Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 62
Offentligt
2268062_0001.png
Til: Miljø- og Fødevareudvalget
Dato: 23-10-2020
Kære Ordfører
Du modtager her vores nye Biodiversitetsbarometer
2020, der evaluerer på FN’s 20 biodiversitetsmål
for 2011-2020, der altså udløber i år. Konklusionen er entydig
det er IKKE gået for godt med at nå
målene. Det er alle mål, der vedrører beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af arter, levesteder og
økosystemer.
En langt mere ambitiøs og kvalificeret indsats er nu nødvendig frem mod 2030, hvis tabet af arter og
levesteder skal standses i Danmark, i Europa og globalt.
Analysen viser, at Danmark ikke når i mål med 17 ud af 19 vurderede Aichi-mål inden udgangen
2020.
1 mål vurderes som på vej mod opfyldelse (mål 9 om indsats mod invasive arter) og 1 mål vur-
deres som opfyldt (mål 16 om tiltrædelse af Nagoya-Protokollen om adgang til genetiske res-
sourcer).
Siden Biodiversitetsbarometeret fra 2017, er der efter vores vurdering, samlet set sket frem-
skridt på 2 ud af de vurderede 19 mål, mens der har været
direkte tilbageskridt
for 7 ud af de
19 og en
status quo
for 10 ud af de 19 vurderede Aichi-mål.
1 mål er ikke vurderet på grund af manglende relevans i Danmark (mål 18 om oprindelige
folks viden).
En stor ros til regering og folketing for den foreløbige og kommende indsats, med etablering af natur-
nationalparker, udlæg af mere urørt skov, samt arbejdet med længe ventede klare politiske målsæt-
ninger for Danmarks natur, der kan blive rygraden i en samlet national biodiversitetsstrategi og hand-
leplan, der opfylder FN konventionens kriterier.
Vi kan nå det endnu
Det er afgørende, at naturen i Danmark får mere plads, både på land og i havet. Naturen skal beskyt-
tes effektiv og sikres retlig, varig beskyttelse. Det giver områder, hvor naturen har førsteprioritet og
kan sikres den nødvendige kontinuitet. Det vil give positive resultater i form af forbedret bevarings-
status for truede og sårbare levesteder og arter. Og det vil være til glæde for de mange danskere, der
værdsætter store og små oplevelser i naturen.
Vi ønsker dig god læselyst, og står naturligvis altid klar til at uddybe og tage dialogen om, hvordan vi
kan give naturen i Danmark et tiltrængt løft.
Med venlig hilsen
Thor Hjarsen, WWF Verdensnaturfonden,
[email protected],
2212 9312
Johannes Birk Schjelde, Danmarks Naturfredningsforening,
[email protected],
3119 3228