skovareal er beliggende på arealer, hvor

der er særlige drikkevandsinteresser

. Det er uændret i forhold til 2014. Skoven som

økosystem er dog ikke beskyttet i tilstrækkelig grad i lovgivningen. Der stilles ingen

særlige krav til driften af private skove, som udgør ca. 70 % af skovarealet.

Områder med særlig drikkevandsinteresse uden for skovområder er ikke tilstrækkelig

beskyttet mod sprøjtning og gødskning. Med Landbrugspakken blev de sprøjte- og

gødskningsfrie randzoner ophævet

. På det kommunale niveau ses enkeltstående

positive initiativer som fx Aarhus Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

ved Beder, der indeholder et forbud mod at bruge sprøjtegifte i de boringsnære be-

skyttelsesområder

De marine økosystemer er utilstrækkeligt beskyttet og flere bestande af konsumfisk

udnyttes på et niveau, der ikke er bæredygtigt. Konsumfisk som fx europæisk ål er

stærkt truet

. Samtidig er det fortsat udbredt at anvende fangstmetoder, der har

langvarige, negative effekter på levesteder i havet, se også vurdering under mål 6.

Alt i alt viser den tilgængelige viden få tegn på tilstrækkelig fremdrift til at nå dette

mål i 2020, og det ser ikke ud til, at der er et nationalt fokusområde om natur og

sundhedsfremme rettet mod fattige eller andre sårbare grupper.

…

under hensyntagen til

kvinder, oprindelige folk og

lokale samfund samt fattige

og sårbare mennesker

Ikke vurderet for Danmark.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Mål 15:

Økosystemernes robusthed

og bidraget fra biodiversitet

til kulstoflagring er øget gen-

nem bevaring og genopret-

ning

Der er ikke udviklet eller besluttet et sæt af indikatorer for, hvordan økosystemernes

robusthed udvikler sig. Mange af naturtyperne er under stadig negativ påvirkning,

der ændrer artssammensætninger og sætter økosystemerne under pres

Danmarks Statistik har i 2019 igangsat arbejde med at udvikle indikatorer på FNs bæ-

redygtighedsmål. Disse er dog ikke færdige ved udløbet af Aichi-målperioden, og de

kan ikke erstatte Aichimål.

Der er ikke etableret en baseline

, og der findes ikke et samlet overblik over gen-

nemført naturgenopretning for hele landet

eller en samlet strategi eller koordineret

indsats for naturgenopretning i Danmark.

Mindst 15 % af skadede øko-

systemer er genoprettet og

bidrager derved til minime-

ring af klimaforandringerne

og til klimatilpasning samt

bekæmpelse af ørkenspred-

ning

I 2015-2016 blev der igangsat en række lavbundsprojekter i danske kommuner, der

skal ge oprette vådo råder. Flere af de fi a sieres u der EU’s la ddistriktspro-

gram og har til hovedformål at oplagre kulstof. Hensigten er, at lavbundsprojekterne

har reduceret drivhusgasudledningen med ca. 33.000 tons CO

-ækvivalenter inden

2017 og yderligere ca. 35.000 tons i perioden 2017-2020. Hertil er afsat 65 mio. kr.

årligt.

I Tørkepakken fra 2018 blev der afsat 150 mio. kr. til multifunktionel jordfordeling

(MUFJO). Her prioriteres projekter, som opfylder mål inden for Natura 2000, klima og

vandmiljø.

Med finanslovsaftalen for 2020 er der afsat 200 mio. kr. årligt over de næste 10 år, til

ekstensivering af landbrugsjord med klima-, miljø- og naturformål, gennem multi-

funktionel jordfordeling. Aftalen sigter særligt mod kulstofholdige lavbundsjorder.

Hvert år etablerer Naturstyrelsen ca. 200 hektar ny statsskov. Det langsigtede mål er,

at skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. år-

hundrede

Der var i 2017 afsat i alt 35 mio. kr. i tilskud til privat skovrejsning men be-

løbet er faldende. Målet er, at det danske skovareal vokser til 20 % af det samlede

areal i Danmark

. Skovrejsning kan på kort sigt ikke erstatte en genopretning af na-

turlige danske skovøkosystemer. Der bør i meget højere grad gives støttemuligheder

for at øge skovarealet gennem naturlig succession

–

evt. med naturlig dynamik. Så-

danne områder kan opnå fredskovsstatus. Juni 2020 blev det besluttet at ud over ud-

lægningen af 13.800 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov, udlægges yderli-

gere ca. 6.000 ha urørt statsskov, samt der indføres et fældningsstop, samt en eks-

tern følgegruppe af eksperter.

