Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-001008/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Margrete Auken (Verts/ALE)
Om: Manglende pligt til at oplyse om tekniske enzymer, der anvendes ved fødevareforarbejdning
I EU er der godkendt mere end 250 tekniske enzymer, som hovedsagelig fremstilles af genetisk modificerede organismer.
Alligevel findes der endnu ikke nogen solide uafhængige undersøgelser af tekniske enzymers sundhedsmæssige virknin-
ger. Håndværksvirksomheder kræver, at tekniske enzymer skal være omfattet af oplysningspligten. Arbejdstagere i hånd-
værksvirksomheder og borgere vil selv vælge, om de vil producere eller købe naturligt eller højteknologisk brød, naturlig
eller højteknologisk frugtsaft osv.
1. Siden tilsætningsstoffer med et E-nummer er kommet i miskredit, er anvendelsen af såkaldte Clean Label-produkter
såsom f.eks. bagehjælpemidler, som der ikke er pligt til at oplyse om, steget betydeligt. Som regel indeholder disse
produkter tekniske enzymer. Hvordan agter Kommissionen at imødegå denne udvikling?
2. Enzymer anvendes som tekniske hjælpestoffer ved forarbejdningen, og der er ingen pligt til at oplyse om dem, da
man går ud fra, at de ikke længere opfylder nogen teknologisk funktion i det færdige produkt. Da tekniske enzymer
påviseligt udviser residualaktivitet i f.eks. spiseklart bagværk
1
, er antagelsen om, at de bliver inaktiveret ved bagningen,
tilbagevist. Hvorfor skal der ikke oplyses om enzymer (forordning (EU) nr. 1169/2011, fødevareinformationsforordnin-
gen) ved mærkningen?
3. I forordning (EF) nr. 1332/2008 om fødevareenzymer er det bestemt, at der skal udarbejdes en EU-dækkende posi-
tivliste over godkendte enzymer
2
, som imidlertid endnu ikke findes. Hvornår vil der blive udarbejdet en sådan liste?
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Stella Kyriakides
Forespørgslens reference: E-001008/2021
For at sikre et højt niveau for beskyttelse af sundhed og forbrugerinteresser skal alle fødevareenzymer underkastes en
sikkerhedsevaluering, som udføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og godkendes af Kommissi-
onen, inden de optages på en EU-liste. EU-listen vil blive udarbejdet, når EFSA har afgivet udtalelse om hvert af de enzy-
mer, der er opført i registret
3
. EFSA's vurderinger vil ikke blive afsluttet før ved udgangen af 2023. Indtil EU-listen er
udarbejdet, finder medlemsstaternes nationale bestemmelser om anvendelse af enzymer anvendelse.
I henhold til EU-lovgivningen
4
skal fødevareenzymer opføres på ingredienslisten. Det er kun muligt at udelade enzymer,
hvis i) de udelukkende er til stede i en fødevare, fordi de fandtes i en eller flere af ingredienserne i den pågældende
fødevare, såfremt de ikke har nogen teknologisk funktion i færdigvaren, eller ii) de anvendes som tekniske hjælpestoffer.
En sådan udeladelse er kun mulig, hvis disse enzymer ikke er opført i bilag II til forordning (EU) nr. 1169/2011, som inde-
holder en liste over stoffer eller produkter, der forårsager allergier eller intolerans. Kommissionen mener, at de nuværende
bestemmelser er tilfredsstillende, da de sikrer mærkning af enzymer, der har en teknologisk funktion i færdigvaren, f.eks.
hvis de er varmestabile, og under alle omstændigheder hvis de forårsager allergier eller intolerans. Denne mærkning er
fødevareproducentens ansvar.
https://link.springer.com/article/10.1007/s12161-019-01673-7
https://ec.europa.eu/food/safety/food_improvement_agents/enzymes/eu_list_app_en
3
https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/fs_food-improvement-agents_enzymes_register.pdf
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens
direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af
22.11.2011, s. 18).
2
1