Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 619
Offentligt
2409303_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
Manglende kreditforsikring truer genstart efter corona
Bedst som vi er ved at komme ud af croronakrisen, viser der sig et nyt problem: Kreditforsikringer
ophører samtidigt med, at hjælpepakkerne gør det. Det efterlader små og mellemstore
virksomheder med et kæmpe problem med at skaffe lån eller bankgarantier.
- Resultatet kan blive, at virksomheder må lukke, og så er de penge, som de har fået fra
hjælpepakkerne, jo spildt. Derfor bør politikerne se på dette problem
som en del af ansvaret for
at sikre, at pengene i hjælpepakkerne er givet ansvarligt ud, siger adm. direktør i
FødevareDanmark, Torsten Buhl.
Sagen kort:
Når danske virksomheder handler med andre virksomheder
både indenlandsk og udenlandsk
forsikrer de ofte deres forretninger. Hvis en kunde pludselig ikke kan eller vil betale for leverancen,
dækker forsikringen, og sælgeren får sine penge.
Forsikringerne fjerner et væsentligt element af usikkerhed for virksomhederne, så de kan handle
med hinanden uden at kræve forudbetaling.
Årligt bliver der ca. forsikret handler for op mod 450 mia. kr.
Under coronakrisen kunne det blive svært at kreditforsikre sine kunder, fordi udbyderne af denne
forsikring frygtede for store tab som følge af virksomhedslukninger. For at imødegå dette problem
oprettede staten en garantidækning, der sikrede danske virksomheder adgang til forsikring af
deres forretninger med kredittider på op til 180 dage. Konkret påtog staten sig en del af
kreditforsikringsselskabernes risiko for tab på forsikringer. Til gengæld forpligter de private
kreditforsikringsselskaber sig til at udbyde forsikringerne på det danske marked.
Ordningen administreres af EKF Danmarks Eksportkredit.
Den 1. juli udløber denne hjælpepakke og dermed også kreditforsikringsselskabernes pligt til at
udbyde disse forsikringer. Og nu viser det sig, at de er meget tilbageholdende med at
kreditforsikre især små og mellemstore virksomheder, ikke mindst dem, der har været hårdt ramt
under coronakrisen, fordi de er leverandører til eksempelvis HoReCa-segmentet, som jo har været
lukket helt ned i flere måneder.
Fødevaredanmark
• Poppel ej •
Odense M
Tlf. 6373 0000
• Fax
.fødevaredanmark.dk • info@fødevaredanmark.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 619: Pressemeddelelse fra Fødevaredanmark om manglende kreditforsikring truer genstart efter corona
Livsfarlig genstart
- Disse virksomheder har været holdt flydende af hjælpepakkerne, men også ved at tære på
egenkapitalerne, og nu skal de i gang igen i et marked, som kun lige er ved at vågne. De skal bruge
penge til både råvarer og produktion og distribution og har svært ved også at skaffe lån eller
bankgarantier til erstatning af kreditforsikringerne, siger Torsten Buhl og fortsætter:
- Hvis disse virksomheder nu ikke kan kreditforsikres, er der stor risiko for, at de dør på grund af
genstarten. Det vil jo være paradoksalt, men det er desværre sådan, situationen ser ud lige nu. Jeg
håber, at politikerne og EFK vil se det som deres ansvar at sikre, at det ikke sker.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Torsten Buhl, tlf. 21 27 41 50; e-mail: [email protected]
tbu/02.06.21