Mål 16:

I 2015 er Nagoya-protokollen

om adgang til genetiske res-

sourcer og ligelig fordeling af

udbyttet derfra trådt i kraft

Nagoya-protokollen er ope-

rationel og i overensstem-

melse med national lovgiv-

ning

Mål 17:

I 2015 har hver part udarbej-

det en opdateret national

biodiversitetsstrategi og

handlingsplan (NBSAP)

Protokollen er underskrevet og ratificeret.

National lovgivning er vedtaget i december 2012 i lov om udbyttedeling ved anven-

delse af genetiske ressourcer.

En tidligere regering indmeldte i 2014

Naturplan Danmark

til Biodiversitetskonventio-

nens sekretariat, som Danmarks strategi og handlingsplan for biodiversitet for perio-

den 2014-2020

100

. Naturplan Danmark og Naturpakken 2015 er dog begge utilstræk-

kelige og rette virkemidler er ikke prioriteret i nødvendigt omfang. Der er behov for

en ny, opdateret og evidensbaseret national biodiversitetsstrategi inden 2020. Rege-

ringens forventede natur- og biodiversitetspakke forventes kun delvist kunne opfylde

kriterierne for en dansk NBSAP. Det er nødvendigt med en NBSAP der opfylder CBD

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

guidelines og også omfatter Danmarks internationale biodiversitetsindsats, samt går

på tværs af sektorer

101

Den nationale biodiversitets-

strategi er vedtaget og im-

plementeret som et effektivt

politisk instrument

En analyse udgivet i

juli

fra FN’s Biodiversitetsko ve tio viser, at Da

marks na-

tionale biodiversitetsstrategi (Naturplan Danmark) og 5. landerapport ikke for et ene-

ste af de 20 Aichi-mål indeholder nationale målsætninger, der lever op til Aichi-må-

lene

102

. Den forrige regerings Aftale om Naturpakke

103

rummede en række konkrete

indsatser, hvoraf nogle vurderes at være til gavn for biodiversiteten, mens andre vur-

deres at få en meget begrænset eller negativ effekt for biodiversiteten. Med Finans-

loven 2020 er afsat begrænsede midler til mere urørt statsskov. Det er endnu ukendt

hvad den nuværende regerings lovede biodiversitetspakke skal rumme af politiske

initiativer, som er udsat til 2021.

Mål 18:

Oprindelige folks og lokale

samfunds traditionelle viden,

opdagelser og metoder til

beskyttelse og bæredygtig

udnyttelse af biodiversitet og

deres traditionelle udnyt-

telse af biologiske ressourcer

er respekteret og fuldt inte-

greret i implementeringen af

konventionen

Mål 19:

Den videnbase og de tekno-

logier, der relaterer sig til

biodiversitet, dens værdier,

funktioner, status og trends,

samt konsekvenserne af bio-

diversitetstab, er forbedret

Ikke vurderet, da målet er mere relevant i en grønlandsk kontekst end i en snæver

national dansk sammenhæng.

Der er fortsat store huller i vores viden om arter, der lever i Danmark. Der mangler

viden om over to tredjedele af de 35.000 arter, der lever i Danmark, for at kunne fo-

retage en vurdering af status efter Rødlistens kriterier. Det gælder blandt andet

epifytiske og jordboende laver, jordboende svampe, ferskvandsmuslinger og snegle,

saltvandsorganismer samt leddyr (fluer, svampemyg, bladbiller, møgbiller, sommer-

fugle, edderkopper m.fl.).

I Rødliste

er a dele af arter defi eret so ”vide

a gler” DD steget.

Hvad angår levesteder har danske forskere i 2012 peget på manglende viden om og

kortlægning af skovenes biodiversitet, havets biodiversitet, jordbundens biodiversi-

tet, småbiotopernes biodiversitet samt lysåbne naturtyper uden for habitatområ-

derne

104

. Billedet er stadig stort set det samme.

Arealet med lysåben natur, der lever op til kriterierne i naturbeskyttelseslovens § 3

blev kortlagt over hele landet i perioden 2011-2013

105

. Naturkvaliteten er dog ikke

kortlagt landsdækkende.

Kortlægningen af særlig værdifuld natur i statsskovene, de såkaldte § 25-skove, er til-

endebragt i år

106

. Der er stadig ikke igangsat §25-kortlægningen af værdifuld skovna-

tur i privatejede skove

107

Der pågår en kortlægning af stenrev i Natura 2000-områderne i Kattegat og de indre

farvande. Hertil er der i 2017 igangsat en kortlægning af sandbanker og boblerev med

henblik på at identificere marine Natura 2000-områder

108

. Dog er store dele af dan-

ske farvande, særligt i offshore områder, fortsat ikke kortlagte og/eller undersøgte,

hvilket skaber risici i forbindelse med arealanvendelse og udfordringer i forhold til

havplanlægning og udpegning af nye beskyttede områder

109

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Den samlede viden om biodi-

versitet er bredt delt, over-

ført og anvendt

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) understøtter

prioriterede behov for overvågningsdata om påvirkning, tilstand og udvikling i natu-

ren og miljøet. I oktober i år kom en ny opdateret programbeskrivelse for 2017-2021.

