Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 618
Offentligt
2408630_0001.png
Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000268/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Marianne Vind, Margrete Auken og Christel Schaldemose
Om: Håndtering af for store mængder plastaffald efter indførelsen af nye EU-regler om overførsel af plastaffald
Den 1. januar 2021 trådte nye EU-regler i kraft, som forbyder eksport af usorteret plastaffald fra EU til lande uden for OECD
(Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling). I de seneste år har der været en enorm vækst i produktionen
af plast og dermed i mængden af plastaffald. Kun omkring 30 % af plastaffald i EU indsamles til genanvendelse. Omkring
halvdelen af denne mængde eksporteres til videreforarbejdning i lande uden for EU.
I betragtning af manglen på tilstrækkelig genanvendelsesinfrastruktur i EU til at håndtere det resterende usorterede plast-
affald lokalt har der været stigende bekymring blandt ikkestatslige miljøorganisationer over risikoen for, at for store mæng-
der plastaffald
som tidligere ville være blevet eksporteret
ender med at blive forbrændt eller dumpet på deponerings-
anlæg.
1. Hvordan vil Kommissionen sikre, at medlemsstaterne håndterer de for store mængder plastaffald, der ikke ekspor-
teres til tredjelande, på måder, der ikke er skadelige for det naturlige og det menneskelige miljø?
2. Planlægger Kommissionen ud over sin vigtige indsats for at reducere mængden af plastaffald ved at begrænse
anvendelsen og produktionen af visse former for plast konkrete incitamenter til at muliggøre investeringer i nye og
nødvendige genanvendelsesanlæg?
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af Virginijus Sinkevičius
Forespørgslens reference: E-000268/2021
Det fremgår af den europæiske grønne pagt
1
, at EU bør tage et større ansvar for sit affald og ophøre med at eksportere
sine affaldsudfordringer til tredjelande. De nye regler om overførsel af plastaffald, som trådte i kraft i januar 2021, er et
eksempel på, at ovennævnte forpligtelser nu er omsat til bindende krav. Kommissionen planlægger også at foreslå en
revision af EU's regler om overførsel af affald i 2021
2
.
Ved at beholde vores affald i EU åbner vi muligheder for at omstille til cirkulær økonomi i Europa. Håndtering af oversky-
dende affald internt i EU kan kræve investeringer i affaldsinfrastruktur i medlemsstaterne
3
. Dette er også nødvendigt for at
nå de ambitiøse mål i EU's affaldslovgivning
4
, der understøttes af velfungerende ordninger for udvidet producentansvar,
som bør dække omkostningerne ved korrekt affaldshåndtering af mange plastprodukter.
Som fastsat i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi
5
vil Kommissionen udnytte potentialet i EU's finansierings-
instrumenter til at understøtte investeringer i omstillingen til en cirkulær økonomi. Dette omfatter de midler, der er til rådig-
hed i den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Desuden kan genopretnings‐ og resiliensfaciliteten
6
, som er
det vigtigste instrument, der kan få del i de 750 mia. EUR i NextGenerationEU, understøtte moderniseringen af affalds-
håndteringssystemerne. Dette omfatter særskilt indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse samt innovation inden
for den cirkulære økonomi. Som led i de strategiske dialoger opfordrer Kommissionen i øjeblikket medlemsstaterne til at
medtage reformer og investeringer, der fremskynder omstillingen til den cirkulære økonomi, i deres nationale planer.
https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_da.
Yderligere oplysninger om denne revision findes på: https://ec.europa.eu/environment/waste/shipments/review_of_the_wsr.htm.
3
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/4d5f8355-bcad-11e9-9d01-01aa75ed71a1.
4
F.eks. direktiv (EU) 2018/851 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109, og direktiv (EU)
2018/850 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
5
https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/.
6
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility_da.
2
1
MOF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 618: Orientering om Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
2408630_0002.png
Endelig understøtter Kommissionen initiativer til at øge efterspørgslen efter genanvendt plast i EU i overensstemmelse
med plaststrategien
7
.
7
https://ec.europa.eu/environment/waste/plastic_waste.htm.