NOVANA programmet er gennem årene blevet forringet og beskåret ressourcemæs-

sigt. Eksempelvis blev overvågningen af vandløb og marine områder kraftigt beskåret

i programperioden 2011-2015. Til seneste programbeskrivelse har der været behov

for udvidelse i programmet for vandløb og de marine områder for at leve op til mind-

stekrave iht. Danmarks direktivforpligtelser

110 111 112 113

. Det eksisterende NOVANA-

program er mangelfuldt ift. opnåelse af tilstrækkelig viden om status og værdier for

danske arter og biodiversitet.

Viden og geografiske data er blevet mere tilgængelige med biodiversitetskortet og

HNV-kortlægning for det åbne land og skov på

www.miljoeportalen.dk.

Brugervenlig-

heden bør dog forbedres, så det bliver nemmere for den almindelige borger at tilgå

data og viden. Desuden er der oprettet egentlig statslig artsportal.

Vi mangler dog at se at denne viden anvendt i støtteordninger til natur (genopret-

i g , forvalt i g,… et .

Mål 20:

Mobiliseringen af finansielle

ressourcer til at implemen-

tere den strategiske plan for

biodiversitet for 2011-2020

er øget væsentligt fra ni-

veauet i 2010

Ifølge regeringens indgivne tal til Biodiversitetskonventionen har Danmark i perioden

2006-2010 i gennemsnit doneret 2.278 mio. kr. til biodiversitetsorienteret udviklings-

støtte

114

. Gennemsnittet i perioden 2010 til 2014 var 2.930 mio. kr. Det skal dog un-

derstreges, at det er regeringens egne tal, hvor der medtages alle former for udvik-

lingsbistand, der i en eller anden grad, indirekte eller direkte, vurderes at have en po-

sitiv effekt på biodiversitet.

Den bi- og multilaterale udviklingsstøtte der er direkte rettet mod miljø, under po-

ster e ’særlig iljø ista d’ og ’glo ale iljøprogra

er’ er faldet

kraftigt fra et gen-

nemsnit på ca. 755 mio. kr. i årene 2013

–

2015 til ca. 595 mio. kr. i 2016

115

Ser man på Danmarks direkte biodiversitetsorienterede udviklingsstøtte er tallet væ-

sentligt lavere og har været kraftigt nedadgående siden 2015

116

. En primær finansie-

ri gskilde til FN’s Biodiversitetsko ve tio er de Glo ale Miljø Fa ilitet GEF , so

hidtil er blevet tildelt 400 mio. kr. hvert fjerde år (sidst i 2014), svarende til 100 mio.

kr. om året. I finansloven for 2017, samme år som genopfyldningen af GEF forhand-

les, gøres det klart at der

”u der

hensyntagen til danske udviklingspolitiske priorite-

ter”

ikke skal gives flere tilsagn til GEF fremover

117

118

Sa tidig er poste ”øvrige il-

jø idrag” so

landt

andet støtter IUCN og internationale miljøkonventioner, blevet

beskåret drastisk fra et gennemsnit på 154 mio. kr. årligt i perioden 2010-2015 til 22

mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. årligt i årene 2017-2020. Støtten til miljø og biodiversi-

tetsindsatser i arktisk varslet at stige i årene 2018-2020 fra ca. 24 mio. kr. til ca. 29

mio. kr.

Med de seneste års nedskæringer på udviklingsbistanden og det generelle fravalg af

biodiversitet og miljø i udkastet til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære stra-

tegi efterlever Danmark dermed

ikke

målet om at øge de finansielle ressourcer til im-

plementering af den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020.

Den samlede nationale biodiversitetsfinansiering er ikke opgjort siden 2015

119

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

. Refere er

http://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/06/Genopretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf

Secretariat of the Convention on Biological Diversity (2013): Quick guides to the Aichi Biodiversity Targets. Version 2. 2013.

https://www.cbd.int/doc/strategic-plan/targets/compilation-quick-guide-en.pdf

Secretariat of the Convention on Biological Diversity (2014): Global Biodiversity Outlook 4. A mid-term assessment of progress

towards the implementation of the Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020, Montréal, 155 pp.

https://www.cbd.int/gbo/gbo4/publication/gbo4-en-hr.pdf

Miljøstyrelsen (2017): Handlingsplan mod invasive arter. Juni 2017.

http://mst.dk/media/133121/handlingsplan_mod_invasive-

arter.pdf

Kommissionen (2019): Special Eurobarometer 481

–

Attitudes towards biodiversity, Udarbejdet af TNS Opinion & Social for EU

Kommissionen.

Kommissionen (2015): Special Eurobarometer 436: Attitudes towards biodiversity, 2015. Udarbejdet af TNS Opinion & Social for

EU Kommissionen.

Naturstyrelsen (2017): Hovedside og undersider, pr. 10. november 2017.

http://naturstyrelsen.dk/

Miljøstyrelsen (2017): Borgerindgang, pr. 10. november 2017.

http://mst.dk/service/borgerindgang/

Miljøstyrelsen (2017): Biodiversitet, pr. 10. november 2017.

http://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/

Undervisningsministeriet (2017): Hovedside og undersider, pr. 13. november 2017.

https://uvm.dk/

Miljøstyrelsen (2017): Mit miljø. Natur

–

vand, planter og dyr, pr. maj 2020.

http://mitmiljo.dk/temaer/natur/

Udenrigsministeriet (2020): Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020 (https://um.dk/da/danida/strategi%20og%20priori-

teter/prioritetsplaner/)

Danmarks Statistik (2017): Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015. Belysning af sammenhængen mellem økonomi og

miljø. Danmarks Statistik. Marts 2017, 2. rettede version.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/Get-

PubFile.aspx?id=27467&sid=gnatdk

Danmarks Statistik (2013): Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP - metoder og muligheder. Danmarks Statistik. Septem-

ber 2013.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19683&sid=groennat

Termansen et al (2015): Status for kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdier i Danmark. Termansen, M.,

Levin, G., Hasler, B., Jacobsen, J., Lundhede, T. og Thorsen, B.J. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi. 128 s.

Videnskabelig rapport nr. 147.

http://dce2.au.dk/pub/SR147.pdf

Kettunen et al (2012): Socio-economic importance of ecosystem services in the Nordic Countries: Synthesis in the context of The

Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB).

Kettu e , M., Vihervaara, P., Ki u e , S., D’A ato, D. Nordisk Mi isterråd,

http://norden.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A741978&dswid=-1380

Gundersen et al (2017): Ecosystem Services In the Coastal Zone of the Nordic Countries. Gundersen, H., Bryan, T., Chen, W., Moy,

F.E., Sandman, A.N., Sundblad, G., Schneider, S., Andersen, J.H., Langaas, S. og Walday, M.G. 2016. TemaNord 2016:552, 130 s.

https://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1067839/FULLTEXT01.pdf

Valsecchi et al (2009): Environmentally Harmful Subsidies: Identification and Assessment. Valsecchi C., ten Brink P., Bassi S.,

Withana S., Lewis M., Best A., Oosterhuis F., Dias Soares C., Rogers-Ganter H., Kaphengst T. Final report for the European Commis-

sio ’s DG E viro e t, Nove er

https://ieep.eu/uploads/articles/attachments/7f6cb56a-d455-4776-8171-

f945ef39c9a4/EHS-Full-Report-12-01-10.pdf?v=63664509724

Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen (2015): Naturpleje

–

en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever.

Marts 2015.

http://naturstyrelsen.dk/media/136203/naturplejekatalog_opslag-low.pdf

Folketinget (2016): Politisk aftale om en Vækst- og Udviklingspakke til dansk fiskeri af 6. december 2016.Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Dakofa (2020): EU-Kommissionens nye CØ-handlingsplan. Nyhed 12. marts 2020.

https://dakofa.dk/element/eu-kommissionens-

nye-coe-handlingsplan/

Politisk forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten juni 2019:

https://www.altin-

get.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

Regeringen (2013): Danmark uden affald: Genanvend mere

–

forbrænd mindre.

http://mst.dk/media/mst/Attachments/Ressour-

cestrategi_DK_web.pdf

Miljøstyrelsen 2019: Affaldsstatistik 2017. Nyhed 23-9-2019:

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsar-

kiv/2019/sep/affaldsstatistik-2017/

Klimarådet 2020: Regeringens klimapartnerskaber

–

Vurderingsnotat om partnerskabernes bidrag og forslag til indfrielse af 70-

procentsmålet.

file://srv-dn-fil01/ts$/folders/mette/Downloads/vurderingsnotat_om_regeringens_klimapartnerskaber_fi-

nal%20(4).pdf

Global Footprint Network (2018): Has humanitys ecological footprint reached its peak?, pr. 9. april 2018.

https://www.footprint-

network.org/2018/04/09/has_humanitys_ecological_footprint_reached_its_peak/

Global Footprint Network (2018): Countries with Biocapacity deficit. http://data.footprintnetwork.org/#/

https://www.wwf.eu/?uNewsID=346835

Global Footprint Network (2019): EU Overshoot Day

– Livi g Beyo d Nature’s

May

Li its.

https://www.footprintnet-

work.org/content/uploads/2019/05/WWF_GFN_EU_Overshoot_Day_report.pdf

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodi-

versiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center

for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-301-350/abstracts/nr-340-bevaringsstatus-for-naturtyper-og-arter-2019-habitatdirektivets-

artikel-17-rapportering/

https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-301-350/abstracts/nr-340-bevaringsstatus-for-naturtyper-og-arter-2019-habitatdirektivets-

artikel-17-rapportering/

Miljøstyrelsen (2017): Arealopgørelse over § 3 natur, pr. 30. november 2017.

http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbe-

skyttelse/3-beskyttede-naturtyper/arealopgoerelse/

Rasmussen et al (2018): Vandløb 2016. Økologisk tilstand, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. NO-

VANA. Rasmussen, J.J., Andersen, D.K. og Alnøe, A.B. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø

og Energi nr. 260.

Johansson, L.S., Søndergaard, M., Sørensen, P.B., Nielsen, A., Jeppesen, E., Wiberg-Larsen, P. & Landkildehus, F. 2019. Søer 2018.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 98 s. - Videnskabelig rapport nr. 354.

http://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf

Kommissionen (2016): Den fælles fiskeripolitik (FFP), pr. 30. oktober 2017.

http://www.ec.europa.eu/fisheries/cfp/index_da.htm

Kommissionen (2017): Høring om fiskerimuligheder for 2018 under den fælles fiskeripolitik. Meddelelse fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet. COM (2017) 368 final af 5. juli 2017.

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CE-

LEX:52017DC0368&from=DA

ICES (2016): Latest Advice.

http://ices.dk/community/advisory-process/Pages/Latest-Advice.aspx

Glemarec et al. (2020)

Assessing seabird bycatch in gillnet fisheries using electronic

monitoring. Biological Conservation

Miljøstyrelsen (2017): Danmarks havstrategi. Indsatsprogram. Maj 2017. Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen:

http://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-havstrategi/indsatsprogram/

Landbrugsstyrelsen (2019) Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 -

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturEr-

hverv/Filer/Tvaergaaende/Oekologi/Statistik/Statistik_over_oekologiske_jordbrugsbedrifter_2018.pdf

Miljøstyrelsen (2019): Punktkilder 2018. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-132-1.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2014): Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-

2020. Miljøministeriet og Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Fi-

ler/Fiskeri/Akvakultur/Strategi_for_baeredygtig_udvikling_af_akvakultursektoren_i_Danmark_2014-2020.pdf

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/miljoestyrelsen-er-kommet-et-vigtigt-skridt-naermere-lovliggoerelsen-af-

de-danske-havbrug/

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/maj/miljoestyrelsen-er-kommet-et-vigtigt-skridt-naermere-lovliggoerelsen-af-

de-danske-havbrug/

FSC Danmark (2020): FSC i danske tal, pr. maj 2020.

https://dk.fsc.org/dk-dk/hvad-er-fsc/fsc-i-danske-tal

PEFC (2020): PEFC certificerede skove i Danmark, opdateret maj 2020.

https://www.pefc.org

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen, Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen (2020):

Skovsta-tistik 2018 (2. udgave), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg

Strandberg et al (2012): Vurdering af omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3beskyttede naturarealer. Strand-

berg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Nygaard, B. og Strandberg, B. Notat fra DCE

–

Nationalt Center for

Miljø- og Energi, Aarhus Universitet. 13. december 2012.

Miljøstyrelsen (2017): NOVANA. Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-2021. Programbeskrivelse. Ok-

tober 2017.

http://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskrivelse.pdf

Miljøstyrelsen (2017): Pesticidstrategi 2017

–

2021. Fakta, forsigtighed og omtanke. Oktober 2017.

http://mst.dk/me-

dia/141516/pesticidstrategi2017-2021.pdf

Strandberg, B., et al. (2019) Pesticide effects on non-target terrestrial plants at individual, population and eco-system level

(PENTA), Pesticide research 182, Miljøstyrelsen.

Borum et al (2016): Landbrugspakken

–

et risikabelt kvælstofeksperiment? Borum, J., Sand-Jensen, K. og Bruun, H.H. I Aktuel Na-

turvidenskab nr. 3, 2016.

http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-3/AN3-2016landbrugspakke.pdf

Bak (2013): Tålegrænser for dansk natur. Opdateret landsdækkende kortlægning af tålegrænser for dansk natur og overskridelser

heraf. Bak, J.L. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 69.

http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf

Hansen et al (2015): Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark i 2020 og 2030: Emissioner og omkostninger. Hansen, J.,

Mikkelsen, M. H., Albrektsen, R., Dubgaard, A., og Jacobsen, B. H. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Univer-

sitet. (IFRO Rapport 230).

http://curis.ku.dk/ws/files/134712207/IFRO_Rapport_230.pdf

Fløjgaard et al (2017): Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne. Fjøjgaard, C., Bladt, J. og Ejr-

næs, R. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø- og Energi nr. 228. 58 s.

Madsen et al (2014): Pathways for non-native species in Denmark. Madsen, C. L., Dahl, C. M., Thirslund, K. B., Grousset, F., Jo-

hannsen, V. K. and Ravn, H. P. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.

http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-2014/pathways-for-non-native-species-in-DK.pdf

Miljøstyrelsen (2017): Oversigt: Invasive arter i EU. Opdateret pr. 14. september 2017.

http://mst.dk/media/137955/oversigt-

arter-paa-eulisten-til-hjemmeside-opdateret-149.pdf

Miljøstyrelsen (2017): Listeover alle ikkehjemmehørende og invasive arter i Danmark. Opdateret den 19. oktober 2017.

http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-goer-myndighederne/tiltag/handlingsplan-for-inva-

sive-arter/

Miljøstyrelsen (2017): Handlingsplan mod invasive arter. Juni 2017.

http://mst.dk/media/133121/handlingsplan_mod_invasive-

arter.pdf

Fredshavn et al (2014): Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Fredshavn, J., Søgaard,

B., Nygaard, B., Johansson, L.S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S., Galatius, A., Teilmann, J. 2014. Aarhus Universitet, DCE

–

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98.

http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

Olesen (2008): Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III

–

midtvejsevaluering. Konsekvenser af klimaændringer for vandmiljøet. Ole-

sen, J.E. Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. December 2018.

http://dce.au.dk/fileadmin/Resour-

ces/DMU/Vand/13_klimaaendringer.pdf

Richardson (2013): Vi ser klimaforandringerne i havet. Richardson, K. I Natur-Energi den 9. april 2013.

https://www.natur-

energi.dk/vi-ser-klimaforandringerne-i-havet/

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/kollektive-virkemidler/

Miljø- og Fødevareministeriet (2017): International evaluation of the Danish marine models. Performed by the Panel of interna-

tional experts. Oktober 2010.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Nyheder/Bilag_1_Evalueringsrapport_om_de_dan-

ske_kvaelstofmodeller__10._oktober_2017-2.pdf

Vestergaard (2000): Strandenge

–

en beskyttet naturtype. Vestergaard, P. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

2000.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67079/Strandenge.pdf

https://naturtanken.com/danmarks-beskyttede-havomraader-vurderet-efter-international-standard/

Naturstyrelsen (2016): Udpegning af havstrategi-områder i Kattegat. 2016.

http://mst.dk/media/121031/udpegning-af-havstra-

tegi-omraader-i-kattegat.pdf

Nygaard og Ejrnæs (2017): Arealberegning af terrestriske habitattyper. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Ny-

gaard, B. og Ejrnæs, R. Marts 2017.

http://mst.dk/media/114337/arealberegninger-af-terrestriske-habitattyper.pdf

Miljøportalen (2020

: GIS lag ’Mari kortlæg i g’, pr.

maj 2020.

https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-351-400/abstracts/nr-362-identifikation-af-mulige-beskyttede-havomraader-i-nordsoeen-

skagerrak-og-oestersoeen-omkring-bornholm/

Miljøstyrelsen (2017): Natura 2000-planer 2016-21, pr. 22. november 2017.

http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-

2000-planer/natura-2000-planer-2016-21/

Skov- og Naturstyrelsen (2006): Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Nielsen, L., Hald, A.B.,

Buttenschøn, R.M. Skov og Naturstyrelsen 2006.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Beskyttede_ferske_enge.pdf

BEK (2017): Bekendtgørelse om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000-områder for beskyttelse af revstrukturer. BEK nr.

1389 af 3. december 2017.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=195198

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2017): Fakta om fiskeriregulering for beskyttelse af stenrev og boblerev i 7 Natura 2000 områder i

dansk farvand. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. 2017.

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturEr-

hvervSandkasse/Faktaark_-_regionalt_delegerede_retsakter.pdf

Landbrugsstyrelsen (2017): Rev, pr. 30. november 2017.

http://lbst.dk/fiskeri/natura-2000-i-hav/rev/#c9019

Landbrugsstyrelsen (2017): Fiskeri efter blåmuslinger, pr. 30. november 2017.

http://lbst.dk/fiskeri/erhvervsfiskeri/muslinger-og-

oesters/fiskeri-efter-blaamuslinger/#c6736

Erhvervsstyrelsen (2018): Grønt Danmarkskort. Hentet 13. december 2018.

https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/groent-dan-

markskort

Aarhus Universitet (9):

Rødlisten 2019.

https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/roedliste-2019/

https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-301-350/abstracts/nr-340-bevaringsstatus-for-naturtyper-og-arter-2019-habitatdirektivets-

artikel-17-rapportering/

Landbrugs- og Fiskeristyrelse

: De ark’s Report for the State of the World’s Biodiversity for Food a d Agri ulture.

Miljø-

og Fødevareministeriet. December 2016.

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressour-

cer/Denmark_SoWBFA_FINAL.pdf

NordGen (2017): Om NordGen, pr. 30. november 2017.

https://www.nordgen.org/skand/

Bjør et al

: Rapport for projektet ’Bevari g af pla tege etiske ressour er i de vilde slægt i ge til jord rugets afgrøder’.

Bjørn, G.K., Kristiansen, K. og Jacobsen, L.H. Aarhus Universitet, Institut for Havebrugsproduktion. April 2011.

https://www.nordgen.org/ngdoc/plants/Environ/cwr.pdf

Landbrugsstyrelsen (2017): Strategi for jordbrugets plantegenetiske ressourcer 2017-2020. Miljø- og Fødevareministeriet, Land-

brugsstyrelsen. August 2017.

http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressourcer/Plan-

ter/Publikationer/PGR_strategi_2017-2020.pdf

Landbrugsstyrelsen (2017): Plantegenetik, pr. 30. november 2017:

http://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/plantegene-

tik/

Landbrugsstyrelsen (2017): Husdyrgenetiske ressourcer, pr. 30. november 2017.

http://lbst.dk/landbrug/genetiske-ressour-

cer/husdyrgenetiske-ressourcer/

NaturErhvervstyrelsen (2016): Strategi for Bevaringsudvalgets arbejde med husdyrgenetiske ressourcer– Vision, Mission og Mål

2016-2020. August 2016. Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen.

http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/Na-

turErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressourcer/Husdyr/Udvalg/Strategi_for_Bevaringsudvalgets_arbejde_med_husdyrgeneti-

ske_ressourcer_2016-2020.pdf

Termansen et al (2015): Status for kortlægning af økosystemer, økosystemtjenester og deres værdier i Danmark. Termansen, M.,

Levin, G., Hasler, B., Jacobsen, J., Lundhede, T. og Thorsen, B.J. 2015. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi.

128 s. Videnskabelig rapport nr. 147.

http://dce2.au.dk/pub/SR147.pdf

Termansen et al (2017): Termansen, M., Konrad, M., Levin, G., Hasler, B., Thorsen, B.J., Aslam, U., Andersen, H.E., Bojesen, M.,

Lundhede, T.H., Panduro, T.E. og Strange, N. 2017. Udvikling og afprøvning af metode til modellering af økosystemtjenester og bio-

diversitetsindikatorer - med henblik på kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag. Aarhus Universitet,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi. 81 s. Videnskabelig rapport nr. 226.

http://dce2.au.dk/pub/SR226.pdf

Regeringen (2015): Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015.

http://mfvm.dk/filead-

min/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_land-

brugspakken.pdf

MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 62: Henvendelse af 23/10-20 fra WWF og Danmarks Naturfredningsforening om status på FN's biodiversitetsmål

Nord-Larsen et al (2018): Skove og plantager 2016. Nord-Larsen, T., Johannsen, V.K., Arndal, M.F., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I.M.,

Suadicani, K., Jørgensen, B.B. November 2017. Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

https://sta-

tic-curis.ku.dk/portal/files/237702036/Skovstatistik_2018_2_udgave_web.pdf

Regeringen (2015): Aftale om fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015.

http://mfvm.dk/filead-

min/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Landbrug/Indsatser/Foedevare-_og_landbrugspakke/Aftale_om_foedevare-_og_land-

brugspakken.pdf

Aarhus Kommune (2016): Sag 14: Opfølgning på Indsatsplan Beder

–

påbud mod anvendelse af pesticider. Referat fra møde i

Aarhus byråd, onsdag den 24. februar 2016.

https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byraadsmoeder/Tidligere-moe-

der/2016/2016-02-24/Referat-90f6/Opfoelgning-paa-Indsatsplan-Beder-paabud.aspx

Aarhus Universitet (2010): Artsgrupper i den danske rødliste (Ål), pr. 30. november 2017.

http://bios.au.dk/videnudveksling/til-

jagt-og-vildtinteresserede/redlistframe/soegart/

Jensen et al. (2016): Vandmiljø og Natur 2015. Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-

Mathiesen, G., Thodsen, H., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. og Holm,

A.G. 2016. Vandmiljø og Natur 2015. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi, 56 s. - Videnskabelig rapport nr. 211.

http://dce2.au.dk/pub/SR211.pdf

Miljø- og Fødevareministeren (2016): Svar på spørgsmål nr. 1131 (MOF Alm. del) stillet den 20. september 2016.

Miljø- og Fødevareministeren (2016): Svar på spørgsmål nr. 1132 (MOF Alm. del) stillet den 20. september 2016.

Miljøstyrelsen (2017): Udtagning af lavbundsjorder, pr. 22. november 2017.

http://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-

vand-og-klimaprojekter/udtagning-af-lavbundsjorder/

Naturstyrelsen (2017): Statslig skovrejsning, pr. 22. november 2017.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojek-

ter/tilskudsordninger/statslig-skovrejsning/

100

Regeringen (2014): Naturplan Danmark. Vores fælles natur. Oktober 2014.

https://www.cbd.int/doc/world/dk/dk-nbsap-v2-

en.pdf

101

https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-09/cop-09-dec-08-en.pdf

https://www.cbd.int/doc/decisions/cop-10/cop-10-dec-02-

en.pdf

102

Secretariat of the Convention on Biological Diversity (2016): Updated analysis of the contribution of targets established by par-

ties and progress towards the Aichi biodiversity targets. UNEP/CBD/COP/13/8/Add.2/Rev.1 af 21. november 2016.

https://www.cbd.int/doc/meetings/cop/cop-13/official/cop-13-08-add2-en.pdf

103

Regeringen (2016): Aftale om Naturpakke af 20. maj 2016.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf

104

Det Grønne Kontaktudvalg (2012): Danmarks natur frem mod 2020

–

om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. 112 pp.

105

Levin (2016): Geografiske analyser af § 3-registrerede arealer. Analyser af overlap mellem § 3-registrerede arealer og andre geo-

grafiske data. Levin, G. 2016. Aarhus Universitet, DCE- Nationalt center for miljø og energi. 47 s. Videnskabelig rapport nr. 213.

http://dce2.au.dk/pub/SR213.pdf

106

Naturstyrelsen (2017): Nyt kort med natur i statsskovene. Nyhed af 26. juni 2017.

http://naturstyrelsen.dk/nyhe-

der/2017/juni/nyt-kort-med-natur-i-statsskovene/

107

Orientering vedrørende kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov. Brev af 3. juli 2017. Miljøstyrelsen.

http://www.na-

turbeskyttelse.dk/wp-content/Sk%C3%A6rmbillede-2017-07-04-kl.-14.50.11.png

108

Miljøstyrelsen (2017): Kortlægning af Natura 2000-områder

–

Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen 2017-2018.

Udbud af 8. marts 2017.

http://mst.dk/service/om-miljoestyrelsen/udbud-og-e-fakturering/udbudsarkiv/2017/udbud-af-marin-

kortlaegning/

109

Edelvang, K., Gislason, H., Bastardie, F., Christensen, A., Egekvist, J., Dahl, K., ... Leth, J. (2017). Analysis of marine protected ar-

eas

–

in the Danish part of the North Sea and the Central Baltic around Bornholm: Part 1: The coherence of the present network of

MPAs. National Institute of Aquatic Resources, Technical University of Denmark. (DTU Aqua Report; No. 325-2017).

110

Boutrup (2012): Ændringer i NOVANA 2011-2015. Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen.

Boutrup, S. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Oktober 2012.

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivel-

ser/Fagl_notat_Rettelser_NOVANA_2011_2015_121011.pdf

111

Naturstyrelsen (2016): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vand og natur 2016. Programbeskrivelse. Miljø- og

Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. April 2016.

http://naturstyrelsen.dk/media/194550/novana2016-programbeskrivelse.pdf

112

Miljøstyrelsen (2017): NOVANA. Det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur 2017-21. Programbeskrivelse.

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen. Oktober 2017.

http://mst.dk/media/141463/novana-2017-21-programbeskri-

velse.pdf

113

Danmarks Naturfredningsforening (2016): Sådan ligger landet

–

tal om naturen 2016.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26899

114

Clearing-House Mechanism of the Convention on Biological Diversity (2016): Financial Reporting Network: Denmark.

https://chm.cbd.int/database/record/206344

115

Udenrigsministeriet (2017): Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier. DANIDA, OpenAid, pr.

30. november 2017.

http://openaid.um.dk/da/oda/main-categories

116

Finansministeriet (2017): Finansministeriets Finanslovsdatabase, pr. 30. november 2017.

http://www.oes-cs.dk/olapdatabase/fi-

nanslov/index.cgi

117

Finansministeriet (2017): Finanslov for finansåret 2017. Tekst og anmærkninger.

https://www.fm.dk/publikationer/2017/finans-

lov-for-2017

118

Global Environment Facility (2017):

https://www.thegef.org/events/gef-7-replenishment

119

CBD-CHM (2017): Financial reporting framework: Reporting on baseline and progress towards 2015, pr. 30. november 2017.

https://chm.cbd.int/database/record/206344